Projektbeskrivelse: Ledelse med ambitioner ledelsesudvikling i kommunerne

Transkript

1 Projektbeskrivelse: Ledelse med ambitioner ledelsesudvikling i kommunerne 1. Baggrund Projekt 1 er en sammenlægning af det oprindelige projekt 1 God ledelse er en forudsætning og 2 Lederudvikling. Projektet er lagt sammen efter dialogmøderne i slutningen af 2007 mellem KL og kommunernes direktioner, fordi der på mødet var enighed om, at et samlet projekt i højere grad kunne sikre den fornødne sammenhæng i lederudviklingsaktiviteterne. Projektet indgår som et delprojekt i det fælleskommunale kvalitetsprojekt, som sigter mod at give bedre service til borgerne. Medarbejderne leverer bedre service, hvis de udsættes for kompetent ledelse. Derfor er god ledelse en forudsætning for, at kommunerne kan leve op til målene for kvalitetsreformen. I dette fælleskommunale projekt vil vi yde et bidrag til, at de ca ledere i kommunerne bliver endnu bedre ledere. 2. Formål Det overordnede formål med projektet er at sætte fokus på ledelses- og lederudvikling i kommunerne. Både udvikling via lederuddannelser og udvikling gennem en bredere vifte af kompetenceudviklingstiltag. For det første er det projektets formål, at kommunerne og KL sætter en offensiv dagsorden for ledelse i kommunerne. Både i forhold til Folketinget og den brede omverden. Igennem forskellige kommunikationsveje og -vinkler skal projektet synliggøre, at kommunerne allerede i dag gør en stor og målrettet indsats i forhold til lederudvikling. For det andet er det projektets formål, at kommunerne og KL i fællesskab skitserer forskellige strategier for lederudvikling, som er operationelle i kommunerne. Projektet vil både udbrede eksisterende lederudviklingsstrategier fra frontløberkommunerne og skabe en fælles udviklingsproces, hvor nye strategier for lederudvikling skitseres. For det tredje er det et formål, at kommunernes aktuelle indsats i forhold til lederudvikling dokumenteres, og at de forskellige tilgange til lederudvikling kortlægges. Og for det fjerde indgår lederudvikling som en del af Trepartsaftalen. Projektet skal dermed understøtte KL s interessevaretagelse i udviklingen og implementeringen af rammen for en ny offentlig lederuddannelse. Projektet iværksættes fordi: - Det skal forbedre kommunernes profil på ledelsesområdet gennem en mere offensiv og positiv dagsorden. 1

2 - Den viden, der opbygges i projektet og den erfaringsudveksling, der finder sted kan være med til at forbedre ledernes kompetencer. - Det giver dokumentation på området hvilken lederudvikling finder sted. - Det kan udgøre et indspil til de aktiviteter, som forventes gennemført med staten. 3. Mål, resultater og succeskriterier Resultatmål 1. En tænketank skitserer de største ledelsesmæssige udfordringer kommunerne står overfor og hvilken handlingsplan, udfordringerne kræver samt hvordan dagsordenen på ledelsesområdet sættes. 2. Fokus på kommunernes arbejde med lederudvikling som et indsatsområde for hele den kommunale organisation (jf. succeskriterium om storytellings pjece). 3. Skitsere forskellige strategier for kommunernes lederudvikling. Både skitsere nuværende strategier men også skitsere forslag til nye strategier, og hvilke sammenhænge strategien kan ses i relation til (fx kommunens mål, ledelsesgrundlag, værdier, lederevalueringer mv.). 4. Udarbejde dokumentation. En Survey kortlægning af lederudvikling hvordan gøres det i praksis? (fælles aktivitet for alle ledelsesprojekterne som også kan bruges i profileringsøjemed). 5. Input og sparring i forhold til KL s interessevaretagelse på lederuddannelsesområdet. Forslag til succeskriterier 1. Et debatoplæg der skaber et fælles afsæt i kommunerne, for at drøfte de største ledelsesmæssige udfordringer netop nu og som sætter den landspolitiske dagsorden for temaet lederudvikling i kommunerne. 2. At kommunerne får flere indblik i en bred vifte af veje, der alle fører til bedre ledere. 3. At kommunernes lederudvikling er dokumenteret og fungerer som et indspil i forhold til at sætte dagsordenen for lederudvikling i kommunerne. 4. At den nye ramme for lederuddannelse målrettet institutionsledere anvendes af kommunerne og afløser nuværende (sektorrettede) lederuddannelser/forløb. 5. At den offentlige debat om lederudvikling og ledelse i de danske kommuner også er præget af de positive historier. 4. Deltagerkreds 39 kommuner deltager i projektet. De deltagende kommuner er: 2

3 Albertslund, Billund, Brønderslev, Faxe, Fredericia, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Halsnæs, Hedensted, Hillerød, Hørsholm, Ikast-Brande, Kolding, Langeland, Lemvig, Lolland, Læsø, Mariagerfjord, Middelfart, Norddjurs, Nyborg, Næstved, Randers, Rebild, Ringkjøbing-Skjern, Ring-sted, Rudersdal, Rødovre, Skanderborg, Solrød, Sorø, Sønderborg, Svendborg, Vejen, Vesthimmerland, Viborg, Aalborg og Århus. 5. Organisering KL foreslår, at den samlede projektgruppe dvs. alle 39 kommuner og KL mødes til tre fælles arbejdsmøder i løbet af Et opstartsmøde i januar 2008, et midtvejsmøde fx i juni og et afsluttende møde/konference fx i november, hvor resultaterne af de enkelte aktiviteter præsenteres. Kommunerne, der arbejder med de enkelte aktiviteter i projektet, vil til hver enkelt aktivitet aftale egen mødekadence. 6. Arbejdsform Projektet Ledelse med ambitioner er det første af fire kvalitetsprojekter på ledelsesområdet, som KL inviterer kommunerne til. De øvrige projekter er: - Kodeks for god ledelse - Lederevaluering - Ledernetværk De fire ledelsesprojekter vil hver især have egne aktører og aktiviteter, men de vil også have fælles aktiviteter. Fx foretages der på tværs af de fire ledelsesprojekter en surveyundersøgelse af kommunernes aktuelle indsats på lederudviklingsområdet. Presse- og kommunikationsindsatsen vil også foregå på tværs af projekterne. Desuden vil projekt 1 nedsætte en tænketank, der i et debatoplæg skal skitsere de største ledelsesudfordringer i kommunerne netop nu. Dette oplæg vil fungere som et indspil i tilrettelæggelsen af aktiviteterne i de øvrige ledelsesprojekter. Bemandingen af aktiviteter er sket på baggrund af kommunernes tilbagemeldinger om, hvilke(n) aktivitet(er), de særligt ønsker at bidrage til. Det forudsættes, at kommunerne stiller arbejdsressourcer til rådighed og dækker egne transportudgifter. KL afholder mødeudgifter, honorar til KL s konsulenter samt evt. honorar til forskere eller andre aktører. Det foreslås, at der i projektet gennemføres følgende aktiviteter: Aktivitet 1: Tænketank om lederudvikling Projektet nedsætter en tænketank, der består af 14 kommuner. Tænketankens opgave er at drøfte, hvad der kendetegner de største ledelsesudfordringer i kommunerne både nu og i tiden fremover. Der er brug for, at vi sammen bliver præcise på de største ledelsesudfordringer. De væsentligste udfordringer danner afsæt for, hvilken form for lederudvikling, der er 3

4 brug for. Desuden skal tænketanken også drøfte en plan for, hvordan udfordringerne kan håndteres. Tænketankens drøftelser skal resultere i et kort debatoplæg. Dette debatoplæg skal også fungere som et input i tilrettelæggelsen af aktiviteterne i de øvrige ledelsesprojekter. Derfor er det væsentligt at tænketankens debatoplæg udkommer ultimo marts, så det kan have en afsmittende effekt på de drøftelser, der finder sted i de øvrige aktiviteter. Tænketanken skal desuden drøfte, hvordan ledelsesdebatten fremover kan organiseres mest hensigtsmæssigt, så kommunerne og KL bliver mere offensive i debatten om offentlig ledelse. Viften af ideer til organisering af ledelsesdebatten skal beskrives og sendes til kommentering i hele kredsen af kommuner i projektet. Følgende 14 kommuner har tilkendegivet, at de ønsker at bidrage til aktivitet 1: Arbejdsgruppe 1: Albertslund, Frederiksberg, Frederikssund, Halsnæs, Hillerød, Langeland, Lolland, Nyborg, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Rudersdal, Svendborg, Vejen og Aalborg Kommune. Aktivitet 2: Storytellingspjece Projektet vil udarbejde en storytellingspjece, der indeholder en samling personlige historier fra chefer og ledere i kommunerne. I pjecen skal chefer eller ledere fra de deltagende kommuner fortælle, hvordan de har udviklet deres kompetencer som ledere. Hvad har de lært af fx en god chef, et godt ledernetværk, en skræddersyet uddannelse, en håndboldtrænerjob i fritiden osv. Formålet med storytellingspjecen er at tydeliggøre de mange forskellige veje, der alle fører til udvikling af chefers og lederes kompetencer. Aktiviteten tager således udgangspunkt i det brede lederudviklingsperspektiv. Desuden kommer pjecen også til at fungere som branding af den kommunale sektor. Historierne skal illustrere de mange veje til udvikling, der er på en kommunal arbejdsplads. Og også gerne historier om modvind. At chefen/lederen skulle igennem en hård tid, men er kommet ud på den anden side igen og har lært af det svære. Historierne skal afspejle den mangfoldighed, der er blandt kommunale chefer og ledere. I forskellige ledelsespositioner i det kommunale landskab, mænd og kvinder, nye og erfarne osv. Historierne må meget gerne tage udgangspunkt i det hele menneske hvad har jeg lært af, hvad driver mig, og under hvilke rammer fungerer jeg som leder? De personlige historier kan krydres med tekstbokse med medarbejderudsagn, hvor lederens medarbejdere fortæller, hvorfor det er godt at være ansat her. Gruppen arbejder via mail/netbaseret kommunikation og ikke ved at mødes. KL skriver en guide til, hvordan historien kan fortælles, redigerer kommunernes historier, samler og får 4

5 dem trykt og distribueret. Endvidere sørger KL for mediekontakten til de landsdækkende medier og lægger storytellingspjecen på de relevante hjemmesider. Den guide KL udarbejder til, hvordan historien kan fortælles, kommer til at sætte rammen for, hvordan storytellingspjecen bliver. Derfor skal alle 39 kommuner have mulighed for at kommentere på guiden. Kommunerne skriver selv udkast til historien om, hvordan de har udviklet deres kompetencer som leder. Desuden kan kommunerne overveje at tage kontakt til regionale/lokale medier for at sælge historien. Storytellingspjecen skal markedsføres bredere end blot de 98 kommuner. Vi skal forsøge at afsætte en eller flere af historierne til landsdækkende medier. Markedsføringen beskrives mere udførligt i kommunikationsstrategien. Følgende ni kommuner har tilkendegivet, at de ønsker at bidrage til aktivitet 2: Arbejdsgruppe 2: Billund, Brønderslev, Halsnæs, Hedensted, Hillerød, Ringkøbing-Skjern, Solrød, Svendborg og Århus Kommune. Aktivitet 3: Katalog over forskellige strategier til ledelsesudvikling Kommunerne har valgt mange forskellige strategier til ledelsesudvikling. Nogle er godt i gang med et ledelsesgrundlag, andre har udviklet interne lederuddannelser, mens andre igen arbejder systematisk med ledernetværk. Aktivitet 3 handler om at kortlægge disse forskellige veje til ledelsesudvikling. KL indsamler strategier til ledelsesudvikling. Både blandt de kommuner, der deltager i aktiviteten og kommuner i øvrigt samt andre offentlige/private virksomheder. Formålet med aktiviteten er, at kommunerne og KL vidensdeler om forskellige strategier til ledelsesudvikling, og at alle får inspiration til egne strategier til udvikling, og er med til at udvikle bud på fremtidens lederudviklingsstrategier. Desuden skal grupperne drøfte: - Hvordan sættes strategier i forhold til kommunens målsætninger, hvad skal strategier bruges til i forhold til kommunens udvikling? - Fremstille eksempler på strategier, som andre kan bruge og i dette arbejde inddrage fx Kodes for god ledelse og Ledere der lykkes. - Hvordan er strategierne blevet til og hvordan de fungerer i praksis? - Hvad er strategiernes sammenhæng til kommunens mål, ledelsesgrundlag, lederevalueringer, personalepolitik, mv. Resultatets af kommunernes drøftelser skal nedskrives og samles til inspiration for landets øvrige kommuner. 5

6 I alt 20 kommuner ønsker at arbejde med strategier til ledelsesudvikling. Kommunerne er inddelt i to grupper. Begge grupper består af kommuner, der allerede har en strategi for ledelsesudvikling og kommuner, der pt. ikke har. Begrundelsen for at blande kommunerne i de to grupper er, at de dels kan hente inspiration fra og vidensdele med de kommuner, der allerede har ledelsesstrategier, og dels kan de kommuner, der pt. ikke har en ledelsesudviklingsstrategi kommer med nye vinkler på arbejdet. KL tilrettelægger en proces hvor nuværende lederudviklingsstrategier indsamles, og er pennefører på beskrivelsen af nye strategier for lederudvikling. KL er også tovholder på kommunernes kommentering på strategierne samt samler og redigerer materialet. KL lægger en plan for offentliggørelse af materialet og skaber kontakten til de landsdækkende medier, samt sørger for offentliggørelse af kataloget over strategier på relevante hjemmesider. Følgende 20 kommuner har tilkendegivet, at de ønsker at bidrage til aktivitet 3: Arbejdsgruppe 3a: Fredericia, Lolland, Læsø, Middelfart, Norddjurs, Randers, Rødovre, Skanderborg, Solrød og Aalborg Kommune. Arbejdsgruppe 3b: Billund, Faxe, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Hørsholm, Mariagerfjord, Rebild, Ringkøbing-Skjern og Sorø Kommune. Aktivitet 4: En survey undersøgelse af kommunernes indsats på ledelsesudvikling KL vil udvikle en surveyundersøgelse, der kortlægger kommunernes indsats på ledelsesudviklingsområdet. Surveyens formål er at kortlægge udvalgte elementer af kommunernes arbejde med lederudvikling på institutionslederniveauet: fx hvordan sker lederudvikling i praksis mål og modeller? Har kommunerne formuleret lederudviklingsstrategier, og hvordan er de i givet fald koblet til fx værdier og ledelsesgrundlag? Hvilken rolle spiller lederevaluering, og i hvor høj grad finder der en systematisk lederevaluering og opfølgning sted? Hvor udbredt er institutionsledernes deltagelse i forskellige typer ledernetværk og hvordan oplever de selv deres behov, og hvad der virker? Et andet formål med at lave surveyundersøgelsen er at forhindre, at kommunerne blive bedt om at besvare flere forskellige skemaer om lederudvikling. Vi forsøger med andre ord at samle alle de relevante spørgsmål om lederudvikling i ét skema. Undersøgelsen gennemføres som et Enalyzer spørgeskema fra KL og med efterfølgende analyse og opfølgning ligeledes i KL. KL foreslår, at kommunerne kommenterer på spørgerammen via mailen. Desuden kan kommunerne hjælpe til med at blåstemple, at spørgeskemaet udsendes til institutionsledere i 6

7 alle kommuner med opfordring til at deltage på vegne af det fælleskommunale kvalitetsprojekt (øger svarprocent). KL vil som tak for hjælpen med kommentering af surveyundersøgelsen tilbyde hver enkelt kommune at komme på besøg til inspirationsmøde i fx lederkredsen, hvor kommunens egne lederudviklingsinitiativer spejles op imod den landsdækkende surveyundersøgelse. Undersøgelsens resultater skal efterfølgende danne afsæt for debat i alle fire ledelsesprojekter samt fungere som krog til historier i medierne. Følgende tre kommuner har tilkendegivet, at de ønsker at bidrage til aktivitet 4: Faxe, Næstved og Århus Kommune. Aktivitet 5: Referencegruppe til input og sparring i forhold til KL s interessevaretagelse på lederuddannelsesområdet KL arbejder i øjeblikket sammen med de øvrige offentlige arbejdsgivere på at udvikle en ramme for en ny offentlig lederuddannelse. I projektet nedsættes en referencegruppe, der giver input og sparring til rammen for en ny offentlig lederuddannelse. Referencegruppen skal særligt give input og sparring til indholdet i de moduler (kravspecifikation), som rammen for den ny lederuddannelse kommer til at bestå af. Rammen for den nye offentlig lederuddannelse på diplomniveau forventes færdig efter sommerferien og den ny uddannelse forventes udbudt primo Kommunerne i referencegruppen drøfter endvidere, hvordan de selv benytter lederuddannelser. Hermed opnår referencegruppen også en vidensdeling om forskellige strategier for lederuddannelsesaktiviteter. Denne aktivitet har det smalle perspektiv på lederudvikling, idet den udelukkende fokuserer på lederuddannelser. Følgende 13 kommuner har tilkendegivet, at de ønsker at bidrage til aktivitet 5: Arbejdsgruppe 5: Albertslund, Frederikssund, Hedensted, Ikast-Brande, Kolding, Lemvig, Nyborg, Næstved, Sorø, Sønderborg, Vesthimmerland, Viborg og Århus Kommuner 7. Tids- og aktivitetsplan Kommunerne, der arbejder med de enkelte aktiviteter i projektet, vil til hver enkelt aktivitet aftale egen mødekadence. Derfor er dette kun en foreløbig opgørelse over tids- og aktivitetsplan for projektet. 7

8 Januar 2008: Opstartsmøde i projektet den 30. januar Februar 2008: Indmelding af deltagere på de enkelte aktiviteter deadline den 6. februar Revidering af udkastet til projektbeskrivelse og godkendelse af den i KL s direktion Planlægning af de første møder i de fem aktiviteter Første møde i referencegruppen til lederuddannelse Første møde i tænketanken KL indsamler eksempler på lederudviklingsstrategier Marts 2008: KL sender en guide til, hvordan historierne til storytellingspjecen kan fortælles KL sender udkast til surveyundersøgelsen til kommentering KL sender udkast til debatoplæg til kommentering i tænketanken Besvarelser på surveyundersøgelsen svarfrist efter max 3 uger Udsendelse af det første nyhedsbrev om, hvad der sker i de enkelte aktiviteter og status på de øvrige delprojekter om ledelse April 2008: Første møde i arbejdsgrupperne om lederudviklingsstrategier. Seminar den april på Hotel Frederik, Slagelse. Generering af overordnede konklusioner i surveyundersøgelsen, pressestrategi etc. Maj 2008: KL skriver på baggrund af møde i arbejdsgrupperne forslag til nye lederudviklingsstrategier Kommunerne skriver deres historier til storytellingspjecen og afleverer til KL. Juni/juli 2008: Debatoplæg om ledelsesudfordringer offentliggøres KL redigerer bidragene til storytellingspjecen Forslag til forskellige lederudviklingsstrategier sendes til kommentering i kommunerne. KL indarbejder kommentarerne Den 11. juni fælles midtvejsseminar for alle fire kvalitetsprojekter om ledelse August 2008: KL får storytellingspjecen trykt September 2008: 8

9 Offentliggøre katalog over forskellige strategier til lederudvikling Storytellingspjecen offentliggøres November 2008: Afsluttende møde i projektet evt. afvikles som konference og evt. sammen med de øvrige ledelsesprojekter? 9