Inspirationskatalog på området for. hjælpemidler og behandlingsredskaber

Transkript

1 Inspirationskatalog på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber Hvordan sikrer vi den gode udskrivelse med hjælpemidler? Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber Oktober 2012

2 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: BAGGRUND INDLEDENDE...3 KAPITEL 2: UDFORDRINGER PÅ HJÆLPEMIDDELOMRÅDET I FORBINDELSE MED UDSKRIVELSE...3 KAPITEL 3: UDFORDRINGER I BOLIGEN I FORBINDELSE MED UDSKRIVELSE BEHANDLING OG SAMARBEJDE I EGEN BOLIG...4 Accelererede patientforløb...4 Udlægning af borgere i eget hjem...5 KAPITEL 4: IDEER TIL INSPIRATION IDÉ: BEHANDLINGSRUM I EGET HJEM IDÉ: BASISINVENTAR PÅ MIDLERTIDIGE OPHOLD IDÉ: KOORDINATORER IDÉ: POSITIVLISTER DISPENSATION FRA GÆLDENDE AFGRÆNSNINGSCIRKULÆRE FÆLLES KLASSIFICERING AF FUNKTIONSNIVEAU...8 2

3 Kapitel 1: Baggrund 1.1. Indledende En af målsætningerne i sundhedsaftalen er indførelse af standardiserede hjælpemiddelpakker til udvalgte udskrivelsesforløb, som kan sikre en hurtig og smidig indsats. Succeskriterier: 1) Beskrivelse af udvalgte udskrivelsesforløb udarbejdes inden den 1. januar ) Beskrivelse af hjælpemiddelpakker udarbejdes inden den 1. januar ) Der opnås en kommunal og regional enighed om udvalgte udskrivelsesforløb og hjælpemiddelpakker - beskrivelserne godkendes i Sundhedskoordineringsudvalget medio Det Regionale Samarbejdsråd på området for hjælpemidler og behandlingsredskaber besluttede på mødet den 16. maj 2011, at standardiserede hjælpemiddelpakker ikke var løsningen. Målet var i stedet at samle løsninger og ideer i et samlet idékatalog, der både skal fungere som inspiration i klyngerne, samt være et politisk oplæg. Kapitel 2: Udfordringer på hjælpemiddelområdet i forbindelse med udskrivelse I forbindelse med udskrivelse fra hospital til eget hjem, er der en række forhold på hjælpemiddelområdet, som skal afklares: Patientens behov for behandlingsredskaber efter udskrivelse. Hospitalet er ansvarligt for udlån af disse Patientens behov for regimehjælpemidler efter udskrivelse. Formålet med regimehjælpemidler er at sikre, at patienten ikke ødelægger resultatet af behandlingen foretaget på hospitalet. Hospitalet er ansvarligt for udlån af disse Patientens behov for hjælpemidler som led i genoptræning efter udskrivelse. Hospitalet eller kommunen er ansvarlig for at udlåne disse Borgerens behov for hjælpemidler efter udskrivelse. Formålet med at udlåne hjælpemidlerne er at afhjælpe varige følger af borgers nedsatte funktionsevne og lette borgers hverdag. Kommunen er ansvarlig for at udlåne disse. Hjælpernes behov for APV hjælpemidler efter udskrivelse. APV hjælpemidlerne kan sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø for hjælperne. Kommunen er ansvarlig for at levere disse. Behovet skal afklares i samarbejde med den leverandør, som borger har valgt til at udføre den personlige pleje (Arbejdsmiljøloven). Hjemmets indretning efter udskrivelse. Boligændringer har til formål at fjerne nødvendige uhensigtsmæssigheder i hjemmets indretning, for at borgere med en varig nedsat funktionsevne kan opholde sig i eget hjem. Kommunen er ansvarlig for dette, og behovet skal afklares af myndighedsafdelingen i kommunen 3

4 Midlertidigt ophold efter udskrivelse. Et midlertidigt ophold kan være nødvendigt til borgere med en (midlertidig) funktionsnedsættelse, som medfører, at borger ikke kan opholde sig i eget hjem Ovenstående forhold skal koordineres i forbindelse med en udskrivelse for at sikre en hurtig og smidig indsats. Koordineringen skal ske mellem den udskrivende afdeling, kommunen og borgeren. I kapitel 4 fremlægges en række forslag, som skal betragtes som inspiration til kommuner og regioner. Kapitel 3: Udfordringer i boligen i forbindelse med udskrivelse I forbindelse med udskrivelse fra hospital til eget hjem, er der en række forhold på boligområdet, som skal afklares: Behovet for boligændringer efter udskrivelse. Boligændringer har til formål at fjerne nødvendige uhensigtsmæssigheder i hjemmets indretning, for at borgere med en varig nedsat funktionsevne kan opholde sig i eget hjem. Kommunen er ansvarlig for dette, og behovet skal afklares af myndighedsafdelingen i kommunen Behovet for midlertidigt ophold efter udskrivelse. Et midlertidigt ophold kan være nødvendigt til borgere med en (midlertidig) funktionsnedsættelse, som medfører, at borger ikke kan opholde sig i eget hjem i en periode. Kommunen er ansvarlig for dette, og behovet skal afklares af myndighedsafdelingen i kommunen Behovet for plejebolig efter udskrivelse. En plejebolig kan være nødvendig, hvis det ikke er muligt at indrette borgers egen bolig, og hvis borger har et omfattende plejebehov. Kommunen er ansvarlig for dette, og behovet skal afklares af myndighedsafdelingen i kommunen 3.1. Behandling og samarbejde i egen bolig Patienter udskrives, når indlæggelse ikke længere er en forudsætning for den videre behandling. Det betyder, at den fortsatte almene og specialiserede behandling bedst foregår i et samspil med patientens daglige handlinger og sociale liv. Accelererede patientforløb Det forhold, at patienter udskrives tidligere i forløbet end førhen, betyder blandt andet, at borger ofte er immobil, påvirket af anæstesien efter en eventuel operation, smertepåvirket, forvirret og utryg over situationen. Kommunerne har forskellige behandlings- og rehabiliteringstilbud, støtte- og omsorgstilbud, som kan sikre hurtig udskrivelse, når patienten er færdigbehandlet på hospital. Derudover er der behov for, at kommunerne sætter særlig fokus på de fysiske rammer i borgers eget hjem. 4

5 Der er en årelang tradition for, at kommunerne udviser høj grad af respekt overfor det private miljø i borgers eget hjem i forbindelse med udførelsen af hjemmepleje og hjemmesygepleje. Det private miljø må ikke blive institutionaliseret. Denne tradition udfordres i forbindelse med, at patienterne udskrives tidligere i forløbet end førhen, og som betyder, at der er behov for, at kommunerne får afstemt forventningerne dels blandt de medarbejdere, som udfører deres arbejde i borgers hjem, men også overfor borgerne, som modtager hjælp. Samtidig er der behov for en stillingstagen i forhold til servicelovens bestemmelser og anvendelse med hensyn til midlertidige og varige nedsatte funktionsevner, idet funktionsevnen ofte ikke vil være stationær på det tidspunkt, hvor borger udskrives til videre behandling i eget hjem. Ovenstående forhold skal koordineres i forbindelse med en udskrivelse for at sikre en hurtig og smidig indsats. Koordineringen skal ske mellem den udskrivende afdeling, kommunen og borgeren. Udlægning af borgere i eget hjem Hospitalsindlæggelse skal finde sted, når det er sundhedsfagligt nødvendigt. Men indlæggelse på hospitalet er forbundet med en række uhensigtsmæssige bivirkninger som følge af det miljøskifte, som patienten oplever. Derfor er der en række fordele ved at udbygge mulighederne for behandling af patienter i eget hjem. Behandlingen i eget hjem kan bl.a. foregå som avanceret behandling via udgående teams fra hospitalet, men det kan også ske ved, at praktiserende læge eller kommunen varetager en behandlings- og/eller pleje/omsorgsopgave i hjemmet. Ofte vil det ske i et samarbejde mellem alle sektorer. Behandling og samarbejde i eget hjem påvirker både de kommunale og regionale strukturer. For hospitalerne betyder det en ændret opgavevaretagelse, da hospitalerne eksempelvis på en helt anden måde end i dag skal stille ekspertise og specialistviden til rådighed for praktiserende læge eller kommunen. For kommunerne generer det et behov for øget kompetenceudvikling og en ændring af den traditionelle opgavevaretagelse. Behandling i borgerens eget hjem stiller store krav til respekten for borgerens ønsker, arbejdsmiljøet for sundhedspersonalet og arbejdstilrettelæggelse og koordination. Kapitel 4: Ideer til inspiration Nedenfor er oplistede en række ideer og forslag, som skal betragtes som inspiration til kommuner og region. Ideerne er oplistet i tilfældig rækkefølge. 5

6 4. 1. Idé: Behandlingsrum i eget hjem På udskrivelsestidspunktet skal det afklares, om den videre behandling skal udføres i eget hjem eller på et midlertidigt ophold. Afgørelsen vil afhænge af forskellige faktorer, og en væsentlig faktor er hjemmets indretning. De typiske udfordringer i eget hjem er manglende plads til hjælpemidler og arbejdsredskaber, langt mellem soveværelse og badeværelse, små badeværelser og soveværelser, ujævn gulvbelægning, uhensigtsmæssige adgangsforhold, etageadskillelse osv. Idé: Kommunerne kunne tilbyde at indrette midlertidige behandlingsrum i eget hjem. Anbefalinger til indretning af behandlingsrum i borgerens hjem: m 2 friplads med glat gulvbelægning, som kan etableres i borgers eget hjem Forslag til basisinventar: plejeseng, toiletstol (tørkloset med lugtfilter), sengebord og lift Fripladsen kunne etableres af pårørende eller kommunen. Kommunen kunne tilbyde opbevaring af møbler, hvis det ikke er muligt, at de kan være andet sted i boligen midlertidigt. Basisinventaret kunne leveres og afhentes af kommunen. Udfordringer: Serviceloven 116 kan kun tages i anvendelse i forbindelse med behov for indretning af bolig til borgere med varige og stationære funktionsnedsættelser Arbejdsmiljøloven kræver, at medarbejdernes arbejdsplads er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt indrettet Serviceloven 84 kan tages i anvendelse til at tilbyde midlertidige ophold udenfor hjemmet Er der bestemmelser i Sundhedsloven, som kan anvendes til at indrette behandlingsrum i eget hjem? Hvordan kan kommunen få adgang til borgers hjem under borgers indlæggelse på hospital? Hvilke etiske overvejelser bør der være i forbindelse med behandling i hjemmet, herunder ændret indretning af borgerens hjem? Se skitse og beskrivelse af forløbet i bilag Idé: Basisinventar på midlertidige ophold På udskrivelsestidspunktet skal det afklares, om den videre behandling skal udføres i eget hjem eller på et midlertidigt ophold udenfor hjemmet. Afgørelsen vil afhænge af forskellige faktorer. 6

7 Ofte er pladser til midlertidige ophold handicapvenligt indrettet og placeret i tilknytning til et plejecenter og dermed døgndækket. De typiske udfordringer i forbindelse med udskrivelse til et midlertidigt ophold er at få afdækket, hvilke hjælpemidler der er behov for, og hvilke hjælpemidler der eventuelt allerede er til rådighed på det midlertidige ophold. Idé: Kommunerne kunne indrette midlertidige ophold med fast inventar Forslag til fast inventar: Plejeseng, madras og sengebord pr. plads Armlæn omkring toilettet pr. plads Loftlift pr. plads Toiletstol og badebænk Toiletforhøjer som kan skråtstilles Rollator/gangstativ Kørestol til transport 4.3. Idé: Koordinatorer Koordineringen af behovet for hjælpemidler, behandlingsredskaber og boligændringer mellem de udskrivende afdelinger, kommunerne, leverandører og borgere kan i nogle tilfælde være tidskrævende, og forhindre en hurtig og smidig udskrivelse. Idé: Kommunerne og/eller regionen kunne oprette koordinatorstillinger (Udskrivelseskoordinatorer, forløbskoordinatorer, fremskudt visitation m.m.). Fordele: Borger møder en kommunal visitator inden udskrivelse, som koordinerer udskrivelsen og planlægger indsatsen og behovet for hjælpemidler efter udskrivelse Borger oplever et sammenhængende forløb Udfordringer: Opgaveglidning/opgaveoverdragelse fra region til kommune 4.4. Idé: Positivlister Kravet til regioner og kommuner om at udarbejde sundhedsaftaler på hjælpemiddelområdet blev indført med sundhedsloven fra Sundhedsaftalerne er et redskab til at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praksissektor (særligt almen praksis). 7

8 Sundhedsaftalernes formål er således at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, der går på tværs af sygehus, almen praksis og kommune. Målet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. I sundhedsaftalen er der derfor mulighed for, at kommunerne aftaler med regionen, at den udskrivende afdeling, på vegne af kommunen, laver aftaler med borger om udlån af visse hjælpemidler og at regionen således kan bestille hjælpemidlerne direkte på det kommunale hjælpemiddeldepot. Den udskrivende afdeling kan samtidig aftale, om borger selv kan afhente hjælpemidlerne eller om de skal leveres. Kommunerne kan efter udskrivelse foretage et hjemmebesøg. Idé: Kommunerne kunne udarbejde positivlister med relevante hjælpemidler, som regionen kunne bestille Forslag til positivliste: Badebænk til brusebad Fastmonteret eller fritstående toiletforhøjer til toiletbesøg Bækkenstol Rollator, gangstativ eller albuestokke til indendørs mobilitet Klodser til forhøjelse af senge Kørestol til indendørs mobilitet M.fl. Udfordringer: Kommunerne kan ikke uddelegere myndighedsudøvelsen til regionen 4.5. Dispensation fra gældende afgrænsningscirkulære Region Midtjylland har fået tilladelse til at dispensere fra reglerne i Cirkulære nr. 149 af 21. december 2006, Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet. Idé: At kommuner og region går aktivt ind i at udfordre afgrænsningscirkulæret, således at ansvarsdelingen bliver mere tydelig og hensigtsmæssig 4.6. Fælles klassificering af funktionsniveau Forslag til vurdering af funktionsevne jf. ICF: Kommunerne og hospitalerne taler forskelligt sprog og anvender forskellige terminologier, når borgerens funktionsniveau skal fastsættes. Det anbefales, at borgerens funktionsevne defineres med udgangspunkt i ICF Klassifikationen, hvor funktionsevne enten klassificeres numerisk (0,1,2,3,4,8,9) eller episk ( intet problem, let problem osv.). ICF graduerer funktionsevnenedsættelse procentuelt, men da der endnu ikke er udviklet scoringsværktøjer, anbefales følgende funktionsevnebeskrivelse til klassifikation. 8

9 Idé: At kommunerne og regionerne anvender følgende ICF klassifikation: 0: Intet problem (funktionsevnenedsættelse 0-4 %) Selvhjulpen evt. med hjælpemidler, kompensatoriske strategier eller ekstra tidsforbrug 1: Let problem (funktionsevnenedsættelse 5-24 %) Let støtte ved højest en hjælper eller overvågning nødvendig. Med eller uden hjælpemidler. Patienten har behov for let støtte enten fysisk eller mentalt, som brug for enten hjælpemidler, kompensatoriske strategier eller ekstra tidsforbrug 2: Moderat problem (funktionsevnenedsættelse %) En hjælper og evt. hjælpemidler. Patienten medvirker i alle aktiviteter og varetager selvstændigt flere af delelementerne I aktiviteten. 3: Alvorligt problem (funktionsevnenedsættelse %) 1-2 hjælpere og evt. hjælpemidler. Patienten deltager i nogle delelementer i aktiviteten. 4: Fuldstændigt problem (funktionsevnenedsættelse %) 2 hjælpere og hjælpemidler. Patienten medvirker ikke eller I meget begrænset omfang, f.eks. Hovedløft eller bækkenløft. 8: Problemer uden specifikation 9: Registrering ikke relevant 9

10 Bilag 1 Skitse og beskrivelse af faserne Indlagt på hospitalet Eget hjem Privat miljø Sædvanligt indbo Sundhedsfagligt miljø Udskrevet til fortsat behandling i eget hjem Et social- og sundhedsfagligt miljø etableres i det private miljø Behandlingsrum m 2 friplads som Handicapvenlig indrettet med arbejdsredskaber, Fase 1 hjælpemidler, er handicapvenlig behandlingsapparatur Fase 2 Fase 3 m.m. Fase 4 indrettet med arbejdsredskaber, hjælpemidler og behandlingsapparatur m.m. Eget hjem Privat miljø Sædvanligt indbo 10

11 Beskrivelse af skitsen Fase 1 til fase 2: Borger indlægges til behandling på hospitalet. På hospitalet bliver borger til patient og en del af et sundhedsfagligt miljø. Det sundhedsfaglige miljø er handicapvenligt indrettet med arbejdsredskaber, hjælpemidler, behandlingsapparatur m.m.. Patienten oplever, at omgivelserne er tilpasset situationen. Fase 2 til fase 3: Patienten udskrives til fortsat behandling i eget hjem. I eget hjem bliver patienten til borger, og en del af et social- og sundhedsfagligt miljø, som er midlertidig etableret i borgers private miljø. Det socialog sundhedsfaglige miljø er handicapvenligt indrettet med arbejdsredskaber, hjælpemidler, behandlingsapparatur m.m.. Patienten oplever, at omgivelserne er tilpasset situationen. Fase 3 til fase 4: Borger færdigbehandles og rehabiliteres til eget private miljø i hjemmet. Det social- og sundhedsfaglige miljø fjernes og integreres efter behov i det private miljø.