Akkrediteringsrådet har på rådsmødet 19. juni 2013 behandlet masteruddannelsen i tværmedial kommunikation.

Transkript

1 Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i tværmedial kommunikation Akkrediteringsrådet har på rådsmødet 19. juni 2013 behandlet masteruddannelsen i tværmedial kommunikation. Rådet traf på rådsmødet 23. juni 2011 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen. I har haft en frist på 1 år til at rette op på de forhold, der var udslagsgivende for rådets betinget positive akkreditering og har inden udløbet af denne frist indsendt dokumentation for ændringer af disse. ACE Denmark har udarbejdet en supplerende akkrediteringsrapport på baggrund af et akkrediteringspanels vurdering af jeres dokumentation. Rapporten er vedlagt. Rådet har på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 7. Det er rådets helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 2 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 1. udgave, 1. marts Akkrediteringsrådet 21. juni 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bredgade København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@acedenmark.dk Ref.-nr. 12/ Akkrediteringsrådets godkendelse Uddannelsen blev 14. juli 2011 godkendt på baggrund af rådets betinget positive akkreditering og afgørelsen fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering af 12. juli 2011 om takst, titel, uddannelsens normerede studietid samt eventuel fastsættelse af maksimumramme, jf. universitetslovens 3, stk Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) med senere ændringer 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven) Side 1/2

2 Da uddannelsen fuldt ud lever op til kriterierne for en positiv akkreditering, god- kendes den for den resterende turnusperiode. Akkrediteringen er gældende til og med 31. juli 2017, jf. 7, stk. 2 i akkredite- ringsloven. I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- mark@acedenmark.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Side 2/ 2

3 Masteruddannelse i tværmedial kommunikation Københavns Universitet Genakkreditering opfølgning på betinget positiv akkreditering

4 Genakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Uddannelsens kompetenceprofil... 7 Uddannelsens struktur... 8 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i Indstilling Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring

6 Indledning Denne akkrediteringsrapport danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse, der tidligere har opnået en betinget positiv akkreditering. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. I rapporten behandles alene de kriterier og vurderingspunkter, som var udslagsgivende for Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af den akkrediteringsbekendtgørelse 1, som var gældende på tidspunktet for akkreditering og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Et resumé af vurderingerne fra indstillingen om betinget positiv akkreditering - Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelsen om betinget positiv akkreditering - Den faglige vurdering af uddannelsen 1 Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (Akkrediteringsbekendtgørelsen) [eller] bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 4

7 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i tværmedial kommunikation består af to kernefaglige ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Professor Göran Bolin, Institutionen för kultur och kommunikation, Södertörns Högskola. Göran Bolin er professor i kommunikation og medievidenskab og har i sin forskning fokus på kulturproduktion og forbrug af samme i en digitaliseret markedskontekst. Han leder to forskningsprojekter i perioden under overskrifterne Media use as value-generating labour: Perceptions on the role of media use in digital media markets og Nation Branding: The Nation as Community and Commodity in Eastern Europe Göran Bolin er desuden redaktør af tidsskriftet Young (Sage), og deltager i redaktionsgruppe på fire andre international fagfællesbedømte tidsskrifter. Göran Bolin deltog i den oprindelige akkreditering af masteruddannelsen. Kernefaglig ekspert Professor Gunilla Jarlbro, Institutionen för kommunikation och medier, Lunds Universitet Gunilla Jarlbro er professor i kommunikation og medievidenskab og har bl.a. publiceret forskning inden for sundhedskommunikation, mediernes betydning for politiske skandaler, reklamers indflydelse på børn og medierne som demokratisk mødeplads. Gunilla Jarlbro har desuden erfaring med akkreditering i Sverige, idet hun deltog i akkrediteringen af de svenske medievidenskabelige universitetsuddannelser. Aftagerrepræsentant Forskningschef Lars Thunø, DR Medieforskning. Lars Thunø er uddannet cand.merc. og forskningschef for DR s afdeling for medieforskning og har fagligt ansvar for en række mediefaglige forskningsprojekter, som varetages af medievidenskabelige medarbejdere. Lars Thunø deltog i den oprindelige akkreditering af masteruddannelsen. Studerende Koordinator Helle Reese, har afsluttet Master i Læreprocesser fra Aalborg Universitet Hun er til daglig ansat på Aalborg Tekniske Gymnasium, hvor hun har ansvar for evaluering og kvalitetsudvikling. Helle Reese deltog i den oprindelige akkreditering af masteruddannelsen. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december

8 Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 20. februar 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 2. maj 2013 Høringssvar modtaget 14. maj 2013 Sagsbehandling afsluttet 1. juni 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 19. juni 2013 Bemærkninger 6

9 Uddannelsens kompetenceprofil 7

10 Uddannelsens struktur 8

11 Resumé af kriterievurderingerne fra akkrediteringen i 2011 Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse for afgørelse om betinget positiv akkreditering i 2011 Kriterium 3 Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens kompetenceprofil på væsentlige områder er mangelfuld, og at det faglige niveau kun i nogen grad er i overensstemmelse med kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en mastergrad. Akkrediteringsrådet bemærker endvidere, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad afspejler uddannelsens faglige sigte på tværmedial kommunikation. Kriterium 4 Akkrediteringsrådet bemærker, at læringsmålene ikke klart beskriver uddannelsens fokus på tværmedial kommunikation og kun i nogen grad sandsynliggør det faglige niveau på uddannelsen. Akkrediteringsrådet bemærker desuden, at prøveformerne i mindre grad udprøver det tværmediale kommunikationsfokus, som er et centralt element i uddannelsen. Endelig bemærker Akkrediteringsrådet, at undervisningsevalueringerne kun i nogen grad fungerer tilfredsstillende. Kriterium 5 Akkrediteringsrådet bemærker, at Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet ikke har et samlet og udtømmende kvalitetssikringssystem med tilhørende målbeskrivelser og procedurer, og at institutionens kvalitetssikringssystem kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Akkrediteringsrådet bemærker derudover, at uddannelsen kun i nogen grad er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem, idet uddannelsen kun i nogen grad får tilført data på systematisk vis til at kunne styre uddannelsen. Endelig bemærker Akkrediteringsrådet, at undervisningsevaluering kun i nogen grad fungerer tilfredsstillende på uddannelsen, og at evalueringerne udgør det primære grundlag for systematisk og løbende at tage hånd om identificerede problemer på uddannelserne. 9

12 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i tværmedial kommunikation på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Indstillingen sker på baggrund af en vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans på de områder, der var vurderet kritisk i I 2011 var uddannelsens kompetenceprofil på væsentlige områder mangelfuld, og det faglige niveau var kun i nogen grad i overensstemmelse med kvalifikationsrammen. Videre afspejlede uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad uddannelsens faglige sigte på tværmedial kommunikation. I 2013 er uddannelsens kompetenceprofil blevet revideret, så det afspejler det rette niveau for en masteruddannelse og desuden beskriver uddannelsens sigte på tværmedial kommunikation. Kompetenceprofilen indgår i den nye studieordningen, der er blevet vedtaget af ledelsen og som træder i kraft 1. september I 2011 beskrev læringsmålene ikke klart uddannelsens fokus på tværmedial kommunikation og sandsynliggjorde kun i nogen grad det faglige niveau på uddannelsen. Prøveformerne udprøvede desuden i mindre grad det tværmediale kommunikationsfokus, som er et centralt element i uddannelsen. Endelig fungerede undervisningsevalueringerne kun i nogen grad tilfredsstillende. I 2013 er der er lavet nye fagbeskrivelser i studieordningen, der træder i kraft d. 1. september 2013, hvor der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil, og hvor uddannelsens fokus på tværmedial kommunikation fremstår klart. Samtidig er prøveformerne ændret, så det nu sikres, at de udprøver det tværmediale fokus. Undervisningsevalueringerne fungerer dog fortsat ikke fuldt ud tilfredsstillende, idet de ikke har en form, som tilstrækkelig grad kan anvendes til at sikre uddannelsens kvalitet. Det Humanistiske Fakultet har udviklet et intranetbaseret system for ledelsesinformation, hvor fakultets- og universitetsadministrationen gør en række informationer herunder nøgletal om uddannelserne tilgængelige for uddannelsesledelsen og andre relevante ledelsesniveauer. Fakultetet stiller krav om, at informationerne anvendes i kvalitetssikringen af uddannelserne, og at institutterne skal monitorere uddannelsernes nøgletal herunder tal for frafald og gennemførsel. De årlige kvalitetsredegørelser vil fra 1. oktober 2013 indeholde institutternes konkrete ansvarsfordeling for monitorering og opfølgning på nøgletallene og for evt. tiltag på uddannelserne, som er gennemført på baggrund af tallene. 10

13 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Vurdering ved akkreditering i 2011 Kriterium 3 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2011 Akkrediteringsrådet bemærker, at uddannelsens kompetenceprofil på væsentlige områder er mangelfuld, og at det faglige niveau kun i nogen grad er i overensstemmelse med kvalifikationsrammens typebeskrivelse for en mastergrad. Akkrediteringsrådet bemærker endvidere, at uddannelsens kompetenceprofil kun i nogen grad afspejler uddannelsens faglige sigte på tværmedial kommunikation. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Niveau Universitetet har siden 2011 vedtaget en ny studieordning, der er vedtaget af ledelsen og som træder i kraft 1. september I den har man opdateret uddannelsens kompetenceprofil og sikret, at kompetenceprofilen er i overensstemmelse med kvalifikationsrammen. Beskrivelserne af uddannelsens sigte på tværmedial kommunikation er blevet væsentligt skærpet i den nye kompetencebeskrivelse og i beskrivelsen af de enkelte moduler/fagelementer. Nedenfor bringes eksempler på sammenhængen, hvor det fremgår, at en master i tværmedial kommunikation har viden om: - Forskellige teoretiske, analytiske såvel som praktiske tilgange til disse centrale dimensioner og forskellige medieteknologier og medieplatforme og disses anvendelighed. - Foretage kritiske medievalg ud fra vurdering af hvilke medier, der virker bedst i hvilke situationer - Skal kunne planlægge og gennemføre komplekse kommunikationsløsninger på tværs af flere forskellige medier gennem samarbejde på tværs af fagligheder Viden Kvalifikationsramme Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Kompetenceprofil Skal inden for området tværmedial kommunikation have viden og forståelse for Forskellige teoretiske, analytiske såvel som praktiske tilgange til disse centrale dimensioner og forskellige medieteknologier og medieplatforme og disses anvendelighed. Den tværmediale kommunikation som særligt videns- og praksisfelt, der trækker på en række tværfaglige tilgange fra både humaniora, 11

14 Færdigheder Skal kunne anvende fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi og som baserer sig på forskning på øjeste internationale niveau. Skal kunne mestre teori og analyse af organisatoriske, institutionelle og kommunikative aspekter i forhold til det samlede tværmediale kommunikationskredsløb. Kompetencer Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Skal kunne formidle og diskutere faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling (Skema udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af den nye studieordning) Foretage kritiske medievalg ud fra vurdering afhvilke medier, der virker bedst i hvilke situationer. Vurdere de forskellige teorier og metodiske tilgange inden for tværmedial kommunikation og på denne baggrund opstille egne analysemodeller og udvikle egne kommunikationsløsninger. Skal kunne planlægge og gennemføre komplekse kommunikationsløsninger på tværs af flere forskellige medier gennem samarbejde på tværs af fagligheder Anvende relevante udtryksformer (f.eks. narrative, visuelle og oplevelsesorienterede udtryksformer) på tværs af forskellige medier Udvikle og styre samt samarbejde på tværs af fagligheder om de organisatoriske processer, der knytter sig til tværmedial kommunikation. Akkrediteringspanelet vurderer, at masteruddannelsens kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammen og afspejler uddannelsens fokus på tværmedial kommunikation. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Supplerende dokumentation af 19. februar

15 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Vurdering ved akkreditering i 2011 Kriterium 4 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2011 Akkrediteringsrådet bemærker, at læringsmålene ikke klart beskriver uddannelsens fokus på tværmedial kommunikation og kun i nogen grad sandsynliggør det faglige niveau på uddannelsen. Akkrediteringsrådet bemærker desuden, at prøveformerne i mindre grad udprøver det tværmediale kommunikationsfokus, som er et centralt element i uddannelsen. Endelig bemærker Akkrediteringsrådet, at undervisningsevalueringerne kun i nogen grad fungerer tilfredsstillende. Vurdering ved genakkreditering i 2013 Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Vurdering ved genakkreditering Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Universitetet har med indførelsen af den nye studieordning valgt at lave en præcisering i adgangskravene. Akkrediteringspanelet har derfor valgt at vurderer, om der er fortsat er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau. Det fremgår nu, hvilke konkrete bacheloruddannelser der anses som de mest relevante at rekruttere fra og hvor meget indhold af kommunikation, samfundsvidenskab eller erhvervsøkonomi, de studerende skal have i adgangsgrundlaget. Adgangskravene ser nu ud som følger: Adgang til masteruddannelsen i Cross Media Communication er betinget af, at ansøgeren har gennemført en akademisk bacheloruddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en mellemlang videregående uddannelse eller en diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb. I alle tilfælde er det et krav, at den adgangsgivende uddannelse indeholder et væsentligt element (svarende til mindst 30 ECTS-point) af kommunikation (fx medievidenskab, journalistik, marketing, PR e.l.) eller et væsentlig element (svarende til mindst 30 ECTS-point) af samfundsvidenskab eller erhvervsøkonomi (fx organisationsforhold, erhvervsog/eller afsætningsøkonomi, jura af relevans for medie/kommunikationsfeltet, politik og samfundsorganisering mv.). Adgangsgivende uddannelser kan fx være BA i medievidenskab (KU, SDU, AU), BA i kommunikation (RUC), BA i journalistik (SDU), BA i humanistisk informatik (AAU), BA i erhvervsøkonomi (CBS), eller en uddannelse ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. (Supplerende dokumentation af 19. februar 2013: Studieordning, s. 3). Derudover fremgår det, at ansøgeren skal have mindst to års relevant erhvervserfaring inden for områder, hvor kommunikation udgør en væsentlig bestanddel. Sammenhængen mellem de studerendes forudsætninger og uddannelsens niveau sikres dels gennem et introduktionsseminar og dels ved indledningen til hvert af uddannelsens moduler. Introduktionsseminaret 13

16 indfører de studerende i teori og metode inden for fagfeltet, tværmedial kommunikation. Hvert modul indledes med at relatere det til hele fagfeltet og til sammenhængen med de øvrige moduler. Akkrediteringspanelet vurderer, at der fortsat er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau og bemærker positivt, at universitetet har specificeret adgangskravene yderligere, så det præciserer, at de studerende skal have mindst 30 ECTS-point inden for kommunikation fra deres adgangsgivende bacheloruddannelse. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Ved akkrediteringen i 2011 vurderede akkrediteringspanelet, at læringsmålene i kursusbeskrivelserne for de enkelte fagelementer var uklare i forhold til uddannelsens faglige fokus på tværmedial kommunikation. Panelet lagde i deres vurdering vægt på, at læringsmålene er vigtige styringsredskaber i forhold til at definere og fastholde det faglige fokus i uddannelsen. Universitetet har i den nye studieordning ændret fagbeskrivelserne, og her vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsens fokus fremstår helt klart. Nedenfor gives et eksempel på det skærpede fokus på det tværmediale i uddannelsens modul 1 Systemer, samfund og individ i tværmedial kommunikation : Modulet giver den studerende viden om og forståelse af: - Tværmedial kommunikation, hvor der fokuseres på centrale begreber som mediekonvergens og mediedivergens, på forskellen mellem push og pull medier, på dialog- og deltagelsesbaserede medier samt på netværksmedier og kommunikation, herunder de medieteknologiske muligheder og udfordringer. - Medier, kommunikation og systemer, hvor der fokuseres på relevante medie- og kommunikationsteorier, på medieret kommunikationsteori, monologisk og dialogisk kommunikation, og hvor der også anlægges videnskabsteoretiske perspektiver på medie- og kommunikationsteori, og der fokuseres på komparative analyser af mediesystemer, herunder medieudviklingens og globaliseringens indflydelse på mediesystemerne. - Netværkssamfundet og netværksmedierne, hvor der fokuseres på de sociale og kulturelle implikationer, som netværkssamfund og globaliseringen indebærer, og hvordan disse faciliterer nye kommunikationsmønstre, kulturelle identiteter og fællesskaber, og hvor der også fokuseres på nye tendenser inden for mediebrug, hvor fokus er på samarbejde, deltagelse og medskabelse samt på, hvordan mediernes formater og logikker i stigende grad præger andre kulturelle, samfundsmæssige forhold og områder. - Relevante kvantitative og kvalitative metoder til at bestemme og teste målgrupper og brugeradfærd samt til at analysere og evaluere målgruppeundersøgelser og målgruppers reception, ikke mindst i forhold til digitale medier og i forhold til samspillet mellem massemedier (aviser, radio og tv) og netværksmedier. Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af de nye fagbeskrivelser, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil, og at uddannelsens fokus på tværmedial kommunikation fremstår klart. Prøveformer Ved akkrediteringen i 2011 vurderede akkrediteringspanelet, at de studerende oplevede, at der ikke blev stillet krav om fokus på tværmedial kommunikation i deres eksamensopgaver. Det var derfor panelets vurdering, at uddannelsens prøveformer kun i mindre grad udprøvede centrale elementer i uddannelsens kompetenceprofil og titel. 14

17 Universitetet har i mellemtiden vedtaget en ny studieordning, der træder i kraft 1. september Her fremgår det tydeligt, at der stilles krav om et fokus på tværmedialt kommunikation i samtlige eksaminer og prøveformer. For eksempel: Modul 1.1.: Fri skriftlig hjemmeopgave med selvproduceret materiale. Den skriftlige hjemmeopgave består i en selvstændig besvarelse af et imellem eksaminand og eksaminator aftalt emne, og materialet har form som en formidlingsopgave, fx en hjemmeside, en blog, opslag til en online vidensressource o.l. og hvor der tænkes i anvendelse af flere medier i formidlingsformen. Disse formidlingsovervejelser redegøres der for i den skriftlige hjemmeopgave. Denne prøve sigter udover de generelle kompetencemål desuden særligt mod at afprøve de studerendes formidlingsevne, sådan som disse er beskrevet i uddannelsens kompetencemål ( færdigheder i at formidle og diskutere problemstillinger og løsningsmodeller i tværmedial kommunikation til/med fagfæller såvel som ikke-specialister ). (Dokumentationsrapport, s. 14). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Ved akkrediteringen i 2011 vurderede akkrediteringspanelet, at universitetet sikrede en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, idet der en række tiltag, som sætter rammerne for pædagogisk opkvalificering af VIP er og DVIP er. Panelet vurderede dog samtidig, at institutionen kun i nogen grad havde etableret et system for undervisningsevaluering, som sikrede en systematisk og løbende indhentning af de studerende vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen, hvilket panelet vurderer, er kritisk i forhold til opfølgning på problemer og anvendelsen af de opfølgningsmekanismer, der ellers er tænkt ind i evalueringssystemet. Det fremgik dengang, at undervisningsevalueringer foretages midtvejs i semestret, dvs. en gang per semester. På masteruddannelsen undervises der typisk fire gange af to dage, hvilket betyder, at de studerende foretager undervisningsevaluering i løbet af anden undervisningsgang. På besøget i 2011 gav de studerende udtryk for, at de fandt det frustrerende at skulle evaluere undervisningen efter maksimalt to intensive undervisningsgange. Konkret havde de oplevet at deres evaluering ville havde været væsentligt anderledes af modulerne, såfremt de havde haft hele undervisningsforløbet som baggrund for deres tilbagemeldinger. Desuden havde enkelte årgange oplevet at skulle evaluere to fagelementer i et evalueringsskema, hvori de ikke oplevede, at der var gjort plads til at give udtryk for forskellighederne imellem de to fagelementer. Det var samlet akkrediteringspanelet vurdering i 2011, at institutionen kun i nogen grad havde etableret et system for undervisningsevaluering, som sikre en systematisk og løbende indhentning af de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen, hvilket panelet vurderer, er kritisk i forhold til opfølgning på problemer og anvendelsen af de opfølgningsmekanismer, der ellers er tænkt ind i evalueringssystemet. Det fremgår af dokumentationsrapporten fra 2013, at der fortsat foretages både seminarevaluering, midtvejsevaluering og slutevaluering på uddannelsen, hvor seminar- og slutevalueringen er mundtlig. Den enkelte underviser er ansvarlig for gennemførelsen og desuden ansvarlig for, at den faglige koordinator orienteres om evalueringens resultat. De studerende giver således fortsat udtryk for, at de føler, at evalueringsformerne kun i nogen grad er i en form som kan anvendes til at sikre uddannelses kvalitet. Det blev fremhævet, at underviserne ikke på alle kurser foretager evalueringer og at de, ligesom i 2011, oplevede, at deres evaluering ville havde været væsentligt anderledes af modulerne, såfremt de havde haft hele undervisningsforløbet som baggrund for deres tilbagemeldinger. Endelig påpegede de, at det er kritisk, at de mundtlige evalueringer nogle gange placeres umiddelbart inden eksaminer, hvilket de studerende føler, gør det svært at give en kritisk vurdering. Endelig gav de studerende udtryk for, at der generelt mangler en form for tilbagemelding på evalueringerne og hvorvidt det giver anledning til ændringer i undervisningen fremover. De gav dog samtidig udtryk for, at evalueringerne fungerer godt overordnet og at ovenstående eksempler alene baserer sig på enkelte kurser og moduler. 15

18 Ledelsen sagde, at de vil arbejde for at sikre anonymitet i evalueringerne for at imødekomme de studerendes bekymringer om, at evalueringen ligger lige inden eksamen. Desuden medgav ledelsen, at en midtvejsevaluering gennemført efter førstedagen på et to-dages kursus ikke altid vil give mening, og at man vil kigge på at udforme særlige evalueringsspørgsmål til masteruddannelsen. Desuden fremhævede ledelsen, at fordi der er få studerende på uddannelsen og at de er voksne mennesker med en anden ballast end bachelor- eller kandidatstuderende, så er der naturligt en løbende feedback på undervisningen. Samlet set er det akkrediteringspanelets vurdering, at universitetet fortsat sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, idet der en række tiltag, som sætter rammerne for pædagogisk opkvalificering af VIP er og DVIP er. Det er dog akkrediteringspanelet vurdering, at institutionen kun i nogen grad har etableret et system for undervisningsevaluering, som sikrer en systematisk og løbende indhentning af de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen. Således vurderer panelet, at særligt midtvejsevalueringer ikke virker brugbare på masteruddannelsen, hvor der undervises over to dage, ligesom det vurderes at være uhensigtsmæssigt, at nogle slutevalueringer foretages i en mundtlig form umiddelbart inden eksaminer. Det vurderes videre at være vigtigt, at de studerende bliver gjort opmærksomme på eventuelle ændringer på kurser på baggrund af deres evalueringer. Panelet vurderer dog, at de overordnede rammer for evalueringen og på de fleste kurser fungerer hensigtsmæssigt og anvendes til at udvikle undervisningen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 5_4: Evalueringspolitik ved MEF Bilag 5_5: Evalueringsskema ved MEF Bilag 5_6: Sammenfatningsskema ved MEF Bilag 5_7: Evalueringssammenfatning for efteråret 2011 Bilag 5_8: Evalueringssammenfatning for foråret 2012 Supplerende dokumentation af 19. februar 2013, studieordning. 16

19 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Vurdering ved akkreditering i 2011 Kriterium 5 var tidligere opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringsrådets begrundelse i 2011 Akkrediteringsrådet bemærker, at Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet ikke har et samlet og udtømmende kvalitetssikringssystem med tilhørende målbeskrivelser og procedurer, og at institutionens kvalitetssikringssystem kun i nogen grad lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG). Akkrediteringsrådet bemærker derudover, at uddannelsen kun i nogen grad er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem, idet uddannelsen kun i nogen grad får tilført data på systematisk vis til at kunne styre uddannelsen. Endelig bemærker Akkrediteringsrådet, at undervisningsevaluering kun i nogen grad fungerer tilfredsstillende på uddannelsen, og at evalueringerne udgør det primære grundlag for systematisk og løbende at tage hånd om identificerede problemer på uddannelserne. Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Det fremgår af Bilag 1, at Det Humanistiske Fakultet har udarbejdet politikker med tilhørende ansvarsfordeling og procedurer for de områder, der indgår i Københavns Universitets overordnede kvalitetssikringspolitik samt de europæiske standarder (ESG). Fakultetet har desuden udviklet et intranetbaseret system for ledelsesinformation, hvor fakultets- og universitetsadministrationen gør en række informationer herunder nøgletal om uddannelserne tilgængelige for uddannelsesledelsen og andre relevante ledelsesniveauer. Fakultetet stiller krav om, at informationerne anvendes i kvalitetssikringen af uddannelserne, og at institutterne skal monitorere uddannelsernes nøgletal herunder tal for frafald og gennemførsel. De årlige kvalitetsredegørelsers nuværende form gør det kun i nogen grad muligt for fakultetet at identificere institutter, som ikke lever op til politikkens krav om monitorering af disse nøgletal. Panelet hæfter sig dog ved, at fakultetet allerede nu har fokus på spørgsmålet, og at redegørelserne fra 1. oktober 2013 vil indeholde institutternes konkrete ansvarsfordeling for monitorering og opfølgning på nøgletallene og for evt. tiltag på uddannelserne, som er gennemført på baggrund af tallene. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Det Humanistiske Fakultet beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Det fremgår af dokumentationen, at den nye studieordning for masteruddannelsen er udformet i henhold til det Humanistiske Fakultets skabeloner og er efter godkendelsen i studienævnet i januar 2012 fremsendt til Fakultetsservice med henblik på kvalitetssikring forud for implementeringen 1. september Ordningen er godkendt af dekanen i december

20 Det fremhæves i dokumentationen, at studieordningen er udarbejdet under særlig hensyntagen til bl.a. uddannelsens tværmediale fokus, både indholdsmæssigt og hvad angår udprøvning; udvikling af uddannelsens kompetenceprofil og niveau i forhold kvalifikationsrammen; samt studenteraktiverende undervisningsformer og afstemning af forholdet mellem undervisnings- og eksamensformer. Som en del af dette arbejde har den faglige koordinator, som har været ansvarlig for arbejdet med den nye studieordning, således bl.a. fokuseret på de spørgsmål, som akkrediteringsinstitutionen har påpeget. Endvidere har den faglige koordinator i udarbejdelsen af den nye studieordning inddraget de systematiske informationer om optag, gennemførsel mm., som MEF har indsamlet om uddannelsens studerende siden uddannelsens start i (Dokumentationsrapport, s. 32) Ifølge dokumentationen indsamler instituttet løbende informationer om dimittend- og aftagerdialog, optag, bestand, STÅ-produktion, gennemførsel mm. på masteruddannelsen. Derudover fremhæves det, at den faglige koordinator og den øvrige uddannelsesledelse på MEF har gode muligheder for en tæt monitorering af uddannelsen i lyset af det begrænsede antal studerende. Desuden nævner universitetet, at masteruddannelsen generelt har særligt gunstige muligheder for en tæt interaktion og dialog mellem studerende og undervisere, idet der således anvendes flere timer på den enkelte masterstuderende sammenlignet med den enkelte fx BA- eller KA-studerende. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at universitetet kun i nogen grad sikrer, at evalueringerne af undervisningen er i en form som kan anvendes til at sikre den pædagogiske afvikling af undervisningen jf. kriterium 4. Akkrediteringspanelet vurderer dog samlet set, at uddannelsen i tilstrækkelig grad har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser. Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen Ved akkrediteringen i 2011 blev det vurderet, at evalueringsformerne kun i nogen grad var i form som kan anvendes til at sikre uddannelses kvalitet jf. ovenfor. Det er fortsat akkrediteringspanelets vurdering, at evalueringsformerne kun i nogen grad er i en form som kan anvendes til at sikre uddannelses kvalitet. Således vurderer panelet, at det er kritisk, at underviserne ikke alle tilfælde foretager evalueringer og at de mundtlige evalueringer nogle gange placeres umiddelbart inden eksaminer, hvilket gør det svært for de studerende at give en kritisk vurdering. Panelet bemærker videre, at en række af de mere standardiserede spørgsmål ikke i alle tilfælde virker relevante for masteruddannelsen og at det ikke er meningsfuldt at foretage midtvejsevalueringer på moduler, der kører over to dage. På besøget gav de studerende et eksempel på, at de var blevet mødt af krav til en eksamen, der ikke var blevet oplyst på forhånd eller som fremgik af studieordningen, hvilket panelet finder kritisk. Panelet vurderer ligeledes, at det er kritisk, at de studerende generelt mangler en tilbagemelding på evalueringerne og hvorvidt det giver anledning til ændringer i undervisningen fremover. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at uddannelsesledelsen kun i nogen grad løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling/modtagelse, analyse og anvendelse af relevant information. Samlet vurdering af kriteriet Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 5_4: Evalueringspolitik ved MEF Bilag 5_5: Evalueringsskema ved MEF 18

21 Bilag 5_6: Sammenfatningsskema ved MEF Bilag 5_7: Evalueringssammenfatning for efteråret 2011 Bilag 5_8: Evalueringssammenfatning for foråret

22 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens system for kvalitetssikring Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser er bygget op om de europæiske standarder for intern kvalitetssikring af universitetsuddannelser: 1.2 Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader 1.3 Bedømmelse af studerende 1.4 Kvalitetssikring af undervisere 1.5 Læringsressourcer og støtte til de studerende 1.6 Informationssystemer 1.7 Offentlig information. Det fremgår af politikken, at det er fakulteternes ansvar at udvikle interne kvalitetssikringspolitikker og procedurer samt dokumentation herfor i overensstemmelse med de fælles politikker og procedurer på kvalitetssikringsområdet. Derfor har KU både fælles politikker og procedurer og lokale udfoldelser af fælles politikker og procedurer. (Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser, s. 2). Universitetet har opstillet en række krav til det specifikke indhold i fakulteternes kvalitetssikringspolitikker, som bl.a. indebærer en ansvarsfordeling, procedurer for undervisnings- og uddannelsesevaluering samt procedurer for dialog med dimittender, aftagerpaneler og censorer. Overordnet set forventer universitetet, at: a) Fakulteterne indsamler systematisk dokumentation for indsatsen og opfølgning på de enkelte områder. Det skal fremgå af fakulteternes kvalitetssikringspolitik, hvilke indikatorer der måles på. b) Fakulteternes lokale udfoldelse af den interne kvalitetssikringspolitik offentliggøres samlet et sted på fakultetets hjemmeside (Københavns Universitets interne kvalitetssikringspolitik for uddannelser, s. 4). Akkrediteringspanelet vurderer ud fra ovenstående, at Københavns Universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik, som beskriver rammerne for fakulteternes lokale udfoldelse af de fælles politiker og procedurer. Politikken indeholder delpolitikker i forhold til ESG erne samt krav til indholdet i fakulteternes kvalitetssikringspolitiker på disse områder. Kvalitetssikringssystemet på Det Humanistiske Fakultet Det Humanistiske Fakultets politik for kvalitetssikringen af uddannelser trådte i kraft 1. januar 2012 og fremgår af fakultetets hjemmeside. Politikken og de dertilhørende procedurer skal være implementeret på institut- og fakultetsniveau pr. 1. januar Fakultetets kvalitetssikringspolitik er udarbejdet i overensstemmelse med universitetets politik inden for de ovenfor nævnte politikområder og definerer formål, målsætninger, ansvarsfordeling og de konkrete procedurer for følgende områder: Formål, organisation, ledelsesansvar og måling Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser og grader herunder Udformning af nye uddannelser, Studieordninger og kursusbeskrivelser, Undervisningsevaluering, Intern monitorering og evaluering af uddannelser, Ekstern evaluering af uddannelser, Internationalisering samt Dialog med interne og eksterne interessenter Bedømmelse af de studerende herunder Offentliggørelse af relevante informationer, Udprøvning, Tilrettelæggelse af eksamen samt Eksamens- og klagestatistik Kvalitetssikring af underviseres kompetencer herunder Ansættelse af undervisere, Pædagogisk kompetenceudvikling samt Introduktion til nye undervisere og deltidsansatte til undervisningsopgaven Læringsressourcer og støtte til de studerende herunder Studiestart, Studie- og karrierevejledning samt Læring og studieliv 20

23 Information herunder Offentliggørelse af information (Det Humanistiske Fakultets politik for kvalitetssikring af uddannelse) Hvad angår systemet for ledelsesinformation indeholder politikken ikke en klar ansvarsfordeling for så vidt angår anvendelsen af informationerne, idet der henvises til, at det er institutternes opgave at fordele ansvaret mellem institutleder, studieleder og studienævn. Institutterne skal dokumentere, at de har etableret en klar ansvarsfordeling for anvendelsen af ledelsesinformation i forbindelse med den årlige kvalitetssikringsredegørelse, som blev gennemført første gang 1. oktober Akkrediteringspanelet vurderer, at fakultetet har udarbejdet politikker med tilhørende ansvarsfordeling og procedurer for de fleste områder af kvalitetsarbejdet med undtagelse af institutternes anvendelse af informationer til at styre uddannelserne, hvor ansvaret for at udarbejde procedurer er placeret på institutniveau. Det er desuden vurderingen, at fakultetets politik er i overensstemmelse med Københavns Universitets overordnede kvalitetssikringspolitik af 1. oktober 2011 samt de europæiske standarder (ESG). Fakultetet forventer at have implementeret politikken i januar Ansvarsfordeling Det fremgår af universitetets kvalitetssikringspolitik, at dekanen har det overordnede ansvar for sammenhængen mellem uddannelse, forskning og kvalitet, mens institutleder samt studienævn og studieleder har den udførende rolle i forhold til uddannelsesplanlægning og -evaluering. Den tværgående koordinering af kvalitetsarbejdet sker i de centrale ledelsesfora SAK (Studieadministrativt Koordineringsudvalg), KUUR (Københavns Universitets Uddannelsesstrategiske Råd) og Ledelsesteamet (LT) som er nærmere beskrevet nedenfor: KUUR rådgiver universitetets ledelse og gennemfører strategisk udviklingsarbejde på området. KUUR er sammensat af prorektor og en uddannelsesdekan eller studieleder fra hvert fakultet samt repræsentanter fra studerende. KUUR mødes mindst 3 gange i semestret samt 1 årligt heldagsmøde og sekretariatsbetjenes af Uddannelsesservice. KUUR skal: o være forum for udveksling af best practice på tværs af fakulteter o bidrage til KU s udvikling af strategi for uddannelse o behandle og rådgive om konkrete temaer og emner efter delegation fra Rektoratet Uddannelsesservice fungerer som serviceorgan for fakulteternes kvalitetsarbejde. Uddannelsesservice yder generel bistand til fakulteterne på uddannelsesområdet, koordinerer udarbejdelsen af dokumentation i forbindelse med akkrediteringer og leverer statistiske oplysninger om bl.a. gennemførelse, frafald og overgangsmønstre til fakulteterne. Et konkret eksempel på Uddannelsesservices arbejde er udviklingen af fælles procedurer for undervisningsevalueringer. Studieadministrativt Koordineringsudvalg (SAK) er sammensat af studiecheferne for de 6 fakulteter samt den centrale studieadministration. Vicedirektøren for uddannelse er ledelsesrepræsentant. Ledelsesteamet (LT) består af rektorat, universitetsdirektør og dekaner for de enkelte fakulteter Det fremgår endvidere, at fakulteterne skal afgive en årlig skriftlig status over deres kvalitetssikringsarbejde til SAK og KUUR første gang i 2012 med henblik på erfaringsudveksling mellem fakulteterne. I forhold til ansvarsfordelingen på Det Humanistiske Fakultet fremgår det, at det er op til de institutterne at beslutte, hvorvidt studieleder, studienævn eller institutleder er ansvarlig for de enkelte delområder af politikken. Det er institutlederens ansvar at sikre, at der udarbejdes en årlig redegørelse for på kvalitetssikringsarbejdet på baggrund af en skabelon, der findes i politikken (Politik for kvalitetssikring af uddannelse). Fakultetet har udarbejdet procedurer for behandlingen af institutternes kvalitetsredegørelser, som indeholder retningslinjer for screening, analyse og opfølgning. Heraf fremgår bl.a., at fakultetet " påpeger identificerede problemer, og hvad der kan/skal gøres for at rette op på dem, således at fakultetets procedurer følges. Hvis hele redegørelsen eller dele af dens oplysninger ikke er blevet leveret, adresserer 21

24 tilbagemeldingen dette. Hvis dekanatet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt eller nødvendigt for, at enheden fremover kan følge fakultetets procedurer, tager det initiativ til at mødes med enhedens leder (institutleder/afdelingsleder). På mødet drøftes de identificerede problematiske forhold og deres baggrund, og dekanatet og enhedens leder aftaler et videre forløb, der skal rette op på disse forhold. Hvor det er muligt og relevant, tilbydes intern konsulentbistand" (Procedure for behandling af årlige kvalitetssikringsredegørelser, s. 2). Når det gælder anvendelsen af information til at styre uddannelserne rummer fakultetets kvalitetssikringspolitik en række krav til hvilke kvantitative og kvalitative informationer, institutterne skal inddrage i kvalitetssikringen. Politikken beskriver også, hvem der har ansvaret for at producere informationerne, men institutterne skal selv fastsætte ansvarsfordelingen for analyse og opfølgning på tallene for frafald og gennemførsel. Ansvarsfordelingen på dette område indgår aktuelt ikke i institutternes årlige kvalitetsredegørelse, men fakultetet oplyser, at de i praksis har fokus på, om institutterne anvender opgørelserne. Fra 1. oktober 2013 vil skabelonerne desuden indeholde krav om, at institutterne beskriver den konkrete ansvarsfordeling for monitorering og opfølgning på nøgletallene og redegør for evt. tiltag som er gennemført på baggrund af tallene (Supplerende dokumentation til høringssvar, modtaget 18. januar 2013). Dertil kommer, at nøgletallene indgår i fakultetets løbende dialog med institutterne og i det eftersyn af studieordningerne, der gennemføres hvert tredje år. Akkrediteringspanelet vurderer, at Det Humanistiske Fakultets politik for kvalitetssikring af uddannelser indeholder en klar overordnet ansvarsfordeling for kvalitetssikringsarbejdet som helhed samt for de fleste politikområder. Der stilles krav om en årlig redegørelse omkring resultaterne af kvalitetsarbejdet fra instituttil dekan- og rektorat-niveauet, som blev gennemført første gang den 1. oktober Akkrediteringspanelet vurderer, at fakultetets procedurer for opfølgning på institutetternes kvalitetsredegørelse sikrer, at institutterne har en klar ansvarsfordeling på de fleste områder, der indgår i politikken, og anerkender, at kvalitetsredegørelserne i nogen grad gør det muligt for fakultetet at identificere de dele af politikken, som institutterne ikke opfylder. Akkrediteringspanelet hæfter sig desuden ved, at fakultetet er i færd med at justere skabelonen for kvalitetsredegørelserne, så de fremover stiller tydeligere krav til institutternes redegørelse for ansvarsfordelingen i forhold til at monitorere og anvende tal for frafald og studieprogression. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Det fremgår af Københavns Universitets politik for kvalitetssikring af uddannelser, at fakulteterne skal opstille procedure for kvalitetssikring af studieordning og kursusbeskrivelser. Revidering og monitorering af studieordninger, herunder hvor hyppigt studieordninger gennemgår eftersyn, som minimum hvert 3. år. Videre fremgår det, at fakulteterne skal udarbejde beskrivelser af hvorledes der sikres samspil mellem kvalifikationsramme, kompetenceprofil, faglige læringsmål, kompetencemål og studieordning. Uddannelsernes kompetenceprofil skal leve op til kvalifikationsrammens krav. Studieordningernes beskrivelser af uddannelsesindhold og -struktur, læringsmål og kompetencemål skal underbygge indfrielsen af kompetenceprofilen. Af fakultetets politik for kvalitetssikring af uddannelser fremgår det, at studienævnene har ansvaret for studieordningerne, som dels skal følge de skabeloner og vejledninger, der er godkendt af dekanatet og dels skal tage højde for en række principper herunder internationalisering, alignment og progression, som blev introduceret med fakultetets studieordningsreform fra Studienævnet har desuden til opgave at sikre, at det relevante aftagerpanel og censorformandskabet samt evt. rektorforeningen på det gymnasiale område, høres ved større ændringer. På fakultetsniveau udfører Uddannelsesadministrationen legalitetskontrol, og studieordningerne behandles i Akademisk Råd og godkendes af dekanen. 22

25 I forhold til den løbende monitorering af studieordningerne fremgår det af fakultetets politik for kvalitetssikring af uddannelse, at det enkelte institut har ansvar for at der gennemføres et eftersyn af studieordningerne hvert tredje år, og at det sker på baggrund af relevant og tilstrækkeligt materiale. Af fakultetets procedurer for eftersyn af studieordninger fremgår, at følgende informationer som minimum skal inddrages: Dimittendundersøgelser Statistik for frafald og gennemførsel Statistikker over prøveresultater Beskæftigelses- og ledighedsstatistik Undervisningsevalueringer Dialog med aftagerpanelet med relevans for den pågældende studieordning Input fra undervisere Input fra Studie- og Karrierevejledningen Censorformandskabets årlige rapport og eventuelt anden dialog med censorkorpset Akkrediteringspanelet vurderer, at fakultetets politik for kvalitetssikring af uddannelse indeholder procedurer og ansvarsfordeling for udarbejdelsen af studieordninger samt det eftersyn, som fra 2012 skal gennemføres hvert tredje år. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer Fakultetet anfører, at alle generelle oplysninger om eksamensreglerne er tilgængelige for de studerende på fakultetets studieportal (KUnet), mens de fagspecifikke forhold omkring eksaminerne fremgår af de enkelte kursusbeskrivelser. Det fremgår yderligere af dokumentationsrapporten, at adjunktpædagogikum på Københavns Universitet specifikt kvalificerer underviserne til at fungere som eksaminatorer. Samtidig har Læringsenheden ved Det Humanistiske Fakultet i forårssemestret 2010 gennemført et projekt hvor fakultetets institutter kunne afprøve eksamensformer, der i højere grad lagde op til sammenhæng mellem mål- og kompetencebeskrivelser, undervisningsformer og eksamensformer. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at Det Humanistiske Fakultet har fokus på at styrke undervisernes kompetencer, samt at der arbejdes med at udvikle hensigtsmæssige eksamensformer. Fakultetet offentliggør desuden eksamensreglerne på fakultets hjemmeside. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer, at de studerendes eksamen i forhold til krav, regler og procedure. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Af Københavns Universitets overordnede personalepolitik fremgår det, at de forsknings- og uddannelsesmæssige behov prioriteres ved ansættelser, og at efter- og videreuddannelse skal sikre, at medarbejderne får styrket den faglige kompetence og kvalitetsbevidsthed. Det Humanistiske Fakultet organiserer udbud og evaluering af efter- og videreuddannelse i overensstemmelse med de retningslinjer, der er formuleret centralt på universitetet herunder adjunktpædagogikum. Deltagelse i disse kurser kan f.eks. ske på baggrund af medarbejderudviklingssamtaler og som opfølgning på undervisningsevalueringerne, som skal leve op til universitetets personalepolitik. I personalepolitikken er der desuden beskrevet en række minimumsprincipper for evaluering af undervisernes pædagogiske indsats. Procedurerne for at følge op på undervisningsevalueringerne fremgår af Det Humanistiske Fakultets kvalitetssikringspolitik. Akkrediteringspanelet vurderer, at Det Humanistiske Fakultet at have procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer, og at de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen indhentes, samt at der er procedurer for opfølgning. 23