TEST: TØRKE I ETIOPIEN: 16-årige Husseen Ali spiser kun en gang om dagen. [s. 33] Vores land er ved at forsvinde i havet. Tataua Pese fra Tuvalu

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEST: TØRKE I ETIOPIEN: 16-årige Husseen Ali spiser kun en gang om dagen. [s. 33] Vores land er ved at forsvinde i havet. Tataua Pese fra Tuvalu"

Transkript

1 Vores land er ved at forsvinde i havet. Tataua Pese fra Tuvalu TØRKE I ETIOPIEN: 16-årige Husseen Ali spiser kun en gang om dagen OL FOR ORKANER: Se, hvem der har fyret den mest af de sidste ti år DE VÆRSTE OVERSVØM- MELSER I OVER 30 ÅR: Vandet steg på ingen tid helt op til anden sal. Deasy Sujatiningrani, 23 år TEST: Hvor længe holder DU i en flygtningelejr? [s. 33] Hykleri at fordømme fattige lande, der går i krig. Speedwaykører Nicki Pedersen + Dúné + Connie Hedegaard + X-factor + Villy Søvndal + Suspekt + Bjørn Lomborg

2 Indhold talk KLIMA Kineserne har svineri til gode synes de selv s.16 Tip: Sådan starter du en tørke s.9 KATASTROFER 4 Verdenskort Lad isbjørnene drukne 6 Tørke Den stille katastrofe talk KLIMA Materialet består af et magasin til elever og en lærervejledning. Det er målrettet følgende klassetrin: klasse. Materialet er gratis. Klassesæt kan rekvireres hos Dansk Røde Kors, men der skal betales for portoen. Redaktionen er afsluttet april 2008 Udgivet af Dansk Røde Kors Med støtte fra: Danida Bidragydere: Knud Falk, Anne Mette Meyer, Etiopisk Røde Kors, Røde Kors Klimacenter og Det internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber. Redaktion: Ilse Lærke Kristensen (ansv.), Lene Vendelbo, Sune Christiani, Mette Stentoft og Hans Beck Gregersen Pædagogisk konsulent: Sune Gylling Æbelø Illustrationer: Jon Skræntskov/Tintank Layout: DR Design Forsidefoto: Jakob Dall 8 Inteview Kun et måltid om dagen 10 Dilemma Borer du brønden? 12 Orkaner Hurtigere, højere, stærkere! 14 Oversvømmelser De værste i 30 år 16 Panel Sådan redder vi kloden Tryk: Handy Print A/S Tak til: eleverne i 9. klasse på Langelinieskolen samt Elisabeth Gullach, Jens Stentoft, Maria Brinkkjær og Jens Claudi Gregersen for ideudvikling og sparring Holdninger, der kommer til udtryk i dette magasin, er ikke nødvendigvis Røde Kors holdninger. Dansk Røde Kors, maj udgave, 1. oplag, oplag: ISBN: Dansk Røde Kors Postboks 2600 Blegdamsvej København Ø Telefon: Jurist: Klimaflygtninge har ingen rettigheder. S.30 2

3 Indhold talk KLIMA KONFLIKTER Dilemma: Kan DU stoppe slåskampen? S Verdenskort Klimaforandringer puster til konflikter 20 Interview Familien Abdullah var bange for at dø 22 Dilemma Hvordan stopper du slåskampen? 24 Panel Er det okay at gå i krig for vand? 25 Viden Om vand KLIMAFLYGTNINGE 26 Intro På flugt fra katastroferne Hvordan stopper vi klimakrisen? Se, hvad Bjørn Lomborg mener på s Interview Jeg vil ikke tilbage Landet forsvinder langsomt 31 Baggrund Hvornår er man flygtning? 32 Panel Skal vi - i Vesten - lukke klimaflygtninge ind? 33 Test Hvor længe ville du overleve i en flygtningelejr? Livet i lejren er et helvede. Korosho Mohamed er 13 år og lever i en flygtningelejr s Perspektiv Fremtidens klima i Asien, Afrika og Europa 3

4 Katastrofer talk KLIMA Hedebølge i Europa, 2003 Foto: stock.xchng Varmen tager livet af mere end mennesker alene i Europa. I Spanien og Portugal er der massevis af skovbrande, og Paris og London oplever temperaturer på over 40 grader. Alle taler om klimaforandringer i øjeblikket. Men meget af debatten handler om CO2- udslip og truede dyrearter og ikke så meget om de millioner af mennesker, der allerede nu kæmper for at overleve. Det er særligt verdens fattige, der bliver ramt. De kæmper mod stigende vandstande, oversvømmelser og tørke og de taber kampen. For Jorden er blevet varmere, og det betyder flere og voldsommere katastrofer. Alene i Asien er antallet af katastrofer fordoblet de sidste ti år. Og det kommer til at fortsætte de næste år. NORD- OG LATINAMERIKA Oversvømmelser: 11 mio. berørte Orkaner: 29 mio. berørte Orkaner i Caribien, 2005 Foto: Wikipedia Antal af mennesker, der er blevet påvirket af katastrofer. Kilde: World Disasters Report. Nordamerika og Caribien bliver ramt af tre af de største orkaner nogensinde Wilma, Katrina og Rita. Dette år dræber orkaner over mennesker og ødelægger for 128 milliarder dollars. 4

5 Katastrofer talk KLIMA Antallet af naturkatastrofer siden ANTAL EUROPA Ekstreme temperaturer: berørte ÅRSTAL Jordskælv og vulkanudbrud. Vejrbetingede katastrofer som storme, kraftig regn eller tørke osv. Epidemier og insektplager fx kolera, malaria og græshoppesværme. ASIEN Tørke: 811 mio. berørte Cykloner og tyfoner: 325 mio. berørte Oversvømmelser: 1,1 mia. berørte AFRIKA Oversvømmelser: 25 mio. berørte Tørke: 267 mio. berørte OCEANIEN Orkaner: berørte Tørke på Afrikas Horn, 2006 Oversvømmelser i Kina, 2007 Foto: Heine Pedersen/Dansk Røde Kors Kenya, Tanzania, Etiopien, Rwanda og Burundi bliver ramt af en voldsom tørke. 11 millioner mennesker er truet af sult. Foto: Francis Markus/ RCRC National Society 700 mennesker dør, og mere end 200 millioner mister deres hjem eller bliver drevet på flugt af de værste oversvømmelser i mere end 80 år. 5

6 Katastrofer talk KLIMA TØRKE DEN STILLE KATASTROFE Siden 1970 erne har der været mange flere alvorlige tørker end tidligere. Tørke er dage, uger eller måneder, hvor det regner meget mindre, end det plejer. Og når det ikke regner, slipper vandet efterhånden op, planterne dør, og mennesker og dyr ender med at sulte. 6

7 Katastrofer talk KLIMA Forår 2008 Byen Dida Guchi i det sydlige Etiopien er ramt af en ødelæggende tørke. Læs mere om tørken i Dida Guchi på næste side. Foto: Jakob Dall 7

8 Foto: Ja Katastrofer talk KLIMA 16-årige Husseen Ali bor i Dida Guchi i Etiopien med sine forældre og ti søskende. Indtil videre klarer de sig, men det er ikke let, når kvæget dør, og der ikke er nok mad. Det smager dårligt, men jeg bliver nødt til at spise det, for jeg er rigtig sulten. Vinden blæser sand ind i øjne og ører, mens æsler og geder bræger sig til opmærksomhed i et landskab, hvor alt grønt er væk, fordi den sidste regntid aldrig kom. Tilbage står afpillede buske og flere meter høje termitboer. Her kæmper Husseen Alis familie og de andre indbyggere i Dida Guchi en stille kamp for at overleve, indtil den næste regntid kommer. Varmere og tørrere Husseen Ali er vant til, at der ikke er meget mad og vand. Det regner sjældent i området, og den stenede sandjord gør det svært at få noget til at gro. Alle i Dida Guchi lever af at opdrætte kvæg, men når der ikke er nok græs og vand, dør dyrene. Derfor er det katastrofalt, når regntiden ikke kommer de sidste ti år er perioderne med tørke blevet længere, og de rammer oftere Dida Guchi. Normalt spiser Husseen Ali to gange om dagen, men på grund af tørken får han kun et måltid i øjeblikket. Og menuen er den samme hver dag: majsmel rørt op med vand. Han spiser midt på dagen, når han kommer hjem fra skole, men han spiser kun halvdelen af portionen resten er til hans bror. Halvdelen af skolens elever er stoppet med at gå i skole på grund af tørken. De stopper, fordi de enten ikke har kræfter til at gå i skole, eller fordi de skal hjælpe til derhjemme. To af Husseen Alis søstre er også stoppet i skolen på grund af tørken. De skal hjælpe med at skaffe mad. Jeg vil gerne i gymnasiet. 8 Foto: Jakob Dall

9 Katastrofer talk KLIMA SÅDAN laver du en ørken... Etiopien Den hårde: FÆLD ALLE TRÆER OG BUSKE Når du fjerner træer og buske, fjerner du en hel masse fugt. Det er fugten i luften, der normalt danner skyerne på himmelen. Så færre planter betyder færre skyer og i sidste ende mindre regn. Nu har du altså lavet et område med rigtigt ørkenvejr! Den firbenede: LAD DYRENE HÆRGE Køb nogle køer, geder eller lignende, og lad dem trampe rundt det sted, du gerne vil forvandle til ørken. Så får de nemlig stampet jorden så grundigt sammen, at regnen har svært at trænge ned i den. Og uden vand i jorden skal planterne nok gå til før eller siden. Den våde: BRUG ALT VANDET Fjern så meget vand som muligt fra det område, du gerne vil lave om til ørken både grundvandet og vand i floder og søer. Uden vand er du godt på vej til at lave en ørken. Den nemme: LAD DEN GLOBALE OPVARMNING KLA- RE SAGERNE Sæt dig ned og vent på, at verden bliver et varmere sted. For når temperaturen stiger, får planterne sværere ved at klare sig, og søer og floder er i fare for at tørre ud. ØRKENER... Foto: Jakob Dall En ørken er ikke nødvendigvis en meget varm sandkasse. Ørkener kan også være kolde steder fyldt med sten som i for eksempel Grønland. Fælles for ørkener er, at de er ugæstfri for mennesker og de fleste dyr. Der gror nemlig ikke rigtigt noget mad nogen steder, og der er ikke noget vand at drikke. akob Dall Jeg savner mine brødre. Husseen Ali passer de to køer, som familien har tilbage. Resten af kvæget har hans storebrødre taget flere hundrede kilometer nordpå til et område, hvor de kan få vand og græs. De har allerede været væk en måned, og de kommer først tilbage med den næste regntid om nogle måneder. AFRIKAS FREMTID... Afrika er et af de kontinenter, der bliver ramt hårdest af klimaforandringer. FN s eksperter forudser, at: mio. mennesker kommer til at mangle rent vand i udbyttet af afgrøder i nogle lande vil være faldet med 50 procent i Mange steder vil det føre til både under- og fejlernæring. - lavtliggende kyster risikerer at blive oversvømmet i slutningen af det 21. århundrede. - tørkeområderne har bredt sig med 5-8 procent i Kilde: FN s klimaeksperter/ipcc 9

10 Katastrofer talk KLIMA BORER DU Sudan BRØNDEN? Du er hjælpearbejder i en landsby i Sudan. Det har ikke regnet i flere måneder, børnene er sultne, og gederne dør af tørst. Du har penge til at bore en ny brønd i området. Der er bare ikke særlig meget grundvand tilbage, så brønden hjælper kun de næste fem år. HVAD GØR DU? HVAD ER PROBLEMET I SUDAN? Det har altid været svært at finde vand i Sudan, men inden for de sidste ti år er det blevet meget værre. I 2005 fandt FN ud af, at halvdelen af befolkningen i området sulter. En af grundene er, at det regner mindre, og ørkenen breder sig. Samtidig spiser gederne træer og planter, og de tramper jorden sammen, så vandet ikke kan trænge ned, når det endelig regner. Det får ørkenen til at brede sig. Andre hjælpeorganisationer har prøvet at løse problemet ved at bore brønde, men det har kun løst problemet nogle få år, så 10 er grundvandet blevet brugt op, og der skal bores endnu dybere for at finde nyt grundvand. Svært at overleve Det er beja-folket, der bor i området, og de kæmper for at overleve særligt børnene har svært ved at klare sig. Det er efterhånden også svært at holde liv i gederne bejaernes stolthed og indtægtskilde. Bejaerne har ikke meget andet end gederne at leve af, og flere er begyndt at flytte ind til storbyen Port Sudan for at finde arbejde. Men det er svært. Mange af dem har ikke gået i skole, og derfor taler de kun det lokale sprog og ikke arabisk, som er hovedsproget i Sudan. De har svært ved at klare sig, og de fleste bejaer bor nu i blikskure i udkanten af byen. Bejaerne vil allerhelst blive i området og prøve at klare den med gederne. Det er her, de er vokset op, det er her, deres familie har boet gennem flere generationer, og geder er det eneste, de har lært at leve af. Fotos: Knud Falk

11 Katastrofer talk KLIMA Få hjælp af JACOB KWAJA, GEDEHYRDE OG FAR TIL TRE: MARTHA RIAK, BIOLOG: Vi er virkelig desperate og har brug for hjælp. Det kan godt være, at det ikke er godt for miljøet at bore en brønd til, men vores børn dør, og vi kan ikke vente på regnen længere. Du har jo pengene. Du skal ikke bygge brønden. Jorden i området er virkelig under pres. Hvis du borer endnu en brønd, skaffer folk sig bare flere geder, som æder de sidste græsstrå og dermed får ørkenen til at brede sig endnu mere. Du ødelægger fuldstændig mulighederne for, at bejaerne kan bo her i fremtiden. Jeg synes i stedet, at du skal bygge en beholder, der kan samle regnvand op, næste gang det regner. Og så skal beja-folket måske overveje, om de kan leve af andet end geder, de slider rigtig meget på miljøet. Brug hellere pengene på skoler, så folk kan blive andet end gedehyrder. PIA ANDERSEN, HJÆLPEARBEJDER: AKEC TAHA, POLITIKER: Det vil være helt fantastisk, hvis du kan hjælpe bejaerne med en brønd. Der er så mange fattige i det område, at vi slet ikke har mulighed for at hjælpe alle. Vi har rigeligt at se til med dem, der allerede er flyttet ind til Port Sudan. Og det er jo ikke værdigt, at de skal bo i slummen rundt om byen. Du skal bore brønden. Det er moralsk forkert at lade bejaerne dø af sult og tørst, når du har pengene til at løse problemet her og nu. Du ved endda, hvad der skal til en brønd! Som hjælpearbejder er det din pligt at hjælpe folk i nød, og det er bejaerne virkelig. Børn vil dø, mens du sidder med din beholder og venter på det næste regnskyl. 11

12 Katastrofer talk KLIMA HURTIGERE, HØJERE, STÆRKERE! OL for orkaner hvem har slået fartrekorderne de sidste ti år? Vi oplever flere og flere af de allerværste orkaner. Talk har interviewet de tre, der har fyret den mest af inden for de sidste ti år. RITA Tid: 2005 Sted: USA Største vindhastighed: 285 km/t Hvad er du mest stolt over? Mit øje! Det er da smukt, ikke? Det synes jeg faktisk godt, at folk kunne tænke lidt mere over. For ja, jeg er en kæmpe, hvirvlende storm. Men inde midt i det hele er mit øje, et næsten lunt og vindstille område på en kilometer. Så jeg synes, det er strengt, at jeg altid bliver anklaget for at hærge, når jeg faktisk er virkelig smuk indeni, altså. Hvad gjorde du for at komme i medierne? Jeg satsede på USA frem for Mellemamerika, og det plejer at give pote hos verdenspressen. Men næh nej, for Katrina slog til samme sæson som mig. Og nu husker alle bare Katrina. Ingen husker Rita. Jeg fyldte flere hundrede kilometer i bredden og ødelagde ting og huse for millioner kroner, og alligevel løber Katrina med opmærksomheden. Det er faktisk temmelig sårende! WILMA Tid: 2005 Sted: Mexico, Cuba og USA Største vindhastighed: 295 km/t Hvad mener du selv bragte dig sejren? Det hele handler om timing, om at vælge det helt rigtige tidspunkt at slå til. Det er nemlig sådan, at jo varmere havet er, jo vildere en orkan kan man blive. Jeg slog til i 2005, der var det varmeste år, nogen af os kan huske. Og derfor var det nemt at vokse mig megastor. Har du nogen træningsfif til upcoming orkaner? Jeps. Start langsomt, som en lille hvirvelvind, og få så samlet så meget vand fra havet som muligt og giv dig tid til at komme godt op i fart. Jeg pressede for eksempel mine vinde til at snurre rundt med en hastighed, der ville battle de fleste formel 1-biler, før jeg gik i land. MITCH Tid: 1998 Sted: Honduras, Nicaragua og USA Største vindhastighed: 290 km/t Hvilken del af din præstation er du mest stolt af? Nu skal man jo huske, orkaner er andet og mere end bare en hvirvelvind, der på sådan en blenderagtig måde snurrer rundt og smadrer en masse ting. De fleste af os er jo fyldt med regn og torden. Og det var min regn, der lavede mest ballade. Oversvømmelser, mudderskred you name it. Jeg smed faktisk et års regn på en uge! Hvordan har du trænet til det her OL? Altså, det har krævet benhård træning, ugevis på havet. I starten af sæsonen er de fleste af os bare små hvirvelvinde. Det er først, når vi kommer ud over varmt vand, at der kommer gang i sagerne. Så kan vi nemlig suge vanddamp til os. Dampen bliver til vanddråber og afgiver samtidig en lille smule varme. Og det er varmen, der driver værket. 12

13 Katastrofer talk KLIMA KÆR ORKAN HAR MANGE NAVNE De ligner hinanden, men de bliver kaldt forskellige ting, alt efter hvor i verden de slår til. Stillehavet: TYFON Det Indiske Ocean: CYKLON Atlanterhavet: ORKAN KATEGORI 5: ORKANERNES ELITERÆKKE Hver enkelt orkan får sit eget navn. Navnet afhænger af, hvor i verden orkanen dukker op. Forskellige steder har forskellige navnelister, og navnene på listen bliver brugt igen og igen. Men hvis en orkan har været særligt slem, bliver dens navn ikke genbrugt. I øvrigt får orkanerne på skift et drengenavn og et pigenavn. Mitch kom for eksempel lige mellem Lisa og Nicole. Hvornår er det en orkan? Og hvornår er det bare storm? Det hænger blandt andet sammen med vindhastigheden. Hvis vinden blæser mindre end 118 km/t, går det ikke hurtigt nok. Så er det kun en kraftig storm. Sådan måler man Når en orkan skal kategoriseres, måler man trykket i orkanens centrum og vindhastigheden, den bevæger sig rundt med. Kategori 1 er den laveste af fem. For at kvalificere sig til kategori 5 skal orkanen et godt stykke op over fartgrænserne på de danske motorveje: 250 km/t. SAFFIR-SIMPSON- SKALAEN Kategori 1: km/t Kategori 2: km/t AMATØRERNE: DE DANSKE ORKANER En ganske sjælden gang imellem kigger en orkan forbi Danmark. Den kraftigste nogensinde fandt sted i 1999, hvor seks mennesker døde. De vildeste vindstød nåede dengang op på 175 km/t. Det er ekstremt meget for Danmark. Men det er ingenting i forhold til udenlandske orkaner. Kategori 3: km/t Kategori 4: km/t Kategori 5: > 250 km/t 13

14 Katastrofer talk KLIMA KATASTROFERNES SUPERMARKED I Indonesien er den næste katastrofe altid lige om hjørnet. Med 2-3 katastrofer om dagen er Indonesien et af de mest katastroferamte lande i verden mudderskred, oversvømmelser, stigende vandstande, jordskælv, tørke, vulkaner, kraftige regnskyl, skovbrande, tsunamier Indonesien har det hele. På bare en måned i foråret 2008 blev der registreret over 50 jordskælv i landet. Kilde: Røde Kors Klimacenter Indonesien 14 Foto: Privatfoto I foråret 2007 blev Indonesiens hovedstad Jakarta ramt af ekstremt kraftige regnskyl. Gader blev forvandlet til floder, og overfyldte kloaker sendte gigantiske mængder af forurenet vand gennem byen. Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har oplevet sådanne oversvømmelser før. Vandet steg på ingen tid helt op til anden sal så vi var nødt til at flytte. Det fortæller 25-årige Deasy Sujatiningrani, der bor i den vestlige del af Jakarta, hvor veje blev forvandlet til floder, og tusindvis af huse blev oversvømmet. De voldsomme regnskyl betød, at næsten en halv million mennesker mistede deres hjem eller måtte flygte ligesom Deasy Sujatiningrani. Store dele af trafikken blev lammet, og telefonlinjer var afbrudt i flere uger. Der blev smadret for ½ milliard dollars. Det bliver værre Jakartas cirka 12 millioner indbyggere er ellers vant til oversvømmelser, men de sidste ti år er det blevet værre, og der er ikke meget, der tyder på, at indoneserne har set det værste endnu. Meteorologer vurderer, at Jakarta vil blive ramt af endnu voldsommere oversvømmelser i fremtiden på grund af klimaforandringer. Foto: Surpi/Reuters

15 Katastrofer talk KLIMA FEM TEMMELIG SIKRE MÅDER AT RENDE IND I EN OVERSVØMMELSE Foto: Privatfoto Find en flod, og vent på regnvejr Regner det rigtigt meget, er der risiko for, at floden går over sine bredder og oversvømmer alt, hvad der er i nærheden marker, veje, huse og broer. Sæt dig ved det nærmeste bjerg Det bliver varmere og varmere på Jorden. Varmen får gletsjere rundt omkring på bjergene til at smelte. Når smeltevandet vælter ned ad bjerget, virker det, som om nogen trækker i et gigant-toilet: Hele dalen nedenfor med byer og mennesker bliver skyllet ud. Opsøg en orkan Ingen orkan uden oversvømmelse. Orkanen er nemlig så fyldt med vand, at den kan smide et helt års regnvejr på et par dage. Når orkanen fejer hen over havet, laver den desuden højvande og nogle enorme bølger. Bølger, som kan smadre eller oversvømme byerne på kysten. Hold ferie i Bangladesh I Bangladesh falder der hvert år mere end fire gange så meget regn som i Danmark. Og det meste af regnen, som bliver kaldt monsunregn, falder næsten på én gang: mellem juni og august. Så går floderne over deres bredder, og store dele af landet bliver oversvømmet. Samtidig kommer landets floder fra de store bjerge rundt om, så når gletsjerne i bjergene smelter, kan det også gå galt. Bliv i Danmark, og vent nogle år Om nogle år bliver Danmark nemmere oversvømmet. Fremover kommer det nemlig til at regne sjældnere men meget kraftigere, når det så endelig regner. Samtidig stiger vandet i havene, og vi får flere kraftige storme to ting, der nok skal føre oversvømmelse med sig. KYOTO-AFTALEN I 1997 besluttede FN, at de industrialiserede lande skulle sænke deres udslip af drivhusgasser med mindst fem procent inden Aftalen hedder Kyoto, fordi politikerne mødtes i den japanske by Kyoto, da de lavede aftalen. På topmødet i København i 2009 skal politikerne lave en ny aftale, der kan erstatte Kyoto-aftalen. Kilde: Klima- og Energiministeriet HVAD ER DER MED DET DER KLIMA? Marie Honoré Jacobsen undrer sig over alt den opmærksomhed, klimaet og FN s eksperter pludselig har fået Hvem er de der eksperter? Klimapanelet består af cirka forskere fra FN s 192 medlemslande. Klimapanelet blev startet i Hvad er det, de ved, som vi andre ikke ved? Forskerne ved efterhånden rigtig meget om klimaforandringer. De sidste 20 år har de samlet alt, hvad der er lavet af forskning om klima, og givet det videre til verdens politikere, så de kan beslutte, hvad der skal gøres. Hvorfor har det taget dem så lang tid panelet er 20 år gammelt?! Klimapanelet har også haft indflydelse før, bare ikke så meget som de gerne ville. Deres rapporter fra 90 erne var for eksempel med til, at Kyoto-aftalen (se boks) blev lavet. RAPPORTEN, DER FOR ALVOR ÆNDREDE KLIMAKURSEN I 2007 udgav FN s klimaeksperter en stor rapport om klimaets tilstand. Den var med til for alvor at sætte klimaet på den internationale politiske dagsorden. Rapporten bestod af fire dele: Februar: beviserne kommer på bordet I den første del af rapporten slår klimapanelet for første gang fast, at klimaforandringer er en realitet, og at de er menneskeskabte. April: de ubehagelige konsekvenser I den anden del af rapporten beskriver forskerne, hvilke meget ubehagelige konsekvenser klimaforandringerne kan få, hvis ikke vi gør noget. Det er også i denne del, de gør det klart, at verdens fattige bliver ramt hårdest. Maj: hvordan stopper vi den globale opvarmning? I den tredje del af rapporten giver FN s eksperter nogle bud på, hvordan vi kan begrænse klimaforandringerne blandt andet ved at begrænse vores CO 2-udslip. November: klimaforandringer for dummies Klimapanelet samler deres konklusioner fra de tre andre delrapporter i en light-udgave til politikerne, lige inden et topmøde bliver afholdt på Bali i Indonesien. Her skal politikerne finde ud af, hvad vi gør frem mod det topmøde, der skal holdes i København i Kilde: FN s klimapanel/ipcc 15

16 Katastrofer talk KLIMA SÅDAN REDDER VI KLODEN Alle er efterhånden enige om, at klimaforandringer er et problem, men der er delte meninger om, hvad vi skal gøre ved dem. Her er nogle bud USA halter stadig bagefter Danmark vendt på en tallerken Der blæser nye vinde i dansk miljøpolitik. Efter fem år, hvor der stort set ikke blev snakket om miljø og global opvarmning på Christiansborg, er det igen blevet hot blandt politikerne at snakke om klimaforandringer. De står nærmest i kø for at komme med det bedste bud på, hvordan vi løser problemerne. Ifølge den danske regering skal vi: nu i stedet for om 20 år, når det er for sent. energiforbrug med vedvarende energi som vand- eller vindkraft. København til topmøde i 2009, skal de lave en klimaaftale, der forpligter dem til at gøre noget ved klimaforandringerne. I USA er de også med på, at den globale opvarmning er et problem. Alligevel er den amerikanske regering stadig ikke særlig vild efter at forpligte sig til at udlede mindre CO 2. Det er der flere grunde til: verdens CO 2 -udslip, så det vil koste rigtig mange penge at skære ned og ændre deres energiforbrug, så de bruger det samme som andre industrilande. med lande som Kina og Indien, der lige nu brager derudad og tjener rigtig mange penge. Det koster energi at konkurrere, og derfor vil USA miste sit minimale forspring, hvis de skal bruge en masse kræfter på at skære i deres energiforbrug. Derfor vil USA ikke være med til at tvinge virksomheder og stater til at udlede mindre CO 2 det skal være frivilligt, om staterne vil: 2 -skatter for virksomheder. som solceller og vindkraft. Kina har noget svineri til gode Selvom Kina selv er et af de lande, der allerede nu mærker klimaforandringerne, så vil de ikke gå med til at formindske deres CO 2 -udslip. Kinas industrialisering er først rigtig startet for 30 år siden, så de har ikke svinet lige så lang tid som Vesten, der har svinet de sidste 100 år. I øvrigt sviner en kineser stadig langt mindre end for eksempel en amerikaner eller en dansker. Derfor mener Kinas regering, at: mindske sit forbrug af kul, gas og olie. når landet er færdigt med sin udvikling. Kilde: Klima- og Energiministeriet 16 Kilde: BBC Weather Centre Kilde: BBC

17 Katastrofer talk KLIMA Klimaforandringer er ikke et problem, verden fik i går. De sidste tredive år har forskere været klar over, at den var gal med CO 2 -udslippet. Hør, hvad to eksperter mener Foto: WMO Foto: Emil Jupin Hvad skal vi gøre ved klimaforandringerne? Bjørn Lomborg: Vi skal skære CO 2 - udledningen dramatisk i dette århundrede. Derfor skal vi investere stort i forskning og udvikling af andre energiformer. Dr. Sivakumar: Alle lande er nødt til at investere i målesystemer, der kan måle udsving i vejret og forandringer i klimaet, så vi er bedre forberedt mod ekstremt vejr. Det internationale samfund kan og skal gøre meget for at hjælpe verdens lande med at tilpasse sig klimaforandringerne. Men det er lige så vigtigt, at vi mindsker vores CO 2 - udslip. Hvad stiller vi op med de mennesker, der allerede nu betaler prisen for svineriet? Bjørn Lomborg: Det koster ufattelig mange penge at nå EU s løfte om at mindske vores CO 2 -udslip med 20 procent. 500 milliarder kroner eller mere om året. Samtidig er effekten ikke særlig stor. Til sammenligning er der i Bangladesh mere end 35 millioner meget fattige, og en million får malaria hvert år. Noget, vi let kan gøre meget ved lige nu. Så hvad er bedst at vi bruger rigtig mange penge på at gøre meget lidt godt om 100 år, eller at vi bruger penge på at gøre de fattige samfund langt mere robuste, så de selv kan klare fremtidens problemer? Hvorfor er der ikke blevet gjort noget tidligere? Dr. Sivakumar: Det er, fordi det internationale samfund ikke har været overbevist om, hvor alvorligt det stod til. FN s klimaeksperter har ellers lavet tre grundige rapporter om det i 90 erne, men det er først med den fjerde rapport fra 2007, at verden vågnede op og tog problemet alvorligt. 17

18 Konflikter talk KLIMA I øjeblikket er der på grund af klimaforandringer høj risiko for væbnede konflikter i 46 lande, hvor der bor 2,7 milliarder mennesker. Mange af dem bor steder, hvor jorden er så ufrugtbar, at de hverken kan dyrke afgrøder eller holde kvæg. Og når sulten gnaver, og ens afgrøder er visnet væk, skal der ikke meget til, før konflikten bryder ud, og folk begynder at slå hinanden ihjel. Mange vælger at flytte. Men de flytter ofte steder hen, hvor der hurtigt bliver for mange om for lidt og så begynder folk igen at tæske hinanden. Mali/Tchad Foto: REUTERS Områderne, der grænser op til Sahara, bliver tørrere og tørrere. Det betyder, at nomader og landmænd i området skal deles om en stadig mindre frugtbar jord. Og det fører til stadig kraftigere spændinger mellem de to grupper. Peru 18 Foto: Knud Falk Langt det meste af Perus drikkevand kommer fra gletsjerne, som stort set vil være forsvundet i I 2004 protesterede massevis af fattige mod, at vandet nu skulle koste penge. Mange af dem havde nemlig ikke længere vand i hanerne, og dem, der havde, havde kun et par timer om dagen. Det betød, at skidtet begyndte at flyde i gaderne.

19 Konflikter talk KLIMA Israel/Gaza Kortet viser de lande, der er truet af væbnet konflikt og politiske spændinger på grund af klimaforandringer. Der er høj risiko for væbnet konflikt i 46 lande, hvor der samlet bor 2,7 milliarder mennesker. Foto: Jakob Dall Fem procent af verdens befolkning bor i Mellemøsten, men de klarer sig med en procent af vandet. Israel og De Palæstinensiske Områder er afhængige af Jordanfloden, men Israel kan til enhver tid lukke for vandet til Gaza og på den måde forværre den spændte stemning, der i forvejen er i området. Der er høj risiko for politiske spændinger i 56 lande, hvor der samlet bor 1,2 milliarder mennesker Ingen umiddelbar risiko. Kilde: International Alert Bangladesh Foto: REUTERS Alt for mange mennesker om alt for lidt plads. Landet er så tæt befolket, at hvert menneske kun har en kvadratmeter at bo på. Det er især i floddeltaet i syd, at folk er klemt. Nogle forsøger at tage nordpå og til Indien. Men her bor i forvejen masser af mennesker. Det har ført til voldelige konflikter. Darfur Sudan Foto: REUTERS Der har været tørke i den vestlige del af Sudan i de sidste 20 år, og i 2003 begyndte de første kugler at flyve. Hver dag bliver der slået mennesker ihjel. En del af forklaringen er, at klimaet har forandret sig, så der er alt for lidt jord til befolkningen, som plejer at dyrke jorden eller vandre rundt med kvæg. 19

20 Konflikter talk KLIMA Etiopien Når jeg bliver voksen, vil jeg gerne være læge, så jeg kan hjælpe folk fra landsbyen, når de bliver syge. Noget af Diiqars familie (fra venstre mod højre): lillesøster Sado Alii Abdula ii (7 år), far Alii Abdula ii (58 år), storesøster Abdiiyaa Alii Abdula ii (19 år), Diiqar Alii Abdula ii (15 år), mor Adoyii Ibreen (40 år). Foto: Jakob Sommeren 2007 vogter 15-årige Diiqar Alii Abdullah kvæg, som han plejer i nærheden af sin landsby Dida Guchi i det sydlige Etiopien. Pludselig udbryder der skyderi. Diiqar Alii Abdullah flygter ind i et buskads, hvor han kan se, at folk fra hans egen etniske gruppe Gabra og Borena-folk fra nabolandsbyen skyder på hinanden. Flere falder om og dør. Jeg var selv bange for at blive dræbt, så jeg blev ved med at gemme mig, fortæller Diiqar Alii Abdullah. 20 Solen går ned, og først derefter begynder Diiqar Alii Abdullah at gå hjem. Jeg var meget sulten og tørstig, men først og fremmest bange. Det er ikke første gang denne sommer, at grupperne skyder på hinanden. Både de knap 7000 indbyggere i Diiqar Alii Abdullahs landsby og folk fra nabobyerne er frustrerede, fordi der er tørke og slet ikke vand eller græs nok til kvæget, så de er begyndt at kæmpe om smulerne. De sloges, fordi de gerne ville have adgang til det samme lille vandhul, fortæller Diiqar Alii Abdullah om kampen mellem Gabra-folkene fra hans landsby og Borena-folkene, som tilhører den største etniske gruppe i Etiopien. Skolekammeraten dør Et par dage før flygter en af familierne fra landsbyen, men i flugten bliver en af deres små sønner dræbt. Diiqar Alii Abdullah kender ham fra skolen og er bange for, at det er ham selv næste gang. Da han kommer hjem, går han i seng, som han plejer, men bliver pludselig vækket og får at vide, at nu flygter hans familie lige nu! Målet er Kenya, hvor de kan bo hos noget familie. Det var midt om natten, og jeg havde kun noget tyndt tøj på og ingen sko. Det

21 Konflikter talk KLIMA var koldt, og jeg havde ikke noget ekstra tøj med. Jeg havde stadig ikke fået noget at spise, og vi gik hele natten, og først et stykke op ad dagen mødte vi nogle, der kunne give os lidt mad. Nætterne er de værste Familien har kun nogle tynde tæpper med. Og det er især slemt for de mindste børn. Vi gik i en hel uge, før vi kom frem til Kenya. Diiqar og hans forældre og ti søskende var i Kenya i et par måneder. Jeg savnede både vennerne derhjemme og også skolen. OM ETIOPIEN... Indbyggertal: 70 millioner. Befolkningen: over 60 forskellige etniske grupper. Religion: etiopisk-ortodoks kristendom og islam er mest udbredte. Kilde: Hjemme igen Knap et år efter flugten er Diiqar Alii Abdullahs fireårige lillesøster stadig sløj. Hun sidder helt stille med store øjne og gør kun opmærksom på sig selv, når hendes heftige hoste fylder familiens hytte. Foto: Dansk Røde Kors Uden for hytten blæser sandet ind i øjne og ører. Tørken har igen sat ind, og den har allerede varet i flere måneder. b Dall Der er slet ikke vand eller græs nok til kvæget, så vi er bange for, at der igen kommer konflikt, og at folk vil dø, siger Diiqars far, Alii Abdula ii. BAG OM KONFLIKT- EN I DIDA GUCHI... Konflikten i sommeren 2007 kostede 18 mennesker livet, men det var langt fra den første gang, at der har været kampe mellem Borana og den mindre etniske gruppe Gabra. I december 2006 var der også tørke og mangel på vand og græs, og over 30 døde i kampene. Tre skarpe til klimarådgiver Anne Mette Meyer i Dansk Røde Kors Hvorfor opstår der klimakonflikter? Det er en kamp om frugtbar jord. Og den kamp har altid været der! Men klimaforandringerne gør det hele meget værre, fordi større og større områder bliver ufrugtbare. Man kan hverken bruge dem til at dyrke afgrøder på eller til græsning til dyr. Hvordan ser det ud i fremtiden? Der vil komme flere klimakonflikter i fremtiden, fordi vi bliver flere og flere mennesker på jorden, som skal deles om færre ressourcer. Før har folk bare flyttet et andet sted hen, når det eksempelvis blev for tørt, hvor de boede, men nu kan man ikke bare finde et nyt sted at bo der er allerede optaget. Hvad kan man gøre for at undgå klimakonflikter? Jorden ville kunne brødføde langt flere mennesker i eksempelvis det østlige Afrika, hvis nomaderne blev landmænd i stedet for. Derudover skal der blandt andet også bygges større og robuste diger, så folk er mere beskyttede, når der er oversvømmelser. Der skal plantes læbælter af buske og træer til at holde på jorden i områder, der er truet af ørkenspredning, og så skal veje og broer være mere robuste, så de ikke bryder sammen under oversvømmelser og orkaner. Alle mænd i landsbyen har rifler over skulderen, når de vogter kvæg. Foto: Jakob Dall. 21

22 Konflikter talk KLIMA Du er blevet sendt ud til landsbyen Kilii i Sakronesien. Her slår de hinanden ihjel, fordi de er uenige om, hvem der har retten til jorden. Baggrund: Derfor slås de For ti år siden fik 40 beboere i den lille landsby Atu i det lavtliggende sydlige Sakronesien nok af, at deres huse og rismarker igen og igen blev oversvømmet af havvand, og stormene blev vildere og vildere. Atuerne pakkede kufferterne og slog sig ned ved landsbyen Kilii 30 kilometer længere inde i landet. Det gik fint de første år. Men så kom der lige pludselig mange flere folk fra Atu til Kilii. De byggede masser af hytter, og efterhånden var der ikke jord nok. Samtidig fyldte atu-børn den lokale skole op, så der ikke længere var plads til alle kilii-børnene. Sulten begyndte at gnave i kiliiernes maver og gjorde dem vildt frustrerede. De kunne se, at de snart ville være i undertal. Utilfredsheden endte nu i slagsmål næsten dagligt, og i sidste måned blev to 15-årige drenge slået ihjel i et slagsmål. Drengene kom fra hver sin gruppe. Oven i hatten har Det Nationale Naturbeskyttelsesråd netop udråbt området omkring Kilii til naturbevaringsværdigt, fordi der er fundet den sjældne pungabebjørn. Der er kun 200 tilbage af dem i hele verden, og 73 af dem lever i området omkring Kilii. Hvordan løser du problemet? Der er reelt kun plads til, at 50 mennesker kan bo i landsbyen, men der er 180 mennesker (88 atuer og 92 kiliier). Hr. Miglani, leder af kiliierne Vi er blevet alt for mange. Vi kan ikke dyrke ris nok til, at alle kan blive mætte. Vi var her først, og det skal ikke gå ud over os, at atuerne ikke har noget sted at bo. Hvis de bliver, ender vi med at sulte, og nogle af os vil dø. Hr. Zia, leder af atuerne Jeg er rigtig ked af, at det har udviklet sig, som det har, men vi kan ikke bare tage hjem. Forleden var jeg forbi det område, hvor vi boede førhen. Det findes slet ikke længere. Havvandet dækker det fuldstændigt! 22

23 Konflikter talk KLIMA Få hjælp af En landbrugsekspert Har I overvejet at stoppe med at dyrke ris og så i stedet dyrke hvede? Det er måske ikke helt så lækkert som ris, men det mætter dejligt, og det vil kunne brødføde 130 af jer. En lokal regeringsmand I føder alt for mange børn! Stop med det, så sulter I kun kortere perioder. Vi har en mobil lægevogn med, hvor I både kan få prævention og blive steriliseret. Det vil løse jeres problemer. ALLE SKAL HØRES Røde Kors forsøger at løse konflikter som denne ved at snakke med så mange som muligt af konfliktens parter. Røde Kors prøver at: Få de stridende til at samarbejde. Fx ved at placere en brønd mellem de stridende parter i et tørkeramt område og give dem begge ansvaret for at vedligeholde den. Finde nye leveveje. Kan befolkningen fx leve af noget andet end at dyrke jorden? Uddanne nogle af kvinderne, så de fx kan starte deres egne små virksomheder. En missionær Uddannelse er vigtig. Vi vil gerne bygge en ny skole i Kilii, så alle børnene kan gå i vores helt specielle skole, hvor vi selv underviser eleverne på vores særlige måde. En repræsentant fra fonden Red Pungabebjørnen Vi vil gerne bygge flydende huse til alle folk i Kilii, så kan de bo på en flod. Husene er ret modstandsdygtige over for cykloner. Pssst... fra en menneskesmugler Vesten er et fantastisk sted. Der er plads til alle, og ingen sulter. Jeg kan transportere jer over Himalayabjergene. Det koster 2000 dollars for en familie. Hvis I ikke har pengene, kan I give mig to af jeres børn. De kan arbejde pengene af hos mig i løbet af et par år, og så sender jeg dem til Europa. fra regeringsmand Sakronesien er ikke et rigtigt land, men dilemmaet er rigtigt i mange udviklingslande. Kiliierne kommer fra den samme stamme som præsidenten. Jeg har nogle specielle venner i politiet, som kan hjælpe med at fjerne fjender. Det har de gjort før. 23

24 Konflikter talk KLIMA Der er absolut ingen gode grunde til at gå i krig. Men det er en smule hyklerisk at fordømme de fattige lande, som på grund af klimaproblemer vælger at gå i krig jeg mener, i vores vestlige verden har vi jo selv en lang tradition for at gå i krig af mange forskellige årsager. Derfor, hvis ikke en krig på nogen måde kan undgås, er det i princippet lige så okay at gå i krig for at få rent vand, som det er at gå i krig på grund af olie eller andre interesser. Foto: Mike Patrick Foto: Mads Nissen Nej, det er ikke okay. Det er forståeligt, at folk forsvarer deres livsgrundlag, men det løser jo ikke problemerne, at det bare er de stærkeste, der får vandet alle har brug for rent vand. I Indien er det fx et kæmpe problem, at industrilandbruget bruger så meget vand, at jordløse og små bønder står helt uden vand i visse perioder af året. De stærkeste får vandet, og de svageste taber. Heldigvis findes der metoder, der kan sikre rent vand, men det kræver bæredygtige metoder og stor omtanke. Det synes jeg ikke, jeg mener, at rent vand er en menneskeret, og at vi alle burde samarbejde for at give alle mennesker rent drikkevand, i stedet for at bekrige hinanden det får vi intet ud af. Foto: Dansk Røde Kors Foto: Dansk Røde Kors Jeg synes ikke, det er okay at gå i krig for rent vand, men kan godt forestille mig, at det kan virke som den eneste mulighed for de involverede parter. 24

25 Hvor lidt vand kan et menneske nøjes med daglig? Konflikter talk KLIMA Foto: Europa-Kommissionen. EU S UDENRIGSPOLITISKE REPRÆSENTANT, JAVIER SOLANA: Der er ikke bare tale om et presserende og stort miljøproblem. Klimaforandringerne medfører også alvorlige politiske og sikkerhedsmæssige risici, der har direkte indflydelse på Europas interesser. Derfor bliver vi nødt til at gøre noget ved problemet. Kilde: Politiken 11. marts 2008 EN DANSKER BRUGER HVER DAG: hygiejne opvask MERE MALARIA, KOLERA OG MENINGITIS Klimaforandringer er ren guf for sygdomme som malaria, kolera og meningitis. Den første trives i varmt, fugtigt vejr, mens de to andre trives i meget tørre områder, hvor vandet ofte er snavset. Hjælpeorganisationen Christian Aid vurderer, at klimaforandringer vil betyde, at 182 millioner afrikanere (syd for Sahara) er død af sygdomme som disse inden år Kilde: Christian Aid Foto: Jakob Dall HVOR MANGE HAR IKKE ADGANG TIL RENT VAND? 1,1 milliard mennesker i verdens fattigste lande har ikke rent drikkevand. 54 procent af dem bor i Afrika syd for Sahara. I verden er det hvert femte barn, som ikke har rent vand at drikke. Et menneske kan leve 2-3 uger uden mad, men kun et par dage uden vand. Foto: Tomas Bertelsen 25

26 Klimaflygtninge talk KLIMA PÅ FLUGT FRA KATASTRO- FERNE Allerede i dag er flere millioner mennesker på flugt på grund af klimaet. Mennesker, hvis hjem står under vand, eller hvis jord er blevet så tør, at de ikke længere kan dyrke noget på den. De flygter til et andet land eller et andet sted i deres eget land. Det vil kun blive værre, når klimaændringerne for alvor slår igennem de næste år. Hvad skal vi kalde dem? Du kan kalde dem klima- eller miljøflygtninge, men det er besværlige ord. Det kan nemlig være svært at afgøre, om lige præcis den oversvømmelse, der har gjort dem hjemløse, var skabt af klimaændringer. Men faktum er, at der i fremtiden kommer flere katastrofer, fordi Jorden er blevet varmere, og det driver folk på flugt. Derfor har vi valgt at kalde dem klimaflygtninge. Hvem har ansvaret? Nogle forskere mener, at op mod 200 millioner mennesker allerede i 2020 vil være på flugt på grund af klimaet det mener andre er overdrevet. Uanset hvor mange det drejer sig om, bliver vi nødt til at finde ud af, hvad vi stiller op med dem, hvem der har ansvaret for at tage imod dem, og hvem der i sidste ende betaler regningen. 26

27 Klimaflygtninge talk KLIMA 2007 en særlig våd sommer Hvert år rammer oversvømmelser Afrika, men i 2007 var det særlig slemt mennesker i over 20 lande (fremhævet med rødt) tværs over Afrika mistede deres hjem og ejendele i oversvømmelser. I Uganda blev mennesker ramt af oversvømmelserne i Høsten blev ødelagt, og det havde katastrofale konsekvenser for tusindvis af mennesker, der i forvejen lever under fattigdomsgrænsen på en dollar om dagen. Uganda Foto: Jakob Dall 27

28 Klimaflygtninge talk KLIMA JEG VIL IKKE TILBAGE Den nærmeste flod er tørret ud, folk er syge, og kvæget dør. Der er ikke meget at grine af i Kabanawa-lejren, der ligger i Etiopien på grænsen til Kenya. Her har 13-årige Korosho Mohamed boet med sin familie, siden en dødbringende tørke jog dem på flugt i Hytten er mørk og kølig og på størrelse med et oversize kuppeltelt. Den er bygget af grene og isoleret med plastik, der hurtigt kommer til kort, når vinden begynder at ruske i væggene. Her sover, spiser og lever pigen Korosho Mohamed med sine forældre og syv søskende. 28 Du kan se livet her fra to sider; på den ene side er det godt, fordi her er fred og sikkert at være, på den anden side er det rigtig hårdt, fordi det er svært at overleve. Foto: Jakob Dall

29 Klimaflygtninge talk KLIMA Korosho Mohamed sidder på den ene af familiens to senge, mens hun fortæller om livet i lejren. Der bor 7000 mennesker i Kabanawa-lejren, men der kommer stadig nye til mennesker, der er på flugt fra sult, tørke og konflikter. Syg en gang om ugen I øjeblikket slider en tørke voldsomt på både mennesker og dyr i lejren. Korosho Mohamed og hendes venner bruger hver dag flere timer på at skaffe rent vand, og mange særligt børn er begyndt at blive syge. Folk drikker det beskidte vand, de kan finde, og de kan ikke vaske sig selv og deres mad ordentligt. Det giver maveproblemer og diarre, som i sidste ende kan tage livet af en, hvis ikke det bliver behandlet. Korosho Mohamed er cirka syg en gang om ugen, og for nylig døde naboens barn af diarre. Surpa Yabelo Etiopien Ca. 100 km. Kabanawa Etiopien Kenya Kenya Moyale Foto: Jakob Dall Det er efterhånden også længe siden, at Korosho Mohamed sidst satte tænderne i sin livret, pasta og tomatsovs. Familien har kun lige nok til, at alle kan få en portion boshe om dagen (majsmel rørt op med vand). Jeg kan ikke lide det, men jeg får ikke andet, så jeg bliver nødt til at spise det. Flugten fra Surpa Før boede Korosho Mohamed i byen Surpa. Den var ramt af en dræbende tørke, og for at overleve var folk begyndt at slås om den smule frugtbare jord, der var tilbage, og stjæle kvæg fra hinanden. Vi flygtede tidligt om morgenen og efterlod alt. Jeg vidste intet, da jeg gik i seng aftenen inden. Mine forældre fortalte os det først om morgenen, lige inden vi forlod Surpa. Korosho husker ikke meget fra tiden op til flugten. Jeg var kun 11 år. Jeg kan bare huske, at folk slog hinanden ihjel, og jeg var bange for at dø. Det tog Korosho og hendes familie ti dage at gå den flere hundrede kilometer lange vej til lejren. Korosho Mohamed flygtede i en tynd kjole og klipklappere. Jeg var sulten, mine fødder gjorde ondt, og nætterne i buskadset var virkelig kolde. Familien efterlod alt i Surpa. De havde ikke engang mad og vand til flugten, og de måtte klare sig med det, de kunne tigge sig til på vejen. Savner vennerne Jeg savner min madras, mit tøj og vores køkkengrej. Og så savner jeg mine tre bedste venner Baredu, Nuria og Abdia. Vi lavede alting sammen gik i skole, lavede lektier og hentede brænde. Selvom Korosho savner livet og vennerne i Surpa, og livet i lejren er hårdt, vil hun ikke tilbage. Alle vores ting er væk. Og selvom der er fredeligt nu, er jeg er bange for, at der bliver konflikt igen. Foto: Jakob Dall 29

30 Viden Klimaflygtninge om talk KLIMA talk KLIMA Tuvalu Hvis vi vil sørge for, at den næste generation også kan vokse op og se de smukke øer, vi ser nu, så må vi blive ved med at kæmpe i stedet for at give op og flygte til andre lande, siger Tataua Pese, der arbejder med klimaforandringer og forebyggelse af katastrofer i Tuvalus Røde Kors. Et land af øer Tuvalu er et land, der består af ni små øer, der ligger i den sydlige del af Stillehavet. Der bor mennesker på øerne. Det højeste punkt ligger 3-4 meter over havet, så når tidevandet kommer, eller stormen puster store bølger ind over land, er der ingen steder at flygte til. Befolkningen flygter Tuvalus befolkning flygter, fordi havet stiger, og storme æder landets skrøbelige kyster. Øerne er ganske enkelt ved at forsvinde i havet, og Tuvalus regering har derfor lavet en aftale med New Zealand om, at 75 tuvalesere hvert år kan flytte til New Zealand. Mange lande er truet Tuvalu er ikke det eneste land, der er i fare for at blive en del af havbunden. Mange Stillehavsøer er truede, og turistparadiset Maldiverne i Det Indiske Ocean er også i fare. Havet omkring Maldiverne stiger cirka en centimeter om året. 80 procent af landets øer rager kun en meter op over vandoverfladen, så det kan hurtigt gå galt, og her har de ingen aftale om, at befolkningen kan flytte et andet sted hen. Tataua Pese instruerer nogle øboere i, hvordan en satellittelefon virker. På flere af øerne har beboerne hverken telefon eller internet, så når fx en flodbølge rammer, kan de ikke ringe efter hjælp. Derfor har Tuvalu og New Zealands Røde Kors placeret satellittelefoner rundt om på øerne, så de kan ringe efter hjælp efter en katastrofe. 30 Fotos: Giora Dan/IFRC

31 Viden Klimaflygtninge om talk KLIMA talk KLIMA HVORFOR ER DET SÅ SVÆRT? Verdens politikere og organisationer ved ikke, hvad de skal gøre med de folk, der flygter på grund af klimaforandringer. Hør, hvad Louise Juelskjær, der er jurist hos Dansk Flygtningehjælp, mener Foto: Privatfoto Hvilke rettigheder har mennesker, der flygter på grund af en naturkatastrofe? Der gælder ingen særlige regler for disse flygtninge. FN har ikke lavet en definition for, hvad ordet klimaflygtning betyder, og hvem det dækker. Klimaflygtninge har altså ikke de samme rettigheder som normale flygtninge. Hvorfor er klimaflygtning så betændt et begreb? Antallet af klimaflygtninge er stærkt stigende. For nogle år siden vurderede FN, at der var flere klimaflygtninge end flygtninge fra krige og forfølgelse. Alle tror, at antallet vil stige meget kraftigt fremover. Derfor kan man godt forestille sig, at FN må lave en eller anden form for international aftale. HVORNÅR KAN DU KALDE DIG FLYGTNING? Du skal have oplevet lidt af hvert, før du kan få betegnelsen flygtning : Du skal være forfulgt på grund af din race, religion, politiske aktiviteter eller lignende. Og så skal der være stor risiko for, at myndighederne i dit hjemland er ude på at slå dig ihjel, fængsle og torturere dig eller på anden måde gøre livet surt for dig. Du skal flygte til et andet land. Rigtig mange flygter inden for grænserne af deres eget land dem kalder man i stedet for internt fordrevne. De har for det meste de samme behov for hjælp og beskyttelse som normale flygtninge. 31

32 Klimaflygtninge talk KLIMA Ligesom vi har et ansvar, når verden lider nød under krig og kriser, har vi også et ansvar, når for eksempel indlandsisen smelter, og fangere mister jagtområder selvfølgelig har vi et ansvar. Jeg tror også, det er vigtigt, at vi ikke glemmer at hjælpe ulande til at hjælpe sig selv. Vi skal skære kraftigt ned på vores energiforbrug, men det er vigtigt, vi ikke sætter en stopper for den udvikling, der foregår hos de underudviklede lande. Kina oplever lige nu en vækst, der sikrer dem større velstand ligesom europæerne gjorde i 1900-tallet. Større velstand betyder større overskud, og man har brug for overskud, hvis man skal hjælpe andre end sig selv. Så sælg vores viden om grøn energi for en slik til ulandene, og mens de opruster for at kunne klare sig selv, bør vi tage ansvar og tage imod alle de klimaflygtninge, vi har plads til. Foto: Gregers Tycho Jeg mener, at vi skal begynde et andet sted. Nemlig med at sørge for, at der ikke er grund til, at folk skal flygte fra det land og det område, de er vokset op i. Det kan vi gøre ved dels at bremse klimaforandringerne via en global aftale, og dels ved at hjælpe de fattige lande med at tilpasse sig til klimaforandringerne. Det kan fx være ved at give dem viden om, hvordan man bygger dæmninger, eller hvilke typer korn der er mest modstandsdygtige. Foto: Jakob Dall Foto: Privatfoto Ja, det synes jeg helt klart. Det er os i Vesten, der er med til at gøre verdens CO 2 -udslip så stort, så derfor har vi også et ansvar. Vi skal ikke lukke flygtninge ind pga. skyldfølelse for, at det er os, der har udledt det meste af CO 2 en. Vi skal lukke disse klimaflygtninge ind, fordi det er blevet umuligt for dem at bo i deres hjemland. Det samme kunne jo ske i Vesten at en naturkatastrofe ramte, og vi blev nødt til at flygte. Så ville det jo være dejligt, at andre lande ville lukke os ind. Naturkatastrofer tænker jo ikke over, hvor de rammer. Om det er rig eller fattig, den rammer bare. Foto: Privatfoto 32 HVORNÅR KAN DU FÅ ASYL? Lever du op til kravene for en flygtning, kan du søge asyl i det land, du er kommet til. I Danmark får flygtninge lov til at blive i landet, indtil tingene bliver bedre i deres hjemland. Det betyder, at du bliver sendt tilbage, hvis du ikke længere risikerer at blive forfulgt. Det kan fx være, hvis en krig stopper, eller en regering bliver skiftet ud. Danmark giver ikke asyl til mennesker, der er flygtet på grund af naturkatastrofer, fattigdom, sult eller ringe levevilkår i øvrigt. De kan ganske enkelt ikke opnå betegnelsen flygtning. Kilde: Dansk Flygtningehjælp Da flygtninge blev opfundet Krig driver folk på flugt, og efter 2. Verdenskrig helt præcist i lande sig ned og skrev Flygtningekonventionen. Den beskriver, hvad en flygtning er, og hvilke rettigheder de har.

33 Klimaflygtninge talk KLIMA Forestil dig, at klimaeksperternes værste forudsigelser bliver til virkelighed, så vil store dele af Danmark stå under vand. Du og din familie bor nu i et telt i en flygtningelejr på en bakketop et sted i Danmark. 1. A: B: C: I går var der en, der nakkede dit vand, så du er sygt tørstig. Nu er vandbilen tilbage, men vandet ser nasty ud i dag. Hvad gør du? Drikker hver en dråbe og håber på det bedste. Du kigger skævt på den smilende nødhjælpsarbejder med kruset i hånden og ryster på hovedet, den idiot burde da vide, at du kun drikker kildevand fra Evian. Smager på det, men spytter ud, fordi det smager af muggen røv, og giver resten til ham bagest i køen. 3. A: B: En af de få ting, du har til at lyse op i hverdagen, er din ipod, men nu er den væk. Du får øje på Brian på 19 år, der står og bouncer med den. Hvad gør du? Går over og stikker ham en flad og siger: Aflevér nu, bitch! Han ser ud til at være meget stærkere end dig, så du holder dig på afstand af den syge stodder. 4. A: B: C: 2. A: B: C: Du hænger ud med nogle unge i lejren omme bag teltene. Pludselig rumler din mave voldsomt. Du skal virkelig på toilettet. Hvad gør du? Går om bag det nærmeste træ og gør det, du trænger til. Du holder dig, selvom det gør ondt, for du skal fandeme ikke skide foran vennerne, det er sgu da for klamt. Du kniber balderne sammen, løber langt ind i skoven for at grave et hul og håber, du kan holde dig. Du og din familie bor i et lille skod-telt. I deler alle sammen én seng. Din far snorker, din mor hoster, og din lillebror vender sig hele tiden. Hvad gør du? Bliver liggende og vækker alle tre, så du kan sove, de kan jo bare lade være med at fucke med din søvn. Lægger dig neden for sengen, selvom det er koldt, og du måske bliver syg, så kan du da i det mindste sove i nat. Går dig en tur i regnen og håber, de chiller, når du kommer tilbage. C: Lægger en detaljeret plan, som i løbet af et par måneder kan få din ipod tilbage, måske skole Lukket 5. A: B: C: Du har været i den her lorte flygtningelejr et par måneder. Men du har ikke været i skole en eneste dag. Hvad gør du? Får de voksne til at undervise dig og de andre børn. Tænker: Shit, det for nice, det her, og stener rundt i lejren. Sætter dig ned og læser en bog. Flest [C] er: Du er hverken den fødte overlever eller en ægte tudeprins. Nu må du bestemme dig, den bløde mellemvej fører sgu ingen steder hen. Træd i karakter, og bliv en ægte flygtningelejrpimp, eller fis af. Flest [B] er: Vi må ikke håbe, at du bliver drevet på flugt lige foreløbig. Du tåler mindre end Bubber i vildmarken. Med alt det sorte tøj og nitter, din generation render rundt med, burde I sgu være mere hardcore. Flest [A] er: Du ville faktisk ikke være helt elendig i en flygtningelejr. Du er tolerant og bukker ikke under for noget. Ornli syg overlevelsesevne, der ville gøre B.S. Christiansen stolt. Meld dig som flygtning NU! 33

34 Klimaflygtninge talk KLIMA FREMTIDENS KLIMA I ASIEN, AFRIKA OG EUROPA Foto: J. Bjrörgvinsson/UNHCR Afrikanerne kommer Allerede nu driver fattigdom og konflikt tusindvis af afrikanere på flugt til Europa i håbet om en bedre fremtid. Alene i 2006 blev mennesker fanget i forsøget på at nå de spanske øer, men antallet af flygtninge er langt større de når bare aldrig frem. Med klimaforandringerne har de afrikanske lande fået endnu et uoverskueligt problem, og den enkelte afrikaner endnu en god grund til at flygte. Kilde: BBC 34

35 Klimaflygtninge talk KLIMA Tørstige og svedende europæere... Foto: Stock.xchng Klimaforandringerne rammer også Europa, men på forskellige måder: Sydeuropa er et af de steder, der bliver hårdest ramt af både hedebølger, tørke, vandmangel og skovbrande. I Central- og Østeuropa kommer de også til at mangle vand på grund af mindre regn, og så vil hedebølger formentlig også komme til at koste menneskeliv. I Nordeuropa slipper vi billigere. I første omgang vil klimaforandringerne betyde lavere el-regning og flere eksotiske grøntsager i køkkenhaven. Men hvis ikke vi gør noget ved de stigende temperaturer, kommer vi også til at slås med stigende vandstande og voldsommere regnskyl. Kilde: FN s klimaeksperter/ipcc Asiens byer eksploderer... Hver dag flytter mennesker til verdens byer langt størstedelen til Asiens storbyer. En del flytter til byerne på grund af klimaforandringer. Forureningen fra byerne lægger et massivt pres på indbyggernes helbred og truer samtidig det globale klima. Nogle steder er folk begyndt at kræve renere luft fx i New Delhi i Indien men det er langt fra alle steder, at de har overskud til at tænke på renere luft. For millioner af mennesker handler det bare om at få et liv, der ligner vores i Vesten. Kilde: BBC Foto: Daniel Schwensen 35

36 Som udgangspunkt er det politikerne, der skal skabe retningslinjerne for, hvordan vi begrænser udledningen af CO 2 gennem lovgivningen. Jeg har dog stor forståelse for, at miljøområdet ikke har været et særligt attraktivt emne at gå til valg på. Men ansvaret ligger også hos vælgerne, der igennem en årrække har undladt at bakke op omkring de partier og politikere, der har miljøet som mærkesag. Foto: Zille Der er ikke nogen, der har sovet i timen! Verden er styret af penge, og det må man forstå, uanset hvilket plan man opererer på. Penge er som regel roden til alt ondt, og dem, der har dem, vil have flere også selvom det har konsekvenser for miljøet. Man har kunnet ændre dette ved for eksempel afgifter eller forbud af forskellig art. Men det er lidt svært at forbyde for eksempel USA at køre i biler, udvikle militær industri eller fremstille produkter så billigt som muligt, når hele landet er bundet op omkring det. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR SR-regeringen til en energipolitik med faldende CO 2 -udslip og udvikling af moderne vindmøller. Det kan vi være stolte af. Men VK-regeringen lukkede øjnene for problemet og forsøgte at få Lomborg til at messe danskerne i søvn. Fem spildte år i klimapolitikken og de seneste energiforhandlinger viser igen, at regeringen er uambitiøs og fodslæbende i klimapolitikken: stigende kulforbrug og kun lige akkurat accept af EU s målsætninger, som i forvejen er utilstrækkelige. Regeringen sover stadig her i tolvte time. Foto: SF Foto: Privatfoto Alle har sovet i timen. Vi er fælles om klodens konsekvenser. Den, der først får fingeren ud og gør noget ved problemerne, får min stemme.

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER

SPARET 1 KRONE I NØDHJÆLP INVESTERET ER 7 KRONER. Bæredygtig Spare og låne grupper. Skov I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER tøt CARE Bæredygtig Spare og låne grupper Skov 1 KRONE INVESTERET I AT FOREBYGGE KLIMAKATASTROFER ER 7 KRONER SPARET I NØDHJÆLP Foto: Mozambique / CARE - Faith Amon CARE OG KLIMAET Tørkerne bliver længere,

Læs mere

Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten!

Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten! Forår 2013 Drejebog: Kampen om vandet. Stop konflikten! Formålet med denne dag er, at give eleverne en oplevelse af de dilemmaer og valg, som skal træffes, når Røde Kors er på arbejde i krige og konflikter.

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år

Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

s. 4 Går der løver rundt i gaderne i Afrika? s. 16 Dilemma: Hvem vil du IKKE sende i skole? Tatenda på 14 og Tendai på 12 er alene hjemme altid! s.

s. 4 Går der løver rundt i gaderne i Afrika? s. 16 Dilemma: Hvem vil du IKKE sende i skole? Tatenda på 14 og Tendai på 12 er alene hjemme altid! s. Tatenda på 14 og Tendai på 12 er alene hjemme altid! s. 4 Dilemma: Hvem vil du IKKE sende i skole? s. 16 Hvert femte barn i Afrika drikker snavset vand Hvor meget vand bruger du? Juliet har hiv og drømmer

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Hej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne

Hej alle sammen. Her tager søløverne lige en slapper på klipperne Hej alle sammen Min rejsekammerat og jeg ankom til Perus hovedstad, Lima, den 18. oktober klokken meget sent om aftenen. Planen var, at vi bare skulle have vires bagage, finde vores taxachauffør og så

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2

Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids. ➋ Graviditet. ➌ Sult MED LIVET. Svar: 2 Hvad er hovedårsagen til, at piger mellem 15 og 19 år dør i fattige lande? ➊ Aids ➋ Graviditet ➌ Sult Svar: 2 MED LIVET SPIL Hvor mange piger mellem 15 og 19 år bliver årligt gravide i Afrika syd for

Læs mere

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde

Samfundsfag rapport. Energi og Miljø. Navn: Devran Kücükyildiz. Klasse: 1,4. HTX Roskilde Samfundsfag rapport Energi og Miljø Navn: Devran Kücükyildiz Klasse: 1,4 HTX Roskilde Dato: 22-11-2007 Indholdsfortegnelse 1.... K lima ændringer... 1 1.1 Årsager... 2 1.2 Karakteren af ændringerne af

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Fattige og rige lande På globalt plan er der i dag mere kontakt

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN

BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN 62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak

Læs mere

Det var morgenmaden, vi afskaffede

Det var morgenmaden, vi afskaffede Af Peter Bengtsen Foto Villads Engel Det var morgenmaden, vi afskaffede I Uganda har familierne ikke længere råd til at købe brød. Spekulation og tørke kan presse priserne på mad endnu højere op Brød er

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Hvad skal vi gøre først?

Hvad skal vi gøre først? Hvad skal vi gøre først? Tidl. direktør for Institut for Miljøvurdering, lektor ved Aarhus Universitet Hver dag foretages der globale politiske prioriteringer. Vi vælger at støtte nogle gode forslag, mens

Læs mere

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE

GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE GEOGRAFI UNDERVISNINGSMATERIALE På Kaffeinfo.dk finder du information om kaffe, der kan bruges som baggrundsviden til opgaverne. Derudover skal du finde informationer på nettet eller biblioteket. God fornøjelse

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1

Kan du lide de andre børn? 11 9 Tror du de andre børn kan lide dig? 15 3 1 1 Samlet resultat fra børnemiljøundersøgelsen Børnecentret Vesterparken Samlet antal besvarelser 20 Pige 7 Dreng 13 Svarmuligheder: Glad for at gå i børnehave. 19 1 Er glad for den stue, man går på 16 2

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015

FP9 GEOGRAFI. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G1. 9.-klasseprøven. Maj-juni 2015 FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj-juni 2015 G1 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G1 Indledning Klimaet ændrer sig Vi taler meget om klimaændringer i

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket.

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket. For eller fordi For er en forklaring, dvs. en hjælp til at forstå det, der sker i helsætningen. Fordi er en årsag eller en intention, som tidsmæssigt ligger forud for helsætningen. 1) Der havde været nogen,

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012

Forord. Klimaets udvikling Obligatoriske projektopgave 15/02 2012 Forord Vores rapport om klimaets udvikling er udarbejdet i sammenhæng med 9. klasses obligatoriske projektforløb. Forløbet har strækket sig over 5 hele skoledage, hvor man med eget ansvar har, skulle tilpasse

Læs mere

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine.

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine. Kapitel 1 Hun strækker sig på madrassen og gaber. Så sætter hun sig op på den tynde madras på gulvet, gnider øjnene og ser rundt i rummet. Madrasserne ligger tæt. Ved hendes side i det smalle rum er tæpperne

Læs mere

Liberias børn. Opgaver

Liberias børn. Opgaver Opgaver Opgave 1: Håndtryk Det kan være sjovt at øve sig på noget, som er en skik i andre lande. Eleverne kan øve sig på at lave det håndtryk, som Frederick og Michael bruger, når de siger goddag. Opgave

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1.

Klima-aktivist. i Danmark og i Caribien. 9-måneders kursus på. Den Rejsende Højskole på Lindersvold. Bliv PIONÉR - start 1. Klima-aktivist i Danmark og i Caribien 9-måneders kursus på Den Rejsende Højskole på Lindersvold Bliv PIONÉR - start 1. november 2015 info@lindersvold.dk 23674906 www.oneworldcenter.dk Det er nu, der skal

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

børneret.nu Børn har ret!

børneret.nu Børn har ret! børneret.nu Børn har ret! en billedbog om børns rettigheder DUI-LEG og VIRKE FNs Børnekonvention Børn har ret - en billedbog om børns rettigheder Tekst: Hans Stavnsager Redaktion: Simon Bauer, DUI-LEG

Læs mere