Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database

Transkript

1 Årsrapport for 2011 Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database DHHD Landsdækkende klinisk database for benign hysterektomi og operativ hysteroskopi

2 Indholdsfortegnelse Forord.2 1. Målsætning Konklusion Anbefalinger Generelle anbefalinger Anbefalinger og tiltag på baggrund af analyser for Baggrund Organisering Styregruppe og daglig ledelse Afdelingsrepræsentanter Dataindsamling og metode Indberetningssystem Registreringsskema Dataanalyse Risikojustering Vejledning i fortolkning af risikojusterede analyser Odds Ratio (OR) Konfidensinterval (KI) og statistisk signifikans Ujusterede OR Justerede OR Afrapportering Dækningsgrad Komplethed Datakomplethed Variabelkomplethed Resultater Risikovariable Indikation Alder BMI ASA-klasse Tobak Alkohol Uterus vægt Kendt kronisk sygdom Prognostiske faktorer Operatør- og assistenterfaring Knivtid Deloperationer Anæstesiform Smertestillende regime Indikatorer Indikator 1: Volumen Indikator 2a: Hysterektomimetode Indikator 2b: Total/subtotal hysterektomi... 31

3 Indikator 3: Antibiotikaprofylakse Indikator 4: Tromboseprofylakse Indikator 5: Liggetid Indikator 6: Liggetid 5 dage Indikator 7: Komplikationer Indikator 7a: Peroperativ blødning 1000 ml Indikator 7b: Postoperative blødningskomplikationer Indikator 7c: Infektion Indikator 7d: Organlæsion Indikator 7e: Hjerte/lunge/DVT/ulcus/anæstesikomplikationer55 Indikator 7f: Sårkomplikationer Indikator 7g: Uspecificerede komplikationer Indikator 8: Genindlæggelse Indikator 8a: Kort genindlæggelse Indikator 8b: Længere genindlæggelse Indikator 8c: Ambulant genhenvendelse Indikator 9: Reoperation Indikator 10: Død Kontaktadresser Styregruppemedlemmer Læge- og sekretærrepræsentanter Publikationsliste DHHD Referencer Bilag Bilag 1: Indikatorspecifikation DHHD Bilag 2: Registreringsskema Bilag 3: Antibiotikaprofylakse Bilag 4: Tromboseprofylakse Definitioner Årsrapporten kan downloades fra: og Årsrapporten er udarbejdet af DHHD og KCEB-øst: Datakørsler ved KCEB-øst: Carsten Agger og Anne Helms Andreasen Skriftlige indhold inkl. faglige kommentarer til databearbejdning ved DHHD: Märta Fink Topsøe og Annette Settnes 1

4 Forord Dansk Hysterektomi Database (DHD) blev startet i 2003 og kan hermed offentliggøre data fra Igen kan vi konstatere en meget høj dækningsgrad på 95% for offentlige og 79% for privathospitalerne. Databasen indeholder ved udgangen af 2011 data for mere end hysterektomier. Resultatet af et enestående samarbejde mellem mange engagerede medarbejdere på alle gynækologisk obstetriske afdelinger i Danmark, privathospitalerne, alle afdelingsrepræsentanterne, Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik (DSOG), Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, Kompetence Center for Epidemiologi og Biostatistik, samt styregruppen for DHD. Den høje datakomplethed og dækningsgrad har gjort databasen til et unikt udgangspunkt for både patienternes og Danske Regioners ønske om kvalitetsforbedring, samt for faglig udvikling og forskning. I det årlige faglige auditforum sikres den høje datakvalitet, dataafvigelser valideres, årets resultater diskuteres, internationale forskningsresultater fremlægges, ideer til nye projekter vendes, og der gøres status for igangværende undersøgelser. Denne dynamiske udnyttelse af databasen er afgørende for at nå i mål med DHD s ambitiøse målsætning om en reduktion af komplikationsraten. Der er i 2011 en generel stigning i de laparoskopiske operationer, en ændring som den internationale litteratur har vist er en fordel både hvad angår komplikationer, indlæggelsestid og rekonvalescenstid. Imidlertid er der i Danmark fortsat en samlet høj komplikationsrate, måske delvist udtryk for implementeringsprocessen på de mange afdelinger. Der arbejdes på at få initieret en række delprojekter med udgangspunkt i kvalitetsudvikling her i blandt projekter om kortere indlæggelsestid, reducerede senfølger i form af prolaps, skader på tarm og urinveje, validering af infektionsregistrering, samt forebyggelse af blødningskomplikationer. I det forløbne år har DHD fået revideret skemaet til indberetning. Gamle variable er afklaret forskningsmæssigt og implementeret på landsplan, og har skabt plads til nye relevante faglige problemstillinger i detaljer. Vi har revideret indikatorerne, hvor flere er blevet underopdelt med henblik på at validere komplikations-registreringen. Vi har måttet sige farvel til Signe Daugbjerg, som forsvarede sin PhD 28.august og goddag til Märta Fink Topsøe som ny tovholder og kommende PhD-studerende. Märta vil specielt have fokus på blødningskomplikationerne, der synes at være det største enkeltproblem efter benign hysterektomi. Der er i denne sammenhæng et større multicenterstudie på vej via ekstern finansiering. Endelig har DHD implementeret hyskobasen, den nye fælles database hedder DHHD. Der er aftalt en organisationsstruktur og der er defineret en række nye relevante LPR-baserede hysko-indikatorer, og nyt hyskoprojekt på vej. Flere af de gamle variable fra 2002 er afklaret, og nogle behandlingsformer er udviklet til at kunne foretages delvist i speciallægepraksis. Der arbejdes også på at få initieret projekter og publiceret de gamle allerede indsamlede data, siden sidste hysko-årsrapport fra DHD har en unik opbakning fra alle gynækologiske afdelinger, netop fordi kvalitetsovervågningen er opbygget og fungerer som en kvalitetsudvikling. Trods stigning i antallet af laparoskopiske indgreb, registreres fortsat 19% komplikationer. Der er fokus på nationale møder og symposier med videns- 2

5 udveksling og studiebesøg, og der er fokus på learningscurves, kompetenceniveau og oplæring i de nye metoder i speciallægeuddannelsen herhjemme. Der samarbejdes med internationale tiltag for at definere et relevant evalueringsredskab. Og DHHD arbejder på yderligere udvikling og forbedringer af relevante indikatorer for at følge udviklingen. Enkelte afdelinger har fået krav om handleplaner på deres afvigetal fra DHD's målsætning, uanset placering under landsgennemsnit. Der må henvises til DHHD's centrale handleplaner. Vores mål er estimater og der arbejdes i den nationale database på validering af registrering, statistisk bearbejdning af indikatordefinition, samt specifikke faglige forbedringstiltag. Vi håber at den nye fælles DHHD får samme opbakning som det gamle DHD, til kvalitetsudvikling fremover. Der skal rettes en særlig tak til de mange læger og sekretærer, der sikrer at data bliver indberettet. Vi sætter meget stor pris på den ekstra indsats der ydes på dette område i den travle hverdag. Det forpligter, på alle niveauer, til at udnytte disse data optimalt til gavn for patienterne. oktober 2012 Annette Settnes Formand DHD 3

6 1. Målsætning Dansk Hysterektomi Databases overordnede mål fra 2003: er at kvalitetsforbedre hysterektomi ved blandt andet at reducere antallet af komplikationer, reducere antallet af genindlæggelser og reducere antallet af reoperationer. Denne generelle målsætning er konkretiseret i tabellen nedenfor: Udgangspunkt ( ) DHD s målsætning Komplikationer 18% 19% 17% 18% 17% 18,7% 15,4% 18,9% 19%* 6% Genindlæggelser 8% 7% 5% 5% 6% 6% 5,4% 6% 5%* 4% Reoperation 6% 5% 3,5% 4% 4% 4% 4% 4,5% 4%* 3% Hospitalisering 4 dage 2 dage 2 dage 2 dage 2 dage 2 dage 2 dage 2 dage 1 dag 2 dage *Revideret indikator, se afsnit 2 I tillæg til ovenstående har DHD fastsat yderligere specifikke mål: DHD's mål Antibiotikaprofylakse 99,5% 99,9% 100% 100% Lang indlæggelsestid ( 5 dage) 5% 3,5% 5% 6 % Komplikation: Postoperative blødningskomplikationer* 6% 7% 7% 3% Komplikation: Infektion 3,2% 3% 5%* 1% Komplikation: Organlæsion 1,7% 2% 4%* 1 % *Revideret indikator, se afsnit 2 DHD ønsker at medvirke til kvalitetssikring ved at sætte standard for kvaliteten af hysterektomi på basis af indsamlede data (benchmarking) og med udgangspunkt i data at diskutere, prioritere og formulere forslag til nødvendige forbedringer lokalt og på landsplan. DHD ønsker også at medvirke til implementering af opdaterede behandlingsregimer gennem fælles nationale instrukser. Endelig ønsker databasen at identificere forskningsmæssige problemstillinger indenfor hysterektomi, hvor DHD og det tværnationale samarbejde anvendes til at belyse disse spørgsmål. Hyskobasen er implementeret i DHD i en samlet fælles database DHHD. Mål for 2011: De gamle hyskoindikatorer er reviderede i 2011/12, og nu baseret på LPR-variable fra epikriserne. Polypperne er udgået, og der fokuseres udelukkende på resektion af endometrie og fibromer. Ny revision forventes i ultimo

7 Tabel over Hysteroskopiindikatorer Indikator Specifikation Variabel Data Mål Indikator 1a Indikator 1b Indikator 2a Indikator 2b Indikator 3a Indikator 3b Indikator 4a Indikator 4b Elektiv operativ hysteroskopi på benign indikation med resektion af fibrom Elektiv operativ hysteroskopi på benign indikation med resektion af endometrie Komplikationer efter operativ hysteroskopi med resektion af fibrom Komplikationer efter operativ hysteroskopi med resektion af endometrie Re-hysteroskopi efter fibromresektion Re-hysteroskopi efter endometrieresektion Hysterektomi efter fibromresektion Hysterektomi efter endometrieresektion Kontinuert variabel (antal) Kontinuert variabel (antal) Proportion (procentandel) Proportion (procentandel) Proportion (procentandel) < 1år, < 3år, < 5 år Proportion (procentandel) < 1år, < 3år, < 5 år Proportion (procentandel) < 1år, < 3år, < 5 år Proportion (procentandel) < 1år, < 3år, < 5 år LPR - LPR - LPR Mål < 3% komplikationer LPR Mål < 5% komplikationer LPR - LPR Mål < 30% re-tcre efter 5 år LPR Mål < 15% hysterektomi efter 5 år LPR Mål < 15% hysterektomi efter 5 år 2. Konklusion Generelt I Danmark blev der i 2011 foretaget 4457 elektive hysterektomier på benign indikation. Indgrebet blev udført på 50 forskellige gynækologiske afdelinger/kliniker, heraf 26 offentlige hospitaler og 24 private hospitaler. På de offentlige hospitaler varierede det årlige volumen fra 19 hysterektomier på Hobro Sygehus, Sygehus Himmerland, til 336 hysterektomier på Roskilde Sygehus. På privathospitalerne varierede den årlige volumen fra 1 udført hysterektomi på Aleris, Arresødal Privathospital, Bekkevold Privathospital, Erichsens Privathospital, Greve Privathospital, Privathospitalet Møl, Roskilde Privathospital, SagaNordic og Privathospitalet Kollund til 121 hysterektomier på Aleris-Hamlet Søborg. Hyppigste årsag til planlagt fjernelse af livmoderen i 2011 var blødningsforstyrrelser med 31% efterfulgt af muskelknuder med 26%. Kvinder, der blev hysterektomeret på benign indikation, havde på de offentlige sygehuse en median alder på 48 år og på privathospitalerne en median alder på 47 år. Hovedparten af kvinderne, 98%, tilhørte ASA-klasse I-II. Privathospitaler Det er med stor glæde fra DHHD, at vi i år kan præsentere den højeste indberetningsprocent fra private hospitaler nogensinde! Således har vi efter 4 år med indberetninger fra private hospitaler, nu nået 79% i 2011, og nærmer os målet hvor alle benigne hysterektomier i Danmark indberettes til DHHD. Udover DHHDs indsats på området, må det i høj grad betragtes som privathospitalernes egen fortjeneste, ved stort 5

8 engagement og vilje, at skabe årets flotte resultat. I forlængelse heraf noteres der samtidigt i 2011 en ændring i fordelingen af hysterektomier på de private hospitaler sammenlignet med 2009/2010. Hovedparten af indgrebene foretages nu på ganske få privathospitaler, hvilket har lettet databasesamarbejdet, og utvivlsomt herved medvirket til årets høje indberettelsesprocent. På trods af det flotte resultat er der selvfølgelig fortsat plads til forbedring og vi må erkende, at variationen i aktiviteten af hysterektomier på privathospitalerne er og bliver en stor udfordring. Det private marked er følsomt overfor den generelle økonomi i landet, og stor udskiftning af private aktører kan påvirke indberettelsesprocenten fra år til år. Årets høje indberettelsesprocent for privathospitalerne medførte i år mulighed for at udarbejde opgørelser for samtlige indikatorer. For opgørelsen over de skemaafhængige indikatorer, indikator 3 og 4, er ikkeindberettende hospitaler ikke inddraget, da data ikke foreligger. Kun 3 indberettende privathospitaler udførte i 2011 over 10 hysterektomier. For at synliggøre mindre privathospitaler som indberetter til DHHD, har vi inkluderet alle indberettende privathospitaler, som udfører mindre end 10 hysterektomier i analyserne over samtlige indikatorer. For analyserne af indikator 2a-10 indgår de mindre indberettende privathospitaler samlet i de enkelte analyser. Privathospital vs. offentlige hospitaler Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet nogen studier som sammenligner patientkarakteristika for kvinder som hysterektomeres på offentlige hospitaler i forhold til private hospitaler. Det er muligt at de private hospitaler har en selekteret, anderledes patientsammensætning end de offentlige hospitaler. Der er endvidere en markant anderledes fordeling af metodevalg, så der kan på baggrund af denne årsrapport derfor ikke drages nogen konklusioner om, hvorvidt privathospitaler klarer sig bedre end offentlige hospitaler eller omvendt. Årets resultater Komplikationer samlet: På baggrund af indberetningerne til DHHD for 2011 må vi konkludere, at der stadig forekommer uforholdsmæssig mange komplikationer for dette benigne standardindgreb på relativt raske kvinder. I 2011 var 19% af de hysterektomerede kvinder registreret med mindst én komplikation (indikator 7), hvilke stort set er uændret sammenlignet med år 2010 (18,9%). Netop indikator 7 er revideret i år, men resultatet er 19% udregnet med både gammel og ny indikatordefinition. For at tage højde for forskelle i patientsammensætningen på de enkelte hospitaler har DHHD udført risikojusterede analyser for indikator 7. Der ses en mindre ændring på flere af afdelingernes estimater, men det skal her bemærkes at ca. 10% af alle indberettede hysterektomier udgår af analyserne grundet manglende komplethed på en eller flere risikovariable der justeres for. Frafaldet er ikke ligeligt fordelt mellem afdelingerne men varierer fra 37% 1%, og sammenligningsgrundlaget for de enkelte afdelinger i den justerede analyse er derfor ikke optimalt. For at afhjælpe denne problemstilling bør der fortsat fokuseres på både lægernes og sekretærernes indberetning af alle variable i skemaet. Samtidigt hermed er rimelige deadlines for afdelingerne før datakørslerne af stor betydning. I år har det ikke været muligt at gentage datakørslerne efter validering af afvigelister, hvorfor fodnoterne i rapporten skal læses opmærksomt. 6

9 Komplikationer opdelt: I år er indikator 7 yderligere underopdelt, og følgende kategorier er tilføjet: Sårkomplikationer, Hjerte/lunge/DVT/ulcus/anæstesi-komplikationer, og Uspecificerede komplikationer. Dette i et forsøg på at tydeliggøre hvad komplikationsregistreringerne dækker over. Det bemærkes at samtidigt med tilføjelsen af nye underkategorier, er den sammenlagte procentsats for de enkelte underopdelingerne større end den samlede komplikationsrate udregnet i indikator 7. Dette ses som et udtryk for at en del af de hysterektomerede kvinder registreret med komplikationer, havde mere end én komplikation. Eftersom underopdelingen af komplikationsindikatoren var ufuldstændig sidste år, forligger der intet sammenligningsgrundlag fra tidligere. De postoperative blødningskomplikationer på 7% var igen den hyppigste enkeltstående årsag til komplikationer i Infektioner, organlæsioner, og sårkomplikationer udgjorde henholdsvis 5%, 4%, og 4%. Det bemærkes at der er sket en fordobling af organlæsioner fra 2 til 4%, men ikke en tilsvarende stigning i reoperationer. På baggrund af denne stigning blev der i oktober 2012 foretaget en mindre validering af indikator 7d - organlæsion. Alle offentlige hospitaler modtog cpr-lister med afdelingens registrerede organlæsioner, og følgende afdelinger vendte tilbage efter gennemgang af alle registreringerne: Aalborg, Herning, Hillerød, Hvidovre, Holbæk, Kolding, Næstved, Odense, Rigshospitalet, Roskilde, Svendborg, Sønderborg og Thisted. Denne validering gav anledning til opmærksomhed omkring to væsentlige problemstillinger: Dels forekommer der umiddelbart en del uforklarlige fejlregistreringer, og dels har den nye underopdeling af indikator 7 bevirket at indikatoren ikke kun indeholder organlæsioner men også andre organspecifikke tilstande. Begge områder bør, og skal, undersøges yderligere i den nærmeste fremtid. Vi vil i DHHD arbejde for en landsdækkende generel validering af komplikationsregistreringerne og undersøgelse af baggrunden for fejlregistreringerne. Desuden vil vi arbejde på en ny mere hensigtsmæssig revision af komplikationsindikatorerne inden næste år. Endvidere konstateres det at der i 2011 har være en markant ændring i operationsmetode sammenlignet med tidligere år. Således blev antallet af laparoskopiske indgreb øget fra 11% til 20% i Nye arbejdsgange og procedurer har skulle indarbejdes, indlæggelsestiden er blevet yderligere reduceret, samt flad læringskurve for pågældende operationsmetode må alle anses som mulig forklarende årsager. Liggetid: Indikator 5 viser, at år 2010 s reduktion af indlæggelsestiden på de private hospitaler til median 1 dag, nu også gælder for de offentlige sygehuse. Der er således ikke tvivl om at hysterektomi på flere afdelinger, i langt højere grad end tidligere, foretages som et sammedags-kirurgisk indgreb. DHDs målsætning om liggetid på 2 dage er således mere ende opfyldt. Om liggetiden modsat kan blive for kort og herved føre til højere grad af patientutryghed og stigende genhenvendelser er uvist. Genindlæggelser: En af DHDs målsætninger er at reducere antallet af genindlæggelser til under 4%. I år er denne indikator underopdelt i ambulante genhenvendelser i dagtiden, kortere genindlæggelser (udskrivelse samme dag eller dagen efter) og længerevarende genindlæggelser (udskrivelse tidligst efter to dage), henholdsvist 8%, 3%, og 2%. Til sammenligning var genindlæggelsesprocenten i %. Tidligere har ambulante henvendelser ikke været registret i DHD, hvorfor det kun er de 5% (3%+2%) som bør anvendes i forbindelse med sammenligning af tidligere års tal. Det er væsentligt at bemærke sig at denne indikator ikke registreres ens afdelingerne imellem, da nogle patienter ses ambulant i dagtiden, andre i kort indlæggelse under 24 timer, mens privathospitalerne også benytter telefonsamtaler med deres patienter efter udskrivelse. 7

10 Der bør i fremtiden være fokus på mulighederne for ensartet registrering af disse genhenvendelser, samtidig med at årsager som suturfjernelse, mikroskopisvar, samt overførsel fra dagkirurgisk til stationært afsnit, skal udelukkes fra denne indikator. Hysterektomimetode: Ud fra resultaterne i år 2011 kan vi konkludere at laparoskopisk hysterektomi udgør en stadig større andel af udførte hysterektomier både på de private og offentlige hospitaler, der ses næsten en fordobling fra 11% til 20%, og sammenlignet med år 2010 er det primært de abdominale hysterektomier som reduceret i antal (fra 54% til 45% på offentlige hospitaler og fra 37% til 15% på privathospitalerne) samtidig med at de vaginale hysterektomier er stort set uforandret (fra 35% til 35% på offentlige sygehuse, og fra 33% til 28% på privathospitaler). Dækningsgrad Det er med stor glæde fra DHHD at vi igen i år kan konstatere at dækningsgraden er ganske høj, 95%. Dette til trods for omfattende ændringer i DHHD-organisationen og nye regionale krav som har skulle opfyldes. Det er således også med beklagelse at disse strukturændringer i foråret 2012 forårsagede at deadline for LPR- udtrækket til grund for nærværende årsrapport ikke blev overholdt, men måtte køres tidligere. Dette betyder selvfølgelig at vi kunne have opnået en endnu højere dækningsgrad, og vi kan kun beklage dybt overfor de sekretærer som ydede ekstra arbejde op til den fastsatte tidsfrist uden at få data med i rapporten. Fra DHHD ønsker vi arbejdsgange med realistiske deadlines som tilstræbes overholdet af alle parter. 2012/13 vil byde på flere nye udfordringer for DHHD. Hyskobasen blev implementeret i 2011/12, og i forlængelser heraf vil fremtiden måske byde på nye fusioner. Hertil kommer skærpede krav fra regionen om ny standardiseret årsrapport og fremrykkede deadlines for offentliggørelse af årsrapporten senest 6 måneder efter årsskriftet. DHHD styregruppen mener kun dette er realistisk såfremt de enkelte afdelinger kan se egne tal i analyseportalen og således rette mangellister og afvigerrapporter løbende. Dette vil være afgørende for dækningsgraden og datakvaliteten, som er et nøglepunkt, hvis vi i fremtiden skal være med til at opfylde databasens fornemste opgave som kvalitetssikring og forskningsværktøj. Vi håber at alle vil være med til at løfte de udfordringer fremtiden bringer til gavn for en stærk og velfungerende ny DHHD. 3. Anbefalinger 3.1. Generelle anbefalinger DHDs arbejde har ført til følgende generelle anbefalinger: - Med henblik på at reducere komplikationsfrekvensen ved hysterektomi anbefaler DHD, at der gives profylaktisk antibiotika i forbindelse med hysterektomi i henhold til anførte regime (bilag 3). - Det anbefales, at der gives tromboseprofylakse postoperativt i henhold til anførte regime (bilag 4). - Det anbefales, at applicere principperne for optimale operationsforløb såkaldte accelererede forløb. 8

11 - Det anbefales at man nøje overvejer hvilken operationsmetode der anvendes, idet den vaginale- og den laparoskopiske hysterektomi er forbundet med færre komplikationer. - For generelle perioperative anbefalinger henvises til det opdaterede referenceprogram på under guidelines september Anbefalinger og tiltag på baggrund af analyser for DHD har det sidste år haft øget fokus på komplikationer, og i den forbindelse er opgørelsen for de enkelte komplikationsindikatorer revideret, og nye er tilføjet. Baggrunden herfor er, at tydeliggøre hvad en registeret komplikation dækker over, og hvor stor en del som kan tilskrives selve hysterektomi-operationen eller indlæggelsesforløbet. I 2011 var den samlede komplikationsraten stort set uændret fra tidligere år med 19%. - Postoperative blødningskomplikationer på 7% er igen den hyppigste enkeltstående årsag til komplikationer i 2011, og der starter i 2013 et multicenterprojekt om mulig reduktion af per/postoperative blødningskomplikationer. - På baggrund af stigningen af indikator 7d - organlæsioner blev der i oktober 2012 fortaget en mindre validering af registreringerne. Herved blev der rettet opmærksomhed på to væsentlige problemstillinger: Dels forekommer en del umiddelbart uforklarlige fejlregistreringer varierende mellem 0-100%, dels har den nye underopdeling af indikator 7 bevirket at indikator 7d i årets opgørelse ikke kun indeholder organlæsioner men også andre organspecifikke tilstande. Vi vil i DHHD arbejde målrettet for en generel landdækkende validering af komplikationsregistreringerne og undersøgelse af baggrunden for fejlregistreringerne snarest. Ydermere vil vi arbejde på at revidere indikatorerne inden næste år. - Der ses ligeledes en stigning af infektioner indikator 7c fra 3% 2010 til 5% Samtidig med at den samlede komplikationsrate er konstant tolkes dette til dels som udtryk for revideringen af hvad indikatoren indeholder. Der arbejdes på et valideringsprojekt vedr. infektionsforekomst efter hysterektomi i RegionH. - De resterende komplikationer er fordelt over flere typer af indikatorer. Der ses f.eks. 2% uspecificerede komplikationer som ønskes undersøgt yderligere. - Antallet af genindlæggelser var i %, fordelt med 3% korte genindlæggelser, 2% længere genindlæggelser, og 8% ambulante henvendelser for de offentlige hospitaler. De private hospitaler ligger langt lavere og oplyser ved auditmødet at foretrække telefonisk kontakt med patienterne postoperativt. Telefonkontakter registreres ikke i indikatoren. Det må overvejes om alle registreringer er udtryk for egentlige komplikationer eller eventuel utryghed efter sammedagskirurgi. Endvidere bør muligheden for ensartet registreringen af genindlæggelser og genhenvendelser udforskes. Der arbejdes med valideringsprojekter vedrørende senkomplikationer. 9

12 - I 2011 var antallet af laparoskopiske hysterektomier ca. fordoblet sammenlignet med Laparoskopiske hysterektomier har færre komplikationer ifølge litteraturen, men ifølge litteraturen også en ikke helt ubetydelig læringskurve. Mange afdelinger er i gang med at implementere denne (i udlandet veletablerede) metode, og man kan ikke udelukke, at dette forhold havde indflydelse på antallet af komplikationer og genindlæggelser i Selvom der er registreret en øget rate af organlæsioner, er der ingen stigning i re-operationer. Således vil de nye operationsteknikker, arbejdsgange og generelle procedurer, kunne påvirke forskellige forhold og komme til udtryk i vores indikatorer. Det anbefales at der fortsat er fokus på metodevalg, oplæring, implementering og arbejdsgange ifm. nye teknikker. Der arbejdes fortsat med et projekt om operationsmetodernes effekt på komplikationsraten i DHHD-regi. - Fra vil al indberetning til DHHD foregå udelukkende gennem LPR. Dette sker i naturlig forlængelse af år 2011s flotte dækningsgrad og variabelkomplethed i LPR, både med hensyn til risikovariable og prognostiske faktorer. Eneste variable som ligger under 90% komplethed mht. LPR registrering er ASA-klasse. Vi opfordrer alle til at forsætte det flotte arbejde med indberetning til LPR og samtidig fokusere på indberetning af ASA-klasse. - For første gang nogensinde er det gennemsnitlige antal indlæggelsesdage reduceret til 1 dag, hvilke er under DHDs målsætning. Dette sætter spørgsmål ved om hysterektomi i fremtiden bør være et sammendags-kirurgisk/ambulant indgreb. Til afklaring heraf arbejdes på at sætte et projekt vedr. ambulant hysterektomi i gang. - I 2011 leverede privathospitalerne flotte resultater både med hensyn til dækningsgrad og variable komplethed. DHHD fortsætter med aktivt at tage kontakt til privathospitalerne for at yde assistance med indberetninger til LPR og DHHD, samt ved løbende check af mangellister, gerne i analyseportalen. - I 2011/12 blev hyskobasen implementeret som et krav fra Regionerne. En del afdelinger er ophørt med skemaindtastning, hvorfor der blev defineret en række relevante baseline variable i LPR som indikatorer de første år. Desværre kan vi ikke præsentere tallene i årets rapport da vi ikke har modtaget data fra KCKSøst. Vi ser således frem til ved næste årsrapport også at kunne præsentere data fra hyskoskopidelen af DHHD. Sideløbende arbejdes endvidere med nyt hyskoskema og reviderede skemabaserede indikatorer, samt relevant publikation af 'gamle' hyskodata fra Vi håber at alle vil bakke op omkring dette nye område i DHHD. 4. Baggrund Hysterektomi er det gynækologiske speciales hyppigste intraabdominale operation med godt 6000 operationer årligt i Danmark 2, heraf ca på benign indikation. En landsdækkende analyse viste, at ca. 10

13 hver 5. kvinde fik en komplikation efter en standard hysterektomi i , og at 8% blev genindlagt indenfor 30 dage 3. Reoperationsraten blev anslået til 6%. Analysen fandt endvidere store regionale variationer i valg af henholdsvis åben, laparoskopisk assisteret og vaginal hysterektomi som operationsmetode. Eksempelvis varierede andelen af vaginale operationer fra 0% til 67% ved DHD's start. I dag varierer andelen af LH fra 0 til 85%, og internationalt anbefales i dag vaginal eller laparoskopisk frem for abdominal hyssterektomi 4,5. I Danmark så man endvidere tidligere stor spredning af hospitaliseringsbehovet efter operationen, hvor median indlæggelsestid varierede fra tre dage til 5,5 dage. Ved implementering af behandlingsregimer med fokus på patientinformation, smertebehandling, tidlig mobilisering og tidlig fødeindtagelse er indlæggelsesbehovet i dag nede på 1-2 dage 6,7. Det var således en naturlig følge at etablere en landsdækkende database til at overvåge de anvendte operationsregimer og sikre at nyeste viden indenfor moderne behandlingsregimer anvendes, og denne overvågning er stadig højaktuel. Hysterektomi afspejler alle facetter inden for den operative gynækologi og en landsdækkende database på området kan således belyse kvaliteten både ved de laparoskopiske, vaginale og klassisk abdominale kirurgiske teknikker. I samarbejde med Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) blev Dansk Hysterektomi Database etableret i oktober Databasen er i dag landsdækkende og samtlige 26 gynækologiske afdelinger på offentlige hospitaler samt 16 ud af 24 privathospitaler deltager i indberetningen. Det har særlig interesse, at dette er den første kliniske database i Danmark, der har valgt at anvende en udvidet udgave af Landspatientregisteret (LPR) som indberetningssystem. I 2011 blev Hyskobasen implementeret, og der arbejdes på yderligere databasesamarbejde fremover. Oversigt over indikatorer Indikator Indikator1 Indikator2a Indikator2b Indikator3 Indikator4 Indikator5 Indikator6 Indikator7 Indikator7a Indikator7b Indikator7c Indikator7d Indikator7e Indikator7f Indikator7g Indikator8 Indikator8a Indikator8b Indikator8c Indikator9 Indikator10 Beskrivelse Volumen (antal elektive hysterektomier på benign indikation) Hysterektomimetode (abdominal, vaginal; laparoskopisk assisteret) Total/subtotal hysterektomi Antibiotikaprofylakse Tromboseprofylakse Liggetid (antal indlæggelsesdage) Liggetid 5 dage Komplikationer (alle) Peroperativ blødning 1000 ml Blødningskomplikation postoperativt Infektion, direkte kirurgisk afledt Organlæsion Hjerte/lunge/DVT/ulcus/anæstesi-komplikationer Sårkomplikationer Uspecificerede komplikationer Genindlæggelse Kort genindlæggelse (udskrivelse samme dag eller dagen efter) Længere genindlæggelse (udskrivelse tidligst efter 2 dage) Ambulant genhenvendelse Reoperation Død 11

14 4.1. Organisering Region Hovedstaden er vært for DHHD, der nu huses på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Hillerød Hospital. Databasen er organiseret med en gynækologisk speciallæge som formand, en PhD-studerende som tovholder, og en styregruppe med en bred geografisk repræsentation bestående af læger med særlig interesse for hysterektomi, enten gennem daglig klinisk arbejde eller forskningsaktivitet. Kompetencecenter for Kvalitet og Sundhedsinformatik Øst (KCKS-Øst), under Region H, er repræsenteret i styregruppen og er aktiv sparringspartner for databasens daglige ledelse. Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) indgår endvidere i samarbejdet omkring databasen. Fremover vil det være Kompetence Center for kliniske Epidemiologi og Biostatistik (KCEB-øst) der foretager datakørsler Styregruppe og daglig ledelse Formand og tovholder varetager den daglige ledelse og refererer begge til styregruppen og til Databasernes Fællessekretariat. Styregruppens medlemmer fremgår af afsnit Afdelingsrepræsentanter Alle offentlige gynækologiske afdelinger i Danmark er repræsenteret med minimum en læge- og sekretærrepræsentant, som varetager kommunikationen mellem styregruppen og den enkelte afdeling. Som følge af implementeringen af hysteroskopi-området er nogen afdelinger repræsenteret med flere læger og/eller sekretærer. Hovedparten af de indberettende private hospitaler har ligeledes en kontaktperson, her oftest enten en læge eller en sekretær. Alle afdelingsrepræsentanter og kontaktpersoner som aktuelt var registeret i oktober 2012 fremgår i afsnit 8.2., listen opdateres løbende. 5. Dataindsamling og metode 5.1. Indberetningssystem DHD anvender Landspatientregisteret (LPR) som indberetningssystem Registreringsskema Registreringsskemaet kan downloades på under Kvalitet og Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database (DHHD). For at sikre en ensartet registrering er der til DHD udarbejdet et struktureret registreringsskema med definitioner og SKS-koder for anførte parametre. "Primærindlæggelsesskema" følger patienten rundt i afdelingen, og data indhentes løbende. Risikofaktorer registreres under anamneseoptagelsen ved forundersøgelsen, de prognostiske faktorer umiddelbart efter operationen, og endelige oplysninger om eventuel komplikation(er) og reoperation(er) foretages ved patientens udskrivelse. Ved overflytning eller genindlæggelse på anden afdeling end den gynækologisk følger skemaet ikke længere patienten, men kontakten indberettes per tradition til LPR, således at aktionsdiagnose og eventuel reoperation 12

15 findes i LPR. Ved genindlæggelse på gynækologisk afdeling eller henvendelse i gynækologisk ambulatorium inden for en måned postoperativt registreres eventuelle komplikationer og reoperationer på "Genindlæggelsesskema". Når registreringsskemaet er udfyldt, indberettes data til LPR og det fysiske skema blev sendt til valideringsdatabasen hvor det ligeledes blev registreret. Fra blev denne praksis ændret og skemaet indtastes udelukkende i LPR hvorefter det opbevares minimum i 2 år på egen afdeling Dataanalyse Databearbejdning er udført på KCEB-Øst af datamanager Carsten Agger og statistiker Anne Helms Andreasen. De statistiske analyser er udført på KCEB-Øst af statistiker Anne Helms Andreasen. Alle indberettende afdelinger, som skiller sig signifikant ud på de enkelte indikatorer, har haft mulighed for at gennemgå indberetningerne og kommentere på resultaterne. Rapportens figurer er ikke korrigeret for eventuelle fejlindberetninger, da der kun er foretaget én datakørsel, men i stedet anført som bemærkninger under figurerne. DHHD tovholder Märta Fink Topsøe har haft det overordnede og koordinerende ansvar for denne kommentering Risikojustering Dansk Hysterektomi Database har til hensigt at udføre risikojusterede analyser for flere af indikatorerne. For at en sådan risikojustering er mulig, er det først og fremmest vigtigt, at alle afdelinger husker at indberette alle risikofaktorer, så den afdelingsspecifikke variabelkomplethed kommer op på 95% for samtlige risikofaktorer. Det er kun muligt at vise årlige risikojusterede analyser på afdelingsniveau for de indikatorer, hvor der opstår tilstrækkelig med hændelser til at give statistisk styrke til at udføre analyserne, hvilket begrænser analyserne til indikator Vejledning i fortolkning af risikojusterede analyser Odds Ratio (OR) Odds Ratio (OR) kan forklares som forholdet mellem et uønsket og ønsket udfald i en gruppe divideret med samme forhold i en anden gruppe. I den aktuelle analyse analyseres forholdet mellem komplikationer og ingen komplikationer for hver af afdelingerne set i forhold til samme komplikations rate for landsgennemsnittet af afdelinger. Hvis OR er over 1 er der tale om en øget risiko for udfald (komplikation), og omvendt er der nedsat forekomst, når OR er mindre end 1. En OR på 1 angiver at der ingen forskel er på afdelingen i forhold til landsgennemsnittet Konfidensinterval (KI) og statistisk signifikans I analyserne benyttes 95% konfidensintervaller (KI) til at vurdere, om eventuelle afvigelser er statistiske signifikante, hvilket er tilfældet, hvis 1 ikke er indbefattet af intervallet. De afdelinger, hvor OR med tilhørende KI ligger over linjen for landsgennemsnittet, skal betragtes som værende signifikante over 13

16 landsgennemsnittet. Samme forhold gør sig gældende med de afdelinger, hvor OR og tilhørende KI ligger under landsgennemsnitslinjen, og hermed betragtes som værende signifikante under landsgennemsnittet. De afdelinger, hvis KI rører linjen, der angiver landsgennemsnittet, afviger ikke signifikant fra landsgennemsnittet. Et relativt bredt KI angiver at analyserne er præget af statistisk usikkerhed typisk fordi der er behandlet få patienter på den pågældende afdeling Ujusterede OR Den ujusterede Odds Ratio (OR) for komplikationer angiver komplikationsforholdet for de pågældende afdelinger relativt set i forhold til landsgennemsnittet, når der ikke er taget højde for eventuelle forskelle i patientsammensætningen mellem afdelingerne. Den ujusterede OR afgives med tilhørende 95% KI Justerede OR Den justerede OR angiver det justerede komplikationsforhold. Analysen er foretaget vha. multipel logistisk regression som muliggør, at der kan tages højde for en række forskelle i patientsammensætningen mellem de forskellige afdelinger. I de justerede analyser indgår: alderskategori, BMI kategorier, ASA-klasse (1-4), uterusvægt, alkoholforbrug, rygestatus, adhærenceløsning (løsning af sammenvoksede vævsdele) og vigtigste operations indikation. Den justerede OR angives med tilhørende 95% KI Afrapportering Dansk Hysterektomi Database afrapporterer en gang årligt data i en offentlig årsrapport med særskilte kapitler/afsnit, hvor alle databasens kvalitetsindikatorer offentliggøres som ikke-anonymiserede enhedsspecifikke data. Herudover er årsrapporten kommenteret og indeholder konkrete forslag til, hvor og hvordan kvaliteten kan forbedres. Årsrapporten er udarbejdet gennem et samarbejde mellem KCEB-øst og DHHD. Det skriftlige indhold og faglige kommentarer er foretaget af henholdsvis DHHDs formand Annette Settnes og tovholder Märta Fink Topsøe. Märta Fink Topsøe har endvidere haft det overordnede og koordinerende ansvar ved udarbejdelsen af årsrapporten. Datamaterialet som indgår i årsrapporten har inden offentliggørelsen været til regional høring. Årligt afholder Dansk Hysterektomi Database auditmøde, hvor landets gynækologiske afdelingsrepræsentanter, læger og sekretærer, samt andre interesserede inviteres. Møderne danner et unikt forum for validering af afvigelserne, faglige diskussioner og vedtagelse af fælles nationale retningslinjer med udgangspunkt i afdelingernes egne data, nyeste evidens og moderne patofysiologisk tankegang Dækningsgrad Alle gynækologiske afdelinger på offentlige hospitaler i Danmark indberetter til Dansk Hysterektomi Database og indberetningsgraden er meget høj. I 2011 lå dækningsgraden til databasen på 95%. LPR anvendes som indberetningskilde til DHD og i den henseende er indberetningen af hysterektomier pr definition 100%. Sideløbende har der været en validering af indberetningen til LPR, ved registrering af alle 14

17 udfyldte DHD-skemaer i en valideringsdatabase. Basisindberetning, som altid finder sted i LPR, er fuldt tilstrækkelig til at udregne indikatorerne 1, 2a, 2b, 5, 6, 7b, 7c, 7d, 7e, 7f, 7g, 8, 8a, 8b, 8c, 9 og 10, mens resten kræver en udvidet indberetning, som kun finder sted, hvis DHD s registreringsskema anvendes. Desuden er det kun muligt at risikojustere, hvis udvidet indberetning har fundet sted. For et nuanceret billede af dækningsgraden kan man derfor se på antallet af DHD-skemaer indtastet i valideringsdatabasen sammenholdt med antallet af hysterektomier indberettet til LPR: Antal registrerede skemaer i valideringsdatabasen Antal indberettede hysterektomier til LPR I fremtiden vil den reelle dækningsgrad kunne beregnes alene ud fra LPR, idet afdelingerne indberetter skskoden for DHD (ZZ0178AA) hver gang patientdata bliver indberettet ud fra databasens registreringsskema. Fra januar 2012 ophørte indtastningen i valideringsdatabasen således. Tabel 1 viser afdelingsspecifikke dækningsgrader for de 26 offentlige hospitaler og 24 private hospitaler som ifølge LPR foretog elektive benigne hysterektomier i Privathospitalerne vises opdelt efter om de indberetter eller ikke indberetter til DHD. Tabel 1. Dækningsgrad: Antal udførte elektive, benigne hysterektomier i 2011 ifølge LPR og skemadata Afdeling Udført ifølge LPR Indberettet skema Offentlige hospitaler Bornholm ( 89% ) Esbjerg ( 100% ) Frederikshavn ( 98% ) Haderslev ( 100% ) Herlev ( 99% ) Herning ( 97% ) Hillerød ( 95% ) Hjørring ( 100% ) Hobro ( 95% ) Holbæk ( 100% ) Horsens ( 99% ) Hvidovre ( 98% ) Kolding ( 100% ) Nykøbing F ( 100% ) Næstved ( 88% ) Odense ( 97% ) Randers ( 84% ) Rigshospitalet ( 96% ) Roskilde ( 90% ) Silkeborg ( 91% ) Skejby ( 85% ) Svendborg (100% ) Sønderborg ( 98% ) Thisted (100% ) Viborg ( 95% ) Ålborg ( 99% ) Total ( 95% ) Indberettende privathospitaler - Aleris 1 1 ( 100% ) Allerød privathospital 4 4 ( 100% ) 15

18 Arresødal Privathospital 1 1 ( 100% ) Artros 10 9 ( 90% ) Bekkevold Privathospital, Hellerup 1 1 ( 100% ) Danske Privathospitaler Aalborg ( 100% ) Danske Privathospitaler Århus 4 2 ( 50% ) Erichsens Privathospital 1 1 ( 100% ) Greve Privathospital 1 1 ( 100% ) Hamlet Søborg ( 98% ) Privathospitalet Mølholm Vejle ( 98% ) Privathospitalet Møn 1 1 ( 100% ) Roskilde Privathospital 1 1 ( 100% ) SagaNordic 1 1 ( 100% ) Skørping Privathospital 7 4 ( 57% ) Viborg Privathospital 5 1 ( 20% ) Ikke indberettende privathospitaler - Ciconia Århus 3 0 ( 0% ) Danske Privathospitaler Esbjerg 6 0 ( 0% ) Danske Privathospitaler Herning 3 0 ( 0% ) Gråbrødreklinikken 14 0 ( 0% ) Hamlet Århus 5 0 ( 0% ) Kollund 1 0 ( 0% ) Københavns Privathospital A/S 7 0 ( 0% ) Privathospitalet Danmark 2 0 ( 0% ) Privathospitaler total ( 79% ) Kommentarer: Følgende offentlige hospitaler har en dækningsgrad under 90%: Bornholm, Næstved, Randers, Skejby. Følgende Privathospitaler har en dækningsgrad under 90%: Danske Privathospitaler Århus, Skørping Privathospital, Viborg Privathospital, Ciconia Århus, Danske Privathospitaler Esbjerg, Danske Privathospitaler Herning, Gråbrødreklinikken, Hamlet Århus, Kollund, Københavns Privathospital, Privathospitalet Danmark. Bemærkninger fra afdelinger: Bornholm oplyser at udskiftning af personale og ændret arbejdsgang omkring journalførelse/ indberetning er årsagen til dækningsgraden. Skejbys dækningsprocent skyldes at LPR-data blev trukket før angivet deadline, og alle skemaer blev indberettet umiddelbart efter LPR-udtrækket. Randers oplyser at deres dækningsgrad på < 90% skyldes ressursemangel. Privathospitalet Mølholm oplyser at de i 2011 foretog 76 benigne elektive hysterektomier modsat de 45 registeret i LPR. De vil indberette de resterende hysterektomier til DHHD/LPR snarest Komplethed Komplethed kan opgøres på flere niveauer. DHD har valgt at rapportere datakomplethed og variabelkomplethed Datakomplethed Datakomplethed angiver det gennemsnitlige antal oplysninger, der er indberettet per patient i forhold til 16

19 samtlige oplysninger, der ønskes indberettet per patient. Til opgørelse af datakomplethed er der udvalgt alle variable, som bruges til indikatorberegningerne. Opgørelsen for LPR-data er baseret på følgende 25 variable: CPR, BMI, ASA-klasse, diabetes mellitus, koagulationsdefekt, tobak, alkohol, uterusvægt, operationsdato, afdeling, indikator1, indikator2a, indikator2b, indikator3, indikator4, indikator5, indikator7a, indikator7b, indikator7c, indikator7d, indikator7e, indikator7f, indikator7g, indikator8, og indikator9. Opgørelsen for registreringsskema-data er udregnet for følgende 21 variable: CPR, BMI, ASA-klasse, diabetes mellitus, koagulationsdefekt, tobak, alkohol, uterusvægt, operationsdato, afdeling, indikator1, indikator2a, indikator2b, indikator3, indikator4, indikator7a, indikator7b, indikator7c, indikator7d, indikator7e og indikator9. Opgørelserne er udregnet på baggrund af de patienter som er indberettet til DHD. Tabel 2. Datakomplethed i LPR og på registreringsskema for 2011 Datakilde Offentlige hospitaler Privathospitaler Samlet LPR 96% 88% 96% DHD Registreringsskema 95% 80% 94% Ved eventuel lav datakomplethed er det vigtigt at udelukke systematisk lav indberetning af én eller flere variable. Til dette formål opgøres variabelkomplethed, se nedenfor Variabelkomplethed Angiver, hvor hyppigt den enkelte variabel indberettes. Nedenfor findes en liste over de valgte risikovariable, som kræver en variabelkomplethed omkring 95% for at kunne bruges til en forsvarlig risikojustering af indikatorerne. Tabel 3. Variabelkomplethed for risikovariable, for registreringsskema og LPR i 2011 Risikovariabel Skema LPR Alder 100% 100% ASA klasse 100% 55% BMI 95% 92% Tobak 98% 90% Alkohol 98% 92% Uterusvægt 94% 89% Diabetes* 100% 100% Koagulationsdefekt* 100% 100% Hypertension* 100% 100% * DHD har valgt, at disse tre risikovariable (diabetes, koagulationsdefekt og hypertension) kun skal indberettes til LPR ved tilstedeværelse af sygdom, og da uoplyst ikke registreres vil komplethed altid være 100% 17

20 Nedenfor er variabelkompletheden opgjort for de prognostiske faktorer som registreres i DHD. Der stiles mod en variabelkomplethed på 95%. Tabel 4. Variabelkomplethed for prognostiske faktorer, opgjort for registreringsskema og LPR i 2011 Risikovariabel Skema LPR Knivtid 100% 92% Operatørerfaring 100% 92% Assistenterfaring 98% 90% Generelt er variabelkompletheden for data indberettet til DHD meget høj (>93%). Som det fremgår af tabel 3 og 4, er variabelkompletheden højere for skemadata end for LPR-data. Da databasen fremover udelukkende vil benytte data fra LPR, opfordres til, at afdelingerne sikrer sig, at alle variable indberettes til LPR. 6. Resultater Ifølge udtræk fra LPR den 13. april 2012 blev der i 2011 foretaget i alt hysterektomier. Disse fordeler sig som på nedenstående indikationer: Figur A, Hysterektomi i Danmark i 2011 Hovedparten af de indberettede hysterektomier til LPR er elektive operationer foretaget på benign indikation som for eksempel blødningsforstyrrelser eller muskelknuder. I 2011 udførtes 2% af de benigne hysterektomier akut. Akutte hysterektomier foretages oftest enten pga. absces/infektion, fødselskomplikation eller efter andet operativt indgreb (hysteroskopi eller evacuatio), hvor der pga. komplikation konverteres til hysterektomi. De maligne hysterektomier tegner sig for 23% i 2011, når de afgrænses til hysterektomier indberettet med malign diagnosekode (gynækologisk sygdom som cancer 18

21 corpus uteri, cancer cervicis uteri og cancer ovarii eller konkurrerende malign sygdom andet sted), eller med tillægskode der viser metastaser eller radikal operationskode. DHD inkluderer kun elektive hysterektomier på benign indikation Risikovariable Risikovariable er en række patientkarakteristika, som kan påvirke patientens risiko for komplikation, genindlæggelse, reoperation eller død. Eksempler på dette er: Alder, BMI, ASA-klasse, kendt co-morbiditet, uterusvægt samt alkohol- og tobaksforbrug. Der er således tale om nogle patientkarakteristika som patienten møder med, og som afdelingen ikke umiddelbart har indflydelse på, i modsætning til de prognostiske faktorer. Intentionen med risikojustering er at skabe et retfærdigt sammenligningsgrundlag afdelingerne imellem ved at tage højde for eventuelle forskelle i patientsammensætning. DHD har planlagt risikojustering af komplikationerne. Til dette formål har afdelingerne indberettet en række patientkarakteristika, som i andre studier har vist sig at have betydning for operationsresultatet 10,11, Alle analyser vist nedenfor er foretaget for de patienter hvor registreringsskemaet er udfyld og indsendt til valideringsdatabasen. Den typiske hysterektomipatient i Danmark i 2011 har nedenstående risikoprofil: Indikation I tabel 5 ses den procentvise fordeling af årsager til elektiv hysterektomi på benign indikation. "Vigtigste indikation" er registreret i forbindelse med anamneseoptagelsen under forundersøgelsen. Som det fremgår af nedenstående, er der tradition for at blande symptomer, kliniske fund og patologi, når vigtigste indikation skal fastslås. Desuden er der ofte flere indikationer (eksempelvis både blødningsforstyrrelse og fibromer). Dette vanskeliggør sammenligning med andre populationer, da det afhænger af valgte grupperingsmuligheder og registreringssituationen generelt (forundersøgelse versus udskrivelse, når kirurgens fund er noteret). Tabel 5. Indikation: årsag til elektiv hysterektomi på benign indikation i Skemadata N = 4203 Vigtigste indikation Antal (procentandel) Blødningsforstyrrelse ( 31% ) Fibrom ( 26% ) Prolaps 671 ( 16% ) Smerter 294 ( 7% ) Præmaligne tilstande 155 ( 4% ) Benign ovarietumor 45 ( 1% ) Endometriose 50 ( 1% ) Andet 591 ( 14% ) Uoplyst 6 ( 0% ) 19

22 Alder Studier har vist, at patientalder er associeret med komplikationsrisiko 5. På landsplan er median alder i 2011: 48 år. Angående fordelingen af patienternes alder er 10-percentilen på 39 år og 90-percentilen på 68 år, minimum er 14 år mens maksimum er 96 år. Figur B. Fordeling af patient-alder: Patienter fordelt på alder for 2011 (N = 4457), LPR data inklusiv privathospitaler Tabel 6. Aldersfordeling på afdelingsniveau: Median og percentiler for alder fordelt på afdelingerne for 2011 Afdeling Antal patienter Median 10 percentil 90 percentil Offentlige hospitaler.... Bornholm Esbjerg Frederikshavn Haderslev Herlev Herning Hillerød Hjørring Hobro Holbæk Horsens Hvidovre Kolding Nykøbing F Næstved Odense Randers Rigshospitalet Roskilde Silkeborg Skejby Svendborg Sønderborg Thisted