Personlige erfaringer med kræft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personlige erfaringer med kræft"

Transkript

1 Preben D. Olesen skriver om sin hustru Hannes kræftsygdom. Han fortæller om hendes sygdomsforløb, mødet med sundhedsvæsenet og om at være pårørende. På side 14 kan du læse Prebens søns rørende tale til morens begravelse. Jeg vil gerne prøve at beskrive hændelsesforløbet i forbindelse med min højtelskede, omsorgsfulde, hjælpsomme, søde og kærlige kone Hannes brystkræftsygdom. Hanne Lise født Lund kom til verden den på Frederiksberg, født af bornholmske forældre Anne Marie og Jacob A. Lund, som havde købt en mindre købmandsforretning der, som de havde en kort tid inden, stadig under krigen, de flyttede tilbage til Bornholm hvor de havde købt den gamle velrenommerede købmandsforretning MADVIGS EFT. På Ll. Torv. I Rønne. Her voksede Hanne op i privaten som lå i Stålegade 2 (hjørnet af Ll. Torv ), hvor hun havde en god og rar barndom fyldt med masser af omsorg fra forældrene; da hun var 3 år, fik hun en lillebror, Niels, men efter sigende så havde de ikke så meget sammen som børn; det skyldes nok, at det var dreng-pige, men nok også at de af sind og temperament nok er 2 af de mest forskellige mennesker, jeg har mødt. Der var åbenbart ligefrem jalousi imellem dem, som måske senere var en del af årsagen til et meget beklageligt uvenskab/uenighed imellem dem ca. 2 år før Hannes død! Efter hvad jeg har fået fortalt, så var Hanne den stille, rolige, bly, generte pige, der sammen med veninderne legede med dukker samt andre pige-ting, hvorimod hun aldrig har interesseret sig særlig meget for sport hverken aktivt eller passivt. Det var derfor lidt paradoksalt, at hendes første rigtige kæreste var en meget ivrig samt dygtig fodboldspiller; og siden hen blev hun jo gift med mig. Vi fik 2 dejlige børn Claus og Susanne, og vi er og har altid været næsten sportsidioter, men også her viste Hanne sit storsind ved straks at interessere sig for vore interesser, og begyndte endda selv at spille golf for vores og selskabets skyld. Hanne begyndte at gå i skole på Rønne Privatskole, og sidenhen tog hun Realeksamen fra Rønne Gymnasium. Efter endt skolegang skulle hun have en læreplads, og det ville hun prøve at finde uden hjælp fra sin far, som godt kunne have hjulpet hende via sine mange bekendtskaber bl.a. i Rønne Handelsstandsforening, men Hanne ville klare det selv. Hun henvendte sig til direktøren i Handelsbanken og fik en læreplads; hvilket jeg den dag i dag ikke forstår, at hun valgte, men hun skiftede da også siden boldgade. Hanne var et rigtig godt og fint menneske, der var god til næsten alt, men 2 af de ting hun ikke var mester i var sport og så regnskab, men selvfølgelig udstod hun sin læretid i Rønne med flot resultat. Hanne valgte derefter at tage 1 år på Mariaforbundets husholdningskole, hvor hendes utrolige færdigheder og evner indenfor madlavning blev grundlagt; i forbindelse med dette ophold i København blev Hanne også ringforlovet. 1

2 Efter opholdet på Mariaforbundet fik hun så job i Handelsbankens Københavns Afd., hvor hun var til hun på et tidspunkt skulle igennem en slem og på det tidspunkt risikabel discusprolapsoperation, som heldigvis gik godt. Hanne vendte derefter hjem til forældrene for at rekreere ovenpå operationen; derefter fik hun job i Andelsbanken i Rønne. Vi møder hinanden Så nærmer tiden sig, hvor vi mødte hinanden, og jeg vil derfor gerne, allerede nu, citere vores søn Claus ord ved mindehøjtideligheden, som jeg vender tilbage til. Det er nemlig så korrekt og smukt beskrevet, hvordan hun var som menneske: Hun var ikke en typisk centrumsfigur. Men alligevel var hun familiens og vennernes centrum. Det kærlige, uselviske og uundværlige omdrejningspunkt i hverdagen. Godt beskrevet, hun var den stille, søde, kærlige, hjælpsomme, uselviske meget kønne pige, medens jeg selv nok var mere selvisk, egoistisk her kommer jeg typen med fuld fart på. Men hvad, man siger jo, at modsætninger mødes, og sød musik opstår, og det passede i vores tilfælde, hvor vi tilpassede os hinanden, og fik 42 skønne år sammen. Tak Hanne! Den 3. december 1965 afholdt Bornholms Købmandsforening stor fest i forbindelse med 100 års jubilæum, jeg var sendt til festen for at repræsentere min arbejdsplads C. F. Stender & Søn, egentlig skulle jeg have haft min daværende ringforlovede med, men jeg kom alene, da vi havde en mindre uoverensstemmelse. Til selvsamme fest deltog Hannes forældre naturligvis, og da Hannes ringforlovede var i København, så fulgtes hun med sine forældre. Her skete det så heldigvis, at vi mødtes, og det mærkelige var, at det ikke var ham frembusende Preben, der tog kontakt, men derimod den stille og generte Hanne, der prikkede på skulderen og spurgte: Danser du slet ikke? Og det gjorde vi så; meget kort tid efter slog vi begge op med vore respektive ringforlovede, da vi straks var blevet meget forelskede i hinanden; sådan bragte skæbnen os sammen, og jeg er lykkelig for, at jeg var alene til den fest og mødte min dejlige Hanne. Allerede den 22. april 1966 til mine svigerforældres sølvbryllup på Rønne Teater henvendte jeg mig, som etiketten krævede, til svigerfar og anmodede om tilladelse til at gifte mig med hans datter; jeg husker stadig, hvad han svarede (vi havde kun kendt hinanden i godt 4 måneder): Er I nu sikre på, hvad I gør? Vi blev gift den De første 5 år af vores ægteskab boede vi i et mindre sammenbygget hus i Rolighedsgade. Hanne fortsatte i Andelsbanken, jeg hos Stender & Søn. Vi ikke havde nogen særlig opsparing, og derfor ventede vi også i 3 år, før vi fik vores første barn: Claus som blev født , hvorefter Hanne valgte at gå hjemme for først at passe Claus og siden (1972) også Susanne. Dette blev bl.a. muliggjort økonomisk af, at vi i 1969 gik over til kildeskat og dermed undgik at betale skat af Hannes indkomst for næsten 1 år, og samtidig steg lønnen kolossalt i de år. 2

3 I 1972 byggede vi så vores hus her i Grønvangen 15 i Rønne, som så siden har været ramme om vores pragtfulde familieliv først med børnene og siden os 2 alene. Hanne blev hjemme hos børnene, medens de var små; men på et tidspunkt valgte Hanne, efter at vi havde sikret os en rigtig god nyoprettet dagplejeplads hos Bente Falk, hvis 2 børn var nøjagtig jævnaldrende med vores, at nu ville hun ud på arbejdsmarkedet igen. Men som tidligere nævnt så skiftede hun boldgade, hun blev sekretær på sygehuset, og her kom hendes omsorg for andre mennesker rigtig til sin ret. Hun nød sit job rigtig meget; hun fik udbytte og glæde af arbejdet, kollegaerne nød også godt af hendes hjælpsomhed, har jeg hørt. Vi har begge taget meget aktivt del i vore børns skole, fritidsinteresser så som spejder, søndagsskole, fodbold, håndbold, golf m.m. Det har vi alle haft meget glæde af; vi har alle elsket at rejse både os 4 alene, sammen med venner eller Hanne og jeg alene. Jeg har talt op, at Hanne har været 72 gange i udlandet sammen siden 1969, det være sig lige fra Sverige, Tyskland, Spanien, Grækenland, Portugal Belgien, Italien, Tunesien, USA, Bali, Thailand, 12 år i træk til London på kombineret indkøb musical tur, og så Marokko i 1998 for så nåede vi frem til opstarten af min kones sygdom. Vi havde begge været forskånede for alvorlige sygdomme tidligere i vores ægteskab, bortset måske fra den Clostridium Dificile samt Blockly salmonellaen jeg pådrog mig i Thailand i 1989, medens Hanne kun havde 22 sygedage de første 25 år på Bornholms Sygehus. På ferien i Marokko mærker Hanne en knude i brystet Den tog Hanne og jeg på en 14 dages ferie sammen, kun os 2, til Agadir i Marokko, hvor vi rigtig hyggede os, bl.a. spillede vi golf sammen, og vi overholdt vores sædvanlige ferietradition om ikke at drikke før kl , men så gjorde vi det også, og Hanne imponerede de lokale mænd, når vi ca. kl mødte op på deres lokale værtshus, hvor ingen lokale kvinder kom, hvor hun ikke kun drak 1 øl, men 2 øl hvortil de serverede tørrede fisk. Medens vi var der, så var der tilfældigvis Marokko Open i golf, på kongens private golfbane med ca. 75 ansatte til at passe den. Men i anledning af den store turnering var banen/haven blevet åbnet for alle, også den meget golfukyndige lokalbefolkning som ofte placerede sig på de forkerte steder samt støjede på meget lidt velvalgte tidspunkter med deres medbragte madkurve. Jeg husker, at danske Thomas Bjørn deltog, og ham ønskede jeg at følge rundt, hvilket Hanne ikke ønskede, hun blev oppe på tilskuertribunen ved det afsluttende hul, hvor der sad mange mennesker, mest lokalbefolkningen, men pludselig blev næsten alle vist væk fra tribunen på nær Hanne og 2 franske damer. Kort tid efter ankom den marokkanske konge med hele sit følge, og Hanne kom til at sidde lige ved siden af kongen, medens jeg da jeg nåede derop ikke kunne komme i nærheden. Da vi nåede tilbage til hotellet, kunne vi så gense kongen og Hanne i det lokale tv! 3

4 Det var så på denne tur, at Hanne kaldte på mig en dag, hun stod i badet og mente, at der var en knude i brystet, hun bad mig mærke efter, og jeg kunne godt mærke noget på størrelse med en ært, men vi blev hurtigt enige om, at det var noget, der skulle undersøges, når vi kom hjem. Næste dag måtte vi aflyse en heldagstur til Marakesch, da Hanne var dårlig, om de 2 ting har noget med hinanden at gøre, det ved jeg ikke. Hanne får fjernet knuden Den 17. april 1998 blev der så taget en biopsiprøve på Hanne, hvor hun kort efter fik besked på, at det var en godartet lille knude, den fjernede de og sendte over til ekstrakontrol. 1 uge efter blev Hanne kaldt ind til overlægen, som sagde, at han havde en kedelig meddelelse, nemlig at den knude de havde fjernet i Hannes bryst alligevel ikke var godartet! Det skal også nævnes, at Hanne heldigvis/desværre kendte mange symptomer, reaktioner, forløb, risici samt meget andet qua sit job maj 1998 tilbringer vi hos familien i Hørsholm, og så mandag den 04. maj 1998 kører vi så Hanne ind til brystbevarende operation hos professor Blicher Toft (som er det eneste navn, jeg vil nævne indenfor sundhedssektoren); vores søn Claus og jeg kører, da Hanne bliver kørt ned kl , hvorefter vi kører ind for at afvente, at vi kan komme tilbage, vi drak øl samt spiste på Hviids Vinstue, Skindbuksen og Cityarkaden, men det trak ud, vi havde først fået at vide, at Hanne ville være tilbage ca. kl , og vi blev meget nervøse og utålmodige, selvom vi vidste, at Hanne var i gode hænder, og som Hanne sagde, så var det den eneste frynsegode, hun havde modtaget, da overlægen på den afd. på Bornholms Sygehus, hvor Hanne arbejdede, havde formidlet, at det blev den mest kendte og måske dygtigste læge, der selv ville foretage operationen. Hvad vi ikke vidste, og som bl.a. var medvirkende til den store forsinkelse, var, at efter vi var kørt, så havde de gennemset og kontrolleret røntgenbillederne fra Rønne, og havde i modsætning til diagnosen fra Rønne, konstateret at der var knuder i begge bryster, hvorefter de havde konfronteret Hanne med det, medens hun lå alene på gangen, og havde spurgt hende om hun ville komme en anden gang for at få opereret det andet bryst, eller om de skulle operere begge med det samme. Hanne havde så valgt at få opereret begge bryster med det samme, hvorefter de havde forladt hende liggende alene på gangen med den nye kedelige oplysning; hun lå selvfølgelig og græd, men der kom ingen trøst. Hun fik ikke engang en kleenex til at tørre de forgrædte øjne. Disse oplysninger fik vi jo kun, da vi endelig fik lov at komme ind til en samtale med overlægen kl.18.30, hvor han så orienterede os den nye kedelige konstatering og følgerne deraf, han roste Hanne meget og sagde, at det var en meget sej kone/mor vi havde. Kl kom hun endelig op på afdelingen til os. 4

5 Jeg var hjemme nogle dage i mellemtiden men tog flyveren til Kbh. den for at besøge Hanne igen. Lørdag den tog vi hjem sammen med flyveren og fik besked om at komme tilbage 1 uge efter til orientering, og jeg vil i den forbindelse gerne nævne, at nogle af de værste ting jeg har oplevet gennem den nu godt 10-årige periode. Det er ikke selve sygdommen, den er slem nok, jeg kan ikke rigtig forklare det, men mange gange i forløbet har vi fået mange nye kedelige oplysninger, som vi har skullet forholde os til, og det har vi prøvet at gøre i fællesskab, men mærkelig nok så synes jeg, at de 2 værste begreber jeg har oplevet, har været uvisheden samt magtesløsheden, som jeg vil prøve at komme ind på senere. Jeg glemmer derfor heller ikke den flyvetur, vi sammen skulle på fredag den 15. maj 1998 til Rigshospitalet, den var meget værre end flyveturen hjem fra selve operationen. Vi sad og holdt hinandens hænder i flyveren, for nu skulle vi over til dommen. Vi fik besked om, at Hannes situation efter operationen samt fjernelse af 19 lymfekirtler var, at den nu stod på stråler samt kemo! Jeg husker også, at Hanne spurgte overlægen, om han nu var sikker på, at alle lymfekirtlerne var fjernet, kræften havde nemlig bredt sig til 4 lymfekirtler; hvortil overlægen svarede: Lille dame når jeg siger, jeg har fjernet 19 lymfekirtler, så er det fordi, der var 19. Efter denne besked spiste vi sammen med vore børn på Jensens Bøfhus på Kultorvet og tog siden flyet til Bornholm kl Hanne mistede, i forbindelse med kemokuren, alt sit hår, og det var hun meget ked af, da frisurer, tøj samt mad altid har været hendes 3 største interesseområder, og der findes vel ikke den frisure udover hestehale, som hun ikke har afprøvet gennem sit 66-årige liv. Vi måtte derfor i gang med at finde en paryk til Hanne, og efter anvisning fra Rigshospitalet tog vi ind til en i Farimagsgade, hvor hun fik en paryk, som blev betalt af det offentlige, tilbehøret måtte vi selv betale; men Hanne blev aldrig rigtig glad for denne paryk, så vi fandt selv frem til en meget bedre og lidt billigere parykforhandler i Hillerød, hvor vi fandt en meget bedre paryk til Hanne. Den måtte vi så selv betale, da der kun kunne bevilges 1 paryk. I mellemtiden nåede Hanne at blive fyret fra sit job, da hun pga. sin kræftsygdom havde ramt loftet for 120 dages reglen! Og det til trods for at hun i forgangne 25 år kun havde haft 22 sygedage i alt. Hun var så pligtopfyldende som få; på et tidspunkt blev hun som cyklist kørt ned af en bil, som kørte udover hajtænderne oppe i rundkørslen. Det skete om morgenen kl ; hun kom helt ind under bilen uden at brække noget, men hvad gjorde hun derefter? Hun rejste sig op børstede tøjet af og skyndte sig på arbejde for ikke at komme for sent. Ligeledes kan nævnes, at hun for det meste hjembragte sine 2 sammenklappede madder, fordi der næsten altid, var noget hun lige skulle hjælpe nogen med! Fyringen blev dog i sidste øjeblik trukket tilbage med besked om, at hun pga. sin sygdom kunne komme og gå, som hun ville. Men hvad gjorde Hanne som det pligtopfyldende menneske hun var? Hun skulle jo igennem en hård kemokur samtidig, men Hanne fik arrangeret, så hun fik kemo de fredage, hvor hun havde tidligt fri (kl ), efter hun havde fået kemo, så hentede jeg hende, og kørte herhjem hvor jeg nærmest måtte lægge hende i seng og trække gardinerne for, da hun blev meget dårlig i 2 dage efter; hun lå så i sengen i weekenden, og mødte så punktlig på arbejde mandag morgen, sådan! 5

6 Hanne mærkede ikke noget til sin kræftsygdom før: Vi gik begge på efterløn i maj 2003 og regnede så med, at vi rigtig skulle hygge os sammen og rejse rigtig meget, og det gik da også meget godt i starten. Vi sov lidt længere, og jeg havde nogle morgenrutiner, jeg gennemførte hver dag, og stadig gør. Bl.a. laver jeg morgengymnastik bl.a. 30 armbøjninger samt 4 andre øvelser. Min kone ville så også starte på noget morgengymnastik, så hun fik noget motion udover vore lange (ca. 7 km) spadsereture samt vore golfture sammen. Hun startede så på nogle gymnastiske øvelser i vores entre, men fik efter nogen tid ondt i ryggen og måtte holde op igen, og efterhånden gjorde det så ondt, at hun gik til vores private læge og forelagde ham problemerne. Det skal her indskydes, at han selvfølgelig havde hendes sygejournal og vidste, hvad Hanne havde været igennem. Mandag den gik Hanne til lægen, han undersøgte hende og sagde, at det blot var Ischias, som hun så fik nogle piller mod. Ved mit eget næste besøg hos min og selvsamme læge spurgte jeg ham direkte, om han troede, det kunne have en forbindelse med Hannes brystkræftsygdom? Hvilket jeg gentog 2 mdr. senere; min svigerfar stillede ham det samme spørgsmål, ligesom Hanne også forespurgte om denne risiko mulighed, hver gang svarede han NEJ NEJ NEJ Hanne var på sygehuset for at blive undersøgt og evt. scannet, men da hun bl.a. mødte op i shorts og meget solbrun og frisk, så sagde de blot, som hun siden hørte mange gange senere og blev meget irriteret over at høre: Du ser jo godt ud, så du fejler ikke noget Hanne har endnu mere ondt og går til læge og forlanger en scanning, da hun igen via sit tidligere job havde noget baggrundsviden, og desuden selv havde en mistanke om en evt. forværring af sin brystkræftsygdom Hanne kontakter selv personalet på sygehuset og via tidligere kollegaer, får hun helt ekstraordinært en tid med det samme til en scanning, da hun fortæller dem, at hun er sikker på, at der er noget galt! Vi får den kedelige besked, at Hannes brystkræftsygdom nu har bredt sig til knoglekræft Vore børn var kommet hjem, og vi var sammen til samtale med overlægen på Onkologisk afd. på Bornholms Sygehus. Hun konstaterede, at Hanne straks, evt. med helikopter, skulle af sted til Rigshospitalet. Vi var hos hende kl ; og kl var Hanne og jeg på vej til Riget med fly, medens vore børn tog vores bil og kørte derover via Sverige. Hanne blev straks scannet igen, og vi sad og ventede på dommen indtil kl Vi fik bl.a. at vide, at Hanne skulle have 7 gange stråler på ryggen. 6

7 Med hensyn til strålebehandlingen, som var meget hård, så fulgte jeg med hver gang, men det var ubehageligt for mig, bl.a. at se Hanne blive kørt ind i den smalle turbine, som i hvert fald ikke er for mennesker, der lider af klaustrofobi. Der var ligeledes en lugt af brændt flæskesvær i hele ventelokalet, hvilket jeg syntes var ubehageligt, men også det tog Hanne meget bedre end mig, og at hun blev så strålet på ryggen, at hun der fik en meget elefantagtig hud og hårdt område på den nederste del af ryggen, rørte hende heller ikke mere end som hun sagde det er noget der følger med denne behandling; Utroligt! Vi tog af sted på vores allerbedste rejse sammen, nemlig på krydstogt som gik via Washington Miami med overnatning ombord på MS OPERA Puerto Rico Dominikanske Republik over Atlanterhavet til Madeira Lissabon Vigo i Nordportugal Dover i England Kiel i Tyskland for så at blive landsat i Rønne Havn. Det var en fantastisk og uforglemmelig tur, som det var Hanne, der var mest ivrig for at komme på, og jeg har bagefter spekuleret på, om ikke Hanne havde en anelse om, hvor det bar hen med sygdommen? Jeg tror det; men det var en virkelig oplevelse; men det var også på denne tur, at vi havde vores sidste seksuelle samvær (samleje), som sidenhen blev umuliggjort af Hannes indopererede slange til opsamling af urinen. Under et par af disse samlejer følte jeg, at jeg stødte på noget, som ikke plejede at være der, når jeg bevægede mig oppe i hende, og jeg bad hende gå til lægen og forelægge det så snart, vi kom hjem; selv kunne hun ikke mærke noget anderledes! Hanne i Narkoseundersøgelse, dårligt resultat: Tumorer i urinrør, vokset igennem blæren. Larmende tavshed på Onkologisk afdeling I forbindelse med Hannes ophold på hospitalet omkring denne juletid var jeg meget ked af den nye situation. Jeg var ligefrem deprimeret, og jeg glemmer aldrig den larmende tavshed, der var oppe på Onkologisk afd., når jeg fulgte Hanne til køjs på hendes stue; især juleaften med alle dens traditioner og familiehygge var svær. Jeg hentede, som beskrevet Hanne kl , men det at se min dejlige hustru se så dårlig ud, og også være det, endda så meget at børn og svigerbørn måtte overtage tjansen på hendes domæne: I køkkenet, det var tragisk og så juleaften, og det blev ikke bedre, da jeg kørte hende retur til hospitalet kl , hvor færrest mulige patienter såvel som ansatte var der denne særlige aften. Da vi ankom, var der ikke meget lys tændt, og der var ualmindelig stille på trappen samt på gangene, på nær den patient der lå på stuen ved siden af Hanne. Han lå konstant og skreg højt af smerter pga. sin kræftsygdom: Den aften kørte jeg grædende hjem. Desuden havde jeg en forfærdelig tudetur fredag den i forbindelse med børn og børnebørns afrejse om eftermiddagen, hvor Hanne jo var på hospitalet, pludselig følte jeg mig helt alene i verden med problemer og sorger til op over begge ører. Jeg tog mig en rigtig høj og gennemtrængende tudetur på godt ½ time, hvilket hjalp, derefter støvsugede jeg i hele huset. Hanne har begrænset tid tilbage Kørte alene ud for at tale med oversygeplejersken vedr. Hannes talebesvær og svigtende hukommelse. Hun fortalte mig, at Hanne nok var mere syg, end jeg troede; og for første gang indså jeg, at jeg var ved at miste min elskede. Hun fortalte mig, at Hanne kun havde begrænset tid tilbage! 7

8 Hanne havde det meget dårligt, men på mit forslag om at køre ud på hospitalet straks, sagde Hanne, at det kunne vente til mandag, da det var weekend, og der var derfor ikke mange på arbejde Vi kørte ud på Bornholms Hospital, hvor Hanne jo havde åben indlæggelse. Vi blev modtaget af en venlig sygeplejerske, der fortalte os, at der grundet Hannes situation meget snart ville komme en læge for at tilse Hanne. Hun fortalte samtidig, at det desværre ikke blev overlægen på onkologisk afd., da hun var på sin velfortjente planlagte ferie. Vi ankom kl og fortalte om situationen. Første gang jeg henvendte mig for at rykke for et lægebesøg var ca. kl Denne rykning for at min kone kunne blive tilset, gentog jeg mindst en gang i timen, men de stakkels sygeplejersker kunne jo intet gøre, de fik besked om, at 1. ventede læge var taget med en helikopter til København, næste forventede læge var gået i modtagelsen osv. Da jeg fortsatte med at rykke for lægebesøg indtil kl , hvor der stadig ikke var mødt nogen læge op, så oplevede jeg noget, jeg aldrig før havde oplevet fra min kones side, hende det stille hjælpsomme og rare menneske, som selv havde passet sit job på Bornholms Hospital i mere end 25 år, hun skreg: Jeg vil ikke være her mere, der er ingen, der vil se på mig, jeg vil hjem! Denne chokerende oplevelse gjorde meget stort indtryk på mig. Jeg kontaktede straks sygeplejersken for at høre, om der var nyt vedr. en læge, hvilket der selvfølgelig ikke var. Derfor bad jeg hende bestille blodprøver på Hanne, da jeg vidste, at dem havde de brug for. Derefter fortalte jeg hende, at nu tog vi hjem, og så måtte de ringe til os, når der forhåbentlig næste morgen var en læge tilstede; hvorefter vi kørte hjem med uforrettet sag. Den efterfølgende nat glemmer jeg aldrig, min kone blev så dårlig! Hun kastede op i begge vore senge, på gulvet, på gardinerne, radiator samt over hele badeværelset, en meget ubehagelig oplevelse Kørte igen ud på Bornholm Hospital hvor en afløsende læge konsulterede Hanne; han kendte godt nok ikke hendes journal, men da jeg havde oplevet Hannes talebesvær samt hukommelsessvigt, så frygtede jeg, at kræften måske havde bredt sig til hjernen, og foreslog derfor en hjernescanning, som straks blev udført, hvorefter jeg kørte hjem og vaskede samt rengjorde efter natten. Resultatet af denne hjernescanning viste sig desværre (allerede samme dag), at Hanne havde fået 2 tumorer på hjernen, og som der blev sagt, så var eneste yderligere behandlingsmuligheder vedr. disse konstaterede hjernetumorer en direkte strålebehandling på hjernen, som ikke var hel ufarlig. Men vi skulle først til København for at tale med en ekspert der; men der ville nok gå nogen tid, da røntgenbillederne først skulle fremsendes, derefter skulle de til den rigtige afd., dernæst skulle de læger der skulle kigge på billederne så samles, og som det blev sagt: Det er jo stadig ferietid! Hvis det så som antaget endte med strålebehandling af hjernen, så måtte vi påregne yderligere ca. 14 dages ventetid! 8

9 Vi var chokerede, min kone, børnene og jeg, over såvel den nye situation, som den for os oplevede lange ventetid. Vi følte, at Hanne kørte på lånt tid, derfor tog vores datter Susanne affære. Hun kontaktede de flinke sygeplejersker, som foranledigede samt kontrollerede, at billederne blev fremsendt til den relevante afd., hvorefter hun selv begyndte at ringe til Rigshospitalet for at få en meget hurtig tid til en konsultation hos en ekspert der. Det var en stor opgave, for ingen kunne/ville svare på noget som helst, hun blev konstant stillet videre i systemet, endte nogle gange hos nogen hun havde talt med tidligere; hun brugte mange timer på det. Og så på et tidspunkt var der en genganger, der sagde, at hun lige akkurat havde fået et afbud til førstkommende tirsdag, om vi ville overtage denne tid? Ja, ja råbte vi i munden på hinanden, og fik tiden tirsdag kl Da vi jo bor på Bornholm, så har vi begrænsede transportmuligheder, så vi tjekkede selvfølgelig selv, om der var plads på morgenflyveren tirsdag morgen, hvilket der selvfølgelig ikke var. Men via henvendelse på Patientkontoret mandag morgen kontaktede de Rigshospitalet og fik flyttet vores tid fra kl til kl , så kunne vi nå det med flyveren kl Så langt så godt Jeg stod op kl , på hospitalet kl , hentet af Falck kl , med Cimber, fly kl I Kastrup Lufthavn gik vi direkte ud til Falckbilen, hvor vi ikke kunne se et menneske, efter minutters venten kom der en person med en smøg i munden og spurgte os, om vi skulle med Falck, hvilket vi kun kunne bekræfte, hvortil han svarede: Hvorfor fanden står I så ikke inde ved mødestedet som aftalt? Hvortil jeg måtte orientere ham om, at det var der ingen, der havde fortalt os noget om. Lidt senere tillod jeg mig at spørge ham om, hvornår vi kørte, da vi skulle til en meget vigtig samtale, hvortil han svarede: Så kunne I sku bare have taget den tidlige morgenflyver! Da vi var herude til den, så var der slet ingen, der skulle med; Det var jo netop den, vi ikke kunne få plads på! Så snart vi ankom til Rigshospitalet måtte min kone ind og ligge ned, da hun var meget træt. Vi fik så sammen med vore børn, som bor på Sjælland, en samtale med en kvindelig overlæge som kunne meddele os at eneste mulighed vedr. tumorerne på hjernen, var direkte strålebehandling på hjernen; men der var risiko for følgeskader. Hannes levetid ville nok ikke blive forlænget, hvorimod hun højest sandsynlig ville få det bedre i den sidste tid. Men Hanne traf hurtigt den beslutning, at det ville hun ikke, set ud fra det perspektiv med alt det, hun havde været igennem af behandlinger med dertil hørende gener. Se på min mave, som hun sagde, og Se mine ben, jeg kan ikke mere. Og denne gang prøvede jeg ikke at overtale hende til noget, som hun ikke ønskede; jeg kunne også godt se, hvordan hun havde det, og hvor det bar hen. Men hvor var det ubeskrivelig svært. Overlægen forstod og accepterede beslutningen, men bad alligevel Hanne underskrive en erklæring om accept af strålebehandling (som er påkrævet), ifald hun skulle fortryde. Desuden sagde hun, at noget af 9

10 Hannes problem med den efterhånden meget store mave samt ben kunne løses med at tappe noget væske ud! Kl var Hanne tilbage i sin seng på Onkologisk Afd. på Bornholms Hospital Hanne stadig indlagt. Hanne blev kørt ned til aftapning af væske, hvilket overlægen hurtig opgav og gik uden at orientere om årsagen til det forgæves forsøg. Vi fik siden at vide, at årsagen var, at der ikke var meget væske. Derimod var det tumoren, der voksede meget hurtigt i maven Vores 42 års bryllupsdag, Susanne kom med natbåden fra Køge, og vi kørte sammen ned til mormor for at gratulere hende på hendes 91 års fødselsdag. Hun bliver bl.a. befippet over at se Susanne sammen med mig for at gratulere hende, derfor kører jeg i første omgang alene ud til Hanne med en stor buket langstilkede roser, da jeg kommer tilbage til mormor, så er der ingen hjemme. Jeg tror så, at de er gået til lægen, som kan fortælle mig, at mormor er blevet afhentet af ambulancen samt indlagt med mistanke om en mindre blodprop. Jeg hentede Hanne hjem, så vi sammen med Susanne kunne spise aftensmad sammen på vores bryllupsdag. Denne dag var jeg 7 gange på hospitalet hos Hanne mormor bl.a. med medicinkort piller m.m. Susanne cyklede ned og tog retur med natbåden til Køge Hanne stadig indlagt, Hanne hjemme om eftermiddagen, besøgte mormor på hospitalet Jeg fik endelig den samtale med sygehusdirektør Kurt Espersen samt overlæge Ditte fra Onkologisk afd., som jeg længe havde bedt om, og som en gang var blevet aflyst grundet sygdom hos sygehusdirektøren, hvor man i stedet foreslog, at jeg kunne få en samtale hos en overlæge, hvilket jeg afslog. For som jeg sagde: Jeg ønsker at tale med den øverst ansvarlige på sygehuset, ikke en overlæge ej heller pressen eller en politiker, men den stedlige øverste ansvarlige på sygehuset. Jeg fik i den forbindelse megen ros samt skulderklap fra sygeplejerskerne samt sygehjælperne, som takkede mig for, at jeg havde kræfter til at tage denne sag op, som måske også kunne hjælpe dem i deres daglige arbejde, da de jo ikke kan yde bedre service end systemet, og især lægerne tillader. De var selvfølgelige kede af, at det var dem, der blev konfronteret med problemerne men intet kunne udføre uden lægelig opbakning. Det skal her indskydes, at det jeg gik efter ikke var personer, men det var systemet, jeg kritiserede. Baggrunden for ønsket om denne samtale var den mangel på service, som lægerne som skulle have erstattet den lovligt og fortjent ferierende overlæge Ditte. Der var 3 årsager til mit ønske om denne samtale: 1. For Hannes skyld. 2. For min egen skyld, for at få luft; hvilket jeg fik. 3. For at kommende patienter skal undgå at opleve samme situation. 10

11 Jeg startede med at udtrykke min store utilfredshed med den famøse behandling. Mandag den , samt løbende gennem samme uge kom der ikke samme læge 2 gange, og på mit spørgsmål til nogle af lægerne om de i det hele taget havde læst min kones journal, blev der svaret h.h.v. nej - ja lidt og i samme stil, ellers blev min kone bl.a. spurgt: Hvor har du ondt? Som jeg fremførte, så kalder jeg den behandling, af især en person der gennem godt 25 år selv har ydet en ekstraordinær service indenfor samme sektor, for: UANSTÆNDIG UFORSVARLIG UMENNESKELIG! Som jeg fremførte en åben indlæggelse på Onkologisk afd. er jo en mere alvorlig sag end et brækket ben! Jeg talte nok konstant i en ½ time, jeg fik kun accept og ret fra såvel sygehusdirektøren som overlægen Ditte. Sygehusdirektøren afsluttede vort møde med at sige, at jeg burde gå ned til min kone og sige, at hun burde være stolt af mig, sådan som jeg havde kæmpet en kamp for hende. Derudover beklagede han meget, hvad vi havde oplevet og gav mig en stor undskyldning for episoden, hvilket jeg accepterede. Men jeg bad ham om at gå ned til min kone på Onkologisk afd. for at give hende den samme beklagelse samt undskyldning, da det var hende, der var den forulempede, og ligeledes vidste jeg, at hun som tidligere stabil og autoritetstro medarbejder ville sætte pris på det, hvilket han straks gjorde uden betænkning. Jeg ved, at Hanne blev glad for det samt stolt over, at selveste sygehusdirektøren gjorde det! Jeg fik at vide, at det ikke var et økonomisk spørgsmål, men et mandskabsproblem som de lovede at kigge på og gøre alt for at løse. Sluttelig spurgte sygehusdirektøren, om jeg ønskede assistance til at indsende en officiel klage, hvilket jeg afviste. Jeg ønskede ikke at gå videre, men sagde dog ja tak til at få tilsendt referat af vort møde. Den sidste tid De sidste 14 dage var meget hårde for os alle, selvfølgelig især for Hanne, men vi var selvfølgelig alle noget brugte efterhånden. Hanne samt andre nærtstående foreslog da også flere gange, at Hanne skulle tilbage og passes på hospitalet, men da Hanne ønskede, samt forespurgte om hun kunne blive hjemme her, så længe jeg magtede det, så sagde jeg gentagne gange og mente det: Nu har du passet mig samt opvartet mig i hoved og r.. gennem 42 år, så kan jeg vel for pokker nok passe dig herhjemme i den sidste tid; det gjorde jeg, det lykkedes, og det er jeg lykkelig for i dag. Det var lidt hårdt undervejs; kommunikationen var svær. Hanne kunne nogle gange ikke huske eller finde de ord, som skulle fortælle mig, hvad hun ønskede, jeg skulle gøre for hende; så måtte jeg prøve mig frem ved at spørge som 20 Spørgsmål til Professoren. Det lykkedes nogle gange. Når det ikke lykkedes, så blev hun først irriteret og så gal på sig selv, fordi hun ikke kunne forklare mig det; og så endte det med, at hun vrissede af mig (heldigvis kun mig) fordi jeg ikke kunne forstå, det hun ikke kunne forklare! 11

12 Når hjemmehjælp samt hjemmesygeplejersken var her så måtte jeg hjælpe dem med at manøvrere Hanne i seng samt ud af sengen, pga. hendes ualmindelig hævede ben (væske). Jeg flyttede 1 ben ad gangen. For selv om Hanne havde tabt sig i ansigtet, på armene, ved skuldrene m.m., så vejede hun til sidst ca. 20 kg. mere end tidligere, alt sammen væske m.m. i benene samt maven. Jeg måtte desuden støtte samt delvis bære Hanne ud på badeværelset i den sidste tid, for at hun kunne børste tænder samt blive badet lidt! Når børnene ikke var hjemme, hvad de ellers var flinke til så meget de kunne, så foregik mine indkøb ved, at jeg skyndte mig til byen med mobiltelefonen i lommen, samt vores hjemlige bærbare tlf. liggende hos Hanne i soveværelset, så hun kunne ringe efter mig, så kunne jeg være hjemme indenfor et par minutter. I denne sidste måned fik jeg nok aldrig over 1 times søvn ad gangen. Hannes ben blev efterhånden så tykke og ømme, at hun ikke mere magtede at gå på dem uanset, hvor meget jeg støttede hende. Når jeg løftede hende, så trængte væsken fra hendes ben gennem huden og igennem hendes joggingbukser (det eneste som hun kunne have på), så jeg blev helt våd i hænderne samt på armene. Jeg måtte derfor køre ud på Hjælpemiddelcentralen efter en kørestol, som jeg så kunne transportere hende i fra soveværelset ind i stuen; der måtte godt nok fældes endnu en tåre 1. gang jeg havde bakset hende op i kørestolen og kørte af sted med hende, det havde ingen af os selvfølgelig forestillet os skulle ske for os! Hanne er blevet meget dårligere. Sygeplejersken Heidi foreslår, at vi kalder Claus hjem hurtigst mulig. Claus kommer med aftenflyveren kl.22.20, jeg afhenter ham, og børnene foreslår, at de deler nattevagten hos deres mor, så foreslår de, at jeg prøver at få lidt søvn, som jeg ikke har fået for meget af i den senere tid. Hanne sover det meste af tiden men vågner op på et tidspunkt, hvor Claus sidder og holder hende i hånden og våger over hende, da hun ser Claus sidde der, så siger hun: Claus du behøver da ikke sidde oppe hele natten for min skyld! Da Susanne så senere afløser Claus og sidder ved siden af Hanne med et tæppe over sig, åbner Hanne så øjnene på klem og siger: Susanne pas nu på du ikke sidder og fryser! Sådan det var bare sådan hun altid tænkte på andre før sig selv Hanne får det meget dårligt, efter Hannes ønske ringer vi efter præsten, Kaltoft. Jeg henter mormor, så hun kan være med, han afholder en meget smuk nadver for os 5; børnene havde sat stearinlys i vinduet, og da præsten kørte, var Hanne meget glad for at nåede at komme. Vi ringede også til Hannes bror Niels, som kom senere sammen med Berit. Efterhånden var det nødvendigt med sygeplejerskebesøg hver time for at give Hanne morfin pga. smerter, hvilket skete i samråd med vores privatlæge, som udtrykte, at Hanne under ingen omstændigheder måtte ligge med smerter. Om aftenen blev Hannes tilstand meget forværret, og vi blev orienteret, om at der ikke var langt igen, sygeplejerskebesøgene blev hyppigere og hyppigere, til sidst kunne hun knapt nå ud af Grønvangen, før hun måtte tilkaldes igen. Vi blev forespurgt om, vi ville have en vågekone, en læge eller sygeplejersken hos os. Vi valgte straks sygeplejersken, som var Heidi, tilfældigvis en tidligere klassekammerat til vores datter 12

13 Susanne, men det var nu ikke derfor, men fordi hun var en meget dygtig og kompetent sygeplejerske med forstand på og flair for sit job udover alle grænser. Hver gang hun havde givet Hanne morfin, mod slutningen, så gik hun ind i stuen og sagde, at vi blot skulle kalde, hvis der var noget, hun kunne hjælpe med. Susanne, Claus og jeg lå alle i sengen og holdt hende i hånden, medens vi så, hvordan hun led, men samtidig kæmpede hun en ulige kamp, hvilket forlængede smerterne, og det var bl.a. fordi, som sygeplejersken sagde, hun er jo ikke så gammel, og hun har et stærkt hjerte. Det var ubeskrivelig hårdt at ligge der, magtesløs, ved siden af og se på Hannes lidelser. Vi lå alle 3 og skreg i kor: Hanne/mor du må godt give slip nu vi elsker dig meget højt. Lidt efter lød der en rallen, og der stod en kaskade af blodlignende væske ud af munden på Hanne, og som om hun blev kvalt, så var hun væk; hun havde fået fred tirsdag den kl Efterfølgende gik børnene og jeg ind i stuen og trøstede hinanden. Det var overstået, det triste med at vores allerhøjest elskede mor/hustru var død/borte og ikke kom igen, men på en eller anden måde var det også en lettelse i forhold til alle de pinsler smerter som blev så udprægede i den sidste tid; svært at forklare, men det var under omstændighederne nok det bedste for alle. Uanset hvor meget vi elskede hende, og hvor meget jeg allerede savner hende, hun var jo som en af mine golfvenner skrev på blomsterhilsenen til begravelsen: Af statur var du lille og fin, din personlighed til gengæld større end de flestes. Vi sad længe og snakkede sammen, medens vi nød en kold øl. Heidi var her stadig, da hun hjalp en rengøringsmand med at klargøre soveværelset, siden nød de en sodavand med os, hvorefter jeg hentede en madras til at sove på; den lagde jeg i stuen, da jeg ikke kunne ligge ved siden af Hanne i soveværelset. De havde ellers placeret hende så fint i rent hvidt sengetøj og med armene foldet så smukt hen over maven og stearinlysene gav et specielt skær. Selvom jeg ikke kunne sove ved siden af, så var jeg inde på soveværelset flere gange om natten og næste formiddag, bl.a. for at tørre savl og fråde væk fra Hannes mund, for sådan noget ville hun aldrig have accepteret. Næste morgen gik jeg i gang med mange af de praktiske ting, der skulle ordnes, så som dødsannonce, præst, bedemand, dødsattest fra vores læge og mange mange andre ting. Bedemanden kom så for at afhente Hanne med ligvognen godt middag den , da han ankom, sagde vi, at vi opholdt os i køkkenet, medens de lagde Hanne i kisten, hvorefter de kaldte på os, så vi Susanne, Claus og jeg hånd i hånd og grædende fulgte Hanne ud af Grønvangen; Det var også hårdt. Hannes begravelse Dagen for Hannes begravelse. Jeg stod op kl og spadserede sammen med Claus til kapellet kl Præsten Jens Kaltoft afholdt en meget smuk prædiken over et af Hannes valgte ord, ligesom Hanne selv i forbindelse med hans besøg her i hjemmet havde valgt de salmer, der blev sunget! 13

14 Sluttelig havde jeg fået accept af præsten til, at Ebbe Thorgersen spillede klarinet ved Hannes kiste i kapellet, en klarinetsolo: Petite Fleur, oprindelig en Chris Barber melodi, det var ligeså stemningsfyldt, som jeg havde håbet på. Det var meget svært at bære samt sænke Hanne ned i graven. Jeg husker ikke så meget, udover at det var flot solskinsvejr, samt at jeg rystede samt græd meget. Der var ca. 130 mennesker med i kapellet, de blev alle budt til mindehøjtidelighed på Fyrtøjet. Her havde vi en dejlig mindestund for ca. 75 mennesker, hvor især vores søn Claus tale berørte alle, og stadig får mig til at græde, når jeg læser den, derfor skal den også bringes her: Vi har i dag taget afsked med en særdeles elsket person. Min mor. Susannes mor. Prebens kone igennem 42 år. Susannes børns mormor og mine børns farmor. Familiens savn er og bliver ufattelig stort. Det er en dag og en tid, hvor vi er meget kede af det. Hvorfor er det man bliver så ked af det? Der dør jo mange mennesker hver dag rundt omkring i hele verden, men vi går jo ikke rundt og er kede af det hver dag. Vi bliver ikke på samme måde kede af det, når folk vi ikke kender dør. Vi kan blive berørt af det. Svaret er meget enkelt: Det er et spørgsmål om hvor meget afdøde har givet os! Folk vi ikke kender har aldrig givet os noget. Men når man mister en, der har givet en så meget, som min mor har givet mig, min søster, min far og resten af sin familie, så bliver man ked af det, og så er sorgen ekstra stor. Min mor har ikke bare givet mig og min søster livet af kød og blod med hjælp af min far naturligvis. Hun har også været der for os altid. Hun har ikke blot været til stede. Hun har altid været nærværende, for der er stor forskel på at være fysisk til stede og på at være nærværende. Hun har plejet og passet os. Givet os kærlighed og omsorg i et nærmest uhørt omfang. Ja der findes meget få mennesker, der har en næstekærlighed så stor, som den min mor besad. Min mor var det mest givende menneske, jeg kender. Hun har givet mig, Susanne og min far så meget tid. Givet sig tid til os. Hver dag, hver uge, hver måned, hvert år. Ja altid. Hun har givet os: Tid, opmærksomhed, nærvær og kærlighed i uendelige mængder. Hun har altid tilsidesat sine egne behov for at gøre os andre så glade og lykkelige som muligt. Hendes lykke var, at se dem hun elskede være lykkelige. 14

15 Hun var ikke en typisk centrumsfigur, men alligevel var hun familiens centrum det kærlige, uselviske og uundværlige omdrejningspunkt i hverdagen. Hun sagde ca. 1 måned, før hun døde, at hun følte, hun svigtede os ved at dø. Men faktum er, at hun aldrig har svigtet os ét eneste sekund. At svigte er ikke at være der for andre, når de har brug for det, for det er noget, vi selv vælger. Min mor valgte altid at være der for både min søster og mig og min far. At dø som følge af en ulidelig kræftsygdom var ikke hendes valg, og det er ikke at svigte, og det fik jeg heldigvis fortalt hende. Vi har været igennem en meget svær tid med min mors sygdom, hvor især de sidste måneder har været meget hårde. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange hun i sit lange sygdomsforløb har været på hospitalet både i Rønne og i København - til undersøgelser, konsultationer og behandlinger med både stråler og flere forløb af kemokure. Men det er så sandelig ikke småting, hun har været igennem. Set i dét lys og med de meget store gener hun havde i den sidste tid, er vi lettede over, at hun nu har fået fred for disse pinsler, også selv om hun stort set ikke beklagede sig over dem, for sådan var hun bare. Sorgen og savnet bliver nu kæmpe stort for hele familien, men i særdeleshed også for min far. For ham bliver tomrummet og ensomheden ekstra stor. Far tak fordi du passede mor så godt i hjemmet i den sidste tid. Det var både flot, og det var stærkt gjort. Far jeg håber, du vil bruge en del tid på at komme over og besøge Susanne og mig, og dine svigerbørn og børnebørn. Du er i hvert fald altid velkommen, og jeg håber også, du snart finder golfkøllerne frem igen, og at du også tager dem med til København. Jeg håber også, I vil huske på min far i den kommende tid, hvor især ensomheden bliver svær. Et lille ring, en eller et besøg vil være meget betydningsfuldt og vil være med til at hjælpe ham igennem den kommende svære tid. Susanne og jeg vil selvfølgelig også fortsat komme til Bornholm og besøge dig, og så er vi bare SÅ GLADE for, at det er lykkedes os at få vores sommerhusprojekt sat i gang, så vi fra påsken næste år har vores nye sommerhus klar. Et sommerhus som vil være base for vores fremtidige besøg på Bornholm. Et sted hvor vi altid - kan og vil - mindes Hanne. Jeg vil gerne slutte af med, på Susannes, min fars og mine egne vegne, at sige tak til alle jer som er mødt op her i dag for at tage afsked med Hanne tak for blomster, støtte og omsorg, i dag, og igennem den svære sygdomstid tak til Lene Falk for lån af sommerhus, det har været en stor hjælp. Vi kan heller ikke sige tak nok til plejepersonalet både på sygehuset og i hjemmeplejen for en helt fantastisk kærlig og omsorgsfuld pleje. 15

16 Også en meget stor tak til vores præst Kaltoft både for en flot mindesgudstjeneste, men også for fantastisk service, hvor du kommer som kaldt og flere gange har besøgt min mor, hvor hun havde behov for det bl.a. blev der afholdt en andagt med nadver i hjemmet, dagen før Hanne døde, og du mødte også, med kort varsel, op en fredag aften kl på hospitalet. Det vidner om en præst, der virkelig udfører sit hverv med meget stor passion og med hjertet på rette sted. Vi ved alle, hvordan og hvor nemt det er at skulle pakke vores kuffert, når vi skal ud at rejse. Det har vi alle sikkert prøvet mange gange. - Men tænk på, hvor svært det må være at ligge og vente på døden - at skulle pakke den mentale kuffert til det vi kalder den sidste rejse! Dét kan kun lade sig gøre med guds hjælp. Kaltoft, tak fordi du hjalp min mor med at pakke hendes mentale kuffert. Efter dine besøg sænkede der sig en helt utrolig ro og afklarethed hos min mor. En ro og afklarethed der også gjorde det lidt nemmere for os andre. Nu ved vi, hvor hun er henne. Vi ved, hun har det godt, og vi ved, hvor vi skal møde hende igen engang. Lad os glæde os over, at Hanne nu har fået fred, og bevare alle de gode minder vi har af hende. Med hensyn til den af Claus omtalte fantastiske service vi har mødt hos den udøvende del af sundhedssektoren, så er jeg helt enig, og vil endda udtrykke at hvis den administrative del af denne sundhedssektor blot kunne leve op til det udøvende personales standard, så tror jeg, vi ville have et af verdens bedste sundhedssystemer; hvilket også foranledigede mig til at indrykke en annonce i BH`s T. i forbindelse med dødsannoncen med følgende tekst: Hjertelig tak I forbindelse med min kone, Hanne Lise Olesens ophold på Onkologisk afdeling på Bornholms Hospital føler jeg stor trang til at sige mange tak til alle de søde piger på afdelingen med Ditte i spidsen, samt senere til hjemmehjælperne samt hjemmesygeplejerskerne på afdeling Rønne Syd samt Fysioterapeut Birgit. I har ydet en fantastisk indsats med imponerende service og ikke mindst hjælpsomhed og menneskeforståelse, jeres hjælp har været perfekt, jeres trøstende ord samt små klap på skulderen har både varmet samt hjulpet os. MANGE TAK. I skal vide at jeg har fået enorm respekt for jer og jeres arbejde. Preben D. Olesen Hvad vil jeg så med denne beretning? Jo flere ting: Bl.a. vil jeg prøve at skrive mig ud af min sorg. Jeg har også trang til at beskrive, hvor sej Hanne har været. Bevise at ved godt sammenhold er det muligt at leve et, udover den frygtelige sygdom, nogenlunde normalt liv, sådan da. Vi har dog hele tiden under helbredelsesforløbet skullet tage hensyn i planlægningen af private samt andre arrangementer, til diverse behandlinger så som stråler, kemo især, hvor der altid gik nogle dage før Hanne var klar igen. 16

17 Jeg har talt løseligt sammen at Hanne/jeg i alt har haft ca. 200 besøg af forskellig art på hospitaler, læger, akupunktører, fysioterapeuter, lymfødembehandling m.m. Derudover har Hanne/vi brugt megen tid på at lede, bl.a. på nettet, efter nålen i høstakken, = en alternativ helbredelsesmulighed. Hanne har bl.a. talt meget i telefon samt via med en Marie Fjellerup, som i TV fortalte om, hvordan hun selv havde kontaktet en Dr. Thomas Vogel i Tyskland, Frankfurt Am Main, hvor hun selv havde betalt, da hun i første omgang ikke kunne få det økonomisk dækket via Second Opinionudvalget. Hun havde ualmindelige gode resultater ud af sine behandlinger der og blev erklæret så rask, som man nu kan med denne sygdom, siden fik hun sine udgifter dækket. Vi kontaktede herefter samme Dr. Vogl, men da han så Hannes journal, og så hvor spredt samt fremskreden hendes sygdom var, så sagde han fra og henviste til Universitetshospitalet i Paris, som vi så kontaktede og korresponderede med negativt resultat. Hele tiden søgte vi via Ditte på Bornholms Hospital om optagelse i og støtte fra Second Opinion udvalget; samt evt. deltagelse i nye eksperimenterende alternative helbredelsesformer. Men hver gang der var noget nyt, så gjaldt det ikke for Hannes brystkræftrelaterede sygdom, da hun var Receptor Negativ! Sluttelig undersøgte vi nogle, af nogen højt berømmede, kræfthelbredelsesmetoder i Kina, men Hanne var efterhånden så træt, at hun ikke orkede mere! Jeg vil derfor også opfordre de heldigvis mange, der undgår at opleve alt det vi, men især min kone har været igennem: Skøn på du/i er raske, tænk på hvor mange sorgløse og glade oplevelser I kan opnå i al den tid, min kone har været igennem vedr. spekulationer, frustrationer, hospitalsbesøg, lægebesøg, samtaler, uvished, kemo, stråler, nye samtaler, transporttid til og fra institutioner, søvnløse nætter, nattesuk, svare på spørgsmål og så samtidig være positiv. Ingen sygdom i nærmeste familie omgangskreds ja det virker som en selvfølgelighed i hverdagen, det gjorde det også for os engang. Men så Derfor husk at være taknemmelig for et sygdomsfrit liv! Jeg vil slutte med at mindes min kære Hannibal, mit kælenavn til hende, og sammen med hende udtrykke ønsket om, at man meget snart finder midler og metoder til at bekæmpe denne frygtelige sygdom: Kræften. Preben D. Olesen, den

Personlige erfaringer med kræft

Personlige erfaringer med kræft August 2003 29-årig kvinde fortæller om, hvordan hun som 19-årig mistede sin mor på grund af kræft i lungerne og hjernen. Jeg begyndte, at blive væk fra skole, men ikke for at passe min mor. Jeg tog af

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende.

Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Historien om da mit liv blev vendt på hovedet, efter en meningitis, som gjorde mig akut døvblivende. Lige lidt om mit liv før d 6.10-08, jeg bor sammen med min mand, har to dejlige drenge en på 20 og en

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter

Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015. Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit 12. Deltagere: 5 Patienter Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Møde i: Patientfeedback-møde Dato: 7. september 2015 Telefon 38 64 50 00 Dato: 10. september 2015 Sted: Psykiatrisk Center Ballerup, Døgnafsnit

Læs mere

Ronaldo, som spiller for Manchester United. Med et flot spring op over de store hollandske spillere headede han bolden i mål. Holland presser hårdt

Ronaldo, som spiller for Manchester United. Med et flot spring op over de store hollandske spillere headede han bolden i mål. Holland presser hårdt Min far dør Der er fjernsyn på stue fem. Det er dejligt, for så kan mor og jeg se fodbold. Der er EM, og det plejer jeg at se sammen med min far. Nu ser jeg det sammen med min mor, mens far ligger og sover

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor

Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Artikel i Muskelkraft nr. 4, 2005 En utrolig smuk dag Et privilegium at få lov at tage afsked på den måde, siger datter, der tog plejeorlov for at passe sin mor Af Jane W. Schelde "Du må godt give slip,

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret

Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret Kapitel 12. 6. december Advokatkontoret På advokatkontoret i København Næste dag skulle vi af sted allerede kl. 5.00 om morgenen. Sven, Freja og jeg fik gummimasker på. For alle skulle jo stadigvæk tro

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Mandag den 10. januar

Mandag den 10. januar 2011 6 Mandag den 10. januar Har du set de mennesker, der sidder ret op og ned med åben mund og sover i bussen? Det var mig i morges. Jeg ved ikke, hvad der sker med mig, for jeg bør jo være helt udhvilet

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Hvil i fred min ven. Laila

Hvil i fred min ven. Laila Sagsnummer: 31 Navn: Teghizan Vilma (Precup Rusalim) Alder: 57 Ansøgt om: Medicinhjælp Ansøgt om beløb 520 Lei pr. måned Bevilget beløb april 2013 1.000 Lei I alt Bevilget beløb Sep. 2013 1.000 Lei + 500

Læs mere

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke Der var engang Ja, sådan starter et rigtigt eventyr. Det der følger er også et eventyr, som man ikke har kendt mage. Lad eventyret begynde: Der var engang

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Balletastronauten og huskelisten

Balletastronauten og huskelisten Af Gracie Beaver Oversat til dansk af Susan Søgaard Balletastronauten og huskelisten - En fortælling for børn om hjerneskade Killingen Keiko vidste allerede som 6-årig hvad hun skulle være når hun blev

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Susanne Lunaus 25 års jubilæum

Susanne Lunaus 25 års jubilæum Susanne Lunaus 25 års jubilæum flotte kager, frisk frugt og skøn kølig hyldebærsaft. Den 1. september 2014 skinnede solen fra en næsten skyfri himmel efter at weekenden havde budt på voldsomt skybrud i

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt "Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt" Landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen fortæller om at blive kræftsyg, samtidig med, at hun (uventet) blev mor til en datter med Downs syndrom Af Lene

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard

Frk. Karma (Final Draft) Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard Frk. Karma (Final Draft) Af Jonathan Fjendsbo, Kasper Østergaard, Laura Hedegaard, Line Hebsgaard SC 1. INT. PÅ GANGEN - SOMMER - DAG Emma står på gangen og kigger en på Rune, der står med hans venner.

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere