Boligformer, livsstil og ressourceforbrug. fremtidens miljø skabes i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligformer, livsstil og ressourceforbrug. fremtidens miljø skabes i dag"

Transkript

1 fremtidens miljø skabes i dag Boligformer, livsstil og ressourceforbrug

2 Tekst: Susanne Bruun Jakobsen og Klaus Bonderup Petersen, Det Økologiske Råd Tak til Søren Dyck-Madsen og Christian Ege for gode råd, og tak til case-familierne for deltagelse og samarbejde. Layout: Hanne Koch, Designkonsortiet Tryk: Økotryk Trykt på Svanemærket papir Fotos: Til cases: familierne, øvrige: Det Økologiske Råd 2. reviderede udgave november 2009 af hæftet Boligformer og forbrug af energi, transport og vand, skrevet af Rikke Lethare Nielsen og Søren Dyck-Madsen, ISBN: Hæftet kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside Hæftet er gratis og kan fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd. Ved forsendelse opkræves porto og et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet er meget velkomment og kan frit foretages med kildeangivelse. Hæftet er støttet af Dansk Energi-Net s Energisparepulje. Udgivet af: fremtidens miljø skabes i dag Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf.: Web: Det Økologiske Råd er en forening som arbejder for bæredygtig udvikling med social retfærdighed og menneskelig trivsel. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat og udgiver tidsskriftet Global Økologi. Du kan støtte arbejdet ved at blive medlem. Samtidig modtager du bladet Global Økologi.

3 Indhold Forord side 4 Forbrug og energi side 5 - Vores energiforbrug må reduceres side 7 - Boligformer, forbrugsmønster og energiforbrug side 10 - Vi står over for store udfordringer side 13 Eksempler på forskellige boligformer side 15 - Case 1 Parcelhus i Odder side 16 - Case 2 Rækkehus i Andelssamfundet i Hjortshøj side 18 - Case 3 Passivhus i Ebeltoft side 20 - Case 4 Villa i Vordingborg side 22 - Case 5 Etagebolig i Trekroner ved Roskilde side 24 - Case 6 Etagebolig i Brønshøj side 26 - Case 7 Etagebolig med kollektiv på Østerbro i København.... side 28 Sammenligning af de 7 cases med gennemsnitsforbrug side 30 Fakta om elforbrug i boliger side 33 Fakta om varmeforbrug i boliger side 41 Fakta om transport side 45 Fakta om vandforbrug side 50 Udledning af CO 2 og beregningsmetoder side 52 - Hvordan er CO 2 -udledningen beregnet i hæftet? side 53 Elevopgaver side 56 Kilder side 58 Hvis du vil vide mere side 59 Noter side 59 3

4 Forord Dette hæfte er en redigeret og ajourført udgave af Boligformer og forbrug af energi, transport og vand fra Hæftet er beregnet til brug for gymnasie/hf og de ældste klasser i folkeskolen, men kan også bruges af andre energiinteresserede. Formålet med hæftet er at give forståelse af, hvordan boligform og livsstil hænger sammen med ressourceforbrug og CO 2 -udledning. Det kan give ideer til, hvordan man selv kan gøre noget for at få en mere bæredygtig boligform og livsstil. Hæftet skal også give eleverne et indtryk af, hvor forskelligt man kan indrette sig og hvad det betyder for husstandens forbrug af el, varme, transport og vand. Herved udvides forståelsen for, at der er mange og meget forskellige måder at bo på og at man i det daglige har mange muligheder for energirigtig adfærd uden tab af velfærd. Hæftet består af syv dele: En indledning, som giver en kort introduktion til energi, klima og forsyningssikkerhed og sammenholder boligers energiforbrug til el, varme og transport hermed. Beretninger fra 6 forskellige børnefamilier samt et kollektiv om deres boligform og livsstil med fokus på miljø, energiforbrug og transport samt med beregning af CO 2 -udledning. En sammenstilling af de 7 familiers forbrug med landsgennemsnit for el, varme og vandforbrug Faktasider med sammenhænge mellem indkomst, husstandssammensætning og forbrug på de fire områder: El, varme, transport og vandforbrug samt mellem bilejerskab og transportbehov m.v. Herunder også en række forslag til mulige handlinger for at reducere forbruget af el, varme, transport og vand. En beskrivelse af, hvordan husstandens CO 2 -udledning beregnes En række forslag til elevopgaver En række forslag til links, hvis du vil vide mere. De enkelte dele af hæftet kan anvendes separat. Hæftet indbyder til at udvikle elevernes egen problembearbejdning og formuleringsevne. Det giver samtidig mulighed for at arbejde med grafiske opstillinger og forståelse af statistik. De 7 beretninger gør det muligt for eleverne at inddrage erfaringer og forbrug fra egen bolig, samt foretage sammenligninger bredt i klassen. Hæftets oplysende faktadel indeholder en lang række data, som eleverne kan bruge i arbejdet med forbrug. Der indgår desuden forslag til, hvordan husstandene rent faktisk kan reducere deres forbrug af el, varme, transport og vand. Det Økologiske Råd, november

5 Forbrug og energi Danmark hører til blandt de rigeste lande i verden. I de sidste 25 år har vores forbrugsmuligheder med undtagelse af få perioder været konstant stigende. Vores boligforbrug er på mere end 50 m 2 i gennemsnit pr. indbygger det højeste i verden. Desuden har omkring hver 10. husstand sommerhus. Mængden af udstyr i boligen i form af hvidevarer og anden teknik, der kan lette vores hverdag, er vokset kraftigt. Det samme gælder forbrug af elektronisk udstyr såsom tv, pc og spilkonsoller m.v. Vores bilpark er også vokset kraftigt. I dag har c af alle husstande bil og nogle (ca. 15 pct.) har to biler. Vi tager også i stigende omfang på ferie sommer og vinter med fly, bil, tog eller bus. en tredobling i forhold til Det mere basale forbrug til madvarer m.v. udgør en beskeden og i øvrigt faldende del af vores forbrug. Transport, d.v.s. køb af transportmidler og transport i bil og med kollektive transportmidler m.v. er en stor og stigende Andet forbrug 22,9 % Fritid, underholdning m.v. 11,7 % post på husholdningsbudgettet. Vi bruger næsten lige så mange penge på fritid og underholdning, herunder ferierejser (bl.a. pakkerejser), som på madvarer. Hver dansker foretager i gennemsnit knap to ferierejser om året. Føde- og drikkevarer m.m. 14,4 % Beklædning og fodtøj 4,7 % Det gennemsnitlige årlige forbrug pr. husstand var i perioden på kr. Boligforbruget er den store og i øvrigt stigende post på husholdningernes budget det omfatter husleje, energiforbrug og udstyr til boligen, se figur 1. Eksempelvis har halvdelen af husstandene tørretumbler og to tredjedele har opvaskemaskine. Det er henholdsvis en fordobling og næsten Bolig 28,6 % Transport 17,7 % Figur 1: Forbrugsandele opgjort som årligt gennemsnit for alle typer husstande Kilde: Danmark i tal 2009, Danmarks Statistik 5

6 1 kilo Joule [kj] = 1000 J. 1Mega Joule [MJ] = 1000 kj. 1Giga Joule [GJ] = 1000 MJ. 1Tera Joule [TJ] = 1000 GJ. 1Peta Joule [PJ] = 1000 TJ. 3,6 MJ svarer til 1 kwh (kilowatt-time). Alle disse forbrugsgoder er forbundet energiforbruget i husholdningerne med forbrug af ressourcer. Vores boliger, biler og alle de andre langvarige år, dog med en lille stigning de sidste været næsten konstant de sidste 25 forbrugsgoder, vi omgiver os med, tre år. I 2008 udgør energiforbruget i har en miljøeffekt i form af materialeog energiforbrug samt forurening. samlede forbrug. 1 husholdningerne ca. 30 pct. af det Det gælder både når de bliver produceret, når vi bruger dem i det daglige, Når vi har kunnet holde energiforbruget konstant på trods af vores øgede og når de til sidst bliver til affald. For boliger/bygninger, biler og mange velstand og kraftige vækst i opvarmet typer elapparater udgør energiforbruget til driften langt den største del. energipolitisk indsats. Før energikri- bygningsareal, skyldes det en bevidst serne i 1973/74 og 1979 var der ikke Vi hører således også til blandt de særligt fokus på at bygge boliger med mest energiforbrugende lande i verden (pr. indbygger). Alligevel har gende energipriser gav imidlertid lavt energiforbrug. Kriserne og sti- Bygningsreglementet, BR08, er juridisk bindende forskrifter for, hvordan bygninger teknisk skal udføres og indrettes. Der er blandt andet fastsat obligatoriske energikrav til nybyggeri og i forbindelse med større renoveringer. Desuden er der fastsat to frivillige standarder: Lavenergiklasse 2 og 1, hvor energiforbruget til opvarmning, teknik og fast belysning ska1 være hhv. 25 og 50 pct. lavere end i det gældende reglement. I 2010 indføres en stramning på 25 pct. (i forhold til 2008) som minimumskrav, svarende til lavenergiklasse 2. Yderligere forventes en stramning på omkring 50 % indført i 2015, svarende til lavenergiklasse 1. Denne væsentlige skærpelse af energikravene over få år har som konsekvens, at det byggeri, vi opfører i dag, om få år er energiteknisk forældet. anledning til en markant anderledes tankegang. Kravene til varmetab i nybyggeri blev strammet. Disse krav findes i det såkaldte Bygningsreglement (se tekstboks). Man begyndte også at snakke om efterisolering af bestående bygninger, og i flere perioder blev der givet mulighed for offentlige tilskud til energiforbedringer. Desuden blev der iværksat en omstilling af hele det danske energisystem til et såkaldt kraftvarmesystem. Her bruges spildvarmen fra elproduktion til opvarmning af bygninger i form af fjernvarme. Ved elproduktion omsættes kun ca. 40 pct. af brændslet til el; resten er spildvarme. I dag har 60 % af husstandene fjernvarme, og denne har erstattet mange individuelle oliefyr. Samtidig er olie som brændstof på værkerne blev erstattet af kul, naturgas og vedvarende energi i form af træflis, halm og affald. Herved er oliens andel af husholdningernes energiforbrug til varme og el i de seneste 25 år reduceret fra mere end 50 pct. til godt 10 pct., se figur 2. 6 Læs mere om BR08 på

7 PJ (klimakorrigeret) Figur 2: Husholdningernes direkte energiforbrug fordelt på energiarter Dvs. det indirekte forbrug, f.eks. af kul til elfremstilling angives ikke. Tallene er klimakorrigeret, dvs. tallene for de enkelte år er korrigeret efter årets gennemsnitstemperatur Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik Udviklingen i vores transportforbrug er ikke den samme solstrålehistorie. Bilparken vokser vi har nu over 2 mio. personbiler, og vi kører flere og flere km hvert år. I alt transporterer hver dansker sig km om året, heraf km i bil. Energiforbruget til transport er da også fra 1980 vokset mere end 50 pct. og udgør i pct. af vores samlede energiforbrug 2, og det hele er baseret på olieprodukter. Vejtrafikken er den største energisluger med næsten 4/5, mens flytrafikken er den næststørste og samtidig den sektor, hvor energiforbruget er vokset mest. Vores energiforbrug må reduceres Omkring 85 pct. af danskernes energiforbrug er baseret på de såkaldte fossile brændsler: Kul, olie og gas. Fossile brændsler er organisk materiale, som har ligget i jorden i millioner af år, og er derfor pr. definition en begrænset ressource. Ressourcerne skal ses i forhold til en forventet global vækst i forbruget på grund af befolkningsvækst og øget levestandard i udviklingslande. For oliens vedkommende er forsyningshorisonten kun mellem 30 og 100 år, afhængigt af bl.a. vækstraten i forbruget og ny indvindingsteknologi. Afbrænding af fossile brændsler er også en af de væsentligste kilder til de såkaldte drivhusgasser, der påvirker sammensætningen af Jordens atmosfære og fører til alvorlige klimaændringer. Klimaændringer Forbruget af fossil energi sætter klodens klima under pres. FN s Klimapanel (IPCC) 3 forudser alvorlige menneskeskabte klimaændringer, medmindre der sker en kraftig reduktion af det globale udslip af drivhusgasser, se figur 3. Især drivhusgassen CO 2 (kuldioxid), som fremkommer ved afbrænding af kul, olie og gas, er hovedansvarlig for ændringer i klodens varmebalance. Fra slutningen af 1800-tallet og til i dag er jordens gennemsnitstemperatur steget 0,6-0,7 C, heraf ca. 0,5 C siden Det lyder måske ikke af så meget. Men atmosfærens indhold af drivhusgasser er højere end det har været i millioner af år, og dette vil føre til større temperaturstigninger i fremtiden. IPCC har lavet modelberegninger med forskellige forudsætninger for reduktion af drivhusgasserne. De forudser, at den gennemsnitlige temperatur på 7

8 ppm CO2 400 Kuldioxid (CO 2 ) ppb metan/lattergas Figur 3: Indhold af drivhusgasserne CO2, metan og lattergas i atmosfæren år Metan (CH 4 ) Lattergas (N 2 O) Kilde: IPCC, Fjerde Hovedrapport 2007 Note: Koncentrationen af CO 2 opgjort som ppm (parts per million) og CH 4 og N 2 O som 1200 ppb (parts per billion) kloden frem til år 2100 vil stige mellem 1,6 og 4 C. Selv om man forestillede sig, at al udledning af drivhusgasser hørte op, ville jordens temperatur alligevel stige med 0,4-0,8 C i de næste 100 år, fordi klodens klima er ude af balance med det nuværende drivhusgasniveau. 4 Disse hidtil uset hastige forandringer af klodens klima vil have stærkt negative effekter. Vi kan allerede konstatere mere ustabilt vejr med hyppigere uvejr, orkaner og kraftig nedbør, længerevarende hedebølger og tørke. Polernes iskapper og gletsjere smelter i et stigende tempo med vandstandsstigninger og oversvømmelser til følge. Sårbare økosystemer vil komme under pres som følge af stigende havtemperatur og ørkendannelse. Der kan dog også forventes positive effekter i nogle egne af kloden. Landbrugsproduktionen i blandt andet tempererede områder som Danmark kan få større udbytte, og der kan dyrkes nye afgrøder. Temperaturstigningerne vil naturligvis også betyde mindre opvarmningsbehov i vores boliger. Men også tempererede områder vil blive ramt af mere ekstremt vejr som kraftigere storme og regnskyl, og der ventes skader på dyre- og planteliv. Nogle dyrearter vil flytte sig, mens andre vil uddø, da de ikke kan flytte i takt med klimaændringerne. Andre dyre- og plantearter vil indvandre. Internationale forpligtigelser Begrænsning af klimaproblemerne kræver løsninger både på lokalt og globalt plan. Første skridt til at fremme en international løsning skete på FN-topmødet i Rio de Janeiro i 1992, hvor 154 lande underskrev en international aftale om at begrænse de menneskeskabte drivhusgasser. Aftalen er efterfølgende fulgt op og konkretiseret i den såkaldte Kyoto-aftale fra Det er de industrialiserede lande, der historisk set har bidraget mest til udledningerne. Derfor pålægger Kyoto-aftalen disse at reducere udslippet af 6 forskellige typer drivhusgasser med 5,2 pct. i perioden målt i forhold til niveauet i Reduktionskravene er fordelt forskelligt mellem landene. Således er EU samlet forpligtet til 8 pct. reduktion, der igen er fordelt mellem medlemslandene. Danmark skal reducere med 21 pct. det er blandt de højeste. I 2008 er udledningen i Danmark ifølge Energistyrelsen reduceret med 13 pct., så der er et stykke vej endnu. Kyoto-aftalen skal afløses med udgangen af Der sigtes mod, at en ny aftale skal besluttes på Klimatopmødet i København i december EU har en målsætning om, at den globale temperatur højst må stige med 2 C i forhold til det førindustrielle niveau. Hermed antages det, at alvorlige konsekvenser for Jordens klima kan undgås. Ifølge FN s klimapanel IPCC skal udledningen af drivhusgasser reduceres med pct. i 2020 og pct. i 2050, hvis målsætningen skal realiseres. Dette vil kræve en væsentlig skærpelse af udledningskravene til de rige lande, samt at der på længere sigt også stilles krav til ulandene 5. Den seneste forskning tyder på, at konsekvenserne af klimaforandringer er værre og kommer hurtigere end hidtil antaget. Derfor er en stigning på 2 C et absolut maksimum og vi ville være mere på den sikre side med 1,5 C.

9 Også de mest indflydelsesrige lande i verden kaldet G20 har i sommeren 2009 besluttet, at Københavns-aftalen skal sikre, at temperaturstigningen holdes under 2 C. Forsyningssikkerhed Danmark har i en årrække været selvforsynende med olie og naturgas fra Nordsøen. Energistyrelsen vurderer imidlertid, at reserverne er opbrugt efter ca. 12 år med det nuværende forbrug. Resten af EU er i den uheldige situation kun at have få af disse ressourcer, og må derfor importere olie fortrinsvis fra Mellemøsten og gas fra Algeriet, Norge og Rusland. Der er mange eksempler på, at olie og gas bruges som politisk våben, og at konflikter har ført til forsyningssvigt. Senest blev gasforsyningen til store dele af Vesteuropa via gasledninger fra Rusland afbrudt i en længere periode som følge af konflikt i Georgien. Olie- og gaspris Prisen på fossil energi har været stigende siden slutningen af 1980-erne. Der er ganske vist sket et mindre fald i priserne fra midten af 2008 som følge af den internationale finanskrise, men priserne må på sigt forventes at stige yderligere. Årsagen hertil er især de voksende økonomier i Kina, Indien og visse lande i Sydamerika og voksende verdenshandel, der fører til øget efterspørgsel af energi til elproduktion, opvarmning og transport. På produktionssiden er både politisk ustabilitet i mange producentlande, raffinaderikapacitet og den beskedne forsyningshorisont for især olie vigtige faktorer for prisudviklingen. Af disse grunde er det tvingende nødvendigt med en fortsat og forstærket indsats for at Danmark sparer endnu mere på energien og gennemfører en omstilling af hele energiproduktionen fra brug af fossile brændsler til vedvarende energi. Vedvarende energi er ikke en begrænset ressource på samme måde som fossil energi. Men i praksis er der grænser for, f.eks. hvor mange vindmøller vi kan opstille, og hvor meget biomasse vi kan udnytte. Men hvis vi kombinerer besparelser og en teknologisk optimal udnyttelse af vedvarende energi, vil det være nøglen til både at imødegå klimaændringer og opnå fortsat høj velfærd. 9

10 10 Boligformer, forbrugsmønster og energiforbrug Måden vi bor på har stor betydning for vores opfattelse af velfærd. Vi anser det for en kvalitet at have god plads, et passende antal rum og et tidssvarende udstyr i boligen i form hvidevarer og anden teknik, der kan lette hverdagen. Også en have eller nære grønne omgivelser samt nærhed til arbejde, indkøb og venner har høj prioritet, når vi vælger boliger. Boligens pris/husleje har naturligvis også stor betydning. De bygninger, vi bor i, har også betydning for en fremtidig bæredygtig udvikling. Det gælder både for energiproduktionen, transportbehovet, drivhuseffekten, den menneskelige sundhed og vores sociale behov. 6 De fleste danskere bor i enfamiliehuse i form af parcelhuse, række- eller kædehuse. Det er disse boligformer, der i antal er vokset mest siden Boliger i alt (beboede) 2,112 mio. 2,655 mio. Heraf: Parcelhuse 42 % 41 % Etageboliger 42 % 39 % Række- og kædehuse 7 % 14 % Andet (stuehuse, kollegier mv.) 9 % 6 % Boligernes gennemsnitsstørrelse 106 m m 2 Boligareal pr. person 42,3 m 2 51,6 m 2 Boligalder: Opført før % Opført % Opført efter % Tabel 1: Boligforhold i Danmark 2008 oversigt Kilde: Danmark i tal 2009 og Statistikbanken (BOL 33), Danmarks Statistik erne. Det er samtidig arealkrævende boligformer, der har ført til, at byerne er ekspanderet kraftigt. I samme periode er størrelsen af vores boliger vokset, og stadig flere boliger bebos af husstande med én person. Mere end 2 / 3 af boligerne er opført før der reelt blev stillet energikrav i Bygningsreglementet. Mere end 40 pct. af energiforbruget i Danmark bruges til el og varme i bygninger. Heraf står opvarmningen for langt den største del. Det skyldes først og fremmest, at en stor del af vores boliger er af ældre dato og mangler isolering. Varmeforbruget er faldet lidt. Det skyldes både, at mange har foretaget efterisolering, og at kravene til nybyggeri er skærpet. Elforbruget er derimod vokset, hvilket skyldes stigende brug af mekanisk ventilation, pumper, hårde hvidevarer og andet elektrisk udstyr, se figur 4. I erhvervsbygninger med store glasfacader bruges der også store mængder af el til nedkøling om sommeren (aircondition). Hvis vi alene ser på det nyeste byggeri, er det elforbruget, der udgør den største del, nemlig ca. 70 pct. af det samlede energiforbrug, heraf ca. 50 pct. til apparater og belysning. 7 Men faktisk kan vi i dag bygge såkaldte passivhuse, der slet ikke bruger udefra

11 kommende energi til opvarmning. Energi+ huse, der producerer mere energi, end de forbruger, er lige på trapperne disse huse er typisk forsynet med solceller integreret i konstruktionen. I det ældre byggeri er der et stort potentiale for varmebesparelser. Byggesektoren har vurderet, at der over en 20-årig periode kan opnås en 60 pct. reduktion af energiforbruget, heraf halvdelen ved allerede kendt teknologi. 8 Energiforbrugt til transport er stærkt stigende. Også her kan vores boligvalg have betydning for transportbehovet og behovet for at køre i egen bil. Bor vi i lejlighed i bykernen vil der ofte være god kollektiv trafik, og mange trafikmål kan nås på cykel og til fods. Bor vi i et parcelhus i byens udkant, i en mindre by eller på landet, er der for det meste ikke velfungerende kollektiv trafik, og vi vil vælge at køre bil til langt flere besøgsmål. Ofte anskaffer husstanden sig to biler. De forskellige boligformer påvirker miljøet forskelligt. Både når det drejer sig om varmeforbrug og elforbrug er parcelhuset normalt en større energisluger end en lejlighed i etagebyggeri. Det gælder også målt pr. m 2 boligareal. Varmeforbruget afhænger også af, hvornår bygningen er opført, om der er udført energirenovering og om vi vælger rumtemperatur på 20 eller 22 C. Elforbruget vokser med husstandens størrelse og husstandsindkomsten, men kun pct. af husholdningernes elforbrug kan forklares ud fra boligens størrelse, antal personer i husstanden og deres alder. Resten må forklares ud fra beboernes holdninger og adfærd ved brug og indkøb af elektrisk udstyr til boligen. 9 Vores holdninger og daglige valg spiller derfor også en stor rolle for energiforbruget. GJ (klimakorrigeret) Figur 4: Energiforbrug pr. husholdning Kilde: Energistyrelsen: Energistatistik

12 Vandforbruget kan også være et problem, selvom det er faldende. I visse dele af Danmark er der mangel på vand, f.eks. Sjælland og dele af Fyn og Østjylland. Dette skyldes, at der oppumpes mere grundvand end der dannes. Vandforbruget kan reduceres ved at installere vandbesparende toiletter eller sparebruser. Samt ved at aflægge sig dårlige vaner som f.eks. ikke at slukke for vandet, når man børster tænder. Endvidere kan der være miljøproblemer med affaldet. Vores voksende forbrug fører til voksende affaldsmængder. Hver dansker producerer godt 600 kg affald i husholdningerne om året (2006). Da der mange steder ikke er sorteringsmulighed, bliver meget affald brændt i stedet for genanvendt. Til gengæld er der en høj udnyttelse af energien fra forbrænding til produktion af varme og el. Vores boliger påvirker ikke kun miljøet, men også sundheden. Indeklimaet kan påvirkes negativt af f.eks. skadelige kemiske stoffer i bygningsmaterialerne eller i de elektriske apparater, der anvendes i hjemmet. Også utilstrækkelig ventilation giver dårligt indeklima og risiko for skimmelsvamp og hermed allergi. Det er derfor nødvendigt at overveje, hvordan vi kan styrke energirenoveringen i de mange eksisterende bygninger og hvordan vi kan udvikle et stadig mere energirigtigt nybyggeri. Faktisk kender vi mange af svarene. Der er mange gode erfaringer med renoveringer, der fører til en høj energistandard i bestående bygninger, og der er allerede bygget en række nye boliger, med 12

13 GtCO 2 e om året Business-as-usual Energieffektivitet -12 Kulstoffattig energiforsyning -12 Terrestrisk kulstof (skovbrug, landbrug) Tekniske tiltag < 60/tCO2e Tekniske tiltag per tco 2 e -4 Adfærdsmæssige ændringer Figur 5: Hovedkategorier af teknologiske muligheder for reduktion af CO2. Kilde: McKinsey rapport, 2009: Pathway to a Low-Carbon Economy Version 2 of the Global Greenhouse Gas Abatement Cost Curve. Note: Estimatet af potentialet for adfærdsmæssige ændringer, blev lavet efter implementering af alle tekniske niveauer; Potentialet ville have været højere, hvis de havde været beregnet før denne implementering. Note: CO 2 e = CO 2 ækvivalenter = drivhusgasser omregnet til t CO 2 ud fra stoffernes drivhuspotentiale lavt energiforbrug, fravær af problematiske stoffer osv. Nogle af disse nye bygninger stiller udover en ændret konstruktion også ændrede krav til anvendelsen, og dermed den måde man bor og lever på. omlægning til vedvarende energi m.v., indsatser inden for skov- og landbrug, lidt dyrere teknologiske løsninger samt adfærdsændringer, se figur 5. Figuren viser også, at reduktionen vil være på ca. 60 pct. i 2030 i forhold til hvis vi gør som vi plejer (business as usual). Vi står over for store udfordringer Opfyldelse af de førnævnte klimakrav forudsætter hurtig global handling på en lang række områder. Et af verdens største konsulentfirmaer, McKinsey, har påvist, at det er muligt inden 2030 at reducere udslippet af drivhusgasser med 40 pct. i forhold til 1990 gennem teknologier, der er kendte eller under udvikling i dag. Det kræver gennemførelse af en lang række af tekniske løsninger samt adfærdsændringer. Indsatserne er fordelt på 5 hovedkategorier: Energieffektivisering, energiforsyning med Drivhusgasser er en fællesbetegnelse for luftarter, som er i stand til at absorbere infrarød stråling (varmestråling) fra jorden. Jo større indholdet af disse drivhusgasser er i atmosfæren, jo mere infrarød stråling vil der blive tilbageholdt, og jo mere bliver jordens atmosfære og overflade derfor opvarmet. De vigtigste menneskeskabte drivhusgasser er CO 2, metan og lattergas samt en række industrielt fremstillede gasser. CO 2 -ækvivalent (CO 2 e) er en omregning af disse gasser, så de svarer til den mængde CO 2, der har tilsvarende opvarmningsvirkning. Vanddamp er også en drivhusgas, faktisk den der er mest af i atmosfæren. Mængden afhænger af jordens overfladetemperatur og er derfor kun indirekte afhængig af menneskelig aktivitet. Ved at reducere de menneskeskabte drivhusgasser, kan vi også reducere effekten af øget vanddamp i atmosfæren. Se bl.a. 13

14 Som familier og forbrugere kan vi især bidrage med at fremme energieffektivitet og adfærdsændringer. Nogle af de indsatser, der kan bidrage mest til øgede energibesparelser, er: hold en stuetemperatur på ikke over 20 C i fyringssæsonen mere effektive lyskilder, eksempelvis LED-lys (dioder) bedre husholdningsapparater efterisolering af vores huse sikring af, at fyr, pumper og ventilation fungerer optimalt undgå ture på under 3 km i bil brug cyklen overveje om du har behov for bil, og hvis du anskaffer én, skal den have lavt brændstofforbrug og dermed lavt CO 2 -udslip. Disse tiltag er blandt dem, hvor vi får mest CO 2 -reduktion pr. investeret krone. 10 De er samtidig i de fleste tilfælde også privatøkonomisk fordelagtige, så der er al mulig grund til at komme i gang. Ændring af vores adfærd kan være svært, især hvis vi har en travl hverdag. Men det handler også om at tænke anderledes. Selv om man bruger en halv time mere på en cykeltur frem og tilbage, end hvis man havde kørt i bil så har man fået sin daglige motion, som man ellers skulle have haft på anden vis. En succesfuld global klimaløsning vil bero på, at de rige vestlige lande bidrager mest. Vi er nødt til at tænke anderledes: Overveje om en flyrejse lige så godt kan være en togrejse, om vi kan nøjes med en mindre bil, om vi behøver at bruge motorplæneklipper, om vi nu også har behov for et nyt køkkenapparat? 14

15 Eksempler på forskellige boligformer De efterfølgende 7 beretninger repræsenterer ikke et dækkende udvalg af bolig- og familietyper i Danmark. De er udvalgt som eksempler på typiske boligformer med hver deres energimæssige fordele og ulemper. Beretningerne fortæller også om familiernes faktiske situation med børn, arbejde, institutioner og deres forbrug af el, varme, transport og vand. Vi får familiernes egne forklaringer på, hvorfor de har valgt boligform som de har og deres holdninger til og bestræbelser på at være miljørigtige i dagligdagen. De 7 interviewede familier bor i: Case 1. Parcelhus i Odder Case 2. Rækkehus i Andelssamfundet i Hjortshøj nord for Århus Case 3. Passivhus i Ebeltoft Case 4. Villa i Vordingborg Case 5. Etagebolig i Trekroner ved Roskilde Case 6. Etagebolig i Brønshøj Case 7. Etagebolig med kollektiv på Østerbro i København Vi har udvalgt de 7 familier ud fra venners venner. De er forskellige såvel geografisk som i boform, men de skal ikke foregive at være repræsentative for den danske befolkning. Alle kernefamilierne har børn, men i forskellige aldre. I kollektivet storfamilien er der dog ikke børn. To af familierne har været med i første udgave af dette hæfte. De har fået lejlighed til at gennemgå og ajourføre den oprindelige beskrivelse. De øvrige familier er interviewet ved hjælp af en spørgeguide eller har selv lavet et udkast til beretning via guiden. Alle har efterfølgende fået lejlighed til at kommentere, om beretningerne giver et sandt billede af familiens situation og holdninger. I beretningerne sættes der fokus på energi-, vand- og varmeforbrug samt transport. Alle forbrugsoplysninger og oplysninger om kørte km med kollektiv trafik og i bil omfatter året Ud fra disse oplysninger og bilens energiklasse (hvis de har bil) beregner vi, hvor meget den enkelte familie påvirker klimaet (i form af CO 2 -udslip) gennem deres energiforbrug til bolig og transport. Beregningerne omfatter kun ferie- og fritidsrejser, hvis de er foregået i egen bil. Nogle familier har også givet oplysninger om rejser med fly, tog og bus, men vi kan ikke på det grundlag lave sammenlignelige tal. Rejser, især med fly, vil ellers veje tungt i CO 2 - beregningen, da de ofte er meget lange sammenlignet med andre ture. Samtidig er energiforbruget pr. person-km i fly højt det kan være mere end dobbelt så stort som bilrejser. Familiernes oplysninger om energimærke for hvidevarer er ikke entydige. I beskrivelserne benyttes derfor betegnelsen energibesparende hvidevarer, der omfatter komfurer og vaskemaskiner og tørretumblere med A-mærke og køle- og fryseapparater med A, A+ og A++-mærke. Bagerst i hæftet er der redegjort for forudsætningerne for CO 2 -beregningerne. For at indplacere familierne i en større sammenhæng, sammenholdes visse dele af deres forbrug med statistiske oplysninger om gennemsnitsforbrug m.v.; se afsnittet Sammenligning af de 7 cases med gennemsnitsforbrug. 15

16 Case 1 Parcelhus i Odder Familien består af fire personer. To heden af Århus, da de ikke gider lave ca. halvdelen af huset op. De bræn- voksne på 40 og 42 år og to børn på så meget ved huset. der enten træ eller briketter af i bræn- 4 og 8 år. Han er uddannet cand.scient. og arbejder i Århus. Hun er El deovnen samt evt. papaffald, men undgår ting som glittet papir. De tæn- uddannet pædagog og arbejder på Elforbruget ligger på kwh om ker meget over at spare på varmen, kontor i Odder. Huset er et etplans- året. Familien har sparepærer i og har derfor kun varme i de rum, de hus fra 1971 på 188 m 2. Familien har næsten alle lamper undtagen dem, bruger. De skruer ned for varmen om boet i huset i 5 år og har for at spare hvor der ikke kan sidde en på grund natten, i stuen er der om natten en på energien sat nye energiruder i af størrelsen. Standby-knapper prø- gennemsnitstemperatur på gra- hele huset i løbet af de første år. De ver de at huske at slukke. Deres der. De skruer også ned for varmen, har ydermere isoleret hele loftet med satellitmodtager og video slukker de når de lufter ud. Efter at de har fået rockwool. altid, men deres trådløse netværk er nye lavenergiruder og isoleret loftet, ikke altid slukket. De hårde hvideva- er huset blevet tæt, før var det meget Før boede familien i et lille hus i rer, de selv har udskiftet så som utæt. Brabrand i nærheden af Århus. De ville gerne have noget større, men vaskemaskine og opvaskemaskine, er energibesparende. De øvrige, der Transport havde ikke råd til at købe noget i stod i huset, da de købte det, er ikke Familien har to biler: En Opel Astra lokalområdet. At det blev Odder, de energibesparende. Familien tænker stationcar 1.6 fra 1998 og en Opel flyttede til, skyldes, at de kendte over at spare på elektriciteten bl.a. Corsa 1.2, 16V, fra Astraen området og kunne lide det, samt at ved at slukke lyset, der hvor de ikke kører ca km om året (13-14 husene var billigere. Da de kiggede opholder sig. Computeren kan dog km/l), og Corsaen ca km om på hus, havde de forskellige krav. Det godt stå tændt en hel dag, selv om året (17 km/l). Tidligere havde familien skulle have en vis størrelse, der skul- den ikke bliver brugt hele tiden. kun én bil og forsøgte at begrænse le ikke laves alt for meget ved det, det skulle ligge tæt på en skole, som Varme brugen på grund af slitage og benzinforbrug. Og så syntes han, at det var der også skulle være stier hen til. Der Husets primære varmekilde er oliefyr, rart bare at kunne købe en billet og skulle også være indkøbsmuligheder i men de supplerer med brændeovn og sætte sig ind i et offentligt transport- nærheden, men det måtte ikke ligge elradiator. Familien bruger ca middel. Årsagen til nu at have to biler for tæt på en stor vej, og prisen skul- liter olie om året. Elradiatoren bruges er, at transporttiden er alt for lang le være den rigtige. Huset, de bor i i køkkenet om morgnen for at få lidt med det offentlige. Med bussen tager nu, har levet op til alle kravene. varme, mens de spiser morgenmad. det 1,5 time hver vej i bil tager det Kvarteret, de bor i, er også godt. Der Den gamle pejseindsats er skiftet ud det min. hver vej. Der kan altså er mange børnefamilier, og det er med en ny Svanemærket fritstående spares ca. 1,5 time i transporttid hver hverken et rigmandskvarter eller et ovn (ThermaTech T10), som giver dag. Hun bruger bilen til at køre på fattigt kvarter. mærkbart mere varme fra sig end den arbejde i og til at hente og bringe gamle. Tidligere brugte de omkring børnene. Der er ca. 6 km til arbejdet. For familien er boligen en vigtig del af liter olie/år. I løbet af Han har 35 km til arbejde, men arbej- deres liv, og de er glade for at bo, vinteren har de brugt 4 rummeter der dog også hjemmefra af og til. hvor de bor nu. Hvis de kunne vælge træ. Brændeovnen bliver der tændt Han er selvstændig, og skriver faktu- helt frit uden at tænke på prisen, op i, når de kommer hjem fra arbejde raer på timebasis, så det er simpelt 16 skulle det dog være i et nyt hus i nær- om eftermiddagen. Den kan varme hen for dyrt med det offentlige både

17 mht. til tid og økonomi. Ærgerligt, for ellers vil jeg godt tage det offentlige, og har også gjort det meget, men det holder ikke længere med denne adresse, to jobs, børnetransport, indkøb, osv.. Den lange rejsetid skyldes den dårlige busforbindelse til Århus. Familien har ikke givet oplysninger om ferie. Vand Familiens vandforbrug er på ca. 125 m 2 om året. De har ikke vandsparebrusere eller lavtskyllende toilet. Familien lader dog ikke vandet løbe uden grund og prøver at tage korte bade. Endvidere er både deres vaskemaskine og opvaskemaskine vandbesparende, hvilket var et krav, da de købte dem i sin tid. Andet Familien kunne godt tænke sig at bruge mindre varme, samt at huset var mere energirigtigt, men det mener de ikke, at man rigtig kan lave om på nu. Vi har gjort det, man kan gøre inden for en rimelig grænse. Hvis isoleringsgraden skal forbedres yderligere vil det blive meget dyrt, og vil aldrig kunne betale sig økonomisk. Senest har familien dog anskaffet sig en ny brændeovn, der ser ud til at sænke deres varmeforbrug væsentligt. Familien synes selv de har et fornuftigt forhold til ikke at forurene for meget, men de går ikke specielt meget op i økologi og lignende. Faktisk undlader de det nogle gange af økonomiske årsager. Familiens forbrug af el, varme, transport og vand Forbrug CO 2 -udledning El kwh/år 1.9 ton Varme Olie: l/år = 15,0 MWh/år 4,0 ton Brænde: 4 rm. Giver 0 t (CO 2 -neutralt)* 0,0 ton Transport Bil: (Astra), energimærke D, 13,9 km/l. Kører km/år. 2,6 ton Bil: (Corsa) energimærke B, 17,0 km/l. Kører km/år. 1,4 ton Vand 125 m 3 /år = 31,3 m 3 /pers./år (4 pers. i husstand) I alt 9,9 ton * Hvor varmekilden udgøres af biobrændsler er CO 2 -udledningen sat til 0 jf. diskussion i afsnit Udledning af CO 2 og beregningsmetoder. 17

18 Case 2 Rækkehus i Andelssamfundet i Hjortshøj Andelssamfundet i Hjortshøj består af er lavet af stampet jord, isoleringen Ved nyindkøb af elapparater er det et 70 boliger med 170 mennesker fordelt er papir, og opvarmningen var oprin- kriterium, at de er energibesparende. på fem boliggrupper med enten ejer- deligt kun brændeovn, men er nu Alle familiens hårde hvidevarer er da boliger, andelsboliger eller almene suppleret med tilslutning til det loka- også energibesparende, med undta- boliger. Eksempelvis har Lejerbo byg- le fjernvarmeanlæg. gelse af køleskabet, som er en lidt get 20 lejeboliger. Til Andelssamfundet ældre model, da størrelsen skal passe hører der landbrug med dyr og plante- Familien er meget glade for boligfor- ind i køkkenskabet. Familien prøver avl samt en andelsgrønsagshave. men, da man har frihed til at vælge desuden at spare på strømmen ved Endvidere er der fællesspisning hver sin egen stil. Denne er derfor meget at slukke lyset i de rum, de ikke er i, dag, det er familien dog ikke med til. individuel og eksperimenterende, og og ved at tø frostvarer op i køleska- der er ikke meget, der er ens. Boligen bet. Tidligere havde bogruppen fæl- Familien bor i ejerbolig. Husstanden er vigtig og en stor del af familiens lesfryser, men det er de gået væk fra. består af to voksne på 57 år og 49 år og to børn på 19 og 10 år. Han arbej- identitet. På trods af det, melder tanken om at flytte tilbage til byen sig en Varme der som socialpædagog, og hun er gang imellem. Andelsboligformen kan Huset bliver varmet op af en brænde- køkkenfaglærer på produktionsskolen nemlig også føles tyngende. Det for- ovn, som bruger 1-2 rm. brænde. i Århus. Drengen på 19 går på htx. pligtende fællesskab med den tætte Derudover er de nu også tilsluttet det kontakt til naboerne gør, at man sjæl- lokale fjernvarmenet, som er biomas- Huset er fra 1990 og er på 110 m 2 plus dent kan gemme sig og den bære- sefyret. De bruger kwh/år. et uopvarmet toetagers glashus på dygtige livsstil kræver, at man altid er Tilslutningen skete efter debatten 30 m 2. Hun flyttede ind for 11 år ansvarsbevidst. Der er dog alt i alt omkring hvor meget brændeovnes siden, mens manden har selv været langt flere glæder end sorger. små partikler forurener. Varmen bliver med til at bygge huset tilbage i opstartsfasen i Før boede han i El fordelt i huset ved hjælp af luftkanaler op til 1. sal. Der er altid lidt kolde- en lejlighed i Århus, men valgte at Elforbruget ligger på re på 1. sal end nede i stuen, men det flytte til Andelssamfundet, fordi han kwh/år. De fleste lamper har spare- har ikke den store betydning, da der gerne ville lidt nærmere naturen, pærer, undtagen de steder, hvor spa- kun er soveværelser. De lufter ud ca. indgå i et fællesskab og have mere repærer ikke vil give tilstrækkeligt lys. en gang om dagen i omkring 5 minut- ansvar for, hvordan han levede. Hvis Det er ikke altid familien husker at få ter. De synes huset er meget tæt, man bor i en lejlighed har man ikke slukket for standby-knapperne, selv men det er også tilstræbt ved bygge- noget ansvar for sit liv, da det hele er om alle stik er samlet på et sted, og riet. Huset er også meget tørt, hvilket sat i system både med hensyn til derfor kunne slukkes samtidig. Det er skyldes at der ikke er nogen plastik- affald, varme og vand. Det er meget mest ham, der går op i at få slukket, membran. Fugten kan derfor vandre svært at lave om på det, da man bare hvorimod de andre i familien tit glem- hurtigt ud gennem væggen, så der er en lille brik i systemet. Han vidste, mer det og ikke er særlig motiverede. kommer ikke kondensvand, selv om at det kunne gøres på en anden Nogen gange kan det godt føles lidt det er meget tæt. Det var bevidst at måde og havde lyst til at eksperimen- ensomt i forhold til børnene, når det fravælge plastikmembran, da de tere med, hvordan man kunne bygge gælder om at tænke miljøvenligt. Det mente, at det ville være ligesom at bo og bo mere bæredygtigt. Han var en er meget svært at motivere dem, og i en plastikpose. Dog er huset af de første, der byggede hus. Det var det bliver tit gentagelser og noget næsten for tørt, da man får udtørre- 18 en kæmpe udfordring at bygge med utraditionelle byggematerialer. Huset med pegefingeren. De siger bare ja ja, det har vi hørt. de slimhinder.

19 Transport Familien har én bil. Det er en Peugeot 306 fra De købte bilen brugt og kravene til bilen var, at de alle sammen skulle kunne være i den, og den skulle køre langt på literen. Han kører i bil til arbejde i Hadsten, der ligger 18 km væk. Hvis han skulle tage det offentlige, ville han skulle via Århus, da der ikke går nogen offentlig transport på tværs. Det ville tage halvanden time hver vej, hvorimod det kun tager 20 minutter i bil. Hun tager bussen til sit arbejde i Århus. Der er ca. 12 km, og det tager tre kvarter hver vej. Ellers bruger de bilen til at handle ind i, transportere børn til diverse ting samt køre på familiebesøg. Det yngste barn tager bussen til skole. De tænker ikke så meget over, hvad de bruger bilen til. I Andelssamfundet er der en delebilsordning, men det er ikke noget, de har overvejet, da de bruger bilen hver dag. Hvis de blev medlem, ville det blive nummer to bil, hvilket ikke er særligt miljøvenligt. Familien har ikke givet oplysninger om ferier. Vand Familien bruger 86 m 3 vand om året. De tænker meget over at spare på vandet, og vandbesparende foranstaltninger blev inkluderet i konstruktionen af huset. Det varme vand bliver om vinteren opvarmet med fjernvarme og om sommeren med solvarme, hvilket betyder, at der ikke er særlig meget varmt vand, og at man derfor kun kan tage korte bade. Endvidere har de sparevandhaner og -brusere. De fylder opvaskemaskinen op før den bliver startet, og de har en miljøvenlig vaskemaskine med vandbesparende programmer. Da huset blev bygget, var det med multtoilet, som slet ikke bruger vandskyl. De nedlagde dog multtoilettet, fordi det var for stort et arbejde og de ikke kunne finde løsninger på de relaterede problemer, f.eks. at der kom bananfluer i huset. Alt arbejde med at få kørt urinen ud på pilemarken og efterkomposteringen skulle gøres i fritiden. Det kunne være svært at få hverdagen til at hænge sammen, så efter at have arbejdet med at finde på løsninger i 6 år fik de et almindeligt lavtskyllende toilet. Her ville det have været rart, hvis der havde været lidt opbakning fra det offentlige omkring at forske i at finde en løsning på multtoilet problemet. Hvis der havde været det, ville de stadig have haft multtoilet. Andet Manden synes at opbakningen til at tænke anderledes og eksperimenterende mangler i det brede samfund. Dog er en af de spændende effekter af Hjortshøj Andelssamfund, at den bæredygtige byggemåde er overført til de almene boliger, hvor de bæredygtige byggemetoder er blevet industrialiserede. For ti år siden var der stor interesse fra forskellige boligforeninger. De kom og så, hvorledes man kunne bygge, så man i det daglige forbrug kunne spare på el, varme og vand, men interessen er forsvundet. Det folkelige engagement og ansvar er gledet tilbage på de offentlige institutioner. Det er besynderligt under en liberal regering. Folkelighedens fokus er flyttet til friværdi og forbrug. Familiens forbrug af el, varme, transport og vand Forbrug CO 2 -udledning El kwh/år 2,5 ton Varme Biofjernvarme: 7,0 MWh/år. Giver 0 t (CO 2 -neutralt)* 0,0 ton Brænde: 1-2 rm. Giver 0 t (CO 2 -neutralt)* 0,0 ton Transport Bil: (Peugeot), energiklasse D, 14,0 km/l. Kører km/år. 2,6 ton Bus: 24 km/dag x 220 dage = km/år. 0,3 ton Vand 86 m 3 /år = 21,5 m 3 /pers./år (4 pers. i husstand) I alt 5,4 ton *Hvor varmekilden udgøres af biobrændsler er CO 2 -udledningen sat til 0 jf. diskussion i afsnit Udledning af CO 2 og beregningsmetoder. 19

20 Case 3 Passivhus i Ebeltoft 20 Familien Dahl og Langenkamp og deres to børn på 2 og 6 år bor i et nyopført passivhus i udkanten af Ebeltoft. De er begge arkitekter. Hun arbejder mest som billedkunstner. Han har gennem længere tid beskæftiget sig med lavenergibyggeri og har for nylig oprettet egen tegnestue som Danmarks hidtil eneste passivhuscertificerede arkitekt. Det lå derfor lige for selv at tegne og opføre sin egen energirigtige drømmebolig. Da huset stod færdigt i foråret 2008 flyttede familien ind fra deres rækkehus i Århus og har nu mere end et års erfaring med det nye hus. Huset, der er i ét plan på 170 m 2, ligger i udkanten af et villaområde med udsigt til åbne arealer, skov og hav. Til huset hører desuden garage og teknikrum på 60 m 2. Udefra ligner det et helt almindeligt moderne parcelhus med fladt tag, træbeklædning og store vinduespartier. Indretningen af huset er også almindelig med stue, køkken, værelser og baderum. Entre, bryggers og garage er uopvarmede rum. Det særlige ved passivhuset er, at varmeforbruget ifølge standarden årligt ikke må overstige 15 kwh netto pr. m 2 (hvor et almindeligt parcelhus bruger omkring 100 kwh netto pr. m 2 pr. år). Med så lille et varmeforbrug har huset derfor ikke behov for noget varmeanlæg. Familiens forskellige aktiviteter som madlavning, belysning og brug af elektriske apparater foruden ventilationssystemet er nok til at opvarme huset. Det kræver en særligt god isolering, og at huset er helt tæt og uden steder, hvor kulde kan trænge gennem konstruktionen (kuldebroer). Vinduerne er lavenergiruder med 3 lag glas og ventilationssystemet har en særligt effektiv varmegenvinding, så den varme udblæsningsluft forvarmer indsugningsluften. Det betyder også noget, at husets store glasparti er placeret optimalt i forhold til solen af hensyn til størst mulig passiv opvarmning. Her er familien dog gået lidt på kompromis for at få den bedste udsigt over naturarealerne fra stuen og terrassen. Den tykke isolering (60 cm i gulv og loft og 42 cm i vægge) og tætheden gør, at huset overalt føles behageligt varmt og uden træk. Om sommeren kan huset dog let blive overophedet. Alle vinduer er derfor forsynet med udvendige persienner, der afskærmer vinduerne for sollys, men samtidig slipper lys ind. Ventilationsanlægget sørger automatisk for, at luften fornys tre gange i timen gennem filtre, der renser for pollen, lugt og forurening. Det medvirker også til et sundt indeklima. Familien fortæller, at deres ældste søn led af astma før de flyttede ind, men det er nu forsvundet. Huset er på taget forsynet med solfangere til varmt brugsvand. Det var også inde i planerne at lave regnvandsopsamling. Men regnvandstanken blev sparet væk. Det har familien fortrudt, men den kan heldigvis let etableres. Familien er også i gang med at undersøge mulighederne for solceller, så huset fremover måske kan blive et energi+ hus, det vil sige producere mere energi, end det forbruger. El Familiens elforbrug har det første år i passivhuset været på kwh. Forbruget omfatter også driften af ventilationsanlægget. Desuden er solfangeranlægget forsynet med en elpatron, der opvarmer vandet, hvis solen ikke kan produceres varmt vand nok. Ved projekteringen af passivhuset har Olav Langenkamp naturligvis også fokuseret på et lavt elforbrug til husets øvrige funktioner, og familien er meget opmærksom på elforbruget i hverdagen. Alle hvidevarer er energibesparende og al belysning er sparepærer eller -spots. Der er ikke lavet havebelysning, og der er installeret

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Ta de gode vaner med i sommerhuset

Ta de gode vaner med i sommerhuset Ta de gode vaner med i sommerhuset - og få en mindre elregning Brug brændeovn i stedet for elvarme Tjek temperaturen på varmtvandsbeholderen Se flere gode råd inde i folderen Gode elvaner er meget værd

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Assensvej 140B 5750 Ringe BBR-nr.: 430-012836 Energikonsulent: Henning M. Boisen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E05-00014-0034 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 02 Apr 2005 Ejendommens BBR nr.: 217 240034 001 Byggeår: 2004 Anvendelse: Rækkehus Ejendommens adresse: Vandværkevej 28, 3490 Kvistgård

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Energierichtiges Bauen muss geil sein

Energierichtiges Bauen muss geil sein 26 Hus & Håndværk Interview SØNDAG DEN 4. MAJ 2014 Passivhuset i Ebeltoft er det først af sin slags i Danmark og stod færdig i 2008. Foto: Langenkamp Energierichtiges Bauen muss geil sein Schweizisk-fødte

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kildeagervej 14 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-051639 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

mindre energiregning?

mindre energiregning? Kom til informationsmøde se side 5! Vil du gerne have en mindre energiregning? Vi fortæller, hvor du kan spare energi du vælger, hvad du vil gøre Vi kan ikke købe en ny klode Klimaet kalder på handling

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vadebrovej 27 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-005973 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Solbakken 6 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-003077 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: PJ Arkitekt-

Læs mere

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN

VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN VI HØSTER SOLENS STRÅLER I PAGT MED NATUREN Solen giver lys og skaber liv. På bare halvanden time sender solen så meget energi ned til jorden, at hele verdens energiforbrug kan dækkes i et helt år. Det

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Boligformer og forbrug af energi, transport og vand

Boligformer og forbrug af energi, transport og vand Boligformer og forbrug af energi, transport og vand Det Økologiske Råd, Juni 2006 Det Økologiske Råd Fremtidens Miljø skabes i dag 1 Indhold Sådan bruges hæftet side 3 Energi, klima, fossile brændsler,

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Korsnæbsvej 52 Postnr./by: 4673 Rødvig Stevns BBR-nr.: 336-006987 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørsted Bygade 13 Postnr./by: 4622 Havdrup BBR-nr.: 265-198235 Energikonsulent: Per Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: PJ Arkitekt

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baunehøjvej 10 Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-017592 Energikonsulent: Leif Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt

Læs mere

Energimærke til små ejendomme

Energimærke til små ejendomme Energimærke til små ejendomme Energimærke nr.: E 06-01919-0088 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 7. april 2006 Ejendommens BBR nr.: 261 020580 001 Byggeår: 1965 Anvendelse: Sommerhus Ejendommens adresse:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hornsherredvej 202 Postnr./by: 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001766 Energikonsulent: Stine Jacobsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvendingen 7 A 2700 Brønshøj BBR-nr.: 101-689603 Energikonsulent: Finn Albrechtsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Finn

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ingemannsvej 21 Postnr./by: 7000 Fredericia BBR-nr.: 607-052727 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Lysager 2A 3250 Gilleleje BBR-nr.: 270-006568 Energikonsulent: Peter Høeg Hagen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Peter

Læs mere

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne

inspiration Jeg bruger stort set ingen energi Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne inspiration REN BESKED om REN ENERGI Jeg bruger stort set ingen energi Pump varmen op af jorden Lad el-måleren løbe baglæns Send oliefyret ud i kulden pak huset ind i en varm dyne Få ny energi Miljørigtig

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Brobæklunden 101-147 Brobæklunden 101 5260 Odense S Bygningens energimærke: Gyldig fra 12. oktober 2012 Til den 12. oktober

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Ved det nuværende pris- og renteniveau kan det ikke betale sig at gennemføre energiforbedringer. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Botoftevej 14 Postnr./by: 4600 Køge BBR-nr.: 259-008948 Energikonsulent: Niels T. Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Bygningskontoret

Læs mere

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri...

https://www.survey-xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentpri... Side 1 af 22 Navn Adresse Postnr By Side 2 af 22 Undersøgelse i Fremtidens Parcelhus Kære beboer i Fremtidens Parcelhus, Vi er glade for, at du vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Hvis du svare

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Sandbakkevej 19 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: 707-076127 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr.

Energimærke. 1 Udskiftning til energiruder. 251 m³ Naturgas 245 kwh Elvarme 2400 kr. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bolbrovænge 41A Postnr./by: 2960 Rungsted Kyst BBR-nr.: 223-084230 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP

ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP ENERGIMÆRKNING BREJNING STRAND 103 7080 BØRKOP SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Brejning Strand 103 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-005450 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion:

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Afd. 1, Mølleparken 1 (1/2) Lillemosevej 4 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 27. juni 2014 Til den 27. juni 2024. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013

Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 Standardværdier - konverteringstabel. Version 1 rev. 4 (marts 2013). Gældende fra 1. april 2013 ID_gl. ID_ny Titel 105300 Belys 1 Udskiftning af 10 W halogenbelysning med 1,5 W LED belysning 105450 Belys

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Spjellerupvej 7 Postnr./by: 4653 Karise BBR-nr.: 320-008663 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Byagervej 78B 8330 Beder BBR-nr.: 751-828241 Energikonsulent: Ole Resting-Jeppesen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ole

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 8 Adresse: Vesterheden 39 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-139899-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nye rækkehuse Teglværkshaven 60 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hiort Lorenzens Vej 67 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-014219 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gelskovvænget 17 5230 Odense M Bygningens energimærke: Gyldig fra 31. oktober 2012 Til den 31. oktober 2019. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Løgstørvej 53 Postnr./by: 8832 Skals BBR-nr.: 791-213443 Energikonsulent: Ing. Ib Borregaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Vmi-ingeniørfirma

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Blankegaardsvej 1 Postnr./by: 5466 Asperup BBR-nr.: 410-014922 Energikonsulent: Jørn Olsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OT consult

Læs mere

Bedre Billigere klimabolig - Sådan!

Bedre Billigere klimabolig - Sådan! Bedre Billigere klimabolig - Sådan! Amtrupvej 14, 1963, Hanne Risager Voldsgårdvej 3, 1912, Anne Marie og Hans Ole Brink Problematisk hus at efterisolere Fortrinsvis fokus på klimaskærm og tag Begge har

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Birkhøjen 10D 8382 Hinnerup BBR-nr.: 710-013477-001 Energikonsulent: Bjarne Bilskov Jespersen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østerbrogade 29 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-001290 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 7 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004090 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Arnakkegårds Alle 46 Postnr./by: 4390 Vipperød BBR-nr.: 316-008220 Energikonsulent: Stig Tange Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: factum2

Læs mere

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: SIDE 1 AF 9 Adresse: Dr. Lassens Gade 7 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 8900 Randers C BBR-nr.: 730-009955-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 28 kwh el 0,71 Ton træpiller, i pose SIDE 1 AF 8 Adresse: Ballevej 8 Postnr./by: 8560 Kolind BBR-nr.: 706-017577-001 Energikonsulent: Aage Hjortshøj Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere