FOKUS PÅ KOMPETENCEUDVIKLING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOKUS PÅ KOMPETENCEUDVIKLING"

Transkript

1 Læs i dette nummer: God (fornemmelse) for retning Når drømme slippes løs Tre skarpe til to ledere Kompetenceudvikling i døgnplejen Syd, Bornholm Forskelle mellem ledere og medarbejdere Udgives af KL og KTO / Redaktion: OPUS Personaleudvikling A/S / Layout: Anne von Holck, Tegnestuen Trojka / Illustrationer: Tove Krebs Lange / Tryk: P.J.Schmidt Grafisk A/S / Oplag: FOKUS PÅ KOMPETENCEUDVIKLING nr. 4 / december 2004 Alle deltager i udviklingsaktiviteter Hvilke af følgende udviklingsaktiviteter har du inden for det seneste år deltaget i? Der er ingen kold skulder til sidemanden på de kommunale arbejdspladser. Tværtimod er der gang i de interne udviklingsprocesser i form af sparring mellem kolleger, samarbejde i projektgrupper eller erfaringsudveksling i faglige miljøer. Kort sagt, der foregår masser af kompetenceudvikling på de kommunale arbejdspladser. Det gælder både for ledere og medarbejdere. Det er konklusionen på en ny undersøgelse om kompetenceudvikling. 100% 80% 60% Undersøgelsen, som OPUS Personaleudvikling A/S har gennemført for KL og KTO, viser, at der på trods af stramme uddannelsesbudgetter og en travl hverdag afsættes tid og resurser til både interne og eksterne udviklingsaktiviteter. Samtlige ledere og medarbejdere, der har deltaget i undersøgelsen angiver, at de inden for det seneste år har deltaget i mindst én udviklingsaktivitet. Højst på listen er nye opgaver, faglig sparring med kolleger, interne kurser og anden uddannelse. Læs mere om undersøgelsen på 40% 20% 0% Sidemandsoplæring Supervision/coaching Faglige miljøer/erfa-grupper Team eller projektarbejde Eksterne kurser/efteruddannelse Interne kurser/efteruddannelse Faglig sparring med kolleger Nye opgaver 1

2 GOD (FORNEMMELSE) FOR RETNING Bruger arbejdspladserne aftalen om kompetenceudvikling? Hvor udbredt er brugen af udviklingsmål? I hvilken retning går arbejdet med kompetenceudvikling? Disse spørgsmål ville KL og KTO gerne have undersøgt nærmere. OPUS Personaleudvikling A/S gennemførte derfor i perioden fra august til oktober 2004 en kvantitativ og en kvalitativ evaluering af aftalen. Udviklingsmål bliver flittigt brugt Begge undersøgelser viser, at udviklingsmål anvendes flittigt på de kommunale arbejdspladser. Ledere og medarbejdere har en god fornemmelse af deres udviklingsretning, og de tror på, at udviklingsmål vil spille en stor rolle i udformningen af de fremtidige jobs. Det er ikke muligt at sige noget om, i hvor høj grad aftalen om kompetenceudvikling har påvirket brugen af udviklingsmål udover, at der også arbejdes med udviklingsmål på arbejdspladser, der ikke kender aftalen. 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I hvor høj grad oplever du, at der er mål for din udvikling i det kommende år? Jeg oplever ikke, at der er mål for min udvikling Jeg ved det ikke præcist, men jeg har en god fornemmelse af min udviklingsretning Jeg ved præcist i hvilken retning, jeg skal udvikle mig 2

3 Høj ansvarlighed Undersøgelsen viser, at ledere og medarbejdere på de kommunale arbejdspladser har en høj grad af ansvarlighed for deres arbejde og er meget optagede af, hvordan de kan blive bedre til at udføre deres job. Kompetenceudvikling på arbejdspladserne handler derfor meget om at forbedre den nuværende praksis, primært gennem en øget faglighed, og mange udviklingsmål er af faglig karakter. Megen åbenhed Der er megen åbenhed omkring de faglige udviklingsmål, som gerne deles med både ledere og kolleger på arbejdspladsen. Til gengæld er der stor blufærdighed omkring de mere personlige udviklingsmål som f.eks. kommunikative og samarbejdsrelaterede kompetencer. Fokus på dagligdagen De kommunale arbejdspladser arbejder ikke meget strategisk med kompetenceudvikling. Der er først og fremmest fokus på at få dagligdagen til at fungere bedst muligt. Der reageres på krav ude fra, og man er kun i mindre grad optaget af planlægning af fremtidige udfordringer. På den ene side er det naturligt, at der er politisk styring af kommunale institutioner. På den anden side kan det bremse for nødvendig skuen fremad, f.eks. i forhold til rekrutteringsudfordringer. Men noget tyder på, at denne tendens er ved at ændre sig. For både ledere og medarbejdere vil gerne have mere retning på deres udvikling, og de tror på, at udviklingsmål fremover vil betyde mere for udformningen af jobbene, end de gør i dag. Rådet til de kommunale arbejdspladser er derfor: Sørg for at få indgået aftaler om udviklingsmål, for det er god forretning. Hvem på arbejdspladsen kender dine aftalte mål for udvikling? I hvor høj grad tror du, at dit job i fremtiden vil være påvirket af aftalte udviklingsmål? 60% 60% 50% 50% 40% 40% 30% 30% 20% 20% 10% 10% 0% 0% Det er kun mig, der kender målene Foruden mig og min leder, er tillidsrepræsentanten orienteret om de aftalte mål Målene er, foruden min leder, kendt af andre medarbejdere på arbejdspladsen Det er kun mig og min leder, der kender målene Jeg tror, ikke udviklingsmål vil påvirke mit job fremover Jeg tror, udviklingsmål kun i lille grad vil påvirke mit job fremover Jeg tror, udviklingsmål vil påvirke mit job fremover Jeg tror, udviklingsmål vil være en naturlig del af mit job i fremtiden 3

4 NÅR DRØMME SLIPPES LØS Det giver engagement og udvikling, når medarbejdere får lov til at realisere deres drømme. Det er erfaringen fra Humlebæk Skole, hvor de to lærere, Krista og Poul, er i fuld gang med at virkeliggøre en gammel drøm om at tackle tværfaglige undervisningsforløb, men også skole-hjem-samarbejdet, på en ny måde. Kompetencer i spil Poul og Krista kender hinanden fra deres studietid på seminariet (1967) og havde længe ønsket at arbejde sammen og få mulighed for at afprøve nogle af deres fælles tanker og ideer. For to år siden opstod muligheden. Der var en stilling ledig på Pouls skole i Humlebæk, og det blev Krista, der fik stillingen. Det blev starten til et tæt makkerskab og et fælles projekt, der sætter kompetencer i spil og påvirker skolens rammer for kompetenceudvikling. Poul og Krista er i arbejdslivets efterår, begge er fyldt 60 år, men det præger ikke deres indstilling til jobbet. De er absolut blandt de udviklingsorienterede lærere på skolen det er man ikke i tvivl om, når man møder dem. De er fuld af gå på mod og beretter gerne om deres tværfaglige udviklingsprojekt. Glæden ved at give sig hen Det er ifølge Poul forholdsvis nyt for skolen, at 2-3 kolleger får opbakning til at afprøve nye udviklingsprojekter. Tidligere har det heller ikke været velset, at man sammensatte lærerteams ud fra holdninger og personlige sympatier. Poul er glad for, at der nu er givet grønt lys for at arbejde derudaf med noget, man brænder for, og han er ikke i tvivl om, at han ligesom børnene lærer mest, når systemet er åbent. Det giver arbejdsglæde, når man får lov til at stå på tæer og være nysgerrig, siger Poul. Krista er enig og peger på, at kombinationen af at være sammen med kolleger, man kan lide og samtidig få lavet et stykke professionelt arbejde gør, at arbejdet opleves fornøjeligt og meningsfuldt. Poul og Krista har et fælles mål. Det tværfaglige projekt skal føre til, at børnene vil kunne sige: Det er fedt at lære noget. Og de to lærere er ikke i tvivl om, hvilken vej de skal gå, for at det vil lykkes. Eleverne skal lære at fordybe sig, og de skal have medindflydelse. De skal ligesom Poul og Krista opleve glæden ved at give sig hen og tage ansvar. Poul fortæller: Hvis vi ikke havde mulighed for at køre ud ad nye tangenter, ville megen energi og arbejdsglæde tørre ud. Det tror jeg, mange elever og lærere kender til. Alle skal have mulighed for at bruge den bedste side af sig selv. Tillid og perspektiv Poul og Krista har stor glæde af at køre derudad, selvom deres projekt til tider både er besværligt og vanskeligt. De er ikke i tvivl om, at den gensidige tillid, de har til hinanden, er en vigtig forudsætning for, at de kommer helskindet i land. Vi har bevæget os ud i ukendt farvand. Vi vil arbejde med fordybelse i de tværfaglige projekter og teamforældremøder. Det har ingen af os prøvet før. Derfor er det vigtigt, at hvis den ene af os får en ide, så stoler den anden på, at det er ok, siger Krista og fortsætter: Hverdagen er på mange måder urimelig hård, og derfor er det vigtigt, at vi har de store briller på. Vi skal bevare overblikket og fastholde perspektivet. Hvis man vil finde et hår i suppen, kan man sagtens finde hele parykker, hvis det er det, man vil, siger Krista. 4

5 Lærernes læring Poul og Krista er først og fremmest optagede af børnenes læringsproces, men de er opmærksomme på, at projektet også er en lærings- og udviklingsproces for dem selv. Og her peger de på, at især det tætte samarbejde giver mulighed for læring. Man kan sige, at vi underviser hinanden. Ved at vi altid er sammen og ved at være flere, så bliver man bedre. Det er faktisk meget mere effektivt end at gå på kursus. Vi bliver alle sammen bedre af at være sammen med nogen, som kan noget, vi ikke selv kan, siger Krista. Poul og Krista tror på, at man uddanner hinanden gennem praksis, og at forskelligheden fremmer processen. Vi er meget forskellige, men jeg vil næsten sige, at jo større forskelle, des bedre er det. Fordi forskelligheden gør, at der sker nogle ting, og fordi der er virkelig meget synergi, når man formår at støtte hinanden og dermed får udviklet noget værdifuldt sammen, beretter Krista. Glæden ved udfordringer For Krista er projektet et højdepunkt i hendes hidtidige arbejdsliv, og hun føler sig meget privilegeret. Først og fremmest fordi hun oplever det virkelig meningsfuldt at gå på arbejde. Noget af det, hun sætter pris på, er udsigten til at lære noget nyt og det, at dagene er så forskellige. Man ved ikke rigtigt, hvad næste dag indebærer. Vi kører ikke på rutinen det er meget vigtigt. Vi kan ikke bare tage årsplanen fra sidste år og se, hvad vi skal gøre i morgen. Vi skal hele tiden planlægge nyt. Det synes jeg er en udfordring, siger Krista. Drømmen om det fantastiske forløb Og selvom Pouls begejstring i en periode var afdæmpet pga. bøvl med en stor og problematisk drengegruppe (de 40 elever var kønsopdelt det første halve år), så er han slet ikke i tvivl om, at udfordringerne er værd at tage med. For Poul har en drøm, han forfølger. En drøm som handler om at være med til at lave et fantastisk forløb, så han når projektet er færdigt om et års tid kan sige: Ja for fanden, det var afgjort umagen værd! 5

6 DET TVÆRFAGLIGE UDVIKLINGSPROJEKT Det projekt, Poul og Krista er i gang med, handler om at udvikle elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer ved hjælp af et sammenhængende tre-årigt undervisningsforløb for 7., 8. og 9. årgang. Ideen er at skabe progression i det tværfaglige, projektorienterede arbejde ved at gentage udvalgte, faste temaer. Temaerne uddybes hvert år. Desuden satses der på dannelsesaspektet gennem øget elevmedbestemmelse eleverne arbejder i faste elevteams, der sender repræsentanter til et årgangs-elevråd, som mødes en gang om måneden. Forældreinddragelsen er også forøget. Foruden de gængse forældremøder og skole-hjem-samtaler, afholdes der to årlige teamsamtaler, hvor der tages udgangspunkt i elevteamene. Her mødes elever, forældre og lærere for at drøfte udviklingen i teamsamarbejdet. Endelig afholdes der årligt en generalforsamling, hvor elever, forældre og lærere evaluerer i fællesskab og ser fremad. Det er værd at bemærke, at der desuden afholdes de gængse forældremøder og skolehjem-samtaler. TRE SKARPE TIL TO LEDERE Vi har stillet skoleleder Erik Vestergård og viceinspektør Jan Niemeier tre spørgsmål om kompetenceudvikling på Humlebækskolen i Humlebæk: To af jeres lærere, Poul og Krista, er i fuld gang med et spændende udviklingsprojekt. Hvad er udfordringerne i projektet? Erik: Projektet er lidt af et brud med vores kultur. Skolens strategi har indtil videre været at få alle med, når det handler om udvikling af skolen. Jeg ser derfor, at den store udfordring på denne arbejdsplads og for os som ledelse er, hvordan vi kan få projektets erfaringer bredt ud. Jan: For mig at se, handler det om, hvordan vi kan skabe nogle strukturer og rammer, der kan fremme overførelsen af viden og erfaringer. Det kræver en særlig kultur, hvor man kan takle og forstå hinandens signaler, når man arbejder med nye måder at gøre tingene på. Det er ikke sådan lige til at sikre, at vores nysgerrighed ikke misforstås som kritik, misundelse osv. Det kræver meget af begge parter for, at det bliver en sund, ærlig nysgerrighed. Hvad er udfordringerne for ledelsen i forhold til kompetenceudvikling for lærere, der kan og vil selv? Erik: Ledelsens rolle er at støtte med tid og penge. Men det er også at være dem, der af et ærligt hjerte siger fra, når det er et projekt, vi ikke tror på frem for at lurepasse lidt og så på et senere tidspunkt springe fra. Jan: Ledelsen har prøvet at opbygge og stimulere en kultur, hvor der skabes en fælles praksis for, hvordan man gør tingene. Det er vigtigt, at der både for lærere og elever er noget genkendeligt, f.eks. når man skal gennemføre en lejrskole. Men der skal selvfølgelig også være plads til forskellighed og udvikling, så det ikke ender med en vi plejer praksis. Jan: Ledelsens rolle er at skabe strategi for, hvordan vi får bredt de gode eksempler ud til andre, så det bliver en inspiration og ikke en møllesten om halsen. Det er også vigtigt at undgå, at erfaringer bliver til enkelt personers ejendom. Folk skal være villige til at dele ud af deres erfaringer, så der bliver en form for fælles ejendomsret til erfaringer. Hvordan støtter I en kultur, hvor man skal lære at tage ansvar for egen udvikling? Erik: Det har der egentlig ikke været en bevidst politik for, men vi har utrolig mange lærere, der både har ideer og initiativer, som de brænder rigtig meget for, og som er gode til at inspirere hinanden. Vores rolle har været at få uddelegeret mest muligt ansvar og måske stimulere nogle af dem, der ikke har set lyset til selv at prøve. Jan: Det er en udfordring, at man i dag ikke bare skal tage ansvar for egen udvikling, men at det går i retning af, at man skal tage ansvar for et lærerteams udvikling. Det prøver vi os frem i forhold til, blandt andet ved at holde teamsamtaler. Jeg er optaget af, at man som team kan have forventninger til hinanden, til hinandens faglighed og til hvilken retning, teamet skal udvikle sig i. 6

7 Kompetenceudvikling handler meget om at tage fat i det, der sker i hverdagen Døgnplejen Sydbornholm er en stor arbejdsplads, som omfatter tre plejecentre og et stort udeområde, som beskæftiger 280 personer. Ingrid Mortensen, er teamleder for 55 medarbejdere i tre beboerafsnit og en tværgående sygeplejerskegruppe. Ingrid Mortensen blev teamleder i forbindelse med regionskommunedannelsen. Vi har talt med Ingrid Mortensen om, hvordan hun arbejder med kompetenceudvikling. Hvordan arbejder du med kompetenceudvikling? Det sidste år har jeg brugt meget tid på at få lavet en kompetenceplan for alle faggrupperne. Den handler om, hvad de enkelte faggrupper selvstændigt må, og hvad de som udgangspunkt kan. Planen er et udgangspunkt, og der skal altid laves en individuel vurdering. Vi har den, for at det med faggrænser ikke skal fylde for meget, og fordi vi har en stor gruppe uuddannede. Vi vil gerne bruge folks samlede kompetencer, både det de er oplært i, og det de har fra deres grunduddannelse. Vi bruger meget AMU-systemet. Jeg har lyttet til, hvad det er for problemstillinger, der er de forskellige steder; f.eks. hvad der snakkes om på gruppemøderne. Det er ret enslydende, så vi har arrangeret et AMU forløb om etik og holdninger inden for området. Forløbet sætter fokus på, hvordan man som person tackler de etiske problemstillinger, og hvordan man bevarer sig selv. Jeg er desuden gået i gang med MUS, og også her får jeg indblik i hvilke ønsker, de enkelte medarbejdere har til fremtiden. Det bestyrker min tanke om, at vi skal satse på at udvikle ildsjæle. For alle kan ikke vide alt om alt, men nogle skal vide mere, og det skal vi andre kunne trække på. Så har vi lige fået lavet et ledelsesgrundlag det er ikke tørt endnu. Det handler om, hvad vi vil og om kompetenceudvikling. Vi har ikke taget stilling til processen endnu, men den forventer jeg mig en del af. Det er vigtigt, at ledelsesgrundlaget bliver bredt forankret både i ledelsesgruppen men også blandt medarbejderne. Hvor får I inspiration fra? Jeg synes meget, at det handler om at tage fat i det, der sker i hverdagen. Hvis vi har nogle problemstillinger, så har vi nogle faglige resursepersoner, vi kan trække på. Der kommer ikke længere så mange kursustilbud. Resursepersonerne er med til at udvikle generelt på hele øen. Det de får arrangeret, er de tilbud vi benytter. Men vi benytter os også meget af fagforeningernes tilbud. Indtil videre har vi ikke været særlig gode til at trække på hinandens erfaringer på tværs af regionskommunen, men det skal nok komme. De andre har vist interesse for den kompetenceplan, vi har lavet. Den får de naturligvis, for der er ingen grund til at lave noget, andre har lavet. Hvordan vil I blive bedre til at bruge hinandens resurser? Det handler om at se, hvad den enkelte brænder for i hverdagen. Jeg bruger meget tid på at undre mig. Jeg har aldrig før været så tæt på et personale, som jeg er nu, og det er et kæmpe privilegium, man hører og ser meget. Det er meget at være opmærksom på den snak, der er i hverdagen. F.eks. havde en elevvejleder et forslag til en måde at holde styr på eleverne og få et overblik over hele elevforløbet. Hendes afdeling ønskede at afprøve den. Jeg sagde, det var en god ide, og vi fik sat det i værk. Jeg har overfor elevvejlederen givet udtryk for, at efter den er afprøvet, kunne den måske bruges flere steder. Hvis vi skal bruge hinandens resurser, skal det være tilladt at komme med initiativer, og vi skal som ledelse bakke op om det, når det sker. 7

8 FORSKELLE MELLEM LEDERE OG MEDARBEJDERE Ledere og medarbejdere har meget til fælles, når det handler om kompetenceudvikling, men der er også forskelle. Vi har kigget nærmere på svarene fra henholdsvis ledere og medarbejderne i den kvantitative undersøgelse om brugen af udviklingsmål. Selvforvaltning er mere udbredt hos lederne Lederne har i højere grad end medarbejderne selvforvaltning i forhold til at definere mål for udvikling og udarbejde en plan for, hvordan målene nås. 50% af lederne (ifht. 25% af medarbejderne) angiver, at de selv har defineret mål for udvikling uden lederens medvirken, og i 17% af tilfældene er målene kun kendt af dem selv. 57% af lederne (ifht. 41% af medarbejderne) angiver endvidere, at de selv har en ide om, hvordan målene nås. Mere åbenhed om medarbejdernes udviklingsmål Det er især medarbejdernes udviklingsmål, der er åbenhed om. 58% af medarbejderne (ifht 49% af lederne) angiver, at udviklingsmålene udover dem selv og lederen også er kendt af andre på arbejdspladsen. 17% af lederne (ifht. 3% af medarbejderne) angiver, at målene kun er kendt af dem selv. Flere medarbejdere end ledere til MUS Lidt flere medarbejdere end ledere har været til MUS (81% ifht. 73%). Og for medarbejdernes vedkommende endte flere samtaler med at være konkrete mht. til mål og planer, end det var tilfældet for ledernes vedkommende (59% ifht. 46%). Flere skeptikere blandt medarbejderne Det er især blandt medarbejderne, at skeptikerne i forhold til udviklingsmål og deres betydning er at finde. Lidt flere medarbejdere end ledere mener, at udviklingsmål ikke er vigtige, eller at de kun har lille betydning (13% ifht. 7%). Lidt flere medarbejdere end lederne tror, at udviklingsmål kun vil få lille eller ingen betydning for deres job fremover (15% ifht. 8%). KORT OM DE TO UNDERSØGELSER OPUS Personaleudvikling A/S har i perioden august til oktober 2004 gennemført en kvantitativ og en kvalitativ evaluering af aftalen om kompetenceudvikling, som blev indgået mellem de (amts)kommunale arbejdsgiverparter og KTO ved OK 02. Undersøgelserne er gennemført for KL og KTO, der med evalueringen ønskede at få indsigt i den konkrete anvendelse af aftalen om kompetenceudvikling i kommunerne med henblik på at opsamle erfaringer til brug ved næste overenskomstfornyelse. Et andet formål var at få belyst hvilke faktorer, der påvirker arbejdet med implementeringen af aftalen. Den kvantitative undersøgelse har koncentreret sig om at give svar på brugen og udbredelsen af udviklingsmål og planer. Målet for den kvalitative undersøgelse var at indfange tendenser om hvordan, der arbejdes med kompetenceudvikling på arbejdspladserne. I den kvantitative undersøgelse har man i alt interviewet 418 ledere og medarbejdere (53% ledere og 47% medarbejdere) fra kommunale arbejdspladser fra hele landet. I den kvalitative del af evalueringen har man gennemført i alt 7 fokusgruppeinterviews med deltagelse af et bredt spekter af ledere og medarbejdere fra den pågældende arbejdsplads. Der er gennemført fokusgruppeinterview på to daginstitutioner, et plejecenter, en arbejdsmarkedsafdeling, en skole og en miljøafdeling fra forskellige kommuner samt en tværgående sammensat gruppe fra en mindre kommune. OPUS Personaleudvikling A/S Vestergade 4, 1456 Kbh K. opus@opus1.dk Næste nummer af nyhedsbrevet udkommer i februar

Evaluering af Aftale om kompetenceudvikling 2002

Evaluering af Aftale om kompetenceudvikling 2002 Evaluering af Aftale om kompetenceudvikling 2002 Udarbejdet af OPUS Personaleudvikling A/S for KL & KTO November 2004 1 Indholdsfortegnelse Indledning Kort om de to undersøgelser side 2 Konklusioner og

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

FOKUS PÅ KOMPETENCEUDVIKLING

FOKUS PÅ KOMPETENCEUDVIKLING Læs i dette nummer: Fælles målsætning førte til kompetenceløft i Billund Kompetenceplaner og jobprofiler i Tandsbjerg Hvis MUS skal give større udbytte! Samme samtale to forskellige resultater Masser af

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Helene Nygaard HR- Udvikling MUS HVORFOR OG HVORDAN

Helene Nygaard HR- Udvikling MUS HVORFOR OG HVORDAN MUS HVORFOR OG HVORDAN Hvad siger 3 Parts- forhandlingerne om MUS og kompetenceudvikling? 1.Ret til medarbejderudviklingssamtale 5 Medarbejdersamtaler og udviklingsmål Stk. 1 På den enkelte arbejdsplads

Læs mere

FOKUS PÅ KOMPETENCEUDVIKLING

FOKUS PÅ KOMPETENCEUDVIKLING Læs i dette nummer: Masser af kompetenceudvikling Samarbejdsorganernes rolle Fra teknisk tegner til byplanlægger Når lyst og ansvar følges ad Den største udfordring Udgives af KL og KTO / Redaktion: OPUS

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten

Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Introduktion basisemner og tilvalg Medarbejderudviklingssamtalen kan tage udgangspunkt i 4 basisemner: tilbageblik på det seneste år se fremad det kommende

Læs mere

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen

PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ..  # $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test

Læs mere

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen

Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje

4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje 4D-modellen for at øge medindflydelsen i Vejle Kommunale Tandpleje Rapport 1 Vejle Kommunale Tandpleje var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt

Læs mere

Overvejer du at blive en del af teamet på Aabybro Efterskole?

Overvejer du at blive en del af teamet på Aabybro Efterskole? Overvejer du at blive en del af teamet på Aabybro Efterskole? så skal du vide, at vi søger intet mindre end idealet på efterskolelærer, der forbinder det bedste fra hvordan det var engang, da mor var dreng

Læs mere

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

[ Hvad er formålet med MUS? ] [ Hvordan er min egen forberedelse? ] [ Hvordan indleder jeg samtalen? ] [ Hvordan styrer jeg samtalen?

[ Hvad er formålet med MUS? ] [ Hvordan er min egen forberedelse? ] [ Hvordan indleder jeg samtalen? ] [ Hvordan styrer jeg samtalen? YES jeg skal afholde MUS en Miniguide om MedarbejderUdviklingsSamtaler [ Hvad er formålet med MUS? ] [ Hvordan forbereder jeg rengøringsassistenterne? ] [ Hvordan er min egen forberedelse? ] [ Hvordan

Læs mere

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5 Formål Kortene kan bruges til at starte en fælles drøftelse om hinandens arbejdsområder og udviklingsønsker, gennem at give indblik i, hvad der optager ens kollegaer

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Medbestemmelse F O A F A G O G A R B E J D E Et MED-udvalg i vækst om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere Et MED-udvalg i vækst er udgivet af FOA Fag og Arbejde i oktober 2005. Politisk ansvarlig:

Læs mere

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling

Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Inspirationshæfte til workshop om strategisk kompetenceudvikling Uddannelsesforbundets temakursus, Svendborg d. 23.04.15 Jens Henning Ravnsmed, jhr@kompetenceudvikling.dk Katja Munkholm Nielsen, kamni@kompetenceudvikling.dk

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration Elevbrochure Kontoruddannelsen med speciale i Offentlig Administration 1 Intro Side 3 Hvorfor blive kontorelev i Region Syddanmark i Vejle Side 4 Elevernes egne historier Side 5-9 Bonus info Side 10 job.regionsyddanmark.dk/wm307147

Læs mere

AFTALE OM. Kompetenceudvikling

AFTALE OM. Kompetenceudvikling AFTALE OM Kompetenceudvikling 2005 Amtsrådsforeningen KL Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Sundhedskartellet AFTALE om Kompetenceudvikling 2005 med Sundhedskartellets kommentarer Indholdsfortegnelse

Læs mere

efteruddannelse og kompetenceudvikling

efteruddannelse og kompetenceudvikling fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling nr. 4 februar 2002 VED VEJS ENDE For godt et år siden startede undersøgelsen om kommunernes arbejde med kompetenceudvikling og evalueringen af, hvordan der

Læs mere

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

MUS. Vejledning til medarbejderen om

MUS. Vejledning til medarbejderen om Vejledning til medarbejderen om MUS Dette er en vejledning til Medarbejder Udviklings Samtalen. Her kan du læse om processen omkring MUS. Om din forberedelse, selve samtalen og hvordan der følges op på

Læs mere

ANSVAR indhold anerkendelse

ANSVAR indhold anerkendelse MERE END ET GODT JOB ANSVAR indhold anerkendelse Pædagogisk assistentuddannelse Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 11.-13. november 2009 En investering i arbejdsglæde, der betaler sig www.godtjob.dk

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

efteruddannelse og kompetenceudvikling

efteruddannelse og kompetenceudvikling fokus på efteruddannelse og kompetenceudvikling nr. 3 november 2001 DER SKER MEGET UDE I KOMMUNERNE I forbindelse med evalueringen af aftalen om efteruddannelse og kompetenceudvikling har vi interviewet

Læs mere

MUS. Vejledning til lederen om

MUS. Vejledning til lederen om Vejledning til lederen om MUS Dette er en vejledning til, hvordan du afholder MUS med dine medarbejdere. Du kan læse om, hvordan processen håndteres, fra indledende forberedelse, til selve samtalen og

Læs mere

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut

Guide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

FOKUS PÅ KOMPETENCEUDVIKLING

FOKUS PÅ KOMPETENCEUDVIKLING Læs i dette nummer: Til arbejdspladsens bedste Visioner og karriereplaner Fusion gav kompetenceudvikling Kompetenceudvikling på Østerbycentret Udgives af KL og KTO / Redaktion: OPUS Personaleudvikling

Læs mere

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2. Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

MUS og kompetenceudviklingsplaner

MUS og kompetenceudviklingsplaner MUS og kompetenceudviklingsplaner Hvorfor dette tema? Et krav i rammeaftale om kompetenceudvikling De faglige organisationer påpeger, at vi ikke lever op til kravene = overenskomstbrud Stikprøver viser,

Læs mere

Vejledning til MUS-skemaet

Vejledning til MUS-skemaet Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under

Læs mere

Workshop om Stressforebyggelse.

Workshop om Stressforebyggelse. Workshop om Stressforebyggelse www.stressfrihverdag.dk/forebyg-stress Plan Om de 10 værktøjer Smagsprøve på et værktøj Spørgsmål og dialog Lad os gå stille og roligt frem, Vi når det vi når Stressforebyggelsen

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013

Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 20+21+22 2015 Grundlovsdag. Skolen har lukket Grundlovsdag, fredag den 5. juni. SFO har derfor åbent fra 06.15 til 12.00, idet der kun er tale om en ½ arbejdsdag/fridag! Husk i øvrigt at 5. juni også er Fars dag! Travl

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Tryghed fællesskab læring

Tryghed fællesskab læring Tandslet Friskole september 2017 Antimobbestrategi Den følgende antimobbestrategi er lavet som en følge af et lovkrav om en skriftliggørelse af skolens indsats for arbejdet med trivsel og arbejdet mod

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Nyhedsbrev for November/December

Nyhedsbrev for November/December Nyhedsbrev for November/December Kære Forældre Vinteren nærmer sig og det kræver noget varmere tøj i børnenes garderober og skiftekasser. Vi vil gennem efteråret og vinteren gå på legepladsen hver dag

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB

U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS. U- konceptet CSB U- koncept: Udvikling, planlægning, samarbejde og kompetence. U- konceptet erstatter MUS og GRUS U- konceptet CSB bevægelse og sammenhæng - en forudsætning for udvikling CSB udvikler sig gennem sine medarbejdere.

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Hanne Dorthe Sørensen, hds@kompetenceudvikling.dk Eva Maria Mogensen, emm@kompetenceudvikling.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

MUS. Vejledning til dig som leder

MUS. Vejledning til dig som leder MUS Vejledning til dig som leder Den årlige MUS i Dansk Røde Kors asylafdeling bruges kort sagt til at skabe tid og rum for din medarbejder til at være "enebarn". Et stykke tid, hvor man i modsætning til

Læs mere

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

SCKK. Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj MUS med effekt. Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling Velkommen til Temamøde i SCKK den 25. maj 2009 MUS med effekt Program for temamødet 13.00-13.10 Velkomst og dagens program 13.10 Udfordringer i forhold til MUS - præsentation ved bordene og opsamling MUS

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE

MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads

Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ. på din arbejdsplads Sådan kan du arbejde med PSYKISK ARBEJDSMILJØ på din arbejdsplads www.detdumærker.dk OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Klik ind på www.detdumærker.dk

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan

Kompetenceudviklingsplan Navn: Leif Larsen (Lærer) Arbejdsplads: Solsikkeskolen Udviklingsplanen er senest opdateret: 01.11.2017 Evnen til at kunne håndtere konflikter børn imellem, børn/lærere imellem samt lærer/ forældre imellem.

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Samarbejde. Fokusgruppeinterview. Drejebog til lederen og intervieweren. Forbedringsafdelingen

Samarbejde. Fokusgruppeinterview. Drejebog til lederen og intervieweren. Forbedringsafdelingen Samarbejde Fokusgruppeinterview Forbedringsafdelingen Drejebog til lederen og intervieweren Fakta Mål: Varighed: At få et mere dybtgående kendskab til et tema og evt. ideer til forbedringer At få synliggjort

Læs mere

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad

9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad 9 tips til din intuition Den ved præcis, hvor du skal hen for at blive glad Tak, fordi du giver dig tid til at læse de 9 bedste tips til at bruge din intuition. Det er måske den mest berigende investering

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling

Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere

Læs mere

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler

Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Vejledning til medarbejdere om MUS-samtaler Hvad er MUS? En medarbejderudviklingssamtale (MUS) er en åben og ligefrem dialog mellem medarbejder og leder. For den enkelte medarbejder er det en mulighed

Læs mere

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN FORHANDLINGSFÆLLESSKABET AFTALE OM KOMPETENCEUDVIKLING **NYT** = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale **NYT** med virkning fra dato = Hvis en bestemmelse

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Bilag 4: Mailkorrespondance

Bilag 4: Mailkorrespondance Bilag 4: Mailkorrespondance 1. december 2014 kl. 13.12 Kære, Tak for at vil give dig tid til dette. Jeg har fået din mail fra XXXXXX, som jo er hjælper for mig. Jeg vedhæfter vores projektrapport i sin

Læs mere

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler

Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Mål og principper for Samarbejde mellem skole og hjem på Funder og Kragelund skoler Vore værdier Med eleven i centrum sætter vi fokus på samarbejdet mellem skole og hjem, på Funder og Kragelund skoler.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere