Medicin bestemmer hverdagen
|
|
- Kim Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medicin bestemmer hverdagen fra selvhjulpen til afhængig af hjælp Af Pernille Dam, Julie Lynge Andersen, Lea Gulstav Dalgaard, Erik Grönvall, Hanne Herborg, Anette Pedersen, Charlotte Rossing og Charlotte Vittrup Mange ældre oplever udfordringer med at få deres hverdag med medicin til at hænge sammen. Hvordan kan medicinbrugen i højere grad tilpasses ældres hverdag og gøre det muligt for dem at forblive selvhjulpne med hensyn til medicin og medicinhåndtering? Undersøgelser viser, at 85 % af ældre på 75 år eller derover er ordineret mindst én slags medicin, og 60 % er ordineret mere end tre slags medicin dagligt (1). Således skal ældre borgere forholde sig til, hvordan de kan få de- 34 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU
2 res hverdag med medicin til at fungere bedst muligt. For nogle ældre er det nemt at integrere deres medicin i dagligdagen; for andre kan det være udfordrende. På grund af den demografiske udvikling hen imod et samfund med flere ældre, flere kronikere og større sundhedsudgifter er det nødvendigt at opnå indsigt i, hvordan ældre kan holdes selvhjulpne længere, herunder i forhold til deres medicin. Landets kommuner arbejder med rehabilitering på nye måder, hvor man i stigende grad arbejder for at bibeholde og genvinde ressourcer og kompetencer for at klare sig selv. Denne udvikling kommer med stor sandsynlighed også snart på medicinområdet. Formål og problemstilling Det aktuelle studie er en etnografisk undersøgelse (et casestudie), der blev foretaget med det formål at: opnå viden om ældre borgeres medicinbrug og hverdagsliv afdække erkendte og uerkendte problemstillinger, de ældre havde angående deres medicinbrug indsamle viden om deltagernes holdninger til og brug af teknologi til støtte for medicinbrug med henblik på at udvikle relevante redskaber til at støtte de ældres fortsatte selvhjulpenhed. Undersøgelsen var en del af et større innovationsprojekt med titlen LEV VEL (2), der havde til formål at udvikle»borgerrettede add ons til Det Fælles Medicinkort«. 1 I forbindelse med udviklingen og implementeringen af Det Fælles Medicinkort var formålet med ovenstående projekt at udvikle en række borgerrettede tiltag, der gør det elektroniske medicinkort til et kommunikations- og informationsredskab i forhold til de ældre med henblik på at holde dem selvhjulpne længere. Det overordnede formål med projektet var at udvikle innovative løsninger, der skal give borgere støtte og/eller øget forståelse for egen medicinering og dermed handlemuligheder og tryghed. Dette casestudie belyser, hvad der sker med medicinen hjemme hos de ældre borgere, før, mens og efter de overgiver ansvaret for deres medicin til andre. Deltagere og metode Casestudiet er baseret på etnografiske interview med 9 ældre mellem 60 og 93 år - 2 mænd og 7 kvinder, bosiddende i Hillerød Kommune og Gentofte Kommune. Af de 9 informanter var 4 stadig fuldt selvhjulpne med hensyn til deres medicin. 5 fik hjælp af hjemmesygeplejerske (evt. suppleret med hjælp fra ægtefælle) til medicindosering. I ét tilfælde har informanten fået hjælp af hjemmesygeplejersken i en periode, men skulle tilbage til at administrere SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS
3 og dosere sin medicin selv. Informanterne tog mellem 1 og 32 tabletter dagligt. Alle, på nær én, blev interviewet i deres eget hjem. I det efterfølgende er informanterne blevet anonymiseret. Med udgangspunkt i en kvalitativ analyse af interviewene er der fremkommet 11 temaer, der er kondenseret til 5 hovedtemaer af artiklens forfattere. Hovedtemaerne har vist sig væsentlige eller gennemgående hos de ældre informanter. Hovedtemaerne beskrives nedenfor. Medicin- og sygdomsforståelse Undersøgelsen viser, at nogle ældre har svært ved at forstå deres medicin og sygdom. En af udfordringerne er substitution. De ældre har svært ved at overskue de skiftende præparatnavne. Informanterne bruger udtryk som:»så kører jeg sur i det«, og»jeg kunne ikke følge med«, når de skal beskrive deres oplevelser ved substitution. For flere informanter har den forvirring, som substitution fører med sig, været direkte eller medvirkende årsag til, at de er begyndt at få hjælp til medicindosering. En informant, der nyligt har fået hjælp til dosering af hjemmesygeplejersken, udtrykker det således:»jeg kan ikke navnene; for ved du hvad det er noget nyt, hver gang du køber, fordi det er et nyt præparat. Det hedder noget forskelligt hver gang ( ). Så jeg tog fejl af pillerne, jeg kunne ikke finde ud af det.«(elly, 93 år, har fået hjælp til medicindosering de sidste tre måneder) Flere af informanterne har mistet eller er ved at miste overblikket over deres medicin, og hvorfor de får den. Det er ikke alle, der kan gøre rede for deres sygdomme og behandlingen hertil. Datamaterialet tegner et billede af, at manglende viden om sygdom og behandling kombineret med den forvirring omkring generisk substitution, som informanterne giver udtryk for, spiller en stor rolle i overgangen til at få hjælp til medicinering. Medicinen som aktør i hverdagslivets indretning Medicinen betyder noget for, hvordan hverdagslivet indrettes, og mange aktiviteter er indrettet efter medicinen. Dette gælder både tidspunkterne for medicinindtag og den fysiske placering af medicinen. Mange af informanterne regulerer deres medicinbrug for at få hverdagen med medicin til at gå op. For flere af informanterne har især den vanddrivende medicin konsekvenser for, hvilke aktiviteter informanten kan deltage i. Som strategi til at løse denne problematik er informanterne opmærksomme på muligheder for at»træde af«. Samti- 36 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU
4 dig foregår der en selvregulering, idet de tilpasser deres medicinindtag til aktiviteter uden for hjemmet. En informant fortæller:»jeg tager dem om morgenen. Men de vanddrivende piller tager jeg ikke altid om morgenen, for dem må jeg tage fra. Hvis jeg skal noget, så kan jeg ikke tage vanddrivende piller. Der går det galt altså. Det har jeg selv fundet ud af (at tage dem på et andet tidspunkt). Dér har jeg talt med min veninde. Hun tager dem heller ikke om morgenen, hvis hun skal noget.«(elly 93 år) Det at skulle hjemmefra indebærer ofte, at man må indrette sit medicinindtag efter det. Det gælder ikke kun vanddrivende medicin:»der er mange gange jeg ikke er hjemme om aftenen, men så tager jeg dem, når jeg kommer hjem og spiser et eller andet til. Jeg tager dem ikke med, for jeg ved aldrig, hvornår jeg kommer hjem og sådan noget.«(johanne 85 år) Det at skulle huske sin medicin, når man kommer hjem efter at have været ude, indebærer her en øget risiko for at glemme en dosis fuldstændig. Flere informanter fortæller, at de især om aftenen - godt kan glemme medicinen, når de har været ude og har fået brudt deres rutine, fx fordi de ikke kommer forbi det sted, hvor medicinen er placeret. Sommetider kan tilpasning af medicinen til hverdagslivet blive noget besværlig som for denne ægtefælle, der hjælper sin mand med at tage medicin:»problemat-pillen [Alendronat], den er meget besværlig, for jeg er så bange for, at min mand skal gå ud og spise inden for så er det totalt spildt, når han kaster den pille op. Så dér vil jeg sige, at der ligger jeg om morgenen i alt for lang tid og våger på, om han går ud, for så skal jeg være over ham. Det er ikke godt.«(helene 82 år, gift med Carlo 83 år) Ud over udfordringer med tidspunkterne medicinen skal tages, afspejler den fysiske placering af medicinen også, hvordan den enkelte organiserer sin medicinhåndtering, og giver samtidig et fingerpeg om medicinens symbolske betydning. At organisere medicinen fysisk indebærer også at tænke den fysiske placering ind i processen fra dosering til indtagelse. Nogle informanter fortæller, at medicin»skal være, hvor man skal bruge den«, ellers»går der kuk i det«(3). Som regel har selve tabletglassene mv. én fysisk placering, hvorfra de doseres ned i doseringsæsker. Doseringsæsken har som regel en anden mere central placering på spisebordet eller stuebordet gerne dér, hvor man spiser. Hierarkisering af medicin Hovedparten af informanterne tager ud over deres receptpligtige medicin også vitaminer og kosttilskud på egen foranledning. For informanterne er der stor forskel på den receptpligtige medicin og på vitaminer, kosttilskud og håndkøbsmedicin, der af flere informanter betegnes som»medicin, man selv må bestemme over«. Hierarkiseringen af medicinen ses også i, at placeringen af SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS
5 receptmedicin og vitaminer mv. er forskellig hos nogle informanter. For nogle informanter er det vigtigt at bevare selvbestemmelsen over noget medicin. De vil gerne føle, at de stadig er i kontrol og kan klare sig selv. De giver udtryk for, at den medicin, som sygeplejerskerne doserer, har de ikke længere kontrol over. Idet de ønsker at bevare en grad af kontrol, ønsker flere af informanterne ikke at få vitaminpillerne doseret i pilleæskerne, selv om sygeplejerskerne tilbyder det. Dette ønske er især stærkt hos en af informanterne, hvor vitaminpillerne står i køkkenet. Ved siden af fiskeolien står et mindre glas, der viser sig at være tabletter mod mavesår:»sygeplejersken har sagt, at hun nok skal tage den med ind i dispenseren, men så har jeg sagt til hende, at det behøver hun ikke, for den kan jeg godt selv tage!«(inga 85 år) Nogle informanter kategoriserer receptpligtig medicin som livsvigtig (den må de ikke glemme) og vigtig, men ikke livsvigtig (det gør ikke så meget, om de får taget den). Informanterne har særlig fokus på de lægemidler, de opfatter som livsvigtige. De, som er særlig udfordret i forhold til at huske at tage medicinen, bruger hierarkiseringen til at være opmærksomme på i hvert fald at huske den livsvigtige medicin. Det siger noget om, at det ikke er hensigten at glemme sin medicin, men at hierarkiseringen er en måde at håndtere den hukommelsesmæssige og organisatoriske udfordring på. Autoriteternes betydning for medicinbrug Lægens autoritet og ekspertrolle gør, at det oftest er lægen, informanterne lytter til, og de bestræber sig på at»gøre, som lægen siger«. Hjemmesygeplejerskens råd kan være i strid med lægens, og der kan opstå forvirring. I sidste ende er det dog lægens ord, de retter sig efter.»jeg får også en mavesårspille, og den sagde Jørgen (sygeplejersken), at den kunne jeg godt undvære. Det sagde jeg til Hans, min læge; og så sagde han Nej, med alle de piller, du får, så kan du ligeså godt tage den med for ikke at risikere noget, ikke?«(inga 85 år) Én informant får meget medicin (32 tabletter dagligt) og beskriver, at hun ofte må vælge mellem medicin og måltider, da medicinen giver hende mæthedsfornemmelse. Hun vælger som regel medicinen over maden og fortæller, at hun derved har tabt sig 40 kg. Hun fortæller, at hun ofte får kvalme, når hun tager tabletterne:»nogle dage er de alle sammen svære at sluge; andre dage går det som en mis!«. Hun giver til tider udtryk for sine frustrationer over for hjemmesygeplejerskerne, der fortæller hende, at»den og den«medicin behøver hun strengt taget ikke at tage. Så ringer hun til lægen:»jeg spørger, om jeg skal have det, og hvis han siger ja, så tager jeg det.«(gerda 78 år) Selvom informanterne betragter lægen som eksperten, lader det til at være vigtigt for flere at foretage en afvejning mellem medicinen og et hverdagsliv, der fungerer. 38 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU
6 Når hjælpen sætter ind»når hjælpen sætter ind«beskriver den processuelle overgang fra selv at administrere sin medicin til at få hjælp til administration, bestilling, dispensering og dosering af medicinen. For flere informanter har deres forvirring ved generisk substitution været en direkte eller medvirkende årsag til, at de er begyndt at få hjælp til dosering. Hjælpen sætter også ind i forbindelse med udskrivelse fra hospital, eller når hjælp til øvrige dagligdags gøremål bliver nødvendig. Kun få af de informanter, der fik hjælp til deres medicin, kan huske, hvorfor og hvordan de fik hjælpen til at begynde med. Adspurgt om, hvordan og hvorfor hun begyndte at få hjælp til medicindosering, siger en informant:»jeg har sagt det til lægen; det har jeg nok gjort.«(elly, 93 år) Nogle informanter ønsker stadig at bevare hele eller dele af deres kontrol over medicinen, mens andre beskriver det som en stor lettelse at få hjælp til doseringen. Om forfatterne Pernille Dam Udviklingskonsulent, Kandidat i Folkesundhedsvidenskab Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter. Har de sidste seks år beskæftiget sig med medicinbrug, compliance, concordance og teknologiske støtteredskaber til medicinbrug. pd@pharmakon.dk; dam.pernille@gmail.com Julie Lynge Andersen, innovationskonsulent, Copenhagen Living Lab Lea Gulstav Dalgaard, Forsknings- og innovationsspecialist, Alexandra Instituttet Erik Grönvall, Ph.D. Institut for Datalogi, Aarhus Universitet Hanne Herborg, Udviklingschef, Pharmakon Forskning og Udvikling Anette Pedersen, Udviklingschef, Dansk Lægemiddel Information Charlotte Rossing, Afdelingsleder, Pharmakon Forskning og Udvikling Charlotte Vittrup, Projektleder, Væksthus Hovedstadsregionen Konklusion ring, der følger den enkeltes eget Studiet viste, at informanternes medicin tilpasses hverdagen, og hver- når den daglige rutine brydes, mens rationale. Forglemmelser sker ofte, dagen tilpasses i lige så stor grad det mere varige tab af overblik især medicinen. Informanterne har en påvirkes af hukommelsessvækkelse høj grad af pragmatisk selvregule- og substitution af lægemidler. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS
7 Det samme billede genfinder man i andre undersøgelser, blandt andet en antropologisk undersøgelse af sygeplejerske Nina Nielsen.(4). På baggrund af dette etnografiske casestudie har vi i projektet identificeret to parametre, som vi finder, har den største betydning for, at de ældre kan forblive selvhjulpne i forhold til deres medicin: Øget opmærksomhed på de ældres hverdag med medicinen Øget forståelse for overgangsfasen mellem selvhjulpen og afhængig af hjælp. Øget opmærksomhed på de ældres hverdag med medicinen I denne undersøgelse er de ældre informanter autoritetstro. De, der får hjælp til dosering, er i regelmæssig kontakt med hjemmesygeplejen. Hos et par informanter har hjemmesygeplejersker reageret på, at nogle af de ældres medicinering har haft store konsekvenser for deres livskvalitet og opfordret dem til måske at få seponeret den medicin. I ingen af tilfældene bakkede lægen op om seponeringen. Den praktiserende læge har brug for at vide, hvis behandlinger ikke implementeres eller har store konsekvenser for hverdagslivet. Lægen bør spørge til, hvordan medicineringen passer til den ældres hverdagsliv og eventuelt tage den samlede medicinering op til revision, eksempelvis ved at tilbyde en årlig medicingennemgang, som det foreslås af Danske Regioner (5) og Sundhedsstyrelsen (6). Med udgangspunkt i begreberne den bekymrede og den passivt accepterende medicinbruger introduceret i en metaanalyse af Pound et al., er det tydeligt, at deltagerne i vores casestudie går fra at være bekymrede medicinbrugere til at være passivt accepterende medicinbrugere. Den bekymrede medicinbruger afprøver medicinen, evaluerer virkningen, sætter positive og negative konsekvenser op imod hinanden og beslutter dernæst at tage medicinen som ordineret eller tage medicinen med en vis form for selvregulering. I vores undersøgelse regulerede og tilpassede flere informanter deres medicinindtag til deres hverdagsliv. I vores undersøgelse så vi ingen ældre, der helt var holdt op med deres behandling (den afvisende medicinbruger). I vores datamateriale genkender vi den passivt accepterende medicinbruger som den ældre, der har overladt ansvaret for medicineringen til andre - dvs. ægtefælle eller hjemmepleje(7). 40 TFDS SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU
8 ! Noter Litteratur Det Fælles Medicinkort (FMK) er en central database hos Lægemiddelstyrelsen, som indeholder oplysninger om alle danske borgeres medicinkøb igennem de seneste to år samt en opdateret liste over borgernes aktuelle lægemiddelordinationer. Når FMK er fuldt implementeret, vil både borgerne, læger, vagtlæger, tandlæger og andre relevante sundhedspersoner, som har borgerne i behandling, have adgang til opdaterede medicinoplysninger. (Kilde: Lægemiddelstyrelsen) 1. Vass M, Henriksen C. Ældre og medicin. Månedskr Prakt Lægegern, 2007; juni/juli (06/ ) 3. Leysia Palen and Stinne Aaløkke. Of pill boxes and piano benches:»home-made«methods for managing medication. In Proceedings of the th anniversary conference on Computersupported cooperative work (CSCW 06). ACM, New York, NY, USA, DOI= / Nielsen N. Kampen for hverdagslivet. En antropologisk undersøgelse af en gruppe ældres hverdagsliv med medicin. Videnskabsbutikkens Rapportserie, 2007; Sikker, ensartet og effektiv brug af medicin. Regionernes medicinpolitik for det danske sundhedsvæsen. Danske Regioner Sundhedsstyrelsen. Styrket indsats for den ældre medicinske patient fagligt oplæg til en national handlingsplan. Sundhedsstyrelsen, version 1.2, Dam P, Herborg H, Pultz K, Radin M, Rossing C. Brugerdreven innovation på Plejecentret Sølund. Pharmakon Øget forståelse for overgangsfasen mellem selvhjulpen og afhængig af hjælp Antallet af tabletter, antal daglige doseringer og substituerede lægemidler er alle faktorer, der fremskynder tidspunktet for hjælp til medicinhåndtering. For at støtte den ældre borgers selvhjulpenhed er der derfor grund til opmærksomhed på medicineringens indvirkning på hverdagslivet. Den periode, hvor den ældre medicinbruger går fra at være selvhjulpen i sin håndtering af medicin til at begynde at få hjælp, er en sårbar periode. Der er brug for yderligere undersøgelser, hvor man følger en række ældre mennesker i overgangsfasen fra selvhjulpen til afhængig af hjælp. Kommentér artiklen på DSSnets forum SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TFDS
ÆLDRES BRUG AF MEDICIN
Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser ÆLDRES BRUG AF MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Forfattere
Læs mereDen Intelligente Pilleæske
Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Den Intelligente Pilleæske Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Forfattere
Læs mereCOMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN
Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks
Læs mereYOUR MEDS MEDICIN- APP TIL IPAD
Robotteknologiske træningsfliser YOUR MEDS MEDICIN- APP TIL IPAD Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel Brugerindsigter FOPI Sundhedshus med online fællessk Nordic Walking Sticks
Læs mere30 Borgerrettede add ons til Fælles Medicinkort
Formålet med Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort er at udvikle innovative løsninger, der støtter ældre i at tage deres medicin. Løsninger, der giver dem en bedre forståelse for medicineringen
Læs mereGode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre
Gode erfaringer med elektroniske medicinhuskere til ældre Offentligt-privat samarbejdsprojekt mellem hjemmesygepleje og apotek sætter fokus på brug af elektroniske løsninger Af Pernille Dam, Sanne Hansen
Læs mere32 piller om dagen kl. 7, kl. 11, kl. 12, kl. 16, kl. 18, og kl. 22
32 piller om dagen kl. 7, kl. 11, kl. 12, kl. 16, kl. 18, og kl. 22 Borgerrettede add-ons til Fælles Medicinkort Charlotte Vittrup 4. april 2011 Lev Vel skaber innovation, der sikrer livskvalitet hos selvhjulpne
Læs mereDELTA. Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com
DELTA Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com DEN INTELLIGENTE PILLEÆSKE History & highlights Technology pathfinders since 1941 70 years of history in headlines: 40 ties Knowledge & corporation
Læs mereDansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 93. årgang Nr. 4 Maj 2017
Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 93. årgang Nr. 4 Maj 2017 Patientansvarlig læge erstatter kontaktpersonordning Brug af patientrapporterede oplysninger i psykiatrien Virker kvalitetsforbedringsprogrammer
Læs mereLokal instruks for håndtering af medicin:
Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog
Læs mereOrganisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen
Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter
Læs mereKlinisk farmaci 4 pharma
Klinisk farmaci Jette Schougaard er en af landets få kommunalt ansatte farmaceuter. I Hjemmeplejen Indre By/Østerbro i København arbejder hun bl.a. med at højne sygeplejerskernes kompetenceniveau mht.
Læs mereOptimering af hjertepatienters medicin-compliance
Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed
Læs mereIntroduktion til. Det Fælles Medicinkort
Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens
Læs mereReceptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.
Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles
Læs mereFælles Medicinkort (FMK)
Fælles Medicinkort (FMK) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses konference: IMPLEMENTERING AF COMPLIANCE-INITIATIVER, DER VIRKER Fredag d. 12. juni 2009 Ivan Lund Pedersen, Projektchef & læge, Digital
Læs mereAfprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek
Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere - en indsats leveret af hjemmepleje og apotek Version 1.1 - oktober 2013 Forfattere: Pernille Dam, Forskning og Udvikling, Pharmakon Sanne Hansen,
Læs mereErfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek
Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon
Læs mereKORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN
KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på
Læs mereAnbefalede arbejdsgange med FMK
MedCom Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK 25-08-2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Arbejdssituationer
Læs mereRettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis. Henrik L Hansen
Rettigheder, ansvar og forpligtigelser ved brug af Fælles Medicinkort (FMK) og udfordringer i praksis Henrik L Hansen Det Fælles Medicinkort Nye muligheder og nye udfordringer FMK består af en central
Læs mereIntroduktion til Dosisdispensering på Fælles Medicinkort (FMK)
Introduktion til Dosisdispensering på Fælles Medicinkort (FMK) 2019 Udgiver Team for fælles medicinkort, Sundhedsdatastyrelsen Ansvarlig institution Sundhedsdatastyrelsen Version 1 Versionsdato 30. august
Læs merePillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje
Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Charlotte Niss & Henriette Søgaard Lauridsen 4MSc Industriel Design, Arkitektur & Design Aalborg Universitet Efterår
Læs mereGenerelt om at tage medicin
GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme
Læs mereNational Sundheds-it Artillerivej København S. T: E: Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1.
Fælles Medicinkort er lavet i et samarbejde mellem National Sundheds-it, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner, og er den første elektroniske løsning, som bliver brugt i hele sundhedsvæsenet. National Sundheds-it
Læs mereGodkendt: September 2018
Overskrift: Medicinhåndtering Akkrediteringsstandard: Dokumentation for lægemiddelordination/ Lægemiddeldispensering/ Lægemiddeladministration Formål: Godkendt: September 2018 Revideres: September 2019
Læs mereVejledning til overførelse og opmåling af medicin
Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning. Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstaden som håndterer medicin. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 7 Inddragelse af praksispersonalet 9 Målsætning og evaluering
Læs mereDosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.
Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte
Læs mereOverførelse af ordination samt dispensering og administration
Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens
Læs mereAnbefalede arbejdsgange med et FMK- integreret IT-system
MedCom Anbefalede arbejdsgange med et FMK- integreret IT-system Anbefalinger til hvordan medarbejdere på fx sociale bosteder, institutioner og misbrugsområdet kan anvende medicinoplysninger baseret på
Læs mereHandicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin
Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler
Læs mereStop medicineringsfejl
Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere
Læs mereStoryboard for hjemmeplejen Vestervang til 2. læringsseminar d oktober 2017
Storyboard for hjemmeplejen Vestervang til 2. læringsseminar d. 10-11 oktober 2017 Team Vores team: Mobilteam Hvem er vi: Anette, Christina, Sine, Dorrit, Kirstin, Michella & Marie Hvor kommer vi fra:
Læs mereLæger ved ikke nok om seponering
6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling
Læs mereSystematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren
Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse
Læs mereMedicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt
Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren
Læs mereFælles Medicin Kort (FMK) Instruks for arbejdsgange
1 Fælles Medicin Kort (FMK) Instruks for arbejdsgange Formål: At reducere antallet af medicineringsfejl, der opstår på grund af manglende eller ukorrekt kommunikation om borgers medicinering. at reducere
Læs mereEn best practice-model for sikker dosisdispensering
En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som
Læs mereHvad er Fælles Medicinkort?
Hvad er Fælles Medicinkort? En fælles database med medicinoplysninger Et samlet overblik over patientens aktuelle medicinering, ifølge den læge der sidst har set patienten Giver alt sundhedspersonale adgang
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereMedicingennemgang i praksis
Medicingennemgang i praksis INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 3 Begrebsafklaring 4 Medicingennemgang i praksis 5 Hvordan finder du patienterne? 9 Inddragelse af praksispersonalet 10 Målsætning og evaluering
Læs mereAnbefalede arbejdsgange
Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Anbefalede arbejdsgange med FMK-v1 Devoteam.
Læs mereDOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.
DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering
Læs mereLinda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5
»Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.
Læs mereMEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN
MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN Formålet med instruksen er at sikre: Den rigtige borger får den rigtige medicin, i den rigtige dosis, på det rigtige tidspunkt og på rette måde Den rehabiliterende tankegang
Læs mereDen Udvidede Patientsikkerheds Ordning. Utilsigtede hændelser
Den Udvidede Patientsikkerheds Ordning Utilsigtede hændelser Formål med dagen Ved utilsigtet hændelse forstås : En på forhånd kendt og ukendt hændelse og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom og som
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.
Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereSUOC - Team Sundhed og Udvikling
NOTAT SUOC - Team Sundhed og Udvikling 20-10-2017 M-sag ÆSU januar 2018 Uanmeldt kommunalt tilsyn 2017 i Hjemmeplejegruppen Nord På foranledning af Ældre- og Sundhedsudvalgets forespørgsel om at se tilsynsrapporterne
Læs mereGodkendt: September 2016
1 of 5 Overskrift: Medicinhåndtering Akkrediteringsstandard: Dokumentation for lægemiddelordination/ Lægemiddeldispensering/ Lægemiddeladministration Formål: Godkendt: September 2016 Revideres: September
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereEn styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Læs merefor kvaliteten af lægemiddelbehandlingen og samtidig indebære en serviceforbedring for patienterne i form af forbedret tilgængelighed.
Formanden Danmarks Apotekerforening Bredgade 54 1260 København K Telefon 33 76 76 00 Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K 13-08-2018 BIS/TAN/412/00061 Svar på høring om udkast
Læs mereKommuner opruster på medicinsikkerhed
6 FARMACI 06 JUNI 2013 Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening
Læs mereMedicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen
6 FARMACI 07 AUGUST 2014 Medicinhjælp til 500 ældre i hjemmeplejen En aftale mellem Jernbane Allé Apotek i Vanløse og den lokale hjemmepleje har sikret medicingennemgang til knap 500 ældre. Samtidig har
Læs mereAlternativ behandling dialogen mellem læge og patient
ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten
Læs mereDEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER
DEN ÆLDRE MEDICINSKE PATIENT EN KVALITATIV UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER RESUMÉ Denne undersøgelse giver et indblik i, hvordan fem informanter oplever at få et opfølgende hjemmebesøg af en hjemmesygeplejerske
Læs mereTør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk
Tør du seponere? - DERFOR ER DET SVÆRT! Af farmaceut Heidi Kudsk Tør du seponere? Ethvert lægemiddel er kandidat til seponering.men hvorfor er det så svært? 24 praktiserende lægers adfærd undersøgt Enighed
Læs merePersonas. Horsens på forkant med sundhed
Personas Horsens på forkant med sundhed Materiale og metode Baggrundsmateriale Interviews af borgere Feltstudier på hospital og i hjemmeplejen Egne erfaringer (tidligere ansættelser i hjemmeplejen og på
Læs mereHar din medicin skiftet navn?
Har din medicin skiftet navn? Substitution betyder erstatning for. På apoteket betyder substitution, at den samme medicin kan have forskellige navne og forskellige priser. I denne brochure kan du få en
Læs mereNÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE
NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE PASSER TIL BRUGERNE OM BRUGERINDDRAGELSE I REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET Jette Thuesen, thuesen@sdu.dk PAVI Videncenter for Rehabilitering og Palliation v. SIF/SDU DISPOSITION
Læs mereForslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer
Dato: 10.06.2013 Projektnavn: Fælles Medicinkort Ansvarlig: Helle Balle og Thomas Sonne Olesen Forslag til ny FMK status ved brug af lokale systemer Baggrund Under implementeringen af FMK i regionerne,
Læs merePsykiatri og Social Administrationen. Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel
Psykiatri og Social Administrationen Kvalitet Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Oplæg til drøftelse af sundhedsopgaven på det sociale område På
Læs mereFMK arbejdsgange 1 Doknr 3820/16 KFAU Maj 2017
FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs mereCenter for Ældre og Handicap IT Implement. Medicin (FMK) Vejledning. (inkl. vejledning til digital signatur)
Medicin (FMK) Vejledning (inkl. vejledning til digital signatur) INDHOLDSFORTEGNELSE TILGANG TIL FÆLLES MEDICINKORT (FMK)... 2 MEDICIN ADMINISTRATION SKER MED DATA FRA FMK... 2 OPRETTELSE AF MEDICINSKEMA
Læs mereStatus på kommunernes opkobling til FMK. Indlæg på E-Sundhedsobservatoriet 2012 Poul Erik Kristensen KL og Morten Thomsen Devoteam
Status på kommunernes opkobling til FMK Indlæg på E-Sundhedsobservatoriet 2012 Poul Erik Kristensen KL og Morten Thomsen Devoteam Indhold 1. Hvem er vi? 2. Hvad handler projektet om? 3. Organisering &
Læs mereMargit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Læs mereNopii Scope og undersøgelsesdesign for fokusområdet Medicin
1 Nopii Scope og undersøgelsesdesign for fokusområdet Medicin Nordjysk Platform for Innovative Projektet bliver gennemført med tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og den Europæiske Socialfond. Side
Læs mereEvaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende
Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende
Læs mereKorrekt håndtering af medicin
Korrekt håndtering af medicin Et værktøj for plejecentre, hjemmepleje, hjemmesygepleje, bosteder m.v. Ansvar, sikkerhed og opgaver 2. udgave, november 2019 Indholdsfortegnelse Læsevejledning... 3 Lægen
Læs merePsykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.
Psykofarmaka Dag 4. Program dag 4. Velkommen Medicin og pædagogik Medicinpædagogik et redskab i psykiatrien Sygeplejefaglig dokumentation i forbindelse med medicinadministration tvangsmedicinering Dagens
Læs mereMedicin er vigtig også på botilbud
Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling
Læs mereSundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger
Dato 11. september 2013 HJO 7222 7522 Sundhedsstyrelsens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om medicin- og vaccinationsoplysninger Hermed fremsendes Sundhedsstyrelsens bemærkninger til det fremsendte
Læs mereMedicin Det går for det meste godt hvordan lærer vi af det? #patient19
Medicin Det går for det meste godt hvordan lærer vi af det? #patient19 Program Sundhedspolitisk direktør, Danmarks Apotekerforening Velkomst og rammen for dagen Birthe Søndergaard Tina Lynge Chefkonsulent,
Læs mereDansk Sundhedsvæsen. Tidsskrift for. 89. årgang Nr. 2 Marts 2013
Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 89. årgang Nr. 2 Marts 2013 Store forskelle i organisering af akutmodtagelser Medicingennemgangsmodeller i primærsektoren Problembaseret læring som kompetenceudvikling
Læs mereUlighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen
Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger
Læs mereDET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER
DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om
Læs mereBoform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering
Juli 2012 Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Skovvængets lokale instruks for: Hvordan medicinhåndtering skal foregå Hvordan det skal
Læs mereHyppige spørgsmål og svar vedrørende FMK
Version maj 2016 - PLO vil løbende udvikle og udvide FAQ en. Hyppige spørgsmål og svar vedrørende FMK 1. Hvad er lægens ansvar i forbindelse med brug af FMK? En læge er i medfør af Autorisationslovens
Læs mere0,0 vurdering af medicinkassen
0,0 vurdering af medicinkassen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet medicinkassen. Vurderingen er sket i marts 2016, og har fundet
Læs mereAlarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer
Alarmsignaler og lægemiddelrelaterede problemer Marianne Bjørn og Lotte Abildgaard To vigtige begreber for arbejdet i skranken Når lægemidler udleveres fra apoteket er formålet at helbrede sygdom, nedsætte
Læs mereFMK arbejdsgange. Doknr 3820/16
FMK arbejdsgange 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FMK arbejdsgange Varde Kommune... 3 Kommunikation og samarbejde med praktiserende læger om borgernes medicin... 3 Begreber:... 4 Opstart...
Læs mereSundhedsvæsenets opbygning
Sundhedsvæsenets opbygning Sundhedsvæsenet I Danmark har alle lige adgang til at benytte sundhedsvæsenets ydelser. Man kan i Danmark benytte sundhedsvæsenets ydelser uanset ens økonomiske situation. Også
Læs mereHvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?
Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter
Læs mereMedicinproblemer ved sektorskifte - Hvordan løser vi dem?
Medicinproblemer ved sektorskifte - Hvordan løser vi dem? Bjørn Krølner dr. med. praktiserende læge København NV IRF kursus Geriatri - Hvordan håndteres medicinsk behandling hos ældre? AKTIONSDIAGNOSE:
Læs mereBilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet
Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mereUTH KLINIK FREDERIKSHAVN
UTH KLINIK FREDERIKSHAVN 1 LÆRING OM UTILSIGTEDE HÆNDELSER MELLEM SUNDHEDSAKTØRER I FREDERIKSHAVN KOMMUNE. APOTEKER PREBEN SMED JEPPESEN SÆBY APOTEK 2 BAGGRUND DPSD INDBERETNINGER HVORDAN KAN VI BRUGE
Læs mereInklusionskriterier for patienter var:
Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset
Læs mereDigital Medicinhåndtering i EG Sensum Bosted
Digital Medicinhåndtering i EG Sensum Bosted Louisa H. Rasmussen, Konsulent, EG Team Online lohra@eg.dk +45 7220 7698 Agenda den 26-02-2018 Medicinmodul i EG Sensum Bosted FMK (Fælles Medicinkort) DLI
Læs mereIndhold. Valg af effektuering...4. Ændring af effektuering midt i en dispenseringsperiode...5. Ved seponering...5
Indhold Oprette og opdatere FMK...2 Tilretning af medarbejder fejl ved FMK-opdatering...2 Lokal ordination...3 Dispensering...3 Flytning af ordinationer mellem Anden medicin og Medicin dispenseret til
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et
Læs mere<Illustrationsforslag> tæt på foto af rulle med dosispakket medicin
1 tæt på foto af rulle med dosispakket medicin 420_Sygeplejefaglig artikel Medicinsk teknologivurdering Af Anne Lee, konsulent, sygeplejerske,
Læs merePatientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender og følger instruksen
Status handleplaner for Sygeplejen i CSO Egedal Kommune pr. 1.5.2018. Målepunkt Fund Gennemførte indsatser Patientforløb og journalføring: 1.b. Instruks om sundhedsfaglig dokumentation. Personalet kender
Læs mereAstma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen
Læs mereSosu er til kamp mod medicinfejl
Sosu er til kamp mod medicinfejl Social- og sundhedsassistenterne er med i front, når flere kommuner nu sætter fokus på medicinfejl. Af Anni Heiberg Social- og sundhedsassistenterne er i forreste række,
Læs mereBilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter
Bilag: Evaluering af Medicingennemgang med compliancerettet rådgivning - En rådgivningsydelse til hjertepatienter Forfattere: Charlotte Rossing, Marianne A Vammen, Mira El-Souri og Kirsten Pultz 1 Evaluering
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgårdens lokale instruks for Medicinhåndtering
Rehabiliteringscenter Strandgårdens lokale instruks for Medicinhåndtering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dokumenttype: Lokal instruks Anvendelsesområde: Rehabiliteringscenter Strandgården Region
Læs mere