Der er kun én, der kan forandre din situation, og det er dig selv. Hvis du beslutter det, er der mange mennesker, der gerne vil hjælpe dig.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er kun én, der kan forandre din situation, og det er dig selv. Hvis du beslutter det, er der mange mennesker, der gerne vil hjælpe dig."

Transkript

1 FAKTUM KRIMINALFORSORGEN Der er kun én, der kan forandre din situation, og det er dig selv. Hvis du beslutter det, er der mange mennesker, der gerne vil hjælpe dig. Hans Andersen, Exit, til de indsatte i Vestre Fængsel 1

2 HVOR DER ER VILJE... Da Carl August Lorentzen i 30 erne gravede sig ud af Horsens Statsfængsel og efterlod en seddel til de måbende fængselsbetjente med ordene: Hvor der er vilje er der vej! var der ikke mange muligheder for notoriske kriminelle for at komme videre til et liv uden kriminalitet. 04 MOD EN NY FREMTID 10 FLERE TUNGE KRIMINELLE I dag er tiden en anden. Som man kan læse om her i den anden udgave af Faktum, er der rigtig mange, der gerne vil og kan hjælpe folk ud af fængselslivet på en noget mindre spektakulær måde. Det gælder dog stadig, at viljen skal være til stede, for som Hans Andersen fra Café Exit her i magasinet citeres for, så er der grundlæggende kun én, der kan forandre din situation, og det er dig selv. Hvis du beslutter det, er der mange mennesker, der gerne vil hjælpe dig. Siden den spektakulære flugt er der sket mange ting. De indsatte i de danske fængsler er, som man også kan læse om her i magasinet, præget af et liv med sociale problemer, psykisk sygdom, manglende uddannelse og ikke mindst misbrugsproblemer. Samtidig får flere og flere dømte nu alternativer til fængselsstraf, som f.eks fodlænke og samfundstjeneste. Klientellet, der ender i åbent eller lukket fængsel, er derfor blevet hårdere, kriminaliteten er blevet mere rå, og banderne og de dønninger, deres virke giver i de kriminelle miljøer, bliver voldsommere og voldsommere. 16 BØRNENE STRAFFES OGSÅ 22 FRIVILLIG RÅDGIVNING Vi ved nu, at vi ikke kan straffe os ud af problemerne. Klienterne skal have hjælp. Derfor tilbyder Kriminalforsorgen alt lige fra AMU-kurser til misbrugsbehandling, og vi forsøger at bygge bro til de instanser i samfundet, der tager over, når vi slipper klienterne ved porten. I dette nummer har vi valgt at fortælle om alle de gode viljer og kræfter, som det danske samfund tilbyder mennesker, der af forskellige grunde er landet på den forkerte side af loven. Vi ved, at der er dygtige behandlere, der hjælper klienterne med misbrug, at der er dedikerede lærere, der sørger for, at de får relevant undervisning, og vi kunne vælge at beskrive en lang række andre hjælpere, men det må blive en anden gang. 28 ARBEJDE PÅ DEN ANDEN SIDE 32 SAMFUNDSTJENESTE Som indgang til magasinet fortæller direktør for Kriminalforsorgen Johan Reimann om den omorganisering, der foregår i Kriminalforsorgen, og hvordan den skal sikre, at de mennesker, der er i Kriminalforsorgens varetægt, kommer videre til et liv uden kriminalitet. Vicedirektør i Kriminalforsorgen Annette Esdorf 38 SAMFUNDSTJENESTE CASE 42 TAL & FAKTA 2 3

3 MOD EN NY FREMTID Kriminalforsorgen står over for store forandringer, som vil betyde udfordringer, men også nye muligheder for såvel klienter som ansatte. 4 5

4 Vi skal ændre kurs på en række områder, som alle er komplekse. For det første skal vi åbne os mere over for samfundet, så vi kan fortælle realistisk om alle de ting, vi gør for at sikre, at klienterne ikke falder tilbage i kriminalitet. AF GUNNAR LOMBORG Johan Reimann En ny strategi skal sikre en endnu bedre kriminalforsorg, som følger klienten på vej fra start til slut. Fra klienten dømmes, forlader arbejdsplads og familie til arresthuset, herefter igennem et fængselsforløb og udslusning til først en pension under KiF Kriminalforsorgen i Frihed til frihed under tilsyn og endelig forhåbentlig tilbage i samfundet som almindelig borger. Som det sidste vigtige fokuspunkt peger han på, at Kriminalforsorgen skal være mere ambitiøs, når det gælder tilbagefald til kriminalitet. I dag falder omkring 30 procent tilbage, hvilket er flot i forhold til andre lande, men det kunne være bedre. Tilbagefaldet kan skyldes mange udefrakommende ting, men for den del af klientens liv, som Kriminalforsorgen har indflydelse på, skal der sættes et mål. Det er en kompliceret proces, som Kriminalforsorgen allerede i dag håndterer godt, men som kan blive endnu bedre, mener direktør Johan Reimann, der som øverste chef har taget fat på den store opgave at dreje hele Kriminalforsorgen mod en ny fremtid. - Vi skal ændre kurs på en række områder, som alle er komplekse. For det første skal vi åbne os mere over for samfundet, så vi kan fortælle den gode historie om alle de ting, vi gør for at sikre, at klienterne ikke falder tilbage i kriminalitet. Det skal ske gennem medierne og ved selv at fortælle mere aktivt om vores indsatser, og vi skal blive bedre til at samarbejde, lytte og stille krav over for vore interessenter kommuner, regioner og leverandører, understreger Johan Reimann. Større fleksibilitet Et andet fokuspunkt er at gøre Kriminalforsorgens institutioner mere fleksible. I 2013 var belægningsprocenten 97,1 procent, og i år er det lykkedes at få ventekøen væk. Og så skal de mange specialafdelinger eksempelvis særlige afdelinger for kvinder, misbrugere eller for unge være fleksible, så pladserne udnyttes optimalt. Et sammenhængende forløb Det skal være nemmere for de ansatte at skifte job mellem de enkelte typer af institutioner. I dag er der ret klar adskillelse mellem arresthus, fængsel og Kriminalforsorgen i Frihed, men fremover skal der tænkes mere i helhedsløsninger, så den ansatte oplever et sammenhængende forløb i arbejdslivet. Det skal ske ved at reorganisere ledelsen, så der fremover vil være en områdeledelse i hvert af de fire områder, som står for hele processen fra arresthus til frihed. - Vi skal have én sammenhængende tankegang på tværs af alle institutioner, og det kræver en kulturændring. Vi skal have færre barrierer og mere gnidningsfrie overgange, og det vil betyde færre arbejdsgange og en lettelse for både klienter og ansatte, siger Johan Reimann. Kerneværdier skal bevares Personalelederne ude i de enkelte institutioner bliver nøglefigurer i forandringerne. De skal være ambassadører for den nye organisation og føre det frem, så hele personalet får ejerskab til forandringerne, uden at Kriminalforsorgens kerneværdier går tabt. Et tredje fokuspunkt er at varetage opgaverne mere effektivt. Effekten af indsatsen i institutionerne skal måles, så man får overblik over, om indsatsen virker: Kommer klienten ud af sit misbrug, falder han tilbage i kriminalitet, eller får han arbejde? Det kræver, at man har data for klienten både fra før indsættelsen og efter løsladelsen, og det giver udfordringer i forhold til persondataloven og it-systemerne. - Vi har gode, grundlæggende værdier, som vi skal bevare, men vi skal ændre kursen på skibet. Det bliver en vanskelig balance. Vi tror på, at medarbejderne kan se perspektivet, når de får et mere varieret arbejde og kan sætte flere kompetencer i spil, for det er ikke blot en spareøvelse. Det vigtige er, at vi kan yde en stærkere indsats for de samme midler, og at vi mere effektivt kan hjælpe klienterne, siger Johan Reimann. Sikkerhed og ordentlighed - Og så skal der være balance mellem sikkerhed og ordentlighed. Dels skal retssikkerheden være på plads, dels skal klienterne have et liv, der sætter dem i stand til at klare en tilværelse uden kriminalitet efter afsoningen. Og de ansatte skal have vilkår, så de i arbejdslivet kan have gode relationer til klienterne og ikke blot være vagter, siger Johan Reimann. 6 7

5 Færre løsladte begår ny kriminalitet, når de tilegner sig en sundere livsstil EXIT Et godt samarbejde med Kriminalforsorgen er helt essentielt, for vi kan ikke udføre vores arbejde alene. Derfor sætter vi stor pris på de gode relationer, vi har til fængslernes ansatte og ledelse. Samarbejdet bygger på gensidig forståelse, og ved at holde hinanden opdateret på nye tiltag og processer kan vi både rykke hurtigt og skabe mest mulig dynamik og synergi. Ole Bjørn Andersen, organisationschef, Exit 8 9

6 FARVEL TIL DE PÆNE KLIENTER. GODDAG TIL FLERE TUNGE KRIMINELLE. Klienternes personlige, sociale og kriminelle baggage er blevet tungere. Det konkluderer en undersøgelse, som Kriminalforsorgen vil bruge til at sikre, at vejen til et liv uden kriminalitet stadig er farbar for klienterne

7 AF JARI KICKBUSCH 1999 > 2011 Flere og flere indsatte i fængslerne er dømt for alvorlig kriminalitet. En stigende andel har været indlagt på en psykiatrisk afdeling eller har været anbragt uden for hjemmet som børn. Samtidig er det gennemsnitlige uddannelsesniveau faldet. Kun 20,5 procent af indsatte kan fremvise et eksamensbevis fra en højere uddannelse end folkeskolen. Klientundersøgelsen 2011 dokumenterer, hvordan der ser ud på bun- Fængslerne skal fremtidssikres Det tungere klientel påvirker hverdagen i fængslerne. Vold og trusler mod personalet og de indsatte imellem er et problem, som Kriminalforsorgen fortsat vil skulle dæmme op for, bl.a. ved at skabe bedre muligheder for at adskille de indsatte i alle landets fængsler. Derudover sikrer flerårsaftalen for Kriminalforsorgen, at undervisningsområdet skal forbedres, at der skal ansættes psykiatriske konsulenter 18,8 % 23,9 % 21,2 % 34,6 % den af den sociale kløft mellem fængslerne og det øvrige samfund. i arresthusene, at samarbejdet med kommunerne intensiveres, og at Undersøgelsen, som er lavet af fuldmægtig i Kriminalforsorgen Susanne Clausen, konkluderer, at fængselsmiljøet i Danmark er blevet mere belastet siden 1999, hvilket ikke kommer bag på vicedirektør i Kriminal- der skal laves modtagelsesafdelinger i alle fængsler, hvor de indsattes behov skal afdækkes, når afsoningen starter. PROCENT AF AFSONERE, SOM ER DØMT FOR VOLD OG ANDEN PERSONFARLIG KRIMINALITET PROCENT AF KLIENTER, SOM HAR VÆRET ANBRAGT UDEN FOR HJEMMET forsorgen, Annette Esdorf: For Kriminalforsorgen i Frihed (KiF) kan den mere belastede fængselspopulation mærkes i form af flere prøveløsladte, som har siddet i Vi har været opmærksomme på, at klientellet i fængslerne er blevet fængsel i længere tid. Annette Esdorf fortæller, at reorganiseringen af dårligere stillet socialt, personligt og kriminelt. Det, vi kan bruge undersøgelsen til, er at skabe en fælles forståelse af, hvad det er for nogle kompetencer, de indsatte mangler, så vi kan blive bedre til at hjælpe dem, siger hun. Kriminalforsorgen skal styrke samarbejdet på tværs af organisationen, hvilket bl.a. skal give personalet i KiF bedre mulighed for at følge op på tidligere uddannelsesforløb, behandlinger osv. i den periode, hvor klienterne står med det ene ben i friheden forhåbentlig godt klædt på 10,6 % 5,7 % 60,3 % 68,5 % til et liv uden kriminalitet. Hun advarer dog mod at sætte succeskriteri- De populære alternativer til tremmerne erne for højt. Årsagen til det mere marginaliserede fængselsklientel er, at antallet af domme for en række alvorlige forbrydelser er steget, og at straffene for disse forbrydelser er blevet skærpet. Dernæst afsoner de mere Den her undersøgelse viser jo virkelig, at fængslerne tager dem, der har kikset siden børnehaven. Det er kikset med uddannelsen, arbejdet, PROCENT AF KLIENTER, SOM ER DØMT FOR FÆRDSELSLOVSKRIMINALITET PROCENT AF KLIENTER, SOM HAR 9. ELLER 10. KLASSE SOM HØJESTE FULDFØRTE UDDANNELSE velfungerende klienter i stigende grad med fodlænke og samfundstje- familien ja, det hele. Faktisk kan man undre sig over, at det ikke er neste. Det betyder, at andelen af f.eks. spritbilister i fængslerne er faldet mere end en tredjedel, der kommer tilbage til os igen, slutter hun. betydeligt, fortæller Annette Esdorf: Vi har gode erfaringer med fodlænkerne og samfundstjeneste som alternativer. Derfor synes jeg, at man skal arbejde videre med at få så mange som muligt ud af fængslerne. Også selv om det bliver endnu sværere at håndtere dem, der er tilbage i fængslerne, siger hun. 11,1 % 21,9 % 19,9 % 15,7 % PROCENT AF KLIENTER, SOM ER INDVANDRERE - ELLER EFTERKOMMERE AF INDVANDRERE PROCENT AF KLIENTER, SOM HAR EN ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE SOM HØJESTE FULDFØRTE UDDANNELSE 1127 DAGE 17,3 % 870 DAGE 7,6 % KLIENTERS GENNEMSNITLIGE STRAFLÆNGDE PROCENT AF KLIENTER, SOM HAR VÆRET INDLAGT TIL PSYKIATRISK BEHANDLING 12 13

8 Færre løsladte begår ny kriminalitet, når de har kontakt med familien under opholdet FORENINGEN SAVN - BØRN OG PÅRØRENDE TIL INDSATTE Det er vigtigt for os, at Kriminalforsorgen kan se betydningen i det, vi laver, og lytter til vores erfaringer. Omvendt respekterer vi selvfølgelig den struktur og kultur, der er i fængslerne. Resultatet er et godt samarbejde, der bygger på åbenhed, sparring og respekt for hver vores forskellige kompetencer. Et godt eksempel er Kriminalforsorgens initiativ med at have en børneansvarlig i fængslerne, som vi synes er en rigtig god idé. Vi blev taget med på råd, og projektgruppen var meget interesseret i at høre om vores erfaringer. Det er vi glade for - og vi er også rigtig glade for, at ordningen er en succes og skal indføres i alle fængsler. Line Dahl Krabsen, daglig leder, SAVN 14 15

9 BØRNENE STRAFFES OGSÅ Mange børn i fængselsramte familier er traumatiserede, angste og nervøse. Især uvisheden om, hvordan forælderen har det i fængslet, tager hårdt på børnene. Derfor gør Kriminalforsorgen og samarbejdspartnere en række ting for at styrke kontakten mellem barnet og den indsatte

10 KRIMINALFORSORGEN HAR ET TÆT SAMARBEJDE MED: Røde Kors tilbyder samtalegrupper for børn af indsatte. Pårørendeforeningen SAVN tilbyder støtte til de indsattes familier. AF HELENE LOUISE HANSEN Nogle gange drømmer jeg om ham. Han sidder der og fryser og får ikke mad. Sådan beskriver 9-årige Jannik de bekymringer, han nogle gange har omkring sin fængslede far, i et forskningsprojekt udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder. Børn bliver ved med at spørge, indtil de får et svar, der virker. De kommer hurtigere videre, hvis forældrene tager ansvar, forklarer Dorte Sjögren. Sandheden skal selvfølgelig fortælles og afpasses efter barnets alder. Ifølge Instituttet er der cirka 4500 børn i Danmark, der har en forælder i fængsel. Børnene er en udsat gruppe, som rammes hårdt af forælderens kriminalitet og fravær. Mange føler skyld og skam og savner forælderen. Nogle trækker sig ind i sig selv, andre reagerer udadtil og bliver aggressive. Fantasien er værre end virkeligheden Mange børn bruger rigtigt meget energi på at tænke på forælderen og trækker sig ofte ud af fællesskabet. De bliver små voksne, som bekymrer sig i stedet for at lege, fortæller Rikke Betak, der er familiekonsulent i Pensionen Engelsborg, hvor indsatte og deres familier kan bo sammen under afsoningen. Hun forklarer, at det er bedst at give barnet så meget information omkring den fængslede forælder som muligt. For jo mindre information, man giver børnene, jo mere må barnet selv sætte virkeligheden sammen. Mange tror, at man beskytter barnet ved ikke at fortælle detaljerne. Men hvis man taler åbent om tingene, inviterer man barnet til at sætte ord på de tanker og følelser, de gå rundt med, siger Rikke Betak. Og så er det vigtigt, at barnet får lov at stille spørgsmål, og at der er voksne, der kan støtte børnene efterfølgende. Ifølge Dorte Sjögren, der er konsulent i foreningen SAVN, er det meget normalt, at børnene tror, de er skyld i problemerne. Hun mener, at det er vigtigt, at forældrene i fængslet tager ansvar og ærligt fortæller børnene, hvorfor de sidder i fængsel. Foreningen SAVN hjælper fængselsramte familier, der ikke selv har overskud eller mulighed for at tackle hverdagen, gennem støtte og vejledning. Her kan børnene mødes i samtalegrupper eller tage på weekendtur med andre børn, der er i samme situation. På besøg i fængslet I alle fængsler og arresthuse i Kriminalforsorgen er der børneansvarlige, som tager sig af de indsatte og deres børn. Børneansvarligordningen er et nyt initiativ, som skal hjælpe børnene og den indsatte med at holde kontakten i fængslet. De børneansvarlige skal vejlede og rådgive, så de indsatte får hjælp til at tackle forælderrollen bag tremmerne, blandt andet når børnene kommer på besøg i fængslet. At de indsattes kontakt til familien holdes efter indsættelsen, er meget vigtigt, når de skal tilbage til livet udenfor murene. I flerårsaftalen for Kriminalforsorgen er der afsat særlige midler til projektet. Rundt om i arresthusene og i fængslerne arrangerer de børneansvarlige også arrangementer for de indsatte og deres børn. Det kan være en lille grillfest om sommeren eller en fastelavnsfest. Nogle arresthuse har indgået aftale med lokale virksomheder, som sponserer gaver til børnene. Eksempelvis modtog Vejle Arresthus sidste år sponserede julegaver fra en lokal legetøjsbutik og et tøjfirma, som de kunne sende til de indsattes børn. Som et led i Kriminalforsorgens flerårsaftale for blev det besluttet at udbrede børneansvarligordningen til alle Kriminalforsorgens institutioner. Der er nu udpeget børneansvarlige i alle arresthuse og fængsler, og ordningen skal medvirke til at sikre fokus på indsattes børn og en forbedring af forholdene for disse børn. Mange steder har de børneansvarlige kontakt til lokale virksomheder, der ofte viser stor generøsitet i form af donationer af f.eks. penge og legetøj. Institut for Menneskerettigheder, der via deres undersøgelser og fokus på børn af indsatte blandt andet tog initiativ til et forsøgsprojekt med børneansvarlige i fire af Kriminalforsorgens institutioner fra

11 Færre løsladte begår ny kriminalitet, når de har styr på økonomien DEN SOCIALE RETSHJÆLP Når vi er ude på institutionerne, fortæller personalet os næsten altid, hvor glade de er for, vi er der. Dels fordi de indsatte får større overblik og, i de fleste tilfælde, færre bekymringer, dels fordi det gør det daglige arbejde lettere for personalet. Så kan personalet nemlig koncentrere sig om at skabe de vigtige hverdagsrutiner, mens vi så typisk tager os af sager ude af huset, bl.a. vedrørende gæld og samvær med børn - sager, som ofte kræver en del sagsbehandling. Det er et rigtig godt samarbejde, der dækker et kæmpe behov, og jeg er ikke i tvivl om, at alle parter er glade. Derfor er vi ved at indgå samarbejde med flere institutioner om rejseholdsbesøg. Marie-Louise Forum Johannesen, juridisk leder, Fængselsrejseholdet 20 21

12 Den Sociale Retshjælp rådgiver indsatte, der er tynget af gæld og familiemæssige problemer. Det er et godt supplement til vores indsats, lyder det fra Statsfængslet i Ringe. FRIVILLIG RÅDGIVNING HJÆLPER INDSATTE 22 23

13 AF BIRGITTE RØRDAM Massiv gæld på grund af sagsomkostninger og problemer i forbindelse med skilsmisse og samkvem med børn er nogle af de forhold, som gør, at indsatte har svært ved at vende tilbage til samfundet og klare sig på lige fod med andre. Det forsøger Den Sociale Retshjælps Fond (DSRF) at råde bod på ved at yde gratis rådgivning til indsatte, så de er bedre rustede til at blive løsladt og klare en tilværelse uden at begå ny kriminalitet. DSRF, som er en frivillig rådgivning bestående af blandt andre jurister, indledte deres samarbejde med Kriminalforsorgen i Siden har den fungeret som supplement til Kriminalforsorgens tilbud i en række af landets åbne og lukkede fængsler. I dag rådgiver retshjælpen op til 1200 indsatte på et år. Ifølge Kim Romme Krøjer, leder af DSRF s innovationsafdeling, udgør gældsrådgivning langt den største opgave, fordi gæld er et problem for stort set alle indsatte. For ud over den gæld, mange har, når de starter afsoningen, f.eks. til boligselskaber eller for forbrugslån, så får de en regning for sagsomkostninger, som kan beløbe sig på mellem og kroner alt efter sagens karakter. Samtidig kan indsatte med børn få gæld, fordi det offentlige lægger ud for deres børnebidrag, så længe de sidder inde. Har man mere end et barn, og sidder man inde i nogle år, kan den post nemt komme op over kroner. Skaber overblik De økonomiske problemer er uoverskuelige for de fleste. Kort efter at de er løsladt, begynder rudekuverterne at dumpe ind gennem brevsprækken, og nogle kan se frem til at skulle afdrage på gælden i år. Finder de et job, bliver de trukket så meget i indtægt på grund af deres gæld til det offentlige, at de ikke får mere udbetalt, end hvis de var på kontanthjælp. - Vi kan ikke fjerne folks gæld, men vi kan lægge et budget med dem og skabe overblik. Vi kontakter kreditorerne og forsøger at få afslag på gælden og får gældsposterne lagt sammen. På den måde kan vi lave en afdragsordning, der er til at leve med for den indsatte, forklarer Kim Romme Krøjer. En del af de indsatte har imidlertid også familiemæssige problemer med for eksempel skilsmisse og samkvem med børn. Også her hjælper DSRF. - Vi ser ganske ofte, at indsatte skal forholde sig til skilsmisse og samlivsbrud, fordi det er for svært, når den ene er afskåret fra familielivet. Men når man afsoner, kan man ikke altid lige ringe til Statsamtet eller opsøge en familierådgivning for at få hjælp til de juridiske spørgsmål, der kan opstå. Derfor kan vores hjælp være kærkommen, siger han. I DSRF hjælper de med at skabe overblik over konsekvenserne af skilsmissen. Det kan være, at der skal udredes fælles økonomiske forpligtelser i forbindelse med en lejebolig eller en tvangsauktion. Og de kan hjælpe de indsatte med at søge samkvem med deres børn, så de ikke først skal i gang med det, når de bliver løsladt. - Jo mere der er afklaret, når folk bliver løsladt, jo nemmere er det for dem at etablere et almindeligt liv, og det er den røde tråd i vores indsats. Øget fokus på gældsproblemer I Statsfængslet i Ringe startede samarbejdet med DSRF i Baggrunden var, at fængslet gerne ville øge de indsattes opmærksomhed på at gøre noget ved f.eks. deres gældsproblemer. Og det er lykkedes, vurderer behandlingskonsulent Maibrit Christensen fra Statsfængslet i Ringe. Hver måned vælger 20 til 30 indsatte at benytte den frivillige rådgivning, og tallet er stigende. - DSRF er eksperter i at rådgive om gæld og juridiske forhold, og det er et godt supplement til den indsats, vi yder. Samtidig bliver de indsatte fulgt, efter at de er blevet løsladt. Det betyder, at de har nogen at sparre med, når økonomien virker uoverskuelig, og der eksempelvis opstår problemer med at få lov til at se sine børn. Vi ved, at problemer med økonomi og familie er medvirkende årsag til, at folk begår ny kriminalitet, så derfor giver det rigtig god mening at sætte særligt ind der, siger hun

14 Færre løsladte begår ny kriminalitet, når de har job og uddannelsesmuligheder JUVU En indsats allerede inde i fængslerne betyder en kæmpe forskel, fordi det er med til at give de indsatte et bindeled, når de kommer ud. Det kræver et tæt samarbejde mellem os og fængslerne, hvor vi bakker hinanden op, har samme forventninger og er gode til at sparre på hver vores faglige viden. Det er vi rigtig gode til, og der er ingen tvivl om, at det har en effekt. I 2013 betød vores indsats, at 145 er startet på en uddannelse, og 57 kom i job. Det ser vi som en stor succes, og derfor prøver vi nu at udvide indsatsen, så vi også besøger indsatte over 30 år. Dorthe Bayer, afdelingschef, Jobcenter København Ungecenter HIGH:FIVE - JOB TIL UNGE PÅ KANTEN Samarbejdet med Kriminalforsorgen er altafgørende for, at vi kan løse den vigtige opgave, det er at skabe jobs og gøre indsatte klar til et arbejdsliv, når de bliver løsladt. Vores erfaringer viser, at der ligger et stort potentiale i at arbejde med partnerskaber, hvor virksomheder er med i processen allerede inde i fængslerne. Her har Kriminalforsorgen været med på idéen, inviteret virksomhederne indenfor og lyttet til, hvad virksomhederne efterspørger af kvalifikationer. Den åbenhed er den bedste vej til at skabe bedre resultater, fordi alle parter arbejder mod samme mål. Ole Hessel, direktør i High Five JOB UPDATE De indsatte er selvfølgelig forskellige, og derfor prøver vi at skabe de bedste vilkår for den enkelte. Det gør vi ved at kigge på engagement og ressourcer og hjælpe dem med at få naturlige rutiner, som de kan bruge til at få et normalt liv, når de kommer ud. Det handler bl.a. om at få indhold i livet, og her er arbejde en rigtig god medicin. F.eks. havde vi en indsat, som vi fik op på det lokale plejehjem som pedelmedhjælper, og det gav ham mod til at søge videre, så han faktisk havde et job som gartner, da han blev løsladt. I dag er han ude af vores system, og det er da en succeshistorie både for os, samfundet og ikke mindst for ham selv. Elise Andersen, socialrådgiver hos Job Update 26 27

15 ARBEJDE PÅ DEN ANDEN SIDE Mange unge indsatte håber på et arbejde og et liv efter fængslet, men problemet er, at en stor del af dem ikke har kvalifikationerne til at komme ud på arbejdsmarkedet. En række institutioner, der samarbejder med Kriminalforsorgen, giver dem derfor en hjælpende hånd

16 AF ESBEN HOLST HARBOE En effektiv måde at få unge indsatte væk fra den kriminelle løbebane er at give dem et arbejde. Men da mange af dem ikke har kendskab til arbejdsmarkedet, har de brug for hjælp. Indsatser som High:five og Job- Update er med til at hjælpe de indsatte med virksomhedskvalificering, uddannelse og med at forøge deres motivation til at komme i arbejde. Ole Hessel, projektchef for High:five, har siden 2006 været med til at hjælpe unge i arbejde hos en af de mere end 1000 virksomheder, som High:five har kontakt til. Organisationens formål er at få de unge ud på arbejdsmarkedet, da det ofte forebygger, at de vender tilbage til kriminalitet. Vi giver dem redskaberne til at komme videre og tage ansvar for deres eget liv. Normalt spørger vi, hvad de gerne vil arbejde med, men som regel ved de det ikke. Vi beder dem så om at tænke over det og visualisere, hvad de vil med deres liv. Det skaber motivation for dem, og hvis motivationen er der, er chancen for succes det også, fortæller Ole Hessel. Virksomhederne skal overtales At skaffe en tidligere straffet et job kan være besværligt. Derfor kræver det en aktiv indsats fra projekterne for at få de forskellige virksomheder til at give de tidligere straffede praktikpladser og arbejde. Virksomhederne skal have hjælp til at ansætte tidligere indsatte, fordi de som regel hellere vil vælge en person, som ikke har en plettet straffeattest. Vores opgave er at tage snakken med virksomhederne og få dem overbevist om, at den tidligere indsatte virkelig har gjort en indsats for at ændre sig, fortæller Ole Hessel, og fortsætter: Oftest har virksomhederne ingen interesse i, hvad kriminalitet den indsatte har lavet, så længe at den, de ansætter, gør en aktiv indsats på arbejdet. Hvis den, de ansætter, har lagt sin kriminalitet og dårlige adfærd bag sig, er stoffri, og har vist, at han virkelig vil arbejdet, har de som regel ikke noget problem med at ansætte dem, afslutter Ole Hessel. Hjælp til de yderste udsatte Hvor High:five sætter fokus på arbejde og kontakten til erhvervslivet, har JobUpdate et andet fokus i deres arbejde. JobUpdates fokus er på dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. JobUpdate har været i Statsfængslet ved Sdr. Omme siden 2009 gennem virksomheden JobCare. Fra 2011 har JobUpdate arbejdet med metodeudvikling i fængslet for at gøre de indsatte klar til en god løsladelse i et tæt samarbejde med jobcentrene. overstået. Elise Andersen, socialfaglig konsulent fra JobUpdate, er med til at hjælpe de indsatte med at komme tilbage på sporet: Dem, vi hjælper, er fra den tungeste gruppe blandt de indsatte. De er fysisk og psykisk svage, nogle af dem har ADHD og har ofte en meget begrænset skolegang. Dem hjælper vi med at få styr på deres helbred, deres liv og deres uddannelse. Vi ser på, hvad der skal til, for at de bliver køreklar til arbejdsmarkedet, siger hun. JobUpdate ser først på, om indsatte vil arbejde og observerer, om de er i stand til at tage vare på sig selv i en arbejdssituation. Hvis de kan det, ser JobUpdate på, hvilket arbejde indsatte vil passe til, og hvad man kan gøre for at forberede dem til arbejdet. Beskæftigelse er en god medicin mod kriminalitet. Vi samarbejder med jobcentrene for at få de her folk til at komme i gang på arbejdsmarkedet, lige fra arbejde i en SFO, til arbejde i en tømmervirksomhed. Vi sørger for, at vores klienter kommer i arbejde steder, der bedst passer til deres ønsker og kompetencer, afslutter Elise Andersen. Ny start Både High:five og JobUpdate startede som forsøg på at få den indsatte klar til og ud på arbejdsmarkedet og dermed sænke kriminaliteten på den måde. Og det er lykkedes i en sådan grad, at begge projekter har fået de nødvendige midler til at kunne fortsætte arbejdet med at give de indsatte en ny start uden kriminalitet. Ina Eliasen, kontorchef i Direktoratet for Kriminalforsorgen, har arbejdet sammen med begge projekter og mener, at projekter af den type stærkt hjælper de tidligere straffede med at komme ud på arbejdsmarkedet. Samspillet mellem Kriminalforsorgens institutioner og det offentlige/ private erhvervsliv skulle gerne være til gavn for alle parter i projekterne. Når den indsatte kan blive fri for kriminalitet, sparer det både samfundets og fængslernes ressourcer, det giver virksomheden en ny medarbejder, og det giver den tidligere indsatte en ny chance, fortæller hun og fortsætter: Projekterne har formået at få løftet denne svære opgave. High:five melder, at langt størstedelen af de dømte, de har arbejdet sammen med, ikke er vendt tilbage til en kriminel løbebane, mens JobUpdate kan fortælle, at en del er kommet i beskæftigelse, mens en større del af de tidligere indsatte har fået lavet en handleplan, som de kan arbejde videre med efter løsladelse, afslutter Ina Eliasen. JUVU HJÆLPER KØBENHAVNERE JUVU (Job og uddannelse til varetægtsfængslede unge) er et projekt, der har kørt siden Projektet hjælper klienten til allerede under varetægten at finde motivationen til at arbejde og få lavet en plan, som klienten kan gå videre med til Københavns Jobcenter. JUVU startede i 2010 som et projekt mellem Københavns kommunes Jobcenter og Københavns Fængsler. Målgruppen var dengang varetægtsfængslede københavnere mellem år, som senere er blevet udvidet til årige. Målet var at få så mange som muligt til at sige ja til at få lavet en job- og uddannelsesplan så tidligt i forløbet som muligt, således at klienten havde noget håndgribeligt ved en varslet eller uvarslet løsladelse fra varetægt. På tværs af jobcenteret og Københavns fængsler har de medarbejdere, der indgår i JUVU-samarbejdet, fået et kursus i MI (motiveret samtale). DE FLESTE SIGER JA Susanne Kollerup, socialfaglig leder og projektansvarlig for JUVU, fortæller om de metoder, der anvendes i projektet: Inden for de første fire dages indsættelse får klienterne tilbudt at få lavet en JUVUplan af vores socialrådgivere i visitationsteamet. Langt de fleste takker ja. De få, der siger nej tak, henvender vi os til igen inden for 14 dage. Herefter siger de fleste ja til at få udarbejdet en plan. Et stykke tid efter har vi en trekantssamtale, hvor den indsatte, en socialrådgiver fra fængslet og en jobkonsulent er til stede, hvor vi i fællesskab arbejder for at lave en handleplan. Vores erfaringer siger, at hvis jobkonsulenten taler med klienten alene, kommer han typisk tilbage til socialrådgiveren med en lang række spørgsmål af kriminalforsorgsfaglig karakter. Ved at begge parter er til stede ved samtalen, kan spørgsmål besvares med det samme. Sidste år fik 124 københavnske indsatte tilbuddet om en JUVU-samtale. Heraf blev der udarbejdet planer for 92 af dem, mens det er dokumenteret, at 78 af dem møder op på jobcenteret efter endt afsoning. Når de indsatte har en plan i hånden, bliver det mere håndgribeligt for dem at komme videre. Projektet giver mening for de indsatte, da den får dem til at forholde sig til fremtiden. Vi tror, at med en plan i baglommen er den indsatte allerede inde i systemet og klar til at komme videre ud i arbejdslivet, afslutter Susanne Kollerup. Gennem uddannelse og rådgivning gør virksomheden en indsats for at få de dårligst stillede indsatte ud på arbejdsmarkedet, når straffen er 30 31

17 FLERE SKAL HAVE SAMFUNDSTJENESTE Regeringen har lagt op til, at flere skal idømmes samfundstjeneste. Det glæder Kriminalforsorgen, men det kan være svært at skaffe de nødvendige samfundstjenestepladser

18 FAKTA OM SAMFUNDSTJENESTE: Samfundstjeneste gives som led i en betinget dom eller i forbindelse med en prøveløsladelse. I 2013 fik personer en dom med vilkår om samfundstjeneste. AF BIRGITTE RØRDAM Det gives til personer med en Hvert år bliver omkring 4000 personer idømt samfundstjeneste, og det tal forventes at stige på grund af et nyt tiltag fra regeringen fra juli Ændringen er blevet godt modtaget af afdelingerne i Kriminalforsor- Sværere at finde pladser Når afdelingen i København oplever, at det er blevet sværere at finde samfundstjenestepladser, er det blandt andet, fordi der er blevet flere Opsøger samfundstjenestesteder I Afdelingen på Sydsjælland og Lolland Falster er de lige nu nogenlunde dækket ind med samfundstjenestepladser. Men det skyldes et syste- strafferamme på op til to år. Man kan blive idømt samfundstjeneste i timer. gen, blandt andet fordi færre begår ny kriminalitet, hvis de får samfundstjeneste frem for at afsone i fængsel. Men det betyder samtidig, at der skal skaffes flere samfundstjenestepladser, og det stiller krav til Kriminalforsorgens afdelinger, der i forvejen arbejder hårdt for at skaffe om at bruge pladserne. - Kommunerne skal have flere og flere ledige i aktivering, og det er de samme steder, som vi bruger. Det betyder, at en del af stederne ikke matisk opsøgende arbejde, forklarer kriminalforsorgsleder Niels-Ebbe Jensen. - På et tidspunkt, hvor vi manglede pladser, gik vi telefonbogen igen- Samfundstjeneste blev etableret herhjemme som et forsøg i I 1992 blev det vedtaget ved lov. de nødvendige pladser. Afdelingen for Samfundstjeneste i København er den afdeling i Dan- magter også at have samfundstjenestepersoner eller simpelthen ikke har arbejde nok, siger Lene Skov. nem og begyndte at kontakte stort set alle potentielle samfundstjenestesteder i vores område. Vi skrev ikke til dem, men ringede og kørte ud og talte med stederne. Ved at få en personlig kontakt har vi fået flere England indførte som det første land samfundstjeneste i mark, hvor flest bliver idømt samfundstjeneste. I 2012 drejede det sig En anden udfordring er at finde samfundstjenestepladser om aftenen nye pladser, så det har vi tænkt os at blive ved med. ifølge kriminalforsorgsleder Lene Skov om omkring 800 personer. og i weekender til de folk, der er i uddannelse eller arbejde. For hele ideen er, at de skal have mulighed for at passe de ting, de er i gang med. Trods det gode resultat af det opsøgende arbejde har afdelingen dog - Det er nemmere for os at skaffe samfundstjenestepladser, end det er problemer med at få placeret personer, der er dømt for vold, og det er i yderområderne, fordi vi som storbyafdeling blandt andet har mange - Vi bliver reddet af, at vi har plejehjem, som har døgnåbent. Men de ta- blevet værre de seneste år, fortæller Niels-Ebbe Jensen. kirker og plejehjem, vi kan bruge. Men også hos os er det blevet mere vanskeligt. Og med udsigten til, at flere skal have samfundstjeneste, vil vi komme til at mærke det endnu mere, vurderer hun. Samfundstjeneste er et alternativ til fængselsstraf, hvor den dømte skal udføre frivilligt arbejde i en offentlig eller almennyttig institution i nogle timer om ugen. På den måde undgår den dømte at blive påvirket af mere hærdede indsatte, som det ofte sker i fængsler, ligesom det er billigere for samfundet end at afvikle en fængselsstraf. Samtidig kan den dømte bevare sit arbejde eller passe sin uddannelse og fortsat være en del af sin familie. Undersøgelser har da også vist, at der er færre tilbagefald til kriminalitet efter samfundstjeneste end efter fængselsstraf. Det gælder blandt andet folk, der er dømt for vold og narkokriminalitet, og derfor er samfundstjeneste en ordning, som Kriminalforsorgen sætter stor pris på. ger ikke imod tyveridømte, uanset at folk ikke arbejder med beboerne, men typisk er beskæftiget i køkkenet. Så tyveridømte, der går i skole eller har et arbejde, er rigtig svære at placere, fortæller hun. Svært at skaffe pladser eller ej, så er samfundstjeneste ifølge Lene Skov en fantastisk ordning. I flere tilfælde har hun og andre afdelinger da også oplevet, at folk er blevet ansat, hvor de var i samfundstjeneste. Stederne får et andet syn på de personer, de får ud, fordi de lærer dem at kende. Det betyder, at mange får en god oplevelse, når de afvikler samfundstjeneste, og det kan være med til ændre deres liv i en positiv retning. - På et tidspunkt ringede et plejehjem, der skulle ansætte en vikar, og spurgte efter en, de havde haft i samfundstjeneste. Det viser, at det nytter at lade dømte være ude i samfundet og betale tilbage ved at lave - Vi har ikke haft sager med voldsdømte, der har givet anledning til problemer, men medierne skriver meget om vold, og det skræmmer. Nu vil vi mødes med samfundstjenestestederne for at tale med dem om det, for det er den eneste måde at komme frygten til livs. Og samtidig er det vigtigt, at samfundstjenestestederne ved, at det alene er dem, der bestemmer, hvor længe de har en person, siger han. Også Niels- Ebbe Jensen glæder sig over, at der er udsigt til, at flere skal have samfundstjeneste. - Der er mange gode ting at sige om samfundstjeneste, men noget af det vigtigste set med mine øjne er, at den dømte kommer ud og bliver behandlet som et almindeligt menneske og samtidig ser, at der er anden måde at leve på, og måske tager det med sig, siger han, og TAL OM SAMFUNDSTJENESTE: En undersøgelse fra 2014, viser konkret at risikoen mindskes for overhovedet at recidivere med omkring 15 pct., når der idømmes samfundstjeneste i stedet for en ubetinget frihedsstraf. Risikoen for ny kriminalitet, som fører til en frihedsstraf, mindskes med omkring 25 pct., mens risikoen for at begå ny kriminalitet, der er så alvorlig, at det fører til en ny fængselsstraf, mindskes med 30 pct. i løbet af det første år efter dommen og med 39 pct. i perioden op til tre år efter dommen. noget til gavn for andre, siger hun. fortsætter: NY AFDELING I dag må samfundstjenestepersoner ikke optage pladser i private virksomheder. Men det bør politikerne ifølge Lene Skov overveje at ændre, nu hvor der er lagt op til, at flere skal have samfundstjeneste. - Det kunne være forefaldende arbejde i 10 timer om ugen for eksempel i medborgerhuse, som har udliciteret deres køkkener til private. Det vil for mig at se ikke tage arbejde fra andre, men det vil gøre det nemmere - Jeg tror godt, at vi kan skaffe flere pladser, hvis der bliver brug for det, men det vil kræve en ekstra indsats. Jeg kunne ønske, at vi fik flere ressourcer, så vi får tid til at være mere opsøgende både i forhold til samfundstjenestestederne og til de dømte. Jo mere vi kan følge op på vores sager, jo mere trygge vil samfundstjenestestederne være, og jo bedre vil ordningen fungere. Den 1. marts i år, blev afdelingen for samfundstjeneste i København, slået sammen med Kriminalforsorgen i Frihed (KiF). Den ledes i dag af Estrid Pass. Lene Skov er i stedet leder af det rejsehold der skal udbrede viden om samfundstjeneste. - Læs næste artikel at finde de nødvendige pladser

19 REJSEHOLD SKAL UDBREDE VIDEN OM SAMFUNDSTJENESTE I forlængelse af regeringens beslutning om at udvide brugen af samfundstjeneste har Kriminalforsorgen oprettet et midlertidigt rejsehold, der skal sikre en mere effektiv indsats på området. Rejseholdet skal blandt andet besøge dommere og anklagere i hele landet for at udbrede de mange gode historier, der knytter sig til samfundstjeneste. Samtidig skal de oplyse om den udvidede brug af ordningen, som indebærer, at personer, der står til halvandet års fængsel, nu kan blive idømt samfundstjeneste. Det nye rejsehold skal også skaffe flere samfundstjenestepladser, fortæller lederen af rejseholdet, Lene Skov. - Vi skal ud og fortælle de store organisationer, hvad de kan få ud af at etablere samfundstjenestepladser: For udover at de gør noget godt for de sigtede, kan de få udført noget arbejde gratis, de ellers ikke ville få lavet. Sikre ensartet sagsbehandling En anden opgave bliver at sikre en mere ensartet sagsbehandling, blandt andet i forhold til, hvem Kriminalforsorgen indstiller til samfundstjeneste. - I dag er der stor forskel på, hvor mange af de sigtede, der bliver erklæret egnede til samfundstjeneste. Det afhænger af, hvilken afdeling de hører til, og det skal vi have ændret på. Sigtede skal have samme mulighed for at blive idømt samfundstjeneste, uanset hvor de bor, fastslår Lene Skov. Rejseholdet, der består af tre personer, indledte deres arbejde i april i år og skal foreløbigt fungere i et år

20 SAMFUNDSTJENESTE GAV MENING FOR BRIAN Brian Petersen fik samfundstjeneste frem for at afsone i fængsel. På den måde kunne han opretholde sit liv og samtidig bruge sig selv på en god måde

21 AF BIRGITTE RØRDAM Da 45-årige selvstændige tømrer Brian Petersen fik mulighed for at få samfundstjeneste i 30 timer frem for at afsone 20 dage i fængsel, var han ikke at tvivl om, at han skulle takke ja. - Det var jo mig, der havde lavet en fadæse, og i stedet for at sidde passivt i et fængsel kunne jeg gøre nytte. Det havde jeg det godt med i den situation, som ellers ikke var særlig rar. Og samtidig var det meget mindre indgribende i mit liv, siger han. Brian Petersen blev i foråret 2012 stoppet af politiet i en rutinekontrol. Han var et år tidligere blevet fradømt kørekortet i tre år på grund af spirituskørsel og havde desuden, viste det sig senere, en promille på 0,9. - Jeg havde passet på ikke at køre, efter at jeg mistede kørekortet i 2012, men det skete alligevel nogle gange. Som selvstændig var det svært at lade være med at køre, hvis der pludselig var brug for det. Der var økonomisk krise, og jeg kæmpede som alle andre for at holde min virksomhed i gang, siger han. Ingen så skævt til ham Brian Petersen blev dog alligevel nødt til at afhænde sin virksomhed. Kort efter at han blev stoppet af politiet for anden gang, faldt han ned fra et stillads og brækkede nakken to steder og ødelagde sit håndled. I dag er han i arbejdsprøvning, fordi han ikke længere kan klare hårdt fysisk arbejde. Men samfundstjeneste kunne han fortsat godt afvikle, og i august i år startede han i alkoholmisbrugsforeningen Ringen i Slagelse to timer hver mandag. - Jeg var meget glad for at være der. Jeg støvsugede, vaskede op og talte med folk, og alle var utrolig søde. Jeg synes selv, at jeg var hårdt ramt, men her var der folk, der havde været så langt ude på grund af alkoholmisbrug, at de havde mistet alt. Jeg derimod havde stadig min kæreste, mit hus og en tæt kontakt til min søn, og det var med til at sætte mine egne problemer i perspektiv, siger han og fortsætter: - Det var ikke på noget tidspunkt en sur pligt at møde op. Ikke fordi det er sjovt at vaske op, men jeg havde lavet noget, der ikke var i orden, og havde det godt med, at jeg kunne betale lidt tilbage. Og hverken brugerne eller personalet så skævt til mig, selvom de vidste, hvorfor jeg var der. De var bare glade for, at jeg hjalp dem, og det var en stor befrielse, at jeg kunne føle mig helt almindelig. Nemmere for kæresten Også rent praktisk var det en lettelse at udføre samfundstjeneste, fordi han kunne opretholde sin hverdag og forholdet til sin kæreste. - Jeg er sikker på, at det har været nemmere for min kæreste, at jeg udførte samfundstjeneste, frem for at jeg sad i fængsel. Og det lykkedes os at lave det om til noget hyggeligt, når jeg skulle afsted. Når det var muligt, kørte hun mig til Slagelse og gik i biografen, mens jeg arbejdede, og bagefter gik vi på café sammen og lavede en udflugt ud af det. Brian Petersen har i dag afviklet sin samfundstjeneste og er stadig i arbejdsprøvning for at finde ud af, hvad hans helbred kan klare. Men de gode oplevelser fra Ringen har han taget med sig. - Jeg kan godt være nervøs over, hvad jeg skal leve af fremover, og håber, at jeg er stærk nok til at kunne klare et job som vicevært. Men uanset hvad, så har opholdet i Ringen vist mig, at jeg har meget, jeg kan være glad for, og det har hjulpet mig til at komme videre og ikke miste modet

22 TAL & FAKTA 42 43

23 SAMLEDE UDGIFTER ANTAL PLADSER OG BELÆGNINGSPROCENT I 2013 var der i gennemsnit fængselsog arrestpladser. Det gennemsnitlige belæg var på 97,1 %. Løn Øvrig drift ANTAL INDSATTE OG KLIENTER UDGIFT PR. INDSAT PR. DAG Hver dag sad i gennemsnit mennesker i fængsel eller arresthuse i Kriminalforsorgen havde hver dag i gennemsnit mennesker i tilsyn i Gennemsnitligt afsonede hver dag 293 klienter hjemme med fodlænke. Det svarer til, at i alt personer fik fodlænke på i Gennemsnit fængsler+arresthuse Pensioner kr kr. Lukkede fængsler kr. Kbh. Fængsler kr. Arresthusene kr. Åbne fængsler kr. UNDVIGELSER ANTAL MEDARBEJDERE I 2013 (ÅRSVÆRK) uniformerede Fra åbne fængsler Fra lukkede fængsler Fra arrestsektoren civile TILBAGEFALD VOLD OG TRUSLER MOD PERSONALET 24,6 % af alle dem, der blev løsladt eller fik en tilsynsdom i 2011, blev idømt en ny ubetinget dom eller tilsynsdom indenfor to år. Der var 363 episoder med vold eller trusler mod personalet i ,6 % 44 45

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Februar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Februar 2013 1 Resumé og anbefalinger De unge korttidsdømte er naturligvis meget forskellige, men fælles for de fleste

Læs mere

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk

Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Saxogade 5 1662 København V www.exit-danmark.dk Indhold Fra indsat til værdsat Exit kort fortalt Exits arbejdskultur Værdigrundlaget bag Exits arbejde Exits arbejdsmetoder Helhedsorienteret, målrettet

Læs mere

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel

Aldrig mere fængsel. Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte. Januar 2013. Aldrig mere fængsel Aldrig mere fængsel Forprojekt Arbejdsmarkedsrelateret indsats for unge korttidsdømte Januar 2013 1 Indholdsfortegnelse Aldrig mere fængsel Indledning 3 Baggrunden for projektet... 3 Læsevejledning...

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT ER: Belægget falder i fængsler og arresthuse. Strafmassen det samlede antal

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

faktum kriminalforsorgen Vi bringer mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet

faktum kriminalforsorgen Vi bringer mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet faktum kriminalforsorgen 13 Vi bringer mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet Vi er ikke en ø I år har Kriminalforsorgen valgt at erstatte sin traditionelle årsrapport med dette magasin.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler. Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er ødelagt af alkohol og andre rusmidler Information om alkoholbehandling på Kærshovedgård Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Det kan

Læs mere

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede?

De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? De indsatte: Samfundets fjender eller marginaliserede? Analysen er baseret på en registersamkørsel med data fra Danmarks Statistik og viser, at de indsatte i de danske fængsler har en markant anderledes

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

SAMFUNDSTJENESTE. gavner alle parter

SAMFUNDSTJENESTE. gavner alle parter SAMFUNDSTJENESTE gavner alle parter SAMFUNDSTJENESTE FOREBYGGER NY KRIMINALITET Samfundstjeneste kan gives enten som vilkår for en betinget dom eller som vilkår for en prøveløsladelse. I 2013 fik 3.618

Læs mere

Anstalten Ved Herstedvester

Anstalten Ved Herstedvester Anstalten Ved Herstedvester Side 2 Fotograferet i 1950 Side 3 Anstaltens historie Anstalten ved Herstedvester blev opført i 1935 og var dengang ledelsesmæssigt underlagt Statsfængslet i Vridsløselille.

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation til regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Kristian Andersen og Torben Knudsen, Micro Matic A/S Sted: Holkebjergvej 48, 5250 Odense SV

Læs mere

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel

ungdomssanktion Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager et alternativ til fængsel Aktiv Weekend er et akkrediteret opholdssted, der modtager unge, som af den ene eller anden grund har brug for at bo et andet sted end hjemme. Målet er at skabe de bedste rammer og give de bedste tilbud

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed

Forslag til folketingsbeslutning om en reform af Kriminalforsorgen i Frihed Beslutningsforslag nr. B 63 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Anne Baastrup (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012

God Løsladelse. Nyhedspakke nr. 2 december 2012 God Løsladelse Nyhedspakke nr. 2 december 2012 www.kriminalforsorgen.dk Læs i nyhedspakken: Se Danmark blive grønnere og grønnere Hvem har indgået samarbejdsaftale, og hvem mangler? Følg processen på Danmarkskortet.

Læs mere

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar Den Sociale Retshjælps Fond Stiftet i 2007 som forening 2014 som fond Kontorer

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011. Delrapport om kvinder

Klientundersøgelsen 2011. Delrapport om kvinder Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om kvinder Af Nadja Lund-Sørensen & Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret september 2014 Indhold Klientundersøgelsen 2011...

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

INDHOLD. 3 En tur bag tremmer. 4 Klokken er 8.45 - du er anholdt! 6 Fakta. 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf

INDHOLD. 3 En tur bag tremmer. 4 Klokken er 8.45 - du er anholdt! 6 Fakta. 8 Hvorfor straffer vi kriminelle? 9 Holdninger til forbrydelse og straf ELEVHÆFTE Min far er astronaut, han arbejder på månen Limousinechauffør, er altid ude og kør Han har travlt i sit firma, han ejer faktisk IRMA Er i Kina som kok, og det er rigtigt nok Det er bare noget,

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ

VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ N SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE VOLD OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 2015 1 SAMMENFATNING Vold og trusler er et udbredt problem for det uniformerede personale i landets fængsler og arresthuse. Og hjælpen er ikke

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

I D E E R E X I T (PR. 23.6.2011)

I D E E R E X I T (PR. 23.6.2011) I D E E R E X I T (PR. 23.6.2011) Følgende liste er en helt ubearbejdet opsamling af de mange ideer til Exits videre arbejde, som fremkom på en inspirationsdag den 23. juni 2011. Inspirationsdagen havde

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V.

FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. FORBRYDELSER MOD DEN OFFENTLIGE MYNDIGHED M.V. Afgørelser vedrørende vold, trusler m.v. mod offentlig mndighed ( 9) er omtalt i forbindelse med øvrige voldsforbrdelser. Dette afsnit omfatter alene trusler

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Resultater fra spørgeskemaundersøgelse blandt indsatte på behandlingsafdelinger i Kriminalforsorgen Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five

November 2008 STATUSUNDERSØGELSE. Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five November 2008 STATUSUNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse blandt unge i High:five Indhold INDLEDNING 3 SAMMENFATNING 4 De unges baggrund... 4 Hvor er de unge nu?... 4 De unges holdninger til High:five...

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT

FOLK AF RETTE STØBNING ANSÆTTELSE SOM FÆNGSELSBETJENT KRIMINALFORSORGENS UDDANNELSESCENTER BISKOP SVANES VEJ 69 3460 BIRKERØD TELEFON: 72 55 39 65 BLIVFAENGSELSBETJENT@ KRIMINALFORSORGEN.DK WWW.KUC.DK WWW.RETTESTØBNING.DK WWW.KRIMINALFORSORGEN.DK FOLK AF

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune Denne generelle handlingsplan er udarbejdet på baggrund af samarbejdsplanen for 2012 indgået mellem Midt- og Vestjyllands politi, kommunerne,

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky

Peter Kramp, Gorm Gabrielsen, E. Linde-Jensen og Tine Vigild. Preben Wolf, Flemming Balvig, Annika Snare og Berl Kutchinsky Forskningsrapport nr. 31 Alkoholvaner blandt kriminalforsorgens klientel. En undersøgelse af alkoholforbrug og -misbrug, behandlingsmotivation, behandlingsbehov mv. blandt indsatte i fængsler og klienter

Læs mere

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde

Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Case: Ringsted Partnerskabsaftaler giver tættere samarbejde Et formelt samarbejde i form af partnerskabsaftaler trækker små som store virksomheder tættere på jobcentret. Det er erfaring en i Jobcenter

Læs mere

Hvordan og hvor meget?

Hvordan og hvor meget? Hvordan og hvor meget? - En kvantitativ undersøgelse af handleplansarbejdet i Kriminalforsorgen Af Anita Rönneling, Nadja Lund-Sørensen og Pernille Christel Bak Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte

Forslag. Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. november 2012 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Andreas Christensen Sagsnr.: 2012-359-0030 Dok.: 596389 Forslag til Lov om ændring af straffeloven, lov

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., november 2004

Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., november 2004 Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., november 2004 -Høringssvar fra DRF Ved skrivelse af 5. november 2004 har Justitsministeriet udbedt sig en udtalelse fra Dansk Retspolitisk

Læs mere

Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 14 Offentligt

Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 14 Offentligt Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 14 Offentligt 4. oktober 2010 Program for Retsudvalgets studiebesøg onsdag den 13. oktober 2010 på Vestre Fængsel, Politigårdens Fængsel og Cafe Exit Som bilag er

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

I Minibo får du en ny chance

I Minibo får du en ny chance I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Hvad har de gjort Hvad virkede/hvad virkede ikke. Forespurgt, om de ville spørge de unge, om de måtte udlevere telefonnummer til.

Hvad har de gjort Hvad virkede/hvad virkede ikke. Forespurgt, om de ville spørge de unge, om de måtte udlevere telefonnummer til. Bilag 1 Består af: - Strategitabel - Beskrivelse af anklagemyndighedens rolle i - Postgang (beskrivelse af meddelelse omkring indsatte fra arresten til borgerservice og videre i systemet) Tabel hvem er

Læs mere

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse

Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Afrapportering af projekt om selvmordsforebyggelse i arresthuse Kriminalforsorgens Uddannelsescenter startede i slutningen af 2005 projekt om selvmordsforebyggelse i Kriminalforsorgen for midler bevilliget

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf

Kriminelle betaler høj pris efter endt straf Nyt fra Juni 2008 Kriminelle betaler høj pris endt straf For ste gang er der gennemt en analyse af, hvilken økonomisk straf de kriminelle står til i Danmark, de har været i fængsel. Denne uformelle straf

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Notat. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning. Dato: 22. september 2009/jru

Notat. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning. Dato: 22. september 2009/jru Notat Dato: 22. september 2009/jru Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet har afgivet sin betænkning Justitsministeriet nedsatte i slutningen af 2007 en kommission, der fik til opgave at foretage

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel

Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel Nyt fra Januar 2012 Færre på offentlig ydelse efter samfundstjeneste og efter afsoning med fodlænke end efter fængsel Straffede personers fremtid på arbejdsmarkedet afhænger af, hvordan de afsoner deres

Læs mere

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk

STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund. www.albertslund.dk STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS Sådan forebygger vi kriminalitet i Albertslund www.albertslund.dk 1 STRATEGI FOR DEN KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATS INDHOLDSFORTEGNELSE Den kriminalpræventive indsats

Læs mere

Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats

Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats Ishøj Kommunes Exit-program En vej ind En reaktiv kriminalitetsforebyggende indsats Formålet med Ishøj Kommunes reaktive kriminalitetsforebyggelsesindsats er, at skabe muligheder og betingelser for, at

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere