REFERAT Dato: 27. maj 2008 Dialogmøde (5) med beboere og andre interesserede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REFERAT Dato: 27. maj 2008 Dialogmøde (5) med beboere og andre interesserede"

Transkript

1 VORES BY REFERAT Dato: 27. maj 2008 Dialogmøde (5) med beboere og andre interesserede Deltagere ca. 50 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Derudover deltagere fra Carlsberg Ejendomme, Entasis Arkitekter, Årstiderne Arkitekter, Tegnestuen Vandkunsten og Henning Larsens Tegnestue. Dagsorden Velkomst og status for projektet ved direktør Lars Holten Petersen, Carlsberg Ejendomme Gennemgang af rammelokalplanen ved Christian Cold, Entasis Arkitekter Spørgsmål og kommentarer Pause Præsentation af de tre arkitekttegnestuer, som tegner bygningerne i det første byggeafsnit: Årstiderne Arkitekter, Tegnestuen Vandkunsten og Henning Larsens Tegnestue. Spørgsmål og diskussion. Lars Holten Petersen bød velkommen til det 5. dialogmøde. Han fortalte, at de tre arkitekttegnestuer, Årstiderne Arkitekter, Henning Larsens Tegnestue og Tegnestuen Vandkunsten var til stede for i programmets anden halvdel at fortælle om tegnestuerne og om de huse, som de netop havde fået til opgave at tegne til Carlsbergs første byggeafsnit. Herefter redegjorde Lars Holten Petersen for den proces, som udviklingen af den nye Carlsberg Bydel har gennemgået fra 21. februar 2006, da det blev offentliggjort, at bryggeriet ville flytte fra Carlsberg til Fredericia, over udskrivelsen af den internationale idékonkurrence i november samme år og frem til 22. maj 2007, da Entasis vandt førstepræmien med forslaget Vores rum. Siden da er der blevet arbejdet på at omforme vinderprojektet til et nyt plangrundlag for området, og dette plangrundlag er nu genstand for den indledende politiske behandling i Københavns Kommune. Det forventes, at det nye plangrundlag vil blive vedtaget ved udgangen af 2008, så Carlsberg kan begynde at bygge primo Christian Cold fra Entasis fik ordet og slog fast, at nybyggeri i dette format skal være komplekst. Han fortalte, at der nu er gået et år, hvor Carlsberg Ejendomme, Københavns Kommune og andre interessenter har været i gang med sammen med Entasis at sammenfatte en beskrivelse til den nye rammelokalplan for området. Han var benovet over, at der ikke er blevet flyttet mange kommaer i forhold til Entasis oplæg. I moderne byggeri kommer mennesker ofte til at løbe rundt uden at mødes, derfor var det Entasis idé at skabe relativt små byrum, fordi mennesker først inden for en radius af 35 meter får øjenkontakt med hinanden. Sankt Peders stræde, hvor tegnestuen Entasis ligger, er et eksempel på et tæt bymiljø, som har inspireret til Vores rum. Arkitekter er ikke almægtige, fortsatte Christian Cold, de kan ikke sætte sig ned og være forfattere på det uforudsigelige, med mindre de har en plan at arbejde ud fra. På Carlsberg er det kælderplanen, der definerer byens kommende gader, stræder og pladser. Udviklingen af planen er foregået i et tæt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, Københavns Kommune og andre, hvor man har diskuteret mursten for mursten, skrænt for skrænt, hvad byen skal indeholde. Vi sidder med en

2 rigdom i hænderne. Byen skal åbne sig og være med til at brande Carlsberg. Derfor er liv, byrum og tårnhuse og ikke domicilbyggeri i spil på Carlsberg. Ansatte i byen skal ikke kunne køre ind i bil om morgenen, parkere under jorden, arbejde på kontoret hele dagen, for så at tage bilen hjem igen uden at have været uden for kontorbygningen. Carlsberg ønsker at få mindre erhvervsdrivende såsom tandlæger, læger, yogalærere og lignende til at indrette kontorer på Carlsberg, så der bliver trafik og menneskeliv i byen. Carlsberg skal markere sig både i horisonten og på bæredygtighed og CO2 neutralitet, som er det absolutte mål. Carlsberg skal ikke fremstå som en forstad som Islands Brygge eller Tuborg. En rigtig by knytter sig til brokvartererne, som er kendt for tæthed. Hvert enkelt af byens byrum får sin identitet, og det skal være muligt for byens besøgende at finde netop dét byrum, som matcher vedkommendes alder, humør, kræfter o.s.v. Alt dette er kortlagt i rammelokalplanen. Byen får grønne kantzoner og aktive facader. Detailhandelen kommer til at ligge i stueniveau, ikke samlet i ét center, men fordelt i byens gader. I alt bliver der m2 detailhandel. Carlsberg har fantastiske haver allerede, men vil få tilført flere, samt gårdrum. Byen kommer trods sin tæthed til at indfri friarealskravene. Bebyggelsesprocenten bliver 180. Der bliver gjort plads til sport og andre rekreative formål. Ikke hver enkelt plads får sol hele dagen, men byen bliver under ét som et solur, hvor man på forskellige pladser og på forskellige klokkeslæt kan finde sol eller skygge efter behov. Vindmæssigt dokumenterer studier af den kommende bydel, at der kun ved stationen vil komme så meget vind, at det rusker i håret. Arven på Carlsberg er imponerende efter 150 års byggeri. Vi har haft lange diskussioner med Kulturarvsstyrelsen om hvilke og i hvilket omfang bygningerne skal bevares. Det er ikke nødvendigvis hele bygninger, der bevares, de kan også få tilføjelser i større eller mindre udstrækning. De første aktiviteter på området, som åbner for kulturelle og idrætsmæssige udfoldelser er allerede på plads. Carlsberg bliver en helt ny legeplads i byen fra dag ét. De gamle kælderrum, som der er mange af, giver i sig selv en udfordring for, hvordan man anvender dem. Spørgsmål: Vil du fortælle om kældrene? Skal der ikke være bygninger over dem? CC: Der er som regel bygninger over kældrene, men vi planlægger f.eks. efter engelsk forbillede at grave ned langs facaden på enkelte bygninger, så der bliver adgang fra byrummet og direkte ned i kælderen. Folk vil komme til Carlsberg via bil, metro, gående, cyklende, pr. bus og ikke mindst via s- togsstationen, som Carlsberg har planer om at flytte nærmere på, og som vil blive blandt Danmarks fem største stationer målt i antal daglige brugere. Cyklister får gode muligheder, der anlægges ny cykelrute langs banen, Ny Carlsberg Vej bliver cykelrute på linie med Rahbeks Allé. Også på tværs af grunden bliver der cykelruter. Trafikken vil blive afviklet efter princippet shared space, hvor alle trafikanter sætter farten ned og deler pladsen mellem sig. Mængden af biler i byen bliver relativt lille, da biler til Carlsberg straks efter ankomsten ledes ned i underjordiske parkeringskældre i op til to etager. Mennesket har altid været fascineret af tårne. På Carlsberg bliver der et koncentrat af høje tårne midt på grunden det højeste tårn bliver 120 meter, de laveste ned til 50 meter. Generelt bliver tårnenes grundplan 20 gange 20 meter, mens to tårne bliver 25 gange 25 meter. I konkurrenceforslaget var alle tårnene 100 meter høje, men for at skabe en mere levende og dynamisk virkning bliver de i forskellig højde og vil trods gradueret højde blive opfattet som i familie med hinanden. Skygge- og vindstudier viser, at der kan blive enkelte såkaldte downwashzoner, men problemerne er små og kan håndteres med træer på pladserne ved tårnene. Hver enkelt bygning bliver i gennemsnit på m2, hvilket svarer til husene i Frederiksstaden. Der er så sindssygt mange spilleregler, at det bliver en lang proces at indarbejde dem med de forskellige arkitekter, der skal tegne de enkelte huse. Vi har fået gradbøjet i normale krav til lys og luft, idet

3 hver enkelt bygning bliver polyfunktionel, hvilket betyder at den får erhverv, butik og kontor nederst og boliger øverst, hvor boligerne opnår mest lysindfald. Modsat Ørestad skal gårdrummene på Carlsberg være semi-private arealer, det hemmelige ekstra, som ikke er allemandsret, men som man kun kan blive inviteret til. Med hensyn til facader skal der ikke være frit slag. Vi ønsker at skabe sammenhængskraft, og da området har rummet industri, ønsker vi at skabe et tungt, historisk indtryk af pondus og styrke. Dette grundtræk skal kunne brydes på en enkelt plads, men den generelle kode bliver mørk og tung. Gårdrummene kan have mange udformninger, også hævede. Udsigten fra tårnhusene skal ikke være til paptage: vi ønsker grønne tage og tage, der er udstyret med solceller og parasitter (en tilføjelse til bygningen med selvstændigt udtryk, red.). Byens identitet skal styrkes via altaner, karnapper, arkader og porte, og så bliver byen betydeligt grønnere, end den var i vores første forslag. Spm: Det grønne høje hus på Carlsberg, hvor højt er det? CC: 80 meter. Det skal rives ned, da det er rektangulært og savner familieskab med de nye tårne. LHP: Det er en silo og dermed et besværligt hus at ombygge. Siloen er 600 m2 i grundplan, de nye tårne bliver mellem 400 og 525 m2 i grundplan. Spm: Har I overvejet andre variationer af tårnene, eksempelvis cirkulære tårne? CC: Tårnhusbyggeri er traditionelt ekspressivt, individuelt byggeri. Ofte siger bygherren til arkitekten, der skal tegne et tårnhus: Giv den gas! Det ønsker vi ikke, der skal være et familieskab mellem de enkelte tårne. Spm: Bliver der variation i materialerne? CC: Det er klart, at hvis vi som tegnestue tegnede alle tårnene, så ville de nok være mere ens, end de bliver, når de tegnes af forskellige arkitekter, men der stilles større sammenhængskrav end set før i København. LHP: Det, vi har formuleret, er et lokalplanforslag, som er en overordnet plan. Formsproget skal kunne genkendes fra tårn til tårn, men der er plads til variation. Spm: Hvor er Elefantporten. CC: (peger) Her! Spm: Har I tænkt på jeres naboer på Frederiksberg? CC. Ja, vi har gennemført en række lysstudier, der viser virkningerne af tårnene i forhold til naboerne. Spm: Hvad med Kammasvej? Carlsberg bygger jo højt lige op til Kammasvej. CC. Det er rigtigt, at I kommer til at indgå i en by. Spm: Det har vi ikke nogen speciel interesse i. Vi er ikke interesseret i at blive inddraget i jeres projekt. CC. Vel vil der komme tæt by, men det er et spørgsmål om give and take. I får grønne haver og byliv og kommer til at træde ind i en ny kontekst. SPM: Hvad siger Kulturarvsstyrelsen til, at der bliver bygget så tæt på to fredede bygninger (Bakkehuset og "Tosseanstalten" = Rahbeks Alle 21, red.) LHP: Vi er i en stadig dialog med Kulturarvsstyrelsen om udviklingen af byen. Spm: Hvor ser man skyggestudier på jeres bygninger? LHP: Rammelokalplanen tegner den overordnede linie, for hvert byggeafsnit skal der laves en supplerende lokalplan, som giver konkrete retningslinier for skygger og farver. Den supplerende lokalplan kører parallelt med rammelokalplanen. (Byggeafsnit 17, som er det første byggeafsnit, udpeges på kort.) Spm: Hvorfor bygger I højhuse? CC: Det er for at skabe intensitet i forbindelse med byrummene. Det sker ikke ud fra en økonomisk betragtning, for tårnhuse er dyre. Med den nye stations trafiktal så vi potentialet til at blive et sted,

4 hvor man søger hen til. Udadtil skal tårnene være med til at gøre byen synlig, det kan ses i rammelokalplanen, hvordan det ser ud ude fra Københavns gadenet. Jeg tror, det er den mest detaljerede rammelokalplan i København Kommunes historie. Spm: Det virker meget topstyret og detailplanlagt og uden plads til at folk kan udfolde sig. Har I tænkt på, hvad folk ønsker? Jeg forstår godt, at det er et "once in a lifetime"-projekt for jer, men er I nødt til at planlægge alt ned i mindste detalje? Det holder ikke i forhold til udgangspunktet, som Carlsberg præsenterede i starten. I mangler at inddrage de folk, som skal bo og leve her. I har forudplanlagt det hele. CC: Vi har bestræbt os på at skabe byens rum. De er nerven i projektet. Vi kan ikke detailprojektere 20 byrum, som skal etableres over 20 år. LHP: Jeg forstår godt, hvis det virker overvældende at blive præsenteret for denne plan, men det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om detailplanlægning, derfor er der også spillerum for de tre arkitekttegnestuer, som vi har inviteret her i aften, og som nu går ind og tager ejerskab på hver deres byggeri i byen. Men jeg kan godt forstå, hvis det kan virke, som om hver en skrue allerede er skruet ind. Jens Thomas Arnfred fra Vandkunsten: Alle store byggeprojekter er jo planlagt stramt. De fire søer var planlagt og Christianshavn var planlagt. Spm: I har fravalgt projekter som i Holland? CC: Vi kender godt begrebet urbane pionerer, hvoraf nogen var meget procesorienterede, men vi tror på den fremgangsmåde at formulere en overordnet vision for Carlsberg. Et redskabskatalog. Spm: Visualiseringer narrer jo. Man tror, at det man ser på visualiseringen, er det, man får. Carlsberg har udskrevet en konkurrence om visionerne for området. Det er måske en smule gammeldags, men Carlsberg vil egentlig gerne ret hurtigt skabe en by, så det er - vil jeg sige - gammeldags på den gode måde. Det er også visionært. Jeg tror ikke, at det er prøvet før i så stor skala. Det vi ser her, er ikke det, man får. Det er et bud på, hvordan det kan være. LHP: Det er rigtigt, at det vi gør her, ikke er prøvet før. Vi ønsker at bygge videre på den historie, som stedet rummer, men vi er også inde i en lovsammenhæng, og Københavns Kommune har ønsket at gå endnu mere i detaljer, end man plejer at gøre i byudviklingssammenhæng. Spm: Det er et flot projekt. Men jeg synes ikke, at I har taget hensyn til naboerne. LHP: Vi mener, at vi har gjort, hvad vi kunne for at tage hensyn til naboerne. Spm: Vi har ikke hørt noget som helst fra jer! Anden person blandt publikum: Vi kommer også fra Rahbeks Allé, og vi har været her til alle dialogmøderne. LHP: Det kan undre, at I mener, at I ikke har hørt om Carlsbergs planer for grunden her før i dag. Jeg mener nok, at vi har gjort alt for at kommunikere åbent om projektet. Spm: Hvorfor lægger I ikke aktiviteterne inde i midten af byen og lader bygningerne være lavere ud mod naboerne? LHP: Der er mange måder at gøre, sådan noget på. Jacob Andersen, Carlsberg Ejendomme: Der var 221 forslag og deriblandt også nogle, som byggede på den tankegang, at man skulle bygge højest og tættest i midten og ved stationen, og lavest på toppen af bakken og mod Frederiksberg og med tilpasning af højden mod kanterne. Rundt om dette skulle der ligge en grøn ring, ligesom en voldgrav omkring en ridderborg. Det ønsker vi ikke. Vi ønsker en bydel, der flyder sammen med sine naboer. Spm: Jeg bor på Rahbeks Alle nr. 34, som er en bygning i to etager. I dag er den en anakronisme, for den er omgivet af fire-etagers huse, hvor den engang lå på toppen af bakken og havde udsigt over markerne. Men sådan er det, når man bygger by. Spm: Alle har ret til at have deres mening. Fra første gang, jeg læste om Vores By i Vesterbro Bladet og siden har jeg læst om byen mange andre steder, også på hjemmesiden og fra jeg så

5 alle forslagene i konkurrence, som var udstillet her på Carlsberg, har jeg haft den opfattelse, at Carlsberg er meget interesseret i dialog. Så på informationssiden af det her projekt tror jeg ikke, at man kan kritisere Carlsberg overhovedet. Til den herre, der efterlyste Urbane Pionerertankegangen: Her på Carlsberg får man storbyens fordele med mange muligheder for den enkelte. Det bliver interessant og ikke sterilt. Spm: I starter med at melde ud, at I vil bygge to-tre etager mod Valby, og nu projekterer I så firefem etager mod Kammasvej, Pile Allé og Valby Langgade. I har fortalt om, at der skal skabes lys og loft til de øverste etager i bygningerne, hvor boligerne ligger, på bekostning af lyset i stueetagerne, hvor butik og erhverv placeres, men hvad med beboerne i stueplan i de eksisterende bygninger, som I bygger op til? I kommer til at ramme disse beboere hårdt. CC: De får de samme eller bedre lysforhold som beboerne inde på Carlsberggrunden. Vi arbejder med en højdegrænseplan, som siger, at hvis gaden er ti meter bred, så kan der bygges ti meter højt. Spm: Lokalplanen giver mulighed for at dispensere? CC. Der vil være forhold inde midt i byen, som er mere radikale, de knytter sig til de centrale strøg, men det har man sagt god for. Spm: Hvem er man? CC: Det er Københavns Kommune. Det er deres lokalplan. Spm: De to børneinstitutioner på Rahbeks Allé er bygget i 1860erne. De er efter mange naboer og genboers mening bevaringsværdige. Hvorfor bliver de inddraget i byggeriet, mens Bakkehuset og Idiotanstalten er fredede? CC: Der planlægges karreer, der hvor de to børneinstitutioner ligger. LHP: Begge bygninger er i meget dårlig stand. Det er kun en nødtørftig udbedring, som lige er gennemført på husene. Spm: Hver ejer dem? LHP: Det er vores bygninger, der er lejet ud til Frederiksberg, og de bygninger er ikke ordentligt vedligeholdt. Spm: Bygninger i den alder plejer at være bevaringsværdige. JA: De har ikke på noget tidspunkt været indtænkt i den fremtidige by. CC. De bygninger, som vi vil opføre på Rahbeks Allé, vil være rahbekske ejendomme: i samme højde, med gårdarealer og grønne forhaver. Spm: Jeg synes, det ser fint ud, men hvad er et første, der ryger, når det bliver for dyrt at realisere og man må slække på ambitionerne. Hvad er dyrest og sværest i planen? LHP: Det er helt klart tårnhusene. De bliver ingen guldkalv, for de er både dyre og svære at bygge. Men vi er comitted til det her byprojekt. Jeg skal tjene penge til Carlsberg, og vi mener, at det har en højere værdi at bygge videre på den fortælling, der allerede ligger herude, end at skyde genvej. Vi ønsker jo også at skabe social diversitet og bygger bl.a. 300 billigboliger, som bliver i samme standard som resten af byen. Det er lidt gyngerne og karrusellerne vi investerer meget nogle steder, og får det forhåbentlig igen andre steder. Problemet er, at byudvikling ikke er det, vi skal leve af. Det, som vi lever af, har med de valg, I hver især tager, når I står i supermarkedet eller på værtshuset, at gøre. Derfor: Når noget hedder Carlsberg, så skal det være i orden. Dette er ikke et hit and run-projekt, hvor vi bygger tvivlsomt byggeri i en fart og så løber med kassen. Vi mener det alvorligt. Spm: Københavns Kommune ville gerne have haft en endnu mere detaljeret rammelokalplan. Hvor ligger jeres muligheder for variation? LHP: Carlsberg bliver ikke tegnet af én arkitekt, og der eksisterer ret mange forskellige muligheder inden for planen. Dette bliver ikke et Brasilia altså en hel by tegnet af én arkitekt.

6 CC: Vi skrev over 700 sider som Entasis bidrag til rammelokalplanen og lokalplanen er jo nu nede på 100 sider. Vi har en række ambitioner, som er svære at skrive ind i en rammelokalplan, men det er nu lykkedes meget godt. Spm: Men Carlsberg kan godt stramme kravene, hvis man vil? LHP: Jeg mener, at designmanualer er noget, som Fanden har skabt i et uinspireret øjeblik. Jeg har sammenlignet byplanlægning med det at få børn: før man får børn, ved man alt om, hvordan de skal opdrages, men når man så får dem, opdager man, at det bliver helt anderledes, end man havde tænkt sig. Efterhånden giver man slip og erkender, at børnene må lære at klare sig selv. Hertil kommer, at det jo ikke er mig og min generation, men mine børn og deres børn, som evt. skal leve her på Carlsberg, og der skal vi have tro på, at de kan selv. Vi andre skal ikke designe deres liv for dem. Spm: Carlsberg skal ikke tabe penge på det her. Har Carlsberg ejerskabet til boligerne? LHP: Der vil blive forskellige ejerformer. På sigt vil Carlsberg kun eje ting, der har med bryggeri at gøre, herunder besøgscentret, forskningscentret, måske hovedsædet o.s.v. Spm: Jeg bor i Bakkehuset, og jeg er noget overrasket over det projekt, vi ser i dag i forhold til Entasis vinderprojekt. Der er sket nogle ubehageligheder i vores hjørne af grunden. Hvorfor dog bygge så tæt op til denne kulturarv? Hvis der er ændret væsentligt i lokalplanen i forhold til det flotte materiale, Entasis lagde frem, hvor har så åbenheden været? CC. Den har bl.a. været her i lokalet til dialogmøderne og på websiden. Jeg mener, det er vigtigt at gøre sig klart, at hensyn kan være flere ting. Hensyn kan være berøringsangst, og hensyn kan også være at ramme noget ind. At noget er rykket tæt på, behøver ikke at være ubehageligt. PAUSE Årstiderne Arkitekter, Henning Larsens Tegnestue og Tegnestuen Vandkunsten De tre arkitektfirmaer, som skal bygge i byggeafsnit 17, introducerer sig selv. Først Kim Skovhus fra Årstiderne Arkitekter, som fortæller, at Årstiderne skal bygge mellem Bryghuset og den gamle administrationsbygning på Ny Carlsberg Vej faktisk lige her, hvor mødet finder sted. Årstiderne beskæftiger 200 personer og er landets tredje største arkitektvirksomhed. Lars Steffensen fra Henning Larsens Tegnestue fortæller, at Henning Larsens tegnestue beskæftiger 150 mand og snart har 50 års jubilæum. Tegnestuen skal bygge i feltet op mod Valby Langgade. Det at optimere dagslyset og at udnytte f.eks. passiv varme er centralt for tegnestuen, som har arbejdet en del i Tyskland, hvor de miljømæssige krav generelt er strammere end herhjemme. Spm: Hvorfor er de tyske bygherrer miljømæssigt mere krævende end danskerne? Lars Steffensen: Jeg tror, det er en kombination af mange ting, bl.a. krav til komfort og lav tolerance over for støj, strålevarme og støv. Deres byggetradition er anderledes end vores, bl.a. støber man i beton på byggestedet. Jeg tror ikke, det kommer til at vare længe, før vi får de samme stramme krav her i landet. Spm: Er Carlsberg interesseret i at få nogen af disse elementer? LHP: Tyskerne er foran os, når det gælder energibesparelse. Men her på Carlsberg bliver alt nybyggeri i lavenergiklasse 1. Så vi er cirka ti år fremme i forhold til de krav, det danske bygningsreglement opstiller i dag. Spm: Jeg håber, at I tager hensyn til naboerne - vi ser f.eks. i dag på laboratoriets gavl men bygherren har temmelig meget at skulle have sagt. Nu vil jeg ikke gøre dig ked af det, men operaen er et eksempel, hvor der var en bygherre, som havde sine meninger. Spm: Folk er forskellige. Du nævnte, at hollænderne ikke piber over at bo meget mere tæt, end man vil komme til på Carlsberg, men de har jo selv søgt det. Andre søger til parcelhusområder, fordi de finder kvaliteter dér, mens dem, der har boet på Rahbeks Allé og Kammasvej, siden før Carlsberg

7 begyndte at planlægge en ny by, jo ikke er interesseret i tæthed. De ønsker at komme ud af byen. Det er to interesser, der støder sammen, og jeg vil bede jer om at tage hensyn til de forskellige interesser. Jens Thomas Arnfred fra Vandkunsten fortalte som den tredje arkitekt om sit firma en forholdsvis lille tegnestue, som blev startet i 1970erne af en gruppe arkitekter, der hovedsagelig tegnede en del almennyttige boliger og bofællesskaber. Vandkunsten skal tegne den bygning, der til den ene side skal flankere en lang pladsdannelse og til den anden møder Bakkehuset. Jens Thomas Arnfred viste en række af de studier, som Vandkunsten havde arbejdet med i den korte tid, der var gået, siden tegnestuen fik opgaven. Spm: Hvis Vandkunsten skal fylde så meget, hvor meget er der så tilbage til Henning Larsens Tegnestue? Det blev vist på oversigtskort Spm: Hvor skal tårnet stå i dette område? CC: Der er ikke noget tårn i byggeafsnit 17. Spm: Byggeri i fire etager det kalder jeg et tårn. CC: Parasitter er ikke tårne, men en mulighed for arkitektonisk autonomt at placere noget ekstra på en bygning. Det er en mulighed både på Vandkunstens og Henning Larsens tegnestues bygning. Spm: Hvor højt bliver det så? Fem etager? Vandkunsten: Vi har arbejdet med fem niveauer, hvilket vil sige det samme som et fem etagers punkt, en art "das böse kind", som snarere er udtryk for leg end nyttefunktion. Spm: Hvorfor er det oplagt for jer at lave uartige tilføjelser lige op af Carls Villa og Bakkehuset? Jeres legeelement skygger desuden for nogens soveværelser og giver risiko for indkig. Vandkunsten: Eller giver muligvis et spændende indkig for jer. Spm: Hvilken farve skal jeres byggeri så have? Vandkunsten: Sort! Nej, vi har alene arbejdet i volumener og er ikke så detaljerede endnu. Spm: I tager vel også hensyn i forhold til de eksisterende huses farve, når I vælger farver? LHP. Vi er i de indledende faser, som det vist tydeligt fremgår. Spm: Angående den grønne zone ind til Frederiksberg, som I siger skal være en forlængelse af de grønne haver på Rahbeks Alle, hvorfor sker der ikke en forlængelse af det grønne ind på Carlsberg. I har jo væltet alle træerne over for Kammas vej? CC. Vi bygger ikke til skel. Det byggeri, du nævner, knytter an til Pile Allé og skal fungere som en urban grundsten, der markerer, at her er by. Rigtig by. Der bliver en ny pladsdannelse der, hvor der i dag ligger en parkeringsplads, så der er store tilbud til beboerne på Kammas Vej og Rahbeks Allé allerede i første byggeafsnit. Spm: Hvornår kan vi få lov at se lokalplanforslaget? JA: Det har ligget på kommunens hjemmeside siden først i maj måned. Spm: Er det rigtigt forstået, at der vil komme trafik og cykelsti ud mellem Bakkehuset og Tosseanstalten? CC: Det er intentionen, men det er ikke klappet af med Tosseantalten og Frederiksberg Kommune. Spm: Hvis I starter med byggeafsnit 17, vil I så bagefter tage fat på byggeafsnit 15 eller 38? LHP: Jeg tror faktisk, at vi fortsætter med byggeafsnit 1, men det handler om at få byen til at fungere afsnit for afsnit, sådan at beboerne ikke skal leve alt for længe i byggerod. Spm: Findes der en plan for, hvordan det kommer til at foregå? LHP: Nej, der er ikke en plan fra A til Z. Spm: Hvorfor ikke starte et sted, hvor man ikke ville genere nogen? Altså et sted inde midt på grunden?og hvor længe kommer det til at tage at hejse de her fireetagers huse? LHP: To år.

8 Spm. Jeres projekt er mest til gavn for de nye beboere. Det er ikke til gavn for os, at I laver en indgang fra vores bebyggelse til jeres by. Det er ikke første gang, vi bliver snydt af Carlsberg. Spm: I lægger ud i et yderst følsomt område, bygger helt op til skel og to-tre meter fra kommunegrænsen. Det er vel i virkeligheden ikke nødvendigt? Det er i jeres interesse at skabe "Vores rum", men hvorfor presse citronen så meget? Der kommer til at blive en rimelig omgang ballade ud af det, for det er en ændring i forhold til vinderprojektet. LHP: Det er klart, at vi ændrer i det, der har været, området skifter karakter fra industri til bykvarter. Spm: Jeg har læst vinderprojektet nøje. LHP: Vinderprojektet var en idé, som vi nu har omformet til noget, der er nået frem til at blive et lokalplanforslag. Alle de bemærkninger, vi hører her i aften, kunne have været afleveret tidligere. Spm: Det har ikke ligget i planerne før, at der skal ligge to store karreer overfor Kammasvej. CC: Nu er det blevet sagt, at Vandkunstens projekt er en uartighed eller en hån mod Bakkehuset, efter min bedste mening er det en indramning af Bakkehuset, der tager hensyn til den stedlige karakter. Men man kan ærgre sig over, med de åbne møder, der har været afholdt siden sidste efterår, at der ikke har været denne debat før nu. JA: Carlsberg er stadig et åbent projekt, hvor det er muligt at komme med sine høringssvar i forhold til Københavns Kommune. Vi er og har faktisk været usædvanligt åbne omkring dette byggeprojekt. I andre byggeprojekter er det normalt, at offentligligheden først ser en bygherres projekt senere i forløbet. Vi har holdt åbne døre hele vejen igennem, hvor det har været muligt at kigge direkte ind i maskinrummet. Det er ikke onde tanker, der ligger bag udformningen af byggeriet på dette sted, men der arbejdes stadig med tingene i en åben proces. Vi holder også et borgermøde i slutningen af august i samarbejde med Københavns Kommune. Spm: I taler meget om at integrere bebyggelsen i omgivelserne, men der er en have rundt om Bakkehuset, den tager I ikke meget hensyn til. Mødedeltager skitserer et forslag, som alternativt forslag til et byrum på stedet. Dette forslag vil, siger han, sy de eksisterende bygninger sammen med de nye som en lynlås. En anden mødedeltager finder forslaget meget konstruktivt. Niels Vestergård fra Vesterbro Lokaludvalg: Jeg er glad for, at Carlsberg har inviteret os ind i processen i et tidligt stadie. På næste møde, når de tre tegnestuer har været i dybden med tingene, kan vi kvalificere debatten, som i aften kører meget på det følelsesmæssige. Spm: Jeg hørte Christian Cold sige, at vi allerede er for sent på den. JA: Set fra Københavns Kommunes synsvinkel starter projektet først nu. Vi holder åbent her i Plankontoret hver torsdag, hvor man også vil kunne møde arkitekterne. Der er også den mulighed at søge information via de lokale aviser og vores hjemmeside. LHP: I høringsfasen, som løber fra juli til september, vil Carlsberg Ejendomme optrappe muligheden for dialog. Vi lægger referatet af dette møde på vores hjemmeside, ligesom man vil kunne finde en plan for åbent hus om torsdagen samme sted. Efter aftale gengives her København Kommunes plan for dialog og borgerinddragelse: Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at offentliggøre et forslag til lokalplan "Carlsberg" med forslag til kommuneplantillæg. Offentlighedsperioden løber fra den 24. juni til den 23. september.

9 På Center for Bydesigns hjemmeside, har borgerne mulighed for at komme med deres meninger i debatforum eller sende en indsigelse. Alternativt kan bemærkninger og indsigelser sendes til Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign, Postboks 447, 1505 København V. Næste dialogmøde afholdes som Borgermøde i midten/slutningen af august i samarbejde med Københavns Kommune. Der vil i mellemtiden være mulighed for at holde sig orienteret på hjemmesiden og ved vores åbent hus-arrangementer hver torsdag mellem og Nabogrupper eller andre grupper med særlig interesse i udviklingen af området har mulighed for efter nærmere aftale at kunne få rundvisninger på Carlsberg. Grupperne størrelse skal være på minimum 20 personer og maksimum 30. Kontakt Carlsberg Ejendomme på følgende mailadresse:

REFERAT Dato: 26. marts 2008

REFERAT Dato: 26. marts 2008 VORES BY REFERAT Dato: 26. marts 2008 Dialogmøde (4) med beboere og andre interesserede Deltagere: 20-25 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Inviterede var Beboere Vesterfælledvej 66, Beboere

Læs mere

REFERAT Dato: 24. februar 2009

REFERAT Dato: 24. februar 2009 VORES BY REFERAT Dato: 24. februar 2009 Dialogmøde (6) med beboere og andre interesserede, mandag den 16. februar 2009, kl. 19:00. Deltagere ca. 60 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Derudover

Læs mere

REFERAT Dato: Den 23. januar 2008

REFERAT Dato: Den 23. januar 2008 VORES BY REFERAT Dato: Den 23. januar 2008 Dialogmøde (3) med beboere og andre interesserede Deltagere 18-20 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Derudover deltagere fra Carlsberg ejendomme,

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Borgermøde om lokalplanforslag Bispebjerg Hospital med kommuneplantillæg og miljøvurderinger.

Borgermøde om lokalplanforslag Bispebjerg Hospital med kommuneplantillæg og miljøvurderinger. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 9 Referat af borgermøde og evaluering Borgermøde om lokalplanforslag Bispebjerg Hospital med kommuneplantillæg og miljøvurderinger.

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne

Vedrørende egen driftundersøgelse om BR 19/07 cykelrute langs søerne Teknik- og Miljøforvaltningens direktion Rådhuset, 1. sal, vær. 34 Postboks 444 1505 København V 04-11-2009 Sagsnr. 2009-60034 Brev er d.d. fremsendt pr. e-mail. Vedrørende egen driftundersøgelse om BR

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel øparken Lækre lejeboliger i øndergård - Måløvs nye bydel øparken øndergård ø anlægges med lige kajkant og promenade En lille by i torkøbenhavn Måløv er en lille by i torkøbenhavn - med det hele! Her er

Læs mere

Wioletta Nielsen Junovej 4 6600 Vejen 18. maj 2015

Wioletta Nielsen Junovej 4 6600 Vejen 18. maj 2015 Wioletta Nielsen Junovej 4 6600 Vejen 18. maj 2015 Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Høringsvar til Lokalplan 271, Boligformål Vejen Med henvisning til høring af lokalplan 271 har

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Nyt projekt for. Sagsnr. om, at der gives 295 Nørre. Kvarter, danne baggrund 30. august. Københavns. med glas og stål bilag. Mod dagslys i gården.

Nyt projekt for. Sagsnr. om, at der gives 295 Nørre. Kvarter, danne baggrund 30. august. Københavns. med glas og stål bilag. Mod dagslys i gården. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Nyt projekt for Frederiksberggade 38 Teknik- og Miljøforvaltningen orienterer Tekniken bygningg med butik og og Miljøudvalget

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere

R E F E R A T. Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby Hovedgade 63

R E F E R A T. Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby Hovedgade 63 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Miljø og Plan Journalnr. : 20140710116 Plan og Erhverv Dato : 30-10-2014 Ref. : HJO Mødedato : 27-10-2014 R E F E R A T Opsummerende referat af møde om forhøring for Lyngby

Læs mere

Indstilling. Orientering om afgørelser i april kvartal 2006. Til Århus Byråd. Teknik og Miljø. Den 15. februar 2007. Århus Kommune

Indstilling. Orientering om afgørelser i april kvartal 2006. Til Århus Byråd. Teknik og Miljø. Den 15. februar 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Teknik og Miljø Den 15. februar 2007 Orientering om afgørelser i april kvartal 2006 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Absalonsgade 25, Århus C,

Læs mere

DIALOGMØDE 7 REFERAT Dialogmøde nummer syv, tirsdag den 10. november 2009, kl. 19:00.

DIALOGMØDE 7 REFERAT Dialogmøde nummer syv, tirsdag den 10. november 2009, kl. 19:00. DIALOGMØDE 7 REFERAT Dialogmøde nummer syv, tirsdag den 10. november 2009, kl. 19:00. Deltagere ca. 40 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Derudover deltagere fra Carlsberg Visitors Centre

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Reference: Udvalgt projekterelse.

Reference: Udvalgt projekterelse. Reference: Udvalgt projekterelse. Opgave: Bygherre: Areal: Økonomi: Å-husene, Århus C (2010-14) 9 højhuse, 432 boliger SFV K/S 27.000 m² 450.000.000,- Jens Baggesens Vej, Århus (2012) 4 etagers boligblok,

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Referat af Borgermøde afholdt d. 25. august 2014 i forbindelse med lokalplanforslag Valby Idrætspark

Referat af Borgermøde afholdt d. 25. august 2014 i forbindelse med lokalplanforslag Valby Idrætspark KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning BILAG 7 Referat af Borgermøde afholdt d. 25. august 2014 i forbindelse med lokalplanforslag Valby Idrætspark Borgerdeltagelse:

Læs mere

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN Hvem vil ikke gerne bo på havnen midt i storbyen. Velkommen til Havnehuset. Pejlemærket for et større byfornyelsesprojekt i Nordhavnen, Østerbros nye mondæne kvarter. Og

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.013 for et område ved Hasserisvej K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 10. november 2014

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Rammeområde C2 Centerområde vest for Jyllandsgade 1. Tillæg nr. 48 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Da lokalplanen for et område udlagt til centerformål

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

Referat af idéværksted nr. 2

Referat af idéværksted nr. 2 Byomdannelse Bryggervej - Århus Kommune Referat af idéværksted nr. 2 04.05.2010 kl. 17.00 til 19.00 1. Program 17.00 Velkomst og formål med forløbet v/ Carsten Lützen, Århus Kommune 17.05 Introduktion

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II

Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II Bæredygtighed i et Globalt Sigte Workshop II D. 11. september 2008 indbød Byens Netværk alle medlemmer og andre interesserede til endnu en interessant eftermiddag om bæredygtighed. Som opfølger på forårets

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

4 Grethe Laursen, Vestre Alle 7, 9530 Støvring

4 Grethe Laursen, Vestre Alle 7, 9530 Støvring Indsigelser/ bemærkninger vedr. Lokalplan 19-001 Nr. Indsiger Kommentarer fra forvaltningen (ændringer foretaget i lokalplanen er markeret med fed) 1 Kulturarvsstyrelsen, bygninger Foreslået ændring til

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C

århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C århus kommune. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. INDSTILLING 26. maj 2004 Steen Nielsen 8940 2647 Endelig

Læs mere

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED

lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED lundhilds tegnestue POTTEMAGERGÅRDEN, NÆSTVED 15 LEJLIGHEDER MED UDSIGT 02. marts 2015 indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Situationsplan...3 Bygning 1...4-9 Bygning 2...10-14 Bygning

Læs mere

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9

FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 BILAG 4 BESLUTNING FÆLLES GÅRDHAVE Svenskelejrenkarréen FREDERIKSSUNDSVEJ 129a+b, HØJENHALD 2-14 OG SVENSKELEJREN 9 Borgerrepræsentationen har xx.xx.2015 godkendt Teknikog Miljøforvaltningens byfornyelsesbeslutning

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge

virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge virksomhedsprofil - for tegnestuen Triarc A/S Arkitekter Jutlandiahus, Islands Brygge tegnestuen Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter bygger på social, økonomisk og miljømæssig forståelse uanset om vi arbejder

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE

E/F SLOTSENGEN S HISTORIE E/F SLOTSENGEN S HISTORIE I april 2010 satte DanBolig et projekt byggeri til salg på Slotsherrensvej 203. Det havde været til salg for ca. 10 år siden med blev opgivet på grund af forurening. Men nu skulle

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Mødereferat informationsmøde d. 15/01-2013

Mødereferat informationsmøde d. 15/01-2013 Mødereferat informationsmøde d. 15/01-2013 Emne Mødested Dronninggårds Allé 24-26, Nyt Støtte- og Aktivitetscenter, samt almene boliger. Mødelokale 03, Rådhuset i Holte. Mødedato Tirsdag d. 15/01-2013

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

CASE: Sådan arbejder vi med at skabe bæredygtige bygninger. Lars Holten Direktør Carlsberg A/S Ejendomme

CASE: Sådan arbejder vi med at skabe bæredygtige bygninger. Lars Holten Direktør Carlsberg A/S Ejendomme CASE: Sådan arbejder vi med at skabe bæredygtige bygninger Lars Holten Direktør Carlsberg A/S Ejendomme København, den 2. april 2009 En afdeling i Carlsberg A/S Ansvarlig for at skabe værdi af ejendomme

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310

Fasanparken. Lækre familieboliger i Ishøj. Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon 7012 1310 Fasanparken Lækre familieboliger i Ishøj 62 boliger med gode udearealer, parkeringsmuligheder og fælleshus Afdeling 950-0 Lejerbo Køge Bugt Udlejningsteam Syd Gammel Køge Landevej 26 2500 Valby Telefon

Læs mere

BALTORP ERHVERVSPARK. Indrettes i samråd med lejer ARKITEKTGRUPPEN

BALTORP ERHVERVSPARK. Indrettes i samråd med lejer ARKITEKTGRUPPEN Indrettes i samråd med lejer EN VIRKELIGHED I VÆKST Baltorp Erhvervspark er byggeri skræddersyet til private og offentlige erhverv inden for handel, service, uddannelse og forskning. Her er du ikke bare

Læs mere

BILAG 1 Tillæg 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tillæg til Kommuneplan 2011

BILAG 1 Tillæg 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tillæg til Kommuneplan 2011 BILAG 1 Tillæg 4 til lokalplan nr. 432 Carlsberg II med tillæg til Kommuneplan 2011 Luftfoto af Carlsbergområdet med angivelse af tillægsområdets placering "#$%&'&%()#*$#++,(-'&%(./&&0**-.12%**3,(4#*5#3+6&

Læs mere

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København Udsigten Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København A2 B C Udsigten D E F G udsigten-boliger.dk Management S S SORTEDAMS SØ TIVOLI RÅDHUSPLADSEN S M FÆLLEDPARKEN BOTANISK HAVE KONGENSHAVE ØSTRE

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

"strandpromenaden" startredegørelse

strandpromenaden startredegørelse "strandpromenaden" startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af lokalplan "Strandpromenaden" Lokalplanområdet ligger i bydelen Østerbro Luftfoto af området set mod nordvest

Læs mere

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken

B&W-området. Bilag 1. Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Bilag 1 B&W-området Forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 183 B&W-området ved Christianskirken Borgerrepræsentationen har den 16. december 2010 vedtaget forslag til tillæg nr. 2 til lokalplan nr.

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere