ET HUS FOR VILDE TANKER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ET HUS FOR VILDE TANKER"

Transkript

1 ET HUS FOR VILDE TANKER Objektarium hands on 1

2 Dette dokument er avgit til KHM s ledergruppe d. 8. februar Dokumentet er blevet behandlet på KHM s ledermøte d. 18. februar 2014 med følgende kommentar: «Ledergruppen gir sin tilslutning til dokumentet i sin nåværende form, som er et grunnlagsdokument for Utstillingsrådets arbeid det kommende år. Dokumentet tas med som innspill til den forestående prosess med utvikling ny Strategi 2020 og ny formidlingsstrategi.» 2

3 Koncept for nye udstillinger på Kulturhistorisk Museum Forord I løbet af de kommende år vil Kulturhistorisk Museum i Oslo udvikle en række nye udstillinger som skal erstatte de eksisterende basisutstillinger. Mens de eksisterende basisudstillinger bygger på arkæologisk kronologi og etnografisk regionalitet, ønsker museets ledelse, at de nye udstillinger skal udnytte museets tværfaglighed, sætte museets igangværende forskning i spil og være dristige i deres valg af temaer og løsninger. Samtidig er det intentionen at styrke forbindelsen til det øvrige universitet og blive en platform for forskere såvel som studerendes igangværende projekter inden for eller med relevans for museets fagområder. Baggrund Dette konceptdokument er en del af den omfattende re-organisering, der er pågået på KHM fra høsten 2011 til sommeren Med udgangspunkt i ledelsens ønske om å legge omdreiningspunktet for museets forskning, formidling og forvaltning (de tre F er) i en helt ny kunnskapsforståelse og kunnskapspolitikk, er der blevet udarbejdet rapporter om museets fremtidige organisering af forskning (Tankesmiens rapport om Forskningsutvikling ved KHM ), organisering af udstillingsarbejdet ( Rapport om Organisering av Utstillingsproduksjon ) samt naturligvis den omfattende funksjonsanalyse ( KHM s Funksjonsanalyse 2013 ), som lægger grunden for en omstrukturering af hele museet. 3

4 Dette konceptdokument omsætter de visioner, der har drevet dette arbejde, til udstillinger. Et af de væsentligste elementer i hele denne proces har været ønsket om en museal helhedstænkning, der forbinder de tre F er forskning, forvaltning og formidling. Med udgangspunkt i Tankesmiens pointering af, at kunnskapsutvikling bør gjennomsyre og integrere de tre domenene» (forskning, forvaltning og formidling) ligger det klart, udstillinger ikke blot skal formidle, men må indgå som en del af kundskabsproduktionen på det fremtidige KHM. For at styrke sammenhængen mellem forskning og formidling er der per 1/ blevet oprettet et tværseksjonelt Utstillingsråd, som i samarbejde med KHM s Forskningsråd, skal sikre synergi mellem forskning og udstilling og bidrage til udvikling af udstillingsideer gennem faglig dialog og tildeling af forprojekteringsmidler. Endelig fordrer ønsket om en større museal helhed, at der etableres en større grad af tværsektionelt samarbejde og udstillingsvirksomheden tænkes som en væsentlig motor til at skabe denne museal tværfaglighed. 4

5 Med Funksjonsanalysen og nærværende ideoplæg, åbner KHM imidlertid op for et fjerde F, nemlig Fornying. I den proces, KHM kommer til at gennemgå de kommende år er det vigtig, at denne fornying ligger til grund for vores arbejde, så vi vover at tage de skridt der skal til for at opfylde visionen om at skabe international opmærksomhed og sprænge rammerne for hvad der er muligt. Rapportens tilblivelse Hoveddelen af arbejdet bag dette koncept har været drevet af en intern Utredningsgruppe for nye basisutstillinger, som fungerede fra våren 2012 til maj Med repræsentanter for alle museets seksjoner og under ledelse af Idunn Kvalø (fra marts 2013 under ledelse af Peter Bjerregaard) har denne gruppe arrangeret myldregruppemøder for alle museets ansatte, inviteret oplægsholdere fra andre museer i Europa, og indhentet ideer og kommentarer fra alle museets seksjoner. 1 Fra 15. mars til 30. juni 2013 har Anders Emil Rasmussen og Peter Bjerregaard arbejdet på at skrive de indsamlede ideer sammen til et sammenhængende koncept, der vil kunne lægge en overordnet vision for de fremtidige udstillinger på KHM. Denne proces er foregået i tæt sammenspil med direktør Rane Willerslev som løbende har kommenteret på ideer og forslag og leder af Seksjon for Utstilling og Publikum, Tone Wang. Rapporten blev diskuteret på ledermøde 26. juni 2013 og Peter Bjerregaard har efterfølgende indført enkelte enkelte ændringer i dokumentet på opfordring af ledergruppen, konstitueret direktør Karl Kalhovd, Tone Wang og leder af Utstillingsrådet Arne Perminow. Mandatet for den oprindelige utredningsgruppe var formuleret som sådan: 1 Utredningsgruppen bestod af: Jostein Bergstøl (FS), Svein Gullbekk (AS), Arne Perminow (ES), Lill-Ann Chepstouw-Lusty/Ellen Holte (DS), Tone Cecilie Karlgård Simensen (UPS), Eivind Bratli (KS), Camilla Haugan (Adm.), Per Rekdal (Adm.), Peter Bjerregaard (projektansat). 5

6 REVIDERT MANDAT FOR UTREDNING AV NYE BASISUTSTILLINGER I HISTORISK MUSEUM. SAK12/841 BASISUTSTILLINGER I HISTORISK MUSEUM. SAK12/841 Mandatet er et resultat av erfaringer utredningsgruppen gjorde våren 2012 og av utredningsgruppens møte med museumsdirektør Rane Willerslev 3. juli Mandatet har nå vært behandlet av utredningsgruppen under seminaret 15. og 17. august KHMs hovedoppgave er å bedrive vitenskap. Vitenskapens fremste oppgave er å sprenge rammene for hva som er mulig, sitat Rane Willerslev. Utstillingene er både et vindu utad og et vitenskapelig eksperimentarium, sitat Rane Willerslev. Uendret: Visjon for utredning av konsept for nye basisutstillinger «Med museets brede faglige kompetanse som omdreiningspunkt skal det skapes forskningsbaserte utstillinger med kraft til å forandre mennesker. Det skal tenkes helhetlig rundt de tre F`er: forskning, forvaltning og formidling. Utstillingene skal være publikumssuksesser og ha potensialet til å vekke internasjonal oppmerksomhet. I utstillingsarbeidet skal det tenkes tverrfaglig og åpnes opp for samarbeide med eksterne fagmiljøer. Barn og ungdom skal ivaretas som viktige målgrupper for Kulturhistorisk museum.» Nytt konsept for basisutstillingene i Historisk museum: Utredningsgruppen skal selv fastlegge de overordnete, tverrvitenskapelige tema for basisutstillingene. Temaene velges på bakgrunn av elementer fra: aktive forskningsprosjekter, foreslåtte utstillingsideer, temporære utstillinger, forskningsideer under utvikling og forsknings-prosjektsøknader. Det skal tenkes samspill og synergier. Det må samarbeides med Utstillings- og publikumsseksjonen som er samlingspunkt for all informasjon om pågående og planlagte forskningsprosjekter med utstillingskomponent. Utredningsgruppen skal anbefale hvilke arealer i Historisk museum som skal brukes til hvilke overbyggende tema. Hele Historisk museum skal settes i spill. Arbeidet må koordineres nøye med Utstillings-og publikumsseksjonen for å ivareta allerede planlagte utstillinger og med øvrige planer for endring/bruk av Historisk museum. Utredningsgruppen skal komme med innspill til konsekvensene av å tenke full fleksibilitet i bruken av utstillingsarealene i Historisk museum: både i forhold til en solid og dynamisk infrastruktur i alle saler, og overførbare/flyttbare løsninger som maksimerer brukervennlighet. Utredningsgruppen skal levere forslag til en tids/handlingsplan for implementeringen av nye basisutstillinger Utredningsgruppen skal levere forslag til organisasjonsmodell for gjennomføring av arbeidet med nye basisutstillinger utover prosjektgruppas funksjonsperiode. 6

7 Det vil være klart for læseren, at denne rapport ikke svarer direkte på dette mandat. Dette skyldes dels, at en del af de opdrag, der lå i mandatet, med tiden blev overtaget af Funksjonsanalysen; dels at opdraget om præcisering af konkrete rammer for lokalebrug, løsning af kravet om dynamiske udstillinger m.v. ikke har været mulige at indfri med den nuværende uklarhed omkring KHM s fremtidige økonomi og planerne for byggemassen på Tullinløkka. Derfor skal denne rapport læses som et ideoplæg, eller en beskrivelse af den udstillingsfilosofi, der skal ligge til grund for det fremtidige udstillingsarbejde på KHM. Som sådan vil den indgå i det nyetablerede Utstillingsråds videre arbejde med udvikling af nye udstillinger på KHM. Rapporten består af to dele. Del 1 placerer de grundlæggende ideer, der er blevet givet fra ledelsen og udviklet gennem utredningsgruppens arbejde i en samlet vision for museets samfundsrolle. Del 2 beskriver fire udstillingsflader, som vil kunne virkeliggøre denne vision i KHM s fremtidige udstillingsvirksomhed. Peter Bjerregaard

8 DEL 1 FORSKNINGENS VÆSEN OG DEN MUSEALE HELHED: MUSEETS SAMFUNDSROLLE Museernes rolle i et større samfundsperspektiv har været til debat i mange år: er museets vigtigste rolle at bidrage til udvikling af demokratiet, oplyse befolkningen, repræsentere minoriteter eller bevare den norske kulturarv? KHM ønsker at tage et klart standpunkt i denne debat: KHM er et forskningsbaseret universitetsmuseum. Derfor må KHM s væsentligste opgave være at udvikle ny viden gennem alle sine aktiviteter, herunder udstillinger. Introduktion: Videnskaben om det konkrete Videnskaben om det konkrete er, skriver Lévi-Strauss, de sammenhænge som naturen i første omgang tilbyder mennesker gennem en akkumulering af sanselige erfaringer som eksempelvis at bitre og sure frugter har en tendens til at være giftige. En sådan videnskab er ikke væsensforskellige fra biomedicin som også bygger på en akumulering af viden. Forskellen er at den vilde tænkning (som alle mennesker driver med) starter med det konkrete, den starter så at sige ude i vildnisset. I den vilde tanke skelner Lévi-Strauss mellem videnskabsmanden og gør-det-selvmanden (bricoleuren) ved at sige at videnskabsmanden laver de materialer og redskaber han har brug for, efter at have udtænkt den ide, han ønsker at gennemføre. Gør-det-selv manden derimod arbejder med det, han har for hånden og er begrænset af de konkrete materialer han har adgang til og må således omdefinere sine egne ideer så de passer materialet for hånden. 8

9 Det er i den forstand, at den vilde tanke og dens videnskab om det konkrete kan danne ramme for en ny forståelse for udstillinger som en integreret del af den museale videns-skabelse. Udstillinger tilbyder en udforskning af verden gennem sanselige og æstetiske erfaringer med det konkrete materiale, de genstande, rum og udstillingsspørgsmål, vi har for hånden. Fra svar til spørgsmål Forskning er en langstrakt proces, som går igennem en detaljeringsgrad i sin undersøgelse og argumentation, der kan virke omstændelig for den brede befolkning. Resultatet er imidlertid, at forskningen ofte kommer frem til perspektiver på mennesket og dets historie, der udfordrer vores grundliggende verdenssyn. Det er dette kendetegn ved forskningen dens kreative kraft samt viljen og evnen til konstant at forestille sig alternativer til vores aktuelle forståelse af menneskelivet vi ønsker at trække frem i de nye udstillinger på KHM. Den frie og nysgerrige forskning giver et væsentligt bidrag til, at vi som samfund ikke gror fast i vante tankemønstre, men derimod konstant er i stand til at forestille os andre mulige virkeligheder ud fra en dyptgående udforskning af historien og verden omkring os. Som sådan udgør forskningens vilde tænkning en grundpæl i demokratiet. KHM ønsker at gøre forskningens vilde tanke til et grundelement i sine nye udstillinger. Museet skal ikke være et sted, der forklarer verden med vores etablerede termer, men derimod et sted, hvor vi undersøger verden og tænker den på nyt. Som i Lévi-Strauss kendte værk vil vi følge de vilde tanker den utæmmede undersøgelse af mennesket, dets historie og dets muligheder som knytter historien, verden derude, publikum og forskningen sammen i en konstant undren over og undersøgelse af tilværelsen med nye bud på, hvordan den kan tolkes. 9

10 Udstillingerne skal stille spørgsmål som er umiddelbare, basale og relevante for den brede befolkning, men de skal give svar der sprænger rammerne for hvordan gæster såvel som forskere normalt tænker deres verden. Dette vil vi gøre ved at følge og udvikle tre overordnede principper: Udstillingerne og udstillingsarbejdet skal i sig selv være vidensproducerende og dermed skabe ny kunnskap Samlingerne skal sættes i spil både i en faglig kontekst og på tværs af deres tidslige og regionale kontekstualisering Publikum skal inddrages aktivt i udstillinger og udstillingsprocesser Udstillingerne som forskningsrum Oftest ses udstillinger som resultatet af en lang proces, hvorigennem forskningen har etableret sine resultater og nu kan formidle dem til et bredt publikum. Denne form for formidling bygger på en ide om at forskeren alene besidder viden og udstillingen har som mål at reducere denne komplekse viden, så den bliver forståelig for alle. Denne tilgang til udstillinger betyder, at udstillinger i al væsentlighed bliver didaktiske greb og ikke noget der bidrager til forskningen i sig selv. I det nye koncept for udstillinger på KHM, vil vi gøre udstillingerne til et forskningsmæssigt aktiv. Dette indebærer, at vi ikke vil reducere kompleksiteten. En udstilling må stille sig selv et spørgsmål eller en hypotese, der ikke allerede er besvaret i forskningen, men som kan udforskes igennem udstillingsprocessen og mediet. Kun herigennem kan udstillingerne tilbyde den ønskede merværdi i museets samlede kundskabsmodel. At henvende sig til et bredt publikum uden at miste kompleksiteten kan umiddelbart lyde som et ideal, der ikke lader sig realisere. Ikke desto mindre viser nogle af de store succes er fra andre medier, at det kan lade sig gøre. For eksempel evnede Lars 10

11 von Trier s tv-serie Riget at fungere som en thriller, en komedieserie og en kunstnerisk udforskning af relationen mellem den videnskabelige rationalitet og muligheden for en parallel verden af ånder. Et andet eksempel kunne være de populære japanske tegnefilm, som Prinsesse Mononoke, der udnytter tegnefilmsmediets mulighed for at virkeliggøre et animistisk univers på en måde, der både fastholder mytens kompleksitet og gør den populær for et stort publikum. Ulvepigen Mononoke Riget Som i disse eksempler vil vi tillade os at sprænge genremæssige konventioner og se udstillingerne som et sted, hvor vi kan arbejde legende med vores ideer og lade disse påvirke af faggrupper konservatorer, designere, kunstnere, formidlere -, der ikke normalt inddrages i forskningsprocessen. Således bliver udstillingen og dens tilblivelse en proces, hvor forskeren kan udforske de mere rumlige og sanselige aspekter af sit materiale på en måde der ideelt set giver indsigter, man ikke ville opnå bag skrivebordet eller i den empiriske felt. Dette vil muliggøre en helt ny model for sammenhængen mellem feltforskning og udstillinger, som på mange måder minder om underholdningsindustriens brug forskellige medier, aktiviter og formater til at skabe universer, der tilsammen giver mulighed for et engagere sig i og udvide en ide, der starter i ét medier, men får nu udtryk over andre medieflader. Tænk for eksempel på The Matrix, som ikke blot var en film, men også tegneserie, wiki, spil og en lang række brugefora på Internettet. 11

12 Udstillingerne bliver således en forskningsmetode i sig selv, der skaber forskningsmæssig merværdi. Med denne tilgang er det vores mål at gøre gøre KHM s udstillinger til en arena for videns-skabelse, hvor vi udforsker de gåder, menneskene og historien stiller, og ikke et sted hvor verden tæmmes og forklares. Ideen om at gøre udstillinger til forskningsrum skal også tænkes helt konkret. For at skabe en ny tilgang til vores udstillingsvirksomhed, er det afgørende, at KHM skaber et konkret forskningsrum, et fysisk eksperimentarium, som kan fungere som en forskningsarena for alle museets faggrupper. Tværfaglighed og tematisering KHM huser en række forskellige fagligheder: arkæologi, etnografi, numismatik, historie, konservering, design og kommunikation. Vi ønsker for fremtiden at bruge udstillinger som ramme for at styrke denne tværfaglighed og i øvrigt åbne op for at inkludere hele UiO og andre forskningsmiljøer i Oslo. Ofte er tematiske udstillinger organiseret omkring empiriske temaer som madlavning, hjemmet, eller landbrug. For at sikre at udstillingerne har potentiale for at kaste nye spørgsmål tilbage til forskningen, foregår tematisering i dette koncept på et abstrakt eller teoretisk niveau, med udgangspunkt i de spørgsmål, samlingerne og udstillingerne rejser på tværs af tid og rum. Dette vil udfordre de måder, vi normalt kontekstualiserer vores genstande på. Hvis vi for eksempel satte os for at undersøge måder at tænke en båd på, ville det være oplagt at sammenligne de konstruktive principper i et klinkbygget vikingeskib med de konstruktive principper i et kravelbygget portugisisk skib. 12

13 Disse to måder at tænke og konstruere både på kunne så at sige kontekstualisere hinanden. Hvorvidt alle de både vikingerne benyttede var klinkbyggede, og hvorvidt det er meningsfuldt at betegne kravelbygning som noget særligt portugisisk, ville derimod ikke være den væsentlige pointe i den specifikke komparation. Det er de enkelte svar på spørgsmålet hvordan laver man træ om til muligheden for at krydse vand der danner basis for hvad som uddybes, ikke forsøget på at afdække sejlads i omfang og historie i henholdsvis fortidens Skandinavien og Portugal. Dette betyder også, at det at lave en udstilling bliver en tværfaglig metode, hvor forskere må sætte ideer i spil overfor hinanden og derigennem både generere et fælles perspektiv og udfordre hinandens forudsætninger. På denne måde kan udstillingerne udgøre et konkret element i udviklingen af en museale videnskab som udforsker menneskene på tværs af tid og rum Dette ønske om at udvikle en særegen museal videnskab, hvor udstillingerne er et kerneelement, kræver at der udvikles en bred forståelse af kuratering som en egen faglighed, en egen metodik. Dette må KHM opdyrke, gennem kurser og interne seminarer, så det at være forsker på KHM indebærer, at man har en ide om, hvad udstillingsmediet kan bidrage med til ens forskning. 13

14 Samlingerne: et arkiv for nye perspektiver En helt central ressource for KHM er naturligvis museets samlinger. På fremtidens KHM vil samlingerne blive sat i centrum og undersøgt som et vigtigt element i vores forbindelse til andre folk, andre steder og til andre tider, hvor man har har stillet sig selv spørgsmål der på mange måder ligner de spørgsmål vi stiller os selv i dag, men har udviklet svar, der kan udfordre vores aktuelle forståelse af verden. Gennem samlingerne kan vi forholde os til de indfødte som filosoffer, der har brugt materialerne til at udforske verden med. Denne udforskning bygger som oftest på andre vidensparadigmer, praksisser og kosmologier - for eksempel magi, totemisme, ofring m.v - end de, der kendetegner den aktuelle norske samtid og vores samtidige videnskabelige forståelser af verden. Denne eksotiske værdi som samlingerne tilbyder, vil vi drage nytte af ved se den som en kreativ kraft. Frem for at få genstandene i vores samlinger til at passe ind i vores aktuelle begrebsverden, ønsker vi at lade genstandene udfordre og forandre vores eksisterende begrebsverden. Samtidig med at vi vil forfølge de verdener, genstandene åbner for os, i deres egen historiske og/eller geografiske kontekst, vil vi også udfordre disse kontekster og sætte genstandene sammen i nye konstellationer. Ved at kombinere genstandene fra vores samlinger på overraskende og tvær-kontekstuelle måder, ønsker vi at udnytte det potentiale, det kulturhistoriske museum har for at undersøge menneskene på tværs af tid og rum. Ved at udforske deres menneskelige mangfold og eksistentielle mysterier i et legende og inkluderende kunnskapsmiljø vil vi sætte samlingerne i spil som en uudtømmelig kilde til ny kundskab 14

15 Åben forskning: en ny forståelse af relationen til publikum En særlig udfordring og et særligt privilegie ved museal vidensproduktion er adgangen til at bredt, alment publikum. På museet må viden omformes så den kan deles udenfor et snævert fagligt fællesskab. Dette betyder imidlertid ikke at vi udelukkende skal reducere i kompleksitet og give oversigter. Vi må dele ud af det vi ved, men også udnytte, at mødet med publikum kan påvirke den måde vi stiller spørgsmål og giver svar på. Derfor vil vi i det nye KHM åbne op for forskningsprocessen og inddrage publikum aktivt i de spørgsmål, forskningen stiller. I praksis betyder det, at hele processen fra en genstand bliver udgravet eller indsamlet til den bliver konserveret, katalogiseret og udstillet bliver genstand for diskussion. Netop ved at fokusere på igangværende og ufuldendt vidensproduktion tager museet sin demokratiske, oplysende og bevarende rolle allermest alvorligt ved at gøre forskningsprocessen gennemsigtig for publikum og ved at inddrage dem i besvarelser og diskussioner. KHM har en lang erfaring med inddragelse af brugergrupper i museets aktiviteter, men at tænke publikum som aktive deltagere i selve kundskabsprocessen er nyt. Som udgangspunkt vil vi arbejde med inddragelse på fire planer afhængig af den enkelte udstilling: Udviklingsfasen: vi vil invitere udvalgte grupper til at diskutere de temaer, vi arbejder med, for at forme vores vinkler på udstillinger. Desuden vil vi invitere publikum til designeksperimenter, hvor vi vil diskutere udstillingsgreb og deres effekter Udstillingen som diskussionsforum: vi vil etablere møder i forbindelse med vores udstillinger, hvor publikum og forskere kan mødes i en ukonventionel ramme, der inddrager genstande, musik og performance og dermed skabe en særlig museal debat 15

16 Udstillingsworkshops: vi vil arrangere faciliterede workshops, hvor særlige grupper (skoleklasser, virksomheder, interessegrupper m.v.) inviteres ind for at diskutere spørgsmål og skabe deres egne kommentarer i form af konkrete installationer, der svarer på de etablerede udstillinger Løbende modificering: vi vil skabe udstillingselementer, der løbende kan transformeres af publikum, så publikum med tiden skaber deres eget udstillingselement Det er væsentligt at pointere, at vi i dette arbejde vil fastholde en videnskabelig autoritet. Den indgående viden museet producerer, skaber rammerne for de spørgsmål og temaer, vi giver os i kast med. Men samarbejdet med publikum skal udvide rammerne for hvordan vi forstår disse spørgsmål og bidrage til at rejse nye forskningsspørgsmål. Enhver udstilling på KHM må derfor have en klar tanke om, hvilken form for interaktion, man ønsker at etablere med sit publikum. I høsten 2012 udviklede master-studenter fra Kunsthøgskolen i Oslo forslag til hvordan KHM s udstillinger, kunne engagere publikum i højere grad. Tv. Visitor s exhibition, hvor publikum kunne udstille deres egne fotos fra udstillingerne, th. er en montre i museets Skatkammer draperet, så publikum selv må gå på opdagelse for at se genstandene. 16

17 DEL 2 UDSTILLINGSFLADER Det gennemgående træk for visionen for de nye udstillinger på KHM er at gøre KHM til en arena for videns-skabelse og lade museet udfordre nutidens perspektiv på historien og verden. I praksis vil vi gøre dette ved at arbejde ud fra fire udstillingsflader: Objektariet, Særutstillinger, Kjerneutstillinger og Det røde loft. Gennem disse fire flader vil vi følge museets videns-skabelse fra en genstand kommer ind på museet til den præsenteres i en udstilling: Objektariet vil fokusere på selve materialiteten, hvilke former for oplevelser og viden, genstandsmaterialet tilbyder i sig selv Særudstillinger vil kontekstualisere materialet (historisk/regionalt/typologisk) og gøre det muligt for ansatte at gennemføre en særlig, individuel ide Kjerneudstillinger vil trække genstandene ud af deres konventionelle tidslige og regionale kontekst og forfølge problemstillinger på tværs af tid og rum Det røde loft vil arbejde eksperimentelt med, hvordan vi kan gøre videnskabelige spørgsmål sanselige Kjerneutstillinger Den væsentligste nyskabelse på fremtidens KHM bliver etableringen af en række nye kjerneudstillinger, der forfølger spørgsmål på tværs af tid og rum. Kjerne skal bådes forstås som et centralt element, der går igen for menneskelige samfund på tværs av tid og rum, og som spiren til noget nyt, et fokus hvorfra nye ideer og perspektiver kan springe. Kjerneudstillingerne skal udnytte museets store komparative potentiale (i forskningen såvel som samlingerne) til at udforske store, menneskelige spørgsmål, der går igen på tværs af tid og rum. Ved at undersøge disse spørgsmål på tværs af tid og rum, er det vores mål at trække perspektiver ud af vores forsknings- og 17

18 genstandsmateriale, som ikke ville komme frem i vores sædvanlige forskningspraksis. Kjerneudstillingerne vil være dynamiske sådan, at nye forskningsprojekter kan inkorporeres i udstillingerne og dermed løbende forandre og forskyde udstillingerne. Dermed kommer disse udstillinger til at levendegøre forskningens løbende forandring og udvikling af nye svarmuligheder på centrale spørgsmål. Objektariet Objektariet vil fokusere direkte på genstandsmaterialet som kundskabsobjekt. Her vil der være mulighed for at præsentere nyudgravede genstande, hele etnografiske samlinger, vise konserveringsprocesser m.v. Her vil publikum også komme helt tæt på genstandene og afhængig af de enkelte genstandes tilstand få en hands-on oplevelse af museets genstande. Objektariet vil således typisk være et rum for en intuitiv, gryende ide; forestillinger om hvad den nyligt udgravne genstand er for noget, en udfoldelse af en enkelt samling (gerne med tilhørende arkiv), konservatorenes afdækning af lagene i en genstand, eller en undersøgelse af patterns that connect genstande der på tværs af tid og rum bærer fælles træk. Objektariet vil være udstyret med et fast sæt af montrer og udstyr og bygger ikke på et omfattende design. Det er altså en udstillingsflade, der er hurtigt udskiftelig og ikke særlig omkostningskrævende. Særudstillinger En særudstilling giver mulighed for at udforske en faglig specifik problematik. Dette kunne handle om udviklingen af tingsteder i Norge, Gudindeskulpturer og kropsforståelse i Antikken, tidsforståelse i Bronzealderen, Magt og prestige i Bollywood-film m.v. Målet er altså at lade ansatte udfolde en særlig ide, der springer ud af deres forskning og som kan sætte nye pespektiver på denne. 18

19 På den måde viser en særudstilling, hvordan forskellige fagligheder fortolker deres materiale og sætter genstandsmaterialet ind i en større kundskabsramme. Samtidig vil vi i særudstillinger kunne ramme konkrete målgrupper, museet ønsker at arbejde sammen med eller formidle til. Det røde loft Loftet er et arbejdende værksted. Loftet indrettes i det nuværende Østasiens rum, som tømmes og der åbnes op for ovenlyset. Her bliver publikum draget direkte med ind i designprocesser. Der vil løbende være projektkontorer for udstillinger med udklip, skitser, ideer mv. tilgængeligt. Her vil også kunne foregå rekonstruktionseksperimenter, eksperimenter med udstillingsteknikker m.v. som publikum vil få en mulighed for at blive draget ind i. Dette rum kan også anvendes i forbindelse med studenterudstillinger, designeksperimenter, forskningsworkshops m.v. Publikum kan således forvente at finde noget på loftet som ikke var der ved deres sidste besøg, og de kan komme ud for at blive draget ind i arbejdsprocesser. Loftet åbner således op for selve udviklingen af rum og udstillingsteknikker som en særlig type forskning knyttet til museet. Overordnet sammenhæng De fire flader går ind i tankeprocesser på forskellige tidspunkter og skaber hver deres ramme for interaktion mellem forskning, samlinger og publikum. Dermed anerkender vi også, at museets publikum har vidt forskellige tilgange og forhåbninger til, hvad der udgør et godt museumsbesøg. De fire flader skal derfor ikke opfattes som absolut adskilte niveauer. Udstillingerne skal anses som ideer, der cirkulerer i rummet mellem forskning og publikum og er derfor ikke afsluttede, når de er stillet op. Ideer udvikles i nye former og aktiviteter i nye udstillingsflader. 19

20 Særudstillinger kan udvikle sig til at blive Kjerneutstillinger og omvendt, en Objektarie-udstilling kan have forbindelse til eksperimenter på Det røde loft, et designeksperiment på Det røde loft kan danne grundlag for en Særudstilling osv. Ud fra en konkret vurdering af de enkelte udstillinger og deres relative slidstyrke, vil vi vurdere hvilke udstillinger og temaer vi vil kunne arbejde videre på over tid og som derfor bliver stående over en længere periode. Ud over at der konstant vil være en forandring i de udstillinger som publikum præsenteres for, vil det tilbagevendende publikum derfor også kunne opleve, at elementer, de har set før, bliver præsenteret i nye perspektiver ved at blive inkorporeret i nye udstillingssammenhænge. Dette svarer til forskningens udviklingsproces, som ikke blot består i indsamling af ny data, men også i en konstant recirkulering af ideer og materialer i nye konstellationer. Således skal udstillingsfladerne tilsammen åbne op for videnskabelig tænkning i alle led. Alt i alt vil KHM dermed kunne aktivere sine udstillingsrum som et sted hvor forskningsmateriale og genstande konstant bliver sat i spil på nye måder og med nye perspektiver og hvor publikum og andre samarbejdspartnere inddrages i museets videns-skabelse. V i d e n s - s k a b e l s e I II III IV Kjerneutstillinger Rum for tids- og stedsoverskridende kernespørgsmål Særudstillinger Rum for tids- og stedsspecifik dybde Objektariet Rum for fokus på genstande og materialer Det røde loft Rum for eksperimenter P u b l i k u m s i n d d r a g e l s e 20

21 Implementering Den samlede vision for KHM s fremtidige udstillinger, der er præsenteret i dette konceptdokument, skal ikke gennemføres på én gang. Vi går i gang med forandring af vores udstillinger nu (2014). Men sideløbende med opbygningen af nye udstillinger vil Utstillingsrådet arbejde videre med en formidlingsstrategi, der skal indgå i KHM s nye 2020-plan, og en samlet lokaleløsning for udstillingsarealerne i Historisk Museum. Det er væsentligt at KHM gør sig klart, at implementeringen af disse ideer må ske umiddelbart. Over de seneste år har der været stort fokus på at udvikle visioner og etablere den organisation, der kan få de tre F er til at hænge sammen. Nu er det væsentligt, at ønsket om det fjerde F, fornyingen, bliver til virkelighed. Vi må altså have modet til at tage de skridt der skal til. For at sikre fremdrift på udstillingsområdet er det væsentligt, at: Det røde loft etableres umiddelbart, så ønsket om nye udstillingsmetodikker og udstillings formater kan udvikles og afprøves i et legende og eksperimentelt miljø Der etableres en bred diskussion om udstillinger og kuratering på KHM Der udvikles evalueringsformer, så vi kan korrigere vores arbejde i takt med at vi afprøver nye tiltag i årene fremover Ved at arbejde os frem skridt for skridt får vi mulighed for at afprøve og evaluere ideer løbende og dermed skabe grundlag for en fælles udstillingstænkning på KHM, centreret omkring det kommende Utstillingsråd. Samtidig sikrer en løbende implementering, at der sker en reel udvikling af KHM s udstillinger i de kommende 21

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015

Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 NATIONALMUSEET Drifts- og Administrationsafdelingen Sekretariatet J.nr.: 2010-006657 28. juni 2011 Strategi for Nationalmuseet 2012 2015 Indledning Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum.

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV Lær først og fremmest brugergruppen og projektet godt at kende. Indkald dernæst (eller være medvirkende til indkaldelse) dernæst til de første møder. Her er nogle ideer og råd til at få sat gang i processen.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012

04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 04.05.2012 INTERVIEW MED MICHAEL WÜRTZ OVERBECK_MODTAGER AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 Michael Würtz Overbeck VINDEREN AF PUBLIKUMSPRISEN 2012 PÅ ÅRHUS Michael Würtz Overbeck modtog onsdag d. 25. april Publikumsprisen

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik.

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik. 1. konference Kirkens væren: Lytte og forstå På den første netværkskonference introduceres den 3-årige arbejdsproces. Vi tager udgangspunkt i et helikopterblik på kirken og os selv. Herigennem tegner vi

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE

Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE Social inclusion på Kulturen, Lund SVERIGE Social inclusion på Kulturen, Lund I perioden 23. marts til den 30. april 2009 opholdt jeg mig seks uger ved Kulturen, Lund( Sverige) Målet med opholdet var at

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse.

Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Foto: Jens Hemmel Tag på danseoplevelser med professionelle dansere - og få hele børnehaven i bevægelse. Et danseprojekt med otte kommuner og 39 børnehaver på Sjælland i efteråret 2010 og foråret 2011.

Læs mere

De fem understøttende Innovationskompetencer

De fem understøttende Innovationskompetencer Erhvervsrettet innovation Version 1.1 2015 De fem understøttende Innovationskompetencer Elektrikeruddannelsen 2015 Hvad er en understøttende innovationskompetence? Alle kan i en vis udstrækning finde på

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis

KREATIVE SKOLE SFO I HELSINGØR FÆLLESSKABER KORNMAALER GRAPHIC DESIGN. Psykologisk praksis KREATIVE FÆLLESSKABER I HELSINGØR SKOLE SFO Psykologisk praksis KORNMAALER GRAPHIC DESIGN VELKOMMEN TIL FAGLIG FOLDER D. 01.08.12 blev Helsingør Skole SFO søsat. Søsat til at være én SFO beliggende på

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Den digitale familie 4 skridt på vejen mod det digitale hjem

Den digitale familie 4 skridt på vejen mod det digitale hjem Den digitale familie 4 skridt på vejen mod det digitale hjem HOME AUTOMATION 30. oktober 2007 COPENHAGEN LIVING LAB I Copenhagen Living Lab hjælper vi private og offentlige organisationer med at komme

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Med håndværkerne på valsen ind i det 21. århundrede

Med håndværkerne på valsen ind i det 21. århundrede Navercamp Internationalt arbejdsstævne for farende håndværkssvende Hjerl Hede 13. -27. september 2015 Hvorfor Internationalt arbejdsstævne? Vi vil gerne tiltrække vandrende håndværkssvende fra hele Europa

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Oplevelseskoncept for World of Energy. 1. januar 2010 31. december 2010 Journalnummer: 1-33-76-23-13-08

Resultatkontrakt. Vedrørende. Oplevelseskoncept for World of Energy. 1. januar 2010 31. december 2010 Journalnummer: 1-33-76-23-13-08 Resultatkontrakt Vedrørende Oplevelseskoncept for World of Energy 1. januar 2010 31. december 2010 Journalnummer: 1-33-76-23-13-08 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0

Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Udkast - må ikke citeres Spørgsmål om Ledelse af vidensbaseret arbejde v. 2.0 Knud Ramian, Seniorkonsulent, Folkesundhed og kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Udkast - må ikke citeres Udkast - må ikke

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

GØR JERES LEDELSE TIL ET

GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET HIGH PERFORMANE TEAM SIDE 1:6 Nye udfordringer i en globaliseret verden kræver nye, stærke former for ledelse, hvis din virksomhed skal gå fra gode til

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL

BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL BEVARELSEN AF ASTRID NOACKS ATELIER OG TILSTØDENDE BYGNINGSMILJØ I RÅDMANDSGADE 34 TIL KULTURELLE FORMÅL uddybende og konkretiseret projektbeskrivelse 1. BAGGRUND Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5

Strategi for det lokalhistoriske område, vers.1 16. april 2015, side 2 af 5 Strategi for det lokalhistoriske område Version 1, vedtaget af Jammerbugt Kommune d. 16. april 2015 Baggrund Via sine vedtægter er Lokalhistorisk Samråd for Jammerbugt Kommune forpligtet til at skabe samarbejde

Læs mere