MESTRINGSPROGRAMMER. Lær at tackle Håndbog for koordinatorer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MESTRINGSPROGRAMMER. Lær at tackle Håndbog for koordinatorer"

Transkript

1 MESTRINGSPROGRAMMER Lær at tackle Håndbog for koordinatorer

2 Lær at tackle-kurserne Håndbog for koordinatorer Komiteen for Sundhedsoplysning 2015 ISBN (elektronisk version): Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udarbejdet af: Komiteen for Sundhedsoplysning Fotos: Tine Juel Layout: Peter Dyrvig Grafisk Design Kan downloades på

3 Indhold Til koordinatoren 6 Hvad er Lær at tackle-kurser? 7 Formål med kurserne 7 Rolle- og opgavefordeling 7 Baggrund 8 Sådan kommer du i gang 9 Abonnements- og licensaftale 9 Abonnementstyper 10 Koordinatorer 11 Koordinatorintroduktion 12 Instruktører 12 Ulønnede vs. lønnede instruktører 13 Rekruttering af instruktører 14 Hvem kan blive gode instruktører? 14 Hvor finder jeg potentielle instruktører? 15 Uddannelse af instruktører 16 Instruktørens logbog 18 Vejledning og vurdering 18 De første to grundkurser 18 Ikke alle godkendes 18 Hvornår er der instruktørkurser? 18 Revurdering 19 Metodekursus 19 Når du er i gang 20 FØR et kursus 20 Valg af instruktører til kurset 21 Rekruttering af kursister 21 Planlægning 21 3

4 Forberedelse 22 Hvor finder jeg kursister? 22 PR-materialer og annoncetekst 23 Informationsmøde 23 Opfølgning og samtaler 23 Bestille kursuslokale 24 Forberede samarbejde 24 Tjekke instruktørens hjemmeside 25 Bestille vejledning 25 Bestille kursusbøger 25 Lydfiler til afspændingsøvelser 26 Tjek nyeste materiale 26 Forberede ressourcebord 26 Udarbejde deltagerliste 27 Påmindelse til kursister 27 UNDER et kursus 27 Kontakt med instruktører 27 Hvis en instruktør bliver syg 27 Forplejning 28 Efter hvert modul 28 Netværk 28 Spørgeskemaer 28 EFTER et kursus 28 Kursusevaluering 28 SurveyXact 28 Instruktør-koordinator samtaler 29 Netværk 29 Fastholdelse af instruktører 31 Når en instruktør stopper 31 Hvornår er det tid? 32 Netværk for koordinatorer 33 En gang om året 34 Indberetning 34 Instruktørsamling 34 Tilmelding 35 4

5 Værd at vide 36 Info-mails 36 Nationale rapporter 37 Kommunale rapporter 37 Projekt Mere tid 37 Handleplans-app 37 Facebook 37 Kontakt 38 5

6 Til koordinatoren Denne håndbog er til dig, der er koordinator af Lær at tackle-kurser. Den beskriver trin for trin, hvad der skal til for at udbyde, afholde og kvalitetssikre kurserne. Her kan du finde praktiske råd og vejledning, og du kan læse, hvilke opgaver der skal løses før, under og efter kursusafholdelse. Håndbogen er dit værktøj til at sikre, at kurserne bliver afholdt på en måde, der lever op til licensforpligtelserne og til programmernes design. Denne kvalitetssikring vil bidrage til, at din organisation opnår de ønskede resultater for kursisterne. I håndbogen finder du endvidere henvisninger til hjemmesiden: Her kan du hente mere materiale og læse om de specifikke kurser. På hjemmesiden findes bl.a. sider henvendt til koordinatorer og instruktører, disse sider er også relevante for dig. Endelig kan du med fordel læse Lær at tackle Kursuskatalog. Kursuskataloget beskriver, hvorfor det er en god idé at udbyde Lær at tackle-kurser, de enkelte kursers indhold og dokumentation for kursernes effekter. Du kan finde kataloget her: Du kan læse denne håndbog samlet fra start til slut eller anvende den som oplagsbog, når du lige står og mangler svar på et spørgsmål i forbindelse med kursusafholdelse. Bogen er hele tiden under udvikling. Har du en god idé, er der noget, der er uklart, noget der ikke fungerer, eller noget der fungerer virkelig godt, så skriv til os på Den nyeste version af håndbogen kan downloades fra: Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om noget angående Lær at tacklekurserne, er du altid velkommen til at kontakte sekretariatet. Du kan finde kontaktoplysninger her: Med venlig hilsen Sekretariatet for Lær at tackle Komiteen for Sundhedsoplysning 6

7 Hvad er Lær at tackle-kurser? Lær at tackle er borgerrettede kursusprogrammer, som styrker kursisternes kompetencer til at tage vare på egen situation og tackle hverdagen med langvarig sygdom. Kurserne er ikke sygdomsspecifikke, men sammensat så der på samme hold er borgere med forskellige sygdomme repræsenteret. Gennem undervisning, dialog og øvelser lærer kursisterne at håndtere de problemer og udfordringer, som ofte er fælles for mennesker med langvarig sygdom på tværs af diagnoser. Ifølge Sundhedsstyrelsen lever ca. en tredjedel af Danmarks befolkning med en eller flere langvarige sygdomme (www.sst.dk). Mange mennesker med fysiske eller psykiske lidelser oplever nedsat livskvalitet og begrænsninger i hverdagen både privat og i arbejdslivet. Det har store omkostninger for såvel mennesker som samfund. Lær at tackle-kurserne er en mulighed for at tilbyde gennemarbejdede kursusprogrammer med dokumenteret effekt i forhold til dette. Formål med kurserne At styrke personlige ressourcer til aktiv egenomsorg hos mennesker med langvarig sygdom At give redskaber til at tackle daglige udfordringer At øge den enkeltes oplevelse af at have kontrol og livskvalitet i hverdagen. Kurserne er et supplement til den rådgivning og undervisning, der i øvrigt finder sted lokalt, og som varetages af bl.a. sundhedsfagligt personale. Dermed erstatter kurserne ikke behandling, men supplerer den. Hvert kursus forløber over 6 eller 7 uger med 1 ugentlig mødegang á 2 ½ time. Kurserne er selvstændige forløb, som ikke kræver opfølgning. I forbindelse med kurset Lær at tackle angst og depression skal kursisterne dog have tilbud om, at de efterfølgende kan deltage i støttende netværk. Lær at tackle har veldokumenterede, positive effekter på deltagernes helbredsstatus og -adfærd samt livskvalitet. Rolle- og opgavefordeling Det er den enkelte kommune, region, patientorganisation eller lignende, der indgår licensaftale og afholder Lær at tackle-kurserne. Komiteen for Sundhedsoplysning står bl.a. for uddannelse af de instruktører, som varetager undervisningen på kurserne. 7

8 Instruktørerne på Lær at tackle-kurserne er typisk almindelige borgere, der selv kender til at have en langvarig sygdom, enten som patient eller pårørende. De ved af egen erfaring, hvordan det er at leve med sygdom, og kan derigennem fungere som rollemodeller for kursisterne. Baggrund Siden 2006 har Komiteen for Sundhedsoplysning udviklet, implementeret og koordineret Lær at tackle-kursusprogrammer til mennesker med kronisk sygdom. Udgangspunktet for alle kurserne er Lær at tackle kronisk sygdom, som er den danske version af det amerikanske Chronic Disease Self-Management Program (CDSMP). CDSMP er udviklet på Stanford Universitet på baggrund af erfaringer med sygdomsspecifikke kurser for patienter med kronisk sygdom. Den amerikanske filosof og psykolog professor Albert Bandura er teoretisk ophavsmand til Lær at tackle-kurserne. Der findes fire Lær at tackle-kurser i Danmark LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER LÆR AT TACKLE ANGST OG DEPRESSION LÆR AT TACKLE JOB OG SYGDOM Læs mere om de enkelte kurser, deres teoretiske grundlag og dokumenterede effekter på hjemmesiden: eller i Katalog over Lær at tackle-kurserne: 8

9 Sådan kommer du i gang I dette afsnit kan du læse om, hvad der skal være på plads, før det første Lær at tackle-kursus kan afholdes i din organisation. Abonnements- og licensaftale Lær at tackle-kurserne administreres af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Komiteen for Sundhedsoplysning har indgået en licensaftale med Stanford Universitet omkring Lær at tacklekurserne og er således ansvarlig på nationalt niveau. For at kunne udbyde Lær at tackle-kurserne skal din organisation tegne en abonnementsaftale, som giver organisationen licens til at udbyde samtlige Lær at tackle-kurser så ofte, det ønskes. Komiteen for Sundhedsoplysning tilbyder fire abonnementstyper, se side 10. Hver abonnementstype indeholder ydelser, som bidrager til at sikre, at organisationen afholder kurser af høj kvalitet og lever op til kravene i licensaftalen. Ydelserne i abonnementet er ikke knyttet til et bestemt kursus, men kan benyttes frit indenfor Lær at tackle-licensen. 9

10 I licensen indgår forskellige forpligtelser for organisationen, herunder: At anvende kursusprogrammet i sin helhed og ikke plukke elementer ud og bruge disse i anden sammenhæng At benytte det nyeste kursusmateriale At indberette antal afholdte kurser og antal kursister, der gennemførte/ faldt fra At kvalitetssikre programmet ved at anvende det i overensstemmelse med retningslinjer for kvalitetssikring, jf. denne håndbog. Kvalitetssikring indebærer følgende: 1. Undervisningen skal varetages af instruktører, der har gennemgået Lær at tackle-instruktøruddannelsen for det pågældende kursus, som vedkommende underviser i. 2. Der skal altid være to uddannede instruktører til stede ved et kursus. 3. De uddannede instruktører skal modtage vejledning og være godkendt til at undervise. 4. Instruktører gennemfører en revurdering hvert andet år. 5. Kursusdeltagerne skal have mulighed for at evaluere kurset skriftligt. Det indgår i aftalen, at kursusudbyderen udpeger en økonomisk ansvarlig samt en koordinator for de kursusprogrammer, som udbydes. Man kan udpege samme koordinator for alle programmer eller en for hvert program. Den økonomisk ansvarlige er organisationens kontaktperson i forhold vedrørende økonomi og forvaltning af kurser. Koordinatoren er kontaktperson i alle øvrige forhold vedrørende det specifikke kursusprogram. Abonnementstyper De forskellige abonnementstyper er Basis, Lille, Mellem og Stort abonnement. De indeholder forskellige kombinationer af pladser til instruktøruddannelse, tillægsuddannelse, instruktørsamling, koordinatornetværk, metodekursus, revurderinger, kursusbøger m.v. Der kan desuden tilkøbes enkeltydelser, hvis behovet viser sig større end først forventet. Jo større abonnement, jo flere instruktøruddannelser, tillægsuddannelser, instruktørgodkendelser, pladser på instruktørsamlingen m.v. indgår i abonnementet. Proportionalt hermed vokser besparelsen ved tilkøb af yderligere enkeltydelser. Man kan frit vælge, hvilke kurser man ønsker at bruge de enkelte ydelser til. Kontakt sekretariatet for mere information om abonnementstyper og deres indhold. Du kan finde kontaktoplysninger her: 10

11 Koordinatorer Kursusudbyderen dvs. kommunen, regionen, patientorganisationen eller lignende skal udpege en lokal koordinator til at varetage følgende opgaver: Rekruttere instruktører og kursister Udbyde og afholde kurser på grundniveau Støtte instruktører efter behov Sikre vejledning og godkendelse af uddannede instruktører Tilbyde sine godkendte instruktører vejledning løbende Samle og bearbejde evalueringsskemaer fra kursister på grund- og instruktørkurser Indberette kursusaktivitet til Komiteen for Sundhedsoplysning én gang årligt Arrangere informations- og netværksmøder Holde instruktører, kolleger og samarbejdspartere orienteret om nyheder vedrørende Lær at tackle-kurserne Undersøge nye samarbejdsmuligheder Stå klar i tilfælde af uforudsete hændelser under et kursus fx træde til som instruktør, hvis en instruktør bliver syg. Det er afgørende for kursernes kvalitet, at organisationen har afsat tid og ressourcer til, at den ansvarlige koordinator kan arbejde med Lær at tacklekurserne. Desuden skal vedkommende være bekendt med de krav, der opstilles i licensaftalen, se ovenfor. Det er et krav, at koordinatoren selv er uddannet instruktør i et af Lær at tacklekurserne. Det skyldes bl.a., at instruktøruddannelsen: sikrer kendskab til kursets indhold og metoder gør det muligt for koordinatoren at støtte sine instruktører letter rekrutteringen af deltagere til kurserne. Udbydes Lær at tackle angst og depression, er det et krav, at koordinatoren uddannes i dette specifikke program. 11

12 Koordinatorintroduktion For nye koordinatorer og udbydere tilbydes en koordinatorintroduktion. Her bliver det gennemgået, hvad man som koordinator skal vide for at kunne udbyde et Lær at tackle-kursus: Hvordan rekrutterer jeg instruktører og kursister? Hvordan sikrer jeg opbakning i min organisation? Hvordan kan jeg få et godt samarbejde med mine instruktører? Hvordan evaluerer jeg kurserne? Kort sagt klædes koordinatoren på til at varetage arbejdsopgaverne i forbindelse med driften af kurserne. Komiteen for Sundhedsoplysning medbringer relevant materiale, herunder PR-foldere m.m., og introduktionen foregår hos kursusudbyderen. Formålet med mødet er at drøfte en hensigtsmæssig organisering af Lær at tackle lokalt, herunder fremgangsmåde og kriterier for rekruttering af kursister og instruktører, identificering af samarbejdspartnere internt og eksternt, kvalitetssikring og evaluering af kurset samt markedsføring. Denne håndbog er også et godt grundlag. Som udgangspunkt tilbydes en brugerorganisation én koordinatorintroduktion pr. abonnementsperiode. Instruktører Lær at tackle-kurserne er baseret på ligemandsprincippet. Derfor skal mindst én af instruktørerne selv have eller have haft langvarig sygdom. Den anden instruktør kan være en tæt pårørende, en fagperson eller lignende. OBS: For instruktører på Lær at tackle job og sygdom skal mindst en af instruktørerne desuden have tilknytning til arbejdsmarkedet. Instruktørerne underviser altid sammen i par af følgende grunde: Det er et detaljeret kursus, som ofte kræver to undervisere for at sikre, at kurset kører som planlagt. Instruktørerne fungerer som rollemodeller for kursisterne, og to instruktører sikrer mere bredde i rollemodelsfunktionen. Instruktørerne hjælper og støtter hinanden. Det er vigtigt, særligt i situationer hvor en instruktør taber tråden, bevæger sig for langt væk fra kursusprogrammet, eller der opstår en vanskelig situation med en kursist. 12

13 Hvis der er problemer med en instruktør fx at vedkommende kommer for sent eller ikke følger programmet så hører du som koordinator om det fra den anden instruktør. For at kunne udbyde et Lær at tackle-kursus skal du derfor have mindst to uddannede instruktører til rådighed. Instruktørerne skal være uddannede i det kursus, de skal undervise i. Ønsker din organisation fx at udbyde Lær at tackle kroniske smerter, skal begge instruktører være uddannet i dette kursusprogram, jf. afsnittet om instruktøruddannelse side 16. Organisationen kan uddanne sine egne instruktører hos Komiteen for Sundhedsoplysning, men det kan også være en mulighed at låne instruktører af en anden organisation til en start. Det er vigtigt, at mindst én af instruktørerne på hvert kursus er en positiv rollemodel. Det indebærer, at instruktøren: har erfaring med at leve med langvarige helbredsproblemer, evt. som pårørende er en aktiv selvhjælper er en inspirationskilde på nogle områder, ikke nødvendigvis på alle ønsker at hjælpe andre i samme situation. Ulønnede vs. lønnede instruktører Instruktørernes indsats er som udgangspunkt frivillig (ulønnet). De seneste år er der sket en udvikling med Lær at tackle-kursernes brug af frivillige, ulønnede instruktører. Nu kan en borger, der er visiteret til fleksjob, arbejde ned til få timer om ugen. Så mange af de borgere, der tidligere kunne arbejde frivilligt som instruktører på Lær at tackle, skal i dag arbejde i fleksjob. Det begrænser muligheden for at arbejde frivilligt oveni. Instruktørerne på det nye kursus Lær at tackle job og sygdom fungerer også som rollemodeller. For at kunne det skal instruktøren selv formå at mestre både sit helbredsproblem og sit arbejdsliv. Det indebærer, at instruktørerne skal have en eller anden form for tilknytning til arbejdsmarkedet. Disse forhold har tilsammen medført, at visse kommuner har tilbudt nogle af deres instruktører, at de kan varetage opgaven som instruktør eller deltidskoordinatorer som en del af deres fleksjob eller praktikforløb. Det betyder, at nogle kommunalt ansatte med langvarig sygdom underviser som en del af deres arbejde og dermed modtager løn for deres indsats. En lønnet instruktør har ofte et andet ansvar og flere opgaver end en frivillig. 13

14 Det er afgørende for kvaliteten af kurserne, at instruktørerne er gode rollemodeller og glade for at undervise. Sådan har det tidligere været, og sådan vil det være fremover. Frivillige instruktører har den store fordel, at deres indsats er båret af entusiasme og ønsket om at gøre en forskel. De stiller op, fordi de har erfaringer med og redskaber til at tackle hverdagen med sygdom, og dem vil de gerne give videre til andre i en lignende situation. Det udgangspunkt gør, kursisterne ofte har lettere ved at spejle sig i den frivillige instruktør. Men også som lønnet instruktør kan man være en god rollemodel og gøre en stor indsats, så længe man kan sige ja til de fire punkter om at være en god rollemodel, som er nævnt på side 13. Har man et instruktørkorps med både ulønnede og lønnede instruktører, er det god idé, at du som koordinator er opmærksom på at formidle de forskellige vilkår og årsagerne hertil til alle dine instruktører. Hvis ikke det er tydeligt, hvorfor nogle instruktører er ulønnede, mens andre får løn fx fordi de også varetager andre opgaver kan det give unødige frustrationer i gruppen. Klare linjer er et vigtigt udgangspunkt for et godt samarbejde mellem dig og dine instruktører. Rekruttering af instruktører Dygtige instruktører er afgørende for kvaliteten af kurserne. For at sikre et højt niveau skal kommende instruktører igennem et nøje tilrettelagt uddannelsesforløb, inden de kan godkendes desuden bliver de gentagne gange vejledt og revurderet undervejs i deres instruktørforløb, jf. afsnittet om instruktøruddannelse på side 16. Hvem kan blive gode instruktører? Det hele starter med rekrutteringen. Rekruttering af instruktører kan med fordel være en vedvarende indsats, der inkluderer flere strategier, se også side 15. Der er mange måder at rekruttere instruktører på. Det vigtige er, at en kommende instruktør lever op til følgende kriterier: Har langvarig sygdom inde på livet og oplever begrænsninger i hverdagen som følge af dette Har lyst til at blive instruktører Er i stand til at deltage i 2 2-dages instruktøruddannelse Er en positiv rollemodel og god selvhjælper Har gode kommunikative færdigheder Har et afklaret forhold til egen sygdom Er rummelig overfor andre mennesker og kan sætte sig selv i baggrunden Ønsker at følge konceptet 14

15 Er selvstændig og ansvarsbevidst Er indstillet på at medvirke til kvalitetssikring af kurset Er indstillet på at deltage i vejledning og netværksmøder. Du kan på finde en liste med inspiration til spørgsmål, der kan være gode at stille en potentiel instruktør for at afklare, om vedkommende kan løfte opgaven. Hvor finder jeg potentielle instruktører? Til en start kan du beslutte, hvem du gerne vil rekruttere, fx mænd, yngre mennesker eller ældre mennesker. Det har betydning for, hvor og hvordan du skal rekruttere. Tænk over, hvor de befinder sig, så du kan gøre dig selv og muligheden for at blive instruktør synlig. Det er nemmere for dig at finde frem til de kommende instruktører end omvendt. Via grundkurset Når kurserne i gang, kan du bede dine instruktører lægge mærke til kursister, som kunne blive gode instruktører. Lad instruktøren spørge, om de er interesserede og hvis ja, så ring dem op og få en snak. Det er også en god idé at have en eller flere af dine kolleger uddannet som instruktører. Det betyder, at der altid er en, der kan springe til, hvis en instruktør bliver syg eller lignende. Rekrutteringen af instruktører kan således med fordel ske via grundkurset, men det kan være nødvendigt at søge andre kilder. Du kan finde inspiration i nedenstående forslag. Andre mulige steder at finde instruktører Vær til stede dér, hvor der kan være potentielle instruktører, hold fx oplæg om kurset i et frivilligcenter, medborgerhuse m.v. Få navn og telefonnummer på interesserede, så du kan ringe dem op. Se dig omkring du kender sikkert nogle, der kunne blive gode instruktører. Måske er det en kollega, din nabo eller en, du kender igennem dine fritidsaktiviteter. Sæt opslag op om muligheden for at blive instruktør, fx i Borgerservice, på frivilligcentre, sundhedscentre eller kulturhuse. Annoncer på relevante hjemmesider, fx eller Lær at tackles facebookside Nævn det i de øvrige sammenhænge, du kommer i hvis du fx er ude at holde oplæg eller lignende og noter navne på evt. interesserede, så du kan ringe dem op. 15

16 Benyt patientforeningernes lokalafdelinger, og annoncer i deres nyhedsbreve. Sæt en annonce i avisen. Bed sagsbehandlere, jobkonsulenter, sygeplejersker, læger og andet fagpersonale med kontakt til borgerne om at nævne kurset og muligheden for at blive instruktør. Annoncer gennem lokalradio eller lokal-tv. Annoncetekst Som inspiration til en annoncetekst kan du bruge PR-foldere om Lær at tacklekurser målrettet instruktører. Der findes en folder for hvert kursus, og du kan finde dem her: Mere information Du kan læse mere om rekruttering af instruktører her: Her kan du blandt andet finde links til gældende lovgivning vedrørende offentlige ydelser, når man ønsker at udføre frivilligt arbejde. Uddannelse af instruktører På alle Lær at tackle-kurser skal undervisningen varetages af uddannede instruktører, hvoraf mindst én har en langvarig sygdom, som er relevant for det pågældende kursus. Fx skal mindst én instruktør på Lær at tackle kroniske smerter kende til at leve med kroniske smerter. Komiteen for Sundhedsoplysning står for at uddanne instruktørerne og afholder løbende instruktørkurser. For at blive instruktør skal man deltage i et 4-dags internatkursus (2 2 dage). Derudover skal instruktøren selv afholde to kurser i sin organisation, fx kommunen, hvor vedkommende bliver vejledt og vurderet på i alt tre moduler, se side 17. Hvis man allerede er godkendt instruktør i et Lær at tackle-kursus, kan man blive uddannet som instruktør på et af de andre kurser ved, dels at deltage i et 2-dags internatkursus, dels at afholde et kursus og modtage vejledning på et til to moduler. På instruktørkurset afprøver aspiranterne alle aktiviteterne på det pågældende Lær at tackle-kursus og gennemfører undervisningsøvelser m.v. Man skal deltage på samtlige kursusdage. Undervisningen varetages af særlige masterinstruktører, som er uddannet til denne opgave af Komiteen for Sundhedsoplysning. Instruktørerne rekrutteres lokalt af de enkelte organisationers koordinatorer. Instruktørerne varetager undervisningen af kursister på Lær at tackle-kurser. 16

17 Instruktørens forløb FRA UDDANNELSE TIL GODKENDELSE 4 dages instruktøruddannelse Instruktørens forløb FOR VIDEREUDDANNELSE I ET NYT KURSUS 2 dages instruktøruddannelse 3 gange vejledning på 2 første kurser 1-2 gange vejledning på det første kursus Godkendelse Godkendelse Revurdering efter 2 år Revurdering efter 2 år Masterinstruktøruddannelse Instruktøruddannelse Lær at tackle-kurser Masterinstruktørerne rekrutteres og uddannes af Komiteen for Sundhedsoplysning. Masterinstruktørernes opgave er at varetage uddannelse, vejledning og vurdering af instruktørerne. 17

18 Instruktørens logbog Som en del af uddannelsen modtager instruktøren Instruktørens logbog, der er et redskab til instruktørgodkendelse. I logbogen noterer masterinstruktørerne den feedback, som instruktøraspiranten får i forbindelse med sin undervisning på instruktørkurset samt i vejledninger. Dermed giver logbogen et godt billede af, hvordan vedkommende udvikler sig som instruktør. Logbogen bruges også i forbindelse med instruktørens revurdering, og følger dermed instruktøren i hele dennes virke. Vejledning og vurdering På de to første kurser, som instruktøren selv afholder, bliver undervisningen vurderet, hvorefter instruktøren bliver godkendt, hvis undervisningen levede op til de kriterier, der er beskrevet i programmet. Vejledning og godkendelse koordineres af Komiteen for Sundhedsoplysning. Komiteen for Sundhedsoplysning garanterer for kvaliteten af vejledningen og arbejder løbende med at uddanne og kvalitetssikre vejlederne. Vejledning varetages af medarbejdere og masterinstruktører, som er tilknyttet Komiteen for Sundhedsoplysning. Læs mere i afsnittet om vejledning på side 25. De første to grundkurser Det er en fordel, hvis organisationen på forhånd planlægger Lær at tacklekurser og rekrutterer borgere til et hold, således at det første kursus kan afholdes umiddelbart efter, at organisationens instruktøraspiranter har været på instruktørkursus. De skal gerne i gang med at undervise inden for et par måneder, efter at de er blevet uddannet. Ikke alle godkendes Man kan ikke være sikker på, at alle deltagere på et instruktørkursus kommer videre i forløbet og skal undervise på grundkursus. Nogle falder fra undervejs. Det kan være, de ikke klarer sig godt på instruktørkurset. Det kan også være, de selv trækker sig, fordi de ikke vil undervise alligevel, eller fordi deres sygdom forværres. Det samme gør sig gældende for de, der underviser på de første to grundkurser. Organisationens koordinator kan forebygge meget frafald ved at have en grundig snak og forventningsafstemning med sine instruktøraspiranter, inden de starter instruktøruddannelsen, jf. afsnittet om rekruttering af instruktører. Hvornår er der instruktørkurser? Du kan altid se, hvornår der afholdes instruktørkurser og tilmelde deltagere her: 18

19 Revurdering Som et led i kvalitetssikringen af undervisningen på Lær at tackle-kurserne skal man som instruktør revurderes to år efter sin seneste instruktørgodkendelse. Revurdering finder sted: to år efter uddannelse eller seneste godkendelse efter en til to vejledninger. Metodekursus anbefales inden revurdering. Ved revurderingen stilles de samme krav til instruktørerne, som da de oprindeligt blev uddannet. Desuden baseres revurderingen på historikken i instruktørens logbog, hvor der ses på, hvordan instruktøren generelt har klaret sig, samt hvordan vedkommende har omsat den feedback, som han/hun har modtaget i sine vejledninger. I forbindelse med revurderingen vejleder en masterinstruktør den frivillige instruktør 1-2 gange, og det vurderes herefter, om instruktøren kan godkendes til at fortsætte som instruktør i yderligere to år. OBS: Revurderingen gælder for alle de Lær at tackle-kurser, den pågældende er uddannet til at varetage. På samme måde gælder det, at såfremt instruktøren ikke godkendes, mister vedkommende retten til at undervise på alle Lær at tackle-kurser. Metodekursus Når man som instruktør har undervist i en længere periode, kan man støde på andre udfordringer end dem, man mødte som nyuddannet. Derfor kan det være en god idé at deltage i et metodekursus, inden man skal revurderes som instruktør. Metodetræning er relevant for instruktører, som har brug for inspiration og genopfriskning af kurset, og kan fungere som led i organisationernes pleje af instruktørkorpset og som kvalitetssikring af kursusaktiviteterne. Metodekurset afvikles over en dag. Man gennemgår vanskelige aktiviteter, træner i de centrale metoder og får feedback på sin undervisning, så man igen får programmets pædagogik og fremgangsmåder ind under huden. Alle kurser for uddannede instruktører ledes af masterinstruktører. 19

20 Når du er i gang I de følgende afsnit kan du finde oplysninger om, hvad der skal ske før, under og efter afholdelse af et Lær at tackle-kursus. FØR et kursus Som koordinator skal du sikre, at rammerne for en god kursusafvikling er på plads. Hvis der er styr på disse ting, kan dine instruktører slappe af og gøre det, de skal, nemlig undervise. På hjemmesiden kan du finde en tjekliste over de ting, der skal være i orden inden kursusstart. Den giver et hurtigt overblik. Læs mere her: Ellers kan du læse med på de følgende sider, hvor de enkelte ting bliver mere uddybet. 20

21 Valg af instruktører til kurset Afhængigt af hvilket kursus du vil sætte i gang, skal du vælge egnede instruktører. Instruktører på Lær at tackle-kurserne skal altid undervise i par, jf. afsnittet om instruktører side 12. Mindst en af dem skal have en langvarig sygdom inde på livet, som er relevant for det pågældende kursus. For instruktører på Lær at tackle job og sygdom skal mindst en af instruktørerne desuden have tilknytning til arbejdsmarkedet. Lad gerne erfarne og mindre erfarne instruktører undervise sammen. Herudover, så lad gerne instruktørerne selv vælge, hvem de gerne vil undervise med, hvis det er muligt. Undgå så vidt muligt, at instruktører, der ikke kan lide hinanden, underviser sammen. Aftal tidspunkt for kurset med instruktørerne, inden du begynder at rekruttere borgere. Vær sikker på, at begge instruktører kan undervise på alle moduler på det planlagte tidspunkt. Rekruttering af kursister Det, der ofte kan få et kursus til at briste eller bære, er rekruttering af deltagere. Og det er måske sværere, end du umiddelbart forventer. For at starte et kursus anbefales det, at der er mindst 12 og højst 16 deltagere tilmeldt. På den måde kan holdet bære, hvis et par stykker skulle falde fra undervejs. Succesfuld rekruttering kræver planlægning og tid. Det anbefales at påbegynde rekruttering 2 måneder før kursusstart. Inden du begynder at rekruttere, så overvej, hvem det er, du gerne vil rekruttere. Er det mennesker i et særligt område, yngre mennesker, mænd, mennesker i arbejde osv.? Det kan hjælpe dig til at målrette din rekruttering, da målgruppen har betydning for, hvor og hvornår det vil være oplagt at holde kurser, samt hvor og hvordan du annoncerer efter dem. Husk selvfølgelig også på, hvilket Lær at tackle-kursus, du vil rekruttere til og vær opmærksom på inklusionskriterierne for de enkelte kurser. Du kan finde mere på: under de enkelte kursussider. Planlægning Hvor og hvornår du holder kurser kan have indflydelse på, hvor succesfuld din rekruttering bliver. I forhold til timingen af dine kurser skal du kende din målgruppe. Ældre mennesker vil med mindre sandsynlighed deltage på kurset, hvis det foregår om aftenen eller starter meget tidligt om morgenen. Mennesker, der er i arbejde, kan være forhindrede i at deltage på kurser, der ligger i løbet af dagen osv. Overvej også din konkurrence hvad bruger folk ellers tid på? Det er måske ikke smart at afholde et kursus tirsdag eftermiddag, hvis mange i målgruppen evt. går til noget andet der. Hav dette med i dine overvejelser, når du planlægger kurser. 21

Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør

Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør Guide til det gode samarbejde mellem brugerorganisation og instruktør Når brugerorganisationen indgår samarbejde med frivillige instruktører, kan der være udfordringer, som både brugerorganisation og instruktør

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

GUIDE LÆR AT LEVE MED KRONISK SYGDOM LÆR AT TACKLE KRONISK SMERTER AKTIV MED KRONISK SYGDOM

GUIDE LÆR AT LEVE MED KRONISK SYGDOM LÆR AT TACKLE KRONISK SMERTER AKTIV MED KRONISK SYGDOM LÆR AT LEVE MED KRONISK SYGDOM GUIDE LÆR AT TACKLE KRONISK SMERTER AKTIV MED KRONISK SYGDOM PATIENTUDDANNELSE GUIDE Komiteen for Sundhedsoplysning, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Instruktør i Psykisk Førstehjælp

Instruktør i Psykisk Førstehjælp Instruktør i Psykisk Førstehjælp Psykisk Førstehjælpsinstruktør Som uddannet instruktør i Psykisk Førstehjælp kan du udbyde Psykisk Førstehjælpskurser og være med til at udbrede kendskabet til psykisk

Læs mere

den 6. nationale Instruktørsamling

den 6. nationale Instruktørsamling den 6. nationale Instruktørsamling Netværks- og opkvalificeringsarrangement for koordinatorer og instruktører på Komiteen for Sundhedsoplysnings kurser for mennesker med langvarig sygdom Middelfart den

Læs mere

Velkommen. Uddannelse af kursusleder

Velkommen. Uddannelse af kursusleder v/ 2 Velkommen Tusinde tak for at du har valgt at blive frivillig kursusleder. Gennem dit frivillige arbejde er du med til at sikre, at forældre til børn med ADHD, voksne med ADHD og søskende til børn

Læs mere

lær at leve med kronisk sygdom

lær at leve med kronisk sygdom GUIDE TIL patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom GUIDE TIL patientuddannelse lær at leve med kronisk sygdom Jeg har været utrolig glad for de mange nye input nogle vidste jeg besked om i forvejen

Læs mere

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL)

Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Koncept for Støttegruppe Foreningen Støttegruppen for ludomaner (FSFL) Formål med Støttegruppen Støttegruppen er et tilbud for ludomaner/spilleafhængige om at mødes med ligestillede. Formålet med Støttegruppen

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

Guide til. Lær at leve med kronisk sygdom

Guide til. Lær at leve med kronisk sygdom Guide til Lær at leve med kronisk sygdom guide til Lær at leve med kronisk sygdom Jeg har været utrolig glad for de mange nye input nogle vidste jeg besked om i forvejen jeg fik bare aldrig ført dem ud

Læs mere

Efteruddannelse & komperenceudvikling

Efteruddannelse & komperenceudvikling efterår 2012HK Kurser Efteruddannelse & komperenceudvikling Det arbejder HK Midt også for... Et HK-medlemskab er adgangsbillet til en lang række tilbud, som kan styrke din personlige udvikling og dine

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Lær at leve med kronisk sygdom Samlet opgørelse over kursister der har gennemført et kursus i løbet af 2010. Denne rapport er lavet på baggrund af evalueringer fra kurset Lær at leve med kronisk sygdom.

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige

Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Analyse og Udvikling Den 24. januar 2013 Svend Bayer Spilleregler for samarbejdet mellem Gladsaxe Kommune og de frivillige Gladsaxe Kommunes spilleregler

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

DEN 7. NATIONALE Instruktørsamling

DEN 7. NATIONALE Instruktørsamling DEN 7. NATIONALE Instruktørsamling Netværks- og opkvalificeringsarrangement for koordinatorer og instruktører på Komiteen for Sundhedsoplysnings kurser for mennesker med langvarig sygdom. Middelfart den

Læs mere

2. nationale instruktørdag for. LÆR AT LEVE med kronisk sygdom

2. nationale instruktørdag for. LÆR AT LEVE med kronisk sygdom 2. nationale instruktørdag for LÆR AT LEVE med kronisk sygdom 2. nationale instruktørdag for LÆR AT LEVE med kronisk sygdom Forfattere: Lea Aasberg og Nicolaj Holm Faber, Komiteen for Sundhedsoplysning

Læs mere

FEBRUAR 2012 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING

FEBRUAR 2012 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING FEBRUAR 2012 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 2012 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING Pilottest

Læs mere

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger

Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Kursusinvitation: Rekruttering og fastholdelse af frivillige i idrætsforeninger Oktober 2014 januar 2015 VELKOMMEN til kursus i rekruttering af frivillige ledere til idrætsforeninger Frivillige ledere

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere

Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere 1 Manual til Rsiden.dk for rygestoprådgivere Muligheder på Rsiden.dk www.rsiden.dk er en side, som skal samle alle de relevante dokumenter, informationer og kurser til rygestoprådgivere på et sted. Der

Læs mere

Informations- og vejledningspjece. Ældre Sagens Natteravne

Informations- og vejledningspjece. Ældre Sagens Natteravne Informations- og vejledningspjece Ældre Sagens Natteravne Indledning Ældre Sagen (ÆSN) og Natteravnenes Landssekretariat har i oktober 2010 indgået en landsdækkende samarbejdsaftale. Dette giver Ældre

Læs mere

Lær at tackle kronisk sygdom

Lær at tackle kronisk sygdom Lær at tackle kronisk sygdom Deltaget på tre eller færre moduler Kære kursist Du har deltaget på tre eller færre moduler i kurset Lær at tackle kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema,

Læs mere

Facebookstrategi for IFS-foreninger

Facebookstrategi for IFS-foreninger Facebookstrategi for IFS-foreninger MÅLGRUPPE Nuværende og potentielle brugere af IFS-foreningen i lokalområdet. Dvs. mennesker med psykiske vanskeligheder, som også har interesse i idræt og har en Facebook-konto.

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvad synes du om indholdet af kurset? Oversigt 2011 Evaluering af brugerundervisning Randers Bibliotek. Evaluering har i 2011 været op til underviserne om det skulle på programmet cirka 220 svar. Hvad synes du om indholdet af kurset? 86 40%

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow version 1.0 maj 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Definer budskabet

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelsen

Arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsen Optælling af evalueringsskemaer - vejledning til udbydere Fra 1. januar 2011 skal du som udbyder af en arbejdsmiljøuddannelse ikke længere sende spørgeskemaer ind til Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Rekrutteringsstrategi og politik

Rekrutteringsstrategi og politik Rekrutteringsstrategi og politik Vordingborg Firma Sport Strategi- og politik for rekruttering af ledere og instruktører i Vordingborg Firma Sport Hvorfor er du frivillig leder? Fordi det er sjovt, og

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport.

Håndbog for Skolesportsledere. Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Gode råd og inspiration til arbejdet med Skolesport. Håndbog for Skolesportsledere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere Rikke Lindskov Simonsen Lise Sohl

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler

Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler Kom godt i gang med brugerinddragelse på hopitaler - En vejledning til hospitalsafdelinger der vil arbejde med brugerinddragelse Brugerinddragelse gør en forskel Brugerinddragelse er et aktuelt og voksende

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder

FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder FVU tilbud til medarbejdere på virksomheder Eksempel på Rammeaftale mellem [virksomhed] og [uddannelsesinstitution] om almen opkvalificering af medarbejdere 1. Indledning Ud fra tidligere erfaringer i

Læs mere

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling

Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling Afrapportering i fb. med bevilling af udviklingsmidler fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (UVM) Aalborg d. 5. december 2005 Resultatet af projektet: kursusdeklarationer / Kompetenceudvikling FO-Aalborg FO-AALBORG,

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk

Roskilde Kommunes foreningskurser. Kurser for foreningsledere 2015-16. Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget. www.roskilde.dk Roskilde Kommunes foreningskurser Kurser for foreningsledere 2015-16 Arrangeret af Folkeoplysningsudvalget www.roskilde.dk 2 Velkommen til alle frivillige i Roskilde Kommune Roskilde kommune er nu klar

Læs mere

Dette oplæg skitserer de krav og muligheder, der er i at blive udviklingscenter. Det er både sportsligt, organisatorisk og økonomisk.

Dette oplæg skitserer de krav og muligheder, der er i at blive udviklingscenter. Det er både sportsligt, organisatorisk og økonomisk. KONCEPT FOR UDVIKLINGSCENTRE I DANSK TAEKWONDO FORBUND INDLEDNING Etablering af udviklingscentre er et af de første skridt i implementering af DTaFs talent- og elitestrategi, som blev færdiggjort i juni

Læs mere

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening

En guide til etablering af nye lokalforeninger. Indholdsfortegnelse. 1.1 Etablering af ny lokalforening En guide til etablering af nye lokalforeninger Indholdsfortegnelse 1.1 Etablering af ny lokalforening... 1 1.2 Roller i lokalforeninger... 3 1.3 Ansvarsområder i lokalforeninger... 4 1.4 Eksempel på en

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Page 2 of 10 OM PROMOTERS... 3 OPGAVER... 3 HONORAR... 6 SKAT... 7 FRADRAG... 7 AFBUD... 8 CREWCONTROLCENTER (CCC)... 8 FERIE/OPSIGELSE...

Page 2 of 10 OM PROMOTERS... 3 OPGAVER... 3 HONORAR... 6 SKAT... 7 FRADRAG... 7 AFBUD... 8 CREWCONTROLCENTER (CCC)... 8 FERIE/OPSIGELSE... Page 2 of 10 OM PROMOTERS... 3 OPGAVER... 3 HONORAR... 6 SKAT... 7 FRADRAG... 7 AFBUD... 8 CREWCONTROLCENTER (CCC)... 8 FERIE/OPSIGELSE... 8 FORDELE HOS PROMOTERS... 9 JOB HOS PROMOTERS... 10 Page 3 of

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig

Information om Livslinien. - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Information om Livslinien - til dig som ønsker at vide mere om at være frivillig Organisationen Livslinien Livslinien er en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg.

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden

Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden TEAMLEDERE Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb efter transfermetoden 2 Indledning Mange medarbejdere oplever at komme

Læs mere

Grunduddannelsen for visitatorer

Grunduddannelsen for visitatorer Grunduddannelsen for visitatorer Forord Kommunerne har siden 1996 anvendt social- og sundhedsfagligt personale som visitatorer/sagsbehandlere til at afgøre om borgere, der søger om hjælp, er berettiget

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs

Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs 21. april 2014 Manual for metoder og processer på Synscenter Refsnæs I udviklingsprojektet Det Nye Refsnæs ( Projekt 1 ) er der udviklet en række metoder og processer, der udgør grundstenen i arbejdsmetoder

Læs mere

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE

BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE BYRÅDET ELEVPOLITIK FOR ADMINISTRATIVE KONTORELEVER I ODSHERRED KOMMUNE 1 INDHOLD 1.0 Formål og målsætning med elevpolitikken 3 2.0 Markedsføring, rekruttering og ansættelsesprocedure 3 3.1 Elevprofil

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK

FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK FRIVILLIG FREDAG ERHVERVSLEDER I PRAKTIK Bliv praktikvært og få ny inspiration til foreningen HVAD ER EN PRAKTIK? Erhvervsleder i praktik er en aktivitet, der er udviklet i et samarbejde mellem IBM Danmark

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN

GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN GUIDE: IT-FRIVILLIGE I KOMMUNEN IT-frivillige giver værdi til borgere med funktionsnedsættelser Og borgere med funktionsnedsættelse giver værdi til IT-frivillige IT-frivillighed i samskabelse mellem civilsamfund,

Læs mere

Job. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Job på skolen Job på skolen Andre job Andre job. Arbejde med Jobkort

Job. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Job på skolen Job på skolen Andre job Andre job. Arbejde med Jobkort Indskoling Job Job Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Job på skolen Job på skolen Andre job Andre job 1. modul Forberedelse af emnearbejdet Tur på skolen I praktik hos en medarbejder på skolen

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

PATIENTUDDANNELSES- PROGRAMMET. Lær at leve med kronisk sygdom. Rapport om pilotafprøvning

PATIENTUDDANNELSES- PROGRAMMET. Lær at leve med kronisk sygdom. Rapport om pilotafprøvning !!!!!!!! PATIENTUDDANNELSES- PROGRAMMET Lær at leve med kronisk sygdom 2005 Rapport om pilotafprøvning Patientuddannelsesprogrammet Lær at leve med kronisk sygdom Rapport om pilotafprøvning, november 2005

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM 2013 NATIONAL OPGØRELSE OVER KURSISTER, DER HAR DELTAGET PÅ KURSET LÆR AT TACKLE KRONISK SYGDOM I LØBET AF 2013 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 2 2. Kursisternes

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Information om Livslinien

Information om Livslinien Information om Livslinien Livslinien har forståelse for, at selvmord kan opleves som en udvej, men vil til enhver tid hjælpe med at se andre muligheder Livsliniens holdning til selvmord Organisationen

Læs mere

Undervisningen i Datastuen gennemføres i 2 perioder om året. Første periode afvikles i februar/marts og anden periode i oktober/november.

Undervisningen i Datastuen gennemføres i 2 perioder om året. Første periode afvikles i februar/marts og anden periode i oktober/november. til Ældre Sagens Datastue Esbjerg Områdecentret Gjesing Midtby Ulvevej 88 6715 Esbjerg N Side 2 af 6 sider Ældre Sagens Datastue Esbjerg har eksisteret siden den 8. februar 1999 i Områdecenteret Gjesing

Læs mere

ART-træner-uddannelse Ungliv 2015

ART-træner-uddannelse Ungliv 2015 A.R.T. - Aggression Replacement Training er bygget på Kognitive Adfærds Terapeutiske principper, hvorfor en grundforståelse af KAT kan være en stor fordel såfremt man ønsker at implementere A.R.T. programmet

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet.

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet. Gode råd om CV Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside www.jobnet.dk Alle ledige medlemmer skal oprette et CV, som A-kassen efterfølgende

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar

FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar EESTYRELSESARB FORENINGSGUIDEN Center for Socialt Ansvar B FUNDRAISING JDE ØKONOMI PR INTRODUKTION til Foreningsguiden Denne guide er lavet for at gøre det let at lave en forening og for at gøre arbejdet

Læs mere

Til interesserede Vandråd, grupper af vandværker eller enkeltstående vandværker

Til interesserede Vandråd, grupper af vandværker eller enkeltstående vandværker Til interesserede Vandråd, grupper af vandværker eller enkeltstående vandværker v/ Jørgen Krogh Andersen, DVN Indledning Flere vandråd og enkelte vandværker har vist interesse for KUV - ledelsessystem

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER oversigt: SPARRINGSMØDE TIL VINDUE FOR EN FORENING August 2012

Læs mere

Kursusprogram Efterår 2014

Kursusprogram Efterår 2014 Kursusprogram Efterår 2014 Introduktion til bisidderservice Kurset handler om at være bisidder for andre, der har behov for støtte, hjælp og tryghed i mødet med myndigheder, institutioner og organisationer.

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere