HANDLEPLANER SKOLEFORVALTNINGEN, AUGUST 2003 UDGAVE UDGAVE

Transkript

1 HANDLEPLANER 4. UDGAVE UDGAVE SKOLEFORVALTNINGEN, AUGUST 2003

2 INDHOLD INDHOLD Forord... 3 Oversigt... 4 Et målrettet skolevæsen... 5 Handleplaner for det samlede skolevæsen... 6 Handleplaner for den enkelte skole... 8 En rummelig skole hovedprincipper Rummelighedsindsatsen Aalborg Skolevæsen i Bevægelse Målsætning for den kommunale skole Folkeskolens formål De første handleplaner blev vedtaget af Skole- og Kulturudvalget den 17. november 1998 efter oplæg fra en nedsat arbejdsgruppe. Første revision af handleplanerne blev vedtaget af Skole- og Kulturudvalget den 18. januar Anden revision af handleplanerne blev vedtaget af Skole- og Kulturudvalget den 29. maj Tredje revision af handleplanerne blev vedtaget af Skole- og Kulturudvalget den 3. juni Illustrationerne er fremstillet af elever fra Den Musiske Skole. Portrætmalerierne er udført med akrylmaling på spånplader. Eleverne har ladet sig inspirere af voksne kunstneres selvportrætter, og under hele maleprocessen har den enkelte iagttaget sit ansigt i et spejl. Redaktion: Skolechef Henrik Mortensen og udviklingskonsulent Helle Truesen Porsdal. 2

3 VI? ER HVOR Med udgangspunkt i Målsætningen for den kommunale skole i Aalborg er der fra januar 1999 blevet arbejdet målrettet med handleplaner. Siden da er 59 handleplaner gennemført eller overgået til at være en del af skolehverdagen. Det betyder, at vi nu har et skolevæsen med en skolestartspolitik, med trivselsgrupper og et omsorgsberedskab på alle skoler. Det betyder eksempelvis også, at alle lærere arbejder målrettet med årsplaner og evaluering, og at stort set alle lærere og halvdelen af pædagogerne har it-kørekort. For elevernes vedkommende er der arbejdet ihærdigt på at mindske mobningen i skolemiljøer, hvor både faglighed, sundhed og trivsel sættes højt. Vi har fået et skolevæsen, der hører til blandt landets bedste. FORORD Aalborgs rummelige skoler i skoleårene er den fjerde reviderede udgave af handleplanerne for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Den indeholder de handleplaner, som Skole- og Kulturudvalget har vedtaget skal gælde de kommende to skoleår. Det drejer sig om 17 handleplaner, hvoraf 9 omhandler det samlede skolevæsen, og 8 omhandler den enkelte skole. Kun 4 handleplaner er nye, og de er alle en konsekvens af centrale lovbestemmelser. Disse vedrører den nye vejledningsreform, formidling og synliggørelse samt elevers undervisningsmiljø. De øvrige 13 handleplaner er videreførte eller justerede handleplaner, som fortsat kræver særlig opmærksomhed, inden de også kan blive en naturlig del af det daglige skolearbejde i Aalborg Kommune. Det overskuelige antal handleplaner skal ses i sammenhæng med rummelighedsindsatsen og fornyelsen af folkeskoleloven, som også vil kræve megen opmærksomhed de kommende år. Af skoleplanerne fremgår det, at der på alle skoler arbejdes godt og systematisk med skoleudvikling og handleplaner. Det målrettede arbejde og en stor arbejdsindsats fra alle medarbejdere og skolebestyrelsesmedlemmer betyder, at der hele tiden skabes forbedringer i elevernes skoleliv. Vi har et skolevæsen, hvor der er sammenhæng og en ønskværdig balance mellem det individuelle og det fælles. Nils Bell rådmand Henrik Mortensen skolechef 3

4 SAMMENHÆNG RUMMELIGE RUMMELIGE AALBORGS SKOLEÅRENE 2005 SKOLEÅRENE 2005 II MÅLSÆTNING FOR DEN KOMMUNALE SKOLE AALBORG SKOLEVÆSEN I BEVÆGELSE VÆRDIGRUNDLAG 8 EMNER 9 TEMARAMMER SKOLER SKOLER HANDLE- PLANER 9 PLANER FOR DET SAMLEDE SKOLEVÆSEN 8 PLANER FOR DEN ENKELTE SKOLE EN RUMMELIG SKOLE 12 HOVEDPRINCIPPER RUMMELIGHEDS- INDSATS 4

5 MÅLRETTET MÅLRETTET SKOLEVÆSEN ET De 17 handleplaner er udarbejdet på baggrund af Målsætning for den kommunale skole i Aalborg (se side 16), som byrådet vedtog i Den omhandler følgende emner: 1. Et lokalt, nationalt og internationalt præg 2. It samt den praktisk/musiske og grønne dimension 3. Udfordringer til den enkelte elev 4. Forventninger og resultater 5. En skole i stadig udvikling 6. Forældre og skole i dialog 7. Kvalificerede medarbejdere 8. Trivsel og miljø Handleplanerne er ligesom hovedprincipperne for rummelighedsindsatsen med til at angive den vej, som skolerne i Aalborg bevæger sig ad. De viser, hvad skolen, skolebestyrelsen og skolens ansatte skal rette særlig opmærksomhed mod. Handleplanerne er ikke en færdig manual. De enkelte handleplaner får først mening og liv, når de bliver omsat til praktisk skolehverdag præget af den enkelte skoles kultur og identitet. Sådan er de tænkt, og sådan skal de benyttes. SAMMENHÆNG Lisa-Maj Christensen 3.b, Herningvej Skole 5

6 HANDLEPLANER HANDLEPLANER HANDLEPLANER FOR DET SAMLEDE FOR DET SAMLEDE 3.01 FLEKSIBEL SKOLEDAG Der arbejdes fortsat med forskellige former for tilrettelæggelse af skoledagen og skoleåret samt med varierede former for undervisningsdifferentiering og holddeling. Dette finder sted i forbindelse med udviklingsarbejder og rummelighedsindsatsen. SKOLEVÆSEN SKOLEVÆSEN 4.05 VEJLEDNINGSREFORM Skoleforvaltningen igangsætter arbejdet med at etablere Ungdommens Uddannelsesvejledning. Denne skal løse en række opgaver, der hidtil har ligget i den kommunale skolevejledning og ungdomsvejledning ALMENE KOMPETENCER Der sættes øget fokus på konkretisering og iværksættelse af initiativer til fremme af børns alsidige, personlige udvikling SPECIALUNDERVISNINGENS RESSOURCER PPR udarbejder i samarbejde med den enkelte skole forslag til en effektivisering af anvendelsen af specialundervisningsressourcerne, således at indsatsen i højere grad målrettes. Nadia Mathiesen 3.b, Herningvej Skole 6

7 5.05 FORMIDLING OG SYNLIGGØRELSE Skoleforvaltningen udarbejder retningslinjer for skolernes arbejde med opfyldelse af Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v UDDANNELSESPOLITIK Der udarbejdes en uddannelsespolitik for samtlige medarbejdere i skolevæsenet. Den konkrete del af politikken skal for hver personalegruppe bestå dels af en obligatorisk del, dels af frivillige tilbud og muligheder. Til den obligatoriske del hører et introduktionsforløb for nye medarbejdere INVESTERINGSPLAN Udbygningen og ombygningen af skolernes fysiske rammer tilrettelægges ud fra principperne om fleksibelt læringsmiljø GRØNNE OMRÅDER Inden for de mulige økonomiske rammer gennemføres en grøn plan, som omfatter renovering og vedligeholdelse af skolernes udearealer. Planen skal endvidere sikre børnenes muligheder for fysisk udfoldelse såvel i som uden for skoletiden. HANDLEPLANER 7.02 UDDANNELSESPLAN FOR SKOLELEDELSEN På baggrund af en ny uddannelsespolitik udarbejdes en målrettet uddannelsesplan for hvert medlem af skoleledelsen. Rasmus Hyttel 4.b, Herningvej Skole 7

8 HANDLEPLANER HANDLEPLANER HANDLEPLANER FOR DEN ENKELTE SKOLE FOR DEN ENKELTE SKOLE 2.11 IT TIL LÆRERFORBEREDELSE Lærerne gives mulighed for at bruge it-udstyr under forberedelsen af undervisningen, således at it bliver en naturlig del af undervisningen TEAMARBEJDE På den enkelte skole arbejdes der i team i og på tværs af medarbejdergrupper. Der arbejdes fortsat med at videreudvikle denne organisations- og samarbejdsform hen imod selvstyrende team ALMENE KOMPETENCER I den enkelte skoles virksomhed opprioriteres indsatsen vedrørende børnenes alsidige, personlige udvikling. Prioriteringerne skal fremgå af skoleplanen og årsplanerne. Stinne Rishøj Mikkelsen, 6. klasse, Vodskov Skole 4.12 FORÆLDRE OG EVALUERING Der arbejdes fortsat med varierede dokumentationsformer og evalueringsredskaber som for eksempel individuelle udviklingsplaner, logbøger, porteføljer og elevprofiler, hvorved der også fokuseres på forældres involvering. Mål og planer for dette arbejde beskrives i skoleplanen for

9 5.13 FORMIDLING OG SYNLIGGØRELSE Loven om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. kræver sammenlignelig information om skolerne på en række områder. Hver skole udfylder og opdaterer skolevæsenets fælles skabelon FAGLIGHED På baggrund af de fælles mål i faghæfterne tager den enkelte skole initiativer til at styrke den faglige og didaktiske debat i både fagteam og årgangsteam. Hermed sikres, at de bindende trinmål bliver indfriet, samtidig med at rummeligheden styrkes. Den fælles erfaringsudveksling øges med udgangspunkt i konkrete faglige og tværfaglige undervisningsforløb ELEVERS UNDERVISNINGSMILJØ Den enkelte skole foretager en undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø. Eleverne vælger undervisningsmiljørepræsentanter, og den enkelte skole klarlægger repræsentanternes opgaver. HANDLEPLANER 8.13 BØRN OG SUNDHED Den enkelte skole styrker arbejdet med børnenes sundhed i skolen. Konkret skal der tages initiativ til forbedring af følgende problemstillinger: Børnenes fysiske tilstand, frikvartersaktiviteter, ergonomi, kostvaner, øget bevægelse i skolehverdagen samt idræt og leg i DUS en. Johanne Østergaard Rasmussen, 7. klasse, Vodskov Skole 9

10 RUMMELIGHED SKOLE SKOLE RUMMELIG RUMMELIG EN Aalborg Kommunale Skolevæsens rummelighedsindsats benævnes "en rummelig skole". Begrebet anerkender børns lige adgang til en skole, hvor de voksne i holdning og handling respekterer barnets ret til som individuelt og socialt menneske at blive mødt, at være, at udvikles og at lære derfra, hvor det er, og dertil, hvor det kan. Den optimale vision er, at distriktets børn går i distriktets skole, som er i stand til at imødekomme alle børns behov. Formålet er at gøre Aalborgs skoler mere rummelige, således at man på distriktsskolen bliver i stand til at undervise flere af de elever, der i dag henvises til specialundervisning uden for klassen eller skolen. SKOLE- OG KULTURUDVALGET HAR VEDTAGET: at 12 hovedprincipper for rummelighed danner udgangspunkt for det fremtidige arbejde hen imod en rummelighedspolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen. at hovedprincipperne danner udgangspunkt for den enkelte skoles projekt vedrørende rummelighed. Stine Søgaard Pedersen 3.a, Gug Skole 10

11 HOVEDPRINCIPPER 12 Hovedprincipperne for rummelighedsindsatsen er fremkommet på baggrund af en proces med høj grad af medarbejderinvolvering og mange dialoger på alle niveauer. Alle skolers erfaringer med, hvad der øger rummeligheden, har været indsamlet. Dette materiale har dannet udgangspunkt for Skole- og Kulturudvalgets afgørelse om, hvilke fælles pejlemærker der skal være for det samlede skolevæsen i bestræbelserne på at opnå yderligere rummelighed. Hovedprincipperne lyder således: A UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE Skolerne sikrer tilrettelæggelse og gennemførelse af en differentieret undervisning ved bl.a. at sætte fokus på børns forskellige læringsstile samt personlige, faglige og sociale kompetencer og ved at udarbejde handleplaner for det enkelte barn. C FORÆLDREINDDRAGELSE OG -ANSVAR Forældrene informeres om indsatsen i Aalborg Kommune omkring den rummelige skole, inddrages i forhold til opstilling af faglige, personlige og sociale mål for deres barn og børnegruppen og tager medansvar for indsatsen. D SYNLIGHED OG TILSTEDEVÆRELSE De voksne skal være bevidste, nærværende og tydelige i samværet med børnene i skolens hele hverdag samt indgå i og fastholde relationer med og mellem børnene. E SOCIALE KOMPETENCER Der igangsættes og videreudvikles trivselsfremmende initiativer på skole- og klasseniveau med henblik på udvikling af børnenes personlige og sociale kompetencer. RUMMELIGHED B ORGANISERING Den enkelte skole danner team omkring større børnegrupper for at skabe mulighed for mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, herunder anvendelse af forskellige former for dannelse af hold ud fra behov og forudsætninger. 11

12 RUMMELIGHED F KOMPETENCECENTER Kompetencecentret er en integreret del af skolens liv og etableres som en persongruppe med fagkompetencer og handlemuligheder, som sikrer, at den enkelte lærer, den enkelte pædagog eller det team, man indgår i, har et kvalificeret sted at drøfte sine overvejelser vedrørende udvikling af kompetencer hos såvel svage som stærke elever og få sparring på, hvordan der kan arbejdes videre. G FLEKSIBEL SPECIALUNDERVISNING Med særlig fokus på forebyggelse og foregribelse tilrettelægger kompetencecentret i samarbejde med pædagoger, lærere og team en fleksibel specialundervisning, hvor der bl.a. er mulighed for ekstra støtte i klassen. J OVERGANGE MELLEM FORSKELLIGE INSTITUTIONER Der arbejdes til stadighed med tværfaglige samarbejdsformer bl.a. i overgangen mellem forskellige institutioner (fx børnehave og skole, skole og fritidscenter, små og store skoler, skole og uddannelsessystem/arbejdsmarked) for gensidigt at fremme kendskabet til pædagogik, værdisæt og samværskultur og for at skabe bedre overgange og en større grad af helhed. K LEDER-/LÆRER-/ PÆDAGOGKVALIFIKATIONER Ledere, lærere og pædagoger skal gennem efter-/ videreuddannelse og pædagogisk udvikling på skolen sikres kvalifikationer til at håndtere de udfordringer, arbejdet med det enkelte barn og børnegruppen i den rummelige skole giver. H RESSOURCEANVENDELSE Den enkelte skole tænker og handler fleksibelt, helhedsorienteret og målrettet i forhold til anvendelse af alle skolens ressourcer. I DE FYSISKE RAMMER Skolens rum både ude og inde indrettes fleksibelt og med øje for det æstetiske med mange funktionsmuligheder, således at de kan danne ramme om vekslende undervisningsindhold, organisationsformer og funktioner. Samtidig skal rummene appellere til børnenes forskellige læringsstile og give dem oplevelsen af at høre til. L ARBEJDSMILJØ Der sættes øget fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø, hvor målet bl.a. er at skabe arbejdsglæde gennem et miljø præget af medansvar, medindflydelse og udvikling. 12

13 RUMMELIGHEDSINDSATSEN RUMMELIGHEDSINDSATSEN I skoleårene 2003/2004 og 2004/2005 arbejder alle skoler med et eller flere rummelighedsprojekter. Midtvejsevalueringerne i foråret 2004 vil ske med henblik på justeringer af skolernes tiltag, og den endelige evaluering vil danne udgangspunkt for den rummelighedspolitik, som Skole- op Kulturudvalget skal beslutte senest i februar Proceskonsulenter fra Pædagogisk Udviklingsafdeling og PPR s afdelinger er tilknyttet den enkelte skole. De følger processen som kritiske venner og deltager i udarbejdelsen af statuspapirer og evalueringer. Fra august 2005 skal realiseringen af rummelighedspolitikken påbegyndes, samtidig med at efteruddannelses- og kompetenceudviklingstiltagene fortsætter. Læs mere på under en rummelig skole RUMMELIGHED Skoleforvaltningen vil sideløbende understøtte med efteruddannelses- og kompetenceudviklingstiltag for samtlige medarbejdere. Disse vil indholdsmæssigt tage udgangspunkt i de 12 hovedprincipper, som den enkelte medarbejder vil kunne prioritere i forhold til skolens, teamets eller personlige behov. Julie Mænnchen 6. klasse, Gug Skole 13

14 UDVIKLING SKOLEVÆSEN AALBORG Aalborg Skolevæsen i Bevægelse er den overordnede titel for pædagogisk udviklingsarbejde i Aalborg Kommune. Det er en organisering, som lægger op til at udvikle den enkelte skole og hele skolevæsenet samtidig. Selve udviklingsarbejdet udløser projektrelevant støtte, men forudsætter, at overførsel til hverdagssituationen ikke kræver ekstra ressourcer. Temarammerne markerer den retning, som Skoleog Kulturudvalget har besluttet, at det fælles skolevæsen skal bevæge sig i. TEMARAMMER 1. Ledelsesformer 2. Informations- og kommunikationsteknologi 3. Undervisnings- og organisationsformer 4. Skolestarten 5. Skolesamarbejde på tværs 6. De svært underviselige 7. Bygningsforhold 8. Pædagogisk tjek 9. Hvis nu I BEVÆGELSE I BEVÆGELSE dog være af en sådan karakter, at de indhøstede erfaringer skønnes at kunne være særligt værdifulde for det samlede skolevæsen. DET LOKALE INITIATIV Et skoleudviklingsforløb tager udgangspunkt i den enkelte skoles interesse og initiativ. Dialog og deltagerstyring er væsentlig. Det er i dialogen, den lokale skoleudvikling skal begrundes og FORRETNINGS- UDVALG SEKRETÆR PROCES- KONSULENT- KORPS STYREGRUPPE (FORMAND - SKOLECHEF) RELEVANTE FAGLIGE ORGANISATIONER Under temaramme 9 Hvis nu kan både rummelighedsindsatsen og Undervisningsministeriets udviklingsarbejde En skole i bevægelse være anledning til et udviklingsarbejde under Aalborg Skolevæsen i Bevægelse. Idéerne og omfanget må SKOLERNE 14

15 IDÉEN OPSTÅR PÅ EN SKOLE HENVENDELSE TIL FORVALT- NING besluttes. Hvis ejerskabet er til stede, og idéerne skønnes at have bærekraft og overførselsværdi, kan et skoleudviklingsprojekt gennemføres med projektrelevant støtte. DIALOGGRUPPEN Dialogen er det grundlæggende udviklingsredskab. Dialoggruppen er tovholder i udviklingsprojektet. Den koordinerer, informerer og samler trådene. Det er vigtigt, at alle skolens medarbejdere, elever og forældre inddrages i dialogen og gennemførelsen. Det er skolelederen, der har det overordnede ansvar for skoleudviklingsprocessen. Skolelederen er mødeleder i dialoggruppen. Proceskonsulenterne fra forvaltningen er kritiske venner. De har først og fremmest en lyttende og spørgende rolle. ANSØGNING Da Skoleforvaltningen ønsker at være fleksibel, er der ingen ansøgningsfrister. Derfor kan skolelederen ansøge om støtte på de tidspunkter, der passer til skolens planlægning. Ansøgning om blåstempling skal foregå på et særligt skema, ligesom der også er udarbejdet et særligt skema til slutredegørelse. En ansøgning om blåstempling eller økonomiske midler skal altid behandles i dialoggruppen, inden den sendes til Skoleforvaltningen. PROCES- KONSULENTER TILKNYTTES SPREDNING/ OVERFØRSEL TIL ANDRE SKOLER KONKRET IDÉ/ ANSØGNING DIALOGGRUPPE RAPPORTERING TIL FORVALT- NING FORVALTNING BLÅSTEMPLER SKOLEN GÅR I GANG EVALUERING INDARBEJDELSE I PRAKSIS FORMIDLING Skoleudvikling skal være synlig og tilføre skoledebatten argumenter og kvalitet. På Aalborg Kommunale Skolevæsens hjemmeside informeres om Aalborg Skolevæsen i Bevægelse. Her findes en oversigt over samtlige udviklingsarbejder. Den enkelte skole er forpligtet på at informere om sine udviklingsarbejder på skolens egen hjemmeside. Informationerne er af stor betydning for, at det øvrige skolevæsen kan drage nytte af den enkelte skoles erfaringer. Ønsker om personlig formidling mellem skolerne eller erfaringsudveksling opstår ofte med baggrund i hjemmesidernes beskrivelser. Læs mere på under Aalborg Skolevæsen i Bevægelse UDVIKLING 15

16 MÅLSÆTNING VÆRDIER OG MÅLSÆTNINGER Det er skolens opgave, i sin undervisning, skolefritidsordning (DUS) og øvrige virksomhed, at give børnene mulighed for at udvikle sig til selvstændige og livsduelige mennesker, der aktivt kan indgå i et demokratisk samfund i stadig forandring. Derfor lægges der vægt på oplysning om tilværelsen, om samfundets indretning, naturen og historiens gang. Skolen skal styrke børnenes undren og spørgelyst og deres lyst til at lære. Den skal vise dem, at de kan udvikle holdninger og træffe valg, der hænger sammen med personligt tilegnede værdier. Skolen skal være for alle uanset baggrund, evner og anlæg. Undervisning og opdragelse skal supplere hinanden, og det forudsætter skolens og forældrenes aktive medvirken og samarbejde, ligesom det kræver gensidig respekt mellem skole og hjem. Skolens hele virksomhed skal sikre, at alle elever kan erhverve sig faglig ballast, der giver dem mulighed for fremtidig uddannelse, erhverv og et aktivt fritidsliv. MÅL 1. Lokalsamfundet skal være en naturlig del af denne virksomhed, så eleverne lærer at bruge og påvirke de muligheder, der er her. Samtidig skal den nationale og internationale dimension tilgodeses. 2. Skolen skal endvidere integrere informationsteknologi og det praktisk/musiske i hele sin virksomhed, og der skal lægges vægt på den grønne dimension. 16

17 3. Elevernes indflydelse på og medansvar for undervisningens indhold og tilrettelæggelse og deres aktive medleven i undervisningen er afgørende for resultatet. Der skal derfor anvendes forskellige arbejdsformer med udgangspunkt i klassens og det enkelte barns behov og muligheder. 4. Til undervisningen hører, at lærere og elever opstiller målsætninger for og evaluerer undervisningsforløbene samt elevernes udbytte heraf. Forældrene inddrages i evalueringen af klassens faglige og sociale liv. 5. Skolen skal være i stadig udvikling. Det vil sige, at der skal skabes et lærende miljø, hvor elever og medarbejdere kan udvikle sig. Det betyder blandt andet, at skolen skal forholde sig aktivt til hele sin virksomhed, herunder til sit værdigrundlag, til ny viden og til nye metoder og arbejdsformer. 6. Et velfungerende skole-hjemsamarbejde er vigtigt for, at eleverne får en vellykket skolegang. Gennem dette samarbejde fastholdes og udøves skolens og hjemmets indflydelse på og ansvar for skolegangen. 7. Grundlaget for god, udviklingsorienteret undervisning og gode fritidstilbud er dygtige og engagerede medarbejdere. Den faglige og personlige udvikling tilgodeses gennem en tidssvarende personalepolitik, herunder efter- og videreuddannelse. MÅLSÆTNING 8. Skolens fysiske miljø og lokaleindretning skal opfylde de pædagogiske behov ligesom der skal tages hensyn til elevernes trivsel og arbejdsmiljø. Hjemklasseprincippet fastholdes på alle klassetrin. Fritidsdelen skal have egne basisrum for at kunne skabe et inspirerende fritidsmiljø. RAMMER OG SKOLEPLANER Ud fra skolevæsenets målsætning og de økonomiske rammer udarbejder Skoleforvaltningen en årsplan, som evaluerer hidtidige indsatsområder og redegør for den kommende periodes indsatsområder. Den enkelte skole udvikler sin pædagogiske linie, skaber sin identitet og vælger, hvilke områder den særligt vil satse på inden for skolevæsenets rammer. Den enkelte skole kan disponere og prioritere inden for de pædagogiske og økonomiske rammer og mål, som er lagt af lovgivningen og byrådet, og som bl.a. omfatter et ensartet minimum for den ugentlige timeplan. Med baggrund i skolevæsenets målsætning, de vedtagne indsatsområder og de løbende årsplaner udarbejder hver skole sin egen skoleplan. Skoleplanen informerer om skolens værdigrundlag, målsætning og indsatsområder for den kommende periode samt status og evaluering af forrige periodes indsatsområder. 17

18 MÅLSÆTNING FORMÅL FORMÅL FOLKESKOLENS 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Camilla Hansen, 6. klasse, Gug Skole Charlotte Adelheid Boldt, 5. klasse, Gug Skole 18

19 HANDLEPLANSHÆFTE Aalborg Kommunale Skolevæsen, 2003 Trykt på svanemærket papir Grafisk produktion: Prinfo Aalborg

20 Aalborg Kommunale Skolevæsen Godthåbsgade Nørresundby Tlf Fax skole-kultur@aalborg.dk