Kan n. natur. Insekter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan n. natur. Insekter"

Transkript

1 o Kan n natur Insekter

2 KaN on Natur med Danmarks Naturkanon Naturen er grunden til, at vi mennesker kan leve på Jorden. Derfor skal vi vide noget om naturen, opleve den og passe på den. Lige meget hvor du bor, er der natur, dyr og planter, der betyder noget særligt for dig. Nogle børn har aldrig set i havet. Nogle børn lever med kulde, sæler og evig sne. Andre børn møder sværme af græshopper og giraffer, men har aldrig mærket følelsen af et snefnug på kinden. I 2009 fik Danmark en naturkanon. Det er ikke en kanon, der kan skyde med kanonkugler. Det er en liste med 216 eksempler på natur, som betyder noget særligt for os danskere. Der er både dyr, planter, sten, svampe, steder og naturtyper i Danmarks Naturkanon. Kanonen skal hjælpe os med at lære noget mere om vores natur. Den skal også give os lyst til at opleve og undersøge vores nære verden. Her i bogen kan I lære mere om de 12 arter af insekter i Danmarks Naturkanon. God fornøjelse Mød os inde i bogen 2-3 Hvad er et insekt Hjælp insekterne 4-5 En magisk forvandling Nældens takvinge 6-7 Syvplettet mariehøne Stor sabelhveps 8-9 Eremit Majflue Løvgræshoppe Blå mosaikguldsmed Kanon Natur - insekter Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening og Skov- og Naturstyrelsen/Miljøministeriet august 2010 Forfatter: Ole Laursen Redaktion: Lise Bach Hansen og Ole Laursen Tegninger: Knud Andersen Fotos: Steen Evald, Magne Flåten, Lars Gejl, Jesper Hjelme, Simon Klein-Knudsen, Marianne Krag Petersen, Finn Krone, Ole Laursen, Bjørli Lehrmann, Torben Nielsen. Scanpix:, Steen Agger, Kunst & Scheidulin, Jens Meulengracht-Madsen, Kjeld Olesen, Duncan Usher. Biopix: Kirsten Andersen, G Drange, JK Overgaard, Jens Christian Schou, Niels Sloth, M Westby. Naturgrafik.dk: Niels Lisborg. Grafisk tilrettelægning: Tankestregen/Brandpunktet Janne Rose/Susan Tang Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s ISBN: Bogen kan hentes som en pdf eller bestilles hos skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening på Rød skovmyre Almindelig skøjteløber Honningbi Stor spiralvårflue Dobbeltbåndet svirreflue 32 Fælder På den sidste side kan du finde en lille forklaring på nogle af de sære og svære ord. 1

3 Hvad er et insekt Insekter er små dyr med vidt forskellige former, farver, levemåder og levesteder. De kryber, kravler, svømmer, flyver og løber omkring, og du kender sikkert både irriterende, farlige, smukke og hjælpsomme insekter. Der er nemlig rigtig mange af dem. Vidste du det Insekterne er de mest fantastiske luftakrobater. Der har været flyvende insekter i 350 millioner år, og de er fuglene langt overlegne, når det gælder hurtighed og teknik. En kolibri kan slå med vingerne cirka 90 gange i sekundet. Nogle myg kan nå op på 1000 vingeslag i sekundet. Otte ud af ti kendte dyrearter er insekter. Vi har opdaget over en million forskellige arter på Jorden, og vi finder hele tiden nye. I Danmark har vi cirka arter. Hvor mange kender du Spot et insekt Insekter har tre særlige kendetegn, som adskiller dem fra andre dyr. 1. Det voksne insekt har seks ben 2. Dyret har udvendigt skelet 3. Hos det voksne insekt er kroppen tydeligt inddelt i hoved, forkrop og bagkrop. Kun dyr med alle tre kendetegn er helt sikkert insekter. De fleste insekter kan flyve på et tidspunkt i deres liv. Udvendigt skelet Insekterne bærer skelettet uden på deres bløde krop. Det svarer næsten til, at man gav dig en ridderrustning på, limede den fast til din hud, og derefter hev dit skelet ud. Det kan virke lidt klodset, men insekternes skelet er både stærkt, let og smidigt. Det er lavet af et stof, der hedder kitin, og insekternes muskler sidder fast på indersiden af skelettet. Der er også mange andre dyr, der har udvendigt skelet for eksempel krabber og edderkopper. Hvordan kan man se, at de ikke er insekter Luften siver ind og ud af insekterne Insekter har ikke lunger som os eller gæller som fisk. De har nogle små huller i huden. Herfra siver luften ind og ud gennem nogle fine rør til insekternes indre. Deres åndesystem kaldes for trache systemet. Det er ikke effektivt for større dyr. Derfor findes der ikke kæmpeinsketer. Kroppen Insekter er leddyr. Deres krop er delt op i hoved, bryst og bagkrop. På hovedet findes øjne, mund og antenner. Forkroppen har vinger og ben. De fleste insekter har to par gennemsigtige vinger. Bagkroppen kan have en brod, der kan bruges til at stikke eller lægge æg med. 2 3

4 En magisk forvandling Næsten alle insekter lægger æg. I løbet af insekternes liv forvandles æggene til voksne insekter på forskellige måder. Nogle insekter har fuldstændig forvandling. Andre har ufuldstændig forvandling. Fuldstændig forvandling Her klækkes æggene til larver. De ligner slet ikke de voksne. Larverne bliver til en puppe. Inde i puppen sker en forunderlig forvandling fra larve til et vokset insekt. Larven nedbrydes næsten helt og sættes sammen på en helt ny måde inde i puppen. Her er der altså fire forskellige former. Insekterne er æg, larver, pupper og voksne. Sommerfugle, bier, hvepse, fluer, myrer og biller har fuldstændig forvandling. Hvad nu hvis Der pludselig ikke længere var insekter på Jorden. Hvad ville der ske Hvorfor er det smart Mange insekter lever ikke de samme steder som unger og som voksne. De spiser også noget forskelligt. Hvorfor er det smart Vidste du det Voksne insekter vokser sig ikke større. En lille skarnbasse bliver altså ikke til en stor skarnbasse, når den er kommet ud af puppen. Et voksent insekt kaldes også for et imago. Ufuldstændig forvandling Her har insekterne tre former i løbet af livet. De er æg, nymfer og voksne. Æggene klækkes til nymfer, der skifter hud nogle gange, mens de vokser sig større. Du kan være heldig at finde et tomt hylster fra en græshoppe eller en guldsmed ude i naturen. Nymferne ligner de voksne, men har som regel ingen vinger. Græshopper, skøjteløbere, ørentviste, kakerlakker og guldsmede har ufuldstændig forvandling. 4 5

5 Syvplettet mariehøne Coccinella septempunctata Kæle- og øgenavne Marie Marie Marolle, bladluseløve, Vorherres høns, Jomfru Maries kylling, marieputte. Skal vi mødes Jeg er et af de første insekter der dukker frem om foråret. Jeg er altid let at få øje på med min klare røde farve, og jeg er ikke svær at fange. Sidst på sommeren er vi flest. Som voksen ligner jeg en lille halvkugle med sort hoved og knaldrøde dækvinger. Jeg er 5-8 millimeter lang og har syv sorte pletter. Hanner og hunner er ens. Jeg har fuldstændig forvandling. Vi mariehøns parrer os i maj-juni og lægger cirka 50 æg midt i en flok bladlus. Efter nogle dage kommer vores grådige larver ud. De æder løs af bladlusene, skifter hud nogle gange og bliver til en puppe efter 2-3 uger. Allerede efter en uges tid kommer de voksne mariehøns ud. Sent på efteråret gemmer vi os under visne blade og bark. Overalt, hvor der er bladlus. Både i haver, på enge, i skovbryn og hegn. Først på året spiser jeg pollen og nektar, men så snart der dukker bladlus op, æder jeg dem. Der er ikke mange dyr, der har lyst til at æde mig. Jeg kan nemlig udskille giftigt gult blod fra mine knæled. Det lugter grimt og smager rædsomt. Edderkopper og rovbiller æder nogen af os, og fluer og snyltehvepse, lægger æg i vores pupper. Jeg kan flyve op til Vorherre og bede om godt vejr. Jeg er den mest almindelige mariehøne, men er i familie med 50 andre arter af danske mariehøns. Vi er alle sammen små, runde biller med røde eller gule farver, og de fleste af os har pletter. Hvorfor er det smart Jeg spiser bladlus i løbet af mit liv. Det har mennesket fundet ud af at udnytte. Hvad tror du, vi kan bruges til, og hvorfor er det smart Vidste du det I år med masser af bladlus er vi så mange mariehøns, at vi kan være en plage sent på sommeren. Når vi har spist de fleste bladlus, samles vi i store flyvende flokke. På stranden stoppes vi af vandet, og der kan vi være særlig mange. Vi kan finde på at bide, fordi vi er sultne og tørstige. Når jeg lander i en flok bladlus, udskiller de et advarselsstof, der får mange af de andre bladlus til slippe og falde ned på jorden. 6 7

6 Eremit Osmoderma eremita Jeg er en stor bille. Jeg kan blive op til fire centimeter lang og to centimeter bred. Jeg er mørk brun næsten sort, og min overside ligner lakeret mørkt læder. Du kan også kende mig på lugten. Som voksen han udskiller et stof, der lugter stærkt næsten som ruskind. Det skal lokke hunnerne til. Som larve er vi tykke og hvide og kan blive næsten dobbelt så store som de voksne op til 7,5 centimeter. Jeg har fuldstændig forvandling. Mine æg lægger jeg sidst på sommeren i hule gamle træer. Efter et par uger kommer de små larver ud. De næste tre-fire år æder vi os tykke og fede inde i træet. Vi forbereder os om efteråret og forpupper os, når det bliver forår. Efter to-tre uger er jeg blevet til en voksen bille. Som voksen han lever jeg kun to-tre uger. Som hun op til tre måneder. Jeg bor i træsmuld i bunden af huller i gamle løvtræer helst egetræer. Der lever jeg næsten hele mit liv. Jeg vil helst bo højt oppe, så jeg vælger ikke træer, der ligger ned. Der er ikke mange af den slags træer, der får lov til at blive stående i skoven. Derfor er der heller ikke så mange af os eremitter. Som voksen spiser jeg ikke meget. Som larve elsker jeg mørt dødt træ, som jeg gnaver mig igennem inde i det hule træ. Det er med til at udhule træet endnu mere. Skal vi mødes Nej det skal vi nok ikke. Jeg er i fare for at uddø, fordi de gamle hule træer forsvinder. Og så lever jeg næsten hele mit liv inde i træerne. Kun 15 procent af alle eremitter forlader nogensinde træhulerne. Fra midsommer til september kan vi sidde på de træer, vi lever i, eller flyve rundt omkring træerne højt oppe. Hvorfor er det smart At vi passer på insekter som eremitten Hvad kan vi gøre for at hjælpe den Jeg er først og fremmest truet af, at mennesker, fælder de træer, hvor jeg bor. Ellers er der en mindre bille, som tiltrækkes af min lugt, og som æder mine larver. Jeg kan leve af savsmuld. Jeg hører til de biller, der hedder torbister. Vi er nogle flotte fyre som næsehornsbiller, oldenborrer, guldbasser, og skarnbasser. Vidste du det Jeg er en af ti fredede danske insekter: Grøn mosaikguldsmed, grøn kølleguldsmed, stor kærguldsmed, bred vandkalv, lys skivevandkalv, eghjort, eremit, herorandøje, hedepletvinge og sortplettet blåfugl. Vi må ikke fanges, slås ihjel eller forstyrres med vilje, og vores levesteder må ikke beskadiges eller ødelægges. 8 9

7 Stor grøn løvgræshoppe Tettigonia viridissima Jeg er grøn som græsset med en tynd rødbrun stribe på min forkrop og kanten af min vinge. Det gør mig svær at se i græsset. Mine to antenner er længere end min krop. Jeg er en af de største græshopper. Det er let at se forskel på hunner og hanner. En hun har en lang læggebrod bagpå og kan måle over fem centimeter. Som andre græshopper har jeg kraftige bagben, og mine vinger er lange. Jeg har ufuldstændig forvandling. En hun borer sin lange brod ned i jorden mellem græsrødderne. Der lægger hun cirka 200 æg. Æggene ligger i jorden mindst to vintre, inden de klækkes til små nymfer. Nymferne er mindre end de voksne og har ingen vinger. Ellers ligner vores nymfer de voksne løvgræshopper. Nymferne skifter hud seks gange, inden de er voksne og får vinger. Omkring juli klatrer vi op i det høje græs. Der lever vi frem til slutningen af september. Som voksen har jeg ikke noget imod højder, og jeg sidder i træer og buske eller i toppen af høje brændenælder eller tidsler. Jeg foretrækker sol og varme og holder til i skovbryn, vejkanter, på udyrkede marker og i blomsterrige enge, hvor der er ro og fred. Jeg er mest almindelig på Sjælland, men jeg findes også mange steder i Jylland. Jeg kan bedst li insekter, men jeg napper også blade af brændenælde, kløver og mælkebøtter. Jeg spiser gerne andre græshopper, og skulle du sætte mig i et bur sammen med en anden løvgræshoppe. Ja, så æder jeg nok også den. Fugle og edderkopper. Jeg kan synge rigtigt højt og klatre med hovedet nedad. Kun hannerne synger. Vi skal kalde på hunnerne, og det kan høres 100 meter væk. Jeg synger ved at gnide mine forreste vinger hurtigt mod hinanden. I kan høre sangen sidst på sommeren og sent på dagen. Vi synger kun, når temperaturen er over 12 grader. I Danmark er vi 32 forskellige arter af græshopper. Ti arter er løvgræshopper som jeg selv. Vortebideren ligner mig lidt, men pas på. Den kan bide så hårdt, at man i gamle dage har brugt den til at bide vorter af. Skal vi mødes Du kan lettest finde mig ved at lytte efter min sang sidst på sommeren. Her sidder jeg i den høje bevoksning. Jeg kan både flyve og hoppe, men jeg kravler helst bare væk, så jeg er ikke så svær at fange. Et net kan være en god ide. Vidste du det Gamle mennesker har svært ved at høre min sang, fordi jeg bruger så høje toner. Jeg synger hurtigere jo varmere det er, og jeg hører selv med mine forben. Hvad nu hvis Mennesker kunne hoppe ligeså langt som os græshopper. Hvordan ville jeres liv og omgivelser så se ud Nogle græshopper kan hoppe omkring 100 gange deres egen længde, så et barn på 150 centimeter ville kunne hoppe 150 meter

8 Rød skovmyre Formica rufa Kæle- og øgenavne Skovtissemyre, rød tissemyre, pissemyre Hvorfor er det smart Når solen begynder at varme om foråret, lægger myrearbejderne sig i tykke lag på solsiden af tuen. Når de er varme, skynder de sig ned i tuen. Hvorfor er det smart Vi skovmyrer kan være arbejdere, hanner eller dronninger. Arbejderne er lidt mindre end de andre, som kan blive 11 millimeter lange. Det er stort for en myre. Vi er sorte eller mørkebrune med rødbrun forkrop. Hannerne er helt mørke. Hvis I kommer tæt på, kan I se, at vi har hår på kroppen. På hovedet har vi to følehorn, to øjne og en mund med skarpe kindbakker. Jeg har fuldstændig forvandling. Tuens mange dronninger lægger æg fra marts og frem til det sene efterår. De første æg bliver til hanner, og når det bliver varmere, kommer der dronninger og arbejdere. Vi passer godt på larverne og pupperne. Arbejderne bærer dem hen, hvor der er varmt og sikkert og fodrer larverne. De vokser hurtigt, og efter et par uger spinder de et hylster af fine tråde og forpupper sig 2-3 uger. Vidste du det I Tyskland sætter man så stor pris på os, at vi er fredede. Man sætter net over tuerne, så spætterne ikke kan ødelægge dem Vi bor op til myrer sammen. Det er flere end i Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Vores myretuer kan blive næsten to meter høje og gå en meter ned under jorden. Tuerne er fyldt med gange og bygget op af småpinde og nåle. Derfor findes tuerne næsten altid i skove med gran eller fyr. Vi elsker både sol og skygge, så I kan finde tuerne ved skovkanter, brandbælter, veje og lysninger. Ved tuerne kan I se vores myreveje, der går op til 100 meter væk fra tuerne. Vi elsker honningdug fra bladlus. Det er faktisk bladluseafføring, men det er sødt og fyldt med sukker, så vi vandrer langt op i træer og buske for at hente nogle dråber honningdug. Ellers er vi rovdyr, som dræber og spiser insekter og andre smådyr specielt de bløde larver. Vi kan også godt li olieholdige frø. Vi bryder os slet ikke om grønspætter og sortspætter. De graver sig ind i vores tuer og æder både voksne, larver og pupper. Jeg er stærk, arbejdsom og social. Derfor siger man også: Gak til myren og bliv vis. Men jeg kan også forsvare min familie til døden. Vi gør nytte ved at æde mange insekter, der gør skade i skoven. Der er cirka 50 forskellige slags myrer i Danmark. Du kender måske den sorte havemyre. Prøv at lægge en dråbe saft på jorden tæt på nogle havemyrer. Hvad sker der Længere ude er vi i familie med hvepse. Hvordan ligner vi hvepsene Skal vi mødes Bare se efter tuerne, men vær sød ikke at ødelægge dem. Vi holder os inde, når det regner, eller det er for koldt. Vi gemmer os dybt nede i tuen fra november til marts

9 Honningbi Apis mellifera Jeg har hår, glasklare vinger og orangebrune og sorte striber på bagkroppen. Der sidder min giftbrod også. Pas på, for det gør ondt, hvis jeg stikker. Både på dig og mig. Men jeg stikker kun, hvis jeg bliver voldsomt provokeret. Jeg dør nemlig selv, hvis jeg gør det. Vi honningbier kan deles op i arbejdere, hanner og dronningen. Arbejderne er de mindste. Vi bliver kun 1,2-1,3 centimeter. Hannerne er lidt større, og dronningen kan blive 2 centimeter lang. Jeg har fuldstændig forvandling. Jeg lever sammen med min flok på op til bier. Der er kun én dronning, nogle hundrede han-bier og mange tusinde arbejdere. Min dronning kan lægge op til æg hvert år. Æggene lægges i sekskantede rum, som vi har bygget i bivoks. Larverne kommer ud efter tre dage. Min forvandling fra æg til larve, puppe og voksen bi varer mellem 16 og 24 dage. Arbejdere lever kun 4-5 uger som voksne. En dronning kan blive 4-5 år. I Danmark lever vi næsten alle sammen i trækasser, som biavleren har bygget til os. De kaldes for bistader. Bistaderne sættes i læ og sol tæt på blomstrende natur eller marker. I naturen ville vi sikkert bo i et hult træ. Skal vi mødes Du kan se mig fra foråret til efteråret, når jeg besøger blomsterne. Hvis du virkelig vil se mere til mig, skal du spørge en biavler. De kan vise dig et bistade. Måske falder der noget honning af. Jeg er flittig og god til at bestøve blomster i naturen, haven og landbruget. På en dag kan jeg besøge blomster. Jeg kan også holdes som husdyr og samle honning. Og så kan jeg bygge de mest fantastiske sekskantede tavler i bivoks. Jeg hører til de åre-vingede insekter ligesom hvepse, myrer og andre bier. Vi er forskellige racer af honningbier. Den vilde danske honningbi hører til den brune race. Jeg elsker nektar og pollen. Begge dele henter jeg i blomsterne. Fugle, hvepse og mider. Vidste du det Vi honningbier taler sammen ved hjælp af et specielt danse-sprog. Med forskellige danse kan vi fortælle, hvor der er mad, og hvordan man finder hen til maden. Vi besøger op til kløverblomster for at samle honning nok til en honningmad. Hvorfor er det smart At mange planter har nektar i deres blomster At vi bygger vores bitavler med sekskantede celler i stedet for firkantede eller trekantede 14 15

10 Dobbeltbåndet svirreflue Kæle- og øgenavne Blomsterflue Episyrphus balteatus Jeg har gule og sorte striber som en hveps eller en bi. Jeg ligner dem lidt, men jeg har kun to vinger. Jeg er ikke farlig og kan ikke stikke. Jeg hedder svirreflue, fordi jeg er god til at stå stille og svirre i luften. Du kan kende mig fra andre svirrefluer på de dobbelte sorte bånd midt på min bagkrop. Jeg har fuldstændig forvandling. Om foråret kommer vores hunner til Danmark sydfra. Vi lægger vores æg, hvor der er mange bladlus. De er nemlig larvernes livret. Vores æg klækkes efter nogle få dage. Larverne ligner små bleghvide pølser. De begynder straks at guffe løs af bladlusene. Vi vokser hurtigt, og efter cirka ti dage er vi klar til at forpuppe os. Det tager ti dage mere, inden vi kommer ud af puppen som voksne svirrefluer. Vidste du det Hvis sommeren er varm og solrig, kan vi svirrefluer finde på at samle os i store flokke. Vi kan være millioner, der flyver sammen. I møder os tit på stranden. Der kan være så mange, at det er umuligt at sole sig og bade. Vi bor, hvor der er bladlus nok til vores larver. Voksne svirrefluer flyver rundt og leder efter de bedste blomster i naturen eller i haven. Vi er kendte for at flyve langt omkring i store flokke. Hvert forår kommer vores hunner flyvende helt fra det sydlige Europa. Som larve er min livret bladlus. Når jeg finder en, så stikker jeg mine spidse mundkroge ind i bladlusen. Så løfter jeg den og suger indholdet ud af den lækkert. Som voksen spiser jeg pollen og nektar fra mange forskellige blomster. Edderkopper, fugle og gravehvepse. Jeg er vildt dygtig til at flyve. Specielt til luftakrobatik omkring blomsterne. Landmænd og haveejere er glade for mig. Som larve æder jeg nemlig masser af bladlus. De er skadedyr i haver og på marker. Som voksen bestøver jeg frugttræer, bær og andre afgrøder. Jeg hører til de tovingede insekter. Det gør andre fluer, myg og stankelben også. Der er 275 forskellige slags svirrefluer i Danmark. Det kan være ret svært at kende forskel på os. Skal vi mødes Du kan finde mig ved blomsterne i haven, på marken eller i grøftekanten. Du kan møde mig allerede i maj, men vi er flest i juli og august. Vi elsker sol og varmt vejr. Larverne finder du tæt på bladlusene. Du kan tage et par larver med hjem i et terrarium sammen med en gren med bladlus. Der går ikke lang tid, før vi bliver til pupper og kommer ud som voksne. Hvorfor er det smart Farver er vigtige i naturen. Nogle dyr overlever ved at blive set. Andre overlever ved ikke at blive set, og nogle overlever ved at efterligne andre dyr. Dyr kan have scorefarver, kamuflagefarver, skræmmefarver eller narrefarver. Hvorfor er det smart 16 17

11 Hjælp insekterne Der skal ikke så meget til, før din skole eller din have bliver et vildt godt sted for de vilde insekter. I haven får vi god hjælp fra de insekter, der bestøver frugttræer og blomster. Andre insekter æder bladlus og andre skadedyr. Og så giver indretningen af vilde levesteder os de bedste muligheder for at komme tæt på de mange spændende insekter. Alle dyr har brug for mad, vand, og gemmesteder, hvor de kan skjule sig, overvintre og få ro til at yngle. Og så skal de have et rent miljø, hvor man ikke bruger gift og andre kemikalier. Den lidt sværere Sav 20 centimeter af en træstamme med en diameter på cirka 10 centimeter. Skær en skive på en centimeter af i hver ende. Bor et hul midt ned gennem stammen på 4 centimeter i diameter. Hvis I ikke har et bor, der kan klare det, kan I flække stammen og udhule de to halvdele med en sav eller et huljern. Bind eller skru dem sammen og fyld hø eller halm ned i kanalen. Søm eller skru enderne på og bor fra alle sider en masse små huller i forskellige størrelser ind til hul rummet i stammen. Sæt kasserne et stille sted i haven eller hæng dem op i et træ Plant et sommerfuglebed Dagsommerfugle elsker blomster. Nogle af de bedste hedder sommerfuglebusk, kæmpejernurt, anisisop, hjulkrone, honningurt, solhat, fingerbøl, gærde-kartebolle, pragtskær og høj tidselkugle. Natsværmerne synes godt om tobaksplanter, sæbeurt, lægekulsukker, pil og almindelig gedeblad. Lav en havedam Mange insekter lever en stor del af livet nede i vandet. Lav en lille dam med vandplanter om foråret. Følg indvandringen af vandinsekter i løbet af sommeren. I dammen kan også leve salamandre, frøer og andre smådyr. Redekasser og huse til insekter Det er godt med noget høj bevoksning, hvor insekterne kan gemme sig. Gamle hule træer, en rådnende træstamme, en bunke savsmuld eller en brændestabel vil også kunne huse en masse små beboere. I kan let lave et par redehuse til insekter, hvor mariehøns, ørentviste, sommerfugle og andre insekter kan gemme sig, overvintre eller få unger. Ukrudt eller krudt Mange sommerfuglelarver spiser og lægger æg på brændenælder, tidsler og andre planter, vi synes er ukrudt. Måske skal I levne et hjørne til ukrudtet. I skal heller ikke være så ivrige efter at fjerne alle de visne blade. De giver god beskyttelse for mange insekter. 4 Den lette Tag et bundt tynde grene eller bambuspinde på cirka centimeter og bind dem sammen med en snor. Mellem grenene er der masser af gode små skjulesteder. Lav flere, og læg dem eller hæng dem op rundt omkring i haven. Insektvold og billebank En insektvold eller en billebank er et bed, som er lidt højere end resten af haven. Her kan rovbiller, græshopper og jagtedderkopper leve varmt, tørt og godt. I bedet kan I om foråret så en blanding af græsser og blomster. Om sommeren og efteråret lokkes en masse flyvende nyttedyr til insektvolden. Det er for eksempel bier, svirrefluer, snyltehvepse, mariehøns og guldøjer. I mange økologiske landbrug laver man insektvolde og billebanker i stedet for at sprøjte med gift

12 Nældens takvinge Aglais urticae Som voksen sommerfugl har jeg smukke rødbrune vinger med sorte og gule pletter. Nederst på mine vinger har jeg en takket sort kant med små blå pletter. Mine vinger er mellem 4,5 og 5 centimeter bredde. Tæt på spidsen af de forreste vinger har jeg en lille hvid plet. Du kan ikke se forskel på, om jeg er en hun eller en han. Jeg har fuldstændig forvandling. I april/maj lægger jeg klumper af æg på undersiden af en brændenældes blade. Larverne kommer ud efter cirka 10 dage. Som små bor mine larver sammen i flokke og sover sammen i et fælles spind. Efter 3-4 uger som larve bliver jeg til en puppe. Efter endnu et par uger kommer jeg frem som en smuk sommerfugl. Om efteråret finder jeg et godt sted at overvintre. Det kan være på et loft, i et skur, en kælder eller i et hult træ. Her går jeg i vinterdvale og klapper vingerne sammen. De er mørke på undersiden, så jeg er svær at se. Hvis du finder mig i løbet af vinteren, skal du ikke røre eller flytte mig. Når dagene bliver lysere i marts, vågner jeg og flyver ud i foråret. Jeg er almindelig i hele Danmark. Som larve kan du finde mig på brændenælderne. Som voksen er jeg i naturen eller haven, hvor der er mange blomster. Som larve elsker jeg brændenælder. Som voksen lever jeg af nektar fra mange forskellige blomster. Fugle og snyltehvepse Kæle- og øgenavne Lille ræv Skal vi mødes Jeg er let at finde både som larve, puppe og som voksen. Gå efter brændenælder og sol. Hvis du finder mig som larve eller puppe, kan du følge min forvandling til en sommerfugl. Hold mig i et terrarium. Jeg er både smuk og almindelig. Derfor blev jeg valgt som Danmarks nationalsommerfugl i Jeg er en dagsommerfugl. Os er der over 90 forskellige arter af i Danmark. Om foråret flyver jeg rundt med citronsommerfuglen og dagpåfugleøje, som også overvintrer som voksne. Vidste du det Om sommeren kan man være heldig at finde blodregn i skovens lysninger. Der er mørkerøde pletter på mange af bladene. Man har troet, det var et tegn fra Gud eller noget hekseri. Men det er i virkeligheden den første afføring fra os takvinger, når vi lige er kommet ud af vores puppe. At sommerfugle smager med fødderne

13 Stor sabelhveps Rhyssa persuasoria Jeg ser ret drabelig ud. Du skal ikke blive forskrækket, når du ser min sabel. Det er en lang brod, som vores hunner har på bagkroppen. Den kan ikke stikke. Det er en brod, som vi bruger, når vi skal lægge æg. Vi er sorte på kroppen med nogle hvide pletter. Vi har rødbrune ben. Det er kun hunnen, der har den lange sabel. Vores krop er cirka tre centimeter lang, men med sablen kan hunnerne blive næsten ti centimeter lange. Jeg har fuldstændig forvandling. Jeg er en snylter. Det betyder, at jeg udnytter andre dyr eller planter til at skaffe mig mad. Jeg lægger mine æg tæt på en larve fra en træhveps. Træhvepsens æg ligger inde under barken på et træ. Derfor har jeg brug for min lange tynde brod. Jeg borer den langsomt ind til træhvepselarven og lægger et æg. Når min larve kommer ud af ægget, udsuger den træhvepsens larve og æder den i løbet af et par uger. Så bliver jeg til en puppe. Her ligger jeg hele vinteren. Jeg gnaver mig først ud som voksen næste sommer. Jeg bor i nåleskove. Nogle gange kan du se mig i brændeskure og på brændestabler. Som larve er det træhvepse-larver. Som voksne spiser vi nektar og pollen. Fugle Jeg hjælper med at fjerne træhvepsenes larver. De borer lange gange inde i træerne. De er skadedyr, da det kan ødelægge træerne. Jeg er en snyltehveps. Jeg hører til de årevingede insekter som bier, myrer og andre slags hvepse. Os er der mange af. I Danmark er der flere tusinde arter. Men jeg er den største. Hvorfor er det smart Kender du andre dyr eller planter, der snylter Kan det være smart at snylte på andre Skal vi mødes Jeg er almindelig i hele Danmark. Du skal lede om sommeren og efteråret i nåleskove. Der kan du se mig i lysninger eller ved stier gerne på en solbeskinnet plet. Jeg sidder og spiser nektar på forskellige skærmplanter. Tidligt på sommeren kan du være heldig at se vores hunner kravle rundt på træstammer af fyr og gran. De leder efter træhvepselarverne. Vidste du det Ligesom andre hvepse og myrer har sabelhvepsene en hvepsetalje. De første led på bagkroppen er meget små

14 Kæle- og øgenavne Stor døgnflue, den store hvide døgnflue. Jeg har udfuldstændig forvandling. Jeg hedder en døgnflue, fordi jeg kun lever i meget kort tid som voksen. I maj-juni danser hannerne op og ned i luften i store flokke. Det tiltrækker hunnerne. Hunnerne lægger æg i vandoverfladen af en å eller en bæk. Æggene falder ned på bunden og klækkes til små nymfer. Nymferne lever gravet ned i bunden af vandløbet i to år. Vi skifter hud 25 gange, mens vi vokser os større. Næstsidste gang, jeg skifter min hud, sker det i vandoverfladen. Jeg er ikke helt voksen endnu, men jeg kan godt flyve ind til bredden. Her gemmer jeg mig under et blad. Efter et døgns tid bliver jeg endelig helt voksen. Jeg skifter hud en sidste gang og sværmer op for at finde en partner, inden jeg dør igen. Som larve bor jeg nede i vandet. Jeg bor i vandløb og åer, hvor der er rent vand og helst stærk strøm. Her er jeg gravet ned i sand eller grus i et u-formet rør. Det beskytter mig mod fjender. Som voksen flyver jeg rundt ved det vandløb, hvor jeg har levet som nymfe. Majflue Ephemera danica Som nymfe kan du kende os døgnfluer på de tre tynde haletråde, vi har bagpå. Vi har også gælleplader, som ligner fjer. De er foldet ind over vores bagkrop og er med til at skaffe os ilt fra vandet. Vores nymfers kæber er meget store og ligner næsten stødtænder. Som voksen har jeg en hvid krop med nogle mørkere tegninger og lyse vinger. Jeg har også tre lange haletråde som voksen. De er længere end min krop. Jeg har et vingefang på op til fire centimeter. Det gør mig til en af de største døgnfluer i Danmark Som voksen spiser jeg ikke noget. Jeg lever i så kort tid, at jeg slet ikke har brug for mad. Min mund kan slet ikke bruges til at spise med. Som larve kan jeg bedst lide findelt rådne blade og alger fra bunden af vandløbet. Nede i vandet og på vandoverfladen er vi bange for fiskene. I luften kommer svaler, pragtvandnymfer og flagermus efter os. Og så er vi slet ikke glade for mennesker, der forurener vores vandløb. Vidste du det Hvis du fisker efter smådyr i vandhuller og vandløb, kan du kikke på vores bagkrop for at kende forskel. Slørvingenymfer har to haletråde. Nymfer fra os døgnfluer har tre haletråde. Nymfer fra vandnymferne har en lidt længere krop og noget, der ligner tre små blade bagpå. Guldsmedenymfer er store og tykke og har ikke nogen lange haletråde. Skal vi mødes Vi findes i større vandløb i det meste af Danmark. Vi kan bedst lide rent, strømmende vand. Hvis du skal fange os, skal du bruge et godt fiskenet med en hård kant. Så kan det tåle at blive trukket gennem planter og materiale på bunden. Hæld indholdet ned i en hvid bakke med lidt vand. Efter kort tid, vil vi bevæge os rundt i bakken. Fisk os forsigtigt op i et glas eller et akvarium med en plastikske. Der kan du se nøjere på os med en lup. Du kan møde os som voksne i maj og juni. På varme eftermiddage og aftener flyver vi rundt i tusindvis langs vandløbene. Jeg har jeg stået model til nogle flotte fiskefluer. Mange fisk elsker nemlig døgnfluer som mig. Vi er slags døgnfluer i Danmark. Hvis du fanger mange af vores nymfer i et vandløb, er vandet meget rent

15 Blå mosaikguldsmed Aeshna cyanea Jeg er en stor guldsmed med smukke klare farver. Jeg kan blive næsten 7½ centimeter lang og have et vingefang på 11 centimeter. Jeg har fire vinger, som er næsten lige lange. Jeg folder dem ikke sammen. Min mørke bagkrop har gule, grønne og blå tegninger. De to bageste led er ensfarvede blå hos hanner og grønne hos hunner. Jeg har ufuldstændig forvandling, og det tager lidt tid for mig at blive voksen. Æggene ligger inde i stænglen på en vissen plante ved et vandhul i næsten et år. Som nymfe kan vi leve næsten tre år på bunden af vandhullet. Vi kan overleve, selv om vandhullerne fryser helt til om vinteren. Fra midten af juni kryber nymferne op på planter nær bredden og forvandles til voksne guldsmede. Vi er på vingerne helt frem til sidst i oktober. Vi lever i det meste af Danmark ved små varme vandhuller. Vi er ikke kræsne og yngler gerne i helt små havedamme. Vi er glubske rovdyr både i vandet og i luften. Som larve spiser vi larver, insekter, orme, igler, krebsdyr, fiskeunger og haletudser. Som voksne fanger vi byttet i luften. Det er både dagsommerfugle, myg, svirrefluer, vårfluer og andre guldsmede. Vi piller vingerne af, inden vi spiser. Vidste du det Vores nymfer har et særligt fangstapparat. Det kaldes for masken. Vores underlæbe er lang og kan foldes sammen med et hængsel. Masken har to store kroge. Den kan skydes hurtigt ud og gribe byttet. Jeg er som en utrolig god flyver. Jeg kan både flyve sidelæns og baglæns og stå stille i luften. Og så kan jeg ræse afsted med 30 kilometer i timen. Jeg har kæmpestore øjne, som er sat sammen af op til små sekskantede øjne. Jeg kan se rigtig godt i alle retninger på samme tid. Fisk og fugle. Vi er cirka 50 forskellige guldsmede i Danmark. Vi deles op i ægte guldsmede og vandnymfer. Vandnymferne er mindre og folder vingerne sammen over ryggen. Skal vi mødes Vi lever i hele Danmark. Du kan fange vores nymfer med et fiskenet i små vandhuller. Hvis du er rolig, kan du se os flyve helt tæt på dig. Vi flyver godt, så du kan møde os ret langt fra vandhullerne. Hvorfor er det smart Som nymfer har vi en særlig måde at bevæge os på. Vi fylder først vores tarm med vand. Vi kan så sprøjte vandet ud i en kraftig stråle. På den måde kan vi suse af sted som en raket. Hvorfor er det smart 26 27

16 Almindelig skøjteløber Gerris lacustris I kan nok bedst kende mig på mine fire lange ben, der danner et stort kryds. Jeg har som alle insekter seks ben, men de to forreste er korte. Dem bruger jeg både til at fange bytte og skøjte på vandet. Min krop er op til en centimeter lang, men med benene er jeg helt op til 18 millimeter. Jeg har vinger og er mørkebrun. Mine fødder har små rillede hår. De hjælper mig, når jeg skal bevæge mig hurtigt på vandoverfladen. Jeg har ufuldstændig forvandling. Jeg kommer frem fra mit vinterskjul sidst i marts og lægger mine æg på planter under vandoverfladen i maj-juni. Det er det eneste tidspunkt, hvor jeg dykker ned under vandet. Vores nymfer kommer hurtigt ud af æggene. De ligner os voksne, men er lyse og har ikke vinger. De skal gennem fem nymfestadier i løbet af et par år. I november finder nymferne et godt vinterly på land mellem sten eller under barken på træer nær vandet. De voksne flyver gerne længere væk fra vandet. Jeg lever på vandoverfladen, og jeg er derfor ikke så afhængig af, at vandet har superkvalitet. Derfor bor jeg på alle slags damme, vandhuller, søer og langsomt strømmende vandløb. Både flagermus fugle og fisk kan finde på at æde mig. Jeg bryder mig ikke om hundestejler. Jeg kan løbe på vandet hurtigt. Faktisk minder det mere om at ro end om at løbe. Jeg bruger de midterste ben til at ro med, og jeg kan nå op på en hastighed på cirka 120 cm pr. sekund. Det svarer til, at et menneske roede eller skøjtede med en hastighed på over 600 km i timen. Vi er i alt ni arter af skøjteløbere i Danmark. Vi hører til de næbmundede insekter ligesom bladlus, tæger og cikader. Hvad nu hvis Hvad sker der, hvis man fjernede overfladespændingen i vandet Skal vi mødes Kom ned til vandhullet og se mig fare rundt på overfladen. Jeg kan flyve, men er let at fange med et net. Pas på, jeg er en smule skrøbelig. Jeg napper mange af de landinsekter, der falder i vandet. Jeg er over dem som en grib og tager også insektlarver og nymfer, der kommer op til vandoverfladen for at forvandle sig til myg, døgnfluer eller vårfluer. Prøv at fodre mig med en død myg. Så skal du bare se hurtighed og grådighed. Jeg har en sugesnabel, som jeg bruger til at spytte en speciel væske ind i mine byttedyr. Væsken opløser byttet, så jeg kan suge det op gennem snablen. Vidste du det Vandet har en overfladespænding, der giver os skøjteløberne et ret fast underlag. Når vi går i spagat, kan vi faktisk have ti kammerater siddende på ryggen, uden at vi synker ned i vandet

17 Storspiralvårflue Phryganea grandis Der findes næsten 170 arter af vårfluer i Danmark. Som voksne er vi svære at kende fra hinanden. Du kan kigge på vores huse. De kan være meget forskellige. Nogle er bygget af små og store stykker fra planter. Nogle er bygget af sand eller små sten. Der er også larver, som bruger små sneglehuse. Jeg er Danmarks største vårflue. Mit vingefang er op til seks centimeter. Mine to antenner er lidt længere end resten af mig. Både min krop og mine vinger er gråbrune med udviskede lyse og mørke pletter. Mine vinger har små hår. Som larve er jeg gemt inde i mit hus. Jeg er cirka fire centimeter lang. Mit hoved et lyst med mørke tegninger. Du kan bedst kende mig på mit hus. Det kan blive op til seks centimeter. Det er snoet som en spiral og bygget af stumper af træ og blade. Jeg holder mig fast i huset med to kroge på bagkroppen. Jeg har fuldstændig forvandling. Mine æg lægges i en ring af gele på planter under vandet. Æggene bliver til små larver efter 2-3 uger. Vi bygger huse med det samme. De bygges større, efterhånden som vi vokser. Vi bor først på bunden. Senere flytter vi op i vandplanterne. Næste forår bliver vi til pupper. Efter 14 dage klækkes vi som voksne vårfluer i vandoverfladen. Vi kan flyve med det samme. Jeg bor i søer, vandhuller og vandløb, hvor der er mange vandplanter. Skal vi mødes Brug fiskenettet til at fiske mine larver på bunden eller på vandplanterne. Som voksen kan du lokke mig til med lys. Selv om jeg hedder vårflue, kan du ikke se mig i luften om foråret. Jeg flyver mest om natten og i sommermånederne juni, juli og august. Hvad nu hvis Du skulle bygge et hus, du skulle bære rundt på. Du skulle kunne klare dig i naturen. Hvad er vigtigt Hvilke materialer ville du vælge Hvilke farver skulle huset have Hvordan skulle det sættes sammen Hvilken form skulle det have Hvorfor er det smart Mennesker kan lære meget af de dyr, der bygger i naturen. Hvad tror du vi kan lære af edderkopper, hvepse og honningbier Der er andre dyr, der bygger huse, de kan bære med rundt. Det er lidt ligesom en campingvogn. Kan du nævne nogen Hvorfor er det smart Som voksen lever jeg kun i få dage eller uger. Jeg spiser ikke meget, men kan godt lide nektar fra blomster. Min larve jager små dyr i vandplanterne. Det er for eksempel andre vårfluelarver og døgnfluelarver. Fisk og andre insekter i vandet. Flagermus og fugle, når jeg flyver. Jeg er rigtig god til at bygge huse, der kan beskytte min bløde bagkrop. Jeg spinder huset sammen med silketråd af små stykker af blade fra vandplanter

18 Fælder Ordbog Faldfælde I kan grave faldfælder ned i jorden, hvor I tror, der er mange smådyr på jordoverfladen. Grav nogle syltetøjsglas ned i jorden, så kanten er lige under overfladen. Skjul kanterne med lidt blade. Dyr, der bevæger sig på jordoverfladen, falder ned i glassene. Læg et blad eller et stykke bark over fælderne, hvis det skulle regne. Ellers drukner dyrene. Husk, hvor I har gravet fælderne ned, og tøm dem jævnligt. Lad dem aldrig stå længere end en dag. Husk at dække hullerne til, når I fjerner fælderne. Grøntsagsfælde I kan lave en let fælde af hule kartofler eller andre grøntsager. Dyrene kan bo inde i deres mad. Der er dejligt fugtigt og mørkt. En stor grøntsag skæres over på langs. Den nederste del udhules. Skær en lille indgang til hulen. Hold de to halvdele sammen med en elastik. Læg fælden i skovbunden eller i haven. Kig i fælden efter nogle timer eller allerbedst dagen efter. I fælderne fanger I for eksempel biller og ørentviste, men også dyr, der ikke er insekter som bænkebidere, snegle og skolopendere. Lysfælde Natsværmere og mange andre insekter bliver tiltrukket af lys. I skal bruge et par hvide lagner og en kraftig pære eller et lysstofrør. Læg et lagen på jorden under lyset og sæt et andet lagen lodret bag lyset. Sæt det hele ud i haven og vent på at insekterne dukker op. De vil sætte sig på det hvide stof. I kan stille nogle store æggebakker under lyset. Natsværmerne er vilde med lyset og skyggerne ved æggebakkerne. De sætter sig på det ru materiale. Afgrøde Planter, vi dyrker på marken eller i haven. Akvarium Gennemsigtig beholder til vanddyr. Bestøvning Overførsel af pollen fra en støvdrager (han) på én plante til støvfanget (hun) på en anden. Bistade Menneskeskabt bolig for honningbier. Dækvinger Tykke forvinger, som beskytter bagvinger og bagkrop. Fuldstændig forvandling Fire udviklingsformer: æg, larve, puppe og voksent insekt. Imago Et voksent insekt kaldes også for imago. Kamuflage Beskyttelse ved hjælp af farve og materialer, så man falder sammen med omgivelserne. Kitin Et stof som bruges i insekter og andre leddyrs ydre skelet. Findes også i svampe. Larve Stadium i mange dyrs udvikling efter æggets klækning. Vandmænd, frøer og muslinger har larver. Findes hos insekter med fuldstændig forvandling. Livscyklus Tiden fra en generation af et dyr lægges som æg eller fødes til det dør. Nektar Sukkerholdig væske i blomster. Skal lokke insekter og andre dyr til. Nymfe Stadie mellem æg og voksen hos de insekter, som har ufuldstændig forvandling. Overfladespænding Egenskab ved vand så overfladen hænger sammen og kan bære små dyr. Pollen Blomsterstøv fra den hanlige del af blomsterne støvdragerne. Terrarium Gennemsigtig beholder til landdyr. Udvendigt skelet Stærkt og smidigt skelet, som insekter og andre dyr bærer skelettet uden på deres bløde krop. Ufuldstændig forvandling Tre udviklingsformer: æg, nymfe og voksent insekt. Flaskefælde Nogle biller kan I fange højt oppe i træerne. Tag en stor plastflaske og mos en halv banan ned i bunden. Hæld lidt øl ned over bananen. Bind en lang snor fast i flaskehalsen. Kast snoren op over en gren højt oppe i et gammelt løvtræ. Træk flasken op og bind fast. Kig i fælden efter nogle timer eller dagen efter. Hvis I hænger fælderne for lavt, vil de tiltrække hvepse. 32

19 Insekter findes overalt, og de er hver for sig helt særlige og fantastiske. Nogle er der mange af, andre skal vi passe bedre på. Her i bogen kan du møde de 12 insekter, der er med i Danmarks Naturkanon. Du får også nogle gode ideer til, hvordan du kan finde og undersøge insekterne ude i naturen. Hele naturkanonen kan ses på Naturkanonen er kort fortalt blevet til med et ønske om gøre os alle klogere på naturen, give os inspiration til oplevelser i naturen. For jo mere vi ved om naturen og jo mere vi bruger den jo større omtanke vil vi også have for den. Og vi vil føle os mere forpligtede til at passe på den. Et af målene med naturkanonen er, at den skal bruges til undervisning i skolerne. Vi i Miljøministeriet og i Danmarks Naturfredningsforening er derfor glade for sammen at kunne give de danske lærere og elever en mulighed for at dykke ned i en af kanonens kategorier, nemlig insekterne. Karen Ellemann Ella Maria Bisschop-Larsen ISBN

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

Krible - Krable. Ædespor

Krible - Krable. Ædespor Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

BIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten:

BIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: BIBI & Æbletræet Opgave 1 Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: lær om bier og bibelhistorie Navn: Klasse:. 2 Opgave 1 Der er 4 verdenshjørner. Det er Nord, Syd, Øst og Vest. Skriv

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde?

Indholdsfortegnelse. Ud i naturen hvorfor? Det myldrer med liv i vandhullet. Hvor finder du dyrene? Hvordan får dyrene fat i deres føde? Indholdsfortegnelse Besøg et vandhul om foråret Finn Therkildsen TURBINE 2009 Illustrationer: Peter D. Terkildsen Layout: Pedersen & Pedersen Redaktion: Jesper Tolstrup Sådan læser du bogen Undervejs i

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Kanon Natur Insekter Indhold 3 Lidt mere om bogen 3 Formål og Fælles Mål 5 Lidt mere om insekter 6 Mød insekterne i naturen 6 Standardudstyr og specialværktøj 7 Fælder 7 Ordbogen

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Livet. i ferskevande

Livet. i ferskevande Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Guldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen,

Guldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen, Insekter i naturen. Vandpragtnymfe. Vores hold har fanget to vandpragtnymfer og ved vandløb er vandpragtnymferne nogle af de mest iøjnefaldende insekter ved vandløbets bredder. Hannerne sidder på en udsigtspost

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5.

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57

Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57 Dansk Skovforening 1 Skovens Kryb.indd 1 02-04-2007 11:18:57 Børnetekster: Thorstein Thomsen Faktatekster og ide: Stephan Springborg og Eva Skytte Tegninger: Bettina B. Reimer Redaktion: Malene Bendix,

Læs mere

Haletudsen. info og aktiviteter

Haletudsen. info og aktiviteter Haletudsen Haletudser hører til padderne og er udviklingsstadiet mellem æg og voksen frø/tudse. Både frøer og tudser lægger sine æg i vandhuller. Det er muligt at kende forskel på, om det er tudse- eller

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Insekter og planter Elev ark - Opgaver

Insekter og planter Elev ark - Opgaver INSEKTER Insekter og lugte Nu skal I tage det rødvin, som jeres lærer har taget med. I skal bruge 1 deciliter rødvin og 1 deciliter sukker. I blander det indtil alt sukkeret er opløst i rødvinen I skal

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE

DET HANDLER OM. Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE DET HANDLER OM HVAD GØR DU I GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen VESTEGNENS VANDSAMARBEJDE Albertslund / Brøndby / Glostrup / Hvidovre København / Rødovre / Vallensbæk 20535_Folder_A5.indd

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Halvleg! Grøntsager/ Bare så rå. Insekternes liv/ Få øjenkontakt. Røgalarmer/ En brandgod ide

Halvleg! Grøntsager/ Bare så rå. Insekternes liv/ Få øjenkontakt. Røgalarmer/ En brandgod ide Læs før du handler { april 2011 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } benzin pandekager tv pyramider brevkasse sukker sundhed tema: sport og mad Halvleg! Burgerne og pomfritterne fører stadig stort

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Teknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/ Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Maj 2013 Så blev det endelig forår for fuld udblæsning! Skoven er sprunget ud, græsset står højt og grønt og mælkebøtterne blomstrer. Snart lugter det af sol og sommer I dette

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud.

Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud. Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud. En kug-lefisk er og-så gif-tig inden-i. I Japan kan man godt

Læs mere

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31. HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S. 17-21. Gud skabte jorden Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31 Budskabet: Gud skabte alt det smukke, fordi han elsker os. Kan

Læs mere

Foto: CT SkadedyrsService

Foto: CT SkadedyrsService Foto: CT SkadedyrsService Foto: Goritas Morten Ringstrøm Andersen FØJOenyt Larverne lever inde i træet Fra 1 til 10 år afhængi af: Næring i træet Temperatur Træfugt Insektart Foto: Goritas Larverne lever

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere