Ned på jorden. En antropologisk analyse af en haveforening i Storkøbenhavn med fokus på steder og modernitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ned på jorden. En antropologisk analyse af en haveforening i Storkøbenhavn med fokus på steder og modernitet"

Transkript

1 Ned på jorden En antropologisk analyse af en haveforening i Storkøbenhavn med fokus på steder og modernitet Kirstine Cool Kandidatspeciale 2009 Institut for Antropologi Københavns Universitet Vejleder: Inger Sjørslev

2 Antal ord i specialet: Antal ord i engelsk abstract: 545 Tak til: Venner og familie for inspiration og opbakning Bjørn og Sia for lån af jeres hyggelige kolonihave Beboerne i HF Lykkeland for jeres gæstfrihed og åbenhed Center for Bolig og Velfærd, Realdania Forskning for stipendiat og sparring Min vejleder Inger Sjørslev for engagerede indspark og konstruktiv kritik

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Motivation, formål og problemformulering Feltarbejdet Analytisk ramme Baggrund Kolonihavebevægelsen Kolonihaveforbundet for Danmark Haveforeningen Lykkeland Kolonisterne i HF Lykkeland De unge og de gamle Ind i haveforeningen At bebo kolonihaven At opnå jordforbindelse Tilegnelse af kolonihaven Kolonisering Det gode kolonihaveliv Fællesskab og lighed Væggene lidt skæve stå Åben haveforening Kolonihaveånden Delkonklusion: HF Lykkeland som praktiseret sted

4 4. Ud af haveforeningen Steder og det moderne Udlejring og ikke-steder At finde hjem i det moderne Heterotopisk haveforening Heterotopien Frihed og orden eller ordentlig frihed En lilleby i storbyen? Et anti-moderne sted Et moderne supersted Afrunding Konklusion Perspektivering English Abstract Litteraturliste

5 1. Introduktion Jeg møder Haveforeningen Lykkeland 1 for første gang en lun forårsaften i marts Der er stille i haveforeningen på denne min første aften. Endnu har haveejerne ikke indfundet sig; vejret er for koldt og dagen for kort. Det skal snart ændre sig, og i løbet af april og maj fyldes haveforeningen med liv. Flagene hejses, gardinerne trækkes fra, havelågerne åbnes, de små haver indrettes med sirlige bede, og havegangene rives energisk for at befri dem for forræderisk ukrudt. For mange repræsenterer haveforeningen indbegrebet af det hjemlige, gennemsnitlige, danske for mig var haveforeningen min eksotiske felt og foreningens beboere ukendte fremmede. Jeg havde lånt en kolonihave af en venlig kollega sommeren over, og glædede mig til på den måde at kunne komme tæt på kolonihavelejerne i foreningen, og opnå forståelse for det at have kolonihave. Aldrig før havde jeg sat mine ben i en haveforening, og derfor var det bestemt ikke en tilnærmelse at betragte haveforeningen som eksotisk og ukendt. Dertil kom, at haveforeningen rent antropologisk er uudforsket land. Jeg var i høj grad på fremmed grund. 1 Herefter HF Lykkeland. Haveforeningen samt informanternes navne er anonymiserede. 3

6 1.1 Motivation, formål og problemformulering Nærværende speciale bygger på et feltarbejde i en haveforening i Storkøbenhavn udført over sommeren Min motivation for specialet var først og fremmest knyttet til denne empiriske felt. Haveforeningerne oplever i disse år en renæssance. Hvor haveforeningerne tidligere blev befolket af en mindrebemidlet, homogen arbejderklasse (Tholstrup 1980, Therkildsen 1970), fyldes de små haver nu også af unge, veluddannede mennesker med kreative jobs og pengepungen i orden. Dette vakte min interesse, for hvad skyldes denne fornyede interesse for kolonihaven, og hvad sker der, når nye generationer udfordrer den gængse kolonihavepraksis? Samtidig var jeg draget af den tilsyneladende lidt stereotype forestilling, der prægede mine og mine bekendtes forståelse af kolonihavelivet. Når jeg fortalte om mit projekt, fik jeg ofte kommentarer om, at så skulle jeg nok rigtig ud og drikke filterkaffe på ternet dug, slå en sludder af over hækken med naboen osv. Kolonihavefolket fremstilles ofte i fx medier og danske film som folkelige, joviale og lettere resignerede mennesker, der ikke har mange andre bekymringer i livet end at holde øje med naboen og pleje prydhaven. Samtidig knyttes kolonihaven til såvel den politiske højrefløj og fejringen af det nationale Danmark 2 som til arbejderbevægelsen. Jeg fik lyst til at undersøge, hvor meget sandhed der 2 Ved Dansk Folkepartis årsmøde i 2007 havde partiet således valgt at lade et lille kolonihavehus opbygge, for ifølge Dansk Folkepartis pressechef at vise, at vi tager kolonihavefolket og de danske traditioner alvorligt. Samtidig er det et selvironisk indslag i forhold til alle der synes, at vi er lidt kolonihaveagtige (Henriksen 2007). 4

7 ligger i disse populære forestillinger. Hvordan udspiller livet sig egentlig i en haveforening i Danmark? Specialets formål er dobbelt. For det første har det til formål at kaste et antropologisk blik på et empirisk felt, der ikke tidligere har været behandlet i antropologien; haveforeningen. Her ønsker jeg at bidrage med et nuanceret empirisk billede af livet, som det leves og opleves i haveforeningen. For det andet har specialet et mere teoretisk formål, hvor jeg vil undersøge, hvad haveforeningen kan bidrage med i forhold til en antropologisk forståelse af steder og deres betydning med et særligt fokus på modernitet 3. Specialets problemformulering lyder: Hvordan kan haveforeningen forstås som et sted i en moderne kontekst? Denne problemformulering søges besvaret ved hjælp af følgende tre underspørgsmål: Hvordan forestiller og praktiserer kolonihavelejerne haveforeningen som sted? Hvordan kommer kolonihavelejernes forestilling og praktisering af stedet til udtryk i haveforeningens sociale og materielle indretning? Hvilke steder produceres i det moderne, og hvordan kan haveforeningen som sted relateres til sin kontekst af modernitet? 3 Min brug af modernitetsbegrebet vil blive udlagt i den analytiske ramme. 5

8 Problemformuleringen og de tre underspørgsmål vil blive angrebet i den rækkefølge de her er præsenteret. I kapitlet Baggrund vil jeg kort introducere til den empiriske kontekst. Jeg vil give en oversigtlig introduktion til kolonihavebevægelsen i Danmark, samt introducere til HF Lykkeland. I kapitlet Ind i haveforeningen vil omdrejningspunktet være, hvordan HF Lykkeland konstrueres som sted gennem forestillinger og praksiser, samt hvordan denne konstruktion af haveforeningen kan aflæses i den sociale og materielle indretning. Disse aspekter vil jeg undersøge ved dels at se på haveforeningen som beboet sted og dels ved at undersøge den mere ideologiske konstruktion af stedet og den materielle manifestering heraf i haveforeningens hække. I denne del af specialet vil det empiriske materiale være omdrejningspunkt og drive analysen frem. I specialets anden analytiske del, Ud af haveforeningen, vil analysen derimod blive drevet af det teoretiske fokus, hvor jeg vil undersøge haveforeningen som sted i en kontekst af modernitet 4. 4 Jeg vil her understrege, at dette ikke er et globaliseringsstudie. Med fokus på steder i det moderne kan jeg ikke undgå at berøre globalisering, men det er altså ikke fokus for dette speciale. 6

9 1.2 Feltarbejdet Feltarbejdet i HF Lykkeland strakte sig over sommeren Feltarbejdet startede således på den ovennævnte forårsaften i marts, da haveforeningens beboere begyndte at benytte haverne, og sluttede da de sidste forlod foreningen først på efteråret. Jeg lånte en kolonihave i foreningen, og den lod mig indgå på lige fod med foreningens andre beboere. Jeg fik således mulighed for at leve kolonihavelivet med alt hvad det indebærer af uformel social interaktion, havearbejde og deltagelse i fælles arrangementer. Gennem sanserne generelt samt gennem det fysiske arbejde, kan antropologen lære af sin felt og få adgang til viden, der godt kan være uudtalt (Okely 1994:53, Dewalt et.al 1998:264). At jeg havde adgang til min egen kolonihave gjorde, at jeg havde mulighed for på egen krop at føle den i høj grad sansemæssige oplevelse det er at have kolonihave og således få adgang til ikke-diskursiv viden. Deltagelsen blev dog aldrig total, da jeg 5 kun i perioder overnattede i kolonihaven, og ellers trak mig tilbage om aftenen og skrev feltnoter hjemme. Min tendens til ivrigt at spørge og notere gav også en vis afstand til mine informanter i den forstand, at jeg aldrig helt blev opfattet som en af dem, fordi jeg opførte mig lidt anderledes. På den måde mener jeg, at jeg kom udenom deltagerobservationens paradoks mellem den følelsesmæssige involvering og mere objektive observation (Dewalt et.al 1998:62). 5 For det meste var jeg alene i kolonihaven, men i perioder var jeg ledsaget af min kæreste, når han havde fri i weekender og efter arbejde. 7

10 Haveforeningen tilbød mange forholdsvis formaliserede fælles sammenkomster, fx generalforsamling, fællesarbejde, fester osv., hvor jeg let gled ind i sammenhængen og deltog på lige fod med andre beboere. Dertil kom de mere uformelle sammenkomster fx sludder over hækken, møde på havegangen, besøg hos naboen, som jeg også let gled ind i, fordi jeg fulgte haveforeningen intensivt og på tæt hold. Haveforeningens åbne struktur hvor hække blev holdt på et minimum, gav mig yderligere gode muligheder for at observere kolonisternes 6 daglige liv i kolonihaven. Jeg startede feltarbejdet med at lave en folketælling, hvor jeg gik fra dør til dør med et mindre kvalitativt og kvantitativt spørgeskema, som jeg udfyldte gennem samtale med havens beboere 7. Gennem folketællingen blev jeg ikke alene præsenteret for haveforeningens beboere på en måde, som de let kunne forholde sig til, de lærte også hurtigt mig at kende. Ud over folketællingen og de almindelige ustrukturerede interviews, som opstod ved den daglige interaktion i haveforeningen, gennemførte jeg ti semi-strukturerede interviews i min forening med i alt 17 personer, hvor jeg udvalgte interviewpersonerne efter de indledende samtaler ved folketællingen. Jeg vurderer, at de udvalgte interviewpersoner repræsenterer de forskellige måder, der er at have kolonihave på i foreningen 8. Derudover gennemførte jeg fire semi- 6 Jeg vælger i dette speciale af stilistiske grunde at betegne kolonihavelejerne kolonister. Dette var ikke et emisk begreb, men stammer fra et udvalg under Miljø- og Energiministeriet, da man i 2000 skulle udarbejde et debatoplæg om kolonihavernes fremtid op til en ændring af kolonihaveloven (Tranberg og Schiøtz 2003:9). 7 Jeg forsøgte at få kontakt med samtlige af haveforeningens beboere, men måtte opgive ved fire huse, hvor beboerne ikke viste sig i foreningen i den tid, jeg var der. Disse søgte jeg at nå gennem et spørgeskema i postkassen, som ingen dog valgte at returnere. En enkelt husstand afviste derudover at deltage. 8 Dog valgte jeg i de semi-strukturerede interviews at overrepræsentere haveforeningens yngre beboere lidt, for at kompensere for deres manglende tilstedeværelse ved arrangementer i fælleshuset. 8

11 strukturerede interviews i to nabo-haveforeninger med i alt 5 personer, ligesom jeg ofte gik ture i disse naboforeninger. I forbindelse med interviews, folketælling og almindelig social interaktion i øvrigt fik jeg rundvisninger i kolonihavehuse- og haver. Jeg har desuden benyttet mig af den visuelle felt og tog mange billeder i løbet af feltarbejdet. Fotomaterialet har jeg brugt som en form for visuelle feltnoter, og det fotografiske materiale vil være repræsenteret i løbet af specialet. Endelig har jeg orienteret mig i relevante dokumenter, fx vedtægter, ordensregler, avisartikler, referater mv. Jeg valgte ikke at gennemføre formaliserede fokusgruppeinterviews, men udnyttede ofte muligheden for at stille spørgsmål ved bordet til begivenheder i fælleshuset, og fik således mulighed for at sætte nogle spørgsmål i spil i en form for uformel fokusgruppe 9. Efter at have interviewet informanter fra haveforeninger omkring HF Lykkeland samt formanden for Kolonihaveforbundet for Danmark 10, finder jeg ingen grund til at tro, at livet i HF Lykkeland skulle adskille sig væsentligt fra andre haveforeninger under Kolonihaveforbundet i Storkøbenhavn. Mens mine konklusioner som udgangspunkt skal betragtes som begrænset til HF Lykkeland, kan flere konklusioner derfor med al sandsynlighed overføres til andre haveforeninger i Storkøbenhavn under Kolonihaveforbundet. 9 For en uddybende beskrivelse af feltarbejdet henviser jeg til feltrapporten, hvor feltarbejdets forløb og metoder beskrives mere detaljeret (Cool 2007). 10 Herefter Kolonihaveforbundet 9

12 1.3 Analytisk ramme Den antropologiske litteratur om haveforeningerne er begrænset. Af udgivelser der bygger på decideret feltarbejde er jeg kun stødt på et speciale fra 1970 af Marianne Therkildsen. Therkildsen bygger, som jeg, specialet på feltarbejde i en enkelt haveforening i København, og Therkildsens konklusion er blandt andet, at det er de specielle træk ved kolonihavemiljøet, der skaber en særlig atmosfære (Therkildsen 1970:115). Hun tenderer hermed en form for økologisk/materiel determinisme, hvor haveforeningens atmosfære eller kultur fremstilles som noget, der automatisk vokser ud af de særlige omgivelser, haveforeningen udgør. Denne tilgang mener jeg ikke er hensigtsmæssig i forståelsen af kolonihavelivet. Den indebærer at alle haveforeninger må være ens, og at kolonihavelivet vanskeligt kan forandre sig og hvis forandring skulle forekomme, ville det kunne tilskrives forandringer i de fysiske omgivelser. Denne determinisme fører desuden til en overdrivelse af haveforeningens homogenitet og underspiller kulturens forandringspotentiale. Siden Therkildsen skrev sit speciale, er den antropologiske brug af begrebet sted blevet grundigt debatteret og udfordret (se fx Low & Lawrence-Zúñiga 2003, Gupta & Ferguson 1997, Hastrup & Olwig 1997, Clifford 1997). Steder betragtes ifølge disse nye perspektiver ikke som ontologisk givne, derimod konstrueres steder diskursivt og praktiseres korporligt, eller som De Certeau 10

13 har formuleret det: Space is practiced place (De Certeau 1988:117) 11. Dvs. at steder ikke bare er, men konstrueres løbende gennem diskurs såvel som praksis, og er altid til diskussion. Herved problematiseres en række aspekter ved begrebet sted, der tidligere havde været taget for givet. For det første er sted og kultur ikke nødvendigvis sammenfaldende. Antropolog Arjun Appadurai formulerer det således. Etnografiens etno antager en ikke-lokaliseret kvalitet, som antropologiens deskriptive praksiser må modsvare. [ ] Grupper er ikke længere nært territorialiserede, spatielt bundne, historisk selvbevidste eller kulturelt homogene. (Appadurai her cit. Fra Gupta & Ferguson 1997:3, min oversættelse). Det betyder, at en given lokalitet ikke garanterer tilstedeværelsen af fællesskab, og at stedet kan have forskellige betydninger for de forskellige mennesker, der er med til at konstruere det gennem praksis. Appadurai har ligefrem kritiseret stedsbegrebet som en form for metonymisk fængsel, en antropologisk konstruktion, der fastlåser indfødte i topologiske stereotyper (Appadurai 1998; Rodman 2003:208). Adskillelsen af kultur og sted giver også nye udfordringer for antropologien, der har været nødsaget til at overveje tilstrækkeligheden af oprindelige etnografiske metoder i en mobil og foranderlig postkolonial verden (Gupta & Ferguson 1997:3, Marcus 1998). Rent antropologisk bliver det således vanskeligt at afgrænse et givent sted som det eneste relevante for et feltarbejde - antropologen bør med andre ord ikke lade sig begrænse af kontingente rumlige konstruktioner, og løsningen på 11 De Certeau bruger betegnelsen place for lokaliteter på fx landkort og betegnelsen space for meningsfulde, levede lokaliteter. Jeg følger i dette speciale bl.a. Casey (1996) og Augé (1996) i den omvendte brug af begreberne, hvor place (sted) betegner meningsfulde, levede lokaliteter og space (rum) det mere abstrakte rum, som man fx kan finde det på landkort. 11

14 dette antropologiske dilemma har været multi-sited feltarbejde som en strategi for at følge sammenhænge på tværs af lokaliteter (Marcus 1998:81). Set i dette lys kan det synes kontroversielt, at jeg har valgt at begrænse feltarbejdet til at omfatte en enkelt haveforening. Selvom det ikke er hensigten med dette speciale at modsige kontingensen og multilokaliteten som en præmis ved det moderne, er udgangspunktet her imidlertid, at steder også er virkelige og vigtige rammer for menneskers levede liv. Jeg følger således Olwig, der argumenterer for, at antropologen ved et ensidigt fokus på skiftende lokaliteter kan risikere at overdrive det modernes rodløse karakter. Mobilitet, kontingens og opsplittelse er ikke eneste parameter i nutidens globaliserede verden. Vigtige rammer for livet og kilder til identifikation skal søges i de kulturelle steder, der er opstået mellem lokale og globale livsvilkår (Olwig 1997:35, min oversættelse). I forhold til Appadurais topologiske stereotyper er det altså tanken at undersøge, hvorledes disse ikke kun produceres af antropologen, men også kan betragtes som lokale konstruktioner. Jeg har altså valgt at begrænse det empiriske felt til HF Lykkeland, vel vidende at den klare afgrænsning som udgangspunkt er min konstruktion af en antropologisk felt. Endelig følger jeg Casey (1996), der ud fra en fænomenologisk vinkel pointerer, at kulturer ikke kan eksistere uden at eksistere på steder (Casey 1996:33). Således vil en kulturel aktivitet altid være knyttet til et sted, og kultur eksisterer ifølge Casey mere konkret og komplet på steder end i sind og symboler (Ibid.:33). Selvom Casey ikke 12

15 modsiger multilokaliteten, forsvarer han stedet som betydningsbærer. Med Casey legitimeres problemformuleringens fokus på haveforeningen som et sted, og når stedet således bringes i forgrunden og ikke negligeres som en (fra antropologens side) ureflekteret scene for begivenhederne, mener jeg at nærme mig en løsning af forholdet mellem feltarbejde, sted og kultur. I modsætning til middelalderens hierarkiske rum befinder vi os, ifølge Foucault, i dag i en epoke, hvor rum kommer til udtryk i relationen mellem steder (Foucault 1986:23). Steder eksisterer således ikke uafhængigt som kulturelle øer uden kontakt med deres omverden, men er gensidigt konstituerende. Det er altså udgangspunktet i dette speciale, at forestillinger om sted, kultur og identitet konstrueres i en oppositionel proces, hvor konstruktionen af stedet ikke kun handler om hvad stedet er, men også hvad det ikke er. Ifølge Casey er det desuden et kendetegn ved steder, at de sjældent har faste og uigennemtrængelige grænser, derimod er porøse grænser ifølge Casey et essentielt træk ved stedet (Casey 1996:40). For at opnå forståelse for HF Lykkeland som sted bliver det altså nødvendigt at se på den i forhold til dens umiddelbare kontekst, både fordi haveforeningen som sted konstrueres i forhold til andre steder, men også fordi stedet ikke er skarpt afgrænset og er i nær kontakt med de umiddelbare omgivelser. I dette speciale har jeg valgt at 13

16 fokusere på HF Lykkelands kontekst af modernitet 12. I udforskningen af haveforeningens moderne kontekst er jeg inspireret af sociolog Anthony Giddens, der skarpt skelner mellem traditionelle og moderne samfund og hævder, at vi i dag lever i en post-traditionel verden (Giddens 1994). Moderniteten antager ifølge Giddens endvidere i dag en radikaliseret form som Giddens kalder højmodernitet 13. Jeg følger i dette speciale Giddens forståelse af moderniteten, der ifølge ham er kendetegnet ved adskillelsen af tid og rum, hvor ansigt-til-ansigt relationer erstattes af relationer med fraværende andre, ved udbredelsen af det refleksive selv, hvor individets identitet ikke er givet men må overvejes, konstrueres og vedligeholdes fortløbende, og endelig udlejring af sociale relationer og processer, hvor opgaver overdrages til eksperter og hvor udveksling af varer erstattes af pengenes standardiserede måleværdi (Giddens 2008; Giddens 2006). At jeg holder mig til Giddens i brugen af disse begreber betyder ikke, at jeg ikke vil inddrage andre modernitetsteoretikere i specialet, ligesom Giddens forståelse af moderniteten vil blive udfordret. Fokus i forhold til Giddens vil i dette speciale ligge på adskillelsen af tid og rum og udlejring, hvor der sker en dekontekstualisering. Steder omformes og påvirkes i højere grad af indflydelse udefra, samtidig med at fællesskaber ikke længere nødvendigvis er lokalt forankrede, og således får steder ny betydning i forhold til traditionelle lokaliteter (Giddens 1994). Som følge af disse moderne tendenser beskrevet af Giddens vil individer ofte være i 12 Haveforeningen kunne fx også med fordel betragtes i forhold til sine urbane omgivelser, men specialets omfang pålægger mig at snævre fokus ind til kun at omhandle modernitet. Fra tid til anden vil jeg berøre urbanitetsaspektet, men det vil ikke blive behandlet intensivt i dette speciale. 13 I denne opgave bruger jeg begrebet modernitet som et paraplybegreb for det væld af bindestregsformer, begrebet kan antage, fx høj-modernitet, super-modernitet, hyper-modernitet osv. 14

17 transit i det udlejrede og abstrakte moderne, på vej mellem et sted og et andet. Antropolog Marc Augé forfølger dette træk ved det moderne, og præsenterer begrebet ikke-steder til brug for disse steder præget af gennemfart og anonymitet, hvori det han kalder supermoderniteten ifølge ham får sit fulde udtryk (Augé 1996:109). Ikke-stederne adskiller sig fra antropologiske steder, der ifølge Augé samler individuel identitet, lokale referencer og uudtalt know-how (ibid.:101). Visse mere fænomenologisk orienterede teoretikere, der behandler steder og beboelse, 14 synes at dele Augés pessimisme i forhold til det moderne. Den franske filosof Gaston Bachelard (1994) virker således ikke begejstret for det urbane Paris muligheder for beboelse, når han konstaterer, at I Paris er der ingen huse, og beboerne i den store by bor i bokse stablet ovenpå hinanden (Bachelard 1994:26). Også den tyske filosof og fænomenolog Martin Heidegger synes pessimistisk i forhold til det moderne, når han beskriver hytten på landet som eksempel på et godt sted for at skabe hjem og beboelse (Heidegger 1971). Men er det virkelig nødvendigt at undslippe det moderne for at finde gode forhold for beboelse? Handler det moderne bare om dekontekstualisering, udlejring og ikke-steder? For at undersøge, hvorledes haveforeningen som sted forholder sig til disse moderne vilkår, vil jeg benytte Foucaults begreb heterotopia, der betegner steder, der etablerer sig selv som anderledes fra omverdenens andre steder (Foucault 1984). Jeg vil således undersøge, 14 Af stilistiske grunde har jeg valgt at oversætte begrebet dwelling. Det nærmeste man kommer begrebet på dansk er beboelse, og jeg henstiller læseren til at huske på at begrebet beboelse i dette speciale ikke skal betragtes fx som nøgternt ejerskab af en bolig, men som den praksis det er at skabe hjem og bebo et sted. 15

18 hvorledes haveforeningens heterotopiske egenskaber kan forstås i forhold til haveforeningens kontekst af modernitet. Heterotopien er på samme tid kompensatorisk og illusorisk, med andre ord er heterotopien både et fundamentalt anderledes sted, der kan kompensere for en uperfekt omverden, og samtidig spejler heterotopien omverdenen og præsenterer den i sin omvendte form. Med heterotopiabegrebet bliver vi således i stand til at undgå forsimplede modsætningsforhold mellem fx tradition og modernitet. I forhold til HF Lykkeland betyder det, at vi kan forstå haveforeningen som et sted, der på væsentlige punkter adskiller sig fra det moderne, og som dermed kan komplementere vinterboligen og det øvrige liv udenfor foreningen. Netop fordi haveforeningens anderledeshed etableres gennem en opposition til aspekter ved dens omverden af modernitet, kan den imidlertid ikke adskilles herfra. Således kan haveforeningen som heterotopi på samme tid betragtes som moderne og som en opposition mod det moderne. Med udgangspunkt i HF Lykkeland vil specialet altså undersøge, hvilke steder der produceres i det moderne, og udfordre simple tradition-modernitet dikotomier, samt pessimistiske forudsigelser om moderniteten som ensidig producent af anonymiserende ikke-steder. Dette speciale skriver sig således ind i et fagligt forskningsfelt der vedrører bolig og sted i tid og rum Specialet skrives i samarbejde Center for Bolig og Velfærd, Realdania Forskning. 16

19 2. Baggrund Ofte fremstilles kolonihaver som indbegrebet af det ærkedanske, men de små haver kendes mange steder i Europa 16. Forskellige forhold kan have ført til at haveforeningerne har fået særlig godt fodfæste i Danmark, men noget unikt dansk fænomen er de ikke. Haveforeningernes vækst og udvikling kan imidlertid ikke adskilles fra den regionale og historiske kontekst, hvorfor jeg i det følgende kort vil gennemgå forudsætningerne for haveforeningernes opståen og udbredelse, og vise hvordan og hvorfor denne bevægelse blev så populær i Danmark. Jeg vil desuden give en oversigtlig introduktion til HF Lykkeland. 2.1 Kolonihavebevægelsen Haveforeningstanken som vi kender den i dag 17 har grund i oplysningstidens fattigvæsen, hvor man oprettede frihaver, der skulle modvirke aldeles forarmelse af de dårligst stillede borgere. Der lå både en præventiv funktion i frihaverne, som angiveligt ville afholde folk fra at drikke, mens de samtidig skulle udfylde en sundhedsmæssig funktion ved at sørge for, at arbejderne fik adgang til frisk frugt og grønt. Derudover kunne frihaverne fungere som 16 Fx tyske Schrebergärten (efter den tyske læge Doktor Schreber, der var aktiv i småhavebevægelsen i Tyskland), engelske allotment gardens eller svenske Koloniträdgårdar. 17 Ideen med småhaver kan spores langt tilbage i historien, og man kender til småhaver udenfor byernes fæstningsmure i Europa helt tilbage til 1500-tallet. Således var der i slutningen af 1500-tallet haver uden for Københavns Vold, hvor borgerne kunne dyrke nytteplanter. Jorden udenfor volden måtte ikke bebygges, da der skulle være frit skudfelt fra volden (Sørensen & Ravn:16), og allerede i sin spæde begyndelse, var kolonihaverne altså placeret på overskudsjord. 17

20 disciplineringsmiddel overfor almuen og den voksende arbejderklasse 18. Det stadig mere fremherskende kapitalistiske system krævede en ny arbejdsmoral, hvor effektivitet, præcision og sparsommelighed var afgørende faktorer. I haven skulle disse dyder fremmes, og med til frihaverne hørte et omfattende reglement for, hvordan haverne skulle dyrkes samt ordentlig opførsel i haverne. De første kolonihave-lignende haver blev altså oprettet fra myndighedernes side, både som fattighjælp, men også som et middel til opdragelse af den nye arbejderklasse, der måtte vænne sig til nye arbejdsformer og en opdeling af døgnet i arbejde og fritid (Tholstrup 1980:69). Deciderede kollektive haveforeninger oprettet af brugerne selv på lejet jord og med foreningsformen, som vi kender fra haveforeninger i dag, er relativt ny. Denne form for kolonihaver brød frem i slutningen af 1800-tallet, hvor der opstod en fornyet interesse for småhaver, foranlediget af de forandringer, der skete i det danske samfund i perioden. I slutningen af 1800-tallet stimuleredes og aktiveredes industrien, og med det industrielle gennembrud fulgte massiv befolkningstilvækst samt vandring fra land til by med voldsom vækst i befolkningstal i de større byer til følge. Arbejdere og deres familier blev stuvet sammen i små fugtige, uhygiejniske lejligheder, og de kummerlige boligforhold sammen med det ensformige og dårligt betalte arbejde i industrien sled på arbejderne og deres familier (Bech-Danielsen 2004:86). Kolonihaverne fik 18 Usikkerheden hos overklassen var omkring århundredeskiftet stor, da samfundet stod over for store forandringer. En måde at skabe sammenhængskraft og opruste moralsk overfor socialismen skulle da være at overdrage overklassens moralske forestillinger om familie og hjem til den splittede arbejderklasse (Löfgren 1979: ). Kolonihaverne kan meget vel tolkes ind i denne proces, hvor netop hjemmet og familien bringes i centrum. 18

21 dermed en kompensatorisk funktion i forhold til de tarvelige boligforhold i de større byer. Som en reaktion på disse forhold, opstod en ny kobling af natur og sundhed. Den øgede urbanisering betød en fjernelse fra naturen, og var medvirkende til at etablere det naturlige landskab, herunder kolonihaverne, som attråværdigt og helsebringende 19 (Löfgren 1979, Raahauge 2006:98, Hirsch 1995:7). Behovet for en kompensatorisk fritid blev en integreret del af arbejdslivet og Også i kunsten oplevede man i starten af det 20. århundrede med Vitalismen et fornyet fokus på naturen of det sunde liv. Solens livgivende stråler, havets rensende bølger, skovens frodige vegetation og de høje bjerges friske luft blev iscenesat som baggrund for det nye, frigjorte menneskes tvangfrie færden. Her Willumsens "Badende Børn". flugten ud til naturen en vigtig del af arbejderklassens kulturmønster (Löfgren 1979:68). Et af de steder man flygtede hen var altså kolonihaven. 19 Kolonihavebevægelsen har lånt en del af sin ideologi fra en større garden city movement anført af byplanlægger Ebenezer Howard, der søgte at imødekomme storbyens problemer med sine Garden Cities, selvforsynende new town communities, placeret i behørig afstand fra den overfyldte og anonymiserende storby. Her sammensmeltede by og natur til en ny enhed, for ad den vej at gøre en ende på social forarmelse og polarisering: Town and country must be married, and out of this joyous union will spring a new hope, a new life, a new civilisation (Ebenezer Howard 1898, her fra Hall & Ward 1998:19, original fremhævelse) 19

22 2.2 Kolonihaveforbundet for Danmark I 1908 oprettedes kolonihavelejerforeningernes Forbund i Danmark, samme forening som i dag hedder Kolonihaveforbundet for Danmark 20. Sammenslutningen havde til formål at arbejde for haveforeningernes fælles interesser overfor de offentlige myndigheder og private udlejere og i det hele taget virke fremmende for kolonihavesagen. Man skulle sikre ensartede kontrakter og rimelige priser for kolonihavelejerne (Knudsen 2007) 21. Selvom Kolonihaveforbundet på nogle områder fik forbedret forholdene for haveforeningerne i første halvdel af det 20. århundrede, levede kolonihaverne i mange år en turbulent tilværelse, hvor truslen om nedlæggelse, trods stadig længere lejekontrakter, hang i luften. Siden kolonihavernes storhedstid i efterkrigsårene hvor der var op mod kolonihaver i Danmark, er antallet af kolonihaver i Danmark faldet markant, og i dag halveret til omkring kolonihaver 22 (Kolonihaveudvalget 2000:35; Floris 2001:44). Ved årtusindeskiftet fik man fra politisk side nok af uvisheden og reduceringen af kolonihaverne, og man besluttede at gøre noget for at sikre de små havers fortsatte eksistens. Et lovforslag til beskyttelse af kolonihaverne blev vedtaget i 20 Entreprenør Jørgen Berthelsen betragtes af mange som grundlægger af kolonihavebevægelsen i Danmark. Han var ophavsmanden bag den første egentligt kollektivt drevne haveforening, der blev oprettet i Ålborg i 1884, og arbejdede siden aktivt for kolonihavesagen, blandt andet som formand for Kolonihaveforbundet i begyndelsen af det 20. århundrede. 21 Kolonihaveforbundet for Danmark har i dag kolonihaver i 75 kommuner, der er 406 foreninger tilknyttet forbundet og foreningen har et medlemstal der svarer til ca familier (Kolonihaveforbundet for Danmark). 22 Der findes i dag tre typer haveforeninger: 1) Nyttehaver, hvor jorden lejes, og hvor det ikke er tilladt at bygge lysthus. 2) Andels- eller parcelhaverne, hvor jorden opkøbes og enten ejes af foreningen i fællesskab eller den enkelte kolonist. Her arbejder man efter fri markedspriser, og priserne på disse haver i Københavnsområdet er i dag mange gange højere end hos de kolonihaver, der lejer jorden og hvor prisen reguleres af Kolonihaveforbundet (Zobel 2005:14, Tranberg og Schiøtz 2003:157). 3) Kolonihaver, hvor jorden er ejet af kommunen, DSB eller en tredjemand. Her er det tilladt at opføre et lille lysthus, og her ejer kolonisten huset og havens materiale og produkter, men lejer grunden. Det er denne type kolonihaver, der hører under Kolonihaveforbundet og det er den type, som behandles i dette speciale. 20

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo Kolonihaver Åndehul for den moderne bybo Vi har brug for flere kolonihaver Solen skinner, fuglene synger og kaffekopperne klirrer. De ældre får sig en sludder hen over havelågen, og børnene leger. Intet

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet Riis Friplejehjem Lev livet hele livet 1 Indhold Et trygt hjem sammen med hinanden lev livet hele livet Aktiviteter en hverdag med aktiviteter og samvær Hjemligt duften af mad lejligheder med udsigt til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv

Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv 12. juli 2012 Undersøgelsesdesign - Det Gode Liv Det Gode Liv blandt borgerne i Ballerup, ønsker at undersøge menneskers forestillinger og praksis relateret til hhv. det gode liv og velfærd. De to begreber

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik

Sammen er vi stærkere. Stafet For Livet et indblik Sammen er vi stærkere Stafet For Livet 2016 - et indblik INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Vi fejrer Stafet For Livet 2016 3 Sammen er vi stærkere 4 Hvad betyder Stafet For Livet for Fighterne? 5 Hvad betyder

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1

INNOVERSITY COPENHAGEN 2016 Få bedre sparring fra dit professionelle netværk side 1 side 1 BLIV BEDRE TIL AT ANVENDE DIN INDERCIRKEL Metoden som beskrives i dette analyseværktøj er udviklet med inspiration fra mange års forskning og erfaring i netop styrkelsen af den vigtige indercirkel.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver.

2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. 2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. Resumé: statsforvaltningen har ikke fundet grundlag

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Hjemløshed - problemstilling - en bolig er en menneskeret side 2 I Danmark har enhver borger iht. FN s Menneskerettighedserklærings artikel 25 ret til

Læs mere

Det Gode Liv. Grøn og Mad

Det Gode Liv. Grøn og Mad Det Gode Liv Grøn og Mad Hvordan går(d) det? I flere af gårdene er der rigtig gode og varme sammenhold. Der afholdes jævnligt fællesarrangementer og fester. I andre gårde er fællesskabet endnu ikke blevet

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag?

Vasily Kandinsky. for Vasily Kandinsky i dag? Vasily Kandinsky Marie Knudsen: Ja, fordi det han står for, for mig er noget der ligger lidt længere tilbage i tiden. Hvor at hvis man så skal lave noget som er nutidigt nu, i forhold til en reklame og

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Jeg talte før om, at der kan være udefra kommende grunde til en opdatering af vedtægterne.

Jeg talte før om, at der kan være udefra kommende grunde til en opdatering af vedtægterne. Referat af ekstraordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Sandhøj 1. Valg af dirigent Torsdag den 29. marts 2012 kl. 19 i Snoldelev Sognegård Jørgen Olsen vælges til dirigent. Konstaterer at indkaldelse

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor?

Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor? Department of Sociology Beboernes perspektiver Hvad gør folk med den friske luft udefra og ind i boligen og hvorfor? 1. Praksisstudier = at undersøge folks vaner 2. Metoder & informanter 3. Hovedresultater

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

PFH Responsum- Ryhaven-2- MATERIALE-INDSAMLING. Palle Flebo-Hansen. Fortsættelse af nr.1. udvidet version. Tlf. 29367429 Christiansgave 11 4220 Korsør

PFH Responsum- Ryhaven-2- MATERIALE-INDSAMLING. Palle Flebo-Hansen. Fortsættelse af nr.1. udvidet version. Tlf. 29367429 Christiansgave 11 4220 Korsør PFH Responsum- Ryhaven-2- MATERIALE-INDSAMLING Fortsættelse af nr.1. udvidet version Palle Flebo-Hansen Tlf. 29367429 Christiansgave 11 4220 Korsør www-lovløsetidende.dk Mail: palleflebohansen@gmail.com

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden.

Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Særligt sensitive mennesker besidder en veludviklet evne til at reflektere og tage ved lære af fortiden. Derfor rummer du som særligt sensitiv et meget stort potentiale for at udvikle dig. Men potentialet

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen

Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Oplæg v Lone Grøn Sårbarhed og handlekraft i alderdommen Temamøder d. 16. (Århus) og 18. (København) september 2014 Intro Jeg spørger Vagn, der nu er 85, om han var begyndt at føle sig ældre, da han var

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson

RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456. Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson Masnedøgade 22-26 DK-2100 København Ø Denmark RAPPORT Natur i generationer September 2009 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING PROJEKT 56456 Udarbejdet af: Celia Paltved-Kaznelson CVR 11 94 51 98 VAT DK 11

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Kapitel 1. Noget om årets gang

Kapitel 1. Noget om årets gang Kapitel 1 Noget om årets gang 1 4. Mennesker og måneder VOXPOP Er der en måned, du særlig godt kan lide, eller er der en, du ikke bryder dig om? Nina Ja... Jeg kan rigtig godt lide september. Efterårsmånederne

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere