Medicin bestemmer hverdagen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Medicin bestemmer hverdagen"

Transkript

1 Medicin bestemmer hverdagen fra selvhjulpen til afhængig af hjælp Af Pernille Dam, Julie Lynge Andersen, Lea Gulstav Dalgaard, Erik Grönvall, Hanne Herborg, Anette Pedersen, Charlotte Rossing og Charlotte Vittrup Mange ældre oplever udfordringer med at få deres hverdag med medicin til at hænge sammen. Hvordan kan medicinbrugen i højere grad tilpasses ældres hverdag og gøre det muligt for dem at forblive selvhjulpne med hensyn til medicin og medicinhåndtering? Undersøgelser viser, at 85 % af ældre på 75 år eller derover er ordineret mindst én slags medicin, og 60 % er ordineret mere end tre slags medicin dagligt (1). Således skal ældre borgere forholde sig til, hvordan de kan få de- 34 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

2 res hverdag med medicin til at fungere bedst muligt. For nogle ældre er det nemt at integrere deres medicin i dagligdagen; for andre kan det være udfordrende. På grund af den demografiske udvikling hen imod et samfund med flere ældre, flere kronikere og større sundhedsudgifter er det nødvendigt at opnå indsigt i, hvordan ældre kan holdes selvhjulpne længere, herunder i forhold til deres medicin. Landets kommuner arbejder med rehabilitering på nye måder, hvor man i stigende grad arbejder for at bibeholde og genvinde ressourcer og kompetencer for at klare sig selv. Denne udvikling kommer med stor sandsynlighed også snart på medicinområdet. Formål og problemstilling Det aktuelle studie er en etnografisk undersøgelse (et casestudie), der blev foretaget med det formål at: opnå viden om ældre borgeres medicinbrug og hverdagsliv afdække erkendte og uerkendte problemstillinger, de ældre havde angående deres medicinbrug indsamle viden om deltagernes holdninger til og brug af teknologi til støtte for medicinbrug med henblik på at udvikle relevante redskaber til at støtte de ældres fortsatte selvhjulpenhed. Undersøgelsen var en del af et større innovationsprojekt med titlen LEV VEL (2), der havde til formål at udvikle»borgerrettede add ons til Det Fælles Medicinkort«. 1 I forbindelse med udviklingen og implementeringen af Det Fælles Medicinkort var formålet med ovenstående projekt at udvikle en række borgerrettede tiltag, der gør det elektroniske medicinkort til et kommunikations- og informationsredskab i forhold til de ældre med henblik på at holde dem selvhjulpne længere. Det overordnede formål med projektet var at udvikle innovative løsninger, der skal give borgere støtte og/eller øget forståelse for egen medicinering og dermed handlemuligheder og tryghed. Dette casestudie belyser, hvad der sker med medicinen hjemme hos de ældre borgere, før, mens og efter de overgiver ansvaret for deres medicin til andre. Deltagere og metode Casestudiet er baseret på etnografiske interview med 9 ældre mellem 60 og 93 år - 2 mænd og 7 kvinder, bosiddende i Hillerød Kommune og Gentofte Kommune. Af de 9 informanter var 4 stadig fuldt selvhjulpne med hensyn til deres medicin. 5 fik hjælp af hjemmesygeplejerske (evt. suppleret med hjælp fra ægtefælle) til medicindosering. I ét tilfælde har informanten fået hjælp af hjemmesygeplejersken i en periode, men skulle tilbage til at administrere SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

3 og dosere sin medicin selv. Informanterne tog mellem 1 og 32 tabletter dagligt. Alle, på nær én, blev interviewet i deres eget hjem. I det efterfølgende er informanterne blevet anonymiseret. Med udgangspunkt i en kvalitativ analyse af interviewene er der fremkommet 11 temaer, der er kondenseret til 5 hovedtemaer af artiklens forfattere. Hovedtemaerne har vist sig væsentlige eller gennemgående hos de ældre informanter. Hovedtemaerne beskrives nedenfor. Medicin- og sygdomsforståelse Undersøgelsen viser, at nogle ældre har svært ved at forstå deres medicin og sygdom. En af udfordringerne er substitution. De ældre har svært ved at overskue de skiftende præparatnavne. Informanterne bruger udtryk som:»så kører jeg sur i det«, og»jeg kunne ikke følge med«, når de skal beskrive deres oplevelser ved substitution. For flere informanter har den forvirring, som substitution fører med sig, været direkte eller medvirkende årsag til, at de er begyndt at få hjælp til medicindosering. En informant, der nyligt har fået hjælp til dosering af hjemmesygeplejersken, udtrykker det således:»jeg kan ikke navnene; for ved du hvad det er noget nyt, hver gang du køber, fordi det er et nyt præparat. Det hedder noget forskelligt hver gang ( ). Så jeg tog fejl af pillerne, jeg kunne ikke finde ud af det.«(elly, 93 år, har fået hjælp til medicindosering de sidste tre måneder) Flere af informanterne har mistet eller er ved at miste overblikket over deres medicin, og hvorfor de får den. Det er ikke alle, der kan gøre rede for deres sygdomme og behandlingen hertil. Datamaterialet tegner et billede af, at manglende viden om sygdom og behandling kombineret med den forvirring omkring generisk substitution, som informanterne giver udtryk for, spiller en stor rolle i overgangen til at få hjælp til medicinering. Medicinen som aktør i hverdagslivets indretning Medicinen betyder noget for, hvordan hverdagslivet indrettes, og mange aktiviteter er indrettet efter medicinen. Dette gælder både tidspunkterne for medicinindtag og den fysiske placering af medicinen. Mange af informanterne regulerer deres medicinbrug for at få hverdagen med medicin til at gå op. For flere af informanterne har især den vanddrivende medicin konsekvenser for, hvilke aktiviteter informanten kan deltage i. Som strategi til at løse denne problematik er informanterne opmærksomme på muligheder for at»træde af«. Samti- 36 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

4 dig foregår der en selvregulering, idet de tilpasser deres medicinindtag til aktiviteter uden for hjemmet. En informant fortæller:»jeg tager dem om morgenen. Men de vanddrivende piller tager jeg ikke altid om morgenen, for dem må jeg tage fra. Hvis jeg skal noget, så kan jeg ikke tage vanddrivende piller. Der går det galt altså. Det har jeg selv fundet ud af (at tage dem på et andet tidspunkt). Dér har jeg talt med min veninde. Hun tager dem heller ikke om morgenen, hvis hun skal noget.«(elly 93 år) Det at skulle hjemmefra indebærer ofte, at man må indrette sit medicinindtag efter det. Det gælder ikke kun vanddrivende medicin:»der er mange gange jeg ikke er hjemme om aftenen, men så tager jeg dem, når jeg kommer hjem og spiser et eller andet til. Jeg tager dem ikke med, for jeg ved aldrig, hvornår jeg kommer hjem og sådan noget.«(johanne 85 år) Det at skulle huske sin medicin, når man kommer hjem efter at have været ude, indebærer her en øget risiko for at glemme en dosis fuldstændig. Flere informanter fortæller, at de især om aftenen - godt kan glemme medicinen, når de har været ude og har fået brudt deres rutine, fx fordi de ikke kommer forbi det sted, hvor medicinen er placeret. Sommetider kan tilpasning af medicinen til hverdagslivet blive noget besværlig som for denne ægtefælle, der hjælper sin mand med at tage medicin:»problemat-pillen [Alendronat], den er meget besværlig, for jeg er så bange for, at min mand skal gå ud og spise inden for så er det totalt spildt, når han kaster den pille op. Så dér vil jeg sige, at der ligger jeg om morgenen i alt for lang tid og våger på, om han går ud, for så skal jeg være over ham. Det er ikke godt.«(helene 82 år, gift med Carlo 83 år) Ud over udfordringer med tidspunkterne medicinen skal tages, afspejler den fysiske placering af medicinen også, hvordan den enkelte organiserer sin medicinhåndtering, og giver samtidig et fingerpeg om medicinens symbolske betydning. At organisere medicinen fysisk indebærer også at tænke den fysiske placering ind i processen fra dosering til indtagelse. Nogle informanter fortæller, at medicin»skal være, hvor man skal bruge den«, ellers»går der kuk i det«(3). Som regel har selve tabletglassene mv. én fysisk placering, hvorfra de doseres ned i doseringsæsker. Doseringsæsken har som regel en anden mere central placering på spisebordet eller stuebordet gerne dér, hvor man spiser. Hierarkisering af medicin Hovedparten af informanterne tager ud over deres receptpligtige medicin også vitaminer og kosttilskud på egen foranledning. For informanterne er der stor forskel på den receptpligtige medicin og på vitaminer, kosttilskud og håndkøbsmedicin, der af flere informanter betegnes som»medicin, man selv må bestemme over«. Hierarkiseringen af medicinen ses også i, at placeringen af SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

5 receptmedicin og vitaminer mv. er forskellig hos nogle informanter. For nogle informanter er det vigtigt at bevare selvbestemmelsen over noget medicin. De vil gerne føle, at de stadig er i kontrol og kan klare sig selv. De giver udtryk for, at den medicin, som sygeplejerskerne doserer, har de ikke længere kontrol over. Idet de ønsker at bevare en grad af kontrol, ønsker flere af informanterne ikke at få vitaminpillerne doseret i pilleæskerne, selv om sygeplejerskerne tilbyder det. Dette ønske er især stærkt hos en af informanterne, hvor vitaminpillerne står i køkkenet. Ved siden af fiskeolien står et mindre glas, der viser sig at være tabletter mod mavesår:»sygeplejersken har sagt, at hun nok skal tage den med ind i dispenseren, men så har jeg sagt til hende, at det behøver hun ikke, for den kan jeg godt selv tage!«(inga 85 år) Nogle informanter kategoriserer receptpligtig medicin som livsvigtig (den må de ikke glemme) og vigtig, men ikke livsvigtig (det gør ikke så meget, om de får taget den). Informanterne har særlig fokus på de lægemidler, de opfatter som livsvigtige. De, som er særlig udfordret i forhold til at huske at tage medicinen, bruger hierarkiseringen til at være opmærksomme på i hvert fald at huske den livsvigtige medicin. Det siger noget om, at det ikke er hensigten at glemme sin medicin, men at hierarkiseringen er en måde at håndtere den hukommelsesmæssige og organisatoriske udfordring på. Autoriteternes betydning for medicinbrug Lægens autoritet og ekspertrolle gør, at det oftest er lægen, informanterne lytter til, og de bestræber sig på at»gøre, som lægen siger«. Hjemmesygeplejerskens råd kan være i strid med lægens, og der kan opstå forvirring. I sidste ende er det dog lægens ord, de retter sig efter.»jeg får også en mavesårspille, og den sagde Jørgen (sygeplejersken), at den kunne jeg godt undvære. Det sagde jeg til Hans, min læge; og så sagde han Nej, med alle de piller, du får, så kan du ligeså godt tage den med for ikke at risikere noget, ikke?«(inga 85 år) Én informant får meget medicin (32 tabletter dagligt) og beskriver, at hun ofte må vælge mellem medicin og måltider, da medicinen giver hende mæthedsfornemmelse. Hun vælger som regel medicinen over maden og fortæller, at hun derved har tabt sig 40 kg. Hun fortæller, at hun ofte får kvalme, når hun tager tabletterne:»nogle dage er de alle sammen svære at sluge; andre dage går det som en mis!«. Hun giver til tider udtryk for sine frustrationer over for hjemmesygeplejerskerne, der fortæller hende, at»den og den«medicin behøver hun strengt taget ikke at tage. Så ringer hun til lægen:»jeg spørger, om jeg skal have det, og hvis han siger ja, så tager jeg det.«(gerda 78 år) Selvom informanterne betragter lægen som eksperten, lader det til at være vigtigt for flere at foretage en afvejning mellem medicinen og et hverdagsliv, der fungerer. 38 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

6 Når hjælpen sætter ind»når hjælpen sætter ind«beskriver den processuelle overgang fra selv at administrere sin medicin til at få hjælp til administration, bestilling, dispensering og dosering af medicinen. For flere informanter har deres forvirring ved generisk substitution været en direkte eller medvirkende årsag til, at de er begyndt at få hjælp til dosering. Hjælpen sætter også ind i forbindelse med udskrivelse fra hospital, eller når hjælp til øvrige dagligdags gøremål bliver nødvendig. Kun få af de informanter, der fik hjælp til deres medicin, kan huske, hvorfor og hvordan de fik hjælpen til at begynde med. Adspurgt om, hvordan og hvorfor hun begyndte at få hjælp til medicindosering, siger en informant:»jeg har sagt det til lægen; det har jeg nok gjort.«(elly, 93 år) Nogle informanter ønsker stadig at bevare hele eller dele af deres kontrol over medicinen, mens andre beskriver det som en stor lettelse at få hjælp til doseringen. Om forfatterne Pernille Dam Udviklingskonsulent, Kandidat i Folkesundhedsvidenskab Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter. Har de sidste seks år beskæftiget sig med medicinbrug, compliance, concordance og teknologiske støtteredskaber til medicinbrug. Julie Lynge Andersen, innovationskonsulent, Copenhagen Living Lab Lea Gulstav Dalgaard, Forsknings- og innovationsspecialist, Alexandra Instituttet Erik Grönvall, Ph.D. Institut for Datalogi, Aarhus Universitet Hanne Herborg, Udviklingschef, Pharmakon Forskning og Udvikling Anette Pedersen, Udviklingschef, Dansk Lægemiddel Information Charlotte Rossing, Afdelingsleder, Pharmakon Forskning og Udvikling Charlotte Vittrup, Projektleder, Væksthus Hovedstadsregionen Konklusion ring, der følger den enkeltes eget Studiet viste, at informanternes medicin tilpasses hverdagen, og hver- når den daglige rutine brydes, mens rationale. Forglemmelser sker ofte, dagen tilpasses i lige så stor grad det mere varige tab af overblik især medicinen. Informanterne har en påvirkes af hukommelsessvækkelse høj grad af pragmatisk selvregule- og substitution af lægemidler. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

7 Det samme billede genfinder man i andre undersøgelser, blandt andet en antropologisk undersøgelse af sygeplejerske Nina Nielsen.(4). På baggrund af dette etnografiske casestudie har vi i projektet identificeret to parametre, som vi finder, har den største betydning for, at de ældre kan forblive selvhjulpne i forhold til deres medicin: Øget opmærksomhed på de ældres hverdag med medicinen Øget forståelse for overgangsfasen mellem selvhjulpen og afhængig af hjælp. Øget opmærksomhed på de ældres hverdag med medicinen I denne undersøgelse er de ældre informanter autoritetstro. De, der får hjælp til dosering, er i regelmæssig kontakt med hjemmesygeplejen. Hos et par informanter har hjemmesygeplejersker reageret på, at nogle af de ældres medicinering har haft store konsekvenser for deres livskvalitet og opfordret dem til måske at få seponeret den medicin. I ingen af tilfældene bakkede lægen op om seponeringen. Den praktiserende læge har brug for at vide, hvis behandlinger ikke implementeres eller har store konsekvenser for hverdagslivet. Lægen bør spørge til, hvordan medicineringen passer til den ældres hverdagsliv og eventuelt tage den samlede medicinering op til revision, eksempelvis ved at tilbyde en årlig medicingennemgang, som det foreslås af Danske Regioner (5) og Sundhedsstyrelsen (6). Med udgangspunkt i begreberne den bekymrede og den passivt accepterende medicinbruger introduceret i en metaanalyse af Pound et al., er det tydeligt, at deltagerne i vores casestudie går fra at være bekymrede medicinbrugere til at være passivt accepterende medicinbrugere. Den bekymrede medicinbruger afprøver medicinen, evaluerer virkningen, sætter positive og negative konsekvenser op imod hinanden og beslutter dernæst at tage medicinen som ordineret eller tage medicinen med en vis form for selvregulering. I vores undersøgelse regulerede og tilpassede flere informanter deres medicinindtag til deres hverdagsliv. I vores undersøgelse så vi ingen ældre, der helt var holdt op med deres behandling (den afvisende medicinbruger). I vores datamateriale genkender vi den passivt accepterende medicinbruger som den ældre, der har overladt ansvaret for medicineringen til andre - dvs. ægtefælle eller hjemmepleje(7). 40 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU

8 ! Noter Litteratur Det Fælles Medicinkort (FMK) er en central database hos Lægemiddelstyrelsen, som indeholder oplysninger om alle danske borgeres medicinkøb igennem de seneste to år samt en opdateret liste over borgernes aktuelle lægemiddelordinationer. Når FMK er fuldt implementeret, vil både borgerne, læger, vagtlæger, tandlæger og andre relevante sundhedspersoner, som har borgerne i behandling, have adgang til opdaterede medicinoplysninger. (Kilde: Lægemiddelstyrelsen) 1. Vass M, Henriksen C. Ældre og medicin. Månedskr Prakt Lægegern, 2007; juni/juli (06/ ) 3. Leysia Palen and Stinne Aaløkke. Of pill boxes and piano benches:»home-made«methods for managing medication. In Proceedings of the th anniversary conference on Computersupported cooperative work (CSCW 06). ACM, New York, NY, USA, DOI= / Nielsen N. Kampen for hverdagslivet. En antropologisk undersøgelse af en gruppe ældres hverdagsliv med medicin. Videnskabsbutikkens Rapportserie, 2007; Sikker, ensartet og effektiv brug af medicin. Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen. Danske Regioner Sundhedsstyrelsen. Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan. Sundhedsstyrelsen, version 1.2, Dam P, Herborg H, Pultz K, Radin M, Rossing C. Brugerdreven innovation på Plejecentret Sølund. Pharmakon Øget forståelse for overgangsfasen mellem selvhjulpen og afhængig af hjælp Antallet af tabletter, antal daglige doseringer og substituerede lægemidler er alle faktorer, der fremskynder tidspunktet for hjælp til medicinhåndtering. For at støtte den ældre borgers selvhjulpenhed er der derfor grund til opmærksomhed på medicineringens indvirkning på hverdagslivet. Den periode, hvor den ældre medicinbruger går fra at være selvhjulpen i sin håndtering af medicin til at begynde at få hjælp, er en sårbar periode. Der er brug for yderligere undersøgelser, hvor man følger en række ældre mennesker i overgangsfasen fra selvhjulpen til afhængig af hjælp. Kommentér artiklen på DSSnets forum SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS

ÆLDRES BRUG AF MEDICIN

ÆLDRES BRUG AF MEDICIN Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser ÆLDRES BRUG AF MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Forfattere

Læs mere

Den Intelligente Pilleæske

Den Intelligente Pilleæske Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Den Intelligente Pilleæske Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Forfattere

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

YOUR MEDS MEDICIN- APP TIL IPAD

YOUR MEDS MEDICIN- APP TIL IPAD Robotteknologiske træningsfliser YOUR MEDS MEDICIN- APP TIL IPAD Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel Brugerindsigter FOPI Sundhedshus med online fællessk Nordic Walking Sticks

Læs mere

30 Borgerrettede add ons til Fælles Medicinkort

30 Borgerrettede add ons til Fælles Medicinkort Formålet med Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort er at udvikle innovative løsninger, der støtter ældre i at tage deres medicin. Løsninger, der giver dem en bedre forståelse for medicineringen

Læs mere

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre

Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Offentligt-privat samarbejdsprojekt mellem hjemmesygepleje og apotek sætter fokus på brug af elektroniske løsninger Af Pernille Dam, Sanne Hansen

Læs mere

32 piller om dagen kl. 7, kl. 11, kl. 12, kl. 16, kl. 18, og kl. 22

32 piller om dagen kl. 7, kl. 11, kl. 12, kl. 16, kl. 18, og kl. 22 32 piller om dagen kl. 7, kl. 11, kl. 12, kl. 16, kl. 18, og kl. 22 Borgerrettede add-ons til Fælles Medicinkort Charlotte Vittrup 4. april 2011 Lev Vel skaber innovation, der sikrer livskvalitet hos selvhjulpne

Læs mere

DELTA. Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com

DELTA. Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com DELTA Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com DEN INTELLIGENTE PILLEÆSKE History & highlights Technology pathfinders since 1941 70 years of history in headlines: 40 ties Knowledge & corporation

Læs mere

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek

Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Version 1.1 - oktober 2013 Forfattere: Pernille Dam, Forskning og Udvikling, Pharmakon Sanne Hansen,

Læs mere

Anbefalede arbejdsgange med FMK

Anbefalede arbejdsgange med FMK MedCom Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK 25-08-2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Arbejdssituationer

Læs mere

Fælles Medicinkort (FMK)

Fælles Medicinkort (FMK) Fælles Medicinkort (FMK) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses konference: IMPLEMENTERING AF COMPLIANCE-INITIATIVER, DER VIRKER Fredag d. 12. juni 2009 Ivan Lund Pedersen, Projektchef & læge, Digital

Læs mere

Klinisk farmaci 4 pharma

Klinisk farmaci 4 pharma Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.

Læs mere

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon

Læs mere

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen

Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

National Sundheds-it Artillerivej København S. T: E: Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1.

National Sundheds-it Artillerivej København S. T: E: Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1. Fælles Medicinkort er lavet i et samarbejde mellem National Sundheds-it, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner, og er den første elektroniske løsning, som bliver brugt i hele sundhedsvæsenet. National Sundheds-it

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Vejledning til overførelse og opmåling af medicin

Vejledning til overførelse og opmåling af medicin Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning. Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstaden som håndterer medicin. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i

Læs mere

Overførelse af ordination samt dispensering og administration

Overførelse af ordination samt dispensering og administration Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Anbefalede arbejdsgange

Anbefalede arbejdsgange Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Anbefalede arbejdsgange med FMK-v1 Devoteam.

Læs mere

Fælles Medicin Kort (FMK) Instruks for arbejdsgange

Fælles Medicin Kort (FMK) Instruks for arbejdsgange 1 Fælles Medicin Kort (FMK) Instruks for arbejdsgange Formål: At reducere antallet af medicineringsfejl, der opstår på grund af manglende eller ukorrekt kommunikation om borgers medicinering. at reducere

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje

Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Charlotte Niss & Henriette Søgaard Lauridsen 4MSc Industriel Design, Arkitektur & Design Aalborg Universitet Efterår

Læs mere

Hvad er Fælles Medicinkort?

Hvad er Fælles Medicinkort? Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles database med medicinoplysninger Et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering, ifølge den læge der sidst har set patienten Giver alt sundhedspersonale adgang

Læs mere

Status på kommunernes opkobling til FMK. Indlæg på E-Sundhedsobservatoriet 2012 Poul Erik Kristensen KL og Morten Thomsen Devoteam

Status på kommunernes opkobling til FMK. Indlæg på E-Sundhedsobservatoriet 2012 Poul Erik Kristensen KL og Morten Thomsen Devoteam Status på kommunernes opkobling til FMK Indlæg på E-Sundhedsobservatoriet 2012 Poul Erik Kristensen KL og Morten Thomsen Devoteam Indhold 1. Hvem er vi? 2. Hvad handler projektet om? 3. Organisering &

Læs mere

MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN

MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN Formålet med instruksen er at sikre: Den rigtige borger får den rigtige medicin, i den rigtige dosis, på det rigtige tidspunkt og på rette måde Den rehabiliterende tankegang

Læs mere

Personas. Horsens på forkant med sundhed

Personas. Horsens på forkant med sundhed Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på

Læs mere

Har din medicin skiftet navn?

Har din medicin skiftet navn? Har din medicin skiftet navn? Substitution betyder erstatning for. På apoteket betyder substitution, at den samme medicin kan have forskellige navne og forskellige priser. I denne brochure kan du få en

Læs mere

Godkendt: September 2016

Godkendt: September 2016 1 of 5 Overskrift: Medicinhåndtering Akkrediteringsstandard: Dokumentation for lægemiddelordination/ Lægemiddeldispensering/ Lægemiddeladministration Formål: Godkendt: September 2016 Revideres: September

Læs mere

Center for Ældre og Handicap IT Implement. Medicin (FMK) Vejledning. (inkl. vejledning til digital signatur)

Center for Ældre og Handicap IT Implement. Medicin (FMK) Vejledning. (inkl. vejledning til digital signatur) Medicin (FMK) Vejledning (inkl. vejledning til digital signatur) INDHOLDSFORTEGNELSE TILGANG TIL FÆLLES MEDICINKORT (FMK)... 2 MEDICIN ADMINISTRATION SKER MED DATA FRA FMK... 2 OPRETTELSE AF MEDICINSKEMA

Læs mere

Hyppige spørgsmål og svar vedrørende FMK

Hyppige spørgsmål og svar vedrørende FMK Version maj 2016 - PLO vil løbende udvikle og udvide FAQ en. Hyppige spørgsmål og svar vedrørende FMK 1. Hvad er lægens ansvar i forbindelse med brug af FMK? En læge er i medfør af Autorisationslovens

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

Nopii Scope og undersøgelsesdesign for fokusområdet Medicin

Nopii Scope og undersøgelsesdesign for fokusområdet Medicin 1 Nopii Scope og undersøgelsesdesign for fokusområdet Medicin Nordjysk Platform for Innovative Projektet bliver gennemført med tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og den Europæiske Socialfond. Side

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013

Dansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Store forskelle i organisering af akutmodtagelser Medicingennemgangsmodeller i primærsektoren Problembaseret læring som kompetenceudvikling

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen

Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen 6 FARMACI 07 AUGUST 2014 Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen En aftale mellem Jernbane Allé Apotek i Vanløse og den lokale hjemmepleje har sikret medicingennemgang til knap 500 ældre. Samtidig har

Læs mere

Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk

Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært? 24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed

Læs mere

Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering

Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering Juli 2012 Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Skovvængets lokale instruks for: Hvordan medicinhåndtering skal foregå Hvordan det skal

Læs mere

0,0 vurdering af medicinkassen

0,0 vurdering af medicinkassen 0,0 vurdering af medicinkassen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet medicinkassen. Vurderingen er sket i marts 2016, og har fundet

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger

Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger Dato 11. september 2013 HJO 7222 7522 Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger Hermed fremsendes Sundhedsstyrelsens bemærkninger til det fremsendte

Læs mere

Medicineringsprocesser

Medicineringsprocesser Medicineringsprocesser med FMK Beskrivelser af hvordan medarbejdere i kommuner bør anvende EOJ-system, der integrerer med det Fælles Medicinkort (FMK) 03. maj 2012 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Medicineringsprocesser

Læs mere

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16

FMK arbejdsgange. Doknr 3820/16 FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Knud Ramian, Center for Kvalitetudvikling & Annette Bertelsen, Birkevangen, Esbjerg Kommune. www.cfk.rm.dk

Knud Ramian, Center for Kvalitetudvikling & Annette Bertelsen, Birkevangen, Esbjerg Kommune. www.cfk.rm.dk Muligheder og erfaringer med Medicinpædagogik Knud Ramian, Center for Kvalitetudvikling & Annette Bertelsen, Birkevangen, Esbjerg Kommune www.cfk.rm.dk Oversigt Baggrundsundersøgelsen Hvad er medicinpædagogik?

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Medicinhåndtering i sektorovergange

Medicinhåndtering i sektorovergange Medicinhåndtering i sektorovergange Temaeftermiddag for personale, der håndterer medicin i Vestklyngen og Hospitalsenheden Vest www.vest.rm.dk Dagens program 13-14 Velkommen Besøg af Else 14-14.20 Kaffe

Læs mere

<Illustrationsforslag> tæt på foto af rulle med dosispakket medicin

<Illustrationsforslag> tæt på foto af rulle med dosispakket medicin 1 tæt på foto af rulle med dosispakket medicin 420_Sygeplejefaglig artikel Medicinsk teknologivurdering Af Anne Lee, konsulent, sygeplejerske,

Læs mere

UTH KLINIK FREDERIKSHAVN

UTH KLINIK FREDERIKSHAVN UTH KLINIK FREDERIKSHAVN 1 LÆRING OM UTILSIGTEDE HÆNDELSER MELLEM SUNDHEDSAKTØRER I FREDERIKSHAVN KOMMUNE. APOTEKER PREBEN SMED JEPPESEN SÆBY APOTEK 2 BAGGRUND DPSD INDBERETNINGER HVORDAN KAN VI BRUGE

Læs mere

Sosu er til kamp mod medicinfejl

Sosu er til kamp mod medicinfejl Sosu er til kamp mod medicinfejl Social- og sundhedsassistenterne er med i front, når flere kommuner nu sætter fokus på medicinfejl. Af Anni Heiberg Social- og sundhedsassistenterne er i forreste række,

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Sundhedsvæsenets opbygning

Sundhedsvæsenets opbygning Sundhedsvæsenets opbygning Sundhedsvæsenet I Danmark har alle lige adgang til at benytte sundhedsvæsenets ydelser. Man kan i Danmark benytte sundhedsvæsenets ydelser uanset ens økonomiske situation. Også

Læs mere

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Formålet med denne vejledning er at sikre en ensartet og høj patientsikkerhed ved ordination og håndtering af lægemidler. Vejledningen fastlægger ansvarsfordelingen

Læs mere

Psykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.

Psykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4. Psykofarmaka Dag 4. Program dag 4. Velkommen Medicin og pædagogik Medicinpædagogik et redskab i psykiatrien Sygeplejefaglig dokumentation i forbindelse med medicinadministration tvangsmedicinering Dagens

Læs mere

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering 1 Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks for medicinhåndtering ved Sødisbakke. Instruksen er formuleret med udgangspunkt i Specialsektorens regionale retningslinjer

Læs mere

Medicin er vigtig også på botilbud

Medicin er vigtig også på botilbud Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK

Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK Dato 23-09-2014 hra Sagsnr. 5-1010-188/1 7222 7804 Opdateret notat om lægens ansvar ved brug af FMK En læge eller tandlæge (herefter benævnt lægen ) er i medfør af autorisationslovens 17 forpligtet til

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Best practice på FMK. Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.0 Dato

Best practice på FMK. Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.0 Dato 21. december 2017 FMK AAGS/ FMK NATIONAL KLINIKS BRUGERGRUPPE. Best practice på FMK Udgivet af FMK National Klinisk Brugergruppe Version 2.0 Dato 18.12.2017 Gældende bekendtgørelser og vejledninger for

Læs mere

Rapport. Evaluering af nyt tiltag vedrørende generiske lægemiddelnavne på doseringsetiketter. December 2014

Rapport. Evaluering af nyt tiltag vedrørende generiske lægemiddelnavne på doseringsetiketter. December 2014 Rapport Evaluering af nyt tiltag vedrørende generiske lægemiddelnavne på doseringsetiketter December 2014 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Rapport Evaluering af

Læs mere

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006

Læs mere

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen?

Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Samarbejde om forebyggende hjemmebesøg hvordan spiller de forskellige aktører sammen? Ved SUFO (Landsforeningen for ansatte i Sundhedsfremmende og Forebyggende hjemmebesøg) Ved Vibeke Reiter, forebyggende

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn

Beskrivelse af de enkelte tilsyn. Kommunalt uanmeldt tilsyn. Embedslæge tilsyn REDEGØRELSE FOR DEN SAMLEDE TILSYNSINDSATS PÅ ÆLDREOMRÅDET I VEJEN KOMMUNE 2013 1 Indhold Indledning... 3 Beskrivelse af de enkelte tilsyn... 3 Kommunalt uanmeldt tilsyn... 3 Embedslæge tilsyn... 3 Konklusioner

Læs mere

Intelligent medicinhåndtering. Patientsikkerhedskonference, Rette pille i rette mund

Intelligent medicinhåndtering. Patientsikkerhedskonference, Rette pille i rette mund Intelligent medicinhåndtering Patientsikkerhedskonference, Rette pille i rette mund Intelligent medicinhåndtering fra medicinhåndtering til medicinmestring Formål Reducere tid til medicinhåndtering (økonomi)

Læs mere

Medicinproblemer ved sektorskifte - Hvordan løser vi dem?

Medicinproblemer ved sektorskifte - Hvordan løser vi dem? Medicinproblemer ved sektorskifte - Hvordan løser vi dem? Bjørn Krølner dr. med. praktiserende læge København NV IRF kursus Geriatri - Hvordan håndteres medicinsk behandling hos ældre? AKTIONSDIAGNOSE:

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

Måden hvorpå der arbejdets med medicinhåndtering på Østerskoven skal sikre, at Østerskoven som minimum lever op til indholdet i:

Måden hvorpå der arbejdets med medicinhåndtering på Østerskoven skal sikre, at Østerskoven som minimum lever op til indholdet i: Behandlingscentret Østerskovens lokale instruks for standarden 1.4 Medicinhåndtering - Borgeren modtager den rette medicin på rette tidspunkt og rette dosis FORMÅL Formålet med denne lokale instruks er

Læs mere

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE

Læs mere

Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it

Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it Forskningsmiljøer på KU inden for sundheds-it Finn Kensing Center for IT Innovation Dias 1 Udfordringer for sundhedsvæsenet: Det aldrende samfund Flere (multi) kronikere Der er bl.a. behov for: Bedre koordinering

Læs mere

Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland

Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland Oktober 2012 Retningslinjer for afholdelse af opfølgende hjemmebesøg, Følge-op ordning i Region Sjælland For ældre medicinske samt geriatriske patienter efter udskrivning Region Sjælland: Kommuner Sygehuse

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN HØRSHOLM KOMMUNE

REGION HOVEDSTADEN HØRSHOLM KOMMUNE 1 Kommune Hørsholm Klynge Gribskov Seneste revision 21. september 2010 / 25. oktober 2010/1. november/051110 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Gribskov- Klyngen\Hørsholm

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek

Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Ældre polyfarmacipatienter Medicingennemgang og opfølgende hjemmebesøg Samarbejde mellem kommune, almen praksis og apotek Projektforslag Modelprojekt for tværsektoriel kvalitetssikring af medicinanvendelse

Læs mere

Hvad er Fælles Medicinkort? Politisk bevågenhed. Hvem står bag. Lovgrundlag. Organisering

Hvad er Fælles Medicinkort? Politisk bevågenhed. Hvem står bag. Lovgrundlag. Organisering Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles database med medicinoplysninger Et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering, ifølge den læge der sidst har set patienten Giver alt sundhedspersonale adgang

Læs mere

Det fælles medicinkort. 27. februar 2008

Det fælles medicinkort. 27. februar 2008 Det fælles medicinkort 27. februar 2008 Begreber Følgende begreber anvendes når vi taler om det fælles medicingrundlag Medicinkort Et medicinkort til alle med et dansk CPR-nummer Lægemiddelordination Lægens

Læs mere

Vejledning om brug af Fælles Medicinkort i hovedstadsregionen med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange.

Vejledning om brug af Fælles Medicinkort i hovedstadsregionen med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange. Vejledning om brug af Fælles Medicinkort i hovedstadsregionen med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange. Godkendt af Den Administrative Styregruppe den 4. november

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget

Emner til drøftelse Praksisplanudvalget NOTAT KKR MIDTJYLLAND Emner til drøftelse Praksisplanudvalget Formålet med denne henvendelse er at indlede en drøftelse i kommunerne om hvilke emner, kommunerne ønsker drøftet i Praksisplanudvalget. Praksisplanudvalgene

Læs mere