Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske Landbrug (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)

Transkript

1 ATASSUT Postboks Nuuk Fax: ATASSUT FM2007/38 Augusta Salling Landbrugspolitiske redegørelse 2007 Visioner for det Grønlandske Landbrug (Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug) Vi skal fra ATASSUT fremkomme med følgende bemærkninger til Landsstyrets velbeskrivende og fremsynede Landbrugspolitiske redegørelse 2007 der også indeholder beskrivelse af Landsstyrets visioner for det Grønlandske Landbrug: Fiskerne, fangerne og landmændene har igennem mange generationers udvikling i det grønlandske samfund forsynet os med verdens sundeste og reneste fødevarer. Der er igennem mange år pågået politiske drøftelser om fisker og fangererhvervene, og der har været tiltag for at rette op på forskellige problemstillinger indenfor disse erhverv, samtidigt må det erkendes at det har været småt med drøftelser om landbrugserhvervets status samt handlingsbehov indenfor erhvervet. Derfor skal vi fra ATASSUT takke Landsstyret for at der nu langt om længe er gennemgribende og velovervejet grundlag for at vi på politisk plan kan drøfte landbrugserhvervet. For det kan konstateres at selvom landbrugserhvervet har en meget vigtig placering i det grønlandske samfund, har der igennem alt for lang tid med politisk passivitet overfor erhvervet, haft den konsekvens, at der har været sat bremser i for udviklingsmulighederne for erhvervet, men heldigvis giver nærværende redegørelse mulighed for at vende den stillestående situation for erhvervet.

2 Efter disse generelle bemærkninger skal vi fra ATASSUT fremkomme med følgende overordnede bemærkninger til nærværende redegørelse om status og Landsstyrets fremtidige visioner: Vores landbrugserhverv kan ikke følge med i vores efterspørgsel efter verdens sundeste og reneste fødevarer; vores landbrugssektor kan ikke leve op til vores efterspørgsel efter lammekød, derudover pågår der spæde skridt for at kunne forsyne os med grønsager og kød fra andre landbrugsdyr, disse forhold viser at der er al mulig grundlag for at udvikle Grønlands landbrugserhverv. Derfor vurderer vi fra ATASSUT at Landsstyrets optakt til at strategier for landbrugsudviklingen frem til 2015 er helt på sin plads. For vi tror på fra ATASSUT at der igennem et samarbejde mellem det offentligt og erhvervet bedre kan sikres at arbejdet for og udfordringerne til målet om at vi er selvforsynende på fødevareområdet, bedre kan lykkes. Men når vi har sagt dette, skal vi gøre opmærksom på at vores landbrugssektor og vilkårene for dette erhverv er anderledes og ikke uden videre kan sidestilles med andre lande med landbrugssektor, derfor vurderer vi fra ATASSUT at det er meget vigtigt i det videre arbejde at sikre at tiltagene er tilpasset det grønlandske samfund. For at nå det mål at vilkårene for landbrugssektoren fremover skal blive bedre, er det efter vores vurdering at det bør sikres at man i vurderingerne ikke blot sidestiller og efterligner forholdene i andre lande, men at der derimod sikres at tiltagene tager udgangspunkt i de vilkår vi lever under her i vort land, derfor er vi fra ATASSUT tilfredse med at Landsstyret i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende redegørelse om status samt visioner for erhvervets fremtid, har indgået tæt samarbejde med repræsentanter for erhvervet og at Landsstyret finder det vigtigt at der til stadighed pågår tæt dialog med erhvervet. Landbrugserhvervet må udvikles bæredygtigt og økonomisk rentabelt, og såfremt dette kan lykkes optimalt finder vi det værende meget vigtigt i ATASSUT at der er klare og holdbare lovgivningsmæssige og økonomiske rammer for erhvervet. Derfor kan vi fra ATASSUT godt forstå at der fra Landbrugsrådets side og SPS s side er blevet udtrykt bekymring for tilskudstilbagegang i overslagsårene.

3 Vi er derfor tilfredse og tilkendegiver vores støtte til Landsstyremedlemmet, der som den ressortansvarlige landsstyremedlem ikke blot vil overhøre bekymringen, og derfor har besluttet, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal se på problematikken. I den forbindelse vil vi fra ATASSUT opfordre Landsstyret til at trække de planlagte bevillingsreduceringer i overslagsårene tilbage. Det er nemlig her meget vigtigt at man ikke arbejder uhensigtsmæssigt og omvendt, for vi mener fra ATASSUT at de Landbrugspolitiske visioner, målsætninger samt strategier for landbrugsudviklingen først skal være sat på plads i dialog med erhvervet, og når dette er sket at man så først begynder at behandle spørgsmålet om fremtidige strategier for tilskud og erhvervsudviklingslån. Dette harmonerer også med Landsstyrets bebudede mål om at der skal skabes bedre incitament gennem en ændret strukturpolitik og forslag til udmøntning af tilskuddene for , der efter høring af Landbrugsrådet vil blive fremsat af landsstyret. Der er store muligheder for erhvervsudvikling indenfor landbrugserhvervet, og vi har indtil i dag set enkelte nyskabelser, eksempelvis eksperimenteres der med muligheden for hjemmemarked for mælkeprodukter og kødprodukter fra køer og okser, derudover er der tiltag for at kunne forsyne os med grønsager. Såfremt landbrugserhvervet gives optimale vilkår og dermed reelt giver dem mulighed for erhvervsudvikling indenfor landbruget vil deres forsyningsgrad af både kød og grønsagsprodukter, vil dette indebære at målet om større selvforsyning i vort land, og vi er fra ATASSUT sikre på at dette vil give incitament til at vores afhængighed af fødevareprodukter udefra mærkbart kan blive reduceret. Vi er fra ATASSUT tilfredse med at Landsstyret tilkendegiver vigtigheden af at de infrastrukturelle forhold skal være gode, nemlig vej- og kajanlæg, vand- og energiforsyning, vareforsyning, renovationsforhold m.m., ligeledes er vi tilfredse med at Landsstyret finder det vigtigt at børnene

4 skal have adgang til gode børneskoleforhold, og at Landsstyret agter at få belyst infrastrukturforholdene frem til november eller december næste år og derefter fremkomme med en prioriteringsplan. Intentionerne om at flytte ansvarsområdet for landbrugsuddannelsen til Landsstyreområdet for erhvervsuddannelser finder vi fra ATASSUT som værende passende, vi skal dertil opfordre Direktoratet for Erhvervsuddannelser og direktoratet for Landbrug til at indgå tæt samarbejde omkring landbrugsuddannelsen, vi er sikre på at landbrugsuddannelsen vil have optimale rammer når dette bliver opfyldt. Redegørelsen dokumenterer at der er meget store ubenyttede potentielle landområder til landbrug og redegørelsen dokumenterer at det nuværende landbrug ikke kan følge med i efterspørgslen af deres produkter, og der peges på at der er store potentialer i eksport af kødprodukter til forskellige landes restaurationer, og såfremt dette bliver koordineret systematisk, er mener vi det er realistisk at dette kan blive en god indtægtskilde for landbruget. Da taletiden er begrænset og da vi fra ATASSUT regner med at nærværende indholdsrige og fremsynede redegørelse vil blive genstand for belysning og vurdering af landbrugsaktørerne og at de derefter vil fremkomme med deres reaktion på dette, skal vi slutteligt fra ATASSUT at tilkendegive at vi anser den af Landsstyret fremsatte tidsplan der skal realisere de landbrugspolitiske visioner, målsætninger samt strategier for landbrugsudviklingen som realistisk, men skal dog understrege at vi selvfølgelig respekterer at det videre arbejde i første omgang skal foregå i tæt dialog og samarbejde med erhvervet skal vi slutteligt ønske Landsstyret god arbejdslyst med det meget vigtige arbejde, og der skal ikke herske tvivl om at vi fra ATASSUT årvågent og målrettet vil arbejde med de sager der senere kommer i Landstingsarbejde. Til allersidst skal vi endnu engang opfordre Landsstyret til at arbejde for at de nuværende støtte og låneordninger skal fortsætte indtil strukturændringerne helt er på plads, og set i lyset af at Landstingets partier for nyligt af repræsentanter for landbruget har fået detaljerede oplysninger om at det forhold at der igennem adskillige år har været udhulning af udviklingstilskuddet for erhvervet som har haft den negative konsekvens at erhvervet har været lammet på forskellige områder, eksempelvis har det nærmest været umuligt at renovere og forny staldene der er udslidte samt at

5 mulighederne for at kunne dyrke marker er blevet reduceret kraftigt, skal vi fra ATASSUT opfordre Landsstyret til at arbejde for at skaffe midler til at rette op på de uholdbare forhold.