Kapitel 1: Indledning Forord...3 Problemfelt...5 Begrebsafklaring og afgrænsning...8 NGO Begrebet...8 Luhmanns systemteori...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 3 Forord...3 Problemfelt...5 Begrebsafklaring og afgrænsning...8 NGO Begrebet...8 Luhmanns systemteori...11 Kapitel 2: Metode Læsevejledning/projektdesign...12 Videnskabsteoretisk optik...14 Valg af teori...16 Empiri...17 Valg af empiri...17 Kriterier for valg af case...17 Præsentation af Dansk Røde Kors...18 Præsentation af informant...19 Interview med ISOBRO...19 Interview med Dansk Røde Kors...20 Validitet og reliabilitet...21 Transskribering...21 Analysestrategi...22 Kapitel 3: Teori Luhmanns teori om sociale systemer...24 Det funktionelt differentierede samfund...24 Funktionssystemerne...26 Kommunikation...26 Systemteoriens betragtninger af organisationers omverden...28 Funktionel differentiering og refleksion...28 Organisationer og funktionssystemer...30 Kapitel 4: Analyse ISOBRO Hvilke iagttagelser har informanten, i forhold til den udvikling, der er sket i ngo er omverdensforhold?...33 Hvilke fokusområder beskriver informanten, at organisationen har for tiden? (Indirekte og direkte)

2 Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til, hvad der kan føre til kritik af ngo er på baggrund af, hvordan de håndterer deres omverden?...36 Hvilke udfordringer ser informanten i ngo ers omverdensforhold?...37 Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til, hvilke muligheder han ser for ngo er?...38 Delkonklusion ISOBRO...40 Kapitel 5: Analyse Røde Kors Hvilke iagttagelser har informanten, i forhold til den udvikling der er sket i Dansk Røde Kors omverdensforhold?...43 Hvilke fokusområder beskriver informanten, at organisationen har for tiden? (indirekte og direkte)...47 Hvilke udfordringer ser informanten i ngo ens omverdensforhold?...50 Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til, hvad der kan føre til kritik af ngo en, på baggrund af, hvordan de håndterer deres omverden?...55 Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til, hvilke muligheder han ser for DRK?...58 Delkonklusion DRK...61 Kapitel 6: Diskussion & Konklusion Diskussion...64 Systemteorien som iagttagelsesoptik...64 Funktionslogikkernes kompleksitet...65 Konklusion...69 Litteraturliste...72 Bøger og Artikler...72 Specialer...73 Hjemmesider...73 Andet...74 Bilag 1: Interview ISOBRO Bilag 2: Interview Dansk Røde Kors Bilag 3: Præsentation af Dansk Røde Kors v. Jesper Malm Bilag 4: Interviewguide 2

3 Kapitel 1: Indledning Forord Indledningsvist ønsker vi at pointere, at dette projekt tager afsæt i en revideret og anonymiseret udgave af specialet NGO Inc.?(2010) af Jill Marie Zimsen & Maria Melanie Larsen, og bygger videre på centrale pointer, som skildres i dette. NGO Inc.? er en analyse af den aktuelle professionalisering hos større danske ngo er. Specialet diskuterer, med udgangspunkt i Jürgen Habermas teori om system og livsverden, hvordan den professionalisering, som danske ngo er har gennemgået, påvirker deres legitime handlerum. Zimsen & Larsen pointerer, at ngo er befinder sig i en forandringsproces, hvor de tager nye arbejdsmetoder i brug for at arbejde mere effektivt for at fremme deres position. De mener, at ngo erne har gjort op med nogle af de traditionelle idealer, som har præget opfattelsen af ngo er, og dermed har ændret deres selvforståelse. De peger på, at professionaliseringen bl.a. har betydet, at ngo er har udviklet en ekspertise inden for public relations, kommunikation og public affairs, og er blevet vigtige samarbejdspartnere for private virksomheder. Zimsen & Larsen pointerer dog samtidig, at professionaliseringen kan være problematisk i forhold til ngo ernes forankring og omverdensforhold, og på den måde afspejles splittelsen mellem en strategisk fremgangsmåde og den idealisme, som udgør ngo ernes eksistensgrundlag. Dette skal ses i lyset af ngo ernes historiske udvikling, deres forankring i den danske foreningskultur, og i det hele taget forestillingen om, hvad der kendetegner ngo er. Splittelsen mellem professionaliseringen og den ideologiske grundforestilling om ngo er, stiller ifølge Zimsen & Larsen store krav til ngo ernes legitimering over for omverdenen, da de på den ene side skal vise effektivitet og på den anden side samfundsansvar (Zimsen & Larsen 2010). De konkluderer således, at: Ngo ernes professionalisering sætter deres folkelige forankring over styr og dermed også deres basale eksistensberettigelse. Ngo erne står i et etisk dilemma, som systemkoloniseringen af livsverden på mange måder er årsag til. Ngo erne har den ene fod inden for systemet og den anden i livsverden. (Zimsen & Larsen 2010: 62). 3

4 Citatet afspejler, hvordan professionaliseringen skaber nye udfordringer for ngo er. I vores projekt ønsker vi at undersøge, hvordan ngo er ser deres omverdensforhold, og hvordan de håndterer den komplekse omverden, som bl.a. skitseres i specialet. Hvor Zimsen & Larsen drager deres konklusioner på baggrund af Habermas teori om system og livsverden, vil vi belyse problematikken gennem begreber fra Niklas Luhmanns systemteori, og herigennem lægge et andet teoretisk perspektiv på, hvordan ngo er forstår og håndterer deres komplekse omverdensforhold. Dette projekt bygger på en grundlæggende erkendelse af, at danske ngo er har gennemgået en forandringsproces, hvor professionaliseringen har medført nye arbejdsmetoder, men også nye strukturer og nye selvforståelser i de enkelte organisationer. Vi anerkender således, at samfundsudviklingen hidtil har fordret en professionalisering af ngo er, som Zimsen & Larsen beskriver i deres afhandling. Specialet udgør hermed en vigtig forståelsesramme for os som studerende, men ligeledes for projektet som helhed. Vi læner os op af Zimsen & Larsens beskrivelse af den hidtidige udvikling af ngo ernes legitime handlerum i Danmark, og henviser til denne som baggrund for vores projekt. 4

5 Problemfelt Vi ser hos Zimsen og Larsen, at samfundsudviklingen har fordret en professionalisering af de danske ngo er. Med nedskæringerne i den statslige støtte til ngo er i finansloven af 2002, hvor regeringen skar den bilaterale ngo bistand med 9,5 %, startede en udvikling, der betød, at ngo er i stigende grad måtte fokusere på fundraising. I de følgende år skete flere indskærpelser i forhold til ngo ernes handlerum, og flere nedskæringer i den statslige støtte. I 2007 indførte VK regeringen kravet om egenfinansiering, hvilket betyder, at ngo er selv skal finansiere 10 % af den statslige støtte, som de vil modtage. Dermed er antallet af støttekroner afhængig af, hvor mange penge organisationerne selv formår at rejse. (Zimsen & Larsen 2010:30). Disse stramninger har ført til et nyt fokus på fundraising aktiviteter hos ngo erne, som ikke tidligere var gældende. Generalsekretær hos Indsamlingsorganisationers brancheorganisation (ISOBRO), Robert Hinnerskov, ser, at ngo er generelt har mere fokus på markedsføring og fundraising aktiviteter i dag, og siger: ( )markedsføringen, vil jeg vurdere, var ikke så intenst for 20 år siden, som den er i dag. Det der er sket, er jo, at ngo'erne har skruet op for henvendelsen [over]for danskerne. (Bilag1:3). Robert Hinnerskov pointerer ligeledes, at den medlemsmæssige tilslutning tidligere var betydeligt lavere, end vi ser i dag. Dette kan bl.a. føres tilbage til VK-regeringens krav til organisationer om folkelig forankring. Kravet betyder, at ngo er bedømmes ud fra antal af medlemmer, omfanget af frivilligt arbejde og indsamlede midler, men også aspekter som graden af befolkningens involvering, som afspejler organisationens kontaktflade med samfundet. (Zimsen & Larsen 2010: 31). Vi ser altså en generel udvikling, der har medført, at ngo er i stigende grad må fokusere på markedsføring og fundraising for at opfylde regeringens krav om egenfinansiering og folkelig forankring. I takt med det øgede behov for selv at rejse midler, er ngo erne kommet i en indbyrdes konkurrence, da de på sin vis bejler til de samme bidragydere. Den øgede konkurrence har medført, at organisationerne i stigende grad må differentiere sig i forhold til hinanden, de skal skabe en klar profil og rejse opmærksomhed omkring deres organisation. Image og taletid i 5

6 medierne bliver i denne sammenhæng et vigtigt parameter for ngo erne, som i takt med udviklingen må bruge flere ressourcer på at profilere sig (Zimsen & Larsen 2010:32). Ifølge Robert Hinnerskov er der ligeledes sket en udvikling i forhold til krav om gennemsigtighed, når det kommer til ngo ernes økonomi. I sommeren 2004 satte pressen fokus på ngo ers regnskaber, og herunder hvor mange af de donerede penge, der gik til administration, lønninger etc. Presseforløbet viste, ifølge Hinnerskov, at det kom bag på mange, at det koster penge at samle penge ind, samt at der er lønomkostninger forbundet med at drive en professionel ngo. Kritikken og utilfredsheden blev taget alvorligt, og skatteministeriet indkaldte ISOBRO samt en række ngo er til et møde, hvor de blev bedt om at redegøre for, hvordan de brugte de indsamlede midler. Fra politisk side overvejede man ligefrem, hvorvidt man skulle fastsætte procentsatser for, hvor mange midler organisationerne måtte bruge på administration. (Bilag 1:1-2). Det kom dog ikke så vidt, men sagen førte til et øget pres på ngo erne i forhold til gennemsigtighed. Robert Hinnerskov ser, at ngo erne generelt er blevet mere sårbare over for kritik, i takt med at de er vokset i størrelse og kapacitet, og er blevet mere professionelle (Bilag 1:7). Ngo er har udviklet deres organisationer for at imødekomme de krav og tendenser, som samfundsudviklingen har medført, og i denne proces er ngo ernes omverden blevet mere kompleks. Zimsen & Larsen påpeger, at der i offentligheden er opstået krav om ansvarlighed og effektivitet, og at det ikke længere er tilstrækkeligt for at konstituere ngo ers legitimitet, at de arbejder i den gode sags tjeneste. De må tænke strategisk i forhold til arbejdsmetoder, kommunikation og image for at opretholde deres legitimitet (Zimsen & Larsen 2010: 29-30). Vi ser, at den overordnede samfundsudvikling har medført, at relationerne mellem ngo er og deres omverden er blevet mere komplekse. Krav om bl.a. øget selvfinansiering har ført til en professionalisering af ngo erne, som samtidig gør ngo erne mere sårbare overfor kritik. Kompleksiteten kan ses som et udtryk for, at ngo erne har mange interesser, de skal tilgodese, samt at de har fået mange nye opgaver fx i forhold til markedsføring og fundraising. Vi er interesserede i at forstå, hvordan ngo erne oplever den øgede kompleksitet i deres omverden, samt at finde ud af, hvordan de forsøger at håndtere denne. Ved at lægge en systemteoretisk optik på problemstillingen, vil vi forsøge at begrebsliggøre kompleksiteten, og 6

7 herigennem diskutere, hvordan man gennem en systemteoretisk optik, kan anskue ngo ers omverdensforhold. Hensigten med dette projekt er således at opnå en større erkendelsesmæssig indsigt i, hvordan ngo ers komplekse omverdensforhold kan begribes, set ud fra Luhmanns optik. Dette leder os frem til følgende problemformulering: Med begreber fra Luhmanns systemteori vil vi undersøge, hvordan en ngo og en brancheorganisation iagttager sin/deres medlemmers omverdenskompleksitet, og hvordan de forsøger at håndtere denne. For at besvare problemformulering arbejdes ud fra følgende arbejdsspørgsmål: Hvilke begreber lægger Luhmann vægt på, i iagttagelsen af det komplekse samfund? Hvilke begreber lægger andre teoretikere, som er tilhængere af systemteorien, vægt på i iagttagelser af det komplekse samfunds betydning for organisationers omverdensforhold? Hvordan iagttages kompleksiteten i ngo ers omverdensforhold empirisk? Hvilke udfordringer giver kompleksiteten konkret for en ngo? Hvordan ser ngo en og brancheorganisationen, at de/deres medlemmer kan imødekomme og håndtere udfordringerne? 7

8 Begrebsafklaring og afgrænsning I det følgende afsnit vil definere nogle af de begreber, vi bruger i rapporten, og gøre vores forståelser og afgræsninger i forhold til disse klare. Samtidig vil vi belyse de afgrænsninger, vi har fortaget i forhold til systemteorien, som vi anvender i begrænset omfang i projektet. NGO Begrebet Ngo er et centralt begreb i denne rapport, og derfor mener vi, at en nærmere afklaring af, hvordan vi forstår begrebet, samt en nærmere afgrænsning af, hvad vi mener, når vi skriver ngo, er på sin plads. Ngo betyder som bekendt non governmental organization, og kan defineres på følgende måde: A non-governmental organization (NGO) is any non-profit, voluntary citizens' group which is organized on a local, national or international level. Task-oriented and driven by people with a common interest, NGOs perform a variety of service and humanitarian functions, bring citizen concerns to Governments, advocate and monitor policies and encourage political participation through provision of information. Some are organized around specific issues, such as human rights, environment or health. 1 Dette er selvsagt kun én af mange definitioner, men vi medtager denne, da den belyser en række karakteristika som grundlæggende kendetegner ngo er. For det første er de non-profit, de baseres på frivillighed, og er orienteret mod en fælles interesse i arbejdet for en sag. Herudover viser denne definition kompleksiteten i begrebet, da vi ser, at ngo er kan beskæftige sig med mange forskellige mærkesager og funktioner i forhold til samfundet. Ngo-begrebet er herefter stadig meget omfangsrigt. I Danmark findes der ca frivillige organisationer, hvoraf 45 % er registrerede i CVR registeret. Disse organisationer har tilsammen en milliardomsætning, og derfor taler man om en tredje sektor i samfundsøkonomien. (Münster & Münster 2009:19). 1 NGO Global Networks hjemmeside: (besøgt 26/ ) 8

9 Der findes flere måder, hvorpå man kan søge at kategorisere disse mange ngo er, og Münster & Münster peger på, at man kan skelne mellem: Udviklingsorganisationer Kirkelige organisationer Sygdomsbekæmpende organisationer Sociale organisationer 2 Miljø- og dyreværnsorganisationer Velgørende hjælpeorganisationer De ser ligeledes, at man kan skelne mellem organisationer ud fra diversiteten i deres indsats; nogle arbejder for mere snævre sager end andre (Münster & Münster 2009:19). Man kan diskutere denne kategorisering, da man kan argumentere for, at nogle organisationer placerer sig inden for flere kategorier. Folkekirkens Nødhjælp er eksempelvis både en kirkelig og en velgørende hjælpeorganisation. Det er vores indtryk, at organisationerne ofte har særegne karakteristika i forhold til struktur, størrelse, agenda og fundraising, der gør dem svære at sammenligne og kategorisere i forhold til hinanden, hvilket understreger begrebets kompleksitet. Eksempelvis er Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening begge miljøorganisationer, men deres organisationsform og arbejdsmetoder er vidt forskellige. Vi vælger at se Münster & Münsters kategorisering som en inddeling efter organisationernes primære formål, men vi mener, at en mere detaljeret afgrænsning er nødvendig. Vi foreslår, følgende parametre, gennem hvilke man kan skelne mellem flere typer af ngo er, foruden deres primære formål: Organisationsstruktur: Hvorvidt organisationen udelukkende er baseret på frivilligt arbejde, eller om der er en fast base af lønnede medarbejdere/direktører. 2 Münster & Münster definerer ikke nærmere, hvad de forstår ved sociale organisationer, men vi tolker begrebet som organisationer der arbejder med menneskerettigheder eller generelt for socialt udsatte grupper af mennesker. 9

10 Forhold til staten: Hvorvidt organisationen er helt uafhængig af staten, eller den indgår i et samarbejde/afhængighedsforhold eksempelvis ved at modtage statsstøtte 3. Diversitet i indsatsområder: Hvorvidt organisationen arbejder for en snæver sag, som eksempelvis Dansk Cyklistforbund, eller om den har flere indsatsområder, som eksempelvis Dansk Røde Kors. Folkelig forankring: Ser organisationen sig selv som en del af civilsamfundet, og har en bred folkelig forankring, som fx Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening, eller opererer man mere globalt og uafhængigt af det enkelte lokalsamfund som eksempelvis WSPA. Bred folkelig og samfundsmæssig forankring skaber mere kompleksitet, i forhold til antallet af interessenter man må tilgodese. Vi begrunder betydningen af disse parametre med deres indflydelse på ngo ers omverdensforhold. Hvorvidt ngo er underlægges statslige krav og lovgivning, fortæller noget om, hvorvidt organisationen kan arbejde uafhængigt, uden statslig indblanding, i forhold til fx brug af ressourcer. En organisation som Greenpeace søger 100 % uafhængighed af statslige institutioner, og modtager derfor kun private donationer, mens staten er en af de største bidragydere for organisationer som Dansk Røde Kors. Der er altså flere forskellige måder, ngo er kan positionere sig i forhold til staten. Hvorvidt organisationer har en fast stab af lønnede medarbejdere, eller udelukkende baserer sig på frivillig arbejdskraft, har stor betydning for organisationsstrukturen. Vi ser, at man ud fra disse parametre, kan søge at definere ngo erne ud fra mere end blot deres primære formål. Ud fra denne optik vil det være svært at diskutere alle de forskellige ngo er over en kam, da de er meget forskellige i deres struktur og forankring i samfundet. Vi ser, at ngo ers omverdensforhold vil være meget forskellige, alt efter hvilke parametre, der kendetegner dem, og at begrebet ngo per definition er meget omfangsrigt. Vi mener således, at en afgrænsning og klar bevidsthed om forskellene er nødvendig, for mere præcist at diskutere vores problemstilling. 3 Selvom ngo begrebet i princippet refererer til uafhængighed af staten, påpeger Münster & Münster, at organisationerne ikke behøver at være fuldstændigt uafhængige af staten. De kan eksempelvis underlægges lovgivning, og samarbejder i mange tilfælde med stater (Münster & Münster 2009:20). 10

11 På baggrund af dette afgrænser vi os til, i vores diskussioner om ngo er på et overordnet plan, kun at beskæftige os med velgørende hjælpeorganisationer, som ikke gør sig 100 % fri af staten, men samarbejder med denne, og som har en fast stab af lønnede medarbejdere, samt har en mere bred profil og folkelig og samfundsmæssig forankring. Vi mener, at en sådan afgrænsning er nødvendig, da det præciserer vores diskussion af problemstillingen. Vi mener ikke, at alle typer af ngo er kan diskuteres ud fra den samme ramme, og derfor vælger vi at afgrænse os. Luhmanns systemteori Niklas Luhmann, hvis teori vi anvender i dette projekt, har skrevet mere end 70 bøger og 460 artikler, og det samlede omfang af hans materiale er endnu ukendt. (Luhmann 2000:21). Hans teoretiske begrebsapparat er meget omfattende, og i dette projekt er det ikke muligt at inddrage alle hans teoretiske refleksioner, da omfanget simpelthen er for stort. Vi har valgt at afgrænse vores anvendelse af Luhmanns teori, til det, vi mener, kan anvendes til at anskue kompleksiteten i ngo ers omverdensforhold. Derfor inddrager vi primært Luhmanns teoretiske betragtning af sociale systemer som kommunikation vi vil primært anvende hans begreber om det funktionelt differentierede samfund, kommunikation og iagttagelse. Vi er således opmærksomme på, at vores gengivelse af hans teori ikke er komplet, da der er mange elementer, som vi ikke belyser. Vi mener dog, at den selektion, vi har fortaget af hans teoretiske begrebsapparat, kan forsvares i forhold til projektets mål og problemstilling. 11

12 Kapitel 2: Metode I dette kapitel redegøres for de metodiske overvejelser, der ligger bag valget og anvendelsen af teori og empiri i projektet. Læsevejledning/projektdesign I det følgende vil vi kort skitsere projektets opbygning for herved at kunne give læseren et overblik over den videre læsning. I Kapitel 1 har vi skildret, hvordan udviklingen i samfundet har betydet, at ngo er har fået et mere komplekst omverdensforhold. Dette ledte os frem til vores problemformulering, hvor vi ønsker at undersøge, hvordan en ngo og en brancheorganisation iagttager sin egen/deres medlemmers omverdenskompleksitet, og hvordan de forsøger at håndtere denne, med begreber fra Luhmanns systemteori. I dette kapitel (Kapitel 2) præsenteres vores videnskabsteoretiske optik samt vores metodiske overvejelser omkring valg af teori og indsamling af empiri. Her kommer vi også ind på, hvorfor vi har valgt at undersøge såvel en konkret ngo som en brancheorganisations iagttagelser. I Kapitel 3 redegøres for den teoretiske optik, systemteorien, hvormed vi forsøger at anskue kompleksiteten i ngo ers omverdensforhold. I Kapitel 4, som også er analysens første del, vil vi analysere data fra et interview med Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), og med systemteorien begrebsliggøre ngo ernes omverdensforhold. I Kapitel 5, som er analysens anden del, undersøger vi ligeledes, hvordan kompleksiteten iagttages empirisk, men her er analysens genstand en konkret ngo, Dansk Røde Kors (DRK). Her vil vi undersøge, hvordan det komplekse omverdensforhold iagttages hos DRK, og hvordan de forsøger at håndterer dette. Både kapitel 4 og 5 afsluttes med en opsummerende delkonklusion. I Kapitel 6 vil vi diskutere systemteorien som iagttagelsesoptik til at begrebsliggøre kompleksiteten i organisationers omverdensforhold og diskutere, hvor langt optikken hjalp os til at forstå denne. I Kapitel 7 afrundes projektet med en konklusion på problemformuleringen. Projektets opbygning skitseres i følgende model for projektdesign: 12

13 13

14 Modellen illustrer, hvordan de udvalgte arbejdsspørgsmål er styrende for projektets opbygning. Indledningsvis redegøres der for projektets problemstilling og metode. Herefter belyses projektets teoretiske ramme, hvor vi redegør for dele af Luhmanns teori om sociale systemer. Herefter belyses, ud fra blandt andre Susanne Holmströms teoretiske betragtninger, hvordan systemteori kan begrebsliggøre kompleksiteten i organisationers omverdensforhold. Dette munder ud i en generel teoretisk forståelsesramme, der kan anvendes til at betragte kompleksiteten i ngo ers omverdensforhold, og som danner teoretisk grundlag for projektets efterfølgende analyse. Videnskabsteoretisk optik Vores tilgang til projektet er socialkonstruktivistisk, og derfor afspejler vores iagttagelser, diskussion og pointer en socialkonstruktivistisk grundopfattelse. I denne optik ses viden og virkelighed (epistemologi og ontologi) som noget, der er socialt konstrueret. Der er ingen sandheder om eksempelvis samfundet, der er universelle eller givne på forhånd, og derfor kan vores viden heller ikke føres tilbage til eviggyldige lovmæssigheder, der fortæller om, hvordan samfundet er. I socialkonstruktivismen er menneskers handlinger, fortolkninger og refleksioner konstituerende for, hvordan verden og virkeligheden opfattes, og derfor er vores viden præget af tilsigtede og utilsigtede menneskelige interventioner. (Kolstrup red. 2009:489). Epistemologisk betyder den socialkonstruktivistiske tilgang, at vi ikke kan erkende en virkelighed, men kun ud fra vores egen iagttagelsesoptik kan søge at konstruere viden om virkeligheden. Dermed er vores egne fortolkninger afgørende for den viden og erkendelse, vi opnår. (Fuglsang & Olsen 2005:351). Projektets socialkonstruktivistiske tilgang betyder, at de resultater, vi kommer frem til, ikke kan ses som entydige sandheder. De er et produkt af de valg, vi har truffet, både i forhold til teori og empiri, og af vores egne iagttagelser, fortolkninger og refleksioner. Dermed vil den viden, vi producerer være en konstruktion, som er bundet til vores specifikke iagttagelsesoptik. Vores tilgang skal derfor ses af deskriptiv analytisk karakter, hvormed der kan stilles spørgsmål ved vores analytiske pointer samt valg af empiri og teori, idet disse valg kunne have været anderledes således tilslutter vi os erkendelsen af, at et bestemt erkendelsesapparat skaber en bestemt erkendelse. Vi er opmærksomme på, at det ud fra den socialkonstruktivistiske tilgang ikke er muligt at lave en generaliserende konklusion, og mener således ikke, at vi kan skildre én 14

15 definitiv løsning på problemstillingen. Vi kan dog, med udgangspunkt i den teori og empiri vi har anvendt, give et bud på, hvordan man kan forstå og forholde sig til problemstillingen. Den socialkonstruktivistiske tilgang afspejles i vores valg om at anvende Niklas Luhmanns teori om sociale systemer, til at forstå og diskutere vores problemstilling. Den Luhmannske systemteoris konstruktivistiske karakteristika knytter sig til teoriens særlige iagttagelsesbegreb. Luhmann ser, at al viden (re)konstrueres gennem iagttagelser, og at disse former vores opfattelse af virkeligheden. Holmström skriver i denne forbindelse om Luhmann, at: His theory recognizes all knowledge--including itself--as contingent, and forces observations to constantly take into account that reality is reconstructed in the observation, and that the way this observation is conditioned determines how reality appears. (Holmström 2009:3). Vi læner os således op af Luhmann, når han skriver, at hans teori afspejler en måde, hvorpå man kan betragte samfundet, men at den ikke giver nogen entydige svar på, hvordan samfundet er (Vallentin 2005:4). Systemteoriens fokus er således på, hvordan samfundet kan iagttages, og ikke hvad samfundet består af i ontologisk forstand. Hermed antager Luhmann i tråd med den generelle socialkonstruktivistiske videnskabsforståelse, at det er en umulighed at erkende en virkelighed, da erkendelsen altid vil være fuldt betinget af den iagttager, der iagttager. Således er vores projekt et udtryk for, hvordan man ud fra en bestemt måde at iagttage og tillægge det iagttagede mening på kan søge at forstå problemstillingen. Ud fra den socialkonstruktivistiske tilgang er det vigtigt, at vi kortlægger vores valg, da de er forudsætningen for de resultater, som vi kommer frem til. Dermed er det muligt for læseren at gennemskue de valg og fortolkninger, som er konstituerende for vores resultater, og forholde sig kritisk til disse. 15

16 Valg af teori Vi har valgt at anvende Niklas Luhmanns teori om sociale systemer. Luhmanns teoretiske begrebsapparat er yderst omfangsrigt, hvorfor vi ser det nødvendigt at afgrænse os i brugen af denne, og vi har derfor valgt at inddrage Luhmanns overordnede betragtninger af, hvordan samfundet kan iagttages. Luhmanns systemteori bruges dermed til at konstruere en overordnet ramme for, hvordan man kan anskue samfundet og verden. Denne teori giver et indblik i, hvordan man overordnet set kan betragte de processer og tendenser, som præger samfundet og dets aktører. Susanne Holmströms teorier sætter Luhmanns sociologiske teorier ind i en public relations kontekst, der fokuserer på forholdet mellem organisation og omverden. Hun skriver følgende om relationen til Luhmanns systemteori: Luhmann never theorized specifically on public relations, however, so far, particularly in German-speaking and Scandinavian countries, Luhmann s theories are increasingly applied in studies regarding public communication processes or the interrelation between society, state and organization. (Holmström 2009:8). Hendes teorier anvendes derfor til at anskue kompleksiteten i organisationers omverdensforhold. På samme måde anvendes Niels Åkerstrøm Andersen og Steen Vallentins artikler, som ligeledes udspringer af Luhmanns systemteori. Vores teori afspejler, at vi prøver at forstå problemstillingen på makronivaeu ud fra en betragtning og anskuelse af samfundets overordnede kompleksitet, men også diskutere den på mesoniveau gennem vores iagttagelse og analyse af de iagttagelser som henholdsvis ISOBRO og DRK gør sig i forhold til problemstillingen. 16

17 Empiri Valg af empiri Som det fremgår af vores problemformulering, ønsker vi at undersøge en brancheorganisations iagttagelser, og derfor inddrager vi et interview med Generalsekretæren fra ISOBRO. Ved at interviewe ISOBRO, der repræsenterer ca. 140 danske indsamlingsorganisationer 4, mener vi at kunne kortlægge nogle overordnede tendenser, i de iagttagelser, som generalsekretæren har i forhold til ngo ers omverdensforhold, på et overordnet niveau. Vi er ud fra vores socialkonstruktivistiske optik opmærksomme på, at det ikke er muligt at skildre nogle grundlæggende problemstillinger, der gør sig gældende for alle ngo er, men vi mener dog, at det er muligt igennem dette interview at iagttage nogle overordnede udfordringer, som gør sig gældende. For konkret at belyse, hvilke udfordringer kompleksiteten i ngo ers omverdensforhold medfører, inddrager vi Dansk Røde Kors som case. Ud fra et interview med Kommunikationschefen fra DRK, skaber vi et empirisk grundlag for at iagttage, hvordan en ngo kan håndtere de udfordringer, som kompleksiteten i omverdensforholdet skaber. Vi foretager disse interviews for at frembringe ny viden til brug i projektets analyser, og formålet med de to interviews er henholdsvis at få indblik i det overordnede billede af udfordringer blandt ngo er samt et mere specifik nedslag på en konkret ngo s udfordringer, muligheder og overvejelser omkring dens omverdensforhold. Fortløbende afsnit beskriver vores metodiske overvejelser i forbindelse med indsamlingen af empiri Kriterier for valg af case Da vi kun inddrager én case i dette projekt, har vi haft mange overvejelser i forbindelse med, hvad denne skulle kunne belyse. I vores afgræsning har vi gjort rede for, at betegnelsen ngo er meget omfangsrig, og at der hos hver enkel ngo gør sig mange forskellige karakteristika gældende, hvilket gør det svært at skære dem alle over en kam. I forhold til valg af case, tager vi udgangspunkt i vores afgrænsning. Vi har derfor valgt en velgørende hjælpeorganisation, der 4 ISOBRO s hjemmeside: (besøgt 29/ ). 17

18 i større eller mindre grad samarbejder med staten, som har en fast stab af lønnede medarbejdere, samt har en bred profil i forhold til dens indsatsområder. Vi har søgt at vælge en organisation, som i kraft af at have mange stakeholdere, har et mere komplekst omverdensforhold. Vi mener, at det gør diskussionen omkring ngo ers omverdensforhold mere interessant og relevant. Ved at vælge en organisation, som skal håndtere mange forskellige interesser, håber vi at kunne komme godt rundt om emnet, og at diskutere så mange perspektiver som muligt. Under en forelæsning ved kurset Legitimitet og Offentlighed på RUC deltog Dansk Røde Kors Kommunikationschef, Jesper Malm, som gæsteforelæser, og herigennem blev vi opmærksomme på relevansen af DRK som case. Jesper Malm pointerede selv, at han mente, at DRK er en af de danske ngo er, som har flest interesser at tage hensyn til. Samtidig blev vi opmærksomme på, at man i DRK er i gang med en udviklingsproces, som i høj grad handler om organisationens omverdensforhold, og om at legitimere sig såvel indad- som udadtil. Gennem forelæsningen fik vi etableret en kontakt til Jesper Malm, som i samme moment indvilligede i et interview. Som Danmarks største humanitære hjælpeorganisation er Røde Kors endvidere et oplagt valg som case. Røde Kors har en tung historik og repræsenterer i høj grad en organisation, der er solidt forankret i det traditionelle, idealistiske og humanitære værdisæt. Desuden rummer organisationen den brede orientering i mærkesager og indsatsområder, ligesom DRK baserer meget af sin indsats på frivilligt arbejde. DRK s forhold til omverdenen kan af denne grund betragtes som komplekst. Lignende ngo er, som fx Folkekirkens Nødhjælp, opfylder i princippet samme kriterier som DRK, men rummer ikke helt den samme brede orientering. Selvom vi på baggrund af en analyse af en enkelt organisations omverdensforhold ikke kan sige noget generelt om alle ngo er, mener vi dog, at vores analyse og pointer kan indgå som et led i en større debat om ngo ers omverdensforhold. Præsentation af Dansk Røde Kors Dansk Røde Kors er landets største humanitære, frivillige organisation. Organisationen er støttet af Danida, har ca medlemmer og bidragsydere, og er herudover stærkt 18

19 afhængig af de ca frivillige, der, fordelt på 250 lokale afdelinger, bidrager til at hjælpe de mest sårbare og udsatte grupper. 5 Organisationen arbejder inden for tre overordnede områder: fundraising, nationalt hjælpearbejde og internationalt hjælpearbejde der mere specifikt udmønter sig i udviklingshjælp, nødhjælp, flygtninge, børn, og uddannelse. På landskontoret er flere fastansatte medarbejdere, som bl.a. beskæftiger sig med kommunikation, fundraising, presse og økonomi (Bilag 3:6). En stor del af DRK s midler kommer fra staten; i 2009 udgjorde offentlige midler 651,6 mio. kr. ud af samlede indtægter på 811,9 mio. kr. 6 Præsentation af informant Jesper Malm blev ansat som Kommunikationschef hos DRK i 2009, med ansvar for branding, design, web, oplysningskampagner, CSR, Public Affairs mv. Med en baggrund i konsulentbranchen repræsenterer han, efter eget udsagn, den mere forretningsorienterede og professionelle tilgang til organisationen og dens arbejde. (Bilag 3:2). Vi er i den forbindelse opmærksomme på, at de iagttagelser og holdninger, som ytres i interviewet, således ikke giver det komplette billede af DRK som organisation, men udtrykker informantens iagttagelser og refleksioner. Interview med ISOBRO Mandag d. 22. november 2010 blev Generelsekretær Robert Hinnerskov interviewet ved et telefoninterview. Formålet med interviewet var at få indblik i, hvilke overordnede tendenser og udfordringer han, som repræsentant for Brancheorganisationen, iagttager i forhold til ngo ers omverdensforhold. Hensigten med interviewet var ligeledes, på baggrund af hans iagttagelser, at få indblik i hans overvejelser om, hvordan ISOBRO s medlemmer kan imødekomme og håndtere disse. Vi finder det interessant at iagttage generelsekretærens anskuelser i forhold til vores problemformulering, da vi formoder, at han gennem sit virke har en interessant optik på 5 Dansk Røde Kors hjemmeside (om organisationen): (besøgt 19/ ) 6 Dansk Røde Kors hjemmeside (årsregnskab 2009): (besøgt 30/ ) 19

20 denne. Som repræsentant for brancheforeningen formoder vi, at han har en stor viden på området, og dermed også kan bidrage til vores forståelse af udviklingen i ngo ers omverdensforhold. Nogle dage forinden havde Generalsekretæren modtaget en , hvori vores overordnede interesseområder var beskrevet dette for at forberede ham på interviewets indhold og yderligere som et hensyntagen til hans sparsomme tid. Interviewet var styret af vores arbejdsspørgsmål, men havde en eksplorativ karakter, da vi ønskede at få indblik i vores informants iagttagelser af branchens udvikling og af problemstillingen. Meget af den information, der blev genereret i interviewet, har dannet baggrund for vores forståelse af samfundsudviklingen, og dennes betydning for ngo ers udvikling de seneste år, og er af denne grund inddraget i problemfeltet. Interview med Dansk Røde Kors Tirsdag d. 23. november blev Kommunikationschef Jesper Malm interviewet på DRK's landskontor på Østerbro i København. Forud for interviewet var planlagt en række spørgsmål for at sikre, at vi i løbet af samtalen kom rundt om følgende emner: Identitet og brandværdi, omverdensforhold og deltagelse i offentlig debat, samt forhold til stakeholdere, som generelt udspringer af vores arbejdsspørgsmål (se spørgeramme bilag 4). Vores spørgsmål byggede til dels videre på den information, vi havde fået gennem Jesper Malms præsentation ved forelæsningen på RUC. Her havde han allerede berørt flere af disse emner, som vi til dels spurgte videre ind til. Hans præsentation fra forelæsningen kan ses i bilag 3. Bortset fra de fastlagte emner var interviewet åbent og ustruktureret, således at der blev plads til, at uforudsete emner kunne belyses og udforskes. Da vores formål med interviewet var at få indblik i Jesper Malms iagttagelser på de ovennævnte emner, valgte vi en åben tilgang, der gav plads til, at han kunne være med til at sætte dagsordenen ud fra sin optik. Vores primære fokus var at sørge for, at samtalen forgik inden for rammerne af vores problemstilling, og spørge ind til de tendenser og problematikker mm., som han skildrede. Jesper Malm havde forud for interviewet modtaget en mail, omkring de emner vi gerne ville tale med ham om, samt projektets problemstilling. 20

21 Validitet og reliabilitet De fortællinger, der fremkommer i en interviewsituation, er kontekstafhængige og altid defineret af informantens og interviewerens personlige iagttagelser og optikker. Interviewerens spørgsmål udspringer af en særlig forståelsesramme og en særlig kontekst, på samme måde som informanten baserer sine svar og iagttagelser på sin egen forståelsesramme og kontekst. Endelig er interviewerens forståelse af interviewpersonens fortællinger igen afhængig af interviewerens kontekst (Brinkmann & Kvale 2007:34). Det er derfor ikke muligt at vurdere validitet, reliabilitet og generaliserbarhed som objektive, da man aldrig vil kunne give nogen garanti for, at et interview udført af en anden person eller på et andet tidspunkt ville medføre samme resultater. Det er ud fra vores socialkonstruktivistiske perspektiv, heller ikke muligt at analysere os frem til en universel sandhed, da vores iagttagelser og konklusioner tager udgangspunkt i den empiri og teori, som vi har valgt at anvende. Dog kan man tale om en kontekstuel validitet og reliabilitet, hvor intervieweren forud for interviewet omhyggeligt forbereder sig for at sikre, at spørgsmålene er konstrueret på baggrund af så velovervejet en kontekst som muligt (Brinkmann & Kvale, 2007:275). Jo grundigere arbejde, desto bedre validitet og reliabilitet opnår man. Ved at gøre vores metode synlig, har læseren mulighed for at vurdere vores tilgang, hvilket gør det muligt at efterprøve vores pointer. Transskribering Vi har valgt at transskribere begge interviews i fuld længde dog med undtagelse af enkelte passager, der ikke er af betydning for analysen, herunder pauser, meningsforstyrrende passager og udtryk som øhh etc. Vi har valgt at lave en komplet transskribering for bedre at være i stand til at analysere på baggrund af vores interviewdata, da vi mener, at data på skrift er lettere at overskue og referere til. 21

22 Analysestrategi I analysen tager vi udgangspunkt i Niels Åkerstrøm Andersens analysestrategi, der bygger på Luhmanns systemteori. Luhmann har ikke selv reflekteret over, hvordan man ud fra en systemteoretisk optik kan gå analysestrategisk til værks, men Andersens strategi giver et bud på, hvordan det er muligt at omsætte teorien til en analysestrategi. Andersen pointerer, at iagttagelse er et vigtigt begreb hos Luhmann. Ifølge Luhmann er det ikke muligt at observere/iagttage sociale fænomener uden at se disse til forskel fra noget andet. Hermed betragtes betydningen af et begreb eller fænomen som konstrueret, alt efter hvad det bliver set til forskel fra. Luhmann definerer iagttagelse som en bestemt forskelsdannende operation: at iagttage er at mærke noget inden for rammen af en forskel (Andersen 999:109). Den side af forskellen, der markeres i iagttagelsen, er det, der iagttages, og den anden side fremstår i iagttagelsesøjeblikket skjult. En iagttagelse kan med andre ord siges at have en blind plet. Den ser den markerede side af forskellen, men ser ikke, at den ikke ser den anden side. (Andersen 1999:110). I forhold til vores projekt er vi bevidste om, at vi gennem vores valg af teori og empiri, iagttager ud fra en bestemt optik således er vores fokus, hvordan vores informanter iagttager deres egen/deres medlemmers omverdenskompleksitet. Vi kan derfor ikke se, hvad vi ikke kan se altså hvordan problemformuleringen på anden vis kunne være besvaret ud fra valg af andre teorier, eller en anden tilgang til empiriindsamling og analyse. (Andersen 1999:110). Videre skelner Luhmann mellem 1. og 2. ordens iagttagelser. 1. ordens iagttagelser er iagttagelser af noget i omverdenen (Andersen 1999:112). Iagttageren ser, hvad hun ser, hvormed, iagttagelsen foretages uden fokus på den forskel, der ligger til grund for iagttagelsen, hermed anskues verden ud fra et monokontekstuelt perspektiv (Andersen 1999:114). Heroverfor kan en 2. ordens iagttagelse forstås som iagttagelsen af iagttagelsen en 2. ordens iagttagelse iagttager dels iagttagelser i sin omverden, og dels de forskelle, der skabes af systemet selv, og som er grundlaget for iagttagelserne. På den måde giver en 2. ordens iagttagelse et anderledes billede af verden, idet disse gør iagttageren i stand til at reflektere over egne og andres iagttagelsesforskelle, og således ses verdensopfattelsen som polykontekstuel. (Andersen 1999:114). 22

23 Sammenfattende kan vores iagttagelser og analyser, af vores informanters iagttagelser af problemstillingen, ses som 2. ordens iagttagelser, da vi dels iagttager iagttageren og dennes iagttagelser, og dels inddrager vores egne iagttagelser i analysen. Selvom vi iagttager ud fra en 2. ordens betragtning, indeholder vores iagttagelser samtidig en 1. ordens iagttagelse, idet vi ud fra vores iagttagelser af informanternes iagttagelser, ikke på samme tid kan iagttage os selv og den forskel, der ligger til grund for iagttagelsen. I analysen ønsker vi at undersøge de iagttagelser, som vores informanter gør sig i forhold til problemstillingen ud fra en luhmannsk optik. Hos ISOBRO ønsker vi at undersøge, hvilke overordnede tendenser generalsekretæren, gennem sit arbejde, ser i forhold til ngo ers omverdensforhold. Vi belyser vores problemstilling ved at analysere på, hvilke udfordringer han ser, hvilket fokus ISOBRO har i deres indsats, hvordan han ser medlemmerne kan håndtere omverdenen, samt hvilken kritik han oplever i eksempelvis medier. Ved Røde Kors interviewet har vi samme tilgang. Vi har konstrueret følgende iagttagelsespunkter, som er strukturerende for vores analyse: Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til den udvikling, der er sket i ngo er/ngo ens omverdensforhold? Hvilke udfordringer ser informanten i ngo er/ngo ens omverdensforhold? Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til, hvilke muligheder han ser for ngo er/ngo en Hvilke iagttagelser har informanten i forhold til, hvad der kan føre til kritik af ngo er/ngo en på baggrund af, hvordan de håndterer deres omverden? Hvilke fokusområder beskriver informanten, at organisationen har for tiden? (indirekte og direkte). Igennem disse iagttagelsespunkter vil vi iagttage vores informanters iagttagelser, forsøge at begrebsliggøre dem gennem en systemteoretisk optik, og herved søge at besvare projektets problemformulering. 23

24 Kapitel 3: Teori I dette kapitel vil vi redegøre for projektets teoretiske ramme. Luhmanns teori om sociale systemer Niklas Luhmann ( ) er en anerkendt tysk sociolog og systemteoretiker. Han var professor ved universitet i Bielefeldt i Tyskland, og en produktiv forfatter. Hans teori om sociale systemer har for mange ændret måden virkeligheden og sproget anskues på (Holmström 2009:19). Luhmanns ambition med systemteorien, var at skabe en teoretisk funderet beskrivelse af det moderne samfund, som kan anvendes til at analysere de problemer, som empirien kan pege på. Men en sådan beskrivelse af samfundet, kan kun formuleres i og af samfundet, og hos Luhmann er det centralt, at der ikke kun er én beskrivelse. (Luhmann 2000:8,9,11). Niels Åkerstrøm Andersen betegner Luhmanns teori som en labyrint, der kan være vanskelig at finde rundt i, da der ikke er én, men flere forskellige tilgange til at beskrive teorien, ligesom han mener, at begreberne fremstår forskelligt, alt efter hvilken indgangsvinkel, man vælger (Andersen 1999:108). Luhmanns teoretiske begrebsapparat kan derfor være vanskeligt at redegøre for på en kort og forståelig måde. Således må man bevidst vælge én indgang til teorien eller udvælge de teoribegreber, som er brugbare i forhold til den problemstilling, som teorien skal belyse. Det funktionelt differentierede samfund Ifølge Luhmann kan samfundet i dag karakteriseres, som værende funktionelt differentieret. Mens samfundet tidligere var præget af hierarkiske strukturer, hvor et såkaldt center for herredømme kontrollerede systemet, består det i dag af flere sub- eller funktionssystemer, som samlet set udgør samfundets helhed. Luhmann peger på, at udviklingen i samfundet kan betragtes som en uddifferentiering af det samlede system, som har ført til en funktionel differentiering, væk fra en hierarkisk struktur. Samfundet, som Luhmann ser som et socialt system, ses som bestående af forskellige funktionssystemer, der er rettet mod hver sin funktion i samfundet, såsom politik, økonomi, videnskab, religion mfl.. (Luhmann 2000: ). Hvor hvert system er autonomt, og opererer uafhængigt af de andre systemer. Disse 24

25 funktionssystemer er ikke hierarkiske, de er sideordnede systemer, som skal ses i lyset af, at samfundet i dag kan beskrives som værende polycentrisk. Vallentin beskriver dette, med udgangspunkt i Luhmann, således: Det moderne samfund er polycentrisk i den forstand, at der ikke findes ét autoritativt centrum, hvorfra helheden kan styre og gives mening. Der findes ikke noget privilegeret funktionssystem, ingen altovergribende autoritet, som kan etablere bindende rationalitetskriterier for samfundet som helhed. (Vallentin 2004:58). Citatet afspejler den øgede kompleksitet, som kendetegner samfundet i dag, og funktionssystemerne kan ses som et udtryk for denne kompleksitet, da de ikke blot skal ses som mindre enheder i systemet, men tilsammen danner det samlede system i sig selv. Dog sker dette forskelligt i hvert delsystem. Det er i denne sammenhæng vigtigt at påpege, at funktionssystemerne ikke blot udtrykker kompleksitet, men også muliggør en reduktion af denne. Forstået på den måde, at alle delsystemerne hver for sig overtager en del af det samlede systems kompleksitet, nemlig den del, der er rettet an mod dets egen omverdensdifference. Herigennem genopbygger delsystemerne hver for sig, hver deres opfattelse af det samlede system, ud fra deres egen styrende funktionslogik. Ved at delsystemerne så at sige koncentrerer sig om hver deres funktion, behøver de ikke at påtage sig den samlede kompleksitet (de aflastes), men de kommer til gengæld til at indgå i et afhængighedsforhold med de andre delsystemer. Pointen er, at delsystemet aflastes på betingelse af, at dele af de opstillede krav til det samlede systems opretholdelse, opfyldes i andre delsystemer. Luhmann fremhæver således at: Ethvert delsystem overtager ( ) en del af den samlede kompleksitet, idet det kun orienterer sig mod sin egen system/omverdens-difference (Luhmann 2000:235). Netop gennem uddifferentieringen i mindre delsystemer, skabes en afhængighed af det samlede system, samtidig med at kompleksiteten i samfundet reduceres. (Luhmann 2000:235). Forholdet mellem de forskellige funktionssystemer kan betragtes gennem begreberne independens og interdependen. Disse refererer til, at funktionssystemerne i takt med at de er blevet specialiserede og mere uafhængige, samtidig er blevet mere afhængige hinanden. Specialiseringen har medført, at afhængigheden mellem funktionssystemerne er øget, idet de er afhængige af at 25

26 koordinere hinandens viden, kompetencer og specialisering. For eksempel er en medicinalvirksomhed afhængig af videnskaben for at kunne udvikle ny medicin, hvor videnskaben er afhængig af uddannelsessystemet, som er afhængig af økonomien, som vedrører det politiske system osv. Det vil sige, jo højere uafhængighed mellem funktionssystemerne, desto større bliver afhængigheden samtidig mellem disse. (Holmström 2009:11). Funktionssystemerne Det er et vigtigt for forståelsen af systemteorien, at funktionssystemerne hver især ses som lukkede omkring deres egen funktion. Funktionssystemerne har udviklet hver deres egen logik, og deres eget medie og koder, som koordinerer og giver betydning. Således kommunikerer det økonomiske system ud fra mediet økonomi, hvor koden indtjening/ikke indtjening vægtes. Mediet definerer den måde, der kommunikeres på inden for funktionssystemet, hvilket gør det umuligt for funktionssystemerne at kommunikere med hinanden, da de opfatter og prioriterer ud fra forskellige koder. Disse koder kan forstås som binære præferencer, som skaber mening ved at opdele verden i to dele, set ud fra en negativ eller positiv værdi. (Andersen 2004:236). Funktionssystemerne har altså, i kraft af deres binære præferencer, begrænsede muligheder for at iagttage, og kan derfor ikke iagttage verden som den er. (Thyssen 1997:38). Samfundet kan derfor forstås og iagttages forskelligt, alt afhængig af, hvilket funktionssystems perspektiv (koder), der anlægges (Andersen 2004:236). På den måde er det ikke muligt at iagttage samfundet som en helhed, da samfundets helhed altid vil være set fra et bestemt perspektiv. Man kan derfor sige, at hvert funktionssystem skaber sit eget billede af samfundet som helhed (Thyssen 1997:36). Kommunikation Kommunikation er et centralt begreb hos Luhmann, der mener, at sociale systemer består af kommunikation/kommunikationsprocesser, og ikke mennesker eller objekter (Thyssen 1997:29, 33). Dermed adskiller Luhmanns iagttagelse sig fra den traditionelle og mest fremherskende forståelse af kommunikation, som knyttet til handlinger (Luhmann 2000:179). Luhmann skelner generelt mellem handling og kommunikation. Han mener, at handling skal ses som en del af kommunikationsprocessen, men ser, at den kommunikation, der danner de sociale systemer, udgøres af mere end blot handling. Han skriver i denne sammenhæng: 26

27 Som udgangspunkt vil vi fastholde, at kommunikation ikke kan forstås som handling, og at kommunikationsprocessen ikke kan forstås som en kæde af handlinger. (Luhmann 2000:206). Dette uddybes yderligere af Thyssen, der mener, at handling hos Luhmann ikke er en betingelse for kommunikation, men et produkt heraf (Thyssen 1997:34). Imidlertid mener Luhmann, at både handling og kommunikation er nødvendige, og må virke sammen, for at sociale systemer kan reproducere sig selv igennem kommunikation (Luhmann 2000:212). Kommunikation kan således anses som en selvproducerende proces, som Luhmann fremhæver: kun kommunikation kan kommunikere (Andersen 1999:124). Sondringen mellem handling og kommunikation er desuden væsentlig for Luhmanns iagttagelse af, at kommunikation ikke er en overførsel mellem afsender og modtager, som det beskrives i klassisk kommunikationsteori. Han mener, at overførselsmetaforen, som han kalder den, er ubrugelig af flere grunde. For det første ser han, at kommunikation ikke overgives fra en person til en anden. For det andet mener han ikke, at man kan forudsætte, at den overbragte information vil betyde det samme for afsender som for modtager. Endelig finder han, at kommunikation består af tre dele, og ikke de to dele, som overførselsmetaforen foreslår. Ifølge Luhmann skal kommunikation ses som en tredelt selektionsproces bestående af elementerne information, meddelelse og forståelse. (Luhmann 2000:180ff.). Selektion i forhold til information, er en sortering eller udvælgelse af, hvilken information der videregives herigennem lægges også et fokus på, hvad der er væsentligt. Selektion af meddelelse betegner, hvordan meddelelsen skal kommunikeres. Det tredje element, selektion af forståelse, betegner i anknytning til elementerne information og meddelelse, hvordan kommunikation skal forstås (Luhmann 2000: ). Kommunikation kan på den måde forstås som en tredelt selektionsproces, som først er gennemført, når valget om information, meddelelsesform og valg af forståelse er truffet (Andersen 1999:126). Hensigten med kommunikation er dog ikke at opnå forståelse. Forståelse indikerer blot, at den tredje selektion aktiverer kommunikationen videre og fortsætter systemets selvproducering (Holmström 2009:3-4). På den måde ses misforståelser også som en form for forståelse, idet misforståelse, på samme måde som forståelse, knytter an til videre kommunikation (Luhmann 2000:182). 27