MAGASINET. På dine præmisser. Tag med på skadestuen side 28. Tvangstanker ødelagde Jonas liv side 18. Autister driver butik side 34

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET. På dine præmisser. Tag med på skadestuen side 28. Tvangstanker ødelagde Jonas liv side 18. Autister driver butik side 34"

Transkript

1 Magasinet Midt om Region Midtjylland til dig og din familie TAG BLADET MED HJEM MAGASINET Nr. 11 Forår 2015 Tag med på skadestuen side 28 Tvangstanker ødelagde Jonas liv side 18 Autister driver butik side 34 På dine præmisser Sundhedsvæsnet er til for borgernes skyld, og derfor skal det indrettes efter patienternes ønsker og behov. Behandlingen skal foregå på en måde, som passer til dig og dit liv. Vi kalder det for behandling på patientens præmisser. Tema side 8-17

2 PrimeTime Kommunikation En sund jobkultur kan godt rumme psykisk sygdom. Hvordan vælger du at møde din kollega, når han eller hun kommer tilbage efter psykisk sygdom? Mindst en halv million danskere er lige nu ramt af en psykisk sygdom. For de fleste er det forbigående, og de kommer sig helt. For andre er der tale om mere langvarige forløb eller tilbagevendende problemer. Uanset hvad, så er de en af os. Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på

3 LEDER INDHOLD Du er eksperten Sundhedsvæsnet tilhører borgerne, dig og mig. Som moderne mennesker forventer vi at blive hørt og inddraget. Også eller måske især når det handler om sundhed og sygdom. Vi er ikke alle sammen læger og eksperter i sygdomme og behandlinger. Men vi er hver især eksperter i os selv. Det skal vi udnytte, når vi tilrettelægger en behandling og et behandlingsforløb. Vi skal planlægge og tilrettelægge behandlingen sammen med patienten og ikke for patienten. Og vi skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov. For det, der er helt rigtigt for dig, er ikke nødvendigvis det rigtige for mig. Her i Region Midtjylland kalder vi det for et sundhedsvæsen på patientens præmisser. Og som du kan se i denne udgaves tema, så skaber den tankegang bedre resultater for både patienterne og sundhedsvæsnet. Læs side 8-17 TEMA: PÅ DINE PRÆMISSER Læs side Hjælp til ømme skuldre 8 Tema: På patientens præmisser 18 Tvangstankerne tog magten 26 Vi arbejder for Region Midtjylland 28 Fotoserie: Tag med på skadestuen En ganske særlig butik 38 Sten er guld værd 41 Quiz dig klogere på regionen 42 På kryds og tværs 43 Vigtige numre og adresser Bent Hansen, formand for Regionsrådet i Region Midtjylland. Magasinet Midt udgives af Region Midtjylland. Findes hos lægen, på hospitalet, i venteværelser, på apoteket og på Region Midtjylland, Koncern Kommunikation, Skottenborg 26, Postboks 21, 8800 Viborg Tlf Redaktion: Kommunikationschef Birgitte Thingholm (ansv.), journalist Anne Domino (red.), kommunikationskonsulent Rikke Ellekilde, grafiker Birte Randeris, grafiker Sine Claudell. Forsidefoto: Nicky Bonne Se for yderligere information Produktion: Grafisk Service. Tryk: Rosendahls ISSN: Oplag: ca Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Næste nummer udkommer juni Forår 2015 Nr. 11 Magasinet Midt 3

4 SUNDHED: Gå på skuldercafé Tekst: Anne Domino Foto: Nicky Bonne Hjælp til ømme skuldre Mennesker med ondt i skulderen får hjælp af region og kommuner. Myoser, ømhed i nakken og smerter i skuldrene er der ingen, der helt kan styre udenom. Smerterne kommer, når vi har malet skuret, båret på flyttekasser eller ligget forkert på hovedpuden. Heldigvis går den slags skuldersmerter over igen og ofte helt af sig selv. Sådan er det ikke nødvendigvis med de skuldersmerter, vi får af vores arbejde. Den daglige gentagelse af forkerte bevægelser eller stillinger gør tværtimod bare smerterne værre og værre. Tre kommuner, Skive, Viborg og Silkeborg, er derfor i samarbejde med Region Midtjylland begyndt at arrangere skuldercafé med træning og vejledning til borgere med ondt i skuldrene. Først og fremmest til gavn for dem, der døjer med smerterne, så de får viden om, hvordan de kan mindske og forebygge smerterne og dermed undgå sygemeldinger, men også til gavn for både deres arbejdsplads og kommunernes pengekasse, hvor kronerne til sygedagpenge kommer fra. Skuldercaféerne foregår primært på det lokale Sundhedscenter, men kan også arrangeres på 4 Magasinet Midt Nr. 11 Forår 2015

5 Øvelser styrker skuldrene Smerter i nakke og skuldre kan i mange tilfælde trænes væk. Bevægelser hjælper nakken og skuldrene til at slappe af og finde tilbage til deres naturlige bevæge mønster. Find øvelser på Stå eller sid. Sæt den ene hånd på modsatte hofte. Løft armen, så højt du kan, eller indtil armen er ud for øret. Sænk armen igen. Gentag øvelsen 8 12 gange med hver arm. Stå på alle fire. Spænd muskelkorsettet i ryg og mave. Løft skiftevis modsatte arm og ben. Ryggen skal være lige under øvelsen, og ben og arme skal strækkes helt ud. For nogen kan det være gavnligt at lave øvelser med en træningselastik. Elastikken sørger for lidt ekstra modstand, så øvelserne bliver mere effektive. Du kan købe en træningselastik i en sportsforretning. Fælles for dem er, at de har bøvl med acromio, claviklen og labrum, som nogle af skuldrenes dele hedder på latin. Vi ved, at det hjælper at træne skuldrene, hvis man har problemer med smerter. Men I skal huske, at man ikke bygger en muskel op på to uger. Det tager et par måneder, før I mærker effekt. Men selv voldsomme smerter kan trænes væk, lyder det optimistisk fra fysioterapeuten. arbejdspladser der er så store, at man kan samle et hold på mindst 15 personer. Træn tålmodigt Det sidste kan blandt andet lade sig gøre på Grundfos i Bjerringbro, hvor 15 medarbejdere en kølig mandag eftermiddag dukker op til en snak om skulderens anatomi, en undersøgelse hos en fysioterapeut og en introduktion til fem øvelser, der kan gøre livet for de»ømskuldrede«lidt lettere. I ved jo godt, hvor skuldrene sidder, indleder fysioterapeuten fra Regionshospitalet Silkeborg, og jo, det ved medarbejderne fra Grundfos godt: Det kan vi jo ligesom mærke, lyder det med et skævt og lettere forpint smil fra en af deltagerne. De fleste af deltagerne arbejder til dagligt i produktionen, forsendelsen eller på lageret, men der er også dukket et par stykker op med mere stillesiddende kontorarbejde. Penge at hente Dagens program varer halvanden time, og derefter er det op til deltagerne at arbejde videre med øvelserne hjemme. Mindst en gang om dagen og gerne flere. Det sidste bliver nu ikke noget problem, mener en af deltagerne. Hvis man ikke laver øvelserne, så har man ikke ondt nok, mener hun. Efter 14 dage mødes deltagerne igen for at udveksle erfaringer og få helt styr på øvelserne i samarbejde med fysioterapeuterne fra regionen og kommunen. Videncenter for Arbejdsmiljø anslår, at 25 pct. af danskernes langvarige sygefravær skyldes smerter og besvær i muskler og led. Og af alle førtidspensioner tildeles omkring 20 pct. på grund af besvær og ondt i muskler og led. Derfor er der virkelig noget at hente, hvis man kan lindre og forebygge smerterne i muskler og led. Skuldercaféerne, som er startet som et pilotprojekt i Region Midtjylland, er et skridt i den rigtige retning. Med skuldercaféerne har vi fundet en opskrift, som er lige til at kopiere. Foreløbig er det kun Skive, Viborg og Silkeborg Kommuner, som bruger opskriften, men vi håber, at andre midt- og vestjyske kommuner får lyst til at gøre brug af vores gode erfaringer. Vi står i hvert fald klar til at hjælpe, siger projektleder Anne Marie Kjærsgaard fra Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg. Forår 2015 Nr. 11 Magasinet Midt 5

6 SUNDHED 1 mio. sms-beskeder Grunden til, at jeg strengt taget godt kunne tåle at tabe et par kilo, er, at jeg er så ekstremt venligt stemt over for mig selv. Hvis jeg spørger mig selv om lov, siger jeg som regel ja. Og det synes jeg faktisk er sunde tanker. Forfatter Majse Njor Hospitalerne i Region Midtjylland sender stadig flere sms er for at minde patienter om, at de har en tid til fx en scanning, et kontrolbesøg eller en aftale hos en psykiater. I slutningen af december 2014 nåede regionen op på i alt 1 million afsendte sms er, optalt fra sms-ordningen blevet taget i brug tilbage i Personalet på hospitalerne har en klar oplevelse af, at flere patienter møder op, når de får en sms. din kantine Nemt at vælge sundere Herrefedt! Kig efter Nøglehullet, når du køber mad 80,5 ÅR Så gamle bliver vi gennemsnitligt i Region Midtjylland. Det betyder, at vi kan bryste os af den højeste gennemsnitlige levealder blandt alle regionerne. Region Sjælland ligger i bund med en gennemsnitlig levealder på 79,4 år. Find HERREFEDE OPSKRIFTER på noeglehullet.dk Hjælp til sundere valg Nøglehullet er Fødevareministeriets ernæringsmærke i grønt eller sort, som er let at forstå. Nøglehullet sættes på de madvarer, der udgør et sundere alternativ inden for bestemte fødevaregrupper, så forbrugerne lettere kan finde de sunde alternativer. Hvis en vare er mærket med Nøglehullet, så lever den op til en række krav til indholdet af kostfiber, fedt, salt og/eller sukker. Sund aftale til gavn for borgerne Borgere, der bliver udskrevet fra Region Midtjyllands hospitaler, skal trygt kunne regne med, at kommunen og den praktiserende læge er vel informerede og står klar til at hjælpe, hvis det er nødvendigt. Med Sundhedsaftalen bliver der sat en række initiativer i gang, der alle har til formål at smidiggøre og forbedre overgangene mellem sektorerne, så ingen patienter falder mellem to stole. Samtidig bygger Sundhedsaftalen videre på visionen om et sundhedsvæsen på patientens præmisser, med tiltag, der medvirker til, at borgeren i højere grad bliver inddraget i beslutninger om behandling og forløb. 6 Magasinet Midt Nr. 11 Forår 2015

7 KONFERENCE i unikke omgivelser Niels Bugges Kro & Hotel Her har I muligheden for at holde Jeres konference, ledelsesmøde eller gruppe-møde i fred og ro i helt unikke møde lokaler. Pavillonen ved kroen, med udsigt over Hald Sø, er et perfekt sted for konferencer eller produkt præsentationer. Niels Bugges Hotel, har 2 store lyse sale, der kan anbefales til alle slags møder og præsentationer. Priseksempel 1 dag for 1 person: Mødelokale Frugt og isvand Formiddagskaffe med morgenkage Lunchtallerken Eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage Pris pr. person 390,- kr. Priseksempel 1 dag for 1 person: Mødelokale Frugt og isvand Formiddagskaffe med morgenkage Lunchtallerken Eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage 3 retters aftenmenu i restauranten Pris pr. person 675,- kr. Prisen er eksklusive værelse, drikkevarer etc. Værelser: Enkelt ,- kr. inkl. morgenmad. Dobbelt ,- kr. inkl. morgenmad. Lokalet er helt gratis, hvis dit firma overnatter og spiser på Niels Bugges Kro eller Hotel. Vi tilbyder lærred, projektor og flipover. Wifi findes naturligvis i alle lokaler. Læs mere om vores mange tilbud på

8 TEMA: På patientens præmisser 8 Magasinet Midt Nr. 10 Vinter 2014/15

9 Tekst: Anne Domino Foto: Nicky Bonne Behandling på dine præmisser Hva syn s du selv? Helt sådan kommer det måske ikke til at lyde på hospitalsgangene i fremtiden. Men spørgsmålet om, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan du kunne tænke dig, at din behandling kommer til at foregå, hvis du er blevet syg, det vil dukke op oftere og oftere. Sundhedsvæsnet er under forandring, så patienter og pårørende i højere grad bliver taget med på råd. Det gør det i mange tilfælde muligt at skræddersy behandlingen efter netop din ønsker og behov. For eksempel så behandlingen kan passe ind i en travl hverdag. s Vinter 2014/15 Nr. 10 Magasinet Midt 9

10 TEMA: På patientens præmisser Tekst: Anne Domino Patienter kan og vil selv Sundhedsvæsnet er under forvandling, og det betyder nye roller til både patienter og behandlere. På patientens præmisser kort fortalt Behandling på patientens præmisser handler om at give patienten indflydelse på sit eget behandlingsforløb og tage hensyn til patientens livsstil og individuelle ønsker. Det betyder ikke, at patienten kan vælge totalt frit og alene kan bestemme sin egen behandling, for eksempel forlange en blindtarmsoperation eller et nyt knæ, for den beslutning vil stadig bero på en lægefaglig vurdering. Præmisser: gældende forhold som nogen har fastsat, og som man må indordne sig under. Men det betyder, at patienten i en situation, hvor der er flere muligheder, får overblik over de forskellige muligheder, og i dialog med sundhedspersonalet finder ud af, hvad der passer bedst til patientens liv. En knæoperation er måske det rigtige for nogle, mens andre kan have større fordel af et tilbud om vægttab og genoptræning. 10 Magasinet Midt Nr. 11 Forår 2015

11 Mange patienter synes faktisk, det er dejligt at få en del af ansvaret for behandlingen i stedet for bare passivt at lade sig behandle. Vi skal væk fra samlebåndstankegangen og idéen om at onesize fits all. Tænk engang, hvis doktor Hansen fra tv-serien Matador havde spurgt Maude Varnæs, om hun selv havde lyst og mulighed for at bidrage med noget for at få det bedre, når hun endnu en gang var gået op for at lægge sig. Maude var nok blevet forundret over spørgsmålet og muligvis også så oprørt, at hun havde tilkaldt Hans Christian. Men som det siden viste sig i den populære tv-serie, så rummede Maude - på trods af et skrøbeligt helbred - masser af styrke og kræfter. Det var trods alt hende, der hjalp hr. Stein med at flygte til Sverige. Alle patienter og kvinder som Maude rummer styrker og kræfter, som kan bringes i spil, når blot vi er opmærksomme på det. Og i modsætning til Maude, som nok helst ville ligge stille i sin seng og have ondt af sig selv, så ønsker nutidens patienter at bidrage til, deltage aktivt i og blive inddraget i deres egen behandling. Med inddragelse følger nemlig medindflydelse, og det kan vi som moderne mennesker rigtig godt lide. Vi vil faktisk slet ikke finde os i det modsatte, forklarer overlæge og centerchef Lisbeth Kallestrup fra Aarhus Universitetshospital. Hovedparten af dem, der er patienter i dag, tilhører efterkrigsgenerationen. Det, der er kendetegnende for den og efterfølgende generationer, er, at de har oplevet at blive inddraget i alle mulige former for beslutningsprocesser. De er vant til at blive spurgt, og derfor forventer de også at blive spurgt, når det handler om deres helbred. De finder sig ikke i»kun«at få information. De vil i dialog, forklarer centerchefen, som er ansvarlig for en øget indsats for patientinvolvering på Aarhus Universitetshospital. I den bedste mening Lisbeth Kallestrup er Centerchef på Abdominalcentret på Aarhus Universitetshospital og tidligere cheflæge på Regionshospitalet Silkeborg. Og så har hun i mange år arbejdet med og holdt foredrag om, hvor patientinddragelse bliver en naturlig del af hverdagen på et hospital. Det er nemlig ikke så lige til, som det lyder. Som læger og sygeplejersker ønsker vi at gøre det bedst mulige for patienten. Derfor kan det være svært at give patienten ansvaret for dele af behandlingen, for man kan være nervøs for, om det nu er for meget for patienten, og om patienten kan klare det. Men mange patienter synes faktisk, det er dejligt at få en del af ansvaret for behandlingen i stedet for bare passivt at lade sig behandle. Alene derfor er det altid relevant at spørge patienten, hvilke opgaver de selv kan varetage og hvilke beslutninger, de gerne vil inddrages i. Og her er der selvfølgelig forskel på patienter. Mange ønsker medbestemmelse i svære valg om forskellige behandlinger, kun få vil helst lade sundhedspersonalet bestemme det hele. Nogle kan overkomme at børste deres tænder selv, mens andre kan give sig selv væskedrop. Men uanset hvor lidt eller hvor meget, så giver det jo en følelse af, at man deltager. Og det er vigtigt, siger Lisbeth Kallestrup. Væk fra one size Når der i aviser, rapporter og politiske taler bliver talt om et sundhedsvæsen på patientens præmisser, så er patientinddragelsen en af grundstenene. En anden er opmærksomheden på at tilpasse behandlingen efter den enkeltes ønsker, muligheder og behov. Vi har i mange år arbejdet på at ensrette alt i vores samfund, også behandlingen af syge mennesker, fordi vi har troet, det er mest effektivt. Den tankegang bliver vi nødt til at gøre op med. Vi skal væk fra samlebåndstankegangen og idéen om»one size fits all«. Selv om 80 procent af en gruppe patienter med en bestemt sygdom og en bestemt type behandling ikke kan klare at bidrage på en bestemt måde, så kan det jo godt være, at de sidste 20 procent kan. Og det skal vi lade dem gøre, mener Lisbeth Kallestrup. Patienten er også ekspert Patientinddragelse og tilrettelæggelse af individuelle behandlingsforløb kan kun lade sig gøre, hvis læger og sygeplejersker er gode til at gå i dialog med patienterne. Fra at give patienten et tilbud om en bestemt behandling og et bestemt behandlingsforløb, så skal patienten i højere grad udspørges om egne ønsker og behov. Som læger og sygeplejersker har vi brugt et langt liv på at blive eksperter i sygdomme og i, hvordan man kurerer dem. Men over for os sidder patienterne, som er eksperter i deres eget liv. Derfor bliver vi nødt til at spørge patienterne om, hvilken behandling mellem flere mulige, der passer bedst til deres liv og hvor de synes, behandlingen skal foregå. Den moderne teknologi gør, at vi har mulighed for at indrette rigtig meget på patientens præmisser, og det skal vi da udnytte, siger Lisbeth Kallestrup. Det går faktisk ikke at lade være. Internationale undersøgelser viser, at patienter, der er medbestemmende i valg af deres egen behandling, er mere tilfredse. Undersøgelserne viser også, at patienterne følger deres behandling bedre, når de selv har været med til at bestemme, hvordan den skal foregå. s Forår 2015 Nr. 11 Magasinet Midt 11

12 TEMA: På patientens præmisser Katrine får hjælp til selvhjælp Katrine Ingemann har vekslet syv timer på hospitalet for at få tilført væske til nogle timer med væskedrop i sofaen derhjemme, når det passer hende. Tekst: Anne Domino Foto: Nicky Bonne Det har været en kæmpe lettelse og befrielse. Det er så fleksibelt og på mine vilkår, når det passer mig. Det er så fantastisk, og jeg er meget taknemmelig. Sådan lyder 36-årige Katrine Ingemanns evaluering af et projekt på Kirurgisk Afdeling P på Aarhus Universitetshospital, der sidste efterår blev sat i gang for at undersøge fordelene ved at inddrage patienterne mere i deres egen behandling. I 2006 fik Katrine Ingemann konstateret en alvorlig tarmsygdom, og seks måneder senere gennemgik hun den første af tre større operationer. Efter operationerne har hun døjet med dehydrering, som betød at hun flere gange om året måtte ind på hospitalet og have hældt et par liter væske ind i kroppen gennem et drop i hånden. Hver væskeoverførsel tog op til syv timer, hvor hun ikke kunne passe sit job eller være sammen med sine børn. Og samtidig var det ubehageligt for hende at tilbringe så meget tid på hospitalet. Det var hårdt for mig at komme i afdelingen, fordi det minder mig, om dengang jeg blev syg og alt det, jeg gik igennem. Og det var hårdt for mig at se de meget syge patienter, fortæller hun. Da personalet på Kirurgisk Afdeling P i forbindelse med det øgede fokus på at inddrage patienterne i egen behandling spurgte, om hun kunne tænke sig at blive oplært i at give sig selv væske derhjemme, var det derfor en stor lettelse for Katrine Ingemann, der takkede ja med det samme. Fleksibel sofa-behandling I et år har Katrine Ingemann derfor kunnet nøjes med meget korte besøg på hospitalet, når hun kan mærke, at væskemanglen er under opsejling. Hun kommer forbi og får lagt en nål i hånden, som væsken skal føres igennem, og resten klarer hun hjemmefra. Jeg sidder for det meste i sofaen. Vi har hængt en lille krog op i loftet, hvor posen kan hænge. Når jeg er færdig med at tage væske, hiver jeg selv nålen ud. Det er det, der er så fantastisk ved det. Så kan jeg lige tage en liter, gøre det jeg skal med børnene og så tage de sidste to om aftenen, siger hun. Katrines væskebalance er nu så stabil, at hun i sommeren 2014 kunne gennemføre en halvmaraton uden problemer med dehydrering. Flere af de andre løbere lå med drop i slutningen af løbet, men ikke mig, fortæller Katrine. Eksempel til efterfølgelse Projektet blev en øjenåbner for personalet på Kirurgisk Afdeling P, fortæller klinisk sygeplejespecialist Henriette Vind Thaysen. Vi skal lære at tænke den brugerstyrede behandling helt ned i de små ting, vi gør ude på afdelingerne, og få patienterne med så tidligt som muligt. Det, vi fik allermest ud af, og som faktisk var, lidt af en aha-oplevelse for os, var at spørge patienterne, hvad de egentlig selv oplever, og hvad de selv mener, de kan bidrage med. Afdelingen vil nu arbejde videre med øget patientinddragelse på baggrund af de gode erfaringer. 12 Magasinet Midt Nr. 11 Forår 2015

13 s

14 TEMA: På patientens præmisser Peter slipper for angsten for at blive afvist Peter Otte, der lider af paranoid-skizofreni, kan indlægge sig selv, når hans sygdom blusser op. Tekst: Anne Domino Foto: Nicky Bonne Når Peter Otte kan mærke, at hans sygdom begynder at ulme, så ringer han til psykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital og indlægger sig selv. Peter Otte lider af paranoid-skizofreni, og sygdommen medfører kraftige angstanfald, som for eksempel kan udløses af paranoide tanker om, at naboerne udspionerer og aflytter ham. Det vokser i hovedet på mig, og jeg bliver så bange og psykotisk, at jeg ikke kan være alene, fortæller Peter Otte. Peter Otte er derfor en af de cirka 90 patienter, som har fået en aftale om en af fem brugerstyrede senge på psykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Ordningen går ud på, at patienterne uden forudgående vurdering hos enten egen læge eller i den psykiatriske modtagelse kan indlægge sig selv, når de føler et behov for det. Jeg ringer bare til afdelingen og siger, at jeg har det skidt og har brug for en seng. Normalt kan jeg få en seng allerede dagen efter. En enkelt gang har jeg måttet vente tre dage, men det er ok, når bare jeg ved, at jeg får hjælp, fortæller Peter Otte. Tryghed og omsorg Muligheden for at indlægge sig selv i en brugerstyret seng har eksisteret siden 1. januar Siden da har Peter Otte benyttet sig af muligheden ni gange. En patient kan maksimalt være indlagt i en brugerstyret seng på psykiatrisk afdeling i fem dage ad gangen. Herefter skal patienten enten hjem eller flyttes til en ordinær sengeplads. Men indtil videre har Peter Otte fint kunnet klare sig med de fem dage. Når man indgår aftalen om, at man gerne vil have en brugerstyret seng, så skal man oplyse, hvad man vil opnå med den brugerstyrede indlæggelse. For mig handler det om tryghed og omsorg, og det er præcis det, jeg får, fortæller Peter Otte, der også ser en anden og vigtig sidegevinst ved ordningen. Tidligere, når jeg begyndte at få det dårligt, så tog jeg enten til lægen eller til den psykiatriske modtagelse. Hos lægen kunne jeg risikere at få en ny slags piller og besked om at gå hjem og prøve at se tiden an. I den psykiatriske modtagelse kunne jeg risikere, at de afviste mig, fordi de ikke havde plads i modtagelsen til mig, fortæller Peter Otte, der er glad for at slippe for netop den usikkerhed. Forestil dig, at du har det meget dårligt, og sidder i taxaen på vej til den psykiatriske modtagelse. Ud over, at du har det meget dårligt, så sidder du også og frygter, at du bliver afvist og sendt hjem igen, når du kommer frem. Det er helt forfærdeligt. Angsten for at blive afvist slipper jeg helt for nu, hvor det er mig, der mærker og bestemmer, hvornår jeg har brug for at blive indlagt, forklarer Peter Otte. Mindre udsving For Peter Otte betyder de brugerstyrede senge et sygdomsforløb med nogle mindre udsving. Det seneste år har han nået at bede om en indlæggelse, inden de dårlige tanker og psykosen har taget over. Jeg kan tydeligt mærke, når jeg er ved at vælte. Og så handler det jo bare om at få ringet til afdelingen, inden jeg vælter helt, og det er gået rigtig godt indtil nu, siger Peter Otte. 14 Magasinet Midt Nr. 11 Forår 2015

15 s

16 TEMA: På patientens præmisser Væk med volapykken Region Midtjyllands patienter skal ikke døje med at oversætte latinske ord som geriatri, onkologi og hæmatologi, når de åbner et brev fra hospitalet eller møder op til behandling. Sidste år vedtog regionsrådet i Region Midtjylland en række nye, mundrette og først og fremmest forståelige navne til hospitalernes afdelinger. Dermato-Venerologisk Afdeling bliver for eksempel til Hud- og Kønssygdomme, og Reumatologisk Afdeling bliver til Gigt- og Bindevævssygdomme. Af økonomiske årsager bliver de nye navne indført i takt med, at gamle skilte skal skiftes ud eller at afdelingerne flytter ind i de nye hospitaler i Aarhus og Gødstrup. Book selv din tid Normalt er det hospitalet, der afsætter en tid til dig, når du skal have en behandling eller samtale. Flere hospitalsafdelinger er dog begyndt at lade det være op til dig at bestemme, hvornår det passer bedst at skulle på sygehuset. I stedet for at indkalde dig til behandling på et bestemt tidspunkt, så bliver du bedt om selv at booke en tid via internettet, der passer dig. På Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers har ordningen haft en positiv bivirkning. Antallet af udeblivelser var før i tiden på hele 40 procent. I dag møder alle op til den tid, de selv har valgt. Region Midtjylland Århus Sygehus Afdelingsnavn 2 Patientpanel forbedrer forholdene Regionshospitalet Operationsafdeling Hud og samlivssygdomme Draculas Slot Medicinsk Endokrinologisk Afdeling Patienterne ved bedst selv, hvordan deres hospitalsophold kan gøres bedre. Det er udgangspunktet for et nyt patientpanel, som Hospitalsenheden Horsens har oprettet. Panelet består af nuværende og tidligere patienter og deres pårørende, og formålet er at bruge deres erfaringer og oplevelser til at forbedre patientforholdene. Der er indtil nu gennemført to runder af patientpanelet med blandt andet fokus på udskrivelser og medicinering. Indtil videre bruges panelet kun på et af de medicinske sengeafsnit, men ønsket er, at ideen skal udbredes til andre afdelinger. Ældreafdelingen Bevægeapparatskirurgi Tankekirurgi 16 Magasinet Midt Nr. 11 Forår 2015

17 Tekst: Anne Domino Illustration: Sine Claudell Væk med faste besøgstider Det er patienten ikke hospitalet som skal bestemme, hvornår det er rart med besøg. Mange afdelinger på hospitalerne i Region Midtjylland har derfor pillet skiltene med information om faste besøgstider ned. Undtagelsen er afdelinger, som har patienter indlagt på seks-sengs-stuer, hvor besøg hele dagen kan virke for belastende for patienterne. Kontrol over kontrollerne Mennesker med epilepsi, nyresvigt eller søvnforstyrrelser er eksempler på patienter, som jævnligt skal gå til kontrol i et ambulatorium på sygehuset. For nogle patienter har nogle af kontrolbesøgene i perioder været unødvendige, og det er spild af tid for både patienten og hospitalsvæsnet. De faste kontroller for de patienter, der kan og vil, er derfor afløst af et spørgeskema, som patienten udfylder derhjemme. Ud fra spørgeskemaet tager ambulatoriet stilling til, om det er nødvendigt med en opfølgende kontrol på sygehuset, en telefonopringning eller ingenting. På den måde slipper patienten for at tage på hospitalet uden grund, og behandlerne i ambulatoriet får bedre tid til de patienter, der har brug for hjælp. Forår 2015 Nr. 11 Magasinet Midt 17

18 PSYKIATRI:: Syg af tanker 18 Magasinet Midt Nr. 11 Forår 2015

19 Tekst: Marianne Brink Foto: Nicky Bonne TVANGSTANKERNE TOG MAGTEN I 25 år var 35-årige Jonas Fryland fra Give invalideret af OCD. Tanker og ritualer satte så voldsomme begrænsninger for hans liv, at han blev tilkendt førtidspension. I dag lever han et ganske almindeligt familieliv med kone, børn og arbejde. s Forår 2015 Nr. 11 Magasinet Midt 19

20 PSYKIATRI: Syg af tanker Når det var værst, turde Jonas Fryland ikke gå udenfor en dør. Han var bange for at voldtage en kvinde, og han var bange for, at han bagefter ikke ville kunne huske, at han havde gjort det. Konstant gik han med hænderne dybt begravet i lommerne, når han var ude for ikke at komme til at befamle fremmede kvinder, og han kantede sig rundt for ikke at røre ved andre mennesker. I 25 år var Jonas Fryland invalideret af tvangslidelsen OCD og de første 20 år uden at vide, at det var det, han fejlede. De fleste af os oplever ind imellem en snert af OCD. Har jeg nu husket at slukke lyset at låse døren at sige»kør forsigtigt«. De fleste kan smile af de små ritualer, men for cirka to procent af befolkningen mennesker er tankerne og tvangshandlingerne ude af kontrol. De bruger mange timer om dagen på for eksempel at lukke en dør på den helt rigtige måde eller vaske hænderne, så de er sikre på, at de er helt rene. Jonas Fryland blev ramt første gang af det, der skulle vise sig at være OCD, da han var en syv-otte årig knægt i anden klasse. Midt i undervisningen blev han pludselig overvældet af en tanke om, hvad hans mor mon lavede. Hun havde sin egen butik ved siden af hjemmet og skulle nogle gange køre for at hente varer. Jonas var overbevist om, at hun ville køre galt, hvis hun gik ud af butikken. Det har vel været angst, der ramte mig. Jeg blev meget ked af det og fik så ondt i maven, at jeg gik hjem fra skole. Da jeg kom hjem til butikken, kunne jeg næsten ikke gå ind, fordi jeg var bange for, at hun ikke var der. Men ligeså snart jeg fik øjenkontakt med hende, så lettede trykket i maven, fortæller Jonas Fryland. Men lettelsen var kortvarig, og angsten blev Jonas Frylands følgesvend. Flere gange om ugen måtte han gå hjem fra skole for at tjekke, om hans mor var i live. Katastrofetanker Familiens læge kunne ikke finde en diagnose, der passede på Jonas, så forældrene forsøgte i stedet at indrette sig efter Jonas behov, mens OCD en fik mere kraft. Det var ikke længere nok med løfter om, at moderen ikke kørte nogen steder. Jonas blev bange for, at han havde misforstået løftet, og blev nødt til at tjekke, om det også forholdt sig sådan. Så Det har vel været angst, der ramte mig. Jeg blev meget ked af det og fik så ondt i maven, at jeg gik hjem fra skole. Da jeg kom hjem til butikken, kunne jeg næsten ikke gå ind, fordi jeg var bange for, at hun ikke var der. han ringede hjem flere gange om dagen, og i tredje klasse fik han lov at køre med hende, når hun skulle handle. Jeg tog med på alle hendes ture. Det var frygteligt kedeligt, kan jeg huske, men jeg turde simpelthen ikke lade være. Det var simpelthen et fuldtidsarbejde at være så bange, siger Jonas Fryland. Han er aldrig blevet mobbet på grund af sin anderledes opførsel. Han har altid haft mange venner, og de voksne omkring ham har taget ham dybt alvorligt og føjet hans behov for kontrol. Lærerne fulgte bare de anvisninger, de fik fra mine forældre, så der har aldrig været tale om, at jeg skabte mig eller var hysterisk. Jeg tror, de vidste, at det var dybt alvorligt, siger han. I femte klasse var han stadig angst for, at der skulle ske noget med hans mor, men nu kom også angsten for, at hans far skulle blive dræbt i et flystyrt. Faderen var pilot, og fra han lettede, til han landede på en af de lange ture, havde Jonas ikke et roligt øjeblik. De forsøgte at løse problemet med, at faderen ringede hjem til Jonas, uanset hvor i verden han var, men beroligelsen varede kun kort. Jonas udviklede derfor en bunke ritualer for at sikre sig, at faderen kom hel hjem igen. Skoene skulle stå på en rigtig måde. Lyset blev tændt og slukket. Døren skulle lukkes på en bestemt måde. Ikke en måde, som man kan forklare, men jeg skulle have en bestemt følelse i kroppen for at vide, at det var den rigtige. Jeg måtte for eksempel ikke tænke et negativt ord, mens jeg lukkede døren, for så skulle jeg gøre det om igen, siger Jonas Fryland og fortæller, at han ville blive voldsomt irriteret, hvis han blev afbrudt i sine ritualer. For så skulle han starte helt forfra. Jeg kunne ikke skjule dem for min mor. Hun kunne jo høre, at jeg rumsterede, og jeg så engang, at hun stod og kiggede på mig, før hun brød helt sammen og græd, siger han. Faderen forsøgte også at forklare Jonas om flysikkerhed. Han fortalte om, hvilke fly der var sikre på hvilke måder, og han fortalte om, at man kan lande et fly i tåge, hvis bare der er en sigtbarhed på 100 meter. Men det hjalp ikke. OCD en har det med at bruge de informationer omvendt. Jeg blev pludseligt enormt fokuseret på, hvilke fly han skulle flyve med, og jeg gik ud på landevejen i tåget vejr for at se 100 meter frem, når der kom en bil, så jeg kunne regne ud, om det var farligt at flyve. Min far havde sagt, at man kan lande, hvis blot der er 100 meters sigtbarhed, men OCD en gør, at man hele tiden kommer i tvivl. De gode undertekster I denne periode fra sjette til 10 ende klasse havde Jonas meget svært ved at komme i skole. Ritualerne fik fuldstændigt 20 Magasinet Midt Nr. 11 Forår 2015

MAGASINET. På dine præmisser. Tag med på skadestuen side 28. Tvangstanker ødelagde Jonas liv side 18. Autister driver butik side 34

MAGASINET. På dine præmisser. Tag med på skadestuen side 28. Tvangstanker ødelagde Jonas liv side 18. Autister driver butik side 34 Magasinet Midt om Region Midtjylland til dig og din familie TAG BLADET MED HJEM MAGASINET Nr. 11 Forår 2015 Tag med på skadestuen side 28 Tvangstanker ødelagde Jonas liv side 18 Autister driver butik side

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Angst-lidelser og angst-behandling

Angst-lidelser og angst-behandling Angst-lidelser og angst-behandling Kort om mig Ansat i Psykiatrien i Region Sjælland, Klinik for Lisisonpsykiatri Egen klinik i Roskilde Arbejdet siden 2003 som psykolog blandt andet med angst. Arbejdet

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.

ANGST OG OCD. Horsens 5. februar 2015. Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm. ANGST OG OCD Horsens 5. februar 2015 Kristian Kastorp autoriseret psykolog Ambulatorium for Angst og OCD Regionspsykiatrien Horsens krikas@rm.dk PsykInfo Midt Program Hvordan skal vi forstå angst? Angstlidelserne

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Har du også et ømt punkt? AquaPunkt Hvor er dit ømme punkt? I lænden, knæet eller et helt tredje sted? Du er ikke alene. Over halvdelen af os har i de sidste par uger haft ondt i led, ryg eller muskler.

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst

PsykInfo Odense ANGST. Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst PsykInfo Odense ANGST Ved socialrådgiver Gitte Holm, læge Martin Markvardsen og sygeplejerske Ingrid Holst Program Velkomst og præsentation af aftenen Generelt om angst Den fysiologiske model af angst

Læs mere

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan?

I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver hele tiden eller hvordan? Bilag E Transskribering af interview med Poul I: Jeg vil starte med at spørge, hvor længe du har været medlem i Fountainhuset? Poul: Jeg tror jeg har været her i ét år nu. I: Og har du haft de samme arbejdsopgaver

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen.

En lille pige stormer ind i stuen. Helt opsat på at vise en figur, som hun har lavet i skolen. Hjemmet uge 17 2015, af Anette Løkken Sørensen, foto: Anne Mette Welling Tina var udsat for vold og misbrug: Jeg lader mig ikke længere nøje Tina Marie-Louise Campbell er vokset op med en far der drak

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Det skulle have været en helt almindelig dag

Det skulle have været en helt almindelig dag Det skulle have været en helt almindelig dag En højresvingsulykke gjorde Anne Marie Lodahl 75 procent hjerneskadet. I dag er hun formand for Hjerneskadeforeningen Thisted/Mors og kæmper for så meget åbenhed

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45

2. Det første anfald. 34274_kom_stærk_ud_af_din_angst.indd 25 30-05-2012 16:18:45 2. Det første anfald»hvor er det ubehageligt at føle, at jeg har en gift indeni. Pludselig begynder min krop at sitre, jeg bliver bange, og tankerne kværner og kører derudad. Pludselig kan jeg ikke kontrollere

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn

Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn Pris kr. 49,- Psykisk førstehjælpskasse til børn af Tove og Steen Kofoed 0203 0405 Velkommen til denne psykiske førstehjælpskasse til børn. Hæftet indeholder syv små øvelser, der kan afhjælpe barnets tilstand,

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården

Lisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere