NYHEDSBREV NR APRIL 2015 BURUNDI NYT

Transkript

1 REDDET AF GUD PORTRÆT AF UEBB S GENERALSEKRETÆR MÅNEDENS HIT ANNA VANDT GED I SKOLELOTTERI GADEKAMPE I BUJA PRÆSIDENT GAM- BLER MED FREDEN BURUNDI NYT UEBB S LEDELSE, ABAKURU. For første gang i UEBB s historie er der kommet kvinder med i ledelsen. Her deltager de for første gang på ledelsesmøde den 12. marts, hvilket faldt sammen med besøg fra Morten. Vi holdt mødet i vores hus og havde en rigtig god dag sammen. Fra venstre bagest: Osias, næstformand; Julien, formand; Silas, vicegeneralsekretær og Morten. Fra venstre nederst: Francoise, formand for kvindeforbundet og gift med Julien; Martha, næstformand i kvindeforbundet og Juvenal, generalsekretær. KORT OM UEBB - UNION DES EGLISES BAPTISTES DU BURUNDI Burundis baptistkirke, UEBB, blev stiftet i 1928 af danske baptister i Musema og blev en selvstændig kirke i I dag har UEBB ca. 230 kirker, hvoraf de 100 er selvstændige kirker med egne præster. Det er en fordobling af kirker siden UEBB har ca medlemmer. Hovedkontoret er i Bujumbura, hvor der er ca. 10 medarbejdere, hvoraf to er projektledere på de samarbejdsprojekter, vi kører sammen med dem. Det er aktuelt et børneprojekt for forældreløse og et alfabetiseringsprojekt for kvinder. I Burundi er omkring 65 pct. katolikker. Baptistkirken er sammen med anglikanere og metodister blandt de største protestantiske kirker.!1

2 Afrika set med børneøjne Emil (10) var, som nogen af jer ved, meget forbeholden overfor vores beslutning om at flytte til Burundi, men han er faldet godt til og suger oplevelser og indtryk til sig. Der er mange mærkelige ting i Burundi. Hvis man er på hospitalet og ikke kan betale regningen, så bliver man puttet i fængsel, indtil man betaler. Og hvis man dør, så bliver man puttet i fryseren, indtil familien betaler regningen! Det er også super mærkeligt, hvad folk kan have på en cykel. Hør engang, hvad vi har set på en cykel: 1) tre levende geder, 2) 20 madrasser, 3) 3 kæmpe poser kul, 4) et helt sofa sæt, 5) en dobbelt seng og 6) syv kæmpe bananklaser. Det er også underligt, at vi har så mange penge i forhold til de fattige. Og underligt at folk bor i huse lavet af mudder og jord. I to huse har vi set plakater af Real Madrid. Mærkeligt, når de ellers ikke har noget. Min familie er også underlig. De tog til et påske-arrangement på Anna og Andreas skole og kom hjem med en ged (EN GED!). Det var en fredag aften, hvor jeg bare ville spise slik og se film og ikke høre på en ged bræge! Anna (8) var fra starten af helt med på, hvorfor vi skulle til Afrika. Vi skulle hjælpe kirken med at skabe udvikling. Vi fortalte hende om, hvor mange familier før os, som har gjort det samme. Annas svar på dette var: Jeg synes ikke, at man kan se, at Baptistkirken har været i Burundi i mange år. Der er overhovedet ikke nogen, som har lært folk at køre med hjelme på deres motorcykler og holde øje i trafikken. Anna nyder at hygge sig med Andreas i haven, 1) På besøg i Rubura; Andreas får nye venner! 2) Emil i LLCCM-børneprojektets bananplantage i Butare i Rwanda; 3) Eksempel på de utrolige ting barundi bærer på hovedet. 4) Anna og Andreas med geden, som hun vandt i skolelotteri! Geden hedder iøvrigt Dudu, men den er nu efter 3 ugers højlydt brægen i haven byttte ud med en kanin.!2

3 hvor de har været optaget af at lave en skole for geden og senest en skole for den kanin, som hun fik i gave, da vi forærede geden til vores vagt Emmanuel. (En ged er et flokdyr og bræger helt urimeligt meget, når den bor i noget, der minder om en parcelhushave! Så familierådet besluttede at geden ville få et bedre liv på landet). Andreas (5) har det også godt. Vi spurgte, hvad kan synes er godt ved at være i Burundi og han svarede: Det er rigtig spændende at se kirker og butikker. Man kunne godt tage herned på en ferie. Når vi besøger kirker sidder han nu mest på Lines ryg, da han ofte bliver skræmt af alle de børn, som hurtigt omringer ham og vil røre ham. Anna og Emil tager tumulten lidt mere roligt, selvom Anna indimellem bliver sur over at børnene piller i hendes hår og rør ved hende. Men hun finder ofte en ged, som hun bliver optaget af og finder sig indimellem i at blive holdt i hånden af fremmede børn. Og Emil er sød til at smide skoene og spille lidt fodbold med børnene. Det har hans far fortalt, at han gjorde i Nyantanga i 1994, så det synes han er cool! Modsat at have en ged i haven I KAN STØTTE BØRNENE PÅ MOBILEPAY: KONTO: ANGIV FORMÅL: OVC STØT BURUNDIS BØRN BURUNDI ER RIGT PÅ MANGE TING, desværre også forældreløse børn. Da krigen sluttede i 2005 anslog UNICEF, at mere end børn havde mistet en eller begge forældre. Og langt flere havde traumer efter voldsomme oplevelser. At være barn i Burundi er ikke let. Sammen med Burundis baptistkirke har vi siden 2005 hjulpet børn med at få en ny start på livet. Prosper der netop er i Danmark, er daglig ansvarlig for vores børneprojekt, der består af fire hovedelementer: Børnene hjælpes med skolematerialer og skoleuniformer, så de kan komme i skole. Familierne organiseres i en forening, hvor de får penge til at investere bæredygtigt. Ofte køber foreningen noget land, de kan dyrke og nogle få dyr. Indkomsterne hjælper børn og forældre med at få mad på bordet, en tagsten på et utæt tag, eller behandling på hospitalet, når en af foreningens medlemmer bliver syge. Kirken arrangerer børneklub 1-2 gange om måneden, hvor børnene får lov at lege. Formålet er ganske enkelt at børnene skal have lov at lege, grine og glemme hverdagens sult, traumer og andre problemer for en kort stund. Børns rettigheder sættes på dagsordenen. Forældrene lærer, at man ikke skal slå børn, at børn skal høres og tales med, at skolegang er vigtigt og meget mere af det vi andre tager for givet i en dansk familiehverdag.!3

4 Generalsekretær for Gud SOLDATERNE KOM VED 4 TIDEN om morgenen den 19. november Juvenal var 23 år gammel. Nogle uger forinden var Burundis første demokratisk valgte præsident blevet dræbt, og der havde været voldsomme massakrer over hele landet. Da soldaterne forlod byen en times tid senere var 34 mennesker blevet dræbt, heriblandt Juvenals far, mor, storebror, naboer og mange venner. Juvenal overlevede. Og overbevist om, at Gud havde reddet hans liv, besluttede han fra den nat, at han ville bruge sit liv i Guds tjeneste. Juvenal kastede hurtigt sine talenter ind i arbejdet for Baptistkirken og var del af en kreds af engagerede unge, der sammen med Niels Christian i 1990 erne etablerede en kirke i Rohero, der i dag er en af UEBB s største kirker og ligger midt i Bujumbura sammen med UEBB s kontor. Hvis jeg ikke var blevet kristen, ville jeg i dag være farlig for samfundet, fyldt med had og ønsket om hævn. Heldigvis har jeg lært at tilgive, og jeg håber Guds kraft vil være med til at hele det burundiske samfund, så vi sammen, hutu og tutsi, kan skabe en fælles fremtid. Han blev døbt i 1996 og som et af de kvikke talenter i ungdomsarbejdet fik han tilbud om at læse teologi. Han læste først på universitet i Butare i Rwanda fra , fik senere en bachelor i økumenisk teologi fra Rüslikon i Schweiz i 2004 og en mastergrad fra Kenya i Indimellem studier arbejdede han som præst, og i 2006 blev han rektor for præsteseminaret i Rubura. I 2010 blev han valgt til generalsekretær, drevet af ambitionen om dels at samle UEBB, der på det tidspunkt var ramt af en større korruptionsskandale, og dels at styrke kirkens synlighed og gennemslagskraft i Burundi, stærkt inspireret af Martin Luther King, der sagde, at en kirke, der ikke arbejder for at skabe et bedre samfund, er en død kirke. Samfundsengagementet er blevet bemærket uden for UEBB, hvor Juvenal i 2011 blev for-!4

5 mand for Dutabarane og i 2012 også for det Nationale Protestantiske Kirkeråd (CNEB). Det har dog ikke været nogen dans på roser at være generalsekretær. Økonomien er presset og UEBB slæber fortsat rundt på en stor gæld. Til gengæld er det lykkedes at skabe kirke- og medlemsvækst, men det skaber samtidig en udfordring med at udvide eller bygge nye kirker, så der er plads til alle. Juvenal har vi også oplevet som et dejligt menneske og behagelig kollega, der har taget godt i mod os. Som med så mange andre barundi, vi har lært at kende, er det utroligt at opleve ønsket om og viljen til at skabe forsoning og bygge en fælles fremtid - hutu, tusti og twa - når fortiden har sået så meget frygt, had og familietragedier. Juvenal læser første nummer af vores Nyhedsbrev på vores terrasse i fransk version. UEBB har spurgt, om vi vil hjælpe dem med at lave et lignende Nyhedsbrev på kirundi til deres kirker, så det kan forhåbentlig blive til et sommernummer, inden vi tager til Danmark. Juvenal har med sin baggrund og sit humanitære og kirkepolitiske engagement været et stærkt vidnesbyrd om, at kirken kan gøre en forskel, skabe håb og være med til at bygge en fælles fremtid. Men rejsen bliver ikke let. Selv om mange barundi giver udtryk for, at landet er kommet videre, og at de etniske skel ikke længere betyder så meget som tidligere, så lurer mistilliden og frygten under overfladen, og det vil kræve mange års forsoningsarbejde at fuldføre Juvenals vision om ét Burundi. Om Juvenal får lov at være i front i baptistkirken for den indsats også de næste 5 år er dog uvist. Der skal være generalforsamling om 2 uger, hvor der er kampvalg til generalsekretærposten. Men uanset hvordan det falder ud, får UEBB og Burundi forhåbentlig gavn af Juvenals evner og engagement i mange år fremover. Præsident gambler med freden Efter måneders venten på præsidentens udmelding, om han ville genopstille til en tredje ET SYMBOLSK BILLED SOM RUMMER AL BURUNDIS KOMPLEKSITET. Juvenal i munter samtale med Arthemon Simbananiye under et forretningsudvalgsmøde i kirkenetværket Dutabarane. Simbananiye vil være et kendt og frygtet navn blandt mange tidligere missionærer, som manden der var fremtrædende minister i 1972 og af mange opfattes som hovedmanden bag det selektive folkemord på uddannede hutuer. Arthemon blev born-again Christian i 1991 og arbejder i dag tæt sammen med Juvenal i Dutabaranes ledelse. Vi håber, at vi får mulighed for at bringe et eksklusivt interview med Simbananiye i et kommende Nyhedsbrev. og grundlovsmæssigt ulovlig tredje præsident-!5

6 periode er spændingen nu udløst desværre med den forkerte udmelding. I lørdags var der partikongres for det ledende parti CNDD-FDD og de har peget på præsidenten som deres kandidat. Oppositionen havde varslet demonstration, hvis det skulle ske, og søndag gik folk på gaderne. Politiet blev straks sat ind mod demonstranterne, og dagene har udviklet sig voldeligt og med 5-10 dræbte ifølge medierne. Status fra UNHCR i går aftes var, at mere end barundi har krydset grænserne, og små flygtningelejre skyder nu op flere steder her i det sydlige Rwanda. Vi besluttede selv at køre til Butare i det sydlige Rwanda lørdag morgen og er glade for det, så vi følger begivenhederne på afstand via telefon til vores kontakter i Bujumbura, twitter, internet, facebook mv. Situationen er altså meget spændt, og de næste skridt bliver meget spændende og afgørende. Kort fortalt er situationen den, at en ny periode vil være helt uacceptabel både internt i Burundi og internationalt. Det véd præsidenten og alligevel har han valgt at tage skridtet. Det betyder, at hans støtter har rustet sig til opgør og formentlig er villige til at gå langt for at blive ved magten. Blandt andet har de trænet ungdomsmilitser (imbonerakure) over det seneste års tid og mange er bange for, hvad der sker, hvis de slippes løs i landområderne. Det forventes at politiet vil gå langt for at støtte præsidenten, mens hærens støtte er langt mere usikker. Forsvarsministeren er en magtfuld tutsi, medlem af det tidligere regerende parti Uprona, og han har sagt, at han ikke garanterer præsident Pierre Nkurunziza sin støtte. DET MORALSKE DILEMMA FRA SIDELINJEN er, hvad man skal håbe på. Det er let at sige, at man ønsker fred, men ønsker man også det, hvis det indebærer, at præsidenten kan blive siddende de næste 5 år og dermed endnu engang knække Burundis spirende demokrati og Forsiden på et nyligt nummer af den uafhængige, ugentlige avis Iwacu. Ørnen er symbol på CNDD-FDD, det regerende parti, og illustrerer de seneste rygter om, at der distribueres våben til ungdomsmilitser rundt omkring i landet. Foto fra den 28. april. Billeder af gadekampe i Bujumbura, hvor politi og demonstranter støder sammen. fortsætte en politik, der har fastholdt Burundi i fattigdom? Burundi topper bunden af alle opgørelser over fattigdom, dårlig regeringsledelse, sult, korruption mv. Listen over dårligdomme er lang, og Burundi har ikke flere spildte år at give af. Befolkningsvæksten er dramatisk, og i dag har familier i gennemsnit kun 1 ha jordlod at leve af. For en generation siden var det 10 ha. Der er ikke mere at dele ud af til en ny generation og der skabes ingen job uden for landbruget. Det er i sig selv en tikkende bombe. Vi vil løbende opdatere om situationen via facebook og baptistkirkens nyhedsbrev.!6