Ned på jorden. En antropologisk analyse af en haveforening i Storkøbenhavn med fokus på steder og modernitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ned på jorden. En antropologisk analyse af en haveforening i Storkøbenhavn med fokus på steder og modernitet"

Transkript

1 Ned på jorden En antropologisk analyse af en haveforening i Storkøbenhavn med fokus på steder og modernitet Kirstine Cool Kandidatspeciale 2009 Institut for Antropologi Københavns Universitet Vejleder: Inger Sjørslev

2 Antal ord i specialet: Antal ord i engelsk abstract: 545 Tak til: Venner og familie for inspiration og opbakning Bjørn og Sia for lån af jeres hyggelige kolonihave Beboerne i HF Lykkeland for jeres gæstfrihed og åbenhed Center for Bolig og Velfærd, Realdania Forskning for stipendiat og sparring Min vejleder Inger Sjørslev for engagerede indspark og konstruktiv kritik

3 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Motivation, formål og problemformulering Feltarbejdet Analytisk ramme Baggrund Kolonihavebevægelsen Kolonihaveforbundet for Danmark Haveforeningen Lykkeland Kolonisterne i HF Lykkeland De unge og de gamle Ind i haveforeningen At bebo kolonihaven At opnå jordforbindelse Tilegnelse af kolonihaven Kolonisering Det gode kolonihaveliv Fællesskab og lighed Væggene lidt skæve stå Åben haveforening Kolonihaveånden Delkonklusion: HF Lykkeland som praktiseret sted

4 4. Ud af haveforeningen Steder og det moderne Udlejring og ikke-steder At finde hjem i det moderne Heterotopisk haveforening Heterotopien Frihed og orden eller ordentlig frihed En lilleby i storbyen? Et anti-moderne sted Et moderne supersted Afrunding Konklusion Perspektivering English Abstract Litteraturliste

5 1. Introduktion Jeg møder Haveforeningen Lykkeland 1 for første gang en lun forårsaften i marts Der er stille i haveforeningen på denne min første aften. Endnu har haveejerne ikke indfundet sig; vejret er for koldt og dagen for kort. Det skal snart ændre sig, og i løbet af april og maj fyldes haveforeningen med liv. Flagene hejses, gardinerne trækkes fra, havelågerne åbnes, de små haver indrettes med sirlige bede, og havegangene rives energisk for at befri dem for forræderisk ukrudt. For mange repræsenterer haveforeningen indbegrebet af det hjemlige, gennemsnitlige, danske for mig var haveforeningen min eksotiske felt og foreningens beboere ukendte fremmede. Jeg havde lånt en kolonihave af en venlig kollega sommeren over, og glædede mig til på den måde at kunne komme tæt på kolonihavelejerne i foreningen, og opnå forståelse for det at have kolonihave. Aldrig før havde jeg sat mine ben i en haveforening, og derfor var det bestemt ikke en tilnærmelse at betragte haveforeningen som eksotisk og ukendt. Dertil kom, at haveforeningen rent antropologisk er uudforsket land. Jeg var i høj grad på fremmed grund. 1 Herefter HF Lykkeland. Haveforeningen samt informanternes navne er anonymiserede. 3

6 1.1 Motivation, formål og problemformulering Nærværende speciale bygger på et feltarbejde i en haveforening i Storkøbenhavn udført over sommeren Min motivation for specialet var først og fremmest knyttet til denne empiriske felt. Haveforeningerne oplever i disse år en renæssance. Hvor haveforeningerne tidligere blev befolket af en mindrebemidlet, homogen arbejderklasse (Tholstrup 1980, Therkildsen 1970), fyldes de små haver nu også af unge, veluddannede mennesker med kreative jobs og pengepungen i orden. Dette vakte min interesse, for hvad skyldes denne fornyede interesse for kolonihaven, og hvad sker der, når nye generationer udfordrer den gængse kolonihavepraksis? Samtidig var jeg draget af den tilsyneladende lidt stereotype forestilling, der prægede mine og mine bekendtes forståelse af kolonihavelivet. Når jeg fortalte om mit projekt, fik jeg ofte kommentarer om, at så skulle jeg nok rigtig ud og drikke filterkaffe på ternet dug, slå en sludder af over hækken med naboen osv. Kolonihavefolket fremstilles ofte i fx medier og danske film som folkelige, joviale og lettere resignerede mennesker, der ikke har mange andre bekymringer i livet end at holde øje med naboen og pleje prydhaven. Samtidig knyttes kolonihaven til såvel den politiske højrefløj og fejringen af det nationale Danmark 2 som til arbejderbevægelsen. Jeg fik lyst til at undersøge, hvor meget sandhed der 2 Ved Dansk Folkepartis årsmøde i 2007 havde partiet således valgt at lade et lille kolonihavehus opbygge, for ifølge Dansk Folkepartis pressechef at vise, at vi tager kolonihavefolket og de danske traditioner alvorligt. Samtidig er det et selvironisk indslag i forhold til alle der synes, at vi er lidt kolonihaveagtige (Henriksen 2007). 4

7 ligger i disse populære forestillinger. Hvordan udspiller livet sig egentlig i en haveforening i Danmark? Specialets formål er dobbelt. For det første har det til formål at kaste et antropologisk blik på et empirisk felt, der ikke tidligere har været behandlet i antropologien; haveforeningen. Her ønsker jeg at bidrage med et nuanceret empirisk billede af livet, som det leves og opleves i haveforeningen. For det andet har specialet et mere teoretisk formål, hvor jeg vil undersøge, hvad haveforeningen kan bidrage med i forhold til en antropologisk forståelse af steder og deres betydning med et særligt fokus på modernitet 3. Specialets problemformulering lyder: Hvordan kan haveforeningen forstås som et sted i en moderne kontekst? Denne problemformulering søges besvaret ved hjælp af følgende tre underspørgsmål: Hvordan forestiller og praktiserer kolonihavelejerne haveforeningen som sted? Hvordan kommer kolonihavelejernes forestilling og praktisering af stedet til udtryk i haveforeningens sociale og materielle indretning? Hvilke steder produceres i det moderne, og hvordan kan haveforeningen som sted relateres til sin kontekst af modernitet? 3 Min brug af modernitetsbegrebet vil blive udlagt i den analytiske ramme. 5

8 Problemformuleringen og de tre underspørgsmål vil blive angrebet i den rækkefølge de her er præsenteret. I kapitlet Baggrund vil jeg kort introducere til den empiriske kontekst. Jeg vil give en oversigtlig introduktion til kolonihavebevægelsen i Danmark, samt introducere til HF Lykkeland. I kapitlet Ind i haveforeningen vil omdrejningspunktet være, hvordan HF Lykkeland konstrueres som sted gennem forestillinger og praksiser, samt hvordan denne konstruktion af haveforeningen kan aflæses i den sociale og materielle indretning. Disse aspekter vil jeg undersøge ved dels at se på haveforeningen som beboet sted og dels ved at undersøge den mere ideologiske konstruktion af stedet og den materielle manifestering heraf i haveforeningens hække. I denne del af specialet vil det empiriske materiale være omdrejningspunkt og drive analysen frem. I specialets anden analytiske del, Ud af haveforeningen, vil analysen derimod blive drevet af det teoretiske fokus, hvor jeg vil undersøge haveforeningen som sted i en kontekst af modernitet 4. 4 Jeg vil her understrege, at dette ikke er et globaliseringsstudie. Med fokus på steder i det moderne kan jeg ikke undgå at berøre globalisering, men det er altså ikke fokus for dette speciale. 6

9 1.2 Feltarbejdet Feltarbejdet i HF Lykkeland strakte sig over sommeren Feltarbejdet startede således på den ovennævnte forårsaften i marts, da haveforeningens beboere begyndte at benytte haverne, og sluttede da de sidste forlod foreningen først på efteråret. Jeg lånte en kolonihave i foreningen, og den lod mig indgå på lige fod med foreningens andre beboere. Jeg fik således mulighed for at leve kolonihavelivet med alt hvad det indebærer af uformel social interaktion, havearbejde og deltagelse i fælles arrangementer. Gennem sanserne generelt samt gennem det fysiske arbejde, kan antropologen lære af sin felt og få adgang til viden, der godt kan være uudtalt (Okely 1994:53, Dewalt et.al 1998:264). At jeg havde adgang til min egen kolonihave gjorde, at jeg havde mulighed for på egen krop at føle den i høj grad sansemæssige oplevelse det er at have kolonihave og således få adgang til ikke-diskursiv viden. Deltagelsen blev dog aldrig total, da jeg 5 kun i perioder overnattede i kolonihaven, og ellers trak mig tilbage om aftenen og skrev feltnoter hjemme. Min tendens til ivrigt at spørge og notere gav også en vis afstand til mine informanter i den forstand, at jeg aldrig helt blev opfattet som en af dem, fordi jeg opførte mig lidt anderledes. På den måde mener jeg, at jeg kom udenom deltagerobservationens paradoks mellem den følelsesmæssige involvering og mere objektive observation (Dewalt et.al 1998:62). 5 For det meste var jeg alene i kolonihaven, men i perioder var jeg ledsaget af min kæreste, når han havde fri i weekender og efter arbejde. 7

10 Haveforeningen tilbød mange forholdsvis formaliserede fælles sammenkomster, fx generalforsamling, fællesarbejde, fester osv., hvor jeg let gled ind i sammenhængen og deltog på lige fod med andre beboere. Dertil kom de mere uformelle sammenkomster fx sludder over hækken, møde på havegangen, besøg hos naboen, som jeg også let gled ind i, fordi jeg fulgte haveforeningen intensivt og på tæt hold. Haveforeningens åbne struktur hvor hække blev holdt på et minimum, gav mig yderligere gode muligheder for at observere kolonisternes 6 daglige liv i kolonihaven. Jeg startede feltarbejdet med at lave en folketælling, hvor jeg gik fra dør til dør med et mindre kvalitativt og kvantitativt spørgeskema, som jeg udfyldte gennem samtale med havens beboere 7. Gennem folketællingen blev jeg ikke alene præsenteret for haveforeningens beboere på en måde, som de let kunne forholde sig til, de lærte også hurtigt mig at kende. Ud over folketællingen og de almindelige ustrukturerede interviews, som opstod ved den daglige interaktion i haveforeningen, gennemførte jeg ti semi-strukturerede interviews i min forening med i alt 17 personer, hvor jeg udvalgte interviewpersonerne efter de indledende samtaler ved folketællingen. Jeg vurderer, at de udvalgte interviewpersoner repræsenterer de forskellige måder, der er at have kolonihave på i foreningen 8. Derudover gennemførte jeg fire semi- 6 Jeg vælger i dette speciale af stilistiske grunde at betegne kolonihavelejerne kolonister. Dette var ikke et emisk begreb, men stammer fra et udvalg under Miljø- og Energiministeriet, da man i 2000 skulle udarbejde et debatoplæg om kolonihavernes fremtid op til en ændring af kolonihaveloven (Tranberg og Schiøtz 2003:9). 7 Jeg forsøgte at få kontakt med samtlige af haveforeningens beboere, men måtte opgive ved fire huse, hvor beboerne ikke viste sig i foreningen i den tid, jeg var der. Disse søgte jeg at nå gennem et spørgeskema i postkassen, som ingen dog valgte at returnere. En enkelt husstand afviste derudover at deltage. 8 Dog valgte jeg i de semi-strukturerede interviews at overrepræsentere haveforeningens yngre beboere lidt, for at kompensere for deres manglende tilstedeværelse ved arrangementer i fælleshuset. 8

11 strukturerede interviews i to nabo-haveforeninger med i alt 5 personer, ligesom jeg ofte gik ture i disse naboforeninger. I forbindelse med interviews, folketælling og almindelig social interaktion i øvrigt fik jeg rundvisninger i kolonihavehuse- og haver. Jeg har desuden benyttet mig af den visuelle felt og tog mange billeder i løbet af feltarbejdet. Fotomaterialet har jeg brugt som en form for visuelle feltnoter, og det fotografiske materiale vil være repræsenteret i løbet af specialet. Endelig har jeg orienteret mig i relevante dokumenter, fx vedtægter, ordensregler, avisartikler, referater mv. Jeg valgte ikke at gennemføre formaliserede fokusgruppeinterviews, men udnyttede ofte muligheden for at stille spørgsmål ved bordet til begivenheder i fælleshuset, og fik således mulighed for at sætte nogle spørgsmål i spil i en form for uformel fokusgruppe 9. Efter at have interviewet informanter fra haveforeninger omkring HF Lykkeland samt formanden for Kolonihaveforbundet for Danmark 10, finder jeg ingen grund til at tro, at livet i HF Lykkeland skulle adskille sig væsentligt fra andre haveforeninger under Kolonihaveforbundet i Storkøbenhavn. Mens mine konklusioner som udgangspunkt skal betragtes som begrænset til HF Lykkeland, kan flere konklusioner derfor med al sandsynlighed overføres til andre haveforeninger i Storkøbenhavn under Kolonihaveforbundet. 9 For en uddybende beskrivelse af feltarbejdet henviser jeg til feltrapporten, hvor feltarbejdets forløb og metoder beskrives mere detaljeret (Cool 2007). 10 Herefter Kolonihaveforbundet 9

12 1.3 Analytisk ramme Den antropologiske litteratur om haveforeningerne er begrænset. Af udgivelser der bygger på decideret feltarbejde er jeg kun stødt på et speciale fra 1970 af Marianne Therkildsen. Therkildsen bygger, som jeg, specialet på feltarbejde i en enkelt haveforening i København, og Therkildsens konklusion er blandt andet, at det er de specielle træk ved kolonihavemiljøet, der skaber en særlig atmosfære (Therkildsen 1970:115). Hun tenderer hermed en form for økologisk/materiel determinisme, hvor haveforeningens atmosfære eller kultur fremstilles som noget, der automatisk vokser ud af de særlige omgivelser, haveforeningen udgør. Denne tilgang mener jeg ikke er hensigtsmæssig i forståelsen af kolonihavelivet. Den indebærer at alle haveforeninger må være ens, og at kolonihavelivet vanskeligt kan forandre sig og hvis forandring skulle forekomme, ville det kunne tilskrives forandringer i de fysiske omgivelser. Denne determinisme fører desuden til en overdrivelse af haveforeningens homogenitet og underspiller kulturens forandringspotentiale. Siden Therkildsen skrev sit speciale, er den antropologiske brug af begrebet sted blevet grundigt debatteret og udfordret (se fx Low & Lawrence-Zúñiga 2003, Gupta & Ferguson 1997, Hastrup & Olwig 1997, Clifford 1997). Steder betragtes ifølge disse nye perspektiver ikke som ontologisk givne, derimod konstrueres steder diskursivt og praktiseres korporligt, eller som De Certeau 10

13 har formuleret det: Space is practiced place (De Certeau 1988:117) 11. Dvs. at steder ikke bare er, men konstrueres løbende gennem diskurs såvel som praksis, og er altid til diskussion. Herved problematiseres en række aspekter ved begrebet sted, der tidligere havde været taget for givet. For det første er sted og kultur ikke nødvendigvis sammenfaldende. Antropolog Arjun Appadurai formulerer det således. Etnografiens etno antager en ikke-lokaliseret kvalitet, som antropologiens deskriptive praksiser må modsvare. [ ] Grupper er ikke længere nært territorialiserede, spatielt bundne, historisk selvbevidste eller kulturelt homogene. (Appadurai her cit. Fra Gupta & Ferguson 1997:3, min oversættelse). Det betyder, at en given lokalitet ikke garanterer tilstedeværelsen af fællesskab, og at stedet kan have forskellige betydninger for de forskellige mennesker, der er med til at konstruere det gennem praksis. Appadurai har ligefrem kritiseret stedsbegrebet som en form for metonymisk fængsel, en antropologisk konstruktion, der fastlåser indfødte i topologiske stereotyper (Appadurai 1998; Rodman 2003:208). Adskillelsen af kultur og sted giver også nye udfordringer for antropologien, der har været nødsaget til at overveje tilstrækkeligheden af oprindelige etnografiske metoder i en mobil og foranderlig postkolonial verden (Gupta & Ferguson 1997:3, Marcus 1998). Rent antropologisk bliver det således vanskeligt at afgrænse et givent sted som det eneste relevante for et feltarbejde - antropologen bør med andre ord ikke lade sig begrænse af kontingente rumlige konstruktioner, og løsningen på 11 De Certeau bruger betegnelsen place for lokaliteter på fx landkort og betegnelsen space for meningsfulde, levede lokaliteter. Jeg følger i dette speciale bl.a. Casey (1996) og Augé (1996) i den omvendte brug af begreberne, hvor place (sted) betegner meningsfulde, levede lokaliteter og space (rum) det mere abstrakte rum, som man fx kan finde det på landkort. 11

14 dette antropologiske dilemma har været multi-sited feltarbejde som en strategi for at følge sammenhænge på tværs af lokaliteter (Marcus 1998:81). Set i dette lys kan det synes kontroversielt, at jeg har valgt at begrænse feltarbejdet til at omfatte en enkelt haveforening. Selvom det ikke er hensigten med dette speciale at modsige kontingensen og multilokaliteten som en præmis ved det moderne, er udgangspunktet her imidlertid, at steder også er virkelige og vigtige rammer for menneskers levede liv. Jeg følger således Olwig, der argumenterer for, at antropologen ved et ensidigt fokus på skiftende lokaliteter kan risikere at overdrive det modernes rodløse karakter. Mobilitet, kontingens og opsplittelse er ikke eneste parameter i nutidens globaliserede verden. Vigtige rammer for livet og kilder til identifikation skal søges i de kulturelle steder, der er opstået mellem lokale og globale livsvilkår (Olwig 1997:35, min oversættelse). I forhold til Appadurais topologiske stereotyper er det altså tanken at undersøge, hvorledes disse ikke kun produceres af antropologen, men også kan betragtes som lokale konstruktioner. Jeg har altså valgt at begrænse det empiriske felt til HF Lykkeland, vel vidende at den klare afgrænsning som udgangspunkt er min konstruktion af en antropologisk felt. Endelig følger jeg Casey (1996), der ud fra en fænomenologisk vinkel pointerer, at kulturer ikke kan eksistere uden at eksistere på steder (Casey 1996:33). Således vil en kulturel aktivitet altid være knyttet til et sted, og kultur eksisterer ifølge Casey mere konkret og komplet på steder end i sind og symboler (Ibid.:33). Selvom Casey ikke 12

15 modsiger multilokaliteten, forsvarer han stedet som betydningsbærer. Med Casey legitimeres problemformuleringens fokus på haveforeningen som et sted, og når stedet således bringes i forgrunden og ikke negligeres som en (fra antropologens side) ureflekteret scene for begivenhederne, mener jeg at nærme mig en løsning af forholdet mellem feltarbejde, sted og kultur. I modsætning til middelalderens hierarkiske rum befinder vi os, ifølge Foucault, i dag i en epoke, hvor rum kommer til udtryk i relationen mellem steder (Foucault 1986:23). Steder eksisterer således ikke uafhængigt som kulturelle øer uden kontakt med deres omverden, men er gensidigt konstituerende. Det er altså udgangspunktet i dette speciale, at forestillinger om sted, kultur og identitet konstrueres i en oppositionel proces, hvor konstruktionen af stedet ikke kun handler om hvad stedet er, men også hvad det ikke er. Ifølge Casey er det desuden et kendetegn ved steder, at de sjældent har faste og uigennemtrængelige grænser, derimod er porøse grænser ifølge Casey et essentielt træk ved stedet (Casey 1996:40). For at opnå forståelse for HF Lykkeland som sted bliver det altså nødvendigt at se på den i forhold til dens umiddelbare kontekst, både fordi haveforeningen som sted konstrueres i forhold til andre steder, men også fordi stedet ikke er skarpt afgrænset og er i nær kontakt med de umiddelbare omgivelser. I dette speciale har jeg valgt at 13

16 fokusere på HF Lykkelands kontekst af modernitet 12. I udforskningen af haveforeningens moderne kontekst er jeg inspireret af sociolog Anthony Giddens, der skarpt skelner mellem traditionelle og moderne samfund og hævder, at vi i dag lever i en post-traditionel verden (Giddens 1994). Moderniteten antager ifølge Giddens endvidere i dag en radikaliseret form som Giddens kalder højmodernitet 13. Jeg følger i dette speciale Giddens forståelse af moderniteten, der ifølge ham er kendetegnet ved adskillelsen af tid og rum, hvor ansigt-til-ansigt relationer erstattes af relationer med fraværende andre, ved udbredelsen af det refleksive selv, hvor individets identitet ikke er givet men må overvejes, konstrueres og vedligeholdes fortløbende, og endelig udlejring af sociale relationer og processer, hvor opgaver overdrages til eksperter og hvor udveksling af varer erstattes af pengenes standardiserede måleværdi (Giddens 2008; Giddens 2006). At jeg holder mig til Giddens i brugen af disse begreber betyder ikke, at jeg ikke vil inddrage andre modernitetsteoretikere i specialet, ligesom Giddens forståelse af moderniteten vil blive udfordret. Fokus i forhold til Giddens vil i dette speciale ligge på adskillelsen af tid og rum og udlejring, hvor der sker en dekontekstualisering. Steder omformes og påvirkes i højere grad af indflydelse udefra, samtidig med at fællesskaber ikke længere nødvendigvis er lokalt forankrede, og således får steder ny betydning i forhold til traditionelle lokaliteter (Giddens 1994). Som følge af disse moderne tendenser beskrevet af Giddens vil individer ofte være i 12 Haveforeningen kunne fx også med fordel betragtes i forhold til sine urbane omgivelser, men specialets omfang pålægger mig at snævre fokus ind til kun at omhandle modernitet. Fra tid til anden vil jeg berøre urbanitetsaspektet, men det vil ikke blive behandlet intensivt i dette speciale. 13 I denne opgave bruger jeg begrebet modernitet som et paraplybegreb for det væld af bindestregsformer, begrebet kan antage, fx høj-modernitet, super-modernitet, hyper-modernitet osv. 14

17 transit i det udlejrede og abstrakte moderne, på vej mellem et sted og et andet. Antropolog Marc Augé forfølger dette træk ved det moderne, og præsenterer begrebet ikke-steder til brug for disse steder præget af gennemfart og anonymitet, hvori det han kalder supermoderniteten ifølge ham får sit fulde udtryk (Augé 1996:109). Ikke-stederne adskiller sig fra antropologiske steder, der ifølge Augé samler individuel identitet, lokale referencer og uudtalt know-how (ibid.:101). Visse mere fænomenologisk orienterede teoretikere, der behandler steder og beboelse, 14 synes at dele Augés pessimisme i forhold til det moderne. Den franske filosof Gaston Bachelard (1994) virker således ikke begejstret for det urbane Paris muligheder for beboelse, når han konstaterer, at I Paris er der ingen huse, og beboerne i den store by bor i bokse stablet ovenpå hinanden (Bachelard 1994:26). Også den tyske filosof og fænomenolog Martin Heidegger synes pessimistisk i forhold til det moderne, når han beskriver hytten på landet som eksempel på et godt sted for at skabe hjem og beboelse (Heidegger 1971). Men er det virkelig nødvendigt at undslippe det moderne for at finde gode forhold for beboelse? Handler det moderne bare om dekontekstualisering, udlejring og ikke-steder? For at undersøge, hvorledes haveforeningen som sted forholder sig til disse moderne vilkår, vil jeg benytte Foucaults begreb heterotopia, der betegner steder, der etablerer sig selv som anderledes fra omverdenens andre steder (Foucault 1984). Jeg vil således undersøge, 14 Af stilistiske grunde har jeg valgt at oversætte begrebet dwelling. Det nærmeste man kommer begrebet på dansk er beboelse, og jeg henstiller læseren til at huske på at begrebet beboelse i dette speciale ikke skal betragtes fx som nøgternt ejerskab af en bolig, men som den praksis det er at skabe hjem og bebo et sted. 15

18 hvorledes haveforeningens heterotopiske egenskaber kan forstås i forhold til haveforeningens kontekst af modernitet. Heterotopien er på samme tid kompensatorisk og illusorisk, med andre ord er heterotopien både et fundamentalt anderledes sted, der kan kompensere for en uperfekt omverden, og samtidig spejler heterotopien omverdenen og præsenterer den i sin omvendte form. Med heterotopiabegrebet bliver vi således i stand til at undgå forsimplede modsætningsforhold mellem fx tradition og modernitet. I forhold til HF Lykkeland betyder det, at vi kan forstå haveforeningen som et sted, der på væsentlige punkter adskiller sig fra det moderne, og som dermed kan komplementere vinterboligen og det øvrige liv udenfor foreningen. Netop fordi haveforeningens anderledeshed etableres gennem en opposition til aspekter ved dens omverden af modernitet, kan den imidlertid ikke adskilles herfra. Således kan haveforeningen som heterotopi på samme tid betragtes som moderne og som en opposition mod det moderne. Med udgangspunkt i HF Lykkeland vil specialet altså undersøge, hvilke steder der produceres i det moderne, og udfordre simple tradition-modernitet dikotomier, samt pessimistiske forudsigelser om moderniteten som ensidig producent af anonymiserende ikke-steder. Dette speciale skriver sig således ind i et fagligt forskningsfelt der vedrører bolig og sted i tid og rum Specialet skrives i samarbejde Center for Bolig og Velfærd, Realdania Forskning. 16

19 2. Baggrund Ofte fremstilles kolonihaver som indbegrebet af det ærkedanske, men de små haver kendes mange steder i Europa 16. Forskellige forhold kan have ført til at haveforeningerne har fået særlig godt fodfæste i Danmark, men noget unikt dansk fænomen er de ikke. Haveforeningernes vækst og udvikling kan imidlertid ikke adskilles fra den regionale og historiske kontekst, hvorfor jeg i det følgende kort vil gennemgå forudsætningerne for haveforeningernes opståen og udbredelse, og vise hvordan og hvorfor denne bevægelse blev så populær i Danmark. Jeg vil desuden give en oversigtlig introduktion til HF Lykkeland. 2.1 Kolonihavebevægelsen Haveforeningstanken som vi kender den i dag 17 har grund i oplysningstidens fattigvæsen, hvor man oprettede frihaver, der skulle modvirke aldeles forarmelse af de dårligst stillede borgere. Der lå både en præventiv funktion i frihaverne, som angiveligt ville afholde folk fra at drikke, mens de samtidig skulle udfylde en sundhedsmæssig funktion ved at sørge for, at arbejderne fik adgang til frisk frugt og grønt. Derudover kunne frihaverne fungere som 16 Fx tyske Schrebergärten (efter den tyske læge Doktor Schreber, der var aktiv i småhavebevægelsen i Tyskland), engelske allotment gardens eller svenske Koloniträdgårdar. 17 Ideen med småhaver kan spores langt tilbage i historien, og man kender til småhaver udenfor byernes fæstningsmure i Europa helt tilbage til 1500-tallet. Således var der i slutningen af 1500-tallet haver uden for Københavns Vold, hvor borgerne kunne dyrke nytteplanter. Jorden udenfor volden måtte ikke bebygges, da der skulle være frit skudfelt fra volden (Sørensen & Ravn:16), og allerede i sin spæde begyndelse, var kolonihaverne altså placeret på overskudsjord. 17

20 disciplineringsmiddel overfor almuen og den voksende arbejderklasse 18. Det stadig mere fremherskende kapitalistiske system krævede en ny arbejdsmoral, hvor effektivitet, præcision og sparsommelighed var afgørende faktorer. I haven skulle disse dyder fremmes, og med til frihaverne hørte et omfattende reglement for, hvordan haverne skulle dyrkes samt ordentlig opførsel i haverne. De første kolonihave-lignende haver blev altså oprettet fra myndighedernes side, både som fattighjælp, men også som et middel til opdragelse af den nye arbejderklasse, der måtte vænne sig til nye arbejdsformer og en opdeling af døgnet i arbejde og fritid (Tholstrup 1980:69). Deciderede kollektive haveforeninger oprettet af brugerne selv på lejet jord og med foreningsformen, som vi kender fra haveforeninger i dag, er relativt ny. Denne form for kolonihaver brød frem i slutningen af 1800-tallet, hvor der opstod en fornyet interesse for småhaver, foranlediget af de forandringer, der skete i det danske samfund i perioden. I slutningen af 1800-tallet stimuleredes og aktiveredes industrien, og med det industrielle gennembrud fulgte massiv befolkningstilvækst samt vandring fra land til by med voldsom vækst i befolkningstal i de større byer til følge. Arbejdere og deres familier blev stuvet sammen i små fugtige, uhygiejniske lejligheder, og de kummerlige boligforhold sammen med det ensformige og dårligt betalte arbejde i industrien sled på arbejderne og deres familier (Bech-Danielsen 2004:86). Kolonihaverne fik 18 Usikkerheden hos overklassen var omkring århundredeskiftet stor, da samfundet stod over for store forandringer. En måde at skabe sammenhængskraft og opruste moralsk overfor socialismen skulle da være at overdrage overklassens moralske forestillinger om familie og hjem til den splittede arbejderklasse (Löfgren 1979: ). Kolonihaverne kan meget vel tolkes ind i denne proces, hvor netop hjemmet og familien bringes i centrum. 18

21 dermed en kompensatorisk funktion i forhold til de tarvelige boligforhold i de større byer. Som en reaktion på disse forhold, opstod en ny kobling af natur og sundhed. Den øgede urbanisering betød en fjernelse fra naturen, og var medvirkende til at etablere det naturlige landskab, herunder kolonihaverne, som attråværdigt og helsebringende 19 (Löfgren 1979, Raahauge 2006:98, Hirsch 1995:7). Behovet for en kompensatorisk fritid blev en integreret del af arbejdslivet og Også i kunsten oplevede man i starten af det 20. århundrede med Vitalismen et fornyet fokus på naturen of det sunde liv. Solens livgivende stråler, havets rensende bølger, skovens frodige vegetation og de høje bjerges friske luft blev iscenesat som baggrund for det nye, frigjorte menneskes tvangfrie færden. Her Willumsens "Badende Børn". flugten ud til naturen en vigtig del af arbejderklassens kulturmønster (Löfgren 1979:68). Et af de steder man flygtede hen var altså kolonihaven. 19 Kolonihavebevægelsen har lånt en del af sin ideologi fra en større garden city movement anført af byplanlægger Ebenezer Howard, der søgte at imødekomme storbyens problemer med sine Garden Cities, selvforsynende new town communities, placeret i behørig afstand fra den overfyldte og anonymiserende storby. Her sammensmeltede by og natur til en ny enhed, for ad den vej at gøre en ende på social forarmelse og polarisering: Town and country must be married, and out of this joyous union will spring a new hope, a new life, a new civilisation (Ebenezer Howard 1898, her fra Hall & Ward 1998:19, original fremhævelse) 19

22 2.2 Kolonihaveforbundet for Danmark I 1908 oprettedes kolonihavelejerforeningernes Forbund i Danmark, samme forening som i dag hedder Kolonihaveforbundet for Danmark 20. Sammenslutningen havde til formål at arbejde for haveforeningernes fælles interesser overfor de offentlige myndigheder og private udlejere og i det hele taget virke fremmende for kolonihavesagen. Man skulle sikre ensartede kontrakter og rimelige priser for kolonihavelejerne (Knudsen 2007) 21. Selvom Kolonihaveforbundet på nogle områder fik forbedret forholdene for haveforeningerne i første halvdel af det 20. århundrede, levede kolonihaverne i mange år en turbulent tilværelse, hvor truslen om nedlæggelse, trods stadig længere lejekontrakter, hang i luften. Siden kolonihavernes storhedstid i efterkrigsårene hvor der var op mod kolonihaver i Danmark, er antallet af kolonihaver i Danmark faldet markant, og i dag halveret til omkring kolonihaver 22 (Kolonihaveudvalget 2000:35; Floris 2001:44). Ved årtusindeskiftet fik man fra politisk side nok af uvisheden og reduceringen af kolonihaverne, og man besluttede at gøre noget for at sikre de små havers fortsatte eksistens. Et lovforslag til beskyttelse af kolonihaverne blev vedtaget i 20 Entreprenør Jørgen Berthelsen betragtes af mange som grundlægger af kolonihavebevægelsen i Danmark. Han var ophavsmanden bag den første egentligt kollektivt drevne haveforening, der blev oprettet i Ålborg i 1884, og arbejdede siden aktivt for kolonihavesagen, blandt andet som formand for Kolonihaveforbundet i begyndelsen af det 20. århundrede. 21 Kolonihaveforbundet for Danmark har i dag kolonihaver i 75 kommuner, der er 406 foreninger tilknyttet forbundet og foreningen har et medlemstal der svarer til ca familier (Kolonihaveforbundet for Danmark). 22 Der findes i dag tre typer haveforeninger: 1) Nyttehaver, hvor jorden lejes, og hvor det ikke er tilladt at bygge lysthus. 2) Andels- eller parcelhaverne, hvor jorden opkøbes og enten ejes af foreningen i fællesskab eller den enkelte kolonist. Her arbejder man efter fri markedspriser, og priserne på disse haver i Københavnsområdet er i dag mange gange højere end hos de kolonihaver, der lejer jorden og hvor prisen reguleres af Kolonihaveforbundet (Zobel 2005:14, Tranberg og Schiøtz 2003:157). 3) Kolonihaver, hvor jorden er ejet af kommunen, DSB eller en tredjemand. Her er det tilladt at opføre et lille lysthus, og her ejer kolonisten huset og havens materiale og produkter, men lejer grunden. Det er denne type kolonihaver, der hører under Kolonihaveforbundet og det er den type, som behandles i dette speciale. 20

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

PFH Responsum- Ryhaven-2- MATERIALE-INDSAMLING. Palle Flebo-Hansen. Fortsættelse af nr.1. udvidet version. Tlf. 29367429 Christiansgave 11 4220 Korsør

PFH Responsum- Ryhaven-2- MATERIALE-INDSAMLING. Palle Flebo-Hansen. Fortsættelse af nr.1. udvidet version. Tlf. 29367429 Christiansgave 11 4220 Korsør PFH Responsum- Ryhaven-2- MATERIALE-INDSAMLING Fortsættelse af nr.1. udvidet version Palle Flebo-Hansen Tlf. 29367429 Christiansgave 11 4220 Korsør www-lovløsetidende.dk Mail: palleflebohansen@gmail.com

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer.

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer. 2 I Jennumparken i har beboere lejet nyttehaver siden 1990. Randrusianere med forskellig etnisk baggrund dyrker grøntsager og blomster og mødes med deres naboer i Daghaverne. Daghaverne er en grøn perle

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse

Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Under åben himmel - en bolig og et hjem til hjemløse Hjemløshed - problemstilling - en bolig er en menneskeret side 2 I Danmark har enhver borger iht. FN s Menneskerettighedserklærings artikel 25 ret til

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

VISKI Generalforsamling d. 20. februar 2015. Det er lidt specielt at skulle give årets formandsberetning fra distancen.

VISKI Generalforsamling d. 20. februar 2015. Det er lidt specielt at skulle give årets formandsberetning fra distancen. Formandens beretning. VISKI Generalforsamling d. 20. februar 2015 Det er lidt specielt at skulle give årets formandsberetning fra distancen. VISKI er ikke bare en dejlig vinterbadeklub men også et samlingspunkt

Læs mere

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne.

Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. STOF nr. 4, 2004 Rekreativt brug Rekreativt stofbrug Kan man godt tage stoffer jævnligt uden at være narkoman? Ja, mener de unge, rekreative stofbrugere, der bruger stoffer i weekenderne. AF JOHANNE KORSDAL

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune. Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset. Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn Bo- og naboskab Møn, Vordingborg Kommune Elverhøj, Møllehatten og Væksthuset Onsdag den 9. oktober 2013 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Vordingborg Kommune aflagt

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan. Postnr.: By: Tlf.nr.: Mobil:

Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan. Postnr.: By: Tlf.nr.: Mobil: Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan Kolonihaveforeningen fremlejer have nr. til: Navn: Adresse: Postnr.: By: Mail: Tlf.nr.: Mobil: Havens areal udgør: For lejemålet

Læs mere

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe!

Du danske sommer. Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig. Hold kæft. Snart kolde farver i sky og vand. Hold kæft deroppe! Du danske sommer Du danske sommer jeg elsker dig Skønt du så ofte har sveget mig Snart kolde farver i sky og vand Snart nøgne piger ved hver en strand Hold kæft. Hold kæft deroppe! Mer, mer, I skal holde

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Evaluering af matematik 0. klasse

Evaluering af matematik 0. klasse Evaluering af matematik 0. klasse Undervisningsplan Emne: Af jord er du kommet Tema: Hedens dyr og planter Opstart: August 2013 Lyngen er et pragtfuld tæppe skrev H. C. Andersen efter han i 1860 var på

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-) Aarhus 1900 CÆCILIE Jeg er 24 år og kommer oprindeligt fra Aalborg, hvor jeg har læst idræt i et år på Aalborg Universitet. Jeg følte for at prøve noget nyt, og jeg valgte at tage overlov fra studiet for

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10.

Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. Et multihus på Nørrebro om social inklusion af udsatte ældre Genveje, smutveje og omveje til fællesskab blandt ældre 10. oktober 2012 Jon Dag Rasmussen, pæd. antropolog, forskningsassistent i Ensomme Gamles

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest

Nyhedsbrev maj 2015 Sommerfest Nyhedsbrev maj 2015 Vi går ind i milde maj måned med lysegrønne træer, blomstrende buske og varme i luften. Nedenfor kan I se et skema over maj måned, som giver et overblik over de mest overordnede ting,

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune 2. pinsedag, mandag den 9. juni 2014 fra kl. 15.00 Indledning Vi har på vegne af Fredericia Kommune aflagt tilsynsbesøg på Othello. Generelt

Læs mere

Nyhedsbrev fra Klynge 2

Nyhedsbrev fra Klynge 2 Nyhedsbrev fra Klynge 2 Vi begynder at arbejde med nyhedsformidling fra Klynge 2 til forældre/pårørende. Vi har gjort os mange tanker i forhold til, hvad der er vigtigt at berette om. I klynge 2 mener

Læs mere

Nyhedsbrev nr. 14 MAJ 2005

Nyhedsbrev nr. 14 MAJ 2005 Nyhedsbrev nr. 14 MAJ 2005 I Hovedbestyrelsen har fundet det nødvendigt, at der nu atter fremsendes et nyhedsbrev, da der tilsyneladende hersker usikkerhed vedrørende de redigerede vurderingsregler. Jeg

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Retreat for kvinder på Bjørnø

Retreat for kvinder på Bjørnø Retreat for kvinder på Bjørnø Drømmer du om: o at gøre noget godt for dig selv i en weekend o at se på dit liv med nye øjne o at komme lidt hjemmefra for at komme friskere hjem o at være på en bilfri,

Læs mere

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier

BILAG 1 Fortroligt. BILAG 2 Fortroligt BILAG 3. Interviewguide. Spørgeramme i kategorier BILAG 1 Fortroligt BILAG 2 Fortroligt BILAG 3 Interviewguide Spørgeramme i kategorier 1. Fakta (Hvem og hvad? både Conny Ericon og Unisans som virksomhed) 2. Oplevelser og oplevelsesøkonomi generelt i

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Grøn afdeling i Odense

Grøn afdeling i Odense 7 Blommehaven har køkkenhaver, hønsehold og en vild blomstereng. Mange børn og voksne bruger udearealerne blandt andet til at dyrke grøntsager, passe høns, gå ture eller kælke. To gange om året mødes de

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen

Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune. En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Fravær og frafald på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Guldborgsund kommune En kvalitativ undersøgelse v/ Antropolog Mette Andreasen Projektet 6 mdr. vidensindsamling omkring frafald på SSH uddannelsen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

- Døden en del af hverdagen

- Døden en del af hverdagen HVOR DER ER LIV ER DER DØD - Døden en del af hverdagen Alternativ 2 - Det store, moderne gravplassarealet Problemstilling: Hva gir den store gravplassen identitet, styrke og kvalitet Heterotopier er steder,

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Norge Navn: Lone Kristensen Rejsekammerat: Katrine Winkler Sørensen Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: VIA University Collage, Sygeplejerskeuddannelsen Viborg Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

H. F. Ellebækhøj. Vedtægter for Haveforeningen Ellebækhøj Stiftet den 20. marts 1948.

H. F. Ellebækhøj. Vedtægter for Haveforeningen Ellebækhøj Stiftet den 20. marts 1948. H. F. Ellebækhøj Vedtægter for Haveforeningen Ellebækhøj Stiftet den 20. marts 1948. 1 Foreningens navn er Ellebækhøj stiftet den 20. marts 1948. Foreningen, som efter lov af 2001, har status som varige

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009

Små sensationer. Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Små sensationer Af Jakob Lundholm, Danfoss marts 2009 Du kommer hjem fra det systemiske kursus. Du har henrykt fortalt familie og venner om, hvor tankevækkende det var, og møder nu op mandag morgen klar

Læs mere

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale!

1.!Indledning! It$is$now$necessary$to$manufacture$customers$as$well$as$products!X!Steinar!Kvale! 1.Indledning...2 2.Problemformulering...3 3.Afgrænsning...4 4.Dimensionsforankring...5 5.Metodologiogempiri...5 5.1Teoretikerne...6 5.2Reklamerne...6 5.3Semiotiskanalyse...7 5.4Reklamenversusvidenskaben...8

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Grundejerforeningen Toftegården Referat af generalforsamling Onsdag den 22. november 2006 på Avedøre Skole.

Grundejerforeningen Toftegården Referat af generalforsamling Onsdag den 22. november 2006 på Avedøre Skole. Grundejerforeningen Toftegården Referat af generalforsamling Onsdag den 22. november 2006 på Avedøre Skole. Generalforsamlingen indledtes kl. 19.30 af formand Henriette Agtved. 30 grundejere er fremmødt

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

H/F Amager Strand www.haveforeningenamagerstrand.dk

H/F Amager Strand www.haveforeningenamagerstrand.dk H/F Amager Strand www.haveforeningenamagerstrand.dk Grundlagt i 1958 Velkommen i H/F Amager Strand. Haveforeningen består af 178 haver, fordelt på begge sider af Vågestien, henholdsvis den store og den

Læs mere

Test af Repræsentationssystemer

Test af Repræsentationssystemer Test af Repræsentationssystemer Identificér dit foretrukne repræsentationssystem Testen kan give dig et fingerpeg om din måde at bruge dine sanser/repræsentationssystemer på, og samtidig kan du finde dine

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere