Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen.
|
|
- Augusta Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 21 November Reglem. f. Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Riger, Kiøbenhavn undtagen. Cancel. p (Pl. 27 April 1832 og Lov 8 Marts 1856 om Giordemødres Lønning. Se iøvrigt Registret til Lovsamlingen og Reskriptsamlingen under Rubrum: Medicinalvæsen). Gr. For end mere at sikkre Opnaaelsen af den velgiørende Hensigt, hvori Lovene angaaende Giordemødres Underviisning, Antagelse og Forhold ere givne, har Kongen bifaldet følgende Reglement for Giordemodervæsenets Indretning og Bestyrelse i begge Rigerne, Kiøbenhavn undtagen: 1.) Enhver Kiøbsted i Danmark og Norge skal, i Henseende til de Anstalter, som bør træffes til Barselqvinders Hielp, udgiøre et særskildt Giordemoder-District, under hvilket og de Landbeboere bør indbefattes, som ere henlagte til nogen af Kiøbstedens Kirker. 2.) Har Kiøbsteden, eller denne tilligemed det Land-District, som dertil (efter 1 ) er henhørende, en saa ringe Folkemængde, at de med ovennævnte Inddeling forbundne Udgifter ei af samme kan udredes; eller skiønnes det, at en Giordemoder ikke der vil kunne finde nødtørftig Udkomme, da maae vel et større Antal Landbeboere, end de, som søge Kirke i Byen, forenes med Kiøbstedens Giordemoder-District, dog at dertil forud erhverves Cancelliets Approbation. 3.) Paa Landet i Danmark skal være saa mange Giordemoder-Districter, at den Giordemoder, som i ethvert af disse ansættes, beqvemmeligen kan varetage sine Forretninger, og at Beboerne uden alt for stor Besværlighed kan kalde hende til Hielp. 4.) Der bør desaarsag og, ved Giordemoder-Districternes Inddeling, overalt tages Hensyn saavel til Længden og Beskaffenheden af den Vei, der er imellem Familiernes og Giordemoderens Boepæle, som til Folketallet. 5.) I Overeensstemmelse hermed have Amternes Overøvrigheder, enhver for sit Amt, efter Overlæg med Præsteskabet og Districtslægerne, at affatte og indsende
2 Forslag til Cancelliet, angaaende den nærmere Inddeling af Giordemoder- Districterne i deres Embedskreds. 6.) Og da det er Kongens Villie, at Giordemodervæsenet paa Landet i Norge ligeledes kan vorde givet en bedre Indretning, saa paalægges Amtmændene i bemeldte Rige uopholdeligen at indsende Forslag, saavel til Landets Inddeling i Giordemoder-Districter, som til Giordemødres Løn og øvrige faste Indtægter; og have de i denne Henseende, saavidt Stedernes Leilighed og andre Omstændigheder det tillade, at følge de Forskrifter, som indeholdes i dette Reglement. 7.) Det umiddelbare Opsyn med Giordemodervæsenet paaligger den underordnede Øvrighed paa ethvert Sted; ligesom det og skal være de beskikkede Lægers Pligt, enhver i sit District at anvende den yderste Opmærksomhed paa, om nogen Uorden i denne Henseende skulde finde Sted, og i saa Fald strax anmelde saadant, efter Omstændighederne, enten for Stedets eller Amtets Øvrighed. 8.) Ligeledes skal Stifts- og Landphysici, i Følge Embeds-Pligt, føre Overopsyn over Giordemodervæsenet i alle de Districter, som ligge under deres Physicater, samt med mueligste Beredvillighed oplyse og veilede Øvrigheden, naar denne i tvivlsomme Tilfælde henvender sig til dem. 9.) Ethvert Steds Øvrighed skal aarligen til 31 Dec. giøre Indberetning til Overøvrigheden om Giordemodervæsenets Tilstand, og derved i Særdeleshed forklare, hvilke Mangler der maatte være bemærkede ved samme; denne Beretning har Overøvrigheden derefter at indsende til Cancelliet, ledsaget med sin Betænkning. 10.) Lignende Beretning bør enhver bestikket Districts-Læge, giennem Stifts- eller Land-Physicus, til samme Tid indsende til det Kgl. Sundheds-Kollegium i Khavn. 11.) Klager over Giordemødre eller fra disse, der vedkomme deres Bestilling, Pligter og Rettigheder, bør indleveres til den vedkommende Øvrighed, som, i Overeensstemmelse med de gieldende Love, enten selv afgiør eller til Afgiørelse ved Domstolene henviser alle de Sager, der angaae Overtrædelse af Anordningerne om Giordemodervæsenet. 12.) I enhver Kiøbsted skal ansætttes saa mange Giordemødre, som Stedets Trang giør fornødent, og i det mindste een, med fast Løn.
3 13.) Lønnen for enhver Giordemoder, som ansættes i en Kiøbsted, bestemmes til 50 Rdlr. aarlig i Penge, 2 Favne Brænde, eller et dertil svarende Qvantum Tørv; samt, naar Kiøbsteden eier Jorder eller har Græsnings.Ret, da Græsningen til en Koe; og desuden fri Bolig, bestaaende af eet eller tvende Værelser med Kiøkken. Skulde hun hellere attraae Penge end fri Bolig, da maae hende tilstaaes 8 á 12 Rdlr. aarlig til Huusleie. (Canc. Skr. 24 Aug. 1811). 14.) Samtlige (efter 13 ) medgaaende Omkostninger udredes af Kiøbstedens Kæmnerkasse; og hvor et Land-District, i Medfør af 1 og 2, er forbunden med Kiøbsteden, tager hiint tillige forholdsmæssig Andeel deri. 15.) Lønnen for en Districts-Giordemoder paa Landet, bestemmes til 20 Rdlr. aarlig i Penge, 2 Favne Brænde, eller et dertil svarende Qvantum Tørv, et 4 á 5 Fag stort Bondehuus med en dertil hørende liden Hauge, samt Græsning til een Koe, eller i dets Sted saa megen Jord, som kan afgive saadan Græsning Skulde hun hellere attraae Huusleie end frit Huus, maae samme bestemmes til 6 Rdlr. aarlig. (Jvfr. Pl. 37 Aug og Lov 8 Marts 1856). 16.) De (efter 15 ) paa Husets og Brændselets samt Græsningens Anskaffelse medgaaende Omkostninger udredes af ethvert Giordemoder-District; men derimod lignes samtlige i et Amt ansatte Districts-Giordemødres Løn paa Amtets Hartkorn, i Overeensstemmelse med Fr. 5 April ) Dog skal det herved iagttages, at de Jordegods-Eiere, som med Velvillie og paa egen Bekostning have giort og vedligeholdt Indretninger for Giordemodervæsenet paa deres Godser, ikke skal paa nye bidrage til disse offentlige. Giordemoder-Indretninger. 18.) Saa skal og enhver Kiøbsted og ethvert Land-District forsyne den ansættende Giordemoder med de Redskaber, som ansees fornødne til hendes Bestilling. Disse anskaffes første Gang paa Kiøbstedens eller Districtets Bekostning, og overleveres Giordemoderen ved Syn, samt tilbageleveres paa lige Maade. 19.) Ligesom Giordemødrene skal være forpligtede til ufortøvet at indfinde sig hos enhver Barselkone, som maatte trænge til deres Hielp, saa paaligger det og enhver, der benytter samme, at yde dem Betaling for deres Forretninger. Denne Betaling fastsættes saaledes, at Giordemoderen, for at betiene en Gaardmands- Kone, tilkommer 4 Mark, for en Huusmands Kone 2 Mk., og for en Inderstes 1 Mk. Af alle andre, der opholde sig paa Landet, saavelsom af Kiøbsted- Indvaanere, skal hun nyde i Betaling 4 Mk. eller 2 Mk., ligesom de, hun betiener,
4 nærmest kan sættes i Klasse med Gaardmænds eller Huusmænds Koner. (See Pl. 25 Marts 1814 og Lov 8 Marts 1856). 20.) Naar Veiens Længde eller Omstændighederne kræver, at Giordemoderen maae betiene sig af Vogn, da bør de, som begiere hendes Hielp, enten selv lade hende afhente og hiemføre, eller og gotgiøre hende de Omkostninger, hun paa nødvendig Befordring maae anvende. 21.) Ligeledes skal Giordemødrene i Land-Districterne, naar de kaldes til at betiene Fattige, eller Huusmænds og Indersters Hustruer, der ikke selv have Heste og Vogn, nyde fri Befordring frem og tilbage. Denne Befordring paaligger det Districtets Gaardmænd at afgive efter Omgang, og paa Tilsigelse af Sognefogden eller Oldermanden. 22.) Derimod skal samtlige Giordemødre, som efter det foregaaende, ere ansatte med fast Løn, uden Betaling betiene alle de Fruentimmer, som med Attest fra rette Vedkommende gotgiøre, at de nyde Understøttelse af Fattigvæsenet. 23.) Under disse Vilkaar skal i ethvert Giordemoder-District snarest mueligt ansætttes en oplært Giordemoder, som bringes i Forslag af Stedets Øvrighed efter Overlæg med Districtets Læge, og beskikkes af Over-Øvrigheden. 24.) Naar der i et District opholde sig flere examinerede Giordemødre, og Vacance indtræffer blandt de Giordemødre, der have Løn, da bør Øvrigheden, ved at besætte den ledige Plads, fornemmelig tage Hensyn til den ulønnede Giordemoder sammesteds, der har udmærket sig ved Flid og Duelighed, uden at den længere eller kortere Tid, i hvilken hun har været Giordemoder, skal komme i Betragtning. 25.) I Almindelighed maae ingen beskikkes til Giordemoder under ovennævnte Vilkaar, med mindre hun er forsynet med Testimonium om sin Duelighed fra den Kgl. Giordemoder-Commission i Kiøbenhavn, eller, om Kongen finder for got at oprette flere Læreanstalter for Giordemødre, end den i Kiøbenhavn, da fra een af disse; saa bør hun desuden have fordeelagtigt Vidnesbyrd om Sædelighed fra hendes Sjælesørger. 26.) Skulde der ved denne Indretnings Iværksættelse ikke findes et tilstrækkeligt Antal af slige ordentlig oplærte Giordemødre, da vil Kongen, paa det at intet Giordemoder-District skal savne Fødselshielpere, have Over Øvrighederne bemyndiget til i slige Tilfælde at give saadanne Fruentimmere Tilladelse til at practisere, som Giordemødre, der enten ere blevne oplærte af Stifts- og Land-
5 Physicis, og af disse have erholdt Vidnesbyrd om deres Duelighed; eller og, efter Øvrighedens Foranstaltning, af Stifts- eller Land-Physico, i Overværelse af Districtslægen eller anden lægekyndig Mand, ere blevne prøvede og befundne at have den Kundskab og Færdighed, at det, uden at befrygte nogen Fare, kan tillades dem at betjene Barselqvinder. 27.) Disse af Stifts- eller Landphysicis saaledes oplærte eller prøvede Fruentimmere, hvilke af Mangel paa ordentlig examinerede Giordemødre ansættes i Districterne, skal ikke tillægges den for Districts-Giordemødre i de foregaaende bestemte Løn eller de øvrige faste Æmolumenter, med mindre de, af Mangel paa duelige Subjecter i selve Districtet, kaldes dertil fra et andet District, og altsaa maae flytte fra deres Hjemstavn. Derimod skal de være berettigede til at nyde den i 19, 20 og 31 bestemte Betaling og fri Befordring, samt, naar de betiene de i 22 nævnte Fattige, da tillige Betaling af vedkommende Fattigvæsen; ligesom det ogsaa skal være dem uformeent at vedblive deres Praxis, om endog en ordentlig examineret Giordemoder bliver ansat i Districtet, hvilket bør skee, saasnart Omstændighederne tillade det. 28.) De af Stifts- eller Land-Physicis oplærte Giordemødre, der allerede ere ansatte med fast Løn, bør fremdeles beholde samme. 29.) Naar der til et Giordemoder-District ikke kan erholdes nogen ordentlig oplært Giordemoder, da skal Stedets Øvrighed derom giøre Indberetning til Over- Øvrigheden, samt bringe eet eller flere Subjecter, helst af Districtets egne Beboere, i Forslag til at oplæres i Giordemoder-Videnskaben, for siden at ansættes som Giordemoder i Districtet. 30.) Det Fruentimmer, der bringes i Forslag til Oplærelse som Giordemoder, maae ikke være under 20 Aar og ikke over 30 Aar gammel; hun bør have Beviis fra hendes Siælesørger om hendes Sædelighed, og Attest fra en Læge om hendes physiske Beqvemhed; hvorved tillige maae iagttages, at hun ikke har nogen Legems-Bræk eller Mangel, som kunde opvække Skræk eller Afskye hos den Fødende; ogsaa skal, under lige Beqvemhed til at bringes i Forslag, den nyde Fortrin, som er gift og selv har født Børn; ligesom og den, der kan skrive, bør foretrækkes Andre, der ikke forene denne Færdighed med de øvrige udfordrende Egenskaber. 31.) Dersom der iblandt de Fruentimmere, som saaledes bringes i Forslag, skulde findes Nogen, der besad alle fornødne Egenskaber, men ikke havde Evne til selv at bekoste sin Oplærelse, da skal Over-Øvrigheden, naar den finder saadant efter Omstændighederne nødvendigt, være bemyndiget til at foranstalte hende paa det Almindeliges Bekostning underviist ved Lære-Anstalten for Giordemødre.
6 32.) Omkostningerne paa en saadan Lærlings Ophold og Underviisning i Stiftelsen, samt paa hendes Hen- og Hiemreise, afholdes af Kiøbstedens Kæmnerkasse, naar hun er bestemt til at ansætttes i en Kiøbsted; men skal hun ansætttes i et Landdistrict, blive disse Omkostninger at udrede af hele Amtets Hartkorn, paa den Maade og under de Vilkaar, som i 15 og 16 er fastsat i Henseende til Landdistrict-Giordemødrenes Løn, m. v. 33.) Naar oplærte Giordemødre ere blevne ansatte i Districterne, eller og andre efter 26 og 27 have faaet Tilladelse til der at practisere som Giordemødre, skal ethvert Fruentimmer, der, uden at være enten examineret eller prøvet, betiener en Barselkone, og ligeledes enhver Barselkone, der benytter et saadant uautoriseret Fruentimmers Hielp, have forbrudt til den eller de beskikkede Giordemødre fra 2 Mk. til 5 Rdlr. efter Sagens Beskaffenhed; med mindre det beviisligiøres, at en autoriseret Giordemoder ikke har været at erholde. 34.) Derimod skal det ikke være nogen formeent at betiene sig af en oplært og examineret Giordemoder, enten fra samme eller andet District, istedenfor den ansatte; dog bør den i Districtet med Løn ansatte Giordemoder i saa Fald nyde Halvdelen af den for en Barselkones Betiening ovenfor fastsatte Betaling. 35.) Naar den i Districtet ansatte Giordemoder ikke er tilstede, ligesom ogsaa i hendes Sygdom, bør nærmeste Districts-Giordemoder uvægerligen indfinde sig for at betiene den, til hvem hendes Hielp forlanges, efterat hun forud har anmeldt saadant for hendes Øvrighed; dog maae Giordemoderen ligesaalidet i dette, som i det i 34 ommeldte Tilfælde, opholde sig over 24 Timer udenfor Districtet. 36.) Vil en Giordemoder i andre end saadanne Nødsdstilfælde forlade sit District, bør hun først ansøge Øvrighedens Tilladelse dertil. 37) Paa det at ingen skal være uvidende om, hvor den beskikkede Giordemoder boer, bør der udenfor hendes Bolig være ophængt et Skildt, og paa Landet bør hendes Boepæl desuden bekiendtgiøres ved Kirkestævne i det eller de Sogne, der henhøre til hendes District. 38.) Naar en Giordemoder kaldes til at betiene en Barselkone, bør hun i Almindelighed ved Sindighed og anstændigt Forhold søge at vinde de Vedkommendes Agtelse og Tillid; i Særdeleshed bør hun nøie efterleve de Forskrifter, som indeholdes i den hende meddeelte og af Kongen approberede Instruktion.
7 39.) Hvis nogen Giordemoder, mod Formodning, skulde vægre sig ved ufortøvet at komme til en Barselkone, skal hun første Gang af Stedets Politiemester inden Retten gives en alvorlig Irettesættelse og Formaning, som bliver at tilføre. Protokollen; men anden Gang tiltales hun til sin Bestillings Forbrydelse. 40.) Ingen Giordemoder maae forordne andre Lægemidler for Barselkoner eller deres Børn, end saadanne, om hvis rigtige Brug hun af hendes Lærere er bleven underrettet, og som i den hende meddeelte Instruction ere nævnte; forseer hun sig derimod, straffes hun som Qvaksalverske efter Anordningerne. 41.) Befindes nogen Giordemoder enten med Raad eller Daad at have bidraget til, at en frugtsommelig Qvindes Foster kunde vorde fordrevet, da bør hun straffes med Tugthuus-Arbeide paa Livstid. 42.) Hvis nogen Giordemoder Misbruger den Fortrolighed, som et ulykkeligt besvangret Fruentimmer viser ved at betroe sig til hende, straffes hun med Bestillings Fortabelse. (Circl. 22 Maj 1820). 43.) Iøvrigt bliver hun for Overtrædelse af sine pligter at straffe efter Anordningerne, og efter de Bestemmelser, som indeholdes i hendes Instruction. 44.) Af dette Reglement meddeles enhver Giordemoder ved hendes Ansættelse et Exemplar.
Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.
10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i
Læs mereFr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60.
30. April 1824 Fr. ang. Præsternes Embede med hensyn til Ægteskab. (C.T.) p 243). Cancell p. 60. Gr. Kongen har fundet det hensigtsmæssigt, at indskiærpe og i een Anordning samle alt, hvad Lovene foreskrive
Læs mereFr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning.
15. februar 1808. Fr., hvorved Landeværnet i Danmark ophæves, og denne Deel af Forsvarsvæsenet gives en anden Indretning. Cancel. p. 84. See Circ. 25 Mart. 1808, C. Br. 26 Sept 1808 og 10 Oct. 1809. Jvfr.
Læs mereInstrux. for. samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ----------------------------------------------------------
Instrux for samtlige til Praxis berettigede Jordemødre ---------------------------------------------------------- 1. Naar en Kvinde paa lovlig Maade har erholdt Lærebrev som Jordemoder og har aflagt den
Læs mereLov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.
23. Mai 1873 Lov om Børns og unge Menneskers Arbeide i Fabriker og fabrikmæssige drevne Værksteder samt det Offentliges Tilsyn med disse. (Indenrigsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen
Læs meregrænsen? Hvor går BAKKEHUSMUSEET hvorgaargraensen.dk FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN
FR 1 OM TRYKKEFRIHEDEN Ligesom det i Almindelighed er Kongens Ønske og Villie, at enhver af Undersaatterne skal nyde al den Frihed, som kan bestaa med Orden i Staten; saa ynder Han og især Trykkefriheden,
Læs mereNavn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad
Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det
Læs mereFr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark,
25. marts 1791. Fr. om adskilligt, der vedkommer Politievæsenet paa Landet i Danmark, fornemmelig i Hensigt til Tienestefolk, hvis Rettigheder og Pligter bestemmes nøiagtigen, saavelsom Rettergangsmaaden,
Læs mereArk No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør
Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse
Læs mereArk No 29/1878. Til Byraadet.
Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo
Læs mereFørste Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Andet Kapitel. Om Barnefødsel, Jordemødre og Daab.
Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Andet Kapitel. Om Barnefødsel, Jordemødre og Daab. 1. Frugtsommelige Qvinder skulle til deres og deres
Læs mere3. april 1810 Fr., f. Danmark og Norge, ang. Vaccinationen. Cancel. P. 100.
3. april 1810 Fr., f. Danmark og Norge, ang. Vaccinationen. Cancel. P. 100. Gr. Da Vaccinationen eller Indpodningen af Koekopper tilstrækkeligen er bleven prøvet i de Kgl. Stater, og ved de meest paalidelige
Læs mere5. Juli 1803: Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Dmk. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p. 222.
5. Juli 1803: Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Dmk. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p. 222. Ligesom der ved Pl. 15 Jun. 1802 er foreskrevet de Regler, hvorefter
Læs mereVeile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.
Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,
Læs mereLov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32.
15. Mai 1875. Lov om Tilsynet med Fremmede og Reisende m. m. (Justitsministeriet). Nr. 32. Vi Christian den 9de osv. G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: 1. Forpligtelsen
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereFr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue.
11. september 1839. Fr. ang. Behandlingen af en bortebleven Persons Formue. Cancell, p. 114 (C. T. p.729, jvfr. Vib. Stændertid, f. 1838, l. 403 II. 617, Roesk. Stændertid. II. 1031). Gr. Da Kongen har
Læs mereLov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39.
30 Marts. 1889 Lov om Lærlingeforholdet. (Indenrigsministeriet) Nr. 39. Vi Christian den Niende, osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende: Lov: 1. Enhver Læremester
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereFr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark.
25 Mart. 1791 Fr. ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark. R. kammer p. 56 See Hoverie- Fr. 6 Dec. 1799 og Fr. om Huusbeboeres Pligtsarbeide 30 Jan. 1807 (**).
Læs mereArk No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.
Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,
Læs mere29. juli 1814 A. for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark*). *) Jfr. L. 8 Marts 1856 om Borger- og Almueskolevæsenet.
29. juli 1814 A. for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark*). *) Jfr. L. 8 Marts 1856 om Borger- og Almueskolevæsenet. Vi Frederik den Sjette, o. s. v. G. v.: At, som det stedse blev en vigtig Gjenstand
Læs mereSkifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter
Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse
Læs mereForslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens
Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.
Læs mereSide 41. ?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Skattens Beløb Rdl Mk Sk
Side 41?? aaret 1864 65 over Krigsskatten af Volstrup Sogns nordlige District Steder Beboerne Skattens Beløb Rdl Mk Sk Enghuus Mads P. Nielsen Agerled Skovfoged Friie Præstegaarden Sognepræsten 37 1 2
Læs mereUddrag af Junigrundloven, 1849
Uddrag af Junigrundloven, 1849 Junigrundloven fra 1849 var et vigtigt skridt på vejen mod demokrati i Danmark. Den afspejler oplysningstankerne om magtens tredeling og borgerlige rettigheder. 5 1. Regjeringsformen
Læs mereFrihedsbrevet Introduktion. Anordningen. Om jøderne og den danske lovgivning ( 1-8)
Frihedsbrevet 1814 Introduktion Indtil begyndelsen af 1800-tallet var jøder i Danmark ikke ligestillede borgere. På mange måder levede de som en stat i staten. Fra 1813-1814 udbrød der en stor litterær
Læs mereWedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b
Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den
Læs mereArk No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen
Læs mereUddrag. Lovbestemmelserne om Skudsmaalsbøger.
( morfars skudsmålsbog 1906 ) Johannes Martin Jensen, født i Jordløse Sogn 1892, 25 Oktober døbt i Jordløse Sogn 1892, 4 December er konfirmeret i Jordløsr Kirke d. 30 September 1906 Jordløse d. 1 Oktober
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde
Læs mere( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn,
( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen Datter af Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, er født paa Staaby Mark d. 25 Oktober 1895, er døbt i N.Broby
Læs mere15. januar 1776. Giøre alle vitterligt:
15. januar 1776. Indføds-Retten, hvorefter Adgang til Embeder i Hans Majestæts Riger og Lande forbeholdes alene de indfødte Undersaatter, og dem, som derved lige agtes (1). Publiceret den 29 Jan. 1776.
Læs mereFr. ang. Søe-Indrolleringsvæsenet i Danmark. Admiralilets- og Commiss. Coll. P. 18.
8. januar 1802. Fr. ang. Søe-Indrolleringsvæsenet i Danmark. Admiralilets- og Commiss. Coll. P. 18. See Pl. 18 Febr. 1803, 10 Mai 1843, Fr. 22 Mart. 1845 og Lov 12 Febr. 1849.*) Jvfr. Fogtmanns Reskr.
Læs mereÆgteskabsbeviis /ghj
1878-23 Ægteskabsbeviis Aar 1871 Attenhundrede og en og halvfjerdsindstyve den 22 de to og tyvende September ægteviedes i Trinitatis Kirke her i Staden Ungkarl Skræddersvend Hans Peter Thomassen og Pigen
Læs mereByrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871
Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.
Læs mereSt.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence
St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den
Læs mereArk No 37/1876. Til Veile Byraad
Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole
Læs mereReglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn.
29. Juli 1814. Reglm. for Almue- og Borger-Skolevæsenet i Kjøbenhavn. (Som tilligemed de samme vedføiede Regler for Skolecommissionerne ere af Kongen bifaldte. Kundgjort af Cancelliet), p. 324. (See nu
Læs mereArk No 18/1871 d: 7de Aug
Ark No 18/1871 d: 7de Aug. 1871. I Anledning af Byraadets Skr: af 1ste Januar tillader man sig at meddele. Forinden Sogneraadet kan indlade sig paa at betale det omskrevne Pengebeløb til Veile Skolevæsen
Læs mereK o n g e l i g t a a b e n t B r e v,
K o n g e l i g t a a b e n t B r e v, a n g a a e n d e D a n n e b r o g > O r d e n e n s U d v i d e l e. K i ø b e n h a v n, d e n 2 8 d e J u n i i 1 8 0 8. K i ø b e n h a v n. T r y k t h o s
Læs meretil dennes nuværende Indretning i Almindelighed, kundgjøres herved samtlige Undersaatter:
28. Juni. 1808 Kgl. aabent Brev ang. Dannebrog-Ordenens Udvidelse *) *) Dette aabne Brev er og udkommet paa. Tydsk. Cancel, p. 110. Forandret ved Aabent Brev 21 Febr. 1842. Jvfr. Aabent Brev ang. Dannebrogsmændenes
Læs mereKildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849
Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereKilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844
Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede
Læs mereAf: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill
5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereNykøbing Falster Herreds Skifteprotokol. 1859-1866. Side 30B-31A, 32A-33B, 38A-39A og 43B-44A Skifte efter Peder Andersen Buch 1859
Nykøbing Falster Herreds Skifteprotokol. 1859-1866. Side 30B-31A, 32A-33B, 38A-39A og 43B-44A Skifte efter Peder Andersen Buch 1859 Aar 1859 den 2 December meddelte Indsidder Peder Pedersen af Væggerløse
Læs mereByrådssag fortsat
Byrådssag 1873-01 Byrådssag 1873-01 fortsat Byrådssag 1873-02 Indenrigsministeriet har under 8 d.m. tilskrevet Amtet saaledes: Da der er opstaaet Spørgsmaal om, hvorvidt der maatte være Anledning til af
Læs mere*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet
25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele
Læs mereSkifte efter Mette Cathrine Elle, født Jespersdatter. Randers Byfoged, skifteprotokol.
Skifte efter Mette Cathrine Elle, født Jespersdatter. Randers Byfoged, skifteprotokol. Anno 1825 den 31 Marts blev anmeldt Enkemadame Mette Cathrine Elle fød Jespersens Død, med Tilføiende at den Afdøde
Læs mereLov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.
Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne
Læs mere26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.
26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.
Læs mereKapitel 4 opgave B Trykkefrihedsforordningen af 1799
Kapitel 4 opgave B Trykkefrihedsforordningen af 1799 ( ) Ligesom det i Almindelighed er Kongens Ønske og Villie, at enhver af Undersaatterne skal nyde al den Frihed, som kan bestaae med Orden i Staten;
Læs mereAtter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereEn gammel Stodderkongeinstruks.
En gammel Stodderkongeinstruks. Ved J. Carl Christensen, I ældre Tider blev der jo ikke gjort saa meget for de fattige Folk, der ikke kunde ernære sig selv, som i vore Dage: der var egentligt ikke andet
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereSide 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder
Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright
Læs mereRaaberg Forhandlingsprotokol 1850
Raaberg Forhandlingsprotokol 1850 Aar 1850 den 2 Marts blev afholdt et Sogneforstanderskabsmøde i Raaberg Præstegaard, hvortil alle Sogneforstanderne gave Møde. Fattig Skole og Communal Regnskaberne for
Læs mereByrådssag Transskriberet af Henry Ammitzbøll Oktober 2012
Byrådssag 1871-11 Undertegnede Skomager Obel giver sig herved den allerærbødigste Frihed at ansøge det ærede Byraad om gunstigst at eftergive mig den Skatterestance som jeg skylder for forrige Aar og hvorfor
Læs mereOm Umyndige og Mindreaarige, samt om Bestyrelsen af Umyndiges Midler.
Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Femte Kapitel. Om Umyndige og Mindreaarige, samt om Bestyrelsen af Umyndiges Midler. 1. Saavel Mandspersoner
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mere5. juli 1803 Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse i Dmks Kiøbstæder. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p
5. juli 1803 Reglem. for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse i Dmks Kiøbstæder. (Bekiendtgiort af Cancelliet). p.. 107. I Overeensstemmelse med den, under 28 Maj 1802 (bekiendtgiort d.
Læs mere24. januar 1844 F. indeh. Nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Kommune.
24. januar 1844 F. indeh. Nærmere Bestemmelser af Reglerne for Erhvervelsen af Forsørgelsesret i en Kommune. Vi Christian den Ottende, osv., G. v.: At Vi, fornemmelig for at tilveiebringe større Overeensstemmelse
Læs mereSammenligning af drivkræfter
1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant
Læs mere1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.
1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April
Læs mereVedtægt. Schema Nr. 39. for N. Forsørgelses- og Arbeidsanstalt.
Schema Nr. 39. Vedtægt for N. Forsørgelses- og Arbeidsanstalt. 1 Eiendommen N. med tilliggende Jorder Matr. Nr. 4, 10, ni, af Hartkorn Tdr. Skpr. Fdkr. og med et Areal af c. Tønder Land, som af de fire
Læs mereFamilieretlige sager. Michael Dupont. Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888.
Familieretlige sager Michael Dupont Frants Henningsen, Forladt dog ej af Venner i Nøden, 1888. Hvad skal vi nå? Faderskabssager Skilsmissesager Adoptionssager Hvordan udfyldes en ansøgning Den korte version
Læs mereArk No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad
Ark No 10/1876 Ved at remittere hoslagte Indstilling fra Markinspectionen for Veile Søndermark, undlader Skovudvalget ikke at meddele, at der for Skovens Vedkommende Intet findes at erindre imod det paatænkte
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereInstruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde.
23. januar 1739. Instruction, hvorefter enhver Degn og Skolemester paa Landet i Danmark i Skoleholdet sig skal forholde. [Cancel.]. p..25. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740 og Adn. f. Landet 29 Jul. 1814.
Læs mere1.Sager, hvis afgørelse forudsætter en bedømmelse af personlige forhold. 3.Overslag og tilbud vedrørende bygningsarbejder og leverancer.
Forretningsorden for Fredericia kommunalbestyrelse Bilag 2 til cirk. nr. 129 af 27. juni 1969 Kommunalbestyrelsens møder 1. Kommunalbestyrelsens møder er offentlige. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme,
Læs mereFr. om Stavnsbaandets Løsning fra
20. juni 1788 Cancel, p. 210. Fr. om Stavnsbaandets Løsning fra Godserne for Bondestandens Mandkiøn i Danmark. Nøiere bestemt og forandret ved de om det værnepligtige Mandskab siden udkomne Lovgivninger,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereAar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.
Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereArk No 26/1883. Vejle Amt d. 12 Febr Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes:
Vejle Amt d. 12 Febr. 1883 Justitsministeriet har under10 ds. tilskrevet Amtet saaledes: I Anledning af det med Hr. Amtmandens behagelige Erklæring af 8 f.m. hertil indsendte Andragende, hvori V ejle Byraad
Læs mere23. Januar 1739. Fr. Om Skolerne paa Landet i Danmark, og hvad Degnene og Skoleholderne derfor maae nyde.
23. Januar 1739. Fr. Om Skolerne paa Landet i Danmark, og hvad Degnene og Skoleholderne derfor maae nyde. Forandret ved Pl. 29 Apr. 1740 og Adn. f. Landet 29 Jul. 1814 *). (*) Cfr. Rescr. 16 Nov. 1770,
Læs mereSide 11. Regnskab. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning. Transskriberet af Henry Ammitzbøll Marts 2014
Side 11 Regnskab D. over Fordelingen af den Volstrup Sogn tildelte Krigsskadeserstatning 1866 Side 12 Efterat den ifølge Lov af 17de Novbr. 1865 om Erstatning for Krigsskade oprettede Erstatnings-Commission
Læs mereFalsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853
Falsters Birk Skøde- og panteprotokol 1852-1854, side 42-43 og 427-428 Købekontrakt og skøde til Adolph Ferdinand Christian Dieckmann, 1853 Kjøbecontract imellem Peder Hansen af Alkestrup som Sælger og
Læs mereArk.No.36/1889
1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans
Læs mereLov om Værnepligt. (Justitsministeriet.)
6. marts 1869 Lov om Værnepligt. (Justitsministeriet.) Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov: Almindelige Bestemmelser. 1. Enhver Mand,
Læs mereLov nr. 88 af 15. Maj 1903 om Valgmenigheder, som senest ændret ved kongelig anordning nr. 115 af 20. februar 1989
Lov nr. 88 af 15. Maj 1903 om Valgmenigheder, som senest ændret ved kongelig anordning nr. 115 af 20. februar 1989 II. III. IV. V. 1. Naar et Antal af mindst 20 Familiefædre, Enker eller andre Personer
Læs mereBorris Seminariums oprettelse 1806
Disk 198 1 Borris Seminariums oprettelse 1806 Regler for seminariets indretning undervisning og diverse regler Reg. Nr. C 642 A - 1 Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge de Venders
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereKorrespondance om betaling for vedligeholdelse og køb af en vager på Skellerev
Korrespondance om betaling for vedligeholdelse og køb af en vager på Skellerev København den 10. juli 1855 I det tjenstlige Reglement for Femø Lodseri 5 findes opført iblandt at Prikker, som Lodseren selv
Læs mereByrådssag I Directionen for Frederikshavns og Omegns Sparekasse den 9 Septbr I. M. Berg W. Klitgaard Chr. Nielsen Ole Chr.
Byrådssag 1873-31 I Overensstemmelse med Statutterne for Frederikshavns og Omegns Sparekasse, tillader man sig ærbødigst at anmode det ærede Byraad om behageligt at udnævne tvende af Byens Indvaanere til
Læs mereByrådsperioden 1. januar 2018 til 31. december Forslag til forretningsorden for Køge Byråd
Byrådsperioden 1. januar 2018 til 31. december 2021 Forslag til forretningsorden for Køge Byråd 2018-2021 Forretningsorden for Køge Byråd Byrådets møder 1. Byrådets møder er offentlige. Byrådet kan dog
Læs mereArtikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:
BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI
Læs mereFørste Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Første Kapitel. Om Ægteskab og Vielse.
Første Afdeling. Familieforhold, Skolegang, Tyendeforhold og Umyndighedsforhold, samt Værnepligt. Første Kapitel. Om Ægteskab og Vielse. 1. For at forhindre Giftermaal i en altfor ung Alder er der befalet,
Læs mereFORRETNINGSORDEN. for Thisted Kommunalbestyrelse
FORRETNINGSORDEN for Thisted Kommunalbestyrelse Marts 2015 Dok. 1896067 2 Indholdsfortegnelse Side Kommunalbestyrelsens møder ------------------------------------------------------------ 4 Udsendelse af
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereDirektionssekretariatet. Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune
Direktionssekretariatet Forretningsorden for kommunalbestyrelsen Norddjurs Kommune Indholdsfortegnelse. Udsendelse af dagsorden og sagernes fremlæggelse... 1 Beslutningsdygtighed, mødeledelse og sagernes
Læs mereKildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse
Kildepakke 4: De vestindiske landarbejdere efter slaveriets ophævelse 4.1 Arbejdsregulativet af 26. januar 1849 Efter slaveriets ophævelse i 1848 skulle rammerne for den tidligere slavegjorte befolknings
Læs mereLindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.
Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands
Læs mereLov om almindelig Værnepligt for K. Danmark*).
12. februar 1849. Lov om almindelig Værnepligt for K. Danmark*). Justitsminist. [Rigsd. Forhdl. f. 1848. S. 485. 1458]. *) Just. M. Circ. 16. Febr. (D. T. 183), Skr. 15 Mart, (D. T. 283), 30 Mart. (D.
Læs mere