ET HUS FOR VILDE TANKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET HUS FOR VILDE TANKER"

Transkript

1 ET HUS FOR VILDE TANKER Objektarium hands on 1

2 Dette dokument er avgit til KHM s ledergruppe d. 8. februar Dokumentet er blevet behandlet på KHM s ledermøte d. 18. februar 2014 med følgende kommentar: «Ledergruppen gir sin tilslutning til dokumentet i sin nåværende form, som er et grunnlagsdokument for Utstillingsrådets arbeid det kommende år. Dokumentet tas med som innspill til den forestående prosess med utvikling ny Strategi 2020 og ny formidlingsstrategi.» 2

3 Koncept for nye udstillinger på Kulturhistorisk Museum Forord I løbet af de kommende år vil Kulturhistorisk Museum i Oslo udvikle en række nye udstillinger som skal erstatte de eksisterende basisutstillinger. Mens de eksisterende basisudstillinger bygger på arkæologisk kronologi og etnografisk regionalitet, ønsker museets ledelse, at de nye udstillinger skal udnytte museets tværfaglighed, sætte museets igangværende forskning i spil og være dristige i deres valg af temaer og løsninger. Samtidig er det intentionen at styrke forbindelsen til det øvrige universitet og blive en platform for forskere såvel som studerendes igangværende projekter inden for eller med relevans for museets fagområder. Baggrund Dette konceptdokument er en del af den omfattende re-organisering, der er pågået på KHM fra høsten 2011 til sommeren Med udgangspunkt i ledelsens ønske om å legge omdreiningspunktet for museets forskning, formidling og forvaltning (de tre F er) i en helt ny kunnskapsforståelse og kunnskapspolitikk, er der blevet udarbejdet rapporter om museets fremtidige organisering af forskning (Tankesmiens rapport om Forskningsutvikling ved KHM ), organisering af udstillingsarbejdet ( Rapport om Organisering av Utstillingsproduksjon ) samt naturligvis den omfattende funksjonsanalyse ( KHM s Funksjonsanalyse 2013 ), som lægger grunden for en omstrukturering af hele museet. 3

4 Dette konceptdokument omsætter de visioner, der har drevet dette arbejde, til udstillinger. Et af de væsentligste elementer i hele denne proces har været ønsket om en museal helhedstænkning, der forbinder de tre F er forskning, forvaltning og formidling. Med udgangspunkt i Tankesmiens pointering af, at kunnskapsutvikling bør gjennomsyre og integrere de tre domenene» (forskning, forvaltning og formidling) ligger det klart, udstillinger ikke blot skal formidle, men må indgå som en del af kundskabsproduktionen på det fremtidige KHM. For at styrke sammenhængen mellem forskning og formidling er der per 1/ blevet oprettet et tværseksjonelt Utstillingsråd, som i samarbejde med KHM s Forskningsråd, skal sikre synergi mellem forskning og udstilling og bidrage til udvikling af udstillingsideer gennem faglig dialog og tildeling af forprojekteringsmidler. Endelig fordrer ønsket om en større museal helhed, at der etableres en større grad af tværsektionelt samarbejde og udstillingsvirksomheden tænkes som en væsentlig motor til at skabe denne museal tværfaglighed. 4

5 Med Funksjonsanalysen og nærværende ideoplæg, åbner KHM imidlertid op for et fjerde F, nemlig Fornying. I den proces, KHM kommer til at gennemgå de kommende år er det vigtig, at denne fornying ligger til grund for vores arbejde, så vi vover at tage de skridt der skal til for at opfylde visionen om at skabe international opmærksomhed og sprænge rammerne for hvad der er muligt. Rapportens tilblivelse Hoveddelen af arbejdet bag dette koncept har været drevet af en intern Utredningsgruppe for nye basisutstillinger, som fungerede fra våren 2012 til maj Med repræsentanter for alle museets seksjoner og under ledelse af Idunn Kvalø (fra marts 2013 under ledelse af Peter Bjerregaard) har denne gruppe arrangeret myldregruppemøder for alle museets ansatte, inviteret oplægsholdere fra andre museer i Europa, og indhentet ideer og kommentarer fra alle museets seksjoner. 1 Fra 15. mars til 30. juni 2013 har Anders Emil Rasmussen og Peter Bjerregaard arbejdet på at skrive de indsamlede ideer sammen til et sammenhængende koncept, der vil kunne lægge en overordnet vision for de fremtidige udstillinger på KHM. Denne proces er foregået i tæt sammenspil med direktør Rane Willerslev som løbende har kommenteret på ideer og forslag og leder af Seksjon for Utstilling og Publikum, Tone Wang. Rapporten blev diskuteret på ledermøde 26. juni 2013 og Peter Bjerregaard har efterfølgende indført enkelte enkelte ændringer i dokumentet på opfordring af ledergruppen, konstitueret direktør Karl Kalhovd, Tone Wang og leder af Utstillingsrådet Arne Perminow. Mandatet for den oprindelige utredningsgruppe var formuleret som sådan: 1 Utredningsgruppen bestod af: Jostein Bergstøl (FS), Svein Gullbekk (AS), Arne Perminow (ES), Lill-Ann Chepstouw-Lusty/Ellen Holte (DS), Tone Cecilie Karlgård Simensen (UPS), Eivind Bratli (KS), Camilla Haugan (Adm.), Per Rekdal (Adm.), Peter Bjerregaard (projektansat). 5

6 REVIDERT MANDAT FOR UTREDNING AV NYE BASISUTSTILLINGER I HISTORISK MUSEUM. SAK12/841 BASISUTSTILLINGER I HISTORISK MUSEUM. SAK12/841 Mandatet er et resultat av erfaringer utredningsgruppen gjorde våren 2012 og av utredningsgruppens møte med museumsdirektør Rane Willerslev 3. juli Mandatet har nå vært behandlet av utredningsgruppen under seminaret 15. og 17. august KHMs hovedoppgave er å bedrive vitenskap. Vitenskapens fremste oppgave er å sprenge rammene for hva som er mulig, sitat Rane Willerslev. Utstillingene er både et vindu utad og et vitenskapelig eksperimentarium, sitat Rane Willerslev. Uendret: Visjon for utredning av konsept for nye basisutstillinger «Med museets brede faglige kompetanse som omdreiningspunkt skal det skapes forskningsbaserte utstillinger med kraft til å forandre mennesker. Det skal tenkes helhetlig rundt de tre F`er: forskning, forvaltning og formidling. Utstillingene skal være publikumssuksesser og ha potensialet til å vekke internasjonal oppmerksomhet. I utstillingsarbeidet skal det tenkes tverrfaglig og åpnes opp for samarbeide med eksterne fagmiljøer. Barn og ungdom skal ivaretas som viktige målgrupper for Kulturhistorisk museum.» Nytt konsept for basisutstillingene i Historisk museum: Utredningsgruppen skal selv fastlegge de overordnete, tverrvitenskapelige tema for basisutstillingene. Temaene velges på bakgrunn av elementer fra: aktive forskningsprosjekter, foreslåtte utstillingsideer, temporære utstillinger, forskningsideer under utvikling og forsknings-prosjektsøknader. Det skal tenkes samspill og synergier. Det må samarbeides med Utstillings- og publikumsseksjonen som er samlingspunkt for all informasjon om pågående og planlagte forskningsprosjekter med utstillingskomponent. Utredningsgruppen skal anbefale hvilke arealer i Historisk museum som skal brukes til hvilke overbyggende tema. Hele Historisk museum skal settes i spill. Arbeidet må koordineres nøye med Utstillings-og publikumsseksjonen for å ivareta allerede planlagte utstillinger og med øvrige planer for endring/bruk av Historisk museum. Utredningsgruppen skal komme med innspill til konsekvensene av å tenke full fleksibilitet i bruken av utstillingsarealene i Historisk museum: både i forhold til en solid og dynamisk infrastruktur i alle saler, og overførbare/flyttbare løsninger som maksimerer brukervennlighet. Utredningsgruppen skal levere forslag til en tids/handlingsplan for implementeringen av nye basisutstillinger Utredningsgruppen skal levere forslag til organisasjonsmodell for gjennomføring av arbeidet med nye basisutstillinger utover prosjektgruppas funksjonsperiode. 6

7 Det vil være klart for læseren, at denne rapport ikke svarer direkte på dette mandat. Dette skyldes dels, at en del af de opdrag, der lå i mandatet, med tiden blev overtaget af Funksjonsanalysen; dels at opdraget om præcisering af konkrete rammer for lokalebrug, løsning af kravet om dynamiske udstillinger m.v. ikke har været mulige at indfri med den nuværende uklarhed omkring KHM s fremtidige økonomi og planerne for byggemassen på Tullinløkka. Derfor skal denne rapport læses som et ideoplæg, eller en beskrivelse af den udstillingsfilosofi, der skal ligge til grund for det fremtidige udstillingsarbejde på KHM. Som sådan vil den indgå i det nyetablerede Utstillingsråds videre arbejde med udvikling af nye udstillinger på KHM. Rapporten består af to dele. Del 1 placerer de grundlæggende ideer, der er blevet givet fra ledelsen og udviklet gennem utredningsgruppens arbejde i en samlet vision for museets samfundsrolle. Del 2 beskriver fire udstillingsflader, som vil kunne virkeliggøre denne vision i KHM s fremtidige udstillingsvirksomhed. Peter Bjerregaard

8 DEL 1 FORSKNINGENS VÆSEN OG DEN MUSEALE HELHED: MUSEETS SAMFUNDSROLLE Museernes rolle i et større samfundsperspektiv har været til debat i mange år: er museets vigtigste rolle at bidrage til udvikling af demokratiet, oplyse befolkningen, repræsentere minoriteter eller bevare den norske kulturarv? KHM ønsker at tage et klart standpunkt i denne debat: KHM er et forskningsbaseret universitetsmuseum. Derfor må KHM s væsentligste opgave være at udvikle ny viden gennem alle sine aktiviteter, herunder udstillinger. Introduktion: Videnskaben om det konkrete Videnskaben om det konkrete er, skriver Lévi-Strauss, de sammenhænge som naturen i første omgang tilbyder mennesker gennem en akkumulering af sanselige erfaringer som eksempelvis at bitre og sure frugter har en tendens til at være giftige. En sådan videnskab er ikke væsensforskellige fra biomedicin som også bygger på en akumulering af viden. Forskellen er at den vilde tænkning (som alle mennesker driver med) starter med det konkrete, den starter så at sige ude i vildnisset. I den vilde tanke skelner Lévi-Strauss mellem videnskabsmanden og gør-det-selvmanden (bricoleuren) ved at sige at videnskabsmanden laver de materialer og redskaber han har brug for, efter at have udtænkt den ide, han ønsker at gennemføre. Gør-det-selv manden derimod arbejder med det, han har for hånden og er begrænset af de konkrete materialer han har adgang til og må således omdefinere sine egne ideer så de passer materialet for hånden. 8

9 Det er i den forstand, at den vilde tanke og dens videnskab om det konkrete kan danne ramme for en ny forståelse for udstillinger som en integreret del af den museale videns-skabelse. Udstillinger tilbyder en udforskning af verden gennem sanselige og æstetiske erfaringer med det konkrete materiale, de genstande, rum og udstillingsspørgsmål, vi har for hånden. Fra svar til spørgsmål Forskning er en langstrakt proces, som går igennem en detaljeringsgrad i sin undersøgelse og argumentation, der kan virke omstændelig for den brede befolkning. Resultatet er imidlertid, at forskningen ofte kommer frem til perspektiver på mennesket og dets historie, der udfordrer vores grundliggende verdenssyn. Det er dette kendetegn ved forskningen dens kreative kraft samt viljen og evnen til konstant at forestille sig alternativer til vores aktuelle forståelse af menneskelivet vi ønsker at trække frem i de nye udstillinger på KHM. Den frie og nysgerrige forskning giver et væsentligt bidrag til, at vi som samfund ikke gror fast i vante tankemønstre, men derimod konstant er i stand til at forestille os andre mulige virkeligheder ud fra en dyptgående udforskning af historien og verden omkring os. Som sådan udgør forskningens vilde tænkning en grundpæl i demokratiet. KHM ønsker at gøre forskningens vilde tanke til et grundelement i sine nye udstillinger. Museet skal ikke være et sted, der forklarer verden med vores etablerede termer, men derimod et sted, hvor vi undersøger verden og tænker den på nyt. Som i Lévi-Strauss kendte værk vil vi følge de vilde tanker den utæmmede undersøgelse af mennesket, dets historie og dets muligheder som knytter historien, verden derude, publikum og forskningen sammen i en konstant undren over og undersøgelse af tilværelsen med nye bud på, hvordan den kan tolkes. 9

10 Udstillingerne skal stille spørgsmål som er umiddelbare, basale og relevante for den brede befolkning, men de skal give svar der sprænger rammerne for hvordan gæster såvel som forskere normalt tænker deres verden. Dette vil vi gøre ved at følge og udvikle tre overordnede principper: Udstillingerne og udstillingsarbejdet skal i sig selv være vidensproducerende og dermed skabe ny kunnskap Samlingerne skal sættes i spil både i en faglig kontekst og på tværs af deres tidslige og regionale kontekstualisering Publikum skal inddrages aktivt i udstillinger og udstillingsprocesser Udstillingerne som forskningsrum Oftest ses udstillinger som resultatet af en lang proces, hvorigennem forskningen har etableret sine resultater og nu kan formidle dem til et bredt publikum. Denne form for formidling bygger på en ide om at forskeren alene besidder viden og udstillingen har som mål at reducere denne komplekse viden, så den bliver forståelig for alle. Denne tilgang til udstillinger betyder, at udstillinger i al væsentlighed bliver didaktiske greb og ikke noget der bidrager til forskningen i sig selv. I det nye koncept for udstillinger på KHM, vil vi gøre udstillingerne til et forskningsmæssigt aktiv. Dette indebærer, at vi ikke vil reducere kompleksiteten. En udstilling må stille sig selv et spørgsmål eller en hypotese, der ikke allerede er besvaret i forskningen, men som kan udforskes igennem udstillingsprocessen og mediet. Kun herigennem kan udstillingerne tilbyde den ønskede merværdi i museets samlede kundskabsmodel. At henvende sig til et bredt publikum uden at miste kompleksiteten kan umiddelbart lyde som et ideal, der ikke lader sig realisere. Ikke desto mindre viser nogle af de store succes er fra andre medier, at det kan lade sig gøre. For eksempel evnede Lars 10

11 von Trier s tv-serie Riget at fungere som en thriller, en komedieserie og en kunstnerisk udforskning af relationen mellem den videnskabelige rationalitet og muligheden for en parallel verden af ånder. Et andet eksempel kunne være de populære japanske tegnefilm, som Prinsesse Mononoke, der udnytter tegnefilmsmediets mulighed for at virkeliggøre et animistisk univers på en måde, der både fastholder mytens kompleksitet og gør den populær for et stort publikum. Ulvepigen Mononoke Riget Som i disse eksempler vil vi tillade os at sprænge genremæssige konventioner og se udstillingerne som et sted, hvor vi kan arbejde legende med vores ideer og lade disse påvirke af faggrupper konservatorer, designere, kunstnere, formidlere -, der ikke normalt inddrages i forskningsprocessen. Således bliver udstillingen og dens tilblivelse en proces, hvor forskeren kan udforske de mere rumlige og sanselige aspekter af sit materiale på en måde der ideelt set giver indsigter, man ikke ville opnå bag skrivebordet eller i den empiriske felt. Dette vil muliggøre en helt ny model for sammenhængen mellem feltforskning og udstillinger, som på mange måder minder om underholdningsindustriens brug forskellige medier, aktiviter og formater til at skabe universer, der tilsammen giver mulighed for et engagere sig i og udvide en ide, der starter i ét medier, men får nu udtryk over andre medieflader. Tænk for eksempel på The Matrix, som ikke blot var en film, men også tegneserie, wiki, spil og en lang række brugefora på Internettet. 11

12 Udstillingerne bliver således en forskningsmetode i sig selv, der skaber forskningsmæssig merværdi. Med denne tilgang er det vores mål at gøre gøre KHM s udstillinger til en arena for videns-skabelse, hvor vi udforsker de gåder, menneskene og historien stiller, og ikke et sted hvor verden tæmmes og forklares. Ideen om at gøre udstillinger til forskningsrum skal også tænkes helt konkret. For at skabe en ny tilgang til vores udstillingsvirksomhed, er det afgørende, at KHM skaber et konkret forskningsrum, et fysisk eksperimentarium, som kan fungere som en forskningsarena for alle museets faggrupper. Tværfaglighed og tematisering KHM huser en række forskellige fagligheder: arkæologi, etnografi, numismatik, historie, konservering, design og kommunikation. Vi ønsker for fremtiden at bruge udstillinger som ramme for at styrke denne tværfaglighed og i øvrigt åbne op for at inkludere hele UiO og andre forskningsmiljøer i Oslo. Ofte er tematiske udstillinger organiseret omkring empiriske temaer som madlavning, hjemmet, eller landbrug. For at sikre at udstillingerne har potentiale for at kaste nye spørgsmål tilbage til forskningen, foregår tematisering i dette koncept på et abstrakt eller teoretisk niveau, med udgangspunkt i de spørgsmål, samlingerne og udstillingerne rejser på tværs af tid og rum. Dette vil udfordre de måder, vi normalt kontekstualiserer vores genstande på. Hvis vi for eksempel satte os for at undersøge måder at tænke en båd på, ville det være oplagt at sammenligne de konstruktive principper i et klinkbygget vikingeskib med de konstruktive principper i et kravelbygget portugisisk skib. 12

13 Disse to måder at tænke og konstruere både på kunne så at sige kontekstualisere hinanden. Hvorvidt alle de både vikingerne benyttede var klinkbyggede, og hvorvidt det er meningsfuldt at betegne kravelbygning som noget særligt portugisisk, ville derimod ikke være den væsentlige pointe i den specifikke komparation. Det er de enkelte svar på spørgsmålet hvordan laver man træ om til muligheden for at krydse vand der danner basis for hvad som uddybes, ikke forsøget på at afdække sejlads i omfang og historie i henholdsvis fortidens Skandinavien og Portugal. Dette betyder også, at det at lave en udstilling bliver en tværfaglig metode, hvor forskere må sætte ideer i spil overfor hinanden og derigennem både generere et fælles perspektiv og udfordre hinandens forudsætninger. På denne måde kan udstillingerne udgøre et konkret element i udviklingen af en museale videnskab som udforsker menneskene på tværs af tid og rum Dette ønske om at udvikle en særegen museal videnskab, hvor udstillingerne er et kerneelement, kræver at der udvikles en bred forståelse af kuratering som en egen faglighed, en egen metodik. Dette må KHM opdyrke, gennem kurser og interne seminarer, så det at være forsker på KHM indebærer, at man har en ide om, hvad udstillingsmediet kan bidrage med til ens forskning. 13

14 Samlingerne: et arkiv for nye perspektiver En helt central ressource for KHM er naturligvis museets samlinger. På fremtidens KHM vil samlingerne blive sat i centrum og undersøgt som et vigtigt element i vores forbindelse til andre folk, andre steder og til andre tider, hvor man har har stillet sig selv spørgsmål der på mange måder ligner de spørgsmål vi stiller os selv i dag, men har udviklet svar, der kan udfordre vores aktuelle forståelse af verden. Gennem samlingerne kan vi forholde os til de indfødte som filosoffer, der har brugt materialerne til at udforske verden med. Denne udforskning bygger som oftest på andre vidensparadigmer, praksisser og kosmologier - for eksempel magi, totemisme, ofring m.v - end de, der kendetegner den aktuelle norske samtid og vores samtidige videnskabelige forståelser af verden. Denne eksotiske værdi som samlingerne tilbyder, vil vi drage nytte af ved se den som en kreativ kraft. Frem for at få genstandene i vores samlinger til at passe ind i vores aktuelle begrebsverden, ønsker vi at lade genstandene udfordre og forandre vores eksisterende begrebsverden. Samtidig med at vi vil forfølge de verdener, genstandene åbner for os, i deres egen historiske og/eller geografiske kontekst, vil vi også udfordre disse kontekster og sætte genstandene sammen i nye konstellationer. Ved at kombinere genstandene fra vores samlinger på overraskende og tvær-kontekstuelle måder, ønsker vi at udnytte det potentiale, det kulturhistoriske museum har for at undersøge menneskene på tværs af tid og rum. Ved at udforske deres menneskelige mangfold og eksistentielle mysterier i et legende og inkluderende kunnskapsmiljø vil vi sætte samlingerne i spil som en uudtømmelig kilde til ny kundskab 14

15 Åben forskning: en ny forståelse af relationen til publikum En særlig udfordring og et særligt privilegie ved museal vidensproduktion er adgangen til at bredt, alment publikum. På museet må viden omformes så den kan deles udenfor et snævert fagligt fællesskab. Dette betyder imidlertid ikke at vi udelukkende skal reducere i kompleksitet og give oversigter. Vi må dele ud af det vi ved, men også udnytte, at mødet med publikum kan påvirke den måde vi stiller spørgsmål og giver svar på. Derfor vil vi i det nye KHM åbne op for forskningsprocessen og inddrage publikum aktivt i de spørgsmål, forskningen stiller. I praksis betyder det, at hele processen fra en genstand bliver udgravet eller indsamlet til den bliver konserveret, katalogiseret og udstillet bliver genstand for diskussion. Netop ved at fokusere på igangværende og ufuldendt vidensproduktion tager museet sin demokratiske, oplysende og bevarende rolle allermest alvorligt ved at gøre forskningsprocessen gennemsigtig for publikum og ved at inddrage dem i besvarelser og diskussioner. KHM har en lang erfaring med inddragelse af brugergrupper i museets aktiviteter, men at tænke publikum som aktive deltagere i selve kundskabsprocessen er nyt. Som udgangspunkt vil vi arbejde med inddragelse på fire planer afhængig af den enkelte udstilling: Udviklingsfasen: vi vil invitere udvalgte grupper til at diskutere de temaer, vi arbejder med, for at forme vores vinkler på udstillinger. Desuden vil vi invitere publikum til designeksperimenter, hvor vi vil diskutere udstillingsgreb og deres effekter Udstillingen som diskussionsforum: vi vil etablere møder i forbindelse med vores udstillinger, hvor publikum og forskere kan mødes i en ukonventionel ramme, der inddrager genstande, musik og performance og dermed skabe en særlig museal debat 15

16 Udstillingsworkshops: vi vil arrangere faciliterede workshops, hvor særlige grupper (skoleklasser, virksomheder, interessegrupper m.v.) inviteres ind for at diskutere spørgsmål og skabe deres egne kommentarer i form af konkrete installationer, der svarer på de etablerede udstillinger Løbende modificering: vi vil skabe udstillingselementer, der løbende kan transformeres af publikum, så publikum med tiden skaber deres eget udstillingselement Det er væsentligt at pointere, at vi i dette arbejde vil fastholde en videnskabelig autoritet. Den indgående viden museet producerer, skaber rammerne for de spørgsmål og temaer, vi giver os i kast med. Men samarbejdet med publikum skal udvide rammerne for hvordan vi forstår disse spørgsmål og bidrage til at rejse nye forskningsspørgsmål. Enhver udstilling på KHM må derfor have en klar tanke om, hvilken form for interaktion, man ønsker at etablere med sit publikum. I høsten 2012 udviklede master-studenter fra Kunsthøgskolen i Oslo forslag til hvordan KHM s udstillinger, kunne engagere publikum i højere grad. Tv. Visitor s exhibition, hvor publikum kunne udstille deres egne fotos fra udstillingerne, th. er en montre i museets Skatkammer draperet, så publikum selv må gå på opdagelse for at se genstandene. 16

17 DEL 2 UDSTILLINGSFLADER Det gennemgående træk for visionen for de nye udstillinger på KHM er at gøre KHM til en arena for videns-skabelse og lade museet udfordre nutidens perspektiv på historien og verden. I praksis vil vi gøre dette ved at arbejde ud fra fire udstillingsflader: Objektariet, Særutstillinger, Kjerneutstillinger og Det røde loft. Gennem disse fire flader vil vi følge museets videns-skabelse fra en genstand kommer ind på museet til den præsenteres i en udstilling: Objektariet vil fokusere på selve materialiteten, hvilke former for oplevelser og viden, genstandsmaterialet tilbyder i sig selv Særudstillinger vil kontekstualisere materialet (historisk/regionalt/typologisk) og gøre det muligt for ansatte at gennemføre en særlig, individuel ide Kjerneudstillinger vil trække genstandene ud af deres konventionelle tidslige og regionale kontekst og forfølge problemstillinger på tværs af tid og rum Det røde loft vil arbejde eksperimentelt med, hvordan vi kan gøre videnskabelige spørgsmål sanselige Kjerneutstillinger Den væsentligste nyskabelse på fremtidens KHM bliver etableringen af en række nye kjerneudstillinger, der forfølger spørgsmål på tværs af tid og rum. Kjerne skal bådes forstås som et centralt element, der går igen for menneskelige samfund på tværs av tid og rum, og som spiren til noget nyt, et fokus hvorfra nye ideer og perspektiver kan springe. Kjerneudstillingerne skal udnytte museets store komparative potentiale (i forskningen såvel som samlingerne) til at udforske store, menneskelige spørgsmål, der går igen på tværs af tid og rum. Ved at undersøge disse spørgsmål på tværs af tid og rum, er det vores mål at trække perspektiver ud af vores forsknings- og 17

18 genstandsmateriale, som ikke ville komme frem i vores sædvanlige forskningspraksis. Kjerneudstillingerne vil være dynamiske sådan, at nye forskningsprojekter kan inkorporeres i udstillingerne og dermed løbende forandre og forskyde udstillingerne. Dermed kommer disse udstillinger til at levendegøre forskningens løbende forandring og udvikling af nye svarmuligheder på centrale spørgsmål. Objektariet Objektariet vil fokusere direkte på genstandsmaterialet som kundskabsobjekt. Her vil der være mulighed for at præsentere nyudgravede genstande, hele etnografiske samlinger, vise konserveringsprocesser m.v. Her vil publikum også komme helt tæt på genstandene og afhængig af de enkelte genstandes tilstand få en hands-on oplevelse af museets genstande. Objektariet vil således typisk være et rum for en intuitiv, gryende ide; forestillinger om hvad den nyligt udgravne genstand er for noget, en udfoldelse af en enkelt samling (gerne med tilhørende arkiv), konservatorenes afdækning af lagene i en genstand, eller en undersøgelse af patterns that connect genstande der på tværs af tid og rum bærer fælles træk. Objektariet vil være udstyret med et fast sæt af montrer og udstyr og bygger ikke på et omfattende design. Det er altså en udstillingsflade, der er hurtigt udskiftelig og ikke særlig omkostningskrævende. Særudstillinger En særudstilling giver mulighed for at udforske en faglig specifik problematik. Dette kunne handle om udviklingen af tingsteder i Norge, Gudindeskulpturer og kropsforståelse i Antikken, tidsforståelse i Bronzealderen, Magt og prestige i Bollywood-film m.v. Målet er altså at lade ansatte udfolde en særlig ide, der springer ud af deres forskning og som kan sætte nye pespektiver på denne. 18

19 På den måde viser en særudstilling, hvordan forskellige fagligheder fortolker deres materiale og sætter genstandsmaterialet ind i en større kundskabsramme. Samtidig vil vi i særudstillinger kunne ramme konkrete målgrupper, museet ønsker at arbejde sammen med eller formidle til. Det røde loft Loftet er et arbejdende værksted. Loftet indrettes i det nuværende Østasiens rum, som tømmes og der åbnes op for ovenlyset. Her bliver publikum draget direkte med ind i designprocesser. Der vil løbende være projektkontorer for udstillinger med udklip, skitser, ideer mv. tilgængeligt. Her vil også kunne foregå rekonstruktionseksperimenter, eksperimenter med udstillingsteknikker m.v. som publikum vil få en mulighed for at blive draget ind i. Dette rum kan også anvendes i forbindelse med studenterudstillinger, designeksperimenter, forskningsworkshops m.v. Publikum kan således forvente at finde noget på loftet som ikke var der ved deres sidste besøg, og de kan komme ud for at blive draget ind i arbejdsprocesser. Loftet åbner således op for selve udviklingen af rum og udstillingsteknikker som en særlig type forskning knyttet til museet. Overordnet sammenhæng De fire flader går ind i tankeprocesser på forskellige tidspunkter og skaber hver deres ramme for interaktion mellem forskning, samlinger og publikum. Dermed anerkender vi også, at museets publikum har vidt forskellige tilgange og forhåbninger til, hvad der udgør et godt museumsbesøg. De fire flader skal derfor ikke opfattes som absolut adskilte niveauer. Udstillingerne skal anses som ideer, der cirkulerer i rummet mellem forskning og publikum og er derfor ikke afsluttede, når de er stillet op. Ideer udvikles i nye former og aktiviteter i nye udstillingsflader. 19

20 Særudstillinger kan udvikle sig til at blive Kjerneutstillinger og omvendt, en Objektarie-udstilling kan have forbindelse til eksperimenter på Det røde loft, et designeksperiment på Det røde loft kan danne grundlag for en Særudstilling osv. Ud fra en konkret vurdering af de enkelte udstillinger og deres relative slidstyrke, vil vi vurdere hvilke udstillinger og temaer vi vil kunne arbejde videre på over tid og som derfor bliver stående over en længere periode. Ud over at der konstant vil være en forandring i de udstillinger som publikum præsenteres for, vil det tilbagevendende publikum derfor også kunne opleve, at elementer, de har set før, bliver præsenteret i nye perspektiver ved at blive inkorporeret i nye udstillingssammenhænge. Dette svarer til forskningens udviklingsproces, som ikke blot består i indsamling af ny data, men også i en konstant recirkulering af ideer og materialer i nye konstellationer. Således skal udstillingsfladerne tilsammen åbne op for videnskabelig tænkning i alle led. Alt i alt vil KHM dermed kunne aktivere sine udstillingsrum som et sted hvor forskningsmateriale og genstande konstant bliver sat i spil på nye måder og med nye perspektiver og hvor publikum og andre samarbejdspartnere inddrages i museets videns-skabelse. V i d e n s - s k a b e l s e I II III IV Kjerneutstillinger Rum for tids- og stedsoverskridende kernespørgsmål Særudstillinger Rum for tids- og stedsspecifik dybde Objektariet Rum for fokus på genstande og materialer Det røde loft Rum for eksperimenter P u b l i k u m s i n d d r a g e l s e 20

21 Implementering Den samlede vision for KHM s fremtidige udstillinger, der er præsenteret i dette konceptdokument, skal ikke gennemføres på én gang. Vi går i gang med forandring af vores udstillinger nu (2014). Men sideløbende med opbygningen af nye udstillinger vil Utstillingsrådet arbejde videre med en formidlingsstrategi, der skal indgå i KHM s nye 2020-plan, og en samlet lokaleløsning for udstillingsarealerne i Historisk Museum. Det er væsentligt at KHM gør sig klart, at implementeringen af disse ideer må ske umiddelbart. Over de seneste år har der været stort fokus på at udvikle visioner og etablere den organisation, der kan få de tre F er til at hænge sammen. Nu er det væsentligt, at ønsket om det fjerde F, fornyingen, bliver til virkelighed. Vi må altså have modet til at tage de skridt der skal til. For at sikre fremdrift på udstillingsområdet er det væsentligt, at: Det røde loft etableres umiddelbart, så ønsket om nye udstillingsmetodikker og udstillings formater kan udvikles og afprøves i et legende og eksperimentelt miljø Der etableres en bred diskussion om udstillinger og kuratering på KHM Der udvikles evalueringsformer, så vi kan korrigere vores arbejde i takt med at vi afprøver nye tiltag i årene fremover Ved at arbejde os frem skridt for skridt får vi mulighed for at afprøve og evaluere ideer løbende og dermed skabe grundlag for en fælles udstillingstænkning på KHM, centreret omkring det kommende Utstillingsråd. Samtidig sikrer en løbende implementering, at der sker en reel udvikling af KHM s udstillinger i de kommende 21

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision

NOTAT Sagsnr Bilag 2. Dokumentnr Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Historie & Kunst NOTAT 08-02-2017 Bilag 2 Sagsnr. 2017-0047948 Historie & Kunst i Gadeplan indhold og vision Fra sommeren 2017 bliver Stormgade 20 et

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling

Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling Til Kulturstyrelsen Ang. J.nr. 2011-7.42.03-0022 Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling Greve Museum d. 25. oktober 2013 På Greve Museum modtog vi i 2011 tilsagn

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt

Trædesten. Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt Trædesten Aarhus 2017 s mest ambitiøse børnekulturprojekt Citat fra 2017 ansøgningen borgerinddragelse af næste generation en mulighed for at tilføre det daglige arbejde ny energi et tværæstetisk projekt,

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV Lær først og fremmest brugergruppen og projektet godt at kende. Indkald dernæst (eller være medvirkende til indkaldelse) dernæst til de første møder. Her er nogle ideer og råd til at få sat gang i processen.

Læs mere

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.

TEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Værdier, handleplaner og evaluering

Værdier, handleplaner og evaluering Bilag 2 ] SKOVHUSET. Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. august 2013 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

AFRAPPORTERING: Brugersamarbejde Konklusioner fra brugersamarbejdet

AFRAPPORTERING: Brugersamarbejde Konklusioner fra brugersamarbejdet AFRAPPORTERING: Thorvaldsens Museum har i perioden september 2011 til marts 2012 gennemført projektet Bruger-talks skal lære museet om formidling af Regin, hvor to nye former for digital formidling af

Læs mere

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta

Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har

Læs mere

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra

Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Innovationskompetence i Gymnasiet tænkt forfra Vurderingskriterier til brug i udvikling af undervisning og formativ og summativ evaluering af elevpræstationer [Version 1.0] Jan Alexis Nielsen August 2013

Læs mere

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi

FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi 1 FishFabrica The Creative Academy of The Baltic Sea Region >>Et skridt ind i den kreative økonomi Vi lever i idéernes verden. Den verden, hvor drivkraften grundlæggende er at kunne skabe idéer og omsætte

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Villa Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Overordnet pædagogisk grundlag

Overordnet pædagogisk grundlag BALLERUP KOMMUNE Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 4. april 2016 Overordnet pædagogisk grundlag For nybygning og modernisering af daginstitutioner til børn i alderen

Læs mere

- : Specialmuseer er svære at placere i skemaet. De, der formidler, bør være dem, der også forsker og samler ind.

- : Specialmuseer er svære at placere i skemaet. De, der formidler, bør være dem, der også forsker og samler ind. Temamøde d. 11. juni 2010. Kvalitet og bæredygtighed. Per Kr. Madsens gruppe, kulturhistoriske og naturhistoriske museer. Referat fra gruppedrøftelsen. Stikord fra indledende bemærkninger ved Per Kristian

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Center for Kunst og Videnskab Det talende bord

Center for Kunst og Videnskab Det talende bord Center for Kunst og Videnskab Det talende bord Center for Kunst og Videnskab har fra 11. september til 7. december 2006 haft opstillet kunst-/videnskabsinstallationen Det talende bord i Cafébiografen,

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.

Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere