Inquiry som grundlag for udvikling af matematikundervisning i skole og læreruddannelse
|
|
- Holger Lindegaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Inquiry som grundlag for udvikling af matematikundervisning i skole og læreruddannelse SeMat s årskursus, Roskilde 2011 Morten Blomhøj, NSM, Roskilde Universitet Inquiry sat på begreb hvor kommer det fra, hvad dækker det over og hvad kan det bruges til? Frokost mv Oplæg til gruppearbejde Gruppearbejde Runde med korte rapporter fra grupperne Opsamling og fælles diskussion Slut
2 John Dewey ( ) og inquiry Dewey (1910, 1929, 1938) observed that thoughtful but ordinary methods of solving problems share fundamental features with the more refined methods of scientists, and the differences are in degree, not in kind. Dewey placed great faith in scientific (and ordinary) methods of solving problems. He referred to the methods by several names including the "experimental practice of knowing" (1929) and "reflective inquiry" (1933). He believed reflective inquiry was the key to moving beyond the distinction between knowing and doing, thereby providing a new way of viewing human behaviour. (Hiebert et al., 1996, p. 13)
3 Udvalg af Dewey s værker Dewey (1910). How we think. Dewey (1915). Schools of tomorrow. Dewey (1926). Democracy and education. Dewey (1929). The quest for certainty. Dewey (1933). How we think: A restatement of the relation of reflective thinking to the educative process. Dewey (1938). Logic: The theory of inquiry. Dewey (1956). The child and the curriculum; The school and society.
4 According to the National Science Education Standards (NSES; NRC 1996), scientific inquiry refers to the diverse ways in which scientists study the natural world and propose explanations based on the evidence derived from their work (p. 23). The NSES separate inquiry into full and partial inquiries based on the inclusion of five essential features (NRC 2000, p.29): students create their own scientifically oriented questions students give priority to evidence in responding to questions students formulate explanations from evidence students connect explanations to scientific knowledge students communicate and justify explanations (Rushton, Lotter & Singer, 2011)
5
6 PRIMAS: Promoting inquiry based learning in mathematics and science across Europe Morten Blomhøj & Tinne Hoff Kjeldsen Martin Niss, IMFUFA, NSM, RUC
7 28 key players from 14 institutions in 12 European countries
8 What are the aims of Primas? To provide insight into and to support teachers with learning pedagogies in inquiry-based approaches to mathematics and science teaching To provide resources for teachers and teacher educators To develop and work with networks of teachers and professional development providers in participating countries To inform students and parents about the role and function of inquiry-based learning To analyze and understand current policies in relation to inquirybased learning and inform and work with policy makers to support improved practice
9 What is new in Primas? A multi-level dissemination plan Main focus on dissemination: Three main strands of dissemination Teachers Training of trainers One day events Continuous professional development Students One day events Information Various activities Out of school target groups Parents Information Society in general Media Politicians
10 Inquiry begrebet i PRIMAS Inquiry begrebet i PRIMAS knytter an til aktiviteter og processer, der er involveret i frembringelsen af videnskabelig viden og indsigt, men er ikke eksplicit forankret i Dewey s filosofi. Der er fokus både på matematikundervisning og undervisning i naturvidenskab, men ikke eksplicit på samspil mellem fagene eller på tværfaglighed. Inquiry baseret undervisningsformer og forløb tænkes i PRIMAS spredt gennem kurser for kursuslærere, der efterfølgende holder kurser for lærere.
11
12 IBL is an essential ingredient of a good education Teacher guidance Values and builds upon students Valued outcomes reasoning/scaffolding Inquiring minds Connects to students experience Prepared for uncertain future and life long learning Understanding of nature of Science&Math Classroom culture Shared sense of purpose / justification Value mistakes, contributions (Open-minded) Dialogic Shared ownership Type of questions Open, multiple solution strategies Experienced as real and/or scientifically relevant What students do Pose questions Inquire / 5 E s Engage, Explore, Explain, Extend, Evaluate Collaborate
13 PRIMAS offers Materials that support professional development and inquiry based-learning approaches Professional development initiatives Guide for professional development Long term initiatives One day events Networks of colleagues and key players both nationally and internationally Activities for students and parents to introduce them to inquiry-based learning
14 Schedule
15 Want to know more about PRIMAS? Visit
16 Organisering af inquiry baseret undervisning Tematiske undervisningsforløb Problemorienteret projektarbejde Undersøgelseslandskaber Problemløsning Didaktiske spil a la Brousseau (2002). Klasserumsdialog
17 Didaktisk udfoldning af Inquiry begrebet Inquiry begrebet kan udfoldes i forhold til mindst følgende fire didaktiske dimensioner: Graden af autonomi i elevernes virksomhed Graden af problemorientering vs. emneorientering Graden af fagorientering: internt matematisk vs. eksternt anvendelsesorienteret Graden af autentisitet
18 Projektarbejde et didaktisk mulighedsområde Deltagerstyret 7 8 Frihedsgrader Emne Internt 5 6 Anvendelse Orientering 1 2 Lærerstyret Eksternt 3 4 Problem
19 Undersøgelseslandskaber i matematik Reference til matematik Reference til som om virkelighed Reelle reference til virkeligheden Undersøgelseslandskaber Opgaveparadigmet (1) (3) (5) (2) (4) (6) (Skovsmose, 2003, p. 149)
20 Udvikling af Inquiry begrebet historisk set Dewey (1926): Learning by doing Vygotsky (1962): Learning by talking Lave & Wenger (1991): Learning through participation Alrø & Skovsmose (2002): Learning in dialogue Jaworski (2003): Co-learning in inquiry communities
21 Bestemmelse af inquiry-begrebet Inquiry kan sættes på begreb ud fra et: læringsteoretisk perspektiv undervisningsperspektiv matematisk perspektiv curriculum perspektiv samfunds perspektiv kritisk perspektiv
22 Matematik Morgener - nu med Morten & Mikael, som de Matematiske Modeller... Vækkeuret ringer! Din hånd rammer uret, som falder på gulvet. Du får fat i det og slukker det med et suk... Du vender dig om på den anden side og prøver at forestille dig, at det er blevet lørdag. Men så mærker du den lysten. Lysten til at komme i gang fordi der står Matematik morgener på skemaet. Muntre Matematik Morgener med Morten & Mikael, tænker du. Klokken 8:00 skal du være sammen med alle de andre. En ny og spændende dag står forventningsfuld og venter på at blive taget i brug af netop dig! (Blomhøj & Skånstrøm, 2006)
23 Der er også matematik i: Klokken; vejret; værelset; morgenmaden; rejseplanen; cykelturen; blandt andet.. Opgaven: Lav nøjagtige optegnelser over det du ser med dine matematikbriller fra du vågner til, du møder på skolen. Din notater skal så bearbejdes matematisk, og dine resultater og overvejelser skal formidles på et stykke A3-papir i et indbydende lay-out. Du har 4 moduler til det hele.
24 Rammerne for forløbet To forløb med hver 48 elever på 8. klassetrin fordelt på to hold. Start på SPF 1. august 2002/ dobbelt lektioner (4 x 90 min). To lærere til stede det meste af tiden. Produktkrav: Alle skal lave en A3- plakat med deres matematikmorgen.
25
26
27
28 Vandforbrug som funktion af badetid Vandforbrug (l) l per min. 3 l koldt Tid (min.) y = 6x + 3. x er minutter jeg er i bad, og y er hvor mange liter vand jeg bruger. På 10 min. bruger jeg 63 l. D18
29 Farlige små tal - salmonella inficerede æg (Alrø et al., 2006)
30 Det faglige sigte med forløbet på kl.: Risikovurdering Risiko ved gentagne hændelser Stikprøver som fænomen, konkrete undersøgelser og beregninger af hyppighed Simulering af stikprøveudtagning i regneark Troværdighed af stikprøveundersøgelser Ansvarlighed i kommunikation om risici Model for risiko af en hændelse: s(h) k(h)
31 Ansvarlighed - ved deklaration af æg Lav en deklaration til denne sending æg som I kan stå indenfor. Elev 1..jeg synes ikke vi skal tage nogen stikprøver. Elev 2 Nej.. vi skal hellere spare pengene. Elev 3 Vil I..vil I så bare sælge æggene? Elev 1 Ja..vi kan alligevel ikke være sikre. Så skal vi bare sælge en hel masse billige æg. Elev 2 og blive rigtig rige. Elev 3..Hvor er du bare led helt ærligt, tænk hvis der er nogen der får salmonella!
32 Elev 4 Man kan da godt være..lidt sikker Elev 2 Ok, så ta r vi to stikprøver..det bli r tyve. Elev 1 Nej æggene koster jo osse 50 øre. Elev 3 Vil I så skrive, de er testede. Elev 4 Så skal JEG i hvert fald ikke købe nogen.. Elev 2 Ja.. så skri..så skriver vi bare, de er salmonellatestede. Elev 3 Gud ja..gad vide om der er nogen der gør det. Elev 1 Tror I ikke, det er ulovligt? D18
33 En anden gruppe, der har udtaget en stikprøve med 10 æg og ikke fundet nogen med salmonella, skriver kort og godt: Fri for salmonella Det får en elev til at skrive i sin logbog: "Ægproducenter kan da bare snyde, ligesom vi gjorde, med kun at tage få stikprøver og derefter sige, at deres æg er salmonellafrie" En tredje gruppe, der har testet 3 gange 10 æg og fundet henholdsvis nul, et og et inficeret æg i de tre prøver, skriver simpelthen: Testet for salmonella En fjerde gruppe har fundet i alt 2 salmonella æg i 5 stikprøver af 10 æg. De skriver: Mindre en 5% af æggene er inficeret med salmonella.
34 Simulering af stikprøveudtagning i excel Simulering: Ved hvert tryk på F9-tasten simuleres udtagning af 10 æggebakker med hver 10 æg. Anvendt kode: 1: angiver at ægget er med salmonella Risiko: 0,1 er chancen for salmonella i et æg (den kan man ændre på) Antal æg med Æg nr salmonella Bakke i bakke 1 Bakke i bakke 2 Bakke i bakke 3 Bakke 4 0 i bakke 4 Bakke 5 0 i bakke 5 Bakke 6 0 i bakke 6 Bakke i bakke 7 Bakke i bakke 8 Bakke i bakke 9 Bakke 10 0 i bakke 10 I alt: 8 æg
35 Simuleringsresultater for 1000 bakker Antal bakker med salmonella-æg hyppighed: frekvens: 0,34 0,4 0,18 0,06 0, Frekvens af bakker frekvens 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0, antal salmonella-æg i bakken
36 Spørgsmål fra eleverne under forløbet Hvad er sandsynligheden for en bakke uden salmonella? P(0 blå) = (1-0.1) 10 = P(mindst 1 blå) = = P(netop 2 blå)= k(10,2) (1-0.1) 8 = Betyder det, at over en tredjedel af prøverne er fri for salmonella, selv om der er 10% af æggene, der er inficeret? Hvor mange stikprøver skal der egentlig til? Men i virkeligheden bliver de undersøgte æg da ikke lagt tilbage, er der nogen der indvender! D18
37 10=44 du rammer hårdere end du tror! En bil der kører 50 km/t overhales af en bil, der kører 60 km/t. Da bilerne er lige ud for hinanden løber en pige ud på vejen. Bilen der kører 50 km/t kan netop nå at standse inden den rammer pigen. Men den anden rammer hende med 44 km/t. 9 ud af 10 bliver dræbt ved en sådan påkørsel. Passer kampagnens påstand? (Blomhøj, 2003)
38 Modellering ved hjælp af differensligninger og regneark Uddrag fra en rapport fra et forløb i læreruddannelsen: Hvis vi regner i små tidsskridt, t, kan vi (under opbremsningen) regne som om hastighederne (farten) er konstant for hver bil: v(t+ t) = v(t) b t s(t+ t) = s(t) + v(t) t hvor v(t) [m/sek] og s(t) [m] er bilens fart og position til tiden t, og hvor b [m/sek 2 ] er bremseevnen. Ud fra disse formler har vi lavet et regneark i excel: 10=44
39 40,00 30,00 v (m/sek), s (m) 20,00 10,00 0,00-10, v1 (m/sek) s1 (m) v2 (m/sek) s2 (m) -20,00 tid (sek)
40 Dialog om fortolkning af resultaterne (9. klasse) L: Hvor er pigen? E1: Der! [Peger på skæringen mellem 1. aksen og hastighedsgrafen for bil 1.] L: I 2,7 sekunder.? E2: Nej, hun står her! [ Peger på toppunktet af stedgrafen for bil 1.] L: Hvor?, hvor mange meter fra det sted, hvor førerne først så pigen? E2: 26 meters. [Peger på 2. aksen.] L: Så hvad med bil 2? [Læreren går.]... L: Hvad fandt I ud af? E1: Bil 2 har passeret det sted, hvor pigen stod, før bil 1 når at stoppe. Pigen er død, inden bil 1 stopper. [Eleverne griner.]
41 E2: Bil 2 rammer pigen med 11 m/sek. E1: Det svarer kun til 40 km/time. L: I kan jo prøve at ændre på reaktionstiden. L: Hvad sker der i øvrigt efter, at pigen er død, ifølge modellen? E1:.bil 2 stopper efter 3 sek. L: Hvor langt har den da kørt? E1: Ca. 35 meter. L: Og hvad sker der så derefter? E2:.den begynder at bakke. E1: Så bliver pigen kørt over igen! (Eleverne griner.) L: Hvad er det der gør, at modellen ikke svarer til virkeligheden her?...
42 v-s diagram 20,00 15,00 v1, v2 (m/sek) 10,00 5,00 0,00-5, v1 (m/sek) v2 (m/sek) -10,00-15,00 s1, s2 (m)
43 Modellens resultater og elevernes refleksioner Med en reaktionstid på 1 sek. og en bremseevne på 8 m/sek 2 rammer bil 2 pigen med 40 km/time. Med disse parametre passer kampagnens påstand altså ikke. Vi har eksperimenteret med modellen og fundet ud af, at den hastighed som bil nr. 2 rammer pigen med vokser, når vi sætter reaktionstiden op og når vi sætter bremseevnen op. Men når vi ændrer på disse størrelser betyder det også, at pigen står et andet sted. Det er selvfølgelig bedst at have gode bremser. Rådet for større færdselssikkerhed har brugt en reaktionstid på 1.5 sek. og en bremseevne på 8 m/sek 2. Med disse værdier rammer bilen, der kørte 60 km/time pigen med en hastighed på 43 km/time.
44 En reaktionstid på 1.5 sek. er nok lige i overkanten for bilister, der ikke er påvirket af spiritus eller andet. En bremseevne på 8 m/sek 2 er til gengæld nok en rimelig antagelse. Om modellen i øvrigt passer på virkeligheden afhænger bl.a. af om vejen er glat og om det går opad bakke eller nedad bakke. D51
45 Taxi-geometri et undersøgelseslandskab (OSK 2-4) Taxi-afstanden fra A til B: T(A,B) = 5 enheder Taxi-afstanden mellem to punkter er den mindste længde af en tur på vejnettet, der forbinder de to punkter.
46 Taxi geometry et system af opgaver 1. Tegn hvis det er muligt rundture, der starter og slutter i A med længderne 4, 8, 9 and Afmærk de punkter, der har samme taxi-afstand til begge punkterne A og B. 3. Afmærk alle de punkter, der har taxi-afstande 3 til punktet A. Hvor mange punkter er der med denne taxi-afstand til A? Find på et navn til dette mønster af punkter. 4. Lav en formel for antallet af punkter, der har en given afstand, r, til punktet. 5. Lav en formel for antallet af punkter, der har en taxiafstand mindre en r til punktet A.
47 T: Har I fundet de fire rundture? P1: Ja, men hvis ikke vi må vende mellem to punkter, så kan vi ikke lave en rundtur på 9. T: Det er ikke tilladt at vende mellem punkterne. P2: Så er det ikke muligt med 9. T: Er I sikre? P1: Vi tror vi er sikre er det ikke rigtigt? T: Men hvorfor tror I det er umuligt med 9? P2: Måske fordi 9 er ulige de andre er lige. T: Godt forslag. Prøv med nogle andre lige tal. Efter nogle minutter vender lærer tilbage til eleverne: T: Har I fundet nogle rundture med ulige længde? P1: Nej, det er ikke muligt.
48 T: Kan I formulere en regel? P2: Det er umuligt at lave en rundtur med ulige længde. T: Fint, hvad kan man så sige om en rundtur? P1: Den vil altid have en lige længde. T: Fint det er rart at vide, men kan I bevise det? Nogle minutter senere spørge eleverne om hjælp. T: Hver gang man går en enhed nord på, må man et andet sted på rundturen gå en enhed syd på ikke sandt? P2: Jo, ellers kan man jo ikke komme hjem. P1: Det må være det samme med øst og vest T: Præcis, så hvis man går x enheder nord på og y enheder øst på undervejs på turen, hvordan kan længden så udtrykkes? Efter lidt når eleverne frem til: 2x + 2y som udtryk for længden af en rundtur. De anfører at summen af to lige tal er lige og at det beviser deres regel.
49 Eleverne anvender deres regel til at løse opgave 2: 2. Afmærk de punkter, der har samme taxi-afstand til punkt A og B. Der findes ingen punkter med samme afstand til A og B. Hvis der var et punkt, P, med afstanden x til både A og B, så ville der være en tur PABP med længden x x = 2x + 5, og det er et ulige tal. Det er umuligt, så der er ingen punkter med samme afstand til A og B. D18
50 Taxi cirklen N(r): Antallet af punkter med taxi-afstanden r til et givent punkt P(r): Antallet af punkter med en afstand < r til et givent punkt. N(r) = 4r; P(r) = P(r-1) + N(r); P(1) = 1. Heraf fås P(r) = 2r 2 2r + 1 D18
51 Didaktiske muligheder og udfordringer Inquiry tilgangen kan integreres i arbejdet med matematisk modellering både på de ældste klassetrin i grundskolen og i gymnasiet integreres i eksperimentelle forløb i de naturvidenskabelige fag evt. i tværfagligt samarbejde med matematik både i gymnasiet og grundskolen integreres i tematiske forløb i matematik og de naturfaglige fag i grundskolen integreres i faglige forløb med et kompetenceorienteret fokus, f.eks. problemløsnings-, repræsentations- eller symbolbehandlingskompetence Inquiry tilgangen kan støtte elevernes udvikling af centrale faglige begreber og deres tilegnelse af nødvendige faglige færdigheder.
52 Oplæg til gruppearbejde Hvad anser I for at være de vigtigste karakteristika ved inquiry som pædagogisk begreb? Hvad kan inquiry begrebet som I forstår det bruges til i forhold til udvikling af skolens matematikundervisning? Illustrer gerne jeres svar med et eksempel. Hvad kan inquiry begrebet bruges til i forhold til udvikling af jeres egne undervisning i læreruddannelsen? Giv gerne et eksempel til illustration. Hvilke teoretiske og systemiske udfordringer og vanskeligheder anser I for at være de væsentligste begrænsende faktorer for udbredelse af inquiry baseret matematikundervisning?
53 Bestemmelse af inquiry-begrebet Inquiry kan sættes på begreb ud fra et: læringsteoretisk perspektiv undervisningsperspektiv matematisk perspektiv curriculum perspektiv samfunds perspektiv kritisk perspektiv
54 Didaktiske udfordringer ved inquiry-begrebet I selve undervisningen: Hvordan sættes scene for inquiry aktiviteter? Hvordan støttes elevernes undersøgende arbejde undervejs i processen? Hvordan støttes opbygning af en fælles faglig viden i klassen på grundlag erfaringer og resultater fra inquiry aktiviteter?
55 IC-model for dialogiske læreprocesser Kontakte Elev Opdage Identificere Advokere Reformulere Tænke højt Udfordre Evaluere Lærer (Alrø & Skovsmose, 2002 og 2006)
56 Læring i spændingsfeltet mellem dialog, intention, refleksion og kritik Dialog Intention Læring Refleksion Kritik (Skovsmose, 2006)
57 Inquiry på forskellige niveauer i uddannelsessystemet Inquiry in mathematics: Pupils in schools learning mathematics through exploration in tasks and problems in classrooms; Inquiry in teacher education: Prospective teachers learning to teach mathematics through design, exploration and reflection on mathematical activities in teaching situations in their teacher education; (Min tilføjelse) Inquiry in teaching mathematics: Teachers using inquiry to explore the design and implementation of tasks, problems and activity in classrooms; Inquiry in research which results in developing the teaching of mathematics: Teachers and didacticians researching the processes of using inquiry in mathematics and in the teaching of mathematics. (Jaworski, 2004, s.24)
58 Samspil mellem forskning og udvikling gennem co-learning agreements 1. Look in two directions simultaneously: a) at research into mathematics learning, teaching and/or teaching development from insider and outsider perspectives; b) at mathematics teaching development occurring in parallel with such research; and provide an approach to analysing relationships between the two; 2. Contribute to a conceptualisation of such relationships; 3. Contribute to developing mathematics teaching and learning. (Jaworski, 2003, 251)
59 Modeller for samspil mellem lærere og forskere In a co-learning agreement, researchers and practitioners are both participants in processes of education and systems of schooling. Both are engaged in action and reflection. By working together, each might learn something about the world of the other. Of equal importance, however, each may learn something more about his or her own world and its connections to institutions and schooling. (Wagner, 1997, p. 16)
60 Samspil mellem forskning og udvikling i matematikkens didaktik Udvikling Teori Praksis Forskning (Blomhøj, 2008)
61 En kritisk tilgang med plads til samspil mellem lærer og forsker: Tre situationer i kritisk forskning: (1) Den aktuelle situation (2) Den tilrettelagte situation (3) Den forestillede situation (Skovsmose & Borba, 2004) og (Skovsmose, 2006)
62 Tre processer i kritisk forskning (a) Pædagogisk fantasi (b) Pædagogisk eksperimenteren (c) Udforskende analyse (b) Eksperiment (c) Analyse 1 3 (a) Pædagogisk fantasi 3 3 3
63 Referencer Alrø, H. and O. Skovsmose (2002). Dialogue and learning in mathematics education: Intention, reflection, critique. Dordrecht: Kluwer. Alrø, H. og O. Skovsmose (2006a). Undersøgende samarbejde i matematikundervisningen - udvikling af IC-modellen. I (Skovsmose og Blomhøj, 2006). Alrø, H. og O. Skovsmose (2006b). Læring mellem dialog, intention, refleksion og kritik. I (Skovsmose og Blomhøj, 2006). Blomhøj, M. (2006). Konstruktion af episoder Konstruktion af episoder som forskningsmetode - udforskning af læringsmuligheder i IT-støttet matematikundervisning. I (Skovsmose og Blomhøj, 2006). Blomhøj, M. (2008). ICMI s challenges and future. In Menghini, M., Furinghetti, F., Giacardi, L.& Arzarello, F. (eds.): The first century of the International Commission on Mathematical Instruction ( ). Reflectingand shapingthe worldof mathematics education. Roma: Istituto della Enciclopedia Italiana, p Blomhøj, M. og M. Skånstrøm (2006). Matematik Morgener matematisk modellering i praksis. I (Skovsmose og Blomhøj, 2006). Alrø, H., Blomhøj, M., Bødtkjer, H., Skovsmose, O. og Skånstrøm, M.: Farlige små tal almendannelse i et risikosamfund. I (Skovsmose og Blomhøj, 2006). Brousseau, G., (1997): Theory of didactical situations in mathematics. Dordrecht, Kluwer.
64 Christiansen, B. (1990): Gymnasiets matematikundervisning set i fagdidaktiske perspektiver. MItekst nr. 29. København: Matematisk Institut, DLH. Grevemeijer, K., Browers, J. & Stepahan, M. (2003). A hypothetical learning on measurement and flexible arithmetic. In: M. Stepahan, J. Browers, P. Cobb & K. Grevemeijer (eds.), Supporting students development of measuring conceptions: Analyzing students learning in social context. Journal for Research in Mathematics Education Monograph, 12, Dewey, J. (1910). How we think. Boston: Heath. Dewey, J. (1915). Schools of to-morrow. New York: E. P. Dutton. Dewey, J. (1926). Democracy and education. New York: Macmillan. Dewey, J. (1929). The quest for certainty. New York: Minton, Balch & Co. Dewey, J. (1933). How we think: A restatement of the relation of reflective thinking to the educative process. Boston: Heath. Dewey, J. (1938). Logic: The theory of inquiry. New York: Holt. Dewey, J. (1956). The child and the curriculum The school and society. Chicago: University of Chicago Press. (Original works published Chicago: University of Chicago Press. (Original works published 1902 and 1915, respectively) James Hiebert, Thomas P. Carpenter, Elizabeth Fennema, Karen Fuson, Piet Human, Hanlie Murray, Alwyn Olivier and Diana Wearne (1996): Problem Solving as a Basis for Reform in Curriculum and Instruction: The Case of Mathematics. Educational Researcher, vol 25, 4,
65 Jaworski, B. (2003). Research practice into/influencing mathematics teaching and learning development: Towards a theoretical framework based on co-learning partnerships. Educational Studies in Mathematics 54: Jaworski, B. (2004): Grappling with complexity: co-learning in inquiry communities in mathematics teaching development. Plenary address at PME 28. Lave, J.: 1988, Cognition in Practice, Cambridge University Press, Cambridge, UK. Lave, J. and Wenger, E.: 1991, Situated Learning: Legitimate Peripheral Participation, Cambridge University Press, Cambridge, UK. Niss, M. & Højgaard Jensen, T. (2002): Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark. Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 18. National Research Council. (1996). National science education standards. Washington, DC: National Academy Press. National Research Council. (2000). Inquiry and the national science education standards. Washington, DC: National Academy Press. Rushton, G.T., Lotter, C. & Singer, J. (2011). Chemistry teachers emerging expertise in inquiry teaching: the effect of a professional development model on beliefs and practice. Journal of Science Teacher Education, 22(1), doi: /s x
66 Skovsmose, O. og M. Blomhøj (red.) (2006): Kunne det tænkes? om matematik-læring. København: Maling Beck. Skovsmose, O. (2006). Kritisk forskning pædagogisk udforskning. I (Skovsmose og Blomhøj, 2006). Skovsmose, O. og Borba, M. (2004). Research methodology and critical mathematics education. I: P. Valero og R. Zevenbergen (red.), Researching the socio-political dimensions of mathematics education: Issues of power in theory and methodology ( ). Dordrecht: Kluwer. Vygotsky, L.S. (1962): Thought and Language. Cambridge, Massachusetts: The MIT Press. Vygotsky, L.S. (1978): Mind in Society. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press. Wagner, J.: 1997, The unavoidable intervention of educational research: A framework for reconsidering research-practitioner cooperation, Educational Researcher 26(7), Wittman, E. (2004): Developing mathematics education in a systematic process. I: H. Fujita et al. Proceedings of the 9th International congress in mathematics education. Dordrecht: Kluwer.
Matematiklærernes dag 08.11.2010. Modellering
Matematiklærernes dag 08.11.2010 Modellering 0745 - Modellering Matematiklærernes dag 08.11.2010 Matematisk modellering I kursusbeskrivelsen Når man bruger matematik til at beskrive og forstå virkeligheden
Læs mereUndersøgende matematikundervisning teoretisk grundlag og praktisk udfoldelse
Undersøgende matematikundervisning teoretisk grundlag og praktisk udfoldelse Morten Blomhøj, IMFUFA, INM, RUC 1. Lidt om Inquiry-begrebet og IBME 2. Tre faser i undersøgende matematikundervisning 3. Forskellige
Læs mereWorkshop: Undersøgelsesbaseret matematk i flerfaglige sammenhænge
Workshop: Undersøgelsesbaseret matematk i flerfaglige sammenhænge EU projekterne PRIMAS og Fibonacci Eksempel: Elevers undersøgelse af differentialligningsmodel for blodets indhold af kolesterol Og eksempler
Læs mereKunne det tænkes? Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) - om matematiklæring
Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) Kunne det tænkes? - om matematiklæring Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) Kunne det tænkes? - om matematiklæring Helle Alrø Morten Blomhøj Henning Bødtkjer Iben
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereHvad er en god matematiklærer? - ifølge matematikdidaktisk forskning - fokus på et kompetenceperspektiv
Disposition Hvad er en god matematiklærer? - ifølge matematikdidaktisk forskning - fokus på et kompetenceperspektiv Morten Blomhøj, IMFUFA, NSM Roskilde Universitet Holmboesymposiet, 19. maj 2008, Oslo
Læs mereObservation Processes:
Observation Processes: Preparing for lesson observations, Observing lessons Providing formative feedback Gerry Davies Faculty of Education Preparing for Observation: Task 1 How can we help student-teachers
Læs mereKritisk matematikundervisning
Kritisk matematikundervisning SEMAT, 11-12 marts 2015 Ole Skovsmose osk@learning.aau.dk Nogle centrale begreber (1) Globalisering/ghettoisering (2) Elevers forgrund (3) Matematik som handling (4) Refleksion
Læs mereErfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse. Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott
Erfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott Disposition Motivering af forløbet Unge og medier Design af Unge
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Kandidatuddannelsen i Informationsarkitektur - Aalborg 3 respondenter 10 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 30% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen
Læs mere- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere.
- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. Networking between schools is increasingly recognized as a key driver of school improvement in so far as it encourage
Læs mereAPNIC 28 Internet Governance and the Internet Governance Forum (IGF) Beijing 25 August 2009
APNIC 28 Internet Governance and the Internet Governance Forum (IGF) Beijing 25 August 2009 http://www.intgovforum.org/ The Internet as a bone of contention The World Summit on the Information Society
Læs mereStyr IKT eller læringen over styr! - integration af IKT i matematikundervisning
Styr IKT eller læringen over styr! - integration af IKT i matematikundervisning Morten Blomhøj IMFUFA, NSM, RUC DMF, Odense 25. november 2014 Plan 1. Integration af IKT i matematikundervisning som didaktisk
Læs mereAgenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark
Agenda The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark Colitis and Crohn s association Denmark. Charlotte
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
BK3 Theory of natural al science e (NIB) Om kurset Subject Activitytype Teaching language Registration Den internationale naturvidenskabelige bacheloruddannelse basic course English Der sker løbende opdatering
Læs mereÅbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard (cdalsgaard@tdm.au.dk) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereDen uddannede har viden om: Den uddannede kan:
Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret
Læs mereMatematik og PBL. Ole Ravn
Matematik og PBL Ole Ravn Matematik og PBL Gabet Formel matematik Anvendt matematik PBL-modellen Aalborg-model (for ingeniørstudier) PBL Problem Baseret Læring Projekt Baseret Læring Gruppeorganiseret
Læs mereSkoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling
Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mere16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse
WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk
Læs merePROBLEMLØSNING - HVAD KAN DET?
PROBLEMLØSNING - HVAD KAN DET? UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING I MATEMATIK Søs Spahn 1. maj 2019 POLYA HVEM OG HVAD? OPSLAG PÅ WIKIPEDIA: GEORGE PÓLYA (/ˈPOƱLJƏ/; HUNGARIAN: PÓLYA GYÖRGY [ˈPOːJɒ ˈɟØRɟ]) (DECEMBER
Læs mereDagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering
Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her
Læs mereRoskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student
Roskilde Universitet Jeanette Lindholm PHD-.student jeaneli@ruc.dk Recognition of Prior Learning in Health Educations JEANETTE LINDHOLM PHD-STUDENT Research question How do RPL students experience themselves
Læs mereBrug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013
Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende
Læs mereVidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund
Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser
Læs mereUdforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L)
Udforskende og Eksperimenterende Læring med LEGO (UE2L) Australia, China, Denmark, Germany, India, Japan, Malaysia, Mexico, New Zealand, Norway, Singapore, Sweden, Switzerland, Taiwan, Saudi Arabia, Germany,
Læs mereLærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen
Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En
Læs mereForskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Læs mereModellering i almendannede matematikundervisning Morten Blomhøj, IMFUFA, Institut for Natur, Systemer og Modeller, Roskilde Universitet
Modellering i almendannede matematikundervisning Morten Blomhøj, IMFUFA, Institut for Natur, Systemer og Modeller, Roskilde Universitet 1. Baggrund og begrebsafklaring 2. Hvorfor modellering? 3. Modellering
Læs mereGUIDE TIL BREVSKRIVNING
GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for
Læs mereEngelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.
052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereVisible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?
104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse
Læs merePOSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START
POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at
Læs mereHvad får jeg for det?
Hvor mange mennesker mon der kommer i dag? Hvordan er de placeret? Er der stole nok eller alt for mange stole? Hvordan finder jeg derud? Hvad tid skal jeg være der? Hvor lang tid er jeg om at cykle derud?
Læs merePædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang. Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk
Pædagogisk kursus for instruktorer 2014 1. gang Gry Sandholm Jensen gsjensen@tdm.au.dk Præsentationsrunde Dit navn? Hvor kommer du fra? Har du undervist før? 2 Program gang 1-3 1. Mandag d. 20. januar
Læs mereDigital dannelse eller bare dannelse. Thomas Illum Hansen, forskningschef UC Lillebælt
Digital dannelse eller bare dannelse Thomas Illum Hansen, forskningschef UC Lillebælt Digital dannelse eller bare dannelse Knud Grue-Sørensens definition af dannelse (1975): Dannelse betegner den proces
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL
Læs mereEngelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og
052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereHow Long Is an Hour? Family Note HOME LINK 8 2
8 2 How Long Is an Hour? The concept of passing time is difficult for young children. Hours, minutes, and seconds are confusing; children usually do not have a good sense of how long each time interval
Læs mereTilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Visual Communication and Digital Om kurset Subject Activitytype Teaching language Registration Kommunikation master course English Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereHvad er en god matematiklærer? - ifølge matematikdidaktisk forskning - fokus på et kompetenceperspektiv
Hvad er en god matematiklærer? - ifølge matematikdidaktisk forskning - fokus på et kompetenceperspektiv Morten Blomhøj, IMFUFA, NSM Roskilde Universitet Holmboesymposiet, 19. maj 2008, Oslo Disposition
Læs mere13 Hvad er undersøgende matematikundervisning og virker den?
Preprint af kapitel til Håndbog for matematikvejledere, der er under udgivelse på Dansk Psykologisk Forlag, redigeret af Michael Wahl og Peter Weng. Udgivet i Liv i Skolen, november 12, Temanummer: Matematik
Læs mereForskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?
Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad
Læs mereFabLab@school: Empowering the next generation of digital creative thinkers
www.engagingexperience.dk/empowering.pdf FabLab@school: Empowering the next generation of digital creative thinkers Ole Sejer Iversen, Professor, Ph.D. Aarhus University oiversen@cavi.au.dk De 21. århundredes
Læs mereFremtiden tilhører de kreative. MoreToMath 1 2. Matematik er mere end fakta MATEMATIK PROBLEMLØSNING SAMARBEJDE KOMMUNIKATION
Fremtiden tilhører de kreative MoreToMath 1 2 Matematik er mere end fakta MATEMATIK PROBLEMLØSNING SAMARBEJDE KOMMUNIKATION Matematik til aktive elever Med MoreToMath 1 2 vil dine elever glæde sig til
Læs mereMedinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm
Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,
Læs mereExperience. Knowledge. Business. Across media and regions.
Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret
Læs mereRichter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013
Richter 2013 Presentation Mentor: Professor Evans Philosophy Department Taylor Henderson May 31, 2013 OVERVIEW I m working with Professor Evans in the Philosophy Department on his own edition of W.E.B.
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mere1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet
Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the
Læs mereUCC - Matematiklærerens dag 28.04.15.
UCC - Matematiklærerens dag 28.04.15. 1 UCSJ FFM + 21+Ude-demoer UCC - Matematiklærerens dag 28.04.15. 2 www.mikaelskaanstroem.dk Og det er jer.! UCSJ 10. klasse 25. August 2014 3 UCC - Matematiklærerens
Læs mereNanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback
Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium Indsigt i egen læring og formativ feedback Reformen om indsigt i egen læring hvordan eleverne kan udvikle deres evne til at reflektere
Læs mereWorkshop Københavns Kommune 23. februar 2015
Workshop Københavns Kommune 23. februar 2015 Fremtidens folkeskole Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Dagens spørgsmål Hvad skal eleverne lære (og
Læs mereFra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Læs mereTo the reader: Information regarding this document
To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears
Læs mereBrug historien: Odense. Stedsbaseret undervisning og læring (Site Specific Education)
Brug historien: Odense Stedsbaseret undervisning og læring (Site Specific Education) Dagsorden: 1. Kort (!) om mig. 2. Om projektet: Forankring og formål. 3. Det didaktiske fundament: Site specifik education.
Læs mereIntegrated Coastal Zone Management and Europe
Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is
Læs mereIAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning
IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler
Læs mereMetaforer i organisationer Linda Greve PhD i virksomhedskommunikation
Metaforer i organisationer Linda Greve PhD i virksomhedskommunikation Alt er kommunikation Al kommunikation er manipulation Metaforer er en effektiv manipulator Definition af metaforer The essence of
Læs mereProfilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication
Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1
Læs mereErfaringsopsamling fra case
Erfaringsopsamling fra case s samt læringsteori og læringsstil Midler/program: Erfaringsopsamling fra case s Læringsteori Læringsstiltest Erfaringsopsamling fra case Case-opstart (trin -) Indsamling af
Læs mereStuderendes viden om og forståelse af begrebet plagiat
Studerendes viden om og forståelse af begrebet plagiat Mikkel Willum Johansen Sektion for videnskabsteori, videnskabshistorie og videnskabsstudier Institut for Naturfagenes Didaktik Plagiering: Typer og
Læs mereUCC - Matematikdag - 08.04.14
I hold på 3-4 (a) Problemformulering: Hvor lang tid holder en tube tandpasta? Gå gennem modellens faser fra (a) til (f) Hvad er en matematisk modelleringsproces? Virkelighed (f) Validering (a) Problemformulering
Læs mereKreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil
Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i
Læs mereFjernundervisningens bidrag til læring
Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne
Læs mereFACULTY OF SCIENCE :59 COURSE. BB838: Basic bioacoustics using Matlab
FACULTY OF SCIENCE 01-12- 11:59 COURSE BB838: Basic bioacoustics using Matlab 28.03. Table Of Content Internal Course Code Course title ECTS value STADS ID (UVA) Level Offered in Duration Teacher responsible
Læs mereProcess Mapping Tool
Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,
Læs mereTemadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016
Temadag om spil i formidlingen Lindholm Høje 29. feb. 2016 Oplæg om historie-dilemmaspil v/ Marianne Dietz Om oplægsholderen PhD-studerende med fokus på spil i historieundervisningen, adjunkt v/ HistorieLab
Læs mereFRA SEMINARIUM TIL SKOLE
FRA SEMINARIUM TIL SKOLE - en grounded, fænomenografisk analyse af nyansatte, nyuddannede folkeskolelæreres oplevelser af lærerarbejde. phd forsvar rene b christiansen 17 01 14 Disposition Nye lærere Forskningsspørgsmål
Læs mereA Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC. - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises
A Strategic Partnership between Aarhus University, Nykredit & PwC - Focusing on Small and Medium-sized Enterprises 04-12-2013 1 Why Danmark vinder bronze i innovation, men sakker bagud i forhold til vores
Læs mereVina Nguyen HSSP July 13, 2008
Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between
Læs mereAt udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag
Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen
Læs mereForskningsbasering og anvendelsesorientering: begrebsforståelser og kompetencemål
Forskningsbasering og anvendelsesorientering: begrebsforståelser og kompetencemål Forskningspolitisk årsmøde Videnskabernes Selskab 22. marts 2011 Hanne leth Andersen RUC Forskningsbasering vs. anvendelsesorientering
Læs mereFlag s on the move Gijon Spain - March 2010. Money makes the world go round How to encourage viable private investment
Flag s on the move Gijon Spain - March 2010 Money makes the world go round How to encourage viable private investment Local action groups in fisheries areas of Denmark Nordfyn The organization of FLAG
Læs mereLaboratoriearbejdets formål. Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC
Laboratoriearbejdets formål Lærke Bang Jacobsen, IMFUFA, NSM, RUC Roskilde Universitetscenter Forskningsspørgsmål 1.Hvilke potentielle læringsudbytter findes der for de laboratoriearbejder, der typisk
Læs mereUddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU
Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - UBU Kommunale UBU-fremme-strategier som bidrag til UNESCO s globale handlingsprogram til hvilken nytte? Side 1 Tilføj hjæ UNESCO og bæredygtig udvikling Since wars
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereFinancial Literacy among 5-7 years old children
Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the
Læs mereStudieordning del 3,
Studieordning del 3, 2014-2016 Autoteknolog, Valgfri Uddannelseselementer Academy Profession Degree in Automotive Technology Version 0.1 Revideret 19. august 2015 Side 0 af 6 Indhold Studieordningens del
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Research Seminar in Computer Science Om kurset Subject Activitytype Teaching language Registration Datalogi master course English Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,
Læs mereUsability-arbejde i virksomheder
Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk
Læs mereSammenhæng gennem undersøgende matematikundervisning (UM)
Sammenhæng gennem undersøgende matematikundervisning (UM) 1. Hvad er og hvad kan UM? 2. Forskellige typer af undersøgende forløb 3. Eksempler på UM i overgangen 4. Lærernes bekymringer og modstand 5. Tid
Læs mereDenmark (and Rudersdal) a quick view
Denmark (and Rudersdal) a quick view Population: 5.2 mio Public schools: 1750 (from less than a hundred students up to app. 1000) Teachers: 60.000 A decentralized school system (98 local communities responsible
Læs mereLESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview
LESSON NOTES Extensive Reading in Danish for Intermediate Learners #8 How to Interview CONTENTS 2 Danish 5 English # 8 COPYRIGHT 2019 INNOVATIVE LANGUAGE LEARNING. ALL RIGHTS RESERVED. DANISH 1. SÅDAN
Læs mereNyhedsbrev 15 Februar 2008
Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,
Læs mereTilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Mandatory Core Topic: BUITA Om kurset Subject Activitytype Teaching language Registration Informatik master course English Tilmelding sker via stads selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,
Læs mereKommunikation i matematikundervisning fra opgavediskurs til faglig dialog
Kommunikation i matematikundervisning fra opgavediskurs til faglig dialog Morten Blomhøj, INM, RUC Plan 1. Den didaktiske kontrakt og dens betydning i matematikundervisning 2. Differentialregning i gymnasiet
Læs mereForskningsbaseret undervisning på KU
Forskningsbaseret undervisning på KU Camilla Østerberg Rump, Lektor, PhD Institut for Naturfagenes Didaktik 1 Læringsmål Kan differentiere mellem forskellige former for forskningsbaseret undervisning (FBU)
Læs mereThe story of Friluftsfrämjandet a non-profit Outdoor association, educate group leaders 1892 Urbanisation Physical activities as healthcare, a ski organization 1900 Railway expansion Healthier children
Læs mereKan det virkelig passe?
Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) Kan det virkelig passe? - om matematiklæring This page intentionally left blank Ole Skovsmose og Morten Blomhøj (red.) Kan det virkelig passe? - om matematiklæring
Læs mereVejledning til brugen af bybrandet
Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer
Læs mereChildren s velomobility how cycling children are made and sustained
Children s velomobility how cycling children are made and sustained Trine Agervig Carstensen, tac@ign.ku.dk Anton Stahl Olafsson, asol@ign.ku.dk Thomas Sick Nielsen, thnie@transport.dtu.dk Trafikdage i
Læs mereValgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september 2013 17.
Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 12. september 2013 17. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning
Læs mereMatematik og målfastsættelse
Matematik og målfastsættelse Målfastsættelse, feedforward og evaluering i matematik, oplæg og drøftelse 1 Problemløsning s e k s + s e k s t o l v 2 Punkter Målfastsættelse af undervisning i matematik
Læs mere