TENDENSER I BYUDVIKLING

Transkript

1 Fremtidens bydel Samfundsmæssige tendenser og krav til fremtidens bydel TENDENSER I BYUDVIKLING Inspirationsnotat til Forstadens Tænketank Nærværende notat er et inspira onsnotat. Det peger på nogle tenderser i byudviklingen, der kan have betydning for det østlige Aalborgs frem d. Fire tendenser er kny et l en global udvikling og beskrives kort. Tre tendenser vedr. boligvalg, mobilitet og fri d er fremskrivninger af en udvikling i Danmark, set over det seneste år. Notatet er forta et som et baggrundsmateriale l arbejdet med etablering af en tænketank for det østlige Aalborg. Side 1

2 4 korte fortællinger om generelle tendenser Acceleration i bevægelsen fra land til by 75% af verdens befolkning vil i 2050 bo i byerne. I dag bor ca. 50% af Danmarks befolkning i de 30 største byer og tendensen er accellerende. Tendendsen peger på, at de byer, der er populære i dag, fortsat vil have den største søgning og vækst, mens de øvrige byer stagnerer eller langsomt affolkes. Aalborg ligger i den kategori, der har fremgang, men er i skarp (global) konkurrence med Århus og København. Den øgede lgang l byerne og forhold som nye livsmønstre, det øgede pres på boligmarkedet, infrastruktur og på service betyder, at en langsigtet overordnet planlægning på både regionalt og lokalt niveau i forhold l infrastruktur, landskab, byvækst og omdannelse er væsentlig. Både for at sikre kvaliteten i de eksisterende urbane områder, men også for at sikre kvaliteten i de frem dige byområder. Disse planer udvikles o e som scenarier for en udvikling med mange forskellige aktører. Scenarier på frem dens Grand Paris. Der arbejdes med overordnet planlægning på både strategisk og fysisk niveau, hvor infrastruktur og landskabet skaber forbindelse mellem forretningscentrer, boligområder, lu havn og midtby (Antonie Grumbach) På bebyggelsesskala kan scenariet være både højt og grønt. Der arbejdes med fortæ ede strukturer - både de byningsmæssige, landskabelige og infrastrukturelle. (Ateliers Castro) Den skræddersyede tilværelse Mens orienteringen mod interna onale forbindelser vokser eksplosivt, har vi sam dig et stærk fokus på den lokalitet vi vælger som bolig. Valget af bolig og boligområder betragtes som noget, der afspejler vores iden tet og værdier (fx. ønsket om sociale fællesskaber, strømlignede boligområder eller selvbyggeri). Sam dig er der en tendens l at boligen ses som et investeringsobjekt. Der er bevidsthed om, at det er et sted man bo nu, men ikke nødvendigvis om to år. Derfor skal boligen kunne sælges og investeringer skal kunne lbagebetales ved salg. At lokalitetens funk oner alligevel har betydning ses fx. ved at langt størstedelen af den danske befolkning, der dyrker sport gør det inden for en radius af 15 min. på cykel det er stadig ud fra hjemmet at rekrea on og fri d tager sit udgangspunkt. Sam dig er tendensen, at man er villig l at køre længere l kulturelle ak viteter, og at flere vælger specialiserede og individuelle sportsgrene - gerne i naturen. Man skræddersyer med andre ord sin lværelse. Det er en tendens, der forventes at s ge i takt med den øgede individualisering. Det s ller krav l både byområder, bosætning og byrum, hvor de individuelle behov imødeses og der på samme d er mulighed for udveksling mellem forskellige livsformer. De individuelle sportsgrene, hvor udøveren er ua ængige af andre, og ak vitetn er baseret på at bruge naturen er populære. Det betyder at foreningerne, der dligere var lokale samlingspunkter får sværere ved at finde folk, der har lyst l gå gå ind som drivende kra. De sociale fora giver mulighed for kun at deltager i deba er og ak viteter, hvor man er enig med de øvrige. Det har betydning for vidensudvikling og for den social sammenhængskra. Boligområder med individuelt præg er populære. Eksempåelvis som her i Borneo Sporenburg (Amsterdam), hvor forskellige arkitekter har tegnet facaderne, eller ved parcelhuset der tegnes eller ombygges individuelt. Side 2

3 Stærke vidensklynger: Globalt fokus - lokal base Nye infrastruktuelle forbindelser og digitalisering betyder at nærhed ikke længere er lkny et den fysiske afstand, men er kny et l lgængelighed. Bor man i Aalborg er det hur gere at tage l København end at tage l Herning, fordi der er hur g flyforbindelse. Og det er nemmere at tage kontakt l en ven i Indien på facebook eller Skype end at gå over l naboen. Denne reskalering har betydning for privatlivets geografiske radius, for en markant s gning af pendling og for virksomhedernes valg af lokalisering. Fokus på lgængelighed l givne rela oner er ikke nyt, men betydningen synes at s ge. Det betyder på den ene side at virksomhedens eller borgerens rela on og lknytning l det lokale miljø bliver mindre og på den anden side at videnvirksomhederne, der er o e er globalt orienteret, er a ængige af, om lokalområdet kan levere og ltrække kvalificeret arbejdskra samt velfungerende forskningsmæssige, sociale og tekniske infrastrukturer. Udvekslingen af arbejdskra mellem lokalområdets virksomheder, og de globalt orienterede virksomheder bidrager derved samlet l kvalificering af arbejdskra en i lokalområdet. Men disse virksomheder ser i kra af deres globale orientering dog ikke al d et incitament l at indgå som en del lokalområdets hverdagsliv. Aalborg Universitet er dog noget særligt i den forbindelse. Der er stor gennemstrømning af interna onale udvekslingsstuderende og forskere, og universitetet har sam dig stor a ængighed og interak on med byen. Fortsæ es den tendens, vil det i frem den være endnu vig gere, at der er et a rak vt lokalmiljø, såvel som a rak ve vidensmiljøer -og ikke midst gode muligheder for at bevæge sig mellem dem. Det betyder at klyngedannelse af virksomhedstyper i frem den bliver endnu mere markant og vig g. Medicon Valley i Øresundsregionen. Her ses klyngedannelsen i regional skala, hvor vidensmedarbejdere ikke blot har mulighed for ski e job, men også har lknytning l København, som et a rak v bosætningsområde På byskala ses som eksempel koncentra onen af arkitektvirksomheder i Århus. Ni ud af de største arkitektvirksomheder ligger ligger indenfor en radius af 500 m. inden for domkirken. Adspurgt er begrundelsen: Adgang l kvalificeret arbejdskra, socialt og fagligt fællesskab. Det urbane landskab Tendensen peger både på byspredning og på byfortætning. For begge tendenser får landskabet en ak v rolle i forhold l at skabe kvalitet og præmis for bosætning. Det betyder, at forståelsen af hvad landskabet skal kunne vil ændrer sig radikalt. Biogasanlæg, jordvarme, vindmøller - integreres som en del af landskabet. Byer, bygninger og landskaber får en rolle som producent af energi og agent for klima lpasning. Også i forhold l at fremme bevægelse og mindkse individuel bilisme vil landskabet kunne få en fremtrædende rolle. Ved at skabe gode forhold for bevægelse tæt på boligen og at skabe a rak ve korridorer for de bløde trafikanter og den kollek ve trafik, kan landskabet og dets planlægning blive agent for mere bæredyg ge miljøer. Det betyder at der opstår helt nye landskabstypologier, hvor landskab og by (på mange skalaer) bliver endnu mere a ængige og uadskillelige. Logroño Montecorvo Eco City giver plads l 3000 boliger. Arealet er blot bebygget med 10 % - resten er udlagt l ecopark. En kombina on mellem et energi producerende landskab og en rekrea v park. Forståelsen af produk onslandskabs ændres. produk on af fødevare kan fly es ind i laboratorier, op i etager og produk on kny es ikke længere alene l mad, men også l produk on af medicin og energi. (MVRDV Expo pavillion 2001) Fra et landskabssyn, hvor landskabet enten var ny elandskab l produk on eller et rekrea vt landskab vil det fly e sig l at være både og. Her ses Peter Longs park, der både er regnvandsbassin og rekrea v areal. Side 3

4 TENDENSANALYSE: BOFORMER OG BOLIGVALG Tendenser Hvor livsfase, indkomst og social status dligere har været væsentlige parametre for valg af bolig, tyder meget på, at det er væsentligt at tale om parametre som livsformer og bylivsværdier, når der idag skal peges på valg af bolig. Vi søger stadig derhen, hvor der bor folk der ligner os selv, men i kra af at det enkelte menneske i s gende grad skal skabe sin egen iden tet, bliver værdier som fællesskabsfølelse, karriere og lokalforankring vig gere ved boligvalg. Den foretrukne bosætningsform er stadig parcelhuset, som udgør ca. 40% af den samlede boligmasse. Parcelhuset eller enfamiliehusets popularitet er en klar illustra on af individualiseringen. Fakta Behov for bæredyg ghed, mix bolig, genera onhuse, boliger l de nye ældre... FORBRUGSPOSTER I PCT. AF HELE FORBRUGET BOLIGFORMER Pct Føde-, drikkevarer og tobak Boligbenyttel se, opvarmning og el Ejerboliger, 64 pct. Sociale boliger, 19 pct. Andelsboliger, 7 pct. Offentlige boliger, 2 pct. Andet eller uoplyst,, 8 pct. 70% ØNSKER AT BO I EN EJER- BOLIG 90% FORETRÆKKER EGET ENFA- MILIE - ELLER RÆKKEHUS (+ 60 ÅR= 50%) (HK&HSA) Der bruges flere penge på boligen. (Danmark i tal, 2011) Boligformer (Danmark i tal, 2011) Næsten 40% af alle husstande er på en person (KGH 2010) Der er i de sidste 20 år ikke sket større forskydninger på balancen melllem leje- og ejerboliger. Men prisudviklingen har været turbulent. (HV 2010) Andelen af årige der bor alene er de seneste 25 år steget med 76% (KGH 2010) Andelen af årige der bor alene er de seneste 25 år steget med 76% (KGH 2010) Hanne Vestergaard (HV), Kirsten Gram-Hanssen(KGH), Hans Ski er Andersen (HSA), Hans Kristensen (HK). De sidste 20 år bosætningsmønster har udtyndet de perifære landområder og medført spredt vækst omkring landets største byer. (HV 2010) Boligkrisen har ikke ændret på boligdrømmene. Vi vil stadig eje, vi vil selv bestemme, og flere vil bo i bycentrene. (HK&HSA 2010) Det østlige Aalborg I forhold l at skabe en ny og stærk bydel i Aalborg Øst, er det vig gt at fokusere på at skabe lokal værdier. Det kan være landskabelige, arkitektoniske, kulturarvsmæssige, lokalmiljømæssige. Man kan forvente et sammensat boligområde med en bred vi e af forskelligartede boligudbud. Mangfoldigheden vil kunne appellere l et bredere udsnit af de regionale byboere. Side 4

5 TENDENSANALYSE: BOFORMER OG BOLIGVALG Tæ e bebyggelser med integrede funk oner og kontakt l naturen og landskabet. Den individuelle bolig og det mangfoldige boligområde giver mulighed for både varia on i arkitekturern, i boligernes størrelse og ejerformer. Naturen og boligen fle es sammen. Et bud på det moderne landsted. Boase - bosætning på forurenet grund. Beplantningen renser jorden. Huset står på pæle og kan dermed også bygges på områder med højt grundvand uden at skulle dræne området. Brinthuset er brintproducerende og -forbrugende. Det kobles op med brintbilen og fungerer som et selvstændigt øko-system Side 5

6 TENDENSANALYSE: MOBILITET OG PENDLING Tendenser Vi bliver mere og mere mobile, og vi pendler mere og mere. Den øgede mobilitet kommer blandt andet af bedre og nemmere offentlig transport og flere biler pr husstand. Mobiliteten medvirker blandt andet l øget pendling. I de seneste år er er smertegrænsen for pendlings d forhøjet. Sammen med infrastrukturelle forbedringer, medvirker det l at arbejdsstyrken ikke længere er bundet l (de foretrukne) bosætningsområder i umiddelbar nærhed l arbejdspladsen, men at flere arbejder ét sted, bor et andet og rekreerer et tredje. Den øgede mobilitet og pendling, og de arbejds- og bosætningsmønstre de påvirker, har medvirket l at byerne ikke nødvendigvis behøver at være sammensa e af en given mængde bolig- og erhvervsmasse. Byerne kan specialisere sig, og erhvervsområder kan arrangere sig i klynger som er mere regionalt (infrastrukturelt) orienteret, frem for at være orienteret mod en bykerne. Fakta Pendlermønster, 1982 Pendlermønster, 1992 Pendlermønster, 2002 Kilde: Byen, Vejen og Landskabet ( hentet BESKÆFTIGELSE I UDVALGTE VIDENINTENSIVE ERHVERV 120 Tusinde Videnservice It Det østlige Aalborg Udviklingen i det østlige Aalborg skal ikke blot orientere sig mod Aalborg C, og være en satellit i forhold l den historiske kerne. Bydelen har i kra af sin infrastrukturelle placering, og sin sammensætning af vidensinstu oner og boligområder en oplagt mulighed for at skabe et stærkt og profileret udviklingsområde, hvor arbejdsstyrken ikke blot kommer fra Aalborg og dens nære opland, men i langt højere grad fra hele regionen, Randers, Aarhus og enddog Hovedstadsområdet (med fly). En vidensbaseret bydel med et nært samarbejde mellem erhverv og vidensins tu oner vil være a rak v for de meget mobile regionale byboere, som er stærkt mobile og som er vant l at bevæge sig for liv og indhold. Side 6

7 TENDENSANALYSE: MOBILITET OG PENDLING Kort om mobilitet Der er stor sammenhæng mellem energiforbrug og bebyggelsestæthed Effekten af den kollek ve trafik er a ængig af afstand l centrum Skal den kollek ve trafik fungere er det væsentligt at der er forbindelser på tværs De offentlige infrastrukturer har i frem den et poten ale for at blive det mest mangfoldige af vores offentlige rum Individuel bæredyg g transport - lang distance - kort distance Der vil fortsat være behov for at individuel mobilitet i den spredte by. Nye køretøjer, som elbiler - og brintbiler l blot en eller to personer kan være frem den. Sikre, direkte og oplevelsesrige cykelruter med servicesta oner og opkobling l kollek v trafik fremme cykeltrafikken Kollektiv bæredygtig transport - letbanen + cyklenet I Freiburg er letbanen systemet gjort l et centralt element i by planlægningen. Letbanen er lagt ud sådan at den giver borgerne nem adgang l lokale faciliteter. På samme d er systemet udført så det beguns ger gang og cykling rundt i byen. Et eksempel er cyklesta on og mobilitscenteret, der ligger ved Freiburg togsta on og lbyder en omfa ende række servicer for cyklister, som fx parkering og repara on. Byen har også cyklegader med begrænset trafik, ensre ende veje der llader cyklister i begge retninger og dedikeret cyklebaner i vejkryds. Kollektiv bæredygtig transport - busser + cykleveje I stedet for at anlægge en letbane har man i Bogotá valgt at opgradere busne et og omdanne veje l cykels er. Baggrunden lå i et ønske om både en social og bæredyg g byudvikling i en has g voksende by, hvor få har i dag resourcer l bil. Side 7

8 TENDENSANALYSE: FORSTAD OG DET OFFENTLIGE RUM Tendenser Industrisamfundets klare opdeling mellem arbejds d og fri d er de seneste år er blevet udvisket. Det er sket i takt med, at det vi arbejder med, og måderne vi arbejder på, har ændret sig fra den disciplinorienterede l en projektorienterede. Herudover kommer at produk onsmetoderne betyder at modernismens opdeling af byerne for at skille forurenende industri og sunde boligområder er ikke længere nødvendig. Med de senere år ers øgede kommunika onsmuligheder og nye arbejdsformer, er arbejdsliv og fri d i således højere grad fle et sammen. De mere tradi onelle funk oner fle es sammen, så arbejdsliv og fri d også fysisk vil være hinanden mere nærværende. Bydannelser kan forstås som forskellige koncentra oner af disse forhold og vil i frem den byde på offentlige og private rum, der i højere og højere grad er mul funk onelle. Der tales om det 4. byrum, hvor offentligt og privat blandes og hvor der er fokus på mødet i innova ve miljøer. Sam dig er der en tendens l, at vi for det ene har mindre og mindre behov for det offentlige rum (her lbyder bl.a. de sociale digitale netværk og e-handel nemme alterna ver) og mindre d l at bruge det. På den anden side har vi et større forbrug af det offentlige rum i form af bevægelse og rekrea on. Fakta Man har fået mindre fri d de senere år er- mere præcist ca 1½ me mindre på 25 år. Det betyder at ak viteterne i fri den organiseres og prioriteres i langt højere grad end dligere. Helt konkret afspejles udviklingen i danskernes mo onsvaner. De syv mest populære mo onsformer blandt voksne er individuelle. Det drejer sig om vandring, jogging, styrketræning, gymnas k, aerobic, svømning og cykelsport. Forklaringen er, at sportsgrenene kan dyrkes med stor individuel fleksibilitet. I forhold l byudvikling, er de e forhold endnu et argument fori langt højere grad at sammentænke muligheder for sports- og fri dsak viteter med boligog erhvervsområder. Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er fra 2004, tegner udviklingen fra 1964 og frem. Den viser at Voksne danskere ser i gennemsnit 2½ me tv om dagen, og knap 3½ me i weekenden. Ca. tre erdedele af alle voksne bruger deres computer i deres fri d. Knap halvdelen af alle voksne har været l en koncert eller et musikarrangement indenfor det seneste år, 66% har været i biografen og (fx gravhøje, ruiner, forsvarsværker o.l.), og 40% har besøgt kulturlandskaber. Det østlige Aalborg Områder for arbejde, bosætning, fri d og rekrea on kan med fordel sammentænkes, så man opnår størst mulig nærhed l rekrea ve områder (ruter, s er, sportsbaner etc.). Også adgang l naturen og rum for foreningsliv vil være medvirkende l at skabe en sund og a rak v bydel. I frem dens byudvikling, er fri dsforbruget et argument for i langt højere grad at sammentænke muligheder for rekrea ons- sports- og fri dsak viteter med bolig- og erhvervsområder. Den tendens ses i flere nyere offentlige byggerier, hvor flere funk oner kobles sammen. Fx. togsta on, fitness, indkøb (Bruuns Galleri) eller domicibyggeri og offentligt rum (Unileverbygningen, Hamburg). I frem den vil man se endnu mere af den slags, måske også koblinger mellem skole, ældreborger, indkøb, kultur og rekrea on. Mulighederne skal være On demand - så man opnår størst mulig nærhed l rekrea ve områder (ruter, s er, sportsbaner etc.). Aalborg Øst har poten ale l at blive en sammensat bydel hvor mange lag af arbejds- bosætnings- og fri dsmuligheder er nært kny et sammen. I sammenstødende mellem de forskellige bebyggelser, muligheder og infrastrukturer, er der rig mulighed for at der kan opstå nye mødesteder og byrum, der afspejler bydelens brugere og beboere. Side 8

9 Det formelle kulturhus - Urban media space i Århus iscenesætter bibliotektet som et nyt offentligt rum Pakhus 4 i Aalborg er grænsen for hvem der er forbruger og producent flydende Individuelle performa ve bevægelsesformer giver ligv l byen, men udøves af en lille gruppe Bevægelse i byens rum ses både i hold og individuelt Ruter og forbindelser indgår som nye offentlige byrum Hybrider mellem rekrea on, infrastruktur, indkøb og boliger vil i frem den kunne blive forstadens knudepunkter og samlende offenlige rum. Det handler om en fortætning af funk oner i forhold l den spredte bys offentlige masse. Side 9

10 Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 Tlf Nørresundby teknik.miljoe@aalborg.dk