Skoleopholdet i fokus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skoleopholdet i fokus"

Transkript

1 Skoleopholdet i fokus Udveksling som pædagogisk værktøj frederik brinck jensen sankt annæ gymnasium projekt forskerspirer 2012 hum

2 Indhold Indledning Side 1 Problemformulering Side 2 Teoretisk tilgang Side 4 Empirisk tilgang Side 5 Afgrænsning og perspektivering Side 7 Opsummering Side 7 Tak Side 8 Referencer Side 8 Bilag Side 10

3 Indledning Udveksling er en umættelig oplevelse. Som fugleungen skubbes fra reden, kaster man sig ud over hjemmets komfortzone og ind i et fremmed miljø, hvor de vante tanke- og handlemønstre undertiden bliver udfordret. Overladt alene til sig selv flakser man omkring for at holde sig oppe og skabe mening i de nye omgivelser, der sparker sanserne i gang. Man observerer og forsøger måske at imitere mennesker i det fremmede miljø. Ser, hvordan de får luft under vingerne, hvilke kulturelle manøvrer de foretager sig. Trods spinkle vinger formår man efterhånden at holde sig oppe. Senere forstår man, hvordan man kan at holde sig på vingerne, og kan måske ligefrem videreformidle den læring, man har tilegnet sig i et forløb henimod større selvhjulpenhed og selvtillid. Nogle fugle lærer aldrig at flyve. Inden for akademia hersker der en konsensus om, at udvekslingsophold udvikler interkulturelle kompetencer hos den enkelte (Williams, 2009, s. 304; Doyle, 2009, s. 153; Pedersen, 2009, s. 76). I mødet med en fremmed kultur konfronteres individet med et ukendt verdensbillede, og det skaber et potentiale for selvrefleksion og (gen) fortolkning af egne værdier. Mødet muliggør, at et verdensbillede, som ikke længere er forklaringsdygtigt i den nye kulturelle kontekst, opgives til fordel for et mere komplekst verdensbillede (Weaver, 1993, s. 145). Det antages at udvide individets horisont og øge dets menneskelige kapital (Messer & Wolter, 2005, s. 3). Samtidig medvirker denne læringsproces til nedbrydning af fordomme og fjendebilleder og andre kulturelle stereotyper (Nielsen & Schmedes, 2009, s. 21). En bagvedliggende præmis for denne beskrivelse er forståelsen af kultur som viden, holdninger og værdier mennesker deler, men som de også til stadighed forhandler med hinanden inden for de sociale fællesskaber, de indgår i (Jensen, 2005, s. 22). Det er dette dynamiske og komplekse kulturbegreb, som bruges i det skitserede forskningsprojekt. Interessen for udvekslingsophold og udbyttet af det spænder vidt. Udveksling er blevet en integreret del af mange videregående uddannelsers undervisningsplaner ud fra et ønske om at forbedre studerendes ageren i multikulturelle samfund og på det globale arbejdsmarked. En rapport fra The American Council on Education fra 2003 viser, at en tredjedel af alle amerikanske, videregående uddannelsesinstitutioner inkluderer internationalisering i deres målsætning (Siaya & Hayward i Deardorff, 2006, s. 1). Også i Danmark er udveksling blevet en trend: Antallet af udvekslinger på Erasmusprogrammet er steget stødt med 300 deltagere om året de seneste tre år, mens tilsvarende programmer 1 af 13

4 som Comenius, Leonardo da Vinci og Grundtvig også har oplevet et stigende antal deltagere (Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, 2011). Også Europarådet adresserer øget mobilitet som en hjørnesten i målet mod livslang læring i dets træningsog uddannelsesstrategi for 2020 (Europarådet, 2009). Vigtigheden af udveksling og dens udbytte understreges yderligere af arbejdsmarkedets efterspørgsel på interkulturelle kompetencer. I en rapport foretaget af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (2012a, s. 4) konkluderes det, at 70 procent af de 334 responderende virksomheder anser internationalt udsyn og interkulturel forståelse som meget vigtige eller vigtige egenskaber ved rekruttering af nyuddannede. I forbindelse med udstationering og outsourcing for større, multinationale selskaber menes interkulturelle kompetencer også at være essentielle i ledelsesmæssige sammenhænge (Gertsen og Søderberg, 2010, s. 248). Problemformulering Trods den udbredte opfattelse af læringspotentialet ved udvekslingsophold er manglen på studier af skoleophold iøjnefaldende. I de indledningsvis nævnte sammenhænge refereres der til udvekslingsophold foretaget under videregående uddannelse. Længden af sådanne ophold varierer alt fra et semester op til et helt år, opholdets hovedfokus ligger på det faglige og sproglige udbytte og deltageren indkvarteres typisk på et kollegium eller på campus. Skoleopholdet, som til gengæld retter sig mod et yngre alderssegment, har ikke det fagligt udbytte som det primære formål, selvom deltageren naturligvis skal passe sin skolegang. I stedet fokuserer det på, at eleven lærer den fremmede kultur bedre at kende ved at blive en aktiv del af en gennemsnitlig families hverdag, hos hvem man er indlogeret i et år (for nærmere sammenligning mellem udvekslingsophold og skoleophold, cf. Bilag A). Da skoleopholdet således også har det kulturelle møde i centrum, begyndte jeg at undre mig over, om skoleopholdet kunne være et overset, pædagogisk værktøj i uddannelsesinstitutionernes bestræbelser på at skabe interkulturelt kompetente studerende. Mine efterfølgende sonderinger af feltet bekræfter dette forskningshul med en uafhængig undersøgelse af Mitchell R. Hammer (2005) og det igangværende Kaleidoscope Projekt 1 som de eneste forskningsprojekter, der undersøger skoleophold nærmere. Niels Johan Geil, generalsekretær for udvekslingsorganisationen Youth For 1 Kaleidoscope Projektet er et internationalt forskningsprojekt i samarbejde med AFS International, der undersøger kulturelle forskelle og ligheder blandt unge med fokus på deres personlighed, deres sociale færdigheder og deres erfaringer. For nærmere information, se 2 af 13

5 Understanding (YFU), medgiver også i et telefoninterview at YFU, trods organisationens ekspertise på området, ikke kunne henvise til nogle tidligere undersøgelser om skoleophold (cf. Bilag B, NJG-14). Alligevel blev der fra 2010 til 2011 udvekslet 1186 danske deltagere (Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, 2012b, s. 4) med en antagelse blandt de nonkommercielle 2 organisationer om, at skoleopholdet fremmer formålet om at styrke den mellemfolkelige forståelse (cf. Bilag B, NJG-1), at skoleophold fremmer formålet om at arbejde for fred gennem øget interkulturel forståelse 3, at skoleopholdet udvider ens horisont 4, og at det øger unges kulturelle og sproglige forståelse 5. Læs følgende udsagn med dette og fugleanalogien in mente: [...] Og der er altid en risiko for negative konsekvenser; især hvis deltageren [udvekslingsstudenten] ikke er ordentligt forberedt, hvis der ikke er den fornødne støtte ved evt. kriser undervejs, eller hvis der ikke efterfølgende sker en perspektivering af oplevelserne (både de gode og de dårlige), så de kan blive til erfaringer, man kan lære af. Det er sket, at deltagere er kommet hjem med fordomme bekræftet snarere end nedbrudt, med et frustrerende akademisk efterslæb og med en følelse af nederlag og formindsket selvværd. Vi hører bare sjældent om det, fordi evalueringer og forskning har en udpræget tendens til at fokusere på de gode sider, og ikke spørger ind til de negative. Men hvis vi skal udvikle udlandsophold som et pædagogisk instrument, er det måske endnu vigtigere at stille skarpt på denne negative læring. Søren Kristensen, 2012, PhD i pædagogik ved Københavns Universitet Dette forskningsprojekt bygger derfor på en ambition om at forstå, hvorfor nogle danske, unge mennesker på skoleophold ikke får en ellers forventet positiv og lærerig oplevelse i konfrontationen med en fremmed kultur. Det sker gennem: en teoretisk tilgang, der ved inddragelse af eksisterende viden forsøger at forklare, hvorfor et udvekslingsophold kan gå hen og blive en negativ oplevelse 2 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering skelner mellem udvekslingsorganisationer oprettet med et særligt formål og dem, som er oprettet med et kommercielt formål, se 3 American Field Services (AFS), se 4 Education First (EF), se 5 MyEducation, se 3 af 13

6 en empirisk tilgang, som med udgangspunkt i den teoretiske fordybelse forsøger at indsamle ny viden på området gennem en kombination af kvalitative og kvantitative studier Projektets endelige formål er at producere ny viden, som kan bidrage til en forhøjelse af kvaliteten ved oplevelsen og udbyttet ikke kun for et skoleophold i særdeleshed, men for udveksling generelt. Teoretisk tilgang I den videnskabelige litteratur forbindes udviklingspotentialet ved udveksling med, at individet bevæger sig uden for sin komfortzone (Brown, 2008; Maddux et al, 2010; Weaver, 1993). Gennem tilvænningsprocessen mod nye omgivelser stresses individet af at befinde sig i et kulturelt limbo, hvor vedkommende i bedste fald forsøger at bygge bro mellem de oplevede kulturelle forskelle. Denne udfordring er udvekslingens grundpræmis, der, hvis overvundet, kan føre til en positiv oplevelse med læring og udvikling; omvendt kan den også fremelske et mere etnocentrisk verdensbillede, hvor man klynger sig til sine egne værdier og holdninger i endnu højere grad (Maddux et al, 2010, s. 732). Det er derfor væsentligt at notere sig, at blot at placere udvekslingsstudenter uden for deres komfortzone ikke nødvendigvis fører til læring, men at risikovillighed og personlig motivation kan fremme kulturel læring (Brown, 2008, s. 9-10) og følgelig personlig udvikling. Der kan tilsvarende argumenteres for, at ingen eller ringe udvikling af interkulturelle kompetencer er et sandsynligt resultat af et ophold, hvor udvekslingsstudenten har haft vanskeligheder med tilvænningsprocessen og bearbejdning af de fremmede indtryk. I følge citatet af Søren Kristensen (2012) indebærer en korrekt håndtering af udveksling som pædagogisk værktøj, at udvekslingsstudenten gennemgår en dybtgående forberedelse, løbende evaluering og en efterfølgende perspektivering af sine oplevelser. Udsagnet bakkes op af Storti (i Doyle, 2009, s. 152), som påpeger udvekslingsstudenters problem om midlertidig hjemløshed ved at skulle genintegrere sig i ens egen kultur og af Engle og Engle (2004, s. 232), der lægger vægt på brugen af inspirerende og stimulerende mentorer til at guide den oplevelsesbetonede læringsproces under opholdet. Som en videnskabelig uddybning af disse antagelser viste Pedersen (2009) gennem kvantitative tests, at udvekslingsstudenter, som gennemgik et informelt, pædagogisk tilrettelagt 4 af 13

7 læringsforløb om det interkulturelle møde før afrejse, udviklede en væsentlig dybere interkulturel forståelse end de to kontrolgrupper bestående af henholdsvis deltagere uden forberedelse og deltagere, som viste interesse for udveksling, men ikke tog af sted. Ingen eller uanvendelig forberedelse samt mangel på evaluering og perspektivering kan således være en mulig forklaring på, at nogle udvekslingsstudenter får en negativ oplevelse, da de ikke besidder de rigtige værktøjer til at håndtere udfordringer i det kulturelle møde. Engle & Engle (2004) undersøger, om udviklingen af sproglige kompetencer kan korreleres med udviklingen af interkulturelle kompetencer. Undersøgelsen i sig selv påviser ikke nogen entydig korrelation mellem udviklingen af disse færdigheder, men når frem til, at indgående kontakt med den lokale kultur har betydning for udviklingen af interkulturelle kompetencer. Tidligere forskning viser også at social interaktion og evnen til at tale flere sprog har betydning for en succesfuld tilvænning (Kosic et al i Maddux et al, 2010; Elkholy i Maddux et al, 2010). Teoretisk tyder sprogfærdigheder derfor også på at have en forklaringskraft, når det kommer til spørgsmålet om, hvorfor nogle udvekslingsstudenter får et dårligt ophold. Den her elaborerede viden inden for forskningen i feltet om udveksling implicerer, at ringe fremmedsproglige kompetencer samt mangel på program-input i form af forberedelse, løbende evaluering og efterfølgende perspektivering muligvis kan forklare de psykiske mén, nogle deltagere udvikler under og efter udveksling. Personlighed, nysgerrighed og omstillingsparathed (Nielsen & Schmedes, 2009) og hjemvé, placeringsmismatch og utilfredshed med skoleprogrammet (cf. Bilag B, NJG-9) tyder nu også på at have en vis betydning. Empirisk tilgang I bestræbelserne på at opfylde forskningsprojektets mål om at indsamle viden omkring de mulige negative oplevelser forbundet med udveksling bruges både kvantitative og kvalitative metoder, da det i følge Deardorff (2006) er den foretrukne evalueringsform af udvekslingsophold blandt feltets eksperter og interessenter. Projektet er delt op i to faser. Første fase udgøres af et åbent spørgeskema, som sendes ud til de 8 danske udvekslingsorganisationer, der er godkendt af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (2012b, s. 2-3). Spørgeskemaundersøgelsen søger at belyse forskningsprojektets problemstilling fra udvekslingsorganisationernes perspektiv samt 5 af 13

8 indhente videnskabeligt materiale til uddybning af den teoretiske tilgang, hvis indehaves. Spørgsmålene (cf. Bilag C) er udarbejdet på baggrund af analysen af et telefoninterview af Niels Johan Geil (cf. Bilag B), og havde til hensigt at teste spørgsmålene, før spørgeskemaet bliver sendt ud til udvekslingsorganisationerne. Af denne grund blev nogle af spørgsmålene kasseret eller revideret. I forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen foretages en række semistrukturerede, eksplorative interviews af 15 udvekslingsstudenter som har gennemført et skoleophold og af 15 udvekslingsstudenter, som er vendt hjem før programmets slutning; samlet 30 udvekslingsstudenter. Interviewundersøgelsen vil blive foretaget med 30 udvekslingsstudenter fra AFS, American Field Service, eftersom forskeren selv har været på udveksling med denne organisation og derfor kender til programmets input, hvilket gør det nemmere at drage anvendelige konklusioner (Engle & Engle, 2004, s. 222). Til at uddybe vurderingen af elevernes udbytte ved skoleopholdet, tager alle udsendte The Intercultural Development Inventory (IDI) -testen (Hammer, 2008), der er en videnskabeligt anerkendt test til at afdække interkulturelle kompetencer (Engle & Engle 2004; Pedersen, 2009). IDI-testen kan hjælpe med at forstå, hvorfor nogle udvekslingsstudenter vender hjem tidligere. Den tilføjer en ekstra kognitiv dimension, idet hver enkelt udvekslingsstudent kategoriseres på et interkulturelt, udviklingskontinuum udviklet af Milton Bennett (Bennett, 2010; jf. Hammer, 2008, s. 247) Testen bruges til at underbygge de kvalitative data og tages tre gange: før afrejse, midtvejs i opholdet for dem, som ikke er blevet hjemsendt, og efter hjemkomst. Da man ikke på forhånd ved hvilke udvekslingsstudenter, som ikke gennemfører skoleopholdet, tager en gruppe på 180 udvekslingsstudenter testen igennem hele deres ophold, hvorefter der tilfældigt udvælges 15 blandt dem som gennemfører og 15 blandt dem som vender hjem tidligere, da gennemsnitligt 10% programdeltagere vender hjem før tid (cf. Bilag B; egen erfaring med AFS). I og med der ofte kan være uforløste konflikter forbundet med et afbrudt udlandsophold, kan deltagerne af etiske årsager ikke påtvinges at forsætte i projektets videre forløb. I anmodning om interviewet med de for tidligt hjemvendte, vil forskeren, for at imødekomme dette problem, lægge vægt på det personlige udbytte ved et sådant interview (Kvale & Brinkmann, 2008, s. 149), da en dialog kan hjælpe dem med at komme videre i bearbejdning af de negative erfaringer. Anden fase består af en analyse at interviewene med udgangspunkt i den teoretiske forståelsesramme og med inddragelse af resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. 6 af 13

9 Gennem fortolkningen af de beskrevne oplevelser med en primær narrativ analysetilgang (Gertsen & Søderberg, 2010), søges det at opnå en dybere viden om, hvorfor nogle udvekslingsstudenter får en overvejende negativ oplevelse. Ved samtidig at trække på resultaterne for IDI-testen tilføjes et nyt perspektiv, der samtidig forstærker validiteten af studiet og mindsker eventuel partiskhed (researcher bias) fra interviewerens side. Ved at kombinere den allerede eksisterende viden fra andre studier med resultater fra spørgeskemaundersøgelsen, de eksplorative interview og IDI-test opnås en mere bredspektret og dybtgående indsigt i, hvad der kan gøre skoleophold til en negativ erfaring. Afgrænsning og perspektivering Det er vigtig at understrege, at undersøgelsen ikke går i dybden med at undersøge de store kulturelle forskelle, som er forbundet med f.eks. at udveksle danske studerende til Asien fremfor til andre lande i Europa og Nordamerika (Hall i Collier, 2011). Ligeledes vil projektets resultater kun kunnegive indsigt i danske udvekslingsstudenters oplevelser og eventuelle problemer, men forhåbentlig vil de stadig være i stand til, at kunne assistere danske udvekslingsorganisationer i fremtidig programudvikling og evaluering, og ikke mindste forbedre oplevelsen for de danske elever, som sendes på tværs af landegrænserne. I forlængelse af det skitserede projekt kunne det være interessant at undersøge, om nogle udvekslingsstudenter fra andre kulturer tilsvarende har negative oplevelser med et skoleophold i Danmark og om resultater fra dette projekt kan ekstrapoleres til også at omfatte udvekslingsophold på videregående uddannelser. Opsummering Forskningsprojektet er båret af en ambition om at forstå, hvorfor nogle danske udvekslingsstudenter mod forventning tager dårlige oplevelser og erfaringer med sig hjem fra et skoleophold i udlandet. I illustrationen af projektet har jeg vist, hvordan den valgte problemstilling kan belyses, både teoretisk og empirisk. Ved at gå eksplorativt til værks, indsamle en bred empiri og efterfølgende analysere og fortolke den med udgangspunkt i en narrativ model, opnås en mangefacetteret forståelse af problemet. Derved kan projektet kaste lys på skoleopholdets relevans for udviklingen af interkulturelle kompetencer, det kan assistere og vejlede udvekslingsorganisationer i kommende programudvikling og ultimativt kan det optimere udvekslingsoplevelsen for den enkelte. 7 af 13

10 Tak Tak til min forskerkontakt Anne-Marie Søderberg, Professor ved Instittutet for Interkulturel Kommunikation og Ledelse ved Copenhagen Business School, for hjælp, vejledning og støtte i tide og utide; til Lars Kolind Jensen, International Rådgiver ved Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, for at vejlede mig ind i den institutionaliserede udvekslingsverden med relevant materiale og links; til Kasper Jepsen, Frivillig i AFS Interkultur Danmark, for materiale; til Søren Kristensen, PhD i pædagogik ved Københavns Universitet, for inspiration og udtalelse; til Annette Gisevius, Programchef for AFS Interkultur Tyskland, for sparring; og til Helene Brinck Jensen, Salgskoordinator for Comwell A/S, for transskription af telefoninterviewet ord Referencer Bennett, M. (2010). Concept & Theories The Developmental Model of Intercultural Sensivity. AFS Intercultural Link, Volume 1, November/December, side 3-4. Brown, M. (2008). Comfort Zone: Model or metaphor? Australian Journal of Outdoor Education, 12, side Collier, A. (2011). Concept & Theories How E.T. Hall Shaped the Field and Remains Relevant Today. AFS Intercultural Link, Volume 2, January/February/March, side 3-4. Deardorff, D. K. (2004). The Identification and Assessment of Intercultural Competence as a Student Outcome of Internationalization of Higher Education in the United States. Doktorafhandaling. Raleigh, NC: North Carolina State University, side Doyle, D. (2009). Holistic Assessment and the Study Abroad Experience. The Interdesciplinary Journal of Study Abroad, 18, side Engle, L., Engle, J. (2004). Assessing Language Acquisition and Intercultural Sensitivity Development in Relation to Study Abroad Program Design. The Interdesciplinary Journal of Study Abroad, 10, side Europarådet (2009). C 119 Council conclusion of 12 May 2009 on a strategic framework for European cooperation in education and training ( ET 2020 ). Official Journal of the European Union, side European Federation of Intercultural Learning (2010). Report of the Seminar Intercultural Learning & Exchanges: Where do we stand and what is the way ahead? European Federation of Intercultural Learning, side Gertsen, M. C., Søderberg, A. -M. (2010): Expatriate stories about cultural encounters A narrative approach to cultural learning processes in multinational companies. Scandinavian Journal of Management, 26, side Hammer, M. R. (2008). The Intercultural Development Inventory (IDI): An Approach for Assessing and Building Intercultural Competence. I Moodian, M. A. (Ed.). Contemporary leadership and intercultural competence: Understanding and utilizing cultural diversity to build successful organizations. Thousand Oaks, CA: Sage, side af 13

11 Hammer, M. R. (2005). Assessment of the Impact of the AFS Study Abroad Experience Executive Summary: Overall Findings. Hammer Consulting, LLC, side 1-6. Jensen, I. (2005). Grundbog i kulturforståelse. Roskilde Universitetsforlag, side Kvale, S., Brinkmann, S. (2008). InterView Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag, side 13-17, Maddux, W.W., Adam, H., Galinsky, A.D. (2010). When in Rome. Learn why the Romans do what they do: How multicultural learning experiences facilitate creativity. Personality and Social Psychology Bulletin, 36, side Messer, D., Wolter, S. C. (2005). Are Student Exchange Programs Worth It? IZA Discussion Paper No. 1656, side Nielsen, G. A, Schmedes, K. (2009). Kulturforståelse Columbus vejviser til nye verdener. Forlaget Columbus, side 18-75, Pedersen, P. J. (2010). Assessing intercultural effectiveness outcomes in a year-long study abroad program. International Journal of Intercultural Relations, 34, side Schmidt-Behlau, B. (2008). Implementing Intercultural Learning Activities: A Methodological Guide. ddv international, side Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (2012a). Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, side 1-4. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (2012b). Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2010/2011. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, side 2-4. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (2011). Årsrapport 2011 EU-programmerne for Livslang Læring og Aktive Unge. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, side Taylor, M., Brander, P., Cardenas, C., Gomes, R., Abad, J. V. (1995). Education Pack. Europarådet, side Trooboff, S., Cressey, W., Monty, S. (2004). Does Study Abroad Grading Motivate Students? The Interdisciplinary Journal of Study Abroad, 10, side Weaver, G. R. (1993): Understanding and Coping with Cross-Cultural Adjustment and Stress. I Paige, M. R. (1993). Education for the Intercultural Experience. Intercultural Press, side Williams, T. R. (2009). The Reflective Model of Intercultural Competency: A Multidimensional, Qualitative Approach to Study Abroad Assessment. The Interdisciplinary Journal of Study Abroad, 18, side af 13

12 Bilag A Bilaget består af en komparation mellem udvekslingsopholdet og skoleopholdet. Udvekslingsophold Skoleophold Formål Faglighed, sproglighed, og/eller arbejdsrelateret Kultur- og oplevelsesbetonet Forløb Under videregående uddannelse Lige før eller under gymnasiet Aldersgruppe 18- år år Periode 1 semester og op til 1 år 1 år Bopæl Campus, kollegium eller lokalt indkvarteret Lokalt indkvarteret Skole Tilsvarende videregående uddanelse Ofte college eller 9. klasse Programmer/ Organisationer Erasmus, Nordplus, samarbejdsaftaler, praktikophold... AFS, EF, Rotary, YFU... Bilag B Transskriptet af telefoninterviewet med Niels Johan Geil, generalsekretær for Youth For Understanding (YFU). FBJ 1: Jeg laver det her projekt om udveksling og jeg vil gerne fokusere på det at tage på udveksling på et skoleophold mellem 9. og 1.G. ligesom jeres organisation står for, og i den forbindelse har jeg nogen spørgsmål. FBJ 2: Det første er: Hvad er jeres formål med at udveksle? NJG 1: Det er primært at fremme den mellemfolkelige forståelse, det er lige som det det handler om. At man kommer ud og møder en anden kultur, møder en anden måde at se verden på og på den måde bliver klogere på hvad man selv gør og hvad andre gør. FBJ 3: Ja, nu svarede du så næsten allerede også på mit andet spørsmål, nemlig: Hvordan hjælper udveksling med at opfylde jeres mål? Men hvad er det helt præcist der sker når man tager på udveksling? Altså hvad er det der gør at man får en bredere forståelse for verden?: NJG 2: Ja, men det man måske har set i fjernsynet eller læst i medierne det bliver jo pludselig en virkelighed som man ligesom får ind under huden, ik? Vi kan alle have en forestilling om at bo i et andet land, men når man pludselig bliver smidt ind i en familie man ikke kender, og skal indgå i dagligdags gøremål, så ser man pludselig tingene indefra og det giver en større forståelse. Jeg synes jo tit at man ser at folk kan være modstandere af indvandrere eller de kan være modstandere af forskellige mindretalsgrupper, men hvis de så pludselig kender en selv der tilhører et mindretal, så oplever man heldigvis at de ser fuldstændig anderledes på tingene. FBJ 4: Ja. Igennem min research har jeg arbejdet meget med begrebet interkulturel kompetence, og det er ofte en af de ting forskere mener det giver giver at tage på udveksling. Vil du også mene at det giver interkulturel kompetence at tage på et skoleophold mellem 9. og 1.G.? NJG 3: FBJ 5: Ja, at det giver mening? Ja, at det giver interkulturelle kompetencer at tage på udveksling mellem 9. og 1.G. NJG 4: Ja, eller om det nu er efter 10. klasse eller hvordan det passer ind i forløbet. Men ja, det synes jeg - på det tidspunkt er man så moden så man burde kunne få udbytte af den oplevelse man får, og man ser tingene anderledes. Og man er måske ikke så fastlåste i sine holdninger som man kan risikere at være senere hen i livet. 10 af 13

13 FBJ 6: Har I så en metode hvorpå i definerer interkulturelle kompetencer, eller har i en definition af det? NJG 5: Ja, det har vi sikkert, men det kan jeg ikke svare på. Det er sådan, at vi har en hel masse dedikerede frivillige som står for forberedelsen af vores kommmende studenter. Og de gennemfører hvert år et antal kulturweekender, hvor de nye studenter kommer her i vores hus og er en hel weekend og lærer om fremmede kulturer og hvordan man skal indgå i det. Og det er jo helt klart en del af det her med at udvikle interkulturel kompetence, men når man ligesom også er sat ind i det på forhånd. Men jeg bliver dig desværre svar skyldig i forhold til hvad de helt konkret siger. FBJ 7: Ja. Er det noget i har materiale på et eller andet sted? Fordi jeg har læst mig frem til at der er rigtig mange forskellige holdninger til hvad interkulturel kompetence er. Der er nogen der mener det består af en kognetiv, en adfærdsmæssig og en følelsesmæssig dimension, og så er der helt andre definitioner som det egentlig bare handler om at have empati og medfølelse og kunne sætte sig i andre menneskers sted. NJG 6: Jeg tør ikke garantere for at vi har en nedskrevet definition, det kan godt være at vi i hver især [sic] lægger lidt forskelligt i det, men grundlæggende er det det samme vi snakker om. FBJ 8: Helt bestemt. Når jeres udvekslingsstuedenter så har været ude og rejse, så er vel også interesserede i at finde ud af om de har udviklet sig i den retning som i ønskede?hvordan måler i det?: NJG 7: Ja, jamen det har vi ikke nogen systematisk måling af, så det er en meget god pointe du har der. Altså, hos os kommer man typisk hjem og indgår i nogen frivillige sammenhænge, eller det er jo ikke alle der gør, men der er jo mange der vælger at blive en del af foreningen når de kommer hjem og på den måde også er med til at forberede at nye studenter til at skulle afsted. Men en egentlig måling af om man har opnået det man har sat sig som mål, det har vi faktisk ikke. FBJ 9: Selve mit forskningsprojekt handler så direkte om de negative aspekter ved at tage på udveksling, fordi at der er en konsensus i Europa om at det giver en interkulturelle kompetencer at tage af sted. Jeg vil så gerne sætte fokus på dem der har haft en dårlig oplevelse fordi jeg har selv har været på udveksling og har oplevet at der er rigtig mange der har et fedt år, og lærer en masse ting, men der også en del der vender hjem og egenlig ikke har haft noget de kunne stå ved, noget de har lært. Så jeg vil egentlig bare høre om i har nogen statistik på hvor mange studenter der gennemsnitligt årligt vender hjem før tid?: NJG 8: Jeg kan ikke give dig tal, men det ligger omkring en lille håndfuld ud af 160, så det er et mindre tal, men hver enkelt er jo en for mange. Og så vil du formentlig spørge om hvorfor de tager hjem? FBJ 10: Ja. NJG 9: Der kan jo være et eller andet mismatch, det vil man som regel udbedre på stedet, det kan være man bliver placeret et sted hvor man slet ikke passer ind i en familie, så vil man jo flytte til en anden familie. Men der kan jo være at der er nogen, der finder ud af at det at være på udveksling bare slet ikke er dem og det ikke lever op til de forventninger de har. Det kan jo også være enkelte der er utilfredse med det produkt de får og slet slet ikke synes de får det de er blevet stillet i udsigt. Det kan også være helt banalt, som jeg oplevede sidste år, at en pige, der kan være at en kæreste herhjemme rykker mere end hun havde forestillet sig, eller det er sværere at undvære kæresten end hun havde troet da hun tog af sted på udveksling, og så opgiver man bare for hurtigt fordi man aldrig helt indstiller sig på hvad det vil sige at være af sted, men hele tiden har det der hjemme kørende i baghovedet. FBJ 11: Så det vil være noget med noget hjemvé og noget mismatch som du siger? NJG 10: Ja i forhold til de forventninger som man har og ikke får indfriet. Det er også helt klart vores erfaringer at hvis forældrene har mere hjemvé end børnene, hvis forældrene synes det er svært at deres unge mennesker er af sted, og ikke ligesom understøtter dem i den løsrivelsesprocess, så kan det være ekstra svært. FBJ 12: Jeg har også haft kontakt med AFS og tager også kontakt til Rotary, og jeg ved at de hos AFS siger at ca. 1/10 vender hjem før tid. Vil du kunne genkende det tal? 11 af 13

14 NJG 11: Ja, jeg tror det er højt sat med 10 hos os. Jeg synes vi gør rigtig rigtig meget for at forberede dem og følger godt op undervejs men vi oplever desværre også nogen hvert år der bare ikke skulle have været afsted selvom vi interviewer dem meget grundigt. FBJ 13: Hvad kigger I efter i de interviews? NJG 12: Vi kigger meget efter om man er motiveret, altså om man er moden, om man er tilpas moden og man er tilpas motiveret, eller om det bare er forældrenes prestigeprojekt, eller fordi en større søskende har været på udveksling, eller om det bare er fordi man vil til USA og tror at man kan falde ind i en aller anden TV serie. Så vi gør meget ud af at interviewe grundigt, og vi sorterer også en hel del fra. Langt de fleste vil komme igennem et interview men det er nok 1 eller 2 ud af 10 der ikke vil klare deres interview. FBJ 14: Så vil jeg egentlig også høre om I kender til nogen studier eller undersøgelser der bakker op om at det er en god idé at tage på udveksling? NJG 13: Måske lidt mere teoretisk nu? FBJ 15: Ja, lidt mere akademisk nu. Også fordi jeg selv mangler lidt stof, der er nemlig rigtig meget om udvekslings, om mobilitetsophold på en længeregående uddannelse, og ikke så meget på udvekslingsophold mellem 9. og 1.G. NJG 14: Jeg har ikke selv læst noget må jeg blankt indrømme. Jeg har også kun selv været ansat et år, jeg har aldrig selv været på udveksling. Men altså det er da spænende om der er nogen der har skrevet noget. Det ved jeg faktisk ikke. FBJ 16: En sidste ting, jeg ved at AFS Danmark er en del af et større internationalt netværk. Hvordan er det med YFU? Hvordan er organisationen opbygget? Er det primært en dansk organisation eller er den international? Og hvordan er netværket opbygget? NJG 15: Jeg tror måske den er en anelse anderledes end AFS. YFU er en international organisation som har selvstændige afdelinger i ca. 60 forskellige lande. Og vi har et internationalt sekretariat i USA der tager sig af nogen overordnede ting, men vi er fuldstændige selvstændige, og bestemmer selv hvilke lande vi vil udveksle med, og hvad vi tager for vores udveksling, hvad vi opkræver fra de andre lande. Der tror jeg nok det er lidt mere koordineret hos AFS. Men altså fuldstændige selvstændige medlemslande. FBJ 17: Ved du som om YFU International, eller hovedkontoret i USA ligger inde med noget materiale? For sådan ved jeg at AFS gjorde. Danmark har heller ikke noget specifikt, de henviser til AFS international som havde lavet nogen undersøgelser. NJG 16: FBJ 18: NJG 17: FBJ 19: NJG 18: FBJ 20: NJG 19: FBJ 21: NJG 20: Det kunne jeg meget nemt forestille mig at de har liggende. Har de en hjemmeside hvor jeg kan gå ind og kigge eller kan du sende mig nogen links? Ja, det vil jeg lige gøre. Alså nogen links til nogen undersøgelser? Ja, meget gerne foretaget af YFU, eller hvor de har fået en ekstern konsulent til det. Ja. Det vil jeg ihvertfald være super glad for Niels. Ja, jeg skal se hvad jeg kan gøre. Det bliver nok først i morgen. Det er helt OK, Det haster ikke. Men tusind tak skal du have. Så har jeg ikke mere at spørge om. Nej, men held og lykke med det. 12 af 13

15 FBJ 22: NJG 21: Mange tak skal du have. Ha det godt, hej du. Hej. Trods Niels ikke kunne henvise til noget materiale, sendte han senere en slide fra et undervisningsforedrag til nogle udvekslingsstudenter, der viser, at YFU besidder viden om kulturbegrebet, isbjergmodellen, kulturshock, stereotypisering mm. Ydermere rettede han antallet af deltagere, der afbrød skoleopholdet før tid til 13 ud af 165 (8%). Bilag C Spørgsmål til spørgeskemaundersøgelsen, som skal sendes ud til udvekslingsorganisationerne. Hvad er jeres formål med at udveksle? Hvordan hjælper udvekslingen til at opfylde jeres formål? Følger I op på, om deltagerne har udviklet sig i overensstemmele med formålet? Hvordan gør I dette? Hvor mange udvekslingsstudenter vender gennemsnitligt årligt hjem før tid? Hvilket årsager ligger til grund for tidlig hjemvendelse? Hvilke forskelle er der mellem jeres udvekslingsydelse og det at tage på udveksling under en videregående uddannelse? Har I kendskab til studier eller videnskabelige undersøgelser indenfor området som I kan henvise til? 13 af 13

Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08

Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08 Fiolstræde 44 1171 København K Tlf 3395 7000 Fax 3395 7001 cirius@ciriusmail.dk www.ciriusonline.dk CVR-nr. 11 85 20 25 Unge på udvekslingsophold i udlandet 2007/08 En opsummering af de unges evalueringer

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2011-2012

Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2011-2012 Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2011-2012 1. februar 2013 Om s tilskudsordning... 2 Rapportens formål og opbygning... 3 Metode... 3 Del 1: Før opholdets begyndelse... 5 Informationsmaterialet...

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Unge på udvekslingsophold: Evalueringsrapport for skoleåret 2012-2013

Unge på udvekslingsophold: Evalueringsrapport for skoleåret 2012-2013 Unge på udvekslingsophold: Evalueringsrapport for skoleåret 2012-2013 Om tilskudsordningen for unge under 18 år... 2 Rapportens formål og opbygning... 3 Metode... 4 Del 1: Før opholdets begyndelse... 6

Læs mere

Unge på udvekslingsophold i udlandet 2008/09

Unge på udvekslingsophold i udlandet 2008/09 Fiolstræde 44 1171 København K Tlf 3395 7000 Fax 3395 7001 cirius@ciriusmail.dk www.ciriusonline.dk CVR-nr. 11 85 20 25 Unge på udvekslingsophold i udlandet 2008/09 Om CIRIUS tilskudsordning...2 Rapportens

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

International mobilitet (IT)

International mobilitet (IT) International mobilitet (IT) Formål Der er masser af gode grunde til at tage til udlandet på et praktikophold. To af disse grunde er den sprogindlæring og " interkulturelle kompetenceudvikling, der som

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? NETVÆRK og Den internationale dimension Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? PROGRAM Præsentation Baggrund - den internationale dimension Internationalisering, IT og Fælles

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Bliv. værtsfamilie. for YFU

Bliv. værtsfamilie. for YFU Bliv værtsfamilie for YFU I Youth For Understanding arbejder vi for at fremme international kulturforståelse. Vi er en non-profit organisation uden religiøs, politisk eller økonomisk tilknytning. I over

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation DIS: Insert Amerikanske Title of Praktik Studerende Presentation HVEM ER DIS? DIS står for Danish Institute for Study Abroad. Det er en undervisningsorganisation i i for amerikanske k udvekslingsstuderende

Læs mere

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier Om evalueringen Der er foretaget en kvantitativ baselinemåling ved projektets start ultimo 2015, hvor elever

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse Om Erasmus+ - muligheder og udfordringer i en national kontekst Jean Monnet Tempus Youth in Action Erasmus Mundus Programmet for Livslang Læring Comenius Leonardo Erasmus Grundtvig Tværgående Program Erasmus+

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Leicester University Land: England Periode: Fra: 23/9 2013 Til: 24/1 2014 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU

Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU Interkulturel kompetence Det som alle vil have, og ingen ved hvad er Indhold Interkulturelle

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Utreisende studenter: Alle skal ut! Praksismobilitet som forberedelse til arbeidslivet erfaringer fra Danmark

Utreisende studenter: Alle skal ut! Praksismobilitet som forberedelse til arbeidslivet erfaringer fra Danmark Utreisende studenter: Alle skal ut! Praksismobilitet som forberedelse til arbeidslivet erfaringer fra Danmark The Erasmus Impact Study. 2014 Et internationalt studie eller praktikophold resulterer i: Bedre

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Indhold. Pre-Placed eller Self-Placed. Ansøgningsfrister

Indhold. Pre-Placed eller Self-Placed. Ansøgningsfrister Trainee - Intern Indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Introduktion Pre-Placed eller Self-Placed Trainee Intern Priser Ansøgning Ansøgningsfrister Overblik Om MyEducation

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2009/2010

Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2009/2010 Rapport Unge på udvekslingsophold evalueringsrapport for skoleåret 2009/2010 Om tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år giver et tilskud på 10.000 kr. til unge under 18 år, som tager på et udvekslingsophold

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja jeg deltog i predeparture møde, samt have mailkorrespondance med vejlederne

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja jeg deltog i predeparture møde, samt have mailkorrespondance med vejlederne US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Vrije Universiteit Amsterdam Land: Holland Periode: Fra: 01.02.2012 Til:07.07.2012 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Det Tematiske Netværks Projekt. AEHESIS - www.aehesis.com. Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science

Det Tematiske Netværks Projekt. AEHESIS - www.aehesis.com. Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science Det Tematiske Netværks Projekt AEHESIS - www.aehesis.com Aligning a European Higher Education Structure In Sport Science Rapport fra det tredje år 2006 Oversigt over projektet 1 Den 1. oktober 2003, påbegyndtes

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin Land: Tyskland Periode: Fra: Sebtember 2011 Til: Februar 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Ungdomskultur og motivation i udskolingen

Ungdomskultur og motivation i udskolingen Ungdomskultur og motivation i udskolingen Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU, Kbh 1. Tendens: Ungdomsfasen udvides barndommen skrumper Noemi Katznelson, 2. Tendens: Ændret relationsgrammatik

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen

LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen LP-modellen Den konkrete anvendelse af modellen For at kunne arbejde efter principperne i LP-modellen og derved få en pædagogisk platform er det vigtigt, at alle benytter samme begreber i forhold til arbejdet

Læs mere

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen University College Lillebælt og Region Syddanmark Oktober 2016 1. Baggrund Det pædagogiske værdigrundlag er blevet til i et samarbejde mellem Radiografuddannelsen

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Western Australia Land: Australien Periode: Fra: Januar 2013 Til: Juni 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya BA 1. Semester Eksamen synopsis Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya 2013 BA 1. Semester Econcept development Præsentation og Motivation Til eksamen har min gruppe og jeg arbejdet med 3 rapporter indenfor

Læs mere

University College Sjælland 24. maj 2011

University College Sjælland 24. maj 2011 At blive og at være sygeplejerske En undersøgelse af oplevelser ved at være næsten færdiguddannet og nyuddannet sygeplejerske og interaktionens betydning for deltagelse i praksisfællesskabet University

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Unge, motivation og uddannelse

Unge, motivation og uddannelse Unge, motivation og uddannelse Afslutningskonference for digitaliseringsindsats på erhvervsuddannelser og ungdomsuddannelser Aarhus Business College 27. Oktober 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Arnt

Læs mere

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet

Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet Studenterundersøgelsen, notat 3 Erhvervsrettethed blandt universitetsstuderende Relevant studiejob og et godt fagligt netværk er de studerendes bud på, hvad der gør dem attraktive på arbejdsmarkedet De

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:

Læs mere

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 1 FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI 2 Himmel: det er spændende, jeg glædede mig Helvede: LIDT OM PROCESSEN Det er frustrerende for det er svært Det var irriterende

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere