VI mener at de sociale kriterier bør tælle 100%, men vi kan godt forestille os en overgangsordning som vægte det første år.

Transkript

1 1 - Bilag 1 Rugvængets Skole MED-udvalg Til Center for økonomi og personale RUGVÆNGETS SKOLE Rugvænget Ballerup Tlf: Dato: 17. april 2015 Tlf. dir.: Fax dir.: Kontakt: Høringssvar vedr. ny øknomimodel på specialundervisningsområdet I MED-udvalget på Rugvængets Skole har vi behandlet det fremlagte forslag, og vi ser med glæde på indførelsen af en ny model ift. det socioøkonomiske indeks. Det er positivt at pengene til specialundervisning i høj grad tilfalder de skoler, som i højest grad har opgaverne og flest familier med svære udfordringer. VI mener at de sociale kriterier bør tælle 100%, men vi kan godt forestille os en overgangsordning som vægte det første år. Vi ser positivt på at pengene følger de enkelte sager, men der ligger en meget stor opgave i at holde en pædagogisk forsvarlig visitation. Vi har svært ved at gennemskue hvor de penge der er i difference mellem indtægter og udgifter til spec.klasser forvinder hen På MED-udvalgets vegne Mvh. Simon Lundgren 1 Ekspeditionstid: Man.-tors , fre Telefontid: Man.-tors , fre

2 2 - Bilag 2 Høringssvar_Økonomimodel_Specialundervisni Handicaprådet Fremsendes kun pr. mail. Ballerup 3. maj 2015 Høring vedr. ny økonomimodel på specialundervisningsområdet. DH Ballerup's repræsentation i Handicaprådet har med interesse læst oplægget til ny økonomimodel på specialundervisningsområdet. Oplægget er ikke specielt tilgængeligt i sig selv, og der benyttes spændende forkortelser som f.eks. C-BUR og C-SI, som for uindviede ikke letter læsningen. DH Ballerup føler sig ikke fuldt klædt på til at vurdere oplægget; men på det foreliggende grundlag er det vores umiddelbare vurdering, at det kan være meget fornuftigt at forenkle strukturen med henblik på at skabe bedre overblik på området, og en mere ensartet visitation. Hvis dette kan ske uden nedskæringer og forringelser i serviceniveau og kvalitet af tilbud, er DH- Ballerup positive overfor omlægningen. Dog med disse bemærkninger: - Vi ønsker, at muligheden for tilkøb af udenbys specialundervisningstilbud fastholdes på nødvendigt niveau, og at der alene visiteres på baggrund af individuelle saglige og faglige vurderinger - Det fremføres at forudsætningen for modellen er en "en-strenget, stram visitation", Det er DH Ballerup s holding, at en visitation alene kan bero på en individuel saglig, og faglig vurdering, og at det bør sikres at dette altid vil være tilfældet. - DH Ballerup foreslår at fordelingen af midler efter socialt indeks bør funderes på socialvidenskabelig praksis, eller på en konkret socialfaglig ekspert-vurdering. Med venlig hilsen DH Ballerup v/formand Kent Grimm Thornberg Søndervej 15 B 2750 Ballerup Mob Mail: kgt@tdcadsl.dk 2

3 3 - Bilag 3 BLF_høringssvar_ny økonomimodel på special Ballerup Lærerforening Danmarks Lærerforening - kreds 21 Ballerup, den 5. maj 2015 Ballerup Kommune Att: Kommunalbestyrelsen, Børne- og Skoleudvalget Høringssvar til ny økonomimodel på specialundervisningsområdet Sagsid: K Tak for det tilsendte materiale, som vi har gennemlæst med meget stor interesse. Vi er ganske tilfredse med, at specialundervisningsområdet er blevet kulegravet, og gennemgående bakker vi op om de anbefalinger, som det har affødt. Det er et område, som alt for længe har været præget af ugennemsigtighed, bureaukrati, Laissez-faire og af mere eller mindre skjulte besparelser. Inklusionsindsatsen på skolerne lider under det faktum, at der i Ballerup er nedlagt mere end 150 lærerstillinger på folkeskoleområdet, svarende til ca. 20 %, i løbet af de seneste 5 år (KRL: 727 fuldtidsstillinger i august 2010, 574 fuldtidsstillinger i august 2014)! Og det samlede elevtal har i samme periode været stort set uændret. Der er simpelthen skåret alt for dybt, og det giver betydelige problemer ude på skolerne, at lærerne planlægges med en undervisningsforpligtelse, som ikke levner den fornødne arbejdstid til alle de mange andre vigtige opgaver, som knytter sig til lærerarbejdet. Og det føjer blot spot til skade, at skolelederne har ageret med så stor økonomisk forsigtighed, at mange skoler end ikke har fået omsat de lønmidler, som de trods alt er blevet tildelt, til lærerstillinger og oven i købet samtidig beskæftiger en masse uuddannede vikarer. Det er rigtig mange undervisningstimer, som samlet set varetages af uuddannede, og det er også med til at presse skolevæsenet. Vores helt klare pointe er, at en omfordeling inden for rammen ikke afhjælper ressourceknapheden, men den nye økonomimodel vil forhåbentlig bidrage til at skabe et tydeligere billede af, hvordan ressourcerne faktisk anvendes, og klarlægge hvilke elever, som ikke modtager et undervisningstilbud, der lever op til lovgivningen. For der er ingen tvivl om, at de elever findes i stort antal. Det er dokumenteret et hav af gange, senest i sidste uge i den nyeste SFI-rapport, som viser, at kun 4 ud af 10 inkluderede elever modtager støtte. Sådan forholder det sig givetvis også i Ballerup. 3

4 Det er yderst kritisabelt, at specialundervisningsområdet, herunder inklusionsindsatsen, har været så lemfældigt håndteret i efterhånden en årrække. Vi håber, at den nye økonomimodel vil vise sig at være et vigtigt bidrag til, at vi får skabt klarhed over og efterfølgende oprejsning af et forsømt område. Vi har delt vores bemærkninger ind i fem hovedafsnit. 1. Strategi for læring, udvikling og trivsel Tilbage i januar afgav vi høringssvar til den såkaldte Strategi for læring, udvikling og trivsel. Siden da har der været radiotavshed, og vi er faktisk lidt bekymrede for, hvordan det står til med strategien. Det skal ikke være usagt, at inklusionen med længder er den enkeltfaktor, som presser skolevæsenet mest. Derfor er vi temmelig skuffede over, at der fortsat ikke er taget initiativer til - sammen med de relevante aktører på skoleområdet - at få omsat strategien til operationelle modeller og handlingsplaner. Når vi nævner det her, er det selvfølgelig, fordi strategi og økonomi er to forbundne kar, og vi savner en tydelig beskrivelse af, hvordan kommunen agter at allokere tilstrækkelige ressourcer til, at det reelt lader sig gøre at arbejde målrettet med alle børns læring, udvikling og trivsel. 2. Ny økonomimodel Vi hilser den foreslåede model velkommen, fordi den er et fremskridt i forhold til status quo: 4 Økonomien på skoleområdet er nu for væsentlige dele flyttet fra C-BUR til C-SI, således at den ligger i det center, som har hovedansvaret for opgaverne. Samme øvelse skulle kommunen overveje at foretage sig på dagtilbudsområdet, da det er vores erfaring, at alt for mange børn i vanskeligheder først opdages og håndteres, når de er startet i skole. Vi tror på, at en tidligere indsats er den rigtige vej at gå, og her spiller økonomi og ansvar ligeledes sammen. Den nuværende model bygger på den stærkt ulykkelige konstruktion, at skolerne selv skal finde midlerne, når de konstaterer, at et barn har brug for et andet skoletilbud. Det har vist sig at betyde, at skolelederen for ofte vælger at lade den psykologiske og pædagogiske vurdering træde i bagrunden for den økonomiske. Vi kan ikke leve med, at børn, som burde tilbydes et anderledes skoletilbud, fastholdes i almenundervisningen - ofte uden støtteforanstaltninger - fordi skolens pengekasse er tom. Den nye model skulle gerne fordre en anderledes pædagogisk kvalificeret tilgang til elevernes undervisningsbehov og som minimum synliggøre, at der er et gab imellem behov og midler. Vi ser frem til, at skolerne forhåbentlig får bedre muligheder for at gennemføre en tidligere indsats med stor opmærksomhed på forebyggelse. Vi anbefaler, at der specielt i indskolingen prioriteres langt flere timer til to-lærerordninger, holddannelse og forebyggende specialundervisning. Det er øjensynligt lykkedes at finde de 15 millioner, som var opdraget i udvalgets kommissorium. Vi kan umuligt gennemskue, hvor de midler er fundet henne? Vi vil imidlertid ikke 2

5 holde os tilbage fra at foreslå, at midlerne fastholdes på skoleområdet og eksempelvis anvendes til at implementere en ensartet og ubureaukratisk analyse-, handlings- og visitationsmodel, som fremadrettet vil kunne bidrage til en mere systematisk indsats inden for særligt inklusions- og specialundervisningsområdet. 3. Fordeling efter socioøkonomisk indeks Vi er store fortalere for en økonomisk omfordeling efter et socioøkonomisk indeks. Det er ud over enhver tvivl, at der er forskel på, hvad det er for en opgave, man står med, i de forskellige skoledistrikter. I andre kommuner har man valgt andre metoder; eksempelvis omfordeling af eleverne for at skabe større ensartethed og balance i skolevæsenet. Det kan medføre andre problemstillinger, men det er en overvejelse værd. Under alle omstændigheder må vi ikke være blinde for, at der efterhånden er meget langt imellem de klasser, hvor det ikke kræver en særlig indsats at levere en tilfredsstillende undervisning. Vores bekymring er derfor, at en omfordeling inden for rammen vil kunne få for store konsekvenser for nogle distrikter, måske mest markant for Måløvhøj. Men også her er det aldeles betydningsfuldt, at skolen har ressourcer til to-lærertimer, ressourcepersoner, vejledere etc. Vores anbefaling er, at skolevæsenet tilføres yderligere ressourcer, og at disse tildeles efter det socioøkonomiske indeks, således at særligt de mest trængte skoler oplever et tiltrængt løft. Derudover anbefaler vi, at tilpasningen til den nye økonomimodel sker over flere år, så det levner skolerne mulighed for at justere på opgaver og prioriteringer samt gøre opmærksom på, hvis modellen viser sig at få utilsigtede og for alvorlige negative konsekvenser. 4. En énstrenget visitationsmodel Et énstrenget system vil forhåbentlig medføre en gennemsigtighed og ensartethed i sagsbehandlingen, som er helt nødvendig. I den forbindelse spekulerer vi på, om modellen vil medføre en flaskehalsproblematik, når centerchefen, efter vores oplysninger, skal sidde for bordenden, men det går vi ud fra, at kommunen har overvejet grundigt. Det er i hvert fald positivt, at opgaven tages så alvorligt, at det konkluderes, at centerchefen skal have det direkte ansvar. Vi har tillige tilladt os at forholde os til selve visitationsproceduren, og her konstaterer vi, at de mange og lange drøftelser, som vi har haft i forskellige sammenhænge gennem rigtig mange år, tilsyneladende ikke har smittet af på proceduren. Den synes fortsat urimeligt omstændelig. Og vi er nærmest chokerede over, at proceduren tilsyneladende fortsat tager sit afsæt i Det pædagogiske notat, som vi ellers havde forstået, at også kommunen omsider var nået frem til, ikke virker. Som et led i den nye strategi for læring, udvikling og trivsel må vi kunne forvente, at selve visitationsproceduren revurderes. Skoleområdet har brug for en helt anden procedureenkelthed, og vi forventer, at de pædagogiske ledere i den forbindelse bliver krumtapper, der blandt andet vil skulle aflaste lærerne for den ofte store koordinerings- og dokumentationsopgave, som er forbundet med de elever, som ikke umiddelbart profiterer at et almenskoletilbud. 5 3

6 Grundlæggende skal proceduren bygge på en tillid til, at lærerne har gjort, hvad der står i deres magt, når de indstiller en elev til en særlig indsats eller et andet tilbud. 5. Takstfinansierede institutioner Vi læser materialet sådan, at der holdes helt vandtætte skodder imellem den kommunale økonomi og de takstfinansierede institutioners økonomi. Så langt, så godt. Den Kommunale Specialskole OI, heri indeholdt det tidligere BOK, er i den sammenhæng en vanskelig størrelse. Vi mener, at det er afgørende, at kommunen får fastsat en ny takst på et niveau, så Ballerup Kommune selv vil visitere til tilbuddet, men som også gør det muligt at holde fast i den høje kvalitet, som gør tilbuddet attraktivt for andre kommuner. Vi vil stærkt fraråde, at der arbejdes med en model, hvor OI skal udbyde to forskellige tilbud. Det er en kunstig model, der aldrig kommer til at fungere i praksis. Opsamling Som det tydeligt fremgår af det samlede høringssvar, har vi længe været særdeles bekymrede for den udvikling, som har tegnet sig de seneste 5-7 år. Folkeskolen havde nok bevæget sig for langt i retning af at visitere børn til specialtilbud væk fra almenskolen, men er nu svinget helt ud til den anden side. Det har hverken været klogt eller ordentligt. En pragmatisk middelvej, der tager udgangspunkt i, at inklusion er en holdning og ikke et måltal, ville have været langt mere fornuftig. Vi anbefaler på det kraftigste, at kommunen fremover vælger at benytte middelvejen, men det kræver imidlertid en politisk erkendelse af, at der i inklusionens navn er blevet trukket for mange ressourcer ud af folkeskolen. Der er grænser for, hvad selv den mest velforberedte, pligtopfyldende og engagerede lærer kan overkomme og rumme i en undervisningssituation. Vi kan umuligt leve op til ambitionen om at understøtte alle børns læring, udvikling og trivsel med det antal lærere, som er i skolevæsenet i øjeblikket. Og alle elever har krav på det rigtige skoletilbud. Vi er svært tilfredse med, at skolevæsenet opruster på ledelsesfronten, og vi ser frem til at få ledelse tættere på hverdagen i klasselokalerne. Med fare for, at det klinger polemisk, må vi dog i samme åndedrag bemærke, at det forekommer lettere paradoksalt, at der er behov for væsentlig mere ledelseskraft til at lede betydeligt færre lærere. Med håb om politisk om- og eftertanke! Ballerup Lærerforening Jeanette Sjøberg & Morten Refskov 6 4

7 4 - Bilag 4 HE MED-udvalg høringssvar vedr ny økonomi 7

8 5 - Bilag 5 Integrationsrådet høring om ny økonomimode INTEGRATIONSRÅDET Center for Skoler og Institutioner Rådhuset Hold-an Vej Ballerup Tlf: Dato: 4. maj 2015 Tlf. dir.: mbl@balk.dk Kontakt: Majbritt Larsen Sagsid: G Høring vedr. ny økonomimodel på specialundervisningsområdet Integrationsrådet har drøftet ændringen af den samlede økonomifordeling på det specialiserede område, samt de tre forslag til fordelingsnøgler på mødet den 16. april Da det ikke er entydigt hvad de tre forslag vægter har Integrationsrådet forsøgt at komme i dialog med centeret herom hvilket ikke har kunnet lade sig gøre. Det kan desværre ikke vurderes hvilket af de tre forslag der bør vægtes højest. Integrationsrådet kan godt se det fornuftige i at der skabes en mere ensartet visitation, samt en udligning i de store sociale forskelle mellem kommunens distrikter. Dette bør dog ske uden nedskæringer og forringelser i serviceniveauet. Vigtigheden i den individuelle saglige og faglige vurderings skal prioriteres. På Integrationsrådets vegne Mila Kahrimanovic 8 Ekspeditions- Mandag og tirsdag , torsdag , fredag og telefontid Onsdag lukket

9 6 - Bilag 6 Høringssvar vedr ny økonomimodel fra SB og Fra: Børn & Unge (int-boern-unge) [int-boern-unge@balk.dk] Til: Mads Harbo (mhar) [mhar@balk.dk];gitte Vesterberg Kellberg (gke) [gke@balk.dk] Sendt dato: :58 Modtaget Dato: :58 Vedrørende: VS: Høringssvar vedr. ny økonomimodel fra SB og MED på Grantofteskolen Fra: Niels Damgaard (nda) Sendt: 6. maj :55 Til: Ballerup Kommune - Børn & Unge (boern-unge) Cc: Ina Bolette Repstock Due (bdu); Henrik Langer Carlsen (henc); JLU (jens.bergholt.lund@skolekom.dk); Søren Jensen (sje@nag.dk); vickifrederik@gmail.com Emne: Høringssvar vedr. ny økonomimodel fra SB og MED på Grantofteskolen Til Børne- og Skoleudvalget Høringssvar vedr. ny økonomimodel på specialundervisningsområdet Skolebestyrelsen tager pkt. a): forslag om ændring af den samlede økonomifordeling på det specialiserede område til efterretning. Ved pkt. b): Tre forskellige forslag til en fordelingsnøgle, der kan fordele midlerne til skolerne foretrækker vi forslag 3. De sociale kriterier vægter 100%. Forslag 3 er det forslag der bedst tilgodeser vores oplevelse af, at de børn og familier der er mest udsatte og har flest vanskeligheder også er de børn og familier der har størst behov for hjælp. På vegne af Grantofteskolens skolebestyrelse Søren Jensen Formand MED-udvalget på Grantofteskolen tilslutter sig ovenstående høringssvar Niels Damgaard Formand Med venlig hilsen Niels Damgaard Skoleleder Formand BSF nda@balk.dk 9

10 Til b 10

11 7 - Bilag 7 Rugvængets skole - skolebestyrelsen RU Til Center for skoler og institutioner RUGVÆNGETS SKOLE Rugvænget Ballerup Tlf: Dato: 8. maj 2015 Tlf. dir.: Fax dir.: Kontakt: Høringssvar vedr. ny øknomimodel på specialundervisningsområdet I skolebestyrelsen på Rugvængets Skole har vi behandlet det fremlagte forslag, og vi er meget tilfredse med indførelsen af en ny model i forhold til det socioøkonomiske indeks. Det er meget positivt at den er mere detaljeret og tager hensyn til skolernes faktiske elevsammensætning, og at den i højere grad end den tidligere model tilgodeser de skoledistrikter, som har den største udfordring ift. den samlede inklusionsopgave. Vi har som skole i årevis oplevet en stor udfordring ift. inklusionsopgaven, og vi har også tidligere gjort opmærksom på at det nuværende indeks ikke er tilstrækkeligt dækkende. Vi foreslår en overgangsordning ift. indfasning af den nye model, således at den i løbet af 1-2 år slår fuldt igennem med 100% vægtning af de sociale kriterier. På skolebestyrelsens vegne Mvh. Jan Nielsen, formand Simon Lundgren, konstitueret skoleleder 11 Ekspeditionstid: Man.-tors , fre Telefontid: Man.-tors , fre

12 8 - Bilag 8 Hedegårdsskolen - høringssvar skolebestyre Til Center for Skoler og Institutioner HEDEGÅRDSSKOLEN Dato: 30. april 2015 Tlf. dir.: prk@balk.dk Kontakt: Per Kjær Sagsnr: Høringssvar Høringssvar vedr. ny økonomimodel på specialundervisningsområdet. Skolebestyrelsen på Hedegårdsskolen udtaler følgende: Ad a: Den nye model på det specialiserede område giver den enkelte skole et tydeligere og mere præcist overblik over økonomien for det fremtidige skoleår. Det er fornuftigt, at handlen og overførsler af økonomi mellem skolerne på den måde undgås. Således også, når man i det kommende år vil have visitationer midt i året. Skolebestyrelsen på Hedegårdsskolen mener dermed, at forslaget er fornuftigt og giver større klarhed over skolens økonomi. Det står dog noget uklart, hvad den strategiske pulje skal anvendes til. Ad b: Det er godt, at der er kommet et nyt socioøkonomisk indeks til den decentrale pulje, hvor det er de faktiske elever på skolen, der indgår i indekset. Der er tilfredshed med, at mindst 3 parametre skal indgå i statistikken. At vælge det nye socioøkonomiske indeks giver et mere retvisende billede end tidligere. Vi foreslår, at man anvender model 1: De sociale kriterier vægter 80% og antallet af elever på skolen 20%. - da en 100% model kan belaste visse distrikter for pludseligt. På skolebestyrelsens vegne Anja Wittus Formand Per Kjær Skoleleder 12

13 9 - Bilag 9 Skolebestyrelsen Måløv og Østerhøj Måløv 6. maj 2015 Høringssvar vedr. ny økonomimodel på specialundervisningsområdet Måløvhøj Skoles bestyrelse har behandlet Notat om ny budgetmodel på det specialiserede område og Notat Tre forslag til nyt socialt indeks på vort møde 30. april. Vi har følgende bemærkninger, vi mener bør indgå i behandlingen på Børne- og Skoleudvalgets møde og Kommunalbestyrelsens valg af fordelingsnøgle. I Måløvhøj Skoles bestyrelse er vi bekymrede over om alle skoler kan sikre, at alle børn lærer optimalt. Vi frygter at den nye model ikke sikrer tilstrækkelige økonomiske ressourcer til undervisningen, eftersom tildeling pr. elev på nogle skoler bliver meget lille; den bliver faktisk mindre end landsgennemsnittet for udgift pr. elev når den ressourcetildelingsmodel, der var i høring i februar, og den nye fordelingsnøgle for det specialiserede område samlet træder i kraft. Vi er tilfredse med, at det er muligt at lave specialtilbud på normalskolen, fordi det sikrer målet for inklusion i Ballerup om at flest mulige børn skal forblive i deres lokale almenmiljø. Vi tilslutter os også en central pulje, der finansierer gruppeordninger, specialtilbud og normalskolens tilbud ved ekstra hjælp udover 11 timer, og en fordelingsmodel, der finansierer decentrale ikke-visiterede forebyggende og understøttende indsatser. Vi er til gengæld meget bekymrede overfor forslag 3 Socialt indeks (hvor de sociale kriterier vægter 100%). En decentral indsats med specialundervisning kan ikke udelukkende udløses af økonomiske eller sociale faktorer; der kan være arvelige faktorer, eksempelvis medfødte handikap, elever med diagnoser og behov for faglig støtte. Mange elever, som har medfødte handikap og diagnoser kan sagtens inkluderes i normalskolen og kræver at pengene følger den handicappede ind i den almindelige skole til skolernes forebyggende og understøttende indsatser. Dette sikrer model 3 ikke. En fordelingsnøgle, der kræver opfyldelse af tre ud af de seks kriterier, medfører at alene økonomiske faktorer (og altså ikke sociale faktorer) bestemmer fordelingen. Modellen lider af multikollinearitet dvs. at modellens indikatorer er indbyrdes afhængige. Der er en stærk sammenhæng mellem indkomst, uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, og indkomsterstattende ydelser: Når familien har lavt uddannelsesniveau er der stor sandsynlighed for lav tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed lav samlet indkomst, som udløser indkomsterstattende ydelser. Hermed udløses der kun tildeling når disse økonomiske faktorer med kausal samvariation er tilstede, men ikke på sociale kriterier - barnets herkomst og om elevens forældre bor sammen. Resultatet bliver at normalskoler laver decentrale forebyggende og understøttende indsatser, uden at få tildeling af midler og pengene derfor tages fra holddannelse og undervisningsdifferentiering, hvorved normalskolen forhindres i at alle børn lærer optimalt, og folkeskolen fravælges. 13

14 Måløvhøj skolebestyrelse anbefaler en model 4, hvor de socioøkonomiske kriterier vægter 50 pct. og antallet af elever på skolen 50 pct. med henblik på at undgå for stor spredning i tildeling pr. elev i kommunen og sikre at medfødte handikap indgår i fordelingen. Måløvhøj skolebestyrelse anbefaler at vægtningen i de socioøkonomiske kriterier ændres til mindre vægt på økonomiske kriterier og til større vægt på sociale kriterier som barnets herkomst, alder og familietype (elevens forældre bor ikke sammen). Med venlig hilsen Skolebestyrelsen ved Måløv Skole / Peter Haldor Hansen Skolebestyrelsen ved Østerhøjsskolen Sekretær 14

15 10 - Bilag 10 MED på Måløv og Østerhøj Måløv d. 23. april 2015 Fælles høringssvar fra MED-udvalgenen på Måløv Skole og Østerhøjskolen vedr. ny økonomimodel på specialundervisningsområdet MED-udvalget har læst det fremsendte høringsmateriale og bakker op om følgende elementer: - At man fjerner internt køb og salg af pladser i specialiserede tilbud - At en central pulje finansierer samtlige specialundervisningstilbud. - At et beløb på foreløbigt 39 mio. kr. fordeles til skolerne - Der flyttes 16,4 mio. kr. fra ramme til ramme 30.32, så alle de kommunale specialtilbud ligger på samme ramme. MED-udvalget ønsker dog at påpege, at de midler der på sigt spares i den centrale pulje på grund af skolernes øgede andel af inkluderede elever eller p.g.a. faldende børnetal bør fordeles på skolerne, således at den inkluderende skole kan udvikles yderligere. De 3 modeller, der er i høring i forbindelse med fordelingen af den decentrale pulje opererer alle med opdaterede sociale kriterier. MED-udvalget kan godt se det overordnede fornuftige i at fordele en del af midlerne ud fra sociale kriterier, når man tager den statistiske overrepræsentation af elever med særlige behov i betragtning. Den statistiske overrepræsentation er dog ikke ensbetydende med, at elever, der ikke er inden for de nævnte kategorier, ikke kan have vanskeligheder, som skolen skal afhjælpe. Således kan f.eks. elever med diagnoser være uafhængig af kriterierne. MED-udvalget anbefaler derfor model 2, hvor de sociale kriterier vægter 67 pct og elevtallet 33 pct. Model 1 og model 3 vil betyde en markant serviceforringelse for eleverne på Måløvhøj Skole, hvilket tydeligt kan ses, hvis tallene sammenlignes med det medsendte Notat om ny budgetmodel på det specialiserede område side 6. Venlig hilsen Peter Haldor Hansen Lea Schmidt Lisbeth Kruse Formand Næstformand Måløv Næstformand Østerhøj 15

16 11 - Bilag 11 Høringssvar OI skolebestyrelse og MED 16

17 17

18 12 - Bilag 12 Skolebestyrelsen på Rosenlundskolen Til Børne- og skoleudvalgsformand Peter Als ROSENLUNDSKOLEN Ejbyvej Skovlunde Tlf: Dato: 23. april 2015 Tlf. dir.: Fax. dir.: rosenlundskolen@balk.dk Høringssvar vedr. ny økonomimodel på specialundervisningsområdet Skolebestyrelsen på Rosenlundskolen har behandlet det forslag til en ny økonomimodel på specialundervisningsområdet, som Børne- og skoleudvalget har sendt i høring. Indledningsvis vil skolebestyrelsen gøre opmærksom på, at det fremsendte notat om den generelle omfordeling på specialundervisningsområdet er svært gennemskueligt, og at de to notater fremstår uden en klar og tydelig sammenhæng. Det gør skolebestyrelsens opgave med at udfærdige et høringssvar vanskelig. Vedrørende de tre forslag til fordeling af den decentrale pulje, så mener skolebestyrelsen, at det er væsentligt, at fordelingen tager hensyn til elever med særlige behov, som ikke opfylder 3 eller flere af de opstillede parametre. Derfor anbefaler skolebestyrelsen, at man anvender en fordeling, der tager hensyn til dette, og mener at forslag 2 vil være det forslag, som på mest retfærdig vis tager dette hensyn. Derved tilgodeses det faktum at borgere, der ikke umiddelbart opfylder kriterierne, også får børn med særlige behov. Men skolebestyrelsen finder timingen af implementeringen af en ny økonomimodel helt utilstedelig ud fra følgende årsager: Skolerne er midt i en sammenlægning og har brug for stabilitet i driften for at sikre, at sammenlægningen bliver vellykket. En ændring af økonomimodellen på specialundervisningsområdet vil give store forskydninger i økonomien, hvilket vil gøre skolesammenlægningen til en vanskeligere opgave, end den i forvejen er, idet ændringen vil medføre store driftsomlægninger. I Skovlunde skal dette tilmed ses i lyset af omfattende bygningsrenoveringer, der skaber et stort psykisk pres på medarbejderne på afdeling Lundebjerg. Situationen for disse medarbejdere er, at man skal flytte ind i lokaler, som kun delvist er færdigrenoverede, og hvor den 18

19 foreliggende tidsplan ikke angiver nogen slutdato for, hvornår renoveringen afsluttes. Vi ved fra forskning, at en sådan usikkerhed påvirker medarbejdernes arbejdsudførsel i en negativ retning. Yderligere driftsomlægninger vil forstærke dette pres med mulighed for øget sygefravær hos medarbejderne. Endvidere er Skovlunde skoles økonomi blevet belastet af den beslutning, som Børne- og skoleudvalget har truffet angående oprettelsen af en ekstra 0. klasse. En beslutning der går imod skolens ønske om klassedannelse på kommende 0. årgang. Ganske vist er den ekstra 0. klasse finansieret det første skoleår, men der følger en stor regning med de kommende år, som skolen selv skal finde finansiering til. Når så skolens budget yderligere beskæres med et beløb i millionklassen, som resultat af den nye økonomimodel på specialundervisningsområdet, så bliver opgaven med at sikre en god start for skolesammenlægningen en yderst vanskelig opgave. Afslutningsvis skal ovenstående også ses i lyset af, at skolen fremover kun kan søge midler til elever med særlige behov, hvis dette overstiger 12 timer. Det betyder reelt set en indtægtsnedgang, samtidig med at det stadig er forventningen, at skolen tilbyder et kvalitativt godt tilbud for alle elever. Dette vil blive en kompleks omstillingsopgave, som skolen har brug for tid til at planlægge, så det ikke bliver en hovsa løsning, der går ud over i forvejen sårbare elever. I forbindelse med den nye økonomimodel så hæfter skolebestyrelsen sig endvidere ved, at økonomimodellen afskaffer den eksisterende bestillerudfører-model (BUM). Skolebestyrelsen finder det positivt, at man hermed ensretter praksis, så der ikke længere er både betalingstilbud, og tilbud der er betalingsfrie. Dog mener skolebestyrelsen, at det havde været mere hensigtsmæssigt, hvis man i stedet havde indført betaling på alle tilbud frem for at gøre dem betalingsfrie. Det er skolebestyrelsen overbevisning, at betalingstilbud giver et stærkere incitament til at fastholde elever i den almindelige folkeskole, hvorfor denne løsning vil være mere inklusionsfremmende. Samtidig vil dette tilgodese de gråzone-børn, der er, hvis der etableres en mere glidende økonomi. Det giver skolerne bedre mulighed for at arbejde systematisk og struktureret med at integrere og inkludere børn med særlige behov. Opsummerende mener skolebestyrelsen på Rosenlundskolen, at det er korrekt at indføre en økonomimodel, der tager udgangspunkt i den faktiske elevgruppe ud fra den fordelingsnøgle, der foreslås i model 2. Men skolebestyrelsen forstår ikke, hvordan man kan indføre denne i en tid, hvor der er så mange ubekendte parametre i spil på skolerne i forbindelse med skolesammenlægning, indførsel af en ny folkeskolereform og arbejdet med at tilpasse nye arbejdstidsaftaler for lærere og pædagoger. Der er brug for, at skolerne får arbejdsro, og ikke at der kommer flere forandringer. Man bør i stedet vente til, der er faldet ro på skolerne, inden man gennemfører en ændring i økonomien på specialområdet. 19

20 Således stiller skolebestyrelsen på Rosenlundskolen sig meget undrende overfor Børne- og skoleudvalgets manglende forståelse overfor den vanskelige opgave, skolerne har i forhold til at skulle håndtere gennemgribende forandringer på tre væsentlige områder. Endeligt vil skolebestyrelsen pege på væsentligheden af, at den nye økonomimodel, når den skal indfases, bliver indfaset over en 3-årig periode. På denne måde bliver det muligt for skolerne gradvist at kunne tilpasse sig forandringen. At lave god skole er en kompleks opgave, og det ville være passende, hvis Børne- og skoleudvalget udviste større anerkendelse overfor det arbejde, som lærere, pædagoger og ledere hver dag udfører. Dette kan blandt andet ske ved at Børne- og skoleudvalget ikke hele tiden ændre på rammerne i sidst øjeblik. Med venlig hilsen Martin Gredal Distriktsskoleleder Martin Jönsson Skolebestyrelsesformand 20

21 13 - Bilag 13 Skolebestyrelsen på Lundebjergskolen Til Børne- og skoleudvalgsformand Peter Als LUNDEBJERGSKOLEN Lundebjerg Skovlunde Tlf: Dato: 23. april 2015 Tlf. dir.: Fax. dir.: rosenlundskolen@balk.dk Høringssvar vedr. ny økonomimodel på specialundervisningsområdet Skolebestyrelsen på Lundebjergskolen har behandlet det forslag til en ny økonomimodel på specialundervisningsområdet, som Børne- og skoleudvalget har sendt i høring. Vedrørende de tre forslag til fordeling af den decentrale pulje, så mener skolebestyrelsen, at det er væsentligt, at fordelingen tager hensyn til elever med særlige behov, som ikke opfylder 3 eller flere af de opstillede parametre. Derfor anbefaler skolebestyrelsen, at man anvender en fordeling, der tager hensyn til dette, og mener at forslag 2 vil være det forslag, som på mest retfærdig vis tager dette hensyn. Men skolebestyrelsen finder timingen af implementeringen af en ny økonomimodel helt utilstedelig ud fra følgende årsager: Skolerne er midt i en sammenlægning og har brug for stabilitet i driften for at sikre, at sammenlægningen bliver vellykket. En ændring af økonomimodellen på specialundervisningsområdet vil give store forskydninger i økonomien, hvilket vil gøre skolesammenlægningen til en vanskeligere opgave, end den i forvejen er, idet ændringen vil medføre store driftsomlægninger. I Skovlunde skal dette tilmed ses i lyset af omfattende bygningsrenoveringer, der skaber et stort psykisk pres på medarbejderne på afdeling Lundebjerg. Situationen for disse medarbejdere er, at man skal flytte ind i lokaler, som kun delvist er færdigrenoverede, og hvor den foreliggende tidsplan ikke angiver nogen slutdato for, hvornår renoveringen afsluttes. Vi ved fra forskning, at en sådan usikkerhed påvirker medarbejdernes arbejdsudførsel i en negativ retning. Yderligere driftsomlægninger vil forstærke dette pres med mulighed for øget sygefravær hos medarbejderne. Endvidere er Skovlunde skoles økonomi blevet belastet af den beslutning, som Børne- og skoleudvalget har truffet angående oprettelsen af en ekstra 0. klasse. En beslutning der går imod skolens ønske om 21

22 klassedannelse på kommende 0. årgang. Ganske vist er den ekstra 0. klasse finansieret det første skoleår, men der følger en stor regning med de kommende år, som skolen selv skal finde finansiering til. Når så skolens budget yderligere beskæres med et beløb i millionklassen, som resultat af den nye økonomimodel på specialundervisningsområdet, så bliver opgaven med at sikre en god start for skolesammenlægningen en yderst vanskelig opgave. Afslutningsvis skal ovenstående også ses i lyset af, at skolen fremover kun kan søge midler til elever med særlige behov, hvis dette overstiger 12 timer. Det betyder reelt set en indtægtsnedgang, samtidig med at det stadig er forventningen, at skolen tilbyder et kvalitativt godt tilbud for alle elever. Dette vil blive en kompleks omstillingsopgave, som skolen har brug for tid til at planlægge, så det ikke bliver en hovsa løsning, der går ud over i forvejen sårbare elever. I forbindelse med den nye økonomimodel så hæfter skolebestyrelsen sig endvidere ved, at økonomimodellen afskaffer den eksisterende bestillerudfører-model (BUM). Skolebestyrelsen finder det positivt, at man hermed ensretter praksis, så der ikke længere er både betalingstilbud, og tilbud der er betalingsfrie. Dog mener skolebestyrelsen, at det havde været mere hensigtsmæssigt, hvis man i stedet havde indført betaling på alle tilbud frem for at gøre dem betalingsfrie. Det er skolebestyrelsen overbevisning, at betalingstilbud giver et stærkere incitament til at fastholde elever i den almindelige folkeskole, hvorfor denne løsning vil være mere inklusionsfremmende. Opsummerende mener skolebestyrelsen på Lundebjergskolen, at det er korrekt at indføre en økonomimodel, der tager udgangspunkt i den faktiske elevgruppe ud fra den fordelingsnøgle, der foreslås i model 2. Men skolebestyrelsen forstår ikke, hvordan man kan indføre denne i en tid, hvor der er så mange ubekendte parametre i spil på skolerne i forbindelse med skolesammenlægning, indførsel af en ny folkeskolereform og arbejdet med at tilpasse nye arbejdstidsaftaler for lærere og pædagoger. Der er brug for, at skolerne får arbejdsro, og ikke at der kommer flere forandringer. Man bør i stedet vente til, der er faldet ro på skolerne, inden man gennemfører en ændring i økonomien på specialområdet. Således stiller skolebestyrelsen på Lundebjergskolen sig meget undrende overfor Børne- og skoleudvalgets manglende forståelse overfor den vanskelige opgave, skolerne har i forhold til at skulle håndtere gennemgribende forandringer på tre væsentlige områder. Endeligt vil skolebestyrelsen pege på væsentligheden af, at den nye økonomimodel, når den skal indfases, bliver indfaset over en 3-årig periode. På denne måde bliver det muligt for skolerne gradvist at kunne tilpasse sig forandringen. At lave god skole er en kompleks opgave, og det ville være passende, hvis Børne- og skoleudvalget udviste større anerkendelse overfor det arbejde, som lærere, pædagoger og ledere hver dag udfører. Dette kan 22

23 blandt andet ske ved at Børne- og skoleudvalget ikke hele tiden ændre på rammerne i sidst øjeblik. Med venlig hilsen Martin Gredal Distriktsskoleleder Gitte Svenningsen Skolebestyrelsesformand 23

24 14 - Bilag 14 MED-udvalg Lundebjergskolen Til Børne- og skoleudvalgsformand Peter Als LUNDEBJERGSKOLEN Lundebjerg Skovlunde Tlf: Dato: 23. april 2015 Tlf. dir.: Fax. dir.: rosenlundskolen@balk.dk Høringssvar vedr. ny økonomimodel på specialundervisningsområdet MED-udvalget på Lundebjergskolen har behandlet det forslag til en ny økonomimodel på specialundervisningsområdet, som Børne- og skoleudvalget har sendt i høring. Vedrørende de tre forslag til fordeling af den decentrale pulje, så mener MED-udvalget, at det er væsentligt, at fordelingen tager hensyn til elever med særlige behov, som ikke opfylder 3 eller flere af de opstillede parametre. Derfor anbefaler MED-udvalget, at man anvender en fordeling, der tager hensyn til dette, og mener at forslag 2 vil være det forslag, som på mest retfærdig vis tager dette hensyn. Men MED-udvalget finder timingen af implementeringen af en ny økonomimodel helt utilstedelig ud fra følgende årsager: Skolerne er midt i en sammenlægning og har brug for stabilitet i driften for at sikre, at sammenlægningen bliver vellykket. En ændring af økonomimodellen på specialundervisningsområdet vil give store forskydninger i økonomien, hvilket vil gøre skolesammenlægningen til en vanskeligere opgave, end den i forvejen er, idet ændringen vil medføre store driftsomlægninger. I Skovlunde skal dette tilmed ses i lyset af omfattende bygningsrenoveringer, der skaber et stort psykisk pres på medarbejderne på afdeling Lundebjerg. Situationen for disse medarbejdere er, at man skal flytte ind i lokaler, som kun delvist er færdigrenoverede, og hvor den foreliggende tidsplan ikke angiver nogen slutdato for, hvornår renoveringen afsluttes. Vi ved fra forskning, at en sådan usikkerhed påvirker medarbejdernes arbejdsudførsel i en negativ retning. Yderligere driftsomlægninger vil forstærke dette pres med mulighed for øget sygefravær hos medarbejderne. Endvidere er Skovlunde skoles økonomi blevet belastet af den beslutning, som Børne- og skoleudvalget har truffet angående oprettelsen af en ekstra 0. klasse. En beslutning der går imod skolens ønske om 24

25 klassedannelse på kommende 0. årgang. Ganske vist er den ekstra 0. klasse finansieret det første skoleår, men der følger en stor regning med de kommende år, som skolen selv skal finde finansiering til. Når så skolens budget yderligere beskæres med et beløb i millionklassen, som resultat af den nye økonomimodel på specialundervisningsområdet, så bliver opgaven med at sikre en god start for skolesammenlægningen en yderst vanskelig opgave. Afslutningsvis skal ovenstående også ses i lyset af, at skolen fremover kun kan søge midler til elever med særlige behov, hvis dette overstiger 12 timer. Det betyder reelt set en indtægtsnedgang, samtidig med at det stadig er forventningen, at skolen tilbyder et kvalitativt godt tilbud for alle elever. Dette vil blive en kompleks omstillingsopgave, som skolen har brug for tid til at planlægge, så det ikke bliver en hovsa løsning, der går ud over i forvejen sårbare elever. I forbindelse med den nye økonomimodel så hæfter MED-udvalget sig endvidere ved, at økonomimodellen afskaffer den eksisterende bestillerudfører-model (BUM). MED-udvalget finder det positivt, at man hermed ensretter praksis, så der ikke længere er både betalingstilbud, og tilbud der er betalingsfrie. Dog mener MED-udvalget, at det havde været mere hensigtsmæssigt, hvis man i stedet havde indført betaling på alle tilbud frem for at gøre dem betalingsfrie. Det er MED-udvalgets overbevisning, at betalingstilbud giver et stærkere incitament til at fastholde elever i den almindelige folkeskole, hvorfor denne løsning vil være mere inklusionsfremmende. Opsummerende mener MED-udvalget på Lundebjergskolen, at det er korrekt at indføre en økonomimodel, der tager udgangspunkt i den faktiske elevgruppe ud fra den fordelingsnøgle, der foreslås i model 2. Men MEDudvalget forstår ikke, hvordan man kan indføre denne i en tid, hvor der er så mange ubekendte parametre i spil på skolerne i forbindelse med skolesammenlægning, indførsel af en ny folkeskolereform og arbejdet med at tilpasse nye arbejdstidsaftaler for lærere og pædagoger. Der er brug for, at skolerne får arbejdsro, og ikke at der kommer flere forandringer. Man bør i stedet vente til, der er faldet ro på skolerne, inden man gennemfører en ændring i økonomien på specialområdet. Således stiller MED-udvalget på Lundebjergskolen sig meget undrende overfor Børne- og skoleudvalgets manglende forståelse overfor den vanskelige opgave, skolerne har i forhold til at skulle håndtere gennemgribende forandringer på tre væsentlige områder. Endeligt vil MED-udvalget pege på væsentligheden af, at den nye økonomimodel, når den skal indfases, bliver indfaset over en 3-årig periode. På denne måde bliver det muligt for skolerne gradvist at kunne tilpasse sig forandringen. At lave god skole er en kompleks opgave, og det ville være passende, hvis Børne- og skoleudvalget udviste større anerkendelse overfor det arbejde, som lærere, pædagoger og ledere hver dag udfører. Dette kan 25

26 blandt andet ske ved at Børne- og skoleudvalget ikke hele tiden ændre på rammerne i sidst øjeblik. Med venlig hilsen Martin Gredal Formand for MED-udvalget Trine Taylor Næstformand for MED-udvalget 26

27 15 - Bilag 15 MED-udvalget på Rosenlundskolen Til Børne- og skoleudvalgsformand Peter Als ROSENLUNDSKOLEN Ejbyvej Skovlunde Tlf: Dato: 3. maj 2015 Tlf. dir.: rosenlundskolen@balk.dk Høringssvar vedr. ny økonomimodel på specialundervisningsområdet MED-udvalget på Rosenlundskolen har behandlet det forslag til en ny økonomimodel på specialundervisningsområdet, som Børne- og skoleudvalget har sendt i høring. Vedrørende de tre forslag til fordeling af den decentrale pulje, så mener MED-udvalget, at det er væsentligt, at fordelingen tager hensyn til elever med særlige behov, som ikke opfylder 3 eller flere af de opstillede parametre. Derfor anbefaler MED-udvalget, at man anvender en fordeling, der tager hensyn til dette, og mener at forslag 2 vil være det forslag, som på mest retfærdig vis tager dette hensyn. Men MED-udvalget finder timingen af implementeringen af en ny økonomimodel helt utilstedelig ud fra følgende årsager: Skolerne er midt i en sammenlægning og har brug for stabilitet i driften for at sikre, at sammenlægningen bliver vellykket. En ændring af økonomimodellen på specialundervisningsområdet vil give store forskydninger i økonomien, hvilket vil gøre skolesammenlægningen til en vanskeligere opgave, end den i forvejen er, idet ændringen vil medføre store driftsomlægninger. I Skovlunde skal dette tilmed ses i lyset af omfattende bygningsrenoveringer, der skaber et stort psykisk pres på medarbejderne på afdeling Lundebjerg. Situationen for disse medarbejdere er, at man skal flytte ind i lokaler, som kun delvist er færdigrenoverede, og hvor den foreliggende tidsplan ikke angiver nogen slutdato for, hvornår renoveringen afsluttes. Vi ved fra forskning, at en sådan usikkerhed påvirker medarbejdernes arbejdsudførsel i en negativ retning. Yderligere driftsomlægninger vil forstærke dette pres med mulighed for øget sygefravær hos medarbejderne. Endvidere er Skovlunde skoles økonomi blevet belastet af den beslutning, som Børne- og skoleudvalget har truffet angående oprettelsen af en ekstra 0. klasse. En beslutning der går imod skolens ønske om 27

28 klassedannelse på kommende 0. årgang. Ganske vist er den ekstra 0. klasse finansieret det første skoleår, men der følger en stor regning med de kommende år, som skolen selv skal finde finansiering til. Når så skolens budget yderligere beskæres med et beløb i millionklassen, som resultat af den nye økonomimodel på specialundervisningsområdet, så bliver opgaven med at sikre en god start for skolesammenlægningen en yderst vanskelig opgave. Afslutningsvis skal ovenstående også ses i lyset af, at skolen fremover kun kan søge midler til elever med særlige behov, hvis dette overstiger 12 timer. Det betyder reelt set en indtægtsnedgang, samtidig med at det stadig er forventningen, at skolen tilbyder et kvalitativt godt tilbud for alle elever. Dette vil blive en kompleks omstillingsopgave, som skolen har brug for tid til at planlægge, så det ikke bliver en hovsa løsning, der går ud over i forvejen sårbare elever. I forbindelse med den nye økonomimodel så hæfter MED-udvalget sig endvidere ved, at økonomimodellen afskaffer den eksisterende bestillerudfører-model (BUM). MED-udvalget finder det positivt, at man hermed ensretter praksis, så der ikke længere er både betalingstilbud, og tilbud der er betalingsfrie. Dog mener MED-udvalget, at det havde været mere hensigtsmæssigt, hvis man i stedet havde indført betaling på alle tilbud frem for at gøre dem betalingsfrie. Det er MED-udvalgets overbevisning, at betalinstilbud giver et stærkere incitatment til at inkludere elever i den almindelige folkeskole. Opsummerende mener MED-udvalget på Rosenlundskolen, at det er korrekt at indføre en økonomimodel, der tager udgangspunkt i den faktiske elevgruppe ud fra den fordelingsnøgle, der foreslås i model 2. Men MEDudvalget forstår ikke, hvordan man kan indføre denne i en tid, hvor der er så mange ubekendte parametre i spil på skolerne i forbindelse med skolesammenlægning, indførsel af en ny folkeskolereform og arbejdet med at tilpasse nye arbejdstidsaftaler for lærere og pædagoger. Der er brug for, at skolerne får arbejdsro, og ikke at der kommer flere forandringer. Man bør i stedet vente til, der er faldet ro på skolerne, inden man gennemfører en ændring i økonomien på specialområdet. Således stiller MED-udvalget på Rosenlundskolen sig meget undrende overfor Børne- og skoleudvalgets manglende forståelse overfor den vanskelige opgave, skolerne har i forhold til at skulle håndtere gennemgribende forandringer på tre væsentlige områder. Endeligt vil MED-udvalget pege på væsentligheden af, at den nye økonomimodel, når den skal indfases, bliver indfaset over en 3-årig periode. På denne måde bliver det muligt for skolerne gradvist at kunne tilpasse sig forandringen. At lave god skole er en kompleks opgave, og det ville være passende, hvis Børne- og skoleudvalget udviste større anerkendelse overfor det arbejde, som lærere, pædagoger og ledere hver dag udfører. Dette kan 28

29 blandt andet ske ved at Børne- og skoleudvalget ikke hele tiden ændre på rammerne i sidst øjeblik. Med venlig hilsen Martin Gredal Formand i MED-udvalget Vibe Larsen Næstformand i MED-udvalget 29