MAGASINET. På dine præmisser. Tag med på skadestuen side 28. Tvangstanker ødelagde Jonas liv side 18. Autister driver butik side 34

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET. På dine præmisser. Tag med på skadestuen side 28. Tvangstanker ødelagde Jonas liv side 18. Autister driver butik side 34"

Transkript

1 Magasinet Midt om Region Midtjylland til dig og din familie TAG BLADET MED HJEM MAGASINET Nr. 11 Forår 2015 Tag med på skadestuen side 28 Tvangstanker ødelagde Jonas liv side 18 Autister driver butik side 34 På dine præmisser Sundhedsvæsnet er til for borgernes skyld, og derfor skal det indrettes efter patienternes ønsker og behov. Behandlingen skal foregå på en måde, som passer til dig og dit liv. Vi kalder det for behandling på patientens præmisser. Tema side 8-17

2 PrimeTime Kommunikation En sund jobkultur kan godt rumme psykisk sygdom. Hvordan vælger du at møde din kollega, når han eller hun kommer tilbage efter psykisk sygdom? Mindst en halv million danskere er lige nu ramt af en psykisk sygdom. For de fleste er det forbigående, og de kommer sig helt. For andre er der tale om mere langvarige forløb eller tilbagevendende problemer. Uanset hvad, så er de en af os. Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på

3 LEDER INDHOLD Du er eksperten Sundhedsvæsnet tilhører borgerne, dig og mig. Som moderne mennesker forventer vi at blive hørt og inddraget. Også eller måske især når det handler om sundhed og sygdom. Vi er ikke alle sammen læger og eksperter i sygdomme og behandlinger. Men vi er hver især eksperter i os selv. Det skal vi udnytte, når vi tilrettelægger en behandling og et behandlingsforløb. Vi skal planlægge og tilrettelægge behandlingen sammen med patienten og ikke for patienten. Og vi skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers behov. For det, der er helt rigtigt for dig, er ikke nødvendigvis det rigtige for mig. Her i Region Midtjylland kalder vi det for et sundhedsvæsen på patientens præmisser. Og som du kan se i denne udgaves tema, så skaber den tankegang bedre resultater for både patienterne og sundhedsvæsnet. Læs side 8-17 TEMA: PÅ DINE PRÆMISSER Læs side Hjælp til ømme skuldre 8 Tema: På patientens præmisser 18 Tvangstankerne tog magten 26 Vi arbejder for Region Midtjylland 28 Fotoserie: Tag med på skadestuen En ganske særlig butik 38 Sten er guld værd 41 Quiz dig klogere på regionen 42 På kryds og tværs 43 Vigtige numre og adresser Bent Hansen, formand for Regionsrådet i Region Midtjylland. Magasinet Midt udgives af Region Midtjylland. Findes hos lægen, på hospitalet, i venteværelser, på apoteket og på Region Midtjylland, Koncern Kommunikation, Skottenborg 26, Postboks 21, 8800 Viborg Tlf Redaktion: Kommunikationschef Birgitte Thingholm (ansv.), journalist Anne Domino (red.), kommunikationskonsulent Rikke Ellekilde, grafiker Birte Randeris, grafiker Sine Claudell. Forsidefoto: Nicky Bonne Se for yderligere information Produktion: Grafisk Service. Tryk: Rosendahls ISSN: Oplag: ca Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Næste nummer udkommer juni Forår 2015 Nr. 11 Magasinet Midt 3

4 SUNDHED: Gå på skuldercafé Tekst: Anne Domino Foto: Nicky Bonne Hjælp til ømme skuldre Mennesker med ondt i skulderen får hjælp af region og kommuner. Myoser, ømhed i nakken og smerter i skuldrene er der ingen, der helt kan styre udenom. Smerterne kommer, når vi har malet skuret, båret på flyttekasser eller ligget forkert på hovedpuden. Heldigvis går den slags skuldersmerter over igen og ofte helt af sig selv. Sådan er det ikke nødvendigvis med de skuldersmerter, vi får af vores arbejde. Den daglige gentagelse af forkerte bevægelser eller stillinger gør tværtimod bare smerterne værre og værre. Tre kommuner, Skive, Viborg og Silkeborg, er derfor i samarbejde med Region Midtjylland begyndt at arrangere skuldercafé med træning og vejledning til borgere med ondt i skuldrene. Først og fremmest til gavn for dem, der døjer med smerterne, så de får viden om, hvordan de kan mindske og forebygge smerterne og dermed undgå sygemeldinger, men også til gavn for både deres arbejdsplads og kommunernes pengekasse, hvor kronerne til sygedagpenge kommer fra. Skuldercaféerne foregår primært på det lokale Sundhedscenter, men kan også arrangeres på 4 Magasinet Midt Nr. 11 Forår 2015

5 Øvelser styrker skuldrene Smerter i nakke og skuldre kan i mange tilfælde trænes væk. Bevægelser hjælper nakken og skuldrene til at slappe af og finde tilbage til deres naturlige bevæge mønster. Find øvelser på Stå eller sid. Sæt den ene hånd på modsatte hofte. Løft armen, så højt du kan, eller indtil armen er ud for øret. Sænk armen igen. Gentag øvelsen 8 12 gange med hver arm. Stå på alle fire. Spænd muskelkorsettet i ryg og mave. Løft skiftevis modsatte arm og ben. Ryggen skal være lige under øvelsen, og ben og arme skal strækkes helt ud. For nogen kan det være gavnligt at lave øvelser med en træningselastik. Elastikken sørger for lidt ekstra modstand, så øvelserne bliver mere effektive. Du kan købe en træningselastik i en sportsforretning. Fælles for dem er, at de har bøvl med acromio, claviklen og labrum, som nogle af skuldrenes dele hedder på latin. Vi ved, at det hjælper at træne skuldrene, hvis man har problemer med smerter. Men I skal huske, at man ikke bygger en muskel op på to uger. Det tager et par måneder, før I mærker effekt. Men selv voldsomme smerter kan trænes væk, lyder det optimistisk fra fysioterapeuten. arbejdspladser der er så store, at man kan samle et hold på mindst 15 personer. Træn tålmodigt Det sidste kan blandt andet lade sig gøre på Grundfos i Bjerringbro, hvor 15 medarbejdere en kølig mandag eftermiddag dukker op til en snak om skulderens anatomi, en undersøgelse hos en fysioterapeut og en introduktion til fem øvelser, der kan gøre livet for de»ømskuldrede«lidt lettere. I ved jo godt, hvor skuldrene sidder, indleder fysioterapeuten fra Regionshospitalet Silkeborg, og jo, det ved medarbejderne fra Grundfos godt: Det kan vi jo ligesom mærke, lyder det med et skævt og lettere forpint smil fra en af deltagerne. De fleste af deltagerne arbejder til dagligt i produktionen, forsendelsen eller på lageret, men der er også dukket et par stykker op med mere stillesiddende kontorarbejde. Penge at hente Dagens program varer halvanden time, og derefter er det op til deltagerne at arbejde videre med øvelserne hjemme. Mindst en gang om dagen og gerne flere. Det sidste bliver nu ikke noget problem, mener en af deltagerne. Hvis man ikke laver øvelserne, så har man ikke ondt nok, mener hun. Efter 14 dage mødes deltagerne igen for at udveksle erfaringer og få helt styr på øvelserne i samarbejde med fysioterapeuterne fra regionen og kommunen. Videncenter for Arbejdsmiljø anslår, at 25 pct. af danskernes langvarige sygefravær skyldes smerter og besvær i muskler og led. Og af alle førtidspensioner tildeles omkring 20 pct. på grund af besvær og ondt i muskler og led. Derfor er der virkelig noget at hente, hvis man kan lindre og forebygge smerterne i muskler og led. Skuldercaféerne, som er startet som et pilotprojekt i Region Midtjylland, er et skridt i den rigtige retning. Med skuldercaféerne har vi fundet en opskrift, som er lige til at kopiere. Foreløbig er det kun Skive, Viborg og Silkeborg Kommuner, som bruger opskriften, men vi håber, at andre midt- og vestjyske kommuner får lyst til at gøre brug af vores gode erfaringer. Vi står i hvert fald klar til at hjælpe, siger projektleder Anne Marie Kjærsgaard fra Forskningsenheden, Center for Planlagt Kirurgi på Regionshospitalet Silkeborg. Forår 2015 Nr. 11 Magasinet Midt 5

6 SUNDHED 1 mio. sms-beskeder Grunden til, at jeg strengt taget godt kunne tåle at tabe et par kilo, er, at jeg er så ekstremt venligt stemt over for mig selv. Hvis jeg spørger mig selv om lov, siger jeg som regel ja. Og det synes jeg faktisk er sunde tanker. Forfatter Majse Njor Hospitalerne i Region Midtjylland sender stadig flere sms er for at minde patienter om, at de har en tid til fx en scanning, et kontrolbesøg eller en aftale hos en psykiater. I slutningen af december 2014 nåede regionen op på i alt 1 million afsendte sms er, optalt fra sms-ordningen blevet taget i brug tilbage i Personalet på hospitalerne har en klar oplevelse af, at flere patienter møder op, når de får en sms. din kantine Nemt at vælge sundere Herrefedt! Kig efter Nøglehullet, når du køber mad 80,5 ÅR Så gamle bliver vi gennemsnitligt i Region Midtjylland. Det betyder, at vi kan bryste os af den højeste gennemsnitlige levealder blandt alle regionerne. Region Sjælland ligger i bund med en gennemsnitlig levealder på 79,4 år. Find HERREFEDE OPSKRIFTER på noeglehullet.dk Hjælp til sundere valg Nøglehullet er Fødevareministeriets ernæringsmærke i grønt eller sort, som er let at forstå. Nøglehullet sættes på de madvarer, der udgør et sundere alternativ inden for bestemte fødevaregrupper, så forbrugerne lettere kan finde de sunde alternativer. Hvis en vare er mærket med Nøglehullet, så lever den op til en række krav til indholdet af kostfiber, fedt, salt og/eller sukker. Sund aftale til gavn for borgerne Borgere, der bliver udskrevet fra Region Midtjyllands hospitaler, skal trygt kunne regne med, at kommunen og den praktiserende læge er vel informerede og står klar til at hjælpe, hvis det er nødvendigt. Med Sundhedsaftalen bliver der sat en række initiativer i gang, der alle har til formål at smidiggøre og forbedre overgangene mellem sektorerne, så ingen patienter falder mellem to stole. Samtidig bygger Sundhedsaftalen videre på visionen om et sundhedsvæsen på patientens præmisser, med tiltag, der medvirker til, at borgeren i højere grad bliver inddraget i beslutninger om behandling og forløb. 6 Magasinet Midt Nr. 11 Forår 2015

7 KONFERENCE i unikke omgivelser Niels Bugges Kro & Hotel Her har I muligheden for at holde Jeres konference, ledelsesmøde eller gruppe-møde i fred og ro i helt unikke møde lokaler. Pavillonen ved kroen, med udsigt over Hald Sø, er et perfekt sted for konferencer eller produkt præsentationer. Niels Bugges Hotel, har 2 store lyse sale, der kan anbefales til alle slags møder og præsentationer. Priseksempel 1 dag for 1 person: Mødelokale Frugt og isvand Formiddagskaffe med morgenkage Lunchtallerken Eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage Pris pr. person 390,- kr. Priseksempel 1 dag for 1 person: Mødelokale Frugt og isvand Formiddagskaffe med morgenkage Lunchtallerken Eftermiddagskaffe med hjemmebagt kage 3 retters aftenmenu i restauranten Pris pr. person 675,- kr. Prisen er eksklusive værelse, drikkevarer etc. Værelser: Enkelt ,- kr. inkl. morgenmad. Dobbelt ,- kr. inkl. morgenmad. Lokalet er helt gratis, hvis dit firma overnatter og spiser på Niels Bugges Kro eller Hotel. Vi tilbyder lærred, projektor og flipover. Wifi findes naturligvis i alle lokaler. Læs mere om vores mange tilbud på

8 TEMA: På patientens præmisser 8 Magasinet Midt Nr. 10 Vinter 2014/15

9 Tekst: Anne Domino Foto: Nicky Bonne Behandling på dine præmisser Hva syn s du selv? Helt sådan kommer det måske ikke til at lyde på hospitalsgangene i fremtiden. Men spørgsmålet om, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan du kunne tænke dig, at din behandling kommer til at foregå, hvis du er blevet syg, det vil dukke op oftere og oftere. Sundhedsvæsnet er under forandring, så patienter og pårørende i højere grad bliver taget med på råd. Det gør det i mange tilfælde muligt at skræddersy behandlingen efter netop din ønsker og behov. For eksempel så behandlingen kan passe ind i en travl hverdag. s Vinter 2014/15 Nr. 10 Magasinet Midt 9

10 TEMA: På patientens præmisser Tekst: Anne Domino Patienter kan og vil selv Sundhedsvæsnet er under forvandling, og det betyder nye roller til både patienter og behandlere. På patientens præmisser kort fortalt Behandling på patientens præmisser handler om at give patienten indflydelse på sit eget behandlingsforløb og tage hensyn til patientens livsstil og individuelle ønsker. Det betyder ikke, at patienten kan vælge totalt frit og alene kan bestemme sin egen behandling, for eksempel forlange en blindtarmsoperation eller et nyt knæ, for den beslutning vil stadig bero på en lægefaglig vurdering. Præmisser: gældende forhold som nogen har fastsat, og som man må indordne sig under. Men det betyder, at patienten i en situation, hvor der er flere muligheder, får overblik over de forskellige muligheder, og i dialog med sundhedspersonalet finder ud af, hvad der passer bedst til patientens liv. En knæoperation er måske det rigtige for nogle, mens andre kan have større fordel af et tilbud om vægttab og genoptræning. 10 Magasinet Midt Nr. 11 Forår 2015

11 Mange patienter synes faktisk, det er dejligt at få en del af ansvaret for behandlingen i stedet for bare passivt at lade sig behandle. Vi skal væk fra samlebåndstankegangen og idéen om at onesize fits all. Tænk engang, hvis doktor Hansen fra tv-serien Matador havde spurgt Maude Varnæs, om hun selv havde lyst og mulighed for at bidrage med noget for at få det bedre, når hun endnu en gang var gået op for at lægge sig. Maude var nok blevet forundret over spørgsmålet og muligvis også så oprørt, at hun havde tilkaldt Hans Christian. Men som det siden viste sig i den populære tv-serie, så rummede Maude - på trods af et skrøbeligt helbred - masser af styrke og kræfter. Det var trods alt hende, der hjalp hr. Stein med at flygte til Sverige. Alle patienter og kvinder som Maude rummer styrker og kræfter, som kan bringes i spil, når blot vi er opmærksomme på det. Og i modsætning til Maude, som nok helst ville ligge stille i sin seng og have ondt af sig selv, så ønsker nutidens patienter at bidrage til, deltage aktivt i og blive inddraget i deres egen behandling. Med inddragelse følger nemlig medindflydelse, og det kan vi som moderne mennesker rigtig godt lide. Vi vil faktisk slet ikke finde os i det modsatte, forklarer overlæge og centerchef Lisbeth Kallestrup fra Aarhus Universitetshospital. Hovedparten af dem, der er patienter i dag, tilhører efterkrigsgenerationen. Det, der er kendetegnende for den og efterfølgende generationer, er, at de har oplevet at blive inddraget i alle mulige former for beslutningsprocesser. De er vant til at blive spurgt, og derfor forventer de også at blive spurgt, når det handler om deres helbred. De finder sig ikke i»kun«at få information. De vil i dialog, forklarer centerchefen, som er ansvarlig for en øget indsats for patientinvolvering på Aarhus Universitetshospital. I den bedste mening Lisbeth Kallestrup er Centerchef på Abdominalcentret på Aarhus Universitetshospital og tidligere cheflæge på Regionshospitalet Silkeborg. Og så har hun i mange år arbejdet med og holdt foredrag om, hvor patientinddragelse bliver en naturlig del af hverdagen på et hospital. Det er nemlig ikke så lige til, som det lyder. Som læger og sygeplejersker ønsker vi at gøre det bedst mulige for patienten. Derfor kan det være svært at give patienten ansvaret for dele af behandlingen, for man kan være nervøs for, om det nu er for meget for patienten, og om patienten kan klare det. Men mange patienter synes faktisk, det er dejligt at få en del af ansvaret for behandlingen i stedet for bare passivt at lade sig behandle. Alene derfor er det altid relevant at spørge patienten, hvilke opgaver de selv kan varetage og hvilke beslutninger, de gerne vil inddrages i. Og her er der selvfølgelig forskel på patienter. Mange ønsker medbestemmelse i svære valg om forskellige behandlinger, kun få vil helst lade sundhedspersonalet bestemme det hele. Nogle kan overkomme at børste deres tænder selv, mens andre kan give sig selv væskedrop. Men uanset hvor lidt eller hvor meget, så giver det jo en følelse af, at man deltager. Og det er vigtigt, siger Lisbeth Kallestrup. Væk fra one size Når der i aviser, rapporter og politiske taler bliver talt om et sundhedsvæsen på patientens præmisser, så er patientinddragelsen en af grundstenene. En anden er opmærksomheden på at tilpasse behandlingen efter den enkeltes ønsker, muligheder og behov. Vi har i mange år arbejdet på at ensrette alt i vores samfund, også behandlingen af syge mennesker, fordi vi har troet, det er mest effektivt. Den tankegang bliver vi nødt til at gøre op med. Vi skal væk fra samlebåndstankegangen og idéen om»one size fits all«. Selv om 80 procent af en gruppe patienter med en bestemt sygdom og en bestemt type behandling ikke kan klare at bidrage på en bestemt måde, så kan det jo godt være, at de sidste 20 procent kan. Og det skal vi lade dem gøre, mener Lisbeth Kallestrup. Patienten er også ekspert Patientinddragelse og tilrettelæggelse af individuelle behandlingsforløb kan kun lade sig gøre, hvis læger og sygeplejersker er gode til at gå i dialog med patienterne. Fra at give patienten et tilbud om en bestemt behandling og et bestemt behandlingsforløb, så skal patienten i højere grad udspørges om egne ønsker og behov. Som læger og sygeplejersker har vi brugt et langt liv på at blive eksperter i sygdomme og i, hvordan man kurerer dem. Men over for os sidder patienterne, som er eksperter i deres eget liv. Derfor bliver vi nødt til at spørge patienterne om, hvilken behandling mellem flere mulige, der passer bedst til deres liv og hvor de synes, behandlingen skal foregå. Den moderne teknologi gør, at vi har mulighed for at indrette rigtig meget på patientens præmisser, og det skal vi da udnytte, siger Lisbeth Kallestrup. Det går faktisk ikke at lade være. Internationale undersøgelser viser, at patienter, der er medbestemmende i valg af deres egen behandling, er mere tilfredse. Undersøgelserne viser også, at patienterne følger deres behandling bedre, når de selv har været med til at bestemme, hvordan den skal foregå. s Forår 2015 Nr. 11 Magasinet Midt 11

12 TEMA: På patientens præmisser Katrine får hjælp til selvhjælp Katrine Ingemann har vekslet syv timer på hospitalet for at få tilført væske til nogle timer med væskedrop i sofaen derhjemme, når det passer hende. Tekst: Anne Domino Foto: Nicky Bonne Det har været en kæmpe lettelse og befrielse. Det er så fleksibelt og på mine vilkår, når det passer mig. Det er så fantastisk, og jeg er meget taknemmelig. Sådan lyder 36-årige Katrine Ingemanns evaluering af et projekt på Kirurgisk Afdeling P på Aarhus Universitetshospital, der sidste efterår blev sat i gang for at undersøge fordelene ved at inddrage patienterne mere i deres egen behandling. I 2006 fik Katrine Ingemann konstateret en alvorlig tarmsygdom, og seks måneder senere gennemgik hun den første af tre større operationer. Efter operationerne har hun døjet med dehydrering, som betød at hun flere gange om året måtte ind på hospitalet og have hældt et par liter væske ind i kroppen gennem et drop i hånden. Hver væskeoverførsel tog op til syv timer, hvor hun ikke kunne passe sit job eller være sammen med sine børn. Og samtidig var det ubehageligt for hende at tilbringe så meget tid på hospitalet. Det var hårdt for mig at komme i afdelingen, fordi det minder mig, om dengang jeg blev syg og alt det, jeg gik igennem. Og det var hårdt for mig at se de meget syge patienter, fortæller hun. Da personalet på Kirurgisk Afdeling P i forbindelse med det øgede fokus på at inddrage patienterne i egen behandling spurgte, om hun kunne tænke sig at blive oplært i at give sig selv væske derhjemme, var det derfor en stor lettelse for Katrine Ingemann, der takkede ja med det samme. Fleksibel sofa-behandling I et år har Katrine Ingemann derfor kunnet nøjes med meget korte besøg på hospitalet, når hun kan mærke, at væskemanglen er under opsejling. Hun kommer forbi og får lagt en nål i hånden, som væsken skal føres igennem, og resten klarer hun hjemmefra. Jeg sidder for det meste i sofaen. Vi har hængt en lille krog op i loftet, hvor posen kan hænge. Når jeg er færdig med at tage væske, hiver jeg selv nålen ud. Det er det, der er så fantastisk ved det. Så kan jeg lige tage en liter, gøre det jeg skal med børnene og så tage de sidste to om aftenen, siger hun. Katrines væskebalance er nu så stabil, at hun i sommeren 2014 kunne gennemføre en halvmaraton uden problemer med dehydrering. Flere af de andre løbere lå med drop i slutningen af løbet, men ikke mig, fortæller Katrine. Eksempel til efterfølgelse Projektet blev en øjenåbner for personalet på Kirurgisk Afdeling P, fortæller klinisk sygeplejespecialist Henriette Vind Thaysen. Vi skal lære at tænke den brugerstyrede behandling helt ned i de små ting, vi gør ude på afdelingerne, og få patienterne med så tidligt som muligt. Det, vi fik allermest ud af, og som faktisk var, lidt af en aha-oplevelse for os, var at spørge patienterne, hvad de egentlig selv oplever, og hvad de selv mener, de kan bidrage med. Afdelingen vil nu arbejde videre med øget patientinddragelse på baggrund af de gode erfaringer. 12 Magasinet Midt Nr. 11 Forår 2015

13 s

14 TEMA: På patientens præmisser Peter slipper for angsten for at blive afvist Peter Otte, der lider af paranoid-skizofreni, kan indlægge sig selv, når hans sygdom blusser op. Tekst: Anne Domino Foto: Nicky Bonne Når Peter Otte kan mærke, at hans sygdom begynder at ulme, så ringer han til psykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital og indlægger sig selv. Peter Otte lider af paranoid-skizofreni, og sygdommen medfører kraftige angstanfald, som for eksempel kan udløses af paranoide tanker om, at naboerne udspionerer og aflytter ham. Det vokser i hovedet på mig, og jeg bliver så bange og psykotisk, at jeg ikke kan være alene, fortæller Peter Otte. Peter Otte er derfor en af de cirka 90 patienter, som har fået en aftale om en af fem brugerstyrede senge på psykiatrisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Ordningen går ud på, at patienterne uden forudgående vurdering hos enten egen læge eller i den psykiatriske modtagelse kan indlægge sig selv, når de føler et behov for det. Jeg ringer bare til afdelingen og siger, at jeg har det skidt og har brug for en seng. Normalt kan jeg få en seng allerede dagen efter. En enkelt gang har jeg måttet vente tre dage, men det er ok, når bare jeg ved, at jeg får hjælp, fortæller Peter Otte. Tryghed og omsorg Muligheden for at indlægge sig selv i en brugerstyret seng har eksisteret siden 1. januar Siden da har Peter Otte benyttet sig af muligheden ni gange. En patient kan maksimalt være indlagt i en brugerstyret seng på psykiatrisk afdeling i fem dage ad gangen. Herefter skal patienten enten hjem eller flyttes til en ordinær sengeplads. Men indtil videre har Peter Otte fint kunnet klare sig med de fem dage. Når man indgår aftalen om, at man gerne vil have en brugerstyret seng, så skal man oplyse, hvad man vil opnå med den brugerstyrede indlæggelse. For mig handler det om tryghed og omsorg, og det er præcis det, jeg får, fortæller Peter Otte, der også ser en anden og vigtig sidegevinst ved ordningen. Tidligere, når jeg begyndte at få det dårligt, så tog jeg enten til lægen eller til den psykiatriske modtagelse. Hos lægen kunne jeg risikere at få en ny slags piller og besked om at gå hjem og prøve at se tiden an. I den psykiatriske modtagelse kunne jeg risikere, at de afviste mig, fordi de ikke havde plads i modtagelsen til mig, fortæller Peter Otte, der er glad for at slippe for netop den usikkerhed. Forestil dig, at du har det meget dårligt, og sidder i taxaen på vej til den psykiatriske modtagelse. Ud over, at du har det meget dårligt, så sidder du også og frygter, at du bliver afvist og sendt hjem igen, når du kommer frem. Det er helt forfærdeligt. Angsten for at blive afvist slipper jeg helt for nu, hvor det er mig, der mærker og bestemmer, hvornår jeg har brug for at blive indlagt, forklarer Peter Otte. Mindre udsving For Peter Otte betyder de brugerstyrede senge et sygdomsforløb med nogle mindre udsving. Det seneste år har han nået at bede om en indlæggelse, inden de dårlige tanker og psykosen har taget over. Jeg kan tydeligt mærke, når jeg er ved at vælte. Og så handler det jo bare om at få ringet til afdelingen, inden jeg vælter helt, og det er gået rigtig godt indtil nu, siger Peter Otte. 14 Magasinet Midt Nr. 11 Forår 2015

15 s

16 TEMA: På patientens præmisser Væk med volapykken Region Midtjyllands patienter skal ikke døje med at oversætte latinske ord som geriatri, onkologi og hæmatologi, når de åbner et brev fra hospitalet eller møder op til behandling. Sidste år vedtog regionsrådet i Region Midtjylland en række nye, mundrette og først og fremmest forståelige navne til hospitalernes afdelinger. Dermato-Venerologisk Afdeling bliver for eksempel til Hud- og Kønssygdomme, og Reumatologisk Afdeling bliver til Gigt- og Bindevævssygdomme. Af økonomiske årsager bliver de nye navne indført i takt med, at gamle skilte skal skiftes ud eller at afdelingerne flytter ind i de nye hospitaler i Aarhus og Gødstrup. Book selv din tid Normalt er det hospitalet, der afsætter en tid til dig, når du skal have en behandling eller samtale. Flere hospitalsafdelinger er dog begyndt at lade det være op til dig at bestemme, hvornår det passer bedst at skulle på sygehuset. I stedet for at indkalde dig til behandling på et bestemt tidspunkt, så bliver du bedt om selv at booke en tid via internettet, der passer dig. På Børneafdelingen på Regionshospitalet Randers har ordningen haft en positiv bivirkning. Antallet af udeblivelser var før i tiden på hele 40 procent. I dag møder alle op til den tid, de selv har valgt. Region Midtjylland Århus Sygehus Afdelingsnavn 2 Patientpanel forbedrer forholdene Regionshospitalet Operationsafdeling Hud og samlivssygdomme Draculas Slot Medicinsk Endokrinologisk Afdeling Patienterne ved bedst selv, hvordan deres hospitalsophold kan gøres bedre. Det er udgangspunktet for et nyt patientpanel, som Hospitalsenheden Horsens har oprettet. Panelet består af nuværende og tidligere patienter og deres pårørende, og formålet er at bruge deres erfaringer og oplevelser til at forbedre patientforholdene. Der er indtil nu gennemført to runder af patientpanelet med blandt andet fokus på udskrivelser og medicinering. Indtil videre bruges panelet kun på et af de medicinske sengeafsnit, men ønsket er, at ideen skal udbredes til andre afdelinger. Ældreafdelingen Bevægeapparatskirurgi Tankekirurgi 16 Magasinet Midt Nr. 11 Forår 2015

17 Tekst: Anne Domino Illustration: Sine Claudell Væk med faste besøgstider Det er patienten ikke hospitalet som skal bestemme, hvornår det er rart med besøg. Mange afdelinger på hospitalerne i Region Midtjylland har derfor pillet skiltene med information om faste besøgstider ned. Undtagelsen er afdelinger, som har patienter indlagt på seks-sengs-stuer, hvor besøg hele dagen kan virke for belastende for patienterne. Kontrol over kontrollerne Mennesker med epilepsi, nyresvigt eller søvnforstyrrelser er eksempler på patienter, som jævnligt skal gå til kontrol i et ambulatorium på sygehuset. For nogle patienter har nogle af kontrolbesøgene i perioder været unødvendige, og det er spild af tid for både patienten og hospitalsvæsnet. De faste kontroller for de patienter, der kan og vil, er derfor afløst af et spørgeskema, som patienten udfylder derhjemme. Ud fra spørgeskemaet tager ambulatoriet stilling til, om det er nødvendigt med en opfølgende kontrol på sygehuset, en telefonopringning eller ingenting. På den måde slipper patienten for at tage på hospitalet uden grund, og behandlerne i ambulatoriet får bedre tid til de patienter, der har brug for hjælp. Forår 2015 Nr. 11 Magasinet Midt 17

18 PSYKIATRI:: Syg af tanker 18 Magasinet Midt Nr. 11 Forår 2015

19 Tekst: Marianne Brink Foto: Nicky Bonne TVANGSTANKERNE TOG MAGTEN I 25 år var 35-årige Jonas Fryland fra Give invalideret af OCD. Tanker og ritualer satte så voldsomme begrænsninger for hans liv, at han blev tilkendt førtidspension. I dag lever han et ganske almindeligt familieliv med kone, børn og arbejde. s Forår 2015 Nr. 11 Magasinet Midt 19

20 PSYKIATRI: Syg af tanker Når det var værst, turde Jonas Fryland ikke gå udenfor en dør. Han var bange for at voldtage en kvinde, og han var bange for, at han bagefter ikke ville kunne huske, at han havde gjort det. Konstant gik han med hænderne dybt begravet i lommerne, når han var ude for ikke at komme til at befamle fremmede kvinder, og han kantede sig rundt for ikke at røre ved andre mennesker. I 25 år var Jonas Fryland invalideret af tvangslidelsen OCD og de første 20 år uden at vide, at det var det, han fejlede. De fleste af os oplever ind imellem en snert af OCD. Har jeg nu husket at slukke lyset at låse døren at sige»kør forsigtigt«. De fleste kan smile af de små ritualer, men for cirka to procent af befolkningen mennesker er tankerne og tvangshandlingerne ude af kontrol. De bruger mange timer om dagen på for eksempel at lukke en dør på den helt rigtige måde eller vaske hænderne, så de er sikre på, at de er helt rene. Jonas Fryland blev ramt første gang af det, der skulle vise sig at være OCD, da han var en syv-otte årig knægt i anden klasse. Midt i undervisningen blev han pludselig overvældet af en tanke om, hvad hans mor mon lavede. Hun havde sin egen butik ved siden af hjemmet og skulle nogle gange køre for at hente varer. Jonas var overbevist om, at hun ville køre galt, hvis hun gik ud af butikken. Det har vel været angst, der ramte mig. Jeg blev meget ked af det og fik så ondt i maven, at jeg gik hjem fra skole. Da jeg kom hjem til butikken, kunne jeg næsten ikke gå ind, fordi jeg var bange for, at hun ikke var der. Men ligeså snart jeg fik øjenkontakt med hende, så lettede trykket i maven, fortæller Jonas Fryland. Men lettelsen var kortvarig, og angsten blev Jonas Frylands følgesvend. Flere gange om ugen måtte han gå hjem fra skole for at tjekke, om hans mor var i live. Katastrofetanker Familiens læge kunne ikke finde en diagnose, der passede på Jonas, så forældrene forsøgte i stedet at indrette sig efter Jonas behov, mens OCD en fik mere kraft. Det var ikke længere nok med løfter om, at moderen ikke kørte nogen steder. Jonas blev bange for, at han havde misforstået løftet, og blev nødt til at tjekke, om det også forholdt sig sådan. Så Det har vel været angst, der ramte mig. Jeg blev meget ked af det og fik så ondt i maven, at jeg gik hjem fra skole. Da jeg kom hjem til butikken, kunne jeg næsten ikke gå ind, fordi jeg var bange for, at hun ikke var der. han ringede hjem flere gange om dagen, og i tredje klasse fik han lov at køre med hende, når hun skulle handle. Jeg tog med på alle hendes ture. Det var frygteligt kedeligt, kan jeg huske, men jeg turde simpelthen ikke lade være. Det var simpelthen et fuldtidsarbejde at være så bange, siger Jonas Fryland. Han er aldrig blevet mobbet på grund af sin anderledes opførsel. Han har altid haft mange venner, og de voksne omkring ham har taget ham dybt alvorligt og føjet hans behov for kontrol. Lærerne fulgte bare de anvisninger, de fik fra mine forældre, så der har aldrig været tale om, at jeg skabte mig eller var hysterisk. Jeg tror, de vidste, at det var dybt alvorligt, siger han. I femte klasse var han stadig angst for, at der skulle ske noget med hans mor, men nu kom også angsten for, at hans far skulle blive dræbt i et flystyrt. Faderen var pilot, og fra han lettede, til han landede på en af de lange ture, havde Jonas ikke et roligt øjeblik. De forsøgte at løse problemet med, at faderen ringede hjem til Jonas, uanset hvor i verden han var, men beroligelsen varede kun kort. Jonas udviklede derfor en bunke ritualer for at sikre sig, at faderen kom hel hjem igen. Skoene skulle stå på en rigtig måde. Lyset blev tændt og slukket. Døren skulle lukkes på en bestemt måde. Ikke en måde, som man kan forklare, men jeg skulle have en bestemt følelse i kroppen for at vide, at det var den rigtige. Jeg måtte for eksempel ikke tænke et negativt ord, mens jeg lukkede døren, for så skulle jeg gøre det om igen, siger Jonas Fryland og fortæller, at han ville blive voldsomt irriteret, hvis han blev afbrudt i sine ritualer. For så skulle han starte helt forfra. Jeg kunne ikke skjule dem for min mor. Hun kunne jo høre, at jeg rumsterede, og jeg så engang, at hun stod og kiggede på mig, før hun brød helt sammen og græd, siger han. Faderen forsøgte også at forklare Jonas om flysikkerhed. Han fortalte om, hvilke fly der var sikre på hvilke måder, og han fortalte om, at man kan lande et fly i tåge, hvis bare der er en sigtbarhed på 100 meter. Men det hjalp ikke. OCD en har det med at bruge de informationer omvendt. Jeg blev pludseligt enormt fokuseret på, hvilke fly han skulle flyve med, og jeg gik ud på landevejen i tåget vejr for at se 100 meter frem, når der kom en bil, så jeg kunne regne ud, om det var farligt at flyve. Min far havde sagt, at man kan lande, hvis blot der er 100 meters sigtbarhed, men OCD en gør, at man hele tiden kommer i tvivl. De gode undertekster I denne periode fra sjette til 10 ende klasse havde Jonas meget svært ved at komme i skole. Ritualerne fik fuldstændigt 20 Magasinet Midt Nr. 11 Forår 2015

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Ingen vidste noget Diagnose som 21årig

Ingen vidste noget Diagnose som 21årig Uopdragen? Når man er blevet skældt ud hele sin barndom, er det ikke opdragelse, men selvtillid, man mangler. Det kan 29årige Jan tale med om. Og nu ved han, at problemerne har en årsag: Jan har fået stillet

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014

Rådgivningscenter aarhus. Aktivitetsplan forår 2014 Rådgivningscenter aarhus Aktivitetsplan forår 2014 1 indhold 3-5 Foredrag/temamøder 6-7 Kurser 8 Motion 9 Uderådgivning 10-11 Faste tilbud Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen Meld dig ind via: www.hjerteforeningen.dk

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Patientens behov kommer først Vi skaber resultater gennem samarbejde Fremtidens sundhedsvæsen i Region Midt Skive Lemvig Holstebro Gødstrup Struer Ringkøbing- Skjern Herning

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser

Psykinfo. Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser Psykinfo Kognitiv adfærdsterapi ved angstlidelser 30-11-10 Nicole K. Rosenberg Chefpsykolog, adj.professor Fire klinikker i psykiatrien i Region Midtjylland behandler angst- og tvangslidelser Klinik for

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere