Personlige erfaringer med kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personlige erfaringer med kræft"

Transkript

1 Preben D. Olesen skriver om sin hustru Hannes kræftsygdom. Han fortæller om hendes sygdomsforløb, mødet med sundhedsvæsenet og om at være pårørende. På side 14 kan du læse Prebens søns rørende tale til morens begravelse. Jeg vil gerne prøve at beskrive hændelsesforløbet i forbindelse med min højtelskede, omsorgsfulde, hjælpsomme, søde og kærlige kone Hannes brystkræftsygdom. Hanne Lise født Lund kom til verden den på Frederiksberg, født af bornholmske forældre Anne Marie og Jacob A. Lund, som havde købt en mindre købmandsforretning der, som de havde en kort tid inden, stadig under krigen, de flyttede tilbage til Bornholm hvor de havde købt den gamle velrenommerede købmandsforretning MADVIGS EFT. På Ll. Torv. I Rønne. Her voksede Hanne op i privaten som lå i Stålegade 2 (hjørnet af Ll. Torv ), hvor hun havde en god og rar barndom fyldt med masser af omsorg fra forældrene; da hun var 3 år, fik hun en lillebror, Niels, men efter sigende så havde de ikke så meget sammen som børn; det skyldes nok, at det var dreng-pige, men nok også at de af sind og temperament nok er 2 af de mest forskellige mennesker, jeg har mødt. Der var åbenbart ligefrem jalousi imellem dem, som måske senere var en del af årsagen til et meget beklageligt uvenskab/uenighed imellem dem ca. 2 år før Hannes død! Efter hvad jeg har fået fortalt, så var Hanne den stille, rolige, bly, generte pige, der sammen med veninderne legede med dukker samt andre pige-ting, hvorimod hun aldrig har interesseret sig særlig meget for sport hverken aktivt eller passivt. Det var derfor lidt paradoksalt, at hendes første rigtige kæreste var en meget ivrig samt dygtig fodboldspiller; og siden hen blev hun jo gift med mig. Vi fik 2 dejlige børn Claus og Susanne, og vi er og har altid været næsten sportsidioter, men også her viste Hanne sit storsind ved straks at interessere sig for vore interesser, og begyndte endda selv at spille golf for vores og selskabets skyld. Hanne begyndte at gå i skole på Rønne Privatskole, og sidenhen tog hun Realeksamen fra Rønne Gymnasium. Efter endt skolegang skulle hun have en læreplads, og det ville hun prøve at finde uden hjælp fra sin far, som godt kunne have hjulpet hende via sine mange bekendtskaber bl.a. i Rønne Handelsstandsforening, men Hanne ville klare det selv. Hun henvendte sig til direktøren i Handelsbanken og fik en læreplads; hvilket jeg den dag i dag ikke forstår, at hun valgte, men hun skiftede da også siden boldgade. Hanne var et rigtig godt og fint menneske, der var god til næsten alt, men 2 af de ting hun ikke var mester i var sport og så regnskab, men selvfølgelig udstod hun sin læretid i Rønne med flot resultat. Hanne valgte derefter at tage 1 år på Mariaforbundets husholdningskole, hvor hendes utrolige færdigheder og evner indenfor madlavning blev grundlagt; i forbindelse med dette ophold i København blev Hanne også ringforlovet. 1

2 Efter opholdet på Mariaforbundet fik hun så job i Handelsbankens Københavns Afd., hvor hun var til hun på et tidspunkt skulle igennem en slem og på det tidspunkt risikabel discusprolapsoperation, som heldigvis gik godt. Hanne vendte derefter hjem til forældrene for at rekreere ovenpå operationen; derefter fik hun job i Andelsbanken i Rønne. Vi møder hinanden Så nærmer tiden sig, hvor vi mødte hinanden, og jeg vil derfor gerne, allerede nu, citere vores søn Claus ord ved mindehøjtideligheden, som jeg vender tilbage til. Det er nemlig så korrekt og smukt beskrevet, hvordan hun var som menneske: Hun var ikke en typisk centrumsfigur. Men alligevel var hun familiens og vennernes centrum. Det kærlige, uselviske og uundværlige omdrejningspunkt i hverdagen. Godt beskrevet, hun var den stille, søde, kærlige, hjælpsomme, uselviske meget kønne pige, medens jeg selv nok var mere selvisk, egoistisk her kommer jeg typen med fuld fart på. Men hvad, man siger jo, at modsætninger mødes, og sød musik opstår, og det passede i vores tilfælde, hvor vi tilpassede os hinanden, og fik 42 skønne år sammen. Tak Hanne! Den 3. december 1965 afholdt Bornholms Købmandsforening stor fest i forbindelse med 100 års jubilæum, jeg var sendt til festen for at repræsentere min arbejdsplads C. F. Stender & Søn, egentlig skulle jeg have haft min daværende ringforlovede med, men jeg kom alene, da vi havde en mindre uoverensstemmelse. Til selvsamme fest deltog Hannes forældre naturligvis, og da Hannes ringforlovede var i København, så fulgtes hun med sine forældre. Her skete det så heldigvis, at vi mødtes, og det mærkelige var, at det ikke var ham frembusende Preben, der tog kontakt, men derimod den stille og generte Hanne, der prikkede på skulderen og spurgte: Danser du slet ikke? Og det gjorde vi så; meget kort tid efter slog vi begge op med vore respektive ringforlovede, da vi straks var blevet meget forelskede i hinanden; sådan bragte skæbnen os sammen, og jeg er lykkelig for, at jeg var alene til den fest og mødte min dejlige Hanne. Allerede den 22. april 1966 til mine svigerforældres sølvbryllup på Rønne Teater henvendte jeg mig, som etiketten krævede, til svigerfar og anmodede om tilladelse til at gifte mig med hans datter; jeg husker stadig, hvad han svarede (vi havde kun kendt hinanden i godt 4 måneder): Er I nu sikre på, hvad I gør? Vi blev gift den De første 5 år af vores ægteskab boede vi i et mindre sammenbygget hus i Rolighedsgade. Hanne fortsatte i Andelsbanken, jeg hos Stender & Søn. Vi ikke havde nogen særlig opsparing, og derfor ventede vi også i 3 år, før vi fik vores første barn: Claus som blev født , hvorefter Hanne valgte at gå hjemme for først at passe Claus og siden (1972) også Susanne. Dette blev bl.a. muliggjort økonomisk af, at vi i 1969 gik over til kildeskat og dermed undgik at betale skat af Hannes indkomst for næsten 1 år, og samtidig steg lønnen kolossalt i de år. 2

3 I 1972 byggede vi så vores hus her i Grønvangen 15 i Rønne, som så siden har været ramme om vores pragtfulde familieliv først med børnene og siden os 2 alene. Hanne blev hjemme hos børnene, medens de var små; men på et tidspunkt valgte Hanne, efter at vi havde sikret os en rigtig god nyoprettet dagplejeplads hos Bente Falk, hvis 2 børn var nøjagtig jævnaldrende med vores, at nu ville hun ud på arbejdsmarkedet igen. Men som tidligere nævnt så skiftede hun boldgade, hun blev sekretær på sygehuset, og her kom hendes omsorg for andre mennesker rigtig til sin ret. Hun nød sit job rigtig meget; hun fik udbytte og glæde af arbejdet, kollegaerne nød også godt af hendes hjælpsomhed, har jeg hørt. Vi har begge taget meget aktivt del i vore børns skole, fritidsinteresser så som spejder, søndagsskole, fodbold, håndbold, golf m.m. Det har vi alle haft meget glæde af; vi har alle elsket at rejse både os 4 alene, sammen med venner eller Hanne og jeg alene. Jeg har talt op, at Hanne har været 72 gange i udlandet sammen siden 1969, det være sig lige fra Sverige, Tyskland, Spanien, Grækenland, Portugal Belgien, Italien, Tunesien, USA, Bali, Thailand, 12 år i træk til London på kombineret indkøb musical tur, og så Marokko i 1998 for så nåede vi frem til opstarten af min kones sygdom. Vi havde begge været forskånede for alvorlige sygdomme tidligere i vores ægteskab, bortset måske fra den Clostridium Dificile samt Blockly salmonellaen jeg pådrog mig i Thailand i 1989, medens Hanne kun havde 22 sygedage de første 25 år på Bornholms Sygehus. På ferien i Marokko mærker Hanne en knude i brystet Den tog Hanne og jeg på en 14 dages ferie sammen, kun os 2, til Agadir i Marokko, hvor vi rigtig hyggede os, bl.a. spillede vi golf sammen, og vi overholdt vores sædvanlige ferietradition om ikke at drikke før kl , men så gjorde vi det også, og Hanne imponerede de lokale mænd, når vi ca. kl mødte op på deres lokale værtshus, hvor ingen lokale kvinder kom, hvor hun ikke kun drak 1 øl, men 2 øl hvortil de serverede tørrede fisk. Medens vi var der, så var der tilfældigvis Marokko Open i golf, på kongens private golfbane med ca. 75 ansatte til at passe den. Men i anledning af den store turnering var banen/haven blevet åbnet for alle, også den meget golfukyndige lokalbefolkning som ofte placerede sig på de forkerte steder samt støjede på meget lidt velvalgte tidspunkter med deres medbragte madkurve. Jeg husker, at danske Thomas Bjørn deltog, og ham ønskede jeg at følge rundt, hvilket Hanne ikke ønskede, hun blev oppe på tilskuertribunen ved det afsluttende hul, hvor der sad mange mennesker, mest lokalbefolkningen, men pludselig blev næsten alle vist væk fra tribunen på nær Hanne og 2 franske damer. Kort tid efter ankom den marokkanske konge med hele sit følge, og Hanne kom til at sidde lige ved siden af kongen, medens jeg da jeg nåede derop ikke kunne komme i nærheden. Da vi nåede tilbage til hotellet, kunne vi så gense kongen og Hanne i det lokale tv! 3

4 Det var så på denne tur, at Hanne kaldte på mig en dag, hun stod i badet og mente, at der var en knude i brystet, hun bad mig mærke efter, og jeg kunne godt mærke noget på størrelse med en ært, men vi blev hurtigt enige om, at det var noget, der skulle undersøges, når vi kom hjem. Næste dag måtte vi aflyse en heldagstur til Marakesch, da Hanne var dårlig, om de 2 ting har noget med hinanden at gøre, det ved jeg ikke. Hanne får fjernet knuden Den 17. april 1998 blev der så taget en biopsiprøve på Hanne, hvor hun kort efter fik besked på, at det var en godartet lille knude, den fjernede de og sendte over til ekstrakontrol. 1 uge efter blev Hanne kaldt ind til overlægen, som sagde, at han havde en kedelig meddelelse, nemlig at den knude de havde fjernet i Hannes bryst alligevel ikke var godartet! Det skal også nævnes, at Hanne heldigvis/desværre kendte mange symptomer, reaktioner, forløb, risici samt meget andet qua sit job maj 1998 tilbringer vi hos familien i Hørsholm, og så mandag den 04. maj 1998 kører vi så Hanne ind til brystbevarende operation hos professor Blicher Toft (som er det eneste navn, jeg vil nævne indenfor sundhedssektoren); vores søn Claus og jeg kører, da Hanne bliver kørt ned kl , hvorefter vi kører ind for at afvente, at vi kan komme tilbage, vi drak øl samt spiste på Hviids Vinstue, Skindbuksen og Cityarkaden, men det trak ud, vi havde først fået at vide, at Hanne ville være tilbage ca. kl , og vi blev meget nervøse og utålmodige, selvom vi vidste, at Hanne var i gode hænder, og som Hanne sagde, så var det den eneste frynsegode, hun havde modtaget, da overlægen på den afd. på Bornholms Sygehus, hvor Hanne arbejdede, havde formidlet, at det blev den mest kendte og måske dygtigste læge, der selv ville foretage operationen. Hvad vi ikke vidste, og som bl.a. var medvirkende til den store forsinkelse, var, at efter vi var kørt, så havde de gennemset og kontrolleret røntgenbillederne fra Rønne, og havde i modsætning til diagnosen fra Rønne, konstateret at der var knuder i begge bryster, hvorefter de havde konfronteret Hanne med det, medens hun lå alene på gangen, og havde spurgt hende om hun ville komme en anden gang for at få opereret det andet bryst, eller om de skulle operere begge med det samme. Hanne havde så valgt at få opereret begge bryster med det samme, hvorefter de havde forladt hende liggende alene på gangen med den nye kedelige oplysning; hun lå selvfølgelig og græd, men der kom ingen trøst. Hun fik ikke engang en kleenex til at tørre de forgrædte øjne. Disse oplysninger fik vi jo kun, da vi endelig fik lov at komme ind til en samtale med overlægen kl.18.30, hvor han så orienterede os den nye kedelige konstatering og følgerne deraf, han roste Hanne meget og sagde, at det var en meget sej kone/mor vi havde. Kl kom hun endelig op på afdelingen til os. 4

5 Jeg var hjemme nogle dage i mellemtiden men tog flyveren til Kbh. den for at besøge Hanne igen. Lørdag den tog vi hjem sammen med flyveren og fik besked om at komme tilbage 1 uge efter til orientering, og jeg vil i den forbindelse gerne nævne, at nogle af de værste ting jeg har oplevet gennem den nu godt 10-årige periode. Det er ikke selve sygdommen, den er slem nok, jeg kan ikke rigtig forklare det, men mange gange i forløbet har vi fået mange nye kedelige oplysninger, som vi har skullet forholde os til, og det har vi prøvet at gøre i fællesskab, men mærkelig nok så synes jeg, at de 2 værste begreber jeg har oplevet, har været uvisheden samt magtesløsheden, som jeg vil prøve at komme ind på senere. Jeg glemmer derfor heller ikke den flyvetur, vi sammen skulle på fredag den 15. maj 1998 til Rigshospitalet, den var meget værre end flyveturen hjem fra selve operationen. Vi sad og holdt hinandens hænder i flyveren, for nu skulle vi over til dommen. Vi fik besked om, at Hannes situation efter operationen samt fjernelse af 19 lymfekirtler var, at den nu stod på stråler samt kemo! Jeg husker også, at Hanne spurgte overlægen, om han nu var sikker på, at alle lymfekirtlerne var fjernet, kræften havde nemlig bredt sig til 4 lymfekirtler; hvortil overlægen svarede: Lille dame når jeg siger, jeg har fjernet 19 lymfekirtler, så er det fordi, der var 19. Efter denne besked spiste vi sammen med vore børn på Jensens Bøfhus på Kultorvet og tog siden flyet til Bornholm kl Hanne mistede, i forbindelse med kemokuren, alt sit hår, og det var hun meget ked af, da frisurer, tøj samt mad altid har været hendes 3 største interesseområder, og der findes vel ikke den frisure udover hestehale, som hun ikke har afprøvet gennem sit 66-årige liv. Vi måtte derfor i gang med at finde en paryk til Hanne, og efter anvisning fra Rigshospitalet tog vi ind til en i Farimagsgade, hvor hun fik en paryk, som blev betalt af det offentlige, tilbehøret måtte vi selv betale; men Hanne blev aldrig rigtig glad for denne paryk, så vi fandt selv frem til en meget bedre og lidt billigere parykforhandler i Hillerød, hvor vi fandt en meget bedre paryk til Hanne. Den måtte vi så selv betale, da der kun kunne bevilges 1 paryk. I mellemtiden nåede Hanne at blive fyret fra sit job, da hun pga. sin kræftsygdom havde ramt loftet for 120 dages reglen! Og det til trods for at hun i forgangne 25 år kun havde haft 22 sygedage i alt. Hun var så pligtopfyldende som få; på et tidspunkt blev hun som cyklist kørt ned af en bil, som kørte udover hajtænderne oppe i rundkørslen. Det skete om morgenen kl ; hun kom helt ind under bilen uden at brække noget, men hvad gjorde hun derefter? Hun rejste sig op børstede tøjet af og skyndte sig på arbejde for ikke at komme for sent. Ligeledes kan nævnes, at hun for det meste hjembragte sine 2 sammenklappede madder, fordi der næsten altid, var noget hun lige skulle hjælpe nogen med! Fyringen blev dog i sidste øjeblik trukket tilbage med besked om, at hun pga. sin sygdom kunne komme og gå, som hun ville. Men hvad gjorde Hanne som det pligtopfyldende menneske hun var? Hun skulle jo igennem en hård kemokur samtidig, men Hanne fik arrangeret, så hun fik kemo de fredage, hvor hun havde tidligt fri (kl ), efter hun havde fået kemo, så hentede jeg hende, og kørte herhjem hvor jeg nærmest måtte lægge hende i seng og trække gardinerne for, da hun blev meget dårlig i 2 dage efter; hun lå så i sengen i weekenden, og mødte så punktlig på arbejde mandag morgen, sådan! 5

6 Hanne mærkede ikke noget til sin kræftsygdom før: Vi gik begge på efterløn i maj 2003 og regnede så med, at vi rigtig skulle hygge os sammen og rejse rigtig meget, og det gik da også meget godt i starten. Vi sov lidt længere, og jeg havde nogle morgenrutiner, jeg gennemførte hver dag, og stadig gør. Bl.a. laver jeg morgengymnastik bl.a. 30 armbøjninger samt 4 andre øvelser. Min kone ville så også starte på noget morgengymnastik, så hun fik noget motion udover vore lange (ca. 7 km) spadsereture samt vore golfture sammen. Hun startede så på nogle gymnastiske øvelser i vores entre, men fik efter nogen tid ondt i ryggen og måtte holde op igen, og efterhånden gjorde det så ondt, at hun gik til vores private læge og forelagde ham problemerne. Det skal her indskydes, at han selvfølgelig havde hendes sygejournal og vidste, hvad Hanne havde været igennem. Mandag den gik Hanne til lægen, han undersøgte hende og sagde, at det blot var Ischias, som hun så fik nogle piller mod. Ved mit eget næste besøg hos min og selvsamme læge spurgte jeg ham direkte, om han troede, det kunne have en forbindelse med Hannes brystkræftsygdom? Hvilket jeg gentog 2 mdr. senere; min svigerfar stillede ham det samme spørgsmål, ligesom Hanne også forespurgte om denne risiko mulighed, hver gang svarede han NEJ NEJ NEJ Hanne var på sygehuset for at blive undersøgt og evt. scannet, men da hun bl.a. mødte op i shorts og meget solbrun og frisk, så sagde de blot, som hun siden hørte mange gange senere og blev meget irriteret over at høre: Du ser jo godt ud, så du fejler ikke noget Hanne har endnu mere ondt og går til læge og forlanger en scanning, da hun igen via sit tidligere job havde noget baggrundsviden, og desuden selv havde en mistanke om en evt. forværring af sin brystkræftsygdom Hanne kontakter selv personalet på sygehuset og via tidligere kollegaer, får hun helt ekstraordinært en tid med det samme til en scanning, da hun fortæller dem, at hun er sikker på, at der er noget galt! Vi får den kedelige besked, at Hannes brystkræftsygdom nu har bredt sig til knoglekræft Vore børn var kommet hjem, og vi var sammen til samtale med overlægen på Onkologisk afd. på Bornholms Sygehus. Hun konstaterede, at Hanne straks, evt. med helikopter, skulle af sted til Rigshospitalet. Vi var hos hende kl ; og kl var Hanne og jeg på vej til Riget med fly, medens vore børn tog vores bil og kørte derover via Sverige. Hanne blev straks scannet igen, og vi sad og ventede på dommen indtil kl Vi fik bl.a. at vide, at Hanne skulle have 7 gange stråler på ryggen. 6

7 Med hensyn til strålebehandlingen, som var meget hård, så fulgte jeg med hver gang, men det var ubehageligt for mig, bl.a. at se Hanne blive kørt ind i den smalle turbine, som i hvert fald ikke er for mennesker, der lider af klaustrofobi. Der var ligeledes en lugt af brændt flæskesvær i hele ventelokalet, hvilket jeg syntes var ubehageligt, men også det tog Hanne meget bedre end mig, og at hun blev så strålet på ryggen, at hun der fik en meget elefantagtig hud og hårdt område på den nederste del af ryggen, rørte hende heller ikke mere end som hun sagde det er noget der følger med denne behandling; Utroligt! Vi tog af sted på vores allerbedste rejse sammen, nemlig på krydstogt som gik via Washington Miami med overnatning ombord på MS OPERA Puerto Rico Dominikanske Republik over Atlanterhavet til Madeira Lissabon Vigo i Nordportugal Dover i England Kiel i Tyskland for så at blive landsat i Rønne Havn. Det var en fantastisk og uforglemmelig tur, som det var Hanne, der var mest ivrig for at komme på, og jeg har bagefter spekuleret på, om ikke Hanne havde en anelse om, hvor det bar hen med sygdommen? Jeg tror det; men det var en virkelig oplevelse; men det var også på denne tur, at vi havde vores sidste seksuelle samvær (samleje), som sidenhen blev umuliggjort af Hannes indopererede slange til opsamling af urinen. Under et par af disse samlejer følte jeg, at jeg stødte på noget, som ikke plejede at være der, når jeg bevægede mig oppe i hende, og jeg bad hende gå til lægen og forelægge det så snart, vi kom hjem; selv kunne hun ikke mærke noget anderledes! Hanne i Narkoseundersøgelse, dårligt resultat: Tumorer i urinrør, vokset igennem blæren. Larmende tavshed på Onkologisk afdeling I forbindelse med Hannes ophold på hospitalet omkring denne juletid var jeg meget ked af den nye situation. Jeg var ligefrem deprimeret, og jeg glemmer aldrig den larmende tavshed, der var oppe på Onkologisk afd., når jeg fulgte Hanne til køjs på hendes stue; især juleaften med alle dens traditioner og familiehygge var svær. Jeg hentede, som beskrevet Hanne kl , men det at se min dejlige hustru se så dårlig ud, og også være det, endda så meget at børn og svigerbørn måtte overtage tjansen på hendes domæne: I køkkenet, det var tragisk og så juleaften, og det blev ikke bedre, da jeg kørte hende retur til hospitalet kl , hvor færrest mulige patienter såvel som ansatte var der denne særlige aften. Da vi ankom, var der ikke meget lys tændt, og der var ualmindelig stille på trappen samt på gangene, på nær den patient der lå på stuen ved siden af Hanne. Han lå konstant og skreg højt af smerter pga. sin kræftsygdom: Den aften kørte jeg grædende hjem. Desuden havde jeg en forfærdelig tudetur fredag den i forbindelse med børn og børnebørns afrejse om eftermiddagen, hvor Hanne jo var på hospitalet, pludselig følte jeg mig helt alene i verden med problemer og sorger til op over begge ører. Jeg tog mig en rigtig høj og gennemtrængende tudetur på godt ½ time, hvilket hjalp, derefter støvsugede jeg i hele huset. Hanne har begrænset tid tilbage Kørte alene ud for at tale med oversygeplejersken vedr. Hannes talebesvær og svigtende hukommelse. Hun fortalte mig, at Hanne nok var mere syg, end jeg troede; og for første gang indså jeg, at jeg var ved at miste min elskede. Hun fortalte mig, at Hanne kun havde begrænset tid tilbage! 7

8 Hanne havde det meget dårligt, men på mit forslag om at køre ud på hospitalet straks, sagde Hanne, at det kunne vente til mandag, da det var weekend, og der var derfor ikke mange på arbejde Vi kørte ud på Bornholms Hospital, hvor Hanne jo havde åben indlæggelse. Vi blev modtaget af en venlig sygeplejerske, der fortalte os, at der grundet Hannes situation meget snart ville komme en læge for at tilse Hanne. Hun fortalte samtidig, at det desværre ikke blev overlægen på onkologisk afd., da hun var på sin velfortjente planlagte ferie. Vi ankom kl og fortalte om situationen. Første gang jeg henvendte mig for at rykke for et lægebesøg var ca. kl Denne rykning for at min kone kunne blive tilset, gentog jeg mindst en gang i timen, men de stakkels sygeplejersker kunne jo intet gøre, de fik besked om, at 1. ventede læge var taget med en helikopter til København, næste forventede læge var gået i modtagelsen osv. Da jeg fortsatte med at rykke for lægebesøg indtil kl , hvor der stadig ikke var mødt nogen læge op, så oplevede jeg noget, jeg aldrig før havde oplevet fra min kones side, hende det stille hjælpsomme og rare menneske, som selv havde passet sit job på Bornholms Hospital i mere end 25 år, hun skreg: Jeg vil ikke være her mere, der er ingen, der vil se på mig, jeg vil hjem! Denne chokerende oplevelse gjorde meget stort indtryk på mig. Jeg kontaktede straks sygeplejersken for at høre, om der var nyt vedr. en læge, hvilket der selvfølgelig ikke var. Derfor bad jeg hende bestille blodprøver på Hanne, da jeg vidste, at dem havde de brug for. Derefter fortalte jeg hende, at nu tog vi hjem, og så måtte de ringe til os, når der forhåbentlig næste morgen var en læge tilstede; hvorefter vi kørte hjem med uforrettet sag. Den efterfølgende nat glemmer jeg aldrig, min kone blev så dårlig! Hun kastede op i begge vore senge, på gulvet, på gardinerne, radiator samt over hele badeværelset, en meget ubehagelig oplevelse Kørte igen ud på Bornholm Hospital hvor en afløsende læge konsulterede Hanne; han kendte godt nok ikke hendes journal, men da jeg havde oplevet Hannes talebesvær samt hukommelsessvigt, så frygtede jeg, at kræften måske havde bredt sig til hjernen, og foreslog derfor en hjernescanning, som straks blev udført, hvorefter jeg kørte hjem og vaskede samt rengjorde efter natten. Resultatet af denne hjernescanning viste sig desværre (allerede samme dag), at Hanne havde fået 2 tumorer på hjernen, og som der blev sagt, så var eneste yderligere behandlingsmuligheder vedr. disse konstaterede hjernetumorer en direkte strålebehandling på hjernen, som ikke var hel ufarlig. Men vi skulle først til København for at tale med en ekspert der; men der ville nok gå nogen tid, da røntgenbillederne først skulle fremsendes, derefter skulle de til den rigtige afd., dernæst skulle de læger der skulle kigge på billederne så samles, og som det blev sagt: Det er jo stadig ferietid! Hvis det så som antaget endte med strålebehandling af hjernen, så måtte vi påregne yderligere ca. 14 dages ventetid! 8

9 Vi var chokerede, min kone, børnene og jeg, over såvel den nye situation, som den for os oplevede lange ventetid. Vi følte, at Hanne kørte på lånt tid, derfor tog vores datter Susanne affære. Hun kontaktede de flinke sygeplejersker, som foranledigede samt kontrollerede, at billederne blev fremsendt til den relevante afd., hvorefter hun selv begyndte at ringe til Rigshospitalet for at få en meget hurtig tid til en konsultation hos en ekspert der. Det var en stor opgave, for ingen kunne/ville svare på noget som helst, hun blev konstant stillet videre i systemet, endte nogle gange hos nogen hun havde talt med tidligere; hun brugte mange timer på det. Og så på et tidspunkt var der en genganger, der sagde, at hun lige akkurat havde fået et afbud til førstkommende tirsdag, om vi ville overtage denne tid? Ja, ja råbte vi i munden på hinanden, og fik tiden tirsdag kl Da vi jo bor på Bornholm, så har vi begrænsede transportmuligheder, så vi tjekkede selvfølgelig selv, om der var plads på morgenflyveren tirsdag morgen, hvilket der selvfølgelig ikke var. Men via henvendelse på Patientkontoret mandag morgen kontaktede de Rigshospitalet og fik flyttet vores tid fra kl til kl , så kunne vi nå det med flyveren kl Så langt så godt Jeg stod op kl , på hospitalet kl , hentet af Falck kl , med Cimber, fly kl I Kastrup Lufthavn gik vi direkte ud til Falckbilen, hvor vi ikke kunne se et menneske, efter minutters venten kom der en person med en smøg i munden og spurgte os, om vi skulle med Falck, hvilket vi kun kunne bekræfte, hvortil han svarede: Hvorfor fanden står I så ikke inde ved mødestedet som aftalt? Hvortil jeg måtte orientere ham om, at det var der ingen, der havde fortalt os noget om. Lidt senere tillod jeg mig at spørge ham om, hvornår vi kørte, da vi skulle til en meget vigtig samtale, hvortil han svarede: Så kunne I sku bare have taget den tidlige morgenflyver! Da vi var herude til den, så var der slet ingen, der skulle med; Det var jo netop den, vi ikke kunne få plads på! Så snart vi ankom til Rigshospitalet måtte min kone ind og ligge ned, da hun var meget træt. Vi fik så sammen med vore børn, som bor på Sjælland, en samtale med en kvindelig overlæge som kunne meddele os at eneste mulighed vedr. tumorerne på hjernen, var direkte strålebehandling på hjernen; men der var risiko for følgeskader. Hannes levetid ville nok ikke blive forlænget, hvorimod hun højest sandsynlig ville få det bedre i den sidste tid. Men Hanne traf hurtigt den beslutning, at det ville hun ikke, set ud fra det perspektiv med alt det, hun havde været igennem af behandlinger med dertil hørende gener. Se på min mave, som hun sagde, og Se mine ben, jeg kan ikke mere. Og denne gang prøvede jeg ikke at overtale hende til noget, som hun ikke ønskede; jeg kunne også godt se, hvordan hun havde det, og hvor det bar hen. Men hvor var det ubeskrivelig svært. Overlægen forstod og accepterede beslutningen, men bad alligevel Hanne underskrive en erklæring om accept af strålebehandling (som er påkrævet), ifald hun skulle fortryde. Desuden sagde hun, at noget af 9

10 Hannes problem med den efterhånden meget store mave samt ben kunne løses med at tappe noget væske ud! Kl var Hanne tilbage i sin seng på Onkologisk Afd. på Bornholms Hospital Hanne stadig indlagt. Hanne blev kørt ned til aftapning af væske, hvilket overlægen hurtig opgav og gik uden at orientere om årsagen til det forgæves forsøg. Vi fik siden at vide, at årsagen var, at der ikke var meget væske. Derimod var det tumoren, der voksede meget hurtigt i maven Vores 42 års bryllupsdag, Susanne kom med natbåden fra Køge, og vi kørte sammen ned til mormor for at gratulere hende på hendes 91 års fødselsdag. Hun bliver bl.a. befippet over at se Susanne sammen med mig for at gratulere hende, derfor kører jeg i første omgang alene ud til Hanne med en stor buket langstilkede roser, da jeg kommer tilbage til mormor, så er der ingen hjemme. Jeg tror så, at de er gået til lægen, som kan fortælle mig, at mormor er blevet afhentet af ambulancen samt indlagt med mistanke om en mindre blodprop. Jeg hentede Hanne hjem, så vi sammen med Susanne kunne spise aftensmad sammen på vores bryllupsdag. Denne dag var jeg 7 gange på hospitalet hos Hanne mormor bl.a. med medicinkort piller m.m. Susanne cyklede ned og tog retur med natbåden til Køge Hanne stadig indlagt, Hanne hjemme om eftermiddagen, besøgte mormor på hospitalet Jeg fik endelig den samtale med sygehusdirektør Kurt Espersen samt overlæge Ditte fra Onkologisk afd., som jeg længe havde bedt om, og som en gang var blevet aflyst grundet sygdom hos sygehusdirektøren, hvor man i stedet foreslog, at jeg kunne få en samtale hos en overlæge, hvilket jeg afslog. For som jeg sagde: Jeg ønsker at tale med den øverst ansvarlige på sygehuset, ikke en overlæge ej heller pressen eller en politiker, men den stedlige øverste ansvarlige på sygehuset. Jeg fik i den forbindelse megen ros samt skulderklap fra sygeplejerskerne samt sygehjælperne, som takkede mig for, at jeg havde kræfter til at tage denne sag op, som måske også kunne hjælpe dem i deres daglige arbejde, da de jo ikke kan yde bedre service end systemet, og især lægerne tillader. De var selvfølgelige kede af, at det var dem, der blev konfronteret med problemerne men intet kunne udføre uden lægelig opbakning. Det skal her indskydes, at det jeg gik efter ikke var personer, men det var systemet, jeg kritiserede. Baggrunden for ønsket om denne samtale var den mangel på service, som lægerne som skulle have erstattet den lovligt og fortjent ferierende overlæge Ditte. Der var 3 årsager til mit ønske om denne samtale: 1. For Hannes skyld. 2. For min egen skyld, for at få luft; hvilket jeg fik. 3. For at kommende patienter skal undgå at opleve samme situation. 10

11 Jeg startede med at udtrykke min store utilfredshed med den famøse behandling. Mandag den , samt løbende gennem samme uge kom der ikke samme læge 2 gange, og på mit spørgsmål til nogle af lægerne om de i det hele taget havde læst min kones journal, blev der svaret h.h.v. nej - ja lidt og i samme stil, ellers blev min kone bl.a. spurgt: Hvor har du ondt? Som jeg fremførte, så kalder jeg den behandling, af især en person der gennem godt 25 år selv har ydet en ekstraordinær service indenfor samme sektor, for: UANSTÆNDIG UFORSVARLIG UMENNESKELIG! Som jeg fremførte en åben indlæggelse på Onkologisk afd. er jo en mere alvorlig sag end et brækket ben! Jeg talte nok konstant i en ½ time, jeg fik kun accept og ret fra såvel sygehusdirektøren som overlægen Ditte. Sygehusdirektøren afsluttede vort møde med at sige, at jeg burde gå ned til min kone og sige, at hun burde være stolt af mig, sådan som jeg havde kæmpet en kamp for hende. Derudover beklagede han meget, hvad vi havde oplevet og gav mig en stor undskyldning for episoden, hvilket jeg accepterede. Men jeg bad ham om at gå ned til min kone på Onkologisk afd. for at give hende den samme beklagelse samt undskyldning, da det var hende, der var den forulempede, og ligeledes vidste jeg, at hun som tidligere stabil og autoritetstro medarbejder ville sætte pris på det, hvilket han straks gjorde uden betænkning. Jeg ved, at Hanne blev glad for det samt stolt over, at selveste sygehusdirektøren gjorde det! Jeg fik at vide, at det ikke var et økonomisk spørgsmål, men et mandskabsproblem som de lovede at kigge på og gøre alt for at løse. Sluttelig spurgte sygehusdirektøren, om jeg ønskede assistance til at indsende en officiel klage, hvilket jeg afviste. Jeg ønskede ikke at gå videre, men sagde dog ja tak til at få tilsendt referat af vort møde. Den sidste tid De sidste 14 dage var meget hårde for os alle, selvfølgelig især for Hanne, men vi var selvfølgelig alle noget brugte efterhånden. Hanne samt andre nærtstående foreslog da også flere gange, at Hanne skulle tilbage og passes på hospitalet, men da Hanne ønskede, samt forespurgte om hun kunne blive hjemme her, så længe jeg magtede det, så sagde jeg gentagne gange og mente det: Nu har du passet mig samt opvartet mig i hoved og r.. gennem 42 år, så kan jeg vel for pokker nok passe dig herhjemme i den sidste tid; det gjorde jeg, det lykkedes, og det er jeg lykkelig for i dag. Det var lidt hårdt undervejs; kommunikationen var svær. Hanne kunne nogle gange ikke huske eller finde de ord, som skulle fortælle mig, hvad hun ønskede, jeg skulle gøre for hende; så måtte jeg prøve mig frem ved at spørge som 20 Spørgsmål til Professoren. Det lykkedes nogle gange. Når det ikke lykkedes, så blev hun først irriteret og så gal på sig selv, fordi hun ikke kunne forklare mig det; og så endte det med, at hun vrissede af mig (heldigvis kun mig) fordi jeg ikke kunne forstå, det hun ikke kunne forklare! 11

12 Når hjemmehjælp samt hjemmesygeplejersken var her så måtte jeg hjælpe dem med at manøvrere Hanne i seng samt ud af sengen, pga. hendes ualmindelig hævede ben (væske). Jeg flyttede 1 ben ad gangen. For selv om Hanne havde tabt sig i ansigtet, på armene, ved skuldrene m.m., så vejede hun til sidst ca. 20 kg. mere end tidligere, alt sammen væske m.m. i benene samt maven. Jeg måtte desuden støtte samt delvis bære Hanne ud på badeværelset i den sidste tid, for at hun kunne børste tænder samt blive badet lidt! Når børnene ikke var hjemme, hvad de ellers var flinke til så meget de kunne, så foregik mine indkøb ved, at jeg skyndte mig til byen med mobiltelefonen i lommen, samt vores hjemlige bærbare tlf. liggende hos Hanne i soveværelset, så hun kunne ringe efter mig, så kunne jeg være hjemme indenfor et par minutter. I denne sidste måned fik jeg nok aldrig over 1 times søvn ad gangen. Hannes ben blev efterhånden så tykke og ømme, at hun ikke mere magtede at gå på dem uanset, hvor meget jeg støttede hende. Når jeg løftede hende, så trængte væsken fra hendes ben gennem huden og igennem hendes joggingbukser (det eneste som hun kunne have på), så jeg blev helt våd i hænderne samt på armene. Jeg måtte derfor køre ud på Hjælpemiddelcentralen efter en kørestol, som jeg så kunne transportere hende i fra soveværelset ind i stuen; der måtte godt nok fældes endnu en tåre 1. gang jeg havde bakset hende op i kørestolen og kørte af sted med hende, det havde ingen af os selvfølgelig forestillet os skulle ske for os! Hanne er blevet meget dårligere. Sygeplejersken Heidi foreslår, at vi kalder Claus hjem hurtigst mulig. Claus kommer med aftenflyveren kl.22.20, jeg afhenter ham, og børnene foreslår, at de deler nattevagten hos deres mor, så foreslår de, at jeg prøver at få lidt søvn, som jeg ikke har fået for meget af i den senere tid. Hanne sover det meste af tiden men vågner op på et tidspunkt, hvor Claus sidder og holder hende i hånden og våger over hende, da hun ser Claus sidde der, så siger hun: Claus du behøver da ikke sidde oppe hele natten for min skyld! Da Susanne så senere afløser Claus og sidder ved siden af Hanne med et tæppe over sig, åbner Hanne så øjnene på klem og siger: Susanne pas nu på du ikke sidder og fryser! Sådan det var bare sådan hun altid tænkte på andre før sig selv Hanne får det meget dårligt, efter Hannes ønske ringer vi efter præsten, Kaltoft. Jeg henter mormor, så hun kan være med, han afholder en meget smuk nadver for os 5; børnene havde sat stearinlys i vinduet, og da præsten kørte, var Hanne meget glad for at nåede at komme. Vi ringede også til Hannes bror Niels, som kom senere sammen med Berit. Efterhånden var det nødvendigt med sygeplejerskebesøg hver time for at give Hanne morfin pga. smerter, hvilket skete i samråd med vores privatlæge, som udtrykte, at Hanne under ingen omstændigheder måtte ligge med smerter. Om aftenen blev Hannes tilstand meget forværret, og vi blev orienteret, om at der ikke var langt igen, sygeplejerskebesøgene blev hyppigere og hyppigere, til sidst kunne hun knapt nå ud af Grønvangen, før hun måtte tilkaldes igen. Vi blev forespurgt om, vi ville have en vågekone, en læge eller sygeplejersken hos os. Vi valgte straks sygeplejersken, som var Heidi, tilfældigvis en tidligere klassekammerat til vores datter 12

13 Susanne, men det var nu ikke derfor, men fordi hun var en meget dygtig og kompetent sygeplejerske med forstand på og flair for sit job udover alle grænser. Hver gang hun havde givet Hanne morfin, mod slutningen, så gik hun ind i stuen og sagde, at vi blot skulle kalde, hvis der var noget, hun kunne hjælpe med. Susanne, Claus og jeg lå alle i sengen og holdt hende i hånden, medens vi så, hvordan hun led, men samtidig kæmpede hun en ulige kamp, hvilket forlængede smerterne, og det var bl.a. fordi, som sygeplejersken sagde, hun er jo ikke så gammel, og hun har et stærkt hjerte. Det var ubeskrivelig hårdt at ligge der, magtesløs, ved siden af og se på Hannes lidelser. Vi lå alle 3 og skreg i kor: Hanne/mor du må godt give slip nu vi elsker dig meget højt. Lidt efter lød der en rallen, og der stod en kaskade af blodlignende væske ud af munden på Hanne, og som om hun blev kvalt, så var hun væk; hun havde fået fred tirsdag den kl Efterfølgende gik børnene og jeg ind i stuen og trøstede hinanden. Det var overstået, det triste med at vores allerhøjest elskede mor/hustru var død/borte og ikke kom igen, men på en eller anden måde var det også en lettelse i forhold til alle de pinsler smerter som blev så udprægede i den sidste tid; svært at forklare, men det var under omstændighederne nok det bedste for alle. Uanset hvor meget vi elskede hende, og hvor meget jeg allerede savner hende, hun var jo som en af mine golfvenner skrev på blomsterhilsenen til begravelsen: Af statur var du lille og fin, din personlighed til gengæld større end de flestes. Vi sad længe og snakkede sammen, medens vi nød en kold øl. Heidi var her stadig, da hun hjalp en rengøringsmand med at klargøre soveværelset, siden nød de en sodavand med os, hvorefter jeg hentede en madras til at sove på; den lagde jeg i stuen, da jeg ikke kunne ligge ved siden af Hanne i soveværelset. De havde ellers placeret hende så fint i rent hvidt sengetøj og med armene foldet så smukt hen over maven og stearinlysene gav et specielt skær. Selvom jeg ikke kunne sove ved siden af, så var jeg inde på soveværelset flere gange om natten og næste formiddag, bl.a. for at tørre savl og fråde væk fra Hannes mund, for sådan noget ville hun aldrig have accepteret. Næste morgen gik jeg i gang med mange af de praktiske ting, der skulle ordnes, så som dødsannonce, præst, bedemand, dødsattest fra vores læge og mange mange andre ting. Bedemanden kom så for at afhente Hanne med ligvognen godt middag den , da han ankom, sagde vi, at vi opholdt os i køkkenet, medens de lagde Hanne i kisten, hvorefter de kaldte på os, så vi Susanne, Claus og jeg hånd i hånd og grædende fulgte Hanne ud af Grønvangen; Det var også hårdt. Hannes begravelse Dagen for Hannes begravelse. Jeg stod op kl og spadserede sammen med Claus til kapellet kl Præsten Jens Kaltoft afholdt en meget smuk prædiken over et af Hannes valgte ord, ligesom Hanne selv i forbindelse med hans besøg her i hjemmet havde valgt de salmer, der blev sunget! 13

14 Sluttelig havde jeg fået accept af præsten til, at Ebbe Thorgersen spillede klarinet ved Hannes kiste i kapellet, en klarinetsolo: Petite Fleur, oprindelig en Chris Barber melodi, det var ligeså stemningsfyldt, som jeg havde håbet på. Det var meget svært at bære samt sænke Hanne ned i graven. Jeg husker ikke så meget, udover at det var flot solskinsvejr, samt at jeg rystede samt græd meget. Der var ca. 130 mennesker med i kapellet, de blev alle budt til mindehøjtidelighed på Fyrtøjet. Her havde vi en dejlig mindestund for ca. 75 mennesker, hvor især vores søn Claus tale berørte alle, og stadig får mig til at græde, når jeg læser den, derfor skal den også bringes her: Vi har i dag taget afsked med en særdeles elsket person. Min mor. Susannes mor. Prebens kone igennem 42 år. Susannes børns mormor og mine børns farmor. Familiens savn er og bliver ufattelig stort. Det er en dag og en tid, hvor vi er meget kede af det. Hvorfor er det man bliver så ked af det? Der dør jo mange mennesker hver dag rundt omkring i hele verden, men vi går jo ikke rundt og er kede af det hver dag. Vi bliver ikke på samme måde kede af det, når folk vi ikke kender dør. Vi kan blive berørt af det. Svaret er meget enkelt: Det er et spørgsmål om hvor meget afdøde har givet os! Folk vi ikke kender har aldrig givet os noget. Men når man mister en, der har givet en så meget, som min mor har givet mig, min søster, min far og resten af sin familie, så bliver man ked af det, og så er sorgen ekstra stor. Min mor har ikke bare givet mig og min søster livet af kød og blod med hjælp af min far naturligvis. Hun har også været der for os altid. Hun har ikke blot været til stede. Hun har altid været nærværende, for der er stor forskel på at være fysisk til stede og på at være nærværende. Hun har plejet og passet os. Givet os kærlighed og omsorg i et nærmest uhørt omfang. Ja der findes meget få mennesker, der har en næstekærlighed så stor, som den min mor besad. Min mor var det mest givende menneske, jeg kender. Hun har givet mig, Susanne og min far så meget tid. Givet sig tid til os. Hver dag, hver uge, hver måned, hvert år. Ja altid. Hun har givet os: Tid, opmærksomhed, nærvær og kærlighed i uendelige mængder. Hun har altid tilsidesat sine egne behov for at gøre os andre så glade og lykkelige som muligt. Hendes lykke var, at se dem hun elskede være lykkelige. 14

15 Hun var ikke en typisk centrumsfigur, men alligevel var hun familiens centrum det kærlige, uselviske og uundværlige omdrejningspunkt i hverdagen. Hun sagde ca. 1 måned, før hun døde, at hun følte, hun svigtede os ved at dø. Men faktum er, at hun aldrig har svigtet os ét eneste sekund. At svigte er ikke at være der for andre, når de har brug for det, for det er noget, vi selv vælger. Min mor valgte altid at være der for både min søster og mig og min far. At dø som følge af en ulidelig kræftsygdom var ikke hendes valg, og det er ikke at svigte, og det fik jeg heldigvis fortalt hende. Vi har været igennem en meget svær tid med min mors sygdom, hvor især de sidste måneder har været meget hårde. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange hun i sit lange sygdomsforløb har været på hospitalet både i Rønne og i København - til undersøgelser, konsultationer og behandlinger med både stråler og flere forløb af kemokure. Men det er så sandelig ikke småting, hun har været igennem. Set i dét lys og med de meget store gener hun havde i den sidste tid, er vi lettede over, at hun nu har fået fred for disse pinsler, også selv om hun stort set ikke beklagede sig over dem, for sådan var hun bare. Sorgen og savnet bliver nu kæmpe stort for hele familien, men i særdeleshed også for min far. For ham bliver tomrummet og ensomheden ekstra stor. Far tak fordi du passede mor så godt i hjemmet i den sidste tid. Det var både flot, og det var stærkt gjort. Far jeg håber, du vil bruge en del tid på at komme over og besøge Susanne og mig, og dine svigerbørn og børnebørn. Du er i hvert fald altid velkommen, og jeg håber også, du snart finder golfkøllerne frem igen, og at du også tager dem med til København. Jeg håber også, I vil huske på min far i den kommende tid, hvor især ensomheden bliver svær. Et lille ring, en eller et besøg vil være meget betydningsfuldt og vil være med til at hjælpe ham igennem den kommende svære tid. Susanne og jeg vil selvfølgelig også fortsat komme til Bornholm og besøge dig, og så er vi bare SÅ GLADE for, at det er lykkedes os at få vores sommerhusprojekt sat i gang, så vi fra påsken næste år har vores nye sommerhus klar. Et sommerhus som vil være base for vores fremtidige besøg på Bornholm. Et sted hvor vi altid - kan og vil - mindes Hanne. Jeg vil gerne slutte af med, på Susannes, min fars og mine egne vegne, at sige tak til alle jer som er mødt op her i dag for at tage afsked med Hanne tak for blomster, støtte og omsorg, i dag, og igennem den svære sygdomstid tak til Lene Falk for lån af sommerhus, det har været en stor hjælp. Vi kan heller ikke sige tak nok til plejepersonalet både på sygehuset og i hjemmeplejen for en helt fantastisk kærlig og omsorgsfuld pleje. 15

16 Også en meget stor tak til vores præst Kaltoft både for en flot mindesgudstjeneste, men også for fantastisk service, hvor du kommer som kaldt og flere gange har besøgt min mor, hvor hun havde behov for det bl.a. blev der afholdt en andagt med nadver i hjemmet, dagen før Hanne døde, og du mødte også, med kort varsel, op en fredag aften kl på hospitalet. Det vidner om en præst, der virkelig udfører sit hverv med meget stor passion og med hjertet på rette sted. Vi ved alle, hvordan og hvor nemt det er at skulle pakke vores kuffert, når vi skal ud at rejse. Det har vi alle sikkert prøvet mange gange. - Men tænk på, hvor svært det må være at ligge og vente på døden - at skulle pakke den mentale kuffert til det vi kalder den sidste rejse! Dét kan kun lade sig gøre med guds hjælp. Kaltoft, tak fordi du hjalp min mor med at pakke hendes mentale kuffert. Efter dine besøg sænkede der sig en helt utrolig ro og afklarethed hos min mor. En ro og afklarethed der også gjorde det lidt nemmere for os andre. Nu ved vi, hvor hun er henne. Vi ved, hun har det godt, og vi ved, hvor vi skal møde hende igen engang. Lad os glæde os over, at Hanne nu har fået fred, og bevare alle de gode minder vi har af hende. Med hensyn til den af Claus omtalte fantastiske service vi har mødt hos den udøvende del af sundhedssektoren, så er jeg helt enig, og vil endda udtrykke at hvis den administrative del af denne sundhedssektor blot kunne leve op til det udøvende personales standard, så tror jeg, vi ville have et af verdens bedste sundhedssystemer; hvilket også foranledigede mig til at indrykke en annonce i BH`s T. i forbindelse med dødsannoncen med følgende tekst: Hjertelig tak I forbindelse med min kone, Hanne Lise Olesens ophold på Onkologisk afdeling på Bornholms Hospital føler jeg stor trang til at sige mange tak til alle de søde piger på afdelingen med Ditte i spidsen, samt senere til hjemmehjælperne samt hjemmesygeplejerskerne på afdeling Rønne Syd samt Fysioterapeut Birgit. I har ydet en fantastisk indsats med imponerende service og ikke mindst hjælpsomhed og menneskeforståelse, jeres hjælp har været perfekt, jeres trøstende ord samt små klap på skulderen har både varmet samt hjulpet os. MANGE TAK. I skal vide at jeg har fået enorm respekt for jer og jeres arbejde. Preben D. Olesen Hvad vil jeg så med denne beretning? Jo flere ting: Bl.a. vil jeg prøve at skrive mig ud af min sorg. Jeg har også trang til at beskrive, hvor sej Hanne har været. Bevise at ved godt sammenhold er det muligt at leve et, udover den frygtelige sygdom, nogenlunde normalt liv, sådan da. Vi har dog hele tiden under helbredelsesforløbet skullet tage hensyn i planlægningen af private samt andre arrangementer, til diverse behandlinger så som stråler, kemo især, hvor der altid gik nogle dage før Hanne var klar igen. 16

17 Jeg har talt løseligt sammen at Hanne/jeg i alt har haft ca. 200 besøg af forskellig art på hospitaler, læger, akupunktører, fysioterapeuter, lymfødembehandling m.m. Derudover har Hanne/vi brugt megen tid på at lede, bl.a. på nettet, efter nålen i høstakken, = en alternativ helbredelsesmulighed. Hanne har bl.a. talt meget i telefon samt via med en Marie Fjellerup, som i TV fortalte om, hvordan hun selv havde kontaktet en Dr. Thomas Vogel i Tyskland, Frankfurt Am Main, hvor hun selv havde betalt, da hun i første omgang ikke kunne få det økonomisk dækket via Second Opinionudvalget. Hun havde ualmindelige gode resultater ud af sine behandlinger der og blev erklæret så rask, som man nu kan med denne sygdom, siden fik hun sine udgifter dækket. Vi kontaktede herefter samme Dr. Vogl, men da han så Hannes journal, og så hvor spredt samt fremskreden hendes sygdom var, så sagde han fra og henviste til Universitetshospitalet i Paris, som vi så kontaktede og korresponderede med negativt resultat. Hele tiden søgte vi via Ditte på Bornholms Hospital om optagelse i og støtte fra Second Opinion udvalget; samt evt. deltagelse i nye eksperimenterende alternative helbredelsesformer. Men hver gang der var noget nyt, så gjaldt det ikke for Hannes brystkræftrelaterede sygdom, da hun var Receptor Negativ! Sluttelig undersøgte vi nogle, af nogen højt berømmede, kræfthelbredelsesmetoder i Kina, men Hanne var efterhånden så træt, at hun ikke orkede mere! Jeg vil derfor også opfordre de heldigvis mange, der undgår at opleve alt det vi, men især min kone har været igennem: Skøn på du/i er raske, tænk på hvor mange sorgløse og glade oplevelser I kan opnå i al den tid, min kone har været igennem vedr. spekulationer, frustrationer, hospitalsbesøg, lægebesøg, samtaler, uvished, kemo, stråler, nye samtaler, transporttid til og fra institutioner, søvnløse nætter, nattesuk, svare på spørgsmål og så samtidig være positiv. Ingen sygdom i nærmeste familie omgangskreds ja det virker som en selvfølgelighed i hverdagen, det gjorde det også for os engang. Men så Derfor husk at være taknemmelig for et sygdomsfrit liv! Jeg vil slutte med at mindes min kære Hannibal, mit kælenavn til hende, og sammen med hende udtrykke ønsket om, at man meget snart finder midler og metoder til at bekæmpe denne frygtelige sygdom: Kræften. Preben D. Olesen, den

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Island, byen Selfoss avn: Janet Yasmin Tekaia E-mail: janet_smukke@hotmail.com Tlf. nr: 28122086 Rejsebrev fra udvekslingsophold Hjem-institution: University College Lillebælt, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Alexandra en helt særlig fighter

Alexandra en helt særlig fighter Alexandra en helt særlig fighter 15-årige Alexandra og hendes familie har været mere udfordret end de fleste. Men et stærkt familiesammenhold, en reservemormor og forældrenes indsats for også at være kærester

Læs mere

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen

EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE. Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen EN ESSAYSAMLING OM SORG SKREVET AF UNGE Redigeret af Henriette von Irgens-Bergh og Ida Nymand Ammundsen At miste en essaysamling om sorg skrevet af unge Kræftens Bekæmpelse, 2015 Udgiver: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke)

Det sidste der er sket er at hun siger hun tager antabus indtil efter deres sommerferie og så vil hun gå i behandling. (det gør hun ikke) Charlotte: Jeg er en kvinde på 31 år, jeg vil fortælle om mit liv i en misbrugsfamilie. Jeg er vokset op i en kernefamilie med far, mor og storesøster. Vi har i altid boet i en villa med vovse og bil.

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011).

D O M. Retten i Viborg har den 22. marts 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS SKSd- 1876/2011). D O M afsagt den 10. april 2014 af Vestre Landsrets 15. afdeling (dommerne Hans-Jørgen Nymark Beck, Elisabeth Mejnertz og Gitte Kuhlwein (kst.)) i ankesag V.L. B 0913 13 D (advokat Paul Björn, Randers)

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Kære Make-A-Wish. Rejsen

Kære Make-A-Wish. Rejsen Kære Make-A-Wish Tak fordi I gav mig mit livs rejse. Nu vil jeg fortælle om mit eventyr. Tirsdag d. 14. august ringede det på min dør og der stod Lone og Morten. Jeg blev rigtig glad og vidste næsten ikke

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt.

jo slet ikke havde regnet med positivt resultat så hurtigt. I 2013 da jeg smed p-pillerne, var jeg en ung kvinde på 26, der havde været sammen med min kæreste i næsten 5 år. Min kæreste var dengang 29 år og var færdiguddannet. Vi havde længe snakket om at det ville

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Jeg blev meget, meget stille

Jeg blev meget, meget stille Artikel, Sophia og Phillip, Familier med kræftramte børn, familieportræt, søskendevinkel Rettet Jeg blev meget, meget stille Søskende til børn der har fået kræft kan ende med at gøre sig selv usynlige.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012 Annas og min rejse begyndte på Odense Banegård d. 17. november kl. 8. Selv om det var tidligt, var humøret højt, da vi satte kursen mod Kastrup

Læs mere

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund

Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

forstå og derefter holde sig helt væk fra al alkohol i et stykke tid. Denne type pause holder bare aldrig og når han vender tilbage til at drikke, er

forstå og derefter holde sig helt væk fra al alkohol i et stykke tid. Denne type pause holder bare aldrig og når han vender tilbage til at drikke, er Lina: Mit navn er Lina og jeg er barn af en alkoholiker. Havde du mødt mig for et par år siden, ville den sætning have været næsten umulig for mig at skrive, men sådan er det heldigvis ikke i dag. For

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Inde i hovedet kan jeg alting

Inde i hovedet kan jeg alting Artikel i Muskelkraft nr. 8, 2000 Inde i hovedet kan jeg alting Mette Have Justsen, 19 år, vil ikke acceptere ret mange begrænsninger i sit liv. En 70 dages rundrejse i Australien var derfor en selvfølge

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Tilbage til et liv med indhold

Tilbage til et liv med indhold Tilbage til et liv med indhold Af: Rikke Djernes Glintborg, Sygeplejerske I Nykøbing, på Limfjordsøen Mors, ligger Plejecenteret Støberigården. Her var medarbejderne for 3 år siden på efteruddannelse i

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far?

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? Opgaver til Far Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? OPGAVE 2 Instruktion: Kig på billedet på forsiden

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1:

Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Udsagn til konflikt trappen. Konflikt 1: Beskrivelse: Intern konflikt i patruljen. Simple og klare udsagn som skal placeres på konflikttrappen. Slutter med påvirkning af konflikten udefra hvor TL er et

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

JOINING HANDS FOR NEPAL

JOINING HANDS FOR NEPAL 2014 Kharikhola Health Camp af Sabina Rolsted Kære medlem. Dit bidrag var medvirkende til afholdelsen af en succesfuld 2014 Kharikhola Health Camp! Lejren blev afholdt fra den 14. april til den 20. april

Læs mere