Landsforeningen LEVs. boligpolitik
|
|
- Silje Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landsforeningen LEVs boligpolitik
2 Den enkeltes bolig valg skal være et resultat af den enkeltes ønsker og økonomiske formåen, og handicap må ikke være begrænsende for boligvalget...
3 Forord Landsforeningen LEVs boligpolitik omfatter alle mennesker med udviklingshæmning uan set behov for individuel støtte. Hjemmet er noget af det vigtigste for de allerfleste mennesker. Boligerne er meget for skel lige: Beliggenhed, størrelse, indretning og pris varierer fra bolig til bolig og fra sted til sted. Samfundet har et stort ansvar for, at der er et mangfoldigt og passende stort udbud af bo liger til borgere med særlige behov, sådan at der er flere reelle valgmuligheder for en bolig med en indretning og beliggenhed, som de ønsker, har behov for og kan betale. Landsforeningen LEVs boligpolitik baserer sig på FNs Handicapkonvention, hvoraf det fremgår, at deltagerstaterne har pligt til: at fremme et universelt design, således at boliger kræver mindst mulig til pas ning og lavest mulige omkostninger for at opfylde de særlige behov hos en per son med handicap (artikel 4.f), at sikre, at personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform. (artikel 19.a), at sikre, at personer med handicap har ad gang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nød vendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet. (artikel 19.b). Fremtidens boliger skal således kunne rumme alle mennesker, hvilket igen betyder, at mennesker med handicap får større adgang til selv at kunne vælge, hvor de vil bo, om de vil bo sammen med andre og i givet fald, hvem det skal være sammen med. En af grund stenene i denne målsætning er, at støtten skal følge borgeren og ikke kun ydes, hvis borgeren bor i særlige boformer. FNs Handicapkonvention understøtter en integrerende vision om, at Den enkeltes bolig valg skal være et resultat af den enkeltes ønsker og økonomiske formåen, og handicap må ikke være begrænsende for boligvalget, hverken med hensyn til boligtype eller geo grafi, og heller ikke med hensyn til at den enkelte skal have en økonomi, der tillader valg af en rimelig bolig. Nogle mennesker med ud viklingshæmning har andre handi caps, der stiller særlige krav til boligens stør relse og indretning. Disse behov skal selv følge lig imødekommes, også i bofællesskaber, hvis dis se borgere ønsker at bo sammen med andre, men boligpolitikken be skriver ikke de specifikke boligkrav og støttebehov, som den ene eller anden gruppe af udvik lingshæmmede har, fordi dette uundgåeligt vil tage udgangspunkt i den situation og til gang, som vi kender i dag. En gruppering ville være i mod grundholdningen i boligpoli tik ken om, at den enkeltes ønsker og behov er i centrum, og at dette kan ændres over tid i takt med en påvirkning af de barrierer, der nævnes i boligpolitikken. Dette beskrives på bedste vis i FN s Handicapkonventions 19 (se ovenfor). Handicap må således ikke være begrænsende for boligvalget, og man skal derfor ikke være henvist til en 3
4 be stemt bolig, når man har et særligt støttebehov. Støtten skal følge borgeren og ikke omvendt. Trods mange initiativer er Institutionen sejlivet. Landsforeningen LEVs bolig politik rum mer, at mennesker, der ønsker at bo sammen med andre, kan gøre det, men det skal være et reelt valg, hvor man ikke er tvunget til at bo et særligt sted for at få den støtte, man har brug for. Ønsker flere mennesker at bo sammen, er det i bolig politikken et ufra vigeligt krav, at det personale, der giver beboerne den støtte, de har behov for, og deres ledelse til stadig hed respekterer, at der er tale om et hjem og ikke en arbejdsplads. Institu tionskulturen skal elimineres. Når der tales om boligmuligheder, handler det i høj grad om den holdning, der ligger til grund for samspillet mellem bolig og støtte. Det er vigtigt for Landsforeningen LEV, at boligpolitikken støtter alle mennesker med udviklingshæmning uanset handicapgrad. Det er naturligvis en udfordring, som risikerer at gøre politikken så bred, at den ikke rammer nogen. Men intentionen er klar: Det skal være klart, hvad Landsforeningen LEV grund liggende mener, og vi skal undgå at hænge fast i evindelige drøftelser om mål og prin cipper i relation til byggeri til målgruppen. Landsforeningen LEV konstaterer, at vaner og traditioner hos mennesker med udviklings hæmning, pårørende og kommuner ofte betyder, at man er fokuseret på bofællesskaber og tilsvarende boformer. Konsekvensen er ventelister for at få bolig i disse boformer, og den ofte meget lange ventetid burde betyde, at man så på muligheder for at få bolig i andre boligtyper, men dette er ikke tilfældet. En konsekvens af at bygge specifikt design er, at denne boligmasse skal anvendes, og dette fastholder i sig selv Landsforeningen LEVs målgruppe i de boformer, der i dag er fremherskende for mennesker med udviklingshæmning fremtidige bofællesskaber skal opføres sådan, at de er attraktive for et bredt spektrum af borgere. Udgangspunktet for Landsforeningen LEVs boligpolitik er den enkelte borgers øn sker, be hov og eget valg, og ønsker borgeren at bo i et bofællesskab, er det helt legitimt, men det må konstateres, at der er en række barrie rer, der gør, at mange borgere i dag reelt ikke har andre valg, og disse barrierer kan således udskyde realiseringen af FN s Han dicap kon vention og af den integrerende boligvision. De forskellige barrierer og de tiltag, Lands fore ningen LEV vil tage for at nedbryde den enkelte barriere, præsenteres nedenfor. 4
5 5
6 1. Boligbyggeri Landsforeningen LEV vil holde myndighederne fast på handicapkonventionens be stem mel se om universelt design i det fremtidige boligbyggeri, sådan at universelt design afspejles i byggetilladelser, det offentlige byggeri mm. Landsforeningen LEV vil i samarbejde med andre handicaporganisationer gå i dialog med brancheorganisationer og forskningsinstitutioner i byggesektoren, for at de skal tage ini tia tiver i forhold til universelt design. Landsforeningen LEV vil arbejde for, at der bygges boliger til mennesker med udviklings hæmning i miljøer, der afspejler almenbefolkningen. Landsforeningen LEV vil arbejde for, at der til veje bringes et bredt spektrum af boligformer omfattende den individuelle bolig, op gangsfællesskaber, bofællesskaber etc. Landsforeningen LEV anerkender, at mennesker med udviklingshæmning kan ønske at bo sammen, men må samtidig fastholde, at sådanne fællesboliger skal være baseret på universelt design, sådan at andre borgere synes, at boligerne er attraktive. Uanset den boform, som et menneske med udviklingshæmning bor i, skal det være et hjem for borgeren, hvor man kan leve et værdigt liv og selv bestemmer. Boligen skal de sig nes sådan, at den først og fremmest er et hjem og ikke et arbejdsplads for det perso nale, der er omkring beboeren. Landsforeningen LEV erkender, at der er et akut behov for tidssvarende boliger for men nesker med udviklingshæmning, og at afhjælpningen af dette akutte behov ikke kan af vente, at alle her nævnte barrierer er historie. Landsforeningen LEV vil derfor arbejde for, at der bygges boliger særligt til mennesker med udviklingshæmning, men de nye boliger skal have en sådan karakter, at de er attraktive for alle mennesker er de ikke det, vil der være skabt en ny barriere for realiseringen af visionen. Landsforeningen LEV mener, at de borgere, der som følge af handicap har et stort plads behov, skal have adgang til en bolig med en størrelse, der matcher deres pladsbehov, og at de skal sikres en øko no mi, der muliggør, at de kan betale herfor. 6
7 2. Ret til at flytte og til støtte Landsforeningen LEV vil arbejde for, at mennesker med udviklingshæmning har samme reelle ret til at blive boende eller flytte som alle andre borgere, det være sig til anden bo form, alene eller sammen med kæreste, ægtefælle eller andre samt til andre dele af lan det, og at den borger, der har svært ved at kommunikere og tage beslutninger, får hjælp til så vidt som muligt at træffe egne valg om sin bolig og sit hjem. Boligbehovet ændres for alle mennesker over livet. Landsforeningen LEV vil arbejde for, at mennesker med udviklingshæmning får reel adgang til: Flere ungdomsboliger, hvor beboerne i ungdomsboligerne får en anden bolig, når de ikke længere er unge. En passende bolig til den borger, der ønsker at flytte sammen med sin kæreste, ægtefælle og eventuelle børn. Flere ældreboliger, men disse boliger skal være forbeholdt ældre borgere og til gode se deres særlige behov. Støtten skal følge borgeren og ikke kun være tilgængelig i særskilte boligformer, og den skal tilrettelægges således, at borgeren får de største muligheder for et rigt liv. Landsfore ningen LEV vil fastholde myndighederne på, at borgeren har samme ret til støtte, uanset valg af bopæl at borgeren har ret til at definere, hvad han eller hun vil acceptere støtte til i sit hjem at borgeren skal have støtte til at kunne etablere og opretholde so ciale rela tioner med venner og familie og således være en del af fællesskabet, og at dette er sær ligt vigtigt for den borger, der har valgt at bo i en anden boform end bofællesskab og at særregler i lovgivningen skal fjernes, så det er muligt at skelne mellem bolig og støtte Landsforeningen LEV vil involvere sig i de principielle enkeltsager, hvor det skulle vise sig, at borgeren umiddelbart ikke får den støtte og den handicapkompensation i sin valgte bo lig, vedkommende har ret til. Trygge rammer kan opfyldes i an dre boformer end bofælles skaber, men det fordrer, at der også er en god norme ring med engageret og kompetent personale i forhold til den borger, der har valgt at bo uden for bofællesskaberne. Landsforeningen LEV vil involvere sig i de principielle sager, hvor myndigheder opstiller barrierer, der reelt forhindrer, at borgeren kan flytte bolig. Landsforeningen LEV vil gå i dialog med relevante myndigheder, forskningsinstitutioner m.m. for at kortlægge, om der kan etableres strukturer, der eliminerer myndighedernes in citament til at påvirke borgerens boligvalg. 7
8 3. Vaner og traditioner Landsforeningen LEV vil med generel oplysning arbejde for, at mennesker med udvik lings hæmning og deres pårørende ser bredt på muligheder for boligvalg. Landsforeningen LEV vil arbejde for, at den enkelte i stedet for blot at stå i kø på en venteliste til en bolig i bosteder og bofællesskaber ser på, om vedkommende kan finde en bolig i andre boformer, og for, at de offentlige myndigheder også uden for bosteder og bofællesskaber giver de ydelser, de er forpligtet til, og som borgeren ønsker. Landsforeningen LEV vil arbejde for, at mennesker med udviklingshæmning kan trives i en bred vifte af boformer, når de forberedes til det, og når de får den nødvendige vej led ning i dagligdagen. Mennesker med udviklingshæmning skal have styrkede kompetencer, og om nød ven digt mere personlig hjælp og støtte, til at få og opretholde sociale relationer med fami lie og venner, sådan at de ikke bliver ensomme. Landsforeningen LEV vil i sit arbejde fastholde, at ensomhed og inaktivitet ikke er et resul tat af valgt boform, men opstår, fordi borgeren ikke får den støtte og den pædagogiske ind sats, der er nødvendig for, at vedkommende kan etablere og vedligeholde relationer til venner og familie. Landsforeningen LEV baserer sin indsats på boligområdet på, at det bå de er berigende for mennesker med udviklingshæmning og for andre borgere, hvis men nesker med ud vik lingshæmning lever i alle boformer og ikke er henvist til særlige bo steder. Landsforeningen LEV vil bl.a. sammen med relevante forskningsinstitutioner - arbejde for at fremskaffe dokumentation for, om mennesker med udviklingshæmning rammes af ensomhed som følge af den valgte boform, manglende socialpædagogisk indsats eller andre forhold. Landsforeningen LEV vil arbejde for, at mennesker med udviklingshæmning får en mobi litet som alle andre borgere, sådan at boligvalget følger alder, ønsker og økonomisk for måen og ikke er et resultat af handicap. Landforeningen LEV vil på sin hjemmeside etablere portal med relevant viden om bolig området for mennesker med udviklingshæmning, pårørende og andre interesserede. 8
9 4. Kommunal økonomi og vanetænkning Landsforeningen LEV vil søge at få kortlagt, om der reelt er stordriftsfordele for kommu ner ne, når et større antal mennesker med udviklingshæmning bor sammen, og hvordan den samlede samfundsværdi ser ud med inddragelse af værdien ved, at mennesker med udviklingshæmning bliver mere integreret i dagligdagen og giver det størst mulige bidrag til samfundet i form af arbejdsindsats mm. Disse kortlægninger skal søges udarbejdet sam men med og finansieret af relevante offentlige myndigheder og forskningsinstitutioner. Landsforeningen LEV vil i erkendelse af, at kommunale beslutningstagere ligesom man ge andre kan være påvirket af vaner og en stereotyp opfattelse af mennesker med udviklingshæmning, søge at oplyse beslutningstagerne om, at mennesker med udviklings hæmning er individer med forskellige kompetencer, og at de ikke skal være henvist til at bo i bestemte boformer, og at de skal have den nødvendige støtte uanset valgt boform. Landsforeningen LEV vil fastholde, at kommunerne skal organisere sig sådan, at de ud vik ler og vedligeholder personalets kompetencer, sådan at borgerne kan få den nødven dige støtte uanset den bolig og boform, som borgeren har valgt. Landsforeningen LEV vil generelt og i enkeltsager fastholde, at boligvalget skal være frit også på tværs af geografi og kommunegrænser og landsforeningen vil søge samarbejde med de relevante myndigheder og forskningsinstitutioner for at få kortlagt, om der kan ind føres strukturer, der eliminerer myndighedernes incitament til at påvirke borgerens boligvalg. Landsforeningen LEV vil generelt og i enkeltsager fastholde, at boligvalget skal være frit også på tværs af geografi og kommunegrænser... 9
10 5. Privatøkonomi Landsforeningen LEV vil arbejde for, at mennesker med udviklingshæmning får en øko nomi, der gør, at de også i dyrere områder af landet har råd til en rimelig bolig i forhold til deres fase i livet (ungdomsboliger, familieboliger, seniorboliger etc.). Landsforeningen LEV mener, at en enlig bør have en økonomi, som gør det muligt at leje en tidssvarende to rums lejlighed som minimum med eget badeværelse og køkken. Landsforeningen LEV mener, at alle mennesker med udviklingshæmning, der bor til leje, skal have en lejekontrakt ved indgåelse af lejemål. Landsforeningen LEV vil i dialog med de relevante myndigheder analysere, hvordan øko nomien for mennesker med udviklingshæmning kan styrkes, f.eks. gennem supplerende regler for boligstøtte. Landsforeningen LEV vil overfor den mindre gruppe af formuende mennesker med udvik lingshæmning særligt påpege, at de har udvidede muligheder for boligvalg, og at de hvis de ønsker det bør udnytte disse muligheder. Landsforeningen LEV vil i dialog med de relevante myndigheder analysere, hvordan øko nomien for mennesker med udviklingshæmning kan styrkes, f.eks. gennem supplerende regler for boligstøtte. 10
11 11
12 Landsforeningen LEV Kløverprisvej 10B 2650 Hvidovre Tlf Fax lev.dk ejendomme.lev.dk 2012 Foto: Hans Juhl
Landsforeningen LEVs. byggestrategi
Landsforeningen LEVs byggestrategi for 2011 til 2015 byggestrategi Landsforeningen LEV har fastlagt sin boligvision med afsæt i FNs Handicapkon ven tion, sådan at landforeningen arbejder for, at mennesker
Læs mereManifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap
Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap Hvem skal bestemme, hvor mennesker med handicap skal bo? Hvem mennesker med handicap skal bo sammen med? Og hvordan mennesker med
Læs mereFN s handicapkonvention
PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at
Læs mereUdkast til ny handicappolitik
Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,
Læs mereIndhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...
handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen
Læs mereFN s Handicapkonvention
FN s Handicapkonvention Hvorfor er konventionen vigtig og hvordan? 4. februar 2012 Knud Kristensen Mit indlæg Hvorfor er konventionen vigtig for os? Er vi handicappede? Hvilke konsekvenser har det? Påvirkningen
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereHANDICAP- POLITIK 2019
HANDICAP- POLITIK 2019 FÆLLESSKAB OG LIGEVÆRD 2019 2 GENTOFTE KOMMUNES HANDICAPRÅD 2018-2021 FORORD Handicappolitik 2019 bygger videre på visionen fra kommunens tidligere handicappolitikker 2008-2012 og
Læs mereVision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s
vision 2020 2 Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s VISION 2020 3 "Vi er lejernes første valg!"...sådan siger omverdenen om AAB, når vi kigger dybt i krystalkuglen
Læs mereDet er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.
Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for
Læs mere2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune
2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,
Læs mereANBEFALINGER. Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse
ANBEFALINGER Vedrørende strategi for fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse 28. februar 2017 Udviklingsudvalget vedrørende fremtidens boliger til seniorer og borgere med funktionsnedsættelse
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere
Læs merePårørendepolitik på det voksenspecialiserede område
Pårørendepolitik på det voksenspecialiserede område Ishøj Kommune 1 Indhold Indledende ord...3 Hvorfor har Ishøj og Vallensbæk Kommuner en pårørendepolitik?...5 Hvem er denne politik rettet mod?...5 Hvor
Læs mereGribskov Kommunes Handicappolitik
Gribskov Kommunes Handicappolitik Hverdag med handicap og psykisk sårbarhed UDKAST Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...3 Indledning til politikken...4 Grundlag...5 Kompensationsprincippet...5
Læs mereRetur til index. Handicappolitik
1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,
Læs mereHandicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer
Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan
Læs mereSOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET
SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereKalundborg kommune marts Handicappolitik
Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s
Læs mereHandicappolitik. Et liv som alle andre
Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det
Læs mereÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv
ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mereRammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde
Notat Sagsnr.: 2017/0003326 Dato: 1. marts 2017 Titel: Rammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Specialkonsulent Indledning Ifølge
Læs mereÆ L D R EPO LITIK. Vision: Et godt og aktivt liv
Æ L D R EPO LITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken Politikken tager udgangspunkt i følgende emner: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og
Læs mereRefleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd
Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10
Læs mereHandicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009
Handicappolitik Høje Taastrup Kommunes Handicappolitik 2009 2 Forord Ligeværd, respekt og at nedbryde barrierer er nøgleordene i Høje-Taastrup Kommunes nye handicappolitik, ligesom de er helt centrale,
Læs mereKvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie
Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov
Læs mereAugust Natur og Udvikling
Brugerinddragelse og indflydelse på voksenområdet August 2017 Natur og Udvikling Indledning Ifølge servicelovens 16 skal kommunalbestyrelsen sørge for at brugerne af tilbud efter serviceloven får mulighed
Læs mereHandicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune
Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune
Læs mereKvalitetsstandard - For længerevarende botilbud
Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereFlere billige boliger og fleksible boligløsninger
ANSØGNING NOTAT Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger 01-12-2016 Ansøgning om forsøg om billigt nybyggeri Frikommunenetv ærk Flere billige boliger og fleksible boligløsninger
Læs mereEt værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et godt og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde
Læs mereVærdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse
Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.
Læs mereIdéhæfte til brug af filmen om
1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,
Læs mereRelationer. høringsudgave. rykker
Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs mereForslag. Handicappolitik
Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne
Læs mereBoligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi
Boligpolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Med udgangspunkt i individuelle ønsker, behov og ressourcer skal mennesker med epilepsi tilbydes attraktive, fleksible og differentierede boliger/boformer.
Læs mereSundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K. Sendt pr. til og med kopi til
Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Sendt pr. e-mail til anb@sum.dk, kme@sum.dk og hbj@sum.dk med kopi til sum@sum.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E
Læs mereA d v o k a t r å d e t
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821
Læs mereHandicap- og psykiatripolitik
Handicap- og psykiatripolitik 2019-2022 Foto: 2/10 Indholdsfortegnelse Handicap- og psykiatripolitik... 4 Forord... 4 Hvem handler handicap- og psykiatripolitikken om?... 5 Værdigrundlag... 5 Vision...
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereHandicappolitik Fanø Kommune
Handicappolitik 2019-2023 Fanø Kommune Introduktion Fanø Kommunes Handicappolitik 2019-2023 er en visionær politik. Med politikken sikrer vi et fælles fundament, og et fælles udgangspunkt når vi drøfter
Læs mereForord. Vejle Kommune, april Leif Skov Borgmester. Foto: Handicapkonferencen, februar Fotograf: Nils Rosenvold 3
Handicappolitik 2 Forord Vejle Kommunes handicappolitik bygger på og handler om værdier - om at sikre respekt, ligeværd og lige muligheder for alle. Det er Vejle Kommunes ønske, at alle væsentlige beslutninger
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereVi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK
Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,
Læs mereVærdighedspolitik. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord... 2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:... 2 Visioner og hvordan de opnås... 4 Livskvalitet... 4 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereUdkast til ny handicappolitik
Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter virødovre Kommune endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar,
Læs mereKvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet
FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens
Læs mereKvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)
Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 social@svendborg.dk www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Indhold
Læs mereH a n d i c a p p o l i t i k
H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereÆldrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013
Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en
Læs mereUlighed i sundhedsvæsenet for mennesker med handicap
1t Ulighed i sundhedsvæsenet for mennesker med handicap Mette Faber, Danske Handicaporganisationer Sundhedsstyrelsens konference om forebyggelse af ulighed i sundhedsvæsenet den 10. december 2012 2t DH
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereHandicappolitik
Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor
Læs mereKVALITETSSTANDARD Længerevarende botilbud 105/85 Almenboligloven 105/Serviceloven 85
KVALITETSSTANDARD Længerevarende botilbud 105/85 Almenboligloven 105/Serviceloven 85 LOVGRUNDLAG ABL 105. Kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger,
Læs mereSenior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune. - længst muligt aktiv i eget liv
Senior- og boligpolitik i Esbjerg Kommune - længst muligt aktiv i eget liv Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Vision og værdier... 5 Vision... 5 Værdier... 6 Hvorfor... 7 Hvordan... 7 Seniorundersøgelsen...
Læs mereABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning
Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Ydelsen i botilbud, der er oprettet i henhold
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereHvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere
Læs mereLEV DRØMMEN. - skab rammerne
LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed 1 Indledning til visionen Allerød er en attraktiv kommune at bo i, at drive virksomhed i,
Læs mereHANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.
HANDICAPPOLITIK Indledning. Forord: Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. Det er med den nye politik vigtigt at afspejle de intentioner,
Læs mereLEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber
LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,
Læs mereDet gode, værdige og aktive hverdagsliv
Det gode, værdige og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes ældre- og værdighedspolitik April 2016 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed
Læs mereHandleplan for handicappolitikken 2020 og 2021
Handleplan for handicappolitikken 2020 og 2021 Handleplanen for handicappolitikken tager udgangspunkt i Rødovres handicappolitik. Formålet med handleplanen er at udpege temaer og indsatser, som bidrager
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereHandicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Læs mereLigestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune
Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde
Læs mereFremtidens ældrepolitik
Fremtidens ældrepolitik Social og Sundhed Juni 2008 Et godt ældreliv i Ringsted Kommune Det er med glæde, at Ringsted Kommune kan præsentere kommunens nye ældrepolitik. Ringsted Kommune har vedtaget en
Læs mereHandicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab
Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereKvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud
15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG
Læs mereStrategi for HF & VUC Klar,
Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling
Læs mereEsbjerg Kommunes. Handicappolitik. Esbjerg Kommunes Handicappolitik
Esbjerg Kommunes Handicappolitik Esbjerg Kommunes Handicappolitik 1 2 Esbjerg Kommunes Handicappolitik Handicappolitik på forkant med udviklingen Handicappolitikken er ledelinje for fremtidens indsats
Læs mereDette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:
Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag
Læs mereIndflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv
Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar
Læs mereBedre udnyttelse af eksisterende boligkapacitet i forhold til deleboligbestemmelsen. Flere billige boliger og fleksible boligløsninger
ANSØGNING Frikommunenetværk om billige boliger og fleksible boligløsninger Bedre udnyttelse af eksisterende boligkapacitet i forhold til deleboligbestemmelsen Titel på forsøg Faglig kontaktperson Frikommunenetværk
Læs mereKvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud
Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereDanske Handicaporganisationer i Vordingborg følger med stor interesse arbejdet i 17 stk. 4- udvalget - Fokus på folkeskolen.
Danske Handicaporganisationer Vordingborg v/ formand Winnie Lindner Pedersen, Skellet 16, 4760 Vordingborg mobil:29 45 83 13. E-Mail: winnie_lindner@mail.tele.dk Hjemmeside: www.handicap.dk/lokalt/vordingborg
Læs mereBruger og pårørendepolitik for socialområdet i Region Midtjylland. Region Midtjylland Psykiatri og Social
Bruger og pårørendepolitik for socialområdet i Region Midtjylland Region Midtjylland Psykiatri og Social Udgiver: Region Midtjylland, 2012 Bearbejdet af: Psykiatri og Social Administrationen Kvalitet E-mail:
Læs mereEtablering af bofællesskaber. en oplysningspjece fra LEV til forældre med udviklingshæmmede børn
Etablering af bofællesskaber en oplysningspjece fra LEV til forældre med udviklingshæmmede børn Som forældre ønsker man de bedst mulige forhold for sine børn. Når barnet er udviklingshæmmet, gør man sig
Læs mere> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed
> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > boligselskabet midt/vest FAKTA Boligselskabet MidtVest blev stiftet 1. januar 1999 og er et selvejende alment boligselskab. Selskabet bygger, administrerer
Læs mereBofællesskabet Langkærgård
FURESØ KOMMUNE Bofællesskabet Langkærgård Håndbog Bofællesskabet Langkærgård Højeloft Vænge 2 3500 Værløse Kontorets telefon: 72 35 58 70 Bofællesskabets telefon: 72 16 47 82 E-mail: muj@furesoe.dk Indhold
Læs mereAnsøgningen skal være underskrevet af borgeren
Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 3.1.2 VISITATION TIL PLEJEBOLIGER Ansøgning om bolig Ansøgning Henvendelse om plejebolig sker til visitationsenheden. På basis
Læs mereVærdighedspolitik Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forord...2 Derfor en værdighedspolitik... 2 Hvorfor værdighed... 2 Værdighed i Gribskov Kommune er:...2 Formål...4 Visioner og hvordan de opnås...5 Livskvalitet...5 Selvbestemmelse...
Læs mereVurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap
Vurdering af behov for etablering af botilbud målrettet unge med handicap Indhold 1. Indledning 2. Sammenfatning 3. Definition af målgruppe 4. Målgruppens behov 5. Assens Kommunes tilbud 6. Målgruppens
Læs mereHandicappolitikken: Fagudvalg: Forebyggelses- og Socialudvalget, Byrådsgodkendt: 30. marts 2011
Opsamling på de politiske mål for perioden 2010-13 på handicap-, psykiatri- og misbrugsområderne Opsamling på hvert af de tre politikområder, ultimo 2013 Beskæftigelse, Social, Økonomi Voksen Handicap,
Læs mereGlostrup Kommunes Handicappolitik
Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,
Læs mereQ MARKEDSUPDATE PULS. Colliers International Danmark SENIOR
SENIOR Begrebet senior living omfatter boliger til ældre med vidt forskellige boligbehov og -præferencer. For socialt anlagte personer kunne det være seniorbofællesskaber, en boligform der kombinerer muligheden
Læs mere