Derudover har Ringkøbing-Skjern Kommune besluttet at meddele miljøgodkendelse til Viftrup Biogas.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Derudover har Ringkøbing-Skjern Kommune besluttet at meddele miljøgodkendelse til Viftrup Biogas."

Transkript

1 Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Smed Sørensens Vej Ringkøbing Supplerende offentliggørelse af: Kommuneplantillæg nr. 37 og Lokalplan nr. 373 for et område til teknisk formål (biogasanlæg) øst for Spjald samt godkendelse af Projektforslag for Viftrup Biogas efter varmeforsyningsloven og den sammenfattende redegørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer samt meddelelse af VVM-tilladelse og miljøgodkendelse til Viftrup Biogas Ringkøbing-Skjern Kommune har valgt at supplere offentliggørelsen af ovennævnte dokumenter og afgørelser for at tydeliggøre visse lovhenvisninger og begrundelser. Byrådet har på sit møde den 16. december 2014 besluttet: At Tillæg 37 til Kommuneplan og Lokalplan 373 for et område til teknisk formål (biogasanlæg) ved Væggerskildevej, øst for Spjald endelig vedtages At Projektforslag for Viftrup Biogas godkendes At den sammenfattende redegørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer for Viftrup Biogas godkendes At der meddeles VVM-tilladelse til Viftrup Biogas. Derudover har Ringkøbing-Skjern Kommune besluttet at meddele miljøgodkendelse til Viftrup Biogas. Endelig besluttede Byrådet d. 16. december 2014 at notat med behandling af bemærkninger og indsigelser fra den offentlige høring for biogasanlægget øst ved Spjald kunne godkendes og anvendes til besvarelse af indsigelserne. Du kan derfor som indsiger finde svar og en begrundelse for hvordan din indsigelse er taget i betragtning i dette notat. I forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget, lokalplanen og projektforslaget samt forud for meddelelsen af VVMtilladelsen og miljøgodkendelsen er der foretaget mindre ændringer. Disse beskrives i den sammenfattende redegørelse. Sagsbehandler Marie B. Andresen Direkte telefon E-post Dato 4. februar 2015 Sagsnummer TB Åbningstider Telefontider Mandag Mandag Hjemmeside Tirsdag - fredag Tirsdag - fredag Telefon Januar 2012

2 Hvor findes de endelige planer og dokumenter? Kommuneplantillægget, lokalplanen, projektforslaget efter varmeforsyningsloven, den sammenfattende redegørelse, VVMtilladelsen, miljøgodkendelsen og notat med behandling af bemærkninger og indsigelser fra den offentlige høring kan ses på kommunens hjemmeside på fra torsdag d. 5. februar 2015 og på Videbæk Bibliotek. Dokumenterne kan også bestilles på Godkendelse af plangrundlag og projektforslag Begrundelsen for vedtagelsen af plangrundlaget og projektforslaget er, at planerne og projektforslaget ikke vurderes at medføre væsentlige indvirkninger på miljøet med de afbødende foranstaltninger, der forudsættes gennemført, se miljørapporten - Miljørapport for Viftrup Biogas, (Miljøvurdering og VVM-redegørelse) 1. Desuden vurderes der ikke at være indkommet indsigelser, der i væsentlig omfang ændrer plangrundlaget, se den sammenfattende redegørelse, hvori notat med behandling af indsigelser også fremgår. Projektforslaget for Viftup Biogas viser derudover et positiv samfundsøkonomisk overskud på ca. 3,14 mio kr. over en 20-årig periode, samt en væsentlig miljømæssig fordel ved, at biogassen erstatter et fossil brændsel, som den gør på Spjald Fjernvarme. Endvidere opfylder projektforslaget de forhold, der er krævet efter projektbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal godkende det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. 6 i bekendtgørelse nr. 566 af 2. juni Projektet er endelig i tråd med Kommunens Energi2020 strategi om at blive selvforsynende med vedvarende energi i år 2020, samt den statslige målsætning om udfasning af naturgas inden Miljøvurdering af planer og programmer Planerne og projektforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer, hvorfor planerne og projektforslaget har været fulgt af en miljøvurdering, se Miljørapport for Viftrup Biogas, (Miljøvurdering og VVM-redegørelse). Ved planernes endelige vedtagelse og projektforslagets godkendelse er miljøvurderingen blevet udbygget med en sammenfattende redegørelse, som bl.a. beskriver, hvordan miljørapporten og de indkomne bemærkninger er taget i betragtning, hvorfor det valgte alternativ er besluttet godkendt og et endeligt overvågningsprogram. 1 Hermed henvises til: Miljørapport for Viftrup Biogas. VVM-redegørelse for anlægsprojekt Viftrup Biogas. Miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer af: Forslag til Tillæg 37 til Kommuneplan , Forslag til Lokalplan 373 for et område til teknisk formål (biogasanlæg) ved Væggerskildevej, øst for Spjald samt Projektforslag for biogasanlæg og gastransmissionsledning. Offentliggjort den 19. september 2014 sammen med planforslagene og varmeprojektet. 2

3 Meddelelse af VVM-tilladelse og miljøgodkendelse for Viftrup Biogas Samtidig med vedtagelsen af plangrundlaget besluttede Byrådet, at der skal meddeles VVM-tilladelse til projektet, som er beskrevet i Miljørapport for Viftrup Biogas, (Miljøvurdering og VVM-redegørelse). Derudover har Ringkøbing-Skjern Kommune besluttet at meddele miljøgodkendelse til Viftrup Biogas efter reglerne i kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven ( 33). VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen giver tilladelse til etablering og drift af Viftrup Biogas, som beskrevet i VVM-tilladelsen og i miljøgodkendelsen. Afgørelsen om at meddele VVM-tilladelse begrundes i VVMredegørelsens konklusion om, at det ansøgte anlæg kan etableres uden væsentlige påvirkninger af miljøet, se Miljørapport for Viftrup Biogas, (Miljøvurdering og VVM-redegørelse). VVM-tilladelsen meddeles på forskellige vilkår og forudsætninger, se mere i VVMtilladelsen. Derudover kan du i den sammenfattende redegørelse se, hvordan indsigelser indkommet i den offentlige høringsperiode er taget i betragtning og hvilke overvejelser Ringkøbing-Skjern Kommune har haft på baggrund af indsigelserne. For at mindske den landskabelige påvirkning er der i lokalplanen stillet krav om maksimum bebyggelseshøjde, farver for bygningsdele, afskærmende beplantning, placering af anlægget på grunden og terrænregulering. For at sikre at grundvandet ikke påvirkes stilles der i kommuneplantillægget, i lokalplanen samt i miljøgodkendelsen krav om tæthed til materialer, krav om hvordan opbevaring af olie og lignende skal opbevares, krav om opsamlingsmulighed ved uheld mm. For at imødegå væsentlig gener for naboer stilles i miljøgodkendelsen krav om at oplag i plansilo skal overdækkes og at der skal være indadgående luftstrømme på anlægget. Derudover stilles der i miljøgodkendelsen krav om, at støjende aggregater skal monteres indendørs samt at trafik til og fra anlægget ske inden for almindelig arbejdstid på hverdage mellem kl. 07 og 18. Endelig stilles der i VVM-tilladelsen krav om, hvordan biogasledningen skal krydse beskyttet natur og vandløb, samt vejreservationen omkring Spjald. Der er mulighed for at se miljøgodkendelsen ved henvendelse til Land, By og Kultur, Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing. Du kan også læse miljøgodkendelsen på kommunens hjemmeside. Lovgrundlag Kommuneplantillæg nr. 37 og Lokalplan 373 er vedtaget efter planlovens 27 i lov om planlægning (LBK nr. 587 af 27/05/2013). Projektforslag for Viftrup Biogas er godkendt efter 4, stk. 2, pkt. 3 og 6 i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmforsyningsanlæg (BEK nr. 566 af 02/06/2014) samt efter 4 i bekendtgørelse af lov om varmeforsyning (LBK. nr af 3

4 14/12/2011) med senere ændringer. Biogasanlægget (Bek nr. 566 af 02/06/2014 Bilag produktion af biogas) godkendes i henhold til 3 i Bek nr. 566 af 02/06/2014, mens biogastransmissionsledningen (Bek nr. 566 af 02/06/2014 Bilag etablering af transmissionsledning for fremføring af biogas) godkendes i henhold til 3 og 10 i Bek nr. 566 af 02/06/2014. Den sammenfattende redegørelse inklusiv overvågningsprogram er vedtaget efter 9 i lov om miljøvurdering af planer og programmer (BEK nr. 939 af 03/07/2013). Miljøgodkendelsen er meddelt på baggrund af 33 i lov om miljøbeskyttelse (LBK nr. 879 af 26/06/2010) VVM-tilladelsen er meddelt i medfør af 2, stk. 2, nr. 2 i bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning pa miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning med senere ændringer. Retsvirkninger Lokalplanen er indberettet til Plansystem.dk. Lokalplanen er herefter gældende for de berørte ejendomme og er bindende for den enkelte borger. Der må ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre der meddeles dispensation efter reglerne i planlovens 19 eller 40. Fra offentliggørelsen af kommuneplantillægget har Byrådet mulighed for at nedlægge forbud og modsætte sig forskellige forhold i strid med tillægget, hvis der er tale om arealer i byzoner og sommerhusområder, se mere i planlovens 12, stk. 2 og 3. Tillæg nr. 37 til Kommuneplan omfatter alene landzonearealer og er derfor ikke omfattet af disse bestemmelser. Klagevejledning Lokalplan, Kommuneplantillæg og VVM-tilladelse Godkendelse af planerne og VVM-tilladelsen kan påklages til Naturog Miljøklagenævnet efter planlovens 58, stk. 1. Der kan alene klages over retlige spørgsmål i forbindelse med planernes endelige godkendelse. Klageberettigede er enhver med væsentlig personlig eller individuel interesse i sagens udfald. Ved VVM-tilladelser kan Natur- og miljøklagenævnet derudover vurdere om afgørelsen er rimelig eller hensigtsmæssig. Gruppen af klageberettigede er desuden udvidet til ligeledes, at omfatte landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, se mere i planlovens 59, stk. 2. 4

5 Projektforslag efter varmeforsyningsloven Den endelige godkendelse af projektforslaget efter varmeforsyningsloven kan i henhold bekendtgørelse (nr. 566 af 2. juni 2014) om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 31 påklages til Energiklagenævnet. Klageberettige er sagens parter og eventuelle andre, der efter lovgivningen er gjort klageberettigede. Sammenfattende redegørelse Den sammenfattende redegørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer kan påklages efter den lovgivning, som planerne og programmerne henviser til. Det vil her sige efter planloven og projektbekendtgørelsen, se ovenstående afsnit. Miljøgodkendelse Der kan efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages til Natur- og Miljøklagenævnet over miljøgodkendelsen. Klageberettigede er ansøgeren, Sundhedsstyrelsen samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i lovens Klagefrist Klagefristen for alle afgørelserne er 4 uger fra den 5. februar Det betyder, at klagefristen er til og med den 5. marts Klageprocedure Klage til Natur- og Miljøklagenævnet Klage til Natur- og Miljøklagenævnet skal være kommunen i hænde senest torsdag den 5. marts 2015 ved kontortids ophør (kl. 13:30). Klagen skal være skriftlig og sendes per til eller eventuelt per brev til Ringkøbing-Skjern Kommune, Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing. Borgere, virksomheder og organisationer har desuden mulighed for at klage via Natur- og Miljøklagenævnets digitale klageportal. Adgang til klageportalen sker gennem Danmarks Miljøportal (www.miljøportal.dk) eller Ringkøbing-Skjern Kommune sender snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet med sagens relevante dokumenter. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et klagegebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen med mere kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside 5

6 Ifølge Miljøbeskyttelseslovens 101 og Planlovens 62 kan afgørelser efter disse lovgivninger prøves ved domstolene. Sag til domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Klage til Energiklagenævnet Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, det vil sige senest torsdag den 5. marts 2015 ved kontortids ophør (kl. 15:00), se mere på Energiklagenævnets hjemmeside Klage kan sendes per post til postadressen Frederiksborggade 15, 1360 København K, eller sendes per til eller sendes per telefax til eller afleveres på Energiklagenævnets kontor i kontortiden på besøgsadressen Linnésgade 18, 3. sal, København K. Energiklagenævnet orienterer den pågældende kommune om klagen. Orienteringen, herunder fremsendelse af en kopi af klagen, sker hurtigst muligt og senest 7 dage efter klagen er modtaget. Afgørelser truffet af Energiklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Hvis en af sagens parter er utilfreds med Energiklagenævnets afgørelse i sagen, kan parten anlægge retssag mod nævnet ved domstolene. Sag til domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort, jævnfør 26 i lov om varmeforsyning. Kontaktpersoner Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte følgende: VVM og plangrundlaget Marie B. Andresen, tlf Varmeprojektet Børge O. Schmidt, tlf Miljøgodkendelsen Yvonne Grandahl, tlf Venlig hilsen f. Marie Bjørnholdt Andresen I forbindelse med behandlingen af en sag kan det være nødvendigt, at Kommunen indsamler, behandler og videregiver personoplysninger, der er nødvendige for sagens behandling. Ifølge persondataloven har du og andre, der er nævnt i sagen, blandt andet ret til at bede om indsigt i disse oplysninger, ret til at gøre indsigelser mod, at oplysningerne behandles, ret til at berigtige oplysningerne samt ret til at klage over behandlingen til Datatilsynet. Forvaltningsloven og offentlighedsloven giver normalt også mulighed for at få indsigt i sagen, og du har altid ret til at udtale dig. 6

7 Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Smed Sørensens Vej Ringkøbing Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 37 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune og Lokalplan nr. 373 for et område til teknisk formål (biogasanlæg) øst for Spjald samt godkendelse af Projektforslag for Viftrup Biogas efter varmeforsyningsloven og den sammenfattende redegørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer samt meddelelse af VVM-tilladelse og miljøgodkendelse til Viftrup Biogas Sagsbehandler Marie B. Andresen Direkte telefon E-post Dato 19. december 2014 Sagsnummer TB Byrådet har på sit møde den 16. december 2014 besluttet: At Tillæg 37 til Kommuneplan og Lokalplan 373 for et område til teknisk formål (biogasanlæg) ved Væggerskildevej, øst for Spjald endelig vedtages At Projektforslag for Viftrup Biogas godkendes At den sammenfattende redegørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer for Viftrup Biogas godkendes At der meddeles VVM-tilladelse til Viftrup Biogas. Derudover har Ringkøbing-Skjern Kommune besluttet at meddele miljøgodkendelse til Viftrup Biogas. Endelig besluttede Byrådet d. 16. december 2014 at notat med behandling af bemærkninger og indsigelser fra den offentlige høring for biogasanlægget øst ved Spjald kunne godkendes og anvendes til besvarelse af indsigelserne. Du kan derfor som indsiger finde svar og en begrundelse for, hvordan din indsigelse er taget i betragtning i dette notat. I forbindelse med den endelige vedtagelse af kommuneplantillægget og lokalplanen samt forud for meddelelsen af VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen er der foretaget mindre ændringer, se mere herom i den sammenfattende redegørelse. Hvor findes de endelige planer og dokumenter? Kommuneplantillægget, lokalplanen, projektforslaget efter varmeforsyningsloven, den sammenfattende redegørelse, VVMtilladelsen, miljøgodkendelsen og notat med behandling af bemærkninger og indsigelser fra den offentlige høring kan ses på kommunens hjemmeside på og på Videbæk Bibliotek. Åbningstider Telefontider mandag onsdag mandag onsdag Hjemmeside torsdag torsdag fredag fredag Telefon Januar 2012

8 Kommuneplantillægget, lokalplanen, den sammenfattende redegørelsen, VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen kan derudover ses på Plansystem.dk. Dokumenterne kan også bestilles på Miljøvurdering af planer og programmer Planerne og projektforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer, hvorfor planerne og projektforslaget har været fulgt af en miljøvurdering. Ved planernes endelige vedtagelse og den endelige godkendelse af projektforslaget er miljøvurderingen blevet udbygget med en sammenfattende redegørelse, som bl.a. beskriver, hvordan miljørapporten og de indkomne bemærkninger er taget i betragtning. Retsvirkninger Lokalplanen er indberettet til Plansystem.dk. Lokalplanen er herefter gældende for de berørte ejendomme og er bindende for den enkelte borger. Der må ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med lokalplanens bestemmelser, medmindre der meddeles dispensation efter reglerne i planlovens 19 eller 40. Fra offentliggørelsen af kommuneplantillægget har Byrådet mulighed for at nedlægge forbud og modsætte sig forskellige forhold i strid med tillægget, hvis der er tale om arealer i byzoner og sommerhusområder, se mere i planlovens 12, stk. 2 og 3. Tillæg nr. 37 til Kommuneplan omfatter alene landzonearealer og er derfor ikke omfattet af disse bestemmelser. Meddelelse af VVM-tilladelse og miljøgodkendelse for Viftrup Biogas Samtidig med vedtagelsen af plangrundlaget besluttede Byrådet, at der skal meddeles VVM-tilladelse til projektet, som er beskrevet i Miljørapport for Viftrup Biogas, (Miljøvurdering og VVM-redegørelse) 1. Derudover har Ringkøbing-Skjern Kommune besluttet at meddele miljøgodkendelse til Viftrup Biogas efter reglerne i kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven. VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen giver tilladelse til etablering og drift af Viftrup Biogas, som beskrevet i VVM-tilladelsen og i miljøgodkendelsen. Afgørelsen om at meddele VVM-tilladelse begrundes i VVMredegørelsens konklusion om, at det ansøgte anlæg kan etableres 1 Hermed henvises til: Miljørapport for Viftrup Biogas. VVM-redegørelse for anlægsprojekt Viftrup Biogas. Miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer af: Forslag til Tillæg 37 til Kommuneplan , Forslag til Lokalplan 373 for et område til teknisk formål (biogasanlæg) ved Væggerskildevej, øst for Spjald samt Projektforslag for biogasanlæg og gastransmissionsledning. Offentliggjort den 19. september 2014 sammen med planforslagene og varmeprojektet.

9 uden væsentlige påvirkninger af miljøet. VVM-tilladelsen meddeles på forskellige vilkår og forudsætninger. Du kan se mere herom på kommunens hjemmeside. Derudover kan du i den sammenfattende redegørelse se, hvordan indsigelser indkommet i den offentlige høringsperiode er taget i betragtning og hvilke overvejelser Ringkøbing-Skjern Kommune har haft på baggrund af indsigelserne. For at mindske den landskabelige påvirkning er der i lokalplanen stillet krav om maksimum bebyggelseshøjde, farver for bygningsdele, afskærmende beplantning, placering af anlægget på grunden og terrænregulering. For at sikre at grundvandet ikke påvirkes stilles der i kommuneplantillægget, i lokalplanen samt i miljøgodkendelsen krav om tæthed til materialer, krav om hvordan opbevaring af olie og lignende skal opbevares, krav om opsamlingsmulighed ved uheld mm. For at imødegå væsentlig gener for naboer stilles i miljøgodkendelsen krav om at oplag i plansilo skal overdækkes og at der skal være indadgående luftstrømme på anlægget. Derudover stilles der i miljøgodkendelsen krav om, at støjende aggregater skal monteres indendørs samt at trafik til og fra anlægget ske inden for almindelig arbejdstid på hverdage mellem kl. 07 og 18. Endelig stilles der i VVM-tilladelsen krav om, hvordan biogasledningen skal krydse beskyttet natur og vandløb, samt vejreservationen omkring Spjald. Der er mulighed for at se VVM-tilladelsen og miljøgodkendelsen på kommunens hjemmeside og ved henvendelse til Land, By og Kultur, Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing. Klagevejledning Lokalplan, Kommuneplantillæg og VVM-tilladelse Godkendelse af planerne og VVM-tilladelsen kan påklages til Naturog Miljøklagenævnet efter planlovens 58, stk. 1. Der kan alene klages over retlige spørgsmål i forbindelse med planernes endelige godkendelse. Klageberettigede er enhver med væsentlig personlig eller individuel interesse i sagens udfald. Ved VVM-tilladelser kan Natur- og miljøklagenævnet derudover vurdere om afgørelsen er rimelig eller hensigtsmæssig. Gruppen af klageberettigede er desuden udvidet til ligeledes, at omfatte landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, se mere i planlovens 59, stk. 2. Projektforslag efter varmeforsyningsloven Den endelige godkendelse af projektforslaget efter varmeforsyningsloven kan i henhold bekendtgørelse (nr. 566 af 2. juni 2014) om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 31 påklages til Energiklagenævnet. Klageberettige er sagens parter og eventuelle andre, der efter lovgivningen er gjort klageberettigede, der kan klage.

10 Miljøgodkendelse Der kan efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages til Natur- og Miljøklagenævnet over miljøgodkendelsen. Klageberettigede er ansøgeren, Sundhedsstyrelsen samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i lovens Klagefrist Klagefristen for alle afgørelserne er 4 uger fra den 19. december Det betyder, at klagefristen er til og med den 16. januar Klageprocedure Klage til Natur- og Miljøklagenævnet Klage til Natur- og Miljøklagenævnet skal være kommunen i hænde senest fredag den 16. januar 2015 ved kontortids ophør (kl. 13:30). Klagen skal være skriftlig og sendes per til eller eventuelt per brev til Ringkøbing-Skjern Kommune, Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing. Borgere, virksomheder og organisationer har desuden mulighed for at klage via Natur- og Miljøklagenævnets digitale klageportal. Adgang til klageportalen sker gennem Danmarks Miljøportal (www.miljøportal.dk) eller Ringkøbing-Skjern Kommune sender snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet med sagens relevante dokumenter. Natur- og Miljøklagenævnet opkræver et klagegebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen med mere kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Ifølge Miljøbeskyttelseslovens 101 og Planlovens 62 kan afgørelser efter disse lovgivninger prøves ved domstolene. Sag til domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Klage til Energiklagenævnet Klage skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Det vil sige senest fredag den 16. januar 2015 ved kontortids ophør (kl. 15:00), se mere på Energiklagenævnets hjemmeside

11 Klage kan sendes per post til postadressen Frederiksborggade 15, 1360 København K, eller sendes per til eller sendes per telefax til eller afleveres på Energiklagenævnets kontor i kontortiden på besøgsadressen Linnésgade 18, 3. sal, København K. Energiklagenævnet orienterer den pågældende kommune om klagen. Orienteringen, herunder fremsendelse af en kopi af klagen, sker hurtigst muligt og senest 7 dage efter klagen er modtaget. Afgørelser truffet af Energiklagenævnet kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Hvis en af sagens parter er utilfreds med Energiklagenævnets afgørelse i sagen, kan parten anlægge retssag mod nævnet ved domstolene. Sag til domstolene skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort, jævnfør 26 i lov om varmeforsyning. Kontaktpersoner Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte følgende: VVM og plangrundlaget Marie B. Andresen, tlf Varmeprojektet Chalotte Pedersen, tlf Miljøgodkendelsen Yvonne Grandahl, tlf Venlig hilsen f. Marie Bjørnholdt Andresen I forbindelse med behandlingen af en sag kan det være nødvendigt, at Kommunen indsamler, behandler og videregiver personoplysninger, der er nødvendige for sagens behandling. Ifølge persondataloven har du og andre, der er nævnt i sagen, blandt andet ret til at bede om indsigt i disse oplysninger, ret til at gøre indsigelser mod, at oplysningerne behandles, ret til at berigtige oplysningerne samt ret til at klage over behandlingen til Datatilsynet. Forvaltningsloven og offentlighedsloven giver normalt også mulighed for at få indsigt i sagen, og du har altid ret til at udtale dig.

12 Lokalplan nr. 373 for et område til teknisk formål (biogasanlæg) ved Væggerskildevej, øst for Spjald. Ringkøbing-Skjern Kommune 16. december 2014

13 Lokalplanen er udarbejdet af PlanAction i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune Lokalplan 373 er offentliggjort 19. december 2014 Nærmere oplysninger Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Smed Sørensens Vej Ringkøbing - Forsidebilledet viser lokalplanområdets placering i kommunen øst for Væggerskildevej 3, 6971 Spjald

14 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald Vejledning Hvad er en lokalplan?...side 4 Redegørelse Lokalplanens baggrund og formål... side 6 Lokalplanområdet... side 7 Lokalplanområdets omgivelser... side 7 Lokalplanens indhold... side 7 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... side 9 Miljøforhold... side 10 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder... side 13 Servitutter... side 14 Planbestemmelser Indledning... side Formål... side Område og zonestatus... side Arealanvendelse... side Udstykning... side Bebyggelsens placering og omfang... side Bebyggelsens udseende... side Ubebyggede arealer... side Veje, stier og parkering... side Tekniske anlæg... side Miljø... side Grundejerforening... side Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug... side Lokalplan og byplanvedtægt... side Servitutter... side Retsvirkninger... side 23 Vedtagelse... side 25 Offentlig bekendtgørelse... side 25 Kortbilag Matrikelkort... Bilag 1 Eksisterende forhold... Bilag 2 Fremtidige forhold (arealanvendelse)... Bilag 3 Situationsplan... Bilag 4 Øvrige bilag Miljørapport for Viftrup Biogas Sammenfattende redegørelse for Viftrup Biogas efter lov om miljøvurdering af planer og programmer 3

15 Vejledning Hvad er en lokalplan? Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed. I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af: Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder. Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende. Bilag: 1: Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel. 2: Eksisterende forhold, der viser, hvorledes området er disponeret ved udarbejdelsen af lokalplanforslaget. 3: Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokalplanbestemmelserne som er bindende. I tilfælde der er uoverensstemmelse mellem kort og bestemmelserne, så er det teksten, der er bindende. 4: Situationsplan, der viser den forventede placering af biogasanlæggets enkelte dele på grunden Øvrige bilag: Kommuneplantillæg nr. 37 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune. Miljørapport Viftrup Biogasanlæg Hvornår laves der lokalplan? Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave 4 lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanforslaget Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt. Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag. Den endelige lokalplan Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og offentlig bekendtgjort denne, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte. Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen. Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen. Kommuneplantillæg nr. 37 Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan , da området ikke er udlagt til tekniske formål i kommuneplanrammerne og da kommuneplanen ikke indeholder tilstrækkelige præcise og konkrete retningslinjer, der kan danne grundlag for lokalplanlægning for biogasanlæg.

16 Vejledning Med kommuneplantillæg nr. 37 for et område til tekniske formål (biogasanlæg) ved Væggerskildevej, øst for Spjald fastsættes der præcise retningslinjer og rammer for et afgrænset område. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. Miljøvurdering og VVM Redegørelse I henhold til reglerne for VVM samt den praksisændring gennemført på grundlag af afgørelse i Naturog Miljøankenævnet, skal der for etablering af biogasanlæg med en kapacitet på mere en 100 t biomasse pr. dag udarbejdes VVM-redegørelse. Biogasanlægget ved Spjald har en kapacitet på ca. 150 t/dag og Ringkøbing-Skjern Kommune har derfor udarbejdet en VVM-redegørelse for projektet samt miljøvurdering af plangrundlaget efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. VVMredegørelsen og miljøvurderingen er samlet i én miljørapport, der offentliggøres samtidigt med denne lokalplan og er dermed i offentlig høring parallelt med den offentlige høring af denne lokalplan. 5

17 Redegørelse Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald Lokalplanområdets afgrænsning Mål 1: Lokalplanens baggrund og formål Baggrunden for denne lokalplan er et ønske fra en privat bygherre om at skabe det nødvendige plangrundlag for etablering af et biogasanlæg til behandling af husdyrgødning og energiafgrøder på lokaliteten. Økonomi- og Erhvervsudvalget besluttede den 13. august 2012, at der kunne igangsættes udarbejdelse af et plangrundlag for området Der har i perioden 25. april til og med 9. maj 2014 været indkaldt ideer og forslag til planlægningen og til indholdet af miljørapporten. Byrådet tog stilling til de indkomne ideer og forslag på deres møde den 17. juni Byrådet besluttede i den forbindelse at arbejde videre mod et plangrundlag for et biogasanlæg øst for Spjald. Lokalplanen har til formål at skabe grundlag for etablering af et biogasanlæg til behandling af gødning og gylle fra omkringliggende gårde samt mindre mængder energiafgrøder og restprodukter fra landbruget. Derudover har lokalplanen til formål at sikre, at anlægget indpasses i landskabet bedst muligt, at anlægget fremstår som en bygningsmæssig helhed samt at der sikres vejadgang til anlægget. Anlægget er en del af realiseringen af Energi strategien i Ringkøbing-Skjern Kommune. Målet er, at 80 % af al husdyrgødning i kommunen skal afgasses og at biogassen sendes i et nyt biogasnet til store forbrugere i byerne. Biogassen fra dette anlæg øst for Spjald sendes via en biogasledning til fjernvarmeværket i Spjald, hvor den udnyttes til produktion af kraftvarme. 6

18 Redegørelse Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald Lokalplanområdet Området ligger øst for Spjald mere præcist umiddelbart øst for Viftrupgård, Væggerskildevej 3, 6971 Spjald i Ringkøbing-Skjern Kommune. Lokalplanområdets omgivelser Området, hvor biogasanlæggets bygninger placeres, afgrænses mod syd af eksisterende grusvej og landbrugsarealer, mod nord af eksisterende beplantet område og landbrugsarealer, mod øst af landbrugsarealer og mod vest af gylletanke tilhørende landbrugsbedriften på Væggerskildevej 3, se luftfoto s. 6 samt kortet herunder. Området ligger i landzone og udgør ca. 3,2 ha (vejadgang ca. 1,0 ha og grund ca. 2,2 ha). Området er i dag ubebygget og anvendes til landbrug og der er landbrugspligt, som vil blive ophævet på grundlag af denne lokalplan. Områdets afgrænsningen fremgår af nedenstående luftfoto, samt af kortbilag 1. Lokalplanområdets placering(bemærk adgangsveje er ikke markeret) Lokalplanområdets afgrænsning og størrelse Lokalplanområdet er delvis beplantet. I beplantningen er der dyrehold og beplantningen har derfor ikke karakter af højstammet skov eller af en beplantning, der er ved at blive dette. Området trafikbetjenes i dag via grusveje fra Væggerskildevej. Området ligger indenfor et større område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Da området består af markareal samt et beplantet areal med dyrehold, vurderes arealet ikke at indeholde væsentlige naturinteresser. Fra centrum af grunden til nærmeste beboelse er der ca. 185 m til en ejendom (Væggerskildevej 3), der leverer gylle til biogasanlægget (og hvor ejer har søgt om planlægning af biogasanlægget). Nærmeste anden beboelse ligger ca. 300 m fra områdets nordlige afgrænsning. Nærmest byzone (Spjald) er ca. 3,8 km fra grunden. Området ligger ca. 900 m nord for Væggerskilde Kirke og indenfor Kirkezone III. Lokalplanens indhold Lokalplanen har til formål at skabe grundlag for etablering af et biogasanlæg til behandling af gødning og gylle fra omkringliggende gårde samt mindre mængder energiafgrøder og planterester. Derudover har lokalplanen til formål at sikre, at anlægget indpasses i landskabet bedst muligt, at anlægget fremstår som en bygningsmæssig helhed samt at der sikres vejadgang til anlægget. Området opdeles i 4 delområder, se kortbilag 3: Delområde 1a: Område for selve biogasanlægget Delområde 1b: Område til plansilo 7

19 Redegørelse Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald Delområde 2: Område med adgangsveje og beplantning. Delområde 3: Område til gyllelager, gasfakkel og beplantning. Indenfor området må der kun etableres ét biogasanlæg, der ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen. Et eksempel på en mulig situationsplan for et anlæg indenfor lokalplanområdet er vist nedenfor, se ellers i øvrigt kortbilag 4. Bebyggelse Anlægget etableres som siloer, tanke og bygninger. Alle bygninger skal fremstå i neutrale mørke eller dæmpede farver som grå, sorte, brune eller grønne toner. Synlige tagflader på bygninger (læsse/lossehal og teknikbygninger) skal have samme farve og farver på overdækninger skal være ens. Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer til tagflader eller facader eller til overdækning eller afskærmning. Anlægget vil især blive set i sammenhæng med beplantningen nord for anlægget. Der er derfor valgt, at bygningerne skal opføres i neutrale mørke eller dæmpede farver som grå, sorte, brune eller grønne toner, der vil få anlægget til at fremstå mindre synligt sammen med beplantningen. Volumenmæssigt må der indenfor lokalplanområdet ikke opføres mere end m 3 inklusiv fyldt plansilo i op til 6 meters højde og inklusiv fyldte tankanlæg og gaslager. Der må etableres en plansilo på maksimum m 2. Plansiloen må opføres i en højde på 4 m over terræn og må fyldes op til 6 m over terræn. Volumen for en fyldt plansilo må ikke overstige maksimum m 3. Tankanlæg, inklusiv gaslager, skorstene, fakkel og andre lignende nødvendige anlægselementer for et biogasanlæg, må ikke overstige en højde på over 12,5 m. Det samme gælder læsse-/lossehal, mens højden på den øvrige bebyggelse (eksempelvis teknikbygninger) ikke må overstige 8,5 m. Lokalplanområdets disponering(ikke målefast) 8

20 Redegørelse Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald Biogasanlægget set fra Væggerskildevej før beplantning er etableret (se i øvrigt miljørapporten) Beplantning I lokalplanen fastsættes bestemmelser om, at der skal etableres ny beplantning før ibrugtagelse af ny bebyggelse. Der skal etableres et nyt læhegn med en blanding af egnstypiske løvfældende træer og buske i lokalplanområdets sydlige skel, se lokalplankortet bilag 3. Hermed skærmes anlægget. Trafik Anlægget trafikbetjenes fra Væggerskildevej via eksisterende grusveje. Dog vinkles disse vinkelret på Væggerskildevej og den nordlige grusvej forlægges syd om eksisterende landbrugsejendom, se bilag 3. Størstedelen af biomasse til og fra anlægget vil blive transporteret til og fra anlægget med lastbiler/tankbiler. Derudover kan der forekomme transporter af fast biomasse med traktorer. En del af den flydende gødning, der skal anvendes på anlægget, og som skal transporteres fra anlægget til lagring i eksisterende gylletanke på tilknyttede landbrugsejendomme, kan evt. blive transporteret i nedgravede rørledninger. Det endelige omfang af rørledninger fastsættes ud fra økonomiske vurderinger i detailplanlægningen af anlægget. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning EU-naturbeskyttelsesområder Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde: - at planen skader Natura 2000-områder, - at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivet (EU direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, kan blive ødelagt. Der er i forbindelse med udarbejdelse af miljøvurderingen fortaget en vurdering af mulig påvirkning af flagermus og andre beskyttede arter ved etableringen af anlægget/realiseringen af plangrundlaget. Konklusionen er, at der ikke er beskyttede arter, der påvirkes af etableringen af anlægget/realiseringen af plangrundlaget. Pga. dette, stor afstand til Natura 2000-områder og da den højstammede skov udenfor lokalplanområdet ikke berøres, så vurderes ændringen af arealet til teknisk formål (biogasanlæg) ikke at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Fredning, bevaringsværdige bygninger mv. og naturbeskyttelse Inden for lokalplanområdet findes ingen fredede eller beskyttede naturområder, naturtyper eller fortidsminder. Ligeledes findes ingen fredede eller bevaringsværdige bygninger. Området ligger dog indenfor kirkezone III om Væggerskilde Kirke, hvor der ifølge aftale mellem amtet og stiftet skal tilstræbes at undgå bebyggelse og anlæg over 12,5 meter (for eksempel siloer, møller og lignende). Da der tidligere har været tale om et anlæg med en bygningshøjde over 12,5 m har stiftet været inddraget i forbindelse med udarbejdelsen af planforslaget og de har fastholdt krav om etableringen af et beplantningsbælte på minimum 10 m syd for adgangsvejen ved selve anlægget, delområde 2. Kommuneplanen Kommuneplan blev vedtaget af byrådet den 8. oktober

21 Redegørelse Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald Kommunens Energi 2020-strategi er medtaget i Kommuneplanens afsnit om Klima og Miljø. Etableringen af biogasanlægget ved Spjald i henhold til denne lokalplan, er en del af denne strategi. Som led i denne strategi er det kommunalbestyrelsen mål, at 80 % af al husdyrgødning i kommunen afgasses ved en implementering af decentral biogasproduktion, som det bl.a. er tilfældet på anlægget ved Spjald Det er desuden kommunalbestyrelsens målsætning, at fjernvarmeværkerne skifter fra fossil energi (hovedsagelig naturgas) til vedvarende energi. Med biogasanlægget ved Spjald bliver det muligt for fjernvarmeværket i Spjald at skifte hovedparten af naturgassen ud med biogas. Det er desuden målsætningen at sikre landbrugets fortsatte udvikling. Biogasanlægget medvirker til en optimal gødningsbehandling, som understøtter landbrugets udvikling. Udover ovenstående skal planlægningen for et biogasanlæg være i overensstemmelse med Kommuneplan Her er det særligt retningslinjer for biogasanlæg, natur og landskab mv. som er relevante. Overordnede retningslinjer for lokalisering af biogasanlæg Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgende hovedhensyn: beliggende primært i forhold til husdyrgrundlaget natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber vej- og tilkørselsforhold nabohensyn placering i forhold til naturgasnettet det visuelle indtryk af anlægget. Placering af et fælles biogasanlæg i det åbne land kan kun ske på baggrund af en planlægningsmæssig begrundelse, såsom miljøhensyn og funktionelle hensyn. Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Men i forbindelse med placering af biogasanlæg er der flere forhold, der planlægningsmæssigt kan begrunde en placering i det åbne land, f.eks. for at mindske transport af biomasse og af hensyn til naboer. Dog kan der være grund til at placere biogasanlæg i industriområder. I miljørapporten der følger planforslagene er en række alternativer vurderet, herunder et alternativ med centrale anlæg placeret i erhvervsområder. En planmæssig begrundelse for det valgte lokalitet fremgår desuden i miljørapporten, hvor forholdet til kommuneplanens retningslinjer ligeledes er belyst gennem vurderinger i forhold til landskab, naboer og trafik samt beliggenheden i forhold til husdyrgrundlaget. Af miljørapporten fremgår det, at den valgte placering vurderes i overensstemmelse med retningslinjerne i Kommuneplan , herunder retningslinjerne for biogasanlæg og retningslinjen om byvækst og byudvikling. Den valgte placering vurderes at være hensigtsmæssig i forhold til husdyrgrundlaget, natur- og landskabsinteresser, tilkørselsforhold og nabohensyn. På grund af dette og da planlægningen af biogasanlægget følger op på den decentrale biogasmodel i Energi2020-strategien og da placeringen i det åbne land funktionelt understøtter denne biogasmodel, så vurderes der at være en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for placeringen i det åbne land. Lokalplanen er dog ikke i overensstemmelse med Kommuneplan , da området ikke er udlagt til tekniske formål i kommuneplanrammerne og da kommuneplanen ikke indeholder tilstrækkelige præcise og konkrete retningslinjer, der kan danne grundlag for lokalplanlægning for biogasanlæg. Med kommuneplantillæg nr. 37 for et område til tekniske formål (biogasanlæg) ved Væggerskildevej, øst for Spjald fastsættes der præcise retningslinjer og rammer for et afgrænset område. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen og med samme indsigelsesfrist. 10

22 Redegørelse Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald Landzoneadministration - bonusvirkning Ved lokalplanens endelige vedtagelse forbliver området i landzone. Lokalplanen har den såkaldte bonusvirkning efter Planlovens 15, stk. 4, hvad angår landzonetilladelser. Lokalplanen indeholder derfor bestemmelser om, at den erstatter de tilladelser efter Planlovens 35, stk. 1 (landzonetilladelse), som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. Med vedtagelse af lokalplanen træder Planlovens 36, stk. 1, pkt. 5 i kraft. Som vilkår i bonusvirkning stilles der betingelse om fjernelse af de dele af anlægget der ikke kan anvendes til almindelig landbrugsdrift inden ét år efter driften af biogasanlægget er ophørt. Arealer, der før biogasanlæggets etablering var landbrugsarealer, skal af grundejer retableres til landbrugsmæssig drift. Dette skal ske uden udgift for det offentlige. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Projektforslag for omstilling til biogas Der er i henhold til Varmeforsyningsloven udarbejdet projektforsalg til omstilling af varmeforsyningen i Spjald fra naturgas til biogas samt for selve biogasanlægget og biogasledningen. I projektforsalget er beregnet de økonomiske konsekvenser for både samfundet og for varmeforbrugerne i Spjald. Disse beregninger viser, at projektet er både samfunds- og selskabsøkonomisk fordelagtigt. Miljøforhold Miljøvurdering og VVM Lokalplanen (og det tilhørende kommuneplantillæg) er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 1 skal alle fysiske planer indeholde en miljøvurdering, hvis planen skønnes: 1. at være omfattet af lovens bilag 3 og 4, 2. at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, eller i øvrigt 3. at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis planer er omfattet af lovens bilag 3 og 4 og hvis planer samtidig fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der ifølge lovens 3, stk. 2, kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Ringkøbing-Skjern kommune har vurderet at planerne denne lokalplan, kommuneplantillæg samt projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven for etablering af biogasanlæg og biogastransmissionsledning skal miljøvurderes. Derudover er det ansøgte projekt, som danner baggrund for udarbejdelsen af lokalplanen (og kommuneplantillægget), også omfattet af VVMbekendtgørelsen. Med praksisændring foretaget på grundlag af afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet ultimo 2013er biogasanlæg med en kapacitet på mere end 100 t biomasse pr. dag VVM-pligtige (bilag 1 virksomhed). Anlægget ved Spjald får en kapacitet på ca. 155 t pr. dag og er derfor VVMpligtig. Ringkøbing-Skjern Kommune har derfor udarbejdet VVM-redegørelse for projektet. VVM-redegørelsen er sammen med miljøvurderingen af plangrundlaget og varmeprojektet skrevet sammen i én miljørapport, der offentliggøres sammen dette lokalplanforslag. I miljørapporten er vurderet de mulige negative konsekvenser af planforslagets realisering så som de landskabelige påvirkninger, sikring af grundvandet samt en større trafikmængde på de mindre kommuneveje. Den landskabelige påvirkning er søgt mindsket ved en placering nær en skovbeplantning og gennem bestemmelser for placeringen af bygningsmassen samt gennem bestemmelser om farver og beplantning i lokalplanen, se mere i miljørapporten. Bestemmelser om grundvandsbeskyttelse og - dannelse i både kommuneplantillægget samt i lokalplanen vurderes tilsammen at sikre grundvandet, se mere i miljørapporten. I forhold til den trafikale påvirkning vurderes der alene at være tale om et mindre antal lastbiler pr. arbejdsdag (ca. 8 stk. hver vej), som kommunevejene vurderes at have kapacitet til, da trafikmængden i området er begrænset, se mere i miljørapporten. 11

23 Redegørelse Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald I miljørapporten fastsættes vilkår der sikrer naboer mod væsentlige gener i forhold til lugt og støj, se mere i miljørapporten. De positive konsekvenser af planes realisering er en nedbringelse af tab af næringsstoffer til miljøet, begrænsning af udledning af drivhusgasser som CO 2, metan og lattergas samt en opvarmning i Spjald med brug af en vedvarende energikilde, se mere i miljørapporten. Konklusion Konklusionen af miljørapporten er, at projektet og lokalplanforslaget (samt forslag til kommuneplantillægget og varmeprojektet) ikke vil få væsentlige negative indvirkninger på miljøet. Se mere i bilag A Resume af miljørapporten. Miljøgodkendelse Biogasanlægget skal have en miljøgodkendelse af Ringkøbing-Skjern Kommune. Miljøgodkendelsen forventes givet med krav svarende til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (Bek. nr af ). Udkast til miljøgodkendelsen offentliggøres samtidig med forslag til denne lokalplan. Jordforurening Hvis bygherre i forbindelse med bygge- eller jordarbejde støder på en forurening, skal arbejdet standses ifølge 71 i lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til Ringkøbing-Skjern Kommune, og arbejdet må først genoptages efter fire uger, eller når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes vilkår for arbejdet. Ringkøbing- Skjern Kommune har ikke kendskab til jordforurening i lokalplanområdet Opvarmning Biogasanlægget forsynes via individuel opvarmning i form af varmepumpe. Der installeres biogaskedel til spids- og reservelastenhed. Rumopvarmning vil ske via overskudsvarme fra procesanlægget. Vandforsyning Bebyggelsen forsynes med vand fra privat boring tilhørende Væggerskildevej 3, Spjald. Der skal søges om tilladelse hertil. Grundvand Arealet er placeret indenfor et større område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Arealet ligger udenfor nitrat følsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat. Der er udarbejdet en grundvandsredegørelse som supplement til miljørapporten, se denne. Arealet ligger ca. 500 m øst for indvindingsoplandet til Spjald Vandværk og ca. 95 m øst for markvandingsboring, Det øvre grundvandmagasin strømmer mod vest, det regionale og Bastrupmagasinet strømmer syd-sydvest. Grundvandets strømning er dermed hen mod indvindingsoplandet. Ud fra boringerne i området omkring placeringen af biogasanlægget vurderes, at der er et lerlag på ca. 20 m i de første 40 m af undergrunden. Dette giver noget beskyttelse af vandmagasinerne herunder. I indvindingsoplandet til vandværket vurderes, at dette lerlag til at være mindre. Der er i forbindelse med planlægningen af tilkørslerne til og fra anlægget taget hensyn til boringen, se miljørapporten. På baggrund af miljørapporten er der konkret indskrevet følgende i plangrundlagets bestemmelser: Maks.. befæstelsesprocent: 55 %. Olie og kemikalier o.l. skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvægget eller placeret under tag og i læ. Oplagspladser skal være med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Spild af ovenstående skal kunne holdes indenfor et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak og skal som min. kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed af ovenstående. P-pladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal befæstes med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb med kontrolleret afledning. Der vil derudover i miljøgodkendelsen af virksomheden kunne sættes skærpede vilkår for at beskytte grundvandet og indvindingsområdet til Spjald Vandværk, hvis det vurderes, at der er behov for dette. 12

24 Redegørelse Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald Kloakering Der vil ikke være spildevand fra anlægget. Ny bebyggelse skal derfor tilsluttes godkendt samletank eller nedsivningsanlæg. Dette kræver særskilt tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Rent overfladevand skal ledes til nedsivning på grunden. Renovation Lokalplanområdet er omfattet af affaldsregulativ for Ringkøbing-Skjern Kommune. Da der kun vil være ca. ½ til 1 fast arbejdsplads på anlægget samt samdrift med ejerens ejendom vil behovet for bortskaffelse af dagrenovation være yderst begrænset. Støj Området, hvori anlægget tænkes placeret, er karakteriseret som åbent land. Trafik til og fra anlægget vil være begrænset og anses derfor ikke at forøge støjbelastning ved naboejendommene, der ikke leverer gylle til anlægget væsentligt, se mere i miljørapporten. Støjbelastninger i anlægsfasen vurderes normalt højere i forhold til støjgrænser end støjbelastningen i driftsfasen. Normalt vurderes støjbelastningerne i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder i forhold til de vejledende støjgrænse for boliger i det åbne land, se mere i miljørapporten. Ifølge miljørapporten vurderes det sandsynligt at støjgrænserne kan overholdes ved de naboer, der ikke leverer gylle til anlægget og det vurderes desuden, at overholdelse af støjgrænserne vil betyde, at naboerne, der ikke leverer gylle til projektet, ikke påvirkes væsentligt af støj som følge af en realisering af plangrundlaget. Se mere i miljørapporten. Lugt Anlægget placeres på dyrkede landbrugsarealer og det nuværende lugtniveau svarer til normalen i det åbne land. Alle tanke på biogasanlægget tilsluttes anlæggets gassystem. Eventuel lugt bliver således i gassen som afbrændes, hvorved lugtstofferne forsvinder, se mere i miljørapporten.. Risikobekendtgørelsen Der må ikke etableres et biogasanlæg, der kan opnå en kapacitet, der vil medføre, at anlægget omfattes af risikobekendtgørelsen. For nuværende betyder det, at der på anlægget ikke må oplagres mere end 10 t biogas. Det planlagte biogasanlæg vil ikke overstige denne grænse og er derfor ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen, se mere i miljørapporten. Trafik Gødning og energiafgrøder til anlægget og afgasset gødning fra anlægget transporteres delvist med lastbiler og delvist via nedgravede rørledninger. Fast biomasse kan tilføres med traktortrukne vogne. Med transport af al biomasse med undtagelse af gylle fra ansøgers ejendom (der rørføres) vil der i gennemsnit komme ca. 8 lastbiler til og fra anlægget dagligt i alt ca. 16 transporter om dagen. Al transport kommer til at foregår på hverdage indenfor almindelig arbejdstid, se mere i miljørapporten. Vejadgang Vejtilslutning til Væggerskildevej via eksisterende grusveje, se bilag 3. Dyrehold Etableringen af anlægget har ikke konsekvenser for aktiviteterne på de tilsluttede landbrug, der alle skal være godkendt til at udbringe husdyrgødning. Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Ophævelse af landbrugspligt Der er landbrugspligt på lokalplanområdet, der er i landzone. Der må derfor ikke foretages ændringer af eksisterende forhold, før landbrugspligten for arealet er ophævet i henhold til Landbrugslovens 5. Veterinære myndigheder Anlæggets drift skal foregå i henhold til EU Biproduktforordning (EU 1069/2009). Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri har godkendt placeringen af anlægget (DK-03-2-bio-15). Museumsloven, arkæologi og skjulte fortidsminder Fortidsminder, som for eksempel bopladser og grave fra oldtiden, er beskyttet af Museumsloven forstået på den måde, at de ikke må ødelægges uden en forudgående arkæologisk vurdering og/eller undersøgelse har fundet sted. 13

25 Redegørelse Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald Måske er der allerede kendskab til nogle fortidsminder i et bestemt område; men ofte er fortidsminderne skjulte under muldlaget, og de er derfor ikke tidligere blevet registreret. For at sikre at eventuelle fortidsminder ikke berøres af anlægsarbejde, anbefales det bygherren at kontakte Ringkøbing- Skjern Museum for at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse af det pågældende område. Museet udarbejder derefter en udtalelse inden for 4 uger. Det er absolut en fordel, at kontakte museet så tidligt som muligt for at undgå, at skjulte fortidsminder først dukker op, når anlægsarbejdet er gået i gang og så må indstilles, medens en arkæologisk undersøgelse foretages. Et muligt statsligt tilskud til bygherrens omkostninger ved det arkæologiske undersøgelse mistes, hvis der ikke er foretaget en arkæologisk forundersøgelse. Findes der ikke ved forundersøgelsen fortidsminder på området, kan bygherren hvad angår Museumsloven uden videre gå i gang med anlægsarbejdet. Findes der ved forundersøgelsen fortidsminder, som bør undersøges, kan anlægsarbejdet muligvis flyttes, så fortidsminderne ikke berøres. Er dette ikke muligt, skal der foretages en arkæologisk undersøgelse. Politiet Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens 100). Servitutter Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for byggeog anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan for eksempel dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende område. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er ikke registreret tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejdet inden for lokalplanområdet. Ringkøbing-Skjern Kommune påtager sig ikke ansvaret for eventuelle fejl og mangler i servitutoversigten. Se i øvrigt folderen Vi graver før du går i gang om Museumsloven og anlægsarbejde. Folderen kan også ses på Ringkøbing-Skjern Museums hjemmeside: Konkret er der ikke kendskab til fortidsminder i lokalplanområdet. Der findes fredede fortidsminder ca m fra anlægget i alt 6 rundhøje. Disse påvirkes ikke af etableringen af anlægget Ringkøbing-Skjern Museum har i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til lokalplanen udtalt, at det er nødvendigt med en forundersøgelse af biogasanlæggets placering, før museet kan lave en gældende udtalelse for området. Museet foreslår derfor, at der ved etableringen af biogasanlægget foretages en følgning af gravearbejdet af museet. En sådan følgning skal betales af bygherre, da det udpegede område overstiger m 2. Forundersøgelsen af biogasanlæggene bør foretages ved søgegrøfter. 14

26 Planbestemmelser Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald Lokalplanområdets afgrænsning. Mål: 1:5.000 Indledning I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer, fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Lokalplanens bestemmelser er bindende og registreres i PlansystemDK. Lokalplanens bindende bestemmelser står i venstre margen. Det fremgår af Planlovens 15, hvad der kan træffes bestemmelse om i en lokalplan. Lokalplanens bestemmelser suppleres af bestemmelse i anden lovgivning navnlig byggeloven herunder bygningsreglementet. I højre margen med kursiv er der korte supplerende kommentarer til de enkelte bestemmelser Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. 15

27 Planbestemmelser Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre: at det afgrænsede areal kan anvendes til et teknisk formål i form af et biogasanlæg omfattende tanke, bygninger til tekniske installationer samt lagerfaciliteter for fast og flydende biomasse og for biogas. at anlægget fremstår som én bygningsmæssig helhed tilpasset det omkringliggende landskab, at der etableres beplantningselementer, der kan medvirke til at indpasse anlægget i landskabet, så biogasanlægget får en rolig og enkel fremtoning i landskabet, at fastlægge vejadgange til biogasanlægget fra Væggerskildevej. 2. Område og zonestatus 2.1. Matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1 og omfatter et areal på ca. 3,2 ha. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Del af matrikel 1a Randbæk By, Brejning. Vejadgang (delområde II) er delvist beliggende indenfor matrikel nr. 1g og 31g Randbæk By, Brejning Bonusvirkning Lokalplanens bestemmelser erstatter de landzonetilladelser efter Planlovens 35, stk. 1 til udstykning, arealanvendelse, bebyggelsens omfang og placering, veje, parkering samt tekniske anlæg jf. lokalplanens punkt 3, 5 og 8, der ellers vil være nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse, idet disse forhold er tilladt med nærværende lokalplan, der er tilvejebragt efter Planlovens 36, stk. 1, pkt. 5. Bonusvirkningen gives på betingelse af følgende vilkår opfyldes: Ophører brugen af biogasanlægget skal de dele af anlægget, herunder også kørselsarealer mv., der ikke kan dokumenteres relevant at anvende til landbrugsformål for en konkret landbrugsejendom, fjernes inden ét år Som udgangspunk kan der i landzone ikke ske udstykning, opføres bebyggelse eller ske ændring af eksisterende bebyggelse og ubebyggede arealer uden forudgående tilladelse fra byrådet. Undtaget er dog områder, der gennem en lokalplan udpeget til en specifik anvendelse. I denne lokalplan kan området udstykkes, bebygges og anvendes efter lokalplanens bestemmelser, uden at der på et senere tidspunkt skal indhentes landzonetilladelse. Biogasanlægget inklusive fundamenter og tekniske anlæg og installationer vil efter endt drift blive betragtet som affald. Affald skal bortskaffes i henhold til den til enhver tid gældende miljølovgivning. Hvis grundejeren ønsker, at fundamenter eller dele heraf skal forblive liggende i jorden efter ophør af 16

28 Planbestemmelser Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald efter driften af biogasanlægget er ophørt. Arealer, der før biogasanlæggets etablering var landbrugsarealer, skal af grundejer retableres til landbrugsmæssig drift med mindre det kan dokumenteres, arealerne umiddelbart kan anvendes til landbrugsdrift uden nedrivning. Nedrivning og reetablering skal ske uden udgift for det offentlige. Hvis fjernelse og reetablering ikke er sket inden ét år, kan kommunen lade arbejdet udføre for grundejerens regning. Hvis biogasanlægget udstykkes som en selvstændig ejendom/parcel, skal der på ejendommen tinglyses en deklaration med Ringkøbing-Skjern Kommune som påtaleberettiget om, at ejendommen skal sammenlægges med den omgivende landbrugsjord senest et år efter, at driften af biogasanlægget er ophørt. Udgiften til tinglysningen afholdes af grundejer. biogasanlægget, skal grundejeren søge om tilladelse hertil efter den til enhver tid gældende miljølovgivning. Det er miljømyndigheden på nedtagningstidspunktet, der tager stilling til, om den vil tillade at dele af fundamentet bliver liggende. Et eventuelt krav om fjernelse af fundamenter vil blive pålagt grundejeren. Ringkøbing-Skjern Kommune anbefaler, at grundejeren indgår en privat retslig aftale med ejer af biogasanlægget om fjernelse af biogasanlægget efter endt drift. Vilkår om udstykning sikrer, at der i landzone ikke opstår enkelte små parceller uden tilhørsforhold til anden ejendom. 2.3 Zoneforhold Området ligger i landzone og skal forblive i landzone efter vedtagelsen af denne lokalplan 2.4 Opdeling i delområder Området opdeles i 4 delområder, se lokalplankortet bilag 3: Delområde 1a: Område for selve biogasanlægget Delområde 1b: Område til plansilo Delområde 2: Område med adgangsveje og beplantning. Delområde 3: Område til gyllelager, gasfakkel og beplantning. 3. Arealanvendelse Generelt Området må anvendes til et teknisk formål i form af et biogasanlæg omfattende tanke, bygninger til tekniske installationer samt lagerfaciliteter for fast og flydende biomasse samt lager af biogas. Biogasanlægget må ikke opnå et omfang, så det bliver omfattet af risikobekendtgørelsen. Indenfor delområde 1a og 1b kan der etableres parkeringspladser, køre- og vendearealer til lastbiler og traktorer. 17

29 Planbestemmelser Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald Delområde 1a: Arealet udlægges til tankanlæg og bygninger til biogasanlæg. Der må opføres tankanlæg, herunder rådnetanke og gylletanke samt gaslager. Derudover må der opføres bygninger nødvendige for driften af biogasanlægget så som bygninger til administration, læsse-/lossehal, tekniske installationer, herunder for eksempel fakkel, varmeanlæg med eventuel tilhørende skorstene med mere. Delområde 1b: Delområde 1b udlægges til plansilo til opbevaring af faste biomasser inklusiv køreareal. Der kan etableres støtteskråninger med beplantning langs plansiloens ydersider, se 7. Dermed sikres, at den mest massive del af bygningsmassen kommer til at fremstå med skoven i baggrunden set fra Væggerskildevej og at der bliver en visuel sammenhæng med bygningselementer for landbruget på ejendommen Væggerskildevej 3, 6971 Spjald, indtil beplantningsbæltet syd og øst om lokalplanområdets afgrænsning vokser op. Dette lave bygningselement skal tilstræbes, at holdes så tæt på de høje bygningselementer som muligt, så hele anlægget fremtræder som én visuel enhed. Delområde 2 Delområde 2 udlægges til vejadgange der forbinder anlægget med Væggerskildevej syd/vest for området, se 8. Derudover skal der etableres et min. 10 m bredt beplantningsbælte (læhegn), som beskrevet i 7. Arealet skal desuden fastholdes som vejadgang til eksisterende landbrugsejendom og tilhørende marker. Der må etableres en brovægt indenfor delområdet i niveau med vejadgangen. Delområde 3: I delområde 3 må der etableres maksimum én gylletank med overdækning og der kan der etableres en gasfakkel. I delområdet skal den eksisterende beplantning, så vidt mulig skal bevares, se i øvrigt Udstykning Indenfor må lokalplanområdet der udstykkes én samlet ejendom. 5. Bebyggelsens placering og omfang Generelt: Byggeriets volumen for området som helhed inklusiv Med plansilo menes her et befæstet areal med sider 18

30 Planbestemmelser Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald plansilo fyldt i op til 6 meters højde og fyldte gylletanke og gaslager må ikke overstige m 3. Befæstelsesgraden for området som helhed må ikke overstige maksimum 55 %, svarende til ca m 2. Delområde 1a: Bygninger og tankanlæg skal placeres samlet indenfor delområdet 1a. Bebyggelsen (læsse-/lossehal) skal orienteres parallelt med eksisterende markvej og den i kortbilag 3 viste vejadgang. Højden på bygningerne må ikke overstige følgende over terræn: 8,5 m for kontorfaciliteter, teknikrum, mandskabsfaciliteter og lignende 12,5 m for læsse-/lossehal, tankanlæg inklusiv overdækning samt evt.. kedelanlæg, skorstene og andre lignende nødvendige anlægselementer for et biogasanlæg,. Delområde 1b Plansiloen skal placeres indenfor delområde 1b, men samtidig også så tæt som muligt i tilknytning til bygningerne i delområde 1a, så der sikres, at anlægget fremstår som ét visuelt sammenhængende anlæg. på maksimalt 4 m højde og en fyldehøjde med ensilage og lignende på maksimum 6 m over terræn. Befæstelsesgraden har betydning for grundvandsdannelsen. På biogasanlægget vil al tagvand og rent overfladevand fra vejarealer blive nedsivet på grunden hvorfor befæstelsen af disse arealer ikke påvirker grundvandsdannelsen. Overfaldevand fra plansilo opsamles og udvandes på landbrugesjord, da dette vand kan indeholde næringsstoffer. På baggrund af ovenstående vurderer Ringkøbing-Skjern Kommune, at der ved beregning af opfyldelsen af befæstelsesgraden alene skal medregnes de arealer, hvorfra overfladevandet ikke umiddelbart kan nedsives indenfor området grundet miljøhensyn. Det være sig blandt andet grundarealet fra plansiloen og befæstede kørearealer og lignende. Bebyggelsen skal orienteres vinkelret på den eksisterende markvej og adgangsvej. Plansiloen må etableres med væghøjde på op til 4 m og med overdækning læsset op til 6 m over terræn. Grundareal for plansiloen må ikke overstige m 2 og med en volumen (læsset i 6 meters højde) på maksimum m 3. Delområde 2: Der må ikke opføres bebyggelse i området. Der må dog opsættes to mindre skilte, se 7. Der må etableres en brovægt i området, jf. 3. Delområde 3: I delområde 3 må der etableres maksimum én gylletank med overdækning og der kan der etableres en gasfakkel. Gylletanken inklusiv overdækning og fakkel, må ikke overstige 12,5 m over eksisterende terræn. 19

31 Planbestemmelser Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald Gylletanken skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til læsseforhold i delområde 1a, det vil sige så tæt som muligt til den sydlige afgrænsning af delområde Bebyggelsens udseende 6.1. Generelt Bebyggelsen i delområde 1a, 1b og 3 skal fremtræde som én helhed. Med alle bygninger i 6.2 menes alle bygnnger, anlæg, plansilo, tankanlæg inklusiv overdækninger, skorstene med mere. 6.2 Farver Alle bygninger skal fremstå i neutrale mørke eller dæmpede farver som grå, sorte, brune eller grønne toner. Synlige tagflader på bygninger (læsse-/lossehal og teknikbygninger) skal have samme farve og farver på overdækninger skal være ens. 6.3 Materialer Blanke og reflekterende materialer må ikke anvendes til tagflader eller bygningssider (facader) eller til overdækninger eller afskærmning. 6.4 Vinduer og porte Vinduer skal udføres ens for hele anlægget i forhold til farveholdning. Gavlen på teknikbygningerne må udføres i glas/ gennemsigtigt materiale. Mørkere farver og et ensartet materialevalg får anlægget til at falde bedre ind i landskabet og lader det syne mindre og mere ordnet i forhold til omgivelserne. (Kilde: Rapporten "Biogasanlæg - arkitektur og landskab", udarbejdet af Videnscenter for Landbrug på vegne af Naturstyrelsen og Realdania, 2012) Det er vigtigt, at anlægget ikke dominerer oplevelsen af det åbne landskab. Derfor er der i tråd med anbefalingerne i rapporten Biogasanlæg arkitektur og landskab fastsat bestemmelser om anvendelse af mørke neutrale farver, som stemmer overens med beplantningens mørke volumen op imod den lyse himmel, så anlægget naturligt falder i med omgivelserne. 7. Ubebyggede arealer Generelt Beplantningen skal bestå af almindelig læhegnsbeplantning med en blanding af egnstypiske løvfældende arter af buske og træer. Støtteskråninger om plansilo må beplantes. Der må ikke opsættes flag eller reklamer i området. Der må ved hver indkørsel til området opsættes ét skilt med henvisning til biogasanlægget. Skiltet skal placeres indenfor lokalplanområdet (delområde 2) og udenfor evt. vejbyggelinje samt oversigtsareal. Skiltet må ikke overstige dimensionerne: H 75 cm x B 50 cm og overkant af skiltet må ikke placeres mere end maksimum 1 m over terræn. 20

32 Delområde 1(a+b): Ubebyggede arealer må befæstes med stabilgrus, SFsten, græsarmering, asfalt eller lignende belægning, se dog 8.2 i forhold til krav om tæt befæstelse af parkerings- og kørearealer. Ubefæstede arealer i øvrigt beplantes med græs.. Belysning skal holdes mest muligt dæmpet og lyskilder skal være placeret, så oplysning af det åbne land så vidt mulig undgås. Planbestemmelser Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald Delområde 2: Der skal, jævnfør kortbilag 3, etableres et min. 10 m bredt beplantningsbælte syd for adgangsvejen. Beplantningen heri skal bestå af en variation af egnstypiske løvfældende læhegnsplanter i form af træer og buske. Der skal som minimum anvendes 3 forskellige træarter og 3 forskellige buskarter. Beplantningsbæltet skal vedligeholdes Med vedligeholdes menes, at hvis et træ går ud, skal det erstattes, så der sikres en tæt beplantning uden huller. Der må ikke etableres belysning langs vejen, undtagen ved eventuel brovægt, hvor der må etableres belysning med sensor. Delområde 3: Den eksisterende beplantning i området skal så vidt muligt bevares. Den øvrige del af delområdet må tilplantes med en skovbeplantning, der i artsvalg og tæthed relaterer sig til den eksisterende beplantning. Der må alene opsættes en lyskilde til belysning af en eventuel gylletank. Denne skal være med sensor. Terrænregulering Inden for delområde 1a og delområde 3 må der foretages terrænregulering i det omfang, at dette ikke medfører, at byggeriet overstiger 12,5 m over det eksisterende terræn (forstået som det nuværende terræn, inden evt. regulering i forbindelse med byggemodning). Dette betyder, at hvis der påfyldes jord ovenpå eksisterende terræn, så vil byggeriets maksimumshøjde på 12,5 m skulle fratrækkes højden af terrænopfyldningen. På denne måde sikres, at en ny bebyggelse inklusiv eventuel terrænopfyldning ikke samlet vil overstige 12,5 m over det eksisterende og nuværende terræn. I delområde 1b må terrænet bearbejdes, så det er muligt at etablere en plansilo, der udnytter det naturlige fald i terrænet. Derudover må der i delområde 1b etableres støtteskråninger langs plansiloens ydersider, det vil sige skråninger i op til 4 m. 21

33 Planbestemmelser Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vejadgang og tilslutning Området vejbetjenes fra Væggerskildevej ad de to eksisterende vejadgang og hvor den nordlige vejadgang føres syd om den eksisterende landbrugsejendom, se kortbilag 3 Vejadgange kan udlægges i op til en bredde på 8 m og vejadgange kan anlægges i en bredde på op til 5 m. Der skal ved Ringkøbing-Skjern Kommune (Trafik, Veje og Havne) søges om nye overkørselstilladelser til biogasanlægget. Sådanne tilladelser skal foreligge, inden andre anlægsarbejder kan påbegyndes. Etableringskravene vedrørende vejtilslutninger vil også blive stillet i de nye overkørselstilladelser Vejtilslutning skal etableres vinkelret på Væggerskildevej og have oversigtsarealer og svingradier i overensstemmelse med principskitsen til højre. Vejtilslutningerne befæstes med asfalt i en afstand på minimum 10 m fra Væggerskildevej. 8.2 Parkering og interne kørearealer Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal befæstes med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb med kontrolleret afledning. Befæstelseskravet stammer fra statens tiltagskrav til liste 2 virksomheder her et biogasanlæg ved nye arealudlæg indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at vejadgange til anlægget ikke er omfattet af befæstelseskravet, da der er tale om eksisterende veje til eksisterende landbrugsejendom. 9. Tekniske anlæg Ledninger og kabler til områdets tekniske forsyninger skal fremføres under terræn. Inden for lokalplanområdet kan der etableres nødvendige tekniske anlæg herunder transformator og procesvarmeanlæg til anlæggets varmeforsyning, se dog 3. Rent overfladevand skal nedsives på grunden. Der skal søges om tilladelse hertil. Bebyggelsen skal tilsluttes forsyning fra privat boring tilhørende Væggerskildevej 3, Spjald. Sanitært spildevand skal afledes til godkendt samletank eller nedsivningsanlæg efter indhentet tilladelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Rumopvarmning vil ske ved brug af overskudsvarme fra procesanlægget. 22

34 Planbestemmelser Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald 10. Miljø Miljøpåvirkninger fra aktiviteter på området Inden for lokalplanområdet må der kun etableres et biogasanlæg, ikke kan opnå en kapacitet, der vil medføre, at anlægget omfattes af risikobekendtgørelsen. Biogasanlægget vil skal have en miljøgodkendelse. Biogasanlægget må maksimum være i miljøklasse Opbevaring af olie, kemikalier o. lign. Olie, kemikalier og lignende skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placerede under tag og beskyttet mod vind og vejr. Beholdere skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes indenfor et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området. Disse krav stammer fra statens tiltagskrav til liste 2 virksomheder her et biogasanlæg og gælder ved nye arealudlæg indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). 11. Grundejerforening Ingen bestemmelser. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Før biogasanlægget kan tages i brug skal følgende være etableret: Adgangsveje til anlægget fra Væggerskildevej, parkeringsarealer samt køre- og vendearealer som beskrevet i 8. Bebyggelsen skal være tilsluttet den kollektive elforsyning. Afskærmende beplantning som beskrevet under 7 og vist på lokalplankortet bilag Lokalplan og byplanvedtægt Ingen eksisterende lokalplan eller byplanvedtægt. 14. Servitutter Der ophæves ingen servitutter. 15. Retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger Når forslaget til lokalplan er offentliggjort må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den Da forslaget til lokalplan kan blive ændret ved byrådets endelige vedtagelse, omfatter bestemmelsen også bebyggelse og anvendelse af bebyggelse, der 23

35 Planbestemmelser Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald endelige plan. er i overensstemmelse med forslaget. Der gælder efter Planlovens 17, stk. 1, et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte som hidtil. De midlertidige retsvirkninger gælder, indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og vedtagelsen er offentliggjort, dog højst et år efter offentliggørelsen. Endelige retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget af byrådet og vedtagelsen er offentliggjort, må der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser. Der kan meddeles dispensation fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Mere omfattende afvigelser kan kun foretages ved at udarbejde en ny lokalplan. Som altovervejende hovedregel medfører en lokalplan ikke erstatningspligt for kommunen. Men, hvis en ejendom er udlagt til et offentligt formål i en lokalplan, så kan ejeren under visse forudsætninger forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Efter udløbet af indsigelsesfrisen kan byrådet eventuelt give tilladelse til, at en ejendom udnyttes efter forslaget. En lokalplan medfører ikke handlepligt. Eksisterende lovlige forhold kan fortsætte som hidtil. Men når ejerne eller brugerne ønsker at ændre forholdene - opføre ny bebyggelse, bygge om m.v. - så skal ændringerne være i overensstemmelse med lokalplanen. Dispensation kan kun meddeles efter forudgående naboorientering, med mindre byrådet skønner, at en sådan orientering er af underordnet betydning for de personer og foreninger, der skal orienteres. I henhold til Planlovens 47, kan der foretages ekspropriation af privat ejendom eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen er af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan. 24

36

37 Matrikelkort: Bilag 1 Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald

38 Eksisterende forhold: Bilag 2 Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald

39 Fremtidige forhold: Bilag 3 Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald

40 Situationsplan: Bilag 4 Lokalplan 373 Biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald

41 Miljørapport for Viftrup Biogas VVM-redegørelse for anlægsprojekt Viftrup Biogas Miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer af: Forslag til Tillæg 37 til Kommuneplan Forslag til Lokalplan 373 Viftrup Biogas: For et område til teknisk formål (biogasanlæg) ved Væggerskildevej, øst for Spjald Projektforslag for biogasanlæg og gastransmissionsledning Ringkøbing Skjern Kommune September 2014

42 Indholdsfortegnelse: 1 Ikke teknisk resume Biogasanlægget Gasledningen Anvendelse af den afgassede biomasse Bebyggelsen Placering Alternativer Miljøpåvirkninger Befolkning og sundhed Reduktion af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger Kontrol og overvågning Sammenfattende vurdering Introduktion til miljørapporten Læsevejledning Projektafgrænsning Miljøvurdering og VVM redegørelse Indledning Lovgrundlag, hidtidig proces samt planforhold Lovgrundlaget for biogasanlæg Hidtidig proces Planforhold og øvrig lovgivning Alternativer En central versus en decentral biogasmodel Alternativ placering Pumpning af gylle Den valgte placering Nul-alternativet Metode til vurdering Fravalgte metoder Valgte metoder Beskrivelse af projektet Afgrænsning Lokaliseringen af anlægget Anlæggets konkrete størrelse...29

43 7.4 Hvilke råvarer tilføres anlægget Biogasproduktionen Transport af biogas - gasledningen Aftagere af biogas Udbringning af afgasset gylle Anlægsfasen Driftsfasen Gasdistribution Naboer, miljø- og naturinteresser i det konkrete område Afstand til naboer Forholdet til statslige interesser (fredskov, OSD, statsvejnettet o.l.) Forhold til stiftets interesser (kirkezoner) Forholdet til kommuneplanen Naturinteresser ( 3, skovbyggelinje mv.) Jordforurening Fortidsminder Trafik Eksisterende forhold Trafikbelastning som følge af etableringen af anlægget Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Landskab, kulturarv og rekreative interesser Eksisterende forhold Betydningen for landskabet, kulturarv og rekreative interesser af etablering af anlægget Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Natur, plante- og dyreliv Eksisterende forhold Betydningen for natur, plante- og dyreliv af etableringen af anlægget Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Støj Eksisterende forhold Betydningen af etablering af anlægget...56

44 12.3 Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Luftforurening, lugt og klima Eksisterende forhold Betydning af etablering af anlægget Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Overfladevand og grundvand Eksisterende forhold Betydningen af etableringen af anlægget Udspredning af afgasset gylle Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Råstoffer (biomasser), jord og affald Eksisterende forhold Betydningen af etableringen af anlægget Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Mennesker, sundhed og samfund Eksisterende forhold Betydningen af etableringen af anlægget Delkonklusion Afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger på anlægget Opsummering af afværgeforanstaltninger Udkast til overvågningsprogram Manglende viden og begrænsninger...72 Bilag Bilag 1: Scoping (tilrettet efter foroffentlig høring) Bilag 2: Faktaark Bilag 3: Situationsplan for anlæg Bilag 4: Oversigtskort med biogasledningen Bilag 5: Udkast til miljøgodkendelse Bilag 6: Grundvandsredegørelse Bilag 7: Vurdering af Rødlistearter og flagermus Bilag 8: Visualiseringer Bilag 9: Oversigt over arealbindinger/udpegninger i kommuneplanen

45 1 Ikke teknisk resume Knud Christensen, Spjald ønsker at etablere et nyt selskab (Viftrup Biogas) med det formål at etablere og drive et biogasanlæg på adressen Væggerskildevej 3, 6971 Spjald samt biogasledning mellem biogasanlægget og Fjernvarmeværket i Spjald. Planerne for projektet er i denne rapport vurderet i forhold til dets indvirkning på miljøet. Rapporten er resumeret i dette afsnit. Etableringen af biogasanlægget og gasledningen er i overensstemmelse med Ringkøbing- Skjerns Kommunes energistrategi Energi 2020, hvori det er fastsat, at kommunen skal være 100% selvforsynende med vedvarende energi og at 80% af al husdyrgødning i kommunen afgasses i 2020 samt at dette i overvejende grad skal foregå i decentrale biogasanlæg, som anlægget ved Spjald. Ud over denne Miljøvurdering/VVM redegørelse udarbejdes ansøgning om godkendelse af anlægget i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Heri reguleres biogasanlæggets udformning og drift således at negative miljøpåvirkninger undgås. Der er for biogasanlægget desudenudarbejdet kommuneplantillæg og lokalplan. Heri reguleres anlæggets fysiske udformning herunder højder, materialevalg, farver, beplantning mm. Anvendelsen af biogassen på fjernvarmeværket i Spjald vil foregå på grundlag Projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven ligesom at der udarbejdes projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven for biogasanlægget og gasledningen. Biogasanlæg Gasledning Fjernvarmen i Spjald inklusiv vejadgang Kommuneplantillæg Lokalplan Miljøgodkendelse Projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven (varmeprojekt) Biogasanlæg + ledning Projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven (varmeprojekt) Ny biogasmotor VVM redegørelse og miljørapport Figur 1: Afgrænsning af plandokumenter for Viftrup Biogas Side 1 af 70

46 1.1 Biogasanlægget Biogasanlægget opbygges med kendt teknologi. Anlægget skal årligt behandle ca t gylle/gødning og ca t energiafgrøder (majs- og græsensilage) og anden landbrugsbiomasse (bl.a. halm og planterester) fra ejernes eget landbrug og fra omkringliggende landbrug. Flydende gødning tilføres med tankbiler, mens fast gødning samt energiafgrøder og planterester tilføres med lastbil eller traditionelle vogne som ellers anvendes i landbruget. På biogasanlægget aflæsses gylle via et lukket rørsystemer til fortank. Dybstrøelse tilføres blandetank. Energiafgrøder og planterester aflæsses og ensileres i udendørs i plansilo. Dybstrøelse kan aflæsses i plansiloen og kortidslagres inden det tilføres blandetanken. Energiafgrøder/dybstrøelse i plansiloen overdækkes med presenning for at undgå lugt. Den faste biomasse blandes med gylle i en blandetank, hvorefter denne blanding pumpes til anlæggets rådnetanke. Fortank og blandetank er tilsluttet gassystemet for at undgå udledning af lugt. Biogasprocessen foregår i lukkede tanke tilsluttet anlæggets gassystem. Gassen renses for svovl, inden den sendes via gasledningen til Fjernvarmeværket i Spjald. Svovl, der er renset ud af biogassen, tilbageføres til den afgassede gylle og genanvendes hermed som gødning. Efter afgasning transporteres den afgassede gylle retur til landbruget i de samme lastbiler, som leverer gylle til anlægget. Biogasanlægget vil blive opført efter Best tilgængelig teknologi ligesom, der ved driften af anlægget sikres, at mulige belastninger af miljøet undgås. Således opvarmes processen med varmepumpe, der samtidig med opvarmning af frisk biomasse nedkøler den afgassede gylle og dermed forhindrer ammoniakfordampning. Anlægget vil altid være overvåget og driftspersonale tilkaldes ved uregelmæssigheder i driften. Den nødvendige mængde gylle/gødning samt energiafgrøder og planterester kan skaffes indenfor anlæggets nærområde. Således svarer tilførslen af ca t gylle og gødning til godt halvdelen af den gylle/gødning, der i dag produceres indenfor en radius af 5 km fra anlægget. 1.2 Gasledningen Gassen leveres fra biogasanlægget til Fjernvarmeværket i Spjald gennem en biogasledning, der etableres i forbindelse med etablering af biogasanlægget. Ledningen etableres som kendt fra naturgasledningerne, men drives ved et lavere tryk. Ledningen placeres i landbrugsjord, bortset fra strækningen fra bygrænsen i Spjald til Fjernvarmeværket i Spjald. Der er indgået frivillige aftaler med grundejerne om placeringen af ledningen. Efter etableringen kan markerne dyrkes som hidtil. Der placeres to vandudskillere på gasledningen ved henholdsvis Brejninggård Bæk og Randbæk (ledningens laveste punkter). Vandudskillerne er mindre underjordiske brønde, der opsamler eventuelt kondensvand i ledningen. Der er adgang til tømning af vandudskillerne fra henholdsvis offentlig vej og fra randzone. Biogassen anvendes på fjernvarmeværket i Spjald til produktion af el og varme. Side 2 af 72

47 1.3 Anvendelse af den afgassede biomasse Den afgassede biomasse lagres og udspredes efter samme regler som lagring og udspredning af gylle. Den afgassede gylle anvendes på arealer, hvor der i dag må anvendes gylle. Da biogasanlægget tilføres anden biomasse end gylle og gødning skal der til spredning af den afgassede gylle anvendes større areal, end det areal der i dag er nødvendigt til spredning af den tilførte mængde gylle og gødning. Ejerne af anlægget råder over størstedelen af dette ekstra areal. Afgasningen af husdyrgødning og anden biomasse betyder, at kvælstof i gødning og anden biomasse omdannes til umiddelbart plantetilgængelig kvælstof, hvorved udnyttelsen forøges og tabet af næringsstoffer fra landbruget til omgivelserne mindskes. 1.4 Bebyggelsen Biogasanlægget vil bestå af en række tankanlæg, en læsse-/lossehal og teknikbygning samt en plansilo. Tankeanlæggene opføres som gylletanke med overdækning. Læsse-/lossehal og teknikbygning bygges som traditionelt landbrugsbyggeri i let plade. Farverne vil blive i mørke dæmpede neutrale nuancer som sort, grå, grøn eller brun således, at anlægget set fra syd sløres af den bagvedliggende skov. Rådnetankene bliver maksimalt 11 m høje, skorsten forventes at blive 1 m højere. 1.5 Placering Placering af biogasanlæg skal foregå i henhold til retningslinjerne i kommuneplanen. Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal i henhold til kommuneplanen tages følgende hovedhensyn: beliggende primært i forhold til husdyrgrundlaget natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber vej- og tilkørselsforhold nabohensyn placering i forhold til naturgasnettet det visuelle indtryk af anlægget. Det aktuelle biogasanlæg ved Væggerskildevej er et decentralt biogasanlæg, men der bør ved lokaliseringen tages hensyn som ved biogas fællesanlæg, dog således at placering i forhold til naturgasnettet ikke er væsentligt, idet gassen afsættes gennem biogasledning til brug på fjernvarmen i Spjald. Placeringen er valgt, da den opfylder ovenstående hovedhensyn. Beliggenhed i forhold til husdyrproduktionen er gennemgået i afsnit 15 nedenfor. Her ses det, at der er betydelige ressourcer i anlæggets nærområde. Hensynet til natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur er gennemgået i afsnit 10 nedenfor. Anlægget vil ikke give væsentlige indvirkning på naturinteresserne. Side 3 af 72

48 Anlægget trafikbetjenes fra Væggerskildevej og det er vurderet, at den øgede trafikbelastning som anlæggets drift giver anledning til ikke vil påføre området væsentlige gener (afsnit 9 nedenfor) ligesom at tilgængeligheden et god. Der kan på den valgte placering af anlægget og af anlægsdelene på grunden opnås tilfredsstillende afstand til naboer. Med placeringen af anlægget ved Væggerskildevej 3 kan anlægget indplaceres hensigtsmæssigt i landskabet samt, at der et tilgængelighed til en stor del af biomasseressourcerne fra ejerens svineproduktion og markdrift. Desuden kan der her etableres samdrift mellem ejeres nuværende bedrift og biogasanlægget. 1.6 Alternativer alternativet Nul-alternativet er, at biogasanlægget med tilhørende biogasledning ikke bygges. Konsekvensen vil være, at Fjernvarmeværket i Spjald ikke har mulighed for at erstatte fossil energi med bioenergi og at en CO 2 besparelse på ca t CO 2 pr. år ikke opnås. Samtidigt bliver gylle og gødning ikke afgasses således, at de miljømæssige fordele ved afgasningen ikke opnås. Den øgede trafikbelastning, som følge af driften af anlægget, vil ikke finde sted, hvis anlægget ikke opføres Alternative placeringer Der er undersøgt en placering ved Brejningvej 15. Denne placering er fravalgt, da placeringen her vurderes at være mindre hensigtsmæssig i forhold til indpasning i landskabet, hensynet til et udpeget kulturmiljø og i forhold til tilgængeligheden til energiafgrøder og andet plantemateriale. Det er desuden vurderet om anlægget kunne placeres i et erhvervsområde. Erhvervsområderne i Spjald kan, grundet nærheden til boligområder, ikke indeholde virksomheder som et biogasanlæg, hvorfor dette alternativ er fravalgt Pumpning af gylle Det er vurderet om gyllen kan tilføres biogasanlægget ved hjælp af pumpeledninger frem for transport i lastbiler. Der er valgt transport med lastbil bl.a. fordi lastbiler er mere fleksibelt i forhold til forskellig lokalisering af afhentningssted for frisk gylle og tanke hvor afgasset gylle skal lagres samt fordi kvæggylle er vanskeligt at pumpe. Derudover vil transport med lastbiler også være mere fleksibel i forhold til ændringer i leverandørkredsen gennem anlæggets levetid. 1.7 Miljøpåvirkninger Hensynet til naboer Afstanden til nærmeste nabo, som ikke leverer gylle til anlægget, målt som afstanden fra biogasgrunden til nærmeste beboelse, er 300 m. Dette opfylder anbefalinger fra bl.a. Na- Side 4 af 72

49 turstyrelsens Biogassekretariat og er medvirkende til at sikre mod eventuelle lugt- og støjgener fra anlægget Indpasning i landskabet Anlægget placeres ved eksisterende bevoksning. Dette skjuler anlægget fra nordlige retninger, mens det slører anlægget set fra syd, idet anlægget etableres i mørke dæmpede neutrale nuancer som sort, grå, grøn eller brun som falder godt sammen med beplantningens mørke farve. Anlægget ligger indenfor kirkezone og vil være synligt fra Væggerskilde kirke (ca. 900 m fra anlægget). Der etableres derfor afskærmede beplantning. Biogasledningen nedgraves og vil ikke være synlig, ligesom den ikke vil give gener i forhold til landbrugsdriften på de berørte marker Arealbindinger Placeringen for biogasanlægget og biogasledningen ligger indenfor følgende udpegninger fra kommuneplanen og arealmæssige bindinger: Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) (biogasanlægget) Værdifulde landbrugsområder Område med geologiske bevaringsværdier, herunder o Værdifulde geologiske områder o Geologiske rammeområder o Nationale geologiske interesseområder (biogasanlægget) Rammeområder i Spjald by (biogasledningen) Beskyttede vandløb og beskyttet moseareal (kun i etableringsperioden for biogasledningen) Biogasanlægget og biogasledningen kan etableres således, at disse interesser ikke påvirkes væsentligt Grundvand Anlægget etableres i Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Der er derfor foretaget en særlig vurdering (OSD-redegørelse) af, om anlægget vil udgøre en risiko for grundvandet. Konklusionen i redegørelsen er, at anlægget med iagttagelse af de krav som stillet i anlæggets miljøgodkendelse og i lokalplanen, ikke vil udgøre en risiko for drikkevandsinteresserne i området Overfladevand Overfladevand fra tagarealer og øvrigt vand uden næringsstof nedsives. Overfladevand fra plansilo opsamles i en tank og udvandes herefter på landbrugsjord, hvor afgrøderne kan anvende den begrænsede mængde næringsstof, der kan være i vandet. Anlægget påvirker derfor ikke dannelsen af grundvand i området. Side 5 af 72

50 Områder med særlige krav til beskyttelse Biogasanlægget placeres på landbrugsjord. Der er ikke naturarealer ( 3 områder eller Natura 2000områder) på eller i nærheden af hvor biogasanlægget planlægges etableret. Biogasledningen kan berøre et moseområde ( 3 område). Her skal det sikres, at området reetableres efter nedgravningen af ledningen. Desuden passerer biogasledningen to beskyttede vandløb. Etableringen af ledningen her foretages derfor i henhold til retningslinjer fra vandløbsmyndigheden Beskyttede dyre- og fuglearter Ved etableringen af anlægget fjernes en mindre del af en eksisterende bevoksning på grunden. Der er derfor vurderet, om dette kan have betydning for beskyttede arter, herunder flagermus. Det er vurderet, at etableringen af anlægget og dermed fjernelse af træerne ikke har betydning for beskyttede arter. Rekreative og kulturhistoriske interesser Hverken etableringen af biogasanlægget eller biogasledningen påvirker rekreative interesser. Biogasanlægget etableres indenfor kirkezone III omkring Væggerskilde Kirke. Der etableres derfor beplantning, der afskærmer anlægget mod kirken Trafik og transport Lugt Støj Driften af biogasanlægget vil betyde en øget trafikbelastning fra til- og fraførsel af biomasse. Der forventes i gennemsnit 16 transporter til og fra anlægget om dagen på hverdage. Denne trafik er vurderet i forhold til den nuværende trafik i området og i forhold til, at trafikken vil komme fra både nord og syd. I forhold til nu vil der på Væggerskildevej være en stigning i den i forvejen begrænsede trafik; men det vurderes, at trafikken kan afvikles uden gener for den øvrige trafik og for lokalsamfundet i øvrigt. Under normal drift vil biogasanlægget ikke give anledning til lugtgener i lokalområdet. Alle anlæggets tanke er tilsluttet gassystemet og lugt vil således blive i gassen og blive afbrændt sammen med gassen og dermed forsvinde. Lugt fra udbringning af gylle vil blive reduceret, idet afgasset gylle lugter mindre end ikke afgasset gylle og den begrænsede lugt forsvinder hurtigere end lugten fra ikke afgasset gylle. Der vil på anlægget være pumper, omrører mm der udvikler støj. Støj herfra dæmpes ved, at aggregaterne er placeret indendørs, er neddykkede i tanke eller bliver afskærmet således, at naboerne ikke generes væsentligt. Støj fra trafik vil være begrænset, være som øvrig trafik og være begrænset til kort tid indenfor almindelig arbejdstid. Side 6 af 72

51 Uheld og risici Affald Der vil på anlægget blive opbevaret mindre biogas end de 10 t, som for nuværende er grænsen for, om et biogasanlæg skal godkendes i henhold til Risikobekendtgørelsen. Den gas, der opbevares på anlægget, opbevares uden tryk. Oplag af gas på anlægget anses derfor for at være uden risiko for både ansatte på anlægget og omgivelserne. Tankene på anlægget bygges som traditionelle gylletanke. Tankene etableres efter gældende lovgivning og det vurderes, at der ikke er risiko for lækage. Tankene sikres mod overløb ved niveaumåling og alarmer. Det vurderes derfor, at der ikke er risiko for udslip af gylle fra anlægget. Der etableres fakkel, der sikre mod gasudslip til omgivelserne ved uregelmæssigheder i driften. Anlægget vil ikke producere affald. Affald fra mandskabsfaciliteter vil blive bortskaffet sammen med affald fra ejerens øvrige virksomhed, som biogasanlægget deler mandskabsfaciliteter med. 1.8 Befolkning og sundhed Anlæggets etablering og drift forventes således ikke at påvirke menneskers sundhed negativt. Der kan være sundhedsmæssige fordele ved at afgasse husdyrgødning. Samfundet og mennesker påvirkes i begrænset omfang negativ af trafikbelastningen. Samfundet vil have en samlet økonomisk gevinst af gennemførelsens af projektet. 1.9 Reduktion af miljøpåvirkninger og afværgeforanstaltninger Der er i Miljøgodkendelsen og Lokalplanen fastsat afværgeforanstaltninger således, at anlæggets drift ikke påfører omgivelserne gener. Disse kan opsummeres: Lugt: For at sikre at anlægget ikke giver anledning til lugtgener skal anlægget være forsynet med en indadgående luftstrøm via fortank til brug for den biologiske svovlrensning af biogassen. Derudover skal ensilage og fast gødning, der oplagres på pladsen, være overdækket. Den faste gødning skal så vidt mulig tilføres biogasprocessen samtidig med leverance, men kortvarig oplagring kan forekomme (1-7 dage). Ved oplagring skal gødningen afdækkes for at forebygge lugtemission og fluer. Der skal etableres en fakkel til af afbrænding af eventuel overskydende biogas. Side 7 af 72

52 Overfladevand: Overfladevand der kan indeholde biomasse og dermed næringsstoffer (overfladevand fra ensilageplads) skal opsamles og udvandes på landbrugsjord, hvor plantedækket kan optage næringsstofferne. Utætheder og spild skal forebygges ved løbende tilsyn med tæthed af tanke, overdækninger og belægninger og ved konsekvent rengøring af læsse-/lossehal og kørearealer. Uheld skal afhjælpes hurtigst muligt og eventuelt spild skal opsuges og tilføres blandetank. Grundvand: Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Kommunen skal vurdere det eventuelle behov for at etablere et opsamlingsbassin. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed på pladsen. Befæstelsesgraden for området må højst være 55 % for at bidrage til afstrømning til vandløb. Støj: Anlægget skal indrettes således, at aggregater, der etableres på anlægget og som kan give anledning til støj, monteres indendørs/neddykkede i tanke eller på anden måde afskærmes. De vejledende støjgrænser skal overholdes ved skel til naboer, der ikke leverer gylle. Landskab: Kulturarv: For at indpasse anlægget hensigtsmæssigt i landskabet og tage hensyn til udsigten fra kirken,er der i lokalplanen fastsat bestemmelser om: Anlæggets placering og omfang Anlæggets farver Krav om beplantning mod syd For at sikre eventuelt skjulte fortidsminder foretager Arkvest forundersøgelser på ledningstracéet. Hvis der findes fortidsminder her, eller ved udgravninger til anlægget, skal disse udgraves eller undviges. Side 8 af 72

53 Trafik: Transporter til og fra anlægget samt arbejdskørsel på anlægget skal ske indenfor almindelig arbejdstid (hverdage mellem og 18.00). Emission fra procesvarme: Anlægget skal opvarmes med varmepumpe. Natur: Biogasledningen skal rørunderføres under beskyttede vandløb efter krav fra vandløbsmyndigheden. Hvis ledningen går ind i mosearealet forudsættes, at moseområdet efter etableringen af ledningen reetableres, som det var før. Arealforbrug: Biogasledningen skal nedgraves tilstrækkeligt dybt, hvor omfartsvejen er planlagt og eventuelt lægges i foringsrør efter nærmere aftale med vejmyndigheden Kontrol og overvågning For at sikre, at vilkårene i biogasanlæggets miljøgodkendelse overholdes skal Ringkøbing- Skjern Kommune føre tilsyn med anlægget og dets drift. Desuden skal der på anlægget gennemføres en egenkontrol, hvori anlæggets drift dokumenteres overfor tilsynsmyndigheden (kommunen). Tankanlæggene på anlægget er omfattet af regler for tankeftersyn Sammenfattende vurdering Projektet omfatter etablering af biogasanlæg ved Væggerskildevej 3, Spjald samt gasledning mellem biogasanlægget og forbrugsstedet for gassen (fjernvarmeværket i Spjald). Driften af anlægget vil generere øget trafik. Denne trafikbelastning anses for værende af marginal betydning i forhold til den begrænsede trafikbelastning der er i dag. På grundlag af vurderingen af forekomsten af beskyttede arter kan det konkluderes, at anlæggets etablering ikke vil have betydning for natur, plante- og dyreliv. På grundlag af vurderingen af de landskabelige forhold, kulturhistoriske forhold og rekreative interesser vurderes det, at anlægget ikke vil have betydning for disse interesser bortset fra hensynet kirkezone, hvorfor der etableres derfor afskærmede beplantning. Med de afværgeforanstaltninger, der etableres på anlægget, vil anlægget ikke give anledning til støj- og lugtgener. Alle tanke er på biogasanlægget er tilsluttet gassystemet og der vil derfor ikke være udslip af lugt fra disse tanke. Aggregater der giver anledning til støj er etableres indendørs eller på anden måde afskærmet. Anlægget opvarmes med varmepumpe(suppleret med biogaskedel til spids- og reservelast), hvorfor der ikke vil være udledning, der kan medføre luftforurening fra anlægget. Side 9 af 72

54 Nedsivningen af rent overfladevand vil ikke give anledning til forurening af hverken overfladevand eller grundvand. Anlægget, med afværgeforanstaltninger mm som i anlæggets Miljøgodkendelse og Lokalplan, kan etableres og drives uden risiko for forureningen af grundvandet. Anvendelsen af afgasset gylle frem for ikke behandlet gødning vil betyde en reduktion af tabet af kvælstof til miljøet. Anlæggets egetforbrug af energi, inkl. diesel til transport, har en udledning af CO 2 på ca. 5% af den samlede CO 2 besparelse som anlægget bidrager med. Anlægget har således en betydelig positiv klimaeffekt. Anlæggets etablering og drift vil ikke have en væsentlig negativ påvirkning på menneskers sundhed. Samfundet og mennesker påvirkes i begrænset omfang negativ af trafikbelastningen. Økonomisk vil anlægget være positiv både for samfundet generelt og for lokalsamfundet ved Spjald. 2 Introduktion til miljørapporten Planlægningen for et biogasanlæg skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer 1. Miljørapporten skal beskrive, fastlægge og evaluere den sandsynlige væsentlige indvikling på miljøet af planens eller programmets gennemførelse. I rapporten skal beskrives rimelige alternativer under hensyn til planens eller programmets mål og geografiske anvendelsesområde. I henhold til reglerne for VVM samt den praksisændring gennemført på grundlag af afgørelse i Natur- og Miljøankenævnet, skal der for etablering af biogasanlæg med en kapacitet på mere en 100 t biomasse pr. dag udarbejdes VVM redegørelse 2. Hvor lov om miljøvurdering af planer og programmer anvendes til at vurdere miljøindvirkninger som følge af realiseringen af de muligheder et plangrundlag giver, så anvendes VVMbekendtgørelse til at vurdere miljøindvirkningerne ved realiseringen af et konkret projekt. Miljørapporten udgør derfor både en VVM-redegørelse af projektet samt en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer af kommuneplantillægget, lokalplanen og varmeprojektet. I miljørapporten beskrives projektets forventede miljøvirkninger samt alternativer. Desuden beskrives det overvågningsprogram som kommunen udarbejder for at overvåge miljøpåvirkningerne af realiseringen af planen. 1 LBK nr 939 af 03/07/2013, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Afgørelse af 13. december 2013, j.nr.: NMK Afgørelse af 13. december 2013, j.nr.: NMK og NMK Side 10 af 72

55 Nærværende miljørapport omfatter udelukkende selve biogasanlægget samt biogasledningen, der forbinder biogasanlægget med forbrugeren af gassen (fjernvarmeværket i Spjald) og således ikke udspredningsarealet for den afgassede gylle, idet denne udspredes på arealer der i dag modtager husdyrgødning eller som lovligt kan anvende husdyrgødning Læsevejledning Denne miljørapport er opbygget således, at der efter indledningen, hvor projektet beskrives overordnet, er en gennemgang af den lovgivning, der skal tages hensyn til ved planlægning og etablering af biogasanlægget med tilhørende gasledning til Fjernvarmeværket i Spjald (afsnit 4). I afsnit 5 gennemgås og kommenteres diverse alternativer mht. anlægsopbygning og placering. I afsnit 6gennemgås de metoder der anvendes til vurderingen af de miljømæssige påvirkninger fra anlæggets og biogasledningens etablering og drift. Projektet etablering af biogasanlæg og biogasledning er gennemgået i afsnit 7. Her redegøres for projektets baggrund, lokaliseringen og størrelsen af anlægget, den konkrete opbygning mm. Endeligt beskrives den gasledning, hvor igennem gassen skal transporteres til anvendelsen på fjernvarmeværket i Spjald. Miljøvurderingen foretages i forhold til de interesser, der er i det konkrete område og i næromgivelserne, så som hensyn til naboer og til miljø- og naturinteresser. Disse interesser gennemgås i afsnit 8. Herefter gennemgås de konkrete vurderinger af virkninger, som anlægget og gasledningen vil have på miljøet (afsnit 9 til 16). Dette omfatter bl.a. trafikbelastning, landskabet, støj, luft (herunder lugt) og klima, vandmiljøet samt menneskers sundhed og påvirkninger af samfundet generelt. I disse afsnit vurderes betydningen af etableringen af anlægget samt de afværgeforanstaltninger, der eventuelt skal gennemføres for at imødegå eventuelle negative miljøpåvirkninger. Endeligt er der i afsnit 17 en sammenfatning af de afværgeforanstaltninger der skal gennemføres for at undgå eventuelle negative miljøpåvirkninger samt en overordnet gennemgang af, hvordan anlæggets drift overvåges. I afsnit 18vurderes eventuel manglende viden og betydningen af dette for konklusionerne. Til miljørapporten vedlægges bilag med baggrundsmateriale for projektet og for vurderingerne. 3 Se uddybning på Biogas Rejseholdets hjemmeside: Side 11 af 72

56 Der vedlægges følgende bilag: Bilag 1: Scoping (tilrettet efter foroffentlig høring) Bilag 2: Faktaark Bilag 3: Situationsplan for anlæg Bilag 4: Oversigtskort med biogasledningen Bilag 5: Udkast til miljøgodkendelse Bilag 6: Grundvandsredegørelse Bilag 7: Vurdering af Rødlistearter og flagermus Bilag 8: Visualiseringer Bilag 9: Oversigt over arealbindinger/udpegninger i kommuneplanen 2.2 Projektafgrænsning Projektet omfatter: Etablering af biogasanlæg på Væggerskildevej 3, 6971 Spjald Etablering af biogasledning mellem biogasanlægget og fjernvarmeværket i Spjald, Rørvej 1, 6971 Spjald. Der foretages ikke en miljøvurdering af arealer til udspredning af den afgassede gylle fra biogasanlæg, idet det afgassede produkt er gylle og udspredes i henhold til reglerne for anvendelse af husdyrgødning. Udspredningsarealerne godkendes særskilt i en anden tilladelse. Dette anses for at være tilstrækkeligt til at sikre en miljørigtig anvendelse af den afgassede gylle og udspredningsarealerne indgår derfor ikke i dette projekt. 2.3 Miljøvurdering og VVM redegørelse Der foretages en Miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer 4 af: Forslag til tillæg nr. 37 til Kommuneplan Forslag til Lokalplan nr. 373 for et område til teknisk anlæg (biogasanlæg) Væggerskildevej, øst for Spjald Viftrup Biogas:Projektforslag for biogasanlæg og gastransmissionsledning. Formålet med miljøvurderingen er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau ved, at væsentlige miljøhensyn indarbejdes under udarbejdelsen og vedtagelsen af planerne. Dette gøres ved at vurdereplanernes sandsynlige og væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Denne miljørapport er desuden en VVM-redegørelse, det vil sige en redegørelse for Vurdering af Virkninger på Miljøet. 4 LBK nr. 939 af 03/07/2013. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Side 12 af 72

57 Der findes en række specifikke krav til VVM-redegørelsens indhold. Som udgangspunkt skal der redegøres for anlæggets forventede påvirkning af mennesker og miljø. Både efter VVM-bekendtgørelsen og efter lov om miljøvurdering af planer og programmer anvendes en ret bred definition af begrebet miljø. Der ses således ikke alene på røg, støj og møg, men også på anlæggets påvirkning i forhold til samfundsmæssige forhold som landskabelige værdier, trafik, kulturhistoriske værdier, erhvervsudvikling m.m. 5 3 Indledning Gdr. Knud Christensen, Viftrupgård ved Spjald har søgt om tilladelse til at etablere et decentralt biogasanlæg i forbindelse med sin virksomhed (svineproduktion og maskinstation) ca. 3,5 km øst for Spjald. Biogasanlægget bliver etableret af Viftrup Biogas A/S, et selskab ejet af Knud Christensen (hovedaktionær) m.fl. Produktion af biogas baseret på lokale ressourcer og lokal anvendelse af biogassen til CO 2 neutral produktion af fjernvarme og el er en central del af Ringkøbing-Skjern Kommunes energistrategi: Energi Heri er fastsat en målsætning om at 80% af husdyrgødning i kommunen skal behandles i biogasanlæg og at biogasanlæggene hovedsageligt skal etableres som decentrale anlæg. Viftrup Biogas bliver ét af disse decentrale anlæg. Fjernvarmeværket i Spjald ønsker at købe gassen og hermed substituere fossilt brændsel (naturgas) med biogas (minimum ca. 60% af naturgasforbruget). Dette projekt understøtter således den kommunale energistrategi. Etablering af biogasanlæg og anvendelsen af husdyrgødning er desuden en del af den nationale energistrategi som udmøntet i et energiforlig indgået af Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance i marts Heri er bl.a. fastsat de økonomiske rammebetingelser for anvendelsen af biogassen. Ud over biogassens betydning for omlægningen fra fossil energi til CO 2 -neutral energi (her bioenergi) skal biogasanlæggene medvirke til at øge nyttevirkningen af husdyrgødningen på markerne og dermed mindske udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. Biogasanlægget skal omsætte husdyrgødning (gylle og fast gødning) fra eget landbrug samt fra omkringliggende landbrug. Her ud over skal anvendes restprodukter fra landbrugsproduktionen (halm, efterafgrøder og andre afgrøder der i dag ikke anvendes) samt i mindre udstrækning energiafgrøder. Biogasanlægget og gasledningen etableres med brug af kendt teknologi. 5 og LBK nr. 939 af 03/07/2013. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik Side 13 af 72

58 4 Lovgrundlag, hidtidig proces samt planforhold 4.1 Lovgrundlaget for biogasanlæg Biogasanlæg med en daglig omsætning på mere end 100 t biomasse er i henhold til ovennævnte afgørelse i Natur- og Miljøankenævnet VVM pligtige. Da det planlagte anlæg, med en daglig omsætning på ca. 150 t/dag, er over denne størrelse, har Ringkøbing-Skjern Kommune afgjort at anlægget er VVM-pligtigt. Den samlede miljørapport indeholder derfor også en VVM-redegørelse af anlægget. Biogasanlæg med en daglig omsætning på over 30 t biomasse skal desuden godkendes i henhold til Miljøbeskyttelsesloven 7, hvorfor der er udarbejdet ansøgning om miljøgodkendelse. I bilag 5 ses udkast til miljøgodkendelse af anlægget udarbejdet på grundlag af miljørapporten. Biogasanlæg skal desuden drives i henhold til EU biproduktforordning, der med tillæg af national veterinær praksis angiver de veterinære retningslinjer for anlægges drift 8. Anvendelsen af biogassen på Fjernvarmeværket i Spjald kræver en godkendelse i henhold til Varmeforsyningsloven 9, idet Fjernvarmeværket i Spjald skal skifte brændsel fra naturgas til biogas suppleret med naturgas. Varmeværkets status som kraftvarmeværk forbliver uændret 10. Skift af brændsel på fjernvarmeværket er allerede godkendt efter varmeforsyningsloven. Biogasanlægget og ledningen vil desuden også selvstændigt være omfattet af Varmeforsyningsloven, hvorfor biogasanlægget og ledningen også skal godkendes i henhold til Varmeforsyningsloven. Der er derfor udarbejdet et særskilt projektforslag for biogasanlægget og ledningen. Dette projektforslaget er miljøvurderet i denne miljørapport. Biogasledningen etableres i henhold til gasreglementet LBK nr 879 af 26/06/2010. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Kommissionens forordning (EU) Nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum. Fødevareministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri har godkendt placeringen af anlægget (DK bio-15) 9 LBK nr 1184 af 14/12/2011. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Projektet endeligt godkendt af Teknik- og Miljøudvalget, den 4. marts Gasreglementet. samt Bek. 547 af om autorisation og drift af virksomhed på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet DS-EN 12007: Gasinfrastruktur Rørledninger med maks. Driftstryk på 16 bar DS-EN 475; 2012: Norm for etablering af ledningsanlæg i jord DS-EN ; 2010: Plastrørsystemer til gasforsyning Side 14 af 72

59 4.2 Hidtidig proces Resultat fra den foroffentlige høring I perioden 25. april til og med 9. maj 2014 har der været offentliggjort et debatoplæg for planlægningen af et biogasanlæg ved Væggerskildevej øst for Spjald. Der er ved fristens afslutning indkommet bemærkninger fra dels høringsberettigede organisationer, berørte myndigheder samt fra den kommunale administration. Disse bemærkninger har dannet udgangspunkt for denne miljørapport i form af et tilrettet scopingnotat, der kan ses i bilag 1 nedenfor. Det skal bemærkes, at der ved udarbejdelsen af denne redegørelse er foretaget redaktionelle justeringer i disponeringen i forhold til scopingnotatet. Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer. 4.3 Planforhold og øvrig lovgivning Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune har i kommuneplan medtaget energistrategien vedrørende udbygning af decentral biogas. Kommuneplan indeholder alene overordnede retningslinjer for placering af et biogasanlæg, se nedenfor. Disse overordnede retningslinjer er ikke tilstrækkelige præcise og konkrete til at danne grundlag for lokalplanlægningen for et biogasanlæg. Der er derfor udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 37 for et område til tekniske formål (biogasanlæg) ved Væggerskildevej, øst for Spjald, hvori der fastsættes præcise retningslinjer og rammer for et afgrænset område til biogasanlæg. Kommuneplantillæg nr. 37 er miljøvurderet i denne miljørapport. Overordnede retningslinjer for placeringen og planlægningen af biogasanlæg. Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgende hovedhensyn: beliggende primært i forhold til husdyrgrundlaget natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber vej- og tilkørselsforhold nabohensyn placering i forhold til naturgasnettet det visuelle indtryk af anlægget. Ud over retningslinjer for placering af biogasanlæg, så indeholder kommuneplanen også retningslinjer for byvækst og byudvikling,. Dette betyder, at placering af et fælles biogasanlæg i det åbne land kun ske på baggrund af en planlægningsmæssig begrundelse, såsom miljøhensyn og funktionelle hensyn. Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Men i forbindelse med placering af biogasanlæg er der flere forhold, der planlægningsmæssigt kan begrunde en placering i det åbne land, for eksempel for at mindske transport af biomasse og af hensyn til naboer. Dog kan der være grund til at placere biogasanlæg i industriområder. Side 15 af 72

60 Endelig skal planlægningen for et biogasanlæg være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for andre emner, herunder særligt natur og landskab, se mere i afsnit 8. I afsnit 5 er en række alternativer vurderet, herunder et alternativ med centrale anlæg placeret i erhvervsområder. En planmæssig begrundelse for det valgte lokalitet fremgår desuden af samme afsnit. Endelige er forholdet til kommuneplanens retningslinjer ligeledes er belyst gennem vurderinger i forhold til landskab, naboer og trafik samt beliggenheden i forhold til husdyrgrundlaget, se afsnittene 10, 8, 9 og Lokalplaner Der er ikke udarbejdet lokalplan for området, hvor anlægget søges lokaliseret. På grundlag af retningslinjerne og rammerne i kommuneplantillægget udarbejdes lokalplan for etablering af anlægget. I lokalplanen fastsættes bestemmelser for blandt andet bebyggelsens udformning og placering. Lokalplanen er miljøvurderet i denne miljørapport Varmeplanlægningen/Projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven Fjernvarmeværket i Spjald har udarbejdet Projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven vedrørende skift af brændsel fra naturgas til biogas/naturgas. I projektforslaget inkluderes etableringen af biogasanlægget og biogasledningen i den samfundsøkonomiske beregning af det samlede projekt. Det er en betingelse for godkendelse af skift af brændsel, at dette er samfundsøkonomisk fordelagtigt. Etablering og drift af biogasanlægget og biogasledningen indgår således i denne beregning. Projektforslaget blev endeligt godkendt af Ringkøbing-Skjern Kommune, den 4. marts Det godkendte projektforslag erstatter varmeplanens bestemmelser for varmeforsyningen af Spjald mht. brændselsanvendelsen. Viftrup Biogas har ligeledes udarbejdet Projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven. Projektforslaget viser, at investeringen i biogasanlægget og biogasledningen er en samfundsøkonomisk fordelagtig investering. Projektforslaget er miljøvurderet i denne miljørapport Natura 2000-områder og bilag IV-arter Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 12 (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde: at planen skader Natura 2000-områder, 12 LBK nr. 408 af 01/ https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=13043 Side 16 af 72

61 at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivet 13 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter optaget på bilag IV, litra a, kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b i alle livsstadier, kan blive ødelagt. I december 2011 udsendte staten Natura 2000-planer for samtlige Natura 2000-områder i Danmark. Disse statslige planer indeholder en række mål for naturtilstanden inden for Natura 2000-områderne. De statslige Natura 2000-planer kan ses pånaturstyrelsens hjemmeside. Kommunen har med udgangspunkt i de statslige mål for naturtilstanden udarbejdet Natura 2000-handleplaner, der skal beskrive, hvordan man kan opretholde en gunstig bevaringsstatus for de udpegede naturtyper og arter i den planperiode, der løber til udgangen af For de kommunale Natura 2000 handleplaner henvises til: I EF-Habitatdirektivets 14 bilag IVopremses en række dyre- og plantearter 15, der er af fælleskabsbetydning og som derfor kræver streng beskyttelse. Direktivets Artikel 12 og 13 fastsætter rammer og krav om beskyttelse af de nævnte arters naturlige udbredelsesområder Naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og skovloven Over hele landet er der områder medbeskyttet natur som vandløb, søer, overdrev, strandenge og strandsumpe, moser, enge og heder med videre. Hvis biogasanlægget skal etableres i et område, der er udlagt til beskyttet natur, kræver det en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven 16.Ringkøbing-Skjern Kommune vil som udgangspunkt ikke give dispensation til byggeri i et naturområde. Disse naturtyper er beskyttede overalt, hvor de forekommer i Danmark. De beskyttede naturtyper er registrerede og kan ses på Danmarks Miljøportals Arealinformation 17. Et areal kan godt være beskyttet, selv om det ikke er registreret som beskyttet. Det sker, når et areal vokser sig ind i eller ud af beskyttelsen. Naturbeskyttelsesloven værner naturtyperne mod ændringer i deres naturtilstand. Ønsker ejeren at fortage ændringer i et beskyttet naturareal, skal han søge om dispensation hos kommunen. Hidtidig drift på arealerne kan dog fortsætte. Mens større ændringer som for eksempel at dræne, opfylde, oprense, omlægge eller tilplante arealet, ikke er tilladt. Desuden er det ikke tilladt at anvende sprøjtemidler el- 13 EU direktiv nr. 92/43/EØFaf 21. maj /43/EØF, 15 Oversigt over arter: Se 16 LBK nr 951 af 03/07/2013. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Side 17 af 72

62 ler gødning, hvis det ikke tidligere er blevet anvendt, og hvis det er, må det ikke øges i omfang. Ved passage med ledninger gennem beskyttet natur kræves tilladelse i henhold til vandløbsloven 18 samt Naturbeskyttelsesloven Hvis et areal er fredskov eller på anden måde omfattet af skovloven kræves dispensation fra skovloven Museumsloven Museumsloven 21 skal sikre kultur- og naturarven i forbindelse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., herunder arkæologiske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i tilknytning hertil. I planlægningen af biogasanlægget skal det således sikres, at eventuelle væsentlige bevaringsværdier sikres for fremtiden. Kommunen skal derfor inddrage Ringkøbing-Skjern Museum/Arkvest, når der udarbejdes en kommuneplan eller lokalplan, der berører bevaringsværdier. Inden for 100 m fra beskyttede fortidsminder må der ikke foretages ændring af tilstanden af arealer. Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er, at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både den generelle betydning af fortidsminderne i landskabsbilledet, indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder. Da fortidsminder kan være skjulte under muldlaget, kan Ringkøbing-Skjern Museum/Arkvest foretage en arkæologiskforundersøgelse af området Vandplanen, indsatsplanen og drikkevandsinteresser Kommunen har udarbejdet forslag til Vandplan på baggrund af målsætninger om at: Reducere mængden af kvælstof langs kysten Reducere mængden af fosfor i søerne Forbedre dyre- og plantelivet i vandløb Rense mere spildevand og dermed forbedre naturen i vandløb Kommunen har desuden udarbejdet indsatsplaner for beskyttelses af grundvandet. Indsatsplaner udarbejdes for områder, hvor det er nødvendigt med en særlig indsats for at beskytte grundvandsressourcen. Indsatsplanen skal beskrive grundvandsressourcens sårbarhed overfor forskellige forure- 18 LBK nr af 30/09/2013. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= LBK /07/2013. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= LBK nr. 678 af 14/06/2013. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= LBK nr. 358 af 08/04/2014. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= forslag til Kommunal Vandhandleplan Side 18 af 72

63 ningskilder og beskrive de virkemidler, der skal afhjælpe og forebygge forurening af grundvandet. Der er konkret udarbejdet indsatsplan for Holmsland. Ved udlægning af arealer til aktivitet som biogasanlæg og etablering af gasledninger skal drikkevandsressourcerne beskyttes Råstofplanen og den Regionale udviklingsplan Der er ikke råstofinteresser hverken på lokaliteten for biogasanlægget eller i traceet for biogasledning, hvorfor forholdet til Råstofplanen og den Regionale udviklingsplan ikke er yderligere kommenteret Jordforureningsloven Jordforureningsloven 24 skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt Energi 2020-strategien og statslige energimålsætninger Energi2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive selvforsynende med vedvarende energi i år Det betyder, at der indenfor kommunen skal produceres lige så meget vedvarende energi, som borgere og virksomheder i kommunen bruger. Det gælder både boliger, arbejdspladser og transport. Målet er således 100% selvforsyning i Vejen til 100% selvforsyning med vedvarende energi går via energibesparelser og omlægning af energiforbruget fra fossile brændsler til vedvarende energikilder, herunder omlægning af Fjernvarmeværket i Spjald fra anvendelse af naturgas til anvendelse af biogas. Totalt set forventes det, at bioenergi i 2020 vil levere 25% af kommunens energiforbrug. Som landets arealmæssigt største kommune har kommunen store biomasse ressourcer, herunder husdyrgødning. Målet er at anvende 80% af husdyrgødningen samt energiafgrøder fra fem procent af landbrugsarealerne til fremstilling af biogas. Biogasanlægget ved Spjald og anvendelsen af biogassen på Fjernvarmeværket i Spjald vil medvirke til opfyldelse af målsætningen. Etablering af biogasanlæg og anvendelsen af husdyrgødning er desuden en del af den nationale energistrategi som udmøntet i et energiforlig indgået af Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance i marts Heri er bl.a. fastsat de økonomiske rammebetingelser for anvendelsen af biogassen. 23 BEK nr af 16/10/2013 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= LBK nr af 04/12/2009 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Ringkøbing-Skjern kommune: Energi 2020.http://www.rksk.dk/energi aspx 26 Aftale mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik Side 19 af 72

64 5 Alternativer Ifølge VVM-bekendtgørelsen og lov om miljøvurdering af planer og programmer 27 skal der udarbejdes en oversigt over de væsentligste alternativer, som bygherren har undersøgt, og oplysninger om de vigtigste grunde til dennes valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Endvidere skal redegørelsen indeholde en oversigt over de væsentligste alternativer og alternative placeringer, som har været undersøgt samt en beskrivelse af konsekvenserne af, at anlægget ikke gennemføres (0-alternativet), og oplysninger om de vigtigste grunde til planmyndighedens valg af alternativ under hensyn til virkningerne på miljøet. Afsnittet indeholder først overvejelser om den valgte decentrale biogasmodel set i forhold til en central biogasmodel. Derefter følger en vurdering af forskellige mere konkrete placeringsmuligheder og tekniske løsninger i forhold til modtagelse af råvarer. Sidst i afsnittet er den valgte lokalitet begrundet og konsekvenserne ved 0-alternativet belyst. 5.1 En central versus en decentral biogasmodel Biogasanlæg kan alternativt til flere decentrale anlæg etableres som ét centralt biogasanlæg. De centrale biogasanlæg, der etableres i disse år i Danmark, har typisk en omsætning af biomasse på ca t/døgn hvor størstedelen normalt er gylle, der tilføres fra et opland på ca km radius fra anlægget. Fordelen ved den centrale model er at stordriftsfordelen på biogasanlægget udnyttes. Ulemperne er, at der til anlægget vil være en betydelig transportmængde og at disse transporter bliver relativt lange. Desuden er et centralt anlæg afhængig af at kunne afsætte til relativt store energimarkeder. Et decentralt biogasanlæg er et mindre/mellemstort biogasanlæg, der anvender gylle og gødning kombineret med andre restprodukter fra landbruget og energiafgrøder fra lokalområdet. Ringkøbing-Skjern Kommune har i forbindelse med Energi 2020-strategien valgt, at udviklingen af biogas i kommunen skal foregå decentralt for at minimere den samlede transport af gylle og gødning i kommunen ved at transportere gassen i rør frem for at transportere gylle og gødning over lange afstande. Desuden har det i valget af den decentrale biogasmodel været vigtigt, at de decentrale anlæg lettere kan anvende lokale ressourcer for eksempel i form af restprodukter fra landbruget fra mange små kilder. Endelig har det været vigtigt for kommunen, at den decentrale model giver mulighed for at involvere lokale virksomheder i projektet både under etableringen og under den senere drift og hermed genere lokal omsætning. 27 BEK 764 af 23/06/2014, bilag 4. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Side 20 af 72

65 Udover en satsning på decentrale biogasanlæg har Ringkøbing-Skjern Kommune besluttet, at arbejde for at de decentrale biogasanlæg på længere sigt forbindes med biogasledninger. Dette vil give biogasanlæggene større fleksibilitet med mulighed for en flerstrenget afsætning. Derudover vil et fjernvarmeværk, som det i Spjald, kunne opnå 100 % dækning med CO 2 -neutral, fossilfri energi, når biogasanlægget ikke alene skal dimensioneres til aftag hos et fjernvarmenet, men har flere aftagere, som derved kan udligne de forskelle der er for aftaget af biogas i et fjernvarmeværk afhængig af sommer og vinter, hvorfor det kan betale sig at producere mere biogas og dermed også er muligt at dække et større biogasaftag ved et fjernvarmeværk. For yderligere beskrivelse af den decentrale model henvises til Informationshæfte udarbejdet af Ringkøbing-Skjern Forsyning Alternativ placering Placering i erhvervsområde Biogasanlæg placeres normalt i det åbne land ligesom anlægget ved Spjald. Alternativt kunne biogasanlæg placeres i erhvervsområder, hvis der er udlagt eller kan udlægges sådanne områder i kommunen. Biogasanlæg er i henhold til Håndbog om Miljø og Planlægning 29 klasse 7 virksomhed. Ved placering i et erhvervsområde er der derfor behov for et erhvervsområde, hvor denne virksomhedsklasse kan lokaliseres og hvor de fra miljøklasserne vejledende afstandskrav til naboområder kan overholdes. Da formålet med projektet er at erstatte fossilt brændsel på fjernvarmeværket i Spjald er der alene set på erhvervsområderne i Spjald, da der endnu ikke er etableret et større sammenhængende biogasnet i kommunen. Erhvervsområderne i Spjald kan jævnfør kommuneplanrammerne ikke indeholde denne type virksomhed og afstandskrav til naboer (bolig- og centerområder) kan desuden ikke overholdes. Her ud over vil en placering i et erhvervsområde være i strid med den decentrale biogasmodel, idet det normalt vil give længere transporter af gylle/gødning end ved placering i det åbne land, da erhvervsområder typisk er lokaliseret bynært Brejningvej 15 Der er i den offentlige debat om anlægget 30 været foreslået en placering af anlægget på Brejningvej 15, med den begrundelse, at dette er den største gylleleverandør til anlægget, og at der således her er en større gylleproduktion, end der er på Væggerskildevej Ringkøbing-Skjern Forsyning: Udvinding af biogas den decentrale model. 29 Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen: Håndbog om Miljø og Planlægning. 30 I forbindelse med den offentlige bekendtgørelse af modtagelse af ansøgning om miljøgodkendelse for biogasanlægget har naboer sendt bemærkninger ind, hvor en placering af biogasanlægget ved Brejningvej 15 i Spjald foreslås. Side 21 af 72

66 Ved vurdering af transport af biomasse skal dog også tages hensyn til energiafgrøder og andet plantemateriale. På Brejningvej 15 er der ikke arealer til produktion af energiafgrøder, idet al jord, der tilhører ejendommen, anvendes til produktion af foder, hvorfor denne biomasse i givet fald skulle transporteres til fra andre ejendomme. På ejendommen Væggerskildevej vurderes at være tilstrækkelig areal, der ikke er bundet til anden produktion, til at den nødvendige produktion af energiafgrøder og anden plantemasse kan foregå. I forhold til transport af biomasse vil transporten således være mindre på Væggerskildevej 3 end på Brejningvej 15. Ved ejendommen Brejningvej 15 er det derudover svært at opnå en afstand på 300 m til nærmeste nabo, se mere i grundvandsredegørelsen i bilag 6. Brejningvej 15 er endvidere underlagt de samme begrænsninger mht. beskyttelse af grundvand, da adressen ligeledes ligger indenfor et område med særlig drikkevandsinteresser (OSD) (se bilag 6). Landskabelig vurderes en etablering af et biogasanlæg på Brejningvej 15 at ville være mindre hensigtsmæssigt end den valgte placering ved Væggerskildevej, hvor anlægget etableres med en større bevoksning som baggrund. Brejningvej 15 ligger højt i landskabet i ca. kote 75 og der er ikke større eksisterende beplantning, der kan medhjælpe til at indpasse et biogasanlæg i landskabet. Derudover ligger området ved Brejningvej dels ud til offentlig vej og en nært liggende flyveplads. Umiddelbart øst for ejendommen Brejning vej 15 er en beskyttet gravhøj, der kan vanskeliggøre indplacering af et biogasanlæg. Ligeledes er der udpeget et kulturmiljø langs med Gl. Landevej. I henhold til kommuneplanen skal kulturhistoriske interesser tillægges særlig interesse og der skal udvises særlige hensyn 31. Området syd for gården Brejningvej 15 er udpeget som råstofinteresseområde, jævnfør retningslinje 1 i Regionens råstofplan. Beliggenhed af et biogasanlæg på adressen Brejningvej 15 kunne med de forbehold der tidligere er anført være attraktivt ud fra en trafikmæssig vurdering under forudsætning af, at der kan tillades tilkørsel til anlægget fra Brejningvej. Rute 11 er hovedlandevej med Vejdirektoratet som vejmyndighed,der derfor skal tillade eventuelt indkørsel. Dette er almindeligvis vanskeligt at få tilladelse til. Fra Brejningvej 15 vil et tracé til biogastransmissionsledningen frem til fjernvarmeværket i Spjald få et forløb langs det i kommuneplanen reserverede vejtracé til en fremtidig omfartsvej øst om Spjald. Skulle der nedgraves en biogasledning fra Brejningvej 15 og til fjernvarmeværket vil det medføre et ledningstracé præget af store højdeforskelle, en del forhindringer i form af fredninger, beskyttede diger og fortidsminder samt krydsning af vejreservationen. Den samlede længde af et sådant ledningstracé ville blive ca m, altså marginalt kortere end til den valgte placering ved Væggerskildevej. 31 Ringkøbing-Skjern Kommune (2013): Kommuneplan , retningslinjer vedrørende Kulturarv og kulturmiljøer Side 22 af 72

67 Disse forhold taget i betragtning vurderes en placering ved Brejningvej 15 ikke at være hensigtsmæssig eller et brugbart alternativ til placeringen på Væggerskildevej Pumpning af gylle Flydende gødning til og fra anlægget kan transporteres i tankbiler eller pumpes i rør. Tankbil er den mest almindlige måde at transportere flydende gødning både til og fra biogasanlæg og i landbruget i øvrigt. Som alternativ kan gyllen pumpes. Ved pumpeløsning etableres rørledning til transport af frisk gylle fra leverandøren af gyllens fortank til biogasanlæggets fortank. Der etableres desuden ledning til transport af afgasset gylle fra biogasanlægget til de lagertanke, hvor gyllen skal opbevares. En fuldstændig pumpeløsning er dog fravalgt, da: Afgasset biomasse skal aflæsses i en række gylletanke, der ikke nødvendigvis ligger på de ejendomme, hvor gyllen afhentes. Hvis denne transport skulle foregå i rør, skulle der lægges uforholdsmæssigt mange rør. Skulle den afgassede gylle alternativt pumpes til lagring på de ejendomme, hvor gyllen produceres, vil der alligevel blive vejtransport fra denne ejendom og til andre lagre ved markerne. Etablering af pumpeledninger er en investering og et anlæg, der ikke kan flyttes, hvorfor den vil være spildt, hvis placeringen af gylleproduktionen (husdyrhold) flyttes som led i strukturudviklingen i landbruget Der tilføres en del kvæggylle til anlægget. Denne type gylle kan på grund af gyllens beskaffenhed (højt indhold af tørstof) kun pumpes korte afstande, hvorfor en del af denne gylle ikke kan tilføres via rørledninger. Det skal bemærkes, at tilførsel af gylle med højt tørstofindhold er positivt for anlæggets produktion. Erfaringerne fra Måbjerg Biogas mht. pumpning af blanding af kvæg- og svinegylle er ikke positive, hvorfor der til Måbjerg Biogas er etableret omlastestationer. Energiforbruget og dermed CO 2 -belastningen ved vejtransport er relativt begrænset, ligesom der også er et energiforbrug ved pumpning, der dog er mindre end ved vejtransport 5.4 Den valgte placering Anlæggets størrelse er valgt ud fra ønsket om at substituere så stor en del af det nuværende naturgasforbrug på Fjernvarmeværket i Spjald med biogas som muligt. Der er ved fastsættelsen af størrelsen på anlægget taget hensyn til, at fjernvarmen har behov for en større mængde gas om vinteren end om sommeren. Denne tilpasning af produktionen til behovet foretages ved, at der anvendes større mængder energiafgrøder og andre ensilerede planteprodukter om vinteren end om sommeren. Der anvendes den samme mængde gylle og gødning hele året. Da energiafgrøderne mm er lagret på biogasanlægget har den øgede anvendelse om vinteren ikke betydning for trafikken til anlægget. Med udgangspunkt i den valgte decentrale biogasmodel i Energi 2020-strategien (se afsnit 5.1 ovenfor) og med formål at skifte den fossile brændsel ud på fjernvarmeværket i Spjald, så er en placering øst for ejendommen Væggerskildevej 3 i Spjald valgt, da denne placering giver mulighed for: Side 23 af 72

68 En hensigtsmæssig indplacering i landskabet med den større beplantning i ryggen og nær ved eksisterende bebyggelse (gård). (se mere i afsnit 10) Funktionel samdrift mellem ejers nuværende virksomhed på Væggerskildevej 3 og driften af biogasanlægget. (se mere i afsnit 7) En hensigtsmæssig placering i forhold til opland med tilstrækkelig biomasse til anlægget og opland til udspredning af afgasset gylle. (se mere i afsnit 15.2 og i afsnit 7.8 samt afsnit 14.3) En hensigtsmæssig placering i forhold til afstand til naboer, der ikke leverer gylle til anlægget (se mere i afsnit 8.1, afsnit 10, 12, 13 og 16). En hensigtsmæssig placering i forhold til tilkørselsforhold og naboer til vej (se mere i afsnit 9) Ejerskab af jord hvor anlægget kan placeres og hvor store dele af bioafgrøder kan dyrkes og den afgassede gylle udspredes (se mere i afsnit 7.8, afsnit 14.3 og afsnit 15.2.) Forholdsvis begrænset afstand til fjernvarmeværket i Spjald således, at der kan etableres transmissionsledning for gas. Denne transmissionsledning vil desuden kunne lægges i ubefæstet areal og kun i meget begrænset omfang gå gennem byområde (erhvervsområdet hvor fjernvarmeværket er placeret). Den valgte placering vurderes på baggrund heraf, at være i overensstemmelse med kommuneplanens overordnede retningslinjer for placering af et biogasanlæg. Derudover vurderes der på baggrund af ovenstående, herunder også de ovenstående alternativ vurderinger, at være en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for en placering af anlægget i det åbne land. 5.5 Nul-alternativet Nul-alternativet er, at der ikke planlægges for eller opføres et biogasanlæg ved Spjald. Konsekvensen af dette scenarie er: Fjernvarmeværket i Spjaldopnår ikke en omstilling til CO 2 neutral energi, for så stor en del af energiproduktionen, idet Fjernvarmeværket i Spjalds eneste andet alternativ er solvarme, der kun vil kunne dække omkring 20% af årsvarmebehovet mens biogassen vurderes at kunne dække 60-65% af årsvarmebehovet. Der vil ikke være faciliteter til afgasning af husdyrgødning i lokalområdet Lokalområdet og samfundet vil gå glip af den positive økonomiske effekt som følge af billigere varmeproduktion i Spjald, øget lokal beskæftigelse mm. Den videre udbygning med biogas i kommunen i henhold til den Energi strategien vil mangle dette anlæg som show-case Lokalområdet vil ikke blive påført den ekstra trafik fra transport af biomasse til og fra anlægget o Den mindre transport som følge af, at anlægget ikke etableres vil ikke være af signifikant betydning, da transporten er marginal og da en del af gyllen allerede i dag flyttes mellem produktionsstederne og lagertanke Der vil ikke være påvirkning af landskabet fra byggeriet Det vil blive vanskeligere at nå de nationale og kommunale mål for omstillingen til vedvarende energi Side 24 af 72

69 6 Metode til vurdering De valgte metoder og afgrænsninger der er foretaget har stor betydning for hvordan virkningerne af etableringen af anlægget på miljøet vurderes. Dette har været et tema i scopingen. Nedenfor er opridset både de forhold der medtages og de der er fravalgt. Fravalg er foretaget ud fra en vurdering af det konkrete anlæg og dets virkninger på miljøet. De metoder, der anvendes, svarer til praksis på området. Projektets påvirkning af miljøet vurderes ud fra de metoder, der anvendes ved ansøgning om tilladelse iht. Miljøbeskyttelsesloven. Heri er fastsat grænseværdier samt metoder til vurdering af om et projekt kan overholde disse grænseværdier for eksempel i forhold til påvirkning af miljøet med støj, røg (emissioner) og lugt. 6.1 Fravalgte metoder Der er ikke foretages beregning af spredningen af eventuelle udledninger af røg fra fyringsanlæg og af lugt (såkaldte OML-beregninger ) og dermed eventuelle genevirkninger for naboer. Dette skyldes at den sandsynlige påvirkning er vurderet meget begrænset. Biogasanlægget opvarmes med varmepumpe suppleret med en mindre gaskedel til spids- og reservelast. Denne kedel har en begrænset størrelse ligesom, at den vil have få driftstimer. Der er således en begrænset udledning af røg fra denne kel. Varmepumpen har ingen udledning. Luft fra læsse-/lossehallen, hvor der kan forekomme lugt, ledes til biogasanlæggets gassystem og dermed ikke til omgivelserne, hvorfor det ikke er relevant at foretage en beregning af belastning af naboer. Der er ikke foretaget støjberegninger for anlægget, da dette dels ikke anses for værende relevant og dels da der ikke er praksis for at udføre sådanne beregninger ved landbrug og landbrugsrelateret virksomhed som biogasanlægget. Ligeledes er der ikke foretaget støjberegninger for trafikken, da trafikmængden både den eksisterende og den kommende er for lille til, at medføre så væsentlig støjbelastninger, så det normalt vil kræve støjberegninger efter udpegning af støjbelastet areal. Der er ikke foretaget en vurdering af eventuelle genevirkningerne for den kommende nærmeste nabo (Væggerskildevej 3), da denne nabo er initiativtager og ejer af anlægget. Hvis der senere sker en adskillelse af ejerskabet til beboelsen og biogasanlægget må ejeren sikre sig via privatretslige aftaler, at kommende ejere er bekendt med naboskabet og dets konsekvenser. Dette har også betydning for biogasselskabet. 6.2 Valgte metoder Vurdering af anlæggets visuelle påvirkning af miljøet fortages på grundlag af visualiseringer af det planlagte anlæg set fra relevante vinkler (naboer, kirken og nærmeste offentlige vej). Da anlægget ligger i OSD (Område med Særlige Drikkevandsinteresser) er der udarbejdet en grundvandsredegørelse hvori påvirkning af vandindvindingsinteresserne, herunder beskyttelsen af grundvandet og sikring af grundvandsdannelsen, vurderes, se mere i bilag 6. Side 25 af 72

70 Vurdering af trafikkens påvirkning er foretaget ud fra kommunens trafiktællinger i området samt ud fra en beregning af den trafikmængde som anlægget vil generere ud fra den tilførte/fraførte biomasse samt kapacitet på almindelig anvendt transportudstyr. Til brug for vurdering af Bilag IV-arter er der foretaget en besigtigelse samt eksisterende kortlægning om arternes udbredelse. 7 Beskrivelse af projektet Projektet har til formål at etablere et decentralt biogasanlæg, der på grundlag af lokale ressourcer (gylle, energiafgrøder og planterester) producerer biogas, der anvendes til produktion af fjernvarme og el i Spjald. Nedenfor gennemgås biogasanlægget lokalisering og opbygning samt gasledningens placering. 7.1 Afgrænsning Projektet omfatter: Etablering af biogasanlæg på Væggerskildevej 3 til produktion af biogas til Fjernvarmeværket i Spjald Etablering af biogasledning fra biogasanlægget og til skellet til Fjernvarmeværket i Spjald til transmission af biogassen fra anlægget til forbrugeren Projektet omfatter ikke: Arealer til udspredning af den afgassede gylle fra biogasanlægget er ikke en del af projektet, idet det afgassede produkt er gylle og udspredes i henhold til reglerne for anvendelse af husdyrgødning. Dette anses for at være tilstrækkeligt til at sikre en miljørigtig anvendelse af den afgassede gylle og aftager er derfor de landbrug, der i forvejen må udbringe gylle. 7.2 Lokaliseringen af anlægget Biogasanlægget planlægges lokaliseret umiddelbart øst for ejerens ejendom Væggerskildevej 3, Spjald. Biogasanlægget placeres på del af matrikel 1a, Randbæk by, Brejning. Endelig afgrænsning af grunden foretages i forbindelse med udstykningen, som vil ske i forbindelse med etableringen af anlægget og som skal ske i overensstemmelse med lokalplan 373. I lokalplanen sikres, at der er minimum 300 fra biogasanlæggets skel og til nærmeste nabobeboelse. Derudover fastlægges i kommuneplantillægget en konsekvenszone på 300 m fra selve biogasanlægget, hvor der ikke må etableres følsom anvendelse (for eksempel boliger) indenfor, se figur 2 herunder. Side 26 af 72

71 Figur 2. Konsekvenszone på 300 m rundt om selve biogasanlægget Lokaliseringen af biogasanlægget er valgt ud fra forskellige hensyn, se mere i afsnit 5.4. Arealet til biogasanlægget er ca. 1,9 ha eksklusiv adgangsveje. Biogasanlægget grænser op til ejerens ejendom mod vest, beplantning (ikke fredskov) mod nordvest samt marker mod øst og syd. Lokaliteten er vist på figur 3, herunder. Side 27 af 72

72 Figur 3: Afgrænsning af område til biogasanlæg inkl. vejadgang Adgangsvej til biogasanlægget Adgang til biogasanlægget sker fra Væggerskildevej ad eksisterende private veje, dog således at den nordlige adgangsvej forlægges syd om bebyggelsen Væggerskildevej 3 (ejerens ejendom). Vejadgangen skal etableres vinkelret på Væggerskildevej og have oversigtsarealer og svingradier og befæstes med asfalt i en afstand på 10 m fra Væggerskildevej. Vejtilslutningerne er vist på figur 4, nedenfor. Side 28 af 72

73 Figur 4. Tilslutning af adgangsveje til Væggerskildevej 7.3 Anlæggets konkrete størrelse Anlægget størrelse mht. kapacitet, størrelser på tanke og bygninger, flow mm er beskrevet i bilag 2 (faktaark) nedenfor Kapacitet og produktion Anlægget etableres med en kapacitet til behandling af ca t biomasse årligt. Hovedparten af den tilførte biomasse er gylle. Her ud over tilføres fast gødning, energiafgrøder samt diverse restprodukter fra planteproduktion. Side 29 af 72

74 Anlægget forventes at producere ca. 1,8 mio. m 3 CH 4 svarende til ca. 3 mio. m 3 biogas. Den forventede produktion er beregnet på grundlag af den biomasse der forventes tilført og standardtal for produktionen af biogas fra de enkelte råvarer. 7.4 Hvilke råvarer tilføres anlægget Biogasanlægget anvender udelukkende biomasse fra landbruget. Den største del af de tilførte råvarer er gylle og fast gødning, se bilag 2 (faktaark) og bilag 5 (udkast til miljøgodkendelse). Her ud over tilføres anlægget planterester (halm, græs, efterafgrøder mm) samt energiafgrøder (majs, roer, græs eller lignende) der enten tilføres anlægget direkte eller ensileres og herefter tilføres anlægget). Råvarerne tilføres fra ejerens egne ejendomme samt fra andre omkringliggende landbrug. 7.5 Biogasproduktionen Biogas dannes ved en iltfri (anaerob) biologisk omsætning af organisk materiale. Biogasprocessen i anlægget er den samme, som kendes fra naturen. I bilag 5 (udkast til miljøgodkendelsen) findes et procesdiagram. Processen foregår i to trin i serie i anlæggets rådnetanke. For at sikre en stabil og hurtig gasproduktion opvarmes disse til henholdsvis ca o C i første trin og ca o C i andet trin. Processen skal således have tilført varme. Dette sker vha. en varmepumpe, der opvarmer den kolde biomasse, der tilføres til anlægget. Som varmekilde til varmepumpen anvendes den varme afgassede biomasse, der således afkøles, inden den bringes retur til landbruget til lagring. Den producerede biogas renses for svovl. Dette foregår i et biologisk filter. Den svovl, der renses ud af gassen, tilbageføres til den afgassede biomasse og leveres retur til landbruget. Herefter sendes gassen via en ny biogasledning til Fjernvarmeværket i Spjald. Der etableres på biogasanlægget et bufferlager for biogas således, at svingninger i produktionen af gas/forbruget af gas kan udlignes. Gaslagret har en kapacitet på mindre end 10 t gas og er således ikke omfattet af Risikobekendtgørelsen 32 og skal derfor ikke risikovurderes. 7.6 Transport af biogas - gasledningen Biogassen transmitteres til fjernvarmeværket gennem en nyetableret gasledning. Gasledningen etableres i godkendte gasrør (PE rør). Trace for ledningen ses nedenfor i afsnit Ledningen nedlægges cm under terræn. Efter afsluttet nedlægning reetableres terrænet og traceet kan anvendes til markdrift uden begrænsninger bortset fra beplantning med træer og dybdegrubning over 60 cm under terræn. 32 Bekendtgørelse nr. 1666, 14/ https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=13011 Side 30 af 72

75 Ledningen vil få en dimension på ca. 250 mm. Gasledningen er tæt og kan modstå op til 4 bars tryk, men vil blive drevet med ca. 1,5 bars tryk. Ledningen vil total set indeholde under 100 m 3 (ca. 90 m 3 ) biogas. Der etableres to vandudskillere på biogasledningens laveste punkter. Vandudskillere er nedgravede brønde der tømmes efter behov med mobilt udstyr. 7.7 Aftagere af biogas Biogassen afsættes til Fjernvarmeværket i Spjald. Fjernvarmeværket i Spjald kan aftage hele den producerede mængde biogas, idet produktionen tilpasses behovet på Fjernvarmeværket i Spjald. Denne tilpasning foregår ved anvendelse af energiafgrøder og anden lagerstabil biomasse i de perioder, hvor behovet for gas er størst. Gassen købes af fjervarmen i henhold til en kontrakt mellem Fjernvarmeværket i Spjald og Viftrup Biogas. Handlen med gassen mellem parterne er i dette tilfælde, hvor et fjernvarmeværk er aftager, indirekte reguleret af Varmeforsyningsloven og kontrolleret af Energitilsynet. Det skyldes, at der skal godkendes et projektforslag efter varmeforsyningsloven, hvori der redegøres for projektets samfundsøkonomiske og selskabsøkonomiske betydning. Med andre ord sikres der med godkendelsen af et projektforslag, at fjernvarmeværket ikke køber gassen til en pris, der betyder, at varmeforbrugerne i Spjald kommer til at betale mere for varmen, end hvis fjernvarmen havde anvendt naturgas. Med den indgåede aftale mellem parterne forventes det, at varmeprisen i Spjald bliver lavere ved brug af biogas frem for naturgas i henhold til projektforslaget. Ved senere etablering af et biogasnet, der dækker hele kommunen, som det er forudsat i den kommunale Energi 2020-strategi, kan anlægget i Spjald tilsluttes dette net ligesom, at gasledningen mellem anlægget og fjernvarmen eventuelt kan indgå i det sammenhængende biogasnet i kommunen. 7.8 Udbringning af afgasset gylle Afgasset gylle udspredes som gødning på landbrugsjord i henhold til reglerne for udspredning af husdyrgødning, idet den afgassede gylle stammer fra afgasning af gylle, gødning og andre landbrugsbaserede produkter og derfor i lovgivningsmæssig forstand er gylle. Den afgassede gylle må således kun anvendes på arealer, der må tilføres husdyrgødning. Dette er arealer der: er godkendt til at modtage husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, eller er godkendt til at modtage husdyrgødning på grundlag af en VVM-vurdering enten ved en VVM-tilladelse eller en miljøgodkendelse, eller er screenet i henhold til VVM-reglerne til at kunne modtage husdyrgødning dog forudsat, at screeningsafgørelsen fortsat er gyldig dvs. at det ligger indenfor rammerne af det screenede anlægsprojekt, eller er arealer, som umiddelbart kan anvendes til udspredning af husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug - dvs. at arealerne ikke er omfattet af beskyttelsesniveauet jævnfør bilag 3 i bekendtgørelse nr af Side 31 af 72

76 08/11/2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug og de tilhørende kortværk jævnfør Miljøstyrelsens hjemmeside om husdyrbrug 33. Den afgassede gylle lagres i gyllelagre efter samme regler som for lagring af gylle, der ikke er afgasset. Biogasanlægget tilføres ud over gylle og gødning også planterester og energiafgrøder. Hermed tilføres anlægget næringsstoffer ud over næringsstoffer i gødningen. Disse ekstra næringsstoffer spredes sammen med den afgassede gylle og disse indgår også i landbrugets gødningsplanlægning. Der vil således være behov for et større spredeareal til afgasset gylle, end det der var behov for i forhold til den tilførte mængde gylle og gødning. Tilførslen af energiafgrøder og planterester giver behov for et spredeareal på ca. 200 ha (afhængig af næringsstofindhold i de tilførte planter samt hvor den afgassede gylle anvendes). Ejeren af anlægget råder over 130 ha af dette areal. For det resterende areal indgås gylleaftaler mellem biogasanlægget og lokale landbrug. Afgasningen af gylle betyder, at gyllen lugter mindre og lugtgenerne ved udspredning bliver derfor mindre end ved udspredning af ikke afgasset gylle. Den afgassede gylle vil desuden betyde en mindre udvaskning af kvælstof til vandmiljøet, idet andelen af direkte plantetilgængeligt kvælstof øges ved afgasningen, hvorved der optages mere kvælstof i planterne og følgelig tabes mindre end ved brug af ikke afgasset gylle og gødning. Vand fra plansilo fra plansilo udvandes på landbrugsjord i henhold til udspredningstilladelse Bebyggelsen Bebyggelsen skal placeres indenfor delområde 1a, 1b og til dels delområde 3, jævnfør lokalplan 373. Lokalplankortet kan ses på figur 5 herunder. 33 Naturstyrelsen, Biogas Rejseholdets hjemmeside (august 2014): Side 32 af 72

77 Figur 5: Delområder i lokalplan 373. Bebyggelsen skal placeres efter følgende anvendelsesbestemmelser i lokalplanen: Delområde 1a: Område til selve biogasanlægget Delområde 1b: Område til plansilo Delområde 2: Område med adgangsveje og beplantning. Delområde 3: Område til gyllelager, gasfakkel og beplantning. Biogasanlægget: Bebyggelsen består af procestanke, bygning (læsse-/lossehal med integreret teknikbygning), se figur 6, herunder. Procestankene udføres som traditionelle gylletanke med isolering og overdækning. Gaslager integreres i procestankene (overdækning udført som dobbeltmembran med fast ydre membran og bevægelig indre membran). I projektet forventes det at læsse-/lossehal med teknikbygning udføres som let pladebygning. Derudover forventes: Total højde for rådnetanke og læsse-/lossehal: 11 m. Skorstenshøjde dog minimum 12 m høj (1 m over tag). I lokalplanen fastsættes bestemmelser, der sikrer, at bebyggelsen ikke må overstige følgende over eksisterende terræn: 8,5 m for kontorfaciliteter, teknikrum, mandskabsfaciliteter og lignende Side 33 af 72

78 12,5 m for læsse-/lossehal, tankanlæg inklusiv overdækning samt eventuelt. kedelanlæg, herunder skorsten og fakkel. Plansilo: Traditionel plansilo med ca. 4 m høje sider og fast tæt belægning. I lokalplanen fastsættes bestemmelser, der sikrer, plansiloen ikke må etableres med større væghøjde end 4 m over eksisterende terræn og at plansiloen med læs og overdækning ikke må overstige 6 m over eksisterende terræn. Der etableres støtteskråning mod plansiloens østlige væg og der kan også etableres støtteskråninger langs plansiloens øvrige ydervægge. Gyllelager, fakkel, luftrenser: Gyllelager kan etableres som traditionel overdækket gylletank. Gasfaklen til afbrænding af gas, hvis gassen ikke kan afsættes/lagres, etableres som en ca. 4-6 m høj åben fakkel. I lokalplanen fastsættes bestemmelser, der sikrer, at faklen og gylletanken inklusiv overdækning og anden bebyggelse ikke overstiger 12,5 m over eksisterende niveau. Det samlede bebyggede areal inkl. plansilo bliver ca m 2 hvoraf ca. 2/3 udgøres af plansiloen, se mere i bilag 2 (faktaark). Anlæggets enkeltdele (eksklusiv fakkel og lagertank til afgasset gylle) placeres på grunden i henhold til nedenstående principtegning: Side 34 af 72

79 Figur 6: Principtegning biogasanlæg (se også bilag 3 nedenfor) I delområde 1a eller 3 placeres fakkel efter aftale med brandmyndighederne ligesom der kan etableres gylletank i delområde 3 til opbevaring af afgasset gylle. Bebyggelsen vil fremstå i mørke dæmpede neutrale nuancer som sort, grå, grøn eller brun, da disse nuancer sikrer, at bebyggelsen visuelt falder godt sammen med den beplantning der er bag anlægget set fra syd mod nord. 7.9 Anlægsfasen Anlæggets etablering forventes at tage ca. ½ år, hvorefter den biologiske proces indkøres. Indkøringsperioden forventes at vare ca. 3 måneder. Når anlægget er etableret og indkøringen starter, vil der være transport af biomasse til anlægget, som beskrevet nedenfor. Etablering af anlægget betyder, at en mindre del af det nu beplantede areal fældes. Side 35 af 72

80 Ved etablering af biogasledningen udlægges et arbejdsareal på ca. 10 m bredde. Krydsning af de to vandløb sker i henhold til tilladelse fra vandløbsmyndigheden. I forhold til krydsning af mosearealet se afsnit Råvarer og andre ressourcer Anlægsfasen kræver anvendelse af grus mm. til fundering af byggeriet samt anvendelse af især beton til selve byggeriet. Ved etableringen af ledningen genanvendes opgravet jord Driftsfasen Anlægget vil være i drift alle årets timer, og drives som hovedregel ubemandet med driftsovervågning døgnet rundt. Der vil dagligt være bemandet tilsyn med anlæggets funktion. Driftspersonalet vil have den fornødne uddannelse og erfaring til at kunne varetage driften betryggende. Når anlægget ikke er bemandet vil der være en medarbejder på tilkaldevagt. Anlæggets drift overvåges af et styrings- og overvågningssystem, dvs. udstyr til overvågning og måling af driften. Styresystemet vil i tilfælde af kritiske uregelmæssigheder lukke anlægget eller anlægsdele og give en besked til driftspersonalet, således at eventuelle uregelmæssigheder ikke kan forårsage skader og således at driftspersonalet kan rette fejlen. Ved eventuelt uregelmæssigheder alarmeres vagten og vagten kan enten løse problemet via fjernkontrol eller være på anlægget inden for maksimalt 20 minutter. Anlæggets levetid forventes med løbende udskiftning af sliddele og almindelig vedligeholdelse - at være minimum 20 år. Ophører brugen af biogasanlægget skal de dele af anlægget, herunder også kørselsarealer mv., der ikke kan dokumenteres relevant at anvende til landbrugsformål for en konkret landbrugsejendom, fjernes inden ét år efter driften af biogasanlægget er ophørt Flow råvarer og andre ressourcer Biogasanlægget anvender husdyrgødning samt planterester og energiafgrøder til produktion af biogas og afgasset biomasse. Dette flow fremgår af nedenstående figur: Transport Biogas Gødning m3 CH t/år t biogas Biogasanlæg Afgasset biomasse/gødning Afgrøder, planterester t t/år Diesel El til proces l MWh Figur 7: Flow af råvarer og andre ressourcer Side 36 af 72

81 Ovenstående angiver det årlige flow. Anvendelsen af råvarer og produktionen af biogas vil være højere om vinteren end om sommeren, da fjernvarmeværket skal anvende mere gas end om sommeren. Produktionen af gas varierer endvidere alt efter biomassens kvalitet (for eksempel tørstofindholdet i gyllen). Der anvendes desuden vand til vask af transportmateriel. Vaskevandet vil efter brug blive ledt til biogasanlægget, behandlet i anlægget og herefter udspredt på landbrugsjord sammen med den afgassede biomasse (gødning). Bemærk at forbruget af vaskevand er marginalt, og indgår ikke i ovenstående flow Gasdistribution Biogas pumpes i biogasledning til Fjernvarmeværket i Spjald. Gassen transporters som tør gas. Som sikkerhed etableres vandudskillere i lavpunkter på ledningen (to steder). Gasledningen vil de første ca. 500 m være jævnt stigende hvorfor eventuelt vand der udskilles her vil løbe retur til biogasanlægget og her blive udskilt i vandudskiller. Vand fra vandudskillere samt vand udskilt i forbindelse med tørring af gassen (køling) ledes til den afgassede gylle og udbringes sammen med denne. Specifikation biogasledning: Ledningslængde: Ca. 3,9 km Type: Godkendte gasrør i PE Tryk: Driftstryk ca. 1,5 bar Dimension (diameter): Ca. 250 mm Indeholder ca. 90 m 3 biogas Trace for ledningen fremgår af nedenstående to kort (rød streg), samt af bilag 4. Bemærk, at der ved detailprojekteringen af ledningen kan forekomme mindre justeringer af tracéet bl.a. som følge af eventuelt forhindringer for eksempel i form af fund af ikke kendte fortidsminder mm. Side 37 af 72

82 Figur 8: Trace for biogasledning mellem biogasanlægget og fjernvarmeværket i Spjald Der placeres vandudskillere ved henholdsvis Brejninggård Bæk og Randbæk (ledningens laveste punkter). 8 Naboer, miljø- og naturinteresser i det konkrete område 8.1 Afstand til naboer Afstand fra biogasanlægget til naboer fremgår af nedenstående figur 9: Figur 9: Afstand til naboer (afstand fra biogasanlægget skel og til nabobeboelse). Bemærk afstand til ejers beboelse ikke angivet. Kortet er ikke målfast. Side 38 af 72

83 Måles afstanden fra nærmeste nabo (nord øst for anlægget) til skel på biogasgrunden sikres der ved udstykning af grunden, at denne afstand er minimum 300 m. Biogasanlægget placeres i grundens sydlige del (delområde 1a),mens der i den nordøstlige del (delområde 1b) udelukkende placeres en plansilo. Biogasanlægget ligger således med den anbefalede afstand på 300 m fra biogasanlæg til nærmeste nabo. De 300 m er alene en vejledende afstand udmeldt fra Naturstyrelsens Biogassekretariat (i dag Biogasrejseholdet) 34. I forhold til vurdering af forhold, der har relevans for naboer henvises blandt andet til: - Afsnit 10: Landskab, kulturarv og rekreative interesser - Afsnit: 12: Støj - Afsnit 13: Luftforurening, lugt og klima - Afsnit 16: Mennesker, sundhed og samfund 8.2 Forholdet til statslige interesser (fredskov, OSD, statsvejnettet o.l.) Etableringen af anlægget og biogasledningen er vurderet i forhold til eksisterende forhold indenfor den valgte lokalitet/det valgte tracé. Bevoksningen nord og vest for biogasanlægget er ikke fredsskov, og beplantningen kaster ikke skovbyggelinje. Biogastracéet berører ej heller fredskovpligtige arealer. Biogasanlægget er beliggende indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Da biogasanlæg vurderes som potentielt grundvandstruende virksomhed 35 skal der udarbejdes redegørelse for hvorfor det er nødvendig at placeres anlægget i OSD og som redegør for, hvordan grundvandet og grundvandsdannelsen beskyttes. Hele grundvandsredegørelsen er gengivet i Bilag 5. Hvis der kan redegøres for at der ikke er alternative placeringer udenfor OSD og såfremt der er vægtige planlægningsmæssige hensyn for en placering indenfor OSD, så kan et biogasanlæg tillades, når der i plangrundlaget indarbejdes forskellige bestemmelser, der sikrer grundvandet og grundvandsdannelsen. Biogasanlægget skal så opfylde disse bestemmelser i forbindelse med byggetilladelsen. Derudover stilles der i miljøgodkendelsen også krav, der skal sikre grundvandet, se bilag 6. Vurdering af påvirkning af grundvand og overfladevand fremgår af afsnit 14. Biogastracéet vil skulle krydse arealreservation til fremtidig omfartsvej øst om Spjald (se afsnit 15). Denne krydsning foregår i henhold til aftale med Vejdirektoratet. Biogasledningen vil ikke påvirke øvrige statslige interesser. 34 Biogassekretariatet (2011): Introduktion til biogasanlæg, s Miljøministeriet, Naturstyrelsen: Udmelding om store husdyrbrug og biogasanlæg og placeringsmuligheder i OSD og NFI. Naturstyrelsen den Side 39 af 72

84 8.3 Forhold til stiftets interesser (kirkezoner) Biogasanlægget (og biogastracéet) ligger ca. 900 m fra indenfor kirkezone III om Væggerskilde Kirke, se figur 10 nedenfor Kirkezonerne skal bl.a. sikre landskabet omkring kirkerne og forvalter højden af byggerier inden for zonerne. Af Kommuneplan fremgår det, at byggeri, tilplantning og lignende indenfor kirkezonerne ikke må skæmme kirkerne og deres omgivelser ligesom, at der skal der tages særlige hensyn overfor bevaringsværdier og sammenhænge, og det skal sikres, at kirkens betydning for landskabet fastholdes. Figur 10: Kirkezoner omkring Væggerskilde kirke På grundlag af høring hos den kongelige bygningsinspektør er det med Ribe Stift aftalt, at der etableres et læhegn på minimum 10 meter syd for delområde 1a og adgangsvejen, se figur 3 i afsnit 7. Vurdering af påvirkningen af kirkeomgivelserne fremgår af afsnit Forholdet til kommuneplanen Der er i kommuneplanen udpeget arealer til forskellige arealinteresser. Disse skal ved planlægningen af biogasanlægget og trace for gasledning respekteres. I bilag 9 findes en oversigt over arealbindinger og -udpegninger i kommuneplanen. Disse er listet og der er foretaget en vurdering af relevansen af disse ved etableringen af og planlægning for anlægget og gasledningen. Side 40 af 72

85 Af oversigten over arealbindinger og -udpegninger fremgår det, at i forhold til etableringen af og planlægning for anlægget er følgende arealbindinger/-udpegninger relevante: Kirkezone III (se mere i afsnit 10) Geologiske bevaringsværdier (se mere i afsnit 10) Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) (se mere i afsnit 14) Særlige værdifulde landbrugsområder (se mere i afsnit 15) Det fremgår ligeledes at oversigten, at der foruden den reserverede omfartsvej, som omtalt under statslige bindinger ovenfor samt udlagte områder til erhvervsformål i kommuneplanrammerne, ikke er nogle relevante arealudpegningerne for gasledningen i kommuneplanen, da gasledningen etableres er under terræn og langs vejarealer i Spjald By, se mere i afsnit Naturinteresser ( 3, skovbyggelinje mv.) Der er ikke beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens 3 på arealet, hvor biogasanlægget planlægges lokaliseret. Derimod skal biogastracéet krydse to beskyttede vandløb, henholdsvis Brejninggård Bæk og Randbæk samt et beskyttet moseareal. Der kræves tilladelse i henhold til Vandløbsloven samt Naturbeskyttelsesloven til at lave rørunderføringer under disse vandløb. Figur 11: Oversigtskort, der viser, hvor biogasledningens skal krydse beskyttet natur I afsnit 11 er der foretaget en vurdering af påvirkningerne af naturinteresserne. Side 41 af 72

86 Skov beskyttes desuden ved skovbyggelinjer 36. Den beplantning, der ligger på den nordlige del af grunden til biogasanlægget samt nordvest for anlægget, er privatejet beplantning med et areal på under 20 ha og er der er derfor ikke skovbyggelinje ved denne beplantning. Cirka m 2 af arealet til biogasanlæg er beplantet. 8.6 Jordforurening Hvis bygherren i forbindelse med bygge- eller jordarbejdet støder på en forurening, skal arbejdet standses ifølge 71 i lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til Ringkøbing-Skjern Kommune, og arbejdet må først genoptages efter fire uger, eller når kommunen har taget stilling til, om der skal fastsættes vilkår for arbejdet. Tracé for biogasledningen går i Spjald by igennem arealer, der områdeklassificeret efter jordforureningsloven. Skal der udskiftes jord her, skal der udtages analyser til dokumentation af forureningsniveauet og flytning af jord skal anmeldes til kommunen. 8.7 Fortidsminder Der er ikke registrerede beskyttede fortidsminder indenfor lokalplanområdet, men der kan være skjulte fortidsminder. Se i øvrigt afsnit 10 nedenfor. 9 Trafik 9.1 Eksisterende forhold De eksisterende forhold beskrives ud fra: Vejnettets beskaffenhed Trafikmængden Uheldsdata Vejnettets beskaffenhed Vejnettet i området består af smalle veje med en bredde på ca. 5 m Trafikmængden Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemført trafiktælling i området i perioden fra 5. marts til 12. marts 2014(begge dage inklusive) på lokaliteter, som forventes passeret med transporter til og fra biogasanlægget. Punkterne er markeret med lilla plet og biogasanlægget er markeret med sort firkant på nedenstående kort. 36 Naturbeskyttelsesloven 17https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id= Side 42 af 72

87 Figur 12: Punkter for trafiktælling 5. til 12. marts 2014 (lilla prikker). Biogasanlægget markeret med sort firkant. Trafikmængden på målepunkterne er i nedenstående tabel angivet for: Gennemsnitlig målt trafikmængde pr. døgn på hverdagehenholdsvis totalt og lastbiler Gennemsnitlig målt trafikmængde i almindelig arbejdstid (07.00 til 18.00) Der er i den følgende vurdering taget udgangspunkt i trafikmængden indenfor almindelig arbejdstid, da der i anlæggets miljøgodkendelse forventes krav om, at transporterne som hovedregel skal foregå i dette tidsrum. Målepunkt (se figur 14) Antal biler pr. døgn (hverdage) Heraf lastbiler Antal biler pr. døgn indenfor almindelig arbejdstid A B C D E F Figur 11: Trafik på vejen i området. Ringkøbing-Skjern Kommune trafiktælling marts 2014 Trafikmængden er generelt lav i området. Størst trafikmængde er målt i punkt A med ca. 470 køretøjer pr. hverdagsdøgn i gennemsnit med højeste timemængde fra kl til med 55 køretøjer i gennemsnit svarende til mindre end en bil pr. minut. Side 43 af 72

88 9.1.3 Uheld 7-10% af trafikken på de mest trafikerede veje er lastbiler, mens lastbilandelen på de mindst trafikerede veje er op til ca. 14 %.Andelen af lastbiltransport svarer stort set til lastbilandelen i landbrugsområder. Der er ikke registreret uheld indenfor de seneste 5 år på følgende veje: Krathøjvej, Ladegårdsvej Væggerskildevej Bindesbølvej. På Knivsbækvej er der registreret ét uheld, som var meget uheldigt, men der var ingen vejtekniske omstændigheder, som var medvirkende til uheldet. 9.2 Trafikbelastning som følge af etableringen af anlægget Området trafikbetjenes fra Væggerskildevej ad dels en nordlig og dels en sydlig tilkørselsvej, se figur 12, herunder. Det er forudsat, at biomasse til anlægget tilføres med tankbil (flydende biomasse) samt med lastbil/vogne (fast biomasse). Tankbilerne tager afgasset biomasse retur til lagring således, at der køres med læs begge veje. Fast biomasse (fast gødning og afgrøder) transporteres i lastbiler eller i traktortrukne vogne. En del af transporten af afgrøder vil ske internt på ejerens ejendom og derfor ikke påvirke offentlig veje. Ved beregning af det samlede transportomfang er det forudsat, at der anvendes tankbiler med en nyttelast på 32 t til transport af flydende biomasse og vogne/lastbiler med en nyttelast på 25 t til transport af fast biomasse. Transport af flydende biomasse foregår med læs begge veje dog således, at der skal transporteres mere afgasset biomasse ud fra anlægget end der transporteres flydende biomasse ind på anlægget (skyldes at fast biomasse efter afgasning er flydende). Transporten af flydende biomasse er derfor beregnet ud fra behovet for transport af afgasset biomasse. Transporter af fast biomasse har kun læs med til anlægget. Forudsætninger og beregninger af transport ses i Faktaark (bilag 2) nedenfor. På dette grundlag er antallet af transporter beregnet til ca. 8 transport i gennemsnit om dagen (arbejdsdage), svarende til 16 transporter i alt til og fra anlægget om dagen. Der er i denne beregning ikke taget hensyn til, at en del af gyllen, der behandles på anlægget, pumpes til og fra ejerens ejendom på Væggerskildevej 3 ligesom, at der vil forekomme transporter af fast biomasse fra ejerens marker og direkte til biogasanlægget, uden at disse transporter kommer på offentlig vej. Transporten af gylle/gødning til og fra anlægget (i gennemsnit ca. 6,5 transport ind og ud af anlægget om dagen, i alt 13 transporter begge veje) vil være fordelt over hverdage hele året, mens transport af energiafgrøder, planterester mm. vil være mere koncentreret i høstperioderne, som det kendes fra anden transport af landbrugsprodukter. Til- og fratransport foregår ad private veje til/fra Væggerskildevej. De private veje udbygges og omlægges som vist på figur 12 nedenfor. Ved etablering af vej respekteres afstandskrav til eksisterende markvandingsbrønd sydvest for biogasanlægget. Der etableres tilslutning Side 44 af 72

89 mellem vejadgangen og Væggerskildevej i henhold til Ringkøbing-Skjern Kommunes krav (se ovenfor i afsnit 7.2),bl.a. således at der sikres tilfredsstillende oversigtsforhold. Figur 12. Adgangsveje til biogasanlægget, som fastlagt i lokalplanen. Det tilstræbes fra biogasanlægget at afhente og tilbagelevere gylle og gødning til nærmest liggende landbrug, men da der sker ændringer i landbrugsstrukturen i anlæggets levetid, vil der ske ændringer i, hvor transporterne kommer til at foregå. For relativt små anlæg med relativt få transporter, som det ansøgte, vil det derfor ikke være muligt at angive statistik signifikante transportmønstre, men kun en overordnet vurdering. Energiafgrøder og planterester vil i videst mulig omfang komme fra ejerens egne marker og en stor del af dette kan transporteres ad egne veje eller med meget korte transporter på offentlig vej. Nedenfor er derfor udelukkende vurderet fordelingen af de ca. 13 dobbelt læs gylle og gødning dagligt svarende til ca. 65 transporter om ugen. Det skal desuden bemærkes, at i henhold til Energi 2020 skal 80% af al gylle og gødning afgasses det er blot et spørgsmål om hvor. Skal gyllen og gødning for eksempel afgasses på et centralt anlæg ved Videbæk i stedet for på anlægget ved Spjald, vil der også foregå transporter i lokalområdet, og disse transporter vil blive længere og derfor påvirke flere. De konkrete transportveje for tilførsel af biomasse/fraførelse af afgasset gylle er ikke fuldstændige kendt og vil som nævnt ovenfor ikke være konstante. Tilkørsel til anlægget sker fra Væggerskildevej, henholdsvis nord og syd fra. Der er derfor ved vurdering af trafikbelastningen taget udgangspunkt i trafikken i punkterne A og D (Væggerskildevej). Side 45 af 72

90 Det mest trafikerede punkt iht. trafiktællingen er Væggerskildevej nord for Bindesbølvej (Punkt A). Selv hvis størstedelen af transporterne passerer dette punkt vil den forøgede trafik ikke ændre ved at der er tale om en relativ lav trafikbelastning.. En forøgelse med 16 lastbiler i forhold til antal biler pr. døgn indenfor almindelig arbejdstid (hvor en lastbil tæller for 1 bil) giver en forøgelse på ca. 5% af trafikmængden. Set i forhold til lastbiler, så vil en forøgelse med 16 lastbiler (begge veje) betyde, at der kommer mellem 1-2 lastbiler mere i timen indenfor den almindelige arbejdstid mellem kl. 07:00 og 18:00 end i forhold til eksisterende forhold, hvor der kommer ca. 3 lastbiler (hvis de 32 lastbiler antages at køre indenfor almindelig arbejdstid). Med den beskaffenhed som vejen har, vurderes dette til at være en ikke væsentlig men en mindre betydende forøgelse med mindre effekt. Der forventes en væsentlig mindre forøgelse her, da flere transporter forventes at komme syd fra. Transporter syd fra vil passere Punkt D. Der er her en begrænset trafik og selv ved en passage af størstedelen af transporterne vil der stadig være en relativ lav trafikbelastning. En forøgelse med 16 lastbiler i forhold til antal biler pr. døgn indenfor almindelig arbejdstid (hvor en lastbil tæller for 1 bil) giver en forøgelse på ca.8% af trafikmængden. Set i forhold til lastbiler, så vil en forøgelse med 16 lastbiler (begge veje) betyde, at der kommer mellem 1-2 lastbiler mere i timen indenfor den almindelige arbejdstid mellem kl. 07:00 og 18:00 end i forhold til eksisterende forhold, hvor der kommer ca. 3 lastbiler (hvis de 32 lastbiler antages at køre indenfor almindelig arbejdstid). Dette vurderes ikke at have en betydende eller væsentlig effekt. De øvrige målepunkter forventes kun at blive passeret af få transporter, der ikke vurderes at påvirke trafikbelastningen væsentligt. Med den marginale forøgelse af trafikken sammenholdt med den i forvejen lave trafikbelastning generelt i området vurderes det, at stigningen i trafikken ikke vil påvirke vejkapaciteten eller trafiksikkerheden i området væsentligt Slitage af vejnettet En forøgelse af trafikken med ca. 16 lastbiler om dagen skønnes, at vil fremrykke nedslidningen af Væggerskildevej med op imod 5 år. Væggerskildevej skønnes normalt, at skulle sættes i stand cirka hvert 25. til 28. år. Det er i Ringkøbing-Skjern Kommune politiske besluttet, at lovlige køretøjer må køre på alle de kommunale veje, såfremt de ikke risikerer, at f. eks. en bro kollapser under dem. Sådanne steder vil der være en vægtbegrænsning. 9.3 Delkonklusion Med den usikkerhed, der ligger det relativt sparsomme datamateriale for trafikken i de enkelte målepunkter på ovenstående kort, konkluderes det, at transporten til og fra biogasanlægget kun vil give en marginal påvirkning af vejkapaciteten, idet den ekstra trafikmængde er forholdsvis begrænset og at dette ikke påvirke billedet af en general relativ lav trafikbelastning i området.. Trafiksikkerheden vurderes ikke at blive væsentlig påvirket ligesom, at forøgelsen af slitagen på vejnettet vurderes at være begrænset. Side 46 af 72

91 9.4 Afværgeforanstaltninger Transporter til og fra anlægget skal ske indenfor almindelig arbejdstid (hverdage mellem og 18.00). 10 Landskab, kulturarv og rekreative interesser 10.1 Eksisterende forhold Landskabet Arealet, hvor biogasanlægget ønskes placeret på, er småbakket morænelandskab, som erkendetegnet ved små bakker til jævnt kuperede landskaber. Landskabet kan være sårbart overfor nye anlæg, hvorfor tilpasning af disse kan stille krav til anlægs placering udformning og tilpasning gennem beplantning og lignende, men ikke omfattet af landskabsfredninger, herunder bevaringsværdigt landskab. Der er i kommuneplanen udpeget geologiske bevaringsværdier i området. I henhold til kommuneplanen, skal hensynet til geologien tillægges stor vægt indenfor områder med geologiske interesser. Således skal landskabsformer og blottede profiler, som afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, bevares og beskyttes. Byggeri, anlæg og beplantning mv. som slører landskabets dannelsesformer, skal så vidt muligt undgås Kulturarv (kirkezone og kulturmiljø) Biogasanlægget lokaliseres indenfor Kirkezone III til Væggerskilde Kirke. Her ud over er der ikke særlige kulturhistoriske bevaringsværdier eller kulturmiljøer på lokaliteten til biogasanlægget eller i lokalitetens umiddelbare nærhed Fortidsminder Der er fredede fortidsminder ca m fra anlægget i alt 6 rundhøje. Der er ikke i ledningstracéet for biogasledningen registreret fortidsminder. I henhold til udtalelse fra Arkvest (museet) kan der være skjulte fortidsminder på tracéet for biogasledningen, mens Arkvest ikke anser det for sandsynligt, at der er skjulte fortidsminder på grunden, hvor biogasanlægget ønskes placeret Rekreative interesser Der er ikke rekreative interesser tilknyttet lokaliteten eller ledningsnettet. Der er rekreative interesser knyttet til dels Laugesens Have (ca. 900 m nordøst for anlægget) samt til Krattet ca. 1,7 km fra anlægget Betydningen for landskabet, kulturarv og rekreative interesser af etablering af anlægget Landskabet Biogasanlægget ønskes placeret i tilknytning til eksisterende landbrug umiddelbart syd-øst for eksisterende beplantning. Biogasanlæggets bygningsmasse består overvejende af en bygningsmasse, som i størrelse og udformning svarer til bygningsmassen på et landbrug. Side 47 af 72

92 Placeringen af biogasanlægget er bl.a. valgt ud fra hensynet til en hensigtsmæssig indpasning i landskabet. Anlægget placeres op imod eksisterende større beplantning, der skærmer anlægget fra nord og som danner baggrund for anlægget set fra syd. Bestemmelser i lokalplanen om opførelse af anlægget i mørke dæmpede nuancer vurderes sammen med krav om beplantning mod syd og samt mulighed for støtteskråning om plansiloen og krav om at bebyggelsen opføres forholdsvis samlet at sikre, at anlægget visuelt ikke virker dominerende i landskabet, men derimod indpasses hensigtsmæssigt heri. Anlæggets placering i tilknytning til eksisterende landbrug betyder, at anlægget og landbruget vil opleves som et samlet større, moderne landbrug i det åbne land. En placering i tilknytning til eksisterende beplantning, tilføjelse af nyt læhegn samt udvalgt farvevalg betyder endvidere, at anlægget ikke vil få en væsentlig indflydelse på landskabet. Som en del af vurderingerne af anlæggets virkning på landskabet er der foretaget visualiseringer af anlægget, se nedenfor. Det vurderes, at anlægget ikke vil sløre de geologiske bevaringsværdier i området, da anlægget vil følge grundens svage hældning mod sydøst og da støtteskråningerne har begrænset højde (mindre end anlægget) Visualiseringer Der er ved valg af fotopunkter til visualiseringerne taget hensyn til, hvor anlægget er synligt fra, hvor mange mennesker færdes og hvordan anlægget vil se ud fra nærmeste nabo. På den baggrund er der valgt tre fotopunkter placeret ved nærmeste nabo, ved kirken og ved Væggerskildevej, se figur 13 herunder. For hvert fotopunkt er der vist: Eksisterende forhold (rent foto) Anlægget som det vil fremstå når det er bygget både med og uden afskærmede beplantning Visualiseringerne med kommentarer er indsat nedenfor. For større udgaver af visualiseringerne henvises til Bilag 8 nedenfor. Figur 13: Fotostandpunkter og vinker til visualisering Side 48 af 72

93 Anlægget set fra nærmeste nabo (Billedvinkel 1) Nærmeste nabo bor 300 m nordøst for anlægget. Nedenfor er vist udsigten fra naboen mod biogasanlægget (billedvinkel 1) dels som det ser ud i dag og dels efter anlæggets etablering (henholdsvis før og efter etablering). Figur 14: Fotovinkel 1: Udsigt fra nærmeste nabo mod sydvest mod placeringen for biogasanlægget som det ser ud i dag. Figur 15: Fotovinkel 1: Udsigt fra nærmeste nabo mod sydvest efter etablering af anlægget. Der er for denne fotovinkel kun vist én visualisering efter etablering, idet der ikke her etableres afskærmende beplantning. Beplantningen som er vist langs plansilo etableres på skøtteskråningen og vil derfor være som vist kort tid efter etableringen. Som det ses, vil plansiloen samt toppen af rådnetankene og fortank samt læsse- /lossehallen være synlig fra nabogården. Plansiloen afskærmes med støtteskråning som bliver tilplantet. Øvrige elementer vil ikke være synlig på grund af eksisterende beplantning. Anlægget set fra Væggerskilde Kirke (Billedvinkel 2) Da anlægget ligger indenfor kirkezone III, er anlægget visualiseret set fra kirken, nærmere bestemt fra kirkegården nord for kirken. Fra kirken til anlægget er der ca. 900 m. Kirken ligger ca. 5 m højere end anlægget, mens de mellemliggende marker alle ligger lavere end både kirken og anlægget. Side 49 af 72

94 Figur 16: Fotovinkel 2:Udsigt fra Væggerskilde kirke mod placeringen af anlægget som den ser ud i dag Figur 17: Fotovinkel 2:Udsigt fra Væggerskilde Kirke mod biogasanlægget før beplantningen helt gror op Side 50 af 72

95 Figur 18: Fotovinkel 2:Udsigt fra Væggerskilde Kirke mod biogasanlægget efter at beplantningen er groet op. Som det ses er biogasanlægget synligt, men placeringen mod den større beplantning og valg af farver slører anlægget således, at anlægget, selv inden bevoksningen helt gror op, ikke vil fremtræde markant set fra kirkegården. Efter beplantningen er helt vokset op vil anlægget være delvist skjult og dermed vanskeligt at se fra kirkegården. Anlægget set fra Væggerskildevej (billedvinkel 3) Anlægget vil være synligt fra Væggerskildevej syd for anlægget. Der er beplantning ved Væggerskildevej samt eksisterende markhegn, der betyder, at anlægget er synligt på en strækning på ca. 240 m. Figur 19: Fotovinkel 3:Udsigt fra Væggerskildevej mod placeringen af anlægget som den ser ud i dag. Side 51 af 72

96 Figur 20: Fotovinkel 3:Udsigt fra Væggerskildevej mod placeringen af anlægget efter etableringen af anlægget, men før beplantningen er vokset op Figur 21: Fotovinkel 3:Udsigt fra Væggerskildevej mod placeringen af anlægget efter etableringen af anlægget efter beplantningen er vokset op Som det ses er anlægget synligt fra vejen. Vejen og biogasanlægget ligger i omtrent samme højde, mens marken imellem vejen og anlægget er ca. 2 m lavere end vej og anlæg. Anlægget ses op imod skoven, hvilket sammen med de dæmpede farve og begrænsninger på højden er med til at sløre anlægget. Derudover vil anlægget blive afskærmet, når beplantningen gror helt op Kulturarv (kirkezone og kulturmiljø) Biogasanlægget placeres indenfor kirkezone III om Væggerskilde Kirke. Der tages hensyn hertil ved anlæggets placering, omfang, udformning og beplantning ved anlægget. Ribe Stift har i forbindelse med den foroffentlig høring fremkommet med bemærkninger, der er fuldt op på i lokalplanens bestemmelser med krav om afskærmende beplantning mod syd. Af ovenstående visualiseringer fremgår desuden, at bestemmelserne i lokalplanen om anlæggets farveholdning, omfang og placeringen af bebyggelsen tæt på eksisterende gårdanlæg og med den større beplantning i ryggen sikrer, at anlægget ikke vil virke dominerende i landskabet set fra kirken. Med tiden vil anlægget endda blive mindre synlig, når den afskærmende beplantning vokser op. Side 52 af 72

97 Fortidsminder Anlæggets placering vil ikke påvirke nærliggende gravhøje. Da der kan forekomme skjulte fortidsminder på tracé for biogasledning foretager museet (Arkvest) en forundersøgelse Rekreative interesser Anlæggets lokalisering, samt den trafik der vil være til og fra anlægget (se ovenfor i afsnit 9), vurderes ikke at ville påvirke rekreative interesser væsentlig, da trafikken er begrænset og ikke går gennem disse områder Delkonklusion Med den valgte placering kan anlægget indpasses hensigtsmæssigt i landskabet. Med placeringen mod den større bepalntning, valg af farver samt beplantning syd for anlægget vurderes anlægget at falder godt ind i landskabet uden at virke dominerende. Dette ses også af visualiseringerne. Set fra Væggerskildevej vil anlægget være synligt, men anlæggets fremtræden vil være sløret af den større beplantning bag ved og af beplantning syd for anlægget. Det samme gælder fra Væggerskilde Kirke. På grundlag af vurderingen af de landskabelige forhold, kulturhistoriske forhold og rekreative interesser vurderes det, at anlægget ikke vil have betydning for disse interesser, når farveholdningen fra lokalplanen overholdes sammen med kravet om beplantningsbæltet syd for anlægget og koncentration af selve anlægget så tæt som muligt på den eksisterende gård. Det vurderes ikke at etableringen af anlægget har betydning for fortidsminder eller at der er skjulte fortidsminder på grunden. Der kan være mulighed for skjulte fortidsminder på ledningstracéet Afværgeforanstaltninger For at indpasse anlægget hensigtsmæssigt i landskabet og tage hensyn til udsigten fra kirken,er der i lokalplanen fastsat bestemmelser om: Anlæggets placering og omfang Anlæggets farver Krav om beplantning mod syd For at sikre eventuelt skjulte fortidsminder foretager Arkvest forundersøgelser på ledningstracéet. Hvis der findes fortidsminder her, eller ved udgravninger til anlægget, skal disse udgraves eller undviges. Side 53 af 72

98 11 Natur, plante- og dyreliv 11.1 Eksisterende forhold Beskyttet natur Der er ikke beskyttet naturtyper efter naturbeskyttelseslovens 3 indenfor eller i umiddelbar nærhed til arealet, hvor biogasanlægget ønskes placeret. Biogasledningen passerer to beskyttede vandløb henholdsvis Randbæk og Brejninggård Bæk. Derudover passerer biogastracéet et beskyttet moseareal, se figur 11 afsnit Beplantning Cirka m 2 af arealet til biogasanlæg er bevokset, og noget af dette bevoksede areal har tidligere været anvendt til dyrehold. Nord/nordøst for lokaliteten for selve biogasanlægget fortsætter bevoksningen Natura 2000-områder Biogasanlægget ligger ikke i eller i nærheden af Natura 2000 område. Nærmeste Natura 2000 områder er henholdsvis Ringkøbing Fjord og Stadil Fjord, der ligger henholdsvis ca 18 km og ca. 20 km fra arealet til biogasanlæg Bilag IV-arter Scopingen viste, at der var behov for yderligere undersøgelse af bilag IV-arter pga. af manglende viden herom på den konkrete lokalitet og da en del af lokalplanområdet er beplantet, kan der være beskyttede arter afhængig af beplantningens størrelse og alder med mere Betydningen for natur, plante- og dyreliv af etableringen af anlægget Biogasanlægget og ledningen vurderes ikke ville have betydning for natur samt plante- og dyreliv, da der ikke er beskyttede arter. Ved etablering af ledningen krydses vandløb. Der vil være en påvirkning af vandløbet i etableringsperioden. Krydsningen skal foregå i henhold til tilladelse fra vandløbsmyndigheden der bl.a. skal sikre at natur samt plante og dyreliv beskyttes. Ledningstracéet passere kanten af et 3-område (mose). I det omfang nedgravningen overhovedet går ind i 3-området, er det en forudsætning, at området reetableres efter nedgravningen og at det øverste lag tørv lægges tilbage, hvor det er gravet op. Dette vurderes ikke at kræve dispensation fra 3 i Naturbeskyttelsesloven. Der forudsættes derfor, at moseområdet efter etableringen reetableres, som det var før, så påvirkning begrænses. Der vil ved etableringen af anlægget blive fældes en mindre del af bevoksning nordvest for anlægget. Bevoksningen vurderes ikke at have betydning for natur, plante- og dyreliv (se bl.a. vurdering af Bilag IV arter i bilag 7 nedenfor). Med en afstand på ca. 20 km fra nærmeste Natura 2000 områder til biogasanlægget vurderes det, at etableringen af biogasanlægget ikke påvirker disse områder. Der sker ikke ud- Side 54 af 72

99 ledning af kvælstof eller støj fra anlægget, der over den store afstand til Natura områderne kan påvirke naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget for disse. Der er foretaget en vurdering af om eventuelle forekomster af beskyttede arter på bilag II og IV til EU-habitatdirektivet, især flagermus og af betydningen af etableringen af anlægget i forhold til disse arter 37.Arealet hvor biogasanlægget placeres og specielt skovområdet i grundens nordvestlige del er besigtiget i forhold til flagermus og andre beskyttede arter den 12. maj Det beplantede areal indenfor biogasområdet begrænses mod øst af et lidt tættere bevokset hegn/skovbryn. Den langt overvejende del af træbevoksningen er eg, som er iblandet enkelte træer af birk, gran og pil. I selve skovdelen er diameteren af de ældste ege omkring 30 cm, i det østlige hegn op til ca. 40 cm. Så små dimensioner af stammer giver kun sjældent basis for at udvikle større hulheder. Der er ved besigtigelsen ikke konstateret blot antydninger af hulheder, som kan benyttes af flagermus til kvarter om dagen eller om vinteren. I "Dansk Pattedyratlas" 38 er der i den aktuelle 10 x 10 km kvadrat kun konstateret en enkelt art af flagermus, nemlig sydflagermus. Den er ikke relevant for denne udtalelse, eftersom dens kvarter såvel sommer som vinter udelukkende er i bygninger Delkonklusion Det vurderes at etableringen af anlægget foregår på et sted hvor natur, plante- og dyrelivet ikke påvirkes. Da der ikke udledes kvælstof og støj fra anlægget vurderes det ikke at der er påvirkning herfra. Ledningen krydser følsom natur og kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden samt at moseområde retableres hvorved påvirkning begrænses. Der er ingen påvirkning af natur, plante og dyrelivet fra ledningen, når den er etableret. Ved en bedømmelse ud fra lokalitetens karakter og størrelse, må det også anses for helt udelukket, at der findes andre arter, som er beskyttet i forhold til bekendtgørelse om fredning af dyr og planter, den danske rødliste eller EU-habitatdirektivets bilag II og IV. På grundlag af vurderingen af forekomsten af beskyttede arter kan det konkluderes, at etablering af anlægget og ledningen ikke vil have betydning for natur, plante- og dyreliv Afværgeforanstaltninger Der er pga. den manglende påvirkning ikke behov for afværgeforanstaltninger, hvor anlægget skal placeres. Biogasledningen skal rørunderføres under beskyttede vandløb efter krav fra vandløbsmyndigheden. Hvis ledningen går ind i mosearealet forudsættes, at moseområdet efter etableringen af ledningen reetableres, som det var før. 37 Degn Naturconsult, maj 2014, se bilag 6 nedenfor 38 Thomas Secher Jensen og Hans Baagøe (2007): Dansk Pattedyratlas Side 55 af 72

100 12 Støj 12.1 Eksisterende forhold Området hvor anlægget placeres, er karakteriseret som åbent land. Der er en afstand fra biogasanlægget til nærmeste nabo på 300 m. Arealet og nærområdet er, under de eksisterende forhold kun i meget begrænset omfang støjbelastet. Støjbelastningen i nærområdet er begrænset til støj fra trafik fra områdets veje samt fraeksisterende landbrugsdrift Betydningen af etablering af anlægget På anlægget vil der være aktiviteter og aggregater, der frembringer støj, ligesom at trafikken til og fra anlægget, vil give anledning til støj Støj fra driften af anlægget På biogasanlægget vil pumper, omrørere og gasblæsere frembringe støj. Disse aggregater placeres indendørs samt for omrørernes vedkommende neddykkede i tanke. Disse vil være i drift døgnet rundt. Der vil forekomme intern kørsel med biomasse på anlægget (fra plansilo og ind til mixertank for fast biomasse) som det kendes fra landbrugsejendomme. Dette vil være begrænset til få timer indenfor almindlig arbejdstid. Grundet placeringen af støjende aggregater i støjskærmende bygning på biogasanlægget, sammen med afstanden til naboer dæmpes støjen således at de vejledende grænseværdier for støj i det åbne land kan overholdes ved skel til naboer, der ikke leverer gylle til anlægget. Støjniveauet for støj fra anlægget forventes at ligge under de vejledende grænseværdier 39. Det vurderes desuden at der ikke er aktiviteter på biogasanlægget som giver anledning lavfrekvent støj og infralyd samt vibrationer Trafikstøj Der vil forekomme trafikstøj fra transport af husdyrgødning samt anden biomasse til anlægget. Der vil i alt være ca. 8 transporter til og 8 transporter fra anlægget dagligt. Al læs- 39 Ved bolig i åben land Midlingstid (se forklaring næste side) Mandag - fredag Lørdag * Mandag - fredag Lørdag Søn- og helligdag ** Alle dage *** * Grænseværdien skal overholdes indenfor det mest støjbelastende tidsrum på 8 timer. For lørdag er midlingstiden 7 timer. ** Grænseværdien skal overholdes indenfor den mest støjbelastede time. For lørdage eftermiddage (kl ) er midlingstiden 4 timer. ***Grænseværdien skal overholdes indenfor den mest støjbelastede halve time. Side 56 af 72

101 ning og losning af flydende biomasse vil foregå indendørs. Støjbelastningen omkring anlægget vil derfor være begrænset til få minutter om dagen. Trafik støj ligesom støj fra intern trafik med biomasse på anlægget vil kun forekomme inden for normal arbejdstid Delkonklusion Støjpåvirkningen fra anlægget vurderes at vil svare til støj fra et almindelige landbrug som findes i området. Støjende aggregater placeres indendørs/afskærmes. Trafikken kan give anledning til kortvarig støj ved anlægget ligesom, de veje, hvor der transporteres biomasse, vil få en marginalt højere støjbelastning, i forhold til den trafik der ellers pågår på disse veje. Trafikbelastningen og støjen herfra vil svare belastningen fra et større landbrug. Samlet set vurderes anlægget ikke at medføre væsentlige støjgener for naboer eller nærområdet Afværgeforanstaltninger Biogasanlægget Anlægget skal indrettes således, at aggregater, der etableres på anlægget og som kan give anledning til støj, monteres indendørs/neddykkede i tanke eller på anden måde afskærmes. De vejledende støjgrænser skal overholdes ved skel til naboer, der ikke leverer gylle. Transporter til og fra anlægget samt arbejdskørsel på anlægget skal ske indenfor almindelig arbejdstid (hverdage mellem og 18.00). 13 Luftforurening, lugt og klima 13.1 Eksisterende forhold Området hvor anlægget placeres, er karakteriseret som åbent land og landbrugsområde. Der er 300 m fra anlægget til nærmeste nabo. Arealet er, under de eksisterende forhold, kun i meget begrænset omfang lugtbelastet. Lugtbelastningen er begrænset til bl.a. forbigående lugtgener i forbindelse med udbringning af husdyrgødning Betydning af etablering af anlægget Udledninger fra anlægget Der er i forbindelse med udarbejdelse af ansøgning om miljøgodkendelse foretaget en vurdering af mulig luftforurening og mulige lugtgener fra anlægget, især fra håndtering af husdyrgødning og anden biomasse. Procesopvarmning: Biogasanlægget opvarmes med varmepumpe, der ikke giver anledning til udledning af luftforurening eller lugt på anlægget. Der etableres på anlægget biogasfyret kedelanlæg, som vil blive anvendt til spids- og reservelast med en driftstid på under timer om året. Anlægget har en varmeeffekt på 180 kw. Side 57 af 72

102 Læsse-/lossehal ventileres for udstødning fra læssende henholdsvis lossende biler. Der vil ikke i sig selv foregå lugtemitterende processer i læsse-/lossehallen, men i forbindelse med, at en tankvogn fyldes vil fortrængningsluften (ca. 30 m 3 ) herfra blive bortventileret sammen med udstødningsgasser og vil kunne give anledning til diffus lugt i omgivelserne. Dette vil forekomme 6-7 gange på en arbejdsdag Diffuse kilder Øvrige processer i biogasanlægget er tilsluttet gassystemet, dels ved at tanke er tætte og indbyrdes forbundne, dels ved at blandetanken holdes med undertryk, ved at indsugning af luft til gasrensning foregår gennem blandetanken. Der anvendes ca. 20 m 3 luft til gasrensning pr. time, som suges ind fra toppen af blandetanken, hvorved denne holdes i konstant undertryk. Systemet er velfungerende og velafprøvet på Wapnö Biogas i Sverige og Holbæk BioEnergi I/S, Skærbæk, Danmark. Ensilage ensileres og opbevares i plansilo, der overdækkes. Ensilagen har en svagt syrlig lugt som følge af fermenteringen. Fast husdyrgødning tilføres anlægget løbende, og aflæsses i plansilo, hvorfra det fødes til blandetank via 40 m 3 påslag hvor materialet homogeniseres. Der etableres en fakkel til afbrænding af eventuel overskydende biogas, så dette ikke lugter, ved eventuelle driftstop som følge af uheld eller lignende, se mere i afsnit Udledning af CO 2 Biogasanlægget vil - når det er i drift - medføre en samlet reduktion i CO 2 -ekvivalenter på godt t CO 2e pr. år. Heri er indregnet At der sker en kontrolleret opsamling af metan fra gødningen i reaktortanken i stedet for ukontrolleret udledning efter udbringning på marken. At der kan spares kunstgødning fordi den afgassede gylle opnår bedre gødningsegenskaber At der på grund af transport af gylle til og fra anlægget udledes CO 2 At der til opvarmningaf gyllen, bruges strøm til en varmepumpe, hvilket giver anledning til udledning af CO 2. Samlet ser CO 2 -regnskabet ud som følger 40 : Sparet udledning fra markbruget (sparet udledning af metan og lattergas) t CO 2 Sparet udledning fra handelsgødning 1.043t CO 2 Øget udledning fra transport - 44t CO 2 Øget udledning fra opvarmning - 344t CO 2 Samlet reduktion 7.113t CO 2 I henhold til Energi 2020-strategien udleder hver borger i kommunen ca. 6 t CO 2 /år. Etableringen og driften af anlægget vil således svare til at Spjald gøres ca. 100% CO 2 -neutral. 40 Nærmere udredning for grundlaget for disse tal findes i Viftrup Biogas, Projektforslag for biogasanlæg og gastransmissionsledning Side 58 af 72

103 Udledninger fra trafikken Transport af gødning og anden biomasse til og fra anlægget foregår i lukkede tankvogne eller i lastbiler/vogne med afdækning, og vil derfor ikke give anledning til lugtgener. Transportens forbrug af diesel er relativt begrænset, især på grund af de forholdsvis korte afstande, og dermed vil der være en begrænset udledning af CO 2 fra transporten, som det frem går af tabellen ovenfor. Det er vurderet, at den samlede transport vil anvende ca l diesel pr. år. Udledning fra disse er indregnet ovenfor. I Projektforslag for biogasanlæg og gastransmissionsledning,viftrup Biogas er der foretaget en mere detaljeret redegørelse for de samlede miljøeffekter af afgasning af gødningen på det planlagte biogasanlæg Delkonklusion Biogasanlægget opbygges således, at lugt ikke spredes til omgivelserne, men holdes i gassystemet og afbrændes sammen med gassen, hvorfor det vurderes, at anlægget ikke giver anledning til væsentlige lugtgener for nærmiljøet. Det vurderes, at der fra oplag af ensilage samt korttidslagring af fast gødning kan forekomme lugtgener, der undgås ved overdækning af biomassen. Anlægget opvarmes med varmepumpe (suppleret med biogaskedel til spids- og reservelast). Varmepumpen har ikke udledninger. Kedelanlæg på biogasanlægget vurderes til at have så få driftstimer samt så lille en effekt, at det ikke giver anledning til udledninger der kan påføre nærmiljøet væsentlige gener. Anlæggets egetforbrug af energi, inkl. diesel til transport, har en begrænset udledning af CO 2 i forhold til den samlede CO 2 besparelse, hvorfor anlægget har en betydelig positiv klimaeffekt Afværgeforanstaltninger For at sikre at anlægget ikke giver anledning til lugtgener skal anlægget være forsynet med en indadgående luftstrøm via fortank til brug for den biologiske svovlrensning af biogassen. Derudover skal ensilage og fast gødning, der oplagres på pladsen, være overdækket. Den faste gødning skal så vidt mulig tilføres biogasprocessen samtidig med leverance, men kortvarig oplagring kan forekomme (1-7 dage). Ved oplagring skal gødningen afdækkes for at forebygge lugtemission og fluer. Der skal etableres en fakkel til af afbrænding af eventuel overskydende biogas. Anlægget skal opvarmes med varmepumpe. Side 59 af 72

104 14 Overfladevand og grundvand 14.1 Eksisterende forhold Overfladevand Området hvor anlægget placeres er landbrugsområde og overfladevand siver ned Grundvand Anlægget placeres i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Der er derfor udarbejdet en grundvandsredegørelse for vurdering af, om anlægget kan placeres på lokaliteten, uden at dette har indvirkning på beskyttelsen og dannelsen af grundvandet. Hele grundvandsredegørelsen kan ses i bilag Betydningen af etableringen af anlægget Overfladevand Overfladevand fra oplagspladsen til ensilage mm eller saft fra denne oplagsplads ledes til en tæt opsamlingsbeholder og udspredes vha. sprinkler eller lignende herefter på landbrugsjord. Rent overfladevand fra omliggende arealer og tagvand nedsives. Der sikres mod overløb fra gylletanke ved niveaumåling og alarm ved for højt niveau. Desuden sikres mod forurening af grundvand ved eventuelt overløb eller andet uheld fra tanke ved at biomassen vil blive opsamlet i plansiloens sydøstlige hjørne Grundvand Grundvandet kan blive påvirket af eventuelt nedsivning af næringsstofholdigt overfladevand. Desuden kan grundvandet blive forurenet med eventuelt udsivende kemikalier o. lign. Beskyttelse af drikkevandsinteresser er behandlet i grundvandsredegørelsen (se bilag 5). På baggrund af grundvandsredegørelsen er der i plangrundlaget indskrevet følgende bestemmelser: Maks.. befæstelsesprocent: 55 %. Olie og kemikalier o.l. skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvægget eller placeret under tag og i læ. Oplagspladser skal være med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Spild af ovenstående skal kunne holdes indenfor et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak og skal som min. kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed af ovenstående. P-pladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal befæstes med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb med kontrolleret afledning. På biogasanlæggets område vil der blive opbevaret husdyrgødning og ensilage i gyllebeholdere og plansilo. Fra plansiloen vil der være overfladevand med en lav belastning med næringsstoffer. Dette vand vil blive opsamlet og udvandet på landbrugsareal, hvor plantedække kan optage næringsstofferne. Side 60 af 72

105 Aflæsning af gylle samt vask af transportudstyr vil foregå inde i hallen med afløb til biogasanlæggets fortank, hvorefter eventuelt spild og vaskevand behandles i biogasanlægget og efterfølgende udbringes på landbrugsjord. Der vil ikke blive anvendt pesticider, og der vil ikke blive opbevaret olie og kemikalier på anlægget. Rent overfladevand vil blive nedsivet på grunden til grundvandsdannelse. Befæstelsesgraden har betydning for grundvandsdannelsen. På biogasanlægget vil al tagvand og rent overfladevand fra vejarealer blive nedsivet via faskiner på grunden, hvorfor befæstelsen af disse arealer ikke påvirker grundvandsdannelsen. Overfladevand fra plansilo opsamles og udvandes på landbrugsjord, da dette vand kan indeholde næringsstoffer. På baggrund af ovenstående vurderer Ringkøbing-Skjern Kommune, at der ved beregning af opfyldelsen af befæstelsesgraden alene skal medregnes de arealer, hvorfra overfladevandet ikke umiddelbart kan nedsives indenfor området grundet miljøhensyn. Det være sig blandt andet grundarealet fra plansiloen og befæstede kørearealer og lignende. På baggrund af dette vurderes det muligt for det konkrete projekt at opfylde plangrundlagets bestemmelser om maksimum befæstelsesgrad. Der ligger en markvandingsboring ca. 100 m vest for byggefeltet. Der er et over 20 meter tykt lerdæklag mellem indvindingsmagasinet og grundvandsspejlet 41. Lerdæklaget er ret fedt og magasinet er spændt. Det må antages, at lerlaget er af omtrent samme beskaffenhed under byggefeltet. Grundvandet vurderes derfor velbeskyttet overfor nedsivende nitrat Udspredning af afgasset gylle Den afgassede gylle udspredes ligesom den ikke behandlede husdyrgødning i henhold til husdyrbekendtgørelsen 42. Heri er fastsat maksimale mængder af kvælstof fra husdyrgødning som kan udbringes pr. arealenhed. Mængde af afgasset gylle, der kan udbringes, beregnes ud fra det faktiske indhold af næringsstof i den afgassede gylle og i henhold til konkrete markplaner for de enkelte marker, hvor den afgassede gylle udbringes. Biogasanlægget tilføres planterester og energiafgrøder. Dette betyder, at mængden af afgasset gylle bliver større end mængden af husdyrgødning tilført anlægget, ligesom den afgassede gylle vil indeholde flere næringsstoffer end der er i den tilførte husdyrgødning. Den ekstra mængde næringsstof skal indgå i spredearealet for afgasset gylle, som således bliver større end det spredeareal, der var behov for til spredning af den husdyrgødning, som tilføres anlægget. Med en tilførsel af t planterester og energiafgrøder og med en forudsætning om et indhold af kvælstof på 5 kg N/t biomasse vil der i den afgassede gylle være kg kvælstof, der skal udbringes på landbrugsjord iht. reglerne for spredning af husdyrgødning. 41 DGU nr BEK nr 915 af 27/06/2013. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Side 61 af 72

106 Ejerens landbrugskonsulent har beregnet behovet for areal til spredning af denne ekstra mængde kvælstof, ud fra hvor store mængder kvælstof, der kan tilføres konkrete arealer. Beregningen viser, at der er behov for ca ha ekstra udspredningsareal afhængig af, hvor gødningen konkret anvendes. Ejeren af biogasanlægget råder over ca. 130 ha af dette areal. Øvrigt areal skaffes ved indgåelse af almindelige gylleaftaler mellem biogasanlægget og landbrug.det vurderes på baggrund af ovenstående for sandsynligt, at der er arealer nok til udbringning af den afgassede gylle i nærområdet. Anvendelse af afgasset gylle kombineret med handelsgødning frem for den nuværende anvendelse af ikke behandlet husdyrgødning kombineret med handelsgødning betyder en ændring af tabet af næringsstof fra landbrugsarealer. Tabet af kvælstof til miljøet er vurderet ud fra, at kvælstof der ikke optages i planterne tabes. Planternes optag af kvælstof i afgasset gylle vil være højere end i ikke afgasset husdyrgødning, da organisk bundet kvælstof i husdyrgødningen i biogasprocessen for størstedelens vedkommende omdannes til fri, direkte plantetilgængelig kvælstof. Dette mindsker tabet, idet der ved anvendelse af ikke afgasset husdyrgødning, skal ske en omdannelse i jorden af organisk bundne kvælstof til fri kvælstof. Denne omdannelse kan foregå på tidspunkter, hvor der ikke er planter til at optage kvælstoffet, hvorved der kan udvaskes kvælstof til vandmiljøet. Ved anvendelse af afgasset gylle udbringes kvælstof i overvejende fri form, når planterne kan optage det og tabet bliver derfor mindre. Desuden er afgasset gylle tyndere end ikke afgasset gylle. Ved udbringning af afgasset gylle vil kvælstoffordampningen være mindre end ved udbringning af ikke afgasset gylle 43 bl.a. fordi den afgassede gylle er relativ tynd og homogen og derfor siver hurtigere ned i jorden. I gennemsnit vurderes det, at nyttevirkningen af kvælstof i afgasset gylle er på 75-80%, mens den gennemsnitlige udnyttelse af ikke afgasset husdyrgødning ligger på ca % 44. Anvendes en nyttevirkning på 75% af kvælstof for afgasset gylle og dermed et tab på 25%af kvælstof og en nyttevirkning på 60% af kvælstof for ikke afgasset husdyrgødning, så vil den nuværende anvendelse af ikke afgasset husdyrgødning give anledning til et årligt tab af kvælstof til miljøet på ca kg N, mens tabet ved udbringning af den afgassede gylle vil være på ca kg N pr. år. Der er således et mindre tab af kvælstof til trods for, at der udbringes mere gødning på et større areal ved anvendelsen af afgasset gylle frem for ikke afgasset husdyrgødning. Gevinsten vil blive højere, da den ekstra tilførte afgassede gødning desuden vil substituere handelsgødning, hvorfra der også er et vist om end begrænset tab af kvælstof, se mere i varmeprojektet Delkonklusion Af grundvandsredegørelsen kan konkluderes, at anlægget kan etableres og drives uden risiko for forureningen af grundvandet. Ligeledes fremgår det af grundvandsredegørelsen samt 43 Se for eksempel: Martin Nørregaard Hansen et.al. (2004): Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. I Markbrug nr. 296, juni Se for eksempel: Landbrugsinfo: https://www.landbrugsinfo.dk/energi/biogas/sider/kvaelstofudnyttelsen_af_afgasset_gylle.aspx Side 62 af 72

107 af ovenstående vurdering, at anlægget kan etableres og drives uden væsentlig påvirkning af grundvandsdannelsen. Det er i grundvandsredegørelsen vurderet, at grundvandet sikres ved de tiltag der er fastsat af Naturstyrelsen samt at grundvandsdannelsen sikres gennem krav om nedsivning af rent overfladevand (maksimum befæstelseskrav). Disse tiltag er indskrevet som bestemmelser i plangrundlaget. Ovenfor er vurderet, at bestemmelserne om grundvandssikring og -dannelsen kan overholdes. Nedsivningen af rent overfladevand betyder, at anlægget ikke påvirker grundvandsdannelsen i området. Opsamling af overfladevand med en lav koncentration af næringsstof vil med udbringning på landbrugsjord, hvor plantedækket kan optage næringsstofferne ikke give anledning til nedsivning af næringsstof til grundvandet eller anden forurening af vandmiljøet. Anvendelsen af afgasset gylle frem for ikke behandlet gødning vil betyde en reduktion af tabet af kvælstof til miljøet Afværgeforanstaltninger Overfladevand Overfladevand der kan indeholde biomasse og dermed næringsstoffer (overfladevand fra ensilageplads) skal opsamles og udvandes på landbrugsjord, hvor plantedækket kan optage næringsstofferne. Utætheder og spild skal forebygges ved løbende tilsyn med tæthed af tanke, overdækninger og belægninger og ved konsekvent rengøring af læsse-/lossehal og kørearealer. Uheld skal afhjælpes hurtigst muligt og eventuelt spild skal opsuges og tilføres blandetank Grundvand Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Kommunen skal vurdere det eventuelle behov for at etablere et opsamlingsbassin. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed på pladsen. Befæstelsesgraden for området må højst være 55 % for at bidrage til afstrømning til vandløb. Side 63 af 72

108 15 Råstoffer (biomasser), jord og affald 15.1 Eksisterende forhold Jord Lokaliteten er i dag landbrugsjord, dog er der på en del af grunden bevokset (ca m 2 ). Arealet skråner svagt mod sydøst. Figur 22. Anlæggets placering indtegnet på topografisk kort (2,5 m mellem kurverne) Affald Som det fremgår af kortet, er der en højdeforskel på ca. 2 m fra nordvestlige hjørne til sydvestlige hjørne af grunden. Bemærk, at markeringen af grunden på ovenstående kort er omtrentlig. Biogasanlægget og -ledningen ligger indenfor et område, der i kommuneplanen er udpeget som et særlig værdifulde landbrugsområde. Derudover går biogasledningen gennem områder udlagt i kommuneplanen til erhvervsformål samt krydser et areal reserveret til omfartsvej. Affald i form af dagrenovation fra lokaliteten bortskaffes af ESØ ved tømning hver anden uge Biomasser Biogasanlægget skal anvende gylle, gødning, energiafgrøder samt restprodukter fra landbruget. Derudover skal der anvendes areal til udspredning af afgasset gylle. Disse arealer er ikke med i selve projektet, se begrundelse herfor i projektafgrænsningen i afsnit 7.1. Dog redegøres der for, hvorvidt disse arealer vurderes at være tilstede i nærområdet i afsnit Side 64 af 72

109 Mængden af gylle/gødning, der kan tilføres anlægget fra lokalområdet,er kortlagt indenfor en radius af 5 km fra anlægget og ud fra antal af dyreenheder (DE) vist på kort 45 og en standardproduktion på 21 t gylle/gødning pr. DE kvæg og 17 t gylle/gødning pr. DE svin 46. Figur 23: Lokalisering af husdyr i lokalområdet omkring biogasanlægget ved Spjald. Cirklen har en radius på ca. 5 km. Anlæggets lokalisering er angivet med sort firkant. Kilde:http://www.jordbrugsanalyser.dk/webgis/ Hvis der optælles dyreenheder (DE) for landbrug indenfor en radius på 5 km fra anlægget (hvor kun husdyrbrug over 50 DE medtages), så svarer dette til følgende tons gylle per år: Kvæg: DE Svin: DE I alt: DE á 21 t gylle/år: t gylle/år á 17t gylle/år: t gylle/år t gylle/år Bemærk, at denne opgørelse er omtrentlig og behæftet med usikkerhed i forhold til anvendelse af standardtal for gylle/gødningsproduktionen, fordelingen mellem gylle og fast gødning samt i forhold til ændringer i landbrugsstrukturen. 45 Husdyrbesætninger Gødningsproduktionen pr. DE er et estimat ud fra dels BEK 935 af 19/07/2010 (husdyrgødningsbekendtgørelsen) og dels Hanne Damgaard Poulsen (ed.) (2013): Normtal for husdyrgødning Bemærk at der er tale om en gennemsnitsbetragtning Side 65 af 72

110 Afgrøder til biogasanlæg kan produceres på almindelig landbrugsjord og indgå i det normale sædskifte. Der er i kommunens energistrategi Energi 2020 forudsat, at der kan anvendes op til 5% af landbrugsarealet i kommunen til produktion af energiafgrøder til biogasanlæg svarede til i alt ca ha Betydningen af etableringen af anlægget Jord Affald Grunden, hvorpå anlægget etableres, er relativ plan, ikke vandlidende og velegnet til formålet. Biogasanlægget og -ledningen ligger indenfor et område der i kommuneplanen er udpeget som et særlig værdifulde landbrugsområde. Da placeringen af biogasanlægget er i overensstemmelse med kommuneplanens overordnede retningslinjer for biogasanlæg og desuden i overensstemmelse med Energi 2020-strategien samt da arealet til selve biogasanlægget er begrænset og da det ligger i direkte tilknytning til eksisterende gård og delvis mellem en markvej og en større bevoksning, så vurderes en anvendelse af arealet til teknisk anlæg (biogasanlæg) ikke at stride væsentligt imod kommuneplanens retningslinjer for særlig værdifulde landbrugsområder. Ved etableringen af biogasledningen vil arealer i et ca. 10 m bredt bælte blive berørt. Efter etableringen kan der foregå almindelig landbrugsdrift; men der må ikke bygges eller plantes store træer m.v. i et bælte på ca. 2-2,5 m på hver side af biogasledningen. Der er indgået frivillige aftaler med de berørte lodsejere om krydsning af deres ejendom. Ved lægning af ledningen ved vej (Mosevej og Væggerskildevej), skal der søges gravetilladelse. Ved Mosevej skal ledningstracéet følge vejudlægget. Der er reserveret areal til en fremtidig omfartsvej øst om Spjald. Biogasledningen skal nedgraves tilstrækkeligt dybt, hvor omfartsvejen er planlagt og eventuelt lægges i foringsrør efter nærmere aftale med vejmyndigheden. I erhvervsområdet i det østlige Spjald følger ledningen vej/skel for ikke at skabe hindringer for anvendelsen af området. Anlægget producerer ikke affald, da al indgående biomasse efter afgasning anvendes som gødning. Mandskab anvender eksisterende mandskabsfaciliteter på ejerens nærliggende ejendom og eventuelt affald fra mandskabet håndteres herfra Biomasse Biogasanlægget skal anvende t gylle og gødning. I forhold til det overfor i afsnit beskrevne opland, så svarer dette til ca. 42% af den samlede mængde gylle og gødning indenfor en radius af 5 km fra anlægget. Det vurderes på den baggrund for sandsynligt at der de nødvendige ressourcer er til stede i nærområdet også selvom der er foregået en 47 Samlet landbrugsareal på ejendomme med mere end 2 ha er ha (Analyse af jordbrugserhvervene 2009) Side 66 af 72

111 strukturudvikling i landbruget siden data er indsamlet og at der i anlæggets levetid vil forekomme en videre strukturudvikling. Der skal anvendes t planterester og energiafgrøder i biogasanlægget. Der er i landbruget planterester mm., som kan anvendes til biogasfremstilling. Dette er bl.a. halm, der i dag nedmuldes, frøgræshalm, efterafgrøder, der i dag nedpløjes mm. Mængden af dette er ikke kortlagt. Udover planterester fra landbruget kan anlægget tilføres energiafgrøder. Hvis den planlagte mængde planterester/energiafgrøder kun skulle tilføres som energiafgrøder, vil dette med et udbytte på ca. 40 t/ha,som der almindeligvis dyrkes i dette område, kræves et dyrkningsareal på op til ca. 250 ha. Dette er til stede i lokalområdet. Anlægget ved Spjald vil således maksimalt lægge beslag på ca. 5% af det forventede areal, der jævnfør Energi 2020-strategien, kan anvendes til energiafgrøder i hele kommunen. I praksis vil det blive mindre, da der også vil blive tilført planterester og ikke alene energiafgrøder. Det vurderes på baggrund af ovenstående sandsynligt, at biomasse til produktion af biogas er til stede i lokalområdet. For udspredningsarealer til afgasset gylle, se projektafgrænsningen i afsnit 7.1 og afsnit Delkonklusion Grunden vurderes velegnet til etablering af biogasanlægget og forbruget af landbrugsjord vurderes ikke at være væsentlig. Biogasledningens tracé vurderes hensigtsmæssig i forhold til etableringen af ledningen og den videre drift af landbrugsjorder, erhvervsarealer og vejarealer. Biogasledningen skal nedgraves tilstrækkeligt dybt, hvor omfartsvejen er planlagt og eventuelt lægges i foringsrør efter nærmere aftale med vejmyndigheden. Anlægget vurderes ikke ville producere affald. Anlægget vurderes at kunne forsynes med biomasse til produktion af biogas fra lokalområdet Afværgeforanstaltninger Biogasledningen skal nedgraves tilstrækkeligt dybt, hvor omfartsvejen er planlagt og eventuelt lægges i foringsrør efter nærmere aftale med vejmyndigheden. Der er ikke behov for yderligere afværgeforanstaltninger. Side 67 af 72

112 16 Mennesker, sundhed og samfund 16.1 Eksisterende forhold Området hvor anlægget placeres er et relativt tyndt befolket område, og en relativ stor del af befolkningen har tilknytning til landbruget. Der er ikke i området kendte forhold, der har negativ betydning for menneskers sundhed eller almene levevilkår Betydningen af etableringen af anlægget Menneskers levevilkår Ved en omstilling til anvendelse af lokal produceret miljøvenlig energi frem for køb af udefrakommende fossil energi vil lokalbefolkningens forståelse for, hvor energien kommer fra, blive øget. At Spjald fjernvarme kan tilbyde beboerne i Spjald CO 2 neutral fjernvarme, kan have en positiv indflydelse på byens image og dermed på bosætningsmønstret til gavn for levevilkårene i byen Menneskers sundhed Befolkningen påvirkes mest direkte af de trafikale genevirkninger. Disse vurderes dog at være begrænsede, jævnfør afsnit 9, hvorfor det vurderes, at trafikken ikke har væsentlig betydning for menneskers sundhed. Her ud over kan biogasanlæg påvirke befolkningen via lugt og støj. Anlæggets udformning vurderes sammen med forskellige afværgeforanstaltninger at sikre, at der ikke udledes lugt og støj fra anlægget, der påvirker sundheden for væsentlig omkringboende naboer, se mere i afsnit 12 og 13 ovenfor. Der er kun meget begrænset risiko for smittespredning fra husdyrgødning til mennesker. Når husdyrgødningen afgasses i et termofilt anlæg som her, vil denne minimale risiko blive yderligere reduceret, idet bakterier og vira ikke kan tåle den varmebehandling der sker i biogasanlægget 48. Reduktion af bakterier og vira forbedrer den generelle veterinære standard i området, og vil herigennem have en indirekte positiv effekt på menneskers sundhed Samfundspåvirkning, i form af støj, trafik, visuelle påvirkninger. luftforurening o.l. De generelle virkninger på samfundet er især knyttet til trafik. Det vurderes ikke, som beskrevet ovenfor, at den øgede trafik giver væsentlige konsekvenser for den øvrige samfundsmæssige anvendelse af vejsystemet (se afsnit 8.2.1). Som det er vist i Projektforslag for omstilling af Spjald Fjernvarme samt Viftrup Biogas projektforslag for biogasanlæg og gastransmissionsledning er produktion, transmission og anvendelse af biogas samlet en samfundsøkonomisk fordel. Der vil desuden være en lokaløkonomisk gevinst ved, at omstillingen forventes at medføre en lavere udgift til opvarm- 48 Se bl.a. Bendixen H.J. (1995): Smitstofreduktion i biomasse Side 68 af 72

113 ning i Spjald. En besparelse der i nogen udstrækning vil kunne blive anvendt til forøgelse af den lokale efterspørgsel på varer og tjenester. Etableringen og driften af anlægget vil øge den lokale beskæftigelse. Den forventede beskæftigelseseffekt i anlægsperioden vil være på ca. 20 m/k- år samt en årlig effekt i driftsperioden (drift af biogasanlæg, transport og service) på ca. 2 m/k- år Risikoforhold Der er ikke risici for menneskers sundhed ved anlæggets etablering og drift. Der opbevares under 10 t biogas på anlægget, se bilag 2. Anlægget er derfor ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. I den konkrete situation hvor oplag af gas er placeret ca. 450 m fra nærmeste nabo og ca. 130 m fra ansøgerens egen bolig vurderes det at mængde sammenholdt med afstanden betyder at der ikke er risiko ved oplag af gas. Der etableres fakkel til afbrænding af eventuel gas der ikke kan lagres eller anvendes på fjernvarmeværket. Hermed sikres mod udslip af gas og de deraf fælgende lugtgener for naboer Delkonklusion Anlæggets etablering og drift vurderes ikke at påvirke menneskers sundhed væsentlig negativt. Der kan være sundhedsmæssige fordele ved at afgasse husdyrgødning. Samfundet og mennesker vurderes ikke at blive væsentlig påvirke af stigningen i trafikbelastningen. Samfundet vurderes at kunne få en samlet økonomisk gevinst af gennemførelsen af projektet Afværgeforanstaltninger Der er ikke på baggrund af ovenstående vurderet behov for yderligere afværgeforanstaltninger, der ikke allerede er nævnt under de øvrige afsnit. 17 Afværgeforanstaltninger på anlægget 17.1 Opsummering af afværgeforanstaltninger På baggrund af vurderingerne i afsnit 9-16 er der fastsat forskellige afværgeforanstaltninger. Disse er som følger: Lugt: For at sikre at anlægget ikke giver anledning til lugtgener skal anlægget være forsynet med en indadgående luftstrøm via fortank til brug for den biologiske svovlrensning af biogassen. Derudover skal ensilage og fast gødning, der oplagres på pladsen, være overdækket. Side 69 af 72

114 Den faste gødning skal så vidt mulig tilføres biogasprocessen samtidig med leverance, men kortvarig oplagring kan forekomme (1-7 dage). Ved oplagring skal gødningen afdækkes for at forebygge lugtemission og fluer. Der skal etableres en fakkel til af afbrænding af eventuel overskydende biogas. Overfladevand: Overfladevand der kan indeholde biomasse og dermed næringsstoffer (overfladevand fra ensilageplads) skal opsamles og udvandes på landbrugsjord, hvor plantedækket kan optage næringsstofferne. Utætheder og spild skal forebygges ved løbende tilsyn med tæthed af tanke, overdækninger og belægninger og ved konsekvent rengøring af læsse-/lossehal og kørearealer. Uheld skal afhjælpes hurtigst muligt og eventuelt spild skal opsuges og tilføres blandetank. Grundvand: Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Kommunen skal vurdere det eventuelle behov for at etablere et opsamlingsbassin. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed på pladsen. Befæstelsesgraden for området må højst være 55 % for at bidrage til afstrømning til vandløb. Støj: Anlægget skal indrettes således, at aggregater, der etableres på anlægget og som kan give anledning til støj, monteres indendørs/neddykkede i tanke eller på anden måde afskærmes. De vejledende støjgrænser skal overholdes ved skel til naboer, der ikke leverer gylle. Landskab: For at indpasse anlægget hensigtsmæssigt i landskabet og tage hensyn til udsigten fra kirken,er der i lokalplanen fastsat bestemmelser om: Anlæggets placering og omfang Side 70 af 72

115 Anlæggets farver Krav om beplantning mod syd Kulturarv: Trafik: For at sikre eventuelt skjulte fortidsminder foretager Arkvest forundersøgelser på ledningstracéet. Hvis der findes fortidsminder her, eller ved udgravninger til anlægget, skal disse udgraves eller undviges. Transporter til og fra anlægget samt arbejdskørsel på anlægget skal ske indenfor almindelig arbejdstid (hverdage mellem og 18.00). Emission fra procesvarme: Anlægget skal opvarmes med varmepumpe. Natur: Biogasledningen skal rørunderføres under beskyttede vandløb efter krav fra vandløbsmyndigheden. Hvis ledningen går ind i mosearealet forudsættes, at moseområdet efter etableringen af ledningen reetableres, som det var før. Arealforbrug: Biogasledningen skal nedgraves tilstrækkeligt dybt, hvor omfartsvejen er planlagt og eventuelt lægges i foringsrør efter nærmere aftale med vejmyndigheden Udkast til overvågningsprogram Ringkøbing-Skjern Kommune foretager miljøtilsyn på virksomheden i henhold til virksomhedens miljøgodkendelse. Efter anmodning fra Ringkøbing-Skjern Kommune, skal virksomheden lade foretage målinger og beregninger til dokumentation for, at de fastsatte grænser for luft, støv og lugt i vilkår i Miljøgodkendelsen er overholdt. Måle- og beregningspunkter fastsættes efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Efter anmodning fra Ringkøbing-Skjern Kommune, skal virksomheden lade foretage støjmålinger og beregninger til dokumentation for, at støjgrænserne i vilkår i Miljøgodkendelsen er overholdt. Måle- og beregningspunkter fastsættes efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Kontrolmålinger og beregningerfor støj skal foretages og afrapporteres efter retningslinjer fastsat i Miljøgodkendelsen. Hvis de fastsatte støjgrænser overskrides, skal der, sammen med rapport om målinger/ beregninger, fremsendes forslag til støjreduktion ned til de i Miljøgodkendelsens vilkår fastsatte grænseværdier og med tidsplan for gennemførelse. Tilsynsmyndigheden kan forlange støjmålinger og -beregninger gentaget, dog højst én gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkårene ikke er overholdt. Ved målinger/beregninger for støj, udarbejdelse af afrapportering og gennemførelse af eventuelle tiltag for støjreduktion, skal udgifterne hertil alene afholdes af virksomheden. Side 71 af 72

116 Ringkøbing-Skjern Kommune vil derudover foretage tilsyn og administration efter gældende lovgivning, herunder blandt andet Naturbeskyttelsesloven, Planloven, Byggeloven, Vandløbsloven, vejlovgivningen med mere. Alle tankanlæg på anlægget skal kontrolleres i henhold til reglerne for beholderkontrol Egenkontrolprogram Viftrup Biogas A/S selv skal have et egenkontrolprogram og udføre egenkontrol. Virksomhedens egenkontrolresultater skal indberettes til tilsynsmyndigheden. Virksomheden skal derudover udarbejde en driftsjournal, der skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Virksomheden skal desuden i henhold til Biproduktforordningen 49 og den veterinære godkendelse gennemføre veterinær egenkontrol i henhold til HACCP standard. Dette omfatter bl.a. kontrol af bakterier i den afgassede gylle og dokumentation for temperatur og opholdstider i rådnetanken. 18 Manglende viden og begrænsninger Denne miljørapport er udarbejdet ud fra de oplysninger, der er til rådighed og de forhold, der er gældende på tidspunktet for udarbejdelsen. Der kan i anlæggets levertid forventes ændringer i landbrugsstrukturen, der vil betyde ændring i leverandørkredsen til anlægget og dermed transportmønstret og den påvirkning af omgivelserne transporterne giver anledning til. Der er ikke medtaget kumulative beregninger af støj eller lugt, da der er ikke viden om eventuelt kumulative effekter heraf i samspil med de omkringliggende landbrug samt da effekterne dels vurderes at være begrænsede pga. anlæggets begrænsede effekt på omgivelserne, at der ikke er beregnet spredning af lugt mm (OML beregninger) og da miljømæssige effekter fra omkringliggende landbrug ikke i alle tilfælde er kendte eller regulerede. En tilbundsgående undersøgelse heraf vurderes ikke at bibringe væsentlig viden og vil være forbundet med store usikkerheder. Det skal bemærkes, at der ved godkendelse af landbrug kræves oftest ikke kumulative vurderinger af denne art. 49 EF 1069/ load/01kontor/biprodukter/biproduktforordningen% pdf Side 72 af 72

117 Bilag 1: Scoping (tilrettet efter foroffentlig høring)

118 Udkast til indhold af miljørapporten for biogasanlæg øst for Spjald (scoping) Afsnit/kapitel i Hvad beskrives? miljørapport Indledning 0. Ikke teknisk resume Det ikke tekniske resume er en let læst sammenfatning af projektet og med fremhævelse af de væsentlige emner som der skal tages stilling til. Grundlag for beskrivelsen Udarbejdes på grundlag af hele miljørapporten. I dette tilfælde, hvor det må forventes, at dokumentet vil blive læst af mange med meget forskellige forudsætninger kan det overvejes at udarbejde dokumentet som et selvstændigt dokument med egen opsætning. 1. Introduktion til VVMredegørelse En beskrivelse af, hvad en VVMredegørelse er for noget og en læsevejledning til dokumentet. 2. Indledning Forudsætningerne for projektet (mængde af gylle, behov for alternativ energi, nationale/internationale initiativer, rejseholdets anbefalinger m.v.) 3. Lovgrundlag, proces for VVM og MV samt planforhold 4. Beskrivelse af projektet (overordnet) 3.1 Lovgrundlaget for biogasanlæg 3.2 Proces for VVM og MV Resultat fra den foroffentlige høring 3.3 Planforhold Kommuneplan Lokalplaner Varmeprojekt Natura 2000-områder og bilag IVarter Beskyttet natur Museumsloven Vandplanen og indsatsplanen Råstofplanen og den Regionale udviklingsplan Jordforureningsloven (den giver bindinger på ledningerne) Energi 2020-strategien og statslige energimålsætninger 4.1 Baggrund 4.2 Et decentralt anlæg og transport af biogas frem for transport råvarerne Hvilke biomasser tilføres Processer i biogasanlægget 4.3 Gasledningen og placeringen af denne 4.5 Aftagere af biogas 4.6 Udbringning af afgasset gylle 5. Alternativer 5.1 En central biogasmodel 5.2 Placering i erhvervsområder 5.3 Den valgte størrelse og placering 5.4 Evt. konkrete fravalgte alternativer alternativet 1 Afsnittet startes med en beskrivelse af lovgrundlaget for biogasanlæg (udgangspunkt i rejseholdets FAQ og NMKN afgørelser) og hvilken rolle og sammenhæng der er imellem forskellige tilladelser, lovgivninger/dokumenter som f.eks. kommuneplan, lokalplan, varmeprojekt, miljøgodkendelse) Delemnerne beskrives overordnet med fokus på, hvilke bindinger de giver og hvad det betyder for projektet. Der indsættes link, så interesserede selv kan læse videre. Grundlaget er lovgivningen, vejledninger og klagenævnsafgørelser. Det samlede projekt beskrives overordnet, således, at det er klart, at målet er etablering af et decentralt biogasanlæg ved Spjald tilpasset forbruget af gas på Spjald Fjernvarme. Senere kan anlægget tilsluttet Ringkøbing-Skjern Forsynings ledningsnet. Der foretages en beskrivelse af funktionsprincipperne i biogasanlægget og af den biogasledning der forbinder biogasanlægget og Spjald Fjernvarme inklusiv nødvendigt udstyr. Der vises et principdiagram over biogasanlægget. Beskriver på et overordnet plan alternativer samt kommunens overordnede strategi. Der gennemføres ikke en egentlig miljøvurdering af alternativerne, men begrundelsen for fravalg beskrives på et overordnet plan. Ringkøbing-Skjern kommune skal bidrage med tekst om de politiske prioriteringer og strategien (så der anvendes de korrekte oplysninger). Afsnittet kommer til at læne sig kraftigt op ad Ringkøbing Skjern kommunes strategi på området (Energi 2020-strategien). Lokaliseringsovervejelserne for anlægget ved Spjald samt overvejelserne omkring den præcise placering ved Spjald beskrives, herunder mulige alternativer og begrundelsen for det konkrete valg.. 6. Metode til vurdering Metoden der anvendes til vurdering Beskrivelse af metoden der anvendes til vurdering af miljøpåvirkningerne. En intro til de efterfølgende kapitler.

119 Udkast til indhold af miljørapporten for biogasanlæg øst for Spjald (scoping) Afsnit/kapitel i miljørapport 7. Beskrivelse af projektet 8. Naboer, miljø- og naturinteresser i det konkrete område Hvad beskrives? 7.1 Baggrund 7.2 Lokaliseringen af anlægget 7.3 Anlæggets konkrete størrelse 7.4 Bebyggelsen 7.5 Anlægsfasen 7.5.1Råvarer og andre ressourcer 7.6 Driftsfasen Flow råvarer og andre ressourcer Input Output 7.7 Gasdistribution 8.1 Afstand til naboer 8.2 Forholdet til statslige interesser (fredskov, OSD, statsvejnettet o.l.) 8.3 Forholdet til regionens råstofplan 8.4 Forhold til stiftets interesser (kirkezoner) 8.5 Forholdet til kommuneplanen 8.6 Naturinteresser ( 3, skovbyggelinjemv.) 8.7 Andre bindinger (jordforurening m.m.) 9. Trafik 9.1 Eksisterende forhold Vejnettets beskaffenhed Trafikmængden Uheld 9.2 Trafikbelastning som følge af etableringen af anlægget 9.3 Konsekvenserne ved lokal kørsel med gylle versus en pumpeløsning 9.4 Afværgeforanstaltninger 9.5 Delkonklusion 10. Landskab, kulturarv og rekreative interesser 10.1 Eksisterende forhold Landskabet Kulturarv Fortidsminder Kulturmiljøer Rekreative interesser Betydningen for landskab, kulturarv og rekreative interesser af etablering af anlægget Afværgeforanstaltninger 10.2 Delkonklusion Grundlag for beskrivelsen Indeholder en beskrivelse af det konkrete anlæg, med udgangspunkt i det anlæg, der er indsendt ansøgning om miljøgodkendelse på, herunder ansøgers præcisering om, at anlægget alene inkluderer lager til afgasset gylle i umiddelbar tilknytning til biogasanlægget og indenfor projektområdet. I forhold til anvendelse af råstoffer lægges vægt på anlæggets driftsfase. Afsnittet beskriver miljø- og naturforholdene i det konkrete område, herunder naboafstande, kommuneplanretningslinjer, natur ( 3 og fredskov) samt andre myndigheders interesser. Afsnittet skal sætte rammerne for de efterfølgende afsnit Afsnittet udarbejdes på baggrund af eksisterende data fra vejmyndighederne samt den valgte transportløsning. I forhold til den valgte transportløsning foretages en kvalitativ vurdering af alternativ (pumpeløsning) Der udføres ikke simuleringer eller beregninger, da de ikke vil kunne opfange de lokale miljøpåvirkninger som kørsel på små veje kan medføre. Ringkøbing-Skjern kommune skal bidrage med oplysninger om begrænsningerne på vejene i lokalområdet (især vægt/størrelse) og evt. uheldsstatistik For hvert delemne ses der på Driftsfasen og anlægsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Derudover indeholder hvert delemne en opsamling. Afsnittet udarbejdes som et generelt afsnit hvor de nævnte punkter vurderes på baggrund af tilgængelige data om landskabet, kulturarven og de rekreative interesser som det fremgår af Kommuneplanen samt miljøportalen mv.. I forhold til eksisterende forhold gøres rede for metode samt afgræsning til vurdering af emnet. Museet har indgået aftale med bygherre om at følge afgravning i forbindelse med etablering af gasledningen. Der udarbejdes visualiseringer af anlægget som minimum visualisering umiddelbart syd for anlægget, visualisering fra nabo nord/øst for anlægget samt visualisering fra kirken, inklusiv visualiseringer af beplantning mod syd fremsendt som krav af stiftet. Fra hvert fotostandpunkt vil der blive vist følgende: Eksisterende forhold (uden anlæg) Visualisering af anlæg uden beplantning Visualisering af anlæg med beplantning For hvert delemne ses der på Driftsfasen og anlægsfasen 2

120 Udkast til indhold af miljørapporten for biogasanlæg øst for Spjald (scoping) Afsnit/kapitel i miljørapport Krav 11. Natur, planteog dyreliv Hvad beskrives? 11.1 Eksisterende forhold arealer og beskyttelseslinjer Fredskov og beplantninger Natura 2000-områder Bilag IV-arter Beskyttede vandløb 11.2 Betydningen for natur, plante- og dyreliv af etableringen af anlægget 11.3 Afværgeforanstaltninger 11.4 Delkonklusion 12. Støj 12.1 Eksisterende forhold 12.2 Betydningen af etablering af anlægget Støj fra driften af anlægget Trafikstøj 12.3 Afværgeforanstaltninger 12.4 Delkonklusion 13. Luftforurening, lugt og klima 14. Overfladevand og grundvand 13.1 Eksisterende forhold 13.2 Betydningen af etableringen af anlægget Udledninger fra anlægget Udledninger fra trafikken 13.3 Afværgeforanstaltninger 13.4 Delkonklusion 14.1 Eksisterende forhold Overfladevand Grundvand 14.2 Betydningen af etableringen af anlægget 14.3 Betydning af anvendelsen af afgasset gylle frem for ikke afgasset gylle 14.4 Afværgeforanstaltninger 14.5 Delkonklusion Grundlag for beskrivelsen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Delemnerne opsummeres Afsnittet udarbejdes som et generelt afsnit hvor de nævnte punkter vurderes. Kommunen leverer de oplysninger som ikke er frit tilgængelige (naturdatabase, vandmiljø, egne registreringer). Der udarbejdes en vurdering af påvirkningen af rødlistearter og flagermus, herunder skal det vurderes, hvorvidt træerne, hvor biogasanlægget placeres, er overvintringssted eller ynglested for flagermus. Bidraget fra afsnittet om luftforurening anvendes som input til vurdering af kvælstof på nabonaturarealerne. For hvert delemne ses der på Driftsfasen og anlægsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Delemnerne opsummeres. Der tages udgangspunkt i eksisterende trafikdata. Dog foretages der ikke simulering af trafikstøj, men alene en beskrivelse ud fra erfaringerne med tilsvarende anlæg (det er et overskueligt antal daglige transporter og der er ikke kørsel tæt på støjfølsomme områder). Derudover tages udgangspunkt i oplysninger om det konkrete anlæg fra miljøansøgningen og der gennemføres en vurdering af, om anlæggets støjniveauer vil overholde krav fra gældende vejledninger og bekendtgørelser. Herunder vurderes denne påvirkning i forhold til den konkrete placering af anlægget. For hvert delemne ses der på Driftsfasen og anlægsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Delemnerne opsummeres. Der tages udgangspunkt i miljøansøgningen oplysninger og der gennemføres en vurdering af om lugt- og luft-udledninger og støvgener vil overholde krav fra gældende vejledninger og bekendtgørelser. Herunder vurderes denne udledning i forhold til den konkrete placering af anlægget. For hvert delemne ses der på Driftsfasen og anlægsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Delemnerne opsummeres. Opdeles i: Biogasanlægget Udspredningsarealer Biogasanlægget: Der tages udgangspunkt i Naturstyrelsens trinmodel og udarbejdes en OSDredegørelse for selve biogasanlægget. Derudover tages der udgangspunkt i miljøansøgningens oplysninger og der gennemføres en vurdering af, om påvirkninger af overfladevand og grundvand, vil overholde krav fra gældende vejledninger og bekendtgørelser, suppleret med 3

121 Udkast til indhold af miljørapporten for biogasanlæg øst for Spjald (scoping) Afsnit/kapitel i miljørapport 15. Råstoffer, jord, affald og biomasser 16. Mennesker, sundhed og samfund Hvad beskrives? 15.1 Eksisterende forhold Råstoffer (vand, brændstof) Jord Affald Biomasser/biprodukter 15.2 Betydningen af etableringen af anlægget 15.3 Afværgeforanstaltninger 15.4 Delkonklusion 16.1 Eksisterende forhold 16.2 Betydningen af etableringen af anlægget Menneskers levevilkår Menneskers sundhed Samfundspåvirkning, f.eks. i form af støj, trafik, visuelle påvirkninger. luftforurening o.l Risikoforhold 16.2 Afværgeforanstaltninger 16.3 Delkonklusion 4 Grundlag for beskrivelsen tiltagskrav fra OSD-redegørelsen. Herunder vurderes denne udledning i forhold til den konkrete placering af anlægget. OSDredegørelsen bør opdateres i forhold til lokalplanområdets afgrænsning (nyt kort), som Ringkøbing-Skjern Kommune leverer på baggrund af digital lokalplanafgrænsning fremsendt af ansøger. Udspredningsarealer Ud over husdyrgødning tilføres der afgrøder til produktion af biogas, og der opstilles en balance der viser, hvor stort areal der samlet skal anvendes til udbringning. Udspredningsarealerne beskrives med udgangspunkt i, at afgasset biomasse skal udspredes i henhold til reglerne for udspredning af husdyrgødning og at der kun udbringes på arealer hvor det er tilladt at udsprede husdyrgødning samt at den tilførte biomasse indgår i ejendommenes gødningsregnskab, jvf. fakta arket fra Biogasrejseholdet. Afsnittet støttes af den generelle beskrivelse af biogas omsætningen i det følgende afsnit. Der vil ikke blive udarbejdet oversigt eller kort over leverandører eller aftagere af den afgassede biomasse, men der vil blive foretaget en vurdering af muligheden for at modtage og afsætte gyllen og den afgassede gylle indenfor et lokalt opland. For hvert delemne ses der på Driftsfasen og anlægsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Delemnerne opsummeres. Afsnittet udarbejdes på baggrund af viden om tilsvarende anlæg og at anlægget i driften kun har en begrænset anvendelse af råstoffer (vand, brændstof) og ikke producerer affald. Der foretages ikke vurdering af anvendelsen af råstoffer til etablering af anlægget, da dette anses for minimalt. Dog foretages en vurdering af terrænets beskaffenhed /egnethed ud fra kort med højdekurver. Mængden af biomasse der tilgår/fragår anlægget: Henvisning til faktaark. For hvert delemne ses der på Driftsfasen og anlægsfasen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Delemnerne opsummeres. Der tages udgangspunkt i oplysninger om det konkrete anlæg fra miljøansøgningen og der gennemføres en vurdering af, hvilke påvirkninger af menneskers levevilkår og sundhed samt hvilken påvirkning af samfundet anlægget vil medføre og om denne påvirkning vil overholde krav fra gældende vejledninger og bekendtgørelser. Herunder vurderes disse påvirkninger i forhold til den konkrete placering af anlægget. Nogle af vurderingerne vil tage udgangspunkt i nogle af de andre afsnit. For hvert delemne ses der på Driftsfasen og anlægsfasen

122 Udkast til indhold af miljørapporten for biogasanlæg øst for Spjald (scoping) Afsnit/kapitel i miljørapport 17. Afværgetiltag på anlægget Hvad beskrives? 17.1 Opsummering af afværgeforanstaltninger 17.1 Udkast til overvågningsprogram 18. Sammenfatning 18.1 Det samlede projekt 18.2 Manglende viden og begrænsninger 19. Kilder/referencer 20. Bilagsliste Bilag 1: Scoping (tilrettet efter foroffentlig høring) Bilag 2: Situationsplan for anlæg Bilag 3: Oversigtskort med biogasledningen Bilag 4: Miljøgodkendelse Bilag 5: Grundvandsredegørelse Bilag 6: Vurdering af Rødlistearter og flagermus Bilag 7: Evt. beregninger eller lignende Grundlag for beskrivelsen Kumulative effekter Afværgeforanstaltninger Delemnerne opsummeres. Afværgetiltagene er beskrevet under de enkelte emner. I dette afsnit samles de, så der findes en samlet oversigt over påvirkninger fra det pågældende anlæg og hvilke afværgeforanstaltninger der forventes gennemført. Kort resume af de forskellige afværgeforanstaltninger beskrevet i de forskellige afsnit. Det er overvågning af planerne, med basis i kommunens planlægning og miljøtilsyn samt evt. naturtilsyn efter naturbeskyttelsesloven. Desuden beskrives krav til egenkontrolprogram Kort opsummering af det samlede projekt. Ud fra indledningen til de øvrige afsnit om miljøvurdering, hvor datagrundlaget beskrives. Usikkerheder: Sammensætning af biomasse (total mængde reguleret at Miljøgodkendelse) vil variere i henhold til strukturudviklingen i landbruget. Biomassens konkrete indhold af næringsstoffer. I vurderingerne er forudsat indhold som i normtal. Ved drift vil det konkrete indhold blive målt og den afgassede gylle anvendt i ht hertil (1 DE =100 kg N). Der skal en generel betragtning ind om antal dyr, mængden af husdyrgødning, udspredning og regulering af landbruget (der er lige kommet en ny vækstplan, som vil påvirke mulighederne for husdyrbrug, men som næppe er fuldt implementeret inden VVM redegørelsen skal i høring) Der vil i alle afsnit være fokus på en let læselig præsentation af miljøpåvirkningerne og evt afværgetiltag. Afværgetiltagene beskrives konkret, så de direkte vil kunne integreres i miljøgodkendelsen og/eller VVMtilladelsen. Udgangspunktet er Ringkøbing-Skjern Kommunes ønske til disposition. Der kan forekomme ændringer i disponeringen senere f.eks. hvis et samlede afsnit på baggrund af undersøgelserne bliver meget kort. Alle emner vil selvfølgelige blive medtaget, men i nogle afsnit kan det af hensyn til formidlingen være hensigtsmæssigt at slå emnerne sammen i en samlet beskrivelse. 5

123 Bilag 2 Faktaark Faktaark for biogasanlæg i Ringkøbing-Skjern kommune Biogasanlæg ved Væggerskildevej, Spjald FAKTA: Biomasse Input gylle og fast gødning t/år Input energiafgrøder, halm og andre restafgrøder t/år Input i alt t/år Output gas m3 CH4/år svarende til m3 biogas 60% CH t biogas Output afgasset gylle t/år Transport Total fraført biomasse t/år Transport rørledninger - t/år Transport lastbil t/år Antal transporter årligt t gylle/læs 32 t fast biomasse/læs 25 Antal læs gylle Antal læs biomasse 400 Total antal læs Antal transport pr. arbejdsdag Antal arbejdsdage/år 250 Antal arbejdsuger/år: Antal arbejdsdage/uge: 50 (365 dage - 11 helligdage) 5 (mandag-fredag) Antal transporter 8,1 pr. arbejdsdag Ca. areal behov m 2 m3 højde i m (max) Bygningselementer: m2 antal i alt tankhøjde over terræn Primær rådnetank: ,0 11,0 Sekundær rådnetank: ,0 11,0 Fortank: ,0 8,0 Blandetank: ,0 - Lagertank med overdækning: ,0 10,0 Gaslager: integreret i råndetanke ,0 11,0 Udleveringstank: ,0 8,0 Regnvandstank eksisterende tank Læsse-/lossehal: ,0 Teknik-/mandskabsbygning: inkl i læssehal ,0 Øvrige anlæg: ,0 3,0 Plansilo/ensilageplads: ,0 4,0 (plansilo fyldt med ensilage) ,0 I alt bebygget m Total areal grund til biogasanlæg m2 Befæstede kørearealer 800 m2 Areal beplantning, ikke befæstede arealer, græs mm m2 Vejadgang: m2 Areal lokalplanområde m m2 Bebyggelsesprocent 29% Afstand til nærmeste nabo (som ikke leverer gylle) 300 m fra biogasanlæg til beboelse Vejadgang: Fra Væggerskildevej

124 Bilag 3 Situationsplan for anlægget

125

126 Bilag 4: Oversigtskort med biogasledningen

127 Dato: KC BIOGAS - Plan 2 Knud Christensen (V) 6971 Spjald Tlf.:

128 Dato: KC BIOGAS - Plan 1 Knud Christensen (V) 6971 Spjald Tlf.:

129 Bilag 5: Udkast til miljøgodkendelse

130 Returadresse Land, By og Kultur, Byg og Miljø Toften 6, 6880 Tarm Viftrup Biogas Væggerskildevej Spjald Att: Knud Christensen Fremsendt på mail til: Sagsbehandler Yvonne Grandahl Direkte telefon E-post Dato xx. yyy 2014 Sagsnummer TA UDKAST Miljøgodkendelse Viftrup Biogas, Væggerskildevej 3, 6971 Spjald Viftrup Biogas Åbningstider Telefontider mandag onsdag mandag onsdag Hjemmeside torsdag torsdag fredag fredag Telefon Rev. Maj 2014

131 Indholdsfortegnelse 1 Ansøgning Afgørelse Vilkår Ikke teknisk resumé Miljøteknisk vurdering Gyldighed og retsbeskyttelse Offentliggørelse og klagevejledning Liste over modtagere af kopi af godkendelsen Oversigtsplan Bilag Situationsplan Bilag Miljøteknisk beskrivelse - Bilag Gennemgang af standardvilkår Bilag Lovgrundlag - Bilag Hovedhensyn ved meddelelse af miljøgodkendelse Bilag Dokumentation af vilkår til støj - Bilag Dokumentation af vilkår til luft - Bilag Åbningstider Telefontider mandag onsdag mandag onsdag Hjemmeside torsdag torsdag fredag fredag Telefon Rev. Maj 2014

132 Stamdata for virksomheden Virksomhedens navn Viftrup Biogas Virksomhedens adresse Væggerskildevej 3, 6971 Spjald Virksomhedens telefonnr Virksomhedens kontaktperson Knud Christensen Virksomhedens matrikelnummer xxx CVR-nr./P-nr. xxx Listebetegnelse, godk.bek / b)i) Nyttiggørelse eller en blanding 2012 med senere ændringer af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand: Biologisk behandling. Omfattet af standardvilkår, godk.bek. 486/ med senere ændringer Omfattet af bilag 1, godk. bek. 1454/ med senere ændringer Omfattet af VVM, bek af 15. december 2010 Omfattet af risikobek., bek / Pligt til afgivelse af miljøoplysninger, bek. 210 / Dato for øvrige miljøgodkendelser - Dato for andre tilladelser - Kedelanlæg < 1MW. Nej Ja Ja Bilag 1 pkt. 10 Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag 1 til direktiv EF afsnit D9) med kapacitet på over 100 tons/dag. Nej Nej Aktiviteter Hovedaktivitet: Biogas-fremstilling af husdyrgødning. Væsentlige biaktiviteter: Modtagelse og oplagring af husdyrgødning og anden biomasse (foderrester og energiafgrøder (ensilage) samt organiske reststoffer fra naturpleje (grøde, vejsidegræs ol.)). Væsentligste miljøforhold: Luftforurening: Lugt fra transportkøretøjer, fra af- og pålæsning af biomasse samt opbevaring af biomasse. Lugt fra aflastning via sikkerhedsventiler og forbrænding af biogas i fakkel. Diffus lugt fra anlægget på grund af utætheder og spild samt ved reparation og vedligeholdelse. Udslip af især svovlbrinte fra biogas via sikkerhedsventiler og ved ufuldstændig forbrænding i fakkel. Støv fra håndtering af støvende biomasse. Side 2 af 67

133 Støj: Intern transport. Udendørs motorer og ventilationsanlæg. Jord, grundvand eller overfaldevand: Spild af biomasse ved af- og pålæsning af transportkøretøjer. Spild eller lækage ved opbevaring af biomasse i tanke. Overfladevand fra befæstede arealer, hvor der sker spild af biomasse og kemikalier. Sagsbehandler Yvonne Grandahl, Byg og Miljø Telefon Mail Kvalitetssikret af: Nils Nordholm, Byg og Miljø Side 3 af 67

134 1 Ansøgning PlanAction har ved brev af 22. april 2014, søgt om miljøgodkendelse til etablering og drift af et nyt biogasanlæg på Væggerskildevej 3, Spjald. 2 Afgørelse 2.1 VVM Der er foretaget en vurdering af projektet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer samt VVM-bekendtgørelsen. Kommunen har vurderet, at projektet er VVM-pligtigt, jf. afgørelse af 23. april Basistilstandsrapport Der er foretaget en vurdering af projektet i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og der er truffet afgørelse om, at virksomheden ikke skal udarbejde en rapport om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening (basistilstandsrapport), jf. afgørelse af 12. maj Miljøgodkendelse Ringkøbing-Skjern Kommune godkender hermed det ansøgte på de i afsnit 3 nævnte vilkår. Godkendelsen er givet på grundlag af ansøgningen og oplysningerne i sagen i øvrigt, jævnfør beskrivelserne og bilagene til denne godkendelse. Miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven 33 og godkendelsesbekendtgørelsen. Fremtidige nye aktiviteter, ændringer eller udvidelser såvel bygningsmæssigt som driftsmæssigt, som kan indebære forøget forurening, eller flytning af forureningsniveau til andre områder eller øget affaldsfrembringelse, må ikke påbegyndes, før der foreligger en afgørelse fra kommunen. Det er kommunen, der afgør om godkendelse er nødvendig (miljøbeskyttelsesloven 33 og 37). Der gøres opmærksom på, at miljøgodkendelsen ikke fritager fra krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation efter anden lovgivning. Eventuelt byggeri må først påbegyndes, når der ligger en særskilt tilladelse til igangsættelse af byggeriet. Der gøres endvidere opmærksom på at indretning og drift skal overholde gældende lovgivning på miljøområdet. Retsbeskyttelsen er nærmere beskrevet i afsnit 6. Det anvendte lovgrundlag er nærmere beskrevet på bilag 4. 3 Vilkår 3.1 Generelt Side 4 af 67

135 3.1.1 Virksomheden skal etableres og drives som beskrevet i ansøgningen med supplerende oplysninger, dog med de ændringer og tilføjelser, der fremgår af vilkårene nedenfor Virksomheden skal holde Ringkøbing-Skjern Kommune orienteret om, hvem der er miljømæssigt driftsansvarlig for virksomheden / aktiviteten De af godkendelsens vilkår, der angår driften, skal være kendt af de personer, der er ansvarlige for og udfører den pågældende del af driften. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden Virksomhedens journaler, procedurer og øvrige registreringer med miljømæssig relevans skal være tilgængeligt for tilsynsmyndigheden Hvis godkendelsen ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsesdatoen, bortfalder den Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "befæstet areal" menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "tæt belægning" menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. 3.2 Beredskab Virksomheden skal udarbejde og løbende ajourføre beredskabsplan for uheld og utilsigtet udslip Ved driftsuheld, der kan medføre forurening af kloaksystem, jord og grundvand eller luft, skal virksomheden straks: - forsøge at afværge situationen - forsøge at standse forureningen og/ eller dens spredning - kontakte alarmcentralen på telefon 112 ved større eller ikke kontrollerbare uheld. Ringkøbing-Skjern Kommune skal orienteres hurtigst muligt og senest førstkommende hverdagsmorgen. Senest 7 dage efter uheld skal virksomheden have indsendt rapport til kommunen, der beskriver uheldets omfang og indsatsen mod miljømæssige skader samt beskriver forebyggende foranstaltninger, der begrænser risiko for nye uheld. 3.3 Indretning og drift Side 5 af 67

136 3.3.1 Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver: - hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges, - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af den indadgående luftstrøm til biologisk svovlrensning af biogassen samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor den indadgående luftstrøm ikke virker efter hensigten, og - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede i aflæssehallen, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsningen og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Aflæssehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse Flydende biomasse og andre væskefraktioner skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Fast biomasse (fast gødning/dybstrøelse) kan opbevares i overdækkede stakke på plansiloen. Energiafgrøder kan opbevares i overdækkede stakke på plansiloen I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse (fast gødning/dybstrøelse, ensilage mm.) skal ske på plansiloen, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der aflæsses biomasse. Oplaget skal overdækkes straks efter aflæsning Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering Anlægget skal være forsynet med en indadgående luftstrøm til brug for den biologiske svovlrensning af biogassen. Den indadgående luftstrøm skal gæl- Side 6 af 67

137 de for: - Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Ventilationssystemet skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Faklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger Gaskondensatbrønde skal være lukkede og forsynet med vandlås Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale udenfor normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og nærmeste omboende, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. Nærmeste omboende er: Væggerskildevej 5, Væggerskildevej 18, Bindesbølvej 2 og Knivsbækvej 17, 6971 Spjald Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. 3.4 Forureningsbegrænsning Støj Virksomhedens samlede støjbidrag målt eller beregnet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) må uden for virksomhedens eget areal ikke overstige følgende grænseværdier: Side 7 af 67

138 Mandag - fredag Lørdag Mandag - fredag Lørdag Søn- og helligdag Alle dage Område I Midlingstid 55 * 45 ** 40 *** * Grænseværdien skal overholdes indenfor det mest støjbelastende tidsrum på 8 timer. For lørdag er midlingstiden 7 timer. ** Grænseværdien skal overholdes indenfor den mest støjbelastede time. For lørdage eftermiddage (kl ) er midlingstiden 4 timer. *** Grænseværdien skal overholdes indenfor den mest støjbelastede halve time. Støjens maksimalværdier i natperioden kl i Område I må ikke overstige de angivne værdier med mere end 15 db(a). Område I: Ved beboelse i det åbne land eller max. 15 meter fra udendørs opholdsarealer ved beboelse Efter anmodning fra tilsynsmyndigheden, skal virksomheden lade foretage støjmålinger og beregninger til dokumentation for, at støjgrænserne i vilkår er overholdt. Måle- og beregningspunkter fastsættes efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Kontrolmålinger og beregninger for støj skal foretages og afrapporteres efter retningslinier i bilag Hvis de fastsatte støjgrænser overskrides, skal der sammen med rapport om målinger/ beregninger fremsendes forslag til støjreduktion ned til de i vilkår fastsatte grænseværdier og med tidsplan for gennemførelse Tilsynsmyndigheden kan forlange støjmålinger og -beregninger gentaget, dog højst én gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkårene ikke er overholdte Ved målinger/beregninger for støj, udarbejdelse af afrapportering og gennemførelse af eventuelle tiltag for støjreduktion, skal udgifterne hertil alene afholdes af virksomheden. Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer: Nedenstående grænser er for lavfrekvent støj og infralyd [db re 20 µpa], målt indendørs. Støjgrænserne gælder for ækvivalentniveauet over et tidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst. Grænserne nedenfor er gæl- Side 8 af 67

139 dende for impulsagtig lavfrekvent støj og infralyd. For støj/lydgrænser hvor der ingen impulser forekommer, skal der lægges 5 db til nedenstående skema. Anvendelse Beboelsesrum Aften/nat kl Lavfrekvent støj A-vægtet lydtryksniveau ( Hz), db 15 Infralyd G-vægtet Infralydniveau, db (< 20 Hz) 80 Dag kl Kontorer, undervisningslokaler og andre støjfølsomme rum Øvrige rum Måling for lavfrekvent støj og infralyd skal følge anvisningerne i afsnit 3.4 i Miljøstyrelsens Orientering nr. 9 af 1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø Nedenstående grænser er for vibrationer, db re 10-6 m/s. Vibrationsgrænserne gælder for det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau med tidsvægtning Slow. Anvendelse Boliger i boligområder, (hele døgnet) Boliger i blandet bolig/erhvervsområde (Center-områder) kl Institutioner Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl Kontorer, undervisningslokaler o.l. Vægtet accelerationsniveau, L aw i db Erhvervsbebyggelse Ved måling til dokumentation for overholdelse af vibrationsgrænserne, skal anvisningerne i afsnit 4.3 i Miljøstyrelsens Orientering nr. 9 af 1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø anvendes Efter anmodning fra tilsynsmyndigheden, skal virksomheden lade foretage målinger og beregninger til dokumentation for, at de fastsatte grænser for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i vilkår og er overholdt. Måle- og beregningspunkter fastsættes efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Side 9 af 67

140 Hvis de fastsatte støjgrænser overskrides, skal der sammen med rapport om målinger/ beregninger fremsendes forslag til støj og/eller vibrationsreduktion ned til de i vilkår og fastsatte grænseværdier og med tidsplan for gennemførelse Tilsynsmyndigheden kan forlange målinger og beregninger af støj og/eller vibrationer gentaget, dog højst én gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkårene ikke er overholdte Ved målinger/beregninger for støj og/eller vibrationer, udarbejdelse af afrapportering og gennemførelse af eventuelle tiltag for støj- og/eller vibrationsreduktion, skal udgifterne hertil alene afholdes af virksomheden. Luft / Støv / Lugt Afkast fra udsug af udstødningsgas m.m. fra køretøjer skal føres mindst 1 meter over tagryg på aflæssehallen Afkast fra kedelanlæg skal føres minimum 1 meter over tagryg på aflæssehallen Der skal være indrettet målested i afkast, hvor der er beregnet og fastsat vilkår om afkasthøjde, med indretning og placering som anført under punkterne i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så nedenstående B- værdier er overholdt: Parameter B-værdier mg/ normal m 3 CO 1 NOx 0,125 B-værdien skal være overholdt af den maksimale 99% fraktilværdi for immissionskoncentrationen, beregnet på månedsbasis af alle årets 12 måneder. Maksimumkoncentrationen skal beregnes ved hjælp af Miljøministeriets OML-model, jf. Miljøministeriets vejledning nr. 2/2001. Beregningerne skal korrigeres til 1 minuts midlingstid og til 1,5 meter over terræn Biogasanlægget skal overholde følgende emissionsgrænseværdier midlet over 1 time ved fyring med biogas i kedelanlæg: Parameter mg/normal m 3 tør røggas ved 10% O 2 CO 75 NOx 65 Side 10 af 67

141 Kedelanlæggets bidragsværdier som ikke må overstige B-værdierne (jf. vilkår ), skal beregnes ved hjælp af spredningsberegningsprogrammerne OML-point eller OML-multi ud fra maksimale luftmængder og emissionskoncentrationer i alle relevante afkast Immissionskoncentrationsbidraget for lugtstoffer fra virksomhedens samlede anlæg, må ved beboelse ikke overskride 10 LE/m³. Det vil sige, at konstateres der en overskridelse af 10 LE/m³ luft ved beboelser, er der tale om væsentlige lugtgener. I tilfælde af at antallet af lugtenheder ikke kan bestemmes, er det tilsynsmyndigheden, der afgør, hvornår en gene er væsentlig. Grænseværdien skal være overholdt af den maksimale 99% fraktilværdi for immissionskoncentrationen, beregnet på månedsbasis af alle årets 12 måneder. Maksimumkoncentrationen skal beregnes ved hjælp af Miljøministeriets OML-model, jf. Miljøministeriets vejledning nr. 2/2001. Beregningerne skal korrigeres til 1 minuts midlingstid og til 1,5 meter over terræn I en periode på 2 måneder fra ibrugtagning, må biogasanlægget overskride vilkår om lugtemission, idet biogasanlægget dog i videst mulig omfang skal minimere eventuelle lugtgener fra anlægget Efter anmodning fra tilsynsmyndigheden, skal virksomheden lade foretage målinger og beregninger til dokumentation for, at de fastsatte grænser for luft, støv og lugt i vilkår , og er overholdt. Måle- og beregningspunkter fastsættes efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Kontrolmålinger for luft og støv skal foretages og afrapporteres efter retningslinierne i bilag 7. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert 2. år Prøvetagning og analyse skal ske efter følgende metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcion og usikkerhedsniveau: Side 11 af 67

142 Navn: Parameter: Metodeblad nr.: * Bestemmelse af koncentrationer af kulmonooxid (CO) i strømmende gas CO MEL-06 Bestemmelse af koncentrationer af ilt i strømmende gas O2 MEL-05 Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas NOx MEL-03 Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas Lugt MEL-13 * Se Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: Hvis de fastsatte grænser for luft, støv eller lugt overskrides, skal der sammen med rapport om målinger/ beregninger fremsendes forslag til reduktion ned til de i vilkår , og fastsatte grænseværdier og med tidsplan for gennemførelse. Rapport for udført luftmåling/-beregning, samt eventuelt forslag til reduktion, skal foreligge senest 6 måneder efter anmodning er fremsendt Tilsynsmyndigheden kan forlange luft-, støv- og lugtmålinger gentaget, dog højst én gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkårene ikke er overholdte Ved målinger/beregninger for luft, støv og lugt, udarbejdelse af afrapportering og gennemførelse af eventuelle tiltag for reduktion, skal udgifterne hertil alene afholdes af virksomheden. Beskyttelse af jord og grundvand Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af flydende biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted i aflæssehallen. Aflæsning af fast biomasse må kun finde sted i påslaget eller på plansiloen. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal Side 12 af 67

143 udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning Oplag af stakke af fast biomasse skal placeres på plansiloen. Plansiloen skal være udført i bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra plansiloen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på plansiloen. Plansiloen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller oplaget skal være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for plansiloen Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således - at køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen, - at biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen, og - at overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på befæstet areal indendørs, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild og lækager kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største oplagrede beholder Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Spildevand og overfladevand Processpildevand/vaskevand skal til enhver tid tilledes biogasanlæggets modtagetank Kondenseret væske fra biogassen opsamles i en kondensatbrønd og ledes herfra til udleveringstanken. Side 13 af 67

144 Overfladevand fra ensilagepladsen skal til enhver tid tilledes opsamlingstank og udspredes på græsarealer eller tilsvarende, jf. regler for udspredning/landbrug Overfladevand fra arealer uden tæt belægning kan nedsives på ejendommen. Affald Spild af kemikalier eller lign. skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes nok opsugningsmateriale på virksomheden Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. 3.5 Egenkontrol Virksomhedens egenkontrolresultater skal indberettes til tilsynsmyndigheden mindst hvert år senest den 1. februar Hvis virksomheden konstaterer at vilkår ikke overholdes, skal virksomheden straks: - indberette det til tilsynsmyndigheden - træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes. Driften af virksomheden/den relevante del af virksomheden skal indstilles indtil vilkårene igen overholdes, hvis den manglende overholdelse af vilkårene medfører: - umiddelbar fare for menneskers sundhed eller - i betydelige omfang truer med at påvirke miljøet negativt Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. Side 14 af 67

145 3.5.4 Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert 10. år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår , eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke m.v.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert 10. år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert 20. år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage - eftersyn i henhold til leverandørens anvisninger så det sikres, at der opretholdes en indadgående luftstrøm til biologisk svovlrensning af biogassen, jf. vilkår , og - funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Side 15 af 67

146 A Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. B Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår C Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår D Dato for og resultat af kontrollen af anlæg til opretholdelse af den indadgående luftstrøm til biogisk svovlrensning af biogassen i henhold til leverandørens anvisninger samt eventuelt foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår E Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår F Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår G Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår H Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 3.6 Ophør Ved helt eller delvist ophør af driften, skal virksomheden anmelde det til tilsynsmyndigheden senest 4 uger efter ophøret. Sammen med anmeldelsen om helt eller delvist ophør skal der indsendes et oplæg til vurdering af jordens og grundvandets forureningstilstand som følge af virksomhedens aktiviteter. Vurderingen skal opfylde kravene i godkendelsesbekendtgørelsens bilag Ved helt eller delvist ophør af virksomhedens drift skal den ansvarlige for virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet til en miljømæssig tilfredsstillende stand med hensyn til jord- og grundvandsforurening. Side 16 af 67

147 Tilsynsmyndigheden afgør hvornår ejendommen er i en miljømæssigt tilfredsstillende stand Miljøgodkendelsen bortfalder senest, når driften har været indstillet i 3 år. 4 Ikke teknisk resumé Der etableres et nyt selskab (Viftrup Biogas) med det formål at drive et biogasanlæg på adressen Væggerskildevej 3, 6971 Spjald. Anlægget skal årligt behandle ca tons gylle/gødning og ca tons energiafgrøder m.m.. Den producerede gas leveres til Spjald Fjernvarme via en ny gasledning. Afgasningen af gylle betyder, at næringsstofudnyttelsen forøges og tabet af næringsstoffer fra landbruget til omgivelserne dermed mindskes. Anlægget etableres med kendt og afprøvet teknologi. Gyllen transporteres til anlægget i lukkede tankbiler. Fast gødning/dybstrøelse og energiafgrøder transporteres i containere/vogne. Transporten vil som hovedregel foregå inden for almindelig arbejdstid. Al afgasset biomasse transporteres i samme tankbiler tilbage til landbruget, lagres og anvendes i ht. reglerne om husdyrgødning. Gylle aflæsses via lukkede rørsystemer til fortank. Fast gødning/dybstrøelse aflæsses i plansiloen, hvorfra det tilføres påslag. Fast gødning/dybstrøelse i plansiloen overdækkes for at undgå eventuelle lugtgener, samt mindske ammoniakfordampning. Oplagringen på plansiloen sker kortvarigt. Energiafgrøder aflæsses i en udendørs traditionel plansilo. Der etableres overdækning af energiafgrøder for at undgå spredning af lugt fra anlægget. Biogassen renses for svovl inden den anvendes. Svovl der er renset ud af biogassen tilbageføres til den afgassede biomasse og genanvendes hermed som gødning. Biogasanlægget vil blive opført efter Bedst tilgængelige teknologi ligesom, der ved driften af anlægget sikres at mulige belastninger af miljøet undgås. Det planlægges at processen vil blive opvarmet med varmepumpe, der nedkøler det afgassede materiale og dermed forhindrer ammoniakfordampning. 5 Miljøteknisk vurdering Der var ved igangsætning af sagsbehandlingen ikke standardvilkår for virksomhedstypen 5.3.b)i) jf. godkendelsesbekendtgørelsen. Generelt gælder, at standardvilkårene for J205 er vurderet i relation til virksomhedens aktuelle ansøgte drift, indretning og forureningspotentiale, jf. pkt. 12 Gennemgang af standardvilkår Bilag 4. Side 17 af 67

148 5.1 Lokalisering Biogasanlægget vil blive placeret i det åbne land, med adresse på Væggerskildevej, ca. 3,5 km Ø for Spjald. Nærmeste bolig, der ikke leverer gylle til anlægget ligger mod NØ (Knivsbækvej 5, 6971 Spjald) i en afstand på ca. 400 meter. Inden for en afstand på ca. 500 meter ligger 4 ejendomme uden interesser i anlægget. Lokalplan nr. 373 for et område til biogasanlæg ved Væggerskildevej, øst for Spjald, giver mulighed for etablering af anlægget. Der er ca. 18,7 km til nærmeste habitatområde mod VSV (Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen) og ca. 0,6 km til nærmeste indvindingsopland mod V (Spjald Vandværk). 5.2 Indretning og drift Biogasanlægget vil blive etableret med: Aflæssehal, væsketæt underlag med opsamlingsrender og afløb til modtagetank. Modtagetank for flydende biomasse, ca m 3. Mixer/Blandetank til forbehandling af fast biomasse, ca. 130 m 3. Plansilo for modtagelse af fast biomasse og energiafgrøder, ca m 2. Primær rådnetank, ca m 3. Sekundær rådnetank, ca m 3. Udleveringstank for afgasset biomasse, ca m 3. Gaslager, max m 3. Der påregnes tilført ca tons biomasse pr. år opdelt i følgende fraktioner: Type modtaget biomasse Gylle og anden husdyrgødning Energiafgrøder Biomasse/Kategori iht. EU 1069/2009 Kat. 2 uden krav om hygiejnisering Udenfor biprodukt-forordningen Forventet mængde tons/år tons/år Forventet maksimalt oplag før afgasning Ca tons flydende og ca. 200 tons fast Ca tons Opbevaring Lukket tank. Plansilo Gyllen og anden flydende husdyrgødning køres til biogasanlægget med tankvogne eller anden lukket transport. Den afgassede gylle køres retur til leverandøren ligeledes med tankvogn. Anlægget vil være i døgndrift og drives som hovedreglen ubemandet. Der er alarmsystemer, der kan alarmere tilkaldevagten eller lukker dele af anlægget ned indtil tilkaldevagten ankommer. Den producerede biogas sendes i rør til Spjald Fjernvarme. Tilkørsel til og fra anlægget foregår via Væggerskildevej. Der forventes 6-7 til- og fra-transporter hver arbejdsdag med gylle og anden husdyrgødning. Energiafgrøderne vil blive leveret i høstsæsonen, ca. 20 til- og fra- Side 18 af 67

149 transporter hver arbejdsdag. Arbejdsdagen er alle hverdage kl til kl samt undtagelsesvist lørdage mellem kl og kl I mixertanken blandes fast biomasse og gylle, der pumpes videre til blandetanken. Der etableres en fakkel på biogasanlægget, så der skal ske afbrænding af biogas der ikke umiddelbart kan afsættes til Spjald Fjernvarme, eller anvendes til procesopvarmning i anlæggets biogaskedel. Omlæsningsarealer vil blive udført i bestandige og tætte materialer, der kan modstå påvirkninger fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Regnvand fra plansiloen opsamles og føres til opsamlingstank, hvorfra det siden udspredes på landbrugsjord. Regnvand fra tagflader mv. nedsives på grunden. 5.3 Forureningsbegrænsning Støj På anlægget vil der foregå en række aktiviteter, der kan give anledning til støj. Især transport på anlægget giver anledning til støj, der ikke umiddelbart kan støjdæmpes. Men aktiviteterne forekommer kun i dagtimerne. Biomassen pumpes rundt i anlægget med pumper og biomassen blandes og holdes homogent ved hjælp af omrørere m.m. Pumper og omrørere placeres indendøre, hvor det er muligt, og vil på denne måde blive støjdæmpet. Gasblæsere og enkelte motorer kan blive placeret udendørs og afskærmes i fornødent omfang. Der er fastsat støjgrænser svarende til grænseværdier, der normalt anvendes for industrielle aktiviteter i det åbne land. Det vurderes at anlægget kan overholde støjgrænseværdierne. Der fastsættes grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd samt vibrationer, da der er tale om aktiviteter, der kan give anledning til gener af den art. Luft / Støv / Lugt Der kan i forbindelse med aflæsning af biomasse være risiko for lugtgener i form af lugt fra råvarerne og fra fortrængning af luft fra tankbilerne. Ligeledes kan der i forbindelse med utilsigtede trykøgninger i anlægget ske udslip via sikkerhedsventiler. Visse typer af biomasse giver anledning til et større indhold af svovl i biogassen end andre og lugtemissionen kan på den måde variere over tid. Der stilles vilkår om at tanke, hvorfra det er muligt at emittere fortrængningsluft, skal tilsluttes et anlæg til sikring af en indadgående luftstrøm til brug for biologisk svovlrensning af biogassen og tillige reduktion af lugten. Alle tanke er forsynet med overfyldningsalarmer, der automatisk reducerer utilsigtede udstrømning af biomasse og dermed hindre utilsigtede lugtgener. Ligeledes stilles vilkår om at aflæsningsarealer skal holdes rengjort således at muligheden for lugtgener herfra reduceres. Der foretages ikke separering af det afgassede materiale. Der foretages ikke oplagring af fiberfraktion fra det afgassede materiale. Der fastsættes en lugtgrænse ved beboelse i det åbne land på 10 lugtenheder. Der stilles ikke vilkår om, at der skal gennemføres lugtmåling fra aflæssehal og kedelanlægget efter 6 måneders drift, da afkast fra aflæssehallen alene vil indeholde udstødningsgasser fra transport og fortrængningsluft i forbindelse med fyldning af tankbilen. Yderligere benyttes kedelanlægget (<1MW) alene i forbindelse med spids- og Side 19 af 67

150 reservelast til opvarming af den modtagne gylle. Der er stillet vilkår om, at tilsynsmyndigheden kan anmode om luftmålinger/beregninger. I forbindelse med eventuelle lugtberegninger skal der foretages vurdering af eventuelle arealkilder, herunder plansiloen. Biogasanlægget skal bruge et varmeanlæg. Det er i ansøgningen beskrevet, at der bliver installeret en varmepumpe og et biogasfyret kedelanlæg. Der er derfor fastsat vilkår til emissionen fra et biogasfyret kedelanlæg. Beskyttelse af jord og grundvand For at beskytte jord og grundvand er der fastsat vilkår for kontrol af tankene på anlægget. Ligeledes er der stillet krav til at områder, der kan forurenes med biomasse, skal være befæstede og kunne rengøres, når der har ligget biomasse på området. For at hindre nedsivning af vaskevand mv. fra befæstede arealer skal det ledes tilbage til anlægget. Spildevand og overfladevand Afledningen af vaskevand og overfladevand fra befæstede arealer, der kan forurenes med biomasse, ledes til modtagetank og behandles i anlægget på samme vis som den øvrige biomasse. Overfladevand fra plansiloen opsamles i tank og udspredes på landbrugsjord. Der forekommer ikke sanitært spildevand, da virksomheden ikke indrettes med personalefacilliteter. Tagvand og uforurenet overfladevand kan ledes til nedsivning på parcellen. Affald Virksomheden skal årligt indberette data for affaldsproduktionen til det centrale Affaldsdatasystem, samt opbevare kvitteringer for afleveret affald jf. Affaldsbekendtgørelsen. Kvitteringer for affaldsbortskaffelse skal opbevares i mindst 3 år. I øvrigt skal affald, herunder olie- og kemikalieaffald og andet farligt affald, bortskaffes efter kommunens regulativer og anvisninger. Olietanke Olietanke skal til enhver tid etableres og drives i henhold til olietankbekendtgørelsen. 5.4 Natura 2000 områder og bilag IV-arter Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 område ligger ca. 18 km fra ansøgte projekt. Der er tale om Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, som er udpeget som EFhabitatområde (H62), EF-fuglebeskyttelsesområde (F43) og Ramsarområde (R2). Det er kommunens vurdering på baggrund af den store afstand til nærmeste Natura 2000-område, at projektet vil være uden væsentlig betydning for udpegningsgrundlaget, og for opnåelse af gunstig bevaringsstatus/bevaringsprognose for udpegningsgrundlaget. Side 20 af 67

151 Kommunen vurderer, at det ansøgte projekt hverken i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura området eller de arter og naturtyper området er udpeget på baggrund af. Bilag IV En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området. Det er kommunens vurdering, at plantearterne næppe findes på det ansøgte sted som er beliggende i tilknytning til eksisterende landbrugsbygninger. Ansøgte projekt vurderes derfor ikke at ville påvirke eventuelle forekomster af plantearterne i området. På baggrund af Faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt Ringkøbing-Skjern Kommunens øvrige kendskab vurderes det umiddelbart, at der kan være småflagermus, odder, markfirben, visse vandtilknyttede insekter, spidssnudet frø og strandtudse i området. Småflagermus: Ud fra småflagermus' levevis vurderes det, at de ikke påvirkes negativt af ansøgte projekt. Odder: kan forekomme i nærområdet i tilknytning til vandløb, sø eller fjord, men er med sin levevis næppe truet af ansøgte projekt. Markfirben: er udbredt i store dele af landet, men trues næppe af ansøgte projekt. Visse vandtilknyttede insekter: kan være tilknyttet nærområdets vandhuller og fugtige arealer. Disse påvirkes negativt, når vandmiljøerne næringsstofberiges eller gror til. Spidssnudet frø og strandtudse: kan forekomme i nærområdets vandhuller og fugtige arealer, men er med deres levevis næppe truet af ansøgte projekt. Padder påvirkes negativt, når vandmiljøerne næringsstofberiges eller ændrer karakter. På grundlag af nuværende viden vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil medføre negativ påvirkning af bilag IV-arter. Det er endvidere kommunens vurdering, at projektet ikke vil skade yngle- eller rasteområder for arter, der er beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV. Vurderingen er gennemført i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj 2007 (Habitatbekendtgørelsen). 5.5 Egenkontrol I miljøansøgningen beskrives det, at anlægget som hovedregel drives ubemandet men med driftsovervågning døgnet rundt. Der vil til enhver tid være tilknyttet en tilkaldevagt, der ved uregelmæssigheder alarmeres. Tilkaldevagten vil via fjernkontrol eller personlig fremmøde på virksomheden kunne udbedre fejlen. Der er ved vilkår stillet krav om registrering af en række parametre. Disse parametre kan registreres via SRO-anlægget eller ved manuel registrering. Registreringerne skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden i mindst 5 år. Side 21 af 67

152 5.6 Vurdering af renere teknologi Det vurderes, at det beskrevne anlæg sikrer, at de anvendte teknikker herunder renseteknikker lever op til anvendelse af renere teknologi. I miljøansøgningen er der beskrevet en række punkter hvor anlægget implementerer løsninger, som er udtryk for bedst tilgængelige teknik, f.eks. opvarmning af ny gylle ved overførsel af varme fra den afgassede gylle via varmepumpe. 5.7 Vurdering i forhold til OSD Der er udarbejdet en redegørelsesrapport for vurdering af virksomhedsaktiviteten i forhold til placering i et OSD-område (OSD = Område med Særlige Drikkevandsinteresser). Det vurderes i rapporten, at vilkårene i miljøgodkendelsen sammen med enkelte tiltagskrav i lokalplanen vil være tilstrækkelige til beskyttelse af OSD-området mod væsentlig forurening fra anlægget. 6 Gyldighed og retsbeskyttelse 6.1 Gyldighed Miljøgodkendelsen er gyldig straks efter modtagelsen. Ved klage kan Natur- og Miljøklagenævnet dog bestemme, at klagen har opsættende virkning. Udnyttelse i klageperioden og mens eventuel klage behandles sker på eget ansvar. 6.2 Retsbeskyttelse For nye anlæg/ aktiviteter godkendt efter miljøbeskyttelsesloven 33 er der 8 års retsbeskyttelse fra godkendelsesdatoen, men i henhold til 41a kan der gives påbud om yderligere tiltag, hvis der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkninger. forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, eller der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af 7 om risikobetonede Side 22 af 67

153 processer m.v. Tilladelser efter andre dele af miljøbeskyttelsesloven, givet som del af 33 miljøgodkendelsen, har også 8 års retsbeskyttelse. Jf. afsnit 2 Afgørelse. 7 Offentliggørelse og klagevejledning 7.1 Offentliggørelse Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering på kommunens hjemmeside under informationer fredag den xx. Yyy Derudover orienteres en række interessenter direkte, jf. liste over modtagere af kopi af godkendelse. 7.2 Klagevejledning Miljøgodkendelse Der kan efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over Kommunalbestyrelsens afgørelse. Klageperioden er 4 uger. Eventuel klage over afgørelsen skal være kommunen i hænde senest fredag den xx. Yyy uger ved kontortids ophør. Følgende kan klage: Ansøgeren, Sundhedsstyrelsen - Embedslægeinstitutionen Midtjylland samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i lovens Der gøres opmærksom på, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som tilsynsmyndigheden har, samt i sagen i øvrigt. Eventuel klage skal være skriftlig og så vidt muligt sendes elektronisk til Ringkøbing- Skjern Kommune, Land, By og Kultur, Toften 6, 6880 Tarm på mail til Klagen vil herfra blive sendt videre til Natur- og Miljøklagenævnet, der er klagemyndighed. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500,- kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Generelt om gebyrbetaling vedr. Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klage Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1. klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2. klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller Side 23 af 67

154 3. klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis 1. der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2. klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret betales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Retssag: Ifølge miljøbeskyttelseslovens 101 kan afgørelsen prøves ved domstolene. Sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Venlig hilsen Yvonne Grandahl og Nils Nordholm Side 24 af 67

155 Side 25 af 67

156 8 Liste over modtagere af kopi af godkendelsen Sendt på mail: PlanAction ApS, Att: Lars Baadstorp og Ole Bang, og Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Midtjylland Veterinærafdeling Nord, Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup, Danmarks Naturfredningsforenings Lokalforening for Ringkøbing-Skjern Kommune, Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Friluftsrådet Midt-Vest, Kopi sendt til: Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14 2, 1651 København V. Ejer af Væggerskildevej 5: xx Ejer af Væggerskildevej 18: xx Ejer af Bindesbølvej 2: xx Ejer af Knivsbækvej 17: xx Side 26 af 67

157 9 Oversigtsplan Bilag 1 Kort og Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Side 27 af 67

158 10 Situationsplan Bilag 2 Side 28 af 67

159 11 Miljøteknisk beskrivelse - Bilag 3 Den følgende beskrivelse af projektet bygger på virksomhedens oplysninger jævnfør ansøgningsmaterialet og på oplysningerne fra tidligere godkendelser mv., med særlig vægt på de miljømæssige og de planlægningsmæssige forhold. Nedenfor er indsat et uddrag fra miljøansøgningen: Med denne ansøgning anmodes om godkendelse til etablering af biogasanlæg med anlæg til procesopvarmning i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed samt standardvilkår for godkendelse af biogasanlæg, på adressen: Væggerskildevej 3, 6971 Spjald Del af matrikel 1a, Randbæk by, Brejning (udstykning vil ske i forbindelse med etableringen af anlægget) Grunden hvor anlægget etableres er ejet af Knud Christensen. Grunden sælges til Viftrup Biogas. Grunden anvendes på nuværende tidspunkt til landbrug (markdrift). Området ligger i landzone og udgør ca. 3,2 ha (vejadgang ca. 0,8 ha og grund ca. 2,4 ha). Området er i dag ubebygget og anvendes til landbrug. Landbrugspligten vil blive søgt ophævet på grundlag af den lokalplan som udarbejdes på grundlag af VVMproceduren. Ansøgningen om miljøgodkendelse er udarbejdet på grundlag af: Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (Bek nr 1454 af 20/12/2012 med senere ændringer) Godkendelsesbekendtgørelsen Standardvilkår for biogasanlæg (J 205) Kommissionens forordning (EU) Nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum Der ansøges om tilladelse til virksomhedens etablering og drift i henhold til standardvilkårene for biogasanlæg (J 205), dog søges om at anlægget etableres uden uden luftrenseanlæg, idet der opretholdes en indadgående luftstrøm (vakuum) ved indsugning af luft til svovlrensning i lagertanke fra blandetank, og alle øvrige tanke er tilsluttet gassystemet. Forhold til anden planlægning: Der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for området. Kommune- og lokalplanen forventes at udlægge området til tekniske anlæg (biogasanlæg). Bestemmelserne i lokalplanen vil hovedsageligt regulere bebyggelsens udformning, højder og vejbetjening mv. A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold Ansøger Ansøgningen om miljøgodkendelse er fremsendt af Navn: Knud Christensen Adresse: Væggerskildevej 3, 6971 Spjald Telefon: Side 29 af 67

160 Virksomhedens navn Ansøgningen omfatter etablering af biogasanlæg for virksomheden: Navn: Viftrup Biogas (herefter kaldet driftsselskabet) Matrikelnr. Udstykkes fra Væggerskilde gde., Brejning 2a og 1r CVR nr. (selskab under stiftelse) P-nummer Ejeren Navn: Viftrup Biogas (herefter driftsselskabet) under stiftelse Adresse: Væggerskildevej 3, 6971 Spjald Telefon: Anlæggets daglige drift varetages af driftsselskabet. Kontaktperson Ud over ejer kan virksomhedens rådgiver kontaktes: PlanAction, Klamsagervej 32, 8230 Åbyhøj Tlf.: Kontaktperson: Lars Baadstorp, tlf.: , mail: B. Oplysninger om virksomhedens art Virksomhedens listebetegnelse Bortskaffelse af ikke-farligt affald ved biologisk behandling, hvor kapaciteten er større end 50 tons/dag listepunkt 5.3. a) 1) i) i bilag 1 til Godkendelsesbekendtgørelsen. Virksomheden søges godkendt på vilkår svarende til standardvilkår J205: Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag. Beskrivelse af det ansøgte projekt Det ansøgte projekt omfatter etablering af et biogasanlæg med tilhørende procesvarmeanlæg. Anlægget opbygges med modtage- og blandefaciliteter, 2-trins udrådning, gaslager, biologisk svovlrensning samt gaskonditionering inden gassen pumpes via ny rørledning til Spjald Fjernvarme. Anlægget drives termofilt ved ca. 52 C i primærtanken og på ca C i sekundærtanken. Opholdstiden i hver af disse tanke er ca. 30 døgn. Gyllen transporteres til anlægget i lukket tankvogn. Etableringen er et nyanlæg. Anlægget søges godkendt i ht. Miljøstyrelsens standardvilkår for: J205: Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag. Biogasanlægget behandler alene landbrugsbiomasser, dvs. husdyrgødning, foderrester og energiafgrøder (ensilage) samt organiske reststoffer fra naturpleje (grøde, vejsidegræs ol.). Der vil ikke blive tilført affald til anlægget. Formålet med projektet er at: Sikre en optimal håndtering af husdyrgødning i området Side 30 af 67

161 Producere biogas til salg til Spjald Fjernvarme, der anvender gassen til kombineret produktion af el og varme. Til forsyning af biogasanlægget med procesvarme etableres på grunden varmeanlæg med under 1 MW indfyret effekt i form af varmepumpeanlæg der nyttiggør varmen i det afgassede materiale. Her ud over etableres et gasfyret kedelanlæg (<1 MW) til spids- og reserveforsyning. Anlægget skal behandle: Gylle, fast gødning og evt. gyllefibre (Kategori 2 uden krav om hygiejnisering i ht. EU Regulativ EF 1069/2009), samt Energiafgrøder, halm o.lign. ( landbrugsbiomasse ) leveret fra det omkringliggende landbrug. Efter afgasning bringes den afgassede biomasse retur til landbruget som gødning (afgasset biomasse). Den afgassede biomasse udspredes på landbrugsarealer godkendt til husdyrgødning i henhold til de til enhver tid gældende regler for udbringning af husdyrgødning. Biomassen hygiejniseres til omsætning i henhold til EU Regulativ EF 1069/2009 artikel 32 jf. anlæggets veterinære godkendelse. Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringerne fra tilsvarende anlæg i Danmark og andre europæiske lande. Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Driften af biogasanlægget vurderes ikke til at være omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, idet der ikke anvendes kemikalier eller andre farlige stoffer i anlæggets drift, og de af bekendtgørelsen omfattede stoffer forekommer i mindre mængder end det i bekendtgørelsen anførte. Der kan oplagres under 10 tons biogas svarende til ca m³ biogas ved 60% metan på anlægget idet lagerkapaciteten er ca m³ biogas. Her til kommer mindre mængder biogas i rør mm. Anlægget vurderes således ikke at være omfattet af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Baggrund for denne vurdering er, at der oplagres mindre end 10 tons biogas. Midlertidig drift Der er ikke tale om et anlæg til midlertidig drift. Principiel situationsplan: Figur 1. Situationsplan: Side 31 af 67

162 Oplysning om etablering Etablering af tanke, bygninger mm Selve biogasanlægget etableres med en række tankanlæg og bygninger nødvendige for driften af virksomheden. Der er indgået betinget aftale med en leverandør til anlægget, men det endelige design er endnu ikke udformet. Der kan derfor i begrænset omfang forekomme afvigelser fra omstående principielle situationsplan og nedenstående generelle beskrivelse. Placering af tanke mm. på oversigtsplanen er vejledende. Den endelige situationsplan bliver udarbejdet i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse og i samarbejde med den valgte entreprenør. Biogasanlægget med tilhørende varmeanlæg består af: 1. Modtagelse af biomasse: Aflæsning foregår i aflæssehal på vandtæt underlag med opsamlingsrender og afløb til blandetank. Modtagetank for frisk gylle og anden flydende biomasse: standard gylletanke á ca m³. Modtagetanken etableres som standard betontank med lufttæt overdækning (teltoverdækning). Tanken etableres med en dybde på 4-6 m og nedgraves delvist. Overtryk fra aflæsning i tanken (ca. 30 m³) udlignes til udleveringstank. Blandetank til forbehandling af faste biomasser ca. 130 m³. Blandetanken tilføres fast biomasse via påslag som fødes ved direkte tipning (teleskoplæsser el.lign.). Flydende biomasse tilføres blandetanken i dykket udløb fra modtage- Side 32 af 67

163 tank. Blandetanken holdes i vakuum ved hjælp af luftindsugning til svovlrensning i udleveringstank. Plansilo for modtagelse af ensilage, dybstrøelse mm. Standard plansilo på ca m². 2. Rådnetanke: Primær rådnetank: 1 betontank med en samlet volumen på op til ca m³. Sekundær rådnetank: 1 betontank med en samlet volumen på op til ca m³. Udleveringstank: 1 betontank med gastæt membran på ca m³. I udleveringstanken nedkøles den afgassede biomasse C ved hjælp af en varmepumpe, der opvarmer den friske biomasse. Rådnetankene etableres som 6 m standardgylletanke med gastæt overdækning med dobbelt membran indeholdende ca m³ gaslager pr. tank. Udleveringstanken på ca m³ udføres i beton evt. delvist nedgravet og forsynes med teltoverdækning. 3. Gashåndtering: Gaslagring: Gas opsamles og lagres trykløst i lager integreret i de to rådnetanke. Den samlede lagerkapacitet vil ikke overstige m³. Gasrensning: Rensning af gassen for svovl foregår ved biologisk rensning i filter og/eller ved tilsætning af atmosfærisk luft, der suges ind via blandetanken. Herved opnås at alle lugtemitterende processer tilføres og indeholdes i gassystemet. Den biologiske svovlrensning udfælder ren svovl, der med den afgassede gødning tilbageføres til landbrugsjorden. 4 Øvrige tanke: Der kan på anlægget evt. etableres lagertank til afgasset biomasse. 5 Øvrige bygninger: Læsse-/lossehal: Ca. 300 m² til aflæsning og pålæsning af flydende biomasser. Heri integreres teknikrum/kontor på ca. 30 m² til varmepumpe, biogaskedel, styringsanlæg, mm. Og pumperum ca. 20 m² til pumper, vekslere mm. Pumpehus (evt. sammenbygget med teknikbygning): Ca.20 m² bygning til pumper, varmevekslere mm. 6 Rørforbindelser: Alle nødvendige rørføringer for biomasse, biogas, varme, vand, kondensat mm. Rørene etableres i henhold til gældende regler og standarder og etableres hovedsageligt som nedgravede ledninger. Mulig placeringen af de enkelte anlægsdele er angivet på situationsplanen (figur 1). Endelig placering fastsættes i samarbejde med leverandør af anlægget og i henhold til plan- og miljøgodkendelsernes vilkår. Forventet start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder Efter myndighedernes godkendelse til etablering af anlægget, forventes en kontrakt med leverandøren af anlægget undertegnet. Etableringen forventes at starte i første halvdel af 2015, og forventes at være gennemført inden for ca. 6-9 måneder, hvorefter anlægget indkøres. Anlægget forventes i kommerciel drift ultimo Side 33 af 67

164 D. Virksomhedens beliggenhed Oversigtsplan Figur 2 Oversigtsplan 12. Lokaliseringsovervejelser for biogasanlægget Lokaliseringen af biogasanlægget baserer sig på at tilgodese flere forhold, bl.a.: Sikring af en passende afstand til nærliggende beboelse Sikring af bedst mulige tilkørselsforhold Nærhed til gylleleverandører og arealer for anvendelse af afgasset biomasse Samdrift med ejerens øvrige aktiviteter Anlægget får vejadgang fra Væggerskildevej. 13. Virksomhedens daglige driftstid Anlægget vil være i drift alle årets timer, og drives som hovedregel ubemandet med driftsovervågning døgnet rundt. Der vil dagligt være bemandet tilsyn med anlæggets funktion. Driftspersonalet vil have den fornødne uddannelse og erfaring til at kunne varetage driften betryggende. Når anlægget ikke er bemandet vil der være en medarbejder på tilkaldevagt. Ved evt. uregelmæssigheder alarmeres vagten og vagten kan enten løse problemet via fjernkontrol eller være på anlægget inden for maksimalt 20 minutter. Anlæggets drift overvåges endvidere af anlæggets styrings- og overvågningssystem. Styresystemet vil i tilfælde af kritiske uregelmæssigheder lukke anlægget eller anlægsdele og give en besked til driftspersonalet, således at evt. uregelmæssigheder ikke kan forårsage skader og således at driftspersonalet kan rette fejlen. 14. Til- og frakørselsforhold Det forudsættes at flydende gødning til anlægget transporteres i tankbiler. Energiafgrøder og dybstrøelse transporteres til anlægget med vogne. Energiafgrøder vil almindeligvis blive transporteret til anlægget af maskinstation. Side 34 af 67

165 Til- og fratransport foregår ad privat del af Væggerskildevej, som udbygges og omlægges som vist i Figur 3. Figur 3 Adgangsforhold til biogasanlæg Der forventes følgende omtrentlige mængder transporter ind- og ud af anlægget: Den forudsatte mængde energiafgrøder og anden landbrugsbiomasse svarer til ca. 18 % af den samlede tilførte biomasse. Anlægget dimensioneres til at håndtere ovenstående biomasse med en vis overkapacitet, der muliggør, at der produceres mere gas om vinteren end om sommeren i forhold til variationen i Spjald Fjernvarmes forbrug. Fordelingen af de enkelte biomasser kan variere alt efter de konkrete aftaler om leverancer. Transporterne vil foregå på hverdage mellem og Der kan undtagelsesvis foretages transporter om lørdagen mellem kl og En cyklus for transporter af gylle forløber fra anlægget med afgasset biomasse, aflæsning i lagertank på landbrug, læsning af frisk biomasse fra stald eller fortank og herefter transport tilbage til biogasanlægget hvor gyllen aflæsses. Der foretages således ikke transport af frisk gylle mellem ejendommene. Ved skift af leverandør renses transportudstyret i aflæssehallen og i henhold til anlæggets godkendelse fra de veterinære myndigheder. Side 35 af 67

166 Det vurderes, at der ikke er yderlige støjbelastning end almindelig trafikstøj. Beskrivelse af virksomhedens produktion 16. Produktionskapacitet Biogasanlægget er dimensioneret til behandling af ca t frisk biomasse pr år. Fordelingen af tilført biomasse fordelt på enkelte typer kan variere inden for denne ramme. Det forventes at den tilførte biomasse vil have følgende vejledende sammensætning: Der forventes ikke anvendt tilsætnings- eller hjælpestoffer til opbevaring, forbehandling, proces eller efterbehandling. Produktionen af biogas forventes at blive på i alt ca. 1,8 mio. m³ CH 4 svarende til ca. 3,0 mio. m³ biogas ved 60% CH 4. Procesvarmeforbruget foregår primært ved hjælp af en varmepumpe baseret på afkøling af den afgassede biomasse i grundlast og sekundært (spids- og reserve) ved egen produktion af biogas til kedeldrift. Procesvarmeanlæggene drives efter de til en hver tid gældende regler. Der vil være et forventet behov til procesopvarmning på ca kw. Biogassen kan i en kort periode oplagres i trykløst gaslager. Der forventes her en lagerkapacitet på ca m³ biogas (svarende til m³ metan). Ud over biomasse som beskrevet ovenfor anvender anlægget vand til rengøring samt el til processen (pumper, motorer og varmepumpe). Anlæggets årlige elforbrug er estimeret til ca MWh. Vandforbruget vil være til rengøring og forventes at blive på ca. 1,0 m³ pr. arbejdsdag (ca. 300 m³ pr. år). Vand tilføres fra eksisterende drikkevandsboring på husdyrbruget på Væggerskildevej 3 og el fra RAH. Der anvendes skønsmæssigt endvidere følgende hjælpestoffer: I kortere perioder i forbindelse med evt. nedlukning af det biologiske gasrensefilter kan der oplagres op til 1 m³ FeCl til tilsætning til biomassen for herved at binde svovl. FeCl opbevares i godkendt palletank leveret af leverandøren. Der oplagres 1-2 dunke á 25 liter NPK-gødning i teknikbygningen. NPKgødningen bruges som tilsætning ifm. svovlrensningsanlægget. Det årlige forbrug afhænger af belastningen af filteret, men forventes at udgøre ca. 25 liter pr. år. Kemikalier opstilles i spildbakke der kan rumme indholdet af største beholder. 17. Procesforløb Tilførsel af biomasse: Side 36 af 67

167 Al biomasse tilføres biogasanlægget med lastvogne eller traktorer i lukket tanke eller lukkede/overdækkede kasser Til flydende biomasse anvendes tankbiler som hovedregel med en nyttelast på ca t. Til fast biomasse anvendes containere/vogne Energiafgrøder tilføres med åbne lastbiler (traktortrukne vogne kan forekomme) Andet transportudstyr kan forekomme Transportudstyret aflæsser flydende biomasse via lukket rørsystem til modtagetanken. Energiafgrøder og fast gødning aflæsses på ensilageplads, overdækkes med presenning og tilføres anlægget via påslag. Efter aflæsning vaskes transportudstyr med højtryksspuler. Vaskevandet ledes til modtagetank for gylle og behandles i biogasanlægget. Tankbilerne fyldes efter aflæsning med afgasset biomasse som køres retur til oplagring og anvendelse på de tilsluttede landbrugsejendomme. Under aflæsning til modtagetanken fortrænges en luftmængde (ca. 32 m³) til udleveringstanken. Herfra opsuges overskuddet dels ved pålæsning dels til blandetanken, hvor der opretholdes et permanent undertryk, ved hjælp af indsugning af luft (ilt) til den aerobe biologiske svovlrensning i reaktortankene. Proces: Anlægget drives termofilt ved ca. 52 C i den primære rådnetank - og ved C i den sekundære rådnetank. Den hydrauliske opholdstid i hver rådnetank er ca. 30 døgn med en garanteret mindste opholdstid på 6 timer for at sikre hygiejnisering af biomassen, jf. anlæggets veterinære godkendelse. Alle tanke (dog med undtagelse af blandetanken) er tilsluttet anlæggets gassystem, således at der ikke er nogen forbindelse mellem gassen i tankene og udeluften, hvorfor der ikke kan udledes lugt fra disse. Efterfølgende figur skitserer flowet gennem anlægget. Heraf fremgår tillige temperatur i tanke og garanterede opholdstider. Side 37 af 67

168 Gas produceret i rådnetankene samles i tanktoppen (gaslager) hvor der finder en indledende biologisk gasrensning sted. Den biologiske proces kræver ilt tilført, idet der er tale om aerobe bakterier. Luften suges ind via blandetanken, hvorved der opretholdes en indadgående luftstrøm i blandetanken. For at sikre mod eksplosionsfare forsynes afgangen fra gaslager/-renser med en iltmåler. Overstiger iltniveauet ca. 3% i gassen stoppes tilsætningen af luft automatisk og der gives alarm til driftspersonalet. Gaseksport: Biogassen ledes gennem endnu et svovlfilter inden den nedkøles og tryksættes, inden den via rørledning ledes til forbrug på Spjald Fjernvarme. Kondenseret væske fra biogassen i forbindelse med at denne nedkøles opsamles i en kondensatbrønd. Brønden vil være lukket og udført med vandlås. Der vil derfor ikke være emission herfra. Kondensat føres til udleveringstank til udspredning med det afgassede materiale. Fakkel: Kan gassen foranlediget af tekniske fejl ikke eksporteres og ikke lagres på anlægget, er der etableret en fakkel med en kapacitet svarende til maksimal gasproduktion. Forventet produktion: ca. 320 m³ CH 4 /time Maksimalt til fakkel: ca. 530 m³ biogas med 60% CH 4 /time Faklen er dimensioneret til 600 m³/h og træder automatisk i funktion hvis trykket i gassystemet bliver for højt, eller ved max fyldning af gaslager. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. 18. Energianlæg På virksomheden etableres et miljøvenligt procesvarmeanlæg. Dette anlæg vil være baseret på en varmepumpe i kombination med en biogaskedel, hvor varmepumpen Side 38 af 67

169 udnytter spildvarmen i den afgassede gylle. Der forventes en nødvendig effekt på mellem kw, svarende til et varmebehov på i alt ca MWh/år. 19. Driftsforstyrrelser der kan resultere i væsentlig øget forurening Der vil kunne forekomme forstyrrelser af driften og uheld i den daglige drift. Ingen af disse vurderes at kunne give anledning til væsentlig øget forureningsfare. 20. Start og nedlukning af anlæg Anlægget vil efter idriftsætning være i kontinuert drift døgnet rundt, året rundt. Idriftsætningen vil strække sig over ca. 8 uger, idet det vil tage tid af få tilført biomassen og få etableret bakterievækst i anlægget. Den primære rådnetank idriftsættes og forventes indkørt i løbet af ca. 14 dage, hvorefter der vil være gas i brændbar kvalitet. Det forventes at der i de første ca. 14 dage, vil være en mindre produktion af en gas der ikke kan brændes, da brændværdien er for lav. Anlægget vil ikke skulle nedlukkes i sin helhed. Nedlukning af enkeltdele i anlægget vil finde sted, med henblik på rensning og vedligeholdelse. G. Oplysninger om bedste tilgængelige teknik Bedst tilgængelige teknologi Udvekslingen af oplysninger om den bedste tilgængelige teknik (BAT) mellem EUmedlemsstater og berørte industrier sker gennem referencedokumenter eller BREF s, som myndigheder skal tage i betragtning ved fastsættelsen af betingelserne for miljøgodkendelser. Etableringen af biogasanlægget er i sig selv en miljøinvestering. Således beskrives bioforgasning (Anaerobic Digestion - AD) i det BREF - dokument der beskriver den bedst tilgængelige teknik for intensiv fjerkræ-og svineproduktion, således: Hvis der et marked for grøn energi, og lokale regler tillader co-fermentering af (andre) organiske spildprodukter og spredning af fordøjede produkter vil anaerob behandling af gødning i et biogasanlæg være et eksempel på BAT. I det aktuelle anlæg gennemføres følgende tiltag med henblik på at begrænse energiforbrug, affaldsfrembringelse og emissioner: Reaktortanke, som opvarmes er isolerede med henblik på at reducere energiforbruget til opvarmning. Varmen i det afgassede materiale udnyttes til opvarmning af råmateriale, ved hjælp af en varmepumpe der samtidig nedkøler det afgassede materiale hvorved ammoniakfordampning fra dette begrænses. Procesvarmekedel (spids og reserve) udføres som kondenserende kedel. Vaskevand fra vask af køretøjer opsamles og tilføres modtagetank hvorfra det behandles i biogasanlægget. Der etableres ikke lugtfilter. Alle lugtemitterende processer er tilsluttet gassystemet således disse er indesluttet i dette. Herved spares el til ventilatorer. Samtidig skabes undertryk ved hjælp af en frekvensstyret ventilator som alligevel vil være i drift. Omlæsning af pumpbar biomasse sker i et lukket system, idet modtageudstyret tilsluttes gassystemet således at lugtende stoffer undviger til dette lukkede system. Side 39 af 67

170 Modtage-, rådne og lagertanke tilsluttes en overfyldningsalarm med tydeligt hørbart signal samt alarm i overvågningssystem. Anlægget modtager kun biomasse fra køretøjer med tank, container eller kasse, eller via rørsystem, bortset fra energiafgrøder (til ensilering), der kan modtages fra andre typer køretøjer. Kondensatbrønd fra gaskøling etableres som præfabrikeret brønd der sikrer mod diffus lugtemission. Konstruktionen af anlægget vil endvidere fokusere på, at overflader etableres så de er lette at holde rene og i den daglige drift vil modtagefaciliteterne blive rengjort dagligt. Endelig udarbejdes et egenkontrolprogram i ht. principperne i HACCP-systemet (Hazard Analysis of Critical Control Points - Risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter). Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 22. Emissioner til luften: I normal drift er der fra virksomheden to afkast til luften, nemlig fra procesvarmeanlægget og fra læsse-/lossehal. Procesvarmeanlægget består af en kombination af en varmepumpe og et kedelanlæg der anvender biogas i en kondenserende kedel. Varmepumpen er eldrevet og leverer grundlast (>90 %) til opvarmning af biomassen. Der er ikke emissioner fra varmepumpen. Kedlen er en biogasfyret kondenserende kedel med en varmeeffekt på 180 kw. Kedelanlægget fungerer som spids- og reservelast (drift <1.000 timer/år). Da gassen afbrændes vil opvarmningsanlægget ikke give anledning til lugtemission. Emissionsprodukterne fra kedelanlægget vil være NO x, CO 2 og CO. Virksomheden vil ved anskaffelse af kedelanlæg sikre, at anlægget kan overholde følgende emissionsgrænseværdier: NO x regnet som NO 2 = 65 mg/nm³ tør røggas ved 10% O 2. CO = 75 mg/nm³ tør røggas ved 10% O 2. DGC har sammenlignet 1 kondenserende kedler (virkningsgrad= 96%) med traditionelle kedler (virkningsgrad= 87%), og fundet, at der er en forbrugsbesparelse som giver 1 Dokumentation af kondenserende kedlers miljømæssige effekt. Projektrapport, september Side 40 af 67

171 anledning til en CO 2 -reduktion på 9%, og en nedsættelse af NO x -udslippet på 70-76% samt en CO-reduktion på op til 13%. Læsse-/lossehal ventileres for udstødning fra læssende hhv. lossende biler. Der vil ikke i sig selv foregå lugtemitterende processer i læsse-/lossehallen, men i forbindelse med at en tankvogn fyldes vil fortrængningsluften herfra blive bortventileret sammen med udstødningsgasser og vil kunne give anledning til diffus lugt i omgivelserne. Dette vil forekomme 6-7 gange på en arbejdsdag. Udstødning vil emittere NO x og CO 2. Der etableres ikke afsug til gassystem fra læsse-/lossehal. Udstødningsgasser bortventileres over tag i alm. ventilationshætte. Når en tankvogn losser fortrænges ca. 30 m³ luft i modtagetanken, der bortledes til gassystemet. Samtidig har tanken suget 30 m³ ren luft ind fra hallen. Når tankvognen umiddelbart efter fyldes med afgasset materiale frigives disse 30 m³ luft atter, de har sandsynligvis optaget noget lugt fra tankens indre, som altså frigives samtidig. Dette sker 7-8 gange i løbet af en arbejdsdag. Alt i alt udledes altså optil 240 m³ luft på en dag. Sammenholdes det med, at der mindre end 130 m fra hallen bortventileres m³ luft pr. time fra en svinebesætning, anses den direkte udledning af ventilationsluften fra læsse-/lossehallen som ubetydende i forhold til lugtbelastningen i nærområdet. Hvorfor det ikke anses for problematisk i forhold til at biogasanlægget kan overholde den krævede lugtgrænse hos nærmestboende. 23. Diffuse kilder Øvrige processer i biogasanlægget er tilsluttet gassystemet, dels ved at tanke er tætte og indbyrdes forbundne, dels ved at den eneste åbne tank blandetanken - holdes med undertryk, ved at indsugning af luft (ilt) til gasrensning foregår gennem blandetanken. Der anvendes ca. 20 m³ luft til gasrensning pr. time, som suges ind fra toppen af blandetanken, hvorved denne holdes i undertryk. Systemet er velafprøvet på Wapnö Biogas i Sverige og Holbæk BioEnergi I/S, Skærbæk, Danmark. Ensilage ensileres og opbevares i plansilo. Ensilagen har en svagt syrlig lugt som følge af fermenteringen. Ensilagen vil være afdækket med presenning el. lign. afdækningsmateriale for at forhindre iltning. Afdækning vil samtidig forhindre lugt i at blive emitteret fra det oplagrede materiale. Ikke pumpbar (fast) biomasse består af ensilerede landbrugsafgrøder, f.eks. majs, græs, reststoffer fra naturpleje (grøde, vejsidegræs ol.). Ved ensilering opnås en homogen tørstofpct. på Materialet vil forekomme tørt når det udtages til brug i biogasanlægget. Endvidere vil den faste biomasse bestå af dybstrøelse primært fra kvægbrug ligeledes med en tørstofpct. omkring 30. De tørre materialer tilføres påslaget, der principielt er en fuldfoderblander, i dette tilfælde fra den producent der hedder Trioliet, som er tilpasset anvendelsen på biogasanlæg (se nærmere her: Blanderen homogeniserer de tilførte produkter inden de tilføres blandetanken, hvor de faste materialer opblandes og neddeles sammen med de flydende biomasser til en biomasse der kan tilføres rådnetanken ved pumpning. Blandetanken er under undertryk. De faste biomasser tilføres blanderen (via påslaget) direkte fra ensilagestak/dybstrøelse med frontlæsser i løbet af en time 1-2 gange daglig inden for normal arbejdstid, svarende til hvad der finder sted på et hvert større kvægbrug. Restoplag af Side 41 af 67

172 faste biomasser afdækkes hver gang der er taget af dem, dels for at undgå tab af energi, dels for at undgå gener fra lugt og fluer. Der vil selvfølgelig være en lugtudledning i forbindelse med håndtering af de faste biomasser, svarende til lugt fra et traditionelt kvægbrugs fodertilberedning og håndtering af ensilerede produkter. Denne anses for værende ubetydelig set i relation til afstanden til naboer. Fast husdyrgødning tilføres anlægget løbende, og aflæsses i plansilo, hvorfra det fødes til blandetank via 40 m³ påslag hvor materialet homogeniseres. Den faste gødning tilføres så vidt mulig samtidig med leverance, men kortvarig oplagring kan forekomme (1-7 dage). Ved oplagring afdækkes gødningen for at forebygge lugtemission og fluer. Utætheder og spild forebygges ved løbende tilsyn med tæthed af tanke, overdækninger og belægninger og ved konsekvent rengøring af læsse-/lossehal og kørearealer. Uheld afhjælpes hurtigst muligt og evt. spild vil blive opsuget eller spulet væk, og tilføres blandetank. 24. Afvigende emissioner I de første ca. 14 dage efter idriftsættelsen af første rådnetank, vil være en mindre produktion af en gas der ikke kan brændes, fordi brændværdien er for lav, hvorfor gas-/luftblandingen udledes uforbrændt. Ikke brændbar gas fra den senere idriftsatte rådnetank blandes med brændbar gas fra allerede idriftsatte tank til et forsvarligt brændbart forhold. Der må således forventes lugt af biogas og følgestoffer i de ca. 14 dage, på trods af, at gassen også i denne periode undergår rensning for svovlbrinte. Indkøringen omfatter også det biologiske svovlfilter. Biofilteret er baseret på biologisk omsætning ved hjælp af mikroorganismer og kræver en opstartsfase for at opnå optimal renseeffekt. Opbygning af en stabil population af mikroorganismer i biofilteret finder erfaringsmæssigt sted i løbet af 1-2 uger. Den samlede indkøringstid fra påbegyndt tilførsel af biomasse til rådnetankene er fyldte og til al gasproduktion kan anvendes i kedler og/eller motorer forventes at vare ca. 2 måneder. Nedlukning af enkeltdele i anlægget med henblik på rensning og vedligeholdelse vil evt. kunne give anledning til kortvarig forøget påvirkning af omgivelserne med lugt. Ved planlagt øget risiko for lugt fra anlægget vil naboer blive varskoet forudgående. 25. Beregning af afkasthøjder I Luftvejledningen, afsnit 6.2 om Naturgas, LPG og biogas anføres om fyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på mellem 120 kw og 5 MW: Skorstenshøjden bestemmes som angivet i de til enhver tid gældende gas- og bygningsreglementer eller ved en OML-beregning. BR10 har ikke faste krav til udformningen af skorstene, men i Gasreglementets afsnit 4B, pkt. 5.2 anføres: Ved bestemmelse af nødvendig skorstenshøjde for gasfyrede anlæg vil den samlede emission af kvælstofoxider normalt være dimensionerende (..) Principperne for miljømæssige bestemmelser af nødvendige skorstenshøjder for fyringsanlæg fremgår af tabel 30 ( ): Side 42 af 67

173 Afkastet fra kedelanlæg udformes i ht. disse retningslinjer. Lugt fra biogasanlægget skal overholde de lugtgrænser, som vil blive fastsat i virksomhedens miljøgodkendelse. Lugtgrænsen er forventet at blive fastsat, på grundlag af Miljøstyrelsens luftvejledning nr. 4/1985 om begrænsning af lugtgener fra virksomheder, vejledning nr. 2, 2001 Luftvejledningen og Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne (FMK) anden udgave af "Vejledende retningslinjer i vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde" forventes det, at miljøgodkendelsen fastsætter følgende lugtgrænser for virksomhedens samlede lugtbidrag fra punktkilderne beregnet som maksimumskoncentrationen ved 1 minuts midlingstid: Det vurderes alene at være diffuse kilder der bidrager til lugtemissionen fra anlægget. Der er således ikke foretaget OML-beregning for anlægget. Spildevand 26. Afledning af spildevand Der søges ikke om tilladelse til afledning af spildevand. Alt spildevand fra biogasanlægget (vaskevand) opsamles og ledes til modtagetank for gylle hvorefter det behandles i biogasanlægget. Regnvand fra forurenede arealer (ensilageplads) opsamles og føres til opsamlingstank kun for dette vand hvorfra det udvandes på et areal dobbelt så stort som ensilagepladsen. Regnvand fra tagflader og rent overfladevand og lign. nedsives på grunden. 27. Udledning Der søges ikke om tilladelse til udledning. 28. Tilslutning til spildevandsanlæg Biogasanlægget tilsluttes ikke spildevandsanlæg. 29. Direkte udledning til vandløb ol. Der udledes ikke spildevand fra biogasanlægget. 30. Udledning af næringsstoffer til vandløb ol. Der udledes ikke næringsstoffer fra biogasanlægget til vandmiljøet. Side 43 af 67

174 Støj 31. Støj og vibrationskilder Motorstøj optræder fra transportudstyr i form af lastbiler og frontlæsser. Der vil i gennemsnit køre 6-7 lastbiler til og fra anlægget daglig. Yderligere vil der i sæson ske tilkørsel af energiafgrøder. Frontlæsser vil være i drift varierende over arbejdsdagen. Gasblæser vil være i døgndrift året rundt. Gasblæserens motor støjdæmpes til at overholde 85 db(a) i 1 m afstand. Her udover vil der være almindelig mekanisk støj fra trykluftanlæg, ventiler og pumper. 32. Støjdæmpende foranstaltninger Anlægsfasen: Støjbelastninger i anlægsfasen vurderes normalt i forhold til højere støjgrænser end støjbelastninger i driftsfasen. Der vil i anlægsfasen forekomme almindelige bygge- og anlægsaktiviteter. Det vurderes som udgangspunkt, at der ikke i anlægsfasen vil være problemer forbundet med at overholde støjgrænserne. Dette begrundes med, at særligt støjende aktiviteter i fornødent omfang begrænses til dagperioden, som er mindst støjfølsom. Der vurderes ikke at forekomme væsentlige vibrationspåvirkninger af omgivelserne i anlægsfasen. Driftsfasen: Den samlede støj fra anlægget skal overholde støjgrænser, som vil blive fastsat i anlæggets miljøgodkendelse. Støjgrænserne bliver fastsat på grundlag af udnyttelsen af naboområder. Det forventes, at miljøgodkendelsen vil fastsætte støjgrænser uden for området svarende til Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på 55/45/40 db(a) (D/A/N). Der vil i driftsfasen forekomme ekstern støj fra intern transport på virksomhedens område samt stationær støj hidrørende fra bygningsudstråling og eksterne støjkilder. Udbudsbetingelserne har indeholdt krav til den stationære støj, og disse krav sikrer overholdelse af støjgrænserne i omgivelserne. Princippet for fastsættelsen af støjbetingelserne i udbudsbetingelserne er, at den stationære støj forudsættes at forekomme alle dage døgnet rundt. Der er således for den stationære støj fastsat støjbetingelser med udgangspunkt i de lave støjgrænser i den mest støjfølsomme periode, nemlig natperioden. Det forudsættes, at kørsel forekommer i perioder med højeste støjgrænse dvs. mandag-fredag kl samt lørdag kl Udbudsbetingelserne indeholder også krav til den interne støj i bygningerne. Generelt er kravet for den interne støj fastsat svarende til Arbejdstilsynets støjgrænse (85 db(a)). Motorer mm. placeret udendørs (f.eks. gasblæser og omrører) skærmes om nødvendigt således at støjkrav i ht. arbejdsmiljøkrav og miljøgodkendelse såvel som lokalplan kan overholdes. 33. Beregning af det samlede støjniveau Side 44 af 67

175 Der foretages ikke beregningsdokumentation for støjniveau ved nærmeste bolig da anlæggets støjniveau pga. af afstande til nærmest bolig vil overholde støjkravet i miljøgodkendelsen. Affald 34. Farligt affald Virksomheden producerer ikke farligt affald. 35. Affaldshåndtering Ud over mindre mængder husholdningsaffald fra mandskabsfaciliteterne produceres der ikke affald. Mængden af husholdningsaffald vil svare til affaldsproduktionen fra et almindeligt parcelhus og vil blive bortskaffet via almindelig dagrenovation. 36. Genbrug Affald genbruges i den udstrækning renovationsselskabet udnytter husholdningsaffald f.eks. til energiproduktion. Jord og grundvand 37. Beskyttelse af jord og grundvand Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og biofiltre udføres i materialer der er bestandige og vanskeligt gennemtrængelige for fugtighed. Tanke og beholdere kan modstå påvirkninger ved brugen herunder ved fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Beholdere og tanke etableres og drives i henhold til standardbetingelserne beskrevet ovenfor. Af- og pålæsning af biomasse finder sted på aflæsseareal med vandtætbund, hvor spild, vaskevand mm ledes til modtagetank for gylle. Alle nedgravede tanke og beholdere samt beholdere placeret på jorden forsynes med omfangsdræn med inspektionsbrønd med mulighed for prøveudtag. Tanke og beholdere hævet over jorden forsynes med fundament og opsamlingsrende. Al rengøring af transportudstyr foregår i losseområdet og vaskevand ledes til modtagetank for gylle. For oplag af energiafgrøder etableres afløb til opsamlingstank. Vandet udvandes på et areal dobbelt så stort som ensilagepladsen. Arealet indrettes i henhold til krav for ensilagepladser. 38. Basistilstandsrapport Det fremgår af Listebekendtgørelsen 7, at bilag 1-virksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer, som stammer fra en aktivitet omfattet af bilag 1, skal udarbejde en rapport med oplysninger om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening (basistilstandsrapport) i forbindelse med godkendelse jf. miljøbeskyttelseslovens 33 (Miljøgodkendelse). Det aktuelle anlæg frigiver som udgangspunkt ikke farlige stoffer der er truende for jord eller grundvand og samtidig etableres anlægget på jomfruelig landbrugsjord. Det anses derfor ikke for relevant at udarbejde basistilstandsrapport for arealet hvor anlægget etableres. Side 45 af 67

176 Egenkontrolprogrammet vil løbende følge evt. lækager der kan udgøre en trussel for jord og grundvand. Ved ophør af virksomheden skal området bringes tilbage til en standard svarende til landbrugsjord. Egenkontrol 39. Driftsforhold Som en del af idriftsættelsesfasen udarbejdes en strategi for drift og vedligehold af anlægget således, at der sikres fokus på lugtproblematikken efter etablering af anlægget. Det skal sikres, at lugt forebygges og minimeres samt at uventede situationer, der kan give anledning til lugt, håndteres hensigtsmæssigt. Der vil desuden være fokus på valg af driftspersonale til anlægget. Daglig fokus på forhold omkring rengøring, vedligehold samt opfølgning i form af kontrol af anlægget er således væsentlige parametre for at sikre, at der ikke opstår lugtgener samt, at der opretholdes god kontakt til myndigheder og naboer. Driftslederen skal have den fornødne indsigt i anlæggets systemer. Tiltag i forhold til at reducere lugt fra anlægget vil således ud over de tekniske løsninger være at fastholde fokus på lugt. Dette gøres gennem: Dokumenteret ledelsessystem Fastsættelse af målsætninger og mål Udarbejdelse af driftsinstruks Fremgangsmåde ved borger- og myndighedskontakt ved evt. lugt SRO anlæg Egenkontrolprogram: Der udarbejdes et egenkontrolprogram i ht. principperne i HACCP-systemet. Egenkontrollen udpeger de kritiske kontrolpunkter, hvor der er særlige risici (smitte, lugt, mv.) samt fastlægger overvågningsprocedurer, der sikrer, at på forhånd fastsatte acceptable grænseværdier ikke overskrides. Egenkontrollen fastlægger endvidere foranstaltninger til løsning af problemer, hvis der opstår afvigelser/uregelmæssigheder. Egenkontrolprogrammet omfatter en driftsinstruktion, der beskriver hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges, hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten, og hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel. Ved en fastsættelse af mål med hensyn til lugt, vil der i driftsinstruksen blive taget højde for, at disse mål kan både måles, evalueres og ageres på. Følgende vil således være en del af driftsinstruksen: Instrukser for gennemførelse af daglige samt lejlighedsvise drifts- og vedligeholdelsesopgaver Håndtering af uheld samt afvigende driftssituationer Opfølgning på anlæggets delelementer i forhold til levetider Retningslinjer for ajourføring i forhold til lovgivning Instrukser for løbende tilsyn med inspektionsbrønde og udtag af prøver Side 46 af 67

177 Instruks vedr. kontakt til borgere og myndigheder i forbindelse med sager omhandlende lugt. Informering af både naboer og myndigheder skal prioriteres højt således, at der fra anlæggets start lægges op til konstruktiv dialog. Når der sker uforudsete hændelser på anlægget, der kan resultere i lugt til omgivelserne, skal borgere i umiddelbar nærhed af anlægget samt myndigheder informeres. Ligeledes skal der informeres forebyggende, når der planlægges gennemførelse af aktiviteter, der erfaringsmæssigt giver anledning til lugt. SRO system Biogasanlægget er udstyret med automatiosk anlæg til Styring, Regulering og Overvågning af biogasprocessen. Anlægget er opbygget således, at fejl ved overpumpning er teknisk umuligt. Hvis anlægget betjenes manuelt er der lagt blokeringer ind i styringssystemet, således at fejlbetjening ikke er mulig. Der er en brugermanual tilgængelig i styreanlægget. Der er niveaufølere i tankene, der sikrer mod overløb. Der er endvidere udarbejdet beredskabsplan for håndtering af uheld/uregelmæssigheder. Det vurderes, at forebyggelse af driftsuheld kan ske forsvarligt gennem den automatiske styring, regulering og overvågning af anlægget. Det forudsættes endvidere, at eventuel forurening som følge af uheld kan begrænses når beredskabsplanen for anlægget følges. Øvrige tiltag Driftspersonalet skal efteruddannes således, at de har den tilstrækkelige viden til at kunne drive anlægget efter den fastsatte målsætning om at undgå lugtgener. Gennem den daglige drift af anlægget sikres fokus på de standarder og mål, der er sat for drift og vedligehold med henblik på at minimere lugt. Generelt opføres og drives anlægget i overensstemmelse med At-vejledning D.2.7, februar Oplysninger om driftsforstyrrelser og uheld Oplysning om særlige emissioner ved driftsforstyrrelser. Efterfølgende beskrivelse referer til den type driftsforstyrrelser eller uheld der er beskrevet ovenfor. Overfyldning. Hvis en tank overfyldes vil gylle (rå eller afgasset) kunne løbe ud over tankkanten. Skumning. Ved skumning vil gylle kunne løbe over tankkant, samt løbe i gasrør. Overtryk. Ved opbygning af overtryk i tanke kan overdækninger blive ødelagt og metan frigivet til omgivelserne. Eksplosioner. Da gassen opbevares trykløst er der ikke risiko for eksplosion. Kolaps af beholder. Hvis en beholder kolapser vil gylle eller afgasset gylle løbe ud. 41. Foranstaltninger truffet til imødegåelse af driftsforstyrrelser Overfyldning. Alle tanke forsynes med niveaumåling med alarm ved for højt niveau samt sikkerheds niveaumåling med alarm. Alarm ved højt niveau = makimalt niveau Side 47 af 67

178 minus indholdet af én tankbil, gives på losseområdet samt på styresystemet. De primære reaktortanke kan være forsynet med overløbsrør med vandlås. Evt. udledning gennem overløbsrør ledes til modtagetank for gylle og der gives alarm ved flow i overløbsrør. Skumning. Højt proteinindhold i biomassen, kan erfaringsmæssigt give problemer med skumning i primære reaktortanke. Risikoen for opskumning reduceres med en driftsstrategi baseret på stabile, ensartede leverancer af gylle/biomasse. Opskumning kan detekteres elektronisk via SRO-anlægget, men vil ofte medføre skum i overløbsrør og evt. i gasrør som efterfølgende må rengøres. Processen bringes tilbage til normal drift ved intensiveret miksning og udpumpning fra den skummende tank til lagertank og ved evt. tilsætning af hydratkalk. Overtryk. Hvis der produceres mere gas end der er afsætning for til lager, energianlæg og eksport, vil der opstå overtryk. På anlægget er der som nævnt installeret gasfakkel (flare) som automatisk tændes ved overskud af gas. Trykstigning i gassystemet vil derfor udelukkende kunne optræde ved utilsigtet tilstopning af gasrør, hvilket ved iagttagelse passende konstruktionsmæssige forholdsregler, vil være nærmest utænkeligt. I givet fald udløses et overtryk ved hjælp af sikkerhedsventiler (jf. At-vejledning), der lader gassen undslippe til det fri. Sikkerhedsventiler lukker når trykket atter er under aktiveringstryk. Alle tanke tilsluttet gassystemet forsynes med sikkerhedsventiler (tryk/vakuum). Eksplosioner. Under visse betingelser, kan biogas i kombination med luft danne en eksplosiv blanding af gas. Risikoen for brand og eksplosioner er størst tæt på rådnetanke og gaslagre. Særlige sikkerhedsforanstaltninger må iagttages ved opførelse og drift af biogasanlæg jf. AT s vejledning 2. Det anses ikke for sandsynligt at eksplosioner vil forekomme under iagttagelse af AT s sikkerhedsforskrifter. Koplas af beholder. Alle beholdere er standardbeholdere. Der vil i henhold til lovgivningen vil blive udført 10-årig-beholderkontrol. Yderligere kan det oplyses, at der er mere end 500 meter til det nærmeste vandløb. Spild af materiale. Omlæsningsarealer bliver udført af bestandige og tætte materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne indrettes så biomasse, der spildes i forbindelse med omlæsning, holdes inden for pladsen, og at overfladevand fra pladsen ledes til opsamlingsbeholder, og forurener således ikke omgivelserne. SRO-anlæg. Anlægget forsynes med overvågning og alarmanlæg der giver besked til driftspersonalet ved driftsforstyrrelser via personsøger el.lign. Ved driftsforstyrrelser generelt stoppes den aktuelle maskine og der gives en alarm til den driftsansvarlige via anlæggets styringsanlæg. 42. Foranstaltninger for at begrænse virkninger af uheld for mennesker og miljø Der er ved indretning af biogasanlægget og ved egenkontrolprogrammet taget alle mulige hensyn i forhold til at forhindre uheld. 2 AT-vejledning D.2.7, Februar 2002 Side 48 af 67

179 Skulle det pga. flere samtidige svigt alligevel ske, at en tank overfyldes eller der sker uheld ved aflæsning der resulterer i udstrømmende gødning eller der opstår en stormgæring, vil det naturlige fald på grunden hvor anlægget etableres sikre at udstrømmende gylle vil samles i plansiloens SØ hjørne, som vil kunne rumme ca. 500 m³. Herfra vil gødning kunne pumpes tilbage til modtagetank. Der kan være risiko for at eksplosionsfarlige og sundhedsskadelige stoffer og materialer er til stede i et opstartet biogasanlægs forskellige rør- og beholderafsnit. Reparationsarbejde der indebærer åbning af anlægget, vil derfor blive omhyggeligt planlagt og udført. Det vil blive indskærpet de ansatte, som passer anlægget, at ethvert indgreb der indebærer åbning af anlægget, f.eks. i forbindelse med tømning og rengøring - kan udgøre fare, hvis der ikke er truffet passende og konkrete forholdsregler. Leverandørens anvisninger for drift og vedligehold vil indgå i planlægningen. Personale på anlægget vil i disse situationer være udrustet med gasdetektorer for at forhindre at de uforvarende opholder sig i giftige eller eksplosive gasser. Reparationsarbejde der indebærer åbning af anlægsdele vil altid kræve deltagelse af mindst to personer. Oplysninger i forbindelse med virksomhedens ophør 43. Foranstaltninger for at forebygge forurening ved ophør af virksomhed Egenkontrolsystemet er den vigtigste foranstaltning til at sikre at der ikke opstår forurening af jord i og omkring anlægget. I forbindelse med ophør af virksomheden tømmes og rengøres tanke til tilsluttede landbrug hvor gyllen anvendes som gødning. Materiale fra rensning af tanke inden nedbrydning bortskaffes i overensstemmelse med den tilsynsførende myndighed. Nedbrydning af selve anlægget vil resultere i beton og stål til genbrug. Viftrup Biogas: Miljøansøgning Bilag 2 Beskrivelse af potentielle lugtkilder Biogasanlæg Plansilo til energiafgrøder: Energiafgrøder gemmes ved ensilering i en plansilo. Transport af ensilage fra plansilo til fortank finder sted med frontlæsser. Losning/læsning/fortank: Når en tankbil med gylle ankommer lukkes porte og pumpesnablen sættes i aflæssestudsen, og gylle pumpes til den tætte modtagetank. I modtanken fortrænges gasser fra tankens top til det øvrige gassystem, svarende til tankbilens rumindhold (ca. 30 m³). Bilen aflæsser og ventilen på aflæsserøret lukkes. Slangen vaskes af og placeres på pålæssestudsen. En automatisk ventil på pålæssestudsen åbnes og pålæsning påbegyndes. Herved fortrænges luften i tankvognen, som netop er suget ind ved aflæsningen, til omgivelserne (ca. 30 m³). Ved den pågældende aflæsnings- og pålæsningsmetode sker der ingen eller kun minimal spild. Efter påfyldning rengøres bilen evt. ligesom evt. spild bortspules og ledes til biogasanlæggets modtagetank. Blandetank: Blandetanken er en lukket betontank med tætsluttende aflæsselem omrører og chopperpumpe. I blandetanken sker der en opblanding af gylle, afgasset materiale, dybstrøelse og ensilage. Blandetanken står tom når denne ikke anvendes. Når Side 49 af 67

180 den skal anvendes fyldes den halvt med gylle fra fortank eller afgasset materiale (tilpasset optimeret tørstofpct. og temperatur). Ensilage og dybstøelse tilføres via påslag i form af en mixer/neddeler med et rumfang på 40 m 3, der automatisk tilfører materialet til blandetanken, hvorfra der hver 6. time pumpes en portion til reaktoren. Neddeleren er tæt tilsluttet blandetanken, hvor omrøring og neddeling af tilført faststof påbegyndes. I løbet af 5-15 min. tømmes tankens indhold over i den gastætte reaktortank. Blandetanken holdes med permanent undertryk idet indsugning af luft til gasafsvovling foretages via blandetanken. Rådnetanke/efterlagertank: Biomassen tilføres anlæggets rådnetanke 3-4 gange dagligt og afgasset biomasse tilføres efterlagertank, hvor der vil der ske omrøring og en begrænset efterafgasning. Rådnetanke er tætsluttende betontanke overdækket med diffusionstæt dobbeltplastmembran med gaslager. Tankenes gaslager udgør en del af gassystemet som opsamler gasser dannet ved afgasning. I normal drift, vil der ikke forekomme emission af lugtstoffer fra tankene. Gassystem Overtryksventiler: Rådne- og lagertanke forsynes med overtryksventiler, der sikrer mod overtryk i tankene. Overtryksventilerne på rådnetankene etableres med sideafkast, der sikrer, at eventuel skumdannelse og væske via lodret kanal ledes til efterlagertanken, hvorimod eventuelt gasudslip fra ventilerne vil udledes til atmosfæren. Overtryksventiler er sikkerhedskomponenter, som forventes at åbne sjældent - enkelte gange i anlæggets levetid (højt 1 gang om året) og i så fald med ganske få kubikmeter. Der foretages jævnlige eftersyn for at sikre funktionen af ventilerne. Gaslager: Gaslageret indeholder bioenergianlæggets lager af biogas. Biogaslageret opbygges af to fleksible og gastætte dobbelt plastmembraner. Der forventes ingen lugt fra lageret. Gaslageret indeholder maksimalt m³ biogas. Gaslagerstanden overvåges vha. af radar og logges på SRO-anlægget. Fakkel: Gasfaklen etableres til afbrænding af produceret biogas som en sikkerhed, hvis biogasanlægget producerer mere gas, end der kan forbruges og afsættes fra anlægget. Anvendelse af gasfaklen skal undgås, idet det er spild af anvendelig biogas, men når den anvendes kan en mindre mængde biogas slippe ud i omgivelserne uforbrændt hvilket kan give anledning til lugt. Da gasfaklen kun tages i brug i nødsfald og da i en kort periode, etableres ikke afværgeforanstaltninger. Erfaringer fra tilsvarende anlæg viser at flaring forekommer ca. 1 gang årligt. Beskrivelse af biogasanlægget, Viftrupgård Bioenergi, Bilag 3 Pos 1 Fortank Der etableres en m³ isoleret fortank til oplagring af gylle opført i 4 meter elementer, hvoraf ca. 2 meter der graves i jorden. Tanken er overdækket med isoleret SoftCover. Tanken er forbundet med et 315 mm pumperør, som ender i Læsse/lodsehal med passende studs til tankbilen. Tanken er forbundet med overfyldningsalarm med roterende blink i Læsse/lodsehallen. Pumpestudsen sidder ca. 2 me meter over gulv i Læsse/lodsehallen. Der er monteret en 15 kw LJM propelomrører i tanken. Side 50 af 67

181 I fortanken er monteret ca. 400 meter varmerør i 42 mm rustfri stål til opvarmning af biomassen. Fra fortanken pumpes den rå gylle til Mixertanken. Pos 2 Mixertank Mixertanken er på 135 m³ og isoleret. I Mixertanken blandes den rå gylle med majsensilage og dybstrøelse mm. ved hjælp af 2 stk. 18 kw LJM propelomrører. I tanken er der monteret niveau- og temperaturfølere samt overfyldningsalarm. Biomassen pumpes ved hjælp af 15 kw dykpumpe gennem macerator til anlæggets hovedpumpe. Pos 3 RotaCut På rørstrækningen mellem mixertanken og reaktortanken monteres en Vogelsang RotaCut, som neddeler den opblandede biomasse. RotaCutten har automatisk tilspænding af knive samt alarm for slid på knive og hulplade. Systemet er opbygget således, at i tilfælde af tilstopning af RotaCutten standser pumpen, hvorefter den reverserer for at fjerne tilstopningen. Pos 4 Reaktortank Anlæggets Reaktortank er på m³ totalvolumen. Tanken er isoleret i bund og langs elementvægge. Reaktortanken er overdækket med dobbelt gastæt og isoleret SoftCover med integreret gaslager. Elementhøjden er 6 meter, hvoraf ca. 2 meter graves i jorden. Tanken lakeres, således stænk og støv nemt renses af. Reaktortanken er forsynet med én rustfri Standardluge, hvor tryk/vakuumventil, tryk/vakuumkontrol samt gasudtag monteres. Derudover monteres to rustfrie Bob- Cat -luger. Under disse luger monteres omrørerne. Reaktortanken forsynes med 5 stk. 15 kw LJM propelomrører monteret på rustfri mast og med rustfrie beslag. 4 af omrørerne er hydraulisk retningsjusterbare. Reaktortanken er forsynet med temperatur- og niveaukontrol samt overfyldningsalarm. Gaslagerets fyldning aflæses ved hjælp af Radar, som er placeret over SoftCoveren. Reaktortanken er desuden monteret med en Skum-ventil i tilfælde af stormgæring i tanken. I Reaktortanken er monteret ca. 480 meter 42 mm rustfri varmerør for procesopvarmning. Fra Reaktortanken pumpes biomassen til efterafgasningstanken (sekundær reaktor). Der er monteret et gasrør mellem Reaktortanken og efterafgasningstanken. Pos 5 Efterafgasningstank Anlæggets efterafgasningstank er på m³ totalvolumen. Tanken er isoleret i bund og langs elementvægge. Reaktortanken er overdækket med dobbelt gastæt og isoleret SoftCover med integreret gaslager. Elementhøjden er 6 meter, hvoraf ca. 2 meter graves i jorden. Tanken lakeres, således stænk og støv nemt renses af. Reaktortanken er forsynet med én rustfri Standardluge, hvor tryk/vakuumventil samt tryk/vakuumkontrol samt gasudtag monteres samt én rustfri BobCat -luge. Under disse luger monteres omrørerne. Reaktortanken forsynes med 4 stk. LJM propelomrører monteret på rustfri mast og med rustfrie beslag. Disse omrører er hydraulisk retningsjusterbare. Reaktortanken er forsynet med temperatur- og niveaukontrol samt overfyldningsalarm. Gaslagerets fyldning aflæses ved hjælp af radar, som er placeret over SoftCoveren. Efterafgasningstanken er desuden monteret med en Skum-ventil i tilfælde af stormgæring i tanken. Fra efterafgasningstanken pumpes den afgassede biomasse til udleveringstanken. Side 51 af 67

182 Pos 6 Udleveringstanken Der etableres en Udleveringstank på m³ i 4 meter elementer, hvoraf ca. 2 meter graves i jorden. Tanken er isoleret i bund og langs elementvæg og overdækket med isoleret SoftCover. Tanken er monteret med temperatur- og niveauføler samt overfyldningsalarm. I tanken er der monteret ca. 896 meter rustfrie varmerør til udnyttelse af varmen fra den afgassede biomasse. Varmerørene er forbundet til anlæggets varmepumpe. Der er i tanken monteret et stk. 15 kw propelomrører på rustfri mast og med rustfrie beslag. Fra Udleveringstanken føres et 560 mm PVC sugerør til pumpestuds i læsse- /lossehal. Pos7 Varmepumpe For at minimere varmeforbruget, installeres et Cronborg varmepumpeanlæg. Anlægget anvender varmen fra udleveringstanken til at opvarme henholdsvis fortank og reaktortank. Hertil producerer varmepumpen varme ved el (ca. 20 %). Varmebehovskalkulationen tager udgangspunkt i en udetemperatur på -12 C ( Worst-casescenario ). Anlæggets varmebehov vil være ca. 390 kwh. Heraf kan varmepumpen forsyne anlægget med ca. 350 kw, hvilket giver et behov for tilførsel af ca. 40 kwh suppleringsvarme. Denne varme leveres af en kondenserende gaskedel på 180 kw. Overkapaciteten på gaskedlen skyldes variationer i varmebehovet hen over året. Pos 8 Pumpesystem Pumpesystemet på biogasanlægget bygges op omkring en Vogelsang VX Q, som vil flytte den tilførte biomasse rundt i procestankene på anlægget. Pumpen er dimessioneret til at kunne flytte en større mængde biomasse, end den, som er beskrevet. Pumpen er forsynet med tryk-manumetre på begge sider af pumpen, således pumpen kan styres vha. tryk og vakuum. Ved pumpen er ligeledes monteret en flowmåler, som ligeledes vil kunne styre og regulere pumpen. Vogelsang pumpen er særdeles nem at servicere og vedligeholde. Pos 9 Gassystem Begge procestanke har integreret gaslager. Gaslagrenes indhold registreres vha. en radar, som aflæser højden af gaslageret. Dette giver en retningsgivende måling af, hvor meget biogas der er i lageret. Radaren kan anvendes til at regulere og styre pumpningen af biogas fra biogasanlægget til kraftvarmeværket. Fra begge procestanke føres et gasrør fra gaslageret til anlæggets svovlrenseanlæg. Gasledningen tilsluttes en dampgenerator, således der i kolde perioder tilsættes varme, for at holde procestemperaturen i svovlrenseanlægget ved ca. 30 C. Gassystemet slutter med flange ved Gasbooster til transport af biogas til Spjald Varmeværk. Pos 10 Svovlrenseanlæg Den producerede biogas indeholder svovlbrinte, som er skadelige for de motor/generatoranlæg, der skal forbruge biogassen. Derfor etableres biogasanlægget med et biologisk svovlrenseanlæg. Anlægget vil kunne fjerne svovlbrinte ned til 50 ppm, hvilket er lavere end kravet fra Spjald Kraftvarmeværk. Svovlrenseanlægget indbefatter ligeledes et blødgøringsanlæg for vand. Det bløde vand tilsættes svovlrenseanlægget. Der monteres ligeledes en dosseringspumpe til tilsætning af NPK-gødning, som er nødvendigt for at anlægget fungere optimalt. Anlægget er bygget til at kunne rense 650 m³ biogas/h ved ppm svovldioxid. Pos 11 Gaskøler Side 52 af 67

183 Da biogassen skal sendes i en over 4 km langt gasledning til kraftvarmeværket er det nødvendigt at fjerne fugten i biogassen. Gassen køles derfor ned så den har et dugpunkt på under 5 C. Når gassen efterfølgende sendes ud i gasledningen, minimeres risikoen for at der fortættes vand på lavtliggende strækninger af gasledningen. Pos 12 Fakkel Anlægget forsynes med 1 stk. fakkel, som vil kunne afbrænde overskydende biogas, hvis der enten produceres for meget biogas, svovlrenseanlægget skal serviceres eller lignende. Faklen kan afbrænde 600 m³/time. Pos 13 SRO-anlæg Biogasanlægget styres, reguleres og overvåges af et Windows-basseret kontrolprogram. SRO-anlægget kan overvåges on-line. Alarmer fra anlægget sendes som SMS til driftsansvarlige. SRO-anlægget logger alle vigtige parametre som tilsat biomasse, gasproduktion, temperatur etc. SRO-anlægget er ligeledes forsynet med grafer, som viser valgte parameters niveau over en given tidsperiode. Pos 14 Gaskedel For at supplere varmepumpens varmetilførsel til biomassen opstilles en 180 kw kondenserende biogaskedel. Gaskedlen har en virkningsgrad på ca. 98%. Det gennemsnitlige varmebehov fra gaskedlen vil være på ca. 40 kwh, men dette forbrug vil varierer hen over året. Pos 15 Autotitrator Sammen med biogasanlægget leveres 1 stk. autotitrator fra Mettler Toledo. Med dette udstyr kan processen følges dagligt eller ugentlig, og dermed optimere processen og undgå storm-gæringer. Pos 16 Jordarbejde og reetablering Projektet omfatter alt jordarbejde i forbindelse hermed. Dog sørger bygherre for afrømning af muld. Anlægget reetableres med grus mellem tanke. Pos 17 Brovægt I forbindelse med kørevejen til- og fra læsse-/lossehallen etableres en 18 meter lang brovægt i 3 elementer. Brovægten kan bære op til 60 ton. Vægten kan betjenes fra mobilenhed via trådløst netværk eller på skærmen med PIN-kode. Pos 18 Plansiloelementer Der opstilles 360 meter L-elementer på etableret fundament rundt om plansiloen. Elementerne er 3,05 cm. høje og er forberedt for indstøbning i betonbund. Elementerne fuges efter opsætning. Side 53 af 67

184 12 Gennemgang af standardvilkår Bilag 4 Biogasanlæg omfattet af 5.3 b: Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand: i) Biologisk behandling Afsnit 25 i bekendtgørelse nr. 682 af om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed, med senere ændringer Generelt 1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen befæstet areal menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen tæt belægning menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. Indretning og drift 3. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver: hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges, hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten, og hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel. 4. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at specifikke typer ikke-pumpbar biomasse må J 205 Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af K 108. Afsnit 16 i bekendtgørelse nr. 486 af om godkendelse af listevirksomhed 1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører. 2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen befæstet areal menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen tæt belægning menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. 3. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver, - hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges, - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten, og - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel. 4. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at specifikke typer ikke-pumpbar biomasse må modtages fra andre køretøjer, såfremt det ikke vurderes at give anledning til lugt- el- Miljøgodkendelsen Vilkår Vilkår Vilkår Vilkår tilrettet aktuel indretning Side 54 af 67

185 modtages fra andre køretøjer, såfremt det ikke vurderes at give anledning til lugt- eller støvgener hos de nærmeste omboende. ] 5. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt. [Godkendelsesmyndigheden kan stille krav om, at påfyldning af køretøjer skal ske indendørs, eller at der ved udendørs påfyldning skal ske afsugning af fortrængningsluft fra tankbil eller slamsuger, hvis der vurderes at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende]. 6. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at andre typer biomasse kan opbevares i stakke indendørs eller i stakke udendørs og overdækket, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende eller risiko for udledning af næringsstoffer. ] 7. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. 8. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsning og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. Ved nyinstallation skal ventilationsanlægget forsynes med automatisk overvågning med alarm for driftsforstyrrelser. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. ler støvgener hos de nærmeste omboende. ] 5. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt. [Godkendelsesmyndigheden kan stille krav om, at påfyldning af køretøjer skal ske indendørs, eller at der ved udendørs påfyldning skal ske afsugning af fortrængningsluft fra tankbil eller slamsuger, hvis der vurderes at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende]. 6. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at andre typer biomasse kan opbevares i stakke indendørs eller i stakke udendørs og overdækket, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende eller risiko for udledning af næringsstoffer. ] 7. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. 8. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsningen og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. [Godkendelsesmyndigheden kan tillade, at særlige typer ikkepumpbar biomasse aflæsses udendørs, hvis der ikke vurderes Vilkår Vilkår tilrettet aktuel indretning Vilkår Vilkår tilrettet aktuel indretning Vilkår Side 55 af 67

186 [Godkendelsesmyndigheden kan tillade, at særlige typer ikkepumpbar biomasse aflæsses udendørs, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende. ] 9. Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug. 10. Såfremt fiberfraktion opbevares indendørs i åbne stakke, skal porte, døre og vinduer holdes lukkede, undtagen i situationer hvor der sker transport ud og ind af hallen. Såfremt fiberfraktion opbevares udendørs, skal det ske i lukket container eller i oplag, som holdes overdækket. 11. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. [Godkendelsesmyndigheden kan dog tillade, at rengøring sker udendørs, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende. ] 12. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. 13. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlægget. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Afsug fra modtagehal. Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse. Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at andre afsug også skal føres til luftrensningsanlæg, såfremt det vurderes, at afkastet bidrager med lugt, eller at afsugene skal ledes via tilstrækkeligt høje afkast, der sikrer fortynding af lugten, således at den ikke giver anledning til lugtgener i omgivelserne]. Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 14. [Hvis luftrensningen foretages med biofiltre, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et fil- at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende. ] 9. Separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med afsug. 10. Såfremt fiberfraktion opbevares indendørs i åbne stakke, skal porte, døre og vinduer holdes lukkede, undtagen i situationer hvor der sker transport ud og ind af hallen. Såfremt fiberfraktion opbevares udendørs, skal det ske i lukket container eller i oplag, som holdes overdækket. 11. Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer. [Godkendelsesmyndigheden kan dog tillade, at rengøring sker udendørs, hvis der ikke vurderes at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende. ] 12. Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. 13. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlæg. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: - Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. - Afsug fra modtagehal. - Afsug fra rum til separering af afgasset biomasse. - Afsug fra eventuelt opsamlet fortrængningsluft fra køretøjer. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår om, at andre afsug også skal føres til luftrensningsanlæg, såfremt det vurderes, at afkastet bidrager med lugt, eller at afsugene skal ledes via tilstrækkeligt høje afkast, der sikrer fortynding af lugten, således at den ikke giver anledning til lugtgener i omgivelserne]. Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. 14. [Hvis luftrensningen foretages med biofiltre, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af Ikke relevant Ikke relevant Vilkår Vilkår Vilkår tilrettet aktuel indretning Ikke relevant Side 56 af 67

187 ter af, når det er ude af funktion. Godkendelsesmyndigheden skal stille driftsvilkår til opholdstid og krav om forrensning af luften]. 15. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. [Godkendelsesmyndigheden kan undlade at fastsætte krav om, at anlægget skal forsynes med en gasfakkel, hvis myndigheden vurderer, at anlægget har tilstrækkelige alternative afsætningsmuligheder for biogassen i nødsituationer, eller hvis der vurderes ikke at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende. ] 16. Ved nyetablering skal gaskondensatbrønde være lufttætte og forsynet med vandlås. 17. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. 18. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. 19. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og [nærmeste omboende], inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter, hvem der skal underrettes, eller inden for hvilke områder, der skal ske underretning]. 20. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. funktion]. 15. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens an visninger. [Godkendelsesmyndigheden kan undlade at fastsætte krav om, at anlægget skal forsynes med en gasfakkel, hvis myndigheden vurderer, at anlægget har tilstrækkelige alternative afsætningsmuligheder for biogassen i nødsituationer, eller hvis der vurderes ikke at være risiko for lugtgener hos nærmeste omboende. ] Vilkår Gaskondensatbrønde skal være lukkede og forsynet med Vilkår vandlås. 17. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, Vilkår som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. 18. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som Vilkår alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. 19. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og Vilkår [nærmeste omboende], inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter, hvem der skal underrettes, eller inden for hvilke områder, der skal ske underretning]. 20. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden Vilkår underrettes hurtigst muligt. 21. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. 21. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. Vilkår Luftforurening 22. Afkast fra udsug af udstødningsgas fra køretøjer skal føres 22. Afkast fra udsug af udstødningsgas fra køretøjer skal føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er place- placeret. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder ret. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkast- for øvrige afkast. ] højder for øvrige afkast. ] 23. Der skal være indrettet målested i afkast, hvor der er beregnet og fastsat vilkår om afkasthøjde, med indretning og placering som anført under punkterne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. 23. Der skal være indrettet målested i afkast, hvor der er beregnet og fastsat vilkår om afkasthøjde, med indretning og placering som anført under punkterne i Miljøstyrelsens Vejledning nr.2/2001 Luftvejledningen. Vilkår tilrettet aktuel indretning Vilkår Side 57 af 67

188 Affald 24. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. 25. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet, jf. vilkår Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 27. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal, jf. vilkår 29. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller - beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. 28. Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres på pladser, som er udført i bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter 24. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. 25. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet, jf. vilkår Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. 27. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal, jf. vilkår 29. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. 28. Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres på pladser, som er udført i bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget Vilkår tilrettet aktuel indretning Vilkår Vilkår Vilkår tilrettet aktuel indretning Vilkår tilrettet aktuel indretning Side 58 af 67

189 inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen. 29. Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således: At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen. At biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen. At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. 30. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på befæstet areal indendørs eller udendørs, jf. vilkår 11, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. 31. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. 32. Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største oplagrede beholder. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af vilkår [Hvis godkendelsesmyndigheden vurderer, at der er risiko for, at et eventuelt spild af biomasse kan forurene nærliggende vandløb, søer eller vandindvindingsanlæg, kan godkendelsesmyndigheden fastsætte følgende vilkår: Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. voldsystem, således at spild af biomasse kan tilbageholdes. ] vælter uden for oplagspladsen. 29. Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således: - at køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen, - at biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen, og - at overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. 30. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på befæstet areal indendørs eller udendørs, jf. vilkår 11, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. 31. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningsanordninger for olieprodukter, herunder motorbrændstof,skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. En eventuel udendørs spildbakke eller grube skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. 32. Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største oplagrede beholder. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af vilkår [Hvis godkendelsesmyndigheden vurderer, at der er risiko for, at et eventuelt spild af biomasse kan forurene nærliggende vandløb, søer eller vandindvindingsanlæg, kan godkendelsesmyndigheden fastsætte følgende vilkår: Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. voldsystem, således at spild af biomasse kan tilbageholdes. ] Vilkår Vilkår Ikke relevant Vilkår Ikke relevant Side 59 af 67

190 34. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Egenkontrol 35. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 36. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. 37. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 27, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 38. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, 34. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 35. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 36. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. 37. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert 10. år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 27, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 38. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke m.v.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert 10. år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, Vilkår Vilkår Vilkår Vilkår Vilkår Side 60 af 67

191 mindst hvert tyvende år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 39. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage: eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 13, og funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår 15. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og ph, jf. vilkår 14, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 40. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. 41. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. 42. Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug / senest 6 måneder fra [Tilsynsmyndigheden indsætter datoen for afgørelse om revurdering] skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne i vilkår 22, er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normal drift), herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert 2. år. Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL- 13 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usik- mindst hvert 20. år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 39. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage - eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 13, og - funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår 15. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig kontrollere biofiltrets fugtighed og ph, jf. vilkår 14, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 40. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. 41. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke. 42. Senest 6 måneder efter et nyt biogasanlæg er taget i brug / senest 6 måneder fra [Tilsynsmyndigheden indsætter datoen for afgørelse om revurdering] skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjderne i vilkår 22, er overholdt. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold, herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert 2. år. Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikker- Vilkår tilrettet aktuel indretning Vilkår Vilkår Vilkår tilrettet aktuel indretning Side 61 af 67

192 kerhedsniveau. Driftsjournal 43. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og - beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår 35. Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår 36. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt eventuelt foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår 39. Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, ph, temperatur, jf. vilkår 39. Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår 39. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår 40. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 41. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. hedsniveau. 43. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: - Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. - Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt eventuel. foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår Dato for og resultat af kontrol af biofiltrets fugtighed, ph, temperatur, jf. vilkår Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. Vilkår tilrettet aktuel indretning Side 62 af 67

193 13 Lovgrundlag - Bilag 5 Godkendelsen er primært givet på følgende lovgrundlag fra Miljøministeriet (inklusive eventuelle ændringer til den anførte lovgivning, der er gældende på godkendelsestidspunktet): Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 (miljøbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr. 486 af 25. maj 2012 (godkendelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr af 20. december 2012 (godkendelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, nr af 21. december 2011 (olietankbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om affald, nr af 18. december 2012 (affaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om biomasseaffald, nr af 13. december 2006 (biomassebekendtgørelsen). Lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009 (planloven). Lov om naturbeskyttelse, nr. 933 af 24. september 2009 (naturbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om udpegning administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj 2007 (Habitatbekendtgørelsen). Der er endvidere benyttet følgende vejledninger: Miljøstyrelsen luftvejledning nr. 2/ 2001 Miljøstyrelsen B-værdivejledning nr. 2/ 2002 Miljøstyrelsens vejledning om begrænsning af lugtgener fra virksomheder nr. 4/ 1985 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/ 1984, ekstern støj fra virksomheder Miljøstyrelsens orientering om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø nr. 9/ 1997 Miljøstyrelsens vejledning om forebyggelse af jord og grundvandsforurening på industrivirksomheder ved udvalgte aktiviteter nr. 6/ 2008 Side 63 af 67

194 14 Hovedhensyn ved meddelelse af miljøgodkendelse Bilag 6 Ved meddelelsen af denne afgørelse/godkendelse har myndigheden forholdt sig til godkendelsesbekendtgørelsen 19, stk. 1 og 2 samt de nedenstående forhold: Risiko for lugtgener i omgivelserne imødegås ved at der etableres en indadgående luftstrøm (vakuum). Den indsugede luft bruges til svovlrensning i lagertankene for biogassen. Støjende aktiviteter fra motorer, pumper mv. fortrinsvis foregår indendørs eller som minimum støj-afskærmet. Alarmsystemer på anlægget sikrer at uheld mv. konstateres og forurening derved hindres/minimeres. Til- og frakørsel til virksomheden vil kunne ske uden væsentlige miljøgener for området og dets beboere. Det vurderes at ved meddelelse af denne miljøgodkendelse vil driften som anført i ansøgning/godkendelse samt efterlevelse af vilkår ikke være uforenelig med hensynet til omgivelserne. Side 64 af 67

195 15 Dokumentation af vilkår til støj - Bilag 7 Dokumentation for overholdelse af støjvilkår skal ske ved støjmålinger i omgivelserne, udført efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 og 6/1984, kildestøjsmålinger, eller alternativt anvendes kildestyrke data fra vejledning nr. 2/2005, bilag 1, når de er beskrivende for støjen, kombineret med beregning udført efter den nordiske beregningsmodel for ekstern industristøj som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993, med senere ændringer. Samt at der skal anvendes de krav som er beskrevet i vejledning nr. 2/2005 Støj fra motorbaner. Kvalitetskrav til målinger og afrapportering Målinger og beregninger skal udføres af et firma/ laboratorium, der er akkrediteret til støjmålinger eller af en person, som er certificeret til at udføre sådanne målinger, jf. Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger nr. 900 af 17. august Målinger og afrapportering skal udføres som angivet i bekendtgørelsens bilag 4. Kontrolmålinger skal udføres, når virksomheden er i drift ved maksimal belastning, og driftsforholdene skal beskrives i målerapporten. Ved beregninger skal rapporten indeholde de nødvendige oplysninger om beregningernes forudsætninger. Støjkilderne skal beskrives, og deres kildestyrke angives. For hver enkelt støjkilde, hvor der foretages målinger, skal desuden angives lydtrykniveauet i db(a), målt i et geometriske veldefineret og - så vidt muligt - let tilgængeligt kontrolpunkt tæt på kilden. Jvf. Miljøstyrelsens vejledning 5/1993 pkt.3.1. Rapporten sendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at målingen er gennemført. Vurdering af resultater Støjgrænsen anses for overholdt, hvis de målte eller beregnede værdier ligger under vilkårets grænseværdi med tillæg af måleubestemthed. Rapporten sendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter målingen er gennemført. Side 65 af 67

196 16 Dokumentation af vilkår til luft - Bilag 8 Prøvetagning og analyse skal udføres i overensstemmelse med anbefalinger fra Miljøstyrelsens referencelaboratorium for måling af emissioner til luften. Referencelaboratoriet udgav i 2000 en metodehåndbog med anbefalede metoder til blandt andet præstationsmålinger. Metodehåndbogen findes i Miljøstyrelsen Luftvejledning og på Reference-laboratoriets hjemmeside. Kvalitetskrav til målinger og afrapportering Prøvetagning og analyse skal udføres af et laboratorium, akkrediteret af DANAK til opgaven. Målestedet skal være etableret i overensstemmelse med kapitel 8 i Miljøstyrelsens Luft-vejledning 2/2001. Målingen skal tilrettelægges således, at produktionen og produktionsomfanget under målingen er veldefineret. Når emissionen varierer under drift, bør det sikres, at der måles, når emissionen er maksimal. Emissionsvilkår omfatter de perioder, hvor virksomheden er i drift - dvs. hvor der forekommer emission - perioder med stilstand medregnes altså ikke. Kontroltype Kontrolperiode Måletid Antal enkeltmålinger Præstationskontrol 3 timer 1 time 3 stk. pr. kontrolmåling Måleresultaterne skal ledsages af oplysninger, der er nødvendige til vurdering af resultatet. Det skal i videst muligt omfang sandsynliggøres/ dokumenteres, at krav til drifts-forhold under målingerne er opfyldte. Der henvises i øvrigt til Luftvejledningens kapitel 8 afsnit Målerapport. Rapporten sendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at målingen er gennemført. Vurdering af resultater Grænseværdien anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af de tre enkeltmålinger udført ved præstationskontrol er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien. Side 66 af 67

197 Bilag 6 Grundvandsredegørelse B I O G A S A N L Æ G I O S D BIOGASANLÆG ØST FOR SPJALD I OSD Supplerende redegørelse til: Tillæg nr. 37 til Kommuneplan Lokalplan nr. 373 o FOR ET OMRÅDE TIL TEKNISK FORMÅL (BIOGASANLÆG) VED VÆGGERSKILDEVEJ, ØST FOR SPJALD Den samlede miljørapport o BESTÅENDE AF EN VVM-REDEGØRELSE AF PROJEKTET OG EN MILJØVURDERING AF PLANGRUNDLAGET SAMT VARMEPROJEKTET EFTER HENHOLDVIS VVM- BEKENDTGØRELSEN OG LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Dato : 26. juni 2014 Udarbejdet af: Konsulentfirmaet Alectia i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommune

198 OSD-redegørelse for placering af biogasanlæg ved Viftrupgård, Væggerskildevej 3, 6971 Spjald Denne OSD-redegørelse skal ses som et supplement til: Tillæg nr. 37 til Kommuneplan , Lokalplan nr. 373 for et område til teknisk formål (biogasanlæg) ved Væggerskildevej, øst for Spjald Den samlede miljørapport, der indeholder en VVM-redegørelse for projektet og en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer af plangrundlaget og varmeprojektet for anlægget. Derudover bygger nærværende OSD-redegørelse videre på den samlede redegørelsesrapport for byudvikling i OSD, indvindingsoplande og NFI, som blev udarbejdet i forbindelse med sidste kommuneplanrevision, se Kommuneplan på kommunens hjemmeside og find redegørelsesrapporten til venstre under fanebladet miljøvurdering. Et decentralt biogasanlæg ønskes placeret i et område, der er i Naturstyrelsens kortlægning og ifølge Ringkøbing-Skjern Kommunes seneste oplysninger er udpeget som OSD (område med særlige drikkevandsinteresser). Området ligger ikke indenfor indvindingsopland, NFI (nitratfølsomt indvindingsområde) eller indsatsområde mht. nitrat (ION). Bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer (BEK nr 1265 af 16/10/2013) stiller i 3 og 4 krav om beskyttelse af grundvandet i forbindelse med placering af anlæg, der kan indebære en vis risiko for grundvandet. OSD-områderne skal så vidt muligt friholdes for sådanne anlæg, eller der skal foretages tiltag, så anlægget ikke indebærer væsentlig risiko for grundvandet. Nærværende OSD-redegørelse indeholder en vurdering af, om planlægningen og placeringen af anlægget kan gennemføres uden væsentlig påvirkning af grundvandet, herunder grundvandsdannelsen. Dette betyder ligeledes, at det i nærværende redegørelse vurderes, om anlægget og planlægningen heraf strider imod de statslige interesser for, eller kommuneplanens retningslinjer om, grundvandsbeskyttelse. Biogasanlæg generelt Biogasanlæg er defineret som liste 2 virksomheder i den statslige udmelding (Bilag 1 til: Statslig udmelding, oktober 2012). Liste 2: Potentielt grundvandstruende virksomheder og anlæg, kendetegnet ved at have oplag af mobile forureningskomponenter som oliestoffer, pesticider og organiske opløsningsmidler. OSD områder skal som hovedregel friholdes for placering af bymæssige anlæg. Liste 2-virksomheder kan dog placeres i OSD-områder, såfremt der ikke er alternative beliggenheder, såfremt der er vægtige planlægningsmæssige hensyn og såfremt en supplerende OSD redegørelse tilknytter krav om grundvandsbeskyttende tiltag. Placering af biogasanlægget kræver vedtagelse af en ny lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg. Heri samt i miljøgodkendelsen stilles redegørelsens krav om tiltag.

199 Biogasanlæggets placering Det pågældende biogasanlæg ønskes opført umiddelbart øst for husdyrbruget på Væggerskildevej 3, 6971 Spjald. Kortlægning af grundvandsressourcen er tilendebragt iht. (Linket er fundet d. 26. juni 2014, der tages forbehold for ændringer på NST s hjemmeside) Naturstyrelsen har udarbejdet en rapport fra kortlægning af området mellem Videbæk og Spjald: Redegørelse for Videbæk området Udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder er her blevet revideret og omfatter ikke Væggerskildevej 3, således som det også fremgår af Miljøportalens seneste viden. Kommuneplanramme OSD eller indv.opl. minus NFI NFI Statslig kortlægning Liste-type iht. Statslig udmelding Ændring Kommuneplantillæg nr. 37 X ikke Færdig Liste 2 Fra markdrift/beplantning til teknisk anlæg Figur 1: Anlæggets lokalisering i forhold til OSD, indvindingsoplande og NFI. Som det fremgår af figuren ligger anlægget indenfor OSD.

200 Supplerende redegørelse for biogasanlægget; en Liste 2 Potentielt grundvandstruende virksomhed Rammeområde 00ta118 Anlægget placeres indenfor området vist på figuren ovenfor, dertil kommer vejadgang mod vest og sydvest til Væggerskildevej. Området udskilles fra matrikel nr. 1a Randbæk by, Brejning. Arealet, hvor der kan placeres bebyggelse, er ca. 2,1 ha. Der planlægges, at ca m 2 af grundarealet kan bebygges og at der kan opføres op til ca m 3. Dertil kommer et befæstet køreareal på ca. 650 m 2 og vejadgang til området. Byggefeltet skal anvendes til to rådnetanke, fortank, gaslager, læssehal, plansilo, udleveringstank og evt. gyllebeholder til afgasset biomasse. Anlægget skal tilføres husdyrgødning og vegetabilsk biomasse fra nærliggende bedrifter. Den producerede biogas transporteres i en nedgravet rørledning på ca. 4 km til Spjald Fjernvarme. Anlægget skal miljøgodkendes af Ringkøbing-Skjern Kommune. Begrundelse for udlæg netop her Økonomi og Erhvervsudvalget besluttede den 13. august 2012, at der kunne igangsættes udarbejdelse af et plangrundlag for etablering af et biogasanlæg til behandling af husdyrgødning og energiafgrøder på lokaliteten. Sammenhæng med Energi 2020-strategien Anlægget er en del af realiseringen af Energi 2020-strategien i Ringkøbing-Skjern Kommune. Målet er i henhold til denne strategi, at 80 % af al husdyrgødning i kommunen skal afgasses og at biogassen sendes i et nyt biogasnet til store forbrugere i byerne. Baggrunden for denne decentrale model er, at gylle ønskes afgasset i nærheden af, hvor den produceres for at reducere/undgå vejtransport af gylle samt at biogassen skal anvendes effektivt hos store forbrugere (især fjernvarmeværker og industrien). Biogassen fra dette anlæg øst for Spjald sendes via en ny biogasledning til Spjald Fjernvarme- og Vandværk, hvor den udnyttes til produktion af kraftvarme. Senere kan anlægget eventuelt tilsluttes et planlagt biogasnet, der efter kommunens Energi 2020-strategi for etablering af biogasanlæg, vil komme til at forbinde biogasanlæg og biogasforbrugere i hele kommunen. Det ansøgte biogasanlæg vurderes derfor i overensstemmelsen med Energi 2020-strategien. Sammenhæng med hovedstrukturen i Kommuneplan Placeringen af det ønskede anlæg vurderes desuden i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for fælles biogasanlæg. Ved placering af nye biogasanlæg tages hensyn til følgende hovedhensyn: beliggende primært i forhold til husdyrgrundlaget natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber vej- og tilkørselsforhold

201 nabohensyn placering i forhold til naturgasnettet det visuelle indtryk af anlægget. Placeringen af biogasanlægget ved Spjald er foretaget ud fra disse hensyn. Dog er der ikke taget hensyn til nærhed til naturgasnettet, da gassen afsættes via en biogasledning til Spjald Fjernvarme- og vandværk, der i dag er et naturgasfyret kraftvarmeværk. Ringkøbing-Skjern Kommune har ud fra målsætningen i Energi 2020-strategien, om at blive 100 % selvforsynede med vedvarende energi inden år 2020, ønsket at placere et biogasanlæg nær eksisterende naturgasfyrede kraftvarmeværker, herunder nær Spjald. Der er i alternativvurderingen, derfor alene taget udgangspunkt i nærområdet ved Spjald. Biogasanlægget ved Væggerskildevej øst for Spjald er forsøgt indpasset i landskabet gennem en placering i umiddelbar tilknytning til en større beplantning. Derudover er der ved den valgte placering mulighed for samdrift med det eksisterende husdyrbrug på Væggerskildevej 3 og der er god tilgængelighed for leverance af husdyrgødning fra naboejendomme. Endvidere har grundejer været indstillet på en planlægning for et biogasanlæg. Af figur 2 nedenfor ses, at øvrige alternative arealer placeringsmuligheder nær Spjald alle enten er: 1) åbne landsbrugsarealer uden større skovbeplantninger, der ellers visuelt kan medvirke til at mindske anlæggets fremtræden i landskabet, jf. Rapporten "Biogasanlæg - arkitektur og landskab" (udarbejdet af Videnscenter for Landbrug på vegne af Naturstyrelsen og Realdania, 2012) 2) er uhensigtsmæssig placeret i forhold landbrug og samdrift (pumpning), eller 3) er uhensigtsmæssig placeret i forhold til ledningstracé til kraftvarmeværket.

202 Figur 2: Kort fra grov alternativanalyse for placering af biogasanlæg ved Spjald. Som det fremgår af kortet er der kun få arealer nær Spjald, der ikke ligger indenfor 300 m fra naboer (de røde cirkler), i OSD (de blå områder) eller indenfor bevaringsværdigt landskab (skraveret område). De tilbageværende arealer er alle landskabeligt åbne arealer uden større skovbeplantninger eller arealer langt fra landbrug uden mulighed for samdrift (pumpning), eller arealer hvor en ledningsføring ind til værket vil berører mange interesser Yderligere argumenter for den valgte lokalitet kan ses i beskrivelse af alternativer i den samlede miljørapport, som denne redegørelse supplerer, jf. side 1 og 2. Miljømål Grundvandsforekomsterne er ifølge Vandplanen kortlagt således: Rammeområde 00ta107 terrænnær regional dyb Forekomst Dk-nummer Kvantitativ tilstand ringe ringe god Kemisk tilstand ringe god god Kilde: Miljømålene i Vandplan 1.8 Ringkøbing Fjord for grundvand kan kort beskrives således:

203 Grundvandet skal opnå god kvantitativ tilstand. Dette kræver, at indvindingen af grundvand ikke må være så stor, at de tilknyttede vandløb og vandafhængige naturområder ikke kan opnå deres egne miljømål. Grundvandet skal opnå god kemisk tilstand. Dette kræver, at kvalitetsgrænseværdierne for nitrat, pesticider og kalium overholdes. I øjeblikket er grundvandets tilstand i de øvre lag mange steder ikke god men ringe. Kommunen skal derfor udføre en række tiltag for at forbedre situationen, og tiltagene vil da fremgå af handleplanerne. Kommuneplantillæg skal imidlertid også inden være i overensstemmelse med vandplanerne og skal virke for, at miljømålene kan nås. Området ligger i en terrænnær grundvandsforekomst, som har ringe kemisk tilstand, idet målinger i gennemsnit har vist et nitratindhold over 50 mg/l. Samtidig er der målt forhøjet indhold af kalium (vandplanen side 141). Miljømålet siger, at grundvandet bør forbedres til at kunne opnå god kemisk tilstand, og det vurderes derfor, at der bør stilles krav om tekniske tiltag for at nedsætte risikoen for forurening. Grundvandsressourcens størrelse er tilstrækkelig til den eksisterende indvinding, men der er ingen restressourcer i de terrænnære og regionale lag. Der er imidlertid en større rest til rådighed i den dybe forekomst, der dækker det meste af kommunen ( ). Dette vil blive inddraget i forbindelse med nye vandindvindingstilladelser. Indvindingens påvirkning af vandløbene og grundvandsafhængige terrestriske naturtyper overskrider med den nuværende indvinding målsætningerne (Vandplanen side 139). Grundvandsindvinding kan betyde sænket vandstand i søer/naturområder, hvilket vil medføre en negativ påvirkning af områderne. Den terrænnære grundvandsforekomst har derfor ringe kvantitativ tilstand i forhold til påvirkning af naturen (Vandplanen side 140). Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer derfor, at der bør stilles krav om tekniske tiltag for at forbedre afstrømningen af overfladevand til vandløb, som fx en maksimal befæstelsesgrad. Vurdering af beskyttelsesbehov Aktiviteterne omkring driften af et biogasanlæg vurderes at være mere grundvandstruende end den eksisterende anvendelse til landbrugsformål og beplantning/indhegning. Kommunen skal i forbindelse med kommuneplanen vurdere anvendelse og oplag af mobile forureningskomponenter såsom olieprodukter eller pesticider. Kommunen skal desuden meddele en miljøgodkendelse til biogasanlægget (Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed BEK nr. 669 af 18/06/2014) og vil heri stille en række vilkår, som bl.a. omhandler opsamling af afløb af gødning og ensilage fra befæstede arealer, vask af udstyr, kontrol af beholderne, samt opbevaring af kemikalier og olie. Der kan også stilles vilkår til fastholdelse af de frivillige tiltag såsom nedsivning af tagvand. På biogasanlæggets område vil der blive opbevaret husdyrgødning og ensilage i gyllebeholdere og plansiloer. Aflæsning og håndtering vil foregå inde i hallen med afløb til biogasanlæggets fortank. Der vil ikke blive anvendt pesticider, og der vil ikke blive opbevaret olie og kemikalier på anlægget. Rent tagvand vil blive nedsivet til grundvandsdannelse.

204 Der ligger en markvandingsboring 100 m vest for byggefeltet. Der er ifølge DGU nr et over 20 meter tykt lerdæklag mellem indvindingsmagasinet og grundvandsspejlet. Lerdæklaget er ret fedt og magasinet er spændt. Det må antages, at lerlaget er af omtrent samme beskaffenhed under byggefeltet. Grundvandet er derfor velbeskyttet overfor nedsivende nitrat. Det vurderes, at vilkårene i miljøgodkendelsen sammen med de nedennævnte tiltagskrav fra Statslig udmelding, oktober 2012 vil være tilstrækkelige til beskyttelse af OSD-området mod væsentlig forurening fra anlægget. Tiltagskrav, der skal indføjes i rammen I rammebestemmelserne for rammeområde 00ta118 indskrives følgende generelle tiltagskrav fra Statslig udmelding, oktober Kravene medtages i den fremtidige lokalplan og kan indskrives som vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse: Parkeringspladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. Kommunen skal vurdere det eventuelle behov for at etablere et opsamlingsbassin. Olie og kemikalier skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Beholderne skal stå på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Oplagspladsen skal være indrettet på en måde, så spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak. Området eller opsamlingssump skal som minimum kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed på pladsen. Derudover tilføjes følgende specifikke tiltagskrav for rammeområde 00ta118: Befæstelsesgraden for området må højst være 55 % for at bidrage til afstrømning til vandløb. Revurdering på grundlag af justeringer i projektet i forhold til projektets udformning da ovenstående redegørelse blev udarbejdet Det er oplyst, at projektet er ændret således: ny grundplan med en lidt mere samlet bygningsmasse, rådnetankene har fået en større diameter, idet der anvendes lavere tanke, samt en mindre forøgelse af det planlagte forbrug af biomasse. Vurdering af ændringernes betydning for grundvandets beskyttelsesbehov: - Placering af bygningerne er ikke væsentlig forskellig fra den oprindelige placering. - Rådnetankene får større diameter og lavere højde, men samme volumen. Dette medfører en visuel forskel, men giver ikke forøget forureningsrisiko. - Projektets ændringer medfører derfor ikke ændringer i afsnittet Vurdering af beskyttelsesbehov. Vi kan tilslutte os konklusionen sidst i OSD redegørelsen under afsnittet Historik. 1 1 Indsat af Ringkøbing-Skjern kommune fra mail sendt fra Alectia den 1. juli 2014

205 Historik: Den grundvandsfaglige vurdering er gennemført af Alectia 17. maj 2013 i forbindelse med forslag til lokalplan 343 og Tillæg 65 til Kommuneplan Siden er projektet dømt VVM-pligtigt og der er startet en VVM-proces om. I forhold til det første projekt, tilføres der årligt t flere bioafgrøder og projektområdet/planområdet er blevet en smule mindre. Der er desuden valgt entreprenør til biogasanlægget. Der er foretaget justeringer i forhold til den konkrete anlægsopbygning (bl.a. det bebyggede areal). Ovenstående ændringer vurderes ikke at have betydning i forhold til den grundvandsfaglige vurdering. OSD-redegørelsen er derfor af Ringkøbing-Skjern Kommune 26. juni 2014 alene opdateret i forhold til en begrundelse for placering af anlægget, en ændret lokalplanafgrænsning, nummerering og navngivning af planerne samt ændret lovgivning. 26. juni 2014 Marie B. Andresen Planlægger, Ringkøbing-Skjern Kommune 17. maj 2013 Grete Mørch Sørensen Chefkonsulent, biolog, PhD Ulla Lyngs Ladekarl Chefkonsulent, hydrogeolog, PhD ALECTIA A/S Skanderborgvej Viby J Direkte tlf.nr. :

206 Bilag 7: Vurdering af Rødlistearter og flagermus

207 Degn's Naturconsult 13. maj 2014 Hans Jørgen Degn Skolevej Ringkøbing Knud Christensen Væggerskildevej Spjald Udtalelse om flagermus m.v. i forbindelse med etablering af biogasanlæg på Viftrupgård. I forbindelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes behandling af sagen om lokalplan og VVMredegørelse i forbindelse med etablering af et biogasanlæg på ejendommen er der ønsket en udtalelse om eventuelle forekomster af beskyttede arter på bilag II og IV til EU-habitatdirektivet, især flagermus. Det aktuelle område for placeringen er besigtiget den 12. maj Det udgør det sydøstligste hjørne af et skovområde nordøst for gården. Størrelsen er løseligt anslået til omkring 50 x 60 m, og begrænses mod øst af et lidt tættere bevokset hegn/skovbryn. Den langt overvejende del af træbevoksningen er eg, som er iblandet enkelte træer af birk, gran og pil. I selve skovdelen er diameteren af de ældste ege omkring 30 cm, i det østlige hegn op til ca. 40 cm. Så små dimensioner af stammer giver kun sjældent basis for at udvikle større hulheder. Der er ved besigtigelsen da heller ikke konstateret blot antydninger af hulheder, som kan benyttes af flagermus til kvarter om dagen eller om vinteren.

208 I "Dansk Pattedyratlas" fra 2007 er der i den aktuelle 10 x 10 km kvadrat kun konstateret en enkelt art af flagermus, nemlig sydflagermus. Den er ikke relevant for denne udtalelse, eftersom dens kvarter såvel sommer som vinter udelukkende er i bygninger. Ved en bedømmelse ud fra lokalitetens karakter og størrelse må det også anses for helt udelukket, at der findes andre arter, som er beskyttet i forhold til bekendtgørelse om fredning af dyr og planter, den danske rødliste eller EU-habitatdirektivets bilag II og IV. Konklusion: Der er ingen indikationer fundet på forekomsten af beskyttelseskrævende arter efter de oven for nævnte regelsæt. H. J. Degn

209 Bilag 8: Visualiseringer

210

211

212

213

214

215

216

217

218 Bilag 9: Oversigt over arealbindinger/udpegninger i kommuneplanen Arealbindinger/udpegninger i kommuneplanen Anlægget Relevant for anlægget? Ledningen Relevant for ledningen? Kulturarv X (vejadgangen) Nej, er beskyttet Fortidminder udtrækning ej komplet efter museumsloven Værdifulde kulturmiljøer - - X Nej, da ledningen Kirkezone III x Ja x nedgraves er Geologiske bevaringsværdier, herunder: Værdifulde geologiske områder Geologiske rammeområder Nationale interesseområder x Ja x udpegningen ikke relevant. Indvindingsopland X (vejadgangen) Nej, da der er tale x om eksisterende vejadgang. Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) x Ja x Område med drikkevandsinteresser Nej, biogasledningen er tæt og udstyret med alarmer med videre. Derfor vurderes udpegningen ikke relevant. - - x Nej, biogasledningen er tæt og udstyret med alarmer med videre. Derfor vurderes udpegningen ikke relevant. Bevaringsværdigt landskab X (vejadgangen) Nej, da der er tale om eksisterende vejadgang. Skovrejsning uønsket x Nej, der stilles ikke krav om skovbeplantning, men gives alene mulighed for at en mindre del kan beplantes. Dette vurderes ikke væsentligt at stride imod kommuneplanens retningslinjer, da en sådan beplantning vil ske i tilknytning til den eksisterende beplantning og udenfor et område udpeget som bevaringsværdigt landskab. Særlig værdifulde landbrugsområder X x Nej, da ledningen nedgraves er udpegningen ikke relevant. Nej, da ledningen nedgraves og da der ikke er tale om skovrejsning, så vurderes udpegningen ikke relevant. x ja X Nej, da ledningen nedgraves og der fortsat er mulig at

219 anvende arealerne til landbrugsdrift, vurderes udpegningen ikke relevant. - - x Nej, da ledningen nedgraves og placeres så vidt muligt langs vej, så vurderes kommuneplanram merne og lokalplanerne ikke relevante, da ledningen ikke hindre en fremtidig udnyttelse af områderne. - - x Nej, da området ikke er omfattet af okkerklasse eller udpeget som et område egnet som vådområde, så vurderes udpegningen ikke relevant. - - x ja Kommuneplanrammer (Spjald by) Lokalplaner (Spjald By) - - X Lavbundsareal, der ikke er omfattet af okkerklasse Fremtidig trafikanlæg, herunder Veje, Planlagt primærvej Stisystemer, planlagt cykelrute Støjbelastede arealer - - x Nej, da ledningen nedgraves og ikke er støjfølsom, så vurderes udpegningen ikke relevant.

220 15. december 2014 Sammenfattende redegørelse for Viftrup Biogas efter lov om miljøvurdering af planer og programmer af: Kommuneplantillæg nr. 37 Lokalplan nr. 373 Varmeprojekt: Projektforslag for biogasanlæg og gastransmissionsledning 1 Baggrund Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Heraf fremgår det: 9. Ved den endelige godkendelse eller vedtagelse af planen eller programmet skal myndigheden tage hensyn til miljørapporten, som er udarbejdet efter 7, herunder også til eventuelle miljøpåvirkninger, som ikke i øvrigt varetages efter den lovgivning, i henhold til hvilken planen eller programmet tilvejebringes, og til resultaterne af en eventuel nabostatshøring, udtalelser fra andre myndigheder og offentligheden efter 8. Stk. 2. Myndigheden skal udarbejde en sammenfattende redegørelse for, 1) hvordan miljøhensyn er integreret i planen eller programmet, og hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, er taget i betragtning, 2) hvorfor den vedtagne plan er valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet, og 3) hvorledes myndigheden vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen eller programmet. Formålet med miljøvurderingen er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og at bidrage til integrationen af miljøhensyn under udarbejdelsen og vedtagelsen af planer og programmer med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der gennemføres en miljøvurdering af planer og programmer, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Denne indeholder en vurdering af sandsynlige væsentlige indvirkninger på miljøet. Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet, at forslag til plangrundlaget (kommuneplantillæg nr. 37 og lokalplan nr. 373) samt projektforslaget (varmeprojektet) i henhold til varmeforsyningsloven er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer, jævnfør lovens 4. Konkret er det følgende planer og projektforslag, der er miljøvurderet i miljørapport for Viftrup Biogas: Kommuneplantillæg nr. 37 Lokalplan nr. 373 Projektforslag biogasanlæg og gastransmissionsledning (varmeprojekt) Side 1 af 10

221 Miljøvurderingen af planforslagene og udkastet til varmeprojektet blev sammen med en VVM-redegørelsen for projektet samlet i én samlet miljørapport. Miljørapporten blev sendt i offentlig høring sammen med planforslagene og udkastet til varmeprojektet. Udarbejdelsen af miljøvurderingen (og VVM-redegørelsen) har taget udgangspunkt i det brede miljøbegreb som beskrevet i lov om miljøvurdering af planer og programmer (og i VVM-bekendtgørelsen). Som det fremgår af lov om miljøvurdering af planer og programmer (se 9 ovenfor) skal den sammenfattende redegørelse foreligge og indgå i den endelige politiske behandling af de planer og programmer, der miljøvurderes. Dette passer fint overens med, at der i den sammenfattende redegørelse skal beskrives, hvordan indsigelser er taget i betragtning i forbindelse med vedtagelsen af planerne/programmerne. 2 Miljøhensyn 2.1 Hvordan er miljøhensyn integreret i planen? Der er i miljørapporten foretaget en vurdering af miljøforhold og forskellige arealinteresser i det åbne land. Af bilag 1 og bilag 9 til miljørapporten fremgår, hvilke miljøforhold og arealinteresser, der blev fundet relevante at vurdere nærmere i miljørapporten. I miljørapporten blev desuden foretaget en vurdering af anlæggets påvirkning af omgivelserne. Vurderingerne af de forskellige miljøforhold i miljørapporten skulle afklare, om planforslagene, udkastet til varmeprojektet eller projektet i sig selv ville medføre væsentlige miljøpåvirkninger af omgivelserne og om der var behov for forskellige afværgeforanstaltninger for at imødegå evt. væsentlige påvirkninger. Afværgeforanstaltningerne er i høj grad inkluderet i planforslagene, i vilkår i udkast til VVM-tilladelsen eller gennem vilkår i udkast til miljøgodkendelsen i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Relevante arealbindinger/udpegninger i kommuneplanen: Kirkezone Geologiske bevaringsværdier Særligt drikkevandsområde (OSD) Særlig værdifulde landbrugsområder Beskyttelse af sårbar natur (vandløb/mose ved etablering af biogasledning) Tracé for omfartsvej (krydses af biogasledning) Mulig påvirkning af omgivelserne Indpasning i landskabet Trafik Støj Naboer Beskyttelse af rødlistearter, bilag IV- arter, beskyttede naturtyper Lugt Side 2 af 10

222 Støj (både fra anlæg og trafik) Sikring mod udledning af næringsstoffer og andre skadelige stoffer Håndtering af spildevand Håndtering af affald Udspredning af gylle Andet: Samfundsøkonomi Klimaregnskab Der er foretaget følgende detailundersøgelser som grundlag for integration af særlige forhold i planerne: Grundvandsredegørelse (OSD-redegørelse) Trafiktællinger Flagermusvurdering (vurdering af bilag IV-arter) Miljøhensyn er integreret i: Miljørapporten (MR) (Der udgør en redegørelse for plangrundlaget og varmeprojektet) Kommuneplantillæg nr. 37 (KPT) Lokalplan nr. 373 (LP) Projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven (VP) VVM-tilladelsen (VT) og i miljøgodkendelsen (MG) Kirkezone og indpasning i landskabet: Byggehøjde, terrænregulering samt afskærmende beplantning, placering på grund og farve/materialer (LP) Geologiske bevaringsværdier: Anlægget følger landskabet og slører det således ikke de geologiske bevaringsværdier (KPT(MR)) OSD Krav til tæthed af materialer mm (MG) Krav til opbevaring af olie og kemikalier mm (KPT, LP, MG) Værdifulde landbrugsområder: Arealforbrug (KPT(MR)) Sårbar natur (ledning): Krav til tracé samt reetablering (VT(MR)) Krydsning af omfartsvejtracé Retning og dybde for krydsning (VT(MR)) (biogasledning): Trafik: Fastsættelse af krav til ind/udkørsel fra adgangsveje (LP samt i overkørselstilladelser) Beskyttelse af rødlistearter I miljørapporten blev det vurderet, at det ikke er og bilag IV-arter: sandsynligt, at der er ynglesteder for flagermus eller andre bilag IV-arter på lokaliteten (MR) Lugt: Krav til anlægsopbygning/ventilation/håndtering af lugt (MG) Krav om overdækning af udendørs oplag (MG) Side 3 af 10

223 Støj: Udledning af næringsstoffer: Håndtering af spildevand: Håndtering af affald: Samfundsøkonomi: Klimaregnskab: Fakkel til afbrænding af eventuel overskudsbiogas (MG og LP) Fastsættelse af grænser for maksimal lugtbelastning (MG) Fastsættelse af grænseværdier for støj fra anlæg (MG) Fastsættelse af tidspunkter for transporter til og fra anlægget (MG) Krav til materialer på belægninger mm (MG, LP og KPT) Krav til opsamlingsarealer ved uheld (MG, LP og KPT) LAR (overfladevand) (MG) Krav til håndtering af vaskevand (MG) Krav til håndering af sanitært spildevand (MG) Kommunal affaldsordning (MG og affaldsregulativet i kommunen) Krav om positiv samfundsøkonomi for at realisere omstilling fra naturgas til biogas på fjernvarmen i Spjald (PF) Krav om at dette indgår i beregningen af samfundsøkonomi (PF) 2.2 Hvordan er miljørapporten taget i betragtning? I miljørapporten er konsekvenserne for gennemførelse af planerne og projektforslaget vurderet. Det er vurderet, at med de afværgeforanstaltninger og krav der stilles i plangrundlaget, varmeprojektet, i VVM-tilladelsen, i miljøgodkendelse og i miljøsagsbehandlingen, herunder i sagsbehandling efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven mv., kan biogasanlægget og den tilhørende biogasledning realiseres, uden væsentlig negativ virkning for miljøet. 2.3 Hvordan er udtalelser, der er indkommet i offentlighedsfasen, taget i betragtning? Planforslagene, varmeprojektet samt den tilhørende miljørapport (VVM-redegørelse og miljøvurdering) har været i offentlig høring i perioden fra d. 19. september 2014 til og med d. 14. november Der er i den offentlige høring indkommet to enslydende indsigelser fra to borgergrupper. Derudover er der kommet bemærkning fra Vejdirektoratet omkring en formulering i miljørapporten. Indsigelserne og bemærkningerne er gengivet og kommenteret i vedlagte bilag med notat med behandling af indsigelserne. Indsigelserne fra borgerne og bemærkningerne fra Vejdirektoratet giver anledning til følgende ændringer: Side 4 af 10

224 I miljøgodkendelsen: o Præcisering af krav til overdækning af fast gødning og dybstrøelse i form af henvisning til reglerne for håndtering af husdyrgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsen (Bek. nr. 853 af ) indskrives i miljøgodkendelsens vilkår I lokalplanen: o Bestemmelsen: Terræn kan reguleres med +/- 1 m i forhold til det eksisterende terræn. Dette gælder ikke delområde 1b. i 7 i lokalplan 373 erstattet med følgende bestemmelser: Inden for delområde 1a og delområde 3 må der foretages terrænregulering i det omfang, at dette ikke medfører, at byggeriet overstiger 12,5 m over det eksisterende terræn (forstået som det nuværende terræn, inden evt. regulering i forbindelse med byggemodning). o Derudover tilføjes følgende vejledningstekst og -figurer til den nye bestemmelse: Dette betyder, at hvis der påfyldes jord ovenpå eksisterende terræn, så vil byggeriets maksimumshøjde på 12,5 m skulle fratrækkes højden af terrænopfyldningen. På denne måde sikres, at en ny bebyggelse inklusiv eventuel terrænopfyldning ikke samlet vil overstige 12,5 m over det eksisterende og nuværende terræn. Derudover finder Ringkøbing-Skjern Kommune, at der bør foretages følgende ændringer/tilføjelser: I kommuneplantillægget: o Udtagelse af miljøklasser i kommuneplantillæg nr. 37: I forslag til kommuneplantillæg nr. 37 fremgår det, at området må anvendes til erhverv i miljøklasse 5. Miljøklasseangivelsen anvendes til generelt til at beskrive, hvilken type aktivitet, der må foregå i et område. Idet der er udarbejdet en VVM-redegørelse for det konkrete projekt, er det undersøgt Side 5 af 10

225 og vurderet, at det konkrete projekt kan være på den konkrete placering set i forhold til det konkrete miljø uden væsentlig påvirkning af miljøet. Angivelsen af miljøklasser vurderes derfor ikke længere relevant. En udtagelse af miljøklasserne fra bestemmelserne i kommuneplanrammerne vurderes ikke at være en væsentlig ændring af kommuneplantillægget, da anvendelsen fortsat er til teknisk formål, biogasanlæg og da der er gennemført en VVM-redegørelse og miljøvurdering for hhv. det konkrete anlæg og for planlægningen til netop specifikt et biogasanlæg og ikke bredt til erhvervsformål i miljøklasse 5. Sletning af rammebestemmelsen om miljøklasser vurderes derfor ikke at kræve en fornyet offentlig høring eller en partshøring. I VVM-tilladelsen: o Krydsning af mosearealet: Afværgeforanstaltningen i miljørapportens afsnit 11.4 om genetablering af mosearealet hvis biogasledningen berører dette, bør præciseres, så det er forståeligt, hvad der menes med genetablering, som det var før. Dette er forklaret i miljørapportens afsnit I vilkår i VVM-tilladelsen skrives derfor følgende: Hvis biogasledningen går ind i det beskyttede moseareal forudsættes, at mosearealet efter etableringen af ledningen reetableres, som det var før nedgravningen: Dette betyder, at det øverste lag tørv lægges tilbage, hvor det er gravet op. o Krydsning af vandløb: I afsnit 11.4 om afværgeforanstaltninger for krydsningen af vandløb i miljørapporten står, at biogasledningen skal rørunderføres under vandløbene. I vurderingsafsnittet (afsnit 11.2) i miljørapporten står, at krydsning af vandløb skal foregå i henhold til tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Der vil blive taget endelig stilling til krydsningsmetoden i forbindelse med den konkrete behandling og afgørelse om ansøgning om tilladelse til at krydse vandløbene. Dette præciseres i VVM-tilladelsen. 2.4 Ændringer som følge af ændret lovgivning og lignende Energistyrelsen har den 9. december 2014 opdateret de brændselsprisforudsætninger, som skal anvendes i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Forudsætningerne skal blandet andet anvendes ved analyser af omlægning og udvidelse af decentrale varme- og kraftvarmeanlæg, kommunale projektgodkendelser med videre, jævnfør 2, stk. 1, pkt. 9 i projektbekendtgørelsen 1. 1 Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg i medfør af lov om varmeforsyning (BEK. nr. 556 af 02/06/2014) Side 6 af 10

226 De nye forudsætninger fremgår af Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december 2014 udgivet af Energistyrelsen, december Notatet er en revision af notatet Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april Projektforslag for biogasanlæg og gastransmissionsledning for Viftrup Biogas er, på grund af revisionen af beregningsforudsætningerne, revideret med nye samfundsøkonomiske beregninger, fordi projektbekendtgørelsens 2, stk. 1, pkt. 9 fastlægger at: Samfundsøkonomiske analyser: Beregninger foretaget på grundlag af Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet med de dertil hørende senest opdaterede forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. De opdaterede samfundsøkonomiske beregninger og ændringerne i projektforslaget som følge heraf fremgår af bilag 2 til denne sammenfattende redegørelse. Som det fremgår af bilag 2, er der fortsat en positiv samfundsøkonomi for projektet. I det tidligere offentliggjorte projektforslag var der en samfundsøkonomisk fordel på ca. 8,84 mio. kr. over en 20- årig periode samt en samfundsøkonomisk biogaspris, der var lavere end den gaspris der er anvendt i de samfundsøkonomiske vurderinger af omstillingen af Spjald Fjernvarme til biogas. Med de nye beregningsforudsætninger er der fortsat en samfundsøkonomisk fordel, nu på ca. 3,14 mio. kr. over en 20-årig periode. Den samfundsøkonomisk biogaspris ændres følgelig fra de oprindelige -0,35 kr. m 3 CH 4 til 0,12 kr. m 3 CH 4. Den reviderede gaspris ligger fortsat under den pris der er anvendt i Spjald Fjernvarmes projektforslag på 0,05 kr./m 3 CH 4. Det reducerede samfundsøkonomiske resultat er primært betinget af forventede lavere naturgaspriser og CO 2-priser end Energistyrelsens tidligere skøn. Det er således den økonomiske værdi af den mængde naturgas som biogasen fortrænger og den økonomiske værdi af den reducerede CO 2-udledning, der påvirkes af de ændrede forudsætninger. Mængden af fortrængt naturgas og sparet CO 2- udledning er ikke ændret, og projektet er miljømæssigt uændret. Forskellen i den samfundsøkonomiske fordel vurderes derfor ikke at ændre på projektforslagets konklusioner, eller på de tilhørende vurderinger og konklusioner der findes i miljørapporten (som indeholder en miljøvurdering af projektforslaget). De ændrede beregningsforudsætninger medfører derfor, at afsnit 2, afsnit 6, afsnit 7 samt bilag 5 i Projektforslaget for Viftrup Biogas: Projektforslag for biogasanlæg og gastransmissionsledning skal opdateres med de nye beregningsresultater, som vist i bilag 2 til nærværende dokument. 3 Alternativer 3.1 Hvorfor er den vedtagne plan valgt på baggrund af de rimelige alternativer, der også har været behandlet? Der er behandlet: En central versus decentral udbygning Alternativ placering 2 Side 7 af 10

227 Placering i erhvervsområde Alternativ placering i det åbne land 0-alterantivet (anlægget etableres ikke) Pumpning af gylle til og fra anlægget Ad central versus decentral udbygning: Ringkøbing-Skjern Kommune har vedtages en udbygningsstrategi for biogas (Energi 2020), hvor der satses på en decentral udbygning. Det er vurderet, at Viftrup Biogas er i overensstemmelse med denne strategi. Ad alternativ placering: Placering i erhvervsområde: Biogasanlæg er i henhold til Håndbog om Miljø og Planlægning generelt en klasse 7 virksomhed. Ved placering i et erhvervsområde er der derfor behov for et erhvervsområde, hvor denne virksomhedsklasse kan lokaliseres og hvor de fra miljøklasserne vejledende afstandskrav til naboområder kan overholdes. Da formålet med projektet er at erstatte fossilt brændsel på fjernvarmeværket i Spjald er der alene set på erhvervsområderne i Spjald, da der endnu ikke er etableret et større sammenhængende biogasnet i kommunen. Erhvervsområderne i Spjald kan jævnfør kommuneplanrammerne ikke indeholde denne type virksomhed og afstandskrav til naboer (bolig- og centerområder) kan desuden ikke overholdes. Her ud over vil en placering i et erhvervsområde være i strid med den decentrale biogasmodel, idet det normalt vil give længere transporter af gylle/gødning end ved placering i det åbne land, da erhvervsområder typisk er lokaliseret bynært. Alternativet anses derfor ikke for muligt. Alternativ placering på Brejningvej 15: Alternativ fremkommet i den offentlige debat og derfor vurderet. Begrundelsen var nærhed til stor gylleproducent (kvæggård) med større gylleproduktion end på ejendommen Væggerskildevej 3. Der vil imidlertid ikke være mulighed for at skaffe anden biomasse (energiafgrøder og planterester fra markdriften) på denne lokalitet, idet al omkringliggende jord anvendes til grovfoderproduktion til kvægbedriften. Landskabeligt vil lokaliteten være mindre hensigtsmæssig og trafikbetjeningen kan være problematisk (etablering af ny indkørsel fra statsvej) ligesom, der ikke for andre lokaliseringsparameter er fordele her frem for lokaliteten Væggerskildevej 3. Alternativet anses derfor ikke for at være bedre end den oprindeligt foreslåede placering og er derfor fravalgt. Ad pumpning af gylle: Det er vurderet, om der skulle stilles krav om pumpning af gylle frem for vejtransport. Der er valgt ikke at stille et sådant krav da: En relativ stor mængde af den afgassede gylle skal lagres i tanke, der ikke ligger på leverandørgårdene, hvorfor den enten skal etableres flere pumpeledninger eller alligevel transporteres gylle på vej Pumpeledninger er ufleksible i forhold til strukturudviklingen i landbruget Der tilføres kvæggylle som ikke kan pumpes over længere afstande Energiforbruget og CO 2 udledningen ved vejtransport er begrænset i forhold til den samlede CO 2 besparelse som projektet giver anledning til Side 8 af 10

228 Ad 0-alternativet: Etableringen af biogasanlæg og forsyning til Spjald Fjernvarme er den eneste realistiske mulighed for fjernvarmen for at skifte fra fossilt brændsel til vedvarende energi. Desuden anses ulemperne især trafikbelastningen som marginal i forhold til fordelene, hvorfor 0- alternativet ikke er at foretrække frem for etableringen af anlægget i henhold til planerne. Konklusion: På grundlag af vurdering af alternativerne og på baggrund af valget om en decentral biogasmodel, er placeringen ved Væggerskildevej 3 valgt da, denne giver mulighed for: En hensigtsmæssig indplacering i landskabet med den større beplantning i ryggen og nær ved eksisterende bebyggelse (gård). (se mere i afsnit 10 i miljørapporten) Funktionel samdrift mellem ejers nuværende virksomhed på Væggerskildevej 3 og driften af biogasanlægget. (se mere i afsnit 7 i miljørapporten) En hensigtsmæssig placering i forhold til opland med tilstrækkelig biomasse til anlægget og opland til udspredning af afgasset gylle. (se mere i afsnit 15.2 og i afsnit 7.8 samt afsnit 14.3 i miljørapporten) En hensigtsmæssig placering i forhold til afstand til naboer, der ikke leverer gylle til anlægget (se mere i afsnit 8.1, afsnit 10, 12, 13 og 16 i miljørapporten). En hensigtsmæssig placering i forhold til tilkørselsforhold og naboer til vej (se mere i afsnit 9 i miljørapporten) Ejerskab af jord hvor anlægget kan placeres og hvor store dele af bioafgrøder kan dyrkes og den afgassede gylle udspredes (se mere i afsnit 7.8, afsnit 14.3 og afsnit 15.2 i miljørapporten) Forholdsvis begrænset afstand til fjernvarmeværket i Spjald således, at der kan etableres transmissionsledning for gas. Denne transmissionsledning vil desuden kunne lægges i ubefæstet areal og kun i meget begrænset omfang gå gennem byområde (erhvervsområdet hvor fjernvarmeværket er placeret). Den valgte placering vurderes på baggrund heraf, at være i overensstemmelse med kommuneplanens overordnede retningslinjer for placering af et biogasanlæg. Derudover vurderes der på baggrund af ovenstående, herunder også de ovenstående alternativ vurderinger, at være en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for en placering af anlægget i det åbne land. 4 Overvågning af miljøpåvirkninger 4.1 Hvorledes vil myndigheden overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen? Etablering Biogasanlægget: Krav til højder, materialer, beplantning mm påses overholdt ved kommunes udstedelse af byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse. Derudover sikres miljøet gennem tilladelse og godkendelse på vilkår. Her tænkes på de vilkår, der fastsættes i VVM-tilladelsen og på de vilkår til anlæggets etablering (og drift), der fastsættes i miljøgodkendelsen. Side 9 af 10

229 Biogasledningen: Sikring af miljøet ved etablering af biogasledningen sker ved krav fra kommunen som er vandløbsmyndighed samt myndighed i forhold til 3 beskyttet natur samt gennem de vilkår, der fastsættes i VVM-tilladelsen. Derudover sikres miljøet genne, kommunens sagsbehandling af ansøgning om gravetilladelse. Det samme gælder ved Vejdirektoratets sagsbehandling af tilladelse til biogasledningen kan krydse reservationen for en fremtidig omfartsvej øst om Spjald. Drift Kontrol af overholdelse af miljøkrav i anlæggets drift er reguleret af anlæggets miljøgodkendelse. Kontrol foretages ved: Egenkontrolprogram Kommunens tilsyn Krav til egenkontrolprogrammet (indhold, frekvens, rådighed mm) er fastsat i miljøgodkendelsen. Kommunens (og Vejdirektoratets) tilsyn foregår i henhold til vejloven, miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, byggeloven og planloven med videre. Kommunens (og Vejdirektoratets) sanktionsmuligheder er ligeledes fastsat i samme lovgivninger Konklusion i forhold til overvågning Overvågningsprogrammet som præsenteret i miljørapporten, der blev offentliggjort sammen med planforslagene og varmeprojektet (19. september 2014), vurderes at være tilstrækkelig til sikring af miljøet imod væsentlige påvirkninger. Side 10 af 10

230 Land, By og Kultur Planlægning Telefon E-post Dato 4. december 2014 Sagsnummer TB Bilag til: Den sammenfattende redegørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer for Viftrup Biogas NOTAT Behandling af bemærkninger og indsigelser indkommet i den offentlige høring af forslag til Tillæg 37 til Kommuneplan , forslag til Lokalplan 373 for et område til teknisk formål (biogasanlæg) øst for Spjald samt udkast til varmeprojekt: Viftrup Biogas, Projektforslag for biogasanlæg og gastransmissionsledning. Derudover behandles indkomne bemærkninger og indsigelser til den tilhørende miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer af de ovenstående tre dokumenter. Miljøvurderingen og en VVM-redegørelse for projektet er samlet i én samlet miljørapport. Planforslagene, varmeprojektet samt den tilhørende miljørapport (VVM-redegørelse og miljøvurdering) har været i offentlig høring i perioden fra d. 19. september 2014 til og med d. 14. november I dette notat gives først et kort referat af de indkomne høringssvar fra offentlighedsfasen samt administrationens bemærkninger hertil, se tabel 1. Sidst i tabel 1 er desuden tilføjet yderligere et par bemærkninger, som administrationen anbefaler tilrettes i forhold til de dokumenter, der har været i offentlig høring. Efter tabel 1 følger et kort over placeringen af de private ejendomme, hvorfra der er indkommet indsigelser fra. Tabel 1 Nr. Høringssvar fra: Myndigheder m.v. Høringssvarets indhold (oplistet som punkt 1, 2, 3 osv. for hver indsigelse) Administrationens bemærkninger 1 Vejdirektoratet 1) Det fremgår af miljørapportens side 39, at biogasledningen krydser arealreservationen til en fremtidig omfartsvej øst om Spjald efter aftale med Vejdirektoratet 2) Vejdirektoratet har ingen bemærkninger til, at ledningstracéet og arealreservationen krydser hinanden vinkelret eller tilnærmelsesvis vinkelret Ad 1) Efter aftale med Vejdirektoratet ændres efter aftale til skal aftales. Ændringen gennemføres i VVM-tilladelsen, hvor følgende vilkår tilføjes: At biogasledningen etableres tilstrækkelig dybt, hvor omfartsvejen er planlagt og eventuelt lægges i foringsrør, hvilket skal aftales nærmere med Vejdirektoratet. Ad 2) Der etableres vinkelret krydsning som ønsket af Vejdirektoratet. Borgere 2 Ingrid og Lars Møller med flere (Dokumentation for repræsentation af andre borgere er fremsendt pr. den 24. november 2014) Indsigelsen fra Lars Møller er nedenfor gennemgået i forhold til den nummeringen, der fremgår af den fremsendte indsigelse. Eventuelle underpunkter er indsat af administrationen for at lette læsningen af bemærkningerne. Nogle af indsigelsespunkterne nævnes under flere gange. Dette gælder for eksempel indsigelse mod den valgte placering og trafikforhold. Disse forhold kommenteres nedenfor kun én gang i forbindelse med første gang indsigelsespunktet dukker op. Administrationen kommenterer desuden ikke indsigers personlige holdninger til ansøger, men kun de faktuelle forhold som indsigelsen indeholder. 1) Indsigelse mod afgrænsning, afstand og størrelse a) Afstand fra området til nærmeste bebyggelse er 289 m Ad 1): Placering opfylder afstandskrav om 300 m til nabo. Dette sikres ved udstykning af grund. Indsigelsen giver derfor ikke anledning til ændringer. Uddybning: Afstanden er af indsiger ikke målt på det opdaterede lokalplankort, men selvom det rigtige anvendes, kan der være en måleusikkerhed. Ved udstykning af grund skal sikres, at der er en afstand på minimum 300 m fra beboelsesbygningen og til grund for selve biogasanlægget. Ringkøbing-Skjern Kommune er derfor ikke enig i, at stuehuset for den nærmeste nabo ligger indenfor 300 m fra lokalplanafgrænsningen, se nedenstående kort.

231 Nr. Høringssvar fra: Høringssvarets indhold (oplistet som punkt 1, 2, 3 osv. for hver indsigelse) Administrationens bemærkninger For at sikre nabo mest muligt, er der i forslag til Kommuneplantillæg 37 samt Lokalplan 373 fastsat bestemmelser om, at selve biogasanlægget skal placeres i det sydvestlige hjørne af arealet til biogasanlægget. Afstanden til selve biogasanlægget er derfor ca. 390 m. Disse bestemmelser om placeringen af selve biogasanlægget medfører desuden, at konsekvenszonen i kommuneplantillægget (se kortbilag 3 i kommuneplantillægget) på 300 m, indenfor hvilken der må ikke opføres ny følsom anvendelse (boliger), ikke går væsentlig ind i naboens have og dermed hindrer naboen i at udbygge sin bolig. Ringkøbing-Skjern Kommune forstår ikke henvisningen til de 400 m. Der er ikke i planloven krav om 400 m til nærmeste nabo for biogasanlæg. På biogasrejseholdes hjemmeside står følgende lige over den figur, som indsiger har indsat i deres indsigelse: Der findes ingen faste afstandskrav i forhold til biogasanlæg - afstandene fastlægges først i miljøgodkendelsen for et konkret anlæg baseret på lugtberegninger. I Håndbog om Miljø og Planlægning er biogasanlæg placeret i miljøklasse 7, hvor der anbefales en afstand på 500 m til boliger. Miljøklasserne er tænkt som udgangspunkt for planlægning, og skal ledsages af en konkret vurdering af det enkelte anlæg. Da der ikke findes mange lokaliteter med mere end 500 m til beboelse har Biogasrejseholdet valgt at inddrage en afstand på 300 m til beboelse i afstandsanalysen. Denne afstand har ikke afsæt i krav eller anbefalinger, men visualiserer blot de arealer, hvor der kan opnås en lidt større afstand til beboelse. Afstanden på 500 m anvendes derfor alene som retningsgivende over for afstand til samlet bebyggelse. Dette er også opfyldt på den foreslåede lokalitet. Ifølge Planloven 11a stk. 1 pkt. 5 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til

232 Nr. Høringssvar fra: Høringssvarets indhold (oplistet som punkt 1, 2, 3 osv. for hver indsigelse) Administrationens bemærkninger fælles biogasanlæg. Hovedstrukturen i Kommuneplan indeholder mål og overordnede retningslinjer for placering af fælles biogasanlæg i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Som supplement til de overordnede retningslinjer fastsætter Tillæg nr. 37 konkrete retningslinjer og rammer for den fremtidige planlægning for et biogasanlæg ved Spjald i den nordlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune. Ud over biogasanlægget ved Spjald planlægges der for 3 biogasanlæg i den sydlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune samt et anlæg ved Lyne. Sammen med biogasanlægget ved Videbæk (hvor planerne er vedtaget) udgør dette den samlede planlægning for biogasanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune er ikke afvisende overfor senere at gennemføre en ny samlet udpegning af arealer til biogasanlæg i kommunen, men har for nuværende ikke haft mulighed for at nå dette, inden denne sag samt sagen om tre biogasanlæg ved Skjern blev igangsat. (Disse sager var igangsat, da Tillæg nr. 39 til Kommuneplan med en samlet udpegning blev underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet). 2) Indsigelse mod at Viftrup Biogas ikke viser retslig omhu Ad 2) Der kan planlægges for vejadgangen og der er indgået aftale med nabo. Indsigelsen giver derfor ikke anledning til ændringer Uddybning: Indsigerne mener, at det ikke er retslig omhu at udarbejde VVM ind over anden mands jord med reference til ejerskabet af en mindre del af vejadgangen. Der er ikke noget retsligt til hindre for dette. Ringkøbing-Skjern Kommune er oplyst om, at der er indgået aftale med den pågældende nabo om vejadgangen. 3) Indsigelse mod urealistiske CO2 besparelser/beskrivelse er af samfundsøkonomisk fordel a) Ingen klare aftaler med gylleleverandører/større afstand end forudsat i CO2 beregning b) Biogasvarme er ikke CO2 neutral c) Salg af CO2 kvoter ikke medtaget d) Elpatron/elkedel/varmepumpe på fjernvarmeværket Ad 3) CO2-vurderingen anses for korrekt, idet transportudledningen anses for korrekt vurderet og biogas er et CO2-neutral brændsel (udleder fossilt bundet CO2). Der er ikke tale om salg af CO2-kvoter, men af energibesparelser i henhold til gældende regler. Indsigelsen giver derfor ikke anledning til ændringer Uddybning: Indsiger begrunder generelt bekymringen om samfundsøkonomi med henvisning til diverse artikler i Ingeniøren om samfundsøkonomi i bioenergi. Artiklerne behandler især anvendelse af biomasse til brændsel (blandt andet træpiller), hvilket ikke er relevant i denne sammenhæng. Der er kort en beskrivelse af biogas, men konklusionerne om økonomien i biogas kan ikke betragtes som gældende for alle biogasanlæg. Konklusionen vedrørende omkostningen til reduktion af CO2 ved hjælp af biogas er i modstrid med analyser foretaget af bl.a. Fødevareøkonomisk Institut (2010), Økonomiske analyser for landbruget af omkostningseffektive klimatiltag, rapport 205 og Fødevareministeriet (2008) Landbrug og klima. Indsigelsen med henvisning til enkelte og kun i begrænset omfang relevante artikler giver derfor ikke anledning til ændring i konklusionerne vedrørende projektets positive samfundsøkonomise effekt. a) Indsiger mener, at CO2 udledningen ved transport er vurderet for lavt, idet indsiger mener, at der vil være længere transport af gylle, da nærmest liggende potentielle leverandører ikke ønsker at levere. Der er i miljørapporten godtgjort, at de nødvendige mængder gylle og gødning er til stede i nærområdet (figur 23 i miljørapporten). Figur 23 i miljørapporten angiver alene, at biogasanlægget er placeret i et gylleopland og dermed opfylder de statslige interesser i forbindelse med biogasplanlægningen. Figuren angiver ikke, at alle gylleleverandørerne nødvendigvis vil være placeret inden for en radius på 5 km. Biogasanlæggets levetid forventes for nuværende at være ca. 20 år. Hvem der leverer gylle til anlægget kan og vil derfor ændre sig med tiden. I beregningerne af CO2 er der anvendt en gennemsnitlig afstand på 11 km, se neden for i punkt 6a fra samme indsiger. Det skal desuden bemærkes, at CO2-udledningen fra transporten er meget begrænset og eventuelle justeringer i transportafstanden derfor ikke vil ændre den samlede positive CO2-effekt væsentlig. b) Det er korrekt at biogas ved forbrænding udleder CO2, men også at biogas er et CO2-neutralt brændsel forstået således, at biogas (og anden bioenergi) ikke udleder CO2 ophobet i fossil energi i atmosfæren, som er den CO2, der har en klimaeffekt. At biogas og øvrig bioenergi er CO2-neutralt fremgår blandt andet af Energistyrelsens hjemmeside: Udnyttelsen af biomassen til produktion af bioenergi er ofte næsten CO2-neutral for klimaet (fundet 31. november 2014). Grunden til formuleringen næsten er, at der til fremstilling af biogas medgår et energiforbrug blandt andet til transport og drift af anlægget. Dette er indregnet i den samlede vurdering af CO2-effekten af biogasanlægget (se varmeprojektet side 58). c) Indsiger omtaler flere gange salg af CO2-kvoter. Der er ikke tale om salg af CO2-kvoter, men at biogasanlægget, i henhold til regler om salg af energibesparelser, har solgt den energibesparelse, som det første års biogasproduktion svarer til, til et energiselskab. Det er korrekt, at dette salg ikke er indregnet i samfundsøkonomien. d) Indsiger nævner at varmepatroner og varmepumper vil være samfundsøkonomisk mere fordelagtigt end anvendelse af biogas. Det er ikke tilladt for fjernvarmen i Spjald at omstille til disse varmekilder, med mindre der forefindes overskudsvarme, som kan anvendes som varmekilde til varmepumpen. Det gør der ikke i Spjald). Derfor er dette ikke alternativ ikke undersøgt. Der nævnes af indsiger i denne forbindelse, at det burde arbejdes på, at fjernvarmeværker kunne få gratis strøm fra vindmøller. Det må selv med en kraftig udbygning af vindmøller kun forventes negative elpriser i meget korte perioder, ligesom at leverance af gratis el til fjervarmeværker vil kræve en total omlægning af afgiftssystemet. Dette synes ikke realistisk. I henhold til erfaring fra møder med varmeværkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune, er det ikke økonomisk attraktivt at lave en løsning med elpatroner/elkedel/varmepumper. I indsigers diskussion ligestilles biomasse (halm, træ, træpiller til afbrænding) med biogas. Det er således en misforståelse, at mene at projektet vil betyde at kraftvarme erstattes af biomasse. Kraftvarmeproduktionen bevares og projektet omfatter således ikke anvendelse af biomasse til varmeproduktion. Varmeprojekt for etablering af nyt gasmotoranlæg på fjernvarmeværket med mulighed for enten af anvende naturgas eller biogas blev godkendt 4. marts Varmeprojektet hedder: Projektforslag Spjald Fjv. - ny biogasmotor 4) Indsigelse mod Viftrup Biogas beliggenhed i henhold til miljølov, planlov og landbrugsloven a) Placering af nye bygninger i det åbne land Ad 4) Biogasanlæg kan etableres i det åbne land. Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer.

233 Nr. Høringssvar fra: Høringssvarets indhold (oplistet som punkt 1, 2, 3 osv. for hver indsigelse) b) Et biogasanlæg bør placeres ved hovedleverandør / næsten ingen egenproduktion af gylle c) Påvirkning af natur- og landskabsfredninger, herunder påvirkning af Brejning Egekrat af trafik og cykelrute nr. 114 d) Alternativ placering ved fjernvarmeværket eller ved hovedleverandør Brejningvej 15 (ved hovedvej 11) e) Manglende opfyldelse af hovedhensyn til placering af biogasanlægget f) Anvendelse af overskuds el fra vindmøller g) Biogasanlæg i strid med statslige krav med gylle i nærområdet og imod egne regler h) Pumpning af gylle bør være et krav Uddybning: Ad 4a samt 4e): Administrationens bemærkninger Indsigerne finder ikke, at der må etableres nye bygninger (biogasanlæg) i det åbne land. Biogasanlæg er virksomhed tilknyttet landbruget og det er derfor hensigtsmæssigt, at biogasanlæg etableres i det åbne land, som det her er tilfældet. Anlægget etableres i tilknytning til ejendommen Væggerskildevej 3, hvor der er en produktion af gylle, som skal anvendes i anlægget, ligesom der i dag foregår en lagring af gylle fra anden ejendom med samme ejer. Denne gylle vil også skulle anvendes til produktion af biogas. Desuden vil der på jordtilliggender til ejendommen blive dyrket/fremkomme størstedelen af de planteprodukter, der skal anvendes i anlægget. Endeligt vil der være et driftsfællesskab af ejendommen og biogasanlægget. Det er derfor fornuftigt og i overensstemmelse med planloven at placere anlægget i det åbne land i tilknytning til ejendommen Væggerskildevej 3. Der er desuden ikke konflikter med de lokaliseringsparametre som indsiger nævner med undtagelse til nærhed til naturgasnettet, som ikke er relevant her, da biogassen afsættes direkte til fjernvarmeproduktionen i Spjald. Se mere i miljørapporten afsnit og afsnit 5.4. Ad 4b, 4d og 4g): Ringkøbing-Skjern Kommune er ikke afvisende over for en anden placering af biogasanlægget, særligt i forbindelse med andre energiproducerende anlæg i det åbne land. Dette afhænger dog af ansøger og grundejer samt de konkrete forhold i områderne med mere. Der er ingen krav i planloven om, at et biogasanlæg skal placeres ved hovedleverandøren, men det er et statslig krav, at et biogasanlæg skal placeres centralt i gylleoplandet (se ovenstående punkt 3a til samme indsigelse for mere uddybning herom). Placeringen af biogasanlægget vurderes ikke at stride imod statslige regler om gylle i nærområdet eller imod kommunes egne regler. I miljørapporten vurderes placeringen at være centralt i gylleoplandet, se afsnit , mens forhold til egne regler med videre er beskrevet i miljørapportens afsnit 4.3 med flere. Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet et plangrundlag inklusiv en miljøvurdering og VVM-redegørelse på baggrund af den fremsendte VVM-anmeldelse for et areal placeret umiddelbart øst for Væggerskildevej 3. Af den fremsendte VVM-anmeldelse og anmodning om igangsættelse af et nyt plangrundlag fremgik en placering ved Brejningvej 15 ikke. Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke fået oplyst hvilke leverandører og aftagere, der er til biogasanlægget, da dette vil og kan ændre sig over tid. Det væsentlige er imidlertid, at aftagerne af afgasset gylle skal have udspredningsarealer, der må modtage husdyrgødning. Ønskes leverandører og aftagere, der ikke er godkendte til at modtage husdyrgødning, skal disses arealer godkendes hertil, se mere i miljørapportens afsnit 7.8. Scopingen fastlagde, at en alternativ placering i et erhvervsområde (som ved fjernvarmeværket) og ved Brejningvej 15 skulle undersøges. Derfor er disse alternativer beskrevet og vurderet i miljørapporten, se henholdsvis afsnit og afsnit Ifølge Ringkøbing-Skjern Kommunes oplysninger, er der en lille, men fornuftig svineproduktion på Væggerskildevej 3. På ejendommen Væggerskildevej 3 er der desuden fokus på planteavl og dette er også et aktiv i forhold til lokalisering af biogasanlægget, da der også skal leveres bioafgrøder til biogasanlægget og desuden aftages afgasset gylle, se endvidere afsnit 5.4 i miljørapporten, hvor den valgte lokalisering begrundes yderligere. Ad 4c): Der klages over, at trafikken til og fra anlægget vil have en negativ påvirkning af Brejning Egekræt samt cykelrute nr. 114 og den rekreative udnyttelse heraf. Påvirkningen af de rekreative interesser er vurderet i miljørapporten i afsnit og Miljørapporten konkluderer, at trafikken vil være begrænset og ikke gå gennem Krattet. Cykelrute 114 går fra Videbæk over Spjald og til udkigspunktet Omme Bakker og tilbage til Videbæk. Cykelruten forløber også på statsvejen rute 11 med en årsdøgntrafik på biler. Det skønnes, at cyklisterne forud for deres cykeltur foretager deres egen vurdering af sikkerheden på ruten, inden de beslutter sig for, om ruten er noget for dem. Ligesom cykellisterne også kan undlade at følge ruten, hvis de har lyst. Det er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at trafikbelastningen ikke påvirker krattet eller cykelrute nr. 114 væsentlig, hvorfor dette ikke giver anledning til at ændre konklusionerne. 5) Indsigelse mod Viftrup biogas i forhold til grundvand og fredet område a) Alternative placeringsforslag ikke placeret i OSD-område samt definition som affaldsanlæg versus som liste 2 virksomhed i grundvandsredegørelsen b) Olieudskiller på afløb fra vaskeplads c) Placering ved Sandbækvej Ad 4f): Der er projektforslaget ikke vurderet at anvende overskudsstrøm fra vindmøller til varmeproduktion som et alternativ til anvendelse af naturgas eller biogas. Dette skyldes, at der med de nuværende regler om brændselsvalg ikke er mulighed for værket i Spjald at anvende el til andet end en begrænset del af varmeproduktionen ligesom, at el til varmeproduktion ikke er forbrugerøkonomisk fordelagtig. Det skal desuden bemærkes, at projektforslag Spjald Fjernvarme - ny biogasmotor for etablering af nyt gasmotoranlæg på fjernvarmeværket med mulighed for enten af anvende naturgas eller biogas blev godkendt 4. marts Det projektforslag efter varmeforsyningsloven, der har været i høring med planforslagene, omfatter alene etableringen af biogasanlægget og biogasledningen. Ad 4h): Indsiger mener desuden, at der skal etableres pumpning af gylle til og fra anlægget. Dette er ikke planlagt, da der alligevel vil være en vejtransport af gylle, da en del af den afgassede gylle skal anvendes på andre ejendomme end leverandørejendommene, ligesom der ses tekniske problemer på pumpeløsninger andre steder. Pumpning anses derfor ikke for at være praktisk muligt. Dette er beskrevet yderligere som et fravalgt alternativ i afsnit 5.3 i miljørapporten. Planlægningen af biogasanlægget hindrer ikke, at der senere eventuelt etableres pumpeledninger til gylle. Sådanne ledninger vil dog som minimum skulle VVM-screenes i forhold til den VVM-redegørelse, der foreligger nu. Ad 5: Forhold til grundvandet og fredede områder er vurderet i miljørapporten og biogasanlægget vurderes ikke at være i væsentlig konflikt med sådanne interesser. Der er ikke lovkrav om olieudskiller ved afledning af vaskevand til biogasanlæg og Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer ikke, at der er behov herfor. Indsigelsen giver derfor ikke anledning til ændringer. Uddybning: Ad 5a) Det er korrekt, at fjernvarmeværket ikke er placeret inden for et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), se stjernesymbolet på figuren herunder, der er fra grundvandsredegørelsen i miljørapporten. Derimod er det ikke korrekt, at Brejningvej 15 ligger udenfor OSD (se

234 Nr. Høringssvar fra: Høringssvarets indhold Administrationens bemærkninger (oplistet som punkt 1, 2, 3 osv. for hver indsigelse) trekantsymbolet på figuren herunder). Baggrunden for, at den nærmeste nabo ikke er markeret med rød bufferzoner er, at afstanden fra biogasanlægget og til denne nabo er 300 m. Desuden er det ikke relevant at vise på figur 2 i grundvandsredegørelsen, da denne figur anvendes i forhold til vurdering af alternative placeringsmuligheder. Figur 2 (fra grundvandsredegørelsen bilag 6 til miljørapporten): Kort fra grov alternativanalyse for placering af biogasanlæg ved Spjald. Som det fremgår af kortet er der kun få arealer nær Spjald, der ikke ligger indenfor 300 m fra naboer (de røde cirkler), i OSD (de blå områder) eller inden for bevaringsværdigt landskab (skraveret område). De tilbageværende arealer er alle landskabeligt åbne arealer uden større skovbeplantninger eller arealer langt fra landbrug uden mulighed for samdrift (pumpning), eller arealer hvor en ledningsføring ind til værket vil berører mange interesser Naturstyrelsens trinmodel er anvendt, da dette er et krav i forhold til redegørelsen for planlægning af biogasanlæg i OSD-områder. I bilag 1 til trinmodellen er biogasanlæg en liste 2 virksomhed. Derfor omtales den som sådan i grundvandsredegørelsen. Ad 5b) Ved afledning af vand fra vaskeplads til spildevandssystem skal afløb være forsynet med olieudskiller. Vaskevand afledes her ikke til et spildevandssystem men til biogasanlægget. Der er derfor ikke krav om olieudskiller, ligesom der normalt ikke er installeret olieudskiller på afløb fra vaskearealer på andre biogasanlæg. Mængden af eventuelt afvasket olie/diesel vil blive tilført biogasanlægget. En eventuel olierest vil gennemgå en nedbrydningsproces i biogasanlægget og vil siden blive udspredt på landbrugsjord og her vil nedbrydning ligeledes ske. Det er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der ikke skal stilles krav om olieudskiller på afløb af vaskevand til biogasanlæg. Ad 5c) Indsiger foreslår en placering ved Sandbækvej nr. 6 i indsigelsen. Som det fremgår af figuren ovenfor under punktet ad 5a til samme indsigelse, så ligger denne ejendom udenfor OSD, men tæt på naboer og et bevaringsværdigt landskab. I miljørapporten er undersøgt, de alternativer, der har været fremført tidligere i debatten om dette anlæg. I den foroffentlige høring, hvor der foruden ideer og forslag til planlægningen blev efterspurgt input til miljørapportens indhold, indkom ikke forslag til andre alternative placeringsmuligheder, der skulle undersøges. Det er derfor Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at miljørapporten har undersøgt de væsentlige alternativer.

235 Nr. Høringssvar fra: Høringssvarets indhold (oplistet som punkt 1, 2, 3 osv. for hver indsigelse) Administrationens bemærkninger 6) Indsigelse og klage imod ukorrekte og manglende oplysninger iht. anlægget g levering af gylle a) 50 % af gyllen kan ikke leveres indenfor 5 km b) Anvendelse af forsuret gylle Ad 6) Nødvendigt ressourcegrundlag er godtgjort ligesom anvendelse af mindre mængde forsuret gylle ikke anses for at kunne give miljøproblemer. Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer. Uddybning: Ad 6a): Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes opfattelse, at plangrundlaget for et biogasanlæg ikke skal eller kan indeholde konkrete aftaler om leverance af biomasserne, men udelukkende som det er foretaget i denne sag en sandsynliggørelse af, at de ressourcer, der påtænkes behandlet på anlægget, er til stede i anlæggets lokalområde. Dette er tilfældet i oplandet omkring Viftrup Biogas og det er Ringkøbing-Skjern Kommunes klare opfattelse, at de nødvendige ressourcer kan skaffes inden for en acceptabel afstand til biogasanlægget. Planloven regulerer ikke leverandør- eller aftageraftaler. Dette er et privat retsligt anliggende. I varmeprojektet er der beregnet en CO2-udledning fra transport på 44 t/år svarende til, at der anvendes i alt ca tons diesel pr. år. Det er forudsat at lastbilerne kører 2,5 km /l diesel og at de kører i alt læs (dobbeltlæs) med en gennemsnitlig afstand på 11 km. Som det fremgår af punkt ad 3a til samme indsigelse, så angiver figur 23 i miljørapporten alene, at biogasanlægget er placeret i et gylleopland og dermed opfylder de statslige interesser i forbindelse med biogasplanlægningen. Figuren angiver ikke, at alle gylleleverandørerne og -aftagere nødvendigvis vil være placeret inden for en radius på 5 km. Det er derfor ikke korrekt, at Viftrup Biogas søger på at få gylle fra alle landbrugsejendomme inden for en 5 km radius. Biogasanlæggets levetid forventes for nuværende at være ca. 20 år. Hvem der leverer og aftager gylle til og fra anlægget kan og vil derfor ændre sig med tiden. Ad 6b): Indsiger mener, at der søges på gylle fra Væggerskildevej 9, som ikke ønsker at levere gylle til anlægget. Derudover mener indsiger ikke, at anlægget kan behandle forsuret gylle (gylle fra Væggerskildevej 9). Ringkøbing-Skjern Kommune har ikke fået oplyst, hvilke leverandører, der er til biogasanlægget. Det er korrekt, at der er begrænsninger for hvor meget forsuret gylle, der kan anvendes i en biogasproces. Den af indsiger nævnte mængde af forsuret gylle, svarende til 10% af totalmængden af biomasse, er en korrekt vejledende mængde dog således, at der i henhold til artikel: Henrik B Møller og Veronica Mose (2013): Den sure gylle kan give god biogas, Aarhus Universitet, kan tilsættes op til 20% forsuret gylle uden problemer med gasproduktionen (mængde og kvalitet) ligesom, at der ved tilsætning af ca. 10% forsuret gylle kan ses en mindre positiv effekt i form af en lidt højere gasproduktion. Tilsætning af 10% af den samlede biomasse, som forsuret gylle, svarer for Viftrup Biogas til ca tons forsuret gylle per år. Tilsætning af denne mængde forsuret gylle, vil ikke give problemer for biogasprocessen og således heller ikke afledte miljømæssige problemer. I den forbindelse henvises til de vilkår om maksimal lugtbelastning, der fastsættes i udkast til anlæggets miljøgodkendelse og at alle tankanlæg på det konkrete biogasanlæg skal overdækkes. Derudover planlægges det konkrete biogasanlæg at blive etableret med relativ lang opholdstid i rådnetanken således, at en eventuel hæmmende effekt af svovl fra eventuel forsuret gylle kompenseres. Det vurderes derfor at være muligt for Viftrup Biogas at modtage og behandle forsuret gylle. Endeligt kan en del af den forsurede gylle separeres, hvorved svovlen bliver i væskefraktionen og fiberfraktionen/koncentratet kan tilføres biogasanlægget. Fra Tillæg til miljøgodkendelsen af den 13. september 2013 for Væggerskildevej 9 fremgår det, at der er tilladelse til opbevaring af i alt tons rågylle på ejendommen. Derudover er der tilladelse til at opbevare 820 tons forsuret gylle på ejendommen. Der kan være lejeaftaler om yderligere opbevaring af forsuret gylle på andre adresser. I det at de tons gylle i alt fra ejendommen er mindre end de t/år, som biogasanlægget kan behandle af forsuret gylle per år finder Ringkøbing-Skjern Kommune derfor godt, at biogasanlægget ville kunne modtage forsuret gylle fra Væggerskildevej 9 eller andre landbrug med forsuret gylle, hvis der blev indgået aftale herom mellem Viftrup Biogas og ejerne af landbrugene. 7) Indsigelse mod opbevaring og lugtgener a) Håndtering af fast gødning i plansilo Ad 7) Fast biomasse kan håndteres på plansilo/i udendørs påslag, men skal ved lagring overdækkes. Den ønskede henvisning til lovgivning vedr. overdækning indskrives i vilkår i miljøgodkendelsen. 8) Indsigelse mod manglende beskrivelse og ønske om mere detaljeret beskrivelse af diverse kumulative effekter Uddybning: Ad 7) Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at opbevaring af fast biomasse herunder fast gødning og tilførsel af dette til biogasanlægget via udendørs påslag, ikke vil give væsentlige lugtproblemer. Det er dog indskærpet, at fast gødning kun kan opbevares i kortere tid, hvilket svarer til, at der vil være en jævn tilførsel af dette til anlægget. Det er krævet i udkast til Miljøgodkendelse, at biomassen skal overdækkes. Den af indsiger ønskede henvisning til Husdyrgødningsbekendtgørelsen indskrives i vilkår i miljøgodkendelsen. Ringkøbing-Skjern Kommune har vurderet, at det på det konkrete anlæg ikke vil være nødvendigt af miljømæssige grunde, at håndtere eller lagre fast biomasse indendørs. Oplag og håndteringen af fast biomasse svarer til, hvad der foregår på landbrugsejendomme (og andre tilsvarende biogasanlæg) i dag. Ringkøbing-Skjern Kommune har ingen hjemmel til at uddele bøder eller fastsætte sådannes størrelser. Ringkøbing-Skjern Kommune vil føre tilsyn efter miljølovgivningens regler. Ad 8) De kumulative effekter er vurderet som begrænsede og ikke af betydning for andre landbrug. Indsigelsen giver derfor ikke anledning til ændringer. Uddybning: Ad 8) Indsiger savner en mere detaljeret beskrivelse af kumulative effekter. Det er korrekt, at der ikke er medtaget kumulative beregninger af støj eller lugt, da der er ikke viden om eventuelt kumulative effekter heraf i samspil med de omkringliggende landbrug, samt da effekterne

236 Nr. Høringssvar fra: Høringssvarets indhold (oplistet som punkt 1, 2, 3 osv. for hver indsigelse) Administrationens bemærkninger dels vurderes at være begrænsede på grund af anlæggets begrænsede effekt på omgivelserne, at der ikke er beregnet spredning af lugt med mere (OML beregninger, ikke relevante idet der ikke udledes lugt) og da de miljømæssige effekter (lugt-bidrag) fra omkringliggende landbrug ikke i alle tilfælde er kendte eller regulerede. En tilbundsgående undersøgelse heraf vurderes ikke vil bibringe væsentlig viden og vil være forbundet med store usikkerheder. Det skal bemærkes, at der ved godkendelse af landbrug oftest ikke kræves kumulative vurderinger af denne art. Selvom, der ikke udledes lugt fra anlægget, er der i udkast til miljøgodkendelsen (vilkår og ) fastsat standardkrav til det maksimale immissionskoncentration ved beboelse og at der senere kan kræves målinger eller beregninger til dokumentation for overholdelse af dette vilkår. Udspredning af den afgassede gylle vil lægge beslag på et større areal, end det areal der i dag anvendes til spredning af den gødning, der vil blive behandlet i biogasanlægget. Dette anses ikke for at være begrænsende for andre landbrugs udviklingsmuligheder, idet det ekstra udspredningsareal til afgasset gylle hovedsagelig kan findes inden for ansøgers egen jord, se afsnit 14.3 i miljørapporten. Biogas vil nedsætte landbruget miljøbelastning og kan derfor snarere give bedre muligheder for udvikling. Lugtpåvirkning af Laugesens Have (og andre naboer) fra anlægget er vurderet til ikke at have betydning for den nuværende aktivitet (eller for eventuel udvidelse af aktiviteten). Desuden skal bemærkes, at lugtgener ved udbringning af gylle vil blive reduceret, da afgasset gylle lugter mindre end ikke afgasset gylle. 9) Indsigelse mod anvendelse af første generation afgrøder til Viftrup Biogas a) Majsdyrkningens påvirkning af trafiksikkerhed Ad 9) Sikring af oversigtsforhold/trafiksikkerhed ved dyrkning af majs sikres i henhold til vejlovgivningen. Indsigelsen giver derfor ikke anledning til ændringer. Uddybning: Ad 9) Indsiger mener, at øget dyrkning af majs i området på grund af biogasanlæggets efterspørgsel efter majs vil give anledning til forringelse af trafiksikkerheden, da majs i den sidste del af vækstperioden vil forringe oversigtsforholdene. Det er korrekt, at der i biogasanlægget indgår anvendelse af ca t majsensilage (hvilket kræver ca ha). Det skal bemærkes, at plan- og miljømyndigheden ikke kan bestemme, hvad landbruget dyrker, men udelukkende kan og skal tilse, at regler, om hvor der må dyrkes og om oversigtsforhold, overholdes. Kommunen er tilsynsmyndighed for overholdelse af vejloven og vil derfor sikre, at denne overholdes. Da forholdet om oversigtsforhold således allerede reguleres i vejloven og da kommunen er tilsynsmyndighed herfor, vurderes en øget dyrkning af majs ikke at påvirke trafiksikkerheden væsentlig. 10) Indsigelse mod påvirkning af diverse eksisterende vejforhold, samt krav om støjprøver a) Krav om støjprøver b) Antal transporter større end beskrevet i hørringsmaterialet c) Vejbredde ikke 5 m, men 3-4 m i området. Ønsker en placering ved 8 m bredde veje og vejene kan ikke holde til kørslen med de tunge transporter d) Hvorfor er der tegnet 8 m bredde adgangsveje til anlægget, når det er fint med 4 m bredde vej i nærområdet? e) Trafikoptællingen udført uden for forårs- og sommersæson Ad 10) Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering på baggrund af miljørapporten vurderinger om vejstandard og trafikbelastning, at trafiksikkerheden ikke forringes væsentlig ved etablering af anlægget. Indsigelsen giver derfor ikke anledning til ændringer. Uddybning: Ad. 10a): Indsiger ønsker udført en støjmåling af trafikstøjen, da den eksisterende asfaltbelægning medføre meget vejstøj ved den eksisterende trafik. Ringkøbing-Skjern Kommune foretager ikke en støjkortlægning fra vejene, da kommunens veje ikke har trafik nok til, at dette er et krav. Det vurderes ikke sandsynligt, at der er væsentlige problemer med vejstøj, da der skal være en meget højere trafikmængde til, før støjen fra vejen får væsentlig betydning for indeklimaet i husene. Ad 10b): Indsiger mener, at anlægget vil medføre en betydelig påvirkning af vejforholdene. Trafikbelastningen som følge af kørsel af biomasse til biogasanlægget er et væsentlig miljøforhold og vurderingen heraf har derfor været højt prioriteret i miljørapporten. Det i indsigelsen beregnede antal transporter er ikke i overensstemmelse med den beregning, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af miljørapporten. Det samlede mængde transport er i faktaark (bilag 2 til miljørapporten) beregnet til transporter om året ind og ud af biogasanlægget (i alt transporter pr år). Dette antal transporter vurderes at være korrekt. Dette samlede antal transporter er dernæst vurderet i forhold til den eksisterende trafikbelastning og vejenes beskaffenhed i området. Vejene i området er relativt smalle og svagt trafikerede. Som det fremgår af miljørapporten er det Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at trafikken til og fra biogasanlægget kan afvikles på vejene uden at forringe trafiksikkerheden væsentlig. Ad 10c): I miljørapporten står, at vejnettet i området består af smalle vej med en bredde på cirka 5 m. Dette skyldes, at der er varierende vejbredder i området. Ringkøbing-Skjern Kommune mener dog, at idet der også står smalle veje, så er dette dækkende for områdets vejnet. Ringkøbing- Skjern Kommune har angivet de vejbredder, der er kendskab til. Ringkøbing-Skjern Kommune er bevidste om, at der som følge af etableringen af biogasanlægget kan forventes en øget slitage og nedbrydning af Væggerskildevej og vejene i nærområdet. Behovet for en udbygning af Væggerskildevej og eventuelle andre veje vil derfor blive klarlagt via den kommende Vejplan, som er under udarbejdelse, samt efterfølgende iagttagelser, når biogasanlægget er taget i brug. Eventuelle vejombygninger vil blive søgt via den normale budgetproces. Dette er oplyst til politikerne under den politiske behandling af planforslagene. Hvad angår slid på vejene, så bliver tilstanden af kommunes veje registreret med en 1/3 del hvert år. Derefter udarbejdes en samlet prioritering af hvilke veje, der skal have nyt asfalt eller repareres. Det øgede slid på vejene til biogasanlægget, vil dermed formodentligt kun fremrykke tidspunktet for, hvornår hvor vejene skal have nyt asfalt. Ad 10d): I lokalplanforslaget er angivet, at adgangsvejene til anlægget kan udlægges i en bredde på op til 8 m og at selve kørebanen kan etableres i en bredde på 5 m. Der er derfor ikke decideret krav om, at disse vejbredder etableres, da der står kan i lokalplanen. I forhold til lokalplanområdets afgrænsning er der indtegnet 8 m bredde vejadgange for at give mulighed for at der kan udlægges veje med en bredde på de 8 m, som nævnt i lokalplanforslaget.

237 Nr. Høringssvar fra: Høringssvarets indhold (oplistet som punkt 1, 2, 3 osv. for hver indsigelse) 11) Indsigelse og klage mod manglende visualisering, terræn koter samt terrænregulering a) Kirkezone III og byggeriets højde b) Ny beplantning vil aldrig kunne dække for biogasanlægget c) Manglende visualiseringspunkt Administrationens bemærkninger Ad. 10e): Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer ikke, at en trafiktælling udført i forårs- eller sommermånederne vil ændre væsentlig på miljørapportens konklusioner. Snarere vil trafikbelastningen som følge af biogasanlægget blive endnu mindre, hvis der i trafikmålingerne var målt en større eksisterende trafikbelastning på vejnettet. Ad 11) Anlægget overholder maksimale bygningshøjder og er derfor ikke i konflikt med Kirkezone III. Dog præciseres lokalplanens bestemmelser omkring terrænregulering for delområde 1a og 3. Uddybning: Ad 11a) Kirkezonerne fremgår af dokumentet: "Forslag til forbedring af beskyttelsen af Væggerskilde Kirke, Videbæk Kommune". Udarbejdet af Ringkjøbing Amtsråd og Amtsfredningsinspektoratet. Dokumentet er et forslag til forbedring af beskyttelsen af kirkens omgivelser og betyder i praksis at kommunen gennem sin administration inddrager beskyttelsen af kirkernes omgivelser i sagsbehandling/vurdering. Inden for kirkezone III betyder det, at det skal tilstræbes "at undgå bebyggelse over 12,5 meters højde (f.eks. siloer, møller og lignende)". Ansøgte projekt indeholder ikke bygningsdele, der er højere end 12,5 m over eksisterende terræn og vil derfor ikke stride imod kirkezone III. I lokalplanen fastsættes desuden også bestemmelser, der sikrer at byggeriet maksimum må have en højde på 12,5 m over terræn. Det er korrekt, som nævnt af indsiger, at der kan foretages terrænregulering på grunden. Det er dog kun +/- 1 m i forhold til eksisterende terræn, se 7 i lokalplanforslaget. Imidlertid er området kuperet og det betyder, at det kan være svært at gennemskue, hvilken kote, der konkret vil blive bygget i. Ringkøbing- Skjern Kommune foreslår derfor, at terrænbestemmelserne i lokalplanen, hvad angår delområde 1a og delområde 3, ændres, så det sikres, at der ikke opføres bebyggelse, der sammen med en evt. terrænopfyldning, overstiger 12,5 m over eksisterende terræn. Helt konkret forslås bestemmelsen: Terræn kan reguleres med +/- 1 m i forhold til det eksisterende terræn. Dette gælder ikke delområde 1b. i 7 i lokalplan 373 erstattet med følgende bestemmelser: Inden for delområde 1a og delområde 3 må der foretages terrænregulering i det omfang, at dette ikke medfører, at byggeriet overstiger 12,5 m over det eksisterende terræn (forstået som det nuværende terræn, inden evt. regulering i forbindelse med byggemodning). Derudover tilføjes følgende vejledningstekst og -figurer til den nye bestemmelse: Dette betyder, at hvis der påfyldes jord ovenpå eksisterende terræn, så vil byggeriets maksimumshøjde på 12,5 m skulle fratrækkes højden af terrænopfyldningen. På denne måde sikres, at en ny bebyggelse inklusiv eventuel terrænopfyldning ikke samlet vil overstige 12,5 m over det eksisterende og nuværende terræn. Ad 11b) Indsiger mener ikke, at ny beplantning vil kunne dække for biogasanlægget i forhold til Væggerskilde Kirke. Ringkøbing-Skjern Kommune er enig i, at etablering af ny beplantning tager tid, og at vindpåvirkning er et af de vækstforhold, der vil have betydning for sluthøjden af en beplantning. Andre betydende faktorer er f.eks. jordbund, plantematerialets kvalitet, pleje mv. Tilføjelsen af beplantningsbæltet er dog kun én af de faktorer, som samlet set har til formål at indpasse anlægget til omgivelserne (fremgår af afsnit i miljørapporten). Det har aldrig været intentionen at dække for biogasanlægget, som det fremgår af indsigelsen. Kommunens udgangspunkt er, at et beplantningsbælte på 10 m typisk vil bestå af 6-7 rækker, hvor yderrækker er buske, mens træer og store buske danner midte. Der vil typisk indgå arter i et læhegn og der vælges såkaldte egnskarakteristiske arter. Træer skal helst være lystræer (lysgennemtrængelig krone) kan f.eks. være eg, alm. røn, fuglekirsebær, tjørn. Buske kan være hæg, kornel, sargentæble, fjeldribs mv. Som ammetræer kan f.eks. bruges rødel, fuglekirkebær, ær eller poppel. Ammetræer fældes efter en årrække (ca. 4-8 år), når den vedvarende beplantning er godt etableret. Buske kan typisk blive 2-8 m. Små træer 8-10 m, mens større træarter bliver i et læhegn, hvor de lever i tæt konkurrence og ofte er udsat for en vis vindpåvirkning, anslået m. På denne baggrund er det kommunens vurdering, at beplantningsbæltet i de fremlagte visualiseringer er realistiske. Derudover viser visualiseringerne fra kirken desuden, at der når beplantningen er fuld opvokset fortsat vil være muligt, at se tagflader og overdækninger af

238 Nr. Høringssvar fra: Høringssvarets indhold (oplistet som punkt 1, 2, 3 osv. for hver indsigelse) Administrationens bemærkninger tankanlæg på biogasanlægget. Derudover er der desuden fremlagt en visualisering, hvor beplantningen er nyetableret med det formål at vise anlæggets visuelle indflydelse på omgivelserne i den periode, hvor beplantningen enten ikke er vokset op helt op eller i worst case ikke lykkedes fuldt ud. Ad 11c) Indsiger ønsker visualisering fra et punkt nord for anlægget (Knivsbækvej) mod Væggerskilde kirke. Anlægget er visualiseret fra nord-øst, og der er her lagt vægt på at vise udsynet fra nærmeste nabo med adresse på Knivsbækvej 17. Denne prioritering er valgt, idet anlægget overholder den maksimale bygningshøjde inden for kirkezone III og derfor ikke er i konflikt med denne beskyttelse. (I det tilfælde, at den ansøgte bygningsmasse ville overskride den maksimale bygningshøje inden for kirkezonen III, som indsigelsen har forsøgt at illustrer, kan det være at vurderingen og prioriteringen af visualiseringspunkt havde været anderledes). Kommunen har også lagt vægt på, at både Knivsbækvej og anlægget ligger uden for kommuneplanens udpegninger af områder med bevaringsværdigt landskab, kulturmiljøer mv., hvorfor dette ikke tilsiger en speciel beskyttelse, som et visualiseringspunkt skal vise. Kommunen har endvidere lagt vægt på, at anlægget, der ønskes placeret i tilknytning til eksisterende landbrug samt umiddelbart syd-øst for eksisterende beplantning, indeholder en bygningsmasse, som i størrelse og udformning svarer til bygningsmassen på et moderne landbrug. Kommunen finder derfor ikke, at anlægget er sammenligneligt med vindmøller, der har en anden og større skala, og som derved også kan have en større visuel påvirkning på omgivelserne på lang afstand (vindmøller visualiseres af samme grund i nær-, mellem- og fjernzonen). 12) Indsigelse og klage mod pkt. nr. 17, se side 36 og 37 i miljørapporten a) Al form for køretøjer er tilladt, det er for løst Ad 12) Det punkt indsiger refererer til henviser til normal praksis på biogasanlæg og giver ikke anledning til yderligere regulering. Uddybning: Ad 12a): Henvisning til punkt 17 refererer til udkast til miljøgodkendelsen og ikke til side 36 og 37 i miljørapporten, som der står i indsigelsen. I udkast til miljøgodkendelsen beskrives forskellige typer transportudstyr, som anvendes. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes opfattelse, at muligheden for, at andet transportudstyr kan forekomme, ikke betyder, at alle typer udstyr kan anvendes, men at der kan være enkelte undtagelser i forhold til det gængse transportudstyr til de forskellige biomasser, som nævnt. Ringkøbing-Skjern Kommune mener derfor, at dette ikke er nødvendigt (eller muligt) at regulere yderligere. 13) Indsigelse mod diverse kørselstider, tung trafik a) Ønske om indskrivelse af bødesummer ved overtrædelser af bestemmelser Ad 13) Restriktioner i transporttider er indført af hensyn til regulering af støj fra anlægget. Ringkøbing-Skjern Kommune vurderer, at der ikke er behov for yderligere restriktioner begrundet i sikring af skoleveje, da trafikmængden på vejnettet vil blive begrænset og ikke give anledning til væsentlige påvirkninger af trafiksikkerheden. Bestemmelser om eventuelle bøder ved misvedligeholdelse af vilkår i miljøgodkendelsen, er ikke relevant (eller muligt) at indskrive i plangrundlaget. Indsigelsen giver derfor ikke anledning til ændringer. Uddybning: Ad 13) Mulige tidspunkter for transporter til og fra anlægget er indført i udkast til miljøgodkendelsen primært for at sikre naboer imod støj uden for almindelig arbejdstid. Transporter kan derfor forekomme, når der er skolebørn på vejen. Ringkøbing-Skjern Kommune har vurderet, at transporternes omfang i gennemsnit under 1 transport ud og ind af anlægget i timen - ikke vil betyde væsentlige forringelse af trafiksikkerheden. Dette betyder desuden, at der ikke vurderes at være vægtige grunde for en yderligere indskrænkning af mulige kørselstidspunkter i forhold til trafik til og fra anlægget på offentlig vej. a) Der ønskes beskrevet bødesum ved overtrædelse af kørselstider. Kommunen kan ikke opkræve bøder, men kan give påtale og påbud og hvis disse ikke overholdes, kan der foretages en politianmeldelse, der kan føre til bøde. Dette er almindelig retslig regulering, der derfor ikke indskrives i miljøgodkendelsen. 14) Indsigelse mod CO2-udledning fra de mange lastbiler til og fra Viftrup Biogas Ad 14) Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at CO2-beregningen er retvisende. Indsigelsen giver derfor ikke anledning til ændringer. Uddybning: Ad 14) Indsiger mener, at CO2-udledningen fra transporten ikke er korrekt beregnet, da indsiger mener, at der skal foretages længere transporter end forudsat af ansøger. Ringkøbing-Skjern Kommune er ud fra kortlægningen af ressourcerne til biogasanlægget uenig i denne konklusion og mener, at den udførte beregning af udledning af CO2 giver et retvisende billede. Det skal desuden bemærkes, at indsiger har anvendt forudsætning om transportudstyr med mindre kapacitet end det forventede, hvorved der indregnes flere transporter og kørte kilometer. Det skal desuden bemærkes, at selvom indsiger havde ret, ville den forøgede CO2-udledning fra transporten være marginal i forhold til anlægget samlede CO2-effekt og dermed ikke ændre konklusion om, at anlægget vil give en betydelig reduktion i CO2-udledningen. Se i øvrigt ovenstående punkt 3a og 6a til samme indsigelse. 15) Indsigelse mod manglende vedligeholdelsesplan og renholdelsesplan i forbindelse med Viftrup Biogas. Ad 15) Vedligeholdelsesplan for vejnettet varetages af kommunes vejadministration, der er klar over, at den øgede trafikbelastning vil give anledning til en øget vedligeholdelse af vejnettet omkring biogasanlægget. Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer. Uddybning: Ad 15) Indsiger mangler i lokalplanen en vedligeholdelsesplan for vejnettet i området. Der er i miljørapporten nævnt, at trafikbelastningen giver anledning til øget slitage af vejnettet. Dette medtager kommunen i sin planlægning af vedligeholdelse af vejnettet. En lokalplan kan ikke regulerer forhold uden for lokalplanområdet eller pålægge handlepligt. Derudover er vedligehold af veje ikke indeholdt i lokalplankataloget i

239 Nr. Høringssvar fra: Høringssvarets indhold (oplistet som punkt 1, 2, 3 osv. for hver indsigelse) planloven, som fastsætter, hvad en lokalplan kan regulere. Administrationens bemærkninger 16) Indsigelse mod at Viftrup biogasanlæg ikke er samfundsøkonomisk fordelagtigt a) Indsiger finder, at der anvendes forældede oplysninger b) Spjaldborgerne og fjernvarmeværket vil skulle betale regningen, hvis biogasanlægget går konkurs. Ad 16) Biogasanlægget samt omstillingen af kraftvarmeværket i Spjald fra anvendelse af naturgas til biogas er vurderet samfundsøkonomisk og udviser en positiv samfundsøkonomi. De af indsiger nævnte punkter vedrørende salg af energibesparelser (af indsiger kaldet: salg af CO2 kvoter ) ændrer ikke dette. Biogasanlæggets salg af energibesparelser har ingen indflydelse på Spjaldborgernes salg af energibesparelser eller fjervarmeværkets handel med CO2-kvoter. Disse forhold giver derfor ikke anledning til ændring af konklusionerne i varmeprojektet. Uddybning: Ad 16) Indsiger mener, at anlægget ikke er samfundsøkonomisk fordelagtigt på grund af salg af CO2-kvoter. Det skal bemærkes, at der ikke sælges CO2-kvoter, men en energibesparelse i henhold til gældende regler beregnet ud fra produceret energi og ikke ud fra CO2-reduktion. Dette salg indgår i anlæggets samlede økonomi og påvirker gasprisen til varmeværket i nedadgående retning. Denne har ikke betydning for anlæggets samfundsøkonomi. Indsiger mener desuden, at CO2-kvoter er solgt på vegne af Spjaldborgerne og deres fjernvarmeværk. Dette er ikke tilfældet. Salg af energibesparelser vedrører udelukkende biogasanlægget og har ingen betydning for Spjaldborgernes eventuelle salg af energibesparelser eller for fjernvarmeværkets salg af CO2-kvoter. Den CO2-besparelser, der fremkommer ved omstilling fra naturgas til biogas, tilhører helt fjervarmeværket og kan handles af fjernvarmeværket. a) Der klages over, at rapport fra Natur- og Erhvervsstyrelsen Biogasproduktion i Danmark Vurdering af drifts- og samfundsøkonomi ikke er inddraget. Det er korrekt, at der ikke er henvist til rapporten. Dette anses ikke for relevant. Den nævnte rapport anses ikke for at ændre det overordnede udgangspunkt, at biogas er samfundsøkonomisk fordelagtigt uanset om der er tale om store centrale anlæg eller mindre anlæg, som Viftrup Biogasanlæg. Af Biogasproduktion i Danmark fremgår, at fra et samfundsøkonomisk perspektiv er gårdanlæg en lidt dyrere måde end Case 2012 (standard stort anlæg Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkning) at nedbringe CO2-udledningerne på, men ikke meget. (Biogasproduktion i Danmark s. 10) Den samfundsøkonomiske pris for reduktion af CO2 er således beregnet til at være ca. 1% dyrere for gårdanlæg end for et stort fællesanlæg (beregnet ud fra tabellen side 120 i rapporten) Det gårdanlæg, som er analyseret i ovenstående rapport, er mindre end Vifttrup Biogas, hvorfor effekten bliver mindre. b) Indsiger nævner, at det nok vil være borgerne i Spjald der kommer til at betale for hele installationspakken på 8-10 millioner, som det med al sandsynlighed vil komme til at koste fjernvarmeanlægget at konvertere til modtagelse af biogas. Der er i marts 2014 godkendt et projektforslag for en ny gasmotor på Spjald Fjernvarme- og Vandværk, der giver mulighed for enten at anvende naturgas eller at omstille til at anvende biogas. Dette projektforslag beskriver den samfundsøkonomiske og brugerøkonomiske analyse for netop denne problemstilling. Det vil ikke være Spjaldborgerne og fjernvarmeværket, der vil skulle betale for regningen, hvis biogasanlægget går konkurs. Biogasanlægget og fjernvarmeværket er to uafhængige parter, der har indgået en privatretslig aftale, der udelukkende omfatter salg/køb af biogas. Det fremgår desuden af varmeprojektet for en ny gasmotor på fjernvarmeværket, at udskiftningen af gasmotoren på fjernvarmeværket er uafhængig af biogasprojektet. I varmeprojektet for fjernvarmeværket beskrives, at gasmotoren enten vil skulle anvende naturgas eller biogas. Hvis gasmotoren senere skal omstilles fra naturgas til biogas (eller den anden vej rundt) vil der skulle udskiftes en mindre del af motoren, der beløber sig til cirka kr. Fjernvarmeværket vurderes derfor uden betydende økonomiske udgifter, at have mulighed for at skifte fra biogas og tilbage til naturgas, hvis Viftrup Biogas skulle gå konkurs. 17) Indsigelse og klage mod pkt. Alternativer herunder pkt Ad 17) Alternativ placering på Brejningvej 15 er vurderet i miljørapporten. De af indsiger nævnte punkter er medtaget i vurderingen. Dette samt især mulighed for indplacering af anlægget i landskabet og tilkørselsmuligheder har betydet, at placeringen anses for at være ikke egnet. Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer. Uddybning: Ad 17) Indsiger mener, at den alternative lokalisering ved Brejningvej 15 bør foretrækkes. Lokaliteten er undersøgt på grundlag af den offentlige debat. Indsiger peger på 9 punkter, der skulle tale for denne lokalitet frem for Væggerskildevej 3. Ringkøbing-Skjern Kommune har vurderet disse og finder at: Afstandskrav til naboer kan også opfyldes på Væggerskildevej (se punkt 1 til samme indsigelse ovenfor). Planloven overholdes ved lokalisering på Væggerskildevej (se punkt 4 til samme indsigelse ovenfor) Der er ikke problemer med kirkezone III på Væggerskildevej, da bygningshøjden holdes under de 12,5 m (se punkt 11a til samme indsigelse ovenfor) Der vil også på Væggerskildevej være mulighed for pumpning af gylle, hvis dette findes fordelagtigt på sigt. (se punkt 4h til samme indsigelse ovenfor) Vejforholdene vurderes i forhold til trafikmængden at være acceptable ved Væggerskildevej. Evt. tilkørsel til Brejningvej 15 skal desuden etableres fra statsvej, hvilket normal ikke er muligt, hvorfor denne lokalitet ikke vurderes hensigtsmæssig ud fra et trafikbetjeningssynspunkt. (se punkt 4 til samme indsigelse ovenfor) Nærhed til gravhøjde ved Væggerskildevej er vurderet og ikke fundet til hinder for lokaliteten. (se punkt 5 til samme indsigelse ovenfor) Transportomfanget af gylle og anden biomasse vil ikke være større på Væggerskildevej. Der er mindre gylle end på naboejendom, men al øvrig biomasse (ensilage, restprodukter fra markbrug) kan tilføres fra nærliggende marker. På Brejningvej 15 anvendes al nærliggende jord til grovfoderproduktion til kvægejendom og vil således ikke kunne levere ensilage/restprodukter til biogassen. (se punkt 4 til samme indsigelse ovenfor)

240 Nr. Høringssvar fra: Høringssvarets indhold (oplistet som punkt 1, 2, 3 osv. for hver indsigelse) Administrationens bemærkninger Endeligt er der i Miljørapporten påpeget øvrige forhold, der taler imod lokaliseringen på Brejningvej 15, hvor især muligheden for indplacering af anlægget i landskabet har været vigtig for konklusionerne omkring denne mulige placering. 18) Indsigelse og klage mod pkt. 39 [ ] i miljøgodkendelse Ad 18) Kommunen vil som tilsynsmyndighed sikre, at egenkontrolprogrammet følges. Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer. Uddybning: Ad 18) Indsiger mener, at egenkontrolprogrammet ikke kan fungere. Det er kommunes pligt som uvildig tilsynsmyndighed at sikre, at dette fungere samt at skride til handling, hvis det viser sig ikke at fungere. 19) Indsigelse og klage mod den valgte rørføring af gasledning fra Viftrup Biogas Ad 19) Virkningerne på miljøet af det foreslåede tracé for biogasledningen er undersøgt i miljørapporten og det er konklusionen, at ledningen ikke vil skader miljøet væsentlig, hvorfor tracéet opretholdes. Indsigelsen giver ikke anledning til ændringer. Uddybning: Ad 19) Indsiger foreslår, at biogasledningens tracé følger vej i stedet for (stort set) at forløbe i mark. Det er Ringkøbing-Skjern Kommunes vurdering, at der er foretaget en grundig miljøvurdering af eventuelle konsekvenser af etablering af ledningen i det foreslåede tracé herunder af krydsning af blandt andet beskyttet natur. Det er vurderet, at ledningen kan etableres uden langsigtede og væsentlige påvirkninger af landskabet, hvorfor det det planlagte tracé opretholdes. 20) Indsigelse og klage mod diverse manglende beskrivelser iht. VVM-pligtig på et biogasanlæg a) Beskrivelse af affaldstyper Ad 20) Indsigerne mener ikke, at der tages hensyn til lovgivningskrav i henhold til affaldscentral/miljøkrav mm. Biogasanlægget behandler udelukkende gødning og afgrøder fra landbruget og der forekommer ikke forbrænding eller kemisk behandling på anlægget. Anlægget er godkendt til en samlet kapacitet og denne type af biomasse. Hvis der i fremtiden ønskes andre former for biomasser vil dette skulle miljøgodkendes og som minimum VVM-screenes. Ringkøbing-Skjern Kommune finder derfor, at det ikke er relevant at regulere yderligere inden for disse rammer. Indsigelsen vurderes derfor ikke at give anledning til ændringer Uddybning: Ad 20): I miljørapporten (side 10) henvises til Natur- og Miljøankenævnets praksisændring, der betyder, at biogasanlæg med en daglig omsætning på mere en 100 t biomasse er VVM-pligtige, hvorfor der er udarbejdet VVM-redegørelsen. Indsiger mener, at der ikke tages hensyn til, at man er pålagt samme lovgivningskrav iht. affaldscentral/miljøkrav mm, hvor indsiger tilsyneladende henviser til stamdata, side 2 i udkast til miljøgodkendelsen, hvor det nævnes, at anlægget er VVM-pligtig. Ringkøbing-Skjern Kommune vil medgive indsiger, at henvisningen til affaldsforbrænding og kemisk behandling får alarmklokkerne til at ringe. Det er dog vigtigt, at indplacering af biogasanlæg i denne kategori er en administrativ bestemmelse og at der ikke forekommer affaldsforbrænding eller kemisk behandling af affald på anlægget, men udelukkende en biologisk behandling af biomasse i form af gødning, restprodukter fra landbruget (herunder foderrester) samt energiafgrøder. Der er således ikke godkendelse til forbrænding, kemisk behandling eller behandling af affaldsstoffer fra industrien eller fra husholdninger (madaffald). Det er ikke normalt, at kommunen detailregulere tilførslen af de enkelte biomasser til et biogasanlæg. Det skal desuden bemærkes, at der i anden lovgivning finder en vis regulering sted som for eksempel loft over mængden af energiafgrøder i forhold til afregningspris for el produceret på biogas, renheden af tilført biomasse for at kunne anvende den afgassede gylle på mark og mængden af ikke landbrugsbiomasse for at kunne godkende den afgassede biomasse som gødning (det sidste forhold ikke relevant her, da anlægget ikke er godkendt til modtagelse af andet end landbrugsbiomasse). 21) Afslutning og skuffelse over RKSK politiker Ad 21) Ringkøbing-Skjern Kommune har behandlet sagen som enhver anden VVM-, plan-, miljø- og varmesag efter gældende lovgivning. Indsigelsen vurderes derfor ikke at give anledning til ændringer. 22) Fratages mulighed for at udføre fremtidsplaner Ad 22) Ringkøbing-Skjern Kommune finder ikke, at der er tilsidesat regler eller lovgivning i forhold til den gennemførte planlægning for biogasanlægget. Miljørapporten, der indeholder miljøvurderingen for henholdsvis plangrundlaget og varmeprojektet, og VVM-redegørelsen for projektet vurderes at indeholde de bedst mulige vurderinger for plangrundlagets og varmeprojektets samt projektets påvirkninger af miljøet. I miljørapporten konkluderes, at naboer, herunder deres fremtidsmuligheder, ikke påvirkes væsentligt. Indsigelsen vurderes derfor ikke at give anledning til ændringer. 23) Anmodning om opsættende virkning Ad 23) Indsiger ønsker, at deres indsigelse tillægges opsættende virkning. For nuværende har planforslagene og udkastet til projektforslag for Viftrup Biogas (varmeprojekt) været i offentlig høring og der er indsendt en indsigelse. Denne indsigelse forelægges politikerne i sin fulde form i forbindelse med den endelige stillingtagen til, om plangrundlaget og varmeprojektet skal endelig vedtages. Når et plangrundlag og et varmeprojekt er vedtaget og offentliggjort er der en klagefrist på 4 uger. I denne klageperiode på 4 uger er der mulighed for at påklage vedtagelsen af et plangrundlag til Natur- og Miljøklagenævnet, mens den endelige godkendelse af et varmeprojekt kan påklages til Energiklagenævnet. Det er disse to klageinstanser, der ved en eventuel klage kan beslutte, om klagen tillægges opsættende virkning. Politikkerne i Ringkøbing-Skjern Kommune kan derfor ikke beslutte, at en indsigelse skal tillægges opsættende virkning, men det er op til politikerne at beslutte, om de finder indsigelsen så tungvejende, at de ikke ønsker at vedtage plangrundlaget eller godkende varmeprojektet.

241 Nr. Høringssvar fra: Høringssvarets indhold (oplistet som punkt 1, 2, 3 osv. for hver indsigelse) Administrationens bemærkninger Verner Jensen med flere (Dokumentation for repræsentation af andre borgere er fremsendt pr. den 24. november 2014) 1) Høringssvaret er enslydende med ovenstående høringssvar fra Ingrid og Lars Møller m.fl. Administrationen anbefaler derudover følgende tilretninger i forhold til de dokumenter, der har været i offentlig høring Se ovenstående bemærkninger og -høringssvar på indsigelse fra Ingrid og Lars Møller med flere. 1) Miljøklasseangivelse i kommuneplantillæg 37 bør udtages Ad 1) I forslag til kommuneplantillæg nr. 37 fremgår det, at området må anvendes til erhverv i miljøklasse 5. Idet der er udarbejdet en VVM-redegørelse for det konkrete projekt, er det undersøgt og vurderet, at det konkrete projekt kan være på den konkrete placering set i forhold til det konkrete miljø uden væsentlig påvirkning af miljøet. Angivelsen af miljøklasser vurderes derfor ikke længere relevant. En udtagelse af miljøklasserne fra bestemmelserne i kommuneplanrammerne vurderes ikke at være en væsentlig ændring af kommuneplantillægget, da anvendelsen fortsat er til teknisk formål, biogasanlæg og da der er gennemført en VVM-redegørelse og miljøvurdering for hhv. det konkrete anlæg og for planlægningen til netop specifikt et biogasanlæg og ikke bredt til erhvervsformål i miljøklasse 5. Sletning af rammebestemmelsen om miljøklasser vurderes derfor ikke at kræve en fornyet offentlig høring eller en partshøring. Administrationen anbefaler derfor, at rammebestemmelsen om miljøklasser udgår af kommuneplantillæg 37. 2) Præcisering af afværgeforanstaltninger i miljørapporten a) Moseareal og genetablering b) Rørunderføring af vandløb Ad 2a) Afværgeforanstaltningen i miljørapportens afsnit 11.4 om genetablering af mosearealet, hvis biogasledningen berører dette bør præciseres, så det er forståeligt, hvad der menes med genetablering, som det var før. Dette er forklaret i miljørapportens afsnit I vilkår i VVM-tilladelsen skrives derfor følgende: Hvis biogasledningen går ind i det beskyttede moseareal forudsættes, at mosearealet efter etableringen af ledningen reetableres, som det var før nedgravningen: Dette betyder, at det øverste lag tørv lægges tilbage, hvor det er gravet op. Ad 2b) I afsnit 11.4 om afværgeforanstaltninger for krydsningen af vandløb i miljørapporten står, at biogasledningen skal rørunderføres under vandløbene. I vurderingsafsnittet (afsnit 11.2) i miljørapporten står der, at krydsning af vandløb skal foregå i henhold til tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Der vil blive taget endelig stilling til krydsningsmetoden i forbindelse med den konkrete behandling og afgørelse om ansøgning om tilladelse til at krydse vandløbene. Dette præciseres i VVM-tilladelsen.

242 Kort over indsigere til planforslagene Kort over de naboejendomme, hvorfra der er kommet indsigelse til planforslagene, varmeprojektet samt miljørapporten.

243 Bilag 2 til den sammenfattende redegørelse for Viftrup Biogas

244 Projektforslag for biogasanlæg og biogastransmissionsledning i Spjald (Rev ) Indledning Viftrup Biogas og Spjald Fjernvarme har i længere tid drøftet muligheden af, at Viftrup Biogas etablerer et biogasanlæg, hvis produktion føres frem til fjernvarmeværket, hvor biogassen erstatter eller supplerer det nuværende brændsel på motoranlægget. Parterne er enige om vilkårene for denne løsning og ønsker hermed myndighedernes godkendelse af projektet. Det er mellem parterne aftalt, at Spjald Fjernvarme- og Vandværk A.m.b.a. er bygherre for projektet med ombygning på varmecentralen, mens Viftrup Biogas er bygherre på biogasanlæg og gastransmissionsledning, med overgangspunkt ved biogassens indføring i bygningen på fjernvarmecentralen. Det er endvidere aftalt af hver af parterne udarbejder projektforslag for hver deres del af projektet, således, at Viftrup biogas udarbejder et projektforslag for biogasanlæg og gastransmissionsledning, mens Spjald Fjernvarme udarbejder et projektforslag for de nødvendige ændringer på fjernvarmeværket. De to projektforslag skal derfor ses som to dele af det samme projekt. Spjald Fjernvarmes projektforslag blev endelig godkendt af Ringkøbing- Skjern Kommune på Teknik- og miljøudvalgsmødet den 4. marts Det samlede projekt kan ses som led i Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om, at anvende 80 procent af husdyrgødningen samt energiafgrøder fra fem procent af landbrugsarealerne til fremstilling af biogas, en vision som udgør en del af kommunens Energi 2020 strategi, hvor målet er at blive selvforsynende med vedvarende energi i år Ideen med biogasudbygningen er, at den skal være med til at fastholde grundlaget for en fortsat stor landbrugsproduktion i kommunen ved at minimere landbrugets miljøpåvirkninger af følsom natur med næringsstoffer og reducere lugtgenerne fra udbringningen af gylle. Endelig skal projektet skabe lokalt knowhow om miljøteknologi, som vil kunne skabe grobund for erhvervsudvikling. Nærværende projektforslag er Viftrup Biogas redegørelse for, og ansøgning om godkendelse af etableringen af biogas- og transmissionsanlæg. Resumé og konklusion I sammenligning med traditionel håndtering af husdyrgødning i landbruget vurderer dette projektforslag virkningerne af afgasningen af gylle og energiafgrøder i et biogasanlæg. Det betyder, at det vurderes hvad etablering af anlæg og ledningsnet, transport af biomasser, produktion af gas og anvendelse af det afgassede materiale som gødning giver anledning til af økonomiske og miljømæssige konsekvenser i forhold til at fortsætte med den nuværende gødningshåndtering. I projektforslaget er der foretaget en samfundsøkonomisk beregning af de marginale effekter af at etablere Viftrup biogasanlæg med tilhørende distributionsnet. Beregningen fører frem til en samfundsøkonomisk brændselspris på biogas an (til) Spjald fjernvarme, hvorved det muliggøres at sammenligne biogasforsyningen med andre forsyningsalternativer, der kunne være relevante for Spjald Fjernvarme. I sammenligning med traditionel håndtering af husdyrgødning i landbruget, giver biogasanlæg og transmissionsledning - med de anvendte beregningsforudsætninger - over betragtningsperiodens 20 år anledning til: en samfundsøkonomisk besparelse (ca. 3,14 mio. kr.) Side 4 af 24

245 Projektforslag for biogasanlæg og biogastransmissionsledning i Spjald (Rev ) en samfundsøkonomisk biogaspris, der medfører en reduktion af varmeproduktionsomkostninger på Spjald Fjernvarme ( ca. 0,12 kr./m 3 CH 4) en betydelig CO 2-besparelse (ca t), i forhold til landbrugets traditionelle gødningshåndtering en mindre(ubetydelig) øgning i udledningen af NO x og SO x mindre udledning af næringsstoffer, fordi der er et større indhold af direkte plantetilgængeligt kvælstof i afgasset gylle For Spjald Fjernvarme- og vandværk opnås der med biogas i stedet for naturgas mulighed for afkobling af bindingen mellem fjernvarmepris og verdensmarkedspris på fossil energi uafhængighed af fluktuationer i verdensmarkedspriser på energi fjernvarme baseret lokale CO 2-neutrale ressourcer, og dermed betydelige CO 2-besparelser i forhold til produktion med naturgas. Projektansvarlig ( 23, stk. 1, pkt. 1) Projektforslaget omhandler etablering af et nyt biogasanlæg på Væggerskildevej 3 i Spjald, samt en ny gastransmissionsledning fra biogasanlægget til Spjald Fjernvarme- og vandværk. Spjald Fjernvarme- og Vandværk A.m.b.a. har udarbejdet projektforslag for de nødvendige ændringer på fjernvarmecentralen. Projektforslaget er endelig godkendt den 4. marts Viftrup Biogas er ansvarlig for projektet omfattende biogasanlæg og gastransmissionsledning. Viftrup Biogas, v/knud Christensen Væggerskildevej 3, 6971 Spjald. Selskabet er under dannelse. I planlægningsfasen bistås Viftrup Biogas af PlanAction, der har udarbejdet projektforslaget. PlanAction Klamsagervej Åbyhøj Mobil: Redegørelse for projektet Formål Projektforslaget har til formål at belyse de økonomiske og juridiske forhold i forbindelse med etablering af anlæggene og danne grundlag for myndighedernes behandling af projektet, og dermed at skabe baggrund for Ringkøbing-Skjern Kommunes godkendelse iht.: Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning, LBK nr af 14. december 2011 (Varmeforsyningsloven). Lov om ændring af lov om varmeforsyning, lov om elforsyning og byggeloven, Lov nr. 577 af 18. juni Side 5 af 24

246 Projektforslag for biogasanlæg og biogastransmissionsledning i Spjald (Rev ) Naturgasselskabet HMN er orienteret om projektet, men der er ikke ført forhandlinger med dette selskab. HMN er høringsberettiget part til nærværende projektansøgning. Endelig er Ringkøbing-Skjern Forsyning løbende orienteret om projektet. Økonomisk konsekvenser for forbrugere ( 23, stk. 1, pkt. 8) Projektforslaget for Viftrupbiogas har ikke direkte konsekvenser for forbrugere. Det har derimod den efterfølgende anvendelse af biogassen på Spjald Fjernvarme- og vandværk. Disse konsekvenser er nærmere beskrevet i Spjald Fjernvarme- og vandværks projektforslag for omstilling af produktionen til biogas, hvorfor der henvises til bilag 5. Samfundsøkonomisk beregningsmetode og forudsætninger Generelt Der er udført beregninger af de samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af projektforslaget. De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget over en 20-årig betragtningsperiode i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Der er valgt betragtningsperiode Beregningerne er gennemført som en såkaldt marginalbetragtning, hvor der fokuseres på de forhold, der ændres som følge af etablering af biogasproduktionen. Forhold, der ikke påvirkes som følge af projektet indgår således ikke i beregningerne. På biogasanlægget kan den marginale betragtningsmåde illustreres som i figur 3. Analysegrænse Figur 3 Principopbygning af samfundsøkonomisk beregningsmodel Figuren illustrerer med blå farve hvor der sker ændringer, f.eks. i markbruget hvor en del af landbrugets hidtidige emission af metan og lattergas som følge af biogasanlægget reduceres. Ligeledes vil der som følge af afgasningen af gødningen ske en forbedret optagelse af næringsstoffer, som vil forhindre en del af den udvaskning der har fundet sted hidtil. Den positive miljøforbedring i markbruget illustreres med en orange pil. Transport af gylle regnes som en ny aktivitet, selv om en betydelig del af gyllen allerede i dag transporteres rundt. Transporten giver anledning til emissioner markeret med en grøn pil. De brunligt farvede arealer illustrerer de områder hvor der ikke sker ændringer. I denne del af analysen beregnes konsekvenser frem til gassen afleveres på fjernvarmeværket. Side 13 af 24

247 Projektforslag for biogasanlæg og biogastransmissionsledning i Spjald (Rev ) Analysemodellen fører frem til beregning af en samfundsøkonomisk biogaspris med tilknyttede miljødata i analysegrænsen, hvor fjernvarmeselskabet overtager gassen og omsætter denne til el og varme. Resultaterne kan kun anvendes til sammenligning af økonomiske og miljømæssige forhold i de to scenarier og ikke til prisfastsættelse efter varmeforsyningsloven eller til budgettering. Samfundsøkonomiske forudsætninger Investeringer - biogas Forudsætningerne mht. investering i biogasanlæg og gasledning fremgår af tabel 1 side 10. Miljømæssige forudsætninger - biogas Som CO 2- neutralt brændsel bidrager biogas positivt til reduktion af emissionen af drivhusgasser, når den erstatter fossile brændsler. Biogas produceres ved nedbrydning af organisk materiale under iltfrie forhold. Jo mere omsætteligt organisk materiale, der er i råvaren, des højere biogasproduktion kan der opnås. Biogasproduktionen på anlægget ved Spjald er beregnet i tabel 4. Grundlaget for beregningen af gasproduktionen er standardtal i branchen (her baseret på PlanActions planlægningsværdier). Tabel 4 Estimeret biomasseinput og gasproduktion Driftsudgifter til transport og opvarmning af biomasse Biomassen transporteres fra landbrugene til biogasanlægget og retur i transportudstyr drevet af ekstern transportør. Dieselforbruget til transporten beregnes på grundlag af en gennemsnitsafstand til de tilsluttede landbrug og leverandører af biomasse. Dieselforbrugets miljømæssige konsekvenser beregnes på grundlag af 2 Af tabel 5 fremgår forudsætninger med hensyn til transport og øvrige driftsudgifter (De samlede driftsudgifter pr. år fremgår af tabel 3, side 11): 2 Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Energistyrelsen dec og maj Side 14 af 24

248 Projektforslag for biogasanlæg og biogastransmissionsledning i Spjald (Rev ) Tabel 5 Forudsætninger vedr. driftsudgifter Driftsudgifter Driftsomkost. opgradering 0,26 kr/m3 biogas til opgradering Excl. el kemikalier kr./år + 0,065 kr./m3 bg vand 0,20 l H2O/m3 bg 5 kr./m3 øvr kr. til vedligehold/år + 0,035 kr./m3 bg indfødning n-gas 0,03 kr./m3 metan tilført Driftsomkost. biogas 1,5% af invest (Biogasanlæg og efterbehandlingsanlæg) Transport flydende biomasse 13 kr/t Excl mandskab Transport fast biomasse 18 kr/t Køb energiafgrøder 320 kr/t El biogasanlæg 6,5 kwh/t biomasse Mandskab (transport) kr./år/ansat kr./md Mandskab (pasning) kr./år/ansat kr./md Administration 1,24 kr./t biomasse Forsikring biogasanlæg 2,75 kr./t biomasse Forbrugsstoffer, lab test mm 1,25 kr./t biomasse Andre omkostninger 0,50 kr./t biomasse Beregning af energiforbrug ved transport af biomasse fremgår af nedenstående tabel 6: Mindre returtransport skyldes, at der er mindre masse der skal returtransporteres fordi en del af massen er omdannet til gas, og samtidig transporteres hele returbiomassen i tankvogn med større kapacitet end udstyret der transporterer energiafgrøder og fast gødning til anlægget. Tabel 6 Data for diesel og elforbrug på biogasanlæg Gødningshåndtering Afgasset biomasse leveres retur til landbruget med en deklaration af gødningsværdien, hvilket sikrer optimal gødningsdosering. Ved afgasningen sker en mineralisering af organisk bundet kvælstof hvorfor nytteeffekten af kvælstof forbedres. Desuden betyder blanding af kvæg og svinegylle samt planterester/afgrøder en forbedret sammensætning af plantenæringsstoffer end i den rå gylle, hvilket øger udnyttelsesgraden af næringsstofferne. Afgasningen ændrer ikke på mængden af næringsstoffer (N, P og K) i det afgassede materiale. Det totale indhold af kvælstof er således uændret, men forholdet mellem organisk bundet kvælstof og kvælstof på ammoniumform forskydes ved afgasningen, hvorved der bliver mere ammonium-n, der kan optages direkte af planterne. Var rågyllen blevet anvendt direkte, skulle den organisk bundne kvælstof først mineraliseres, hvilket tager tid (år) og sker til dels på tidspunkter hvor der ikke er gødningsbehov, og kan derfor give anledning til udvaskning. Side 15 af 24

249 Projektforslag for biogasanlæg og biogastransmissionsledning i Spjald (Rev ) Gødningsregnskab I tabel 7 er mængden af næringsstoffer tilført og fraført anlægget beregnet på grundlag af data fra Fødevareøkonomisk institut 3. Omkostninger til handelsgødning er baseret på oplysninger fra Centrovice 4. Ud over den forbedrede gødningsværdi, bevirker afgasningen samtidig en besparelse i dannelsen af drivhusgasser i forbindelse med traditionel gødningshåndtering. Det skyldes primært, at afgasningen omsætter store dele af det organiske stof i rågyllen. Under traditionel opbevaring og anvendelse af rågyllen dannes, med udgangspunkt i organisk materiale og under indvirkning af luftens ilt, lattergas, som har en effekt som drivhusgas der mere end 300 gange større end CO 2. Traditionel gødningshåndtering giver også anledning til tab af metan dannet i gylletanke (iltfrit miljø) og i markstakke (fast gødning). Metans drivhuseffekt er ca. 25 gange højere end CO 25. Traditionelt regnes bidragene sammen til CO 2-ækvivalenter med faktorerne 298 for lattergas og 25 for metan. Med en antagelse om, at netto 30% af det potentielle metanindhold i rågyllen realiseres ved traditionel lagring og udbringning, sparer afgasningen af gødningen atmosfæren for det der svarer til godt t CO 2 årligt. Tabel 7 Gødningsmæssige konsekvenser af afgasning af rågylle. Udnyttelsesgraden af biogødning defineres her som biogødningens udnyttelsesgrad sat i forhold til handelsgødning. Er udnyttelsesgraden således 100 pct. er plantetilgængeligheden og -optaget af biogødningens næringsstofferne som for handelsgødning, Data for udnyttelsesgrader af biogødning via Torkild Birkmose, Landbrugets Rådgivningscenter. Gødningsværdi i tilført biomasse Næringsstof tilført kg/t Næringsstof i biomasse (t) Total N HN4-N P K Total N NH4-N P K Kvæggylle 5,50 3,30 1,00 5, Kvæg dybstrøelse 5,66 1,42 10,00 3, Svinegylle 5,08 3,81 1,49 2, Mink 4,30 3,00 1,90 1, Anden fast gødning 8,00 8,00 10,00 4, Energiafgrøder 5,00-7,50 4, Industrielt affald 7,00 2,00 2,00 1, Andet (naturaffald) 5,00-7,50 4, Total t/år kg/t tilført 5,4 2,9 2,5 3,7 Udnyttelsesgrad rå-biogødning 30% 90% 75% 80% Faktorpriser på handelsgødning kr/kg 4,50 4,50 8,00 3,00 Gødningsværdi af afgasset biomasse Mineraliseringsgrad Total næringsstof i output Viftrup af total N Total N NH4-N P K Kvæggylle 19% 121,0 95,6 22,0 110,0 Kvæg dybstrøelse 19% 17,0 7,5 30,0 9,8 Svinegylle 21% 106,7 102,4 31,3 48,9 Mink 20% Anden fast gødning 20% Energiafgrøder 20% 22,5 4,5 33,8 21,2 Industrielt affald 20% 18 8,5 5 3 Andet (naturaffald) 20% 10 2, Total t/år 294,7 220,5 137,0 201,8 kg/t afgasset 5,7 4,3 2,6 3,9 Udnyttelsesgrad afgasset biogødning 20% 90% 85% 90% Sparet handelsgødning t/år -29,5 52,8 13,7 20,2 kr/år Total kr/år Sparet emission fra kunstgødning g/co2-e/kg (excl. transport af handelsgødning) t CO2/år I alt t CO2/år FØI: Rapport nr. 136: Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg (2002) 4 Ove Englund: Regneark værdi af husdyrgødning ENS: Notat 13. juni 2013: Nye global warming faktorer Side 16 af 24

250 Projektforslag for biogasanlæg og biogastransmissionsledning i Spjald (Rev ) Hertil kommer en reduceret lattergasemission som følge af afgasningen, som med reference til 6 antages at udgøre 0,3 t CO 2e pr. t organisk tørstof (VS) i tilført gødning. Tabel 8 Sparet CO 2-udledning som følge af afgasning af gyllen Metan CH 4 0,722 kg/m 3 30% af produktion CH m 3 /år CO 2 e t/år N 2O 0,3 t CO 2 e pr. t VS CO 2 e 977 t/år CO 2 e i alt I alt CO 2 e t/år En samlet CO 2e besparelse på knapt t udgør en mængde der kan verificeres andre steder i litteraturen f.eks. 7. Yderligere kan indregnes et sparet emissionsbidrag fra energien til fremstilling af den handelsgødning som ikke længere skal bruges fordi det afgassede materiale har bedre gødningsværdi, og kunstgødningen derfor ikke skal produceres. Energiforbruget til fremstilling af kunstgødning er dels højt og dels varierer det meget afhængig af produktionsprocessen. Her er anvendt gennemsnitstal fra produktion i Skandinavien ifølge 8. Dette bidrag udgør yderligere godt t CO 2e pr. år, som dokumenteret i tabel 9. Tabel 9 CO 2-effekt af sparet handelsgødning Samlede emissioner som følge af biogasproduktionen Samlet er der tale om en reduktion i CO 2-ekvivalenter på godt t CO 2e pr. år relateret til gødningshåndtering. Tallet reduceres noget som følge af transport af biomasse og opvarmning af denne. Der er samtidig er der en svag øgning i emissionen af SO x, NO x og partikler som følge af elforbrug til pumpning og opvarmning samt dieselforbrug til transport. De samlede miljøeffekter af afgasning af gødningen på det planlagte biogasanlæg frem for den traditionelle gødningshåndtering fremgår af tabel DJF, Juli 2001 rapport Nr. 31, Husdyrbrug 7 Biogas grøn energi, Peter Jacob Jørgensen, DJF, Aarhus Universitet Greenhouse gas emissions from Fertilisers. Sweden: Koping (Davis and Haglund 1999) Side 17 af 24

251 Projektforslag for biogasanlæg og biogastransmissionsledning i Spjald (Rev ) Tabel 10 Samlede miljøeffekter af afgasning Som det fremgår af tabel 10 øges emissionen af øvrige forureningskomponenter svagt, dels som følge af dieselforbruget til transport og forbruget af el til pumpning og opvarmning. Samlet er der beregnet en CO 2 besparelse på t/år, en meremission af SO 2 på 4 t/år, NOx på 9 t/år og partikler på 1 t/år. For at værdisætte disse emissioner anvendes Energistyrelsens forudsætninger om samfundsøkonomiske omkostninger ved emissioner som anført i figur 4: Figur 4 Samfundsøkonomiske omkostninger vedr. emissioner Næringsstofudvaskning Som nævnt er gødningsvirkningen højere i den afgassede gylle end af rå gylle, og hvis der kompenseres for dette i kunstgødningsforbruget, hvad er forudsat her, vil der opnås en reduceret udvaskning. På den anden side øges risikoen for fordampning af ammoniak med det øgede indhold af ammonium-n, hvorfor fordampningsrisikoen under lagring øges. Det er derfor væsentligt at sikre afdækning af lagerbeholdere, der anvendes til afgasset biomasse. Side 18 af 24

252 Projektforslag for biogasanlæg og biogastransmissionsledning i Spjald (Rev ) Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, skriver i et notat fra videncentret 11. oktober 2012: Derudover har Videncentret foretaget en overordnet analyse af problemstillingen. Konklusionen af denne analyse er den samme: Selvom landmanden ved anvendelse af afgasset gylle i praksis kan opnå en højere udnyttelsesprocent end lovkravet, og derved gødske mere optimalt end ved anvendelse af ikke afgasset gylle, vil udvaskningen falde på langt sigt som følge af afgasningen. Ved afgasningen opnås derfor en situation, hvor udbytterne kan forøges og udvaskningen samtidig kan reduceres. Dette er ikke tilfældet ved andre virkemidler til reduktion af kvælstofudvaskningen. Udvaskning af næringsstoffer er baseret på 9, hvor afgasning af rågyllen vurderes til i størrelsesordenen 5-10 kg N/ha. I beregningen er anvendt en middelværdi, idet en stor del af gødningsoplandet ligger inden for de nitrat og fosfor følsomme oplande. Således skriver Bent Lauge Madsen i en artikel: Man har måttet revidere opfattelsen af, at fosfor blev bundet til jordpartikler og derfor ikke vaskede ud i opløst form. Den store tilførsel af fosfor fra bl.a. svinegylle har betydet, at der i gennemsnit er akkumuleret 1,4 tons P pr. ha, nogle steder, bl.a. i Vestjylland, endnu mere, og jordpartiklernes bindingsevne er mange steder overskredet. Overskuddet vasker ud og øger eutrofieringen. Her er udvaskningen beregnet ved at beregne det nødvendige spredningsareal til den afgassede biomasse og gange dette areal med den specifikke udvaskningsbesparelse. Den reducerede mængde udvasket kvælstof er så sammenlignet med omkostningen til alternative foranstaltninger til at opnå den samme reduktion af udvaskningen, i dette tilfælde som miljøbetinget drift i ht. 10 Tabel 11 Data for reduktion af lugt og udvaskning af kvælstof Reduktion af udvaskning og lugt Viftrup Total N NH4-N P K Reduceret udvaskning kg N/ha 7,50 Beregnet spredningsareal ha Beregnet reduceret N-udvaskning kg N Sparet udgift til alternativ reduktion kr/år Alternativ udgift til lugtreduktion kr./t gylle 5,00 Sparet udgift til alt. lugtreduktion kr/år Lugtreduktion I tabel 11 er endvidere anført værdier for Sparede udgifter til lugtreduktion. Gylle lugter karakteristisk og for de fleste ubehageligt når den spredes. Lugten skyldes indhold af mere end 300 forskellige lugtende stoffer. I biogasprocessen nedbrydes en række af de organiske lugtstoffer (bl.a. flygtige fede syrer (VFA)), hvorfor lugttrykket af afgasset gylle er markant mindre når gyllen spredes. Dels er lugten ikke så kraftig fra afgasset som fra rå gylle, og dels forsvinder den meget hurtigere. Medvirkende årsag er også, at afgasset gylle er tyndtflydende, og derfor hurtigt trækker ned i jorden, hvor den beskyttes mod afgivelse af lugt og i øvrigt også mod ammoniakfordampning. Aarhus Universitet har dokumenteret lugtafgivelsen efter afgasning af gylle i udbringningsforsøg i 2002 og Resultaterne er vist i 11. Forsøgene viste entydigt, at lugtafgivelsen fra afgasset svinegylle var lavere end fra ubehandlet svinegylle. 9 Markbrug nr. 266 november 2002: Kvælstofudvaskning efter gødskning med afgasset gylle af Peter Sørensen, Forskningscenter Foulum og Torkild Birkmose, Landbrugets Rådgivningscenter og DJF rapport Markbrug nr. 103 Maj Budgetøkonomiske omkostninger forbundet med scenarie for Odense fjord baseret på udtagning med reduktion af belastningen med tons N. 11 Grøn Viden Markbrug, nr. 296 Side 19 af 24

253 Projektforslag for biogasanlæg og biogastransmissionsledning i Spjald (Rev ) Den samfundsøkonomiske værdi af den reducerede lugtbelastning er vurderet i FØI I analysen er det valgt at værdisætte lugtreduktion ved afgasning ved at sidestille denne effekt med alternativt at nedfælde gylle. I referencesituationen nedfældes ca. 10 pct. af gyllen. Reducerede omkostninger til alternativt at nedfælde gylle angår således ca. 90 pct. af den tilførte rågylle. Opgjort på denne måde er omkostningen til nedfældning af gylle sat til 5 kr./ton gylle. Alternativt kunne omkostningen være beregnet som udgiften til forsuring af gyllen. Opgjort på den måde ville omkostningen vær ca. dobbelt så høj. Øvrige forudsætninger - biogas Fordele ved fælles lagring af biomasse, besparelser ved transport af biomasse og lettere afsætning af overskydende gødning i forhold til harmoniarealer er ikke taget i regning her. Det er fordele som har en betydning, men som er mere marginale og vanskeligere at værdisætte, bl.a. fordi de afhænger meget af den enkelte landmands aktuelle forhold. Tilsvarende gør sig gældende for den værdi, der er knyttet til, at smitstoffer i rågyllen, dokumenteret i målinger fra biogasanlæg i drift, der viser, at antallet af streptokokker ifølge Biogas- Grøn energi 13 kan være op mod 10 mio. pr. gram i rågylle, reduceres til <5 pr. gram (~ 0) efter afgasningen. Det samme gælder for de fleste andre bakterier. I 12 anføres endvidere Endelig sikrer afgasningen af den rå gylle at ukrudtsfrøs spireevne ødelægges. Resultatet er at ukrudtstrykket i marken reduceres og at mængden af ukrudtsmidler vil kunne begrænses. Elpriser Udgifter til el til pumpning og opvarmning opgøres på basis af Energistyrelsens samfundsøkonomiske energipriser, og deres forudsatte udvikling gennem analyseperioden. Energipriser opgøres i faktorpriser, dvs. eksklusive afgifter, subsidier m.v. Følsomhedsparametre Der er anvendt de nedenstående forudsætninger for skadeværdien af emissioner, oliepris og CO 2-værdi: Værdi af SO 2 og NO x land Råoliepris central CO 2-værdi central Nettoafgiftsfaktor For at opnå, at alle beløb opgøres i samme prisniveau nemlig forbrugerprisniveau, anvendes en nettoafgiftsfaktor. Det antages, at der investeres 100 mio. kr. i et projekt. De 100 mio. kr. kan f.eks. være udgifter til køb af danske og importerede maskiner og arbejdsydelser (inkl. generelle arbejdsgiverafgifter) opgjort i faktorpriser. Faktorprisen er markedsprisen ekskl. alle afgifter (netto for tilskud). Den relevante pris for arbejdskraft er dog lønomkostningen inkl. arbejdsgiverafgifter, der betales, uanset hvor i økonomien, arbejdskraften anvendes (og multipliceret med nettoafgiftsfaktoren) Hvis projektet ikke blev gennemført, kunne ressourcerne være anvendt til produktion af andre varer og tjenester, der i sidste ende ville blive forbrugt af borgerne. Disse (ukendte) alternative varer og tjenester ville være blevet belagt med afgifter fra producentleddet og 12 Fødevareøkonomisk Institut. Rapport nr. 136, Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg 13 Biogas grøn energi, af Peter Jacob Jørgensen, PlanEnergi Side 20 af 24

254 Projektforslag for biogasanlæg og biogastransmissionsledning i Spjald (Rev ) frem til forbrugsleddet på gennemsnitligt 17 pct. Værdien af den mistede alternative produktion af forbrugsgoder ved at investeringen foretages, er derfor 117 mio. kr. for forbrugerne. Eksempler på størrelser, der opgøres i faktorpriser og multipliceres med nettoafgiftsfaktoren på 1,17 er: Udgifter til investeringer, vedligehold, drift, brændsel, andre råvarer, halvfabrikata samt køb/salg af CO2-kvoter. Brændselspriserne er også faktorpriser og multipliceres derfor med nettoafgiftsfaktoren, når de benyttes til at værdisætte input af brændsel. Eksempler på størrelser, der opgøres i forbrugerprisniveau og derfor ikke skal multipliceres med nettoafgiftsfaktoren er: Skadesomkostninger for eksempel for udslip af SO 2 og NO x. Øvrige forudsætninger - resumé Følgende generelle forudsætninger er anvendt i beregningen: Start år/slut år: Prisgrundlag: Brændselspriser: Miljødata Kalkulationsrente til nuværdiberegning: Faste priser, niveau: 2014 Faktorpriser (ekskl. afgifter og subsidier/omkostningsbestemte) Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, dec Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, dec ,0 % p.a. Nettoafgiftsfaktor 117% Skatteforvridningsfaktor 20% Scrapværdiberegning Inflation: Annuisering Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, dec Resultat af samfundsøkonomisk analyse ( 23, stk. 1, pkt. 9) De samfundsøkonomiske beregninger fremgår af bilag 4. I samfundsøkonomiske modelberegninger konstrueres typisk forskellige varianter (scenarier) til en uændret fortsættelse af den nuværende situation (referencen). For såvel referencen som scenarierne beregnes indtægter og udgifter, hvorefter nettoresultater sammenlignes. Nærværende beregningsmodel for biogas er baseret på en beregning af merindtægter og merudgifter ved bioforgasningen af gylle og energiafgrøder mv. i forhold til den traditionelle håndtering af gylle. Det vil sige, at der tages udgangspunkt i, hvor der genereres udgifter og indtægter som ikke ville blive genereret hvis biogasanlægget ikke blev bygget. Denne marginale tilgang er valgt fordi referencen ville være meget kompleks at beskrive og følgelig vanskelig at opgøre økonomisk. Af de følgende tabeller fremgår merudgifter og indtægter som følge af at biogasanlægget etableres. Side 21 af 24

255 Projektforslag for biogasanlæg og biogastransmissionsledning i Spjald (Rev ) Merudgifter Tabel 12 Beregning af samfundsøkonomiske merudgifter Merindtægter Tabel 13 Beregning af samfundsøkonomiske merindtægter Samfundsøkonomisk biogaspris Med merudgifter på kr over den 20 års periode og merindtægter på kr er der over perioden generet et lille samfundsøkonomisk overskudskud på I alt kr Side 22 af 24

256 Projektforslag for biogasanlæg og biogastransmissionsledning i Spjald (Rev ) Der er i samme periode fremført MWh (Nuværdi) CH 4 til forbrug, hvilket giver en nettomerindtægt pr. MWh på 12,27 kr. eller svarende til 0,12 kr. pr. Nm 3 CH 4. Miljøforhold Biogasproduktionen vil med Energistyrelsens forudsætninger give anledning til en væsentlig reduktion af udledning af drivhusgasser samlet opgjort i CO 2-ækvivalenter. Samlet over den 20 års betragtningsperiode fortrænges ca t CO 2, som stammer fra landbrugets gødningshåndtering. Transport af gødning til og fra anlægget reducerer besparelsen marginalt, men øger samtidig i begrænset omfang emissionen af NO x og SO 2 og partikler. Den økonomiske effekt af de ændrede emissionsforhold er indregnet i resultatet i afsnit 6.2. Den samfundsøkonomiske omkostning til CO 2-reduktion ved biogasproduktionen alene er beregnet til 120 kr./t CO 2. Ved konvertering af biogassen til el og varme på fjernvarmeværket opnås yderligere miljøfordele, idet biogassen her fortrænger det fossile brændsel naturgas og elproduktionen fortrænger elproduktion baseret på et mix af kul, n-gas og vind. Følsomheder For at vurdere projektets robusthed over for variationer i forudsætningerne er der gennemført beregning af projektets følsomhed over en række ændringer i projektgrundlaget. Basisberegningen er foretaget på grundlag af finansministeriets senest udmeldt interne rentesats på 4 % p.a. Der har været en del kritik af at rentesatsen ikke er reduceret til 3 % som er gældende i vore nabolande. En lavere rentesats gavner projekter med en forholdsvis Side 23 af 24

257 Projektforslag for biogasanlæg og biogastransmissionsledning i Spjald (Rev ) høj startinvestering, men med lave løbende omkostninger, hvad typisk er gældende for projekter med en grøn profil. Der er derfor foretaget en vurdering af hvorledes det samfundsøkonomiske resultat ændres med en internrente på 3 hhv. 5 %. Gasproduktionen er kernen i projektet. Det er derfor af stor betydning hvor robust projektet er for en permanent ændring af den estimerede gasproduktion. Der er regnet på en permanent ændring på + 10 hhv %. Endvidere vurderes betydningen af en ændret startinvestering. Ændringen indregnes med + 10 hhv % af investeringen i basisscenariet. Basisscenariet er baseret på Energistyrelsens udmeldte fremskrivning af prisen på CO 2. Der er aktuelt problemer med at fastholde en høj pris på CO 2, hvorfor det er vurderet hvad konsekvensen er hvis CO 2-prisen permanent øges eller sænkes med 10%. Tabel 14 Intern rentesats (Ir.) Følsomhedsanalyser Basis (Ir. 4%) Ir. 3% Ir. 5% Samfundsøkonomisk resultat kr. MWh gas -12,27-32,86 9,00 kr. pr. Nm 3 CH 4-0,12-0,33 0,09 Basis +10% -10% Gasproduktion Investering Samfundsøkonomisk resultat CO 2-pris Energistyrelsen har 9 december 2014 udsendt reviderede forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Heri revideres forudsætningerne for brændselspriser, inflation, visse emissioner og værdien af CO 2. De ændrede forudsætninger reducerer den samlede samfundsøkonomiske fordel af biogasprojektet, og gør det dermed mere følsomt over for ændringer i forudsætningerne. Det fremgår af tabel 14, at basisscenariet er særlig følsomt i forhold til permanente ændringer i gasproduktionen. Produceres konsekvent 10% mindre gas end antaget reduceres det samfundsøkonomiske overskud væsentligt. Det er dog næppe et sandsynligt scenarie da der også selskabsøkonomisk vil være et stærkt incitament til at opnå mindst den stipulerede gasproduktion. Hvis investeringen øges med 10% vil projektet være meget tæt på balancepunktet. Projektet vil stadig være rentabelt selvom CO 2-prisen skulle falde yderligere, end Energistyrelsens reviderede skøn. Samfundsøkonomisk konklusion - biogas Som det fremgår af resultatet herover er der - samfundsøkonomisk - med de valgte forudsætninger og inden for regnenøjagtigheden en samfundsøkonomisk fordel knyttet til at etablere biogasproduktionen på Viftrup Biogas og dermed omlægge fra traditionel gødningshåndtering på de tilsluttede landbrug. Den væsentligste miljømæssige fordel - og dermed også samfundsøkonomiske fordel - ved produktionen af biogas opstår når biogassen erstatter et andet brændsel f.eks. som her hvor Spjald Fjernvarme overtager gassen og producerer el, som erstatter el fra det offentlige net og varme som ellers er produceret på det fossile brændsel naturgas. Side 24 af 24

258 Projektforslag for biogasanlæg og biogastransmissionsledning i Spjald (Rev ) Spjald Fjernvarme- og Vandværk A.m.b.a. har i sit projektforslag anvendt en samfundsøkonomisk brændselspris på biogas på kr. 0,05 pr. m 3 metan baseret på en tidlig beregning af gasprisen og med andre forudsætninger end de i dag gældende for så vidt angår emissionen af CO 2. Som det fremgår ovenstående kunne projektforslagets beregninger have været baseret på en negativ gaspris. Projektforslagets konklusioner mht. økonomien i at etablere en ny biogasmotor ses derfor at hvile på et sikkert grundlag.. Side 25 af 24

259 Projektforslag for biogasanlæg og biogastransmissionsledning i Spjald Bilag 5 Samfundsøkonomisk beregning (Basisscenarie)

260 Projektforslag Bilag 5 Samfundsøkonomisk beregning Biogas Viftrup Biogas Beregningsperiode År Anlæg etableres pr.år akkumuleret Metanproduktion MWh Biogasanlæg Faktorpriser Finansudgifter Investeringer biogasanlæg Reinvesteringer Scrapværdi Investeringer ledningsnet Reinvesteringer Scrapværdi Investeringer i alt Drift D&V drift biogas flisfyr vedl.hold biogas opgradering ledningsnet Transport gylle fast biomasse Køb energiafgrøder Administration Forsikring biogasanlæg Forbrugsstoffer, lab test mm Øvrige omkostninger Energibesparelsestilskud Drift i alt Deflator 1,00 1,02 1,03 1,05 1,07 1,09 1,12 1,14 1,16 1,19 1,21 1,23 1,26 1,28 1,31 1,34 1,36 1,39 1,42 1,45 N-gas substitution Eksp. Gas GJ Samf.øko pris kr./gj (2014) 69,58 70,71 70,46 70,11 70,52 71,39 72,05 72,19 72,38 72,50 72,60 72,67 73,15 73,57 73,92 74,25 74,55 75,15 75,69 76,18 Løbende kr./gj 69,58 71,85 72,61 73,51 75,38 77,94 80,34 82,20 84,05 85,91 87,76 89,61 92,02 94,42 96,82 99,23 101,63 104,54 107,45 110,35 Værdi af eksporteret gas El substitution El til eksport MWh (fra procesopvarmning) Samf.øko pris kr./mwh (2014) 438,45 445,54 450,80 504,10 516,83 510,45 513,33 539,01 564,73 590,43 616,24 642,08 667,82 693,50 719,03 744,72 770,58 770,46 770,32 770,20 Løbende kr./mwh 438,45 445,54 450,80 504,10 516,83 510,45 513,33 539,01 564,73 590,43 616,24 642,08 667,82 693,50 719,03 744,72 770,58 770,46 770,32 770,20 Værdi af eksporteret el Sparet handelsgødning Sparet NPK kr./år Miljøeffekter Gødnings- CO2-emission - sparet NPK t/år håndtering - rå gylle t/år Motor- og CO2-ækv. t/år kedelanlæg CO2-ækv. i alt t/år SO2 t/år NOx t/år PM2,5 t/år Elfortrængning CO2 t/år 356, CH4 t/år 0, N2O t/år 0, CO2-ækv. t/år 363, SO2 t/år 0, NOx t/år 0, I alt CO2-ækv. i alt t/år SO2 t/år NOx t/år PM2,5 t/år Samfundsøkonomiske priser vedr. emissioner CO2 central kr. pr. ton 60,0 67,6 74,2 80,3 86,1 91,4 96,5 103,3 108,9 114,2 119,2 124,1 142,1 161,9 195,5 228,2 260,2 287,3 313,3 338,1 SO2 land kr. pr. ton 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 5,2 NOx land kr. pr. ton 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 34,0 PM2,5 land kr. pr. ton 11,3 11,3 11,3 11,3 11,3 11,3 11,3 11,3 11,3 11,3 11,3 11,3 11,3 11,3 11,3 11,3 11,3 11,3 11,3 11,3 Gødnings- CO2-emission - sparet NPK t/år kr/år håndtering - rå gylle kr/år t/år Motor- og CO2-ækv. kr/år t/år kedelanlæg CO2-ækv. i alt kr/år SO2 kr/år t/år NOx kr/år t/år PM2,5 kr/år t/år Elfortrængning CO2-ækv. kr/år SO2 kr/år t/år NOx kr/år t/år I alt CO2-ækv. i alt kr/år SO2 kr/år NOx kr/år PM2,5 kr/år Total kr/år Reducerede omkostninger til udvaskning kr/år Reducerede omkostninger til lugtfjernelse kr/år PlanAction /OB

261 Tillæg nr. 37 Til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune Retningslinjer og rammer for område til teknisk formål (biogasanlæg) øst for Spjald, Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune 16. december 2014

262 Kommuneplantillægget er udarbejdet af Nellemann & Bjørnkjær/LE34 i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kommunes planafdeling Kommuneplantillæg nr. 37 er offentliggjort 19. december 2014 Nærmere oplysninger Ringkøbing-Skjern Kommune Land, By og Kultur Smed Sørensens Vej Ringkøbing - Forsidebilledet viser et ortofoto med placering af biogasanlægget. 2

263 Indholdsfortegnelse Redegørelse Forord... side 5 Indledning... side 5 Området og projektet... side 5 Baggrund... side 6 Statslige mål - Grøn Vækst... side 6 Kommunale mål - Energi side 6 RKSK-modellen... side 6 Husdyrgrundlaget... side 6 Kommuneplan side 7 Anden lovgivning og planlægning... side 8 Miljøvurdering og VVM... side 9 Kortbilag 1: Oversigtskort for biogasanlæg omfattet af dette kommuneplantillæg... side 11 Kortbilag 2: Husdyrtæthed i Ringkøbing-Skjern Kommune... side 12 Retningslinjer og rammer Retningslinjer... side 13 Kortbilag 3: Retningslinje og konsekvenszone... side 13 Rammebestemmelser 00ta side 14 Kortbilag 4: Rammeområde 00ta side 15 Rammebestemmelser 00ta side 16 Kortbilag 5: Rammeområde 00ta side 17 Vedtagelse... side 18 Offentlig bekendtgørelse... side 18 Miljørapport for et biogasanlæg øst for Spjald... Bilag A Øvrige bilag Sammenfattende redegørelse for Viftrup Biogas efter lov om miljøvurdering af planer og programmer 3

264 Redegørelse Tillæg nr. 37 Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Kommuneplantillægget fastlægger retningslinjer og rammer for områder til biogasanlæg øst for Spjald i den nordlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune. Det samlede område opdeles i 2 rammeområder, ét til selve biogasanlægget og ét til plansilo, beplantningsbælte og vejanlæg. Områderne er vist på oversigtskortet på kortbilag 1 samt kortbilag 3, 4 og 5. Områderne er ubebyggede arealer i landzone, der ikke er omfattet af kommuneplanens rammer. Indledning Ifølge Planloven 11a stk. 1 pkt 5 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg. Hovedstrukturen i Kommuneplan indeholder mål og overordnede retningslinjer for placering af fælles biogasanlæg i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Som supplement til de overordnede retningslinjer fastsætter Tillæg nr. 37 konkrete retningslinjer og rammer for den fremtidige planlægning for et biogasanlæg ved Spjald i den nordlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune. Udover biogasanlægget ved Spjald planlægges der for 3 biogasanlæg i den sydlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune samt et anlæg ved Lyne. Sammen med biogasanlægget ved Videbæk (hvor planerne er vedtaget) udgør dette den samlede planlægning for biogasanlæg i Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillægget består af to dele. Den første del er en redegørelse, som beskriver tillæggets sammenhæng med den overordnede planlægning, herunder statslige og kommunale mål og strategier indenfor energi og biogas, samt kommuneplanens hovedstruktur og overordnede retningslinjer. Derudover indeholder første del en redegørelse for det konkrete biogasanlæg. Anden del består af retningslinjer og rammer for et biogasanlæg øst for Spjald i den nordlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune. Området og projektet Det samlede område er opdelt i 2 rammeområder, afgrænsningen af rammeområderne fremgår af kortbilag 3, 4 og 5. Selve biogasanlægget skal placeres i rammeområde 00ta118, dvs. længst muligt fra nabobeboelser, hvorimod rammeområde 00ta124 alene kan anvendes til plansilo mv., hvor der ikke er samme afstandskrav til nabobeboelser. Rammeområderne ligger i landzone på ubebyggede landbrugsarealer og udgør i alt ca m 2 (3,2 ha), et mindre areal i den nordligste del er beplantet. Området trafikbetjenes i dag via grusveje fra Væggerskildevej. Biogasanlægget placeres indenfor et større område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Projektet omfatter etablering af et biogasanlæg til behandling af gødning og gylle fra omkringliggende gårde samt mindre mængder energiafgrøder og restprodukter fra landbruget. Desuden omfatter projektet etablering af ledningsanlæg til fjernvarmeværket i Spjald, ledningsanlægget er dog ikke omfattet af kommuneplantillæg eller lokalplan. Planlægningen har til formål at sikre, at anlægget indpasses i landskabet bedst muligt, at anlægget fremstår som en bygningsmæssig helhed samt at der sikres vejadgang til anlægget. Derudover har planlægningen til formål at sikre naboer mod væsentlige gener fra anlægget samt at beskytte grundvandsinteresserne. 4

265 Redegørelse Tillæg nr. 37 Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i juni 2012 tillæg nr. 39 til Kommuneplan for Ringkøbing- Skjern Kommune med retningslinjer for placering af biogasanlæg i hele kommunen. I februar 2014 blev tillægget underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet med den begrundelse, at det ikke indeholdt tilstrækkeligt præcise retningslinjer og rammer for biogasanlæg. Tillæg nr. 39 var dermed ikke præcist nok til at danne grundlag for lokalplanlægning for biogasanlæg. Dette tillæg nr. 37 til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune retter op på dette forhold for det aktuelle område øst for Spjald. Således fastsættes der præcise retningslinjer og rammer for et afgrænset område. Dette tillæg er udarbejdet på grundlag af Kommuneplan , der blev endelig vedtaget i efteråret Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune indeholder hovedstruktur og de overordnede retningslinjer for lokalisering af fælles biogasanlæg i hele kommunen, men de konkrete arealreservationer sker først via dette og tilsvarende kommuneplantillæg, der fastlægger konkrete og præcise retningslinjer og rammer. Statslige mål Grøn Vækst Regeringen og Dansk Folkeparti offentliggjorde i juni 2009 en aftale om Grøn Vækst. Grøn Vækst er regeringens vision for landbrug, natur og miljø, hvor målet er at sammentænke miljø- og naturbeskyttelse med landbrugs- og fødevareproduktion. Et centralt element i strategien for vækst i landbrugs- og fødevareerhvervet er landbrugets rolle som leverandør af grøn energi. Således sigtes mod, at op til 50 % af husdyrgødningen udnyttes til biogasproduktionen i Kommunale mål - Energi 2020 Energi 2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive selvforsynende med vedvarende energi i år Vejen til 100 procent selvforsyning med vedvarende energi skal ske via energibesparelser og omlægning af energiforbruget fra fossile brændsler til vedvarende energikilder. Mål for bioenergi på gasform: At 80 % af områdets gylle anvendes til produktion af biogas i At energiafgrøder fra 5 % af landbrugsarealerne anvendes til produktion af biogas i At biogas bidrager med 1 PetaJoule i 2014 og med 2 PetaJoule i RKSK-modellen Der er udarbejdet en biogasmodel for Ringkøbing-Skjern Kommune RKSK-modellen. Idéen er at afgasse gylle og plantemateriale nær kilden. Biogasanlæg tænkes derfor placeret ved gårde eller centralt i forhold til de gårde, der leverer gylle til anlæggene. Den fremstillede biogas transmitteres via rørledninger ind til byernes kraftvarmeværker eller anden aftager. Biogasmodellen har dermed et lavt transportbehov, idet ikke den vandholdige gylle, men kun den værdifulde biogas flyttes over større afstande. Biogasudbygningen skal være med til at fastholde grundlaget for en fortsat stor landbrugsproduktion i kommunen ved at minimere landbrugets miljøpåvirkninger af følsom natur med næringsstoffer. Samtidig vil afgasningen af gylle reducere lugtgenerne fra udbringningen af gylle. Endelig skal projektet skabe lokalt knowhow om miljøteknologi, som vil kunne skabe grobund for industriel erhvervsudvikling. Husdyrgrundlaget Det er et statsligt krav til den kommunale planlægning, at der er sammenhæng mellem husdyrgødningens tilstedeværelse og biogasanlæggenes lokalisering, jf. Statslige interesser i kommuneplanlægningen

266 Redegørelse Tillæg nr. 37 Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune Husdyrtætheden har stor betydning for planlægning af et biogasanlæg, da transportudgifterne har stor indflydelse på produktionsprisen. I Ringkøbing-Skjern Kommune er det samlede antal dyreenheder ca DE, med det største antal indenfor svinebrug og kvægbrug med henholdsvis ca DE og DE Jf Data fra Natur- og erhvervsstyrelse CHR Bedrifterne med husdyrproduktion ligger jævnt fordelt over hele kommunen, se kortbilag 2. For overskuelighedens skyld er der på kortet alene medtaget svine- og kvægbrug, da disse udgør ca. 93% af den samlede husdyrproduktion og dermed den væsentligste lokaliseringsfaktor. Forhold til Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune Udover ovenstående skal planlægningen for et biogasanlæg være i overensstemmelse med Kommuneplan Her er det særligt retningslinjer for biogasanlæg, natur og landskab mv. som er relevante. Overordnede retningslinjer for lokalisering af biogasanlæg Ved planlægning for lokalisering af fælles biogasanlæg skal der tages følgende hovedhensyn: beliggende primært i forhold til husdyrgrundlaget natur- og landskabsfredninger samt beskyttet natur og værdifulde landskaber vej- og tilkørselsforhold nabohensyn placering i forhold til naturgasnettet det visuelle indtryk af anlægget. Uddybning af de overordnede retningslinjer Ifølge hovedstrukturen i Kommuneplan for Ringkøbing-Skjern Kommune skal det ved placering af biogasanlæg sikres, at der tages hensyn til områder med særlige naturbeskyttelses- og bevaringsinteresser, samt områder med særlige landskabelige og kulturhistoriske værdier. Biogasanlægget er placeret indenfor kirkezone III om Væggerskilde Kirke, hvor der ifølge aftale mellem amtet og stiftet skal tilstræbes at undgå bebyggelse og anlæg over 12,5 meter (for eksempel siloer, møller og lignende). Der etableres ikke bygninger eller anlæg med en højde over 12,5 m., placering af biogasanlægget er dermed i overensstemmelse med retningslinjen. Derudover skal biogasanlæggene placeres hensigtsmæssigt i forhold til infrastruktur og med størst mulig hensyn til naboer. I vurderingen af den bedste placering af et fælles biogasanlæg skal hensynet til landbrugsejendomme som gødningsleverandører og gasledninger ligeledes indgå. Placering af et fælles biogasanlæg i det åbne land kan kun ske på baggrund af en planlægningsmæssig begrundelse, såsom miljøhensyn og funktionelle hensyn. Som udgangspunkt skal det åbne land friholdes for anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Men i forbindelse med placering af biogasanlæg er der flere forhold, der planlægningsmæssigt kan begrunde en placering i det åbne land, f.eks. for at mindske transport af biomasse og af hensyn til naboer. Dog kan der være grund til at placere biogasanlæg i industriområder. I miljørapporten, der følger planforslagene, er en række alternativer vurderet, herunder et alternativ med centrale anlæg placeret i erhvervsområder. Retningslinjen, og dermed alle emnerne, er vurderet i Miljørapporten, og har her bl.a. været grundlaget for valg af alternativ. I Miljørapporten konkluderes det at biogasanlægget ligger hensigtsmæssigt i forhold til husdyrgrundlaget, og ligeledes at placeringen ikke betyder en væsentlig negativ påvirkning af omgivelserne. 6

267 Anden lovgivning og planlægning Redegørelse Tillæg nr. 37 Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune Internationale naturbeskyttelsesområder Natura 2000 Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) kan et planforslag ikke vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde: at planen skader Natura 2000 områder, at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i Habitatdirektivet (EU direktiv nr. 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier, kan blive ødelagt. Biogasanlægget placeres ikke indenfor områder udpeget som Natura 2000 område. I forbindelse med den detaljerede planlægning og miljøvurdering er det konkluderet, at der ikke vil ske en negativ påvirkning af Natura 2000 områder eller Bilag IV arter, se miljørapporten i bilag A. Grundvand Ramme- og lokalplanområdet ligger indenfor et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Det er en udpegning, der foretages af staten på baggrund af en kortlægning af grundvandsressourcens størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse. Formålet med udpegningen af OSD-områderne er at sikre en tilstrækkelig uforurenet og velbeskyttet vandressourcer til dækning af det fremtidige behov for vand af drikkevandskvalitet. Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration mv. af drikkevandsressourcer (Bekendtgørelse nr af 16. oktober 2013) bør områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) som hovedregel friholdes for byudvikling eller ændret anvendelse. Dog kan der planlægges for tekniske anlæg såsom biogasanlæg, hvis tekniske tiltag sikrer grundvandsdannelsen og -beskyttelsen, og hvis alternative placeringer og planlægningshensyn afvejes (jf. Naturstyrelsens udmelding i oktober 2012 "Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande"). Det er derfor i rammebestemmelserne for kommuneplantillægget indarbejdet tekniske tiltag omkring håndtering af olie, kemikalier, organiske opløsningsmidler og andre mobile forureningskomponenter samt en maksimal befæstelsesprocent og krav om fast belægning ved veje og parkeringspladser. Baggrunden for biogasanlæggets placering indenfor OSD er et behov for en funktionel nærhed til og mulighed for samdrift med det eksisterende husdyrbrug på Væggerskildevej 3. Derudover har kriterier som tilgængelighed til leverance af husdyrgødning fra naboer samt ejerskab af jorden været afgørende, se i øvrigt vurderingen i miljørapporten, samt grundvandsredegørelsen der foreligger som et bilag hertil. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven sikrer blandt andet beskyttelsen af sårbare naturtyper som f.eks. moser, heder, ferske enge og overdrev. Biogasanlægget placeres ikke indenfor områder beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven, og der vil ikke ske tilstandsændringer i form af dræning af 3-arealer som følge af etablering af biogasanlægget. Bygge- og beskyttelseslinjer Langs kysterne og omkring fortidsminder, åer, kirker og skove er der bygge- eller beskyttelseslinjer, som skal beskytte områderne mod skader fra byggeri og anlæg eller visuel skade fra nærtstående anlæg. Biogasanlægget placeres ikke indenfor bygge- eller beskyttelseslinjer. 7

268 Redegørelse Tillæg nr. 37 Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune Museumsloven Museumsloven regulerer dels forholdet til arkæologiske fund, der kan blive gjort ved bygge- og anlægsprojekter, dels beskyttelsen af mark- og stendiger. Lovens bestemmelser kommer i anvendelse ved anlæggelse af det konkrete projekt. Miljøbeskyttelsesloven Et biogasanlæg, eksklusiv udbringningsarealerne, er omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler og skal derfor godkendes, før anlægget kan tages i brug. Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed har til formål at sikre miljø og naboer mod gener fra anlægget. Der er udarbejdet et udkast til miljøgodkendelse, der er vedlagt miljørapporten som bilag. Lov om varmeforsyning I henhold til Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning skal anlæg til produktion af kollektiv varmeforsyning godkendes af kommunalbestyrelsen. Ved kollektive varmeforsyningsanlæg forstås virksomheder, der driver anlæg med det formål, at levere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Anlæg, hvis hovedformål er at levere energi til andet end opvarmning af bygninger, f.eks. til fremstilling af industri-, landbrugs-, eller gartneriprodukter, er ikke kollektive varmeforsyningsanlæg i varmeforsyningslovens forstand. Ved etablering af et kollektiv varmeforsyningsanlæg skal ansøger udarbejde et projektforslag for det kollektive varmeforsyningsanlæg, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, 21. Projektforslag for biogasanlæg og gastransmissionsledning iht. Varmeforsyningsloven er samtidig med offentliggørelse af planforslagene sendt i høring hos de berørte parter. Risikobekendtgørelsen Biogasanlæg kan være omfattet af Risikobekendtgørelsen. Jf. Risikobekendtgørelsens 1 stk. 2 er anlæg med en kapacitet på over 10 tons biogas eller anlæg placeret nærmere end 200 m. fra boligområder, institutioner mv. omfattet af reglerne i bekendtgørelsen. Det konkrete projekt har ikke en kapacitet eller en placering der gør, at den er omfattet af risikobekendtgørelsen. Miljøvurdering og VVM Kommuneplantillægget, lokalplanen og varmeprojektet er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Derudover er det ansøgte projekt, som danner baggrund for udarbejdelsen af kommuneplantillægget og lokalplanen, også omfattet af VVM-bekendtgørelsen. Ringkøbing-Skjern Kommune har vurderet, at anlægget er omfattet af punkt 10 i bilag 1 i VVMbekendtgørelsen: Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF) afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag, Anlægget er dermed VVM-pligtigt og må ikke etableres, før der er gennemført en nærmere vurdering af påvirkningen af miljøet en VVM-redegørelse. Tilsvarende er planforslagene omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 1 og bilag 3 pkt. 10 Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag II A til direktiv 75/442/EØF) afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag. Ifølge Miljøvurderingsloven skal planer der fastlægger rammer for fremtidige anlægsprojekter, og som vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, følges af en vurdering af planernes påvirkning. 8

269 Redegørelse Tillæg nr. 37 Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune VVM-redegørelsen er sammen med miljøvurderingen af plangrundlaget og varmeprojektet skrevet sammen i én miljørapport, der offentliggøres sammen med dette forslag til kommuneplantillæg. I miljørapporten er vurderet de mulige negative konsekvenser af planforslagets realisering så som de landskabelige påvirkninger, sikring af grundvandet samt en større trafikmængde på de mindre kommuneveje. Den landskabelige påvirkning er søgt mindsket ved en placering nær en skovbeplantning og gennem bestemmelser for placeringen af bygningsmassen samt gennem bestemmelser om farver og beplantning i lokalplanen, se mere i miljørapporten. Bestemmelser om grundvandsbeskyttelse og -dannelse i både kommuneplantillægget samt i lokalplanen vurderes tilsammen at sikre grundvandet, se mere i miljørapporten. I forhold til den trafikale påvirkning vurderes der alene at være tale om et mindre antal lastbiler pr. arbejdsdag (ca. 8 stk. hver vej), som kommunevejene vurderes at have kapacitet til, da trafikmængden i området er begrænset, se mere i miljørapporten. I miljørapporten fastsættes vilkår der sikrer naboer mod væsentlige gener i forhold til lugt og støj. De positive konsekvenser af planes realisering er en nedbringelse af tab af næringsstoffer til miljøet, begrænsning af udledning af drivhusgasser som CO 2, metan og lattergas samt en opvarmning i Spjald med brug af en vedvarende energikilde, se mere i miljørapporten. Konklusion Konklusionen af miljørapporten er, at projektet og planforslagene (forslag til lokalplan, kommuneplantillæg og varmeprojekt) ikke vil få væsentlige negative indvirkninger på miljøet.. Miljørapporten er indsat som bilag A til dette tillæg. 9

270 Redegørelse Tillæg nr. 37 Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune Kortbilag 1, Oversigtskort med angivelse af placering. Målforhold 1:

271 Redegørelse Tillæg nr. 37 Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune Kortbilag 2, svine- og kvægbrug i Ringkøbing-Skjern Kommune 11

272 Rammer og retningslinjer Tillæg nr. 37 Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer fastsættes, som tillæg nr. 37 til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, retningslinjer samt rammebestemmelser for de nye rammeområder nr. 00ta118 og 00ta124, vist på kortbilag 3, 4 og 5. Retningslinjer 1. Indenfor det på kortbilag 3 viste område kan der etableres biogasanlæg. 2. Ved fastlæggelse af den endelige placering, bebyggelse og beplantning skal der tages hensyn til det omkringliggende landskab. 3. Der fastsættes en 300 m konsekvenszone omkring selve biogasanlægget, som vist på kortbilag 3, hvor der ikke må etableres følsom anvendelse. I forbindelse med detailplanlægningen af biogasanlægget kan konsekvenszonen reduceres, hvis der etableres nødvendige foranstaltninger til reduktion af lugt og støj. Kortbilag 3: Afgrænsning af areal omfattet af retningslinjer for placering af biogasanlæg øst for Spjald samt konsekvenszone på 300 m. Mål 1:

273 Rammer og retningslinjer Tillæg nr. 37 Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune For rammeområde 00ta118 gælder følgende bestemmelser, se kortbilag 4: Områdets anvendelse Område til teknisk formål (biogasanlæg). Særlige bestemmelser Bygninger og anlæg skal tilpasses landskabet. Bebyggelsens art og anvendelse Biogasanlæg. Der kan etableres den til et biogasanlæg nødvendige bebyggelse. Bebyggelsesforhold Bebyggelsens omfang fastsættes ifm. lokalplanlægning for området. Maks. bygningshøjde: 8,5 m for tanke, kontorfaciliteter, teknikrum o. lign. 12,5 m for læsse-/lossehal, tankanlæg inklusiv overdækning samt evt. kedelanlæg. Miljøforhold Maks. befæstelsesprocent samlet for rammeområde 00ta118 og 00ta124: 55 %. Olie og kemikalier o. lign. skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvægget eller placeret under tag og i læ. Oplagspladser skal være med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Spild af ovenstående skal kunne holdes indenfor et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak og skal som min. kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed af ovenstående. P-pladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal befæstes med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb med kontrolleret afledning. Infrastruktur Området skal trafikforsynes fra Væggerskildevej. Zonestatus Området ligger i landzone. Området skal forblive i landzone. 13

274 Rammer og retningslinjer Tillæg nr. 37 Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune Kortbilag4: Rammeområde 00ta118. Område til teknisk formål (biogasanlæg) øst for Spjald Mål 1:

275 Rammer og retningslinjer Tillæg nr. 37 Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune For rammeområde 00ta124 gælder følgende bestemmelser, se kortbilag 5: Områdets anvendelse Område til teknisk formål (biogasanlæg). Særlige bestemmelser Bygninger og anlæg skal tilpasses landskabet. Bebyggelsens art og anvendelse I tilknytning til biogasanlægget i rammeområde 00ta118 kan der etableres plansilo og mindre tekniske anlæg uden væsentlige genevirkninger for omgivelserne, samt vejanlæg, beplantningsbælte o.lign. Bebyggelsesforhold Bebyggelsens omfang fastsættes ifm. lokalplanlægning for området. Maks. bygningshøjde: 4 m for plansiloen (med læs maks. 6 m), Miljøforhold Maks. befæstelsesprocent samlet for rammeområde 00ta118 og 00ta124: 55 %. Olie og kemikalier o. lign. skal opbevares i egnede beholdere, der enten er dobbeltvæggede eller placeret under tag og i læ. Oplagspladser skal være med tæt belægning uden afløb eller med afspærringsventil og sikret mod påkørsel. Spild af ovenstående skal kunne holdes indenfor et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand og kloak og skal som min. kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed af ovenstående. P-pladser og kørearealer samt områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal befæstes med en tæt belægning, der er indrettet med fald mod afløb med kontrolleret afledning. Infrastruktur Området skal trafikforsynes fra Væggerskildevej. Zonestatus Området ligger i landzone. Området skal forblive i landzone. 15

276 Rammer og retningslinjer Tillæg nr. 37 Kommuneplan , Ringkøbing-Skjern Kommune Kortbilag5: Rammeområde 00ta124. Område til vej, beplantningsbælte og,plansilo i tilknytning til biogasanlæg øst for Spjald Mål 1:

277

278 Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften Tarm Knud Christensen, Viftrup Biogas Væggerskildevej Spjald Kopi af dette brev er sendt til: PlanAction Att.: Lars Baadstrop Sagsbehandler Marie Bjørnholdt Andresen Direkte telefon E-post Dato 19. december 2014 Sagsnummer TB VVM-tilladelse til etablering af Viftrup Biogas placeret umiddelbar øst for Væggerskildevej 3, 6971 Spjald samt en tilhørende biogasledning Ringkøbing-Skjern Kommune har på byrådsmødet den 16. december 2014 vedtaget Tillæg nr. 37 til Ringkøbing-Skjern Kommuneplan og Lokalplan nr. 373 for et område til teknisk formål (biogasanlæg) ved Væggerskildevej, øst for Spjald, inklusiv den tilhørende sammenfattende redegørelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Derudover har Byrådet godkendt det tilhørende varmeprojekt: Viftrup Biogas, Projektforslag for biogasanlæg og gastransmissionsledning. Samtidig besluttede byrådet, at der skal meddeles VVM-tilladelse til projektet, som er beskrevet i Miljørapport for Viftrup Biogas. (Miljøvurdering og VVM-redegørelse) 1. Afgørelsen om at meddele VVM-tilladelse begrundes i VVMredegørelsens konklusion om, at det ansøgte anlæg kan etableres uden væsentlige påvirkninger af miljøet. VVM-tilladelsen meddeles på nedenstående vilkår og forudsætninger. I forlængelse af byrådets beslutning meddeler Ringkøbing-Skjern Kommune hermed VVM-tilladelse til etablering af et biogasanlæg med en tilhørende biogasledning i medfør af 2, stk. 2, nr. 2 i bekendtgørelse nr af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning med senere ændringer. 1 Hermed henvises til: Miljørapport for Viftrup Biogas. VVM-redegørelse for anlægsprojekt Viftrup Biogas. Miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer af: Forslag til Tillæg 37 til Kommuneplan , Forslag til Lokalplan 373 for et område til teknisk formål (biogasanlæg) ved Væggerskildevej, øst for Spjald samt Projektforslag for biogasanlæg og gastransmissionsledning. Offentliggjort den 19. september 2014 sammen med planforslagene og varmeprojektet. Åbningstider Telefontider mandag onsdag mandag onsdag Hjemmeside torsdag torsdag fredag fredag Telefon Januar 2012

279 Forudsætninger VVM-tilladelsen meddeles på følgende forudsætninger: 1) At biogasanlægget etableres i overensstemmelse med: Tillæg nr. 37 til Kommuneplan Lokalplan nr. 373 Viftrup Biogas, Projektforslag for biogasanlæg og gastransmissionsledning samt Miljørapport for Viftrup Biogas. (Miljøvurdering og VVMredegørelse) 2) At der foreligger en miljøgodkendelse af Viftrup Biogas, Væggerskildevej 3, 6971 Spjald forud for ibrugtagelsen af biogasanlægget og at vilkår heri opfyldes. 3) At gasledningen etableres som beskrevet i: Viftrup Biogas, Projektforslag for biogasanlæg og gastransmissionsledning samt Miljørapport for Viftrup Biogas. (Miljøvurdering og VVMredegørelse) Vilkår VVM-tilladelsen meddeles på følgende vilkår: 1) At biogasledningen ved krydsning af beskyttet natur og vandløb etableres på følgende vilkår: Biogasledningen skal krydse beskyttet vandløb, så miljøog naturforhold sikres efter krav fra vandløbsmyndigheden. Der vil blive taget endelig stilling til krydsningsmetoden i forbindelse med den konkrete behandling og afgørelse om ansøgning om tilladelse til at krydse vandløbene. Hvis biogasledningen går ind i det beskyttede moseareal forudsættes, at mosearealet efter etableringen af ledningen reetableres, som det var før nedgravningen. Dette betyder, at det øverste lag tørv lægges tilbage, hvor det er gravet op. 2) At biogasledningen etableres tilstrækkelig dybt, hvor omfartsvejen er planlagt og eventuelt lægges i foringsrør, hvilket skal aftales nærmere med Vejdirektoratet. Overvågning af ovenstående vilkår vil ske i henhold til gældende lovgivninger og eksisterende tilsynsforpligtigelse for myndigheder. Gyldighed Denne VVM-tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden den 19. december 2017 eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år jævnfør 56, stk. 1 i Planloven. Klagevejledning Afgørelsen kan i henhold til planlovens (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer) 58, stk. 1, pkt. 3 påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

280 Klagefristen er 4 uger fra den 19. december Eventuel klage over afgørelsen skal være kommunen i hænde senest fredag den 16. januar 2015 ved kontortids ophør (kl. 13:30). Klagen skal være skriftlig og sendes pr. til eller eventuelt pr. brev til Ringkøbing-Skjern Kommune, Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing. Borgere, virksomheder og organisationer har desuden mulighed for at klage via Natur- og Miljøklagenævnets digitale klageportal. Adgang til klageportalen sker gennem Danmarks Miljøportal (www.miljøportal.dk) eller Ringkøbing-Skjern Kommune sender snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet med sagens relevante dokumenter. Nævnet opkræver klagegebyr på 500 kr. Gebyret tilbagebetales hvis der gives helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Spørgsmål om afgørelsens lovlighed kan indbringes for domstolene inden 6 måneder efter den offentlige bekendtgørelse. Klageberettiget er enhver med væsentlig personlig eller individuel interesse i sagens udfald, herunder en nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Derudover er landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen klageberettigede, på betingelse af at foreningen eller organisationen har vedtæger eller love som dokumenterer dens formål, og at de repræsenterer mindst 100 medlemmer. Venlig hilsen Marie Bjørnholdt Andresen Planlægger I forbindelse med behandlingen af en sag kan det være nødvendigt, at Kommunen indsamler, behandler og videregiver personoplysninger, der er nødvendige for sagens behandling. Ifølge persondataloven har du og andre, der er nævnt i sagen, blandt andet ret til at bede om indsigt i disse oplysninger, ret til at gøre indsigelser mod, at oplysningerne behandles, ret til at berigtige oplysningerne samt ret til at klage over behandlingen til Datatilsynet. Forvaltningsloven og offentlighedsloven giver normalt også mulighed for at få indsigt i sagen, og du har altid ret til at udtale dig.

281 Returadresse Land, By og Kultur, Byg og Miljø Toften 6, 6880 Tarm Viftrup Biogas Væggerskildevej Spjald Att: Knud Christensen Fremsendt på mail til: Sagsbehandler Yvonne Grandahl Direkte telefon E-post Dato 19. december 2014 Sagsnummer TA Miljøgodkendelse Viftrup Biogas, Væggerskildevej 3, 6971 Spjald Viftrup Biogas Åbningstider Telefontider mandag onsdag mandag onsdag Hjemmeside torsdag torsdag fredag fredag Telefon Rev. Maj 2014

282 Indholdsfortegnelse 1 Ansøgning Afgørelse Vilkår Ikke teknisk resumé Miljøteknisk vurdering Gyldighed og retsbeskyttelse Offentliggørelse og klagevejledning Liste over modtagere af kopi af godkendelsen Oversigtsplan Bilag Situationsplan Bilag Miljøteknisk beskrivelse - Bilag Gennemgang af standardvilkår Bilag Lovgrundlag - Bilag Hovedhensyn ved meddelelse af miljøgodkendelse Bilag Dokumentation af vilkår til støj - Bilag Dokumentation af vilkår til luft - Bilag Åbningstider Telefontider mandag onsdag mandag onsdag Hjemmeside torsdag torsdag fredag fredag Telefon Rev. Maj 2014

283 Stamdata for virksomheden Virksomhedens navn Viftrup Biogas Virksomhedens adresse Væggerskildevej 3, 6971 Spjald Virksomhedens telefonnr Virksomhedens kontaktperson Knud Christensen Virksomhedens matrikelnummer Del af 1a Randbæk By, Brejning CVR-nr Listebetegnelse, godk.bek / b)i) Nyttiggørelse eller en blanding 2012 med senere ændringer af nyttiggørelse og bortskaffelse, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF: Biologisk behandling. Omfattet af standardvilkår, godk.bek. 486/ med senere ændringer Omfattet af bilag 1, godk. bek. 1454/ med senere ændringer Omfattet af VVM, bek af 15. december 2010 Omfattet af risikobek., bek / Pligt til afgivelse af miljøoplysninger, bek. 210 / Dato for øvrige miljøgodkendelser - Dato for andre tilladelser - Kedelanlæg < 1MW. Nej Ja Ja Bilag 1 pkt. 10 Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag 1 til direktiv EF afsnit D9) med kapacitet på over 100 tons/dag. Nej Nej Aktiviteter Hovedaktivitet: Biogas-fremstilling af husdyrgødning. Væsentlige biaktiviteter: Modtagelse og oplagring af husdyrgødning og anden biomasse (foderrester og energiafgrøder (ensilage) samt organiske reststoffer fra naturpleje (grøde, vejsidegræs ol.)). Væsentligste miljøforhold: Luftforurening: Lugt fra transportkøretøjer, fra af- og pålæsning af biomasse samt opbevaring af biomasse. Lugt fra aflastning via sikkerhedsventiler og forbrænding af biogas i fakkel. Diffus lugt fra anlægget på grund af utætheder og spild samt ved reparation og vedligeholdelse. Udslip af især svovlbrinte fra biogas via sikkerhedsventiler og ved ufuldstændig forbrænding i fakkel. Støv fra håndtering af støvende biomasse. Støj: Side 2 af 67

284 Intern transport. Udendørs motorer og ventilationsanlæg. Jord, grundvand eller overfaldevand: Spild af biomasse ved af- og pålæsning af transportkøretøjer. Spild eller lækage ved opbevaring af biomasse i tanke. Overfladevand fra befæstede arealer, hvor der sker spild af biomasse og kemikalier. Sagsbehandler Yvonne Grandahl, Byg og Miljø Telefon Mail Kvalitetssikret af: Nils Nordholm, Byg og Miljø Side 3 af 67

285 1 Ansøgning PlanAction har ved brev af 22. april 2014, søgt om miljøgodkendelse til etablering og drift af et nyt biogasanlæg på Væggerskildevej 3, Spjald. 2 Afgørelse 2.1 VVM Der er foretaget en vurdering af projektet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer samt VVM-bekendtgørelsen. Kommunen har vurderet, at projektet er VVM-pligtigt, jf. afgørelse af 23. april VVM-tilladelsen er dateret 19. december Sammenfattende redegørelse for Viftrup Biogas efter lov om miljøvurdering af planer og programmer er dateret 4. december Basistilstandsrapport Der er foretaget en vurdering af projektet i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed og der er truffet afgørelse om, at virksomheden ikke skal udarbejde en rapport om og dokumentation for jordens og grundvandets tilstand med hensyn til forurening (basistilstandsrapport), jf. afgørelse af 12. maj Miljøgodkendelse Ringkøbing-Skjern Kommune godkender hermed det ansøgte på de i afsnit 3 nævnte vilkår. Godkendelsen er givet på grundlag af ansøgningen og oplysningerne i sagen i øvrigt, jævnfør beskrivelserne og bilagene til denne godkendelse. Miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelsesloven 33 og godkendelsesbekendtgørelsen. Fremtidige nye aktiviteter, ændringer eller udvidelser såvel bygningsmæssigt som driftsmæssigt, som kan indebære forøget forurening, eller flytning af forureningsniveau til andre områder eller øget affaldsfrembringelse, må ikke påbegyndes, før der foreligger en afgørelse fra kommunen. Det er kommunen, der afgør om godkendelse er nødvendig (miljøbeskyttelsesloven 33 og 37). Der gøres opmærksom på, at miljøgodkendelsen ikke fritager fra krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation efter anden lovgivning. Eventuelt byggeri må først påbegyndes, når der ligger en særskilt tilladelse til igangsættelse af byggeriet. Der gøres endvidere opmærksom på at indretning og drift skal overholde gældende lovgivning på miljøområdet. Retsbeskyttelsen er nærmere beskrevet i afsnit 6. Det anvendte lovgrundlag er nærmere beskrevet på bilag 4. Side 4 af 67

286 3 Vilkår 3.1 Generelt Virksomheden skal etableres og drives som beskrevet i ansøgningen med supplerende oplysninger, dog med de ændringer og tilføjelser, der fremgår af vilkårene nedenfor Virksomheden skal holde Ringkøbing-Skjern Kommune orienteret om, hvem der er miljømæssigt driftsansvarlig for virksomheden / aktiviteten De af godkendelsens vilkår, der angår driften, skal være kendt af de personer, der er ansvarlige for og udfører den pågældende del af driften. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden Virksomhedens journaler, procedurer og øvrige registreringer med miljømæssig relevans skal være tilgængeligt for tilsynsmyndigheden Hvis godkendelsen ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsesdatoen, bortfalder den Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "befæstet areal" menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen "tæt belægning" menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet. 3.2 Beredskab Virksomheden skal udarbejde og løbende ajourføre beredskabsplan for uheld og utilsigtet udslip Ved driftsuheld, der kan medføre forurening af kloaksystem, jord og grundvand eller luft, skal virksomheden straks: - forsøge at afværge situationen - forsøge at standse forureningen og/ eller dens spredning - kontakte alarmcentralen på telefon 112 ved større eller ikke kontrollerbare uheld. Ringkøbing-Skjern Kommune skal orienteres hurtigst muligt og senest førstkommende hverdagsmorgen. Senest 7 dage efter uheld skal virksomheden have indsendt rapport til kommunen, der beskriver uheldets omfang og indsatsen mod miljømæssige Side 5 af 67

287 skader samt beskriver forebyggende foranstaltninger, der begrænser risiko for nye uheld. 3.3 Indretning og drift Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver: - hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges, - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af den indadgående luftstrøm til biologisk svovlrensning af biogassen samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor den indadgående luftstrøm ikke virker efter hensigten, og - hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede i aflæssehallen, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsningen og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Aflæssehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse Flydende biomasse og andre væskefraktioner skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Fast biomasse (fast gødning/dybstrøelse) kan opbevares i overdækkede stakke på plansiloen. Energiafgrøder kan opbevares i overdækkede stakke på plansiloen I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse (fast gødning/dybstrøelse, ensilage mm.) skal ske på plansiloen, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der aflæsses biomasse, jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen 1. Oplaget skal overdækkes straks efter aflæsning. 1 Hysdyrgødningsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 853 af om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Side 6 af 67

288 3.3.8 Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer Anlægget må ikke give anledning til lugt-, støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering Anlægget skal være forsynet med en indadgående luftstrøm til brug for den biologiske svovlrensning af biogassen. Den indadgående luftstrøm skal gælde for: - Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Ventilationssystemet skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Faklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger Gaskondensatbrønde skal være lukkede og forsynet med vandlås Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale udenfor normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og nærmeste omboende, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. Nærmeste omboende er: Væggerskildevej 5, Væggerskildevej 18, Bindesbølvej 2 og Knivsbækvej 17, 6971 Spjald Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. 3.4 Forureningsbegrænsning Støj Side 7 af 67

289 3.4.1 Virksomhedens samlede støjbidrag målt eller beregnet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) må uden for virksomhedens eget areal ikke overstige følgende grænseværdier: Mandag - fredag Lørdag Mandag - fredag Lørdag Søn- og helligdag Alle dage Område I Midlingstid 55 * 45 ** 40 *** * Grænseværdien skal overholdes indenfor det mest støjbelastende tidsrum på 8 timer. For lørdag er midlingstiden 7 timer. ** Grænseværdien skal overholdes indenfor den mest støjbelastede time. For lørdage eftermiddage (kl ) er midlingstiden 4 timer. *** Grænseværdien skal overholdes indenfor den mest støjbelastede halve time. Støjens maksimalværdier i natperioden kl i Område I må ikke overstige de angivne værdier med mere end 15 db(a). Område I: Ved beboelse i det åbne land eller max. 15 meter fra udendørs opholdsarealer ved beboelse Efter anmodning fra tilsynsmyndigheden, skal virksomheden lade foretage støjmålinger og beregninger til dokumentation for, at støjgrænserne i vilkår er overholdt. Måle- og beregningspunkter fastsættes efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Kontrolmålinger og beregninger for støj skal foretages og afrapporteres efter retningslinier i bilag Hvis de fastsatte støjgrænser overskrides, skal der sammen med rapport om målinger/ beregninger fremsendes forslag til støjreduktion ned til de i vilkår fastsatte grænseværdier og med tidsplan for gennemførelse Tilsynsmyndigheden kan forlange støjmålinger og -beregninger gentaget, dog højst én gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkårene ikke er overholdte Ved målinger/beregninger for støj, udarbejdelse af afrapportering og gennemførelse af eventuelle tiltag for støjreduktion, skal udgifterne hertil alene afholdes af virksomheden. Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer: Side 8 af 67

290 3.4.6 Nedenstående grænser er for lavfrekvent støj og infralyd [db re 20 µpa], målt indendørs. Støjgrænserne gælder for ækvivalentniveauet over et tidsrum på 10 minutter, hvor støjen er kraftigst. Grænserne nedenfor er gældende for impulsagtig lavfrekvent støj og infralyd. For støj/lydgrænser hvor der ingen impulser forekommer, skal der lægges 5 db til nedenstående skema. Anvendelse Beboelsesrum Aften/nat kl Lavfrekvent støj A-vægtet lydtryksniveau ( Hz), db 15 Infralyd G-vægtet Infralydniveau, db (< 20 Hz) 80 Dag kl Kontorer, undervisningslokaler og andre støjfølsomme rum Øvrige rum Måling for lavfrekvent støj og infralyd skal følge anvisningerne i afsnit 3.4 i Miljøstyrelsens Orientering nr. 9 af 1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø Nedenstående grænser er for vibrationer, db re 10-6 m/s. Vibrationsgrænserne gælder for det maksimale KB-vægtede accelerationsniveau med tidsvægtning Slow. Anvendelse Boliger i boligområder, (hele døgnet) Boliger i blandet bolig/erhvervsområde (Center-områder) kl Institutioner Boliger i blandet bolig/erhvervsområde kl Kontorer, undervisningslokaler o.l. Vægtet accelerationsniveau, Law i db Erhvervsbebyggelse Ved måling til dokumentation for overholdelse af vibrationsgrænserne, skal anvisningerne i afsnit 4.3 i Miljøstyrelsens Orientering nr. 9 af 1997 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø anvendes Efter anmodning fra tilsynsmyndigheden, skal virksomheden lade foretage målinger og beregninger til dokumentation for, at de fastsatte grænser for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i vilkår og er overholdt. Side 9 af 67

291 Måle- og beregningspunkter fastsættes efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden Hvis de fastsatte støjgrænser overskrides, skal der sammen med rapport om målinger/ beregninger fremsendes forslag til støj og/eller vibrationsreduktion ned til de i vilkår og fastsatte grænseværdier og med tidsplan for gennemførelse Tilsynsmyndigheden kan forlange målinger og beregninger af støj og/eller vibrationer gentaget, dog højst én gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkårene ikke er overholdte Ved målinger/beregninger for støj og/eller vibrationer, udarbejdelse af afrapportering og gennemførelse af eventuelle tiltag for støj- og/eller vibrationsreduktion, skal udgifterne hertil alene afholdes af virksomheden. Luft / Støv / Lugt Afkast fra udsug af udstødningsgas m.m. fra køretøjer skal føres mindst 1 meter over tagryg på aflæssehallen Afkast fra kedelanlæg skal føres mindst 12 meter over terræn og minimum 1 meter over tagryg på teknikhuset og aflæssehallen Der skal være indrettet målested i afkast, hvor der er beregnet og fastsat vilkår om afkasthøjde, med indretning og placering som anført under punkterne i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så nedenstående B- værdier er overholdt: Parameter B-værdier mg/ normal m 3 CO 1 NOx 0,125 B-værdien skal være overholdt af den maksimale 99% fraktilværdi for immissionskoncentrationen, beregnet på månedsbasis af alle årets 12 måneder. Maksimumkoncentrationen skal beregnes ved hjælp af Miljøministeriets OML-model, jf. Miljøministeriets vejledning nr. 2/2001. Beregningerne skal korrigeres til 1 minuts midlingstid og til 1,5 meter over terræn Biogasanlægget skal overholde følgende emissionsgrænseværdier midlet over 1 time ved fyring med biogas i kedelanlæg: Side 10 af 67

292 Parameter mg/normal m 3 tør røggas ved 10% O2 CO 75 NOx Kedelanlæggets bidragsværdier som ikke må overstige B-værdierne (jf. vilkår ), skal beregnes ved hjælp af spredningsberegningsprogrammerne OML-point eller OML-multi ud fra maksimale luftmængder og emissionskoncentrationer i alle relevante afkast Immissionskoncentrationsbidraget for lugtstoffer fra virksomhedens samlede anlæg, må ved beboelse ikke overskride 10 LE/m³. Det vil sige, at konstateres der en overskridelse af 10 LE/m³ luft ved beboelser, er der tale om væsentlige lugtgener. I tilfælde af at antallet af lugtenheder ikke kan bestemmes, er det tilsynsmyndigheden, der afgør, hvornår en gene er væsentlig. Grænseværdien skal være overholdt af den maksimale 99% fraktilværdi for immissionskoncentrationen, beregnet på månedsbasis af alle årets 12 måneder. Maksimumkoncentrationen skal beregnes ved hjælp af Miljøministeriets OML-model, jf. Miljøministeriets vejledning nr. 2/2001. Beregningerne skal korrigeres til 1 minuts midlingstid og til 1,5 meter over terræn I en periode på 2 måneder fra ibrugtagning, må biogasanlægget overskride vilkår om lugtemission, idet biogasanlægget dog i videst mulig omfang skal minimere eventuelle lugtgener fra anlægget Efter anmodning fra tilsynsmyndigheden, skal virksomheden lade foretage målinger og beregninger til dokumentation for, at de fastsatte grænser for luft, støv og lugt i vilkår , og er overholdt. Måle- og beregningspunkter fastsættes efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. Kontrolmålinger for luft og støv skal foretages og afrapporteres efter retningslinierne i bilag 7. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert 2. år Prøvetagning og analyse skal ske efter følgende metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau: Side 11 af 67

293 Navn: Parameter: Metodeblad nr.: * Bestemmelse af koncentrationer af kulmonooxid (CO) i strømmende gas CO MEL-06 Bestemmelse af koncentrationer af ilt i strømmende gas O2 MEL-05 Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas NOx MEL-03 Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas Lugt MEL-13 * Se Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: Hvis de fastsatte grænser for luft, støv eller lugt overskrides, skal der sammen med rapport om målinger/ beregninger fremsendes forslag til reduktion ned til de i vilkår , og fastsatte grænseværdier og med tidsplan for gennemførelse. Rapport for udført luftmåling/-beregning, samt eventuelt forslag til reduktion, skal foreligge senest 6 måneder efter anmodning er fremsendt Tilsynsmyndigheden kan forlange luft-, støv- og lugtmålinger gentaget, dog højst én gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkårene ikke er overholdte Ved målinger/beregninger for luft, støv og lugt, udarbejdelse af afrapportering og gennemførelse af eventuelle tiltag for reduktion, skal udgifterne hertil alene afholdes af virksomheden. Beskyttelse af jord og grundvand Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af flydende biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted i aflæssehallen. Side 12 af 67

294 Aflæsning af fast biomasse må kun finde sted i påslaget eller på plansiloen. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning Oplag af stakke af fast biomasse skal placeres på plansiloen. Plansiloen skal være udført i bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra plansiloen eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på plansiloen. Plansiloen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller oplaget skal være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for plansiloen Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således - at køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen, - at biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen, og - at overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på befæstet areal indendørs, med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild og lækager kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største oplagrede beholder Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Spildevand og overfladevand Processpildevand/vaskevand skal til enhver tid tilledes biogasanlæggets modtagetank. Side 13 af 67

295 Kondenseret væske fra biogassen opsamles i en kondensatbrønd og ledes herfra til udleveringstanken Overfladevand fra ensilagepladsen skal til enhver tid tilledes opsamlingstank og udspredes på græsarealer eller tilsvarende, jf. regler for udspredning/landbrug Overfladevand fra arealer uden tæt belægning kan nedsives på ejendommen. Affald Spild af kemikalier eller lign. skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes nok opsugningsmateriale på virksomheden Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. 3.5 Egenkontrol Virksomhedens egenkontrolresultater skal indberettes til tilsynsmyndigheden mindst hvert år senest den 1. februar Hvis virksomheden konstaterer at vilkår ikke overholdes, skal virksomheden straks: - indberette det til tilsynsmyndigheden - træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at vilkårene igen overholdes. Driften af virksomheden/den relevante del af virksomheden skal indstilles indtil vilkårene igen overholdes, hvis den manglende overholdelse af vilkårene medfører: - umiddelbar fare for menneskers sundhed eller - i betydelige omfang truer med at påvirke miljøet negativt Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. Side 14 af 67

296 3.5.4 Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert 10. år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår , eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke m.v.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert 10. år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert 20. år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage - eftersyn i henhold til leverandørens anvisninger så det sikres, at der opretholdes en indadgående luftstrøm til biologisk svovlrensning af biogassen, jf. vilkår , og - funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Side 15 af 67

297 A Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. B Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, jf. vilkår C Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse, jf. vilkår D Dato for og resultat af kontrollen af anlæg til opretholdelse af den indadgående luftstrøm til biogisk svovlrensning af biogassen i henhold til leverandørens anvisninger samt eventuelt foretaget vedligeholdelse heraf, jf. vilkår E Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel, jf. vilkår F Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer, jf. vilkår G Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår H Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 3.6 Ophør Ved helt eller delvist ophør af driften, skal virksomheden anmelde det til tilsynsmyndigheden senest 4 uger efter ophøret. Sammen med anmeldelsen om helt eller delvist ophør skal der indsendes et oplæg til vurdering af jordens og grundvandets forureningstilstand som følge af virksomhedens aktiviteter. Vurderingen skal opfylde kravene i godkendelsesbekendtgørelsens bilag Ved helt eller delvist ophør af virksomhedens drift skal den ansvarlige for virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet til en miljømæssig tilfredsstillende stand med hensyn til jord- og grundvandsforurening. Side 16 af 67

298 Tilsynsmyndigheden afgør hvornår ejendommen er i en miljømæssigt tilfredsstillende stand Miljøgodkendelsen bortfalder senest, når driften har været indstillet i 3 år. 4 Ikke teknisk resumé Der etableres et nyt selskab (Viftrup Biogas) med det formål at drive et biogasanlæg på adressen Væggerskildevej 3, 6971 Spjald. Anlægget skal årligt behandle ca tons gylle/gødning og ca tons energiafgrøder m.m.. Den producerede gas leveres til Spjald Fjernvarme via en ny gasledning. Afgasningen af gylle betyder, at næringsstofudnyttelsen forøges og tabet af næringsstoffer fra landbruget til omgivelserne dermed mindskes. Anlægget etableres med kendt og afprøvet teknologi. Gyllen transporteres til anlægget i lukkede tankbiler. Fast gødning/dybstrøelse og energiafgrøder transporteres i containere/vogne. Transporten vil som hovedregel foregå inden for almindelig arbejdstid. Al afgasset biomasse transporteres i samme tankbiler tilbage til landbruget, lagres og anvendes i henhold til reglerne om husdyrgødning. Gylle aflæsses via lukkede rørsystemer til fortank. Fast gødning/dybstrøelse aflæsses i plansiloen, hvorfra det tilføres påslag. Fast gødning/dybstrøelse i plansiloen overdækkes for at undgå eventuelle lugtgener, samt mindske ammoniakfordampning. Oplagringen på plansiloen sker kortvarigt. Energiafgrøder aflæsses i en udendørs traditionel plansilo. Der etableres overdækning af energiafgrøder for at undgå spredning af lugt fra anlægget. Biogassen renses for svovl inden den anvendes. Svovl der er renset ud af biogassen tilbageføres til den afgassede biomasse og genanvendes hermed som gødning. Biogasanlægget vil blive opført efter Bedst tilgængelige teknologi ligesom, der ved driften af anlægget sikres at mulige belastninger af miljøet undgås. Det planlægges at processen vil blive opvarmet med varmepumpe, der nedkøler det afgassede materiale og dermed forhindrer ammoniakfordampning. 5 Miljøteknisk vurdering Der var ved igangsætning af sagsbehandlingen ikke standardvilkår for virksomhedstypen 5.3.b)i) jf. godkendelsesbekendtgørelsen. Generelt gælder, at standardvilkårene for J205 er vurderet i relation til virksomhedens aktuelle ansøgte drift, indretning og forureningspotentiale, jf. pkt. 12 Gennemgang af standardvilkår Bilag 4. Side 17 af 67

299 5.1 Lokalisering Biogasanlægget vil blive placeret i det åbne land, med adresse på Væggerskildevej, ca. 3,5 km Ø for Spjald. Nærmeste bolig, der ikke leverer gylle til anlægget ligger mod NØ (Knivsbækvej 5, 6971 Spjald) i en afstand på ca. 400 meter. Inden for en afstand på ca. 500 meter ligger 4 ejendomme uden interesser i anlægget. Lokalplan nr. 373 for et område til teknisk formål (biogasanlæg) ved Væggerskildevej, øst for Spjald, giver mulighed for etablering af anlægget. Der er ca. 18,7 km til nærmeste habitatområde mod VSV (Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen) og ca. 0,6 km til nærmeste indvindingsopland mod V (Spjald Vandværk). 5.2 Indretning og drift Biogasanlægget vil blive etableret med: Aflæssehal, væsketæt underlag med opsamlingsrender og afløb til modtagetank. Modtagetank for flydende biomasse, ca m 3. Mixer/Blandetank til forbehandling af fast biomasse, ca. 130 m 3. Plansilo for modtagelse af fast biomasse og energiafgrøder, ca m 2. Primær rådnetank, ca m 3. Sekundær rådnetank, ca m 3. Udleveringstank for afgasset biomasse, ca m 3. Gaslager, max m 3. Der påregnes tilført ca tons biomasse pr. år opdelt i følgende fraktioner: Type modtaget biomasse Gylle og anden husdyrgødning Biomasse/Kategori iht. EU 1069/2009 Kat. 2 uden krav om hygiejnisering Energiafgrøder Udenfor biprodukt-forordningen Forventet mængde tons/år tons/år Forventet maksimalt oplag før afgasning Ca tons flydende og ca. 200 tons fast Ca tons Opbevaring Lukket tank. Plansilo Gyllen og anden flydende husdyrgødning køres til biogasanlægget med tankvogne eller anden lukket transport. Den afgassede gylle køres retur til leverandøren ligeledes med tankvogn. Anlægget vil være i døgndrift og drives som hovedreglen ubemandet. Der er alarmsystemer, der kan alarmere tilkaldevagten eller lukker dele af anlægget ned indtil tilkaldevagten ankommer. Den producerede biogas sendes i rør til Spjald Fjernvarme. Tilkørsel til og fra anlægget foregår via Væggerskildevej. Der forventes 6-7 til- og fra-transporter hver arbejdsdag med gylle og anden husdyrgødning. Energiafgrøderne vil blive leveret i høstsæsonen, ca. 20 til- og fra- Side 18 af 67

300 transporter hver arbejdsdag. Arbejdsdagen er alle hverdage kl til kl samt undtagelsesvist lørdage mellem kl og kl I mixertanken blandes fast biomasse og gylle, der pumpes videre til blandetanken. Der etableres en fakkel på biogasanlægget, så der skal ske afbrænding af biogas der ikke umiddelbart kan afsættes til Spjald Fjernvarme, eller anvendes til procesopvarmning i anlæggets biogaskedel. Omlæsningsarealer vil blive udført i bestandige og tætte materialer, der kan modstå påvirkninger fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Regnvand fra plansiloen opsamles og føres til opsamlingstank, hvorfra det siden udspredes på landbrugsjord. Regnvand fra tagflader mv. nedsives på grunden. 5.3 Forureningsbegrænsning Støj På anlægget vil der foregå en række aktiviteter, der kan give anledning til støj. Især transport på anlægget giver anledning til støj, der ikke umiddelbart kan støjdæmpes. Men aktiviteterne forekommer kun i dagtimerne. Biomassen pumpes rundt i anlægget med pumper og biomassen blandes og holdes homogent ved hjælp af omrørere m.m. Pumper og omrørere placeres indendøre, hvor det er muligt, og vil på denne måde blive støjdæmpet. Gasblæsere og enkelte motorer kan blive placeret udendørs og afskærmes i fornødent omfang. Der er fastsat støjgrænser svarende til grænseværdier, der normalt anvendes for industrielle aktiviteter i det åbne land. Det vurderes at anlægget kan overholde støjgrænseværdierne. Der fastsættes grænseværdier for lavfrekvent støj og infralyd samt vibrationer, da der er tale om aktiviteter, der kan give anledning til gener af den art. Luft / Støv / Lugt Der kan i forbindelse med aflæsning af biomasse være risiko for lugtgener i form af lugt fra råvarerne og fra fortrængning af luft fra tankbilerne. Ligeledes kan der i forbindelse med utilsigtede trykøgninger i anlægget ske udslip via sikkerhedsventiler. Visse typer af biomasse giver anledning til et større indhold af svovl i biogassen end andre og lugtemissionen kan på den måde variere over tid. Der stilles vilkår om at tanke, hvorfra det er muligt at emittere fortrængningsluft, skal tilsluttes et anlæg til sikring af en indadgående luftstrøm til brug for biologisk svovlrensning af biogassen og tillige reduktion af lugten. Alle tanke er forsynet med overfyldningsalarmer, der automatisk reducerer utilsigtede udstrømning af biomasse og dermed hindre utilsigtede lugtgener. Ligeledes stilles vilkår om at aflæsningsarealer skal holdes rengjort således at muligheden for lugtgener herfra reduceres. Der foretages ikke separering af det afgassede materiale. Der foretages ikke oplagring af fiberfraktion fra det afgassede materiale. Der fastsættes en lugtgrænse ved beboelse i det åbne land på 10 lugtenheder. Der stilles ikke vilkår om, at der skal gennemføres lugtmåling fra aflæssehal og kedelanlægget efter 6 måneders drift, da afkast fra aflæssehallen alene vil indeholde udstødningsgasser fra transport og fortrængningsluft i forbindelse med fyldning af tankbilen. Yderligere benyttes kedelanlægget (<1MW) alene i forbindelse med spids- og Side 19 af 67

301 reservelast til opvarmning af den modtagne gylle. Der er stillet vilkår om, at tilsynsmyndigheden kan anmode om luftmålinger/beregninger. I forbindelse med eventuelle lugtberegninger skal der foretages vurdering af eventuelle arealkilder, herunder plansiloen. Biogasanlægget skal bruge et varmeanlæg. Det er i ansøgningen beskrevet, at der bliver installeret en varmepumpe og et biogasfyret kedelanlæg. Der er derfor fastsat vilkår til emissionen fra et biogasfyret kedelanlæg. Beskyttelse af jord og grundvand For at beskytte jord og grundvand er der fastsat vilkår for kontrol af tankene på anlægget. Ligeledes er der stillet krav til at områder, der kan forurenes med biomasse, skal være befæstede og kunne rengøres, når der har ligget biomasse på området. For at hindre nedsivning af vaskevand mv. fra befæstede arealer skal det ledes tilbage til anlægget. Spildevand og overfladevand Afledningen af vaskevand og overfladevand fra befæstede arealer, der kan forurenes med biomasse, ledes til modtagetank og behandles i anlægget på samme vis som den øvrige biomasse. Overfladevand fra plansiloen opsamles i tank og udspredes på landbrugsjord. Der forekommer ikke sanitært spildevand, da virksomheden ikke indrettes med personalefacilliteter. Tagvand og uforurenet overfladevand kan ledes til nedsivning på parcellen. Affald Virksomheden skal årligt indberette data for affaldsproduktionen til det centrale Affaldsdatasystem, samt opbevare kvitteringer for afleveret affald jf. Affaldsbekendtgørelsen. Kvitteringer for affaldsbortskaffelse skal opbevares i mindst 3 år. I øvrigt skal affald, herunder olie- og kemikalieaffald og andet farligt affald, bortskaffes efter kommunens regulativer og anvisninger. Olietanke Olietanke skal til enhver tid etableres og drives i henhold til olietankbekendtgørelsen. 5.4 Natura 2000 områder og bilag IV-arter Natura 2000 Nærmeste Natura 2000 område ligger ca. 18 km fra ansøgte projekt. Der er tale om Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen, som er udpeget som EFhabitatområde (H62), EF-fuglebeskyttelsesområde (F43) og Ramsarområde (R2). Det er kommunens vurdering på baggrund af den store afstand til nærmeste Natura 2000-område, at projektet vil være uden væsentlig betydning for udpegningsgrundlaget, og for opnåelse af gunstig bevaringsstatus/bevaringsprognose for udpegningsgrundlaget. Side 20 af 67

302 Kommunen vurderer, at det ansøgte projekt hverken i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura området eller de arter og naturtyper området er udpeget på baggrund af. Bilag IV En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i området. Det er kommunens vurdering, at plantearterne næppe findes på det ansøgte sted som er beliggende i tilknytning til eksisterende landbrugsbygninger. Ansøgte projekt vurderes derfor ikke at ville påvirke eventuelle forekomster af plantearterne i området. På baggrund af Faglig rapport nr. 635 fra Danmarks Miljøundersøgelser samt Ringkøbing-Skjern Kommunens øvrige kendskab vurderes det umiddelbart, at der kan være småflagermus, odder, markfirben, visse vandtilknyttede insekter, spidssnudet frø og strandtudse i området. Småflagermus: Ud fra småflagermus' levevis vurderes det, at de ikke påvirkes negativt af ansøgte projekt. Odder: kan forekomme i nærområdet i tilknytning til vandløb, sø eller fjord, men er med sin levevis næppe truet af ansøgte projekt. Markfirben: er udbredt i store dele af landet, men trues næppe af ansøgte projekt. Visse vandtilknyttede insekter: kan være tilknyttet nærområdets vandhuller og fugtige arealer. Disse påvirkes negativt, når vandmiljøerne næringsstofberiges eller gror til. Spidssnudet frø og strandtudse: kan forekomme i nærområdets vandhuller og fugtige arealer, men er med deres levevis næppe truet af ansøgte projekt. Padder påvirkes negativt, når vandmiljøerne næringsstofberiges eller ændrer karakter. På grundlag af nuværende viden vurderes det, at det ansøgte projekt ikke vil medføre negativ påvirkning af bilag IV-arter. Det er endvidere kommunens vurdering, at projektet ikke vil skade yngle- eller rasteområder for arter, der er beskyttet af Habitatdirektivets bilag IV. Vurderingen er gennemført i henhold til Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 408 af 1. maj 2007 (Habitatbekendtgørelsen). 5.5 Egenkontrol I miljøansøgningen beskrives det, at anlægget som hovedregel drives ubemandet men med driftsovervågning døgnet rundt. Der vil til enhver tid være tilknyttet en tilkaldevagt, der ved uregelmæssigheder alarmeres. Tilkaldevagten vil via fjernkontrol eller personlig fremmøde på virksomheden kunne udbedre fejlen. Der er ved vilkår stillet krav om registrering af en række parametre. Disse parametre kan registreres via SRO-anlægget eller ved manuel registrering. Registreringerne skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden i mindst 5 år. Side 21 af 67

303 5.6 Vurdering af renere teknologi Det vurderes, at det beskrevne anlæg sikrer, at de anvendte teknikker herunder renseteknikker lever op til anvendelse af renere teknologi. I miljøansøgningen er der beskrevet en række punkter hvor anlægget implementerer løsninger, som er udtryk for bedst tilgængelige teknik, f.eks. opvarmning af ny gylle ved overførsel af varme fra den afgassede gylle via varmepumpe. 5.7 Vurdering i forhold til OSD Der er udarbejdet en redegørelsesrapport for vurdering af virksomhedsaktiviteten i forhold til placering i et OSD-område (OSD = Område med Særlige Drikkevandsinteresser). Det vurderes i rapporten, at vilkårene i miljøgodkendelsen sammen med enkelte tiltagskrav i lokalplanen vil være tilstrækkelige til beskyttelse af OSD-området mod væsentlig forurening fra anlægget. 6 Gyldighed og retsbeskyttelse 6.1 Gyldighed Miljøgodkendelsen er gyldig straks efter modtagelsen. Ved klage kan Natur- og Miljøklagenævnet dog bestemme, at klagen har opsættende virkning. Udnyttelse i klageperioden og mens eventuel klage behandles sker på eget ansvar. 6.2 Retsbeskyttelse For nye anlæg/ aktiviteter godkendt efter miljøbeskyttelsesloven 33 er der 8 års retsbeskyttelse fra godkendelsesdatoen, men i henhold til 41a kan der gives påbud om yderligere tiltag, hvis der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkninger. forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, eller der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af 7 om risikobetonede Side 22 af 67

304 processer m.v. Tilladelser efter andre dele af miljøbeskyttelsesloven, givet som del af 33 miljøgodkendelsen, har også 8 års retsbeskyttelse. Jf. afsnit 2 Afgørelse. 7 Offentliggørelse og klagevejledning 7.1 Offentliggørelse Afgørelsen bekendtgøres ved annoncering på kommunens hjemmeside under informationer fredag den 19. december Derudover orienteres en række interessenter direkte, jf. liste over modtagere af kopi af godkendelse. 7.2 Klagevejledning Miljøgodkendelse Der kan efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 klages over Kommunalbestyrelsens afgørelse. Klageperioden er 4 uger. Eventuel klage over afgørelsen skal være kommunen i hænde senest fredag den 16. januar 2015 ved kontortids ophør. Følgende kan klage: Ansøgeren, Sundhedsstyrelsen - Embedslægeinstitutionen Midtjylland samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i lovens Der gøres opmærksom på, at der til enhver tid er adgang til aktindsigt i de resultater af virksomhedens egenkontrol, som tilsynsmyndigheden har, samt i sagen i øvrigt. Eventuel klage skal være skriftlig og så vidt muligt sendes elektronisk til Ringkøbing- Skjern Kommune, Land, By og Kultur, Toften 6, 6880 Tarm på mail til Klagen vil herfra blive sendt videre til Natur- og Miljøklagenævnet, der er klagemyndighed. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500,- kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Generelt om gebyrbetaling vedr. Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klage Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1. klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2. klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller Side 23 af 67

305 3. klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis 1. der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2. klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret betales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Retssag: Ifølge miljøbeskyttelseslovens 101 kan afgørelsen prøves ved domstolene. Sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Venlig hilsen Yvonne Grandahl og f. Nils Nordholm Side 24 af 67

306 Side 25 af 67

307 8 Liste over modtagere af kopi af godkendelsen Sendt på mail: PlanAction ApS, Att: Lars Baadstorp og Ole Bang, og Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen Midtjylland Veterinærafdeling Nord, Sønderskovvej 5, 8520 Lystrup, Danmarks Naturfredningsforenings Lokalforening for Ringkøbing-Skjern Kommune, Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Friluftsrådet Midt-Vest, Kopi sendt til: Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 142, 1651 København V. Ejere af Væggerskildevej 5: Anders Viftrup Andersen, Fengersvej 17, 6971 Spjald. Peter Viftrup Andersen, Hovedgaden 27, 6971 Spjald. Lisbeth Viftrup Jensen, Fengersvej 16, 6971 Spjald. Ejer af Væggerskildevej 18: Verner Jensen, Væggerskildevej 18, 6971 Spjald. Ejer af Bindesbølvej 2: Henning Boutrup, Bindesbølvej 2, 6971 Spjald. Ejer af Knivsbækvej 17: Lars Møller Larsen, Knivsbækvej 17, 6971 Spjald. Side 26 af 67

308 9 Oversigtsplan Bilag 1 Kort og Matrikelstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Side 27 af 67

309 10 Situationsplan Bilag 2 Side 28 af 67

310 11 Miljøteknisk beskrivelse - Bilag 3 Den følgende beskrivelse af projektet bygger på virksomhedens oplysninger jævnfør ansøgningsmaterialet og på oplysningerne fra tidligere godkendelser mv., med særlig vægt på de miljømæssige og de planlægningsmæssige forhold. Nedenfor er indsat et uddrag fra miljøansøgningen: Med denne ansøgning anmodes om godkendelse til etablering af biogasanlæg med anlæg til procesopvarmning i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed samt standardvilkår for godkendelse af biogasanlæg, på adressen: Væggerskildevej 3, 6971 Spjald Del af matrikel 1a, Randbæk by, Brejning (udstykning vil ske i forbindelse med etableringen af anlægget) Grunden hvor anlægget etableres er ejet af Knud Christensen. Grunden sælges til Viftrup Biogas. Grunden anvendes på nuværende tidspunkt til landbrug (markdrift). Området ligger i landzone og udgør ca. 3,2 ha (vejadgang ca. 0,8 ha og grund ca. 2,4 ha). Området er i dag ubebygget og anvendes til landbrug. Landbrugspligten vil blive søgt ophævet på grundlag af den lokalplan som udarbejdes på grundlag af VVMproceduren. Ansøgningen om miljøgodkendelse er udarbejdet på grundlag af: Miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (Bek nr 1454 af 20/12/2012 med senere ændringer) Godkendelsesbekendtgørelsen Standardvilkår for biogasanlæg (J 205) Kommissionens forordning (EU) Nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum Der ansøges om tilladelse til virksomhedens etablering og drift i henhold til standardvilkårene for biogasanlæg (J 205), dog søges om at anlægget etableres uden uden luftrenseanlæg, idet der opretholdes en indadgående luftstrøm (vakuum) ved indsugning af luft til svovlrensning i lagertanke fra blandetank, og alle øvrige tanke er tilsluttet gassystemet. Forhold til anden planlægning: Der udarbejdes kommuneplantillæg og lokalplan for området. Kommune- og lokalplanen forventes at udlægge området til tekniske anlæg (biogasanlæg). Bestemmelserne i lokalplanen vil hovedsageligt regulere bebyggelsens udformning, højder og vejbetjening mv. A. Oplysninger om ansøger og ejerforhold Ansøger Ansøgningen om miljøgodkendelse er fremsendt af Navn: Knud Christensen Adresse: Væggerskildevej 3, 6971 Spjald Telefon: Side 29 af 67

311 Virksomhedens navn Ansøgningen omfatter etablering af biogasanlæg for virksomheden: Navn: Viftrup Biogas (herefter kaldet driftsselskabet) Matrikelnr. Udstykkes fra Væggerskilde gde., Brejning 2a og 1r CVR nr. (selskab under stiftelse) P-nummer Ejeren Navn: Viftrup Biogas (herefter driftsselskabet) under stiftelse Adresse: Væggerskildevej 3, 6971 Spjald Telefon: Anlæggets daglige drift varetages af driftsselskabet. Kontaktperson Ud over ejer kan virksomhedens rådgiver kontaktes: PlanAction, Klamsagervej 32, 8230 Åbyhøj Tlf.: Kontaktperson: Lars Baadstorp, tlf.: , mail: B. Oplysninger om virksomhedens art Virksomhedens listebetegnelse Bortskaffelse af ikke-farligt affald ved biologisk behandling, hvor kapaciteten er større end 50 tons/dag listepunkt 5.3. a) 1) i) i bilag 1 til Godkendelsesbekendtgørelsen. Virksomheden søges godkendt på vilkår svarende til standardvilkår J205: Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag. Beskrivelse af det ansøgte projekt Det ansøgte projekt omfatter etablering af et biogasanlæg med tilhørende procesvarmeanlæg. Anlægget opbygges med modtage- og blandefaciliteter, 2-trins udrådning, gaslager, biologisk svovlrensning samt gaskonditionering inden gassen pumpes via ny rørledning til Spjald Fjernvarme. Anlægget drives termofilt ved ca. 52 C i primærtanken og på ca C i sekundærtanken. Opholdstiden i hver af disse tanke er ca. 30 døgn. Gyllen transporteres til anlægget i lukket tankvogn. Etableringen er et nyanlæg. Anlægget søges godkendt i ht. Miljøstyrelsens standardvilkår for: J205: Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag. Biogasanlægget behandler alene landbrugsbiomasser, dvs. husdyrgødning, foderrester og energiafgrøder (ensilage) samt organiske reststoffer fra naturpleje (grøde, vejsidegræs ol.). Der vil ikke blive tilført affald til anlægget. Formålet med projektet er at: Sikre en optimal håndtering af husdyrgødning i området Side 30 af 67

312 Producere biogas til salg til Spjald Fjernvarme, der anvender gassen til kombineret produktion af el og varme. Til forsyning af biogasanlægget med procesvarme etableres på grunden varmeanlæg med under 1 MW indfyret effekt i form af varmepumpeanlæg der nyttiggør varmen i det afgassede materiale. Her ud over etableres et gasfyret kedelanlæg (<1 MW) til spids- og reserveforsyning. Anlægget skal behandle: Gylle, fast gødning og evt. gyllefibre (Kategori 2 uden krav om hygiejnisering i ht. EU Regulativ EF 1069/2009), samt Energiafgrøder, halm o.lign. ( landbrugsbiomasse ) leveret fra det omkringliggende landbrug. Efter afgasning bringes den afgassede biomasse retur til landbruget som gødning (afgasset biomasse). Den afgassede biomasse udspredes på landbrugsarealer godkendt til husdyrgødning i henhold til de til enhver tid gældende regler for udbringning af husdyrgødning. Biomassen hygiejniseres til omsætning i henhold til EU Regulativ EF 1069/2009 artikel 32 jf. anlæggets veterinære godkendelse. Biogasanlægget etableres med kendt og gennemprøvet teknologi baseret på erfaringerne fra tilsvarende anlæg i Danmark og andre europæiske lande. Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Driften af biogasanlægget vurderes ikke til at være omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, idet der ikke anvendes kemikalier eller andre farlige stoffer i anlæggets drift, og de af bekendtgørelsen omfattede stoffer forekommer i mindre mængder end det i bekendtgørelsen anførte. Der kan oplagres under 10 tons biogas svarende til ca m³ biogas ved 60% metan på anlægget idet lagerkapaciteten er ca m³ biogas. Her til kommer mindre mængder biogas i rør mm. Anlægget vurderes således ikke at være omfattet af bekendtgørelse nr af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Baggrund for denne vurdering er, at der oplagres mindre end 10 tons biogas. Midlertidig drift Der er ikke tale om et anlæg til midlertidig drift. Principiel situationsplan: Figur 1. Situationsplan: Side 31 af 67

313 Oplysning om etablering Etablering af tanke, bygninger mm Selve biogasanlægget etableres med en række tankanlæg og bygninger nødvendige for driften af virksomheden. Der er indgået betinget aftale med en leverandør til anlægget, men det endelige design er endnu ikke udformet. Der kan derfor i begrænset omfang forekomme afvigelser fra omstående principielle situationsplan og nedenstående generelle beskrivelse. Placering af tanke mm. på oversigtsplanen er vejledende. Den endelige situationsplan bliver udarbejdet i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse og i samarbejde med den valgte entreprenør. Biogasanlægget med tilhørende varmeanlæg består af: 1. Modtagelse af biomasse: Aflæsning foregår i aflæssehal på vandtæt underlag med opsamlingsrender og afløb til blandetank. Modtagetank for frisk gylle og anden flydende biomasse: standard gylletanke á ca m³. Modtagetanken etableres som standard betontank med lufttæt overdækning (teltoverdækning). Tanken etableres med en dybde på 4-6 m og nedgraves delvist. Overtryk fra aflæsning i tanken (ca. 30 m³) udlignes til udleveringstank. Blandetank til forbehandling af faste biomasser ca. 130 m³. Blandetanken tilføres fast biomasse via påslag som fødes ved direkte tipning (teleskoplæsser el.lign.). Flydende biomasse tilføres blandetanken i dykket udløb fra modtage- Side 32 af 67

314 tank. Blandetanken holdes i vakuum ved hjælp af luftindsugning til svovlrensning i udleveringstank. Plansilo for modtagelse af ensilage, dybstrøelse mm. Standard plansilo på ca m². 2. Rådnetanke: Primær rådnetank: 1 betontank med en samlet volumen på op til ca m³. Sekundær rådnetank: 1 betontank med en samlet volumen på op til ca m³. Udleveringstank: 1 betontank med gastæt membran på ca m³. I udleveringstanken nedkøles den afgassede biomasse C ved hjælp af en varmepumpe, der opvarmer den friske biomasse. Rådnetankene etableres som 6 m standardgylletanke med gastæt overdækning med dobbelt membran indeholdende ca m³ gaslager pr. tank. Udleveringstanken på ca m³ udføres i beton evt. delvist nedgravet og forsynes med teltoverdækning. 3. Gashåndtering: Gaslagring: Gas opsamles og lagres trykløst i lager integreret i de to rådnetanke. Den samlede lagerkapacitet vil ikke overstige m³. Gasrensning: Rensning af gassen for svovl foregår ved biologisk rensning i filter og/eller ved tilsætning af atmosfærisk luft, der suges ind via blandetanken. Herved opnås at alle lugtemitterende processer tilføres og indeholdes i gassystemet. Den biologiske svovlrensning udfælder ren svovl, der med den afgassede gødning tilbageføres til landbrugsjorden. 4 Øvrige tanke: Der kan på anlægget evt. etableres lagertank til afgasset biomasse. 5 Øvrige bygninger: Teknikbygning: Ca. 30 m² bygning til varmepumpe, biogaskedel, styringsanlæg, mm. Pumpehus (evt. sammenbygget med teknikbygning): Ca.20 m² bygning til pumper, varmevekslere mm. 6 Rørforbindelser: Alle nødvendige rørføringer for biomasse, biogas, varme, vand, kondensat mm. Rørene etableres i henhold til gældende regler og standarder og etableres hovedsageligt som nedgravede ledninger. Mulig placeringen af de enkelte anlægsdele er angivet på situationsplanen (figur 1). Endelig placering fastsættes i samarbejde med leverandør af anlægget og i henhold til plan- og miljøgodkendelsernes vilkår. Forventet start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder Efter myndighedernes godkendelse til etablering af anlægget, forventes en kontrakt med leverandøren af anlægget undertegnet. Etableringen forventes at starte i første halvdel af 2015, og forventes at være gennemført inden for ca. 6-9 måneder, hvorefter anlægget indkøres. Anlægget forventes i kommerciel drift ultimo D. Virksomhedens beliggenhed Side 33 af 67

315 Oversigtsplan Figur 2 Oversigtsplan 12. Lokaliseringsovervejelser for biogasanlægget Lokaliseringen af biogasanlægget baserer sig på at tilgodese flere forhold, bl.a.: Sikring af en passende afstand til nærliggende beboelse Sikring af bedst mulige tilkørselsforhold Nærhed til gylleleverandører og arealer for anvendelse af afgasset biomasse Samdrift med ejerens øvrige aktiviteter Anlægget får vejadgang fra Væggerskildevej. 13. Virksomhedens daglige driftstid Anlægget vil være i drift alle årets timer, og drives som hovedregel ubemandet med driftsovervågning døgnet rundt. Der vil dagligt være bemandet tilsyn med anlæggets funktion. Driftspersonalet vil have den fornødne uddannelse og erfaring til at kunne varetage driften betryggende. Når anlægget ikke er bemandet vil der være en medarbejder på tilkaldevagt. Ved evt. uregelmæssigheder alarmeres vagten og vagten kan enten løse problemet via fjernkontrol eller være på anlægget inden for maksimalt 20 minutter. Anlæggets drift overvåges endvidere af anlæggets styrings- og overvågningssystem. Styresystemet vil i tilfælde af kritiske uregelmæssigheder lukke anlægget eller anlægsdele og give en besked til driftspersonalet, således at evt. uregelmæssigheder ikke kan forårsage skader og således at driftspersonalet kan rette fejlen. 14. Til- og frakørselsforhold Det forudsættes at flydende gødning til anlægget transporteres i tankbiler. Energiafgrøder og dybstrøelse transporteres til anlægget med vogne. Energiafgrøder vil almindeligvis blive transporteret til anlægget af maskinstation. Til- og fratransport foregår ad privat del af Væggerskildevej, som udbygges og omlægges som vist i Figur 3. Side 34 af 67

316 Figur 3 Adgangsforhold til biogasanlæg Der forventes følgende omtrentlige mængder transporter ind- og ud af anlægget: Den forudsatte mængde energiafgrøder og anden landbrugsbiomasse svarer til ca. 18 % af den samlede tilførte biomasse. Anlægget dimensioneres til at håndtere ovenstående biomasse med en vis overkapacitet, der muliggør, at der produceres mere gas om vinteren end om sommeren i forhold til variationen i Spjald Fjernvarmes forbrug. Fordelingen af de enkelte biomasser kan variere alt efter de konkrete aftaler om leverancer. Transporterne vil foregå på hverdage mellem og Der kan undtagelsesvis foretages transporter om lørdagen mellem kl og En cyklus for transporter af gylle forløber fra anlægget med afgasset biomasse, aflæsning i lagertank på landbrug, læsning af frisk biomasse fra stald eller fortank og herefter transport tilbage til biogasanlægget hvor gyllen aflæsses. Der foretages således ikke transport af frisk gylle mellem ejendommene. Ved skift af leverandør renses transportudstyret i aflæssehallen og i henhold til anlæggets godkendelse fra de veterinære myndigheder. Det vurderes, at der ikke er yderlige støjbelastning end almindelig trafikstøj. Side 35 af 67

317 Beskrivelse af virksomhedens produktion 16. Produktionskapacitet Biogasanlægget er dimensioneret til behandling af ca t frisk biomasse pr år. Fordelingen af tilført biomasse fordelt på enkelte typer kan variere inden for denne ramme. Det forventes at den tilførte biomasse vil have følgende vejledende sammensætning: Der forventes ikke anvendt tilsætnings- eller hjælpestoffer til opbevaring, forbehandling, proces eller efterbehandling. Produktionen af biogas forventes at blive på i alt ca. 1,8 mio. m³ CH4 svarende til ca. 3,0 mio. m³ biogas ved 60% CH4. Procesvarmeforbruget foregår primært ved hjælp af en varmepumpe baseret på afkøling af den afgassede biomasse i grundlast og sekundært (spids- og reserve) ved egen produktion af biogas til kedeldrift. Procesvarmeanlæggene drives efter de til en hver tid gældende regler. Der vil være et forventet behov til procesopvarmning på ca kw. Biogassen kan i en kort periode oplagres i trykløst gaslager. Der forventes her en lagerkapacitet på ca m³ biogas (svarende til m³ metan). Ud over biomasse som beskrevet ovenfor anvender anlægget vand til rengøring samt el til processen (pumper, motorer og varmepumpe). Anlæggets årlige elforbrug er estimeret til ca MWh. Vandforbruget vil være til rengøring og forventes at blive på ca. 1,0 m³ pr. arbejdsdag (ca. 300 m³ pr. år). Vand tilføres fra eksisterende drikkevandsboring på husdyrbruget på Væggerskildevej 3 og el fra RAH. Der anvendes skønsmæssigt endvidere følgende hjælpestoffer: I kortere perioder i forbindelse med evt. nedlukning af det biologiske gasrensefilter kan der oplagres op til 1 m³ FeCl til tilsætning til biomassen for herved at binde svovl. FeCl opbevares i godkendt palletank leveret af leverandøren. Der oplagres 1-2 dunke á 25 liter NPK-gødning i teknikbygningen. NPKgødningen bruges som tilsætning ifm. svovlrensningsanlægget. Det årlige forbrug afhænger af belastningen af filteret, men forventes at udgøre ca. 25 liter pr. år. Kemikalier opstilles i spildbakke der kan rumme indholdet af største beholder. 17. Procesforløb Tilførsel af biomasse: Al biomasse tilføres biogasanlægget med lastvogne eller traktorer i lukket tanke eller lukkede/overdækkede kasser Side 36 af 67

318 Til flydende biomasse anvendes tankbiler som hovedregel med en nyttelast på ca t. Til fast biomasse anvendes containere/vogne Energiafgrøder tilføres med åbne lastbiler (traktortrukne vogne kan forekomme) Andet transportudstyr kan forekomme Transportudstyret aflæsser flydende biomasse via lukket rørsystem til modtagetanken. Energiafgrøder og fast gødning aflæsses på ensilageplads, overdækkes med presenning og tilføres anlægget via påslag. Efter aflæsning vaskes transportudstyr med højtryksspuler. Vaskevandet ledes til modtagetank for gylle og behandles i biogasanlægget. Tankbilerne fyldes efter aflæsning med afgasset biomasse som køres retur til oplagring og anvendelse på de tilsluttede landbrugsejendomme. Under aflæsning til modtagetanken fortrænges en luftmængde (ca. 32 m³) til udleveringstanken. Herfra opsuges overskuddet dels ved pålæsning dels til blandetanken, hvor der opretholdes et permanent undertryk, ved hjælp af indsugning af luft (ilt) til den aerobe biologiske svovlrensning i reaktortankene. Proces: Anlægget drives termofilt ved ca. 52 C i den primære rådnetank - og ved C i den sekundære rådnetank. Den hydrauliske opholdstid i hver rådnetank er ca. 30 døgn med en garanteret mindste opholdstid på 6 timer for at sikre hygiejnisering af biomassen, jf. anlæggets veterinære godkendelse. Alle tanke (dog med undtagelse af blandetanken) er tilsluttet anlæggets gassystem, således at der ikke er nogen forbindelse mellem gassen i tankene og udeluften, hvorfor der ikke kan udledes lugt fra disse. Efterfølgende figur skitserer flowet gennem anlægget. Heraf fremgår tillige temperatur i tanke og garanterede opholdstider. Side 37 af 67

319 Gas produceret i rådnetankene samles i tanktoppen (gaslager) hvor der finder en indledende biologisk gasrensning sted. Den biologiske proces kræver ilt tilført, idet der er tale om aerobe bakterier. Luften suges ind via blandetanken, hvorved der opretholdes en indadgående luftstrøm i blandetanken. For at sikre mod eksplosionsfare forsynes afgangen fra gaslager/-renser med en iltmåler. Overstiger iltniveauet ca. 3% i gassen stoppes tilsætningen af luft automatisk og der gives alarm til driftspersonalet. Gaseksport: Biogassen ledes gennem endnu et svovlfilter inden den nedkøles, tryksættes og metanmængden måles og logges, inden den via rørledning ledes til forbrug på Spjald Fjernvarme. Kondenseret væske fra biogassen i forbindelse med at denne nedkøles opsamles i en kondensatbrønd. Brønden vil være lukket og udført med vandlås. Der vil derfor ikke være emission herfra. Kondensat føres til udleveringstank til udspredning med det afgassede materiale. Fakkel: Kan gassen foranlediget af tekniske fejl ikke eksporteres og ikke lagres på anlægget, er der etableret en fakkel med en kapacitet svarende til maksimal gasproduktion. Forventet produktion: ca. 320 m³ CH4/time Maksimalt til fakkel: ca. 530 m³ biogas med 60% CH4/time Faklen er dimensioneret til 600 m³/h og træder automatisk i funktion hvis trykket i gassystemet bliver for højt, eller ved max fyldning af gaslager. Faklen er forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. 18. Energianlæg Side 38 af 67

320 På virksomheden etableres et miljøvenligt procesvarmeanlæg. Dette anlæg vil være baseret på en varmepumpe i kombination med en biogaskedel, hvor varmepumpen udnytter spildvarmen i den afgassede gylle. Der forventes en nødvendig effekt på mellem kw, svarende til et varmebehov på i alt ca MWh/år. 19. Driftsforstyrrelser der kan resultere i væsentlig øget forurening Der vil kunne forekomme forstyrrelser af driften og uheld i den daglige drift. Ingen af disse vurderes at kunne give anledning til væsentlig øget forureningsfare. 20. Start og nedlukning af anlæg Anlægget vil efter idriftsætning være i kontinuert drift døgnet rundt, året rundt. Idriftsætningen vil strække sig over ca. 8 uger, idet det vil tage tid af få tilført biomassen og få etableret bakterievækst i anlægget. Den primære rådnetank idriftsættes og forventes indkørt i løbet af ca. 14 dage, hvorefter der vil være gas i brændbar kvalitet. Det forventes at der i de første ca. 14 dage, vil være en mindre produktion af en gas der ikke kan brændes, da brændværdien er for lav. Anlægget vil ikke skulle nedlukkes i sin helhed. Nedlukning af enkeltdele i anlægget vil finde sted, med henblik på rensning og vedligeholdelse. G. Oplysninger om bedste tilgængelige teknik Bedst tilgængelige teknologi Udvekslingen af oplysninger om den bedste tilgængelige teknik (BAT) mellem EUmedlemsstater og berørte industrier sker gennem referencedokumenter eller BREF s, som myndigheder skal tage i betragtning ved fastsættelsen af betingelserne for miljøgodkendelser. Etableringen af biogasanlægget er i sig selv en miljøinvestering. Således beskrives bioforgasning (Anaerobic Digestion - AD) i det BREF - dokument der beskriver den bedst tilgængelige teknik for intensiv fjerkræ-og svineproduktion, således: Hvis der et marked for grøn energi, og lokale regler tillader co-fermentering af (andre) organiske spildprodukter og spredning af fordøjede produkter vil anaerob behandling af gødning i et biogasanlæg være et eksempel på BAT. I det aktuelle anlæg gennemføres følgende tiltag med henblik på at begrænse energiforbrug, affaldsfrembringelse og emissioner: Reaktortanke, som opvarmes er isolerede med henblik på at reducere energiforbruget til opvarmning. Varmen i det afgassede materiale udnyttes til opvarmning af råmateriale, ved hjælp af en varmepumpe der samtidig nedkøler det afgassede materiale hvorved ammoniakfordampning fra dette begrænses. Procesvarmekedel (spids og reserve) udføres som kondenserende kedel. Vaskevand fra vask af køretøjer opsamles og tilføres modtagetank hvorfra det behandles i biogasanlægget. Der etableres ikke lugtfilter. Alle lugtemitterende processer er tilsluttet gassystemet således disse er indesluttet i dette. Herved spares el til ventilatorer. Samtidig skabes undertryk ved hjælp af en frekvensstyret ventilator som alligevel vil være i drift. Side 39 af 67

321 Omlæsning af pumpbar biomasse sker i et lukket system, idet modtageudstyret tilsluttes gassystemet således at lugtende stoffer undviger til dette lukkede system. Modtage-, rådne og lagertanke tilsluttes en overfyldningsalarm med tydeligt hørbart signal samt alarm i overvågningssystem. Anlægget modtager kun biomasse fra køretøjer med tank, container eller kasse, eller via rørsystem, bortset fra energiafgrøder (til ensilering), der kan modtages fra andre typer køretøjer. Kondensatbrønd fra gaskøling etableres som præfabrikeret brønd der sikrer mod diffus lugtemission. Konstruktionen af anlægget vil endvidere fokusere på, at overflader etableres så de er lette at holde rene og i den daglige drift vil modtagefaciliteterne blive rengjort dagligt. Endelig udarbejdes et egenkontrolprogram i ht. principperne i HACCP-systemet (Hazard Analysis of Critical Control Points - Risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter). Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Luftforurening 22. Emissioner til luften: I normal drift er der fra virksomheden to afkast til luften, nemlig fra procesvarmeanlægget og fra læsse-/lossehal. Procesvarmeanlægget består af en kombination af en varmepumpe og et kedelanlæg der anvender biogas i en kondenserende kedel. Varmepumpen er eldrevet og leverer grundlast (>90 %) til opvarmning af biomassen. Der er ikke emissioner fra varmepumpen. Kedlen er en biogasfyret kondenserende kedel med en varmeeffekt på 180 kw. Kedelanlægget fungerer som spids- og reservelast (drift <1.000 timer/år). Da gassen afbrændes vil opvarmningsanlægget ikke give anledning til lugtemission. Emissionsprodukterne fra kedelanlægget vil være NOx, CO2 og CO. Virksomheden vil ved anskaffelse af kedelanlæg sikre, at anlægget kan overholde følgende emissionsgrænseværdier: NOx regnet som NO2 = 65 mg/nm³ tør røggas ved 10% O2. CO = 75 mg/nm³ tør røggas ved 10% O2. Side 40 af 67

Derudover har Ringkøbing-Skjern Kommune besluttet at meddele miljøgodkendelse til Viftrup Biogas.

Derudover har Ringkøbing-Skjern Kommune besluttet at meddele miljøgodkendelse til Viftrup Biogas. Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Smed Sørensens Vej 1 6950 Ringkøbing Supplerende offentliggørelse af: Kommuneplantillæg nr. 37 og Lokalplan nr. 373 for et område til teknisk formål (biogasanlæg)

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Landzonetilladelse. Costas Demetriou Gl. Kirkevej 17 6920 Videbæk

Landzonetilladelse. Costas Demetriou Gl. Kirkevej 17 6920 Videbæk Returadresse Land, By og Kultur - Byg og Miljø Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Costas Demetriou Gl. Kirkevej 17 6920 Videbæk Landzonetilladelse Du har søgt om tilladelse til at opføre nyt enfamiliehus

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Derudover har Ringkøbing-Skjern Kommune besluttet at meddele miljøgodkendelse til Viftrup Biogas.

Derudover har Ringkøbing-Skjern Kommune besluttet at meddele miljøgodkendelse til Viftrup Biogas. Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Smed Sørensens Vej 1 6950 Ringkøbing Endelig vedtagelse af Tillæg nr. 37 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune og Lokalplan nr. 373 for et område

Læs mere

Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 386 og Tillæg nr. 47 til kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-Skjern Kommune for et område til erhvervsformål ved Birkevej,

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024

Tillæg nr. 3 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Forslag til Tillæg nr. 3 til Rammeområde T23 Teknisk anlæg til solceller ved Kollund Byvej 85 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg

Læs mere

Landzonetilladelse på ejendommen Oustrupvej 46, 9600 Aars,

Landzonetilladelse på ejendommen Oustrupvej 46, 9600 Aars, Knud Bjarne Andersen Oustrupvej 46 9600 Aars Dato: 1. oktober 2015 projekter og ejendomme Frederik IX`s Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2015-47263 Dokumentnr.: 820-2015-235646 Sagsbehandler: Erland Laugesen

Læs mere

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg

Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Claus Jessen Bjørnkærvej 4 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre en tilbygning samt at renovere den eksisterende bolig på ejendommen matr.nr. 309 Holm, Nordborg, der ligger på Bjørnkærvej 4, 6430

Læs mere

01-07-2013 12/13724. VVS Søberg A/S Kær Bygade 60 6400 Sønderborg

01-07-2013 12/13724. VVS Søberg A/S Kær Bygade 60 6400 Sønderborg 01-07-2013 12/13724 VVS Søberg A/S Kær Bygade 60 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til at opstille 2 containere på ejendommen matr.nr. 129 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 60, 6400 Sønderborg Sønderborg

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Byggedivisionens Vedligeholdelsesteam Vest, Bygning 466 Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Herningvej 30, Kølvrå DK-7470 Karup J. Att. Eva Støttrup Hancock 9. december 2013 Sagsident: 13/20071

Læs mere

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg

Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Nis Dreyer Brønd 7A Holmskov 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opføre et enfamiliehus på ejendommen matr.nr. 30 Holm, Nordborg, der ligger på Brønd 7, 6430 Nordborg Sønderborg Kommune har den 15.

Læs mere

Landzonetilladelse på ejendommen Mosbækvej 11, Skivum, 9240 Nibe.

Landzonetilladelse på ejendommen Mosbækvej 11, Skivum, 9240 Nibe. Vesthimmerlands kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: maho@vesthimmerland.dk Dato: 26. februar 2015 Teknik- og Miljøforvaltningen Frederik IX`s Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2015-9097 Dokumentnr.:

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr.

06-11-2013 13/41950. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget din ansøgning om etablering af butik med henblik på salg af sportsudstyr. 06-11-2013 13/41950 Landzonetilladelse til etablering af butik på ejendommen matr.nr. 376 Kær, Ulkebøl, der ligger på Kær Bygade 62c, Kær 6400 Sønderborg. Sønderborg Kommune har den 15. oktober 2013 modtaget

Læs mere

20-03-2014 14/2572. LandboSyd Peberlyk 2 6200 Aabenraa

20-03-2014 14/2572. LandboSyd Peberlyk 2 6200 Aabenraa 20-03-2014 14/2572 LandboSyd Peberlyk 2 6200 Aabenraa Landzonetilladelse til at opdele ejendommen matr.nr. 66, m.fl. Brandsbøl, Havnbjerg, 6430 Nordborg der ligger på Oksbøl Søndergade 7-9 og 18, 6430

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015

www.ikast-brande.dk Mogens Lauridsen ved Nedre Hestlundvej 10, 7430 Ikast 5. august 2015 Mogens Lauridsen Nedre Hestlundvej 10 7430 Ikast 5. august 2015 Landzonetilladelse til etablering af en ny tilbygning med beboelse og garage/værksted på matr. nr. 15et, Tulstrup By, Ikast, beliggende ved

Læs mere

Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg

Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg Landzonetilladelse til at opsætte 2 midlertidige pavilloner på ejendommen matr.nr. 492d Holm, Nordborg, der ligger på Baunbjergvej 13, Holm, 6430 Nordborg.

Læs mere

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 20 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde 14.C3 og 14.E20 Center og erhvervsområde ved Dæmningen i Herning Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.)

Læs mere

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11

REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 REVIDERET FORSLAG oktober 2014 GLOSTRUP KOMMUNE KOMMUNEPLAN 2009-2021 TILLÆG NR. 11 Udskrift fra Glostrup Kommunes hjemmeside - www.glostrup.dk/aktuelt/hoeringer/lokalplanforslag Revideret forslag til

Læs mere

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev

Afgørelse om ikke godkendelsespligt på Tanderupgårdsvej 19, 9690 Fjerritslev Poul Erik Andersen Tanderupgårdsvej 19 Skræm 9690 Fjerritslev Miljø Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Bettina Brøndum Andersen Direkte 7257

Læs mere

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed

Læs mere

13-12-2013 13/39347. Minna Cathrine Albrechtsen Mintebjergvej 1D, ST TH Mintebjerg 6470 Sydals

13-12-2013 13/39347. Minna Cathrine Albrechtsen Mintebjergvej 1D, ST TH Mintebjerg 6470 Sydals 13-12-2013 13/39347 Minna Cathrine Albrechtsen Mintebjergvej 1D, ST TH Mintebjerg 6470 Sydals Landzonetilladelse til ny boligenhed på 76 m² på ejendommen matr.nr. 25 Mintebjerg, Hørup der ligger på Mintebjergvej

Læs mere

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v.

Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. BYG OG MILJØ Ikke-godkendelsespligtig etablering af ensilageplads Bakkegården Dolmervej 29, 8500 Grenaa Efter 17 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Registreringsblad Titel Ikke-godkendelsespligtig

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Landzonetilladelse til etablering af autoophug på ejendommen matr. nr. 87 Åspe, Brede, beliggende Galgemark 9, 6261 Bredebro

Landzonetilladelse til etablering af autoophug på ejendommen matr. nr. 87 Åspe, Brede, beliggende Galgemark 9, 6261 Bredebro Team Plan, Byg og Trafik Claus Cornelsen Galgemark 9 6261 Bredebro Direkte tlf.: 74929244 Mail: jyha@toender.dk Sags id.: 01.03.03-P19-1-14 12-02-2014 Landzonetilladelse til etablering af autoophug på

Læs mere

Samtidig meddeles der dispensation fra skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 17. Dispensationen er meddelt med hjemmel i NBL 65, stk. 2.

Samtidig meddeles der dispensation fra skovbyggelinje jf. naturbeskyttelseslovens 17. Dispensationen er meddelt med hjemmel i NBL 65, stk. 2. M2PLUS ApS Svend Engelunds Vej 11 9000 Aalborg Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Jesper Runge Madsen Direkte 7257 7364 jrm@jammerbugt.dk

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Dan Stone ApS. Rolighedsvej 3. Thorsø. Landzonetilladelse

Dan Stone ApS. Rolighedsvej 3. Thorsø. Landzonetilladelse Dan Stone ApS Rolighedsvej 3 Thorsø Postadresse: Favrskov Kommune Byggesagsafdelingen Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 89 64 10 10 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Landzonetilladelse Afgørelse Favrskov

Læs mere

Landzonetilladelse til om- og tilbygning af bestående sommerhus på ejendommen Emmerlev Klev 18, Højer

Landzonetilladelse til om- og tilbygning af bestående sommerhus på ejendommen Emmerlev Klev 18, Højer Karen Bergmann Emmerlev Klev 6 6280 Højer Sendt på e-mail til karenbergmann@hotmail.com Team Plan, Byg og Trafik Direkte tlf.: 74929243 Mail: pnh@toender.dk Sags id.: 01.03.03-P19-143-13 3. februar 2014

Læs mere

Ansøger og ejer vil blive underrettet om evt. klage (Planlovens 60, stk. 5).

Ansøger og ejer vil blive underrettet om evt. klage (Planlovens 60, stk. 5). EDC Danebo Aabybro Morten Grauholm Lang mola@edc.dk Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk

Læs mere

KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk

KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk Haderslev Kommune Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 74 34 22 14 bhal@haderslev.dk 27. februar 2015 Sagsbehandler: Britt

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Landzonetilladelse til byggeri

Landzonetilladelse til byggeri Nyfors Saltumvej 22 9700 Brønderslev Att.: Torben Søborg Plan Lundbakvej 5, Pandrup Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk

Læs mere

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund,

Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund. 9670 Løgstør. Landzonetilladelse til etablering af sø på ejendommen Vestergårdsvej 17, Aggersund, Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Frits Nielsen Thorupvej 77 Aggersund 9670 Løgstør Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Dato: 4. marts 2014

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

19-2-2013 12/55244. Gråsten Fjerkræ Kværsgade 18, Kværs 6300 Gråsten

19-2-2013 12/55244. Gråsten Fjerkræ Kværsgade 18, Kværs 6300 Gråsten 19-2-2013 12/55244 Gråsten Fjerkræ Kværsgade 18, Kværs 6300 Gråsten Landzonetilladelse til lagerhal på ejendommen matr.nr. 182 Kværs Ejerlav, Kværs, der ligger på Kirketoft 3, 6300 Gråsten Sønderborg Kommune

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Ikast-Brande Spildevand A/S Europavej 2 7430 Ikast 18. august 2015 Landzonetilladelse til udstykning og til etablering af regnvandsbassiner på matr. nr. 6ix, 1ee, 1ef, Nr. Snede By, Nr. Snede og matr.

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Landzonetilladelse. Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde

Landzonetilladelse. Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde Eurodan-huse a/s Att. Erik Olkjær Hartung Langebjergvænget 10 4000 Roskilde Plan og Byg Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver

Læs mere

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager.

27 afgørelse om ikke-godkendelsespligt til etablering af et nyt maskinhus på 2240 m² på ejendommen Stejlhøjvej 7, Gl Nørager, 9610 Nørager. Center Natur og Miljø Stejlhøj - v/jens-henrik Carøe Klitgaard Stejlhøjvej 7, Gl Nørager 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 09.17.24-P19-9-14

Læs mere

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for virksomheden Industribejdsning Nord ApS, Assensvej 4, 9220 Aalborg Ø.

Afgørelse om ikke-vvm-pligt for virksomheden Industribejdsning Nord ApS, Assensvej 4, 9220 Aalborg Ø. #BREVFLET# Click here to enter tet. prøve Aalborg Kommune, Miljø, MEF Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Industribejdsning Nord ApS Assensvej 4 9220 Aalborg Øst Sendt til: srn@industribejdsning.dk 23.

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

Landzonetilladelse Planloven

Landzonetilladelse Planloven Jeppe Pedersen Bregnetvedvej 24 4320 Lejre Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Gry Mylov Tlf. direkte: 4646 4915 E-mail: grmy@lejre.dk

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

Landzonetilladelse. Tilladelse

Landzonetilladelse. Tilladelse Returadresse: Teknik og Miljø - Team Plan og Byg Postboks 50, 4400 Kalundborg Fausø Ejendomme Nyager 2 2605 Brøndby DATO 11. september 2014 SAGS NR. 326-2014-90959 BETJE N D IG SELV www.kalundborg.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

Landzonetilladelse samt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 Sø og Å byggelinie til opsætning af shelters til kanosejlads

Landzonetilladelse samt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 Sø og Å byggelinie til opsætning af shelters til kanosejlads Kultur og fritid Haderslev kommune Hansborggade 7 6100 Haderslev 28. oktober 2013 Sagsident: 13/4861 Sagsbehandler: Keld Roed Haderslev Kommune EB Plan og Ejendomsudvikling Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev

Læs mere

Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig

Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig Steen Lundgaard Madsen Houdamvej 20 Vandborg 7620 Lemvig 28. maj 2015 Landzonetilladelse til at opstille en husstandsmølle på Houdamvej 20, 7620 Lemvig samt Afgørelse på VVM-screening af husstandsmølle

Læs mere

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej

MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen. Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej MV Screening / Scoping Afgørelse om miljøvurdering / Afgrænsning af miljøvurderingen Lokalplan 086-620, Bolig ved Ribelandevej TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø November 2014 INDHOLD FORMALIA 3 INDLEDNING

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen:

Norddjurs Kommune giver hermed landzonetilladelse efter planlovens 35, til på ejendommen: Martin Maarup Hevring Møllevej 6, St. Sjørup 8950 Ørsted Plangruppen Dato: 27.01.2015 Reference: Annie Eggert-Hansen Direkte telefon: 8959 4055 E-mail: aeh@norddjurs.dk Journalnr.: 13-10281 Landzonetilladelse

Læs mere

Landzonetilladelse til udvidelse af eksisterende bolig matr.nr. 10a Isterød Overdrev, Blovstrød - Donsevej 4

Landzonetilladelse til udvidelse af eksisterende bolig matr.nr. 10a Isterød Overdrev, Blovstrød - Donsevej 4 Center for Teknik Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm Hjalte Kjems Donsevej 4 2970 Hørsholm Dato: 17.02.2015 Sagsnr: 2014-0180 Kontakt Bent Andersen Byggesagsbehandler Direkte tlf. 4849 2471 Center for Teknik

Læs mere

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast

www.ikast-brande.dk Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Henrik Obling Hagelskærvej 46 7430 Ikast 26. februar 2015 Anmeldelse af velfærdsudvidelse, Hagelskærvej 46, 7430 Ikast Ikast-Brande Kommune har den 18. februar 2015 modtaget en anmeldelse efter 30 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000. Lene Stegemejer Dir: +4579755683 Mob: e-mail: Lene.Stegemejer @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-336-14 5.10.

Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000. Lene Stegemejer Dir: +4579755683 Mob: e-mail: Lene.Stegemejer @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-336-14 5.10. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Lene Stegemejer Dir: +4579755683 Mob: e-mail: Lene.Stegemejer @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-336-14 5.10.2015 Landzonetilladelse Der meddeles tilladelse til en ny

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd

LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd LOKALPLAN NR. 057 Mobilmast i Rønne Syd marts 2012 HVAD ER EN LOKALPLAN? HVORNÅR SKAL DER LAVES LOKALPLAN Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der kan gives tilladelse til: større

Læs mere

TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025

TILLÆG NR. 14 B.01.09 Østre Hougvej, Færøvej Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 FORSLAG TILLÆG NR. 14 B.01.09 "Østre Hougvej, Færøvej" Hører til lokalplan 161 TIL KOMMUNEPLAN 2013 2025 KOMMUNEPLAN OG TILLÆG Kommuneplanen sammenfatter og konkretiserer de overordnede politiske mål for

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 072-110. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Forslag til Lokalplan nr. 072-110. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Forslag til Lokalplan nr. 072-110 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Juni 2013 Lokalplan nr. 072-110 for gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro er udarbejdet af advokat

Læs mere

Derfor har Jammerbugt kommune udarbejdet en VVM-screening i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 3.

Derfor har Jammerbugt kommune udarbejdet en VVM-screening i overensstemmelse med bekendtgørelsens bilag 3. Claus Rom Limfjordsgade 67, Gjøl 9440 Aabybro Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Iben Hammeleff Direkte 7257 7323 ibh@jammerbugt.dk 01.10-2013

Læs mere

Landzonetilladelse på ejendommen Hesselvej 71, Skovbakker, 9640 Farsø

Landzonetilladelse på ejendommen Hesselvej 71, Skovbakker, 9640 Farsø Wilmar Ehlert Hesselvej 71 Skovbakker 9640 Farsø Dato: 7. oktober 2015 Projekter og Ejendomme Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2015-37650 Dokumentnr.: 820-2015-207006 Sagsbehandler: Kim Stadsvold

Læs mere

Landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen til tilbygning af sommerhus

Landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinjen til tilbygning af sommerhus Marianne og Morten Gade Birkmosevej 120 9740 Jerslev Plan Lundbakvej 5, Pandrup Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367 lio@jammerbugt.dk

Læs mere

Landzonetilladelse til opførelse af tilbygning til enfamiliehus

Landzonetilladelse til opførelse af tilbygning til enfamiliehus Center for Teknik Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm Tegnestuen Anders Lohse Strandvejen 279 2920 Charlottenlund Dato: 04.06.2014 Sagsnr: 2014-0160 Kontakt Jørn Uldall Byggesagsbehandler Direkte tlf. 4849 2464

Læs mere

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole

Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Lokalplan nr. 21-050-0001 Bramming Landområde Tilbygning til Sydvestjyllands Efterskole Tillæg nr. 1 til LP nr. 120, Bramming maj 2011 Side: 0 Lokalplan nr. 21-050-0001.Bramming Landområde, Tilbygning

Læs mere

Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M

Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M Fjernvarme Fyn A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M Teknik og Miljø 23. april 2015 Sagsnummer 480-2015-2438 Dokument nr. 480-2015-144963 Cpr.-/CVR-nr/Ejd.nr. Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.

Læs mere

Dispensation fra Lokalplan 27-004 til flytning af forsinkelsesbassin på ejendommen matr. nr. 36b Åby By, Åby, Skovparken, 9440 Aabybro

Dispensation fra Lokalplan 27-004 til flytning af forsinkelsesbassin på ejendommen matr. nr. 36b Åby By, Åby, Skovparken, 9440 Aabybro Jammerbugt Forsyning A/S Lundbakvej 5 9490 Pandrup Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Kathrine Brix Mørk Direkte 7257 7644 ktm@jammerbugt.dk

Læs mere

Dispensation til naboskel

Dispensation til naboskel TEKNIK OG MILJØ MIKAEL JEPPESEN Nøvlingholmvej 10 7480 Vildbjerg Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8079 mikll@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer: 09.17.00-P19-66-15

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014. Til: [XXX] Horsens Kommune [XXX] Horsens Varmeværk A.m.b.a. Sendes pr. e-mail til ovenstående Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

Glen Poulsen Boldingvej 5 7250 Hejnsvig. Landzonetilladelse til etablering af hoppepude samt lovliggørelse af BMXcykelbane.

Glen Poulsen Boldingvej 5 7250 Hejnsvig. Landzonetilladelse til etablering af hoppepude samt lovliggørelse af BMXcykelbane. Glen Poulsen Boldingvej 5 7250 Hejnsvig Postadresse: Favrskov Kommune Byggesagsafdelingen Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 89 64 10 10 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Landzonetilladelse til etablering

Læs mere

Martin Nygård Thomsen Fittingvej 50 6623 Vorbasse

Martin Nygård Thomsen Fittingvej 50 6623 Vorbasse Martin Nygård Thomsen Fittingvej 50 6623 Vorbasse Afgørelse om ikke-godkendelsespligt ved opførelse af tilbygning til minkhal på Fittingvej 50, 6623 Vorbasse Billund Kommune har den 2. juli 2015 modtaget

Læs mere

Sendt pr. mail til: peter@venoe.dk

Sendt pr. mail til: peter@venoe.dk POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Venø Efterskole Nørskovvej 8, Venø 7600 Struer Att. Peter Petersen Sendt pr. mail til: peter@venoe.dk

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.031 for området omkring Nørre Tranders Vej 69 Aalborg Byråd godkendte den 12.

Læs mere

Plan- og Miljøafdelingen meddeler hermed dispensation i medfør af Planlovens 19.

Plan- og Miljøafdelingen meddeler hermed dispensation i medfør af Planlovens 19. Else Johansson Søren Christensen Egevej 38 9690 Fjerritslev Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Ingerlise Eriksen Direkte 7257 7363 ile@jammerbugt.dk

Læs mere

Thomas Søgaard Skou Jebjergvej 2 8870 Langå. Landzonetilladelse til sammenbygning af to boligbygninger.

Thomas Søgaard Skou Jebjergvej 2 8870 Langå. Landzonetilladelse til sammenbygning af to boligbygninger. Thomas Søgaard Skou Jebjergvej 2 8870 Langå Postadresse: Favrskov Kommune Byggesagsafdelingen Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 89 64 10 10 Landzonetilladelse til sammenbygning af to boligbygninger. Afgørelse

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Anlæggende placeres på to stativer i umiddelbar tilknytning til både de nuværende bygninger på Husmandsvej 28 og til det nye stuehus på ejendommen.

Anlæggende placeres på to stativer i umiddelbar tilknytning til både de nuværende bygninger på Husmandsvej 28 og til det nye stuehus på ejendommen. Johannes Nielsen Husmandsvej 28 9430 Vadum jn@norhalne-vvs.dk Plan Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Lise Overby Nørgård Direkte 7257 7367

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

Ballerup Ejendomsselskab Vester Voldgade 17 1552 København V

Ballerup Ejendomsselskab Vester Voldgade 17 1552 København V Ballerup Ejendomsselskab Vester Voldgade 17 1552 København V MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 6. november 2012 Tlf. dir.: 4477 2249 Fax. dir.: 4477

Læs mere

Klage over Roskilde Kommunes afgørelse af 12. april 2010 om tilslutningspligt til Svogerslev Fjernvarme a.m.b.a.

Klage over Roskilde Kommunes afgørelse af 12. april 2010 om tilslutningspligt til Svogerslev Fjernvarme a.m.b.a. (XXX) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Klage over

Læs mere

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene

Den 20. august 2014. Natur, Miljø og Trafik. NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder. Vejdirektoratet. Guldalderen 12 2640 Hedehusene Den 20. august 2014 NEAL DAVID MCMULLAN Projektleder Vejdirektoratet Guldalderen 12 2640 Hedehusene Natur, Miljø og Trafik Ref.: JRA Sag: 306-2014-51222 Dok.: 306-2014-174559 Vedr. ejd.nr.: Kontakt Natur,

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Afgørelse om opførelse af gyllebeholder efter anmelderordningens 19 b på Fælledvej 30A, 8830 Tjele

Afgørelse om opførelse af gyllebeholder efter anmelderordningens 19 b på Fælledvej 30A, 8830 Tjele Søren Rovsing Glud Fælledvej 30a 8830 Tjele Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax: 87 87 90 00 virksomhedsmiljoe@viborg.dk www.viborg.dk Dato: 14-05-2013 Sagsnr.:

Læs mere

Matr. Nr. 2b, St. Fjelstervangs Nordlige Del, Vorgod (figur 1).

Matr. Nr. 2b, St. Fjelstervangs Nordlige Del, Vorgod (figur 1). Returadresse Land og vand Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Sten Laursen Overvej 4 6933 Kibæk TILLADELSE TIL MIDLERTIDIG GRUNDVANDSSÆNKNING NORD FOR FJELSTERVANG SOM KONSEKVENS AF RÅSTOFINDVINDING

Læs mere

Viborg Kommune har den 24. november 2010 modtaget din anmeldelse af seneste udgave (revideret oktober 2010) af Viborg Geotermi-forprojekt.

Viborg Kommune har den 24. november 2010 modtaget din anmeldelse af seneste udgave (revideret oktober 2010) af Viborg Geotermi-forprojekt. Rambøll att.: Claus Røgild Prinsensgade 11 9000 Aalborg cur@ramboll.dk Teknik & Miljø Plan Sct. Mogens Gade 5 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax.: plan@viborg.dk www.viborg.dk Afgørelse om VVM-pligt

Læs mere

Ejendommen har en miljøgodkendelse fra 1. september 2010

Ejendommen har en miljøgodkendelse fra 1. september 2010 Jørgen Jakobsen Ersholtvej 17 8670 Låsby Dato: 12. juni 2014 Sagsnr.: 14/35015 Afgørelse om afprøvning af miljøeffektive teknologier på svineproduktionen Østerskovvej 4, 8670 Låsby Skanderborg kommune

Læs mere

Dispensation fra søbeskyttelseslinjen og lokalplan til tilbygning til klubhus

Dispensation fra søbeskyttelseslinjen og lokalplan til tilbygning til klubhus Sorø Roklub Att.: Bjarne Hjorth Rådhusvej 8 4180 Sorø Dispensation fra søbeskyttelseslinjen og lokalplan til tilbygning til klubhus Den 29. maj 2015 J.nr. 340-2014-20009 Sag vedr. 4149 Sorø Roklub har

Læs mere