SOMMERMAGASIN. TEMA: Formidling af erfaringer og resultater af akkreditering i Danmark. TEMA: Erfaringer med institutionsakkreditering.

Transkript

1 TEMA: Erfaringer med institutionsakkreditering og -evaluering i Norge og Holland TEMA: Formidling af erfaringer og resultater af akkreditering i Danmark ACE Denmarks SOMMERMAGASIN

2 ACE Denmarks Sommermagasin 2012 ACE Denmark Citat med kildeangivelse er tilladt Version: 1 Sprog: Dansk Redaktion: Daniel Aleksander Kern/Mette Berth Design: enteneller a/s Tryk: Chronografisk

3 Indhold Velkommen til ACE Denmarks Sommermagasin Kvalitetssikring i Norge 6 Evaluering med dialog og konsekvens 7 At have to tanker i hovedet på én gang 9 Tillid og tilsyn 11 Et modent system 13 Regulering eller carte blanche? 15 Institutionsakkreditering i Holland 17 Kommunikation i fokus 20 Forskningsbasering i universitetsuddannelser 22 Analyser og publikationer Gå-hjem-møder Startskud til et nyt system 26 Afgørelser og statistik over akkreditering 28

4 VELKOMMEN TIL ACE DENMARKS SOMMER- MAGASIN 2012 Anette Dørge Jessen Direktør, ACE Denmark Kære læser, Det danske system for akkreditering af universitetsuddannelser er under forandring. De politiske vinde blæser i retning af institutions akkreditering som erstatning for den nuværende uddannelsesakkreditering. Siden 2007 har hver enkelt uddannelse været genstand for en akkrediteringsproces. I et fremtidigt system med institutionsakkreditering vil hvert enkelt universitet få én samlet vurdering af deres interne kvalitetssikringssystem. Vi har derfor valgt at sætte fokus på internationale erfaringer med institutionsakkreditering i dette sommermagasin. Vi har valgt at sætte fokus på internationale erfaringer med institutionsakkreditering i dette sommermagsin. Efter en indledende begrebsafklaring af de forskellige metoder i norsk ekstern kvalitetssikring følger et interview med professor Bjørn Stensaker fra NIFU- STEP. Stensaker har en lang forskningsmæssig karriere og mange års praktisk erfaring med forsknings- og uddannelses evaluering. Han giver et overblik over udviklingen i det norske system, og vi supplerer hans perspektiv med interviews med repræsentanter for NOKUT og Universitetet i Oslo. Endelig handler det også om dem, der i sidste ende skal drage nytte af kvalitetssikringen nemlig de studerende. Vi har talt med lederen af den norske studenterorganisation NSO. Det er en naturlig del af ACE Denmarks opgave at indhente viden om akkreditering og kvalitetssikring fra andre lande. I 2011 udgav vi således to publikationer baseret på internationale erfaringer. Vi har med tiden opbygget en solid viden om kvalitetssikring i et internationalt perspektiv og ønsker at formidle denne viden til de interessenter, der har interesse i og arbejder med kvalitetssikring. I dette sommermagasin sætter vi derfor erfaringer fra Norge og Holland (inkl. Flandern) i centrum. KOMPLEKSE SYSTEMER MED MANGE ERFARINGER Norge har mange erfaringer med evaluering og akkreditering på institutionsniveau og befinder sig nu midt i 2. runde af institutionsevalueringer. Vi har talt med repræsentanter for ACE Denmarks søsterorganisation NOKUT, universitetsverdenen og de studerende. Interviewene giver læseren god indsigt i det norske kvalitetssikringssystem og særligt erfaringer med akkreditering og evaluering på institutionsniveau. For at supplere de norske erfaringer har vi besøgt NVAO, akkrediteringsinstitutionen i Holland, som siden 2003 har foretaget uddannelsesakkreditering og i 2011 indførte et nyt kombinationssystem bestående af uddannelses- og institutions akkreditering. Interviewene er forskellige i fokus og indhold. De tegner dog alle et overordnet billede af systemer, der er komplekse med flere samtidige kvalitetssikringsmekanismer og med gennemgående interessante erfaringer. De centrale temaer, der går igen i artiklerne, kan opsummeres i tre overskrifter: samspil mellem interne og eksterne kvalitetssikringssystemer, faglig dialog og kvalitetskultur. SAMSPIL MELLEM INTERNE OG EKSTERNE KVALITETSSIKRINGSSYSTEMER De norske erfaringer peger helt entydigt på, at det er vigtigt med et naturligt samspil mellem de interne og eksterne kvalitetssikringsmekanismer, mellem kontrol og udvikling, og mellem intern og ekstern opfølgning.

5 ACE Denmarks Sommermagasin / 2012 / side 5 Men det er ikke kommet af sig selv. Bjørn Stensaker fortæller bl.a., at de norske institutioners kvalitetssikringssystemer i starten blev udformet primært med henblik på at opnå en godkendelse og i mindre grad på at udvikle institutionernes eget kvalitetsarbejde. Det er en tendens, der ifølge Stensaker har ændret sig væsentligt efterhånden, som systemet er blevet mere modent. Både den norske og hollandske kvalitetssikring på institutionsniveau har i dag et stort fokus på, at de krav, der ligger i systemet, skal kunne rumme institutionernes forskelligheder. På samme måde viser de norske erfaringer, at universiteterne i stigende grad har fokus på, at kvalitetssikring skal være en naturlig del af det daglige arbejde med at bevare og udvikle god uddannelseskvalitet på alle niveauer af institutionen. FAGLIG DIALOG I både det norske og det hollandske system lægger man vægt på den faglige dialog med institutionen i evalueringsprocessen. Denne dialog finder bl.a. sted i opstartsfasen, hvor det ekspertpanel, der er tilknyttet evalueringen, i samråd med institutionen fastlægger de temaer, der er specifikke for den enkelte institutions udviklingsbehov. Man ser også dialogen udmøntet konkret i forbindelse med panelets afsluttende rapport. I Holland er der eksempler på, at institutioner og panelformænd indgår i en faglig dialog om resultaterne af institutionsakkrediteringen. I Norge indeholder den afsluttende rapport en række fremadrettede anbefalinger til institutionens videre proces med at styrke og udvikle det interne kvalitetsarbejde. Med afsæt i den faglige dialog tager anbefalingerne desuden hensyn til institutionens egne prioriteringer af kvalitetsarbejdet. Institutionerne får dermed sat deres eget fingeraftryk på udviklingen af deres interne kvalitetskultur. KVALITETSKULTUR Kvalitetskultur opstår ikke automatisk som følge af at have et eksternt system. Det er den norske erfaring, at ledelsen skal påtage sig ansvaret for at få kvalitetskulturen ud i alle led i organisationen. Det sker i høj grad ved at inddrage forskere, undervisere og de studerende. udbrede kvalitetskulturen gennem interne seminarer og en webportal om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling for universitetets undervisere. I Norge er kvalitetskultur også ét af de centrale fokuspunkter, der indgår i vurderingen af en institutions interne kvalitetsarbejde. Kvalitetskultur kan tage sig ud på mange forskellige måder. Derfor forventer NVAO heller ikke at se to ens udmøntninger af institutioners kvalitetskulturer. INSPIRATION OG INDSIGT Der er god inspiration at hente i både det norske og det hollandske system. Det gælder ikke mindst i forhold til at finde den rette balance mellem de eksterne krav og det interne systematiske arbejde med kvalitetssikring. Her ser vi netop, hvordan den faglige dialog og de rummelige krav giver plads til institutionernes forskelligheder. De norske og hollandske erfaringer understreger samtidig betydningen af at forstå, at kvalitetskultur ikke kommer af sig selv, men skabes i en proces, der kræver hårdt arbejde for institutionernes ledelser og en reel inddragelse af fagmiljøer, undervisere og studerende. Når vi ser på Norge og Holland, ser vi to komplekse systemer. Det er ikke ensbetydende med, at vi i Danmark skal gå den samme vej. Snarere bør vi fokusere på at skabe et enkelt og fleksibelt system, som skaber reel værdi og kvalitetsforbedringer. I forbindelse med overgangen til et nyt system i Danmark vil der komme en central diskussion om den praktiske udmøntning af det nye system. Vi hilser diskussionen velkommen og håber, at sommermagasinet kan bidrage med inspiration og indsigt. KOMMUNIKATION I FOKUS I dette magasin kan du også læse om vores fokus på kommunikation. Det dækker en række spændende projekter som fx en undersøgelse af forskningsbaseringen i universitetsuddannelser og en ny sprogpolitik. Du kan også læse mere om årets største arrangementer og få overblik over Akkrediterings rådets afgørelser. ACE Denmark ønsker god sommer og god læselyst! Erfaringen fra Norge viser dog også, at der hurtigt kan opstå et særligt kvalitets-lag på institutionerne, som består af de medarbejdere, der primært arbejder med kvalitetssikring. Deres arbejde foregår som en afkoblet proces til de faglige miljøer, og derfor kan det være en udfordring at få udbredt kvalitetskulturen til alle lag af institutionen. Universitetet i Oslo er opmærksomme på denne udfordring og gør derfor et stort arbejde med at

6 ACE Denmarks Sommermagasin / 2012 / side 6 KVALITETSSIKRING I NORGE OM NOKUT: NOKUT = Nasjonalt organ for kvalitet i utdanningen Ansatte: 65 Oprettet: 2003 Antal anvendte eksperter årligt: 300 At have to tanker i hovedet på én gang s. 9 Interview med Bjørn Stensaker Tillid og tilsyn s. 11 Interview med Tove Blytt Holmen og Hanne Foss Hansen Et modent system s. 13 Interview med Monica Bakken Regulering eller carte blanche? s. 15 Interview med Kim Kantardjiev

7 ACE Denmarks Sommermagasin / 2012 / side 7 EVALUERING MED DIALOG OG KONSEKVENS NOKUT blev etableret som en uafhængig kvalitetssikringsinstitution i 2003 under Kunnskabsdepartementet (Ministeriet for Uddannelse og Forskning, red.). Alle typer uddannelser er samlet under samme ministerium og hører under samme lovgivning om kvalitetssikring. Det er NOKUTs formål at kontrollere og udvikle kvaliteten af alle de videregående uddannelser i Norge. NOKUTs organisation består af et styre (råd, red.), en ledelse og en række faglige afdelinger. Det er NOKUTs styre, der har det overordnede ansvar for det norske kvalitetssikringssystem. Styret træffer de endelige afgørelser i forbindelse med bl.a. akkrediteringer og evalueringer. De faglige afdelinger beskæftiger sig med konkrete opgaver inden for både udvikling og analyse (videncenterfunktion, red.) og de kvalitetssikrende opgaver som evaluering og akkreditering af nye og eksisterende videregående uddannelser. NOKUT godkender desuden de udenlandske uddannelser, der udbydes i Norge. FRA METODE TIL KVALITET Den eksterne kvalitetssikring i Norge er baseret på fire slags aktiviteter: Institutionsakkreditering Evalueringer af interne kvalitets sikringssystemer Akkreditering af nye uddannelser Akkreditering af eksisterende uddannelser INSTITUTIONS AKKREDITERING De videregående uddannelsesinstitutioner i Norge er inddelt i de fire kategorier: fagskoler, højskoler, videnskabelige højskoler og universiteter. Det er muligt for institutionerne at rykke op i hierarkiet ved at ansøge om en institutionsakkreditering. Der er med andre ord en opryknings mekanisme indlejret i systemet. Gennem en akkreditering kan en højskole få status som en videnskabelig højskole, hvilket udløser en fuldmagt til frit at oprette nye uddannelser uden krav om akkreditering (se oversigt over de forskellige fuldmagter). Universiteter Antal: 8 (offentlige) Kan frit udbyde uddannelser på alle niveauer. Evaluering af internt kvalitetssikringssystem hvert 6. år. Højskoler Antal: 37 (29 offentlige og 8 private) Fuldmagt til at udbyde uddannelser til og med bachelorniveau. Alle andre uddannelser skal akkrediteres. Evaluering af internt kvalitetssikringssystem hvert 6. år. Fagskoler, kortere erhvervsuddannelser på tertiært niveau Antal: 110 Alle uddannelser skal akkrediteres. Evaluering af internt kvalitetssikringssystem hvert 6. år. Videnskabelige højskoler Antal: 9 (6 offentlige og 3 private) Kan frit udbyde uddannelser på alle niveauer. Evaluering af internt kvalitetssikringssystem hvert 6. år. Ikke-akkrediterede højskoler Antal: 23 (private) Ingen akkreditering eller fuldmagt. Alle uddannelser skal akkrediteres. Evaluering af internt kvalitetssikringssystem hvert 6. år. Oversigt over uddannelsesinstitutioner og fuldmagter: Pilene indikerer den institutionelle mobilitet, hvor en institution via en akkreditering, kan opnå en højere status.

8 ACE Denmarks Sommermagasin / 2012 / side 8 EVALUERING AF INTERNE KVALITETS- SIKRINGS SYSTEMER NOKUT foretager evalueringer af institu tionernes interne kvalitetssikringssystemer i en 6-årig cyklus. Evalueringerne har fokus på det systematiske arbejde med kvalitetssikring, herunder universiteternes anvendelse og nytte af deres kvalitetssikringsprocedurer. Processen: Processen følger international praksis. Det er et ekspertpanel, der på baggrund af besøg, institutionernes årsrapporter og lignende materiale gennem fører evalueringen. Ekspertpanelet udarbejder en evalueringsrapport, der bl.a. indeholder anbefalinger til, hvilke områder der kan udvikles. NOKUTs styre træffer på baggrund af rapporten den endelige afgørelse om godkendelse eller ikke-godkendelse af institutionens kvalitetssikringssystem. Hvis systemet ikke godkendes, mister institutionen retten til at oprette nye uddannelser. Udvikling og kontrol: Evalueringen har både en udviklende og en kontrollerende funktion, da NOKUT dels rådgiver institutionen om kvalitetsudvikling, og dels kontrollerer om det interne kvalitetssikringssystem lever op til de gældende kriterier. Kriterierne er foruddefinerede og fokuserer bl.a. på motivering af kvalitetsarbejde og kvalitetskultur, kvalitetssikringssystemets forankring og udvikling, kvalitetssikring af nye og eksisterende uddannelser samt opfølgning, anvendelse og formidling af de indsamlede informationer. AKKREDITERING AF NYE UDDANNELSER NOKUT akkrediterer alle nye uddannelser på institutioner, der ikke har fuldmagt til at oprette nye uddannelser. NOKUT afviser i gennemsnit 40 % af ansøgningerne om akkreditering, heraf 20 % på baggrund af ansøgningernes kvalitet. AKKREDITERING AF EKSISTE- RENDE UDDANNELSER Kvalitetssikring af eksisterende uddannelser var tidligere baseret på akkreditering af tilfældigt udvalgte uddannelser. Metoden er nu ændret til at tage udgangspunkt i en mere målrettet udvælgelsesproces, bl.a. baseret på nøgletal. Metoden er en form for tretrinsraket, der i sin fulde længde kan vare op mod to år. 1: Kortlægning: NOKUT foretager en indledende kortlægning af uddannelser for at identificere de uddannelser, der har særlige problemer. I udvælgelsen tager NOKUT bl.a. udgangspunkt i institutionsevalueringerne, eventuelle klager fra studerende og de nøgletal, institutionerne indberetter til ministeriet. NOKUT afkræver en redegørelse fra uddannelser med udfordringer. 2: Redegørelse: Med udgangspunkt i redegørelsen indgår NOKUT og uddannelsen i en dialog om, hvordan man kan finde en løsning på de identificerede problemer. NOKUT kan give uddannelsen op til fem måneder til at løse problemerne, men hvis NOKUT efter denne periode vurderer, at målet ikke er indfriet, ind stilles uddannelsen til en re-akkreditering og skal gennemgå en fuld uddannelses akkreditering. 3: Re-akkreditering: I en uddannelsesakkreditering skal uddannelsen skriftligt dokumentere, hvordan den lever op til NOKUTs foruddefinerede minimumsstandarder. I denne proces indgår et uafhængigt ekspertpanel og et universitetsbesøg. Det er NOKUTs styre, der træffer den endelige afgørelse, om hvorvidt uddannelsen kan godkendes eller skal lukkes. FOKUS PÅ UDVIKLING NOKUT har en række aktiviteter med det formål at stimulere og inspirere arbejdet med kvalitetsudvikling på institutioner og uddannelser: Analysevirksomhed baseret på akkrediteringsarbejdet og formidling af viden om kvalitetssikring, som institutionerne kan benytte til at udvikle og styrke uddannelseskvalitet. NOKUT-portal: Dataportal med statistik og nøgletal om videregående uddannelse. Konferencer, seminarer og andre informationstiltag, der skaber dialog og opmærksomhed om uddannelseskvalitet i sektoren. Center for fremragende uddannelse, SFU (læs mere på NOKUTs uddannelseskvalitetspris. Konsekvenser: Ved en evaluering vurderer ekspertpanelet, om kvalitetssikringssystemet er tilfredsstillende og kan godkendes. Hvis panelet vurderer, at systemet er utilfredsstillende, får institutionen seks måneder til at udbedre manglerne, hvorefter NOKUT foretager en ny evaluering. Institutionen kan ikke oprette nye uddannelser i mellemtiden. VIDSTE DU AT - NOKUT uddeler en uddannelseskvalitetspris hvert år? Priser for i alt 1 mio. NKR går til institutioner med særligt effektive resultater i forbindelse med tiltag, der har hævet uddannelseskvaliteten. - NOKUT afholder en årlig konference for hele uddannelsessektoren? Her drøftes uddannelseskvalitet og metoder til at evaluere og udvikle uddannelseskvalitet. Konferencen samler ca. 350 personer fra myndigheder, universiteter og højskoler.

9 ACE Denmarks Sommermagasin / 2012 / side 9 AT HAVE TO TANKER I HOVEDET PÅ ÉN GANG DE NORSKE UDDANNELSESINSTITUTIONER HAR SNART VÆRET EVALUERET TO GANGE. ERFARINGERNE PEGER PÅ ET ØGET FOKUS PÅ UDVIKLING, FAGLIG DIALOG OG FORBEDRET SAMSPIL MELLEM INSTITUTIONERNES INTERNE KVALITETSSIKRINGSSYSTEMER OG NOKUTS EKSTERNE EVALUERINGER OG AKKREDITERINGER. PROFESSOR BJØRN STENSAKER MENER, AT KUNSTEN LIGGER I AT KOMBINERE ET FOKUS PÅ UDDANNELSESKVALITETEN PÅ UDDANNELSESNIVEAU MED ET FOKUS PÅ ANSVAR, BESLUTNINGSPROCESSER OG LEDELSE PÅ INSTITUTIONSNIVEAU. Det første nationale system for ekstern kvalitetssikring af uddannelser dukkede op i Norge i begyndelsen af 1990 erne. Myndighederne var bl.a. inspireret af lande som Danmark og Holland, som allerede havde udviklet nationale systemer for kvalitetssikring af videregående uddannelser. De første evalue ringer fokuserede på både enkelte uddannelser og hele fagområder som fx ingeniøreller økonomiuddannelserne. Professor Bjørn Stensaker var med til at evaluere s ystemet efter de første fem år: Evaluering på uddannelsesniveau havde effekt, men der manglede et fokus på det institutionelle arbejde med kvalitet. Systemet havde nærmest afkoblet institutionsledelsen fra arbejdet med sikring af uddannelseskvaliteten. Da man oprettede NOKUT i 2003 som et selvstændigt nationalt kvalitetssikringsorgan, skulle det på den ene side kontrollere kvaliteten af uddannelser gennem forskellige former for akkreditering og stikprøvekontrol, og på den anden side evaluere og udvikle uddannelsesinstitutionernes kvalitetssikringssystemer. DE FØRSTE INSTITUTIONS- EVALUERINGER Et helt centralt redskab blev de evalueringer, NOKUT foretager af uddannelsesinstitutionernes kvalitetssikringssystemer. I den første runde af institutionsevalueringer knyttede kriterierne sig primært til processerne i et kvalitetssikringssystem som fx sikring af ledelsesansvar, inddragelse og informationssystemer. Men det var frit for institutionerne selv at udmønte de interne systemer. Det centrale mål for institutionerne blev at få en godkendelse af det interne kvalitetssikringssystem, for dermed at få retten til at kvalitetssikre eksisterende uddannelser og oprette nye. Trods de gode intentioner medførte systemet en række utilsigtede problemer. KOPIERING OG PARALLELSYSTEMER Pga. det store antal institutioner i Norge blev de ikke evalueret samtidigt. Ifølge Stensaker blev de institutioner, der blev evalueret og godkendt først, derfor inspirationskilder og nærmest skabeloner for de efterfølgende institutioners udformning af deres interne kvalitetssikringssystemer: Udformningen af de systemer, der blev godkendt først, blev standardsættende. Når målet er, at du skal dokumentere, at du har et kvalitetssikringssystem, så opretter man et system, som er lidt isoleret fra den øvrige organisation, nærmest ved siden af de ordinære beslutningsprocesser. På den måde bliver det lettere at vise frem. Institutionernes kvalitetssikringssystemer blev på den måde udformet med henblik på at opnå en godkendelse og i mindre grad på at udvikle institutionernes eget kvalitetsarbejde. En tendens der har ændret sig væsentligt i årene efter. SYSTEMATIK OG STUDENTERINDDRAGELSE Som et generelt resultat af næsten to omgange institutionsevalueringer og stikprøvekontrol af enkeltuddannelser er der kommet et stærkt fokus på systematisk kvalitetsarbejde på institutionerne. Og de anbefalinger, der formuleres i forbindelse med evalueringerne, tages alvorligt: Det, at NOKUT er der og kommer med anbefalinger, bidrager til, at institutionerne har et mere systematisk fokus, end hvad man ellers ville have haft. Det er effektivt, at man ved, at der er en mulighed for, at NOKUT kommer og ser én efter i kortene. Institutionerne havde nok gjort noget ved problemerne uanset, men det ville have taget meget længere tid. En gruppe, der har en stærk interesse i kvalitetssikringsarbejdet, er de studerende. De har i NOKUT og i evalueringerne fået et vigtigt redskab en kanal for indflydelse til at sætte kvalitet på dagsordenen. De deltager i både NOKUTs styre og i de mange evalueringspaneler. BJØRN STENSAKER Professor, tilknyttet Pædagogisk Forskningsinstitut ved det Uddannelsesvidenskabelige Fakultet, Universitetet i Oslo, og forsker ved NIFUSTEP, Nordisk Institut for Studier af Innovation, Forskning og Uddannelse. Har forsket i og arbejdet med bl.a. evaluering af videregående uddannelse i omkring 20 år. Både i Norge, Skandinavien og andre europæiske lande.

10 ACE Denmarks Sommermagasin / 2012 / side 10 Det har ifølge Stensaker givet de studerende flere muligheder for indflydelse. REVISION OG FORENKLING Hvor er vi nu? Uddannelsesinstitutionerne er ifølge Stensaker i en situation, hvor de både har indsigt i og erfaringer med praksis i egne interne systemer for kvalitetssikring på den ene side, og med NOKUTs eksterne kvalitetssikringspraksis på den anden. Stensaker uddyber, at NOKUT ikke længere opfattes som en trussel mod de videregående uddannelser, men som en nyttig aktør, der kan bidrage til at udvikle sektoren. Mange institutioner har allerede været evalueret og godkendt et par gange, og man kan nu se, hvad der fungerer godt og dårligt med kvalitetssikringssystemerne. Det har medført, at en række institutioner nu reviderer deres egne systemer. Ifølge Stensaker er disse revisioner primært kendetegnet ved forenkling og forankring. Forenklingen er nødvendig for at gøre systemernes struktur og rutiner mere hensigtsmæssige, så de ikke opfattes som unødigt bureaukratiske. For det andet er der kommet et fokus på at koble kvalitetssikringssystemerne til vigtige beslutningsprocesser. Det er sket i takt med, at kvalitetssikringssystemerne har frembragt vigtig og relevant information, som kan bruges på flere niveauer i institutionen. Stensaker frem hæver her, at det gælder om at gøre kvalitets arbejdet mere relevant, så medarbejdere på alle niveauer kan se værdien i kvalitetsarbejdet og resultaterne af det. KVALITETSKULTUR Der er ifølge Stensaker et stykke vej endnu, før man kan tale om en decideret kvalitets kultur på uddannelsesinstitutionerne i Norge: Måske kan man se en begyndelse på en kultur, men den har ikke slået igennem endnu på institutionsniveau. Den har indtil videre slået igennem blandt de administrative medarbejdere, som håndterer kvalitetssikringssystemet i det daglige. De har et vældigt engagement for dette. Begrundelsen er ifølge Stensaker, at forskere og undervisere ikke har været inddraget i tilstrækkelig grad. Opgaven er nu at styrke engagementet hos forskere og undervisere og få kvalitetssikringssystemerne til at producere information, så de kan se værdien i udviklingen af uddannelserne. Stensaker understreger, at kvalitetssikringssystemer skal producere information, som kan hentes og bruges af både ledelsen og de lokale fagmiljøer, så man har mulighed for hele tiden at udvikle sine uddannelser. Jeg opfatter NOKUTs tværgående analyser som meget nyttige også for sektoren. FRA ERFARINGER TIL TVÆRGÅENDE ANALYSER I begyndelsen nedprioriterede NOKUT ifølge Stensaker de tværgående analyseprojekter af hensyn til institutionsevalueringerne. Med de erfaringer, man har nu, prøver NOKUT at finde en balance mellem de forskellige typer af kvalitetssikringsinstrumenter og opgaver, som de er pålagt. Stensaker kommenterer udviklingen: Jeg opfatter NOKUTs tværgående analyser som meget nyttige også for sektoren. De har ikke været sammenlignet med nogen slags ranking eller lignende, men de har forsøgt at kigge på områder, som sektoren også synes er relevante at få belyst, og som selvfølgelig har interesse for offentligheden i Norge. Ud over de tværgående analyser afh older NOKUT også en årlig konference, hvor hele sektoren er inviteret. Formålet er videndeling og refleksion. Stensaker fremhæver, at NOKUT har øget den faglige dialog med uddannelsesinstitutionerne, og at det har understøttet udviklingen af NOKUT fra at være kontrolorgan til et organ med mere fokus på udvikling. Så selvom balancen mellem kontrol og udvikling endnu ikke er perfekt, mener Stensaker, at NOKUT går i den helt rigtige retning. TO TANKER PÅ ÉN GANG Og er der så noget, vi i Danmark kan lære af de norske erfaringer med systemskifte? Som svar på spørgsmålet fremhæver Stensaker en udfordring, der knytter sig til, at to systemer kan have modsatrettede effekter. Uddannelsesakkreditering knytter en stor opmærksomhed til kvaliteten af uddannelserne ofte på bekostning af et fokus på ledelsesniveauet. Institutionsakkreditering bliver derimod let optaget af styringsstruktur og ansvarsområder og kan miste fokus på selve kvalitetsprocesserne på uddannelsesniveau: Det at have to tanker i hovedet på én gang er naturligvis en ganske stor udfordring. Det er en udfordring at bevare et stærkt fokus på kvalitetsarbejdet på grundniveau og samtidig arbejde med at systematisere sin tænkning omkring kvalitetsarbejdet på institutionsniveau. Men det er i krydsfeltet, at læringspotentialet ligger gemt, afslutter Stensaker.

11 ACE Denmarks Sommermagasin / 2012 / side 11 TILLID OG TILSYN ACE DENMARK HAR INTERVIEWET AFDELINGSDIREKTØR TOVE BLYTT HOLMEN FRA NOKUT OG DET DANSKE MEDLEM AF NOKUTS STYRE HANNE FOSS HANSEN FRA KØBENHAVNS UNIVERSITET, OM DERES ERFARINGER MED DET NORSKE KVALITETSSIKRINGSSYSTEM. VI FOKUSERER PÅ ERFARINGER MED BL.A. AKKREDITERING OG EVALUERING AF INSTITUTIONERS INTERNE KVALITETSSIKRINGSSYSTEMER. Når man i Norge taler om institutionsakkreditering, er det ikke det samme, som man taler om i Danmark. Det er en mekanisme, der er til for at akkreditere de mange højskoler i Norge. Ifølge afdelingsdirektør i NOKUT Tove Blytt Holmen har institutionsakkreditering været et led i en overordnet politisk strategi: Højskoler skulle have mulighed for at opkvalificere sig til universitetsstatus. Ved at udvikle kompetencer indenfor forskningsuddannelser og -miljøer, kunne en højskole rykke op i hierarkiet og blive en videnskabelig højskole eller et universitet. SKÆRPET BEVIDSTHED Universiteterne fik fra starten tildelt fuldmagter til at etablere nye uddannelser både for bachelorer, kandidater og ph.d. er. Hvorvidt de kan beholde fuldmagten er dog afhængig af en evaluering af det enkelte universitets samlede interne kvalitetssikringssystem. Alle norske universiteter er i dag blevet evalueret mindst en gang, og NOKUT står nu midt i anden runde af institutionsevalueringerne. Foss Hansen nævner, at panelerne i tillæg til deres faglige vurderinger altid kommer med anbefalinger i deres rapporter, som institutionen kan anvende i det videre udviklingsarbejde. Foss Hansen understreger, at det kan være vanskeligt at træffe afgørelser i de tilfælde, hvor der er markante forskelle på kvaliteten af fx de enkelte fakulteters kvalitetssikringssystemer. I sidste ende er der nemlig kun én afgørelse for hele institutionen. Problematikken hænger sammen med, hvor udbredt selve kendskabet er til kvalitetssikring indenfor institutionen: STOR INTERESSE I UNIVERSITETSSTATUS I Norge er der i dag 9 videnskabelige højskoler, der inden for hvert sit faglige område har opnået fuldmagt til at udbyde uddannelser på samme vilkår som universiteterne. Systemet er ifølge Holmen indrettet hierarkisk på en måde, så man får flere rettigheder alt efter, hvilken akkreditering man har. Der er dog strenge krav til de højskoler, der ønsker at få universitetsstatus. Bl.a. skal det nødvendige forsknings- og fagmiljø være til stede på institutionen. Det mener Holmen har skabt udfordringer for nogle af de mindre institutioner, der kæmper om de samme forskningsmidler som de større institutioner: Drivkraften bag en ansøgning om universitetsstatus skal ligge i et allerede etableret og solidt fagmiljø snarere end i ambitioner om at opnå universitetsstatus. Der er i det hele taget en stor interesse i at blive universiteter, når man kigger på sektoren som helhed. Men det hænger også sammen med, at der er en stor tillid til universiteter. Der er opstået et specialiseret kvalitets-lag på institutionerne. Og med det vil der automatisk være fare for en afkobling af de faglige miljøer. Styremedlem Hanne Foss Hansen peger på, at der i dag i NOKUT er meget fokus på institutionernes kompetencer i forhold til at udvikle interne kvalitetssikringssystemer. Systemer, der kan fange og følge op på problemer. I sin anden turnusrunde har NOKUT derfor valgt, at panelet på et første og indledende møde vælger en række nedslagspunkter for at skræddersy evalueringerne til den enkelte institutions situation og udfordringer. Det norske system har formået at sætte fokus på evaluering og kvalitetssikring på institutionerne og hos ledelserne. Men det er en stadig udfordring, om den bevidsthed når helt ud i de faglige miljøer. Der er opstået et specialiseret kvalitets- lag på institutionerne. Og med det vil der automatisk være fare for en afkobling af de faglige miljøer. AVANCERET STIKPRØVEKONTROL Både studerende og Kunnskabs departementet har ifølge Holmen udtrykt ønske om et mere tydeligt fokus på eksisterende uddannelser. Derfor har NOKUT nu udviklet en metode til at lave målrettede nedslag på enkelte uddannelser ud fra særlig mistanke om kvalitets svigt. I efter året 2012 vil NOKUT udvælge ca. 30 kandidatuddannelser, som skal indgå i den næste stikprøve kontrol. Udvælgelsen er baseret på en systematisk kortlægning af uddannelserne, der tager udgangspunkt i en række nøgletal.

12 ACE Denmarks Sommermagasin / 2012 / side 12 NOKUTs primære værktøj i kortlægningen af de norske uddannelser er NOKUTportalen. NOKUT-portalen er en statistisk database med nøgletal, der stammer fra de enkelte uddannelsers årlige afrapportering til ministeriet. Tove Blytt Holmen udtaler om databasen: Vi benytter i høj grad NOKUT-portalen som arbejdsværktøj den er simpelt hen uundværlig. Tallene siger isoleret set ikke noget om kvalitet, men de er et godt udgangspunkt for at stille spørgsmål. Når vi udvælger uddannelser, linker vi derfor altid til de relevante tal i NOKUT-portalen. I kortlægningen af, hvilke uddannelser der skal indgå i stikprøverne, indhenter NOKUT også information fra institutionsevalueringer fx om der er anbefalinger af hvilke uddannelser, der bør kigges nærmere på. Klager fra studerende over uddannelseskvalitet kan også spille en rolle. NOKUT er ikke et decideret klageorgan, men man kigger ifølge Holmen alligevel på, om institutionen har fore taget den nødvendige opfølgning på klager over uddannelsen. UDVIKLING I NOKUT NOKUTs opgavemængde er vokset over årene, og i dag har NOKUT i tilknytning til arbejdet med kvalitetssikring også en selvstændig udviklings- og analyseafdeling. Styret støttede ifølge Foss Hansen oprettelsen af afdelingen som et led i processen med at sætte mere fokus på kvalitetsudvikling og indsamle systematisk viden om erfaringerne med kvalitets arbejde samt bedre data om uddannelsesinstitutionerne og de studerende. Holmen beskriver NOKUTs udvikling: Systemet for akkreditering er klart blevet mere strømlinet. Vi er samtidig blevet mere evaluerings- og dialogorienteret, når det handler om evaluering af intern kvalitetssikring. Vores uddannelsesakkreditering er også blevet meget målrettet ved hjælp af nøgletal. Både Holmen og Foss Hansen er enige om, at den norske model for kvalitetssikring er kommet for at blive, også selv om der sker ændringer undervejs i metode og fokus. Og med den hierarkiske opbygning i det norske kvalitetssikringssystem er der stor udvikling i uddannelseslandskabet: Mange af fagskolerne, som udbyder 1-2-årige uddannelser, ønsker at få, status som højskoler samtidig med at højskoler søger om at blive universiteter. Der sker altså bevægelser op igennem systemet, og det skaber en vældig stor dynamik. Der foregår i det hele taget utrolig mange processer i det norske uddannelseslandskab, afslutter Holmen. TOVE BLYTT HOLMEN Afdelingsdirektør for Tilsynsafdelingen i NOKUT. Har gennem NOKUT siden 2003 beskæftiget sig med kvalitetssikring og evaluering inden for uddannelsessektoren. HANNE FOSS HANSEN Ph.d., professor i offentlig forvaltning og organisation på Institut på Statskundskab, Københavns Universitet. Hun har i en årrække arbejdet blandt andet med evaluering og kvalitetssikring i forskning og undervisning så vel som i praksis. Medlem af NOKUTs styre siden 2007.

13 ACE Denmarks Sommermagasin / 2012 / side 13 ET MODENT SYSTEM UNIVERSITET I OSLO (UIO) HAR VÆRET IGENNEM FIRE EVALUERINGSPROCESSER I DET NORSKE AKKREDITERINGSSYSTEM. ACE DENMARK HAR TALT MED STUDIEDIREKTØR MONICA BAKKEN OM ERFARINGERNE MED EKSTERN OG INTERN KVALITETSSIKRING. Monica Bakken er studiedirektør på UiO og har været med i processen under de fire evalueringsprocesser, der har været på universitetet. Tre af processerne bestod af re-akkrediteringer af farmaci, odontologi og jura, mens den fjerde var en samlet evaluering af universitetets kvalitets sikringssystem. UiO har i høj grad sat fokus på den interne kvalitetssikring siden den første institutionsevaluering. Monica Bakken beskriver, hvordan UiO i det opfølgende kvalitetsarbejde har taget hensyn til kriterierne om fx beskrivelser af fagmiljøerne. Hun peger samtidig på, at kriterierne i en institutions evaluering i de sidste par år er blevet færre og mindre detaljerede, hvilket øger universitetets frihedsgrad. KVALITETSTREKANTEN For UiO er der tre nøglebegreber, der går igen i hvad de kalder for deres interne kvalitets-trekant : Erfaringudveksling, beskrivelse af kvalitetssystemet og en værktøjskasse med evaluerings metoder. Monica Bakken er derfor stærkt begejstret, da hun fortæller om en ny intern kvalitetsportal på universitetets hjemmeside. Portalen består af en komplet beskrivelse af det interne kvalitets sikringssystem, der bl.a. omtaler konsistens og periodisk evaluering af fag som et fælles minimumskrav for at kunne opnå god kvalitet. er IT-baserede, og ifølge Monica Bakken understreger det behovet for konstant videreudvikling: Der er en menneskelig tendens til at tænke konservativt og gøre, som man altid har gjort. Når du går i gang med et nyt semester, så gør du som du gjorde sidst. Men vi har et stort behov for at tænke nyt. Og i det at tænke nyt ligger der også denne IT-dimension, den digitale dimension. Vi er vældig stolte af idébanken; vi er de eneste i Norge, som har en sådan indtil videre. Universitetet markedsfører idébanken på interne seminarer som en del af arbejdet med at udbrede kendskabet til den interne kvalitetssikring. INTERN REVISION Netop det interne kendskab er der sat fokus på siden den første evaluering af universitetet. Udover de årlige seminarer om studiekvalitet er der systematisk erfaringsdeling inden for studienævnene. Og ifølge Monica Bakken er erfaringerne gode: Vi ser jo, at når alle disse ting begynder at spille sammen, så sker der udvikling. Ikke vældig hurtigt, men det sker. Der er en oplevelse af, at kvalitetssikringssystemet er til gavn. Man kan bruge erfaringsdelingen til at blive inspireret, og det motiverer også. Da NOKUT foretog evalueringen af UiO i 2007, var den primære tilbagemelding, at kvalitetssikringssystemet ikke var godt nok integreret i universitetets øvrige styringssystemer. UiO havde på eget initiativ igangsat et internt revisionsarbejde allerede året inden evalueringen. Monica Bakken påpeger, at universitetets interne revisionsafdeling kom frem til de samme resultater som NOKUT året efter. Alligevel hilste universitetet den eksterne evaluering velkommen. NOKUTS afrapportering bekræftede dem nemlig i, at de var på rette spor, når det handlede om at identificere problemer internt. SYSTEMFORSTÅELSE OG LEDELSESANSVAR En anden konklusion var, at systemforståelsen ikke var kommet ud på alle institutionsniveauer. Ifølge Monica Bakken er der en løbende opfølgning på den interne problematik: Vi prøver at styrke koblingen til de forskellige instanser, vi arbejder med. Det handler i høj grad også om, at ledelsen på både universitets-, fakultets- og uddannelsesniveau tager opgaven seriøst. Vi vil have, at ledelsen på alle Her kan man også finde en online værktøjskasse, som beskriver forskellige egnede metoder til indhentning af evalueringer fra studerende. Endelig er der en såkaldt idébank for undervisning og læring, som er inspireret af University of Leeds Casebook. Her kan de enkelte ansatte lægge gode eksempler ind vedrørende undervisnings- og læringsmetoder og processer. Mange af idéerne MONICA BAKKEN Studiedirektør for Studieafdelingen på Universitetet i Oslo siden Studieafdelingen har 90 ansatte, der arbejder med forvaltnings- og udviklingsopgaver, herunder kvalitetssikring, på uddannelsesområdet.

14 ACE Denmarks Sommermagasin / 2012 / side 14 niveauer skal tydeliggøre prioriteringen. Der skal være et ledelsesansvar for alle uddannelser, så nye initiativer ikke kun kommer fra enkeltpersoner. Fx at det er instituttets ledelse, som beslutter, at vores forelæsninger skal podcastes, fordi det giver en effekt eller gevinst for vores studerende. Siden evalueringen i 2007 har UiO fået en ny strategisk plan for , der har lettet arbejdet med at udforme de interne årsplaner. Og da universitetet havde 200-års jubilæum i 2011, var det netop med studiekvalitet som hovedfokus i årsplanen. NOKUT SOM DIALOGPARTNER Da universitetet for første gang blev underlagt en evaluering, havde NOKUT ifølge Monica Bakken meget fokus på kontrolaspektet: Vi ønskede dengang mere fokus på udvikling. I dag er tingene anderledes. NOKUT er blevet mere en dialogpartner, måske fordi det ikke længere er første gang, de skal godkende vores system. I stedet møder de et system, der har forandret sig. NOKUT ønsker nu ligesom os større fokus på udvikling. Det gør det også lettere at prioritere udvikling internt, fordi vi har et eksternt organ, der kigger os i kortene og er optagede af, hvad vi laver. Monica Bakken vurderer desuden, at NOKUT har fået et nuanceret kendskab til universiteterne og derigennem har opbygget en god kompetence: Der har tidligere været en oplevelse af, at NOKUT har været ministeriets organ, men nu er der mere en oplevelse af, at de er universiteternes rådgivende organ. Deres konferencer er også blevet et mødested for os. Nu oplever vi NOKUT som en konstruktiv medspiller. Det er i det hele taget blevet et mere modent system, siger Monica Bakken. Studiedirektøren påpeger dog en udfordring i NOKUTs dobbelte rolle som kontrolorgan og rådgivende instans: Jeg ved, at de ønsker at have en rådgivende rolle, men de er virkelig usikre på, hvordan de faktisk får det gjort i praksis. Jeg tror, de synes, det har været vanskeligt at være et kontrolorgan og samtidig balancere spørgsmålet om, hvordan vi får udnyttet deres kompetencer bedst muligt uden at komme i konflikt med kontrolrollen. UiO kan se frem mod en ny samlet evaluering af deres kvalitetssikringssystem i foråret 2013, når NOKUT igen kommer på besøg. TILSTANDSRAPPORTER Udover NOKUTs evalueringer skal de norske universiteter indgive deres nøgletal årligt til ministeriet. Det er tal som fx produktion af ECTS-point, dumpeprocenter, udenlandsophold, andelen af videreuddannelse osv. Ministeriet anvender tallene til årlige tilstandsrapporter, som universiteterne igen kan anvende til intern styring. UiOs tilstandsrapport er lige om hjørnet, og i den anledning påpeger Monica Bakken, at selvom meget af kvalitetsarbejdet kan planlægges ud fra tilstandsrapporterne, er det ikke alt, der kan måles og vejes: Kvalitet har ikke kun at gøre med bare tal og kvantitative størrelser. Kvalitet handler også om ikke mindst studentens oplevelse af sin studiehverdag, og det er meget vanskeligt at måle. Så vi er lidt frustrerede over, at vi bliver målt på ECTS-point, STÅ-pladser osv. Nu oplever vi NOKUT som en konstruktiv medspiller. Det er i det hele taget blevet et mere modent system. FLEKSIBLE RAMMER Erfaringerne med institutionsbaseret evaluering har i det hele taget givet Monica Bakken et klart billede af faldgruberne i systemet. Hun kommer derfor med en række anbefalinger til de danske politikere, der skal udarbejde et nyt system med institutionsakkreditering som den centrale mekanisme: Der skal være en tæt integration med ledelsesstrukturen, og så må systemet ikke være for bureaukratisk og låst; der skal være en fleksibel ramme med minimumskrav. For at evaluering skal give nytte, skal man bl.a. selv kunne definere kvalitetsmålene. Fakulteterne er jo ikke så ens, at det giver mening med faste standarder. Der bør derfor være mere generiske krav og kriterier. Studiedirektøren erkender dog, at manglen på faste standarder vil gøre det vanskeligt at generere information og foretage sammenligninger på tværs. Og hvad med relevansaspektet? Monica Bakken forklarer, at selvom relevans ikke er at finde i de norske kvalitetskriterier, ligger kravene til relevans implicit i forventningerne til udviklingen af studieudbud og indholdet i studier og undervisning: Når vi skal oprette en ny uddannelse, er tre ting vigtige for os: Faglig kvalitet, studiets relevans og efterspørgslen blandt de studerende. Vi gennemfører også jævnligt kandidatundersøgelser og analyser af arbejdsmarkedets behov netop for at måle disse ting. Det er vigtigt, at vores uddannelser udvikles i tæt dialog med arbejdsmarkedet. Monica Bakken understreger til slut betydningen af den interne kvalitetssikring på universitetet. Vi ville jo også have gjort meget af dette, selvom vi ikke havde NOKUT, fordi vi selv også undersøger efterspørgsel og behov for uddannelser internt. Det er klart, at hvis vi ønsker at få et større fokus på nyudvikling af undervisning og evalueringsformer, så må vi sammen planlægge det, og dér er det de indre drivkræfter, som tvinger det frem.

15 ACE Denmarks Sommermagasin / 2012 / side 15 REGULERING ELLER CARTE BLANCHE? DE STUDERENDE ER STÆRKT REPRÆSENTERET I KVALITETSSIKRINGEN AF DE NORSKE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER. ACE DENMARK HAR TALT MED FORMANDEN FOR DEN NORSKE STUDENTERORGANISATION KIM O. KANTARDJIEV OM DE STUDERENDES VIGTIGE ROLLE I KVALITETSSIKRING. Kim O. Kantardjiev er leder af den norske studenterorganisation NSO, der arbejder med faglige og trivselsmæssige spørgsmål på vegne af de studerende, de repræsenterer. NSO har to pladser i NOKUTs styre og sidder med i de ekspertpaneler, der indgår i institutionsakkrediteringer, institutionsevalueringer og uddannelsesakkrediteringer. Ifølge Kantardjiev har NSO en tæt og løbende dialog med NOKUT: Vi har en del uofficiel dialog med NOKUT, hvor vi bl.a. bliver informeret om, hvad der sker for tiden. Vi mødes både med direktøren, afdelingsdirektørerne, fagstaben og projektansvarlige. Og det er vores opfattelse, at NOKUT i høj grad tager de forslag og kritikpunkter, vi måtte have, til sig. Både når det drejer sig om projekter, og når det gælder udarbejdelse af overordnede strategier. Ifølge Kantardjiev er denne lydhørhed en nødvendighed, for at NOKUT kan opnå tillid i sektoren. En tillid, der også strækker sig til, at NSO bliver inddraget i udvælgelsen af medlemmer til NOKUTs ekspertpaneler. motivation og faglig baggrund fremfor studenterpolitiske holdninger. Som oftest har de studerende derfor erfaring med både lokal og national kvalitetssikring. Når repræsentanterne er udvalgt, står NOKUT for den videre uddannelse i forbindelse med panelarbejdet. Da denne proces forekommer løbende, har NSO en nærmest fast pulje på studerende, de kan kontakte, når NOKUT efterspørger panelmedlemmer. Kantardjiev erkender dog, at NSO endnu ikke har nået målet om systematisk at indsamle og bruge studenterrepræsentanternes erfaringer og viden fra evalueringsarbejdet. DE STUDERENDES STYRKER Ifølge Kantardjiev kan de studerende bidrage med en række ting i et ekspertpanel. For det første er studerende gode til at vurdere sammenhængen mellem forskning og uddannelsers opbygning. Kantardjiev uddyber: Vi er specielt gode til at se på, om undervisningen inddrager forskningsarbejde. Lidt for ofte er det sådan, at uddannelse og forskning ikke er tilstrækkeligt integreret. Han tilføjer, at de studerende ikke går ind i vurderingerne af fagmiljøernes forskningskompetencer og andet, der har med de ansatte at gøre. Kantardjiev fremhæver også, at de studerende er særligt gode til at vurdere, om der er et velfungerende studenterdemokrati på institutionen, og hvorvidt der kommer tilbagemeldinger og feedback på undervisningsevalueringer. ALTERNATIV TIL EVALUERINGER Kantardjiev påpeger, at NOKUT og de studerende har hver deres fokus på kvalitetssikring. Hvor NOKUT bruger institutionsevalueringer til at vurdere, om der er et tilfredsstillende system, så fokuserer de studerende mest på, hvorvidt systemet fungerer. Han fremhæver eksemplet med de studenterevalueringer, der indgår i institutionernes interne kvalitetssikringssystemer. Spørgeskemaer om fx uddannelsesforløb peger ifølge Kantardjiev ikke på konkrete forbedringspotentialer. Uden at komme ind på udviklingsperspektiver slår evalueringen kun fast, om et kursus er enten godt eller dårligt. I NSO er man derfor tilhænger af andre evalueringsmetoder, der kan supplere FAST PULJE AF STUDERENDE NSO udvælger studenterrepræsentanter til paneler og NOKUT-organer ved, at NOKUT henvender sig til NSO, før en evaluering eller akkreditering går i gang. NSO kontakter herefter deres medlemsorganisationer, der hver især foreslår en repræsentant, der er kompetent til at indgå i panelet. NSO lægger ifølge Kantardjiev mere vægt på erfaring, KIM O. KANTARDJIEV Leder af NSO. Kandidat i økonomisk historie fra UiO. Studenterpolitisk aktiv i ca. 4 år, har bl.a. siddet i studenterrådet på UiO på fuldtid.

16 ACE Denmarks Sommermagasin / 2012 / side 16 eller afløse spørgeskemaerne i den interne kvalitetssikring: Et alternativ kunne være at nedsætte et udvalg af studerende og undervisere og tale sig frem til faglige forbedringer på eksempelvis kursusforløb. Vi er jo ikke i Hviderusland, der har en mere autoritativ tilgang til den slags processer. Vi er i Norge, og her bør vi kunne tale os frem til forbedringer. MERVÆRDI GENNEM KONTROL En uddannelsesakkreditering giver et grundigt indblik i den enkelte uddannelse, og en institutionsevaluering munder ud i nogle overordnede anbefalinger til fremtidig udvikling. Men der er ifølge Kantardjiev visse grundlæggende problemer i begge metoder: For det første, hvordan kan NOKUT definere kvalitet, når ingen andre nu kan? For det andet, NOKUT har en rolle som rådgiver samtidig med, at det er et kontrolorgan. Og det er problematisk. For hvordan kan man få en anbefaling fra en kontrolinstans uden at se det som et krav? Kantardjiev uddyber, at der alligevel er omstændigheder, hvor minimumsstandarder giver god mening. Nemlig i de tilfælde, hvor kvaliteten på en uddannelse helt tydeligt er i bund. Det fører Kantardjiev over til en pointe om, at NSO helst ikke ser flere institutionsakkrediteringer, der giver flere institutioner titel af universitet og dermed ret til at oprette nye uddannelser efter forgodtbefindende. Ifølge NSO er der gået inflation i udbuddet af nye uddannelser, fordi universiteterne udnytter retten til at oprette uddannelser som et carte blanche. POLITISK REGULERING NØDVENDIG Kantardjiev opfordrer derfor det politiske system til mere regulering. Til at finde ud af, hvad de egentlig vil med det videregående uddannelsesområde: I stedet for bare at godkende alle NOKUTs institutionsakkrediteringer, der kan give en videnskabelig højskole titel af universitet og ret til at oprette nye uddannelser, bør det politiske system konkret vurdere, om der overhovedet skal oprettes flere universiteter. Institutionsakkreditering kan ifølge Kantardjiev være det instrument, der understøtter den politisk ønskede udvikling blandt uddannelsesinstitutioner. Han ser det som nødvendigt, at det er det politiske system, der regulerer og træffer disse afgørelser, og ikke NOKUT, da det ville underminere NOKUTs rolle i forhold til rådgivning og løbende kvalitetssikringsarbejde: Alle universiteter bør have en faglig profil. Herefter kan uddannelsesakkrediteringer afgøre, om nye uddannelser hører under denne profil eller falder ved siden af. På denne måde håber Kantardjiev, at man kan specialisere universiteterne, regulere nye uddannelser og øge kvaliteten mere målrettet på institutionerne defineret af deres specifikke fagprofiler. Kantardjiev slutter interviewet af med at understrege, at det ikke længere skal være nok for en uddannelse og en institution at leve op til minimumsstandarder i NOKUTs evalueringer og akkrediteringer. Han efterspørger derimod et fokus på, hvordan man kan skabe den højest mulige kvalitet på uddannelserne og på den måde investere bedst muligt i de studerende. Alle universiteter bør have en faglig profil. Herefter kan uddannelsesakkrediteringer afgøre om nye uddannelser hører under denne profil eller falder ved siden af. OM NSO: NSO = Norsk Studenterorganisation Medlemmer: NSO repræsenterer studerende i Norge, fra både universiteter og højskoler Ansatte: 16 NSO er to år gammel og er slået sammen af to tidligere organisationer, der repræsenterede hhv. universiteterne og højskolerne (de professionsrettede uddannelser)

17 ACE Denmarks Sommermagasin / 2012 / side 17 INSTITUTIONSAKKREDITERING I HOLLAND OM NVAO: NVAO = De Nederlands-Vlaamse Accreditatieorganisatie (NVAO omtales i dette magasin som hollandsk, men dækker officielt både Nederlandene og Flandern). Universiteter og højskoler: 19 offentlige, 80 private.

18 ACE Denmarks Sommermagasin / 2012 / side 18 Den hollandske kvalitetssikringsinstitution, NVAO, blev oprettet i 2003 for at bidrage til kvalitetssikring af videregående uddannelser. NVAO akkrediterer offentlige og private uddannelser og rådgiver om emner relateret til videregående uddannelse. ACE Denmark har været på besøg hos NVAO for at høre om deres erfaringer med institutionsakkreditering. METODISK KOMBINATION NVAO foretager akkrediteringer af både nye og eksisterende enkeltuddannelser samt akkreditering af institutioners interne kvalitetssikringssystemer. Uddannelsesakkreditering har været praktiseret siden 2003, og i 2011 kom institutionsakkrediteringen til. Det nuværende system er derfor et kombinationssystem af de to metoder. Når en institutionsakkreditering har et positivt eller betinget positivt udfald, underlægges universitetet en begrænset akkrediteringsmodel med kun tre kriterier for eksisterende uddannelser og fire kriterier for nye uddannelser. Vælger universitetet ikke at gennemføre institutionsakkrediteringen, eller er resultatet negativt, underlægges uddannelserne en fuld akkreditering med alle 16 kriterier. Kombinationen er et resultat af forhandlingerne om et nyt akkrediteringssystem, hvor de studerende og aftagerne stod fast på, at systemet fortsat skulle indeholde akkrediteringer på uddannelsesniveau som en garanti for den enkelte uddannelses kvalitet. MOTIVATION OG FRIVILLIGHED Systemet med institutionsakkrediteringer blev indført for at: stimulere kvalitetskultur, øge ejerskabet til kvalitetsudviklingen blandt det videnskabelige personale belønne institutioner med et velfungerende kvalitetssikringssystem. Man ville desuden stimulere uddannelserne til at stræbe efter positiv akkreditering og samtidig nedbringe den administrative opgave med akkreditering med 25 %. I Holland er institutionsakkrediteringer frivillige i henhold til lovgivningen, men ministeriet har gjort det til en del af universiteternes udviklingskontrakter, at alle universiteter skal være akkrediteret senest i En positiv akkreditering gælder i seks år. I Flandern fortsætter den igangværende turnusakkreditering frem til 2013, hvor alle uddannelser vil være blevet akkrediteret. Institutionsakkreditering er obligatorisk, men i første runde får udfaldet af akkrediteringen ikke konsekvenser for institutionen. Perioden for en positiv institutionsakkreditering i Flandern er tre år. Siden efteråret 2011 har NVAO foretaget fem institutionsakkrediteringer. Ikke alle er helt afsluttet endnu. AKKREDITERINGS- PORTRÆTTER OG AUDIT TRAILS Akkrediteringen tager udgangspunkt i fem hovedspørgsmål: Hvad er institutionens vision for uddannelseskvalitet? Hvordan realiserer institutionen denne vision? Hvordan måler institutionen i hvilken grad, visionen er realiseret? Hvordan arbejder institutionen hen imod effektive forbedringer? Hvem er ansvarlig for hvad?

19 ACE Denmarks Sommermagasin / 2012 / side 19 KRITERIER - NVAOs institutionsakkrediteringer fokuserer på, hvordan universitetets interne kvalitetssikrings system fungerer i forhold til undervisning og læring. Man vurderer bl.a. politikker og procedurer for kvalitetssikring af uddannelser, herunder organisering og beslutningsstrukturer. - Uddannelsesakkrediteringerne indebærer en vurdering af uddannelsens indhold og resultater. Modellen med tre kriterier fokuserer på uddannelseskvalitet, undervisere samt forventet og realiseret læringsudbytte. I modellen med 16 kriterier lægger man derudover vægt på en vurdering af kvalitetssikringspolitik, -system og tilhørende procedurer. PANELETS SAMMENSÆTNING - Institutionsakkreditering varetages af et ekspertpanel samt en proceskoordinator og en sekretær fra NVAO. Panelet skal tilsammen rumme kompetencer inden for uddannelse, uddannelses administration og akkreditering. Der er altid en studerende i panelet, men ingen aftagere. - Så mange af panelmedlemmerne som muligt skal gennemgå en todages uddannelse hos NVAO. Formanden har altid denne uddannelse. Formanden har desuden et tæt samarbejde med NVAO om tilrettelæggelse af processen og den endelige godkendelse af rapporten. Det er også formanden, der efter hvert universitetsbesøg giver universitetet en tilbagemelding om besøgets umiddelbare resultater. I nogle tilfælde har universitetet efterfølgende bedt formanden om at uddybe og diskutere rapporten på universitetet med ledelse og ansatte. AUDIT TRAILS En audit trail er et tematisk eller organisatorisk neddyk i det interne kvalitetssikringssystem. Et universitets politik og procedurer for kvalitetssikring knytter sig ofte til organisationens hierarkiske struk turer. Med en audit trail kan panelet gå vertikalt til værks og se, hvordan den øverste politik på institutions niveau udmøntes på fakultets-, institut- og uddannelsesniveauerne. Et panel kan også følge behandlingen og håndteringen af et specifikt tema gennem systemet og derved afprøve systemets kvalitet og kapacitet. Et tema kan være internationalisering, studievejled ning, kursusevalue ring eller eksamensformer. Akkrediteringen starter med, at NVAO tegner et akkrediteringsportræt af institutionen på baggrund af en indledende dialog, erfaringerne fra tidligere uddannelsesakkrediteringer og offentligt tilgængelige nøgletal. Institutionen udarbejder herefter en kritisk selvevaluering, der danner udgangs punkt for et ekspertpanels første besøg på institutionen. Her møder panelet ledelse, undervisere, studerende og kvalitetsmedarbejdere. Formålet med det første besøg er dels at få et bedre billede af institutionen og af den generelle tilfredshed blandt studerende og undervisere samt at udvælge såkaldte audit trails (se boks). Efter fire til seks uger kommer panelet på sit andet besøg, hvor det går i dybden med audit trails og efterprøver de første indtryk af institutionens kvalitetssikrings system. KVALITETSKULTUR De fem overordnede hovedspørgsmål i en akkreditering er udmøntet i fem underliggende kriterier. Ét af kriterierne omhandler kvalitetskultur: The institution has a broadly supported vision of the quality of its education and the development of a quality culture. Det væsentlige ved kriteriet er udviklingen af visionen for bl.a. kvalitetskultur. Da det fra centralt hold er vanskeligt på forhånd at definere, hvordan den perfekte kvalitets kultur ser ud, skabes og fungerer i praksis, bliver vurderinger af kvalitetskultur i høj grad baseret på universitetets individuelle forhold. Vurderingen af en institutions kvalitets kultur tager derfor udgangspunkt i et besøg på institutionen, hvor panelet kan få indtryk af tilgangen til kvalitets udvikling hos forskellige grupper af interessenter og på forskellige niveauer i organisationen. Kvalitets kultur kan ifølge NVAO være en udbredt og accep teret tilgang til kvalitets sikring og -udvikling på alle niveauer af organisa tionen med udgangspunkt i og understøttet af institutionens kvalitetssikringssystem. ERFARINGERNE MED INSTITUTIONS- AKKREDITERING Den meget overordnede ramme for akkreditering giver rum til, at der kan tages hensyn til institutionernes særpræg. Der er fx krav om, at institutionerne skal have en vision, men der er ikke krav til hverken indhold eller form. Med udgangs punkt i visionen vurderer panelet, om institutionen fører sin egen vision ud i livet, understøtter den med politikker og følger op på den. Det er derfor vigtigt, at akkrediterings panelet har en forståelse for institutionens organisation og valg af vision. Erfaringerne fra de første fem institutionsakkrediteringer viser ifølge NVAO, at der er stor forskel på institutionernes kvalitetssikringssystemer, og hvor langt institutionerne er kommet med at formulere mission, vision og mål. Der er også stor forskel på, hvor selvkritiske institutionerne er i deres selvevaluering. De fleste institutioner har været forholdsvist tilbageholdende med selvkritikken med undtagelse af universitetet i Utrecht, der havde vist sig meget selvkritisk. Den store åbenhed vidner ifølge NVAO om en vilje til åbent at ville diskutere kvalitet og kvalitetsudvikling. NVAO håber derfor, at eksemplet kan medføre flere selvkritiske rapporter fremover.

20 ACE Denmarks Sommermagasin / 2012 / side 20 KOMMUNIKATION I FOKUS ACE DENMARK HAR I 2012 SAT FULDT BLUS PÅ AMBITIONERNE, NÅR DET HANDLER OM KOMMUNIKATION. VI HAR NU FÅET EN STRATEGI, DER SÆTTER RAMMERNE FOR VORES ARBEJDE MED KOMMUNIKATION. STRATEGIEN INDEHOLDER OGSÅ VORES BUDSKABER OG MÅLSÆTNINGER, DER SKAL AFSPEJLES I VORES EKSTERNE FORMIDLING. ACE DENMARK HAR FIRE BUDSKABER, DER PRÆGER DET DAGLIGE ARBEJDE MED KOMMUNIKATION: 1. Akkreditering og ekstern kvalitetssikring skaber værdi: Gennem akkreditering bidrager vi til bedre uddannelseskvalitet, der skaber værdi til gavn for samfundet. 2. Faglig stærk samarbejdspartner: Vi er førende inden for viden om akkreditering og kvalitetssikring og stiller denne viden til rådighed for vores samarbejdspartnere og for samfundet. 3. Dagsordensættende aktør: Vi er dagsordensættende inden for kvalitetssikring og akkreditering. Vi formidler proaktivt vores viden og resultater til en bred kreds af interessenter. 4. Dialogorienteret organisation: Vi prioriterer aktiviteter og tiltag, der fremmer en åben og dialogorienteret kultur.