FORMANDSKONFERENCEN PROTOKOL. fra mødet. torsdag den 19. september 2002 kl Paul-Henri Spaak-Bygningen - mødeværelse 6 B 01 BRUXELLES

Transkript

1 PE-5/CP/PV/ FORMANDSKONFERENCEN PROTOKOL fra mødet torsdag den 19. september 2002 kl Paul-Henri Spaak-Bygningen - mødeværelse 6 B 01 BRUXELLES og torsdag den 26. september 2002 kl Louise Weiss-Bygningen - mødeværelse R1, 1 STRASBOURG DEL september 2002 (kl ) PV\ doc 1 PE /FORU

2 INDHOLD Side 1.Godkendelse af den foreslåede dagsorden Drøftelse med Ivar HANSEN, formand for Folketinget, om især det danske formandskabs forslag om en styrkelse af de nationale parlamenters rolle i europæisk politik og om reformen af COSAC Godkendelse af protokollen fra mødet den 29. august Fastsættelse af endeligt forslag til dagsorden for mødeperioden september II (mandag den 23. til torsdag den 26. september) og oktober I (onsdag den 9. og torsdag den 10. oktober) Meddelelser fra formanden Repræsentation af Parlamentet på politisk plan i Gruppen på Højt Plan om Forbedring af Fællesskabets Lovgivning Besøg af TOLEDO, Perus præsident, i Europa-Parlamentet Udsendelse af en delegation med medlemmer fra Europa-Parlamentet til at overvåge valgene i Pakistan Fælles møde mellem Europa-Parlamentet og Europarådets Parlamentariske Forsamling Drøftelse om et fælles møde mellem Europa-Parlamentets Formandskonference og Regionsudvalgets tilsvarende organ Festligholdelse af 50-årsdagen for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs (EKSF) Forsamling Procedure for udnævnelse af Den Europæiske Ombudsmand Skrivelse af 4. juli 2002 fra UL om kompetencestriden mellem Udvalget om Borgernes Friheder og Udvalget om Kultur om en mere sikker anvendelse af Internettet Sager, der foreslås afgjort uden forhandling Diverse sager og hastesager Sager til orientering PV\ doc 2 PE /FORU

3 10. Tid og sted for næste møde...33 PV\ doc 3 PE /FORU

4 FORMANDSKONFERENCEN PROTOKOL fra mødet torsdag den 19. september 2002 BRUXELLES Mødet åbnet kl af Europa-Parlamentets formand, Pat COX. Til stede var: Pat COX, formand Formænd for de politiske grupper: POETTERING BARÓN CRESPO MAATEN f.f. COHN-BENDIT / MAES f.f. PUERTA f.f. RIBEIRO E CASTRO f.f. BONDE (PPE-DE) (PSE) (ELDR) (Verts/ALE) (GUE/NGL) (UEN) (EDD) Løsgængere 1 : GARAUD DELL ALBA I mødet deltog endvidere: PRIESTLEY, generalsekretær 1 Jf. artikel 23, stk. 2, i Europa-Parlamentets forretningsorden. PV\ doc 4 PE /FORU

5 Indbudt til punkt 2: Ivar HANSEN, formand for Folketinget David W. MARTIN, næstformand med ansvar for forbindelser med nationale parlamenter Indbudt til punkt 4: Rådet repræsenteret ved WALL LIPPE Kommissionen repræsenteret ved MASSANGIOLI LAU BROGGI Det Økonomiske og Sociale Udvalg: repræsenteret ved OLIVIEIRA RATH Regionsudvalget: repræsenteret ved GAROSI Indbudt til punkt 5: CUSHNAHAN, ledende EU-observatør ved de kommende valg i Pakistan * * * Formandens Kabinet: Generalsekretærens Kabinet: JENSEN RIBERA d'alcalà SUAREZ MELLA DUNNE DE VICENTE ÅSENIUS SENK AGUIRIANO NAL PV\ doc 5 PE /FORU

6 Generalsekretariatet: GD I RØMER/F. RATTI/STENSBALLE/DREXLER GD II NICKEL/PERILLO/DUCCI/REICH 1 / GRUNERT 1 GD III ROLVERING/HARLEY GD IV TOORNSTRA GD VIII VANHAEREN Juridisk Tjeneste GARZÓN CLARIANA/VON HERTZEN De politiske grupper: WELLE/PEDERSEN/LICANDRO/RYNGAERT OBERHAUSER/HILLER/COSTELLO BEELS BEHREND/TSETSI/FERGUSSON D'ALIMONTE BARRETT BOYD BUGALHO/O. RATTI (PPE-DE) (PSE) (ELDR) (Verts/ALE) (GUE/NGL) (UEN) (EDD) (NI) Som mødesekretærer fungerede KYST, CALINOGLOU, LANE, HUBER, VANDENBOSCH og PRODE. 1 Til stede under behandlingen af punkt 2. PV\ doc 6 PE /FORU

7 1. Godkendelse af den foreslåede dagsorden Formandskonferencen - tog den foreslåede dagsorden (PE /FORU) til efterretning; - godkendte den foreslåede dagsorden i den form, der fremgår af denne protokol. PV\ doc 7 PE /FORU

8 2. Drøftelse med Ivar HANSEN, formand for Folketinget, om især det danske formandskabs forslag om en styrkelse af de nationale parlamenters rolle i europæisk politik og om reformen af COSAC Formandskonferencen - tog følgende dokumenter til efterretning: beslutning vedtaget på plenarforsamlingen den 7. februar 2002 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i den europæiske integrationsproces (betænkning af NAPOLITANO), en skrivelse af 29. maj 2002 fra Guido PODESTÀ og David W. MARTIN, næstformænd, til formanden vedføjet sammenfatningen af det XXVI. møde i COSAC, der afholdtes i Madrid den maj 2002 og med formandskabets bidrag (PE /BUR), en rapport af 7. juni 2002 fra Ivar HANSEN, formand for Folketinget, om nationale parlamenter i den europæiske institutionelle ramme, en skrivelse af 22. juli 2002 fra Guido PODESTÀ, næstformand, til formanden vedføjet programmet for det kommende møde i COSAC såvel som et udkast til bidrag fra det danske formandskab om reform af COSAC (PE /BUR + bilag), en skrivelse af 18. september 2002 fra David W. MARTIN, næstformand, om situationsrapporten om COSAC's forberedende møde, som afholdtes i København den 16. september 2002 (PE /FORU); - påhørte et indlæg af formanden, som bød velkommen til Ivar HANSEN, formand for Folketinget. Han understregede, at Formandskonferencen havde brugt meget tid og PV\ doc 8 PE /FORU

9 mange ressourcer på at drøfte forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Han takkede på det varmeste Ivar HANSEN for at have accepteret indbydelsen til at møde Formandskonferencen i Bruxelles under det danske formandskab, hvilket kunne danne præcedens. Han henviste til konferencen med formændene for EU's nationale parlamenter (Madrid, den juni 2002), hvor han havde draget den konklusion, at forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og nationale parlamenter kunne forbedres. Der var behov for at indtage en pragmatisk synsvinkel med hensyn til, hvordan samarbejdet kunne øges. Som et eksempel på dette henviste formanden til Europa-Parlamentets forslag om at indgå en interparlamentarisk aftale mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet for at indføre formelle samarbejdsordninger (beslutningen til betænkningen om forbindelserne mellem Parlamentet og de nationale parlamenter, punkt 15, vedtaget den 7. februar 2002, ordfører: NAPOLITANO). Hans indtryk var, at selv om nationale parlamenter var indstillede på at udvikle forbindelserne med Parlamentet, ville de foretrække noget, som var mindre struktureret end en specifik klassisk institutionel rammeaftale. På den anden side bemærkede han, at - så sent som i havde der været 10 fælles møder mellem udvalg fra Europa-Parlamentet og nationale parlamenter, og at tallet i 2001 var firedoblet; - påhørte et indlæg af HANSEN, formand for Folketinget, som takkede formanden for indbydelsen. Han sagde, at Formandskonferencen i stor udstrækning svarer til Udvalget for Forretningsordenen i Folketinget, som han er formand for i embeds medfør. Det var navnlig en glæde for ham at deltage i dette møde, fordi han var fuldt overbevist om, at en ny æra var indledt hvad angår parlamentariske forbindelser i Europa. Han så Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter som en sammenhængende struktur og mente, at parlamentarikere stod over for en historisk udfordring, som de måtte tage op og beskæftige sig med. Dette var af afgørende betydning for Europas fremtid og navnlig for den brede offentligheds forståelse af, hvad der var ved at blive skabt i Europa. Det parlamentariske aspekt skulle ses som en styrke, der i betydelig grad virkede som en væsentlig rettesnor for befolkningen. Han roste formandens tale på konferencen i Madrid med formændene for de nationale PV\ doc 9 PE /FORU

10 parlamenter i EU's medlemsstater og ansøgerlande, hvori deltagerne blev opfordret til at udvikle samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Det var en udfordring, som HANSEN med glæde ville tage op på dette møde. Han sagde med hensyn til Europas fremtid, at det danske formandskab fandt sted på et historisk tidspunkt, og at Det Europæiske Råd i København i december forhåbentlig ville afslutte tiltrædelsen af ti nye medlemsstater med virkning fra begyndelsen af 2004; Han fastholdt med hensyn til regeringskonferencen i 2004, at det, som det virkelig drejede sig om mere end selve traktaterne, var måden, hvorpå de blev gennemført. Det andet vigtige spørgsmål var måden, hvorpå EU ville blive organiseret i fremtiden. En union med op imod 25 medlemsstater burde arbejde på et mere demokratisk, åbent og effektivt grundlag. Dette i sig selv var en stor udfordring for de parlamentariske aspekter ved samarbejdet i Europa, hvilket var en udfordring, som Parlamentet kun kunne klare, hvis det arbejdede tæt sammen med de nationale parlamenter. Nøglen til at bringe EU tættere på borgerne var at inddrage både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter tættere i EU-samarbejdet. Konventet om Den Europæiske Unions Fremtid skulle ifølge erklæringen fra Laeken behandle spørgsmålet om de nationale parlamenters rolle og navnlig spørgsmålet om, at de førte nøjere kontrol med måden, hvorpå nærhedsprincippet blev overholdt. Han var særlig interesseret i, hvordan den parlamentariske indflydelse kunne øges, og at det kunne sikres, at nationale parlamenter og Europa-Parlamentet kunne øge og forbedre deres kontrol med EU's lovgivningsproces. HANSEN fastholdt, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter ikke skulle konkurrere med hinanden, idet de supplerede EU's lovgivningsproces. De nationale parlamenter skulle føre kontrol med deres respektive regeringer og måden, hvorpå de handlede i Rådet. Han gentog sit standpunkt om, at det burde overvejes at give nationale parlamenter mulighed for at spille en større rolle i forbindelse med anvendelse af PV\ doc 10 PE /FORU

11 nærhedsprincippet, som nogle regeringer allerede havde foreslået. HANSEN lagde også vægt på at sikre de bedst mulige betingelser for, at nationale parlamenter kunne føre kontrol med deres respektive regeringers aktiviteter i EU, og sagde, at Europa-Parlamentet kunne hjælpe de nationale parlamenter i denne sammenhæng. HANSEN mente, at Parlamentets forslag om at udarbejde en interparlamentarisk aftale med henblik på at indføre formelle samarbejdsordninger med nationale parlamenter, var meget interessant. Han foreslog, at det burde overvejes, hvorvidt Europa-Parlamentet og parlamentet i den medlemsstat, som havde formandskabet, i fællesskab skulle afholde to årlige konferencer om centrale spørgsmål med deltagelse af medlemsstaternes parlamentariske Europaudvalg Med hensyn til konferencen i Madrid med formændene for de nationale parlamenter i EU påpegede han, at det var meget klart, at tanken om oprettelse af et andetkammer med lovgivningsmæssige beføjelser sammensat af nationale parlamentarikere ikke var politisk holdbar. Med hensyn til det kommende COSAC-møde (den oktober 2002) i København henviste han til det udkast til forslag, som det danske formandskab havde udarbejdet i tæt samarbejde med de to andre medlemmer af trojkaen. Han påpegede, at det, som var blevet foreslået, ikke var traktatændringer, men tilpasninger, som kunne indføres ved at ændre COSAC's forretningsorden. Traktatændringer var af indlysende årsager et anliggende for Konventet og regeringskonferencen i Han insisterede imidlertid på, at inden man blev for optaget af traktatændringer, oprettelse af nye institutioner osv., vil det være bedre at udnytte de eksisterende traktatmæssige rammer til at indføre et tættere samarbejde mellem nationale parlamenter og Europa-Parlamentet. Foranstaltninger til at gøre COSAC mere effektiv i dens PV\ doc 11 PE /FORU

12 beslutningsproces kunne bestå af: indførelse af kvalificeret flertal til erstatning af det nuværende system, hvor alle afgørelser træffes ved enstemmighed, oprettelse af et sekretariat i Bruxelles for at betjene COSAC's formandskab og trojkaen uden dog at oprette en ny institution, erstatning af forkortelsen COSAC med "Parlamenternes Forum", som var mere forståelig for den brede offentlighed; Disse punkter blev behandlet på det meget positive "møde med formændene for EUudvalgene i medlemsstaterne", som blev afholdt i København den 16. september 2002, hvori D. MARTIN, Europa-Parlamentets næstformand deltog. HANSEN mente, at det ville være muligt at nå frem til en aftale om disse forslag på det kommende COSACmøde i København (den oktober 2002). En sådan aftale ville have følger for Konventets arbejde i løbet af de kommende måneder. Mødet i København var derfor særdeles vigtigt. Han afsluttede med at fremsætte sit vigtigste budskab, nemlig at nøglen til et fortsat konstruktivt samarbejde i et udvidet Europa var samarbejdets parlamentariske dimension, som der skulle lægges mere vægt på. Nationale parlamenter og Europa-Parlamentet skulle arbejde tæt sammen i erkendelse af, at det var parlamentarikere, der havde den tætteste kontakt til borgerne, og at uden støtte fra borgerne ville det europæiske samarbejde ikke have nogen fremtid af betydning. - påhørte et indlæg af MARTIN, Europa-Parlamentets næstformand, som var enig med HANSEN, formand for Folketinget, i, at "mødet med formændene for EU-udvalgene i medlemsstaterne", som blev afholdt den 16. september 2002 i København, havde været meget lærerigt og positivt, og at mødet blev afviklet i en god atmosfære. Man nåede PV\ doc 12 PE /FORU

13 imidlertid ikke frem til konsensus. Deltagerne havde nogle sammenfaldne ambitioner, selv om de ikke var enige om måderne, hvorpå de skulle opfyldes. Et vigtigt budskab fra mødet var, at der ikke var nogen rivalisering mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, som alle var partnere for at sikre legitimitet og demokrati i EU's beslutningsproces. Der var enighed om, at nationale parlamenter skulle føre kontrol med deres egne ministre og påvirke europæisk politik i de respektive medlemsstater, men der blev ikke nået frem til nogen aftale om måderne, bortset fra erkendelsen af at der kunne gøres mere for at udveksle bedste praksis, "benchmarking" og andre former for samarbejde som f.eks. udveksling af oplysninger mellem nationale parlamenter. Den generelle holdning var, at det i sidste ende var op til det enkelte nationale parlament under hensyntagen til dets kulturelle og politiske situation at beslutte, hvordan det bedst kunne gøre sig gældende over for sine ministre. Det vedtoges imidlertid, at der kunne gøres mere med hensyn til samarbejdet mellem nationale parlamenter. Der var enighed om, at der var hyppige kontakter mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og nationale parlamentarikere såvel som særdeles gode forbindelser mellem de respektive administrationer, selv om der på en række områder (som f.eks. informationsteknologi osv.) kunne gøres mere for at forbedre samarbejdet. Der var også enighed om, at COSAC endnu ikke fuldt ud havde udnyttet sine nuværende beføjelser, og at der kunne gøres mere inden for rammerne af den eksisterende institutionelle og lovgivningsmæssige ramme for at gøre COSAC til et mere effektivt organ, f.eks. ved at fokusere mere på udenrigspolitik, retlige og indre anliggender samt Den Økonomiske og Monetære Union, der er anliggender, som hverken Europa- Parlamentet eller nationale parlamenter kan føre fuld kontrol med. Der kunne imidlertid ikke opnås yderligere enighed, der var således enighed om målsætninger, men ikke om måder. Det danske formandskab havde forelagt en række mulige ændringer af regler, hvoraf ingen var vedtaget, og de ville derfor blive behandlet på mødet i oktober: PV\ doc 13 PE /FORU

14 ændring af navnet COSAC til "Parlamenternes Forum". Han redegjorde for sin personlige holdning, da Parlamentet ikke havde fastlagt sin holdning, og han havde ingen indvendinger mod denne ændring under forudsætning af, at formålet var gøre COSAC mere forståelig. Hvis navneændringen imidlertid dækkede over noget mere grundlæggende, og hvis den indebar en anden struktur for møderne mellem Europa- Parlamentet og de nationale parlamenter, burde en mere omfattende drøftelse finde sted. Nogle delegationer foreslog faktisk at en måde, hvorpå der kunne findes en løsning på problemet med navnet, kunne være at erstatte forkortelsen COSAC med dens fulde navn, som var Konferencen for Organer med Ansvar for Europaanliggender, indførelse af en mere permanent ledelse af COSAC til erstatning for trojkaen. For øjeblikket var Europa-Parlamentet en del af trojkaen sammen med tre nationale parlamenter. Han var bekymret over, at dette ikke længere ville være tilfældet under en ny ordning. Som svar på nogle nationale parlamenters bemærkninger om, at Europa-Parlamentet altid var medlem af trojkaen, påpegede han, at dette var et kompromis, idet Europa-Parlamentet til gengæld for sit permanente medlemskab af trojkaen aldrig havde formandskabet for trojkaen, som altid gik på skift mellem parlamenterne i de medlemsstater, som havde formandskabet for Rådet; oprettelse af et permanent sekretariat under ledelse af en generalsekretær. Han mente personligt, at Parlamentet ikke skulle forholde sig negativt til denne tanke, men at dette ville afhænge af, hvordan det ville blive finansieret, og hvad generalsekretærens faktiske rolle skulle være. Han var imidlertid bekymret over at sammenkæde en permanent ledelse med oprettelsen af et permanent sekretariat, selv om der var enighed om ikke at etablere et yderligere kammer eller en organisation, idet en permanent ledelse ledsaget af et permanent sekretariat ville begynde at se ud som et andetkammer med et andet navn. Han udtrykte derfor bekymring for, at begge disse forslag blev vedtaget; ændring af afstemningsregler for fælles bidrag (erstatning af enstemmighed med PV\ doc 14 PE /FORU

15 kvalificeret flertal). Ifølge hans opfattelse ville dette være hensigtsmæssigt, idet det ville være nærmest umuligt at opnå konsensus om fælles bidrag i et COSAC med 25 medlemmer. Hver delegation ville have en stemme. Sikkerhed for både Europa- Parlamentet og de nationale parlamenter ville bestå i, at enhver ændring af regler i COSAC stadig krævede enstemmighed, som ville være i overensstemmelse med traktatens nuværende struktur. Spørgsmålet om traktatændringer var mere omstridt, hvor de fleste delegationer indtog det standpunkt, at det var et anliggende for Konventets Arbejdsgruppe vedrørende Nationale Parlamenter (med Gisela STUART som formand) frem for COSAC. Dette gjaldt navnlig spørgsmålet om nærhedsprincippet. STUART var blevet indbudt til at deltage i COSAC's møde i oktober til en drøftelse om spørgsmålet. Da der var overlapninger i medlemskabet af COSAC og Konventets arbejdsgruppe, ville det ikke blive alt for vanskeligt at få de to organer til at samarbejde. Endelig burde man nå til konsensus om ændringer af regler på COSAC's møde i oktober, og det danske formandskab ville eventuelt foreslå, at der afholdtes et særligt møde i COSAC i december formodentlig i Bruxelles for at gøre fremskridt med at ændre reglerne; - påhørte et indlæg af formanden, som generelt præsenterede de overordnede overvejelser i Konventets Arbejdsgruppe vedrørende Nærhedsprincippet med Iñigo MÉNDEZ DE VIGO som formand: en større inddragelse af nationale parlamenter i udarbejdelsen af Kommissionens lovgivningsprogram, hvor Kommissionen skulle begrunde forslagene med hensyn til nærhedsprincippet; oprettelse af et "tidligt varslingssystem", som ville gøre det muligt for nationale parlamenter at forelægge deres begrundede udtalelse i begyndelsen af processen, hvis de mente, at nærhedsprincippet ikke ville blive overholdt; overvejelse af muligheden for nationale parlamenter ved afslutningen på PV\ doc 15 PE /FORU

16 lovgivningsproceduren at henvise sagen til Domstolen på betingelse af, at de havde anvendt det "tidlige varslingssystem", hvis Kommissionen efter at have taget de begrundede udtalelser med i betragtning stadig mente, at den var berettiget til at gå videre. Han understregede, at disse overskrifter ikke var endelige og definitive, og at de endnu ikke var blevet forelagt Konventet. Med hensyn til Konventets Arbejdsgruppe vedrørende Nationale Parlamenter med Gisela STUART som formand havde arbejdsgruppen hidtil hovedsagelig koncentreret sig om at sammenligne bedste praksis i nationale parlamenter med at holde deres respektive regeringer/medlemmer af Rådet ansvarlige. Man ville ikke fokusere på at finde frem til en ideel ordning, men at skabe tilfredsstillende og nødvendige betingelser for at anvende bedste praksis i overensstemmelse med de enkelte nationale modeller og kulturer. - påhørte et indlæg af POETTERING, formand for PPE-DE-Gruppen, der: glædede sig over, at formanden for parlamentet i den medlemsstat, der havde formandskabet, var til stede i Formandskonferencen; udtrykte tillid til, at forhandlingerne ville blive ført på en sådan måde, at Europa- Parlamentet og de nationale parlamenter i sidste ende ville nå frem til et tættere samarbejde. Han anbefalede i denne forbindelse, at den tidsplan, der ville blive fastsat, ikke ville måtte være for ambitiøs, idet hvis situationen ikke var moden i december, kunne en senere dato fastsættes uden, at det ville have negative følger for det danske formandskab; understregede sin gruppes modstand mod et andetkammer og alt andet, som kunne fungere som et substitut for dette; påpegede, at den demokratiske kontrol i Europa burde forbedres, men at det PV\ doc 16 PE /FORU

17 imidlertid var nødvendigt at vide, hvem der gjorde hvad, nemlig at Europa- Parlamentet førte tilsyn og kontrol med Kommissionen, men ikke havde sådanne beføjelser over for Rådet. Denne beføjelse var stadig forbeholdt nationale parlamenter via deres respektive ministre i Rådet; meddelte, at hans gruppe var tilhænger af, at nationale parlamenter fik en ret til at føre kontrol med nærhedsprincippet. Denne ret ville blive overdraget Domstolen, hvor der skulle være et kammer, som ville føre kontrol med lovgivningen med hensyn til, hvorvidt nærhedsprincippet var blevet overholdt; understregede, at indførelse af nye begreber som f.eks. "Parlamenternes Forum", inden Konventet var nået frem til en konklusion, kunne være problematisk. Herudover kunne det skabe stor forvirring, idet Konventets formand Valery GISCARD D'ESTAING havde omtalt oprettelsen af en "Befolkningers kongres" som et organ, hvis sammensætning og beføjelser endnu ikke var fastlagt; var enig med HANSEN i, at samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter burde forbedres. Dette var imidlertid ikke kun et anliggende for institutionerne, idet det også var vigtigt, at politikere konstant var i stand til at drage fordele af hinandens erfaringer og konsolidere og gå dybere i sager af fælles interesse og opfordrede indtrængende COSAC til ikke at træffe nogen afgørelse, som i sidste ende ville efterlade Europa-Parlamentet det indtryk, at det på en måde var blevet marginaliseret eller tilsidesat, idet dette hverken var til fordel for Europa- Parlamentet eller de nationale parlamenter; - påhørte et indlæg af BARÓN CRESPO, formand for PSE-Gruppen, som: glædede sig over HANSENs tilstedeværelse og sagde, at Folketinget med hensyn til kendskab til og kontrol med EU-anliggender var et parlament, der har spillet en banebrydende rolle; PV\ doc 17 PE /FORU

18 delte HANSENs holdning om, at de berørte partier skulle samarbejde og gøre udvidelsen til en succes, og håbede, at Danmark fuldt ud ville deltage i alle EU's politikker; foreslog, at drøftelsen om nærhedsprincippet også skulle dreje sig om proportionalitet, eftersom der var en sammenhæng mellem de to principper. Nærhedsprincippet drejede sig ikke kun forholdet mellem medlemsstater og Den Europæiske Union, og den berørte ikke kun stater, men også borgere såvel som myndigheder på lokalt og regionalt plan og i provinser osv.; delte HANSENs modstand mod at oprette et andetkammer og sagde, at hans gruppe var tilhænger af delte lovgivningsbeføjelser mellem Europa-Parlamentet og Rådet. Nationale parlamenter spillede en vigtig rolle i opfølgningen af EUlovgivningen og ved at føre kontrol og tilsyn med deres respektive regeringer; var bekymret over henvisninger til et klima præget rivalisering og konfrontation mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter, og understregede, at de to parter måtte stå sammen og samarbejde; tilsluttede sig tanken om at ændre navnet på COSAC, men var modstander af en forhastet løsning i denne sag; var modstander af at oprette et permanent sekretariat for COSAC i Bruxelles, da det var unødvendig bureaukratisk; understregede, at ingen forhastede beslutninger skulle træffes om fremtiden for COSAC, så længe Konventet arbejdede med dette spørgsmål og navnlig i dens Arbejdsgruppe vedrørende Nationale Parlamenter; PV\ doc 18 PE /FORU

19 - påhørte et indlæg af PUERTA, fungerende formand for GUE/NGL-Gruppen, som efter at have præciseret, at han ikke gav udtryk for en bestemt holdning i hans gruppe: understregede, at parlamentarisk kontrol var af afgørende betydning for demokratiet og formodentlig af større betydning end selve forfatningen. Den Europæiske Union var sammenlignet med Det Forenede Kongerige i denne sammenhæng ringere stillet, navnlig med hensyn til politiske partiers bidrag til demokratisk kontrol; understregede behovet for, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter samarbejdede og afholdt sig fra enhver form for konfrontation og rivalisering; sagde, at selv om de nationale parlamenter førte kontrol med Rådet ved at holde deres respektive ministre ansvarlige, var der stor kvalitetsmæssig forskel ved, at kontrollen varierede betydeligt, som følge af at bedste praksis i de enkelte medlemsstater var forskellig; var enig i, at enhver afgørelse om at ændre reglerne for COSAC skulle træffes med enstemmighed; - påhørte et indlæg af MAES, fungerende formand for Verts/ALE-Gruppen, som: ikke mente, at COSAC var et organ, der var tilstrækkelig repræsentativt til at beskæftige sig med spørgsmålet om nærhedsprincippet i betragtning af, at Europa ikke kun bestod af stater, men også af befolkninger, regioner, lokale myndigheder osv.; gav udtryk for sin modstand mod grundlæggende ændringer i COSAC, sålænge at Konventet endnu ikke havde afsluttet sit arbejde; argumenterede for hendes visioner for Rådet som et slags andetkammer, der fungerede som en normal lovgiver, hvori stater og regioner kunne være repræsenteret, mens Europa-Parlamentet repræsenterede borgerne; PV\ doc 19 PE /FORU

20 - påhørte et indlæg af DELL ALBA, løsgænger, som: var bekymret over enhver form for undergravelse af Parlamentets status i forbindelse med Den Europæiske Unions institutionelle ramme; sagde, at Europa-Parlamentet burde bestræbe sig på at sikre, at Rådet blev mere ansvarligt; gav udtryk for forbehold over for oprettelse af et permanent sekretariat for COSAC; - påhørte et indlæg af BONDE, formand for EDD-Gruppen, som: henviste til den rolle, som Folketingets Europavalg spillede i forbindelse med EU's beslutningsproces; foreslog, at de nationale parlamenter skulle inddrages i udarbejdelsen af Kommissionens arbejdsprogram; mente, at alle nationale parlamenter burde være repræsenteret i Bruxelles, og at COSAC's møder burde afholdes i Parlamentets bygninger i Bruxelles; anmodede om, at Europa-Parlamentets medlemmer mere formelt blev inddraget i deres respektive nationale parlamenters Europaudvalg; - påhørte et indlæg af RIBEIRO E CASTRO, fungerende formand for UEN-Gruppen, som: PV\ doc 20 PE /FORU

21 gav udtryk for forbehold over for at oprette et permanent sekretariat for COSAC i Bruxelles og foreslog i stedet for en løsning, hvor den medlemsstat, der havde det skiftende formandskab for Rådet, stillede et sekretariat til rådighed; sagde, at de nationale parlamenter burde slutte sig sammen med Europa- Parlamentet for at gøre Rådet mere ansvarligt og forbedre deres muligheder for at følge EU's lovgivningsproces; - påhørte et indlæg af formanden: der understregede, at det ud fra denne drøftelse kunne udledes, at der var en klar understregning af partnerskab frem for rivalisering, og at Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters fælles interesse var at fremme parlamentarisk demokrati i Europa; takkede HANSEN for hans tilstedeværelse på Formandskonferencens møde; - påhørte et indlæg af HANSEN, formand for Folketinget, som: præciserede, at han ikke selv afviste oprettelsen af et andetkammer, men udelukkende gengav de holdninger, som var fremherskende på konferencen for formændene for de nationale parlamenter i EU, som blev afholdt i Madrid (den juni 2002); understregede, at både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter havde ansvaret for at fremme det europæiske parlamentariske samarbejde og en forpligtelse til at sikre, at der blev truffet og gennemført holdbare beslutninger; takkede formanden og Formandskonferencen for deres indbydelse og den frugtbare drøftelse. PV\ doc 21 PE /FORU

22 3. Godkendelse af protokollen fra mødet den 29. august 2002 Formandskonferencen - tog til efterretning: protokollen fra mødet den 29. august 2002 (PE /FORU); - godkendte denne protokol med to ændringer efter anmodning af BARÓN CRESPO, formand for PSE-Gruppen. * * * - påhørte et indlæg af formanden, som bad gruppen af formænd om at meddele, hvordan de ønskede, at protokollerne fremover skulle udarbejdes: protokol med afgørelser (en form, som Præsidiet allerede havde vedtaget) eller en mere udførlig protokol. PV\ doc 22 PE /FORU

23 4. Fastsættelse af endeligt forslag til dagsorden for mødeperioden september II (mandag den 23. til torsdag den 26. september) og oktober I (onsdag den 9. og torsdag den 10. oktober) Formandskonferencen - tog følgende dokumenter til efterretning: et notat af 5. juni 2002 fra generalsekretæren om Europa-Parlamentets og Europarådets Forsamlings fælles aktiviteter under mødeperioden i september (PE /BUR), en skrivelse af 9. juli 2002 fra Ana PALACIO VALLELERSUNDI, formand for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Pat COX, Parlamentets formand, med et forslag om at afholde en drøftelse om terrorisme et år efter angrebene på USA den 11. september med deltagelse af Rådet og Kommissionen (PE /BUR), en skrivelse af 28. august 2002 fra SCHLEICHER med en anmodning om en erklæring på plenarmødet om bombningen af landsbyer i Georgien (PE /FORU), en skrivelse af 4. september 2002 fra Monica FRASSONI og Daniel COHN- BENDIT, medformænd for Verts/ALE-Gruppen, til Pat COX, Europa- Parlamentets formand, vedrørende drøftelsen om konklusionerne fra konferencen i Johannesburg, som skulle finde sted under mødeperioden september II (PE /FORU); de endelige forslag til dagsordener for de pågældende to mødeperioder (PE /FORU); - behandlede punkt for punkt det endelige forslag til dagsorden for den anden PV\ doc 23 PE /FORU

24 mødeperiode i september (mandag den 23. september til torsdag den 26. september) og den første mødeperiode i oktober (onsdag den 9. til den 10. oktober) og vedtog dem med følgende ændringer: SEPTEMBER II ( ) Onsdag den vedtog at anmode Kommissionen om i sin redegørelse om konklusionerne fra verdenstopmødet om bæredygtig udvikling (Johannesburg) at indarbejde en henvisning til forhandlingsstrategien for topmødet efter et spørgsmål fra Verts/ALE-Gruppen, som derfor blev taget af dagsordenen; OKTOBER I (9.-10.) Onsdag den 9. - vedtog at rykke mødets begyndelse frem til kl for at afsætte mere tid til forelæggelsen af Kommissionens rapport om fremskridtene med henblik på udvidelsen, som oprindelig var fastsat til den 16. oktober 2002; - vedtog at udsætte redegørelserne fra Rådet og Kommissionen om det forberedende arbejde med henblik på Det Europæiske Råds møde den oktober 2002 i Bruxelles til mødeperioden oktober II; - udsatte til et kommende møde sin afgørelse om, hvorvidt redegørelsen af den højtstående repræsentant for FUSP om situationen i Irak ville blive afsluttet med en beslutning. PV\ doc 24 PE /FORU

25 PV\ doc 25 PE /FORU

26 5. Meddelelser fra formanden 5.1. Repræsentation af Parlamentet på politisk plan i Gruppen på Højt Plan om Forbedring af Fællesskabets Lovgivning Formandskonferencen - tog til efterretning: de politiske gruppers afgørelse om valget af FRASSONI og udpegede hende formelt som det fjerde medlem af Europa-Parlamentets delegation til Gruppen på Højt Plan; 5.2. Besøg af TOLEDO, Perus præsident, i Europa-Parlamentet Formandskonferencen - tog til efterretning: den interesse, som TOLEDO, Perus præsident, havde vist for at aflægge et officielt besøg i Europa-Parlamentet og blev enig om datoen den 5. december 2002 (mødeperioden december I i Bruxelles) Udsendelse af en delegation med medlemmer fra Europa-Parlamentet til at overvåge valgene i Pakistan Formandskonferencen - havde en drøftelse, hvori CUSHNAHAN, ledende EU-observatør for de kommende valg i Pakistan, deltog; - vedtog at anmode de pakistanske myndigheder om at forelægge skriftlige garantier for sikkerheden for medlemmerne af en mulig officiel delegation og ledsagende personale, og at hvis en sådan garanti ikke blev forelagt, ville der ikke blive udsendt nogen delegation til Pakistan. PV\ doc 26 PE /FORU

27 5.4. Fælles møde mellem Europa-Parlamentet og Europarådets Parlamentariske Forsamling Formandskonferencen - tog til efterretning: formandens oplysninger om, at et fælles møde ville finde sted i forbindelse med de respektive mødeperioder i de to parlamentariske organer onsdag den 25. september 2002 i Strasbourg om det overordnede emne "Udvikling af Europa som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed" Drøftelse om et fælles møde mellem Europa-Parlamentets Formandskonference og Regionsudvalgets tilsvarende organ Formandskonferencen - tog til efterretning: et forslag fra BORE, formand for Regionsudvalget, om, at Europa- Parlamentets Formandskonference og Regionsudvalgets tilsvarende organ afholdte et fælles arbejdsfrokost den 9. oktober 2002; - vedtog at foreslå Regionsudvalget en anden dato senere samme år Festligholdelse af 50-årsdagen for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs (EKSF) Forsamling Formandskonferencen - tog til efterretning: formandens oplysninger om, at programmet for festligholdelsen ville finde sted onsdag den 25. september 2002 i Strasbourg Procedure for udnævnelse af Den Europæiske Ombudsmand PV\ doc 27 PE /FORU

28 Formandskonferencen - tog til efterretning: formandens oplysninger om situationen for proceduren (offentliggørelse af stillingsopslaget i De Europæiske Fællesskabers Tidende). PV\ doc 28 PE /FORU

29 6. Skrivelse af 4. juli 2002 fra UL om kompetencestriden mellem Udvalget om Borgernes Friheder og Udvalget om Kultur om en mere sikker anvendelse af Internettet Formandskonferencen - tog til efterretning: den ovennævnte skrivelse fra UL (PE /BUR); - vedtog at udsætte dette til det kommende møde (den 26. september 2002) på baggrund af de samtaler, som skulle afholdes mellem formanden og næstformændene IMBENI, PROVAN og ONESTA (tidligere medlemmer af Arbejdsgruppen om Kompetencekonflikter), og yderligere kontakter mellem UL, formand for Udvalgsformandskonferencen, og formændene for de to berørte udvalg for at finde en kompromisløsning. PV\ doc 29 PE /FORU

30 7. Sager, der foreslås afgjort uden forhandling 7.1 Notat fra generalsekretæren om en anmodning fra ELDR-Gruppen, som ønsker at holde møde i sin bestyrelse den 11. og 12. november 2002 i Athen (den 11. november er forbeholdt udvalgsmøder) Finansieringsoversigt Formandskonferencen, der traf afgørelse uden forhandling, - tog til efterretning: det ovennævnte notat fra generalsekretæren (PE /FORU); - vedtog at give tilladelse i henhold til reglerne for afholdelse af politiske gruppers møder artikel 2, stk. 3, bestyrelsen for ELDR-Gruppen til at afholde mødet. PV\ doc 30 PE /FORU

31 8. Diverse sager og hastesager 8.1 Kommissionens interne regnskabssystem Formandskonferencen - påhørte et indlæg af BARÓN CRESPO, formand for PSE-Gruppen, om episoden med den tidligere regnskabschef i Kommissionen; - tog til efterretning: en skrivelse af 18. september 2002 fra BONDE, formand for EDD- Gruppen, til formand COX om visse aspekter af Kommissionens interne regnskabssystem; - havde en omfattende drøftelse om, hvilke forholdsregler der skulle træffes; - anmodede formanden om at orientere formanden for Budgetkontroludvalget om den drøftelse, der havde fundet sted i Formandskonferencen. 8.2 Dokumentation i forbindelse med særlige begivenheder Formandskonferencen - godkendte et forslag fra POETTERING, formand for PPE-DE-Gruppen, om anmodning om udarbejdelse af passende dokumentation om de begivenheder, som Parlamentet ville gennemføre for at mindes terrorangrebene på USA den 11. september og det særlige møde om udvidelsen, som ville blive afholdt under mødeperioden i november i Strasbourg. PV\ doc 31 PE /FORU

32 9. Sager til orientering Formandskonferencen - tog følgende dokumenter til efterretning: en skrivelse af 4. september 2002 fra Claudine VANGRUNDERBEECK, generalsekretær for PPE-DE-Gruppen, om ændring af sammensætningen af Euro- Middelhavsforumet (PE /FORU). en skrivelse af 9. september 2002 fra Heidi HAUTALA, formanden for Delegationen for Forbindelserne med Schweiz, Island, og Norge, om situationsrapporten om den femte konference for parlamentarikere i det arktiske område (PE /BUR); en skrivelse af 19. september 2002 fra Paolo LICANDRO, vicegeneralsekretær for PPE-DE-Gruppen, om ændringen af sammensætningen af udvalg og delegationer (PE /FORU). PV\ doc 32 PE /FORU

33 10. Tid og sted for næste møde Formandskonferencen - vedtog at holde sit næste møde i Strasbourg torsdag den 26. september 2002 kl * * * Mødet hævet kl * * * PV\ doc 33 PE /FORU