Beskyt havet vores vildeste natur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskyt havet vores vildeste natur"

Transkript

1 Levende Natur Årgang 32 MAGASIN JUNI 2014 Beskyt havet vores vildeste natur KATTEGATS REV Mød den røde hummer og den brølende torsk HVA FOR EN FISK? WWF guider til danske, bæredygtige sommerfisk ET LIV I LARM Hvaler og industri kolliderer i Arktis TEMA: BÆREDYGTIGT HAV ROVDRIFT PÅ HAVET I Tanzania går lokale fiskere til kamp mod illegalt fiskeri

2 DEN BLÅ PLANET Over 70 procent af jordens overflade er dækket af vand. Vores have rummer en uovertruffen biodiversitet og fungerer som spisekammer for flere hundrede millioner mennesker verden over særligt i udviklingslandene, der er afhængige af fisk og skaldyr som deres primære føde- og indtægtskilde. Især de farvestrålende koralrev er fulde af liv. Selvom revene udgør mindre end én procent af klodens havnatur, rummer de 25 procent af alt marint liv og op mod to millioner forskellige arter. Desværre er livet i havet sårbart og udfordringerne mange. Ubæredygtige fiskerimetoder, forurening, skibstrafik, befolkningstilvækst og klimaforandringer truer det blå univers under overfladen. Hvis vi skal sikre et levende og mangfoldigt hav med sunde fiskebestande og sikre levegrundlaget for fattige og sårbare befolkningsgrupper er det nødvendigt med handling nu. Levende Natur sætter i dette nummer fokus på bæredygtigt hav og på WWF s arbejde for at beskytte det dyrebare liv under overfladen. Hvis du har lyst, kan du give en ekstraordinær gave til havet på det brev, vi har lagt bagpå dette nummer af Levende Natur. Du kan også vælge at støtte på bidrag.wwf.dk/koral

3 JÜRGEN FREUND / WWF-CANON

4 VI KENDER MÅNENS OVERFLADE BEDRE, END VI KENDER HAVBUNDEN Udsagnet stammer fra biolog Anders Kofoed, kendt fra GO Morgen, og jeg tror desværre, at han har ret. I modsætning til naturen på land, som vi kan se og færdes i hver eneste dag, ligger havnaturen skjult under vandoverfladen. Få danskere får derfor indblik i det unikke og fascinerende dyre- og planteliv, vores have rummer. Sunde og bæredygtige have er en vigtig del af vores velfærd og livskvalitet. Særligt i sommermånederne nyder både danskere og turister at tilbringe tid på og omkring vandet. Havet udgør også en stor del af vores spisekammer og skaber mange danske arbejdspladser. I dette sommernummer af Levende Natur, sætter vi fokus på livet under overfladen. Vi giver blandt andet tip til lækre, bæredygtige sommerfisk til grillen og spændende snorkelruter i Danmark hvis du er heldig, kan det være, at du møder hummeren, der tisser hurtigere end sin egen skygge og se med egne øjne, hvorfor man kalder torsken havets kronhjort. Desværre har naturen i havet trange kår og er presset af blandt andet de store udledninger af næringsstoffer fra landbruget, fiskeri og brugen af bundslæbende redskaber som trawl, og udledning af miljøfremmede stoffer fra industrien. Også råstofindvinding, invasive arter, klimaforandringer, støj og forskellige fysiske forstyrrelser presser havets natur. Det er derfor på tide, at der bliver taget de nødvendige politiske beslutninger for at beskytte havnaturen jo før, jo bedre! I WWF kæmper vi blandt andet for, at havnaturen kommer med i regeringens Naturplan Danmark, og at der bliver etableret beskyttede havområder i Kattegat, Lillebælt og Øresund, hvor havnaturen kan blomstre frit. Også i det store udland er det vigtigt, at vi passer på vores blå oceaner. Tag med til Indonesien, hvor WWF arbejder sammen med lokale fiskere for at redde de truede havskildpadder og for at udvikle bæredygtige fiskerimetoder, der kan standse det katastrofale dynamitfiskeri. I dette nummer går turen også til Tanzania, hvor en stor del af fiskeriet i landets farvande i dag er ulovligt og ubæredygtigt. Det skyldes blandt andet utilstrækkelige fiskeriaftaler og lovgivning, skadelige fangstmetoder, og at andre lande overfisker i farvandene ofte med en voldsom bifangst til følge. Lokale fiskere er derfor gået til kamp mod det illegale fiskeri, og WWF er taget med på bådpatrulje langs Østafrikas kyst. I juni starter vi også vores treårige projekt, som Åge V. Jensens fonde har finansieret, der handler om havet omkring Danmark. Projektet skal være med til at åbne vores øjne for al den fascinerende natur og de arter, der findes i de danske have. Biolog Peter Skødt Knudsen, som mange måske kender fra DRprogrammerne NØRD på Eventyr, vil stå for en stor del af projektet og gennem spændende aktiviteter rundt om i landet, vil han gøre sit for at engagere små som store i at gå på opdagelse i havet. Hør om Peters forhold til livet under overfladen i dette blad og ikke mindst, hvorfor det er vigtigt, at vi beskytter det. God sommer! Gitte Seeberg Generalsekretær POLFOTO

5 WILD WONDERS OF EUROPE / LINDA PITKIN / WWF Farverigt vægmaleri på WWF Tanzanias kontor i Dar es Salaam i afrikansk Tingatingastil, der viser WWF s arbejde for bæredygtigt fiskeri i Afrika. ANNE BURLUND / WWF WWF RESULTATER TEMA NYHEDER WORLD WIDE FUND FOR NATURE er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF arbejder over hele kloden og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF s arbejde er at sikre naturen som livsgrundlag for mennesker og dyr. Læs mere om WWF Verdensnaturfonden på wwf.dk Udgivet af WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV. Tlf Giro Ansvarshavende redaktør Charlotte Brix Andersen Redaktør Anne Burlund Mail til redaktionen AD En:60, Forside Franco Banfi Tryk KLS Grafisk Hus A/S Oplag Papir Arctic Volume White. Du kan blive medlem ved at betale minimum 360 kr. om året. Levende Natur sendes gratis til medlemmer. 6 Globale resultater Totalt stop for japansk hvalfangst ved Antarktis 17 Vigtige naturområder udpeget i Grønland Se hvilke områder i Grønland, der er særligt vigtige at beskytte INDHOLD 8 Der er et yndigt vand Mød Kattegats søanemoner og armlæggende hummere 12 Mæsk dig i lækre, danske sommerfisk WWF guider til bæredygtige fisk til sommergrillen 16 Havet kalder på mig Peter Skødt Knudsen skal engagere danskerne i havet 18 Lokale til kamp mod illegalt fiskeri Kom med lokale fiskere på kystpatrulje ved Mafia Island i Tanzania 20 Et land fyldt med fisk, men ingen fiskerbåde Udenlandske fartøjer tømmer Tanzanias have for fisk 22 Den arktiske isbryder, kanariefuglen og enhjørningen Mød de store arktiske hvaler og deres liv i de larmende have 24 Prinsgemalen med WWF i Indonesien Koraltrekanten er et af verdens mest artsrige havområder 26 WWF nyt Støt Kenneths næsehornsindsamling til WWF og start din egen! No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Levende Natur juni

6 GLOBALE RESULTATER Af Julie Schoos og Tommy Dybbro 50 mio. km 2 ved Antarktis er blevet forbudt område for hvalfangst. FIND FLERE GLOBALE RESULTATER OG SUCCESHISTORIER FRA WWF S ARBEJDE RUNDT OM I VERDEN PÅ WWF.DK/SUCCESER DR. RODRIGO HUCKE-GAETE, CENTRO BALLENA AZUL EDUARDO RUIZ / WWF-CANON hektar har Chile afsat til en ny marin nationalpark. HARALD SCHUETZ / WWF MADAGASCAR BOLIVIA CHILE NORGE Verdens største beskyttede vådområde. WWF har overrakt prisen Gift to the Earth til Bolivias regering for at udpege et 6,9 millioner hektar stort vådområde som beskyttet område. Arealet svarer til halvanden gang Danmarks areal, og indsatsen er et led i Ramsarkonventionen, der skal bevare vigtige vådområder med meget høj biodiversitet og kulturel værdi. Den tropiske region ved navn Llanos de Moxos ligger i det nordlige Bolivia og i lavlandet af Amazonas og er nu det største vådområde i verden af international betydning, der også bidrager væsentligt til beskyttelsen af Amazonas hektar beskyttet havområde. Chiles regering har godkendt etableringen af landets hidtil største beskyttede marine område ved navn Tic Toc. Det er et vigtigt skridt for bevarelsen af blåhvaler og andre unikke havpattedyr, som for eksempel den chilenske delfin også kendt som den sorte delfin. Parken omfatter et område på cirka hektar, hvor blåhvalerne blandt andet kælver og har adgang til føde. Den marine park er resultatet af et 15-årigt samarbejde mellem WWF og andre miljøorganisationer for at beskytte havområdet mod trusler som overfiskeri og andre negative miljøpåvirkninger. Oliefond investerer i vedvarende energi. Norges regering har meldt ud, at en del af landets oliefond, den største statsejede fond i verden, skal bruges til at investere i vedvarende energi. Udmeldingen kommer under WWF s globale energikampagne, hvor WWF presser på for at få lande til at flytte deres milliardinvesteringer fra sort til grøn energi. Norge kommer dermed til at investere næsten dobbelt så meget i vedvarende energi som hidtil; hele 5-8 milliarder dollars. Norge bliver dermed verdens førende i forhold til offentlige investeringer i grøn energi og håber at kunne inspirere andre lande til at følge efter. 6 Levende Natur juni 2014

7 TAK! DIN STØTTE GØR WWF S ARBEJDE MULIGT NATUREPL.COM / NICK GARBUTT / WF-CANON NATUREPL.COM / DOUG PERRINE / WWF-CANON BRIAN J. SKERRY / NATIONAL GEOGRAPHIC STOCK / WWF JAPAN PAKISTAN NEPAL Stop for hvalfangst ved Antarktis. Den Internationale Domstol i Haag har beordret Japan til at stoppe alle former for hvalfangst i et område omkring Antarktis på 50 millioner km 2 eller tre gange Ruslands størrelse. Kommerciel hvalfangst blev forbudt på verdensplan i 1986, og de sydlige oceaner omkring Antarktis blev udnævnt som fristed for hvaler otte år senere. Trods beskyttelsen har Japan fanget over hvaler i området siden forbuddet blev indført. Afgørelsen er derfor en stor sejr for bevarelsen af hvaler og et klart signal om, at hvalfangst ved Antarktis skal stoppe helt. Kritisk truet havskildpadde opdaget. En skildpadde af arten uægte karette er blevet registreret i de pakistanske farvande for første gang nogensinde. Bestanden af uægte karette er faldet mere end 80 procent i løbet af det seneste århundrede, og arten er nu på IUCN s liste over kritisk truede arter. Mange havskildpadder drukner, hvis de ender som bifangst i fiskernes net. WWF arbejder derfor for at involvere de lokale fiskere og støtte udviklingen af bæredygtige fiskemetoder. Skildpadden blev fundet viklet ind i et net af lokale fiskere, der fik reddet den ud i live og det bekræfter, at arbejdet med at involvere de lokale i naturbevarelse bærer frugt. Et år uden krybskytteri. Nepal meddelte i februar den fantastiske nyhed, at der i et helt år har været nul krybskytteri mod tigre, næsehorn og asiatiske elefanter. Det gode resultat skyldes et stærkt samarbejde mellem regeringen, WWF og andre miljøorganisationer, parkmyndigheder, involvering af både hær og politi samt lokalbefolkningen. Det skærpede fokus har betydet, at myndighederne sidste år arresterede hele 700 krybskytter. WWF lykønsker Nepal med det stærke resultat, der bekræfter, at det er muligt at bekæmpe krybskytteriet med en kombination af politisk vilje og streng håndhævelse af lovgivningen. Levende Natur juni

8 TEMA: BÆREDYGTIGT HAV TON BLÅMUSLINGER FISKES ÅRLIGT I DANMARK HERAF EKSPORTERES TIL UDLANDET. 500 ÅR GAMMEL BLEV VENUSMUSLINGEN MIN THE CLAM, DER BLEV FUNDET I DER FINDES TRE ARTER I DANSKE FARVANDE. 38 VILDE ARTER AF FERSKVANDSFISK LEVER I DANMARK. 18 HAJARTER LEVER I DANMARK ÅRET RUNDT FRA DEN 60 CM LANGE RØDHAJ TIL DEN 12 METER LANGE BUGDEN TON ØRREDER OPDRÆTTES I DAMBRUG I DANMARK. Kilder: WWF

9 DER ER ET YNDIGT VAND I de små huller og sprækker i de huledannende stenrev i Kattegat myldrer det med liv. Der er en myriade af former, farver og finurligheder, man ellers kun finder på Great Barrier Reef. Her findes både højtbrølende fisk, giftige søanemoner og skalskiftende hummere, der lægger arm med hinanden. Af Anders Kofoed, biolog og foredragsholder ERLING SVENSEN / WWF-CANON På de helt enestående boblerev, hvor metangasserne bobler op fra undergrunden, sidder de flammerøde søanemoner. Med brændende tentakelkroner sidder de ved siden af dødningehænder og slangestjerner. Smukke ser de ud, men de har giftige nældeceller, der kan affyres hurtigere, end øjet kan følge med. Stenrevene er resterne af den seneste istid, hvor de enorme gletchere, der bredte sig fra nord, ikke slæbte alle de klippestykker, de havde skrabet op, med tilbage til Sverige. I stedet efterlod de det i Kattegat. Det var i istiden, at de mange slugter, skrænter og dramatiske formationer, der i dag er kendetegnende for Kattegat blev skabt. Det skal vi være glade for for med stenrevene har vi noget natur, hvor vi med stolthed kan sige til resten af verden: Se hvad vi har er det ikke vildt? HUMMEREN TISSER HURTIGERE END SIN EGEN SKYGGE I de mørke huler i stenrevet lurer blandt andet den ældgamle hummer. En enorm knuseklo og en knivskarp skæreklo gør, at byttedyr ikke skal komme for tæt på og det skal andre hummere heller ikke. Hvis to hanner mødes, handler det om at trække først og skyde hurtigst. Hummeren kan tømme de to urinblærer, den har ved hovedet, med så stor kraft, at de kan sprøjte to meter. Den, der tisser på den anden først, er vinderen. Taberen må slukke for urinstrømmen og finde sig i, at sejrherren fortsætter, til han er uden for rækkevidde. Er der tvivl om sejren gribes til armlægning. Formålet er, at holde fast til den anden giver op eller taber kloen enten med vilje, eller fordi den bliver flået af. Heldigvis kan hummere gendanne tabte kløer. Hummere skifter skal for at vokse. Omtrent som en middelalderridder, der må skifte pladerustning efter et lidt for stort ædegilde. Alt skiftes; det ydre panser, hinderne på øjnene, tænderne der sidder inde i maven ja selv overfladen i endetarmen, mavesækken og svælget må flås ud, når hummeren trækker sig ud af sit gamle skind. Efter sådan et skifte er den tabte klo gendannet som en lille ynkelig tyrrannosaurus-arm, men efter fire hudskifter er den så god som ny. Efter hudskiftet æder hummeren som en vild. Som det første sin egen gamle skal. Ellers går den næste tid med at gemme sig, for den nye skal er blød som skumgummi, indtil den hærder. Derfor er stenrevets huler livsnødvendige for hummeren og en god ting at bevare i Danmark, hvis vi fremover vil have armlæggende, strintende pansermaskiner kravlende rundt i Kattegat. SØANEMONEN HAVETS HURTIGSTE REFLEKS På stenrevenes hårde bund kan man også finde søanemoner, der ligesom koraller og vandmænd hører til nældedyrene. Alle, der har nusset en brandmand, kender nældecellerne lidt for grundigt. Cellerne er beregnet til at affyre en giftig tråd med enorm kraft ind i offerets hud. Accelerationen under affyring er så kraftig, at hverken racerbiler eller jetjagere kan være med. Faktisk affyres giftpilen med op til en million gange så stor acceleration som en rumfærge. Intet mindre end fem millioner G-kræfter.»

10 Hummeren skifter skal for at vokse og alt fra øjets nethinder til mavesækken skiftes ud.» De danske søanemoner brænder ikke lige så kraftigt som brandmænd, men man skal ikke stikke ansigtet ned i dem. I stedet for dræbende gift fanger de byttet ved at være klistrede som skolelim. Småfisk, snegle og krebsdyr, der kommer for tæt på, bliver fanget og ædt. Munden sidder midt mellem de blafrende tentakler, og fordi søanemoner er en gammel opfindelse, er mund og anus det samme. Det der kommer ind kommer ud samme sted. Generelt gør søanemonerne tingene lidt anderledes. De kan sagtens forplante sig på den traditionelle facon med æg og sæd, men de kan også bare knække en lille stump af kroppen og lade den vokse op og blive en ny søanemone. Ikke dårligt for et dyr, der hverken har hjerte eller hjerne. WWF ARBEJDER FOR, AT: Der etableres sammenhængende beskyttede områder i Kattegat, Lillebælt og Øresund. Der har tidligere været fremsat forslag om store beskyttede havområder, hvilket blev nedstemt af den tidligere regering. WWF arbejder for, at der bliver oprettet beskyttede områder for eksempel som del af Naturplan Danmark eller EU s havstrategi. EU s havstrategi fører til en god miljøtilstand i havet omkring Danmark, herunder bedre forhold for biodiversiteten og mindre forurening og affald. Vandplanerne, der skal beskytte havene mod forurening, skal også implementeres. De er indført som en del af EU s vandrammedirektiv og skal sikre renere vand i Danmarks fjorde og åer, men forsinkelser i den danske proces har betydet, at planerne endnu ikke er trådt i kraft. RUDOLF SVENSON / WWF-CANON De udpegede Natura 2000-områder lever op til deres formål om gunstig bevaringsstatus. Forvaltningen af områderne er i høj grad mangelfuld, og det er usikkert om de nuværende planlagte indsatser er tilstrækkelige til at genoprette den bredere biodiversitet. Derudover er de udpegede Natura 2000-områder ikke dækkende for biodiversiteten i havet for eksempel mangler biologisk vigtige naturtyper og dyrearter, eksempelvis leveområder på den bløde bund. 10 Levende Natur juni 2014

11 D. LISBJERG / SNORKLING.DK WILD WONDERS OF EUROPE /MAGNUS LUNDGREN / WWF WILD WONDERS OF EUROPE /MAGNUS LUNDGREN / WWF SNORKELGUIDE: Torsken æder stort set alt, den kan gabe over selv andre torsk! GÅ PÅ OPDAGELSE BLANDT TANGNÅLE, SØNELLIKKER OG NØGENSNEGLE Danmark er et af de få steder i verden, hvor man kan se aktive boblerev. WWF har samlet de bedste snorkelruter på wwf.dk/snorkling så ifør dig snorkel og svømmefødder og gå på opdagelse i Danmarks vildeste natur! Selvom de ikke brænder på fingrene, skal man holde nallerne for sig selv. Søanemoner er skrøbelige, og bliver de forstyrret, trækker de sig sammen til små slimede knolde. Så må man ellers pænt vente, til de folder sig ud igen som rødglødende undervandsgeorginer på Kattegats utrolige stenrev. TORSKEN HAVETS KRONHJORT Blandt revets sten svømmer også torsken, men kun få kender dens hemmeligheder. Torskene søger efter gode fødeområder i flok ledt af de store, gamle hunner. Noget tyder endda på, at de unge uerfarne torsk på den måde lærer vejen til de bedste fødekilder ikke helt ulig elefanternes måde at leve på. Hannerne er generelt lidt mindre end hunnerne, men til gengæld mere højrøstede. Nøjagtig som kronhjorte brøler torskehannerne af hinanden, når gydesæsonen er over dem. Mange fisk laver lyde og torsk både grynter, klikker og stønner i bestræbelserne på at vise, hvor store og stærke, de er. Torsken er måske ikke så dum, som vi går og forestiller os men grådigheden slipper man ikke udenom. I maven på torsk ender strengt taget alt, hvad der kan gabes over også andre torsk. Ikke kun lillebror ender i torskens mave, det gør også makrel, sild, fladfisk og til tider mobiltelefoner. Der skal også en del næring til for at opnå maksimal størrelse. Verdensrekorden er 2 meter og næsten hundrede kilo. Hvis det ikke er nok til at fortjene respekt så husk at uden torsk ingen vikingetid. Danmarks stolte vilde krigere ville aldrig have kunnet plage nonner i Irland eller have opdaget Amerika uden tørrede humpler af Kattegats storøjede fisk og det er faktisk det navnet torsk kommer af tørfisk. De seneste år har torsken haft det hårdt med fiskeri og forurening den fortjener bedre, så det er vigtigt, at vi passer på vores havområder. DER BØR OPRETTES BESKYTTEDE HAVOMRÅDER I DANMARK NU! Danmarks vilde natur i havet er under et stigende pres. Presset på naturen i havet kommer blandt andet fra de store udledninger af næringsstoffer fra landbruget, overfiskeri og brugen af bundslæbende redskaber som trawl samt udledning af miljøfremmede stoffer fra industrien. Også råstofindvinding, invasive arter, klimaforandringer, støj og forskellige fysiske forstyrrelser presser havets natur. Det er derfor på tide, at der bliver taget de nødvendige politiske beslutninger for at beskytte havnaturen. Der skal i det kommende år blandt andet udarbejdes nye naturplaner for de danske Natura 2000-områder, den danske indsats i forhold til EU s havstrategidirektiv skal besluttes, ligesom EU s nye fiskeripolitik skal implementeres i Danmark. Til trods for politiske erklæringer om at beskytte havet, halter det desværre med indsatsen. Der har været en udpræget mangel på langsigtede planer og målrettede indsatser, når det kommer til en ambitiøs havindsats. Det er helt nødvendigt, at vi træffer de rigtige politiske beslutninger nu, hvis vi vil beskytte den unikke natur i de danske havområder, understreger Mette Blæsbjerg, havpolitisk medarbejder i WWF Verdensnaturfonden. Levende Natur juni

12 TEMA: BÆREDYGTIGT HAV VIDSTE DU, AT FØDEVAREMINISTERIET ANBEFALER, AT DU SPISER GRAM FISK OM DAGEN? I ØJEBLIKKET SPISER BØRN I GENNEMSNIT 12 GRAM FISK OM DAGEN OG VOKSNE 21 GRAM. FISK INDEHOLDER OMEGA-3 FEDTSYRER, D-VITAMIN, JOD OG SELEN, DER NEDSÆTTER RISIKOEN FOR HJERTE-KAR-SYGDOMME? FISK UDGØR I DAG 49 PROCENT AF DANSKERNES D-VITAMININDTAG. DANMARKS EKSPORT AF FISK OG FISKEPRODUKTER I 2012 UDGJORDE 19,8 MILLIARDER KRONER?

13 2GANGEOMUGEN.DK MÆSK DIG I LÆKRE, DANSKE SOMMERFISK Sommeren står for døren, og det betyder for mange danskere, at grillen støves af og den kolde hvidvin lukkes op. Du kan være med til at gøre en forskel for livet i havet ved at vælge lokale og bæredygtige fisk og skaldyr til grillen og sommermiddagen. Og der er heldigvis mange lækre og bæredygtige alternativer i vores egne farvande. Mæsk dig for eksempel i en lækker, grillet rødspætte eller hvidvinsdampede blåmuslinger. Af Anne Burlund Du behøver hverken kigge mod Norge eller Middelhavet, når du skal diske op med lækre fiskeretter til sommerbordet. De danske farvande rummer nemlig lækre fisk som rødspætte, sild, makrel og blåmusling, der gør sig lige så godt på sommerbordet som grillet laks fra Norge eller blæksprutte fra Middelhavet. Fisk er sundt og lækkert vel at mærke de bæredygtige af slagsen og slet ikke så kompliceret og dyrt, som mange danskere tror. Vi er det land i Norden, der spiser mindst fisk, selvom vores farvande er et sandt spisekammer af lækre fisk og skaldyr, siger Iben Rathje, fiskeripolitisk medarbejder i WWF Verdensnaturfonden, og fortsætter: Hvorfor købe importeret fisk, når du kan få lækre, lokale rødspætter, der er i sæson netop nu? Husk at spørge efter rødspætter, der er fanget med garn og snurrevod i Nordsøen eller i det vestlige Skagerak, for her er bestanden sund og velforvaltet. Et sommerbord med krydrede bornholmersild, grillet makrel eller et kæmpe fad lækre hvidvinsdampede blåmuslinger vil også være et sikkert hit. Her bør du gå efter lineopdrættede blåmuslinger, der ikke forstyrrer havbunden i samme grad som skrabemuslinger. Som bonus er der sjældent sand i linemuslingerne, så det er en lækker sommer-delikatesse, som du kan spise rå eller dampe med hvidvin, siger Iben Rathje. Det er derudover en god idé at gå efter det blå MSC-mærke, når du vælger fisk og skaldyr til sommermiddagen. MSC er flere år i træk kåret som det mest troværdige og anerkendte globale miljømærke for bæredygtigt fiskeri. Som forbruger kan du gøre en forskel ved at støtte de bæredygtige fiskerier, der gerne vil tage ansvar for vores fisk og havnatur. I WWF arbejder vi for at sikre sunde fiskebestande ved blandt andet at stille krav til og samarbejde med industrien, så forbrugerne får bedre mulighed for at vælge de bæredygtige alternativer, forklarer Iben Rathje. MINI-GUIDE: Udvalg af bæredygtige fisk og skaldyr til sommerbordet er du i tvivl, så spørg i dit supermarked eller hos din fiskehandler. Rødspætte (garn og snurrevod, MSC-mærket) Blåmusling (linefanget og MSC-mærket) Koldtvandsreje fra Vestgrønland (MSC-mærket) Torsk fra den østlige Østersø, Barentshavet og Island Mørksej (MSC-mærket) Alle slags sild Taskekrabbe (MSC-mærket) Regnbueørred fra Danmark Læs mere på hvaforenfisk.dk Levende Natur juni

14 TEMA: BÆREDYGTIGT HAV Danske forskere vil løse ålens mysterium Af Anne Burlund En fisk, du til gengæld ikke skal sætte på sommerbordet, er ålen, der er kritisk truet. Ålen er fortsat lidt af et mysterium for forskerne, der mangler viden om den lange fisks vandring, gydning og opvækst. Forskerne ved, at ålen gyder i Sargassohavet ud for Florida, hele kilometer væk fra Europas kyster. Ved hjælp af dna-prøver har forskere også fundet ud af, at den europæiske ål, som lever fra Island i nord til Marokko i syd, tilhører den samme bestand. Ålebestanden er faldet over 98 procent i forhold til 1980 erne og er nu kritisk truet. Det drastiske fald skyldes en kombination af massivt fiskeri, forurening, opdæmmede vandløb og ødelagte levesteder. Et hold forskere, der ledes af DTU Aqua, tog derfor i foråret på togt til Sargassohavet for at sætte den truede og mystiske ål under lup. Ekspeditionen har gennem mere end 20 forskningsprojekter forsøgt at udfylde hullerne i forskernes viden om ålens tidlige opvækstforhold. På grund af den dramatiske nedgang i bestanden af europæiske ål de seneste 30 år er der et særligt akut behov for at Forbrugerne kræver bæredygtighed Det er krav fra bevidste forbrugere, der gør det attraktivt for fiskeribranchen at opnå MSC-certificering. Royal Greenland, der i fjor fik certificeret sit vestgrønlandske rejefiskeri, kaster sig nu over stenbideren. Af Rune Langhoff Hvis man vil sikre forretningen, må man sikre fiskeriets bæredygtighed. Sådan lyder rationalet fra en af verdens største seafood-aktører, grønlandske Royal Greenland, der i fjor var med til at sikre MSC-certificering af det vestgrønlandske rejefiskeri. Næste skridt er certificering af stenbider-fiskeriet. Det er min opfattelse, at rejecertificeringen har været en succes. Det har været med til at styrke fokus på bæredygtighed hos alle de involverede parter i Grønland, og det har givet en forståelse for, hvor vigtig en god forvaltning er, siger Lisbeth Due Schönemann Paul, Corporate Sustainability Manager hos Royal Greenland. Hun understreger, at Royal Greenland har stor fokus på bæredygtighed i fiskeriet men at det primært er et krav fra kunderne, der har fået virksomheden til at arbejde for MSC-certificering. At de vestgrønlandske rejer har fået det blå bæredygtighedsstempel, har dog ikke betydet højere priser for forbrugerne, konstaterer Schönemann Paul. Hun mener i stedet, at det har hjulpet Royal Greenland til at fastholde eksisterende markeder, som efterspørger MSC-mærkede produkter primært England og Sverige, men også Tyskland og Frankrig. Det er afgørende for fiskeribranchen, at der forsat er fokus på en god forvaltning, da det er en forudsætning for et langsigtet bæredygtigt fiskeri, som kan resultere i en MSC-certificering, siger Schönemann-Paul og fremhæver, at Royal Greenland arbejder hen imod at få certificeret stenbiderfiskeri i Grønland. Royal Greenland er aktiv i organisationen Sustainable Fisheries Greenland og samarbejder blandt andre med det grønlandske departement for fiskeri, fangst og landbrug samt Grønlands Naturinstitut. 14 Levende Natur juni 2014

15 DANSKERNES YNDLINGSFISK MICHAEL INGEMANN PEDERSEN / WWF forstå, hvordan ålens livscyklus påvirkes af mennesker, miljøforhold og klimaændringer, siger togtleder og seniorforsker Peter Munk, DTU Aqua. Forskerne skal også undersøge, hvorfor ålen yngler netop i Sargassohavet, hvilken rute ålelarverne tager tilbage til Europa, og hvad de tidligste larver lever af i Sargassohavet. Den manglende viden om ålelarvernes fødevalg er en afgørende hæmsko i forhold til at kunne opfostre ålelarver i opdræt i Danmark. Indtil ålebestanden er kommet sig, anbefaler WWF derfor et totalt stop for ålefangst, hvis vi også skal have ål i fremtiden. Læs mere om ekspeditionen på facebook.com/aaleekspedition Marineret sild Rødspætte, skrubbe Tun på dåse Laks, hellefisk Makrel Torskerogn Torsk KILDE: Fødevarestyrelsen (2010) Spis fisk og skaldyr for klimaet FOTO: LIZETTE KABRÉ OPSKRIFT Pillerejer med citrusaioli Ingredienser: 1-2 kg pillerejer (MSC-rejer fra Vestgrønland) Danskernes enorme kødforbrug belaster i høj grad klimaet og er en trussel mod verdens regnskove og dyreliv. Så hold igen med kødet og gå i stedet på opdagelse i alle de lækre fiske- og skaldyrsretter, der er mindre CO 2 - belastende end kød. Et kilo ferske rejer udleder kun tre kilo CO 2, mens et kilo oksekød slipper hele 19,4 kilo CO 2 ud i atmosfæren.* Sammen med tv-kok Anne Hjernøe har WWF lanceret en håndfuld lækre sommerretter med bæredygtige fisk. Det er slet ikke så besværligt, som mange tror, at lave lækre retter med sæsonens fisk og skaldyr. Jeg håber, at opskrifterne kan inspirere danskerne til at spise mere fisk i hverdagen selvfølgelig af den bæredygtige slags, siger Anne Hjernøe. Anne Hjernøe Citrusaioli: 1 æg 5 dl smagsneutral rapsolie Flagesalt Revet skal af 1 økologisk citron 1-2 fed hvidløg, efter smag Et lille bundt citronmelisse Kom ægget i en skål og tilsæt olien dråbevis, mens du pisker. Når massen begynder at tykne, tilsættes mere og mere olie ad gangen, til du har en tyk mayonnaise. Smag den til med lidt salt og tilsæt revet citronskal, friskpresset hvidløg, samt finthakkede citronmelisse. Spis aiolien til friskpillede rejer, serveret med et friskbagt brød. Aiolien kan holde i en lille uges tid i køleskabet, og er skøn til alle former for fisk, i sandwich og andet godt. Find flere af Anne Hjernøes lækre opskrifter med bæredygtige fisk og skaldyr på wwf.dk/hav * KILDE: Fødevareministeriet. Fødevarernes klimaaftryk bestemmes gennem livscyklusvurderinger, hvor klimaeffekten bestemmes fra vugge til grav. Levende Natur juni

16 TEMA: BÆREDYGTIGT HAV HAVET KALDER PÅ MIG BLÅ BOG PETER SKØDT KNUDSEN 32 år, far til Carl Emil (7) og Julius (4) Cand. scient. i Bioscience Medvirket i TV-programmer på DR siden 2007: Agent NØRD, Vildmarks NØRD, Klima NØRD, Ramasjang Live, NØRD på Eventyr (Papua, Sierra Leone, Ghana, Myanmar, Zambia) Gymnasielærer i biologi og idræt Divemaster på Koh Tao i Thailand og Great Barrier Reef i Australien PETER SKØDT KNUDSEN / WWF Peter Skødt Knudsen har rejst jorden rundt som naturreporter i DR-programmet NØRD på Eventyr og arbejdet som dykkerinstruktør i både Thailand og Australien. Men også de danske have og særligt blæksprutten står hans hjerte nær. Som led i WWF s nye projekt om det danske havmiljø skal Peter lave spændende aktiviteter rundt om i landet og engagere danskerne i den danske havnaturs herligheder. Af Anne Burlund Du er uddannet biolog og sejler både kajak, fridykker og fisker i din fritid. Hvad betyder havnaturen for dig? Jeg har en enorm kronisk længsel efter havet. Det er næsten som om, det kalder på mig. Når jeg står på en mole og kigger ned i det klare vand, vil jeg bare ned i det. Ned og undersøge livet mellem stenene og tangplanterne. Jeg har altid følt mig meget hjemme, når jeg ligger i havet. Hvorfor er det vigtigt at passe på havnaturen? Fordi havet med alle dets forunderlige væsener ganske enkelt er fantastisk! Og fordi vi mennesker (ofte) med kortsigtede økonomiske gevinster for øje tror, at vi kan tillade os hvad som helst. Bare her i Danmark har vi i de seneste år bombet havet med næringsstoffer og spildevand, fisket masser af revsten op til moler og trawlet bunden igennem til ukendelighed efter muslinger og fisk. Det er på tide, at vi for alvor vender skuden og får hjertet med i, hvordan vi behandler den natur, der er gemt væk under overfladen. Det bør være alle mennesker forundt at opleve havet i så god en økologisk tilstand som muligt. Vi er ikke længere afhængige af havets ressourcer for at overleve, men måske er vi afhængige af en rig (hav)natur for at kunne leve mere harmonisk med vores omgivelser? Hvordan kan man få danskerne til at interessere sig for havnaturen? Ved at opleve og se livet under overfladen med egne øjne. Simpelthen. Man kan godt se billeder og høre foredrag, men det er først, når du med hele din krop sanser søanemoner, edderkoppekrabber, slangestjerner eller en stime store multer cruise forbi, mens du gemmer dig i en tangbusk, at du virkelig tager det ind. Der er så mange smukke undervandslandskaber, som bare ligger og venter på at blive besøgt noget mere. Vi har margueritruten og masser af vandreruter med smuk dansk natur på land, men vi har endnu ikke en udbredt bevidsthed om mulighederne for flotte svømmeruter i havet. Det skal vi have gjort noget ved! Hvad glæder du dig mest til i dit nye arbejde? At formidle havets herligheder til den brede befolkning i stedet for kun til venner og familie. Jeg glæder mig til at overraske danskerne med viden om vores meget tilgængelige undervandsverden, som de færreste benytter, og som de fleste tror ikke rummer noget særligt. Når jeg viser billeder af savgylter, panserulke, snipper og fløjfisk, tror folk som regel, at det er fra en dykkerferie sydpå. Men alt det og mere til har vi lige uden for vores eget dørtrin. Hvilken naturoplevelse har gjort størst indtryk på dig? En novemberaften da jeg snorklede langs høfderne ved Aarhus og pludselig opdagede små ti-armede blæksprutter, der susede rundt i vandet omkring mig. Det lykkedes at fange én i hænderne, og jeg husker tydeligt, hvordan den skiftede farve og til sidst skød en lille stråle blæk efter min dykkermaske. Jeg ææælsker bare blæksprutter, de har noget magisk over sig. Jeg kender dem ellers kun fra tropiske egne, så jeg blev simpelthen så glad, da jeg pludselig også mødte dem i dansk farvand. Hvad er dine bedste tip til spændende oplevelser ved havet og kysten i det danske sommerland? Få fat i en dykkermaske med snorkel, et sæt finner og gerne en våddragt. Tag ud til kysten, når der er vindstille eller fralandsvind, så er sigtbarheden som regel bedst, helt op til 10 meter. Tjek Google Earth og kig efter mørke plamager, som indikerer stenrev og tangskove tæt på land. Disse områder er de mest artsrige habitater og findes især nedenfor skrænter og ved pynter. Bevæg dig rundt her på blot 1-3 meters dybde og se hvor mange forskellige slags arter, du kan observere. Læs det fulde interview med Peter Skødt Knudsen på wwf.dk/hav 16 Levende Natur juni 2014

Opskrifterne er en del af Sluk Lyset kampagnen 29. marts

Opskrifterne er en del af Sluk Lyset kampagnen 29. marts WWF har allieret sig med madskribent og TV-kok, Anne Hjernøe, der her serverer en håndfuld forårsretter med fisk, du kan nyde med god samvittighed for klimaet. Opskrifterne er en del af Sluk Lyset kampagnen

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk Madens historier Ruth og Rasmus fanger fisk Fisken i frikadellen I dag spiser børnene fiskefrikadeller. Mmmm, det her er bare det bedste, siger Ruth og tager en stor mundfuld. Enig, siger Rasmus. Men hvordan

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere

Den seje. Vandplaskere - Niveau 1 - Trin for trin. Vandplaskere Niveau 1

Den seje. Vandplaskere - Niveau 1 - Trin for trin. Vandplaskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Der lever mange flere forskellige fisk, hajer, skildpadder,

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Teambuilding - på en øde Ø

Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding på en øde Ø Lær dig selv og dine kolleger at kende på en helt ny måde. Bliv lidt klogere på havet, dyrene, nature n og dig selv. Hvad kan man dog lave på en øde

Læs mere

En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk kystfiskeri

En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk kystfiskeri WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk 8. november 2013 En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Dykning. Danmarks sjoveste

Dykning. Danmarks sjoveste Dykning Danmarks sjoveste Lyst til at opleve verden under overfladen? Så kom til Camp Hverringe og dyk med børnene, med din partner eller de andre i klubben. Her er noget for alle, der elsker vand... Danmarks

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

På vej mod naturskånsomt fiskeri

På vej mod naturskånsomt fiskeri På vej mod naturskånsomt fiskeri På vej mod naturskånsomt fiskeri Hvorfor naturskånsomt fiskeri? Amindelige fiskeredskaber i Europa Den marine biodiversitet er hastigt faldende, og fiskeriet er en vigtig

Læs mere

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association Bæredygtigt design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13 Gitte Just danish design association Netværksorganisation for design og innovation Vi har fokus på, hvordan design skaber udvikling, merværdi og

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende De nuværende forvaltningsområder er indrette således, at de fylder alt

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is Abstrakt Denne rapport har til formål at give et overblik over Islands fiskerisektor, herunder størrelse og betydning for landets økonomiske balance. Den viser samtidig den nuværende status og hvilke udviklinger,

Læs mere

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Havfruernes verden. - En sanserejse. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Havfruernes verden - En sanserejse Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen starter guide

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk.

Materialet er udviklet af Maritime Nyttehaver. Se mere på maritimenyttehaver.dk. Under Bølgemarken I Københavns Havn hænger store net fyldt med én af verdens mest interessante fødevarer. Eftertragtet af nogle, frygtindgydende for andre. Det er østers, og i Maritime Nyttehaver eksperimenter

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere