BERETNING Ordinær generalforsamling. Torsdag den november 2010

Transkript

1 BERETNING Ordinær generalforsamling Torsdag den november 2010

2 Forord... 5 Børne- og kulturchefen i brændpunktet... 5 Kommunal organisation og økonomi... 7 Økonomiaftalen for Kommunale kvalitetsprojekter... 7 Børne- og familieområdet... 9 Barnets Reform... 9 Afbureaukratisering på børn og ungeområdet... 9 Rammeaftaler på det sociale børneområde Dialogforum Styring af det specialiserede område Arbejdet med en kommunal kvalitetsrapport VISO DUBU Ankestyrelsens praksisundersøgelse Ungeområdet Helhed og sammenhæng på ungeområdet Ungdomskommission og arbejdet med ungdomskriminalitet Uddannelsesparathed Uddannelsesparathed og UU Dialogforum for vejledning BKF synspunkter på vejledningsområdet. 16 Fokuseringen på de svageste grupper Ungdomsskolen Uddannelse for unge med særlige behov.. 16 Dagtilbudsområdet Madordninger Frit valg? Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Værktøjer til udvikling og måling af faglig kvalitet Afbureaukratisering Evalueringer af det pædagogiske arbejde.19 Evaluering af sprogarbejdet Ledelse på dagtilbudsområdet Undervisningsområdet graders eftersyn Specialundervisningsanalyse Præcisering af ansvarsforhold Kvalitetsudvikling Skolestart Evalueringer Evaluering og nationale test Skoleudvikling klasse Afbureaukratisering på skoleområdet Sprogcenter Kultur og fritid Kultur for alle Kultur i hele landet Museumsudredning Folkebibliotekerne i videnssamfundet Det nationale Folkeoplysningsudvalg Opfølgning på Breddeidrætsudvalgets rapport Børnekulturens Netværk fokus på udvikling af ungdomskulturen Levende Musik i Skolen Scenekunst i Danmark Ledelse og medarbejdere Dialogforum for Offentlig Ledelse Væksthus for Ledelse Center for Offentlig Kompetenceudvikling Revision af Socialrådgiveruddannelsen Læreruddannelsen Projekt Talent for ledelse Foreningen BKFs årsmøde Foreningens medlemmer Bestyrelsens arbejdsplan for Netværk bestyrelsesmedlemmers deltagelse heri Dagtilbudsnetværk Børne- og Familienetværket Skolenetværk Kultur- og Fritidsnetværket Ledelsesnetværket Regionerne og temaerne for regionsformandsmøderne BKF-Nyt Hjemmesiden Arbejdsdeling/repræsentationer Samarbejde med andre Børnerådet Skolerådet Viden i spil ABT-fonden Primo Samarbejde med Kunstrådet og Dansk Kunstråd Samarbejdet mellem chefforeninger KL Faglige organisationer Samarbejde med ministerierne Undervisningsministeriet og skolestyrelsen Socialministeriet Kulturministeriet Integrationsministeriet BKF-udpegninger ) Relaterer til KL ) Andre bestyrelser, råd, institutioner og foreninger ) Møder med organisationer Udgivelser & Pressemeddelelser Regnskab Bemærkninger til regnskab Revisionspåtegning Budget Grafisk tilrettelægning og tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS Oplag: Indhold

3 Dagsorden BKFs generalforsamling den 18. november 2010 kl på Radisson Blu H.C. Andersen Hotel i Odense 1. Valg af dirigent. 2. Valg af stemmetællere. 3. Formandens mundtlige beretning. 4. Regnskab. Der aflægges regnskab for perioden Indkomne forslag. Ingen indkomne forslag. 6. Budget 2011, herunder fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen foreslår, at kontingentet stiger til kr Valg af 4 bestyrelsesmedlemmer for 2 år På valg er Anna Marie Illum, Karl Erik Olesen, Hanne Dollerup og Lis Rom Andersen. Karl Erik Olesen og Hanne Dollerup modtager genvalg, medens Anna Marie Illum og Lis Rom Andersen ikke genopstiller. 8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen for 1 år. På valg er Vibeke Kinch og Eik Møller. Eik Møller modtager genvalg, medens Vibeke Kinch ikke genopstiller. 9. Valg af 1 revisor for 2 år Peter Hjulmand ønsker ikke at fortsætte. 10. Valg af 1 revisorsuppleant for 1 år. På valg er John Bamberger. John Bamberger modtager genvalg. 11. Eventuelt. Venlig hilsen Klaus Majgaard Formand Dagdorden 3

4 Bestyrelsen Formand: Klaus Majgaard Næstormand: Flemming Olsen Kasserer: Anders-Peter Østergård Sekretær: Karl Erik Olesen Anna-Marie Illum Hanne Dollerup Lis Rom Andersen 4 Beretning 2010

5 Forord Børne- og kulturchefen i brændpunktet Der er pres på styringen i kommunerne. For de fleste har 2010 været et år, hvor vi har skullet finde effektiviseringer og besparelser for at få enderne til at mødes i den kommunale økonomi. Det har også været et år, hvor vi fortsat har knoklet for at skabe en god og langsigtet styring af de områder, som har kunnet slå bunden ud på budgetterne: specialundervisning og sociale foranstaltninger. Alt tyder på, at dette pres fortsætter. Jo større presset er, desto vigtigere er det, at vi ved, hvad vi vil. Skal vi skabe bæredygtige løsninger i sparetider, er vi nødt til at fokusere brugen af ressourcer på det allervigtigste, og vi har brug for langsigtede pejlemærker at styre efter. Ellers bliver kursen flakkende, og indholdet i tilbuddene bliver udhulet. Ikke mindst fra vores medarbejdere møder vi et klart ønske om mening og perspektiv i de tiltag, vi iværksætter. Derfor er der mere end nogen sinde brug for, at vi på tværs af stat, kommuner og professioner indgår partnerskaber om de lange linjer i udviklingen af vores kerneområder. I 2010 er der taget flere nyttige skridt i denne retning, som vi kan fortsætte ud fra i de kommende år: På dagtilbudsområdet arbejder vi os tættere på en forståelse af faglig kvalitet og en række forskellige måder at udtrykke den på. I forbindelse med 360 graders eftersynet af folkeskolen har der været en bred og perspektivrig skoledebat, som i høj grad har bragt skolens interessenter tættere på hinanden. På børne- og familieområdet er der stor tilslutning til Barnets Reform, og der arbejdes konstruktivt med udvikling af styring og indikatorer. Den nye kommuneaftale indebærer en række initiativer, der skal styrke styringen af de specialiserede områder. På kulturområdet er der startet et tværgående samarbejde om et fælles digitalt bibliotek, og i forbindelse med kulturaftaler og museumsudredning sættes fokus på en klarere kulturpolitisk arbejdsdeling mellem kommunerne. Nuvel, processen er også præget af konflikter og holdningssammenstød. Men der er også meget, der samler. Under den nye ressourceknaphed er der ikke råd til fastlåste positioner og kampe om magt og prestige. Vi har brug for en ny nøgternhed, hvor vi ser det offentlige under ét. Og vi har brug for en bevægelse mod en styring gennem partnerskaber. BKF er med på alle disse fronter. Vi forsøger at understøtte bæredygtige løsninger, der bygger på dialog og samarbejde. Og vi bekæmper hovsa-regulering og symbolpolitik. Alt dette kan du læse mere om på de følgende sider. Klaus Majgaard Formand Beretning

6

7 Kommunal organisation og økonomi Økonomiaftalen for 2011 KL og Regeringen indgik i juni 2010 en historisk stram aftale om kommunernes økonomi i det kommende år. Fokus er på det store offentlige underskud, kommunernes overskridelse af servicerammen og behovet for økonomisk genopretning. Hovedpunkterne er: En skærpet ét-årig styring af kommunernes udgifter: Udgifterne underlægges et krav om nulvækst. Kommunerne skal aflægge regnskab hvert halve år. Og overskridelser straffes både kollektivt og individuelt. Skærpet styring af de specialiserede områder: Udgifterne til specialundervisning og sociale tilbud har udviklet sig voldsomt. Der er aftalt en række initiativer, som skal forbedre betingelserne for at styre disse områder. Ny afbureaukratiseringsrunde: Der vil komme en ny runde af initiativer til afbureaukratisering i forlængelse af de 105 forslag fra Ny organisering af objektiv sagsbehandling: Som en nyskabelse samles administrationen af en række ydelser, der tildeles efter objektive kriterier, i regionale centre under ATP I BKF ser vi aftalen som endnu et klart signal om, at ny knaphed er ved at melde sig, og at den vil kræve en ny styringskultur og et nyt samarbejde mellem stat og kommuner. Vi anerkender knapheden og de dilemmaer, den fører med sig. Der er et stort underskud i den offentlige økonomi, samtidig med at store nye velfærdsopgaver og et kommende rekrutteringsproblem tegner sig i horisonten. Vi kan kun navigere os gennem disse dilemmaer, hvis der er et troværdigt og tillidsfuldt samarbejde mellem stat og kommuner. BKF er dog bekymret for det meget kortsigtede perspektiv i de økonomiske mål. For at kontrollere overholdelsen af aftalen, er der sat ét-årige måltal og halvårlige opfølgninger. Den kan føre til en stærkt uhensigtsmæssig økonomistyring, som blot handler om at ramme de rigtige tal på de rigtige tidspunkter og ikke om at bruge pengene effektivt. BKF anbefaler flerårige mål, som omfatter både udgifter og effekter. For BKF er det afgørende, at det lykkes kommunerne at skabe en styring af de specialiserede områder, som bringer udgifterne under kontrol og bremser tendensen til udskillelse og stigmatisering. Aftalen er et skridt i den rigtige retning. Men den kan ikke stå alene. Det kræver en radikal nytænkning af, hvordan vi udvikler mere inkluderende miljøer for børn og unge. Den vil BKF bidrage til. En ny bølge af afbureaukratisering er velkommen. Det er rigtigt at flytte ressourcer fra støttefunktioner til kerneopgaverne. Problemet i den hidtidige proces har imidlertid været, at der ikke er klarhed om, hvad der er hvad. Tidligere forslag har også forringet områder, som næppe kan kaldes for bureaukrati eller støttefunktioner (f.eks. sprogvurderingerne i dagtilbud). BKF opfordrer til en mere grundig og åben debat om, hvad der er kerneopgaver. Den nye organisering af objektiv sagsbehandling er et nybrud for en anderledes arbejdsdeling mellem kommune og stat. BKF er positiv over for at samle opgaver, som meningsfuldt kan standardiseres for at opnå stordriftsfordele. Dog opfordrer BKF til, at der rettes en særlig opmærksomhed mod helheden i betjeningen af borgerne. De objektive ydelser spiller sammen med lokale indsatser, og den organisering må ikke indebære kunstige skillelinjer, som bliver et problem for borgeren. BKF har deltaget aktivt i debatten om de nye styringsvilkår. Både når debatten har været generel som på KL s direktionskonference i april Og når debatten har været specifik og konkret, som når vi i dialogen med de enkelte ministerier har kommenteret forslag til afbureaukratisering eller styringsinitiativer på de specialiserede områder. BKF vil fortsat bidrage til udviklingen af en ny styring og et nyt samspil mellem stat og kommuner, som kan føre os gennem de økonomiske dilemmaer ved hjælp af nytænkning og udvikling snarere end blot en udtynding af kerneydelserne. BKFs kontaktperson er Klaus Majgaard Kommunale kvalitetsprojekter Netop i lyset af den pressede økonomi er det helt afgørende at kunne udstikke langsigtede pejlemærker for indhold og kvalitet i kerneydelserne og for en kompetent varetagelse af styring og støttefunktioner. I 2008 iværksatte KL og 94 kommuner Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Det bestod af 18 delprojekter inden for ledelsesudvikling, attraktive arbejdspladser, dokumentation, styring, forenkling og kvalitet i kerneydel- Kommunal organisation og økonomi 7

8 sen. Målet var at give kommunernes offensive bud på kvalitets udvikling i velfærdssamfundet. I 2010 nåede projekterne i mål, og det har været tid at gøre status: Hvordan er resultaterne, og hvad kan vi bruge dem til? Spørgsmålene har været drøftet på en afsluttende kvalitetskonference samt KL s direktionskonference i Konklusionen var, at projekterne har givet os værdifulde redskaber, som skal videreudvikles og kvalificeres i praksis. Samtidig rejser spørgsmålet sig: Er der brug for at få samarbejdet mellem kommunerne op i et højere gear? F.eks. i form af mere forpligtende anbefalinger fra KL og mere forpligtende fællesskaber mellem kommunerne? BKF har gennem sin deltagelse i kvalitetsprojektets styregruppe og på konferencerne talt for en to-delt strategi: På de store kerneområder (dagtilbud, skole etc.) er lokal mangfoldighed og lokalt ejerskab med til at kvalificere ydelserne. Her har vi brug for en fælles ramme om mangfoldigheden i form af redskaber til at dele viden på en forpligtende måde og til at dokumentere resultaterne. BKF har anbefalet brug af kommunale kvalitetsrapporter på dagtilbudsog børne- og familieområdet. Og BKF har indgået i etableringen af et formidlingskonsortium på folkeskoleområdet. På sigt vil BKF arbejde for udviklingen af kommunale kvalitetsfællesskaber, hvor kommuner og stat på udvalgte områder samarbejder om at udvikle kvaliteten. På andre områder er mangfoldighed ikke en kvalitet, f.eks. når vi taler om ydelser, der skal være ensartede af hensyn til retssikkerhed eller administrative krav. Her anbefaler BKF brug af mere standardiserede metoder, f.eks. fælles sagsbehandlingssystemer (som f.eks. DUBU) Fælles for begge tilgange er, at kommunerne bør samarbejde om at udvikle og bruge IT-redskab og andre teknologier, som understøtter kvalitetsudviklingen i en tid, hvor der er stigende pres på ressourcerne. Det gælder både teknologier, som direkte befordrer kerneydelser, og teknologier, som letter dokumentations- og styringsopgaverne. BKF vil fortsat i tæt dialog med KL og de andre chefforeninger arbejde for udviklingen af en ramme for kommunale samarbejder om kvalitet med afsæt i de to ovennævnte grundsynspunkter. BKFs kontaktperson er Klaus Majgaard 8 Kommunal organisation og økonomi

9 Børne- og familieområdet Barnets Reform I 2010 blev lovmaterialet i forbindelse med Barnets Reform vedtaget, og BKF har i den forbindelse været på banen med et høringssvar, som følger op på de pointer, som foreningen har fremført i arbejdet op til selve reformen. Barnets Reform har fokus på fire hovedpunkter: Nærhed og omsorg Børn og unges klagerettigheder Tidlig indsats Kvalitet i indsatsen BKF bakker overordnet op om intentionerne i Barnets Reform. Foreningen finder bl.a., at signalerne omkring styrkelse af barnets retssikkerhed og tydeliggørelsen af barnets tarv er væsentlige også de centrale principper om, at alle børn skal have mulighed for nære og omsorgsfulde relationer og, at barnets bedste altid skal være i centrum for indsatsen og målrettes barnets trivsel og udvikling. Loven peger på afbureaukratiseringer samtidig med, at loven også indeholder en del øgede krav til den kommunale sagsbehandling. BKF holder i sine synspunkter fast i, at mindre central styring af formen for dokumentation er væsentlig, og den bør føre til en anden form for opfølgning end den, der kendes fra f.eks. praksisundersøgelserne. Det er en udfordring at afbureaukratisere, når pligten til dokumentation stadig fremhæves som et led i at sikre kvaliteten i arbejdet. Det kalder på nye veje i forhold til dokumentation og kvalitet. Den anden side af dokumentation er et retssikkerhedshensyn, som betyder, at vi ikke i væsentlig omfang kan mindske dokumentationen. I udmøntningen af Barnets Reform vil BKF fremhæve flere positive elementer: barnets samvær med forældrene er barnets rettighed og ikke forældrenes krav om supervision og uddannelse til plejefamilier fokus på det tværfaglige samarbejde og tydeliggørelse af samarbejde med skole- og dagtilbudsområdet herunder en øget åbenhed i kommunikationen opgør med mindsteindgrebsprincippet til fordel for relevant indsats til tiden en forenkling og præcisering omkring handleplaner og øgede krav til opfølgning på handleplanerne et øget fokus på barnets netværk Foreningens høringssvar kan ses på hvor de enkelte elementer i reformen er kommenteret nærmere. BKF er repræsenteret i det opfølgende arbejde via en følgegruppe om implementering af Barnets Reform forankret i ministerielt regi, hvor det overordnede fokus er en plan for information og implementering af Barnets Reform. Der arbejdes med introduktionsarrangementer for direktører og politikere, kursusforløb for sagsbehandlere, netværksgruppe for chefer indenfor børne- og familieområdet, kurser til plejefamilier, informationskampagner, web-baseret information og videndeling. Gruppen færdiggør sit arbejde inden udgangen af BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup Afbureaukratisering på børn og ungeområdet I forbindelse med det omfattende arbejde med afbureaukratisering, som blev igangsat som et led i regeringens kvalitetsreform, ses de enkelte ideer nu efterhånden udmøntet i forskellige lovtiltag bl.a. i Barnets Reform. Hovedpointen med afbureaukratiseringen var, at der skulle bruges mere tid på omsorg og service og mindre tid på administration. Der er med det udgangspunkt også indført en udfordringsret i samarbejde mellem regering, KL og Danske Regioner, hvor det på forsøgsbasis er muligt at afprøve nye veje til erstatning for gældende regler. Afbureakratiseringsforslagene vedrørende udsatte børn og unge forventes at give effektiviseringer i sagsarbejdet i form af f.eks. færre 50 undersøgelser, færre krav til handleplaner samt målrettet brug af socialfaglige undersøgelser ved børn med handicap og dermed en besparelse. BKF er opmærksom på, at der modsatrettet i forhold til DUT-kompensationerne i forbindelse med Barnets Reform stilles krav omkring opfølgning, som kræver flere personaleressourcer. BKF er af den holdning, at det altid er en fornuftig øvelse at holde fokus på, om der kan ændres på formkravene med udgangspunkt i barnets tarv det er dog en balancegang at sikre tankesættet omkring det fagligt værdiskabende arbejde samtidig med, at der afbureaukratiseres. BKFs kontakt person er Hanne Dollerup Børne- og familieområdet 9

10 Rammeaftaler på det sociale børneområde I rammeaftalerne fastlægges regionsrådets leverandørforpligtelse i forhold til samtlige kommuner under ét i regionen for det kommende kalenderår. Derudover fastlægges den enkelte kommunes eventuelle forpligtelse til at stille tilbud til rådighed for andre kommuner. Det er BKFs opfattelse, at rammeaftalerne er brugbare i forhold til at sætte overordnede rammer for takster og planlægning af kapacitet på området. Der er på området behov for skærpet fokus på håndtering af både faldende og stigende behov på de specialiserede områder. Det er væsentligt at kommuner og regioner har en strategi for langsigtet udvikling af tilbudsviften med henblik på at imødekomme skiftende behov hos børn og unge. Fokus på politikformuleringer, kvalitetsstandarder, udviklingsstrategier samt udgiftsniveau er nødvendigt fremadrettet, så det sikres, at der er relevante tilbud nu og på sigt. Her er det samtidig væsentligt at de sociale tilbud og specialundervisningstilbuddene spiller naturligt sammen. BKF ønsker på den baggrund et tæt samarbejde med KKR med henblik på at bidrage til overblikket på området. Foreningen vil derudover gerne drøfte planlægningskonceptet på hele området og arbejde for en mindre bureaukratisk form, hvor der samtidig er et fundament for både de kommunale og de regionale drøftelser af udviklingen på området både på det administrative og det politiske niveau. BKF vil med det udgangspunkt følge arbejdet med udarbejdelse af lovforslag på området, som nævnt i aftalen omkring kommunernes økonomi for 2011, tæt. BKF anbefaler, at der fremadrettet fokuseres på mellemkommunale løsninger på de områder, hvor de enkelte kommuner ikke er store nok til at etablere egne tilbud. BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup Dialogforum BKF valgte i forbindelse med den offentlige og politiske debat om kommunernes rettidige indgriben i familier, hvor børn og unge lever under uacceptable forhold, at sætte fokus på børns retssikkerhed. En pressemeddelelse med en invitation til dialog og et bredt samarbejde 10 Børne- og familieområdet

11 mellem de relevante aktører på området har resulteret i oprettelsen af et dialogforum med fast deltagelse af Socialministeriet med tilhørende relevante styrelser, KL og kommunale chefforeninger, de socialfaglige professioner, de frivillige børneorganisationer samt brugerorganisationer. Derudover inviteres deltagere ad hoc afhængigt af emne. Der er følgende formål for dialogforum: at skabe et forum, hvor børns vilkår og retssikkerhed drøftes med fokus på samspil mellem lovgivning og udmøntning i daglig praksis med de repræsenterede vinkler at skabe et diskussionsforum for udvikling af arbejdet med sårbare børn at sikre et bredt forankret fokus på børns rettigheder og vilkår at sikre videndeling og erfaringsudveksling omkring relevante temaer på området Hovedindgangsvinklen til dialogforum er i første omgang følgende temaer: At bidrage med input i forhold til en sikring af indhold og kvalitet i den kommunale sagsbehandling og foranstaltninger. Herunder arbejdet med kvalitetsindikatorer/en kommunal kvalitetsrapport, som sætter spor i arbejdet med sårbare børn i forhold til ressourcer, proces og effekt. De frivillige børneorganisationer og brugerorganisationer som kritiske partnere for kommunerne herunder sparring og kritiske input om sikring af børneperspektivet, udformningen af politikker og arbejdsprocesser. At sikre fælles viden og arbejde med fælles vidensplatforme, som afsæt for fælles handling. BKF er af den opfattelse, at et dialogforum af denne karakter er med til både at understøtte samt sætte retning for arbejdet med dette område. Det handler om at udvikle arbejdsformer og dokumentation, der styrker retssikkerhed og praksis, hvilket kræver at forskellige vinkler og erfaringer inddrages. BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup Styring af det specialiserede område Set i lyset af bl.a. aftalen om kommunernes økonomi sammenholdt med de sidste års fokus og debat omkring styring af det specialiserede område er det fortsat foreningens klare budskab, at det ud fra både en faglig og ledelsesmæssig vinkel er afgørende, at der er synlighed på dette område både i forhold til politisk fastlæggelse af serviceniveau, socialt købmandskab, hvor faglighed og økonomi går hånd i hånd, serviceeftersyn af egne tilbud, strategier i forhold til egne foranstaltninger og brug af forebyggende tilbud, udvikling af det fælles kommunale samarbejde og økonomistyringsredskaber til at skabe overblik og mulighed for løbende prioriteringer. Med den knaphed på ressourcer, der er italesat i hele den offentlige sektor, er det set med BKFs øjne væsentligt, at der styres på dette område med både service, effekt og økonomi for øje, så der fortsat undgås en kannibalisering af normalområdet for at finansiere forbruget på specialområdet. Der skal stilles skarpt på rammerne og betingelserne for foreningens målsætning på området: relevant indsats til tiden. Knapheden på ressourcerne forstærker drøftelsen af niveauer for opgaveløsning, behovet for benchmaking og fornyet vurdering af formål med og effekten af de enkelte tilbud. BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup Arbejdet med en kommunal kvalitetsrapport BKF har tidligere barslet med tanker om en kvalitetsrapport på børne- og familieområdet med et afsæt i det lokale arbejde. Med den økonomiske knaphed skal arbejdet med en kommunal kvalitetsrapport afspejle de forskellige vinkler af arbejdet på det specialiserede område knapheden nødvendiggør, at der stilles skarpt på både ressourceudnyttelse, facts og faglig kvalitet. Foreningen har med notatet Opfølgning på Ankestyrelsens praksisundersøgelse herunder oplæg til dialog om fremtidige undersøgelser samt tanker om arbejdet med kvalitetsrapporter lagt op til en debat omkring kvalitet, dokumentation og styringsmæssige rammer. Notatet kan findes på hjemmesiden Indgangsbønnen til arbejdet er en grundig dialog om kvalitet, hvordan den fastholdes/udvikles, og hvordan den efterspores. Ikke mindst er det væsentligt, at kommunerne bevarer friheden til at vælge organisering, metode og foranstaltningstyper. En kvalitetsrapport på dette område har flere formål: at der vil være et samlet landsdækkende materiale, som bl.a. bidrager med et grundlag for perspektivering af arbejdet på dette område at behovet for dokumentation for arbejdet på området opfyldes at der vil være grobund for en lokalpolitisk drøftelse og fastholdelse af politisk ansvar i forhold til kvalitet og fastsættelse af serviceniveau i arbejdet herunder rammebetingelser at der sker et serviceeftersyn i forhold forebyggende tilbud, metoder og mængden af egne tilbud at det vil give en systematik og en synlighed i arbejdet at det vil give et fundament for læring og kvalitetsudvikling En kvalitetsrapport skulle gerne favne rammer, processer, ressourcer og resultater. En kvalitetsrapport skal favne det landspolitiske og administrative niveau (dokumentation, retning), have samspil med de forskningsbaserede miljøer og institutioner (viden om ef- Børne- og familieområdet 11

12 fekter), det lokalpolitiske niveau (serviceniveau, kvalitet), familieområdet samt brugere og samarbejdspartnere. Samspillet skal stille skarpt på kvalitet og effekt i arbejdet, resultere i læring og udvikling og pege på behov for dokumenteret viden og undersøgelser. Set i lyset af Barnets Reform og afbureaukratiseringsstrategien er en kvalitetsrapport en mulighed for at erstatte og eller forenkle procesregler og indberetningskrav med fokus på resultaterne af den kommunale indsats dokumenteret i en form for kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal samtidig understøtte udvikling af sammenhæng mellem faglig sagsbehandling, resultatvurdering og økonomi. Indholdet i en sådan kvalitetsrapport skal være genstand for dialog mellem forskellige parter på området både kommuner, ministerium, styrelser samt øvrige relevante aktører på området. Der vil være behov for en dialog om de enkelte parametre i en sådan rapport både i forhold til rammer, processer, ressourcer og resultater. Det er væsentligt at have fokus på, at der skal være en balance mellem indsats og effekt på det overordnede niveau med andre ord skal vi ikke skabe mere bureaukrati, men sikre at der er fokus på kvalitet. Vi skal finde farbare veje til at dokumentere og synliggøre arbejdet på området, så der også vises respekt for det daglige dilemma mellem socialt faglig kompetente beslutninger og dokumentationsomfang og formkrav samtidig med, at der er en synlig styring af området. BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup VISO Antallet af henvendelser er steget i VI- SOs levetid, og der opleves fra kommunal side tilfredshed med omfanget og kvaliteten af rådgivningen med et fortsat fokus på opgavesnitflader mellem VISO og de kommunale forvaltninger herunder kommunernes brug af VISO. Børne- og ungeområdets henvendelser er koncentreret om problemstillinger vedrørende hjerneskader, autisme, ADHD, familieproblematikker, omsorgssvigtede børn og anbringelser. Repræsentanter fra BKFs familienetværk har deltaget i et første dialogmøde med VISO om VISOs muligheder og tilbud og kommunernes behov og efterspørgsel på børne- og ungeområdet. Dialogmødet var aftalt ud fra den vinkel, at der fortsat er behov for et tæt og kontinuerligt samarbejde og for dialog for at sikre, at VISO fortsætter som den faglige garant for, at der fortsat gives den nødvendige hjælp til kommuner og borgere i de svære sager om specialrådgivning omkring udsatte børn. Der blev på mødet lagt op til en årlig tilbagevendende drøftelse, idet dialogen skaber grundlag for at afstemme forventninger og samtidig sikres en opdatering og indblik i hinandens praksis og udviklingsforløb. BKF har i forhold til udviklingen af VISO opmærksomhed omkring, at VISO fortsat integreres i den kommunale sagsbehandling, at VISOs rolle og kompetencer bruges, når der i forbindelse med lovgivning, opfølgninger, vidensindsamling og -bearbejdning kaldes på VISO som rådgivende ekspertpanel eller tovholder på opgaven, og at VISO indgår i et systematiseret samarbejde med andre vidensmiljøer, så der sikres kontinuitet og forankret udvikling og viden på området. Senest har BKF peget på VISO som rådgivere og evaluatorer af den skærpede indsats mod ungdomskriminalitet og konsekvenserne af den sænkede kriminelle lavalder. BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup DUBU DUBU Digitalisering Udsatte Børn og Unge er et samarbejde om et fælles it-system til at understøtte det behov, der er på området i forhold til styring, systematisering og dokumentation. Udviklingen af DUBU er et samarbejde mellem KL, Socialministeriet samt et antal kommuner. Efter en forholdsvis lang startperiode er materialet omkring DUBU sendt i udbud via det kommunalt ejede Kombit med henblik på at finde en leverandør til systemet. BKF vil gerne opfordre de enkelte kommuner til at tilslutte sig en systematisering og indsamling af data og styring af området. BKF er opmærksom på, at ingen værktøjer er neutrale, men har den holdning, at lokale interesser her må vige for det overordnede hensyn på området. Læs mere om DUBU på BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup Ankestyrelsens praksisundersøgelse Den fjerde praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, der blev offentliggjort i december 2009 som en del af aftalen omkring anbringelsesreformen, sætter fokus på kommunernes overholdelse af lovgivningen i forhold til udarbejdelse af 50 undersøgelser, handleplaner samt den lovpligtige børnesamtale. Resultaterne af undersøgelsen viser, at kommunerne stadig har nogen vej igen, før lovgivningens krav til procedurer og retssikkerhed er opfyldt. BKF anerkender, at der er behov for et øget fokus i de kommunale administrationer for at sikre bl.a. arbejdet med handleplaner som fundament for arbejdet med barnet og den unge. BKF har i forbindelse med offentliggørelsen af praksisundersøgelsen udarbejdet et notat, som følger op på praksisundersøgelsen. Notatet giver udtryk for BKFs fremadrettede forventninger til fokus og indhold i praksisundersøgelserne. BKF er af den opfattelse, at det er nødvendigt i forhold til et kvalificeret arbejde, at der skelnes mellem overholdelse af formelle krav og kvaliteten og indholdet i beslutningerne herunder at sikre, at der også måles på handling 12 Børne- og familieområdet

13 og effekt samt resultat af sagsbehandlingen. BKF finder, at det er væsentligt, at praksisundersøgelsen indeholder andre målepunkter end de rent formelle krav. Det skulle gerne være et must, at der er læring, dialog og udvikling forbundet med undersøgelsens resultater og handlingen på baggrund af disse. BKF har på den baggrund inviteret til dialog omkring fremtidige kvalitetsindikatorer/målepunkter, så der indgår et lærings- og kvalitetssikringsperspektiv i forhold til sagsbehandlingsområdet samt fælles offentliggørelse af resultaterne herunder inddragelse af kommunernes kommentarer og vinkler på resultaterne. Der er dialog med Ankestyrelsen i forhold til fremtidige design på undersøgelser. BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup Børne- og familieområdet 13

14 Ungeområdet Helhed og sammenhæng på ungeområdet BKF udgav i 2009 publikationen Nye unge ny ungepoltik. Med denne publikation har BKF peget på behovet for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats over for unge. Med det stærke fokus på uddannelsesmålsætningen har kommunerne et stort ansvar for at unge ikke ekskluderes fra uddannelsessystemet og senere fra arbejdsmarkedet, ligesom et bredt og mangfoldigt kulturperspektiv er nødvendigt for en bred og mangfoldig tilgang i ungestrategien. Indsatsen bør efter BKFs opfattelse være præget af differentiering i forhold til meget forskellige behov og præferencer, krav til og involvering af unge, tydelige målsætninger og tæt samarbejde på tværs af de mange aktører på unge-området både i og udenfor kommunerne. I løbet af 2009 er der kommet mange lovinitiativer, bla. i de såkaldte unge-pakker, der understreger behovet for et stærkt politisk fokus og en rød tråd i indsatsen. Ungdomskommission og arbejdet med ungdomskriminalitet Ungdomskommissionen afgav en betænkning i september 2009: Indsatsen mod ungdomskriminalitet, som BKF vurderer, har bidraget med et relevant fundament for det videre arbejde på området. Det er væsentligt med en fokuseret og understøttende indsats for at sikre, at de unge kommer tilbage på sporet i forhold til uddannelse og arbejde. Som opfølgning på ungdomskommissionens betænkning har Regeringen barslet med et udspil omkring ungdomskriminalitet. I arbejdet med den lovgivningsmæssige rammesætning er der en række opstramninger, kontrolelementer og sanktioner. Det er BKFs klare holdning, at disse skal ses i sammenhæng med en fastholdelse af en pædagogisk tilgang med voksne, som vil de unge og som arbejder med dialog og tillidsskabende relationer. Lovopfølgningerne indeholder bl.a. mulighed for elektronisk overvågning, nedsættelse af den kriminelle lavalder, udvikling af en ny institutionstype i form af delvist lukkede døgninstitutioner, adgang til brev og telefonkontrol på private opholdssteder, undersøgelser af personer og opholdsrum på døgninstitutioner og private opholdssteder, screening af børn og unge for psykiatriske problemer på sikrede afdelinger, krav om udarbejdelse af en plan mod indsatsen imod ungdomskrimininalitet. BKF er bekymret for en del af elementerne i lovgivningen bl.a. kommunernes rolle som negativt sanktionerende, og signalerne i forhold til nedsættelse af den kriminelle lavalder. En række af sanktionerne indføres uden, at der er videns- og fagmæssigt belæg for konsekvenserne af tiltagene. Høringssvarerne vedrørende skærpelse af reaktionsmulighederne overfor kriminalitetstruede børn og unge samt styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge findes på BKF finder, at det er væsentligt, at der sættes fokus på forebyggelse af kriminalitet. Derudover er det også foreningens opfattelse, at der skal tænkes i en opfølgning på lovens effekter herunder en metodemæssig evaluering. BKFs kontaktperson er Hanne Dollerup Uddannelsesparathed Både i denne sammenhæng og i forbindelse med Rejseholdets arbejde har BKF slået til lyd for fokus på den unges uddannelsesparathed, og det er BKFs opfattelse, at det er nødvendigt at inddrage andre områder end de rent faglige i vurderingen af elevens forudsætninger ved afslutningen af folkeskolen. Folkeskolens afgangsprøve måler i bedste fald elevens faglige kvalifikationer, men ikke de sociale og personlige kompetencer, som spiller en væsentlig rolle for paratheden og evnen til at gennemføre en uddannelse. Uddannelsesparathed må være styrende for uddannelsesplanen og gå som en rød tråd gennem undervisningen i overbygningen. Konsekvensen af, at læring finder sted i fællesskaber, og at kompetencen til at indgå i og profitere af disse fællesskaber i høj grad er med til at bestemme uddannelsesparatheden er, at også vejledningens balance mellem individuel og gruppebaseret vejledning må gentænkes, ligesom det kalder på nye evalueringssystemer, der kan supplere folkeskolens afgangsprøve. BKF har i forbindelse med 360 graders eftersyn af folkeskolen peget på, at paratheden til at gennemføre en ungdomsuddannelse er et vigtigt mål for folkeskolens undervisning. BKF opfordrer til, at der etableres en systematisk strategi for opfølgning på uddannelses parat hed som indikator 14 Ungeområdet

15 og ledetråd for politik og styring på skoleområdet. Derudover peger BKF på vigtigheden af, at de mange ændringer følges op af egentlig forskning i forhold til effekten af de forskellige initiativer. Uddannelsesparathed og UU Kommunerne har ikke i tilstrækkelig grad været opmærksomme på at inddrage UU eren i det strategiske arbejde, og kommunerne er åbne over for forskellige måder at organisere UU erne på, der kan understøtte en mere strategisk rolle. BKF støtter, at kommunerne har fået øget ansvar for at vurdere de unges uddannelsesparathed, og at UU har en nøglerolle heri. Opgaven skal løses i et samarbejde mellem grundskole, ungdomsuddannelser, elever og forældre, og de unges uddannelsesparathed bygger i høj grad på deres udbytte af undervisningen i grundskolen i kombination med erfaringer med og refleksioner over vitale vejledningsinitiativer som introduktionskurser, brobygning, erhvervspraktik, virksomhedsbesøg, uddannelsesorientering, kontakt med gæstelærere, rolle- modeller m.v. BKFs kontaktperson er Lis Rom Andersen Dialogforum for vejledning Siden 2008 har Det Nationale Dialogforum på vejledningsområdet været konstrueret med et formandskab på tre personer. Med lovændringen var det blandt andet Regeringens ønske at styrke Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejlednings rolle som rådgiver i vejledningsspørgsmål over for alle ministre, der har vejledningsaktiviteter i deres ressort. Formandskabet er udpeget af undervisningsministeren og har til opgave at følge og vurdere samt rådgive ministeren om elevernes og de studerendes udbytte af vejledningen. Rådgivningen sker via udtalelser efter drøftelser i forummet. Både antallet af lovgivningsinitiativer og analyser er overvældende på dette område, og Det Nationale Dialogforum og formandskabet har i det forløbne år afgivet udtalelser i forhold til både analyserne og lovforslagene. Derudover afholder Det Nationale Dialogforum hvert efterår en konference med fokus på vejledningens rolle i et uddannelsesperspektiv. Temaet var i 2009 Vejledning kan ikke løse alt eller kan vejledning løse alt? Hvordan spiller vejledning ind i den politiske dagsorden? Konferencen satte fokus på, hvordan vejledningen kan bidrage til at bevare Danmark som velfærdssamfund i en globaliseret verden, og på hvilken måde vejledningen kan bidrage med at nå de uddannelsespolitiske målsætninger. Ungeområdet 15

16 BKF synspunkter på vejledningsområdet BKF har ligeledes afgivet en række høringssvar på vejledningsområdet. Foreningens hovedsynspunkt har været: en tidlig og målrettet indsats overfor unge årige, der ikke er i uddannelse en øget differentiering af vejledningen styrkelse af det tværsektorielle samarbejde og samarbejdet mellem Folkeskolen, UU og Ungdomsuddannelserne og etablering af en national database over unges uddannelsesog beskæftigelsesstatus BKF ser initiativerne som nødvendige i forhold til at indfri målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og 50% en videregående uddannelse. Fokuseringen på de svageste grupper BKF udtrykker en bekymring i forhold til differentieringen af vejledningsindsatsen og fokuseringen på at give vejledning til de svageste grupper af unge. Fokuseringen kan muligvis have den effekt, at de unge, der ikke hører til denne målgruppe, ikke i tilstrækkelig grad bliver udfordret og får professionel vejledning med den konsekvens, at gruppen af unge uden gennemført ungdomsuddannelse ikke bliver mindre, eller at målet om de 50% i de videregående uddannelser ikke nås. BKFs kontaktperson på området er Anna Marie Illum, som er medlem af formandskabet for Det nationale Dialogforum for Vejledning Ungdomsskolen I forbindelse med årsmødet i 2009 blev grundlaget for en del af de tanker, BKF har gjort sig omkring Ungdomsskolen, lagt frem både på det indholdsmæssige i lovgivningen og i den praktiske ageren ude i den enkelte kommune og i den enkelte ungdomsskole. BKFs tanker på ungdomsskoleområdet var baggrundsstof og en del af publikationen Nye unge ny ungepolitik Strategier for ungdomsindsatsen som udkom i Denne publikation er stadig en inspirationskilde til ungeområdet og i den forbindelse også til ungdomsskolearbejdet. Loven om ungdomsskolevirksomhed har så store frihedsgrader, at der dels er mulighed for at tilpasse indsatsen til kommunens behov, hermed bruge ungdomsskolen til at udvikle nye tilbud til unge, der ellers er i fare for at droppe ud af uddannelse. LU s udspil omkring de 4 søjler: uddannelse, klubvirksomhed, fritidsundervisning og andre opgaver kan dække bredt. Det stiller krav til den enkelte kommune og den enkelte ungdomsskole om at få afklaret, hvad kommunen vil på området og hvad kommunen kan gøre set i forhold til de aktuelle behov i den pågældende kommune. Ungdomsskolen skal være opsøgende, ungdomsskolen skal tilbyde sig i forhold til de unge og tilbyde sig til særlige situationer og det er væsentligt, at det hele tiden vurderes, om de unge får nok råderum til at være agerende. Der har ikke i det forløbne år været særlige lovinitiativer i forhold til ungdomsskolen bortset fra muligheden for at placere 10. klasse i ungdomsskolen. BKFs kontaktperson er Karl Erik Olesen Uddannelse for unge med særlige behov Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse STU en blev i de fleste kommuner startet op for ca. 3 år siden. Opgaven har været vanskelig dels har der været de økonomiske udfordringer pga. særlige formuleringer i lovene, og dels fordi det er en kompleks opgave. Der henvises til KLs Publikation om STU fra sommeren BKFs kontaktperson er Karl Erik Olesen 16 Ungeområdet

17 Dagtilbudsområdet Madordninger Madordninger har også i 2010 præget dagtilbudsområdet. BKF har afgivet høringssvar til forslag om ændring af dagtilbudsloven vedr. madordninger. Baggrunden for ændringsforslaget var, at en del forældre havde ønsket større valgmulighed i forhold til at tilslutte sig en generel kommunal madordning i daginstitutioner. Foreningen var forud for afgivelse af høringssvar i tæt dialog med KL, som ligesom BKF var kritisk overfor ændringen. Uanset dette blev loven vedtaget uden nævneværdige ændringer til ikrafttrædelse med overgangsordninger for 2010 for så vidt angår de kommuner, der allerede har påbegyndt implementering af loven i år. Frit valg? BKF er fortsat stærkt kritisk over for dele af loven, bl.a. at der i forslaget lægges op til, at det er forældrene i den enkelte enhed, der har valgfrihed. Med den enkelte enhed forstås enheder opdelt efter f.eks. alder. Det betyder, at der i rigtig mange institutioner med flere børnegrupper og/eller flere fysiske enheder skal træffes valg for hver enhed for sig. Foreningen vurderer, at det er meget tungt administrativt, at der vil blive brugt megen ledelsestid på at organisere valg af ordningerne, og at det kan blive uoverskueligt for forældrene og dermed i realiteten ikke tale om frie valg. Kommunerne har ikke kapacitet til, at forældre altid frit vil kunne vælge en institution med eller uden madordning, og det frie valg begrænses således til at kunne vælge hvert andet år. Forslaget er således ikke med til at afbureaukratisere tværtimod. Hermed finder foreningen, at man er gået så langt for at imødekomme forældrenes frie valg, at der udelukkende er tale om et servicetilbud. Forslaget lukker dermed for muligheden for ordninger med et generelt sundhedsperspektiv og muligheden for at integrere ordningen i et pædagogisk udviklingsperspektiv. BKF tilslutter sig principielt fortsat, at der indføres generelle madordninger i dagtilbud. Foreningen har taget generelt forbehold for økonomien. BKFs kontaktperson er Lis Rom Andersen Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud I forlængelse af KL-projektet God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud, som mange kommuner deltog i i 2009, har 11 kommuner i foråret 2010 afprøvet den skabelon for kvalitetsrapporter, som var en del af kvalitetsudviklingsprojektet. Rapporten er således klar til brug, og der lægges vægt på, at rapporten indeholder en sammenlignelig del med ensartede data, at den samtidig indeholder en lokal del med særlige oplysninger for den enkelte kommune, og at det bliver muligt at oplyse om den faglige kvalitet ud fra de dokumentationsredskaber, den enkelte kommune har anvendt. Foreningen har i arbejdet med dokumentation af kvalitet i dagtilbud været stærkt optaget af en eksperimentel tilgang til arbejdet og det er lykkedes at få skabt en fælles ramme for dokumentation af resultaterne samtidig med, at rapportens form ikke på forhånd er bundet til særlige kvantitative dokumentationsformer. Der var stor tilslutning fra landets kommuner til at anvende denne fælles ramme på forårets Direktionskonference fælles mål, fælles løsninger. Regeringen og KL er i økonomiaftalen for 2010 enige om, at faglig kvalitet i dagtilbud skal dokumenteres, og det betyder, at kommunerne fra 2011 hvert andet år skal offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet. Der er dog ikke krav om at benytte kvalitetsrapporter efter en bestemt skabelon. Værktøjer til udvikling og måling af faglig kvalitet Til inspiration for kommunerne udvikles der en række redskaber i løbet af Udvikling og afprøvning af disse redskaber sker i samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Finansministe riet, Socialministeriet, KL og 42 kommuner. Overskrifterne på disse redskaber er: Børnemiljøtermometer og relationsværktøjer Farvel til dagtilbud og goddag til skolen Læringshjul til dialog og vurdering af børns kompetencer Metafortællinger om børns sproglige udvikling Måling af børns social og læringsmæssige kompetencesprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen Temperaturmåling Foreningen anser skabelonen og de redskaber til dokumentation, som i øjeblikket er under udvikling, som meget værdifulde i arbejdet med at Dagtilbudsområdet 17

18 dokumentere resultaterne af det pædagogiske arbejde både af hensyn til den interne professionelle læring i dagtilbuddene og af hensyn til styringsdialogen mellem institutioner, kommuner og stat. Foreningen hilser derfor også aftalen mellem KL og Regeringen om offentliggørelse af faglige kvalitetsoplysninger velkommen, og opfordrer til, at vi benytter en form, hvor vi kan beskrive vores lokale mål, læringssyn, udfordringer osv., således at kvalitative og kvantitative oplysninger kan indgå i en sammenhæng og i et udviklingsperspektiv. Kommunerne er meget forskellige steder i udviklingen af dagtilbud, og det må derfor forudses, at den kommende dokumentation for faglige kvalitetsoplysninger vil afspejle både organisatorisk og indholdsmæssig diversitet. Det vil således næppe blive muligt at foretage en simpel opsummering af kommunernes kvalitetsoplysninger på nationalt niveau. Derimod vil det blive både muligt og relevant at foretage en kvalitativ opsamling på tendenser og udviklingsfelter på tværs af de kommunale kvalitetsrapporter. BKFs kontaktperson er Lis Rom Andersen Afbureaukratisering Som et led i den samlede kvalitetsreform er der også i 2010 sket lovændringer, der skal afbureaukratisere dagtilbudsområdet og frigøre ressourcer til det pædagogiske arbejde. Med hensyn til pædagogiske læreplaner er det nu op til kommunalbestyrelsen at finde en form, som både er meningsfuld for institutionerne og for den administrative og politiske ledelse. Loven er ligeledes ændret så børnemiljøvurderinger kan integreres i de pædagogiske læreplaner. Sprogvurderinger for 3-årige er ikke længere obligatorisk for alle børn. Personalet i daginstitutioner skal vurdere, hvilke børn der har særligt behov for vurderinger og efterfølgende sprogstimulering. Foreningen støtter alle skridt mod afbureaukratisering, men forventer at lovændringer sker på et fagligt kvalificeret grundlag. Det er efter foreningens opfattelse ikke sket, da loven æn- 18 Dagtilbudsområdet

19 dres før, den er implementeret og før resultaterne af børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger er evalueret. Det er ikke tilfredsstillende og foreningen vil fortsat arbejde for at tilvejebringe ny viden om faglige metoder og systematisk vurdering af effekter gennem engagement i evalueringsinstitutter, bl.a. EVA, og i forsknings- og uddannelsesinstitutioner, som kan understøtte udviklingen af det pædagogiske arbejde. BKFs kontaktperson er Lis Rom Andersen Evalueringer af det pædagogiske arbejde Den form for evalueringer, som foreningen efterlyser i forbindelse med lovændringer som led i afbureaukratisering, er foretaget for pædagogiske læreplaner og efter lovændringen sprogvurderinger. EVA offentliggjorde i slutningen af 2009 en rapport, som slår fast, at de pædagogiske læreplaner i praksis ikke fungerer som en løftestang for udvikling af den pædagogiske kvalitet i dagtilbudssektoren, idet evalueringerne har mere fokus på at beskrive arbejdet med læreplaner og mindre på effekten af det for børnene. Næsten halvdelen af kommunerne indsamler ikke evalueringerne fra dagtilbuddene og dagplejen, og en tredjedel af dem, der indsamler evalueringer, behandler dem på politisk niveau og færre behandler dagplejen på politisk niveau. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, og på den baggrund er kravet om dokumentation af faglige kvalitetsoplysninger hvert andet år helt relevant. BKF anbefaler, at der i de kommende kvalitetsrapporter arbejdes med at sikre, at udviklingen af den pædagogiske praksis foregår i tæt dialog mellem dagtilbuddene, brugerne, politikerne og forvaltningen, og at denne dialog bliver meningsfuld for alle parter at kvalitetsudviklingen foregår vidensbaseret og på baggrund at tilgængelige data for alle parter at det har sammenhæng med den øvrige udvikling af tilbud, både på familieområdet og på skoleområdet Arbejdet med læreplaner og dokumentation heraf bør ses som en integreret del af en samlet indsats for at fastholde et politisk fokus på dagtilbudsområdet, herunder dagplejen, at give inspiration til de mange decentrale enheder på området samt stille krav ikke mindst til forvaltningerne om at fremme en målrettet, fokuseret, dokumenterbar og effektfuld udvikling. Evaluering af sprogarbejdet EVA har ligeledes analyseret sprogarbejdet med 3-årige i to kommuner, som er langt fremme på dette felt. Konklusionerne er: Det systematiske sprogarbejde giver gevinst det gavner det enkelte barns sprogudvikling og løfter det sproglige miljø i hele institutionen De obligatoriske sprogvurderinger løfter sprogarbejdet pædagogerne får en mere nuanceret viden om børnenes sprogudvikling Kvaliteten i sprogarbejdet smitter af på andre områder pædagogerne bliver generelt mere bevidste om teorier og metoder i det pædagogiske arbejde Overførelsen af viden fra de specialiserede sprogpædagoger til de andre pædagoger kan være et svagt punkt, hvor kæden hopper af Vi har brug for mere nuancerede redskaber i flere tilfælde bliver forskelligartede behov mødt med for ens tilgange og redskaber BKF anbefaler: At kommunerne opretholder en systematisk tilgang til sprogvurderinger, selv om tilbuddet om sprogvurderinger ikke længere er obligatorisk for alle børn At vi i kommunerne fortsat arbejder på at forankre sprogarbejdet og herunder sikrer at viden deles mellem faglige ressourcepersoner og andre medarbejdere At vi fortsat udvikler mere nuancerede redskaber til sprogvurderinger BKFs kontaktperson er Lis Rom Andersen Ledelse på dagtilbudsområdet De udfordringer, som dagtilbudsområdet står overfor, kræver stadig fokus på kerneydelsen og på at finde autentiske udtryk for indhold og kvalitet, som kan være med til at skabe tillid mellem deltagerne i en meningsfuld styringsdialog om udviklingen af dagtilbud. Det stiller krav til lederne om en åben og samarbejdende tilgang, og til at lederne opnår kompetence til både at se og håndtere en mangfoldighed af metoder og udtryk og optage ny viden i evalueringsfællesskaber viden, som skal anvendes systematisk i lærende processer. Mange kommuner har eller er i gang med at indføre områdeledelse eller andre former for ledelse, og det er foreningens vurdering, at en professionalisering af ledelsesarbejdet er med til at skabe økonomisk og fagligt bæredygtige institutioner. BKF deltager i væksthus 3 under Væksthus For Ledelse, og støtter i den sammenhæng et projekt om effekterne af ændringer i ledelsesformer på udvikling af den faglige kvalitet. BKFs kontaktperson er Lis Rom Andersen Dagtilbudsområdet 19

20 20