Ekstraordinære ansættelser. side 9. Afskedsportræt Jonna Majcher. Tema. Til kamp mod bakterierne side 4. side 22

Transkript

1 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g A a r h u s k o m m u n e m a g a s i n n o v e m b e r Ekstraordinære ansættelser side 9 Tema Til kamp mod bakterierne side 4 Afskedsportræt Jonna Majcher side 22

2 Hyggelig uhygge Supermarkedernes fortovsboder er fyldt med store, orange Halloween-græskar, som den kommende måneds tid vil blive købt og udskåret til uhyggelige, grinende hoveder med lys i der nok kan skræmme én og anden i de mørke efterårsaftener. Ordet Halloween er en sammentrækning af All Hallows Eve, på dansk Allehelgensaften. Skikken med at fejre Halloween stammer oprindelig fra Irland og Skotland, hvorfra den blev bragt til USA med emigranterne. I Danmark er Halloween-fejring på amerikansk vis kun 15 år gammel, mens det danske Allehelgen udelukkende er en kirkelig begivenhed, der markeres den sidste søndag i november.

3 indhold side 4 Kolofon Oplag: 5600 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint Redaktionsgruppe: Tema: Til kamp mod bakterierne De varme hænder skal også være rene Bakterier i tøjet kan smitte Hurtig udskrivning fra sygehusene giver flere bakterier på lokalcentrene Ekstraordinære stillinger Fra syerske til hjælper Fra autolakerer til husassistent Fra grafiker til hjælper til sygepleje Fagprofilerne skal ind i hverdagen 50 små film til mennesker med demens Generationsbrobygning Budget 2013 En områdechef takker af Ny i MSO: Slagteren på Bjørnshøj Suppeaftener er et hit Vores sunde side side 9 side 22 side 27 side 18 Ingrid Terkelsen Helle Erenbjerg iot@aarhus.dk heer@aarhus.dk Pernille Bonne Rasmussen Claus Rasmussen pebor@aarhus.dk cras@aarhus.dk Allan Witte alw@aarhus.dk Adresse: Ansvarshavende: Rådhuset 8100 HR-chef Aarhus C. Thune Korsager VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Målsætning: VORES skal: være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling Redaktionsudvalg: Chef for HR-Kommunikation Bjarke Østergaard, , bjonie@aarhus.dk Sosu-hjælper Charlotte Beuchert Overgaard, Lokalcenter Sabro, co@aarhus.dk Sygeplejerske Kirsten Blaabjerg Pedersen, Lokalcenter Holme & Skåde, , kbpe@aarhus.dk Konsulent Lasse Dahl Personaleudvikling , lasd@aarhus.dk Chefkonsulent Peter Kaas Frivilligområdet, , pk@aarhus.dk Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personaleudvikling, , vis@aarhus.dk Fællestillidsrepræsentant, FOA, Anette Samuelsen Område Vejlby-Risskov , asa@aarhus.dk Sosu-hjælper Anne-Lise Jordhøj Jensen Lokalcenter Holme og Skåde , alj@aarhus.dk km med Sundhed og Omsorg Næste nr. udkommer i december Deadline 22. november på brystet I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af Dansk Sprognævn. Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen , iot@aarhus.dk

4 Tema: Til kamp mod bakterierne Tekst Claus Rasmussen De varme haender skal også være RENE Bakterierne har gode kår i plejeboligerne i Sundhed og Omsorg. Hygiejnen er ikke i top. Årsagerne er flere, afhængigt af hvem man spørger: for lidt uddannelse i hygiejne, manglende arbejdsuniform og stigende alder hos beboerne. Følgen er flere infektioner og sygdomme. Problemet forstærkes af den ny praksis med hurtig udskrivning fra sygehusene. De nye beboere er svækkede efter sygehusopholdet og medbringer bakterier, som er smitsomme og nogle gange multiresistente. En forbedret hygiejne bliver i den kommende tid højt prioriteret i Sundhed og Om-sorg. Der er erklæret kamp mod bakterierne. Aarhus Kommune og Region Midtjylland har i oktober indledt et nyt samarbejde. Blandt andet ansættes nu hygiejnesygeplejersker, der skal styrke indsatsen på området. Rene hænder sparer liv Mere og bedre hygiejne skal forhindre smittespredning og nedbringe forekomsten af resistente bakterier. Resultatet af indsatsen forventes at blive færre indlæggelser, færre sygefraværsdage - og sparede menneskeliv. Men indsatsen har andre konsekvenser. Kan vi opretholde idealet om at plejeboligerne skal være beboernes egne hjem med alle de forskelligheder, det byder på, f.eks. i rengøringsindsats? n Hygiejne i MSO Instrukser: i MSO følges Social og sundhedsfaglig instruks nr. 3 om personalets opgaver i forbindelse med smitsomme sygdomme. Instruksen findes på portalen Vejledninger: På portalen har vi også link til de vejledninger som personalet oplæres i og skal følge. PPS - Elektroniske sygeplejeprocedure har et helt afsnit omkring hygiejne Statens Seruminstitut- om infektionshygiejne med læringsmaterialer, bl.a.: Værd at vide om hygiejne i primærsektoren, Det interaktive modul for håndhygiejne, Læringsmodulet om urinvejsinfektioner 4 vores magasin november 2013

5 Tekst CLaus Rasmussen Foto Lars Aarø Bakterier i tøjet kan smitte Fakta: Beklædning Der er ikke krav om en bestemt uniformering i Sundhed og Omsorg. Men en ny beklædningsordning planlægges. En arbejdsgruppe har udarbejdet en kravspecifikation og der foretages i nær fremtid et udbud af arbejdstøj til Sundhed og omsorg. Der vil gå ca. 1½ år fra udbuddet sættes i gang til afdelingen har beklædningen klar til medarbejderne. Tidshorisonten er at en beklædningsordning skal være klar primo/ medio de aarhusianske plejeboliger har personalet ofte deres eget person- I lige tøj på, da der ikke er krav om uniform. Så der er ikke meget kontrol med hvor ofte tøjet vaskes og skiftes. Bakterierne kan gemme sig i tøjet og en smitte kan lettere sprede sig. Resultatet kan f.eks. være diarré og Roskildesyge, som vi ser hver vinter. Sådan siger hygiejnesygeplejerske Anne- Marie Andersen fra Aarhus Universitetshospital i Skejby. Hun foretog i 2011 en større undersøgelse af hygiejneforholdene i et antal aarhusianske plejeboliger. Undersøgelsen var en del af hendes efteruddannelse til Master of Public Health. Hun foretog observationsstudier og lavede en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen rummer mange kritiske iagttagelser. Jeg observerede de daglige rutiner og skrev ned. Jeg kunne f.eks. observere at der ofte er for lidt håndsprit, og det bliver ikke brugt tilstrækkeligt. Nogle steder brugte man frottéhåndklæder, som suger bakterier til sig. Uddannelsen af medarbejderne var utilstrækkelig, da 37 procent af medarbejdere i undersøgelsen aldrig havde været på et kursus med hygiejne på dagsordenen, fortæller hun. Konsekvenser af dårlig hygiejne Anne-Marie Andersen havde i sin undersøgelse særlig fokus på urinsvejsinfektioner, da det er relativt let at måle. 35 procent af beboerne havde haft en urinvejsinfektion inden for det sidste år. Flere havde haft sygdommen flere gange. Hun siger: Det er alt for mange, da beboerne er potentielt raske mennesker. Der bliver også et for højt forbrug af antibiotika for at bekæmpe urinvejsinfektionerne. Multiresistente bakterier Den øgede forekomst af multiresistente bakterier øger også problemerne med dårlig hygiejne. Bakterierne er karakteriserede ved at de er mod- vores magasin november

6 standsdygtige over for antibiotika, f.eks. penicillin. Svækkede ældre borgere og kronisk syge er særligt udsatte for infektioner med multiresistente bakterier. Hvis den ældre borger får brug for antibiotika for at behandle en infektion, vil de multiresistente bakterier overleve og måske endda gøre den smittede endnu mere syg. Anne-Marie Andersen fortæller: Vi fører mikroorganismer med os, f.eks. når vi kommer hjem fra udlandet. Man kan godt være smittebærer uden at blive syg, men man kan risikere at overføre bakterier til mere svækkede personer. Problemet med multiresistente bakterier er stigende, og det er især borgere der er svækkede, f.eks. på grund af høj alder eller kroniske sygdomme, der er udsatte. Hvad kan man gøre? Anne-Marie Andersen har en række råd til, hvad man kan gøre. Der bør være en hygiejnepolitik, som beskriver mål og indsatser. Der skal være en hygiejneorganisation med nøglepersoner der har hygiejne som ansvarsområde og er uddannet til netop det. Der skal være styr på de forholdsregler som særligt Sundhedsstyrelsen udstikker for god hygiejne, f.eks. for de ansattes beklædning på jobbet. Anne-Marie Andersen tror ikke at højere satsning på hygiejne medfører at plejeboliger kommer til at ligne små sygehuse. Man skal ikke være bange for at det hele bliver hospitaliseret. Det er personalet der skaber det gode sted at bo og være, og det handler ikke om skyllerum og hvide farver. n Clostridium Difficile Hurtig udskrivning fra sygehuse giver flere bakterier pa lokalcentrene Tekst Claus Rasmussen Foto Lars Aarø var 4 om eftermiddagen, da der blev ringet fra sygehuset. Den patient, der Klokken netop var ankommet fra sygehuset til Møllestien, havde en meget smitsom tarmbakterie, hvad vi intet vidste om. Personalet var på vej hjem på det tidspunkt, og det udviklede sig til en meget presset situation. Episoden med den smitsomme sygdom har gjort et stort indtryk på teamleder Vibeke Trærup og sygeplejerske Tanja Mosdal Schrøder fra Lokalcenter Møllestien. Gode råd var dyre Personalet på Møllestien måtte improvisere. Vi vidste ikke hvilke forholdsregler vi skulle tage, og det var et stort detektivarbejde. Vi måtte holde ham isoleret på en stue. Vi iklædte os alle tænkelige værnemidler. Altså forklæder, mundbind, handsker og lignende. Det var også en forskrækkelse for manden, som ikke kendte os. Vi lignede jo månemænd, fortæller de to sygeplejersker. Manden havde en infektion, en tarmbakterie. Bakterien hedder Clostridium Difficile, der giver mavesymptomer. Infektionen er meget smitsom. Vibeke Trærup og Tanja Mosdal Schrøder savnede en fagperson at spørge til råds. Vi havde brug for at råbe om hjælp. Vi fik fat i embedslægen og Statens Seruminstitut næste dag, og de var en god hjælp. Vi har ikke et stående beredskab på Møllestien til den slags situationer. Men vi har lært meget af episoden og er bedre rustede, hvis den opstår igenm, siger de. Multiresistente bakterier og hjemlig hygge Sygeplejerskerne på Møllestien forudser flere af den slags situationer. Vi har set en statistik over forekomsten af multiresistente bakterier. Vi forventer at det bliver et stigende problem. De hurtige ud- 6 vores magasin november 2013

7 "Klokken var 4 om eftermiddagen, da der blev ringet fra sygehuset" Vibeke Trærup og Tanja Mosdal Schrøder klædte sig sig som månemænd, da de skulle besøge en mand, der var inficeret med en meget smitsom tarmbakterie. vores magasin November

8 Teamleder Vibeke Trærup: "De hurtige udskrivninger til kommunerne forstærker problemet. De syge kommer hjem til en plejebolig, det er ikke et sygehus her. Men vi vil gerne være beredt til at tage de rigtige forholdsregler." skrivninger til kommunerne forstærker problemet. De syge kommer hjem til en plejebolig, det er ikke et sygehus her. Men vi vil gerne være beredt til at tage de rigtige forholdsregler. Hygiejne har topprioritet, men rummer dilemmaer De to sygeplejersker oplever at der er meget fokus på hygiejne i plejeboligerne på Møllestien. Således får alle nyansatte et hygiejnekursus. Og i modsætning til andre dele af Sundhed og Omsorg har man uniform og en god vaskeordning. Der er også en database (PPS databasen), hvor personalet kan hente vejledning angående almindelige hygiejniske forholdsregler. Teamleder Vibeke Trærup og sygeplejerske Tanja Mosdal Schrøder oplever imidlertid et dilemma. Plejeboligen skal være borgerens eget hjem, samtidig med at hygiejnen skal være helt på plads. Det hænger ikke altid godt sammen i praksis. De siger: Vi har selvfølgelig hele ansvaret for at varetage hygiejnen hos beboerne. Men vi kan være oppe imod at beboerne, f.eks. demente, selv varetager dele af den personlige hygiejne, som toiletbesøg. Det kan desværre foregå på en måde der kolliderer med faglige hygiejniske principper. Folk flytter jo ind med et bestemt niveau for deres hygiejne. Uniformen kan også bryde med opfattelsen af at plejeboligerne er folks eget hjem. Men vi valgt at have uniformer af hygiejniske grunde, og vi oplever at beboerne og deres pårørende er glade for det og for at vi som personale er lette at genkende. n Yderligere oplysninger Sundhedsstyrelsen 2012: Forebyggelsespakke hygiejne Publikationen understøtter kommunernes hygiejneindsats. En epidemi med sæson-influenza skønnes at kunne ramme op til en femtedel af den danske befolkning med en øget dødelighed til følge, overvejende blandt borgere over 65 år. Pakken rummer en række anbefalinger i forhold til en forbedret indsats i kommunerne. Anne-Marie Andersen: Infektionshygiejne på plejehjem i Aarhus Kommune, Master of Public Health, Aarhus Universitet Undersøgelsen rummer en lang række observationer fra 4 aarhusianske plejehjem. 8 vores magasin november 2013

9 ekstraordinære ansættelser Løntilskud. Straksaktivering. Ekstraordinære lære- og praktikpladser. Kommunale fritidsjobs. Skånejob. Flexjob. Seniorjob. Akutjob. Betegnelserne er mange for de ekstraordinære stillinger, der oprettes rundt omkring i Sundhed og Omsorg. Hvad er det for nogle mennesker, der arbejder i de ekstraordinære stillinger? Hvad laver de? Og hvordan tager arbejdspladserne imod dem? Det kigger vi lidt på i dette tema. Her kan du møde den medarbejder på Lokalcenter Viby, der er ansvarlig for alle de ekstraordinære ansættelser i Område Syd, og du møder også tre af de ekstraordinære medarbejdere i deres hverdag på jobbet. Koordinator for ekstraordinære ansættelser: Vi skal behandle folk ordentligt Tekst Ingrid Terkelsen Foto Allan Witte Sanne Munk er administrativ medarbejder i Område Viby - Højbjerg og en af dem der har rigtig meget at gøre med ansatte i ekstraordinære stillinger. Hun er koordinator for de ekstraordinære ansættelser i hele Område Viby - Højbjerg og står for meget af det praktiske i den forbindelse. I hele Område Viby - Højbjerg har vi mange ansatte i forskellige ekstraordinære stillinger om året. Vi har mange i straksaktivering og arbejdsprøvning, men ikke så mange i løntilskudsjob mere. Og så skal vi jo ansætte et bestemt antal seniorjobbere og udviklingshæmmede for at kunne opfylde Sundhed og Omsorgs Sanne Munk har selv fået direkte fornøjelse af jobrotationsordningen og fået ansat en ny kollega. Jeg tager et halvt års orlov for at efteruddanne mig til kommunom. Min afløser er startet med løntilskud i to måneder, hvor jeg lærer hende op, og derefter bliver hun ansat i en ordinær stilling i jobrotation i det halve år jeg er på uddannelse. Det vil være super godt hvis jeg kunne være med til at bane vej for andre HKere. vores magasin november

10 ekstraordinære ansættelser mål. Omvendt er der også et loft for hvor mange vi kan ansætte. Så jo, jeg bruger en del tid på det, sammen med jobrotationsordningen, akutjobbere og investeringsmodellen for flexjobs, konstaterer Sanne Munk. Det rigtige team til den rigtige medarbejder En af de opgaver der fylder mest, er at finde det rigtige team til den rigtige medarbejder på det rigtige tidspunkt. Det er meget vigtigt at matche team og medarbejder ordentligt, siger Sanne Munk. Nogle af de ekstraordinært ansatte har brug for ekstra støtte og vejledning i jobbet, og det kræver at teamet har overskud til det. Nogle teams har mere overskud i perioder end andre, og nogle gange er et team belastet af sygdom eller andre ting i en periode, og så prøver jeg også at tage hensyn til det. Men den generelle holdning er at de ekstraordinært ansatte er kolleger som alle andre. De skal have de samme ansættelsesvilkår ansættelsessamtale, overenskomst, MUS-samtaler osv. og vi skal i det hele taget overholde alle de regler vi har omkring ansættelse og arbejdsforhold. Vi skal behandle folk ordentligt. Derfor lægger vi også meget vægt på at have tillidsrepræsentanterne med til ansættelsessamtalerne, uanset om folk er medlem af fagforening eller ej, så vi sikrer os at alle procedurer bliver overholdt. Og jeg har lavet et skema til teamlederne med en oversigt over de forskellige ansættelser og hvad man skal gøre og huske for hver enkelt. Hvordan går det folk bagefter? Sanne Munk nøjes ikke med at følge de ekstraordinære medarbejdere mens de er ansat i Område Viby - Højbjerg. Jeg prøver også at følge i hvad skal de når de stopper hos os. Hvad sker der med dem? Kommer de i job eller uddannelse? Det gør mange af dem heldigvis, så ansættelsen her er ofte et springbræt til at komme i gang, fx med en sosu-uddannelse. Her hos os får de et skud selvtillid og et lille skub videre i livet. Vi har faktisk også fastansat flere direkte, bl.a. er en akutjobber blevet ansat som pedel, og det er både han og arbejdspladsen glade for. Eller folk kommer i arbejdsprøvning efter at have været sygemeldt i flere år og ender med at få et vikariat noget de aldrig havde troet de kunne klare. Ideelt set burde alle mennesker jo have et fast, regulært job, men når nu virkeligheden er som den er, synes jeg det er fint at vi kan hjælpe nogle mennesker, samtidig med at de hjælper os. n Forskellige typer af ekstraordinære ansættelser I parantes står målsætningen for antal personer (udregnet efter lidt forskellige principper) Løntilskud (279) Opkvalificering til ordinært arbejde Straksaktivering (70) Kort forløb for unge med konkrete planer om job- eller uddannelse Virksomhedscentre (10) For ledige med fx psykisk, sociale, fysiske eller kompetencerelaterede barrierer EGU elever (6) Unge der ikke kan begå sig i det ordinære uddannelsessystem Øvrige målgrupper (49) sygedagpenge, førtidspensionister i løntilskud, ekstraordinære lære- praktikpladser Kommunale fritidsjobs (72) Skoletrætte unge på udvikler deres sociale og personlige kompetencer Løntilskud til førtidspensionister (50) Til personer med skånehensyn, fx udviklingshandicap (ansættes efter mindst 13 ugers praktik). Flexjob (211) Til personer med varigt nedsat arbejdsevne Seniorjob (70) Til ledige seniorer år, hvis dagpengeperiode udløber Akutjob (40) Jobs til personer, der risikerer at overskride dagpengeperioden 10 vores magasin november 2013

11 En af Marthe Kamwanyas rigtig gode venner blandt beboerne er Gerda Kingo Holm. Marthe skal helst komme hver dag, og så får de to sig en god snak om hinandens liv. Fra Syerske til hjælper: Dejligt at hjælpe mennesker med alting Tekst Ingrid terkelsen foto Brian Rasmussen Marthe Kamwanya kom til Danmark fra Congo i Afrika for ni år siden. I sit hjemland arbejdede hun som syerske, men det er svært at finde sådan et job i Danmark alle fabrikkerne er jo flyttet til Kina! siger hun. I stedet for arbejder hun nu i plejeboligerne ved Lokalcenter Frederiksbjerg. Først en måned i virksomhedspraktik, derefter fem måneder i job med løntilskud. Jeg gør rent, hjælper beboerne med pleje, vask, medicin, går ture med dem og snakker med dem alt muligt. Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker og hjælpe dem med alting og snakke med dem om deres liv. Og hvis de ikke kan forstå hvad jeg siger så prøver jeg bare igen! Marthe arbejder meget med at blive bedre til at tale dansk. Og her hjælper arbejdet i plejeboligerne også, fortæller teamleder Susanne E. Larsen. En god måde at lære sproget på er at bruge det i hverdagen. Og det har Marthe alle muligheder for her. Hun er meget vellidt af beboerne, fordi hun udstråler ro og tager sig god tid. Hun har også et godt samarbejde med resten af teamet ja, med alle her. Det har noget at gøre med respekt vi respekterer hinanden og ser ikke på vores baggrund, hudfarve eller noget som helst andet, ud over at vi alle sam- men er mennesker. Ja, jeg føler mig hjemme her, det er ligesom min familie! tilføjer Marthe med et glad smil. Det ligger endnu ikke fast, hvad der skal ske når Marthes seks måneder i løntilskud er gået. Marthe er 54 år gammel, men det er som bekendt aldrig for sent at uddanne sig, så Susanne og Marthe har snakket om at hun måske skal søge ind på Sosuskolen, og så kan vi måske forlænge den periode, du er her, så du kan blive endnu bedre til dansk, siger Susanne. Det vil jeg gerne både skolen og bedre dansk, så jeg kan arbejde her igen! kommer det med eftertryk fra Marthe. n vores magasin november

12 ekstraordinære ansættelser Randi Jespersgaard og Jan H. Jensen er i gang med at lave salat til dagens frokost i caféen på Lokalcenter Holme. Vi har da nok at se til, men vi har også tid til at hygge os. Det skal man have! fastslår Randi, og Jan kunne ikke være mere enig. Fra autolakerer til husassistent: Bare jeg havde vidst tekst Ingrid Terkelsen foto Brian Rasmussen Køkkenet på Lokalcenter Holme er en lille arbejdsplads. Medarbejderne hedder Randi Jespersgaard ernæringsassistent på fuld tid og Jan H. Jensen husassistent på 20 timer om ugen. Jan startede i praktik i syv uger Jan og mig skulle jo lige finde ud af om vi kunne li hinanden!, som Randi siger og blev derefter ansat som husassistent. Før det var han 25 år i autolakerer-branchen, men til sidst blev jeg mobbet, og så kom jeg på et beskyttet værksted, Elmetoften i Kolt, men det blev nedlagt. Det var træls; men nu er jeg her, og det er godt! Bare jeg havde vidst lidt før at jobbet her fandtes. Jan arbejder fire timer fem dage om ugen. Jeg møder klokken ni og starter med at tørre bordene af i ca- 12 vores magasin november 2013

13 Fra grafiker til hjælper til sygepleje: Jeg vil gerne arbejde med skæve eksistenser tekst ingrid terkelsen foto Brian Rasmussen Birgit Fly arbejder på Demens- Centrum Aarhus på Graham Bells Vej i nordbyen. Her bor 75 mennesker med demens. I den afdeling hvor Birgit er ansat, bor der 12. Det kræver sin mand og kvinde at arbejde her. Man skal være hårdhudet, både fysisk og psykisk, og jeg er tit meget træt efter en arbejdsdag; men det er en god træthed, siger Birgit. 48-årige Birgit Fly blev ansat i job med løntilskud på DemensCentrum Aarhus i januar Efter 23 år som grafiker, bl.a. i et firma der lavede reklamer for Føtex, blev hun arbejdsløs og blev enig med sig selv om at nu skulle der ske noget helt andet. Nu ville hun prøve om det var noget for hende at arbejde med mennesker. Jeg var da lidt spændt på det. Jeg havde aldrig arbejdet med mennesker før på den måde og dem kunne man jo ikke bare slukke for, som man kan med en computer! Men jeg blev kastet lige ud i det, og jeg fandt hurtigt ud af at det var noget for mig. Jeg kan godt lide den menneskelige kontakt, jeg kan godt lide den øjeblikkelige og spontane respons jeg får fra beboerne på det jeg gør. Selvfølgelig er det hårdt arbejde, men også spændende og afvekslende og givende. Birgit er blevet så glad for arbejdet med mennesker at hun nu kaster sig ud i endnu et nyt kapitel. I december starter hun på 3½ år som sygeplejerskestuderende. I København. Ja, nu rykker vi teltpælene op. Min mand er fra København og har altid gerne villet tilbage, og vores to store piger bor allerede derovre, så springet er måske ikke så voldsomt som det lyder. Du kan selvfølgelig sige at det er modigt at starte på en ny uddannelse som 48-årig, men vi skal jo blive længere på arbejdsmarkedet, så Jeg vil gerne arbejde med skæve eksistenser af en eller anden art hjemløse, misbrugere, psykiatriske patienter, i hvert fald et sted hvor man virkelig kan mærke at man gør en forskel. n lidt før at jobbet her fandtes féen, støvsuge og rydde op. Så drikker vi formiddagskaffe, og så ordner jeg forhallen og tømmer skraldespande og tager opvasken på vores store industri-opvaskemaskine. Jeg sørger for at der er fyldt op med øl og sodavand, og jeg hjælper også med at skrælle gulerødder og løg og sådan noget. Jan er rigtig god til at hygge om de gæster der kommer i caféen, siger Randi. Han ved hvem der skal have hjælp til at få bakken båret hen til bordet eller til at skære maden ud. Han kan kende folk på gangarten, og så er han der bare og giver dem en hånd. Der kommer gæster i caféen hver dag, og ud over det har de servering til møder og arrangementer. Her hjælper Jan også til I går dækkede jeg for eksempel bord til 50 mennesker! Og så bruger postbudene caféen som kaffe- og frokoststue, efter at posthuset i Viby er lukket. Randi og Jan har god hjælp af frivillige kræfter. Der kommer en frivillig nogle timer hver dag, og dem tager vi os også godt af. De kommer her jo netop frivilligt, så dem skal man ikke hundse med! understreger Randi. n vores magasin november

14 skal ind i hverdagen Fagprofilerne Nye fagprofiler for social - og sundhedsassistenter og social og sundhedshjælpere i Sundhed og Omsorg er på vej. VORES har mødt fællestillidsrepræsentant Jytte Dylmer til en snak om hvad de nye opgavebeskrivelser indeholder og hvordan medarbejderne skal arbejde med dem. tekst helle erenbjerg Hvad kan vi bruge fagprofilerne til og hvordan? Fagprofilerne er først og fremmest en beskrivelse af de opgaver vi skal løse som sosu-assistenter og hjælpere. Og vi skal arbejde med dem på samme måde som vi har arbejdet med ledetrådene. Det vil sige at vi skal snakke om hvad der står i dem og ikke mindst hvordan vi kan gøre dem til en del af hverdagen: Hvad skal jeg kunne? Hvad er forventningerne til mig? Og her ligger en opgave i de enkelte teams med at få det arbejdet ind på personalemøder og teammøder. Hvad er det nye? Da vi lavede de nye fagprofiler, kiggede vi på fremtiden. Derfor har vi lagt niveauet højere end tidligere. Nu viser vi det niveau som vi skal op på. Det mål vi skal ramme. Og her er det selvfølgeligt vigtigt at understrege, at de skal kombineres med den nye uddannelsesstrategi, sådan at det følges ad. For man kan selvfølgelig ikke det hele fra starten. Der skal kompetenceudvikling til og 14 vores magasin november 2013

15 Mere vægt på at arbejde tværfagligt Mere vægt på at arbejde rehabiliterende Nye fagprofiler I arbejdet med de nye fagprofiler har styregruppen valgt at gøre både tekst og opsæt-ning meget ensartet, overskuelig og læsevenligt i et skema som kort beskriver: En overordnet personprofil som gælder alle faggrupper. En fagprofil ( hvad skal du kunne ) Og evt. en funktionsbeskrivelse ( hvis du har et bestemt ansvar/ funktion knyttet til din stilling fx vejleder eller demensnøgleperson eller lign). Du finder fagprofilerne på portalen FAGPROFILER FOR social- OG sundhedshjælpere OG social- OG sundhedsassistenter vi skal hele tiden være opmærksomme på hvad medarbejderne skal kunne og hvad organisationen skal tilbyde for at vi kan leve op til det der står. Nogle kan det meste, andre skal måske have bygget noget på. Men her skal fagprofilerne spille tæt sammen med vores uddannelsestilbud og behovene ude i områderne. Tror du medarbejderne føler ejerskab til det? Jeg synes vi har leveret et produkt vi kan stå inde for. Medarbejderne har været meget mere inddraget end tidligere. Der er blevet afholdt nogle workshops, hvor vi har kunnet byde ind, og jeg håber at det har været med til at gøre det mere nærværende. Men nu bliver udfordringen at få det udbredt og gjort meget mere håndgribeligt. Der skal vi have tillidsrepræsentanterne i spil, og så skal der jo også være nogle ildsjæle som tager det til sig og får det snakket ind i hverdagen i mødet med borgerne. Det er så lidt tid vi har sammen, så der ligger en udfordring. Men hvis vi vil løfte overliggeren for vores fælles faglighed, så må vi også gøre noget for det. n vores magasin november

16 Liv i min Tekst Ingrid Terkelsen Foto Retrospect Film 50 små film til men En rød traktor med selvbinder i en moden kornmark. En lille pige med røde sløjfer i rottehalerne og næsen begravet i en juleappelsin med nelliker og levende lys i baggrunden. En ung kvinde på cykel en dejlig sommerdag med blå himmel og blomstrende hyld. En mand med fiskestang, stående i en robåd ude i vandet. Soldater på march på landevejen, iført olivengrønne uniformer med skråhuer fra 1960-erne. En mor, der pusler en nøgen baby, der sutter på en lyseblå vaskeklud De synsmæssige sanseindtryk står i kø i 50 kortfilm med den samlede titel Liv i minderne. Filmene er produceret af Retrospect Film, specielt til mennesker med demens. De får nu mulighed for at se film, hvor indholdet er afstemt dementes ab- straktionsniveau. Der er skruet ned for handlingen og op for stemningen med nærværende billeder og rolig klipning. Flere af filmene foregår i 1950 erne for netop at skubbe til de tidlige erindringer og skabe ro og glæde ved noget velkendt. Med highlights fra livet refererer filmene til noget genkendeligt og vedkommende, som f.eks. morgensang på husholdningsskolen, eller når familien tager til 16 vores magasin november 2013

17 derne nesker med demens stranden med børnene en dejlig, varm sommerdag. Samtidig er der også produceret en film der handler om kærlighed og erotik. Liv i minderne er baseret på den forskning der findes om demens. En ekspertgruppe har defineret principperne for filmenes indhold. Halvdelen af filmene foregår i erne og en del af dem bruger ADLbegrebet (Active Daily Living) så filmene ikke kun skaber et behageligt frirum, men også bidrager til at påvirke f.eks. spiselysten eller forberede den demente på en aktivitet der sker i løbet af dagen. Den anden halvdel af filmene er dokumentariske, nutidige og kan bruges som værktøjer i hverdagen, som f.eks at tage tøj på, børste tænder eller smøre sig en mad. Filmene kan bruges både som rekreation og danne basis for samtaler med familiemedlemmer og plejepersonale. Spændvidden i filmene giver plejepersonale og pårørende mulighed for at finde noget der passer til den enkelte borger. Projektet er det første af sin art og er en del af et forskningsprojekt om demens. Filmene er produceret i samarbejde med Socialstyrelsen, Center for Forskning i Aldring og Demens (CFAD)/VIA University College, med støtte fra Trygfonden, Socialstyrelsen og Aarhus Kommune. De 50 film er samlet i en DVD boks. De skulle være sendt ud til alle landets plejecentre i løbet af september måned. Ekstra eksemplarer kan købes gennem Alzheimerforeningens netbutik: Se mere om demens-filmene på n vores magasin november

18 Kunst og facebook: Generations På Læssøesgades Skoles innovationsuge i marts, lavede eleverne i Det Kreative Værksted kunst til beboerne i Hestehavehusene i Viby. En del af oplægget var, at kunsten skulle skabe glæde hos de ældre, og det gjorde den: Via facebooksiden Det Kreative Værksted Læssøesgades skole, som personalet med projektor blæste op på storskærm, fulgte beboerne løbende med i kunstens tilblivelse. Teamleader Kirsten Høgh skrev beboernes reaktioner ind som kommentarer på facebook-siden og eleverne kvitterede med flere billeder og hilsener. Ugen blev sluttet af med fernisering på Hestehavehusene, hvor billederne hænger i dag. n Generationsbrobygning i børnehøjde Hvordan ser ældrepleje, alderdom og generationsbrobygning ud med børneøjne? Børn oplever verden på en anden måde og ser ofte noget helt andet, end det, de voksne ser. VORES zoomer ind på generationsbrobygning set gennem børnenes øjne. Har du en sjov, sød, rørende eller tankevækkende tegning liggende fra en generationsbrobygningsindsats? Skriv til pebor@aarhus.dk 18 vores magasin november 2013

19 brobygning Når man siger, at man skal tælle får, er det oftest hvis man ikke kan sove. Det har man sagt siden de ældre mennesker var børn ( ) Meningen med billedet er så, at et ældre menneske kan sætte sig ned med et yngre menneske og snakke om, hvordan det var, da han eller hun var barn og om, hvordan det er nu, fortæller Sarah Johanne fra Læssøesgades Skole blandt andet om sit kunstværk Dengang jeg ikke kunne falde i søvn. vores magasin november

20 Budget 2013: Et fornuft Der er grund til at glæde sig over budgetforliget for 2014, mener rådmand Dorthe Laustsen. Tekst Pernille Bonne Rasmussen Et godt forlig for kommunen og for Sundhed og Omsorg. Sådan karakteriserer rådmand for Sundhed og Omsorg Dorthe Laustsen det budgetforlig som forligspartierne i Aarhus Byråd, efter en lang nats forhandlinger, indgik fredag d. 20. september. Budgetforliget blev 2.-behandlet og vedtaget af byrådet 10. oktober. Samarbejde med sygehusene Med budgetforliget har Sundhed og Omsorg mulighed for, i samarbejde med sygehusene, at tage nogle vigtige skridt for kommunens svageste borgere. Der er således afsat 14 millioner kr. årligt til at styrke samarbejdet med sygehusene. De 14 millioner falder oven i de 17 mio. kr. årligt, som forligspartierne afsatte ved sidste års forlig. I alt er der således tildelt 31 mio. kr. om året til bedre samarbejde med sygehusene. Det svarer til at Sundhed og Omsorg i runde tal kan ansætte 60 personer mere til at tage sig af opgaver i forbindelse med borgernes udskrivelse fra hospitalet. Oven i de 31 mio. kr. er der sat 7 millioner kr. af i tre år til at undgå indlæggelser inden for de diagnoser, hvor kommunen, gennem forebyggelse, har mulighed for at gøre en forskel. En stor del af disse midler vil blive brugt til kompetenceudvikling af de forskellige faggrupper. 14 mio. kr. Øget samarbejde med sygehusene Mere velfærdsteknologi Forligspartierne valgte også at udbygge samarbejdet i kommunen omkring velfærdsteknologi med 10 millioner kr. om året. Frugten af samarbejdet skulle gerne kunne høstes i løbet af et par år. Ifølge rådmanden er der meget, de forskellige magistratsafdelinger kan lære af hinanden, lige som samarbejdet vil sikre en klar fælles retning på området, som ligeledes fordrer et frugtbart samarbejde med erhvervslivet. Uændret serviceniveau Sidst, men ikke mindst, er der med forliget sikret at serviceniveauet, 7 mio. kr. Indlæggelser, der kan forebygges (herunder kompetenceudvikling) til trods for et stigende antal ældre i kommunen, ikke bliver ændret. Forligspartierne valgte at bevare kommunens såkaldte budgetmodeller, der kompenserer magistratsafdelingerne for udvikling i befolkningen. I 2014 er der således afsat ekstra 20 millioner kr. til at imødekomme at der bliver flere ældre i kommunen. Det svarer i størrelsesorden til at Sundhed og Omsorg vil kunne ansætte yderligere 50 medarbejdere. Beløbet stiger til 80 millioner - eller 250 medarbejdere - i Derudover er Sundhed og Omsorg også i vores magasin november 2013