Skoleopholdet i fokus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleopholdet i fokus"

Transkript

1 Skoleopholdet i fokus Udveksling som pædagogisk værktøj frederik brinck jensen sankt annæ gymnasium projekt forskerspirer 2012 hum

2 Indhold Indledning Side 1 Problemformulering Side 2 Teoretisk tilgang Side 4 Empirisk tilgang Side 5 Afgrænsning og perspektivering Side 7 Opsummering Side 7 Tak Side 8 Referencer Side 8 Bilag Side 10

3 Indledning Udveksling er en umættelig oplevelse. Som fugleungen skubbes fra reden, kaster man sig ud over hjemmets komfortzone og ind i et fremmed miljø, hvor de vante tanke- og handlemønstre undertiden bliver udfordret. Overladt alene til sig selv flakser man omkring for at holde sig oppe og skabe mening i de nye omgivelser, der sparker sanserne i gang. Man observerer og forsøger måske at imitere mennesker i det fremmede miljø. Ser, hvordan de får luft under vingerne, hvilke kulturelle manøvrer de foretager sig. Trods spinkle vinger formår man efterhånden at holde sig oppe. Senere forstår man, hvordan man kan at holde sig på vingerne, og kan måske ligefrem videreformidle den læring, man har tilegnet sig i et forløb henimod større selvhjulpenhed og selvtillid. Nogle fugle lærer aldrig at flyve. Inden for akademia hersker der en konsensus om, at udvekslingsophold udvikler interkulturelle kompetencer hos den enkelte (Williams, 2009, s. 304; Doyle, 2009, s. 153; Pedersen, 2009, s. 76). I mødet med en fremmed kultur konfronteres individet med et ukendt verdensbillede, og det skaber et potentiale for selvrefleksion og (gen) fortolkning af egne værdier. Mødet muliggør, at et verdensbillede, som ikke længere er forklaringsdygtigt i den nye kulturelle kontekst, opgives til fordel for et mere komplekst verdensbillede (Weaver, 1993, s. 145). Det antages at udvide individets horisont og øge dets menneskelige kapital (Messer & Wolter, 2005, s. 3). Samtidig medvirker denne læringsproces til nedbrydning af fordomme og fjendebilleder og andre kulturelle stereotyper (Nielsen & Schmedes, 2009, s. 21). En bagvedliggende præmis for denne beskrivelse er forståelsen af kultur som viden, holdninger og værdier mennesker deler, men som de også til stadighed forhandler med hinanden inden for de sociale fællesskaber, de indgår i (Jensen, 2005, s. 22). Det er dette dynamiske og komplekse kulturbegreb, som bruges i det skitserede forskningsprojekt. Interessen for udvekslingsophold og udbyttet af det spænder vidt. Udveksling er blevet en integreret del af mange videregående uddannelsers undervisningsplaner ud fra et ønske om at forbedre studerendes ageren i multikulturelle samfund og på det globale arbejdsmarked. En rapport fra The American Council on Education fra 2003 viser, at en tredjedel af alle amerikanske, videregående uddannelsesinstitutioner inkluderer internationalisering i deres målsætning (Siaya & Hayward i Deardorff, 2006, s. 1). Også i Danmark er udveksling blevet en trend: Antallet af udvekslinger på Erasmusprogrammet er steget stødt med 300 deltagere om året de seneste tre år, mens tilsvarende programmer 1 af 13

4 som Comenius, Leonardo da Vinci og Grundtvig også har oplevet et stigende antal deltagere (Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, 2011). Også Europarådet adresserer øget mobilitet som en hjørnesten i målet mod livslang læring i dets træningsog uddannelsesstrategi for 2020 (Europarådet, 2009). Vigtigheden af udveksling og dens udbytte understreges yderligere af arbejdsmarkedets efterspørgsel på interkulturelle kompetencer. I en rapport foretaget af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (2012a, s. 4) konkluderes det, at 70 procent af de 334 responderende virksomheder anser internationalt udsyn og interkulturel forståelse som meget vigtige eller vigtige egenskaber ved rekruttering af nyuddannede. I forbindelse med udstationering og outsourcing for større, multinationale selskaber menes interkulturelle kompetencer også at være essentielle i ledelsesmæssige sammenhænge (Gertsen og Søderberg, 2010, s. 248). Problemformulering Trods den udbredte opfattelse af læringspotentialet ved udvekslingsophold er manglen på studier af skoleophold iøjnefaldende. I de indledningsvis nævnte sammenhænge refereres der til udvekslingsophold foretaget under videregående uddannelse. Længden af sådanne ophold varierer alt fra et semester op til et helt år, opholdets hovedfokus ligger på det faglige og sproglige udbytte og deltageren indkvarteres typisk på et kollegium eller på campus. Skoleopholdet, som til gengæld retter sig mod et yngre alderssegment, har ikke det fagligt udbytte som det primære formål, selvom deltageren naturligvis skal passe sin skolegang. I stedet fokuserer det på, at eleven lærer den fremmede kultur bedre at kende ved at blive en aktiv del af en gennemsnitlig families hverdag, hos hvem man er indlogeret i et år (for nærmere sammenligning mellem udvekslingsophold og skoleophold, cf. Bilag A). Da skoleopholdet således også har det kulturelle møde i centrum, begyndte jeg at undre mig over, om skoleopholdet kunne være et overset, pædagogisk værktøj i uddannelsesinstitutionernes bestræbelser på at skabe interkulturelt kompetente studerende. Mine efterfølgende sonderinger af feltet bekræfter dette forskningshul med en uafhængig undersøgelse af Mitchell R. Hammer (2005) og det igangværende Kaleidoscope Projekt 1 som de eneste forskningsprojekter, der undersøger skoleophold nærmere. Niels Johan Geil, generalsekretær for udvekslingsorganisationen Youth For 1 Kaleidoscope Projektet er et internationalt forskningsprojekt i samarbejde med AFS International, der undersøger kulturelle forskelle og ligheder blandt unge med fokus på deres personlighed, deres sociale færdigheder og deres erfaringer. For nærmere information, se 2 af 13

5 Understanding (YFU), medgiver også i et telefoninterview at YFU, trods organisationens ekspertise på området, ikke kunne henvise til nogle tidligere undersøgelser om skoleophold (cf. Bilag B, NJG-14). Alligevel blev der fra 2010 til 2011 udvekslet 1186 danske deltagere (Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, 2012b, s. 4) med en antagelse blandt de nonkommercielle 2 organisationer om, at skoleopholdet fremmer formålet om at styrke den mellemfolkelige forståelse (cf. Bilag B, NJG-1), at skoleophold fremmer formålet om at arbejde for fred gennem øget interkulturel forståelse 3, at skoleopholdet udvider ens horisont 4, og at det øger unges kulturelle og sproglige forståelse 5. Læs følgende udsagn med dette og fugleanalogien in mente: [...] Og der er altid en risiko for negative konsekvenser; især hvis deltageren [udvekslingsstudenten] ikke er ordentligt forberedt, hvis der ikke er den fornødne støtte ved evt. kriser undervejs, eller hvis der ikke efterfølgende sker en perspektivering af oplevelserne (både de gode og de dårlige), så de kan blive til erfaringer, man kan lære af. Det er sket, at deltagere er kommet hjem med fordomme bekræftet snarere end nedbrudt, med et frustrerende akademisk efterslæb og med en følelse af nederlag og formindsket selvværd. Vi hører bare sjældent om det, fordi evalueringer og forskning har en udpræget tendens til at fokusere på de gode sider, og ikke spørger ind til de negative. Men hvis vi skal udvikle udlandsophold som et pædagogisk instrument, er det måske endnu vigtigere at stille skarpt på denne negative læring. Søren Kristensen, 2012, PhD i pædagogik ved Københavns Universitet Dette forskningsprojekt bygger derfor på en ambition om at forstå, hvorfor nogle danske, unge mennesker på skoleophold ikke får en ellers forventet positiv og lærerig oplevelse i konfrontationen med en fremmed kultur. Det sker gennem: en teoretisk tilgang, der ved inddragelse af eksisterende viden forsøger at forklare, hvorfor et udvekslingsophold kan gå hen og blive en negativ oplevelse 2 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering skelner mellem udvekslingsorganisationer oprettet med et særligt formål og dem, som er oprettet med et kommercielt formål, se 3 American Field Services (AFS), se 4 Education First (EF), se 5 MyEducation, se 3 af 13

6 en empirisk tilgang, som med udgangspunkt i den teoretiske fordybelse forsøger at indsamle ny viden på området gennem en kombination af kvalitative og kvantitative studier Projektets endelige formål er at producere ny viden, som kan bidrage til en forhøjelse af kvaliteten ved oplevelsen og udbyttet ikke kun for et skoleophold i særdeleshed, men for udveksling generelt. Teoretisk tilgang I den videnskabelige litteratur forbindes udviklingspotentialet ved udveksling med, at individet bevæger sig uden for sin komfortzone (Brown, 2008; Maddux et al, 2010; Weaver, 1993). Gennem tilvænningsprocessen mod nye omgivelser stresses individet af at befinde sig i et kulturelt limbo, hvor vedkommende i bedste fald forsøger at bygge bro mellem de oplevede kulturelle forskelle. Denne udfordring er udvekslingens grundpræmis, der, hvis overvundet, kan føre til en positiv oplevelse med læring og udvikling; omvendt kan den også fremelske et mere etnocentrisk verdensbillede, hvor man klynger sig til sine egne værdier og holdninger i endnu højere grad (Maddux et al, 2010, s. 732). Det er derfor væsentligt at notere sig, at blot at placere udvekslingsstudenter uden for deres komfortzone ikke nødvendigvis fører til læring, men at risikovillighed og personlig motivation kan fremme kulturel læring (Brown, 2008, s. 9-10) og følgelig personlig udvikling. Der kan tilsvarende argumenteres for, at ingen eller ringe udvikling af interkulturelle kompetencer er et sandsynligt resultat af et ophold, hvor udvekslingsstudenten har haft vanskeligheder med tilvænningsprocessen og bearbejdning af de fremmede indtryk. I følge citatet af Søren Kristensen (2012) indebærer en korrekt håndtering af udveksling som pædagogisk værktøj, at udvekslingsstudenten gennemgår en dybtgående forberedelse, løbende evaluering og en efterfølgende perspektivering af sine oplevelser. Udsagnet bakkes op af Storti (i Doyle, 2009, s. 152), som påpeger udvekslingsstudenters problem om midlertidig hjemløshed ved at skulle genintegrere sig i ens egen kultur og af Engle og Engle (2004, s. 232), der lægger vægt på brugen af inspirerende og stimulerende mentorer til at guide den oplevelsesbetonede læringsproces under opholdet. Som en videnskabelig uddybning af disse antagelser viste Pedersen (2009) gennem kvantitative tests, at udvekslingsstudenter, som gennemgik et informelt, pædagogisk tilrettelagt 4 af 13

7 læringsforløb om det interkulturelle møde før afrejse, udviklede en væsentlig dybere interkulturel forståelse end de to kontrolgrupper bestående af henholdsvis deltagere uden forberedelse og deltagere, som viste interesse for udveksling, men ikke tog af sted. Ingen eller uanvendelig forberedelse samt mangel på evaluering og perspektivering kan således være en mulig forklaring på, at nogle udvekslingsstudenter får en negativ oplevelse, da de ikke besidder de rigtige værktøjer til at håndtere udfordringer i det kulturelle møde. Engle & Engle (2004) undersøger, om udviklingen af sproglige kompetencer kan korreleres med udviklingen af interkulturelle kompetencer. Undersøgelsen i sig selv påviser ikke nogen entydig korrelation mellem udviklingen af disse færdigheder, men når frem til, at indgående kontakt med den lokale kultur har betydning for udviklingen af interkulturelle kompetencer. Tidligere forskning viser også at social interaktion og evnen til at tale flere sprog har betydning for en succesfuld tilvænning (Kosic et al i Maddux et al, 2010; Elkholy i Maddux et al, 2010). Teoretisk tyder sprogfærdigheder derfor også på at have en forklaringskraft, når det kommer til spørgsmålet om, hvorfor nogle udvekslingsstudenter får et dårligt ophold. Den her elaborerede viden inden for forskningen i feltet om udveksling implicerer, at ringe fremmedsproglige kompetencer samt mangel på program-input i form af forberedelse, løbende evaluering og efterfølgende perspektivering muligvis kan forklare de psykiske mén, nogle deltagere udvikler under og efter udveksling. Personlighed, nysgerrighed og omstillingsparathed (Nielsen & Schmedes, 2009) og hjemvé, placeringsmismatch og utilfredshed med skoleprogrammet (cf. Bilag B, NJG-9) tyder nu også på at have en vis betydning. Empirisk tilgang I bestræbelserne på at opfylde forskningsprojektets mål om at indsamle viden omkring de mulige negative oplevelser forbundet med udveksling bruges både kvantitative og kvalitative metoder, da det i følge Deardorff (2006) er den foretrukne evalueringsform af udvekslingsophold blandt feltets eksperter og interessenter. Projektet er delt op i to faser. Første fase udgøres af et åbent spørgeskema, som sendes ud til de 8 danske udvekslingsorganisationer, der er godkendt af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (2012b, s. 2-3). Spørgeskemaundersøgelsen søger at belyse forskningsprojektets problemstilling fra udvekslingsorganisationernes perspektiv samt 5 af 13

8 indhente videnskabeligt materiale til uddybning af den teoretiske tilgang, hvis indehaves. Spørgsmålene (cf. Bilag C) er udarbejdet på baggrund af analysen af et telefoninterview af Niels Johan Geil (cf. Bilag B), og havde til hensigt at teste spørgsmålene, før spørgeskemaet bliver sendt ud til udvekslingsorganisationerne. Af denne grund blev nogle af spørgsmålene kasseret eller revideret. I forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen foretages en række semistrukturerede, eksplorative interviews af 15 udvekslingsstudenter som har gennemført et skoleophold og af 15 udvekslingsstudenter, som er vendt hjem før programmets slutning; samlet 30 udvekslingsstudenter. Interviewundersøgelsen vil blive foretaget med 30 udvekslingsstudenter fra AFS, American Field Service, eftersom forskeren selv har været på udveksling med denne organisation og derfor kender til programmets input, hvilket gør det nemmere at drage anvendelige konklusioner (Engle & Engle, 2004, s. 222). Til at uddybe vurderingen af elevernes udbytte ved skoleopholdet, tager alle udsendte The Intercultural Development Inventory (IDI) -testen (Hammer, 2008), der er en videnskabeligt anerkendt test til at afdække interkulturelle kompetencer (Engle & Engle 2004; Pedersen, 2009). IDI-testen kan hjælpe med at forstå, hvorfor nogle udvekslingsstudenter vender hjem tidligere. Den tilføjer en ekstra kognitiv dimension, idet hver enkelt udvekslingsstudent kategoriseres på et interkulturelt, udviklingskontinuum udviklet af Milton Bennett (Bennett, 2010; jf. Hammer, 2008, s. 247) Testen bruges til at underbygge de kvalitative data og tages tre gange: før afrejse, midtvejs i opholdet for dem, som ikke er blevet hjemsendt, og efter hjemkomst. Da man ikke på forhånd ved hvilke udvekslingsstudenter, som ikke gennemfører skoleopholdet, tager en gruppe på 180 udvekslingsstudenter testen igennem hele deres ophold, hvorefter der tilfældigt udvælges 15 blandt dem som gennemfører og 15 blandt dem som vender hjem tidligere, da gennemsnitligt 10% programdeltagere vender hjem før tid (cf. Bilag B; egen erfaring med AFS). I og med der ofte kan være uforløste konflikter forbundet med et afbrudt udlandsophold, kan deltagerne af etiske årsager ikke påtvinges at forsætte i projektets videre forløb. I anmodning om interviewet med de for tidligt hjemvendte, vil forskeren, for at imødekomme dette problem, lægge vægt på det personlige udbytte ved et sådant interview (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 149), da en dialog kan hjælpe dem med at komme videre i bearbejdning af de negative erfaringer. Anden fase består af en analyse at interviewene med udgangspunkt i den teoretiske forståelsesramme og med inddragelse af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. 6 af 13

9 Gennem fortolkningen af de beskrevne oplevelser med en primær narrativ analysetilgang (Gertsen & Søderberg, 2010), søges det at opnå en dybere viden om, hvorfor nogle udvekslingsstudenter får en overvejende negativ oplevelse. Ved samtidig at trække på resultaterne for IDI-testen tilføjes et nyt perspektiv, der samtidig forstærker validiteten af studiet og mindsker eventuel partiskhed (researcher bias) fra interviewerens side. Ved at kombinere den allerede eksisterende viden fra andre studier med resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, de eksplorative interview og IDI-test opnås en mere bredspektret og dybtgående indsigt i, hvad der kan gøre skoleophold til en negativ erfaring. Afgrænsning og perspektivering Det er vigtig at understrege, at undersøgelsen ikke går i dybden med at undersøge de store kulturelle forskelle, som er forbundet med f.eks. at udveksle danske studerende til Asien fremfor til andre lande i Europa og Nordamerika (Hall i Collier, 2011). Ligeledes vil projektets resultater kun kunnegive indsigt i danske udvekslingsstudenters oplevelser og eventuelle problemer, men forhåbentlig vil de stadig være i stand til, at kunne assistere danske udvekslingsorganisationer i fremtidig programudvikling og evaluering, og ikke mindste forbedre oplevelsen for de danske elever, som sendes på tværs af landegrænserne. I forlængelse af det skitserede projekt kunne det være interessant at undersøge, om nogle udvekslingsstudenter fra andre kulturer tilsvarende har negative oplevelser med et skoleophold i Danmark og om resultater fra dette projekt kan ekstrapoleres til også at omfatte udvekslingsophold på videregående uddannelser. Opsummering Forskningsprojektet er båret af en ambition om at forstå, hvorfor nogle danske udvekslingsstudenter mod forventning tager dårlige oplevelser og erfaringer med sig hjem fra et skoleophold i udlandet. I illustrationen af projektet har jeg vist, hvordan den valgte problemstilling kan belyses, både teoretisk og empirisk. Ved at gå eksplorativt til værks, indsamle en bred empiri og efterfølgende analysere og fortolke den med udgangspunkt i en narrativ model, opnås en mangefacetteret forståelse af problemet. Derved kan projektet kaste lys på skoleopholdets relevans for udviklingen af interkulturelle kompetencer, det kan assistere og vejlede udvekslingsorganisationer i kommende programudvikling og ultimativt kan det optimere udvekslingsoplevelsen for den enkelte. 7 af 13

10 Tak Tak til min forskerkontakt Anne-Marie Søderberg, Professor ved Instittutet for Interkulturel Kommunikation og Ledelse ved Copenhagen Business School, for hjælp, vejledning og støtte i tide og utide; til Lars Kolind Jensen, International Rådgiver ved Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, for at vejlede mig ind i den institutionaliserede udvekslingsverden med relevant materiale og links; til Kasper Jepsen, Frivillig i AFS Interkultur Danmark, for materiale; til Søren Kristensen, PhD i pædagogik ved Københavns Universitet, for inspiration og udtalelse; til Annette Gisevius, Programchef for AFS Interkultur Tyskland, for sparring; og til Helene Brinck Jensen, Salgskoordinator for Comwell A/S, for transskription af telefoninterviewet ord Referencer Bennett, M. (2010). Concept & Theories The Developmental Model of Intercultural Sensivity. AFS Intercultural Link, Volume 1, November/December, side 3-4. Brown, M. (2008). Comfort Zone: Model or metaphor? Australian Journal of Outdoor Education, 12, side Collier, A. (2011). Concept & Theories How E.T. Hall Shaped the Field and Remains Relevant Today. AFS Intercultural Link, Volume 2, January/February/March, side 3-4. Deardorff, D. K. (2004). The Identification and Assessment of Intercultural Competence as a Student Outcome of Internationalization of Higher Education in the United States. Doktorafhandaling. Raleigh, NC: North Carolina State University, side Doyle, D. (2009). Holistic Assessment and the Study Abroad Experience. The Interdesciplinary Journal of Study Abroad, 18, side Engle, L., Engle, J. (2004). Assessing Language Acquisition and Intercultural Sensitivity Development in Relation to Study Abroad Program Design. The Interdesciplinary Journal of Study Abroad, 10, side Europarådet (2009). C 119 Council conclusion of 12 May 2009 on a strategic framework for European cooperation in education and training ( ET 2020 ). Official Journal of the European Union, side European Federation of Intercultural Learning (2010). Report of the Seminar Intercultural Learning & Exchanges: Where do we stand and what is the way ahead? European Federation of Intercultural Learning, side Gertsen, M. C., Søderberg, A. -M. (2010): Expatriate stories about cultural encounters A narrative approach to cultural learning processes in multinational companies. Scandinavian Journal of Management, 26, side Hammer, M. R. (2008). The Intercultural Development Inventory (IDI): An Approach for Assessing and Building Intercultural Competence. I Moodian, M. A. (Ed.). Contemporary leadership and intercultural competence: Understanding and utilizing cultural diversity to build successful organizations. Thousand Oaks, CA: Sage, side af 13

11 Hammer, M. R. (2005). Assessment of the Impact of the AFS Study Abroad Experience Executive Summary: Overall Findings. Hammer Consulting, LLC, side 1-6. Jensen, I. (2005). Grundbog i kulturforståelse. Roskilde Universitetsforlag, side Kvale, S., Brinkmann, S. (2008). InterView Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag, side 13-17, Maddux, W.W., Adam, H., Galinsky, A.D. (2010). When in Rome. Learn why the Romans do what they do: How multicultural learning experiences facilitate creativity. Personality and Social Psychology Bulletin, 36, side Messer, D., Wolter, S. C. (2005). Are Student Exchange Programs Worth It? IZA Discussion Paper No. 1656, side Nielsen, G. A, Schmedes, K. (2009). Kulturforståelse Columbus vejviser til nye verdener. Forlaget Columbus, side 18-75, Pedersen, P. J. (2010). Assessing intercultural effectiveness outcomes in a year-long study abroad program. International Journal of Intercultural Relations, 34, side Schmidt-Behlau, B. (2008). Implementing Intercultural Learning Activities: A Methodological Guide. ddv international, side Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (2012a). Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, side 1-4. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (2012b). Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2010/2011. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, side 2-4. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (2011). Årsrapport 2011 EU-programmerne for Livslang Læring og Aktive Unge. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, side Taylor, M., Brander, P., Cardenas, C., Gomes, R., Abad, J. V. (1995). Education Pack. Europarådet, side Trooboff, S., Cressey, W., Monty, S. (2004). Does Study Abroad Grading Motivate Students? The Interdisciplinary Journal of Study Abroad, 10, side Weaver, G. R. (1993): Understanding and Coping with Cross-Cultural Adjustment and Stress. I Paige, M. R. (1993). Education for the Intercultural Experience. Intercultural Press, side Williams, T. R. (2009). The Reflective Model of Intercultural Competency: A Multidimensional, Qualitative Approach to Study Abroad Assessment. The Interdisciplinary Journal of Study Abroad, 18, side af 13

12 Bilag A Bilaget består af en komparation mellem udvekslingsopholdet og skoleopholdet. Udvekslingsophold Skoleophold Formål Faglighed, sproglighed, og/eller arbejdsrelateret Kultur- og oplevelsesbetonet Forløb Under videregående uddannelse Lige før eller under gymnasiet Aldersgruppe 18- år år Periode 1 semester og op til 1 år 1 år Bopæl Campus, kollegium eller lokalt indkvarteret Lokalt indkvarteret Skole Tilsvarende videregående uddanelse Ofte college eller 9. klasse Programmer/ Organisationer Erasmus, Nordplus, samarbejdsaftaler, praktikophold... AFS, EF, Rotary, YFU... Bilag B Transskriptet af telefoninterviewet med Niels Johan Geil, generalsekretær for Youth For Understanding (YFU). FBJ 1: Jeg laver det her projekt om udveksling og jeg vil gerne fokusere på det at tage på udveksling på et skoleophold mellem 9. og 1.G. ligesom jeres organisation står for, og i den forbindelse har jeg nogen spørgsmål. FBJ 2: Det første er: Hvad er jeres formål med at udveksle? NJG 1: Det er primært at fremme den mellemfolkelige forståelse, det er lige som det det handler om. At man kommer ud og møder en anden kultur, møder en anden måde at se verden på og på den måde bliver klogere på hvad man selv gør og hvad andre gør. FBJ 3: Ja, nu svarede du så næsten allerede også på mit andet spørsmål, nemlig: Hvordan hjælper udveksling med at opfylde jeres mål? Men hvad er det helt præcist der sker når man tager på udveksling? Altså hvad er det der gør at man får en bredere forståelse for verden?: NJG 2: Ja, men det man måske har set i fjernsynet eller læst i medierne det bliver jo pludselig en virkelighed som man ligesom får ind under huden, ik? Vi kan alle have en forestilling om at bo i et andet land, men når man pludselig bliver smidt ind i en familie man ikke kender, og skal indgå i dagligdags gøremål, så ser man pludselig tingene indefra og det giver en større forståelse. Jeg synes jo tit at man ser at folk kan være modstandere af indvandrere eller de kan være modstandere af forskellige mindretalsgrupper, men hvis de så pludselig kender en selv der tilhører et mindretal, så oplever man heldigvis at de ser fuldstændig anderledes på tingene. FBJ 4: Ja. Igennem min research har jeg arbejdet meget med begrebet interkulturel kompetence, og det er ofte en af de ting forskere mener det giver giver at tage på udveksling. Vil du også mene at det giver interkulturel kompetence at tage på et skoleophold mellem 9. og 1.G.? NJG 3: FBJ 5: Ja, at det giver mening? Ja, at det giver interkulturelle kompetencer at tage på udveksling mellem 9. og 1.G. NJG 4: Ja, eller om det nu er efter 10. klasse eller hvordan det passer ind i forløbet. Men ja, det synes jeg - på det tidspunkt er man så moden så man burde kunne få udbytte af den oplevelse man får, og man ser tingene anderledes. Og man er måske ikke så fastlåste i sine holdninger som man kan risikere at være senere hen i livet. 10 af 13

13 FBJ 6: Har I så en metode hvorpå i definerer interkulturelle kompetencer, eller har i en definition af det? NJG 5: Ja, det har vi sikkert, men det kan jeg ikke svare på. Det er sådan, at vi har en hel masse dedikerede frivillige som står for forberedelsen af vores kommmende studenter. Og de gennemfører hvert år et antal kulturweekender, hvor de nye studenter kommer her i vores hus og er en hel weekend og lærer om fremmede kulturer og hvordan man skal indgå i det. Og det er jo helt klart en del af det her med at udvikle interkulturel kompetence, men når man ligesom også er sat ind i det på forhånd. Men jeg bliver dig desværre svar skyldig i forhold til hvad de helt konkret siger. FBJ 7: Ja. Er det noget i har materiale på et eller andet sted? Fordi jeg har læst mig frem til at der er rigtig mange forskellige holdninger til hvad interkulturel kompetence er. Der er nogen der mener det består af en kognetiv, en adfærdsmæssig og en følelsesmæssig dimension, og så er der helt andre definitioner som det egentlig bare handler om at have empati og medfølelse og kunne sætte sig i andre menneskers sted. NJG 6: Jeg tør ikke garantere for at vi har en nedskrevet definition, det kan godt være at vi i hver især [sic] lægger lidt forskelligt i det, men grundlæggende er det det samme vi snakker om. FBJ 8: Helt bestemt. Når jeres udvekslingsstuedenter så har været ude og rejse, så er vel også interesserede i at finde ud af om de har udviklet sig i den retning som i ønskede?hvordan måler i det?: NJG 7: Ja, jamen det har vi ikke nogen systematisk måling af, så det er en meget god pointe du har der. Altså, hos os kommer man typisk hjem og indgår i nogen frivillige sammenhænge, eller det er jo ikke alle der gør, men der er jo mange der vælger at blive en del af foreningen når de kommer hjem og på den måde også er med til at forberede at nye studenter til at skulle afsted. Men en egentlig måling af om man har opnået det man har sat sig som mål, det har vi faktisk ikke. FBJ 9: Selve mit forskningsprojekt handler så direkte om de negative aspekter ved at tage på udveksling, fordi at der er en konsensus i Europa om at det giver en interkulturelle kompetencer at tage af sted. Jeg vil så gerne sætte fokus på dem der har haft en dårlig oplevelse fordi jeg har selv har været på udveksling og har oplevet at der er rigtig mange der har et fedt år, og lærer en masse ting, men der også en del der vender hjem og egenlig ikke har haft noget de kunne stå ved, noget de har lært. Så jeg vil egentlig bare høre om i har nogen statistik på hvor mange studenter der gennemsnitligt årligt vender hjem før tid?: NJG 8: Jeg kan ikke give dig tal, men det ligger omkring en lille håndfuld ud af 160, så det er et mindre tal, men hver enkelt er jo en for mange. Og så vil du formentlig spørge om hvorfor de tager hjem? FBJ 10: Ja. NJG 9: Der kan jo være et eller andet mismatch, det vil man som regel udbedre på stedet, det kan være man bliver placeret et sted hvor man slet ikke passer ind i en familie, så vil man jo flytte til en anden familie. Men der kan jo være at der er nogen, der finder ud af at det at være på udveksling bare slet ikke er dem og det ikke lever op til de forventninger de har. Det kan jo også være enkelte der er utilfredse med det produkt de får og slet slet ikke synes de får det de er blevet stillet i udsigt. Det kan også være helt banalt, som jeg oplevede sidste år, at en pige, der kan være at en kæreste herhjemme rykker mere end hun havde forestillet sig, eller det er sværere at undvære kæresten end hun havde troet da hun tog af sted på udveksling, og så opgiver man bare for hurtigt fordi man aldrig helt indstiller sig på hvad det vil sige at være af sted, men hele tiden har det der hjemme kørende i baghovedet. FBJ 11: Så det vil være noget med noget hjemvé og noget mismatch som du siger? NJG 10: Ja i forhold til de forventninger som man har og ikke får indfriet. Det er også helt klart vores erfaringer at hvis forældrene har mere hjemvé end børnene, hvis forældrene synes det er svært at deres unge mennesker er af sted, og ikke ligesom understøtter dem i den løsrivelsesprocess, så kan det være ekstra svært. FBJ 12: Jeg har også haft kontakt med AFS og tager også kontakt til Rotary, og jeg ved at de hos AFS siger at ca. 1/10 vender hjem før tid. Vil du kunne genkende det tal? 11 af 13

14 NJG 11: Ja, jeg tror det er højt sat med 10 hos os. Jeg synes vi gør rigtig rigtig meget for at forberede dem og følger godt op undervejs men vi oplever desværre også nogen hvert år der bare ikke skulle have været afsted selvom vi interviewer dem meget grundigt. FBJ 13: Hvad kigger I efter i de interviews? NJG 12: Vi kigger meget efter om man er motiveret, altså om man er moden, om man er tilpas moden og man er tilpas motiveret, eller om det bare er forældrenes prestigeprojekt, eller fordi en større søskende har været på udveksling, eller om det bare er fordi man vil til USA og tror at man kan falde ind i en aller anden TV serie. Så vi gør meget ud af at interviewe grundigt, og vi sorterer også en hel del fra. Langt de fleste vil komme igennem et interview men det er nok 1 eller 2 ud af 10 der ikke vil klare deres interview. FBJ 14: Så vil jeg egentlig også høre om I kender til nogen studier eller undersøgelser der bakker op om at det er en god idé at tage på udveksling? NJG 13: Måske lidt mere teoretisk nu? FBJ 15: Ja, lidt mere akademisk nu. Også fordi jeg selv mangler lidt stof, der er nemlig rigtig meget om udvekslings, om mobilitetsophold på en længeregående uddannelse, og ikke så meget på udvekslingsophold mellem 9. og 1.G. NJG 14: Jeg har ikke selv læst noget må jeg blankt indrømme. Jeg har også kun selv været ansat et år, jeg har aldrig selv været på udveksling. Men altså det er da spænende om der er nogen der har skrevet noget. Det ved jeg faktisk ikke. FBJ 16: En sidste ting, jeg ved at AFS Danmark er en del af et større internationalt netværk. Hvordan er det med YFU? Hvordan er organisationen opbygget? Er det primært en dansk organisation eller er den international? Og hvordan er netværket opbygget? NJG 15: Jeg tror måske den er en anelse anderledes end AFS. YFU er en international organisation som har selvstændige afdelinger i ca. 60 forskellige lande. Og vi har et internationalt sekretariat i USA der tager sig af nogen overordnede ting, men vi er fuldstændige selvstændige, og bestemmer selv hvilke lande vi vil udveksle med, og hvad vi tager for vores udveksling, hvad vi opkræver fra de andre lande. Der tror jeg nok det er lidt mere koordineret hos AFS. Men altså fuldstændige selvstændige medlemslande. FBJ 17: Ved du som om YFU International, eller hovedkontoret i USA ligger inde med noget materiale? For sådan ved jeg at AFS gjorde. Danmark har heller ikke noget specifikt, de henviser til AFS international som havde lavet nogen undersøgelser. NJG 16: FBJ 18: NJG 17: FBJ 19: NJG 18: FBJ 20: NJG 19: FBJ 21: NJG 20: Det kunne jeg meget nemt forestille mig at de har liggende. Har de en hjemmeside hvor jeg kan gå ind og kigge eller kan du sende mig nogen links? Ja, det vil jeg lige gøre. Alså nogen links til nogen undersøgelser? Ja, meget gerne foretaget af YFU, eller hvor de har fået en ekstern konsulent til det. Ja. Det vil jeg ihvertfald være super glad for Niels. Ja, jeg skal se hvad jeg kan gøre. Det bliver nok først i morgen. Det er helt OK, Det haster ikke. Men tusind tak skal du have. Så har jeg ikke mere at spørge om. Nej, men held og lykke med det. 12 af 13

15 FBJ 22: NJG 21: Mange tak skal du have. Ha det godt, hej du. Hej. Trods Niels ikke kunne henvise til noget materiale, sendte han senere en slide fra et undervisningsforedrag til nogle udvekslingsstudenter, der viser, at YFU besidder viden om kulturbegrebet, isbjergmodellen, kulturshock, stereotypisering mm. Ydermere rettede han antallet af deltagere, der afbrød skoleopholdet før tid til 13 ud af 165 (8%). Bilag C Spørgsmål til spørgeskemaundersøgelsen, som skal sendes ud til udvekslingsorganisationerne. Hvad er jeres formål med at udveksle? Hvordan hjælper udvekslingen til at opfylde jeres formål? Følger I op på, om deltagerne har udviklet sig i overensstemmele med formålet? Hvordan gør I dette? Hvor mange udvekslingsstudenter vender gennemsnitligt årligt hjem før tid? Hvilket årsager ligger til grund for tidlig hjemvendelse? Hvilke forskelle er der mellem jeres udvekslingsydelse og det at tage på udveksling under en videregående uddannelse? Har I kendskab til studier eller videnskabelige undersøgelser indenfor området som I kan henvise til? 13 af 13

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Indhold. Pre-Placed eller Self-Placed. Ansøgningsfrister

Indhold. Pre-Placed eller Self-Placed. Ansøgningsfrister Trainee - Intern Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Introduktion Pre-Placed eller Self-Placed Trainee Intern Priser Ansøgning Ansøgningsfrister Overblik Om MyEducation

Læs mere

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation DIS: Insert Amerikanske Title of Praktik Studerende Presentation HVEM ER DIS? DIS står for Danish Institute for Study Abroad. Det er en undervisningsorganisation i i for amerikanske k udvekslingsstuderende

Læs mere

Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2009/2010

Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2009/2010 Rapport Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2009/2010 Om tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år giver et tilskud på 10.000 kr. til unge under 18 år, som tager på et udvekslingsophold

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Ny Nordisk Skole Akademidag

Ny Nordisk Skole Akademidag Ny Nordisk Skole Akademidag Workshop: Motivation og klasserumsledelse Marts 2014 Gitte Holten Ingerslev ghi@dpu.dk 1. Forskningsprojektet Klasseledelse Læreren som Leder Hans Reitzels Forlag 2010 Adfærdsledelse/disciplin

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater

Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater Mentor+Undersøgelsen - måling af resultater -------------------------------------------------------------------- Kirsten M. Poulsen Direktør og Management Konsulent, KMP+ Formål Denne artikel beskriver

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Innovation og mennesker

Innovation og mennesker 1 Innovation og mennesker Det kan Cremans rådgivning gøre for innovation I en innovationsproces er der som regel masser af idéer og penge til at begynde med. Hos Creman er det vores erfaring, at det er

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Kommunikation Skat IT Samfundsøkonomi Arbejdskulturforståelse Projektarbejde Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Deltag i Jobbankens undervisning Forløbet

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Krise som brændende platform

Krise som brændende platform Krise som brændende platform Med udgangspunkt i en innovations og ledelses undersøgelse: Konklusion på undersøgelse blandt danske virksomheder Innovation som vækst motor Ledelses stilens indflydelse på

Læs mere

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt

Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Europaudvalget 2005 2689 - Uddannelse, ungdom og kultur Offentligt Den internationale enhed Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3395 5411 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Studie- og praktikophold i udlandet. Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger til en styrket indsats på området

Studie- og praktikophold i udlandet. Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger til en styrket indsats på området Studie- og praktikophold i udlandet Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger til en styrket indsats på området Studie- og praktikophold i udlandet Undersøgelser af studerendes udbytte og anbefalinger

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides

Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland

Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland Erfaringsrapport om udlandsophold i Finland Åbo Akademi, Turku (Åbo), Finland Kaja Hønsen Brandt, a07kabr@dbstud.db Tlf: 41598251 Efterårssemesteret 2009 5.semester 1. Forberedelsen Jeg havde bestemt mig

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab. Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New South Wales Land: Australien Periode: Fra: juli 2012 Til: november 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

styrkebaseret ledelse

styrkebaseret ledelse Mads Bab i gang med styrkebaseret ledelse Håndbog med ideer og teknikker til at sikre mere engagement, robusthed og resultater der holder. På styrkebaseretledelse.dk følger otte videoer, værktøjer til

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab Navn på universitet i udlandet: Deusto Universidad, Bilbao. Land: Spanien Periode: Fra: August 2013 Til: januar 2014 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Tjeklisten for bedre indtjening

Tjeklisten for bedre indtjening Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Engelsk, Bachelor Navn på universitet i udlandet: Aberystwyth University Land: Wales, UK Periode: Fra: 01/01-13 Til: 01/06-13 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen

Evaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Rejsebrev. Et udvekslingsophold i Melbourne, Australien

Rejsebrev. Et udvekslingsophold i Melbourne, Australien Rejsebrev Et udvekslingsophold i Melbourne, Australien Louise Winther Larsen E-mail: louisewintherlarsen@gmail.com Hjem-institution: VIA University College Aarhus Hold: 11IID Værtsinstitution/Universitet:

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster

Bryd implementeringsmuren. Evabeth Mønster Bryd implementeringsmuren Evabeth Mønster Leder/nøgleperson og arbejdsmiljø Medarbejder og arbejdsmiljø Formålet med den næste gode time: Inspiration Dialog Erfaringsudveksling Værktøjer LMI Leadership

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 3. år... 4 2.1. SRP - Studieretningsprojektet... 4 2.2. Studietur

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet:

Evalueringsguide. Fase 1: Opstart af evalueringsindsats Indledningsvis kan man med fordel stille følgende spørgsmål til projektet: Evalueringsguide Denne guide er udarbejdet af Region Sjælland, Regional Udvikling, som inspiration til at evaluere og effektmåle projekter gennemført med tilskud fra de regionale udviklingsmidler. Evalueringsguiden

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange Vi håber, at denne brochure kan svare på jeres spørgsmål omkring det at være værtsfamilie. Har I yderligere spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte Dansk ICYE s sekretariat. Hvis I er interesserede

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere