Beskyt havet vores vildeste natur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beskyt havet vores vildeste natur"

Transkript

1 Levende Natur Årgang 32 MAGASIN JUNI 2014 Beskyt havet vores vildeste natur KATTEGATS REV Mød den røde hummer og den brølende torsk HVA FOR EN FISK? WWF guider til danske, bæredygtige sommerfisk ET LIV I LARM Hvaler og industri kolliderer i Arktis TEMA: BÆREDYGTIGT HAV ROVDRIFT PÅ HAVET I Tanzania går lokale fiskere til kamp mod illegalt fiskeri

2 DEN BLÅ PLANET Over 70 procent af jordens overflade er dækket af vand. Vores have rummer en uovertruffen biodiversitet og fungerer som spisekammer for flere hundrede millioner mennesker verden over særligt i udviklingslandene, der er afhængige af fisk og skaldyr som deres primære føde- og indtægtskilde. Især de farvestrålende koralrev er fulde af liv. Selvom revene udgør mindre end én procent af klodens havnatur, rummer de 25 procent af alt marint liv og op mod to millioner forskellige arter. Desværre er livet i havet sårbart og udfordringerne mange. Ubæredygtige fiskerimetoder, forurening, skibstrafik, befolkningstilvækst og klimaforandringer truer det blå univers under overfladen. Hvis vi skal sikre et levende og mangfoldigt hav med sunde fiskebestande og sikre levegrundlaget for fattige og sårbare befolkningsgrupper er det nødvendigt med handling nu. Levende Natur sætter i dette nummer fokus på bæredygtigt hav og på WWF s arbejde for at beskytte det dyrebare liv under overfladen. Hvis du har lyst, kan du give en ekstraordinær gave til havet på det brev, vi har lagt bagpå dette nummer af Levende Natur. Du kan også vælge at støtte på bidrag.wwf.dk/koral

3 JÜRGEN FREUND / WWF-CANON

4 VI KENDER MÅNENS OVERFLADE BEDRE, END VI KENDER HAVBUNDEN Udsagnet stammer fra biolog Anders Kofoed, kendt fra GO Morgen, og jeg tror desværre, at han har ret. I modsætning til naturen på land, som vi kan se og færdes i hver eneste dag, ligger havnaturen skjult under vandoverfladen. Få danskere får derfor indblik i det unikke og fascinerende dyre- og planteliv, vores have rummer. Sunde og bæredygtige have er en vigtig del af vores velfærd og livskvalitet. Særligt i sommermånederne nyder både danskere og turister at tilbringe tid på og omkring vandet. Havet udgør også en stor del af vores spisekammer og skaber mange danske arbejdspladser. I dette sommernummer af Levende Natur, sætter vi fokus på livet under overfladen. Vi giver blandt andet tip til lækre, bæredygtige sommerfisk til grillen og spændende snorkelruter i Danmark hvis du er heldig, kan det være, at du møder hummeren, der tisser hurtigere end sin egen skygge og se med egne øjne, hvorfor man kalder torsken havets kronhjort. Desværre har naturen i havet trange kår og er presset af blandt andet de store udledninger af næringsstoffer fra landbruget, fiskeri og brugen af bundslæbende redskaber som trawl, og udledning af miljøfremmede stoffer fra industrien. Også råstofindvinding, invasive arter, klimaforandringer, støj og forskellige fysiske forstyrrelser presser havets natur. Det er derfor på tide, at der bliver taget de nødvendige politiske beslutninger for at beskytte havnaturen jo før, jo bedre! I WWF kæmper vi blandt andet for, at havnaturen kommer med i regeringens Naturplan Danmark, og at der bliver etableret beskyttede havområder i Kattegat, Lillebælt og Øresund, hvor havnaturen kan blomstre frit. Også i det store udland er det vigtigt, at vi passer på vores blå oceaner. Tag med til Indonesien, hvor WWF arbejder sammen med lokale fiskere for at redde de truede havskildpadder og for at udvikle bæredygtige fiskerimetoder, der kan standse det katastrofale dynamitfiskeri. I dette nummer går turen også til Tanzania, hvor en stor del af fiskeriet i landets farvande i dag er ulovligt og ubæredygtigt. Det skyldes blandt andet utilstrækkelige fiskeriaftaler og lovgivning, skadelige fangstmetoder, og at andre lande overfisker i farvandene ofte med en voldsom bifangst til følge. Lokale fiskere er derfor gået til kamp mod det illegale fiskeri, og WWF er taget med på bådpatrulje langs Østafrikas kyst. I juni starter vi også vores treårige projekt, som Åge V. Jensens fonde har finansieret, der handler om havet omkring Danmark. Projektet skal være med til at åbne vores øjne for al den fascinerende natur og de arter, der findes i de danske have. Biolog Peter Skødt Knudsen, som mange måske kender fra DRprogrammerne NØRD på Eventyr, vil stå for en stor del af projektet og gennem spændende aktiviteter rundt om i landet, vil han gøre sit for at engagere små som store i at gå på opdagelse i havet. Hør om Peters forhold til livet under overfladen i dette blad og ikke mindst, hvorfor det er vigtigt, at vi beskytter det. God sommer! Gitte Seeberg Generalsekretær POLFOTO

5 WILD WONDERS OF EUROPE / LINDA PITKIN / WWF Farverigt vægmaleri på WWF Tanzanias kontor i Dar es Salaam i afrikansk Tingatingastil, der viser WWF s arbejde for bæredygtigt fiskeri i Afrika. ANNE BURLUND / WWF WWF RESULTATER TEMA NYHEDER WORLD WIDE FUND FOR NATURE er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF arbejder over hele kloden og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF s arbejde er at sikre naturen som livsgrundlag for mennesker og dyr. Læs mere om WWF Verdensnaturfonden på wwf.dk Udgivet af WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV. Tlf Giro Ansvarshavende redaktør Charlotte Brix Andersen Redaktør Anne Burlund Mail til redaktionen AD En:60, Forside Franco Banfi Tryk KLS Grafisk Hus A/S Oplag Papir Arctic Volume White. Du kan blive medlem ved at betale minimum 360 kr. om året. Levende Natur sendes gratis til medlemmer. 6 Globale resultater Totalt stop for japansk hvalfangst ved Antarktis 17 Vigtige naturområder udpeget i Grønland Se hvilke områder i Grønland, der er særligt vigtige at beskytte INDHOLD 8 Der er et yndigt vand Mød Kattegats søanemoner og armlæggende hummere 12 Mæsk dig i lækre, danske sommerfisk WWF guider til bæredygtige fisk til sommergrillen 16 Havet kalder på mig Peter Skødt Knudsen skal engagere danskerne i havet 18 Lokale til kamp mod illegalt fiskeri Kom med lokale fiskere på kystpatrulje ved Mafia Island i Tanzania 20 Et land fyldt med fisk, men ingen fiskerbåde Udenlandske fartøjer tømmer Tanzanias have for fisk 22 Den arktiske isbryder, kanariefuglen og enhjørningen Mød de store arktiske hvaler og deres liv i de larmende have 24 Prinsgemalen med WWF i Indonesien Koraltrekanten er et af verdens mest artsrige havområder 26 WWF nyt Støt Kenneths næsehornsindsamling til WWF og start din egen! No. 001 KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG Levende Natur juni

6 GLOBALE RESULTATER Af Julie Schoos og Tommy Dybbro 50 mio. km 2 ved Antarktis er blevet forbudt område for hvalfangst. FIND FLERE GLOBALE RESULTATER OG SUCCESHISTORIER FRA WWF S ARBEJDE RUNDT OM I VERDEN PÅ WWF.DK/SUCCESER DR. RODRIGO HUCKE-GAETE, CENTRO BALLENA AZUL EDUARDO RUIZ / WWF-CANON hektar har Chile afsat til en ny marin nationalpark. HARALD SCHUETZ / WWF MADAGASCAR BOLIVIA CHILE NORGE Verdens største beskyttede vådområde. WWF har overrakt prisen Gift to the Earth til Bolivias regering for at udpege et 6,9 millioner hektar stort vådområde som beskyttet område. Arealet svarer til halvanden gang Danmarks areal, og indsatsen er et led i Ramsarkonventionen, der skal bevare vigtige vådområder med meget høj biodiversitet og kulturel værdi. Den tropiske region ved navn Llanos de Moxos ligger i det nordlige Bolivia og i lavlandet af Amazonas og er nu det største vådområde i verden af international betydning, der også bidrager væsentligt til beskyttelsen af Amazonas hektar beskyttet havområde. Chiles regering har godkendt etableringen af landets hidtil største beskyttede marine område ved navn Tic Toc. Det er et vigtigt skridt for bevarelsen af blåhvaler og andre unikke havpattedyr, som for eksempel den chilenske delfin også kendt som den sorte delfin. Parken omfatter et område på cirka hektar, hvor blåhvalerne blandt andet kælver og har adgang til føde. Den marine park er resultatet af et 15-årigt samarbejde mellem WWF og andre miljøorganisationer for at beskytte havområdet mod trusler som overfiskeri og andre negative miljøpåvirkninger. Oliefond investerer i vedvarende energi. Norges regering har meldt ud, at en del af landets oliefond, den største statsejede fond i verden, skal bruges til at investere i vedvarende energi. Udmeldingen kommer under WWF s globale energikampagne, hvor WWF presser på for at få lande til at flytte deres milliardinvesteringer fra sort til grøn energi. Norge kommer dermed til at investere næsten dobbelt så meget i vedvarende energi som hidtil; hele 5-8 milliarder dollars. Norge bliver dermed verdens førende i forhold til offentlige investeringer i grøn energi og håber at kunne inspirere andre lande til at følge efter. 6 Levende Natur juni 2014

7 TAK! DIN STØTTE GØR WWF S ARBEJDE MULIGT NATUREPL.COM / NICK GARBUTT / WF-CANON NATUREPL.COM / DOUG PERRINE / WWF-CANON BRIAN J. SKERRY / NATIONAL GEOGRAPHIC STOCK / WWF JAPAN PAKISTAN NEPAL Stop for hvalfangst ved Antarktis. Den Internationale Domstol i Haag har beordret Japan til at stoppe alle former for hvalfangst i et område omkring Antarktis på 50 millioner km 2 eller tre gange Ruslands størrelse. Kommerciel hvalfangst blev forbudt på verdensplan i 1986, og de sydlige oceaner omkring Antarktis blev udnævnt som fristed for hvaler otte år senere. Trods beskyttelsen har Japan fanget over hvaler i området siden forbuddet blev indført. Afgørelsen er derfor en stor sejr for bevarelsen af hvaler og et klart signal om, at hvalfangst ved Antarktis skal stoppe helt. Kritisk truet havskildpadde opdaget. En skildpadde af arten uægte karette er blevet registreret i de pakistanske farvande for første gang nogensinde. Bestanden af uægte karette er faldet mere end 80 procent i løbet af det seneste århundrede, og arten er nu på IUCN s liste over kritisk truede arter. Mange havskildpadder drukner, hvis de ender som bifangst i fiskernes net. WWF arbejder derfor for at involvere de lokale fiskere og støtte udviklingen af bæredygtige fiskemetoder. Skildpadden blev fundet viklet ind i et net af lokale fiskere, der fik reddet den ud i live og det bekræfter, at arbejdet med at involvere de lokale i naturbevarelse bærer frugt. Et år uden krybskytteri. Nepal meddelte i februar den fantastiske nyhed, at der i et helt år har været nul krybskytteri mod tigre, næsehorn og asiatiske elefanter. Det gode resultat skyldes et stærkt samarbejde mellem regeringen, WWF og andre miljøorganisationer, parkmyndigheder, involvering af både hær og politi samt lokalbefolkningen. Det skærpede fokus har betydet, at myndighederne sidste år arresterede hele 700 krybskytter. WWF lykønsker Nepal med det stærke resultat, der bekræfter, at det er muligt at bekæmpe krybskytteriet med en kombination af politisk vilje og streng håndhævelse af lovgivningen. Levende Natur juni

8 TEMA: BÆREDYGTIGT HAV TON BLÅMUSLINGER FISKES ÅRLIGT I DANMARK HERAF EKSPORTERES TIL UDLANDET. 500 ÅR GAMMEL BLEV VENUSMUSLINGEN MIN THE CLAM, DER BLEV FUNDET I DER FINDES TRE ARTER I DANSKE FARVANDE. 38 VILDE ARTER AF FERSKVANDSFISK LEVER I DANMARK. 18 HAJARTER LEVER I DANMARK ÅRET RUNDT FRA DEN 60 CM LANGE RØDHAJ TIL DEN 12 METER LANGE BUGDEN TON ØRREDER OPDRÆTTES I DAMBRUG I DANMARK. Kilder: WWF

9 DER ER ET YNDIGT VAND I de små huller og sprækker i de huledannende stenrev i Kattegat myldrer det med liv. Der er en myriade af former, farver og finurligheder, man ellers kun finder på Great Barrier Reef. Her findes både højtbrølende fisk, giftige søanemoner og skalskiftende hummere, der lægger arm med hinanden. Af Anders Kofoed, biolog og foredragsholder ERLING SVENSEN / WWF-CANON På de helt enestående boblerev, hvor metangasserne bobler op fra undergrunden, sidder de flammerøde søanemoner. Med brændende tentakelkroner sidder de ved siden af dødningehænder og slangestjerner. Smukke ser de ud, men de har giftige nældeceller, der kan affyres hurtigere, end øjet kan følge med. Stenrevene er resterne af den seneste istid, hvor de enorme gletchere, der bredte sig fra nord, ikke slæbte alle de klippestykker, de havde skrabet op, med tilbage til Sverige. I stedet efterlod de det i Kattegat. Det var i istiden, at de mange slugter, skrænter og dramatiske formationer, der i dag er kendetegnende for Kattegat blev skabt. Det skal vi være glade for for med stenrevene har vi noget natur, hvor vi med stolthed kan sige til resten af verden: Se hvad vi har er det ikke vildt? HUMMEREN TISSER HURTIGERE END SIN EGEN SKYGGE I de mørke huler i stenrevet lurer blandt andet den ældgamle hummer. En enorm knuseklo og en knivskarp skæreklo gør, at byttedyr ikke skal komme for tæt på og det skal andre hummere heller ikke. Hvis to hanner mødes, handler det om at trække først og skyde hurtigst. Hummeren kan tømme de to urinblærer, den har ved hovedet, med så stor kraft, at de kan sprøjte to meter. Den, der tisser på den anden først, er vinderen. Taberen må slukke for urinstrømmen og finde sig i, at sejrherren fortsætter, til han er uden for rækkevidde. Er der tvivl om sejren gribes til armlægning. Formålet er, at holde fast til den anden giver op eller taber kloen enten med vilje, eller fordi den bliver flået af. Heldigvis kan hummere gendanne tabte kløer. Hummere skifter skal for at vokse. Omtrent som en middelalderridder, der må skifte pladerustning efter et lidt for stort ædegilde. Alt skiftes; det ydre panser, hinderne på øjnene, tænderne der sidder inde i maven ja selv overfladen i endetarmen, mavesækken og svælget må flås ud, når hummeren trækker sig ud af sit gamle skind. Efter sådan et skifte er den tabte klo gendannet som en lille ynkelig tyrrannosaurus-arm, men efter fire hudskifter er den så god som ny. Efter hudskiftet æder hummeren som en vild. Som det første sin egen gamle skal. Ellers går den næste tid med at gemme sig, for den nye skal er blød som skumgummi, indtil den hærder. Derfor er stenrevets huler livsnødvendige for hummeren og en god ting at bevare i Danmark, hvis vi fremover vil have armlæggende, strintende pansermaskiner kravlende rundt i Kattegat. SØANEMONEN HAVETS HURTIGSTE REFLEKS På stenrevenes hårde bund kan man også finde søanemoner, der ligesom koraller og vandmænd hører til nældedyrene. Alle, der har nusset en brandmand, kender nældecellerne lidt for grundigt. Cellerne er beregnet til at affyre en giftig tråd med enorm kraft ind i offerets hud. Accelerationen under affyring er så kraftig, at hverken racerbiler eller jetjagere kan være med. Faktisk affyres giftpilen med op til en million gange så stor acceleration som en rumfærge. Intet mindre end fem millioner G-kræfter.»

10 Hummeren skifter skal for at vokse og alt fra øjets nethinder til mavesækken skiftes ud.» De danske søanemoner brænder ikke lige så kraftigt som brandmænd, men man skal ikke stikke ansigtet ned i dem. I stedet for dræbende gift fanger de byttet ved at være klistrede som skolelim. Småfisk, snegle og krebsdyr, der kommer for tæt på, bliver fanget og ædt. Munden sidder midt mellem de blafrende tentakler, og fordi søanemoner er en gammel opfindelse, er mund og anus det samme. Det der kommer ind kommer ud samme sted. Generelt gør søanemonerne tingene lidt anderledes. De kan sagtens forplante sig på den traditionelle facon med æg og sæd, men de kan også bare knække en lille stump af kroppen og lade den vokse op og blive en ny søanemone. Ikke dårligt for et dyr, der hverken har hjerte eller hjerne. WWF ARBEJDER FOR, AT: Der etableres sammenhængende beskyttede områder i Kattegat, Lillebælt og Øresund. Der har tidligere været fremsat forslag om store beskyttede havområder, hvilket blev nedstemt af den tidligere regering. WWF arbejder for, at der bliver oprettet beskyttede områder for eksempel som del af Naturplan Danmark eller EU s havstrategi. EU s havstrategi fører til en god miljøtilstand i havet omkring Danmark, herunder bedre forhold for biodiversiteten og mindre forurening og affald. Vandplanerne, der skal beskytte havene mod forurening, skal også implementeres. De er indført som en del af EU s vandrammedirektiv og skal sikre renere vand i Danmarks fjorde og åer, men forsinkelser i den danske proces har betydet, at planerne endnu ikke er trådt i kraft. RUDOLF SVENSON / WWF-CANON De udpegede Natura 2000-områder lever op til deres formål om gunstig bevaringsstatus. Forvaltningen af områderne er i høj grad mangelfuld, og det er usikkert om de nuværende planlagte indsatser er tilstrækkelige til at genoprette den bredere biodiversitet. Derudover er de udpegede Natura 2000-områder ikke dækkende for biodiversiteten i havet for eksempel mangler biologisk vigtige naturtyper og dyrearter, eksempelvis leveområder på den bløde bund. 10 Levende Natur juni 2014

11 D. LISBJERG / SNORKLING.DK WILD WONDERS OF EUROPE /MAGNUS LUNDGREN / WWF WILD WONDERS OF EUROPE /MAGNUS LUNDGREN / WWF SNORKELGUIDE: Torsken æder stort set alt, den kan gabe over selv andre torsk! GÅ PÅ OPDAGELSE BLANDT TANGNÅLE, SØNELLIKKER OG NØGENSNEGLE Danmark er et af de få steder i verden, hvor man kan se aktive boblerev. WWF har samlet de bedste snorkelruter på wwf.dk/snorkling så ifør dig snorkel og svømmefødder og gå på opdagelse i Danmarks vildeste natur! Selvom de ikke brænder på fingrene, skal man holde nallerne for sig selv. Søanemoner er skrøbelige, og bliver de forstyrret, trækker de sig sammen til små slimede knolde. Så må man ellers pænt vente, til de folder sig ud igen som rødglødende undervandsgeorginer på Kattegats utrolige stenrev. TORSKEN HAVETS KRONHJORT Blandt revets sten svømmer også torsken, men kun få kender dens hemmeligheder. Torskene søger efter gode fødeområder i flok ledt af de store, gamle hunner. Noget tyder endda på, at de unge uerfarne torsk på den måde lærer vejen til de bedste fødekilder ikke helt ulig elefanternes måde at leve på. Hannerne er generelt lidt mindre end hunnerne, men til gengæld mere højrøstede. Nøjagtig som kronhjorte brøler torskehannerne af hinanden, når gydesæsonen er over dem. Mange fisk laver lyde og torsk både grynter, klikker og stønner i bestræbelserne på at vise, hvor store og stærke, de er. Torsken er måske ikke så dum, som vi går og forestiller os men grådigheden slipper man ikke udenom. I maven på torsk ender strengt taget alt, hvad der kan gabes over også andre torsk. Ikke kun lillebror ender i torskens mave, det gør også makrel, sild, fladfisk og til tider mobiltelefoner. Der skal også en del næring til for at opnå maksimal størrelse. Verdensrekorden er 2 meter og næsten hundrede kilo. Hvis det ikke er nok til at fortjene respekt så husk at uden torsk ingen vikingetid. Danmarks stolte vilde krigere ville aldrig have kunnet plage nonner i Irland eller have opdaget Amerika uden tørrede humpler af Kattegats storøjede fisk og det er faktisk det navnet torsk kommer af tørfisk. De seneste år har torsken haft det hårdt med fiskeri og forurening den fortjener bedre, så det er vigtigt, at vi passer på vores havområder. DER BØR OPRETTES BESKYTTEDE HAVOMRÅDER I DANMARK NU! Danmarks vilde natur i havet er under et stigende pres. Presset på naturen i havet kommer blandt andet fra de store udledninger af næringsstoffer fra landbruget, overfiskeri og brugen af bundslæbende redskaber som trawl samt udledning af miljøfremmede stoffer fra industrien. Også råstofindvinding, invasive arter, klimaforandringer, støj og forskellige fysiske forstyrrelser presser havets natur. Det er derfor på tide, at der bliver taget de nødvendige politiske beslutninger for at beskytte havnaturen. Der skal i det kommende år blandt andet udarbejdes nye naturplaner for de danske Natura 2000-områder, den danske indsats i forhold til EU s havstrategidirektiv skal besluttes, ligesom EU s nye fiskeripolitik skal implementeres i Danmark. Til trods for politiske erklæringer om at beskytte havet, halter det desværre med indsatsen. Der har været en udpræget mangel på langsigtede planer og målrettede indsatser, når det kommer til en ambitiøs havindsats. Det er helt nødvendigt, at vi træffer de rigtige politiske beslutninger nu, hvis vi vil beskytte den unikke natur i de danske havområder, understreger Mette Blæsbjerg, havpolitisk medarbejder i WWF Verdensnaturfonden. Levende Natur juni

12 TEMA: BÆREDYGTIGT HAV VIDSTE DU, AT FØDEVAREMINISTERIET ANBEFALER, AT DU SPISER GRAM FISK OM DAGEN? I ØJEBLIKKET SPISER BØRN I GENNEMSNIT 12 GRAM FISK OM DAGEN OG VOKSNE 21 GRAM. FISK INDEHOLDER OMEGA-3 FEDTSYRER, D-VITAMIN, JOD OG SELEN, DER NEDSÆTTER RISIKOEN FOR HJERTE-KAR-SYGDOMME? FISK UDGØR I DAG 49 PROCENT AF DANSKERNES D-VITAMININDTAG. DANMARKS EKSPORT AF FISK OG FISKEPRODUKTER I 2012 UDGJORDE 19,8 MILLIARDER KRONER?

13 2GANGEOMUGEN.DK MÆSK DIG I LÆKRE, DANSKE SOMMERFISK Sommeren står for døren, og det betyder for mange danskere, at grillen støves af og den kolde hvidvin lukkes op. Du kan være med til at gøre en forskel for livet i havet ved at vælge lokale og bæredygtige fisk og skaldyr til grillen og sommermiddagen. Og der er heldigvis mange lækre og bæredygtige alternativer i vores egne farvande. Mæsk dig for eksempel i en lækker, grillet rødspætte eller hvidvinsdampede blåmuslinger. Af Anne Burlund Du behøver hverken kigge mod Norge eller Middelhavet, når du skal diske op med lækre fiskeretter til sommerbordet. De danske farvande rummer nemlig lækre fisk som rødspætte, sild, makrel og blåmusling, der gør sig lige så godt på sommerbordet som grillet laks fra Norge eller blæksprutte fra Middelhavet. Fisk er sundt og lækkert vel at mærke de bæredygtige af slagsen og slet ikke så kompliceret og dyrt, som mange danskere tror. Vi er det land i Norden, der spiser mindst fisk, selvom vores farvande er et sandt spisekammer af lækre fisk og skaldyr, siger Iben Rathje, fiskeripolitisk medarbejder i WWF Verdensnaturfonden, og fortsætter: Hvorfor købe importeret fisk, når du kan få lækre, lokale rødspætter, der er i sæson netop nu? Husk at spørge efter rødspætter, der er fanget med garn og snurrevod i Nordsøen eller i det vestlige Skagerak, for her er bestanden sund og velforvaltet. Et sommerbord med krydrede bornholmersild, grillet makrel eller et kæmpe fad lækre hvidvinsdampede blåmuslinger vil også være et sikkert hit. Her bør du gå efter lineopdrættede blåmuslinger, der ikke forstyrrer havbunden i samme grad som skrabemuslinger. Som bonus er der sjældent sand i linemuslingerne, så det er en lækker sommer-delikatesse, som du kan spise rå eller dampe med hvidvin, siger Iben Rathje. Det er derudover en god idé at gå efter det blå MSC-mærke, når du vælger fisk og skaldyr til sommermiddagen. MSC er flere år i træk kåret som det mest troværdige og anerkendte globale miljømærke for bæredygtigt fiskeri. Som forbruger kan du gøre en forskel ved at støtte de bæredygtige fiskerier, der gerne vil tage ansvar for vores fisk og havnatur. I WWF arbejder vi for at sikre sunde fiskebestande ved blandt andet at stille krav til og samarbejde med industrien, så forbrugerne får bedre mulighed for at vælge de bæredygtige alternativer, forklarer Iben Rathje. MINI-GUIDE: Udvalg af bæredygtige fisk og skaldyr til sommerbordet er du i tvivl, så spørg i dit supermarked eller hos din fiskehandler. Rødspætte (garn og snurrevod, MSC-mærket) Blåmusling (linefanget og MSC-mærket) Koldtvandsreje fra Vestgrønland (MSC-mærket) Torsk fra den østlige Østersø, Barentshavet og Island Mørksej (MSC-mærket) Alle slags sild Taskekrabbe (MSC-mærket) Regnbueørred fra Danmark Læs mere på hvaforenfisk.dk Levende Natur juni

14 TEMA: BÆREDYGTIGT HAV Danske forskere vil løse ålens mysterium Af Anne Burlund En fisk, du til gengæld ikke skal sætte på sommerbordet, er ålen, der er kritisk truet. Ålen er fortsat lidt af et mysterium for forskerne, der mangler viden om den lange fisks vandring, gydning og opvækst. Forskerne ved, at ålen gyder i Sargassohavet ud for Florida, hele kilometer væk fra Europas kyster. Ved hjælp af dna-prøver har forskere også fundet ud af, at den europæiske ål, som lever fra Island i nord til Marokko i syd, tilhører den samme bestand. Ålebestanden er faldet over 98 procent i forhold til 1980 erne og er nu kritisk truet. Det drastiske fald skyldes en kombination af massivt fiskeri, forurening, opdæmmede vandløb og ødelagte levesteder. Et hold forskere, der ledes af DTU Aqua, tog derfor i foråret på togt til Sargassohavet for at sætte den truede og mystiske ål under lup. Ekspeditionen har gennem mere end 20 forskningsprojekter forsøgt at udfylde hullerne i forskernes viden om ålens tidlige opvækstforhold. På grund af den dramatiske nedgang i bestanden af europæiske ål de seneste 30 år er der et særligt akut behov for at Forbrugerne kræver bæredygtighed Det er krav fra bevidste forbrugere, der gør det attraktivt for fiskeribranchen at opnå MSC-certificering. Royal Greenland, der i fjor fik certificeret sit vestgrønlandske rejefiskeri, kaster sig nu over stenbideren. Af Rune Langhoff Hvis man vil sikre forretningen, må man sikre fiskeriets bæredygtighed. Sådan lyder rationalet fra en af verdens største seafood-aktører, grønlandske Royal Greenland, der i fjor var med til at sikre MSC-certificering af det vestgrønlandske rejefiskeri. Næste skridt er certificering af stenbider-fiskeriet. Det er min opfattelse, at rejecertificeringen har været en succes. Det har været med til at styrke fokus på bæredygtighed hos alle de involverede parter i Grønland, og det har givet en forståelse for, hvor vigtig en god forvaltning er, siger Lisbeth Due Schönemann Paul, Corporate Sustainability Manager hos Royal Greenland. Hun understreger, at Royal Greenland har stor fokus på bæredygtighed i fiskeriet men at det primært er et krav fra kunderne, der har fået virksomheden til at arbejde for MSC-certificering. At de vestgrønlandske rejer har fået det blå bæredygtighedsstempel, har dog ikke betydet højere priser for forbrugerne, konstaterer Schönemann Paul. Hun mener i stedet, at det har hjulpet Royal Greenland til at fastholde eksisterende markeder, som efterspørger MSC-mærkede produkter primært England og Sverige, men også Tyskland og Frankrig. Det er afgørende for fiskeribranchen, at der forsat er fokus på en god forvaltning, da det er en forudsætning for et langsigtet bæredygtigt fiskeri, som kan resultere i en MSC-certificering, siger Schönemann-Paul og fremhæver, at Royal Greenland arbejder hen imod at få certificeret stenbiderfiskeri i Grønland. Royal Greenland er aktiv i organisationen Sustainable Fisheries Greenland og samarbejder blandt andre med det grønlandske departement for fiskeri, fangst og landbrug samt Grønlands Naturinstitut. 14 Levende Natur juni 2014

15 DANSKERNES YNDLINGSFISK MICHAEL INGEMANN PEDERSEN / WWF forstå, hvordan ålens livscyklus påvirkes af mennesker, miljøforhold og klimaændringer, siger togtleder og seniorforsker Peter Munk, DTU Aqua. Forskerne skal også undersøge, hvorfor ålen yngler netop i Sargassohavet, hvilken rute ålelarverne tager tilbage til Europa, og hvad de tidligste larver lever af i Sargassohavet. Den manglende viden om ålelarvernes fødevalg er en afgørende hæmsko i forhold til at kunne opfostre ålelarver i opdræt i Danmark. Indtil ålebestanden er kommet sig, anbefaler WWF derfor et totalt stop for ålefangst, hvis vi også skal have ål i fremtiden. Læs mere om ekspeditionen på facebook.com/aaleekspedition Marineret sild Rødspætte, skrubbe Tun på dåse Laks, hellefisk Makrel Torskerogn Torsk KILDE: Fødevarestyrelsen (2010) Spis fisk og skaldyr for klimaet FOTO: LIZETTE KABRÉ OPSKRIFT Pillerejer med citrusaioli Ingredienser: 1-2 kg pillerejer (MSC-rejer fra Vestgrønland) Danskernes enorme kødforbrug belaster i høj grad klimaet og er en trussel mod verdens regnskove og dyreliv. Så hold igen med kødet og gå i stedet på opdagelse i alle de lækre fiske- og skaldyrsretter, der er mindre CO 2 - belastende end kød. Et kilo ferske rejer udleder kun tre kilo CO 2, mens et kilo oksekød slipper hele 19,4 kilo CO 2 ud i atmosfæren.* Sammen med tv-kok Anne Hjernøe har WWF lanceret en håndfuld lækre sommerretter med bæredygtige fisk. Det er slet ikke så besværligt, som mange tror, at lave lækre retter med sæsonens fisk og skaldyr. Jeg håber, at opskrifterne kan inspirere danskerne til at spise mere fisk i hverdagen selvfølgelig af den bæredygtige slags, siger Anne Hjernøe. Anne Hjernøe Citrusaioli: 1 æg 5 dl smagsneutral rapsolie Flagesalt Revet skal af 1 økologisk citron 1-2 fed hvidløg, efter smag Et lille bundt citronmelisse Kom ægget i en skål og tilsæt olien dråbevis, mens du pisker. Når massen begynder at tykne, tilsættes mere og mere olie ad gangen, til du har en tyk mayonnaise. Smag den til med lidt salt og tilsæt revet citronskal, friskpresset hvidløg, samt finthakkede citronmelisse. Spis aiolien til friskpillede rejer, serveret med et friskbagt brød. Aiolien kan holde i en lille uges tid i køleskabet, og er skøn til alle former for fisk, i sandwich og andet godt. Find flere af Anne Hjernøes lækre opskrifter med bæredygtige fisk og skaldyr på wwf.dk/hav * KILDE: Fødevareministeriet. Fødevarernes klimaaftryk bestemmes gennem livscyklusvurderinger, hvor klimaeffekten bestemmes fra vugge til grav. Levende Natur juni

16 TEMA: BÆREDYGTIGT HAV HAVET KALDER PÅ MIG BLÅ BOG PETER SKØDT KNUDSEN 32 år, far til Carl Emil (7) og Julius (4) Cand. scient. i Bioscience Medvirket i TV-programmer på DR siden 2007: Agent NØRD, Vildmarks NØRD, Klima NØRD, Ramasjang Live, NØRD på Eventyr (Papua, Sierra Leone, Ghana, Myanmar, Zambia) Gymnasielærer i biologi og idræt Divemaster på Koh Tao i Thailand og Great Barrier Reef i Australien PETER SKØDT KNUDSEN / WWF Peter Skødt Knudsen har rejst jorden rundt som naturreporter i DR-programmet NØRD på Eventyr og arbejdet som dykkerinstruktør i både Thailand og Australien. Men også de danske have og særligt blæksprutten står hans hjerte nær. Som led i WWF s nye projekt om det danske havmiljø skal Peter lave spændende aktiviteter rundt om i landet og engagere danskerne i den danske havnaturs herligheder. Af Anne Burlund Du er uddannet biolog og sejler både kajak, fridykker og fisker i din fritid. Hvad betyder havnaturen for dig? Jeg har en enorm kronisk længsel efter havet. Det er næsten som om, det kalder på mig. Når jeg står på en mole og kigger ned i det klare vand, vil jeg bare ned i det. Ned og undersøge livet mellem stenene og tangplanterne. Jeg har altid følt mig meget hjemme, når jeg ligger i havet. Hvorfor er det vigtigt at passe på havnaturen? Fordi havet med alle dets forunderlige væsener ganske enkelt er fantastisk! Og fordi vi mennesker (ofte) med kortsigtede økonomiske gevinster for øje tror, at vi kan tillade os hvad som helst. Bare her i Danmark har vi i de seneste år bombet havet med næringsstoffer og spildevand, fisket masser af revsten op til moler og trawlet bunden igennem til ukendelighed efter muslinger og fisk. Det er på tide, at vi for alvor vender skuden og får hjertet med i, hvordan vi behandler den natur, der er gemt væk under overfladen. Det bør være alle mennesker forundt at opleve havet i så god en økologisk tilstand som muligt. Vi er ikke længere afhængige af havets ressourcer for at overleve, men måske er vi afhængige af en rig (hav)natur for at kunne leve mere harmonisk med vores omgivelser? Hvordan kan man få danskerne til at interessere sig for havnaturen? Ved at opleve og se livet under overfladen med egne øjne. Simpelthen. Man kan godt se billeder og høre foredrag, men det er først, når du med hele din krop sanser søanemoner, edderkoppekrabber, slangestjerner eller en stime store multer cruise forbi, mens du gemmer dig i en tangbusk, at du virkelig tager det ind. Der er så mange smukke undervandslandskaber, som bare ligger og venter på at blive besøgt noget mere. Vi har margueritruten og masser af vandreruter med smuk dansk natur på land, men vi har endnu ikke en udbredt bevidsthed om mulighederne for flotte svømmeruter i havet. Det skal vi have gjort noget ved! Hvad glæder du dig mest til i dit nye arbejde? At formidle havets herligheder til den brede befolkning i stedet for kun til venner og familie. Jeg glæder mig til at overraske danskerne med viden om vores meget tilgængelige undervandsverden, som de færreste benytter, og som de fleste tror ikke rummer noget særligt. Når jeg viser billeder af savgylter, panserulke, snipper og fløjfisk, tror folk som regel, at det er fra en dykkerferie sydpå. Men alt det og mere til har vi lige uden for vores eget dørtrin. Hvilken naturoplevelse har gjort størst indtryk på dig? En novemberaften da jeg snorklede langs høfderne ved Aarhus og pludselig opdagede små ti-armede blæksprutter, der susede rundt i vandet omkring mig. Det lykkedes at fange én i hænderne, og jeg husker tydeligt, hvordan den skiftede farve og til sidst skød en lille stråle blæk efter min dykkermaske. Jeg ææælsker bare blæksprutter, de har noget magisk over sig. Jeg kender dem ellers kun fra tropiske egne, så jeg blev simpelthen så glad, da jeg pludselig også mødte dem i dansk farvand. Hvad er dine bedste tip til spændende oplevelser ved havet og kysten i det danske sommerland? Få fat i en dykkermaske med snorkel, et sæt finner og gerne en våddragt. Tag ud til kysten, når der er vindstille eller fralandsvind, så er sigtbarheden som regel bedst, helt op til 10 meter. Tjek Google Earth og kig efter mørke plamager, som indikerer stenrev og tangskove tæt på land. Disse områder er de mest artsrige habitater og findes især nedenfor skrænter og ved pynter. Bevæg dig rundt her på blot 1-3 meters dybde og se hvor mange forskellige slags arter, du kan observere. Læs det fulde interview med Peter Skødt Knudsen på wwf.dk/hav 16 Levende Natur juni 2014

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Teambuilding - på en øde Ø

Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding på en øde Ø Lær dig selv og dine kolleger at kende på en helt ny måde. Bliv lidt klogere på havet, dyrene, nature n og dig selv. Hvad kan man dog lave på en øde

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Dykning. Danmarks sjoveste

Dykning. Danmarks sjoveste Dykning Danmarks sjoveste Lyst til at opleve verden under overfladen? Så kom til Camp Hverringe og dyk med børnene, med din partner eller de andre i klubben. Her er noget for alle, der elsker vand... Danmarks

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

kort om WWF Verdensnaturfonden

kort om WWF Verdensnaturfonden kort om WWF har mere end 100 kontorer i hele verden. Det er en af verdens største og mest indflydelsesrige NGO er med mere end 5 mio. støtter globalt. WWFs stærke position gør, at vi spiller en væsentlig

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden Arv & Testamente ARV WWF Verdensnaturfonden i dit testamente En gave til en levende verden 1 WWF Verdensnaturfonden James Morgan / WWF International Skrevet og redigeret af: Ditte Roslyng Tastesen WWF

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål

Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål WWF udgiver årligt en fiskeguide, som sætter fokus på bæredygtigt fiskeri ved at opdele de forskellige fisk i tre kategorier henholdsvis rød, gul

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

WWF Verdensnaturfonden dec 10 LEVENDENATUR. TEMA: Fisk. Tæt på. havets sidste fisk. Piratsushi på menuen. Grønne fisk i køledisken

WWF Verdensnaturfonden dec 10 LEVENDENATUR. TEMA: Fisk. Tæt på. havets sidste fisk. Piratsushi på menuen. Grønne fisk i køledisken WWF Verdensnaturfonden dec 10 LEVENDENATUR Tæt på havets sidste fisk TEMA: Fisk Piratsushi på menuen Grønne fisk i køledisken LEDER Find vej til de grønne fisk Indhold Fisk er sundt, og det er der ingen

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Flyt undervisningen ud af skolen

Flyt undervisningen ud af skolen Flyt undervisningen ud af skolen Odense ZOOs Skoletjeneste tilbyder i det nye skoleår, en unik mulighed for at flytte undervisningen ud i et eksternt læringsmiljø, i særudstillingen Planet Shark på Odense

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Dyr fra det lave saltvand 1

Dyr fra det lave saltvand 1 KOPIARK 68 (1) KYST OG HAV Dyr fra det lave saltvand 1 I skal indsamle dyr fra det lave saltvand. I kan bruge forskellige net, fx rejestrygere eller almindelige fiskenet. Det kan være en hjælp, hvis I

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Eksotiske Kattegat. Dansk natur. Levende Natur MAGASIN DECEMBER. Årgang 30. HAVETS OASER Beskyttede områder skal sikre livet i havet

Eksotiske Kattegat. Dansk natur. Levende Natur MAGASIN DECEMBER. Årgang 30. HAVETS OASER Beskyttede områder skal sikre livet i havet MAGASIN DECEMBER 2012 Levende Natur Årgang 30 Eksotiske Kattegat TEMA: Dansk natur HAVETS OASER Beskyttede områder skal sikre livet i havet MERE VILD NATUR Det går tilbage for de danske arter tumle panda

Læs mere

Blå Flag program 2015. Ud i det blå med Sønderborg Kommune

Blå Flag program 2015. Ud i det blå med Sønderborg Kommune Blå Flag program 2015 Ud i det blå med Sønderborg Kommune Aktivitetskalender Juni Juli August On 1 Aktiv sommer Lø 1 Undervandsjagt + Spis din kyst To 2 Aktiv sommer Sø 2 Snorkelsafari Fr 3 Aktiv sommer

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014

GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 GENERALFORSAMLING I ROYAL GREENLAND A/S I NUUK 10. FEBRUAR 2014 Dagsordenens pkt. a: Beretning om selskabets virksomhed. I regnskabsåret 2012/2013, som sluttede den 30. september 2013, opnåede Royal Greenland

Læs mere

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse?

Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras. Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras GRATIS! Vil du ud at rejse? Rejsende i naturreservatet Cuero y Salado i Honduras Drenge fra øgruppen Cayos Cochinos i Honduras NEPENTHES GRATIS! Vil du ud at rejse? Læs mere om rejser i udviklingslande, og hvordan du ved at rejse

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association Bæredygtigt design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13 Gitte Just danish design association Netværksorganisation for design og innovation Vi har fokus på, hvordan design skaber udvikling, merværdi og

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

(BÆRE)DYGTIG? Side 2 Side 3. Side 3

(BÆRE)DYGTIG? Side 2 Side 3. Side 3 Side 1 (BÆRE)DYGTIG? DU HAR SIKKERT FÅET TUDET ØRERNE FULDE AF FACTS OM KLIMAFOR ANDRINGER. MEN VED DU OGSÅ, AT DU MED FÅ ÆNDRINGER KAN GØRE EN KÆMPE FORSKEL? VI HAR SAMLET FEM FEDE RÅD. HVIS DU FØLGER

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 288 SIDER, INDBUNDET BOG, SPÆKKET MED 360 SMUKKE FOTOGRAFIER OG MED FINE BESKRIVELSER TOLDBODGADE 35 1253 KØBENHAVN K. Tlf. 4023 8620 KUNDESERVICE@SEJLERKLUBBEN.DK

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

SØNDAG. Milliarder på krogen

SØNDAG. Milliarder på krogen SØNDAG 27. OKTOBER NR. 39 / 2013 SØNDAG Milliarder på krogen Gordon P. Henriksen har gjort en glødende passion for lystfiskeri til sit levebrød. De danske farvande, søer og vandløb er nøglen til et turistmarked

Læs mere

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten: Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Skovens skatkammer UGANDA. Levende Natur MAGASIN OKTOBER FOKUS: Årgang 32. 367 NYE ARTER Mød Mekongs fascinerende dyr og planter

Skovens skatkammer UGANDA. Levende Natur MAGASIN OKTOBER FOKUS: Årgang 32. 367 NYE ARTER Mød Mekongs fascinerende dyr og planter MAGASIN OKTOBER 2014 Levende Natur Årgang 32 FOKUS: UGANDA Skovens skatkammer VERDENS BEDSTE NYHEDER Ny skovaftale i Uganda gavner mennesker og natur ARCTIC HOME Hjælp med at bevare isbjørnens hjem i Arktis

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer

Mal Galegården. og lær hvordan du undgår skrammer Mal Galegården og lær hvordan du undgår skrammer Spændende og farligt sted at lege Der er mange ting, man kan lave på en gård fuld af spændende maskiner og dyr, stald og lade, marker og have. Desværre

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Nu kan du få allergivenlig børne- og babysengetøj med absolut bæredygtighed!

Nu kan du få allergivenlig børne- og babysengetøj med absolut bæredygtighed! Nu kan du få allergivenlig børne- og babysengetøj med absolut bæredygtighed! Forestil dig, at du nu kan få den fineste og blødeste børne- og babysengetøj, der samtidig er meget allergivenligt! Forestil

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Mulige aktiviteter i lodshuset på Albuen

Mulige aktiviteter i lodshuset på Albuen Fiskeri: Mad af fisk: Fang aftensmaden ved at sætte garn, ruser, ålekroge og røgte fiskeredskaberne dagen efter. Udførlig vejledning er udarbejdet. Der findes intet bedre mad end nyfangede fjordrejer.

Læs mere

Vind over gigten med naturmedicin

Vind over gigten med naturmedicin Vind over gigten med naturmedicin 96 procent af landets gigtramte bruger naturmidler - knap halvdelen oplever er tydeligt positiv effekt Af Torben Bagge, 17. september 2012 03 Guide: Vind over gigten med

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

MØD AFRIKA ULDUM HØJSKOLE

MØD AFRIKA ULDUM HØJSKOLE MØD AFRIKA ULDUM HØJSKOLE Det her kan du opleve - blandt meget andet BESØG I KIRKE OG MOSKE SAFARI BESØG HOS M OFF ROAD BESØG PÅ BØRNEHJEM Pris: ca. 15.000 kr. To årlige rejser i januar og juni. Varighed:

Læs mere