Noemi Katznelson og Birgitte Simonsen. Udsatte unge i et landområde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Noemi Katznelson og Birgitte Simonsen. Udsatte unge i et landområde"

Transkript

1 Noemi Katznelson og Birgitte Simonsen Udsatte unge i et landområde Center for Ungdomsforskning // Learning Lab Denmark Danmarks Pædagogiske Universitet

2 Udsatte unge i et landområde Center for Ungdomsforskning // Learning Lab Denmark Februar 2005

3 Center for Ungdomsforskning (CeFU) Det er de unge, der er centrum af CeFUs arbejde. Deres adfærds-, bevidstheds- og identitetsformer adskiller sig på mange måder fra tidligere generationers. Traditioner er under opbrud og et kompliceret mønster af brydninger præger hverdagen i uddannelsesinstitutioner, demokratiske organiseringer og på arbejdsmarkedet. Centrets formål er at analysere de måder, som unge indgår i samfundsinstitutionerne på, og at indsamle den eksisterende viden derom. Centret beskæftiger sig bl.a. med unges uddannelsesvalg, medievaner, kønsroller, politiske adfærd, kriminalitet, etnicitet og sundhed. CeFU skal i den forbindelse være med til at afkode dette mønster af brydninger at tage initiativ til yderligere forskning med og om unge at koordinere den eksisterende ungdomsforskning i Danmark at formidle ungdomsforskning til et bredere publikum bestående af uddannelsesinstitutioner, beslutningstagere, organisationer og andre interesserede gennem statistisk materiale at dokumentere unges holdninger, adfærd og levevilkår Centrets aktiviteter udmønter sig løbende i rapporter, bøger, artikler, tidsskriftet Ungdomsforskning, konferencer og andre aktiviteter. Centrets hjemmeside kan ses på Kontaktadresse: Center for Ungdomsforskning Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet Emdrupvej København NV

4 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION PROFIL AF DE UNGE I UNDERSØGELSEN... 3 DET UDFORDRENDE VOKSENLIV...3 OPSAMLING FAMILIEBAGGRUNDE OG ALMENE VILKÅR... 5 OPSAMLING...7 ALMENE PERSPEKTIVER AT VÆRE UNG I ET RISIKOSAMFUND... 8 BAGGRUNDEN FOR DENNE SITUATION, OG ER DER NOGET NYT I DEN? ØNSKER FOR FREMTIDEN DEN UOVERSKUELIGE FREMTID DEN HÅBEFULDE FREMTID...12 ET SKUB PÅ VEJEN I DEN RIGTIGE RETNING?...13 BOTILBUDDET...13 SPECIALSKOLEN...14 PRODUKTIONSHØJSKOLE/EFTERSKOLE...14 KOMMUNEN...14 VUC...16 OPSAMLING...16 Almene perspektiver om unge og fremtidsplanlægning Udsatte unge ARBEJDSBEGREB...18 ET KLASSISK LØNARBEJDSBEGREB...18 ET SENMODERNE ARBEJDSBEGREB...19 KØNSOPDELTE ARBEJDSFORESTILLINGER ALMENE PERSPEKTIVER PÅ UNGE OG ARBEJDE FORÆLDREKOMPETENCER OPLEVELSER OG ØNSKER DE BEKYMREDE FORÆLDRE DE TILFREDSE FORÆLDRE OPSAMLING KONKLUSION KARAKTERISTIK AF DE UNGE SENMODERNE MARGINALISERING DE GODE OPLEVELSER OG DEN MANGELFULDE INDSATS FAMILIEN SOM OVERLEVELSESSTRATEGI DEN FREMTIDIGE INDSATS UNDERSØGELSENS METODE INTERVIEWFORTEGNELSE...31 KVALITATIV INTERVIEWMETODE...31 UNDERSØGELSENS STATUS OG UDSIGELSESKRAFT LITTERATURLISTE Bilag 1: Ansøgning og projektbeskrivelse

5 1. Introduktion Vi ved fra den generelle ungdomsforskning at vores samfund producerer nye marginaliseringsformer - såvel i Nørre Rangstrup Kommune som mange andre steder. Der synes at være en voksende gruppe unge der ikke bliver positivt integreret i hverken uddannelsessystem, arbejdsmarked, foreningsliv i allerbredeste forstand eller samfundet i det hele taget. Der er tale om en sammensat gruppe af unge som ikke uden videre lader sig rubricere. Vi kender dem som unge der i vid udstrækning kommer fra socialt belastede hjem og er i fare for at videreføre den negative sociale arv de har med sig, det er unge uden en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og det etablerede fritidsliv. Baggrunden for denne undersøgelse er en bekymring for en stigning i antallet af sådanne udsatte unge. En stigning som bestemt ikke kun finder sted i Nørre Rangstrup, men i alle samfundets dele og lag (Ungdomsforskning 2004). Der er et voksende antal unge der ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse og som heller ikke kommer ordentligt i gang med en selvstændig voksentilværelse. I Nørre Rangstrup er problemstillingen omkring de udsatte unge sat på spidsen idet området, som andre udkantsområder i landet, er præget af en centralisering og flytning af arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner til de større byområder. Hertil kommer at der løbende gennem særligt de sidste 10 år har været en voldsom stigning i de krav og kvalifikationer der skal til for at de unge kan klare sig på arbejdsmarkedet og i ungdomsuddannelserne. Udfordringen i forhold til de udsatte unge består i forlængelse heraf af at skabe de bedste betingelser for at de unge bliver i stand til at bryde med det negative spor de er kørt ind på. De har behov for støtte, vejledning og særlige foranstaltninger. Og de har behov for at de forskellige instanser og indsatser er koordinerede. Undersøgelsen skal i den forbindelse bidrag til at danne et vidensgrundlag for tilrettelæggelse af den fremtidige indsats. Interessen i undersøgelsen samler sig primært om at afdække de unges perspektiv, som grundlag for eksisterende og eventuelt kommende tiltag. Desuden og sekundært deres forældres i det omfang det kan lade sig gøre indenfor de økonomiske rammer for projektet. Den arbejdsgruppe der står bag undersøgelsen har registreret de uheldige handlemønstre, men har et behov for at få systematiseret motivationsstrukturerne og bevæggrundene bag. Derfor vil der i særlig grad blive lagt vægt på hvordan disse unge oplever deres situation problemer og muligheder. Det er undersøgelsens formål at give udtryk for de unges oplevelser og interesser. Supplerende til det fokus der er på de unge, er der også gennemført interviews og samtaler med relevante ressourcepersoner i kommunen med henblik på at indhente så mange data omkring målgruppen som muligt, ligesom der er gennemført et antal forældreinterview ved besøg i hjemmene. I samarbejde med arbejdsgruppen blev en gruppe af de unge udvalgt til at blive interviewet ud fra at det skulle være: 1) unge der giver anledning til bekymring. 2) unge som de mange systemforvaltere i er i tvivl om hvordan skal håndteres. 3) unge som tilsammen danner så bred en gruppe som muligt af de udsatte unge. 2

6 I alt medvirker 15 unge i undersøgelsen enten via individuelle eller gruppeinterviews. Interessen samler sig ikke om de enkelte historier og der er derfor i vid udstrækning anvendt anonymiserende teknikker af hensyn til de unge og deres forældre. Dog oplyses i forbindelse med den enkelte udtalelse kønnet, der angives med et K eller et M for kvinde og mand. 2. Profil af de unge i undersøgelsen I undersøgelsen indgår 15 unge der alle på den ene eller den anden måde behøver hjælp for at komme videre med deres tilværelse. Vi har dels interviewet unge der har bopæl i et botilbud for udsatte unge, dels unge der bor hjemme eller alene men er i kontakt med de sociale myndigheder på den ene eller den anden måde går på produktionsskole eller produktionshøjskole, er i aktivering eller i praktik med forskellige former for løntilskud eller går på VUC og tager så mange eller så få fag som de nu kan klare. Målgruppen er som nævnt primært de unge der har en svag eller manglende deltagelse i uddannelse/arbejde/fritidsliv. Unge som synes at være gået i stå, og dermed befinder sig i en særdeles udsat position. Typisk vil de være hjemmeboende eller i botilbud og være belastet af en negativ social arv. De unge er for de flestes vedkommende mellem 16 og 25 men alder er ikke i sig selv afgørende. De har forladt folkeskolen (fra det almindelige spor eller fra specialskolen) og er f.eks. efter efterskoleophold, vendt tilbage til lokalsamfundet, hvor det ser ud til at særlig støtte og vejledning vil være påkrævet som fundament for en værdig voksentilværelse. Gruppen har fællestræk i henseende til at det er unge har behov for indgriben og støtte af forskellig art, men der er naturligvis også store individuelle forskelle i hvad der forårsager støttebehovet. Nogle har meget traumatiske oplevelser i barndommen f.eks. misbrug i hjemmet, sygdom i hjemmet, mange skift og brud. Der er mange søskende og halvsøskende og sporadiske anbringelser udenfor hjemmet. Nogle har fået børn i en meget tidlig alder, andre har haft meget svært ved at følge med i skolen. Nogle kan fortælle udførligt om deres psykiske problemer, andre kan næsten ikke sige noget. Det udfordrende voksenliv Her følger fire illustrative og meget forskellige udtalelser om vanskeligheder med at få et selvstændigt voksenliv til at hænge sammen. I den første udtalelse er det helt konkret en kvinde, hvor en graviditet som 17- årig cementerer vedkommendes skæve kurs, men det er tydeligt at også andre forhold har spillet ind. Ja, men før jeg fik min søn der har jeg jo ikke lavet så meget, der har jeg været på kontanthjælp, det har jeg været hele tiden. Og så var jeg på teknisk skole i en periode på, hvad har det været, en otte, ni måneder, hvor jeg også har fået kontanthjælp, hvor kommunen har været inde og sponsorere det. ( ) Jeg mødte ham lige da jeg var stoppet på efterskolen. Og der var jeg startet på handelsskole, men så fordi at jeg ville være sammen med ham, og jeg var så vild med ham, så droppede jeg ud af handelsskolen. Og jeg var også skoletræt der i tiende klasse på efterskolen, der dalede mine karakterer noget, og så havde man sin kæreste, som man vil være sammen med hele tiden, det kunne ikke lige hænge sammen. Så jeg droppede ud af handelsskolen, blev smidt ud af min mor fordi jeg aldrig var hjemme, fordi jeg var sammen med kæresten hele tiden. Ja. Og så var vi sammen i et halvt år, hvor jeg så fandt ud af at jeg var gravid, så gik det lidt stærkt det hele. (K) Efter barnets fødsel går meget skævt og hun ligger underdrejet med store psykiske problemer i årevis. Hun får fortsat meget støtte og det er også nødvendigt. En anden ganske ung kvinde er i en lignede situation, hvor hun venter sit andet barn. Hun 3

7 er aktuelt i aktivering og har aldrig været på arbejdsmarkedet. Hun kan fortælle om en belastet barndom med mange brud og svigt, og hun har også brug for megen støtte, hvis hendes egen opvækstsituation ikke skal reproduceres. Hun er ikke glad for at være i aktivering, men er heller ikke i stand til at opstille alternativer. Jeg har været her (i aktiveringsprojekt) over et år, jeg skulle på barsel, og så kunne jeg ikke finde noget arbejde. Inden barsel var jeg også heroppe, det var da jeg blev smidt ud hjemmefra, så kom jeg heroppe. Jeg gik hjemme til jeg blev 18, så kom jeg herop, og nu er jeg gravid igen og skal snart på barsel. (K) De to kvinder er eksempler på hvordan vanskeligheder i forhold til det at gennemføre en uddannelse løses ved at søge mod de nære familiære sammenhænge. Det selv at ville skabe sig en familie bliver således på en gang løsningen af kvindernes problemer med at klare sig på de forskellige uddannelser og på arbejdsmarkedet, samtidigt med at de drømmer om at skabe sig en tryg familiemæssige platform som de aldrig selv har fået. En ung mand fra en meget vanskelig familiebaggrund fortæller følgende: Min familie bor i nærheden, men jeg vil ikke bo sammen med alkoholikere, jeg vil bo her i byen. Men jeg har løbet forvirret rundt for at få hjælp til at få et arbejde, jeg har gået et helt år uden at lave noget det er svært, jeg boede hjemme, vi boede alt for mange. Jeg er ordblind, men det går godt med det mundtlige. (M) I dette tilfælde er det arbejdsløsheden der opleves som problemet. Interviewpersonen er på interviewtidspunktet i praktik med støtte, og det er han henrykt for men hvad der skal ske bagefter? Hvor han skal bo? Og hvad han i et hele taget skal stille op med sig selv er helt uklart for ham. Han er således et eksempel på en af de mange unge, som har meget svært ved at se hvilke perspektiver, der er for at de kan bryde med deres vanskelige situation og baggrund. Så længe han ikke er involveret i hverken et arbejdsliv eller engageret i forenings- eller fritidslivet, er faren i høj grad til stede for at han falder tilbage i sit velkendte familiemønster som er præget af bl.a. misbrug. En anden ung mand har følgende dobbeltbundede svar parat til intervieweren om sin aktuelle situation: Jeg hedder ( ) og jeg bor ( ) i en ungdomsbolig og jeg går på Teknisk skole. Jeg er her fordi jeg er ordblind, og jeg har svært ved at komme ind i systemet Er det godt svaret? (M) Denne unge mand mærker kun alt for godt at han har et problem, idet han har vanskeligt ved at leve op til de krav der stilles for at kunne gennemføre uddannelse og få arbejde. Han ønsker på den ene side at fremstå som en normal ung der går på teknisk skole, samtidigt med at han oplever at have vanskeligheder med at leve op til de normalitetskrav der følger med. Han føler sig udenfor og er usikker på om han slår til. En følelese der også kommer til udtryk i den sidste sætning, hvor han tilmed udtrykker usikkerhed i forhold til om han gør det godt nok i interviewet. Opsamling De 4 udtalelser viser spændvidden i de unges problemer og understreger samtidigt at det for mange af de unges vedkommende drejer sig om ikke blot et enkelt afgrænset problem, men om en vifte af problemer indenfor forskellige livsområder. Det strækker sig over traumatiske oplevelser, store faglige vanskeligheder, tidlige graviditeter, arbejdsløshed, en baggrund med misbrug i barndomshjemmet eller bare meget ustabile opvækstforhold. Disse og flere vanskeligheder fletter sig sammen til et komplekst billede der ikke lægger op til standardløsninger. 4

8 3. Familiebaggrunde og almene vilkår De fleste unge i undersøgelsen er præget af at de kommer fra ustabile og socialt udsatte barndomshjem. Historierne er naturligvis forskellige, men de rummer alle elementer af brud, massiv arbejdsløshed, massivt, men sporadisk fravær af forældre, alkoholmisbrug, mange halvsøskende som følge af mange skilsmisser, forskellige former for placering/ophold uden for den biologiske familie. Den biologiske familie har på en række punkter været afmægtig. En typisk historie om forældreafmagt lyder sådan: Jeg kan også huske at boede jeg hos en kammerat i næsten et år. Så mig og hans forældre vi kom efter mine ting, jo. Det var efter to, tre uger. Og så kom hun (moderen) klokken syv om aftenen. Hun gad ikke hjælpe, okay, fint nok, tænkte vi og så da vi næsten var færdige, så sagde min mor bare: Kan I ikke se at skynde jer lidt, nogle skal snart til at sove. Og der var klokken otte eller sådan noget. Og det blev vi da sure over, og det ene og andet. Og så stod hun og svinede en kammerats familie til, med det ene og andet og hun kender dem overhovedet ikke, hun ved ikke hvem de er. (M) Moderen reagerer med kulde på den ydmygende situation. Hun synes på alle måde ude af stand til at håndtere både den specifikke situation den unge fortæller om her i citatet eller mere generelt det at tage vare på sit barn. Den unge mand har en lang og svær opvækst bag sig, men han ser stadig sin mor, og han er også nødt til at ty til hende med stort og småt. En situation der gør sig gældende for mange af de unge, som fortsat er afhængige af deres forældre til trods for at de samtidigt ønsker at lægge afstand til disse. Jeg er faktisk temmelig ond mod hende nogen gange, hvis jeg går derover, udnytter hende, fordi hvis jeg skal klippes, så tænker jeg at hun har en trimmer og om jeg ikke kan låne den, og så afviser jeg hende stort set hele tiden. Jeg gider ikke snakke med hende. Hver gang hun siger et eller andet, så får jeg sådan et had op i mig. Og det at hun ikke har sagt undskyld til mig endnu. Mange siger at jeg ikke skal forvente en undskyldning. (M) Ja men jeg endte i plejefamilie fordi min mor og far de drak jo/eller min stedfar. Min rigtige far har jeg ikke set i... tolv år, har jeg ikke set ham. (K) Min stedfar han drak jo som et rent hul i jorden faktisk. Og det fik han jo hende trukket med i og så begyndte hun jo også at drikke. Det gik jo sådan hver dag at jeg ikke kom i skole og... min mor blev gennembanket dag og nat jo... og det kunne jeg simpelthen ikke leve med.. at det blev ved med at fortsætte. Så min mellemste bror han hentede mig, og så pakkede jeg mine ting, og så flyttede jeg. (M) Jeg vil også sige at jeg kan få en dårlig dag, men det er så igen med min mor, det er hvis jeg ser min mor, så kan resten af min dag være dårlig. Det er sådan lidt automatisk, det er sådan lidt... lort. (M) Citaterne afspejler den svære kamp det er at se i øjnene at relationen til forældrene må blive anderledes hvis de skal klare sig selv. Det efterlader de unge i en uendelig ensom situation, som kræver at de ser det i øjnene at deres forældre ikke har været gode nok. En ung kvinde formulerer det således: Nej jeg har ikke kontakt til min far. Jeg ønsker det heller ikke selvom jeg gerne ville. Jeg savner en far, men så længe han drikker så meget så ved jeg kan få det så dårligt at jeg græder, jeg stortuder hver dag og det vil jeg ikke. (K) Den unge kvinde har meget stærke følelser af savn og ambivalens og hun behøver både støtte og opbakning hvis hun ikke skal se sin far i en presset situation. Det er gennemgående hos de unge at de nærer ønsker om at få et andet liv end deres forældre. Men det kan være svært, for det samvær der tilbydes ikke alene hos forældrene, men også i ungdomskulturen ofte er fest- og akolholpræget. Min mor drikker meget. Hun har i flere omgange budt mig ind skal vi ikke ind og have en øl, skal du ikke ind og have aftensmad, eller et eller andet. Uanset hvornår som helst at det er. For mig der må folk gerne drikke i hverdagen, men det gider jeg ikke, jeg gider ikke ende som 5

9 min mor. Vi fester næsten hver weekend, nu gider jeg ikke feste, men det gør jeg så alligevel, det er nok fordi at jeg håber/jeg gider ikke ende som min mor, det gider jeg ikke. (M) Udfordringen for den unge her er således både at holde sig ud af det misbrug der tilbydes hjemmefra samtidigt med at vedkommende også skal kunne sige fra i sociale sammenhænge med andre unge, som også ofte kan være domineret af misbrug eller brug af rusmidler. Bag erkendelsen af ikke at ønske en tilværelse som ens forældre, gemmer der sig megen sorg og en klar oplevelse af at noget er tabt. De unge i materialet har haft meget svære forhold at tackle, hvilke efterlader dem med smertelige savn. Ja, men jeg har jo godt nok ikke min mor mere, for hun er død for to år siden. Men altså dengang, der ønskede jeg virkeligt at hun kom ud af det der drikkeri, og hun kunne tage sig sammen til at jeg kunne komme hjem og bo, og jeg kunne få en god barndom igen.. og at jeg så min far igen. (K) Der udtrykkes umulige ønsker om at forældrene skal være helt anderledes end de er og der fortælles om forældre der ikke har opført sig som voksne og som ikke har magtet at gå ind i en forældreposition. Rollerne mellem forældre og børn har været uklare og adfærden hos forældrene har på mange måder været lig den man kunne forvente af børnene. En ung mand beskriver dette på følgende måde: Hun (moren) skal tage hensyn til nogle andre folk end hende selv. Da jeg holdt fester osv. da kom hun med, for det tænkte jeg ikke så meget over. Så har jeg bare fundet ud af at hun lagde an på folk og hvis de så ikke gad, og det var der faktisk ikke nogen der gad med hende, så blev hun bare sur og uvenner med dem. Hun skal give meget mere omsorg. Lige siden jeg fik min lillesøster, der har jeg sådan set hjulpet hende op hele vejen gennem det ene og det andet. Og så blev jeg smidt ud så jeg ikke rigtigt kunne hjælpe hende med noget. (M) Moren synes alene at tage udgangspunkt i sine egne behov, ligesom hendes opførsel indikerer at hun ikke magter at tage forældrerolle på sig i relation til sin søn og hans venner. For nogle af de unge der har brudt med forældrene udtrykkes der udover smerte og afsavn også tilfredshed ved uafhængigheden, ved at være i stand til at klare sig selv. Det giver anledning til et håb om en bedre fremtid. For andre spiller ambivalensen ind og de ønsker fortsat at holde kontakten med forældrene, eller genoptage en eventuelt afbrudt kontakt til trods for at de er klare over at det indebærer en risiko for at blive såret igen. Efter jeg er blevet smidt ud, så er vi blevet gode venner. Men som x siger, jeg vil også gerne i kontakt med min far, men jeg føler bare at jeg først lige skal være klar til det. Nu vil jeg siden gerne have lidt mere styr over mit liv end jeg har lige nu. (M) Jeg er på en måde glad for at være smidt ud, for altså jeg har fået det meget bedre med mig selv. De kærester jeg havde da jeg boede hjemme hos min mor, hun turde ikke lade dem blive alene, hvis jeg lige var på arbejde i to, tre timer nede i Fakta, hun turde ikke lade dem være hjemme. Hun var bange for at de gik rundt og stjal det ene og det andet. (M) En kvinde beskriver i den følgende række af citater den proces hun har været igennem: Ja, men vi har haft meget sygdom i familien. Jeg mistede en lillesøster i 96. Ja, men det var lige da jeg skulle til at starte på efterskolen. Så mente min mor for at jeg skulle komme lidt hjemmefra, fordi jeg har været i plejefamilie hver anden weekend i den tid min lillesøster var syg for at komme ud og opleve noget andet og sådan noget. Og så mente hun at det var det bedste for mig og så også de fleste af dem jeg gik i folkeskolen med der, de tog på efterskole. Så var det egentlig meget godt at jeg også skulle det. Og i 99 der døde min storebror af en hjernesvulst, så vi har haft meget. (K) Udover flere voldsomme sygdomshistorier er familieforholdene sjældent enkle, der kan være meget at forholde sig til og balancere imellem. Altså min mor og far gik fra hinanden da jeg var et par år gammel. Og min mor og far har mig sammen og havde så også min storebror der. Og så blev min mor gift igen, og fik to børn med ham. Og den ene af dem var så min lillesøster, som døde der og så har jeg/de en dreng på 6

10 sytten. Og så har min mor så giftet sig igen, hvor hun også fik to børn. Så jeg har tre brødre hjemme ved min mor nu, og min far har så giftet sig med en kone fra Thailand, som har han har tre drenge med nu. (K) De svære familiehistorier kan ligge helt oppe ved overfladen og trækker store spor også bagud. Mig og min mor vi er aldrig nogensinde kommet rigtig godt ud af det med hinanden, men så her for et par år siden, så knækkede jeg fuldstændig og så havde jeg også en snak med min mor hvor hun så langt om længe har søgt hjælp også, så hun har gået til noget psykolog nede i. (K) Der er heller ikke overskud og støtte at hente hos moderen i forbindelse med datterens tidlige graviditet: De første par måneder der var hun da meget hysterisk og det var noget pjat, og nu havde jeg jo ikke kendt Martin særlig længe. Hun har også sagt at hun ikke ville passe ham. Vi har selv valgt at få ham, så. Hun kommer aldrig og besøger mig. Ja, hun kommer til vores fødselsdage, men det er også det. Jeg må lære at leve med det. Jeg har altid været så sur på hende, jeg har altid været så sur på min far, og bebrejdet mig selv en masse ting for at tingene har været sådan omkring mig. Så nu er jeg begyndt at tænke på mig selv og så alle andre kan bare holde sig væk fra mig. Hvis de kommer med nogle problemer eller sure miner, så skal de bare holde sig væk fordi det kan jeg ikke bruge til noget i mit liv mere, det gider jeg ikke. (K) Der er ting der har måttet ses i øjnene og svære beslutninger det har været nødvendigt at tage. Hun har haft en forfærdelig historie og nogle massive dyk og hun har meget lidt støttende forældre, faren ser hun slet ikke. Alligevel oplever pågældende unge kvinde at hun efter et selvmordsforsøg bliver udskrevet til ingenting, hun er nødt til at flytte hjem til sin mor som hun ikke kan med overhovedet og som aldrig besøger hende eller datteren, men hun kunne ingenting selv så det var nødvendigt. Hun er på den baggrund meget glad for at der nu er et tilbud der hedder Familiehuset. Nu har vi jo fået opbygget Familiehuset til familier, hvis der er noget. hvis du har børn i alle aldre, hvis der er det mindste, har du nogle spørgsmål om børnepenge eller større eller mindre problemer, så er de til rådighed hele tiden. Også min familierådgiver kan jeg ringe til fireogtyve timer i døgnet også, så kontakter hun mig. (K) Det er en tryghed hun kan bruge hun er meget glad for ikke at være alene. Hun er meget ressourcekrævende, således har hun 3 personer tilknyttet, en voksenven, en psykolog samt en familievejleder, men det virker og hun har mod på at gå videre med sit liv, som hun oplever hun er ved at få styr på. Opsamling Mange af de unge befinder sig i den meget vanskelige og ambivalente situation det er, at have nogle forældre der ikke magter selv elementære forældrekompetencer. De har brug for voksne at identificere sig med og at være sammen med og føle tilhørsforhold til. Det er således paradoksalt i forhold til disse unge med en svær familiebaggrund, at de har ekstra meget brug for støttende voksne netop fordi de ikke kan bruge deres egne forældre. For en del af de unges vedkommende er det en konstant overvejelse om hvorvidt kontakten til forældrene skal opretholdes eller ej. En overvejelse og ambivalens som også afspejler sig i de professionelles holdninger til hvad der virker for de unge (dette perspektiv er dog ikke en del af undsøgelsens genstandsfelt og skal derfor blot nævnes). Materialet viser at det i forhold til flere af de unge synes at være styrkende for de unges identitetsfølelse at frasige sig de af forældrenes handlinger som opleves som grænseoverskridende og uacceptable for de unge. Det er dog en meget smertelig proces som gerne skulle føre til at de unge efter at have rustet sig og i højere grad fundet deres egne ben at stå på, bliver i stand til at genoptage kontakten til forældrene. 7

11 Almene perspektiver at være ung i et risikosamfund For til fulde at forstå omfanget af den vanskelige situation de unge befinder sig i, er det væsentligt også at rette blikket mod de vilkår der knytter sig til det at være ung i dag. Her trækker den generelle samfundsmæssige udvikling i en retning hvor unge i stadig større udstrækning på godt og ondt forventes selv at overtage ansvar for sin egen skæbne og sit eget liv. Udviklingen hænger sammen med at den enkelte på sin vis har så mange muligheder, så mange valg der skal træffes, og så meget ansvar for sig selv. Der er i dag tilsyneladende åbnet uanede nye muligheder, og den enkelte stilles i udsigt at der er rigtig meget godt i vente i livet, hvis man spiller sine kort rigtigt og ansvaret for dette får du når du forlader barndommen og bliver ung. Der er ikke nogen faste baner at følge og der ligger ikke noget bestemt livsmønster foran dig. Godt nok kan du som såkaldt udsat ung måske føle dig både fastlåst og marginaliseret, men situationen er forvirrende, fordi der samtidig er tilbud til dig, og masser af rådgivning. Du får at vide at det er helt forkert at du ikke har nogen muligheder, eller at dine chancer for at frem til det gode liv måske ikke er så store. Baggrunden for denne situation, og er der noget nyt i den? Der har altid eksisteret underprivilegerede mennesker uden ret mange muligheder i vores samfund. Måske også flere end nu, men de har så ikke også haft den byrde at tumle med at de tilsyneladende har alle chancer og deres manglende succes derfor på en eller anden måde er selvforskyldt. Tidligere var der for de allerfleste mennesker simpelthen ikke ret mange valgmuligheder. Man blev født et sted, hvor der har været nogle få bestemte måder man kunne tjene til livets ophold på. Der herskede nogle bestemte normer, alle troede på den samme gud, og der var en temmelig afgrænset gruppe af det modsatte køn som man evt. kunne danne familie med, men også det var langt hen ad vejen reguleret. Det kunne godt være at man var fattig, og meget belastet, men det var ikke ens egen skyld, og man havde ikke haft store forventninger om at det kunne være anderledes. Sådan er det ikke mere, og derfor er ungdom i dag en kritisk fase for de allerfleste. Det viser sig tydeligt for den gruppe unge vi kalder de udsatte. For denne gruppe er der meget store forskelle mellem det psykiske beredskab og de objektive muligheder den enkelte unge har for at kunne overskue og klare de mange valg. Det kræver nemlig refleksivitet dvs. at man kan tænke sig om, mærke hvad der er det rigtige, planlægge og ændre sine planer ud fra bevidste overvejelser og hvis ens hverdag og virkelighed er fyldt med problemer med vanskeligheder i familien, sorg og smerte over tab eller andet, er udfordringen for nogen nærmest uoverkommelig. Det bliver en løsning at sætte sig foran fjernsynet og stå af ræset. Refleksivitet er et af de helt centrale begreber der har været brugt for at karakterisere kravene til den enkelte i senmoderniteten (Simonsen 02). Før industrialiseringen eksisterede der ikke begrebs- og bevidsthedsmæssigt nogen særskilt livsfase mellem barndommen og voksenlivet. Formelt blev man voksen når man blev konfirmeret, men reelt var der tale om en glidende overgang, hvor man allerede fra 7-års alderen blev inddraget i de voksnes arbejde. Der var ikke anledning til at reflektere over hvad man skulle gøre med sig selv, man var bare et bestemt sted, hvor det kunne være hårdt nok at være, men der var til gengæld ingen forestillinger hos den unge selv eller omverdenen om at det var noget den unge selv havde valgt eller havde ansvar for. Samtidig er en ung i dagens Danmark op imod en gennemgående forestilling om hvordan det er at være ung. I denne forestilling knyttes der en særlig positiv aura til det at være ung, det forbindes med positive forestillinger om frihed, lethed, uforpligtethed, romantik og lykke. Ungdommen bliver en fase vi alle attrår og søger at fastholde. 8

12 Denne ungdomsforståelse kendes naturligvis også af de unge selv og indgår i deres måde at reflektere over sig selv på. Det indgår i selvforståelsen at det alle tiders livsfase man er midt i med fester, kærester, dans, munterhed og livsudfoldelse og det er så ekstra pinagtigt hvis det er helt umuligt at komme i nærheden af al den dans, alle de dates og kammerater og al den lethed og livsudfoldelse som medierne stiller op som en selvfølge i ungdomsårene. Strukturelt og objektivt sker der store ting i ungdomstiden. Det er den fase hvor den samfundsmæssige sortering og differentiering finder sted, og det er også tiden for de store valg. Når unge i dag er ved at afslutte folkeskolen står de ved det første rigtigt afgørende valg. Der er tilsyneladende rigtig mange muligheder. Og det er så her at problemerne rejser sig med voksende styrke for den voksende gruppe af unge for hvem der ikke er alle disse muligheder. To engelske ungdomsforskere (Furlong og Cartmel 1997) supplerer denne tanke med at unge i dag oplever at de har langt flere muligheder, men at usikkerheden og risikoen på samme tid stiger for alle grupper af unge. Man har indtryk af at de traditionelle retningslinier får mindre og mindre betydning, fordi individet nu kan vælge mere frit mellem mange forskellige muligheder, ligesom udviklingen mod selvstændig stillingtagen og individuelt socialt ansvar antyder at livschancer og risici bliver mere ligeligt fordelt mellem alle unge. Denne ændrede opfattelse er på den ene side frisættende for den enkelte, på den anden side kan den også være meget belastende, fordi ansvaret for hvordan ens liv former sig i langt højere grad er blevet et personligt anliggende. Man har kun sig selv at skyde skylden på når noget går galt - også selv om vi lever i hvad der samtidig er blevet kaldt et risikosamfund (Beck 1992), hvor forhold som den enkelte på ingen måde selv er herre over med et slag kan ændre hele ens livssituation. De valg der er tale om rækker i princippet lige fra en lang række daglige valg med hensyn til f.eks. varemærker og fjernsynsprogrammer til de mest overordnede valg af uddannelse, arbejde, partner, bolig, livsstil o.lign. og det er karakteristisk at selv om man i vid udstrækning kan vælge om senere, og mange også faktisk gør det, så er ungdommen en fortættet fase for netop de store valg der for alvor sætter scenen for den enkeltes tilværelse og selvopfattelse. Og det kan jo nok lamme en svag gruppe unge med svage forudsætninger. Der er imidlertid ingen vej udenom. For der er ingen normalbiografi, ingen mulighed for at gøre hvad man plejer at gøre. Man skal opleve at man faktisk vælger det hele selv. Kun på den måde sker den identitetsdannelse der kan varetage en nogenlunde sammenhængende styring af alle de mange valg som unge i dag er kastet ud i og som er selve den centrale opgave i ungdommen i dag. Og denne opgave, denne refleksivitet og det identitetsarbejde, kan man være mere eller mindre godt eller skidt rustet til i kraft af sin opvækst og sine erfaringer. Men man kan ikke undgå den. At være ung i dag indebærer bl.a. at skulle i gang med en kolossal proces der i princippet skal føre frem til en første og meget betydningsfuld stillingtagen til alle de store valg, til hvem man vil være og hvad man vil med sit liv på en lang række områder. Hvem er jeg?, hvem vil jeg gerne være? og hvad betyder det for mig? det jeg nu præsenteres for og må tage stilling til. Dette er spørgsmål som den unge må kunne forholde sig realistisk til, og det er her den store opgave ligger. Og det allervanskeligste: du skal kunne se i øjnene hvad du dur til og hvad du ikke dur til, du skal kunne finde skæringspunktet mellem dine drømme og dine reelle muligheder. I dag er det altså påtrængende nødvendigt at forholde sig til valg af uddannelse, arbejde, partner, sexualitet, familieforhold, boligform, forbrug, fritidsinteresser, musikstil, tøjstil, livsstil. Valgene koncentrerer sig ubønhørligt i ungdomsårene, og hele ens tilværelse 9

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 17. november 2009 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsarbejdsløshed er igen i stærk stigning

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Studievejlederkonference

Studievejlederkonference Studievejlederkonference Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen Identitetsdannelse

Læs mere

At klare sig selv giver respekt

At klare sig selv giver respekt Artikel i Muskelkraft nr. 7, 2002 At klare sig selv giver respekt Det var en stor omvæltning for Jens Jørgen Knudsen at flytte hjemmefra, men det har givet et større selvværd Af Jane W. Schelde Lejligheden

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16

Mailene. Præsentation 13. april 12:47. DIT LIV C side 16 Mailene DIT LIV C side 16 En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Bilag 8. Interview med Simon

Bilag 8. Interview med Simon Interview med Simon 5 10 15 20 25 30 Simon: Det er Simon. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Simon: Hej. Cecilia: Hej. Tak fordi du havde tid til at snakke. Simon: Jamen ingen problem, ingen problem. Cecilia:

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty:

Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og dit arbejde? Betty: Jamen jeg arbejder som faglig koordinator for unge teamet. Og nu er jeg så også blevet konstitueret teamleder. Jeg har som sådan ikke

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge

Aktivitets-, behandlings- og samværstilbud til unge Aktivitets-, behandlingsog samværstilbud til unge Personalet på Perronen: Laila Lunddorf, Susse Sylvest Jeppesen, Mirjam Jelgren, Peter Frederiksen, Tine Lange Udarbejdet i 2012 Artiklerne er udarbejdet

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Bilag A: Interview med Annette

Bilag A: Interview med Annette Bilag A: Interview med Annette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 I: Da du valgte at du skulle igennem det her forløb valgte du så at benytte dig af en anonym eller en

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Individ og fællesskab

Individ og fællesskab INDIVIDUALITET I DET SENMODERNE SAMFUND Individ og fællesskab - AF HENNY KVIST OG JÓRUN CHRISTOPHERSEN I forholdet mellem begreberne individ og fællesskab gælder det til alle tider om at finde en god balance,

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere