REFERAT Dato: 27. maj 2008 Dialogmøde (5) med beboere og andre interesserede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REFERAT Dato: 27. maj 2008 Dialogmøde (5) med beboere og andre interesserede"

Transkript

1 VORES BY REFERAT Dato: 27. maj 2008 Dialogmøde (5) med beboere og andre interesserede Deltagere ca. 50 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Derudover deltagere fra Carlsberg Ejendomme, Entasis Arkitekter, Årstiderne Arkitekter, Tegnestuen Vandkunsten og Henning Larsens Tegnestue. Dagsorden Velkomst og status for projektet ved direktør Lars Holten Petersen, Carlsberg Ejendomme Gennemgang af rammelokalplanen ved Christian Cold, Entasis Arkitekter Spørgsmål og kommentarer Pause Præsentation af de tre arkitekttegnestuer, som tegner bygningerne i det første byggeafsnit: Årstiderne Arkitekter, Tegnestuen Vandkunsten og Henning Larsens Tegnestue. Spørgsmål og diskussion. Lars Holten Petersen bød velkommen til det 5. dialogmøde. Han fortalte, at de tre arkitekttegnestuer, Årstiderne Arkitekter, Henning Larsens Tegnestue og Tegnestuen Vandkunsten var til stede for i programmets anden halvdel at fortælle om tegnestuerne og om de huse, som de netop havde fået til opgave at tegne til Carlsbergs første byggeafsnit. Herefter redegjorde Lars Holten Petersen for den proces, som udviklingen af den nye Carlsberg Bydel har gennemgået fra 21. februar 2006, da det blev offentliggjort, at bryggeriet ville flytte fra Carlsberg til Fredericia, over udskrivelsen af den internationale idékonkurrence i november samme år og frem til 22. maj 2007, da Entasis vandt førstepræmien med forslaget Vores rum. Siden da er der blevet arbejdet på at omforme vinderprojektet til et nyt plangrundlag for området, og dette plangrundlag er nu genstand for den indledende politiske behandling i Københavns Kommune. Det forventes, at det nye plangrundlag vil blive vedtaget ved udgangen af 2008, så Carlsberg kan begynde at bygge primo Christian Cold fra Entasis fik ordet og slog fast, at nybyggeri i dette format skal være komplekst. Han fortalte, at der nu er gået et år, hvor Carlsberg Ejendomme, Københavns Kommune og andre interessenter har været i gang med sammen med Entasis at sammenfatte en beskrivelse til den nye rammelokalplan for området. Han var benovet over, at der ikke er blevet flyttet mange kommaer i forhold til Entasis oplæg. I moderne byggeri kommer mennesker ofte til at løbe rundt uden at mødes, derfor var det Entasis idé at skabe relativt små byrum, fordi mennesker først inden for en radius af 35 meter får øjenkontakt med hinanden. Sankt Peders stræde, hvor tegnestuen Entasis ligger, er et eksempel på et tæt bymiljø, som har inspireret til Vores rum. Arkitekter er ikke almægtige, fortsatte Christian Cold, de kan ikke sætte sig ned og være forfattere på det uforudsigelige, med mindre de har en plan at arbejde ud fra. På Carlsberg er det kælderplanen, der definerer byens kommende gader, stræder og pladser. Udviklingen af planen er foregået i et tæt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen, Københavns Kommune og andre, hvor man har diskuteret mursten for mursten, skrænt for skrænt, hvad byen skal indeholde. Vi sidder med en

2 rigdom i hænderne. Byen skal åbne sig og være med til at brande Carlsberg. Derfor er liv, byrum og tårnhuse og ikke domicilbyggeri i spil på Carlsberg. Ansatte i byen skal ikke kunne køre ind i bil om morgenen, parkere under jorden, arbejde på kontoret hele dagen, for så at tage bilen hjem igen uden at have været uden for kontorbygningen. Carlsberg ønsker at få mindre erhvervsdrivende såsom tandlæger, læger, yogalærere og lignende til at indrette kontorer på Carlsberg, så der bliver trafik og menneskeliv i byen. Carlsberg skal markere sig både i horisonten og på bæredygtighed og CO2 neutralitet, som er det absolutte mål. Carlsberg skal ikke fremstå som en forstad som Islands Brygge eller Tuborg. En rigtig by knytter sig til brokvartererne, som er kendt for tæthed. Hvert enkelt af byens byrum får sin identitet, og det skal være muligt for byens besøgende at finde netop dét byrum, som matcher vedkommendes alder, humør, kræfter o.s.v. Alt dette er kortlagt i rammelokalplanen. Byen får grønne kantzoner og aktive facader. Detailhandelen kommer til at ligge i stueniveau, ikke samlet i ét center, men fordelt i byens gader. I alt bliver der m2 detailhandel. Carlsberg har fantastiske haver allerede, men vil få tilført flere, samt gårdrum. Byen kommer trods sin tæthed til at indfri friarealskravene. Bebyggelsesprocenten bliver 180. Der bliver gjort plads til sport og andre rekreative formål. Ikke hver enkelt plads får sol hele dagen, men byen bliver under ét som et solur, hvor man på forskellige pladser og på forskellige klokkeslæt kan finde sol eller skygge efter behov. Vindmæssigt dokumenterer studier af den kommende bydel, at der kun ved stationen vil komme så meget vind, at det rusker i håret. Arven på Carlsberg er imponerende efter 150 års byggeri. Vi har haft lange diskussioner med Kulturarvsstyrelsen om hvilke og i hvilket omfang bygningerne skal bevares. Det er ikke nødvendigvis hele bygninger, der bevares, de kan også få tilføjelser i større eller mindre udstrækning. De første aktiviteter på området, som åbner for kulturelle og idrætsmæssige udfoldelser er allerede på plads. Carlsberg bliver en helt ny legeplads i byen fra dag ét. De gamle kælderrum, som der er mange af, giver i sig selv en udfordring for, hvordan man anvender dem. Spørgsmål: Vil du fortælle om kældrene? Skal der ikke være bygninger over dem? CC: Der er som regel bygninger over kældrene, men vi planlægger f.eks. efter engelsk forbillede at grave ned langs facaden på enkelte bygninger, så der bliver adgang fra byrummet og direkte ned i kælderen. Folk vil komme til Carlsberg via bil, metro, gående, cyklende, pr. bus og ikke mindst via s- togsstationen, som Carlsberg har planer om at flytte nærmere på, og som vil blive blandt Danmarks fem største stationer målt i antal daglige brugere. Cyklister får gode muligheder, der anlægges ny cykelrute langs banen, Ny Carlsberg Vej bliver cykelrute på linie med Rahbeks Allé. Også på tværs af grunden bliver der cykelruter. Trafikken vil blive afviklet efter princippet shared space, hvor alle trafikanter sætter farten ned og deler pladsen mellem sig. Mængden af biler i byen bliver relativt lille, da biler til Carlsberg straks efter ankomsten ledes ned i underjordiske parkeringskældre i op til to etager. Mennesket har altid været fascineret af tårne. På Carlsberg bliver der et koncentrat af høje tårne midt på grunden det højeste tårn bliver 120 meter, de laveste ned til 50 meter. Generelt bliver tårnenes grundplan 20 gange 20 meter, mens to tårne bliver 25 gange 25 meter. I konkurrenceforslaget var alle tårnene 100 meter høje, men for at skabe en mere levende og dynamisk virkning bliver de i forskellig højde og vil trods gradueret højde blive opfattet som i familie med hinanden. Skygge- og vindstudier viser, at der kan blive enkelte såkaldte downwashzoner, men problemerne er små og kan håndteres med træer på pladserne ved tårnene. Hver enkelt bygning bliver i gennemsnit på m2, hvilket svarer til husene i Frederiksstaden. Der er så sindssygt mange spilleregler, at det bliver en lang proces at indarbejde dem med de forskellige arkitekter, der skal tegne de enkelte huse. Vi har fået gradbøjet i normale krav til lys og luft, idet

3 hver enkelt bygning bliver polyfunktionel, hvilket betyder at den får erhverv, butik og kontor nederst og boliger øverst, hvor boligerne opnår mest lysindfald. Modsat Ørestad skal gårdrummene på Carlsberg være semi-private arealer, det hemmelige ekstra, som ikke er allemandsret, men som man kun kan blive inviteret til. Med hensyn til facader skal der ikke være frit slag. Vi ønsker at skabe sammenhængskraft, og da området har rummet industri, ønsker vi at skabe et tungt, historisk indtryk af pondus og styrke. Dette grundtræk skal kunne brydes på en enkelt plads, men den generelle kode bliver mørk og tung. Gårdrummene kan have mange udformninger, også hævede. Udsigten fra tårnhusene skal ikke være til paptage: vi ønsker grønne tage og tage, der er udstyret med solceller og parasitter (en tilføjelse til bygningen med selvstændigt udtryk, red.). Byens identitet skal styrkes via altaner, karnapper, arkader og porte, og så bliver byen betydeligt grønnere, end den var i vores første forslag. Spm: Det grønne høje hus på Carlsberg, hvor højt er det? CC: 80 meter. Det skal rives ned, da det er rektangulært og savner familieskab med de nye tårne. LHP: Det er en silo og dermed et besværligt hus at ombygge. Siloen er 600 m2 i grundplan, de nye tårne bliver mellem 400 og 525 m2 i grundplan. Spm: Har I overvejet andre variationer af tårnene, eksempelvis cirkulære tårne? CC: Tårnhusbyggeri er traditionelt ekspressivt, individuelt byggeri. Ofte siger bygherren til arkitekten, der skal tegne et tårnhus: Giv den gas! Det ønsker vi ikke, der skal være et familieskab mellem de enkelte tårne. Spm: Bliver der variation i materialerne? CC: Det er klart, at hvis vi som tegnestue tegnede alle tårnene, så ville de nok være mere ens, end de bliver, når de tegnes af forskellige arkitekter, men der stilles større sammenhængskrav end set før i København. LHP: Det, vi har formuleret, er et lokalplanforslag, som er en overordnet plan. Formsproget skal kunne genkendes fra tårn til tårn, men der er plads til variation. Spm: Hvor er Elefantporten. CC: (peger) Her! Spm: Har I tænkt på jeres naboer på Frederiksberg? CC. Ja, vi har gennemført en række lysstudier, der viser virkningerne af tårnene i forhold til naboerne. Spm: Hvad med Kammasvej? Carlsberg bygger jo højt lige op til Kammasvej. CC. Det er rigtigt, at I kommer til at indgå i en by. Spm: Det har vi ikke nogen speciel interesse i. Vi er ikke interesseret i at blive inddraget i jeres projekt. CC. Vel vil der komme tæt by, men det er et spørgsmål om give and take. I får grønne haver og byliv og kommer til at træde ind i en ny kontekst. SPM: Hvad siger Kulturarvsstyrelsen til, at der bliver bygget så tæt på to fredede bygninger (Bakkehuset og "Tosseanstalten" = Rahbeks Alle 21, red.) LHP: Vi er i en stadig dialog med Kulturarvsstyrelsen om udviklingen af byen. Spm: Hvor ser man skyggestudier på jeres bygninger? LHP: Rammelokalplanen tegner den overordnede linie, for hvert byggeafsnit skal der laves en supplerende lokalplan, som giver konkrete retningslinier for skygger og farver. Den supplerende lokalplan kører parallelt med rammelokalplanen. (Byggeafsnit 17, som er det første byggeafsnit, udpeges på kort.) Spm: Hvorfor bygger I højhuse? CC: Det er for at skabe intensitet i forbindelse med byrummene. Det sker ikke ud fra en økonomisk betragtning, for tårnhuse er dyre. Med den nye stations trafiktal så vi potentialet til at blive et sted,

4 hvor man søger hen til. Udadtil skal tårnene være med til at gøre byen synlig, det kan ses i rammelokalplanen, hvordan det ser ud ude fra Københavns gadenet. Jeg tror, det er den mest detaljerede rammelokalplan i København Kommunes historie. Spm: Det virker meget topstyret og detailplanlagt og uden plads til at folk kan udfolde sig. Har I tænkt på, hvad folk ønsker? Jeg forstår godt, at det er et "once in a lifetime"-projekt for jer, men er I nødt til at planlægge alt ned i mindste detalje? Det holder ikke i forhold til udgangspunktet, som Carlsberg præsenterede i starten. I mangler at inddrage de folk, som skal bo og leve her. I har forudplanlagt det hele. CC: Vi har bestræbt os på at skabe byens rum. De er nerven i projektet. Vi kan ikke detailprojektere 20 byrum, som skal etableres over 20 år. LHP: Jeg forstår godt, hvis det virker overvældende at blive præsenteret for denne plan, men det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om detailplanlægning, derfor er der også spillerum for de tre arkitekttegnestuer, som vi har inviteret her i aften, og som nu går ind og tager ejerskab på hver deres byggeri i byen. Men jeg kan godt forstå, hvis det kan virke, som om hver en skrue allerede er skruet ind. Jens Thomas Arnfred fra Vandkunsten: Alle store byggeprojekter er jo planlagt stramt. De fire søer var planlagt og Christianshavn var planlagt. Spm: I har fravalgt projekter som i Holland? CC: Vi kender godt begrebet urbane pionerer, hvoraf nogen var meget procesorienterede, men vi tror på den fremgangsmåde at formulere en overordnet vision for Carlsberg. Et redskabskatalog. Spm: Visualiseringer narrer jo. Man tror, at det man ser på visualiseringen, er det, man får. Carlsberg har udskrevet en konkurrence om visionerne for området. Det er måske en smule gammeldags, men Carlsberg vil egentlig gerne ret hurtigt skabe en by, så det er - vil jeg sige - gammeldags på den gode måde. Det er også visionært. Jeg tror ikke, at det er prøvet før i så stor skala. Det vi ser her, er ikke det, man får. Det er et bud på, hvordan det kan være. LHP: Det er rigtigt, at det vi gør her, ikke er prøvet før. Vi ønsker at bygge videre på den historie, som stedet rummer, men vi er også inde i en lovsammenhæng, og Københavns Kommune har ønsket at gå endnu mere i detaljer, end man plejer at gøre i byudviklingssammenhæng. Spm: Det er et flot projekt. Men jeg synes ikke, at I har taget hensyn til naboerne. LHP: Vi mener, at vi har gjort, hvad vi kunne for at tage hensyn til naboerne. Spm: Vi har ikke hørt noget som helst fra jer! Anden person blandt publikum: Vi kommer også fra Rahbeks Allé, og vi har været her til alle dialogmøderne. LHP: Det kan undre, at I mener, at I ikke har hørt om Carlsbergs planer for grunden her før i dag. Jeg mener nok, at vi har gjort alt for at kommunikere åbent om projektet. Spm: Hvorfor lægger I ikke aktiviteterne inde i midten af byen og lader bygningerne være lavere ud mod naboerne? LHP: Der er mange måder at gøre, sådan noget på. Jacob Andersen, Carlsberg Ejendomme: Der var 221 forslag og deriblandt også nogle, som byggede på den tankegang, at man skulle bygge højest og tættest i midten og ved stationen, og lavest på toppen af bakken og mod Frederiksberg og med tilpasning af højden mod kanterne. Rundt om dette skulle der ligge en grøn ring, ligesom en voldgrav omkring en ridderborg. Det ønsker vi ikke. Vi ønsker en bydel, der flyder sammen med sine naboer. Spm: Jeg bor på Rahbeks Alle nr. 34, som er en bygning i to etager. I dag er den en anakronisme, for den er omgivet af fire-etagers huse, hvor den engang lå på toppen af bakken og havde udsigt over markerne. Men sådan er det, når man bygger by. Spm: Alle har ret til at have deres mening. Fra første gang, jeg læste om Vores By i Vesterbro Bladet og siden har jeg læst om byen mange andre steder, også på hjemmesiden og fra jeg så

5 alle forslagene i konkurrence, som var udstillet her på Carlsberg, har jeg haft den opfattelse, at Carlsberg er meget interesseret i dialog. Så på informationssiden af det her projekt tror jeg ikke, at man kan kritisere Carlsberg overhovedet. Til den herre, der efterlyste Urbane Pionerertankegangen: Her på Carlsberg får man storbyens fordele med mange muligheder for den enkelte. Det bliver interessant og ikke sterilt. Spm: I starter med at melde ud, at I vil bygge to-tre etager mod Valby, og nu projekterer I så firefem etager mod Kammasvej, Pile Allé og Valby Langgade. I har fortalt om, at der skal skabes lys og loft til de øverste etager i bygningerne, hvor boligerne ligger, på bekostning af lyset i stueetagerne, hvor butik og erhverv placeres, men hvad med beboerne i stueplan i de eksisterende bygninger, som I bygger op til? I kommer til at ramme disse beboere hårdt. CC: De får de samme eller bedre lysforhold som beboerne inde på Carlsberggrunden. Vi arbejder med en højdegrænseplan, som siger, at hvis gaden er ti meter bred, så kan der bygges ti meter højt. Spm: Lokalplanen giver mulighed for at dispensere? CC. Der vil være forhold inde midt i byen, som er mere radikale, de knytter sig til de centrale strøg, men det har man sagt god for. Spm: Hvem er man? CC: Det er Københavns Kommune. Det er deres lokalplan. Spm: De to børneinstitutioner på Rahbeks Allé er bygget i 1860erne. De er efter mange naboer og genboers mening bevaringsværdige. Hvorfor bliver de inddraget i byggeriet, mens Bakkehuset og Idiotanstalten er fredede? CC: Der planlægges karreer, der hvor de to børneinstitutioner ligger. LHP: Begge bygninger er i meget dårlig stand. Det er kun en nødtørftig udbedring, som lige er gennemført på husene. Spm: Hver ejer dem? LHP: Det er vores bygninger, der er lejet ud til Frederiksberg, og de bygninger er ikke ordentligt vedligeholdt. Spm: Bygninger i den alder plejer at være bevaringsværdige. JA: De har ikke på noget tidspunkt været indtænkt i den fremtidige by. CC. De bygninger, som vi vil opføre på Rahbeks Allé, vil være rahbekske ejendomme: i samme højde, med gårdarealer og grønne forhaver. Spm: Jeg synes, det ser fint ud, men hvad er et første, der ryger, når det bliver for dyrt at realisere og man må slække på ambitionerne. Hvad er dyrest og sværest i planen? LHP: Det er helt klart tårnhusene. De bliver ingen guldkalv, for de er både dyre og svære at bygge. Men vi er comitted til det her byprojekt. Jeg skal tjene penge til Carlsberg, og vi mener, at det har en højere værdi at bygge videre på den fortælling, der allerede ligger herude, end at skyde genvej. Vi ønsker jo også at skabe social diversitet og bygger bl.a. 300 billigboliger, som bliver i samme standard som resten af byen. Det er lidt gyngerne og karrusellerne vi investerer meget nogle steder, og får det forhåbentlig igen andre steder. Problemet er, at byudvikling ikke er det, vi skal leve af. Det, som vi lever af, har med de valg, I hver især tager, når I står i supermarkedet eller på værtshuset, at gøre. Derfor: Når noget hedder Carlsberg, så skal det være i orden. Dette er ikke et hit and run-projekt, hvor vi bygger tvivlsomt byggeri i en fart og så løber med kassen. Vi mener det alvorligt. Spm: Københavns Kommune ville gerne have haft en endnu mere detaljeret rammelokalplan. Hvor ligger jeres muligheder for variation? LHP: Carlsberg bliver ikke tegnet af én arkitekt, og der eksisterer ret mange forskellige muligheder inden for planen. Dette bliver ikke et Brasilia altså en hel by tegnet af én arkitekt.

6 CC: Vi skrev over 700 sider som Entasis bidrag til rammelokalplanen og lokalplanen er jo nu nede på 100 sider. Vi har en række ambitioner, som er svære at skrive ind i en rammelokalplan, men det er nu lykkedes meget godt. Spm: Men Carlsberg kan godt stramme kravene, hvis man vil? LHP: Jeg mener, at designmanualer er noget, som Fanden har skabt i et uinspireret øjeblik. Jeg har sammenlignet byplanlægning med det at få børn: før man får børn, ved man alt om, hvordan de skal opdrages, men når man så får dem, opdager man, at det bliver helt anderledes, end man havde tænkt sig. Efterhånden giver man slip og erkender, at børnene må lære at klare sig selv. Hertil kommer, at det jo ikke er mig og min generation, men mine børn og deres børn, som evt. skal leve her på Carlsberg, og der skal vi have tro på, at de kan selv. Vi andre skal ikke designe deres liv for dem. Spm: Carlsberg skal ikke tabe penge på det her. Har Carlsberg ejerskabet til boligerne? LHP: Der vil blive forskellige ejerformer. På sigt vil Carlsberg kun eje ting, der har med bryggeri at gøre, herunder besøgscentret, forskningscentret, måske hovedsædet o.s.v. Spm: Jeg bor i Bakkehuset, og jeg er noget overrasket over det projekt, vi ser i dag i forhold til Entasis vinderprojekt. Der er sket nogle ubehageligheder i vores hjørne af grunden. Hvorfor dog bygge så tæt op til denne kulturarv? Hvis der er ændret væsentligt i lokalplanen i forhold til det flotte materiale, Entasis lagde frem, hvor har så åbenheden været? CC. Den har bl.a. været her i lokalet til dialogmøderne og på websiden. Jeg mener, det er vigtigt at gøre sig klart, at hensyn kan være flere ting. Hensyn kan være berøringsangst, og hensyn kan også være at ramme noget ind. At noget er rykket tæt på, behøver ikke at være ubehageligt. PAUSE Årstiderne Arkitekter, Henning Larsens Tegnestue og Tegnestuen Vandkunsten De tre arkitektfirmaer, som skal bygge i byggeafsnit 17, introducerer sig selv. Først Kim Skovhus fra Årstiderne Arkitekter, som fortæller, at Årstiderne skal bygge mellem Bryghuset og den gamle administrationsbygning på Ny Carlsberg Vej faktisk lige her, hvor mødet finder sted. Årstiderne beskæftiger 200 personer og er landets tredje største arkitektvirksomhed. Lars Steffensen fra Henning Larsens Tegnestue fortæller, at Henning Larsens tegnestue beskæftiger 150 mand og snart har 50 års jubilæum. Tegnestuen skal bygge i feltet op mod Valby Langgade. Det at optimere dagslyset og at udnytte f.eks. passiv varme er centralt for tegnestuen, som har arbejdet en del i Tyskland, hvor de miljømæssige krav generelt er strammere end herhjemme. Spm: Hvorfor er de tyske bygherrer miljømæssigt mere krævende end danskerne? Lars Steffensen: Jeg tror, det er en kombination af mange ting, bl.a. krav til komfort og lav tolerance over for støj, strålevarme og støv. Deres byggetradition er anderledes end vores, bl.a. støber man i beton på byggestedet. Jeg tror ikke, det kommer til at vare længe, før vi får de samme stramme krav her i landet. Spm: Er Carlsberg interesseret i at få nogen af disse elementer? LHP: Tyskerne er foran os, når det gælder energibesparelse. Men her på Carlsberg bliver alt nybyggeri i lavenergiklasse 1. Så vi er cirka ti år fremme i forhold til de krav, det danske bygningsreglement opstiller i dag. Spm: Jeg håber, at I tager hensyn til naboerne - vi ser f.eks. i dag på laboratoriets gavl men bygherren har temmelig meget at skulle have sagt. Nu vil jeg ikke gøre dig ked af det, men operaen er et eksempel, hvor der var en bygherre, som havde sine meninger. Spm: Folk er forskellige. Du nævnte, at hollænderne ikke piber over at bo meget mere tæt, end man vil komme til på Carlsberg, men de har jo selv søgt det. Andre søger til parcelhusområder, fordi de finder kvaliteter dér, mens dem, der har boet på Rahbeks Allé og Kammasvej, siden før Carlsberg

7 begyndte at planlægge en ny by, jo ikke er interesseret i tæthed. De ønsker at komme ud af byen. Det er to interesser, der støder sammen, og jeg vil bede jer om at tage hensyn til de forskellige interesser. Jens Thomas Arnfred fra Vandkunsten fortalte som den tredje arkitekt om sit firma en forholdsvis lille tegnestue, som blev startet i 1970erne af en gruppe arkitekter, der hovedsagelig tegnede en del almennyttige boliger og bofællesskaber. Vandkunsten skal tegne den bygning, der til den ene side skal flankere en lang pladsdannelse og til den anden møder Bakkehuset. Jens Thomas Arnfred viste en række af de studier, som Vandkunsten havde arbejdet med i den korte tid, der var gået, siden tegnestuen fik opgaven. Spm: Hvis Vandkunsten skal fylde så meget, hvor meget er der så tilbage til Henning Larsens Tegnestue? Det blev vist på oversigtskort Spm: Hvor skal tårnet stå i dette område? CC: Der er ikke noget tårn i byggeafsnit 17. Spm: Byggeri i fire etager det kalder jeg et tårn. CC: Parasitter er ikke tårne, men en mulighed for arkitektonisk autonomt at placere noget ekstra på en bygning. Det er en mulighed både på Vandkunstens og Henning Larsens tegnestues bygning. Spm: Hvor højt bliver det så? Fem etager? Vandkunsten: Vi har arbejdet med fem niveauer, hvilket vil sige det samme som et fem etagers punkt, en art "das böse kind", som snarere er udtryk for leg end nyttefunktion. Spm: Hvorfor er det oplagt for jer at lave uartige tilføjelser lige op af Carls Villa og Bakkehuset? Jeres legeelement skygger desuden for nogens soveværelser og giver risiko for indkig. Vandkunsten: Eller giver muligvis et spændende indkig for jer. Spm: Hvilken farve skal jeres byggeri så have? Vandkunsten: Sort! Nej, vi har alene arbejdet i volumener og er ikke så detaljerede endnu. Spm: I tager vel også hensyn i forhold til de eksisterende huses farve, når I vælger farver? LHP. Vi er i de indledende faser, som det vist tydeligt fremgår. Spm: Angående den grønne zone ind til Frederiksberg, som I siger skal være en forlængelse af de grønne haver på Rahbeks Alle, hvorfor sker der ikke en forlængelse af det grønne ind på Carlsberg. I har jo væltet alle træerne over for Kammas vej? CC. Vi bygger ikke til skel. Det byggeri, du nævner, knytter an til Pile Allé og skal fungere som en urban grundsten, der markerer, at her er by. Rigtig by. Der bliver en ny pladsdannelse der, hvor der i dag ligger en parkeringsplads, så der er store tilbud til beboerne på Kammas Vej og Rahbeks Allé allerede i første byggeafsnit. Spm: Hvornår kan vi få lov at se lokalplanforslaget? JA: Det har ligget på kommunens hjemmeside siden først i maj måned. Spm: Er det rigtigt forstået, at der vil komme trafik og cykelsti ud mellem Bakkehuset og Tosseanstalten? CC: Det er intentionen, men det er ikke klappet af med Tosseantalten og Frederiksberg Kommune. Spm: Hvis I starter med byggeafsnit 17, vil I så bagefter tage fat på byggeafsnit 15 eller 38? LHP: Jeg tror faktisk, at vi fortsætter med byggeafsnit 1, men det handler om at få byen til at fungere afsnit for afsnit, sådan at beboerne ikke skal leve alt for længe i byggerod. Spm: Findes der en plan for, hvordan det kommer til at foregå? LHP: Nej, der er ikke en plan fra A til Z. Spm: Hvorfor ikke starte et sted, hvor man ikke ville genere nogen? Altså et sted inde midt på grunden?og hvor længe kommer det til at tage at hejse de her fireetagers huse? LHP: To år.

8 Spm. Jeres projekt er mest til gavn for de nye beboere. Det er ikke til gavn for os, at I laver en indgang fra vores bebyggelse til jeres by. Det er ikke første gang, vi bliver snydt af Carlsberg. Spm: I lægger ud i et yderst følsomt område, bygger helt op til skel og to-tre meter fra kommunegrænsen. Det er vel i virkeligheden ikke nødvendigt? Det er i jeres interesse at skabe "Vores rum", men hvorfor presse citronen så meget? Der kommer til at blive en rimelig omgang ballade ud af det, for det er en ændring i forhold til vinderprojektet. LHP: Det er klart, at vi ændrer i det, der har været, området skifter karakter fra industri til bykvarter. Spm: Jeg har læst vinderprojektet nøje. LHP: Vinderprojektet var en idé, som vi nu har omformet til noget, der er nået frem til at blive et lokalplanforslag. Alle de bemærkninger, vi hører her i aften, kunne have været afleveret tidligere. Spm: Det har ikke ligget i planerne før, at der skal ligge to store karreer overfor Kammasvej. CC: Nu er det blevet sagt, at Vandkunstens projekt er en uartighed eller en hån mod Bakkehuset, efter min bedste mening er det en indramning af Bakkehuset, der tager hensyn til den stedlige karakter. Men man kan ærgre sig over, med de åbne møder, der har været afholdt siden sidste efterår, at der ikke har været denne debat før nu. JA: Carlsberg er stadig et åbent projekt, hvor det er muligt at komme med sine høringssvar i forhold til Københavns Kommune. Vi er og har faktisk været usædvanligt åbne omkring dette byggeprojekt. I andre byggeprojekter er det normalt, at offentligligheden først ser en bygherres projekt senere i forløbet. Vi har holdt åbne døre hele vejen igennem, hvor det har været muligt at kigge direkte ind i maskinrummet. Det er ikke onde tanker, der ligger bag udformningen af byggeriet på dette sted, men der arbejdes stadig med tingene i en åben proces. Vi holder også et borgermøde i slutningen af august i samarbejde med Københavns Kommune. Spm: I taler meget om at integrere bebyggelsen i omgivelserne, men der er en have rundt om Bakkehuset, den tager I ikke meget hensyn til. Mødedeltager skitserer et forslag, som alternativt forslag til et byrum på stedet. Dette forslag vil, siger han, sy de eksisterende bygninger sammen med de nye som en lynlås. En anden mødedeltager finder forslaget meget konstruktivt. Niels Vestergård fra Vesterbro Lokaludvalg: Jeg er glad for, at Carlsberg har inviteret os ind i processen i et tidligt stadie. På næste møde, når de tre tegnestuer har været i dybden med tingene, kan vi kvalificere debatten, som i aften kører meget på det følelsesmæssige. Spm: Jeg hørte Christian Cold sige, at vi allerede er for sent på den. JA: Set fra Københavns Kommunes synsvinkel starter projektet først nu. Vi holder åbent her i Plankontoret hver torsdag, hvor man også vil kunne møde arkitekterne. Der er også den mulighed at søge information via de lokale aviser og vores hjemmeside. LHP: I høringsfasen, som løber fra juli til september, vil Carlsberg Ejendomme optrappe muligheden for dialog. Vi lægger referatet af dette møde på vores hjemmeside, ligesom man vil kunne finde en plan for åbent hus om torsdagen samme sted. Efter aftale gengives her København Kommunes plan for dialog og borgerinddragelse: Københavns Borgerrepræsentation har besluttet at offentliggøre et forslag til lokalplan "Carlsberg" med forslag til kommuneplantillæg. Offentlighedsperioden løber fra den 24. juni til den 23. september.

9 På Center for Bydesigns hjemmeside, har borgerne mulighed for at komme med deres meninger i debatforum eller sende en indsigelse. Alternativt kan bemærkninger og indsigelser sendes til Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign, Postboks 447, 1505 København V. Næste dialogmøde afholdes som Borgermøde i midten/slutningen af august i samarbejde med Københavns Kommune. Der vil i mellemtiden være mulighed for at holde sig orienteret på hjemmesiden og ved vores åbent hus-arrangementer hver torsdag mellem og Nabogrupper eller andre grupper med særlig interesse i udviklingen af området har mulighed for efter nærmere aftale at kunne få rundvisninger på Carlsberg. Grupperne størrelse skal være på minimum 20 personer og maksimum 30. Kontakt Carlsberg Ejendomme på følgende mailadresse:

REFERAT Dato: 26. marts 2008

REFERAT Dato: 26. marts 2008 VORES BY REFERAT Dato: 26. marts 2008 Dialogmøde (4) med beboere og andre interesserede Deltagere: 20-25 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Inviterede var Beboere Vesterfælledvej 66, Beboere

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt. Punkt 4. Aalborg Midtby, Kjellerupsgade 12 og 14 "Symfonien", Boliger og erhverv. Kommuneplantillæg 1.022, Lokalplan 1-1-115 og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse). 2012-43473. By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

Lokalplan nr. 440 tillæg 1

Lokalplan nr. 440 tillæg 1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 6 Referat af borgermøde den 18. august 2016 Dato: 18.09.2016 Tid: 19.00 21.00 Sted: Østerbrohuset, Århusgade 103 Mødedeltagere: Kim

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området.

Bach Gruppen, som ejer ejendommene ovenfor, har fået udarbejdet et nyt projekt, som Bach Gruppen ønsker at opføre bygning H på området. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning Til ejere, lejere og brugere af ejendommene Ørestads Boulevard 4-5 Svend Aukens Plads 1, 3, 5, 7, 9 og 11 Njalsgade 58, 60, 62,

Læs mere

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005

Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 Tillæg nr. 22 til Københavns Kommuneplan 2005 I medfør af Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse 81 af 21. juni 2007) ændres hovedstrukturens retningslinier for byudviklingspolitik, for rækkefølge for byudvikling

Læs mere

Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19-21.

Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19-21. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for NOTAT Bilag 3 Notat fra borgermøde om forslag til lokalplan Faste Batteri II, torsdag den 28. oktober 2010 kl. 19-21. 06-12-2010 Sagsnr. 2010-25364

Læs mere

Nord sketch TA-1703-X

Nord sketch TA-1703-X Ny Carlsberg Vej 140 Dispensation fra lokalplan nr. 432 med tillæg 2,3 og 4 Carlsberg II til nyt byggeri i Carlsberg Byen. Byggefelt 17.3 tegnet af Årstiderne Arkitekter s placering Planen viser byggefelter

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.

REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17. REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn

Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport

Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport I notatet redegør forvaltningen

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Trøjborg Centret udvidelse med ny etageboligbebyggelse

Trøjborg Centret udvidelse med ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 24. marts 2017 Trøjborg Centret udvidelse med ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget

Læs mere

Referat af beboermøde den 4. december Sagsnr

Referat af beboermøde den 4. december Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign Bilag 2 Referat af beboermøde den 4. december 2013 Baggrunden for mødet var, at Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at der skal

Læs mere

Ændringer i lokalplan 1054

Ændringer i lokalplan 1054 Ændringer i lokalplan 1054 Se endvidere bilag 5 forslag til endelig Lokalplan 1054 Ændring Side 3 Det samlede omfang af bebyggelsen er ændret til 75.000 m2 Grundet de ekstra erhvervsarealer under highlinen

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Lergravsvej. Bilag 2. Forslag til lokalplan i supplerende høring. Supplerende høring fra den 7. marts til den 24. marts 2014

Lergravsvej. Bilag 2. Forslag til lokalplan i supplerende høring. Supplerende høring fra den 7. marts til den 24. marts 2014 Forslag til lokalplan i supplerende høring Bilag 2 I denne pjece kan du læse om ændring af det projekt, der ligger til grund for det tidligere offentliggjorte lokalplanforslag, og om dine muligheder for

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Referat af borgermøde om Postgrunden

Referat af borgermøde om Postgrunden Referat af borgermøde om Postgrunden Onsdag d. 3. februar kl. 19 21 i Postgården Indre By Lokaludvalg og Vesterbro Lokaludvalg var vært for borgermødet, som blev afholdt i forbindelse med den forudgående

Læs mere

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3.

Velkommen til borgermøde. Krøyers Plads, Jessens Mole blandet bolig og erhverv. Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. Velkommen til borgermøde Krøyers Plads, Jessens Mole 7-9 - blandet bolig og erhverv Offentlig høring fra den 8. marts til den 3. maj 2016 Program Velkomst ved udvalgsformand Henrik Nielsen Gennemgang af

Læs mere

Hvis et byggeønske ikke kræver lokalplan, kan der umiddelbart ske en byggesagsbehandling med efterfølgende byggetilladelse.

Hvis et byggeønske ikke kræver lokalplan, kan der umiddelbart ske en byggesagsbehandling med efterfølgende byggetilladelse. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning NOTAT 12-03-2014 Bilag 8 Til Teknik- og Miljøudvalget Lokalplan- og byggesagsprocessen Sagsnr. 2014-0229918 Dokumentnr. 2014-0229918-4

Læs mere

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling

At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling At bevare egenart og forskellighed i byens udvikling - Samspillet mellem bevaring og udvikling http://www.fbbb.dk/files/filer/baeredygtige_byer_- _SF_udspil_juli_2010.pdf Tina Saaby, stadsarkitekt, København

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN

SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN SEJLFLOD KOMMUNE OG UDBUDDET AF BYGHERREOPGAVEN Borgmester Kristian Schnoor, Sejlflod Kommune Indhold: INDLEDNING... 2 JA TAK TIL MERE KONKURRENCE... 2 KOMMUNENS BYGGEPOLITIK... 2 IDÉKONKURRENCER...2 EKSEMPEL

Læs mere

STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE

STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE STRATEGI FOR OMVERDENSINDDRAGELSE LOKALPLAN KALVEBOD BRYGGE VEST II Bilag 6 Indhold 1. INTRODUKTION...3 1.1 BAGGRUND... 3 1.2 FORMÅL OG RAMMER... 4 1.3 DEMOGRAFI... 4 2. INDDRAGELSESAKTIVITETER... 5 2.1

Læs mere

Wioletta Nielsen Junovej 4 6600 Vejen 18. maj 2015

Wioletta Nielsen Junovej 4 6600 Vejen 18. maj 2015 Wioletta Nielsen Junovej 4 6600 Vejen 18. maj 2015 Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Høringsvar til Lokalplan 271, Boligformål Vejen Med henvisning til høring af lokalplan 271 har

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet

Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Bilag: Kommentarer vedr. uhensigtsmæssige påvirkninger af Allébyen og manglende investering i byliv og bykvalitet Foretræde for Teknisk Udvalg vedr. lokalplan 1031 Mandag d. 23. maj kl. 18.09 Kamilla Gumede,

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Tegning 3: Vej - og stiforhold

Tegning 3: Vej - og stiforhold BILAG 1.b Tegning : Vej - og stiforhold tma rked et 9m Fru g J EVE ORT RET EJ Tor vek ant en Ny Ellebjerg s EV ND 5m 1m GA Væ rk MM sted 0m 9m ten EL vej 0m por LA Torv e KØ GE 4m 1m Bekkersgår d vænge

Læs mere

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Kommuneplan 2017 - Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema Generelle rammer: Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2017 1. Boliger Boliger generelt Boliger - Boliger generelt (side 6) Boligstørrelsen for

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan En tæt stationsnær by - Blandede funktioner, herunder både boliger, erhverv, kultur, institutioner og detailhandel - Liv 24 timer i døgnet - Social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig by Carlsberg -

Læs mere

REFERAT Dato: Den 23. januar 2008

REFERAT Dato: Den 23. januar 2008 VORES BY REFERAT Dato: Den 23. januar 2008 Dialogmøde (3) med beboere og andre interesserede Deltagere 18-20 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Derudover deltagere fra Carlsberg ejendomme,

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

REFERAT Dato: 24. februar 2009

REFERAT Dato: 24. februar 2009 VORES BY REFERAT Dato: 24. februar 2009 Dialogmøde (6) med beboere og andre interesserede, mandag den 16. februar 2009, kl. 19:00. Deltagere ca. 60 repræsentanter fra nabo- og interessentgrupper. Derudover

Læs mere

1. af 31. oktober 2011 fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

1.  af 31. oktober 2011 fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 6 Referat og behandling af modtagne henvendelser I dette notat bliver 6 henvendelser modtaget i høringsperioden refereret

Læs mere

Bilag Referat og evaluering af borgermøde. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Berit H.

Bilag Referat og evaluering af borgermøde. Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Berit H. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 5 Referat og evaluering af borgermøde 04-05-2015 Sagsnr. 2015-0092943 Dokumentnr. 2015-0092943-2 Dato: 25. februar 2015 Tid:

Læs mere

Lokalisering af P-Anlæg

Lokalisering af P-Anlæg Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer

Læs mere

indkaldelse af idéer og forslag

indkaldelse af idéer og forslag indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012 DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Resumé Den 8. november blev årets sidste borgermøde afholdt i klimakvarteret. Mødet satte

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen

Læs mere

Rødovrevej Rødovrevej 239

Rødovrevej Rødovrevej 239 Rødovrevej 239 Området Introduktion Centralt beliggende i det midt-østlige hjørne af Rødovre Ligger denne gamle erhvervsbygning. Bygningen har tidligere været brugt af Tele Danmark og De gule sider men

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3

DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3 DBH / DOP 4 / Ø3 FELT1+2+3 Aarhus Kommune / DBH / BINDENDE RETNINGSLINJER FOR PIER 4, Ø3 FELT1-2-3 / Arkitektfi rmaet Knud Fladeland Nielsen 010512, REV. 110512 Indhold - Lokation side 1 - Forudsætninger

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Plus Bolig, afd. 123, Visionsvej (9000) ungdomsboliger - skema A.

Plus Bolig, afd. 123, Visionsvej (9000) ungdomsboliger - skema A. Punkt 8. Plus Bolig, afd. 123, Visionsvej (9000) - 175 ungdomsboliger - skema A. 2012-50176. Teknik- og Miljøudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene

Læs mere

Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr.

Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling BILAG 8 Notat om henvendelser modtaget i forbindelse med den supplerende høring af skyggediagrammer til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425

Læs mere

Gasværksvej 10A, 5.th. DK-1556 København V (+45) 33 24 23 08 Mobil 20 49 25 23 mail@nelsson.net

Gasværksvej 10A, 5.th. DK-1556 København V (+45) 33 24 23 08 Mobil 20 49 25 23 mail@nelsson.net ALLAN NELSSON Gasværksvej 10A, 5.th. DK-1556 København V (+45) 33 24 23 08 Mobil 20 49 25 23 mail@nelsson.net Naturklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV København, den 8. november 2010 Klage over

Læs mere

NOTAT: Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 609 for seniorboliger ved Kong Valdemars Vej og Sankt Agnes Vej

NOTAT: Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 609 for seniorboliger ved Kong Valdemars Vej og Sankt Agnes Vej By, Kultur og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr. 196762 Brevid. 1711242 Ref. SPC Dir. tlf. 46 31 35 43 sunepc@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 609

Læs mere

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og kontorer, Sankelmarksgade-Bleggårdsgangen, Aalborg Midtby (2.

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og kontorer, Sankelmarksgade-Bleggårdsgangen, Aalborg Midtby (2. Punkt 4. Godkendelse af Kommuneplantillæg 1.033 og Lokalplan 1-1-123 Boliger og kontorer, Sankelmarksgade-Bleggårdsgangen, Aalborg Midtby (2. forelæggelse) 2014-38628 By- og Landskabsforvaltningen indstiller,

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen

Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen Byvandring på Frederiksberg Byens Netværk arrangement 2006.09.13 Tekst og foto: Teddy Olsen 1/6 På en pragtfuld solskinsdag med skyfri himmel var 40 medlemmer af Byens Netværk samlet på Frederiksberg til

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Indsigelse mod Udkast til Lokalplan 271

Indsigelse mod Udkast til Lokalplan 271 Vejen 01.05 2015 Til Vejen Kommune Rådhuspassagen 3,6600 Vejen e- mail: teknik@vejen.dk Indsigelse mod Udkast til Lokalplan 271 Indsigelsen fremsendes af Knud Fensteen Madsen og Susanne Ida Sofie Pedersen

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38

03-03-2015. KAB Vester Voldgade 17 1552 København V. Sagsnr. 2015-0044911. Dokumentnr. 2015-0044911-7. Naboorientering vedrørende Islands Brygge 38 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling KAB Vester Voldgade 17 1552 København V 03-03-2015 Sagsnr. 2015-0044911 Dokumentnr. 2015-0044911-7 22496298 Naboorientering vedrørende Islands

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri

Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Widex et ægte CO2 neutralt byggeri Byens Netværk 14.01.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Hvordan bygger man ægte CO2 neutralt? Det får vi svar på i Vassingerød, hvor høreapparatproducenten Widex nu

Læs mere

Opfølgning på TMU vedr. Startredegørelse lokalplan for Sølund Plejecenter.

Opfølgning på TMU vedr. Startredegørelse lokalplan for Sølund Plejecenter. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Vedr. Sølund Plejecenter Opfølgning på TMU 21.01.13 vedr. Startredegørelse lokalplan for Sølund Plejecenter. Notatet

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Resumé af borgermødet

Resumé af borgermødet Resumé af borgermødet - d. 01. september i Østerbrohuset Dagsorden: 1. Velkomst ved ordstyrer Michaela Brüel 2. Gennemgang af lokalplanforslaget ved Jørgen Abrahamsen 3. Gennemgang af projektet udarbejdet

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-11-2015 Sagsnr. 2015-0236704 NABOORIENTERING boliger ved Rahbeks Allé Dokumentnr. 2015-0236704-4 Praksis Arkitekter har på vegne af Carlsberg

Læs mere

munke mose k arré 28.09.2015 praksis arkitekter

munke mose k arré 28.09.2015 praksis arkitekter munke mose k arré s d e o d e n s e - v e j l e & h f+v u c f y n 28.09.2015 Velkommen til projektet om bygningerne beliggende på Munke Mose Allé og Hunderupvej i Odense. Efter mere end 100 år som undervisningsinstitution

Læs mere

AMBITIONER - FOKUSPUNKTER - RETNINGSLINJER

AMBITIONER - FOKUSPUNKTER - RETNINGSLINJER AMBITIONER - FOKUSUNKTER - RETNINGSLINJER INTRO Et nyt Aarhusiansk brokvarter skal strække sig fra Godsbanearealet til Åby Skole. Hele vejen langs Søren Frichsvej skal et nyt brokvarter skyde op både nord

Læs mere

Forudgående offentlig høring vedr. kommende kommuneplantillæg for omdannelse af Scandia fra erhverv til blandet byområde.

Forudgående offentlig høring vedr. kommende kommuneplantillæg for omdannelse af Scandia fra erhverv til blandet byområde. Gennemgang og behandling af høringssvar Forudgående offentlig høring vedr. kommende kommuneplantillæg for omdannelse af Scandia fra erhverv til blandet byområde. Sagsnummer: 01.02.05 P16 69 16 Dato: 01

Læs mere

Sagsnr Dokumentnr

Sagsnr Dokumentnr Ejere, lejere og brugere Nørrebrogade 205-209 D, Nørrebrogade 194-218, Baldersgade 2, Bragesgade 1-5, Bragesgade 2-4, Farumgade 1-15, Farumgade 4-6, Esromgade 1-15 samt interesseorganisationer og lignende

Læs mere

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 370 for Tøndergade-karreen og byfornyelsesbeslutning for karreen - endelig vedtagelse

Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 370 for Tøndergade-karreen og byfornyelsesbeslutning for karreen - endelig vedtagelse Bilag 3 Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 370 for Tøndergade-karreen og byfornyelsesbeslutning for karreen - endelig vedtagelse Notat om høringsproces og modtagne indsigelser Forslagene har været offentliggjort

Læs mere

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole

Udvikling af Kvarteret Jessens Mole Udvikling af Kvarteret T BA 11 DE 4. G.0 LI 02 NT 1 FE 2.1 OF 2.0 0 Februar 2010 Introduktion Svendborg Byråd ønsker at sætte gang i en udvikling af området mellem bymidte og havn. De første skridt er

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 9 // Lokalplanforudsætninger

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 9 // Lokalplanforudsætninger Bilag 9 // Lokalplanforudsætninger Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning 2 2 Forudsætninger for lokalplanens indhold 2 3 Forudsætninger for lokalplansprocessen 3 1 Indledning Nærværende dokument oplister

Læs mere

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel

Søparken. Lækre lejeboliger i Søndergård - Måløvs nye bydel øparken Lækre lejeboliger i øndergård - Måløvs nye bydel øparken øndergård ø anlægges med lige kajkant og promenade En lille by i torkøbenhavn Måløv er en lille by i torkøbenhavn - med det hele! Her er

Læs mere

Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager

Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager Boligselskabet Domea Ny Ellebjerg, Følager 46 eksklusive 1-, 3- og 4-værelseslejligheder Udlejning og administration Læs mere på www.domea.dk 76 64 64 64 Levende og dynamisk bymiljø nær metro og S-tog

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser

Henvendelser fra myndigheder og andre offentlige instanser KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 5 - Notat om henvendelser Endelig vedtagelse af lokalplan Grøndalsvængets Skole, Bispebjerg Forslag til lokalplan Grøndalsvængets

Læs mere

ØRESTAD SYD BYGGEFELT

ØRESTAD SYD BYGGEFELT ØRESTAD SYD BYGGEFELT 1.2 09.09.2016 ILLUSTRATIONSPLAN MASTERPLAN BYGGEFELT 1.2 Grundareal: Byggeret: Anvendelse: Parkering: 5.040 m2 9.100 m2 Bolig I konstruktion MASTERPLAN 2 BYGNINGSVOLUMEN 17 M 20

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN gpp Arkitekter 12. TILBUD H O U H A V N VISUALISERING Strandvillaerne OVERSIGTSKORT HVOR ER VI? LUFT FOTO MED GRUNDENE Havneområdet 2 3 1 INTENTIONSBESKRIVELSE DET SAMLEDE FORSLAG Hou i fremtiden Hou er

Læs mere

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

VELKOMMEN TIL KrygerHus

VELKOMMEN TIL KrygerHus VELKOMMEN TIL KrygerHus Kunne du tænke dig at bo med skoven som nabo, med flotte grønne skrænter, i en læfyldt skovlomme og samtidigt med en storslået udsigt over byen, fjorden og Ådalen? Her hersker stilheden,

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere