1.0 INDLEDNING METODE VIDENSKABSTEORI DANSK DETAILHANDEL I PROVINSBYER TEORI ANALYSE...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.0 INDLEDNING... 2 2.0 METODE... 11 3.0 VIDENSKABSTEORI... 19 4.0 DANSK DETAILHANDEL I PROVINSBYER... 21 5.0 TEORI... 22 6.0 ANALYSE..."

Transkript

1

2 Abstract Med projektet ønsker vi at undersøge, hvilke forhold der gør sig gældende i det oplevelsesorienterede samfund. Her er der særligt fokus på, hvordan nutidens forbrug og forbruger karakteriseres og hvordan oplevelsesøkonomi og oplevelsesdesign kan imødekomme de krav og behov, der er opstået. Dette konstitueres i en designproces, der er udmøntet i et prototype oplevelsesdesign i Thinghøj Boghandel på gågaden i Frederikssund. Erfaringer udledt af denne afprøvning er sammenholdt med den viden teori og empiriindsamling har tilvejebragt og er sammenfattet i et inspirationsarrangement for medlemmerne af Frederikssund Erhverv. Denne aften har også bidraget med relevant information, der tages op undervejs i projektet. Der sættes fokus på, hvordan man som forretningsindehaver kan imødekomme de behov, der er opstået med oplevelsessamfundet.

3 Resumé This project aims to investigate the circumstances, which are present in the experience- orientated society. There is an explicit focus on how to characterize temporal consumption and the consuming individual as well. Furthermore on how experience economy and experience design is equipped to accommodate the newly conveyed demands and needs. This is constituted in a design process leading to a prototype of a experience design in Thinghøj Boghandel on Frederikssunds shopping street. Knowledge obtained from this experiment together with theoretically based knowledge and the empirical data is the fundament of and inspirational evening for the members of Frederikssund Erhverv. This Evening has supplied us with relevant information, which will be accounted for during the project. The focus is mainly on how a small business owner can accommodate which the experience society has generated.

4 LITTERATURLISTE 1.0 INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL PROJEKTOPBYGNING Præsentation af case Præsentation og anvendelse af empiri Fremgangsmåde Afgrænsning METODE TEORI U KONCEPTUDVIKLING OBSERVATIONSTEORI DOKUMENTATIONSTEORI INTERVIEWTEKNIK VIDENSKABSTEORI DANSK DETAILHANDEL I PROVINSBYER TEORI OPLEVELSESØKONOMI DEN NUTIDIGE FORBRUGER FORBRUGETS STRUKTUR OPLEVELSESDESIGN ANALYSE DEN NUTIDIGE FORBRUGER OG FORBRUGES KARAKTERISTIKA UDFORDRINGER I OPLEVELSESSAMFUNDET OPLEVELSESDESIGN I PRAKSIS DISKUSSION KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE af 53

5 1.0 INDLEDNING Økonomien i Danmark har været under stor forandring de sidste fem år og hvad der tidligere har været realiteten om danskernes forbrugsvaner, er ikke længere gangbart. De fleste danskere finder stadig plads i budgettet til at mætte maven og få tøj på kroppen, samt at have et fritidsliv. Men med et frit marked, hvor udbuddet ofte er større end efterspørgslen opstår en hård konkurrence mellem forretningerne. Antagelsen er, at forbrugeren i det kontemporære samfund er bevidste om, at forretningen er afhængige af dem og er til for deres velbefindende. Forbrugeren føler sig derfor ikke forpligtet til at benytte en specifik butik, og især e-handel står som stærk konkurrent til forretningerne. Som forretning må man, for at imødekomme dette, strække sig yderligere end blot at have varer på lager og være til rådighed til at sælge dem, da dette ikke er nok for den forbrugsoplevelse, kunden ønsker, at købet skal bidrage med. Et spørgsmål, der sprang ud af denne bevidsthed var, hvilke midler kan man tage i brug for at tiltrække sig forbrugernes opmærksomhed og hvordan kan man fastholde denne, så forbrugerne kommer tilbage? Vi ønskede i gruppen at arbejde med måder, hvorpå handelssituationer i detailhandelen kunne genopfindes og aktiveres, så udbuddet af oplevelser ved forbrug, afspejler kundernes efterspørgsel. Som et forsøg på at leve op til den forventning finder flere gennemtænkte butikskoncepter vej til forbrugerne. I hovedstaden finder Disney Store, Nespressos butikker og Joe and the Juice fodfæste ved deres unikke måde at aktivere kundernes sanser på. I provinsbyerne er historien en helt anden. Her er det vores oplevelse, på baggrund af den empiri vi undervejs har indsamlet, at butiksbilledet i grove træk er præget af forholdsvis nyåbnede shoppingcentre, sat op imod de lokale autentiske handelsdrivende, hvis forretninger lider last af shoppingcentrenes komfort (Jf. afsnit Præsentation og anvendelse af empiri). De lokale handelsdrivende besidder i vores optik, allerede mange kvaliteter, der kan omdannes til oplevelser, da de ofte er autentiske, originale og unikke, men mangler den fremdrift, der skal til for at udvikle og projicere deres kunnen. En by, hvor dette billede er fremtrædende, er Frederikssund. Her åbnede Sillebroen i 2010 med 75 butikker og 800 parkeringspladser. Lange åbningstider tiltrækker kunder, der ønsker komfort uanset vejr og tidsbesparende indkøb, da butikkerne er tæt samlet. Dertil er byens 2 af 53

6 gågade, der tidligere var centrum for detailhandelen, men som siden centrets åbning har været meget udsat. 1.2 PROBLEMFELT Vi beskæftiger os med den forbrugskultur, der er aktuel i det kontemporære samfund, som er skitseret i indledningen. Projektet er et forsøg på at give en håndsrækning til en trængt branche og åbne op for hvilke muligheder, der stadig foreligger for at klare sig i gennem en tid præget af konkurser (Danske Revisorer 2012). Prisbevidste og færre kunder giver store udfordringer for detailhandlen. Der bor i dag færre mennesker i yderområderne og som butik skal man derfor søge at appellere til kunder, der er bosat længere væk end tidligere. Butikken skal derfor tilbyde forbrugeren noget ekstra, som er værd at køre langt for. For at forstå den situation, som detailhandlen er i, er projektets omdrejningspunkt oplevelsesøkonomi og hvilke ændringer i forbrugsvaner det medfører og stiller af krav til branchen. I projektet vil vi derfor undersøge, hvad der er karakteristisk for forbruget i dag og hvem nutidens forbruger er. Vi vil ligeledes beskæftige os med oplevelsesøkonomi og design, og derigennem undersøge og identificere strukturen på oplevelser. Disse to hovedtematikker forenes i arbejdet med vores case, der overordnet er gågaden i Frederikssund med fokus på en af de lokale forretninger, Thinghøj Boghandel. Dette gøres med henblik på at udvikle et oplevelsesdesign til boghandelen på baggrund af principper fra forsker i Kommunikation og Kulturanalyse ved Aalborg Universitet, Christian Jantzen. Oplevelsesdesign vil fungere som et praktisk eksempel på, hvordan udfordringerne i detailhandlen kan imødekommes. Projektet forankres fysisk i et prototype oplevelsesdesign i Thinghøj Boghandel, hvor vores indsamlede viden præsenteres og reaktionerne heraf udledes. Dette gøres for at munde ud i en inspirationsaften for gågadens øvrige butiksindehavere. På aftenen vil principperne videreformidles i en forhåbning om, at oplevelsesdesign kan blive en del af bevidstheden hos butiksejerne i Frederikssund. Følgende leder os ned til projektets problemformulering. 3 af 53

7 1.3 PROBLEMFORMULERING Hvad kendetegner det oplevelsesorienterede forbrug, samt den nutidige forbruger, hvilke udfordringer skaber det for detailhandlen i Frederikssund og hvordan kan disse imødekommes? Det oplevelsesorienterede forbrug dækker over forbruget i detailhandlen i Danmark, som i stigende grad efterspørger oplevelser forbundet med indkøb (jf. afsnit Oplevelsesøkonomi). Med den nutidige forbrug er henvises til den typiske forbruger i det kontemporære samfund (jf. afsnit Den nutidige forbruger). Udfordringer, skal læses som de opgaver og forhold, der kommer af at være butiksejer af en forretning i et oplevelsessamfund (jf. afsnit Oplevelsesøkonomi) og hvad det kræver af initiativer fra ejerne. 1.4 ARBEJDSSPØRGSMÅL Hensigten med dette afsnit er at redegøre for projektets arbejdsspørgsmål, forklare deres struktur og hvordan de tjener til at svare på problemformuleringen. Analysen deles op i tre dele. I hver analysedel besvares et arbejdsspørgsmål. Arbejdsspørgsmålene er formet ud fra problemformuleringen og består af dele af den. Alle delanalyser afsluttes med en opsummering, som hjælper med at holde fokus. På baggrund af disse overvejelser er vi kommet frem til følgende tre arbejdsspørgsmål: 1: Hvad er karakteristisk for det oplevelsesorienterede forbrug og den nutidige forbruger? 2: Hvilke udfordringer skaber det oplevelsesorienterede forbrug for detailhandlen i Frederikssund? 3: Hvordan kan oplevelsesdesign være med til at imødekomme udfordringer i Oplevelsessamfundet og hvordan kan det udformes i praksis i Thinghøj Boghandel? 4 af 53

8 Arbejdsspørgsmål 1 beskæftiger sig med det første led i problemformuleringen omhandlende, hvad der kendetegner det oplevelsesorienterede forbrug og nutidens forbruger. Analysen er baseret på Christian Jantzens teori om oplevelsesdesign og oplevelsesøkonomi (jf. afsnit Oplevelsesøkonomi, Oplevelsesdesign). Et interview med Peter Thinghøj anvendes ligeledes som empiri til at give et billede af forbrugeren og hvad det stiller af krav til butiksindehavere. Besvarelse af arbejdsspørgsmål 2 har til formål at tilvejebringe svar på, hvilke udfordringer det oplevelsesorienterede forbrug skaber for detailhandlen i Frederikssund. Analysen baseres på interview af André Wilhelmsen, boghandler Peter Thinghøj, samt observationer fra gågaden. Målet med Arbejdsspørgsmål 3 er at vise et eksempel på en måde at imødekomme de krav, der stilles i oplevelsessamfundet. Det tjener til besvarelse af den tredje del af problemformuleringen. Teori om oplevelsesdesign anvendes i Thinghøj Boghandel og munder ud i et konkret forslag til et oplevelsesdesign. Målet er at designet kan imødekomme behov fra den nutidige forbruger. 1.5 PROJEKTOPBYGNING PRÆSENTATION AF CASE Da der for så vidt forekommer to udførte events indenfor denne projektramme, er det også nærliggende at konkretisere valget af case i to niveauer. Overordnet er det butiksindehaverne i gågaden, vi ønsker at påvirke med projektet og derfor er inspirationsaftenen tiltænkt dem. Af praktiske årsager er der konkret tale om de butikker i gågaden, der er medlem af Frederikssund Erhverv, da det er denne organisation, der har indvilliget i at sponsorere arrangementet og derfor er det for deres medlemmer. En af de forretninger, der er medlem af Frederikssund Erhverv, er Thinghøj Boghandel på Jernbanegade 27, der ejes af Peter Thinghøj Christiansen og Karin Christiansen. Denne forretning har været scenen for vores prototype af oplevelsesdesignet, der er blevet afviklet og ejerne har derfor været en vigtig samarbejdspartner projektfasen igennem. 5 af 53

9 Valget faldt på netop denne forretning af flere årsager. Først og fremmest var butiksindehaverne villige til at lade os ændre ved deres etablerede forretningskoncept, hvilket har haft stor betydning for opsætning af designet. Derudover vurderede vi, at Peter Thinghøj Christiansen ville være en god talsmand for projektet, da han har været forretningsdrivende i lokalområdet gennem mange år og er både meget aktiv og engageret i sit lokalmiljø og i sin branche (Bilag 1). Han har således en stor berøringsflade ikke mindst i bylivet, men også i detailhandlen i kraft af hans forretning PRÆSENTATION OG ANVENDELSE AF EMPIRI I opgaven er der foretaget forskellige undersøgelser, interviews, observationer og fotodokumentation, som i det følgende vil blive gennemgået for at give en forståelse af koncept og proces. OBSERVATIONER OG BESØG I FREDERIKSSUND 'Inden vores udvikling af konceptet blev der, som det første, foretaget observationer i Frederikssund bymidte med fokus på butikscentret Sillebroen og den nærliggende gågade. Dette forekom, som de første observationer for blandt andet at opleve de forskelle, der er at finde mellem Sillebroen og gågaden, samt fungere som baggrund for senere konceptudvikling. De næste observationer foregik i fem butikker med beliggenhed i gågaden Thinghøj Boghandel, Benthes Butik, Din Tøjmand - Morten, Galleri Bon Goût og Torben Hansen Sport. Formålet med disse observationer var, som ved de første observationer, at de skulle fungere som baggrund for senere udvikling af konceptet. Samspillet mellem kunde og forhandler og kundens ageren indenfor butikkens rammer stod som det primære fokus under observationerne. Det gav informationer og ideer til den senere konceptudvikling. Derudover blev der ført samtaler med butiksindehavere, hvilket gav indblik i deres frustrationer og udfordringer i forhold til salg og samarbejde med nærliggende butikker. Observationerne blev foretaget i uge 42 (efterårsferien), og er derfor ikke fuldstændig repræsentativt, da kunde segmentet uundgåeligt er anderledes i ferieperioder. Vi valgte at observerer hovedsageligt om formiddagen, da tidligere erfaringer påpegede, at dette var det travleste tidspunkt, når skolerne holder ferie. I sammenhæng med nævnte observationer blev disse fulgt op af en samtale med Peter Bo Andersen, der er direktør hos Frederikssund Erhverv og konsulent Patrick Zaubitz. Denne samtale gav yderligere indblik i de problematiske samarbejdsforhold, der finder sted blandt butikkerne i gågaden, hvilket bidrog med en forståelse af forhold i byen. 6 af 53

10 Organisationen har et stort overblik over handlen i Frederikssund. Derudover blev der skabt en kontakt med Frederikssund Erhverv og disse stod som samarbejdspartner i inspirationsmødet, som vil blive uddybet senere. INTERVIEW MED ANDRÉ WILHELMSEN Yderligere foretog vi en interviewsamtale med André Wilhelmsen, som er bestyrelsesformand for Frederikssund Erhverv. Intentionen med interviewet var at få en uddybet forståelse af Frederikssunds detailhandel og derudover har det været anvendeligt til at fremhæve analysepointer (Bilag 2). OPLEVELSESDESIGN I THINGHØJ BOGHANDEL Det ovenstående interview og observationer står i hovedtræk som vores grundlæggende empiri inden udviklingen af konceptet. Ved hjælp af forskellige redskaber indenfor konceptudvikling lavede vi prototypen til Thinghøj Boghandel. Konceptet bestod af et todelt arrangement i forreste del af butikken. Til venstre for indgangspartiet indrettede vi et hjørne, der skulle indbyde til afslapning og et pusterum i en travl hverdag. Dette blev udført ved at skabe en hjemlig stue med blandt andet sofa, lænestole, pejs og gardiner i butiksvinduet. Rummet kunne ses fra butiksvinduet og var afgrænset af møbler og derudover et orange blidt lys, der stod som kontrast til resten af butikkens skarpe hvide lys. Til højre for indgangspartiet var anden del af konceptet opsat. Ideen med dette var et børnehjørne, der skulle fungere som en form for eventyrverden. Dette blev primært skabt med overdimensionerede blomster, som også blev opsat udenfor butikken for at tiltrække folk ind fra gaden. Derudover udnyttede vi en del af butikkens eget varesortiment, som for eksempel legetøjs-dinosaurer i eventyrs-universet og hjørnet var afgrænset i et blåt lys, samt der blev afspillet lydbog fra H.C. Andersens eventyr. Under afviklingen af dette koncept foretog vi både observationer og udførte fotodokumentation for at afgøre, hvilken virkning konceptet havde på kunden og for at kunne gengive konceptet realistisk. INTERVIEW MED BUTIKSINDEHAVER AF THINGHØJ BOGHANDEN Efter konceptet blev der foretaget et interview med Peter Thinghøj Christiansen for at få hans version og oplevelse af konceptet, samt hans forståelse af, hvordan dette blev modtaget af hans kunder (Bilag 1). Det er også for at skabe en forståelse for hans relation til oplevelsesdesign som begreb og i relation til hans butik. I anden analysedel behandler vi, hvilke udfordringer oplevelsessamfundet skaber for detailhandlen i Frederikssund. I afsnittet 7 af 53

11 anvendes interviewet til at skabe klarhed over, hvordan Thinghøj Boghandel har taget imod udfordringen. INSPIRATIONSARRANGEMENT I SILLEBROEN Som en form for afsluttende og afrundende del af projektet blev et inspirationsmøde planlagt og eksekveret. Her var relevante personer inviteret, der havde det tilfælles, at de er medlemmer af erhvervsforeningen, Frederikssund Erhverv. Det indbefattede således udvalgte repræsentanter fra foreningen, butiksindehavere fra gågaden og centerdirektøren fra Sillebroen. Med dette møde var intentionen at udvide konteksten fra at omhandle en enkelt forretning til også at gavne det øvrige erhvervsliv. Udover dette blev der skabt en kontakt til de øvrige butikker, hvoraf samtaler med disse gav indblik i deres frustrationer og især forholdet om samarbejde mellem butikker, står som et centralt emne. Ved mødets begyndelse modtog de inviterede et navneskilt i A5 størrelse. Dette navneskilt bestod af forside med spørgsmål, der skulle besvares inden mødets begyndelse og en bagside med spørgsmål, der skulle besvares ved afslutningen af mødet. Det bidrog til at de forholdt sig til oplevelsesøkonomi og involverede sig personligt i arrangementet. Det skulle få dem til at reflektere over, hvad de kunne viderebringe til deres egen butik. Til mødet havde vi indbudt Søren Würtz, som er chefkonsulent i Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi 1. Søren Würtz har i kraft af sit arbejde, beskæftiget sig med oplevelsesøkonomi, og kunne derfor bidrage med ekstra viden. Han fremlagde ti pointer til implementering af oplevelsesøkonomi, som vi kort vil opridse: - Tilgængelighed - Med dette menes den fysiske tilgængelighed til butikken, og at det føles behageligt at være i butikken. - Historik og tradition - Disse to kan være potentielle ressourcer, til at udvikle et oplevelsesdesign omkring. - Sortimentmix - Man kan som butik og virksomhed have et sortiment, der dækker over et større antal varekategorier. - Atmosfære og socialt miljø - Når kunden kommer ind i butikken, er det vigtigt, at denne føler sig godt tilpas. Derfor er det væsentligt, at der ligger overvejelser bag, 1 Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi blev stiftet i 2008, og er en selvejende institution, som blev stiftet af Kulturministeriet, og Erhvervs- og Vækstministeriet. Formålet med CKO er: Dels at udbrede kendskab til, hvordan erhvervslivet kan skabe øget vækst og innovation gennem oplevelsesbaseret forretningsudvikling, dels styrke kreative aktørers forretningsforståelse gennem strategiske samarbejder med det øvrige erhvervsliv (CKO 2008). 8 af 53

12 hvordan indretning, lys, lyd og dufte er tilrettelagt. Der skal ligeledes være gjort sig tanker om, hvordan medarbejderne tager imod gæster. - Design og eksponering - Indretningen og sortimentet skal indeholde forskellighed, men samtidig have en tematiseret balance. - Associationer - Kunderne skal kunne opleve helheder. Så at man ikke kun oplever at kunne købe tøj, men at man i samme øjemed, kan blive viderestillet til den nærmeste skohandler, hvor der kan købes matchende sko. - Events - Det er vigtigt, at der er begivenheder i og omkring butikken. - Produktets kvalitet - Der skal være faglig kvalitet i produkterne, samt en fortælling. - Prisniveau - Lige meget hvad, så er prisen en del af oplevelsen. - Personlig service - Det må altid være mødet med kunden, der er i centrum. Udover dette var Søren Würtz af den overbevisning at systematik, i forhold til udvikling af oplevelsesdesign hos mindre butikker var centralt. Det var nødvendigt at opstille en form for systematik, for at kunne skelne mellem gode og dårlige erfaringer på oplevelsesdesign FREMGANGSMÅDE I følgende afsnit præsenteres måden, hvorpå hele projektet er struktureret og hvordan opgaven skal læses. Det vil give læseren et overblik og god forståelse for projektet. På baggrund af den valgte case, som beskrevet ovenfor, er der indsamlet empirisk materiale gennem de fremgangsmetoder, der skitseres i det efterfølgende afsnit om metode. Det empiriske grundlag for opgaven er udarbejdet på baggrund af observationer, interview og dokumentation, der er foretaget før, under og efter prototypen, samt forud for og under inspirationsaftenen. Der er som bilag vedlagt feltdagbøger fra de indledende observationer, interviews i form af MP3-filer og billeddokumentation fra begge events. Disse tre elementer udgør tilsammen det empiriske fundament for den analyse, der forekommer senere i opgaven. Et andet bærende element er teori-rammen. Denne baseres hovedsageligt på teori om oplevelsesdesign af Christian Jantzen med særligt fokus på, hvad der er karakteristisk for nutidens forbrug og hvordan oplevelsesdesign kan imødekomme de udfordringer, detailhandlen står overfor. Ydermere karakteriseres det, hvordan det oplevelsesorienterede paradigme adskiller sig fra den traditionelle forståelse for forbrug med henblik på at udlede konkrete principper, der kan indgå i en skabende proces. 9 af 53

13 Disse to elementer, henholdsvis det empiriske og det teoretiske, sammenholdt med det metodiske greb vi har anlagt, sættes alle i spil i analysen. Denne har vi valgt at inddele i tre delelementer, hvis indhold determineres af de arbejdsspørgsmål, der er præsenteret tidligere i dette afsnit. Første del beskæftiger sig med den del af det analytiske aspekt, der omhandler nutidens forbrug og nutidens forbruger. Anden del er dedikeret til, hvilke udfordringer det oplevelsesorienterede forbrug kan skabe for detailhandlen. Afslutningsvis beskæftiger vi os i analysedel tre med, hvordan oplevelsesdesign kan imødekomme oplevelsessamfundets udfordringer og hvordan et sådant kan udføres i praksis. I diskussionen sammenholder vi empiri og teori og trækker udvalgte fænomener ud til diskussion. Vi beskæftiger os med forslag til forbedring, downloading og det moralske aspekt ved relationen mellem forbruger og butiksejer i oplevelsesøkonomi. Efter at have svaret på arbejdsspørgsmålene i analysen, foreligger et svar på problemformuleringen i konklusionen, som leder hen til en perspektivering og en kritisk refleksion af eget arbejde AFGRÆNSNING Et projekt som dette beskæftiger sig med et samfundsparadigme, hvori mange parametre har betydning for, hvad der er sket tidligere og hvordan udviklingen kommer til at foregå. Vi har valgt at fokusere på, hvordan detailhandlens tilstand er ved projektets start og vil ikke gå i dybden med det utal af forhold, der gennem tiden har haft effekt på dette. Man kan eksempelvis inddrage den stadig igangværende finanskrise, men det er et aspekt, vi kun berører i form af bevidsthed om dennes effekt og ikke en uddybet analyse af, hvordan den har indflydelse. Vi vil gennemgå de samfundsændringer, der har bevirket disse forhold for individet, men dette vil kun være med fokus på at understøtte pointerne og altså ikke en fuldstændig kronologisk gennemgang. På samme måde har vi valgt at fokusere på en teoretisk forbrugermentalitet, som er et bevidsthedslag, der er påvirket af mange, både eksterne og interne faktorer omkring individet. Her har vi igen valgt udelukkende at fokusere på de anliggender, der påvirker individets købelyst og oplevelsestrang og derfor ikke en fuldstændig dybdegående gennemgang af menneskets psykiske strukturer og hvad disse afstedkommer af. 10 af 53

14 Det er et bevidst valg fra projektgruppens side, at den forbruger vi arbejder med, er teoretisk funderet. Dette er gjort, da det er fundet fordelagtigt at basere arbejdet på en universel forbrugerbevidsthed med afsæt i teorien, hvor de konklusioner vi kommer frem til, skal kunne overføres til andre byer og brancher. Vi er naturligvis også kritiske overfor dette valg, da man med kvantitative og kvalitative undersøgelser af faktiske kunder havde fået et mere stedspecifikt billede af en konkret forbruger, der kunne have målrettet arbejdet med Frederikssund gågade. Dog har vi supplerende forklaret den nutidige forbruger ud fra Peter Thinghøjs subjektive forståelse af denne på baggrund af hans praktiske erfaringer. Dette projekt indgår ikke i en kritisk debat af, hvorvidt oplevelsesøkonomi og design er effektive markedsføringsstrategier. Vi antager på baggrund af den opgivne litteratur, at dette er valideret på forhånd. Vi vil ikke undersøge den økonomiske effekt, oplevelsesdesign har på detailhandelen i Frederikssund. Vi ønsker at opbygge en bevidsthed om mulighederne ved oplevelsesdesign hos butiksindehaverne, så de kan øge omsætningen ved brug af disse initiativer, da vi med afsæt i og belæg fra teorien antager, at oplevelsesdesign gør en forskel for detailhandlen. Afslutningsvis er det essentielt at bemærke, at gågaden i Frederikssund er omdrejningspunktet for det empiriske materiale. Vi har dermed afgrænset os fra den øvrige detailhandel i Frederikssunds bymidte og i de øvrige byer, der tilsammen udgør kommunen. 2.0 METODE Vi vil i det kommende afsnit redegøre for, hvilken teori vi har brugt, som afsæt for indsamling af empiri, strukturering af vores proces og udvikling af vores prototype. Vi vil først beskæftige os med Teori U, hvilken vi har anvendt til at strukturere vores proces. Denne teori fungerede som redskab til at tilrettelægge et forløb, der muliggjorde en åben indstilling til omverdenen. Efter dette vil vi kort redegøre for vores konceptudvikling, og komme nærmere ind på, hvilke teorier og øvelser der er brugt, til at udvikle prototypen til Thinghøjs Boghandel. Afslutningsvis vil vi beskæftige os med, hvordan vi observerede i Thinghøjs Boghandel, og hvilket teoretisk afsæt vi anvendte for at kunne foretage de interviews, vi har lavet med André Wilhelmsen og Peter Thinghøj. 2.1 TEORI U Teori U kan både forklares som en model, der arbejder med processerne indenfor blandt andet udviklingen af en idé, men også som en måde, hvorpå det enkelte menneske kan få en vejledning i, hvordan det er muligt at tilegne sig en åben indstilling til omverdenen 11 af 53

15 (Hildebrandt m.fl. 2012: 18). Carl Otto Scharmer, lektor ved MIT, står bag udarbejdelsen af teorien og udkom i 2007 med bogen Teori U, der omhandler ledelse og forandringsprocesser (ibid.: 10). Hildebrandt m.fl. forklarer Teori U på følgende måde: Teori U giver bud på, hvordan forandring og nytænkning hos individer såvel som organisationer kan opstå ved at sammenkoble sociale processer med menneskets indre og ydre i en syntese af fortid og fremtid (ibid.: 11). Ifølge Scharmer er det et faktum, at når mennesker forholder sig til sig selv og hinanden, da forstås muligheder og problemer på baggrund af tidligere erfaringer. Han mener, at dette giver en begrænsning hos mennesket, når der skal nytænkes og derfor skal der tages udgangspunkt i fremtidige muligheder i stedet for fortidige erfaringer (ibid..). For at der kan tages udgangspunkt i fremtidige muligheder ved nytænkning, sætter Scharmer fokus på, hvordan der skal gøres opmærksom på den blinde plet i erkendelsen og en vigtig pointe er: ( ) vi skal blive bevidste om, at selve måden, vi er opmærksomme på, har afgørende betydning for, hvad vi kan erkende (ibid.: 13). Den blinde plet forklares som en måde, hvorpå: vi forsøger at forstå, hvad nogen har skabt, og hvordan de har skabt det, men oftest er blinde for selve skabelsens kilde (ibid.: 14). Med Teori U forsøger Scharmer at synliggøre det, som den blinde plet i erkendelsen skjuler for os og dette er muligt ved en åben opfattelse og tilgang til verden (ibid.: 17). Han argumenterer for, at læring ikke nødvendigvis behøver at tage udgangspunkt i tidligere erfaringer, da der så forekommer en risiko for, at samme fejl vil gentage sig og vi bliver blændet i vores tænkning i forhold til disse tidligere erfaringer. I stedet må der tages udgangspunkt i vores indre medfødte forsker og den åbne tilgang til verden, der opleves i barndommen. Teori U er et redskab til denne åbne tilgang til verden og Scharmer beskriver følgende tre åbninger, der kan fungere som respons på lukkethed: det åbne sind, det åbne hjerte og den åbne vilje (ibid.: 16). Grundlæggende omhandler det åbne sind om at: nulstille de menneskelige mekanismer, der farver vores oplevelser (ibid.: 17). Ved at åbne sindet skal fortiden og tidligere erfaringer glemmes sådan, at der ikke er en påvirkning fra fordomme og tidligere erfaringer, som kan have en påvirkning på resultatet (ibid.). At åbne hjertet handler om at: sanse den helhed, der omgiver os, uden rationelt at analysere hver enkelt del for sig (ibid.: 18). At åbne viljen er en proces, der er nødvendig for at opnå skabende nærvær også kaldet presencing. Skabende nærvær er et af de bærende elementer i Scharmers Teori U og kan forklares som: en særlig 12 af 53

16 form for nærværende opmærksomhed over for at sanse øjeblikke og fremtidens muligheder, som de viser sig, når vi ikke forlader os på logisk-rationel tænkning (ibid.). Teori U består i sin struktur som bogstavet U og i dette gennemgås der syv forskellige trin: downloade, se, sanse, skabende nærvær, udkrystallisere, skabe prototyper og til sidst performe (ibid.: 21). I vores projektproces er der taget udgangspunkt i Teori U s struktur i udarbejdelse af idéer. En naturlig egenskab mennesket besidder er, hvad Scharmer betegner som, downloading. At downloade betyder: ( ) at være ubevidst forudindtaget om, hvordan verden hænger sammen. Det er den form for tænkning, vi bedriver, når vi ikke tænker over, hvordan vi tænker (ibid.: 26). Når mennesket downloader, er det en mekanisme, der udspiller sig, hvor vi samler på erfaringer og derved kan overføre disse erfaringer på lignende situationer for at spare energi. En udfordring, der opstod under vores projekt, har været at nulstille denne downloading. Det har vist sig at være tilfældet i de indledende faser af projektarbejdet. Vi startede et samarbejde med iværksætter Lene Vedbæk om et udviklingsprojekt for detailhandlen i en mindre by i Østjylland, Hammel. Samarbejdet ophørte grundet kommunikationsproblemer indbyrdes mellem Hammel Erhvervsnetværk og Lene Vedbæk, hvilket førte til at projektet stoppede. Det har været væsentligt for os ikke at tage problemstillingerne fra projektet i Hammel med ind i projektet i Frederikssund og derved downloade. En udfordring lå derfor i at udvikle vores egne ideer uden at være bundet af de oprindelige ideer og fordomme. I Teori U vil der under trinene se, sanse og skabende nærvær være mulighed for at opnå den åbne tilgang til verden og skubbe downloading til side. Teori U kan forstås opdelt i venstre og højre side, hvor venstre side arbejder med at nulstille vores fordomme og opnå en åben tilgang til omverdenen. Den højre side omhandler handling og hvordan det indre arbejde bliver forbundet med den ydre virkelighed (ibid.: 57). I vores projektproces, startede vi processen ud fra punktet at se. I projektfasen formuleredes problemformuleringen: Hvad kendetegner det oplevelsesorienterede forbrug samt den nutidige forbruger, hvilke udfordringer skaber det for detailhandlen i Frederikssund og hvordan kan disse imødekommes? Intentionen var vores fælles interesse i at skrive et projekt, der gik ud over Roskilde Universitets rammer og vil kunne gøre en forskel for aktører i samfundet. Vi formulerede altså en problemstilling og havde en fælles intention, der satte rammerne for projektet. Derefter blev dette sat i kontekst, hvilket forstås som at målrette spørgsmål og 13 af 53

17 intentioner (ibid.: 37). For at gå ind i den væsentlige kontekst i forhold til vores projekt, da undersøgte vi hver især information om alle aspekter af Frederikssund, som historie, kulturliv, transportmuligheder, institutioner og kommunen mm. Disse tiltag var de indledende tiltag til at opnå en åben tilgang i forhold til vores projekt. I tredje fase under Teori U ligger sansningen, der har som mål at: nulstille den analyserende, logisk rationelle tænkning og dermed give plads til en anden type erkendelse, nemlig erkendelsen af processerne bag de ting, vi skaber (ibid.: 42). I denne fase gennemgås fire hovedprincipper: at oplade sansebeholderen, at fordybe sig totalt, at omdirigere opmærksomheden og at åbne sit hjerte (ibid.: 45). For at opnå denne tilstand gennemgik vi forskellige øvelser delt i flere omgange. I første omgang gennemgik vi øvelsen Jeg gik en tur i Afrika. Øvelsen handler om, at man sammen to og to forestiller sig, at man er på safari i Afrika og hvad man ser på denne tur, skal man fortælle om med stor overbevisning til sin partner. Dette foregår i det rum, der er til rådighed og som eksempel kan en lille stueplante forvandles til en kæmpe busk, hvoraf der bag den, står en kæmpe løve. Dette kan ses som en måde, der træner evnen til at sanse, da man konstant blev nødt til at forholde sig til hinanden, og opildnet til at sanse ydre forhold og omdanne disse til imaginære forestillinger. I anden omgang gennemgik vi en øvelse, hvor vi med lukkede øjne blev ledt gennem en form for rejse af vores vejleder, der fortalte, hvad vi skulle forestille os. Denne øvelse mundede ud i, at vi skulle overføre øvelsen på Thinghøj Boghandel, lukke øjnene og derved se, hvad prototypen i butikken skulle indeholde. Denne sansning leder til det vigtigste element i Teori U, den fjerde fase - skabende nærvær. Skabende nærvær forklares som: ( ) at blive ét med fremtiden i den forstand, at vi sanser det, der kommer os i møde, men som endnu ikke er helt kommet frem (ibid.: 50). Under denne proces har vi gennem bevidsthed om downloading, tidligere sanseøvelser og målsætninger skabt en tilstand, hvor vi er åbne og i stand til at udvikle idéer med forsøg på at dæmpe forhindringer i form af tidligere erfaringer. Under denne proces udviklede vi vores idéer ved at sidde sammen, skrive alt hvad der faldt os ind ned på post-its, samtidig med at vi ikke var kritiske overfor hinandens forslag, uanset hvor urealistiske de var. Derefter skulle disse idéer sammenkobles med de virkelige forhold for at bringe ideerne ned, hvor de faktisk kan udføres i praksis og dermed bringe os videre til femte fase af Teori U i udkrystalliseringen: At udkrystallisere består i at sætte ord på, hvad vi ønsker at skabe. Vi giver det konkret, kreativ og sproglig form (ibid.: 58). Vi følger vores og intention og problemformuleringen og gennem dette fokus samt processerne indenfor faserne at se, at sanse og det skabende nærvær er det muligt at nedskrive vores idé. 14 af 53

18 I den sjette fase taler Scharmer om at skabe prototyper, hvilket består af at afprøve den udkrystalliserede intention (ibid.: 65). Vores idé, der udmundede i et forsøg af et oplevelsesdesign koncept i Thinghøj Boghandel fungerede som en prototype. Som det udspecificeres af Hildebrandt og som også er hensigten med vores prototype, drejer den sig om: at skabe en forsimplet, stiliseret version af intentionen, som indeholder de væsentligste elementer, men som også hurtigt kan tilpasses forslag og forbedringer (ibid.). Denne prototype står som baggrund for videre diskussion med relevante personer fra Frederikssund Erhverv og enkelte butikker særligt under den afholdte inspirationsaften. Som det sidste punkt i Scharmers Teori U, tales der om at performe. Dette er det helt endelige produkt efter afprøvning og forbedring af prototype (ibid.: 70). Denne fase er ikke blevet udarbejdet i projektet, men ligeledes under inspirationsaftenen den 4. december 2013 var intentionen, at vores prototype og budskab vil blive taget godt imod af butikkerne i Frederikssunds gågade og dermed bane vej for at flere butikker vil lade sig inspirere af vores arbejde og benytte elementer fra oplevelsesøkonomien i egne butikskoncepter. 2.2 KONCEPTUDVIKLING Som det kan læses i afsnittet Teori U, har vi været gennem en konceptudvikling, som har mundet ud i en prototype til et oplevelsesdesign i Thinghøj Boghandel i Frederikssund. Dette afsnit bidrager med en uddybning af den konceptudviklingsfase, som vi har gennemgået, som et led i Teori U. Måden, hvorpå vi udviklede vores koncept, er kommet til på baggrund af Teori U og Tim Browns artikel Design Thinking. Det interessante ved denne artikel er, at Tim Brown, der er leder af IDEO, gør op med forestillingen om designeren eller den kreative udvikler, som værende et enkeltstående geni. Ifølge ham er det muligt for alle med de rette rammer og betingelser at få innovative ideer. Brown karakteriserer design, som bestående at de følgende fem punkter (Brown 2008: 3) Empathy som omhandler måden, hvorpå man ser verden på. Det centrale her er, at kunne sætte sig i andres sted, og kunne observere verden og se ting, som andre ikke ser. Integrative thinking dækker over at kunne se nye løsninger i forhold til problemer. Optimism kan virke banalt, men dette er dog et bærende element i et design, for at motivere til en god proces. Det er den optimistiske tro på, at der altid er en bedre løsning end den nuværende. 15 af 53

19 Experimentalism dækker over princippet i, at det er vigtigt at eksperimentere og finde nye og drastiske designs for at kunne løse et problem. Collaboration består af, at grupper og gerne tværfagligt sammensat, kan bidrage med forskellige former for viden. Med afsæt i disse punkter for kreativ tænkning er det muligt at planlægge aktiviteter for udviklingen af prototypen i Thinghøj Boghandel. Aktiviteterne, som vi brugte, er taget ud fra den Kreative platform (Hansen & Byrge 2010) og innovationsguiden.dk (Mind-lap 2013). Processen startede med to energizers for at gå ind i et bestemt mindset og skabe energi til at udvikle idéer. Med disse to energizers fik vi ændret vores mindset til at frembringe umiddelbare ideer og tanker og ikke komplette koncepter. Derefter gik vi igang med brainstorming over, hvilket oplevelsesdesign der kunne udvikles. Inden dette, havde vi en kort snak omkring målet for brainstormingen, så der var enighed om dette i projektgruppen. Derefter startede en brainstorming på 10 minutter, en fremlæggelse af idéer for hinanden og en kategorisering af idéerne. Vi valgte hver især de idéer ud, som vi så mest potentiale i, for derefter at videreudvikle dem. Dette gentog vi indtil, at vi havde 10 idéer tilbage. Derefter blev den sidste idé udvalgt efter afstemning, og vi gik i gang med at udvikle konceptet i fællesskab. Under hele processen prøvede vi at tænke så kreative tanker som muligt, da disse ofte kan være med til at inspirere til nytænkning og innovative ideer (Brown 2008: 3). 2.3 OBSERVATIONSTEORI For at klargøre hvilke elementer, der var væsentlige at fremhæve og videreudvikle i et oplevelsesdesign i en butik i Frederikssund, brugte vi deltagende observation, som metodisk tilgang. For at tilvejebringe svar på, hvordan prototypen forløb og hvad resultaterne blev på prototypen, brugte vi deltagende observation. Vi brugte ligeledes metoden til at skabe et empirisk overblik over de forhold, der er gældende i et udvalg af butikker i Frederikssunds gågade. Det er en metode, hvor forskeren aktivt lærer sit genstandsfelt at kende ved at opholde sig på stedet (Warming 2010: 314). Det kan gøres på mange forskellige måder og det er erkendelsesopgaven for dette projekt, der bestemmer, hvilken type af deltagende observation, der er relevant at bruge som metode. Målet med prototypen i boghandlen var dels at opfordre til en anden form for brug af området. Målet var, at kunderne skulle tage ejerskab over oplevelsesdesignet og bruge området, som det faldt dem ind. Butiksindehaverne indgik også indirekte i designet, da de skulle bruge designet, som et afsæt for en dialog og et godt sted at foretage vejledning til køb. Målet med observationerne var 16 af 53

20 således at observere modtagelsen af designet og at se om det levede op til intentionen. Vi foretog få uformelle interviews under forløbet med kunder og butiksindehaverne, hvorefter vi trak os tilbage for at lave observationer om interaktionerne i rummet i relation til designet. Vi var derfor ikke direkte deltagere, men heller ikke kun observatører. Ifølge en model over de fire idealtypiske roller, kan vi derfor karakteriseres som værende deltager som observatør (ibid.: 316). Målet med observationerne var ikke skjulte, da butiksejerne gik i dialog med kunderne om, hvorfor oplevelsesdesignet var sat op og med hvilke formål vi observerede. Professor Michael Quinn Patton, opstiller en række dimensioner, der kan tages højde for i forbindelse med observationer. Graden af åbenhed med målet for observationerne er en af dem (ibid.). En anden dimension er varighed og fokusering. Observationerne var relativt fokuserede og selektive, da intentionen med observationerne var fastlagte. For at opnå det bedste resultat indskrev vi os selv i konteksten ved at have fokus på indlevelse i miljøet i butikken. Ved at skrive tykke beskrivelser om interaktionen med designet, var målet at skabe et så udførligt billede af situationen som muligt (ibid.: 320). Det er dog ikke muligt, af naturlige årsager, at nedskrive en fuldstændig komplet beskrivelse af, hvad der er foregået. Men ikke desto mindre er det anstrengelserne værd at få mange detaljer med i observationen. Det er ikke kun kunderne og butiksindehaverne, der skal observeres, men vi har også skrevet noter om vores egen deltagerrolle og position i situationen som observatør. Det er en fænomenologisk tilgang til metoden med de tykke beskrivelser, der muliggør mangfoldige fortolkninger (ibid.: 321). 2.4 DOKUMENTATIONSTEORI I vores udarbejdelse af konceptet i Thinghøj Boghandel gjorde vi undervejs brug af dokumentation for at have konkrete midler at arbejde ud fra ved senere analyse. Fotografiet er blevet brugt som metode til at dokumentere konceptet. Med udgangspunkt i lektor Jonas Larsen og adjunkt Jane Widtfeldt Megeds etnografiske perspektiv, da skal der, hvis der tages udgangspunkt i en refleksiv optik, være fokus på tanken om fotografen, som værende medskabende til fotografiets endelige resultat. Fotografiet er, ifølge denne forståelse, ikke en neutral gengivelse af virkeligheden, men fotografens køn, kultur, alder mm. påvirker resultatet og som Larsen og Megeds udspecificerer det: I denne optik dokumenterer fotografier ikke kun det afbildede objekt, men i lige så høj grad fotografens kulturspecifikke 17 af 53

21 måde at se på (Larsen og Meged 2012: 306). Denne tilgang til fotografiet som dokumentation har været i vores bevidsthed under dokumentationen og har været forsøgt undgået, da vi har ønsket en neutral gengivelse af virkeligheden. Larsen og Meged sætter yderligere fokus på, hvordan kameraet kan bruges som et supplement til de skrevne visuelle noter: ( ) de fastfryser (ens blik på) begivenheden, og man kan derved gense den, så ofte man lyster også med folk, der ikke var til stede i felten. Kameraet kan derudover bruges til at opdage nye aspekter, detaljer eller mønstre, når man (sammen med andre) nærstuderer sine fotografier eller film (ibid.: 310). Det er med denne måde, fotografiet som dokumentation bliver anvendt i opgaven, da fotografierne hovedsageligt bruges som redskab til at genopfriske hukommelse i senere analyse og for at give læseren en så nuanceret forståelse af konceptet som muligt. Afsluttende kan vores dokumentationsform yderligere argumenteres for at være et forsøg på at anvende den realistiske fortælling. Van Maanen via Larsen og Meged taler om tre forskellige etnografiske fortællingstyper og skrivestile: Den realistiske fortælling, den bekendende fortælling og den impressionistiske fortælling (ibid.: 311). Larsen og Meged overfører disse skrivestile til fotografiet og forklarer hvordan den realistiske fortælling indenfor fotografiet kan forstås som en måde, hvorpå virkeligheden indfanges realistisk uden en afgørende indblanding fra fotografen. De forklarer, hvordan fotografiet kan forstås som: uproblematiske gengivelser af en ydre virkelighed (ibid.). Det er altså denne realistiske fortælling, der er forsøgt at tage udgangspunkt i under dokumentationen af konceptet. 2.5 INTERVIEWTEKNIK Som en del af de metodiske overvejelser forbundet med projektet, har vi valgt at foretage det, som professorer Steinar Kvale og Svend Brinkman kalder det semistrukturerede livsverdensinterview (Kvale & Brinkmann 2009: 45). Den metode virker bedst egnet som metode til empiriindsamling med henblik på at svare på projektets problemstillinger. Interviewet med boghandler Peter Thinghøj og formanden for Frederikssund Erhverv André Wilhelmsen er formet til at være en hverdagssamtale. Det er de rene fortællinger fra det 18 af 53

22 levede liv, der er det centrale og derfor er spørgsmålene i interviewene også formet derefter (ibid.). Det er forsøgt at udelade menings- eller holdningsspørgsmål i samtalerne, da det kan være forstyrrende for udfaldet. Det er vigtigt at spørgsmålene er åbne, da det styrker validiteten (ibid.: 49). Ved lukkede spørgsmål er der fare for, at interviewpersonen tror, at der forventes et bestemt svar og derfra svarer som forventet. Inden interviewene har vi forberedt interviewspørgsmål, da vi søger at få svar på konkrete forhold. I interviewet med Peter Thinghøj søger vi at kende hans oplevelse af det opstillede oplevelsesdesign i Thinghøj Boghandel og hvordan modtagelsen af dette forløb. Med interviewet med André Wilhelmsen vil vi gerne kende den aktuelle situation Frederikssund står i. Spørgsmålene blev ikke stillet i kronologisk rækkefølge, men i stedet, når det føltes naturligt og passede ind i samtalen. Kvale og Brinkman anbefaler at tage sin indfølingsevne med ind i interviewet (ibid.: 100). Således var der rum for afstikkere under interviewet i de situationer, hvor det virkede passende. Det skal være en hverdagssamtale med fokus på umiddelbare fortællinger, da det er de fortællinger, der skaber det bedre empiriske grundlag for interview om det levede liv (ibid.: 45). 3.0 VIDENSKABSTEORI I dette afsnit redegøres der for de videnskabsteoretiske standpunkter, de benyttede teorier anlægger og hvilken effekt dette har for forståelsesrammen i projektet. Ligeledes ræsonneres over videnskabsteoretiske refleksioner i vores eget arbejde. Den overordnede forståelsesramme, der danner grundlag for både de teoretiske perspektiver og vores arbejde med disse, er fænomenologiens fundamentale nedbrud af dikotomien mellem subjekt og objekt. De første fænomenologiske tænkere gjorde op med positivismens præeksistentielle verdensbillede, hvor forekomsten af en objektiv essens er uafhængig af menneskelig erkendelse (Fuglsang & Olsen 2004). Objektiv virkelighed er en illusion, da alle verdens objekter fremtræder for subjekter og meningsdannelsen går ikke forud for dette møde. Det vil sige, at objekter beskues gennem en subjektiv linse og har ikke noget eksistensgrundlag, der er uafhængigt af dette. Verdens fænomener skal ses i forhold til de subjekter, der oplever dem og erkendelsen er derfor resultat af den sanselige erfaring, der foretages af subjektet. Filosof Dan Zahavi beskriver 19 af 53

23 forholdet således: Man elsker, frygter, ser og dømmer ikke blot, man elsker en elsket, frygter noget frygteligt, ser en genstand og drømmer om et sagsforhold (Juul m.fl. 2012: 66). Subjektive emotioner forholder sig til fænomener, der optræder i erfaringsverdenen og som i fællesskab er grundlaget for erkendelse. Denne forståelse af erkendelsen og meningsdannelsen er et fundamentalt karakteristika for oplevelsesfænomener både i vores teoretiske grundlag og i vores eget arbejde. Fremkomsten af oplevelsestilbud kan ikke fjernes fra den subjektive kontekst, de udspiller sig i og må forstås som både udviklet med fokus på subjekter og til subjekter. Subjektet og objekt forekommer således relationelt og kan ikke analyseres som selvstændige fænomener, men som produkter af hinandens tilstedeværelse. Uddybende kan det siges, at oplevelsesfænomener er opstået for at bidrage til den subjektive lykkefornemmelse og hvordan de givne oplevelsesfænomener fremstår, afhænger af de subjektive sansninger, der erkender deres tilstedeværelse. Det er samtidig en pointe ved fænomenologien, at: Subjektiviteten ikke er noget, det enkelte menneske realiserer på egen hånd, men noget der skabes socialt, dvs. gennem interaktion mellem mennesker (ibid.: 76). Dette er et udtryk for et kernebegreb ved fænomenologien - intersubjektivitet. Intersubjektiviteten validerer fænomenologien i en samfundskontekst, fordi subjekters udvikling foregår gennem interaktion med andre subjekter og derfor indenfor samfund og kulturer. Det understreges også af forbrugets funktion, som skitseres i et senere afsnit, hvor forbrug i høj grad også udlever sociale og kommunikative funktioner for forbrugeren. Det vil sige, at man som forbruger køber en vare for at opnå noget mellem andre individer eller fordi, at denne vare besidder en særlig kommunikativ ytring, der skal opfanges af andre individer. Forbrug kan deraf blive intersubjektivt relevant, da det kan have som formål at påvirke andre individer i større eller mindre omfang. Et andet kernebegreb ved fænomenologien er livsverdenen. Denne er en (...) intersubjektiv konstruktion, som har en tilblivelseshistorie og er under konstant forandring (ibid.: 81). Særligt det faktum, at objekter og subjekter er i konstant relationel forandring, er en bevidsthed, vi har tillagt os i projektfasen. Vi har i vores arbejde med oplevelsesdesign søgt at udvide objektforståelsen af dette ved at inddrage ikke blot teoretisk funderet viden, men også observationer og interviews der har udviklet vores forståelse af fænomenet. Ligeledes er det vores intention at indgå i denne relation med vores vidensproduktion, da vi ved 20 af 53

24 inspirationsaftenen vil præsentere denne for andre subjekter og dermed indgå i deres erkendelsesproces. At livsverdenen er en intersubjektiv konstruktion lægger op til en socialkonstruktivistisk tænkning af begreberne som socialt konstruerede. Erkendelse opstår i en forståelsesramme, der determineres af hvilken kulturel og historisk kontekst subjektet indgår i. Gennem interaktion subjekter imellem, fortolkes og reproduceres viden og der opstår på denne måde dominerende diskurser for tingenes tilstand, der er funderet i de sociale konstruktioner. På samme måde som indenfor fænomenologien kan objektivitet således ikke forekomme, da de erkendelser vi tager for givet som sande, egentlig er konstrueret intersubjektivt. Det er den overordnede bevidsthed vi arbejder indenfor i dette projekt. Universelle sandheder findes ikke, men vi kan fortolke de fænomener, der fremstår i livsverdenen og give dem mening i vores egen vidensproduktion. 4.0 DANSK DETAILHANDEL I PROVINSBYER Med krisen, som havde sit indtog i dansk økonomi, har den danske detailhandel haft svære kår. Hvis man læser i aviser, som Børsen eller Berlingske får man det indtryk, at den danske detailhandel, specielt i provinsbyerne, er hårdt pressede: De danske butikker lukker på stribe, og konkursen i detailhandlen satte første rekord i første kvartal af 2012 (Mortensen 2012: 1). I artiklen redegør journalist Sille Wulff Mortensen for hvilke faktorer, der gør, at butikkerne lukker. Der er flere grunde til dette, blandt andet en øget e-handel. Denne kan have færre udgifter til personale og husleje, da de ikke behøver personale til at vejlede kunderne, samt at de ikke er afhængige af at skulle betale en husleje, svarende til den, som er inde i en gågade (EDC Erhverv 2012). Andet er forøget grænsehandel, genbrug og at danskerne handler mere i de større byer. Disse udfordringer rammer små butikker i provinsen hårdt, da disse ofte er enkeltmandsejede forretninger, og står magtesløse overfor e-handel, grænsehandel og genbrug. Berlingske skrev: fortsætter e-handelen med at vokse, vil en tredjedel af landets 11 mio. kvadratmeter butikslokaler ligge øde om år (Jørgensen 2012). Udover dette er flere og flere bymidter blevet lagt øde hen, til fordel for større indkøbscentre, som for eksempel Sillebroen (Frederikssund), Kolding Storcenter (Kolding), Næstved Storcenter (Næstved). Disse centre ligger inde med store budgetter for markedsføring, og kan samtidig ensrette åbningstider i forhold til butikkerne med bindinger i deres kontrakter. Siden indførelsen af den nye lukkelov, har dette været endnu en udfordring, for de mindre forretninger, da større 21 af 53

25 forretninger har mulighed for at holde åbent alle ugens syv dage, grundet en større økonomi. Alt dette har været medførende til større antal konkurser blandt mindre butikker (Danske Revisorer 2012). 5.0 TEORI Teoriafsnittet skal give læseren et overblik over fænomenet oplevelsesøkonomi og hvad dette indeholder. Det vil bidrage til et teoretisk ståsted for analysen og et overblik over den kontekst, som oplevelsessamfundet er i. Efter en introduktion af begrebet og en forklaring af hvorfor oplevelsesøkonomien er sat på dagsorden, følger et afsnit om den nutidige forbruger og hvad der er karakteristisk for den nye efterspørgsel fra forbrugeren. Det består af en gennemgang af, hvad der ligger til grund for produktpræferencer og valg af oplevelser. For at reagere på efterspørgslen behøver butikkerne viden om, hvordan forbruget er struktureret for at indrette sig efter dette og imødekomme forbrugeren. Derfor følger et afsnit om forbrugets struktur. Afslutningsvis i teoriafsnittet er et afsnit om oplevelsesdesign baseret på den primære teoretiker anvendt i opgaven, Christian Jantzen. Afsnittet vil behandle den psykologiske struktur af en oplevelse og hvordan en oplevelse påvirker individet. De ti kriterier vil fungere som et værktøj til at udføre teori om oplevelsesdesign i praksis. 5.1 OPLEVELSESØKONOMI Når de fleste refererer til, hvornår begrebet oplevelsesøkonomi for alvor blev sat på dagsorden, refererer de til, da professorer Joseph Pine og James H. Gilmore udgav deres bog Experience Economy i De forudså, hvordan virksomheder kan bruge oplevelser til at udvikle deres service, produkter og markedsføring. De så, hvordan virksomhedernes succes i dag er afhængig af, hvorvidt de formår at bygge et oplevelsesunivers op omkring deres produkter og serviceydelser (Bille & Lorenzen 2008: 29). Med deres kendte eksempel om at skabe oplevelser forbundet med at drikke kaffe på en café, viste de, hvordan oplevelser kan forøge værdien af et produkt. Prisen på en kop kaffe blev betydelig større ved tilknytning af en oplevelse (ibid.). Det er de virksomheder, som forstår at aflæse behovene, som opnår økonomisk vækst. 22 af 53

26 Omdrejningspunktet for dette teoretiske kapitel er oplevelsesøkonomi og hvad der skyldes forbrugerens orientering mod oplevelser. Det indeholder også en udredning af en oplevelses struktur, samt hvilken indvirkning en oplevelse har på individet. Udredningen skal bruges til at svare på, hvilke udfordringer denne ændring i forbruget giver detailhandlen i Frederikssund. Afsnittet om den nutidige forbruger supplerer dette, da det belyser, hvilke årsager der ligger til grund for valg af oplevelsen og hvilken relation oplevelserne har i individets selvrealiseringsprojekt. Først og fremmest en definition af, hvad en oplevelse er. Christian Jantzen definerer oplevelsen således: En oplevelse stammer fra individets emotionelle og kognitive bearbejdning af de sanselige indtryk (stimuli), som organismen får fra genstandsverdenen. Oplevelser forudsætter således et aktivt bidrag fra den oplevende. Oplevelser har erkendelsesskabende potentiale, idet de giver en kropslig og/eller affektiv erfaring, som fx supplerer den mere faktuelle viden, som almindelige læreprocesser frembringer (Jantzen & Vetner 2006: 240). Oplevelser foregår således inde i forbrugeren selv og oplevelsens eksistens er afhængig af forbrugerens aktive bidrag. Den økonomiske fortjeneste hos virksomhederne opstår, når oplevelserne bliver retningsgivende for valg af varer og forbrug. Oplevelsen påvirker stimuli, der skaber subjektive holdninger til forbrugsvalg (ibid.). Det er alle former for virksomheder, der kan bruge oplevelser som en del af deres produkt (Jespersen 2007: 16). Alle former for produktion indenfor oplevelsesøkonomi kan deles op i to dele (ibid.: 39). Den første form ses hos virksomheder, hvor deres primære produkt er en oplevelse. Det gælder eksempelvis for Tivoli i København, da deres oplevelsespark er deres primære produkt. Den anden form findes eksempelvis hos detailhandlen, da oplevelsen typisk vil være knyttet til et andet produkt. Oplevelsen er derfor et biprodukt (ibid.). Forklaringen til at forbrugeren efterspørger oplevelser forbundet med deres forbrug, findes i måden samfundet er indrettet på i dag (Jantzen m.fl. 2012: 85). Grundet højere velstand i Vesten er bekymringen i dag, ikke om der er mad nok på bordet, men om man er lykkelig nok. Individet forsøger at udleve sig selv i mange forskellige sammenhænge og i forbruget er et af dem. Der opnås en stor tilfredshed ved at udtrykke sin identitet gennem sit forbrug og iscenesætte sig selv i forbrugssammenhænge (jf. afsnit Den nutidige forbruger). Vi har aldrig arbejdet så lidt, som vi gør i dag og det har medført mere fritid. Det er i fritiden, hvor 23 af 53

27 indkøbene og oplevelserne finder sted (ibid.) og i 2000 brugte den gennemsnitlige danske husholdning på knap 30% af deres husholdningsbudget på oplevelsesbaserede goder ifølge en undersøgelse Rambøll Management. Samfundet er i dag et oplevelsessamfund (Jantzen m.fl. 2012: 86). Individet efterspørger oplevelser som grundlag for deres tilværelse. De handler efter deres værdiorientering og det skaber en bestemt erhvervsstruktur. Erhvervet stiller kommercialiserede oplevelser frem til forbrugeren for at skabe økonomisk vækst. Ændrede markedsvilkår gør det svært for mindre detailbutikker at overleve i den globaliserede virkelighed (ibid.: 86). Meget pris- og kvalitetsbevidste forbrugere gør det svært for butikker at overleve og det indbyder til, at de kan tilbyde kunderne noget ekstra i de fysiske butikker, som er et konkurrenceparameter til e-handlen. Der er således kun tre områder, som detailhandlen kan konkurrere på: 1: Man kan forsøge at være den billigste på brugerens nærmarked, som potentielt jo er hele verden. 2: Man kan forsøge at være forbrugerens mest bekvemme producent eller leverandør, så denne sparer tid og ulejlighed. 3: Man kan forsøge at komme til at betyde noget særligt i forhold til forbrugerens værdisæt og orienteringsmåde (Jantzen m.fl. 2012: 87). Det første indsatsområde er vanskeligt at operere ud fra, da driftsomkostningerne og lønninger til personale er højere ved at drive en butik, end ved at føre e-handel. Beliggenhed er også et vanskeligt parameter at arbejde ud fra, da området er følsomt overfor eksterne forhold. Skiftende koncentrationer af beboelse og butikslejemål i nærheden, der bliver opsagt, spiller ind på, hvor centralt den enkelte butik vurderes til at ligge. Derfor er det tredje konkurrenceparameter afgørende til at skille sig ud fra sine konkurrenter. 5.2 DEN NUTIDIGE FORBRUGER Følgende afsnit indeholder en gennemgang af den nutidige forbruger og hvad der er karakteristisk for den nye efterspørgsel fra forbrugeren. Der forklares, hvad der ligger til grund for produktpræferencer og valg af oplevelser. I vores del af verden lever nutidens individ i et samfund, der er kendetegnende ved materialistisk overflod. Det forhold gør, at individet ikke frygter for at opfyldelsen af de basale behov som mad og søvn. Derfor opnår individet heller 24 af 53

28 ikke den belønning, som knytter sig til opfyldelsen af disse behov i form af nydelse. Behovet for nydelse er stadig et livsvilkår for mennesket og det forsøges i stedet opfyldt ved immaterielle værdier gennem oplevelsesorienteret forbrug (Jantzen 2012: 84). Efter den individualiseringstendens, der er opstået i takt med autoritetstabet og aftraditionaliseringen i det senmoderne samfund, er en af måderne at opnå denne nydelse individets lyst, ret til og behov for at realisere sig selv på en unik måde. Der er ikke et værdihierarkisk skema, der definerer rigtigt og forkert i individets (selv)dannelsesprojekt. Dette selvdannelsesprojekt bliver defineret af individet via et selvstændigt oplevelsesforbrug (ibid. 86). Eller sagt på en anden måde, det er individets eget ansvar at blive lykkelig, men jagten på lykke gennem oplevelsesforbrug er et kollektivt vilkår i tiden. Nutidens basale livstema kan således beskrives som kollektivets søgen efter lykkefølelse og vedholdenhed af denne gennem oplevelsesorienteret forbrug (ibid.: 84). Selvom at selvdannelsesprojektet er et individuelt projekt, der forsøges opfyldt via et kollektivt oplevelsesorienteret forbrug, er der fællestræk i måden, hvorpå individet værdimæssigt orienteret sig og forbruger på (ibid.: 90). Forbrugeren træffer beslutninger på baggrund af måder at opnå en form for lykkefølelse. Årsager der ligger til grund for handlinger kan kategorisering i tre postmaterielle værdiskemaer (ibid.). De tre skemaer er: Idealisme, individualisme og det hedonistiske skema. I idealismeskemaet opnås lykkefølelsen ved at man orienterer sig efter et formål, der tjener en større sag. En sag, som man mener, gør en forskel ikke kun for en selv, men for en hel gruppe. Samt at denne sag er med til at skabe en bedre verden. Påvirkning af idealismeskemaet kan forekomme indenfor detailhandlen, hvis en vare har en værdi i forhold til forbrugerens ideal. Det vil sige, at man som forbruger opnår lykke ved at købe en vare, der støtter et formål, der er i overensstemmelse med ens værdisæt, og derved selv bidrager til den større sag (ibid.: 91). Dette kan forekomme eksempelvis, når Mellemfolkeligt Samvirke sælger indkøbsnet på gaderne for at støtte særligt udvalgte projekter, såfremt at forbrugeren anser dette som et givtigt projekt, der kan gøre en forskel. Fællestræk i de tre ovennævnte skemaer er, at de alle er oplevelsesbaserede, det er individet, der er subjekt for orienteringen, samt at denne er følelsesmæssigt involverende. I idealismeskemaet er oplevelsen dog hverken målet eller midlet, men det er ønsket om at ændre verden. Her er der tale om en ydre orientering. I individualismeskemaet er oplevelsen et middel til at udvikle sig (ibid.: 93). Gennem oplevelsen lærer individet om sig selv i forhold til sin omverden, og derigennem kan ens potentialer aktiveres og derved er der mulighed for 25 af 53

29 at realisere sig selv. Her er oplevelsen indre styret. I hedonismeskemaet er oplevelsen målet i sig selv. Det er nydelsen af den sansestimulering, der registreres her og nu (ibid.: 92). Orientering er indrestyret, og udspringer fra ønsket om en konstant nydelse og behovet for at kompensere for individets, selvrealiseringens utilstrækkelighed, livets meningsløshed når, samt kedsomheden ved at de fundamentale materielle behov er dækket ind. Denne orientering vil blive udfordret i forhold til at kunne realisere sig selv gennem oplevelsesforbrug, da nydelsen vil aftage og oplevelsesforbruget derfor søgt intensiveret. Dette er ikke en langtidsholdbar forbrugerorientering (ibid.). Ovennævnte kan samles i følgende skema: I individualismeskemaet, opnås lykkefølelsen ved at man bliver bevidst om de muligheder, man har som individ, for at realisere sig selv. Hvordan man får aktiveret, udfoldet og udviklet ens personlige potentialer. Detailhandlen kan have indflydelse på dette skema, hvis forretninger tilbyder rammerne for selvrealisering. Eksempelvis hvis en ekspedient i en tøjforretning kan hjælpe med at udvikle forbrugerens personlige stil eller, hvis en ekspedient i en boghandel kan vejlede i bøger, der kan hjælpe den personlige udvikling. Her opstiller forretningen, vareudbuddet og personalet rammerne for, at forbrugeren kan udvikle sig personligt (ibid.). I hedonismeskemaet opnås lykkefølelsen gennem en her og nu stimuli. Det er en lystbetonet tilgang til oplevelsesforbrug, hvor nydelsen opleves i krop og sind, i det øjeblik sansningen finder sted. Her er det forbrugerens higen efter at stimulere sanserne og opnå en særlig følelse, der er drivfaktoren (ibid.: 92). Påvirkningen indenfor dette skema kan derfor finde sted, hvis særlige aktiviteter er sat i stand for forbrugerens fornøjelse, og at disse har en virkning på forbrugeren. Forbrugeren skal være opsøgende og villig til at indgå i relationen. Orientering efter dette skema kan både forekomme, hvis forbrugeren specifikt søger steder, hvor noget kan opleves her og nu eller at varen kan bidrage til en oplevelse på et senere tidspunkt (ibid.). Skemaet viser de fællestræk, der ligger til grund for forbrugeradfærden og de valg af oplevelser der træffes til at realisere sig selv for at opnå personlig belønning. 26 af 53

30 5.3 FORBRUGETS STRUKTUR Efter afsnittet om den nutidige forbruger bidrager følgende med en redegørelse af, hvordan forbruget er struktureret. For at butikkerne kan imødekomme den nutidige forbruger og være bevidste om, hvad de efterspørger, er det relevant at vide, hvordan forbruget er struktureret. Afsnittet indeholder viden om ændring af forbrugsvaner, hvilke funktioner forbruget dækker, samt hvad æstetiseringen af et produkt betyder for forbruget. I den traditionelle nytteforståelse af forbruget skal den vare, der købes, tilfredsstille en konkret fysisk mangel hos en forbruger. Det vil sige, at en forbrugssituation i traditionel forstand har skabt nytte og værdi for forbrugeren, hvis det behov, den var en reaktion på, var fysiologisk funderet. Hvad individet kan føle af fysiske mangler, var altså den overvejende faktor for forbrugets struktur og dermed den reelle funktion ved det traditionelle forbrug indenfor det mikro-økonomiske paradigme. I takt med samfundets skiftende omstændigheder og velstandsforøgelse har dette billede ændret sig radikalt og nutidens forbruger mangler ikke noget i samme omfang som før. Forbrug skal altså ikke længere overvejende afhjælpe fysiologiske behov, da disse ikke længere er eksplicitte hos individet. Forbrug i det kontemporære samfund udfylder, udover den fysiologiske funktion, også psykologiske, sociale og kommunikative funktioner for individet. Forbrug kan være en reaktion på emotionelle omstændigheder for individet og derved en kompensation eller gevinst ved hverdagen. Hvis individet oplever modgang eller besværligheder kan forbrug ske som en måde at dulme dette på og ligeledes kan lykkelige omstændigheder fordre en forbrugssituation. På dette niveau udfylder forbruget således en psykologisk funktion for individet og trækker på følelsen af at have fortjent at købe en vare. Forbrug udfylder en social funktion for individet, idet det udviser social status, tilhørsforhold, hierarki og er en mulighed for at vise omverdenen, at man har overskud og kan besidde materielle goder. Samtidig også en klar indikator, hvis man ikke kan. I forlængelse heraf bærer forbrug en kommunikativ funktion, idet det er er en måde, hvorpå individet kan projicere sin selvforståelse til omverdenen. Et usigeligt antal kommunikative budskaber kan tillægges forbrugsvaner, eksempelvis hvem forbrugeren er, hvad man er i stand til og hvordan man anskuer tilværelsen (Jantzen & 27 af 53

31 Rasmussen 2007). Disse er alle funktioner ved forbrug, der ligger ud over, hvad individet kan have af fysiske behov og som derfor er nødvendige for overlevelse. Sideløbende med udvidelsen af funktionsrammen for nutidens forbrug, har sortimentets udtryk undergået en gennemgribende æstetisering. Dette skyldes primært moderniseringen af produktionsapparatet, der har gjort det billigere, nemmere og hurtigere at producere produkter med et differentieret æstetisk udtryk i forhold til lignende produkter. Den egentlig nyttefunktion, at udfylde et behov, suppleres således af symbolikker og værdiladninger, der taler til forbrugets øvrige funktioner, som beskrevet ovenfor. Idet produkter æstetiseres, flyttes de...fra den fysiske verden til følelsernes og fantasiens domæne. Denne sanseliggørelse af varen sker med henblik på at frembringe kropslige, emotionelle og bevidsthedsmæssige effekter hos konsumenten (Jantzen & Rasmussen 2007: 90). Produkternes udtryk designes til at vække forbrugerens sanser med henblik på at skabe grundlag for, at det er netop denne, der vælges frem for andre mulige. Der kan spilles på mange emotionelle parametre i denne kamp om forbrugernes opmærksomhed, men fælles for tilgangen er, at der tales til en anden beslutningsproces end den rationelle. Forbruget skal skabe stemninger, følelser og symbolske handlinger for forbrugeren og det skal kunne mere på sigt, end at påvirke et nuværende behov. Denne vedvarende æstetisering af produkter, sammenholdt med ændringen i den samlede mængde udbudte produkter og det faktum at æstetiseringen er designet til at vække følelser hos forbrugeren, der er uafhængige af fysiologiske behov, er tilsammen indikatorer på forbrugets oplevelsesorienterede funktion. Rammerne for forbrugets oplevelsesorienterede funktion sættes af produktudbuddet og omverdenen, men udspiller sig i forbrugerens indre bevidsthed. Denne funktion skal ikke markere forhold til andre mennesker, status eller andet, men skal igangsætte følelser, drømme og øvrig følelsesorienterede resonans på det oplevede. Mulighederne for den oplevelsesorienterede funktion stilles til rådighed af ydre faktorer, men er entydigt afhængig af indre forhold for at kunne opstå. Det kræver...en villighed til at ville opleve fra individets side (Jantzen & Rasmussen 2007: 89), for ellers forbliver forbrugssituationen blot en mulighed for at oplevelsesorienteringen kan forekomme. 28 af 53

32 5.4 OPLEVELSESDESIGN Med dette afsnit redegøres for begrebet oplevelsesdesign baseret på Christian Jantzens teori. Der drages parallel til de tidligere afsnit, da oplevelsesdesign er udsprunget af oplevelsesøkonomien og er en måde at sætte praktisk form på intentionerne i et oplevelsessamfund. Der arbejdes ud fra den tese, at den designede oplevelse skal tilbyde noget mere, noget særligt i forhold til andre forbrugsoplevelser samt betyde noget særligt i relationen til nutidens forbruger, så dennes behov om at blive set, hørt, forstået samt føle sig unik bliver forsøgt opfyldt. Oplevelsesdesign handler om at skabe rammerne for en enestående oplevelse hos den enkelte forbruger, hvor denne er fysisk aktiv og deltagende i forbrugerrelationen og kan være medskabende af den oplevelse, der kan knytte sig til produktets betydning. Men for at kunne designe tilbud om unikke oplevelser, er det afgørende, at få indblik i, hvordan oplevelser opstår (jf. afsnit Den nutidige forbruger). Som tidligere nævnt i afsnittet Oplevelsesøkonomi, forklarer Jantzen, at oplevelser stammer fra individets emotionelle og kognitive bearbejdning (Jantzen & Vetner 2006: 240). Oplevelsen indtræffer ikke som et produkt af et hændelsesforløb og efterfølgende værdisætning hos forbrugeren. (Jantzen m.fl. 2012: 45) Oplevelsen indtræffer i det øjeblik forbrugerens sanseapparat aktiveres og de følelsesmæssige reaktioner dette måtte frembringe i forhold til produktet. Definitionen af den gode oplevelse udbygges yderligere ved at forklare, at det karakteristiske ved den gode oplevelse, er, at den er kendetegnet ved balance mellem det forventnings bekræftende (det relevante) og det forventnings brydende, som er det interessante (Ibid.: 29). Derudover skal den gode oplevelse også være meningsfuld og udviklende, så den skaber en udfordring af vores selvforståelse (ibid.: 29). Hertil er produktets æstetiske udtryk afgørende for forbrugerens kvalitativt mulige oplevelse. Dette forhold hæfter den tyske filosof Alexander Gottlieb Baumgarten sig også ved. Han bruger et æstetik begreb, der dækker over at sanseerkendelse, kropslig og følelsesmæssig oplevelse er et alternativ til den kognitive erkendelse (ibid.: 124). Den æstetiske formgivning af produktet skal derfor virke som en katalysator på sanseapparatet. Det skal intensiveres, hvilket sker ved at skabe en fremmedhed i oplevelsen hos forbrugeren, som en tilpas forstyrrelse i forhold til, hvad der forventes. 29 af 53

33 Design af oplevelsesrige koncepter går derfor ud på at destabilisere den erfaringsbaserede erindring (Jantzen m.fl. 2012: 29). Dette er afgørende i forhold til det udviklingspotentiale, der ligger i oplevelsen hos forbrugeren. En oplevelse opstår inde i forbrugeren selv, som Jantzen formulerer: Oplevelser skabes af brugere og i brugeres krop og sind. Oplevelsesdesign skal derfor invitere brugere til at blive aktive ifht. tilbuddet (ibid.: 29). Når der skabes en oplevelse, kan den blive udviklende, ved at rokke ved individets eksisterende antagelser og bryde med vaner. Heri opstår et potentiale for en forvandling, en dybere indsigt og ligefrem en ny erkendelse. Jantzen har opstillet en model for oplevelsens psykologiske struktur. Modellen består af tre faser: Sansning Forandring Forundring forvandling emotioner vaner identitet (Jantzen 2012: 47) Forandringen sker ved at forbrugerens sanseapparat og aktivitetsniveau ændres af ydre stimuli, hvilket betyder en ændring emotionelt, som forklaret i figuren. Forundringen optræder, når den ydre stimuli ikke passer ind i forbrugerens indre motivation og forventninger, og derved udfordrer de skemaer og strukturer, der danner grundlag for forbrugerens forståelse og selvforståelse. Derfor bliver forbrugeren nødt til at genoverveje sine hidtidige antagelser og opnår måske derved en ny erkendelse. Det der også kendetegner modellen er, at den er bi-direktional. Det vil sige, at nye informationer også kan udfordre vores tidligere antagelser kognitivt, hvorefter de nye informationer bliver forsøgt oplevet via sansning. Denne kropslige erfaring bliver igen holdt op imod vores forestillinger. Oplevelsen vil dermed kunne skabe en ny forståelse, der gennem den kropslige forankring vil bidrage til ny erkendelse. Eksempelvis kunne et besøg i en restaurant med en ny nordisk profil udfordre ens forståelse af, hvad der kan indgå i madlavningen. På menukortet kan man blive mødt af fremmede ingredienser, såsom mos, grene og fremmede bær. Tjenerens beskrivelse af smagsoplevelsen gør en nysgerrig. Man udfordrer sine antagelser af, hvad der kan bruges i madlavningen, samt ens opfattelse af hvad der smager godt. Når man modtager og indtager maden vil sansningen 30 af 53

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø

Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø Fremtidens Innovative Læringsrum Teori U v/lotte Darsø Dr. C. Otto Scharmer Seniorlektor ved MIT Stifter af Presencing Institute www.ottoscharmer.com Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og Studieleder

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Teori U en ramme for innovativ organisationsudvikling

Teori U en ramme for innovativ organisationsudvikling Teori U en ramme for innovativ organisationsudvikling Drop vanetænkning - Og giv plads til nyskabende handlinger Foreningsfællesskabet LIGEVÆRD, 11.nov. 2011 PROGRAM Oplæg om at løse nutidens problemer

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

[ k o l l i s i o n : 6 4 0 0 ] s ø r e n m ø l l e r

[ k o l l i s i o n : 6 4 0 0 ] s ø r e n m ø l l e r Tak til: Peter Skaarup Ninne Nielsen Tora Sefeldt Camilla Gustafsen Georg Nielsen Opensource software: ARtoolKit http://www.hitl.washington.edu/resarch/shared_space/download/ Copyright 2001 Kollision i/s

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller

Rejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Hammershøy tilbyder reality check

Hammershøy tilbyder reality check Hammershøy tilbyder reality check Når vi er ude at lave reality check møder vi oftest 9 ekspedienter for hver sælger, så omsætning og fortjeneste fosser sikkert også ud af din virksomhed. Hvad vil du gøre

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling

TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling Kan Teori U anvendes i vandselskaberne? Hvad er meningen? DANVA lederforum, 5. december 2012 Váslav Havel om tidens udfordringer: Jeg mener, der er

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

History Makers elever skaber historiske monumenter

History Makers elever skaber historiske monumenter HistorieLab http://historielab.dk History Makers elever skaber historiske monumenter Date : 25. januar 2016 Hvordan kan man få elever til at reflektere over deres egen rolle som medskabere af historie?

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere