LEDERUDDANNELSE PÅ NYE MÅDER SÅDAN GØR DU, NÅR ULYKKEN ER UDE SELVTILLID I TUMLINGEHØJDE FORÆLDREARBEJDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEDERUDDANNELSE PÅ NYE MÅDER SÅDAN GØR DU, NÅR ULYKKEN ER UDE SELVTILLID I TUMLINGEHØJDE FORÆLDREARBEJDE"

Transkript

1 FDFLEDEREN NR. 7 NOVEMBER 2008 LEDERUDDANNELSE Foto: KFUM-spejderne PÅ NYE MÅDER SÅDAN GØR DU, NÅR ULYKKEN ER UDE SELVTILLID I TUMLINGEHØJDE FORÆLDREARBEJDE

2 i skoler på nye måder på tv 2 er sidste afsnit af serien Skolen verdensklasse på 100 dage netop rullet over skærmen. nye undervisningsmetoder skulle få eleverne på gauerslund Skole op i verdensklasse. og eleverne blev bedre. tv-serien affødte en debat i medierne, om hvorvidt de positive forandringer skyldes læringsstilene, eller blot det faktum at hele danmarks øjne pludselig var vendt mod gauerslund Skole. uanset, var det imponerende at se, hvordan børnene fik gejst og lyst til arbejdet, når undervisningen pludselig tog udgangspunkt i den enkelte. i handlingsplanen for præsenteres en helt ny FdF-uddannelse under overskriften FdF akademi. en lederuddannelse er ikke umiddelbart nogen nyhed i FdF. men denne uddannelse er ikke som de andre. ideen er, at den skal udvikles i samarbejde med en ekstern uddannelsesinstitution på universitetsniveau. Forhåbentlig vil en kompetent lederuddannelse give gejst og inspiration til FdFarbejdet. men samtidig vil uddannelsesinstitutionens kvalitetsstempling af forløbet give deltagerne noget, de kan tage med ud i den virkelige verden. FdF akademi vil dermed være en uddannelse, der tager udgangspunkt i den enkelte fordi uddannelsen har afsæt i deltagernes (fritids-)interesse. akkurat som i tv-eksperimentet. kfum-spejderne har netop færdiggjort et forløb for unge spejdere under overskriften Scout acadamy. målet var at flytte spejderarbejdet fra mødelokalet og ud i samfundet. Samtidigt klædte kurset også deltagerne på til at gennemføre projekter på egen hånd og gav dem redskaber til at udvikle deres kompetencer. kursisterne har alle modtaget et kompetencebevis udviklet i samarbejde med dansk ungdoms Fællesråd og niels brock - Copenhagen business College. det er altså et konkret eksempel på, at man gør lederuddannelsen brugbar i det virkelige liv. i dette nummer af FdF lederen kan du læse meget mere om spejdernes Scout academy og initiativerne omkring FdF akademi. Jeg glæder mig meget til at høre, hvordan landsmødet tager imod forslaget. Husk, at du allerede nu kan starte debatten på blånet. vi ses på landsmødet - enten in real life eller via livestraming på fdf.dk/lm2008 Christina gro Hansen Redaktør FdF lederen UDGIVER: FdF, rysensteensgade 3, 1564 københavn v, tlf.: REDAKTØR: Christina gro Hansen, tlf.: , REDAKTIONSSEKRETÆR: Heidi bak nielsen, Samsøgade 75 1., 8000 århus C, tlf.: , FAGREDAKTØRER: Småt og blåt: magle nydal, tlf.: , morten krogsgaard, tlf.: , birgitte troldtoft, Baggrund: brian karstensen, tlf.: , Børn og unge: marie grabow Westergaard, tlf.: , Guide: kim Horsevad, tlf.: , LAYOUT: Jette mose pallesen, bjerndrupvej 10, vejrup, 6740 bramming, tlf.: , TRYK: Silkeborg bogtryk, box 52, Stagehøjvej 27, 8600 Silkeborg, tlf.: issn FdF lederen er Frivilligt drenge- og pige-forbunds blad til samtlige ledere og bestyrelsesmedlemmer i landsforbundet. bladet udtrykker ikke nødvendigvis FdFs officielle holdning. det udkommer i 7200 eksemplarer 8 gange årligt og ekspederes af FdFs forbundskontor, rysensteensgade 3, 1564 københavn v. tlf årsabonnement kr. 140,-. adresseændring meldes til Forbundskontoret. FDF LEDEREN NÆSTE NUMMER UDKoMMER D. 15. DECEMBER 2008

3 Foto: kfum-spejderne Foto: Falck presseafdeling Foto: asbjørn laurberg guide 18 Hvad gør du, når uheldet er ude? Småt og blåt 4 baggrund 10 kfum-spejderne arbejder med lederuddannelse på nye måder Foto: brorsons kirke kirke og kristendom 14 om Helligånd og hættetrøjer Foto: dennis Skærup Højlund andersen reportage 22 Stemningsrapport fra FdFterårsferien Foto: Simon Fauerskov børn og unge 24 Sådan får dine FdF-unger hænderne over hovedet af selvtillid aktuelt 26 medlemsudvalget har søsat et forældrearbejdeprojekt Foto: per bergmann Hb-kandidater 8 udvalg 30 navne, adresser 34 FDF LEDEREN indhold 23

4 Foto: Thomas Nielsen Siggaard siger Så er det med at få arbejdstøjet på! I denne måned vælges det nye menighedsråd og dermed det folkelige organ i netop dit sogn, der skal være med til at fremme det kirkelige liv, der hvor din kreds hører til. Forhåbentligt bliver der valgt rigtig mange ind, der vil de unge. Som vil være med til at give de unge stemme. Forhåbentligt bliver der valgt mange ind, som ønsker at se kirken vokse og blive en levende del af et moderne samfund, hvor de unge, der i dag fylder vore skoler og uddannelsesinstitutioner, i morgen bliver dem, der skal tage ansvar for den fælles folkekirke. Eller sagt på en anden måde, er folkekirken som institution mere afhængig af de unge end de unge er afhængig af folkekirken. Men som et kirkeligt børne- og ungdomsarbejde er det ikke nok blot at se på og kritisere, for folkekirken er også os. Det er også den enkelte FDF kreds opgave i samarbejde med menighedsråd, præster og andre ansatte at være med til at skabe det kirkelige liv i sognet. Når man peger på andre, skal man huske, at de fleste fingre peger på én selv. Derfor handler det ikke om, hvad menighedsråd og præster kan gøre for FDF, men det handler om, hvad vi kan gøre sammen. Der sker meget positivt i den folkekirkelige verden i disse år. Det skal vi glæde os over, og sørge for at den udvikling fortsætter og gerne med endnu mere mod og fremsyn. Det bedste ved et valg er, at man ligesom kan starte på en frisk. Sætte sig nye mål og gå nye veje. Jeg tror ikke, at den mulighed bliver bedre end netop ved dette valg. Så det er med at få arbejdstøjet på. Held og lykke med det! FDF er med i kampagnen Gi de unge stemme. Listen over måder at knække nakken på, som ung, er lang. Derfor er målet ikke, at unge skal sidde på taburetterne i menighedsrådene. De unge lederkræfter i kredsene skal i ste det lege, spille, fortælle og lave endnu bedre FDF-arbejde til gavn for FDF, børnene i sognet og kirken. Målet med kampagnen er at få flere menighedsrådsmedlemmer, der vil være de unges ambassadører og tale deres sag. Vi skal finde erfarne folk, der kan og vil pege menighed srådets kompas i retningen af de unge. På Sletten har de, som en del af efterårskurset for seniorer sat en række præster stævne, som har snakket med de unge deltagere om, hvilken slags folkekirke, der giver mening for dem. Dialog, nytænkning og fællesskab var ord, der gik igen. Med SUK-arbejdet har FDF været med til at sætte en folkekirkelig dagsorden for de unge, og lad os håbe, at vi kan blive ved med at sætte fodspor i det kirkelige landskab. Preben Siggaard Formand for hovedbestyrelsen PS! Har I fået aftalt, hvornår jeres kreds skal mødes med det nye menighedsråd? Alt, hvad der skulle serveres i lejren, blev først hentet på marken Fra jord til raftebord I september var der høstmarked hos årstiderne på Krogerup Avlsgård i Humlebæk. årstiderne er, som det sikkert er mange bekendt, et firma, hvor man kan tegne abonnement på økologisk frugt og grønt Af Thomas Nielsen Årstidernes Høstmarked plejer at bestå af egne udstillere og boder samt andre med spændende økologiske tilbud. Men i år var der også noget nyt på programmet. Der var nemlig FDFere med fra FDF Helsingør 1. kreds. Årstiderne var gået sammen med FDF Helsingør 1. kreds om et arrangement, der i korte træk skulle vise, hvordan en rigtig primitiv lejr fungerer. FDFerne ankom fredag aften og gik straks i gang med at bygge lejren op. - Vi havde besluttet os for, at vi ikke gad lave snobrød, fortæller Kasper Linné fra FDF Helsingør 1. Kreds og fortsætter: - Vi vil godt kendes på andet end snobrød. Allerede lørdag formiddag efter at markedet havde haft åbent i en times tid, og der havde været adskillige forældre med børn henne og spørge, om de kunne få lov til at lave et snobrød, måtte vi sadle om. Så vi gik i gang mad at lave dej til økologiske snobrød. Senere stod den på økologiske kartoffelchips i det primitive køkken. - Vi var faktisk ikke helt klar over, hvad vi havde sagt ja til i starten, da vi lavede aftalen med Årstiderne, siger Thomas Nielsen fra FDF Helsingør. - Vi blev lidt overraskede, da Peter fra Årstiderne om fredagen fortalte os, at der kommer omkring gæster til markedet i løbet af lørdag og søndag. I løbet af de to dage, er budet, at der mindst er blevet lavet snobrød på gløderne.

5 Jesus som samurai og superhelt manga-biblen forsøger at gengive de bibelske fortællinger i et udtryk, de unge forstår Foto: Manga-biblen Anmeldelse af Jacob Zakarias Larsen, præst og forbundssekretær En mørk mand med smalle øjne, vildt hår og styrke som en japansk samurai træder ind i templet og jager kræmmerne ud. Han kæmper med ordene som sit sværd mod mørkets magter og onde farisæer. I den nylig udgivet Mangabibel er Jesus tegnet som en japansk superhelt, der irettesætter selvretfærdige jøder og afslører korrupte ledere. Manga er en af tidens populære tegneserie-genrer og stammer oprindeligt fra Japan. Genren rummer både aktion, humor og følelser, og den er meget populær blandt mange unge. Jeg har aldrig selv dyrket denne japanske tegneseriegenre, men efter at have åbnet tegneserien, så har jeg fået endnu en indgangsvinkel til Biblens fortællinger. Tegneren leder mig hurtigt fra Adam og Eva over Moses til Jesu fristelse i ørkenen og lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Jeg bladrer og bladrer og mine øjne skanner tegningerne. I lignelsen om den gældbundne tjener er kongen blevet en mafiaboss, der kræver sin gæld af sin nådesløse mellemleder. Den fortabte søn forlader sin far med ordene: Vi ses! Du skal ikke vente oppe. Og på den følgende side er sønnen omgivet af letpåklædte kvinder og sprut. Hurtigt er jeg gennem mange af de centrale af Jesu lignelser, og jeg fortsætter med Paulus ind i historien om de første kristne menigheder. Tegneren, den 42-årige Ajinbayo Akinsiku, der kalder sig Siku, siger selv om sit syn på den Jesus, han forsøger at bringe til live i tegneserien: - I min verden er Jesus en slags japansk samurai. Han er som en superhelt, der kommer til byen for at rydde den for ondskab. Men han tvivler på sin mission og har også en mørk side. Ligesom Superman eller Batman må han kæmpe med sig selv, før han indser sit kald. Ethvert forsøg på at gengive de bibelske fortællinger er en tolkning med muligheder og mangler. At beskrive Jesus som superhelt er i mine øjne problematisk, da Gud ikke er en supermand eller en tryllekunstner, der med et slag med tryllestaven fjerner alt jordens ulykke og uretfærdighed. Genrens voldelige utryk får også rynkerne frem i panden på mig, men når Manga-biblen alligevel skal med i den kasse af inspirationsmaterialer, jeg har med rundt til FDF kredsene, så er det fordi, den giver mig lyst til at læse mere i Biblen. Ved hvert afsnit er der også en bibelhenvisning, hvis man vil vide mere. Manga-biblen er et godt forsøg på at udtrykke biblens ærinde i et sprog og en form, de unge kender. Den går som et ninja-cirkelspark lige ind. Udgiver: Kristeligt Dagblad ISBN: Udgivelsesår: 2008 Antal sider: 210 Sprog: Dansk Netbaseret håndbog om friluftsliv Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen Af Magle Nydal Vildmarkshaandbogen.dk er en ny web-baseret bog om friluftsliv skrevet af Kim Horsevad. Den web-baserede udgivelsesform giver mig løbende mulighed for at tilføje nyt materiale til bogen. For tiden arbejder jeg på et kapitel om kognitiv udvikling hos deltagerne i naturpædagogiske forløb, udtaler Kim Horsevad. Det generelle indhold i bogen er både simple og mere teknisk avancerede færdigheder inden for friluftslivet og indeholder både praktiske idéer og teoretisk viden. Bogen indeholder i blandt andet et kapitel om grej og udstyr, hvor hovedvægten ligger på udvælgelse af udstyr samt et kapitel om båltænding, hvorfra disse to måder at tænde ild på kommer fra. To måder AT TæNde Ild på UdeN TæNdSTIkker Batteri og ståluld Med et par batterier og lidt ståluld kan du tænde ild. Stålulden overdrysses med meget findelt, let brandbart materiale, hvorefter der sættes strøm der til. Den producerede varme vil få det brandbare materiale til at ulme, hvorefter en lille gnist og flamme kan pustes frem. Flint og stål Flint, som slåes hårdt med hærdet stål, vil producere gnister. Det er samme princip som kendes fra tidligere tiders fyrtøj. Gnisten skal fanges af noget meget letantændeligt materiale, hvorefter der kan pustes en flamme frem. FDF LEDEREN småt og blåt 45

6 Mere fokus - især på kvalitet Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen Et nyt projekt, der lanceres på landsmødet, er en hjælp til at styrke kredsenes arbejde med at blive et endnu bedre sted at være for børn og voksne. midlet er fire målrettede møder med en konsulent Af Morten Dalgaard Såvel FDFs egne som eksterne undersøgelser peger på, at vi skal tænke mere kvalitet i FDF-arbejdet, både for børn og for voksne. Vi skal ikke alene fokusere på flere medlemmer. Den gode og attraktive kreds fastholder og tiltrækker lettere medlemmer. 89 kredse er indtil videre startet i et fokuskredsforløb. Målsætningen om 10 % flere medlemmer i fokuskredsene er ikke helt indfriet. Der er sket tydelig positiv udvikling i langt de fleste af kredsene, mens få, til trods for indsatsen, er gået tilbage i medlemstal. Medlemsudviklingen for fokuskredsene spænder fra minus 32 til plus 83. Erfaringerne fra fokuskredsprojektet danner nu afsæt for, hvordan vi aktivt arbejder med at styrke kredsene i fremtiden. Derfor lanceres til landsmødet en ny strategi med flere tiltag. Blandt nyhederne er en helt ny model, hvor kredsene fire gange på et år får tilbudt konsulentbistand til hele lederflokken. Her arbejder vi målrettet med at styrke kredsen som et attraktivt sted at være. Den nye model er primært rettet mod de små og mellemstore kredse. Sideløbende fortsætter det eksisterende fokuskredsprojekt i en forbedret og tilpasset udgave, da erfaringerne viser, at de større kredse kan have stor glæde af forløbet. Kredsene har noget at glæde sig til, og på landsmødet kan I komme med input til, hvordan Landsforbundet kan hjælpe og støtte kredsene. Både kredse der har været i fokus og dem der endnu ikke har været, skal allerede nu begynde at overveje hvornår de (igen) er klar til at tænke udvikling i kredsarbejdet. Sikkert er det, at der er hjælp og støtte at hente til dem, der vil arbejde målrettet med at tænke fremtid. Eventgudstjeneste for unge I praktik som Gud Af Morten Krogsgaard Bønner vælter ind fra hele verden, og du skal svare på dem. Du har nøglerne til himlen, men hvem kommer ind? Du skal få folk til at elske dig, men hvordan? På med arbejdstøjet, for du skal sammen med dine FDFere i praktik som Gud! FDFs Kristendomsudvalg har sammen med FDF Eksperimentarium lavet et oplæg til en gudstjeneste eller en andagt, hvor de unge gennem aktiviteter bliver inddraget i nogle dilemmaer. - Formålet med oplægget er at få de unge til at reflektere over, hvad Gud mon tænker samt nogle af de spørgsmål, vi mennesker rejser: Hører Gud vores bønner? Hvad er bøn? Har vi en fri vilje til selv at vælge? Hvordan tænker Gud? Hvad er kærlighed?, forklarer forbundssekretær og præst i FDF Jacob Zakarias Larsen. Projektgruppen fik ideen efter en aften at have set filmen Bruce den Almægtige, hvor en mand pludselig får overdraget rollen som ferievikar for Gud med alt, hvad det indebærer. - Filmen er pakket med bibelske referencer og pointer. Den er sjov og på samme tid alvorlig, for til sidst må Bruce give op. Han siger: Du har vundet. Jeg vil ikke være Gud mere. Jeg vil, at du skal gøre, hvad der bedst for mig. Din vilje ske. Det er jo en god bibelsk pointe, som jeg håber, materialet kan formidle til de unge, siger Jacob Zakarias Larsen. Materialet er en del af FDFs handlingsplan og kommer ud med kredsforsendelsen inden jul.

7 Foto: Asbjørn Laurberg FDFs forkyndelseskoordinatorer mødtes i september og er nu klar til at inspirere kredsene til interessant forkyndelse Landsdelens forkyndelseskoodinatorer skal inspirere kredsenes ledere Fokus på forkyndelse Af Jacob Zakarias Larsen Uden forkyndelse, intet FDF. Derfor har FDFs kristendomsudvalg sammen med landsdelsledelserne udpeget en forkyndelseskoordinator i hver landsdel. Forkyndelseskoordinatoren skal sammen med landsdelsledelsen sætte FDFs formål på dagsordenen i landsdelen og inspirere lederne i kredsene til at møde børn og unge med den fortælling, FDF bygger på. Flere af de udpegede forkyndelseskoordinatorer mødtes på FDF-kurset i september til en snak om FDFs formål og konkrete forkyndelsesideer. En af dem, der har sagt ja til at være forkyndelseskoordinator, er Tina Sasser fra FDF Herning 2. kreds. - Jeg valgte at blive forkyndelseskoordinator, fordi jeg synes forkyndelse er spændende og noget, vi i FDF skal have mere fokus på. Jeg synes, det er vigtigt, at vi hjælper flere i gang med at forkynde, og det er en skam, hvis den eneste grund til at nogle ledere ikke forkynder, er, at de mangler ideer. Det vil jeg gerne være med til at sætte fokus på, siger Tina Sasser, forkyndelseskoordinator i Landsdel 3. Hvis din kreds har brug for inspiration, så kontakt landsdelens forkyndelseskoordinator eller FDFs præst og få ideer og nye vinker på det, der er FDF formål at møde børn og unge med evangeliet om Jesus Kristus. FDF LEDEREN småt og blåt 67

8 Allan Frank Walther Alder: 30 år Beskæftigelse: Intern revisionschef, Semler Gruppen Kreds: FDF F4 FDF-opgaver: HB-medlem siden 2004, kredsleder siden 1997, klasseleder siden Med vedtagelsen af Vision 2015 er vi i FDF begyndt at turde se længere frem end i morgen. Når vi tør det, er det også vigtigt, at vi tør stille spørgsmålstegn ved det FDF, som vi kender i dag, og hvordan vi sikrer os, at visionen ikke bare bliver en balkonerklæring uden egentlig indhold. Som medlem i det nuværende HB har jeg igennem de seneste fire år medvirket til at udfordre den traditionelle måde at tænke FDF på. Endnu har vi ikke set effekten af de seneste to års arbejde med Vision 2015 på medlemstallet, og måske ser vi den heller ikke de næste to år, men jeg er overbevist om at ved fortsat at udfordre den traditionelle måde at tænke, gøre og leve FDF på, vil vi over de næste to år få tilpasset vores organisation, så den står styrket til at vende medlemskurven og det handler ikke kun om at ændre forbundsskjortens udseende! TÆNKE x GØRE x LEVE = RESULTAT TÆNKE: Vi skal i HB turde udfordre os selv på vores egen organisationsform, vores samarbejdspartnere, vores medlemsformer, vores økonomi og ikke mindst vores krav til, hvad det vil sige at være kreds i Landsforbundet FDF. GØRE: Vi skal i HB turde handle og gøre det, som vi mener er nødvendigt for at opfylde Landsforbundets prioritering af handlingsplansopgaver og væsentligst indfrielse af Vision LEVE: Vi skal i HB turde identificere os selv med FDF og vise vi vil, fordi vi finder FDF interessant og relevant for derigennem at skabe hjerteblod og bidrage til, at andre medlemmer i FDF tør tænke, gøre og leve FDF. Udover at kunne bidrage konstruktivt til det strategiske arbejde i HB vil jeg i lighed med de foregående fire år også kunne bidrage konstruktivt i økonomiske og juridiske problemstillinger, som fortsat vil være en væsentlig del af driftsopgaverne omkring HB-bordet. Iben Nielsen Alder: 34 år Beskæftigelse: Journalist Kreds: FDF Utterslev FDF-opgaver: Tumlingeleder Hvis ikke medlemsudviklingen vender, vil FDF i år 2016 nå under medlemmer - en halvering siden midt i 80 erne. Det siger sig selv, at den udvikling må og skal vendes, hvis vi også fremover vil møde børn og unge med den historie, som vi tror på. Derfor vil FDFs medlemstal naturligt står højst på min dagsordenen som nyt medlem af hovedbestyrelsen. Det kræver en indsats på flere fronter: Fra min egen kreds ved jeg, at det sjældent er børnene men de gode ledere, der er en mangelvare og dermed årsagen til, at børnene forsvinder. Derfor vil jeg arbejde for optimale vilkår for rekruttering og fastholdelse af ledere. De seneste års medlemsnedgang har dog vist, at det ikke er tilstrækkeligt alene at satse på at styrke vores eksisterende arbejde. Hvis FDF skal overleve, er der behov for at tænke FDF på alternative måder og skabe et helt nyt arbejde, der kan udvikle sig sideløbende med det kredsarbejde, der har været grundpillen siden Et FDF Version 2.0 med helt nye aktivitets, møde - og medlemstyper vil blive et vigtigt arbejde de kommende år. Sidst men ikke mindst skal vi blive bedre til at kommunikere, hvem vi er til børn og deres forældre, til potentielle ledere, til politikere og til resten af vores omverden. Jeg tror på, at FDF mere end nogensinde har noget vigtigt at tilbyde nutidens børn og unge. Men det er behov for, at vi får set vores formål, vores uniform og resten af vores eksterne kommunikation grundigt igennem og få formuleret, hvad det egentlig er, vi kan og vil, så også andre end vi selv kan forstå det. Som uddannet journalist med arbejde i kommunikationsbranchen vil kommunikation naturligt være mit fokus som medlem af hovedbestyrelsen. Derudover vil jeg trække på mine erfaringer fra kredsarbejdet, fra mine år som instruktør på FDFs lederkurser, som skribent på FDF LEDEREN samt min periode som ansat kommunikationsmedarbejder i Landsforbundet. Maiken Baltzer Løsmar Alder: 28 år Beskæftigelse: Universitetsstuderende (samfundsfag og psykologi) Kreds: FDF Fredensvang FDF-opgaver: Puslingeleder, medlem af FDFs kristendomsudvalg FDF har altid fyldt meget i mit liv, siden jeg blev FDFer som 9årig. FDF er nemlig ikke noget, jeg går til, men noget jeg er! I dag er jeg puslingeleder i FDF Fredensvang og sidder med i FDFs kristensdomsudvalg. To ting jeg prioriterer højt, da jeg mener, det er vigtigt, at HB-medlemmer stadig fastholder tilknytning til det daglige kredsarbejde, samt jeg igennem kristendomsudvalget kan være med til at sikre, at vi forsat laver spændende, vedkommende og forståeligt forkyndelsesmateriale, der er tilgængeligt og brugbart for alle typer af FDFere. Det er vigtigt for mig, fordi FDFs formål forsat er af stor betydning. I FDF kan vi en masse uvurderlige ting, som børn/unge i dag ikke i samme omfang møder andre steder. Her er der stort set plads til alle, og i rigtig mange tilfælde har vi plads til de børn, som ellers ikke bliver accepteret andre steder de kan få et frirum i FDF, hvor de imødekommes, respekteres og behandles som ligeværdige mennesker, og de kan få ny tro på sig selv. FDF er jo netop et enestående fællesskab, medmenneskelighed, værdier og lærerige aktiviteter. Derudover besidder mange FDFere besidder gode organisatoriske, samarbejdsmæssige og innovative evner, der er brugbare i mange andre sammenhænge end i FDF. Noget, som jeg mener, at vi til stadighed skal værne om, men faktisk også blive bedre til at fortælle omverden (forældre, lokalsamfund, medierne, politikerne mv.). Jeg mener godt, at man kan sige, at FDF i mange tilfælde laver et værdifuldt og uvurderligt stykke socialt arbejde, som på mange områder overgår eksempelvis sportsklubbernes tilbud, der i disse år får store summer i støttekroner til diverse projekter. Dem kan FDF også godt få del i, hvis vi gør en aktiv indsats! FDF skal i gang med at blive en mere aktiv medspiller i samfundsdebatten, hvis FDF skal klare sig i konkurrencen om nutidens og fremtidens børn (og støttekroner).

9 Maria Harbo Thomsen Alder: 31 år Privat: Gift med Anders, mor til Alexander Beskæftigelse: Translatør i advokatfirma (p.t. på barsel) Kreds: FDF Århus 4. Kreds FDF-opgaver: Næstformand i FDFs hovedbestyrelse, formand for FDFs Internationale Udvalg, medlem af FDF siden 1984 Den engagerede lederflok og kredsarbejdet er FDFs vigtigste aktiver, og vi har alle et ansvar for, at det daglige arbejde har en høj kvalitet. FDFs formål skal udleves i børnehøjde, og der skal hele tiden arbejdes med at gøre det levende. Gennem leg, glæde, nærvær og fordybelse kan vi give både store og små oplevelser, der kan få afgørende betydning for deres liv. Det livsvigtige fællesskab er svært at beskrive med ord, men vi ved intuitivt, hvornår det fungerer. Det kræver konstant næring og kan ikke tages for givet. Vi har længe talt om, at FDF skal være mere synligt i samfundet. Det skal Landsforbundet bidrage til, men det er også vigtigt at huske, at den lokale forankring er et af vores kendemærker. FDF skal være en synlig og stærk medspiller i de lokale menigheder, i lokalsamfundet og i de lokale medier. Det er her, vi kan gøre den største forskel og give FDF ansigt. FDF er udfordret i disse år. Det er ikke nogen selvfølge, at vores gamle forbund får mulighed for igen at holde stort jubilæum. Vores fællesskab kan tåle at blive udvidet, og mange flere børn og unge har fortjent at møde FDFs formål, værdigrundlag og nærværende ledere. FDF er et rummeligt forbund med plads til de store tanker og de jordnære projekter, men vi er nødt til også at tænke FDF på nye og utraditionelle måder. Velafprøvede koncepter må aldrig blive en sovepude og vores stærke traditioner må ikke stå i vejen for fornyelse. Preben Siggaard Alder: 51 år Beskæftigelse: Børne- og familiechef Kreds: FDF Sunds FDF-opgaver: Formand for hovedbestyrelsen og hvad deraf følger Den største udfordring, den nye hovedbestyrelse står overfor, er uden tvivl det faldende medlemstal, der har nået et niveau, hvor den måde at tænke landsforbund vi har gjort indtil nu, vil komme under pres. På den ene side skal vi ufortrødent arbejde på, sammen med kredse og landsdele, at øge medlemstallet samtidig med, at vi måske skal reformulere mange af de måder Landsforbundet har fungeret på indtil nu. Det sidste handler såvel om brug af vore fælles ressourcer som nye måder at tænke FDF på. Skal vi for alvor have gang i familiearbejdet og familiemedlemskabet? Skal vi for alvor til at tilbyde andre former for aktiviteter og medlemsformer? Hvordan skal fremtidens FDF se ud? En anden udfordring er, at frivillighedsbegrebet ikke mere er entydigt og selvfølgeligt. Mange unge ønsker ikke at binde sig i et forpligtede lederarbejde, hvor man uge efter uge skal møde op til klassemøder og weekendarrangementer. Mange unge sætter spørgsmålstegn ved princippet om, at vi alle er i samme båd, fx at alle skal betale for at være med på lejre og stævner på linje med børnene. I utrolig mange fritidsorganisationer er der betaling til ledere og instruktører, eller man får forskellige goder som tøj og andre gaver. Der skal mere til at rekruttere og fastholde ledere end tidligere, og det er en opgave som den nye hovedbestyrelse skal arbejde med på. Endelig er det svært i dag at gå alene som organisation. Evnen til at skabe netværk og stå sammen med andre organisationer er afgørende for at blive hørt og komme til orde. Det er afgørende, at de kirkelige børne- og ungdomsorganisationer bliver bedre til at arbejde sammen. Bliver bedre til sammen at have en mening om børn og kirke. Bliver bedre til at hjælpe og støtte hinanden. Fx kan vi ikke regne med, at den folkeoplysningslov vi kender i dag vil fortsætte med at være gældende. Ligeså med tipstilskud m.v. Det kan også være, at vi skal blive bedre til at gå sammen med andre organisationer og firmaer, end vi traditionelt har gjort. Der skal tænkes nyt og utraditionelt i en verden, hvor netværksskabelse er altafgørende. Her bliver der en stor opgave for den nye hovedbestyrelse at løfte. Søren Langdahl Timmermann Olesen Alder: 25 år Beskæftigelse: Landbrugsmedhjælper på en gård med ca. 165 køer. Kreds: Veggerby, lidt syd for Aalborg FDF-opgaver: Leder for tumlinge og væbnere. Står for kredsens medlemsblad sammen med min kone. Har været/er instruktør på seniorkursus Sletten og LD2 aktivlejr. For ca. to år siden kom jeg til at læse et par sider af en bog udgivet i forbindelse med et FDF-jubilæum, og efter at havde læst den forstod jeg først virkelig FDFs formål: Nemlig at bringe budskabet om Jesus ud til den danske ungdom, der hvor de er. Det var Holger og Ludvigs ide, og jeg mener, at det fortsat skal være formålet og eksistensberettigelsen for FDF. Derfor mener jeg, at vi til stadighed skal udvikle vores aktiviteter, så de rammer børnene i deres nutid, og vi får mulighed for at forkynde budskabet. Dette kræver, at vi giver lederne de bedst mulige forhold til lederuddannelse. Som barn var jeg DDS-spejder, og derfor er jeg mægtig god til kort, kompas, reb, rafter og overlevelse. Det hjælper mig bare ikke meget, når mine væbnerpiger vil have SingStar, Vild med dans, og krea-møder. Derfor skal forbundet være klar med hjælp til ledere der er gået i detplejer-vi-mode. Ofte udvikler vi i FDF selv de bedste ledere. Derfor skal vores uddannelse af vores unge kommende ledere hele tiden styrkes, så vi får ledere, der er blå hele tiden og ikke kun onsdag aften. FDF kan give unge nogle kompetencer, de ikke kan få andre steder, og jeg har set flere eksempler på unge, der er kommet tilbage til kredse efter et kursus med større selvtillid, og en mere fri tilgang til livet, noget som vi nyder godt af i kredsene, men som de unge også nyder godt af under deres uddannelse, og i resten af deres hverdag. HB-kandidater FDF LEDEREN hb-kandidater 89

10 Foto: KFUM-spejderne Lederuddannelse med værdi Scout academy er KFuM-spejdernes svar på en uddannelse, der både skal synliggøre spejderbevægelsens værdier og udvikle deltagernes personlige kompetencer Af Brian Karstensen Scout Acaddemy er en projektlederuddannelse for unge mellem 18 og 24 år, fortæller Torben Stenstrup. Torben Stenstrup er projektleder på Scout Academy, og var en af hovedpersonerne der i udarbejdede tankerne for Scout Academy. - Opgaven var at løfte uddannelsessystemet og samtidig synliggøre vore værdier i forhold til omverden. Der er for meget uvidenhed om, hvad spejdeorganisationerne kan, hvilket til dels skyldes, at det er svært at kommunikere, hvad vi står for. Derfor tager uddannelsen udgangspunkt i konkrete projekter af social karakter. Inden for det sociale område har KFUM-spejderne valgt tre fokusområder: Unge med anden etnisk baggrund, unge der er bogligt og socialt udfordret samt unge med handicap. - Det har været meget vigtigt for os, at unge laver noget sammen med unge, fortæller Torben og forklarer samtidig, at KFUM-spejderne ikke er en hjælpeorganisation, der laver noget for nogen, de synes, det er synd for. - De unge mødes på lige fod, for de er lige meget værd. Dialog i Rosenhøj Et af projekterne var for unge med anden etnisk baggrund i Rosenhøj i Århus. Her skulle en projektgruppe

11 KFUM-Spejderne i Danmark har fået stablet en lederuddannelse på benene, der både skal synliggøre det værdibaserede spejderarbejde og udvikle deltagernes personlige kompetencer FDF arbejder i øjeblikket med tanker om at lave et supplement til lederuddannelsen. Målsætningen er at uddanne FDFere i ledelse, pædagogik og projektudvikling i samarbejde med en uddannelsesinstitution på universitetsniveau. Følg udvikling på lederuddannelse/ besøge området ti gange for at lave åbne aktivitetsværksteder. Et projekt man ikke fra start havde de store forventninger til. - Vi havde forventet, at det ville blive svært for os at lave noget for de unge i Rosenhøj, der fortrinsvis er muslimer. Men netop fordi vi har en kristen baggrund, var de glade for at tale med os. Så det blev en kæmpe succes, hvor mange unge mødte op for at være med til at lave bål, løb, hip & hop og graffitimaling. - Projektet i Rosenhøj blev støttet af Århus Kommune, og netop økonomien er vigtig, hvis man ønsker at gå i gang med så store sociale opgaver, der er udover, hvad man ellers kunne forestille sig, vi som organisation vil give os i kast med, forklarer Torben. - I år har tretten projekter har været i spil, og ti af dem er gennemført med succes. De fleste projekter har haft en startkapital på kr. Mange har så efterfølgende skaffet ekstra midler, som eksempelvis de 18 midler, der ligger i kommunerne. Motivation til at gøre mere At kvaliteten af uddannelsen er i top, og at medlemmer og deltagere har gavn af uddannelsen, er Torben ikke i tvivl om. - Sammenligner man med lignende udannelser i erhvervssammenhæng, ville uddannelsen sandsynligvis koste kr. at gennemføre, da vores tilgang til tingene er meget professionel. Som motivationsfaktor fremhæver Torben, at de unge får synliggjort egne kompetencer. - Som en del af uddannelsen laver vi en realkompetencevurdering af den enkelte, og udarbejder herefter en liste over områder, de ønsker at styrke i forbindelse med projektet. Disse områder bliver løbende evalueret, så det personlige udbytte af uddannelsen hele tiden er i fokus. Som bevis for gennemført uddannelse, får de unge et kompetencebevis udleveret, som de efterfølgende kan vedlægge CV et, når de skal søge job. Men personligt giver uddannelsen dem meget mere. - Ser man på de enkelte spejderledere, har de lært rigtig meget om sig selv. Og de har fået motivation og værktøjer til at gå i gang med større projekter, og tro på, at de kan skabe noget på egen hånd. Scout Academy er en arbejdsmetodeplatform, og den unge kan selv putte indhold i den. At projekterne har et socialt fundament, ser Torben som en ekstra styrke. - Unge er meget optaget af, at det man laver giver mening, og det er Scout Academy et meget godt bud på. Vi vil gerne bringe vores ressourcer i spil, for at være med til at skabe en forandring i Danmark. Ønsker samarbejde om lederuddannelsen Torben er ikke sikker på, hvordan fremtiden for Scout Academy ser ud, men har en drøm om at samarbejde med andre organisationer. - Jeg tror sagtens, vi kunne samarbejde på en anden måde, end vi gør i dag under DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd, red). I dag ser vi alt for meget hinanden som konkurrenter, men det behøver vi ikke. - Vi har i vores arbejde med Scout Academy erfaret, at koblingen mellem det ungdomspolitiske og en gruppe spejdere kan give fantastiske resultater. Deres styrke er kommunikation og debatlyst. Spejdernes styrker er både at organisere og skabe aktiviteter. Det vil både være godt for samfundet og for vore organisationer. Kernen i Scout Academy er formen og metoden, og så er det lige meget, hvad man kalder det. FDF LEDEREN baggrund 1011

12 Foto: KFUM-spejderne Samarbejde er vigtigt, når store projekter skal føres ud i livet Julie Frederiksen er 21 år og lider af stærk videns-hunger. Hun har på det nærmeste været fast inventar på samtlige spejder- og lederkurser men manglede et sted, hun kunne sætte de kompetencer i spil, hun havde fået dér. Det sted fandt hun via den særlige Scout academy linje på Nørgaards højskole Uddannelse i fritiden for fremtiden Af Henriette Romme Lund Kommunikationsmedarbejder KFUM-Spejderne i Danmark - På Scout Academy brugte jeg de værktøjer, jeg havde fået på spejderkurserne i virkeligheden, forklarer Julie, der sammen med fire andre Scout Academy deltagere, stod for et projekt, der skulle give psykisk syge unge et socialt netværk. Det at lave spejderarbejde på en højskole og samarbejde med folk udenfor spejderverdenen, gav hende samtidig et indblik i omverdenens opfattelse af spejderarbejde. - I starten syntes de andre elever vist, at vi var lidt underlige. Vi havde vores uniformer og særlige indforståethed. Og da vi alle boede på højskolen, kunne vi virkelig hellige os vores projekt også udenfor skema og skoletid, fortæller hun og fortsætter: - Jeg tror faktisk, de syntes, vi var lidt for meget, men det blev hurtigt vendt. Nogle var næsten benovede over, at vi var så seriøse og vi kunne sagtens feste og have det sjovt sammen, fortæller hun med et smil og tilføjer, at alle samarbejdspartnere har mødt dem interesse og velvillighed. Hun kan derfor kun konstatere: - Spejdere har et godt ry det bliver kun bedre af, at vi laver noget, der er synligt for omverdenen. For en måned siden startede Julie på humanistisk basisuddannelse på Roskilde Universitets Center (RUC). Her arbejder man projektorienteret og i grupper, og snart skal hun i gang med uddannelsens første store projekt, der strækker sig over et halvt år. Allerede nu nyder hun godt af den ballast, som Scout Academy har givet hende. - På Scout Academy har jeg lært, hvordan man strukturerer et projekt, og jeg ved, at seks måneder ikke er en evighed selvom det kan føles sådan. Man kan hurtigt få travlt. Jeg har også lært, hvordan man sammensætter en god arbejdsgruppe, og hvor vigtig god research er for et projekt. Julie forklarer: - Selvom et projekt på RUC baserer sig på forskning indenfor litteratur eller filosofi, mens et Scout Academy projekt er udadvendt og laves sammen med rigtige levende mennesker, så kræver de begge et godt forarbejde. Projektets succes hænger ganske simpelt sammen med, hvor godt man får afdækket området og lavet en god problemstilling. - For mig har Scout Academy gjort, at mit spejderliv har fået ny mening. Forstået på den måde, at jeg har set, at jeg kan spille en rolle i samfundet. Nu ser jeg, at jeg også kan bruge mine spejderkompetencer på RUC og hvem ved, måske også i mange andre fremtidige sammenhænge, afslutter hun.

13 Foto: KFUM-spejderne Lederuddannelsen har givet deltagerne masser af ballast, både til brug i spejderlivet og i hverdagslivet Christian buhl Sørensen er 18 år og KFuM-spejder fra top til tå. Det har han været i 10 år. Det sidste halve år har han flyttet sit fokus fra den lokale gruppe til hele korpsets samfundsengagement. Det er sket med Scout academy projektet af med vattet, hvor han, sammen med 2 andre spejdere, har lavet aktiviteter for udviklingshæmmede Samba og selvudvikling Af Henriette Romme Lund Kommunikationsmedarbejder KFUM-Spejderne i Danmark - Legen er omdrejningspunktet for vores projekt, vi har både sejlet i kano og danset samba sammen, fortæller en dybt engageret Christian og understreger i samme åndedræt, at projektet absolut ikke kan sammenlignes med et almindeligt spejdermøde. - Det er meget mere udadvendt, det kræver meget mere forberedelse og det involverer langt flere mennesker. Vi har også brugt tid på at sætte os ind i de udviklingshæmmedes handicap for at forstå deres verden, forklarer han og fortsætter: - Vi brænder for det her, fordi der er en dybere mening med det: nemlig at skabe integration mellem unge med handicap og unge uden handicap ved at lave aktiviteter sammen. Sammen med 35 andre spejdere har Christian fulgt Scout Academy-uddannelsen på Houens Odde. Et forløb, der har givet ham langt mere end værktøjer til projektledelse, idéudvikling og økonomistyring. - I vores gruppe har vi været gode til at spotte hinandens kompetencer og udnytte dem i fællesskabet. Sagt på en anden måde var vi hinandens sikkerhedsnet : der hvor jeg ikke var så god, kunne andre tage over, og dér hvor de var svage, tog jeg over, forklarer Christian. Udvikling gennem samarbejde I samarbejdet styrkede han også nogle nye sider af sig selv: - Selvom vi hver især gjorde, hvad vi var bedst til, var vi meget opmærksomme på at udvikle os dér, hvor vi ikke var så gode, fortæller Christian og giver som eksempel, at han aldrig har været den store tilhænger af kalendere eller huskesedler ganske unødvendigt når man jo kan huske det hele i hovedet, men altafgørende for et velfungerende samarbejde. I gruppen fik han derfor til opgave at skrive referater. Her indså han, hvor vigtigt det var at nedfælde aftaler og dermed sikre, at gruppen ikke løste de samme opgaver hver for sig. - Der ligger et kæmpe koordineringsarbejde bag hvert eneste Scout Academyprojekt. Deltagerne kommer fra vidt forskellige steder i Danmark og mødes måske et par gange i projektforløbet. Man er simpelthen nødt til at arbejde struktureret det er noget, jeg har lært og tager med mig, understreger han og afslutter konstaterende: - For mig er Scout Academy spejderarbejde, der gør en forskel for andre og for mig som person. Det har været med til at gøre spejderarbejdet udfordrende og give det nyt indhold, også selvom jeg har været spejder i mange år. FDF LEDEREN baggrund 1213

14 Helligånd og hættetrøjer På Nørrebro er det trendy blandt unge at gå i kirke. Brorsons kirke inviterer mobiltelefoner, hip hop og hættetrøjer ind i kirkerummet, hvor konfirmander og frivillige sammen skaber en ny generation af gudstjenester Af Jacob Zakarias Larsen Røgen sniger sig langs kirkegulvet kun brudt af røde og grønne lyskegler. DJ en smækker et beat på. De to rappere drejer kasketterne og griber mikrofonerne. Håret er redt tilbage og hættetrøjen hevet frem, når Københavns unge er til gudstjeneste i Brorsons Kirke på Nørrebro - den første folkekirkelige ungdomskirke. Selvom kirken knapt har nået teenagealderen, er den iklædt ungdomskulturens udtryk. Og de unge kommer, når kirken lukker døren op til rock, rap eller chill out. Fællesskab og medindflydelse Line Marie Adamsen er 23 år og tilhører den aldersgruppe, som folkekirken kæmper for at få i tale. Hun er en af de mange frivillige medarbejdere, der er med til at eksperimentere med nye gudstjenesteformer for unge i ungdomskirken midt på stenbroen. Fællesskab og medindflydelse går igen, når hun skal sætte ord på sit engagement i kirken. - Medindflydelse er vigtigt, fordi jeg er med til at lave noget, jeg selv kan stå inde for. Det er også med til at gøre det spændende og hyggeligt at komme til gudstjeneste, siger Line Marie Adamsen. Kirken skaber identitet Skriftestolen, computerspillene og gospelworkshoppen lukker ned for i aften, og ungdomspræst, Per Ramsdal samler i sin prædiken op på rappernes kamp på ord om det gode og det onde. Bag mixerpulten. I våbenhuset. På scenen og bag cafébaren i kirkens krypt står frivillige medarbejdere. Op ad en søjle i kirken sidder en gruppe konfirmander i hættetrøjer og SMSer tanker til en fælles bøn. Ungdomskirken er deres kirke og et fælles projekt. Her er konfirmander og frivillige, med Line Maries ord, sammen om at skabe noget, der giver mening for dem, og som de har lyst til at være en del af. Den fornemmelse gør, at det, i følge Per Ramsdal, er blevet trendy blandt unge at sige, at man kommer i Brorsons Kirke. - Unge synes ikke længere, at det er underligt at gå til gudstjeneste. Hvor man som ung før i tiden skulle snige sig ind i kirken, så er det blevet en del af de unges identitetsprojekt, siger Per Ramsdal. Giv slip og lad de unge få lov Københavns biskop gav for snart 10 år siden grønt lys til en kirke på de unges præmisser. - Ungdomskirken har fra begyndelsen været et eksperimentarium for nye gudstjenesteformer. Vi har inviteret ungdomskulturen og de unge ind i kirken, for enhver generation skal være med til at forme gudstjenesten, siger Per Ramsdal. Tanken om at slippe tøjlerne og lade de unge boltre sig i kirkerummet kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på nogle præster og menighedsrådsmed-

15 Fotos: xxxxxx lemmer. Men medinddragelsen er for Per Ramsdal en central pointe, hvis kirken vil bygge bro til sognets unge. - Giv slip og lad de unge få lov. De er vilde med at få et ansvar og en kirke at boltre sig i. Og jeg har aldrig oplevet, at de er gået over stregen. Tværtimod så tænker de unge med i, hvordan man formidler budskabet, siger Per Ramsdal. Uden unge, ingen kirke Røgmaskinen udånder for i aften og sender en sidste hvid røg ud, der skjuler de unges fødder. Ungdomspræsten er ikke bange for, at rap, røg og lys kvæler budskabet. For ham understøtter ungdomskulturens skiftende udtryksformerer budskabet og gør de unge mere lydhøre for indholdet i gudstjenesten. Ungdomskirkens største fjende er ifølge Per Ramsdal sig selv. Faren er, at kirken bliver for selvfed og gror fast i det, de allerede har opfundet. - Det er vores opgave at blive ved med at udvikle os sammen med de unge. Vi skal lytte til dem og have nye folk ind hele tiden. For uden de unge, ingen menighed og dermed ingen kirke, siger Per Ramsdal På vej ud ad kirkedøren bipper mobiltelefonen i lommen med den sidste hilsen fra præsten. Herren velsigne dig og bevare dig. Kom godt hjem. FDF LEDEREN kirke og kristendom 1415

16 Foto: Falck Presseafdeling

17 Det er meget sjældent, at personer kommer alvorligt til skade i forbindelse med friluftsaktiviteter i Danmark. Alligevel er det fornuftigt, at turledere og arrangementsansvarlige er helt opdaterede i forhold til sådanne situationer, således at man er parat, når/hvis ulykken indtræffer Når ulykken sker Af Kim Horsevad I Danmark har vi heldigvis en meget velfungerende redningstjeneste, og for at gøre en eventuel redningsaktion mest effektiv, er det vigtigt, at turlederen holder hovedet koldt og på mest effektive måde få videregivet anmodning om hjælp til alarmcentralen. Alarmcentralens nummer i Danmark er Dette nummer er i øvrigt også under indførelse som alarmnummer i de øvrige europæiske lande. Overblik Ved enhver form for ulykke eller uheld er det selvfølgelig vigtigt at bevare overblikket især fordi en snarrådig indsats kan være med til at forhindre ulykken i at brede sig. Der er stor forskel på de forskellige ulykkesituationer, man som turleder kan komme ud for det gælder om at kunne reagere hurtigt og instinktivt rigtigt. Et sådant overblik kan optrænes et grundigt førstehjælpskursus er et godt udgangspunkt I undervisningsmateriale i forbindelse med førstehjælp opereres ofte med en 4-trins model i forhold til overblik og begrænsning af ulykkens omfang: 1: Stands ulykken 2: Giv livreddende førstehjælp 3: Alarmering 4: Almindelig førstehjælp Denne huskeregel er i hovedsagen udformet med henblik på færdselsuheld, men kan med lige så stor ret benyttes på andre uheldsformer. Vigtigheden af at kunne førstehjælp kan også ses ud fra huskereglen. At ringe efter hjælp Selvom situationen formentlig er hektisk og stresset, er det vigtigt at være rolig og tale tydeligt, således at vagtpersonalet på alarmcentralen har de bedste muligheder for hurtigt at sende den rigtige hjælp afsted. Når du ringer er følgende oplysninger vigtige HVOr? En adresse er det allerbedste; men i forhold til friluftsliv er det sjældent, at man er i stand til at opgive en egentlig vejadresse. Heldigvis er der andre meget effektive måder til stedbestemmelse se tekstboksen derom. HVAD? Det er vigtigt, at alarmcentralens vagtpersonale kan dimensionere udrykningen rigtigt efter den hjælp, der er behov for. Derfor er det vigtigt med en kort og nøjagtig beskrivelse af uheldet eller ulykken. TIlSkADEkOmNE? Angiv antallet af tilskadekomne og deres tilstand, såvidt man som lægmand er i stand til at vurdere dette. Simple ting kan man dog selv som lægmand beskrive eksempelvis ved bevidsthed / bevidstløs, synlige blødninger, fastklemte personer, etc. I forbindelse med brandulykker er det selvfølgelig også vigtigt at oplyse, om der er personer, der er direkte truet af branden. FArE FOr AT ulykken udvikler SIG? Er der eksempelvis brand i nærheden af letantændeligt eller farligt materiale? Færdselsuheld på stærkt trafikerede strækninger eller andre forhold som kan gøre, at ulykken kan udvikle sig? NAVN OG TlF? Det er vigtigt, at redningsmandskabet kan ringe tilbage, hvis de ikke kan finde den opgivne position. I visse tilfælde anbefales det at holde forbindelse med alarmcentralen, indtil redningsmandskabet er ankommet hvorvidt det er hensigtsmæssigt i det konkrete tilfælde er alarmcentralens personale bedst til at bedømme. Vagtpersonalet hos alarmcentralen kan også give instruktioner om førstehjælp o.l., indtil redningsmandskabet når frem. FDF LEDEREN guide 1617

18 Foto: Falck Presseafdeling Stedbestemmelse ved alarmopkald Ved brande eller færdselsulykker er det normalt altid muligt at opgive en adresse i nærheden af skadesstedet, således at der ikke er tvivl om positionen. I forbindelse med friluftsliv opholder man sig ofte uden for områder, der har egentlige postadresser, derfor er det vigtigt at kunne give en hensigtsmæssig positionsmelding. Vagtleder Jørgen lund fra midt- og Vestjyllands Politi giver følgende råd i forbindelse med positionsmelding: Personalet på alarmcentralen råder over mange forskellige hjælpeværktøjer i forbindelse med stedbestemmelse. Eksempelvis får vagtpersonalet automatisk et kort vist på computerskærmen med det område, opkaldet stammer fra, hvis man alarmerer fra en mobiltelefon. Ved alarmering fra mobiltelefon kan man benytte en eller flere af følgende stedbestemmelsesmetoder POSTADrESSE Evt adressen på et punkt i nærheden og vejbeskrivelse derfra. GEOGrAFISkE koordinater Har man GPS-udstyr med, giver dette en entydig positionsbeskrivelse. TOPOGrAFISk STEDbESTEmmElSE Vagtpersonalet har umiddelbar adgang til meget detaljerede kort over området. Hvis det er muligt at beskrive stedet ud fra entydige terrængenstande, vil det således være muligt at fastslå positionen med stor sikkerhed. VEJbESkrIVElSE Hvis det er muligt at give en entydig vejbeskrivelse, vil vagtpersonalet hos alamcentralen også kunne stedfæste positionen ud fra denne. Husk at disse forskellige metoder kan tage tid det er altså vigtigt, at turlederen hele tiden ved præcist, hvor turholdet befinder sig, samt er i stand til at beskrive dette entydigt og kortfattet. Hvis man ikke har en mobiltelefon, vil det selvfølgelig være nødvendigt at opsøge bebyggelse for at alarmere fra fastnettelefon. I så tilfælde vil alarmcentralen automatisk kunne se den adresse, der alarmeres fra. Hvis man befinder sig i nærheden af en vej med hvide kantmarkeringspæle, kan man aflæse nummeret i bunden af tekstskiltet derpå. ud fra dette nummer kan alarmcentralens personale entydigt stedfæste opkaldet. Hvis man befinder sig på nogle af de mest benyttede af landets strande, er der endvidere opsat markeringskilte (grønt skilt med hvid skrift). Nummeret fra et hvilket som helst af disse skilte giver også en entydig stedbestemmelse.

19 Foto: Falck Presseafdeling Hvad går galt? Friluftsliv er normalt ikke forbundet med store faremomenter; derfor er det også sjældent, at der forekommer virkelig alvorlige uheld og ulykker. For at uddybe dette har jeg i forbindelse med denne artikel kigget på mine notater fra de lidt over 300 forskellige friluftsforløb, jeg har været turleder for. Heldigvis har der ikke i nogle af disse forløb været decideret alvorlige hændelser. Den mest dramatiske hændelse var en turdeltager, der væltede med sin cykel og pådrog sig en flænge i den ene arm, således at knoglen var synlig. I situationen lægges selvfølgelig en forbinding og derefter ringes efter Falck. Vi kunne opgive adressen på et hus i nærheden, så der var ingen problemer med stedbestemmelsen. Pågældende turdeltager tog situationen meget roligt og deltog på resten af sommerlejren, efter at vagtlægen havde lappet armen sammen. Når man bevæger sig gennem skovterræn i mørke, kan der være deltagere, der er så uheldige at en svirpende gren strejfer deres øje. En enkelt gang har jeg måttet køre en deltager på skadestuen for at få tilset sit øje efter en sådan hændelse. Vedkommende slap heldigvis uden nogen form for permanente skader. bi- og hvepsestik er en anden klassiker. For de allerfleste er et bistik kun en midlertidig gene, men for nogle personer er bistik decideret farlige. Der kan nemlig udvikles allergi over for biens gift. Jeg har en enkelt gang været ude for en turdeltager, som hævede voldsomt op efter et bistik. Turdeltageren ringede efter sine forældre (som kunne være på stedet i løbet af et kvarter). De kørte herefter vedkommende til vagtlægen (hvor der kan gives modgift ). Det bør bemærkes, at nogle personer reagerer så kraftigt på bistik, at man ikke har tid til at vente på, at vedkommende bliver bragt til vagtlægen på normal vis i stedet skal der øjeblikkeligt tilkaldes ambulance. Personer med en så kraftig allergi vil normalt vide dette på forhånd - og forhåbentlig også have informeret turledelsen derom. En god ide for alle FDF-ledere er selvfølgelig at holde sin viden opdateret i form af førstehjælpskurser (og evt. efterfølgende opfriskningskurser). Hvis kredsen bestiller et sådant kursus samlet, er der normalt mulighed for, at udbyderen kan tilrettelægge kurset, så det mere præcist dækker de behov, den almindelige FDF-leder har. Selvfølgelig er det godt at kunne den avancerede livreddende førstehjælp; men som FDF-leder skal man også vide, hvorledes man reagerer på de mindre skader. kørselsassistance I forbindelse med friluftsliv kan der ske uheld, som kræver, at en deltager får behandling af vagtlæge eller lignede, men som ikke er så alvorlige, at der kræves udrykningskørsel. Hvis man eksempelvis er på vandre- eller cykeltur og derfor ikke umiddelbart har tilgang til bil, er det derfor rart at vide, at landsforbundet har abonnementsordning hos Falck. Abonnementsordning kan studeres nærmere i FDF-håndbogen; men kort fortalt dækkes sygetransport i Danmark altså transport til vagtlæge eller skadestue. Ved rekvirering oplyses abonnementsnummeret For en god ordens skyld: førstehjælpskasse (og genopfyldning deraf) er ikke med i landsforbundets ordning. Ønskes sådan ordning, må kredsen selv tage kontakt til Falck. FDF LEDEREN guide 1819

20 I uge 42 var der traditionen tro FDF-kurser rundt omkring i hele landet. Seniorkurser på Vork og Sletten, Orkesterkursus i Århus, klasseskursus på Center Sjælland og Rysensteen og Seniorvæbnerkursus på Pederstrup Efterskole. Instruktører og deltagere udgjorde til sammen mere end deltagere. Kurserne bød på højt fagligt indhold, leg, sjov og nærværende forkyndelse i givende fællesskaber. Kanone kurser med kreativitet, kammerater og kant Af Christina Gro Hansen Foto: Dennis Skærup Højlund Andersen Foto: Seniorvæbnerkurset på Pederstrup Efterskole

Velkommen i FDF Særslev

Velkommen i FDF Særslev Velkommen i FDF Særslev Gode oplysninger til dine forældre om FDF Særslev Kort om FDF Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en af Danmarks største folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer med

Læs mere

Kompendie. Seniorvæbnergruppen, 2012. Tak for 2 dejlige weekender. Hilsen Sara, Simone, Jens og Randi

Kompendie. Seniorvæbnergruppen, 2012. Tak for 2 dejlige weekender. Hilsen Sara, Simone, Jens og Randi Kompendie Seniorvæbnergruppen, 2012 Tak for 2 dejlige weekender Hilsen Sara, Simone, Jens og Randi Indholdsfortegnelse Spørgsmål til Speed dating... 3 Teambuilding-aktivitet... 4 Bytte ting aktivitet Randi...

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Velkommen i FDF Særslev

Velkommen i FDF Særslev Velkommen i FDF Særslev Gode oplysninger til dine forældre om FDF Særslev Kort om FDF Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en af Danmarks største folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer med

Læs mere

Kredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen

Kredsen i centrum. - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen Kredsen i centrum - en gennemgang af Din kreds! FDF.dk/kredsen Velkommen til Kredsen i centrum en gennemgang af din kreds. Med dette materiale får du oplægget til en debat i kredsen om seks udvalgte emner,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Velkommen i FDF. Tak fordi du vil påtage dig opgaven som leder en rolle, der er afgørende for arbejdet i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF.

Velkommen i FDF. Tak fordi du vil påtage dig opgaven som leder en rolle, der er afgørende for arbejdet i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF. Til nye ledere Velkommen i FDF Tak fordi du vil påtage dig opgaven som leder en rolle, der er afgørende for arbejdet i Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF. Som leder i FDF vil du både opleve udfordringer

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF?

Indledning. Hvorfor overhovedet holde ledermøder i FDF? Det gode ledermøde Indledning På FDFs landsmøde i 2004 blev det vedtaget, at landsforbundet skulle udgive et materiale med henblik på en styrkelse af ledermødet. Denne folder dækker nogle af de tiltag,

Læs mere

Velkommen som ny leder i FDF.

Velkommen som ny leder i FDF. Velkommen som ny leder i FDF. Mulighederne er således : A - discount-udgaven. Du læser bare dette materiale igennem. B - mini-udgaven. Du læser materialet og mailer om at få tilsendt en sæsonplan, der

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015

Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015 Børnelederkursusdag Lørdag d. 31. januar 2015 Oplev: Foredrag ved Peter Mygind om mobning og social ansvarlighed. på Hestlund Efterskole. Skyggevej 21. 7440 Bording For nuværende og kommende ledere og

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Nyhedsbrev. Indhold. Den store fødselsdagsfest 4. september sidste chance! Regionslejr i 2011. August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat

Nyhedsbrev. Indhold. Den store fødselsdagsfest 4. september sidste chance! Regionslejr i 2011. August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat August 2010 De grønne pigespejdere Region Kattegat Nyhedsbrev Velkommen tilbage fra en velfortjent sommerferie. Vi håber I alle har haft en begivenhedsrig ferie med vellykkede sommerlejre for store og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020 Det skal gøre indtryk at være og gå til spejder, og spejdere skal gøre indtryk, hvor end de går og kommer. S pejderoplevelser skal være udtryk for det, der er fedt, sjovt,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

* Grenkursus for Børneledere. * Grenkursus for Ungdomsledere. * Grenkursus for Voksenledere. * Praktisk kursus

* Grenkursus for Børneledere. * Grenkursus for Ungdomsledere. * Grenkursus for Voksenledere. * Praktisk kursus * Grenkursus for Ungdomsledere Et kursus for trop-, seniortrop- eller klanledere, med fokus på: Hvorfor er temaer godt, oplevelser, inspiration, hvordan fanger man aldersgruppen. -Gerne vil lære mere om

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Notat vedrørende: Rekruttering af frivillige og lønnede medarbejdere

Notat vedrørende: Rekruttering af frivillige og lønnede medarbejdere HB mødebilag side 1/ 5 HB-møde: Marts 2014 Initialer: PJ Bilagsnr.: 2.5.1 SÆT KRYDS ÅBENT FØR Orienteringsbilag (O) x Debat- og temabilag (D) X X Beslutningsbilag (B) ÅBENT EFTER NYHED EFTER LUKKET BILAG

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN. Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN. Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE MESTERLÆRE I KREDSEN Foto: Christian Nesgaard INSPIRATIONSMATERIALE INDHOLD 1 2 3 4 5 6 INTRODUKTION... 4 Introduktion til kredslederen... 4 Introduktion til mentor... 4 FORKYNDELSEN

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Strategi for FDF i samarbejde

Strategi for FDF i samarbejde Strategi for FDF i samarbejde 1 Strategi for FDF i samarbejde FDF vil styrke det lokale samarbejde med kirker, skoler og kommuner. FDFs landsmøde 2014 har vedtaget to udviklingsmål. Dette er strategien

Læs mere

samværsregler. På Facebook anbefales at oprette en FDF gruppe pr. klasse i stedet for at tilføje barnet som ven.

samværsregler. På Facebook anbefales at oprette en FDF gruppe pr. klasse i stedet for at tilføje barnet som ven. FDF Dronninglund På ganske kort tid er teknologi, der for blot få år siden virkede avanceret, blevet hvermandseje, og både voksne og børn kan med en smartphone tilgå hele verden. For FDF giver det mulighed

Læs mere

Nyhedsbrev FDF SÆRSLEV. Nyhedbrevet bliver digitalt, vi har taget en masse mærker, og de store har være på kursus - læs mere her...

Nyhedsbrev FDF SÆRSLEV. Nyhedbrevet bliver digitalt, vi har taget en masse mærker, og de store har være på kursus - læs mere her... yhedsbrev December - Januar - Februar 2013 yhedbrevet bliver digitalt, vi har taget en masse mærker, og de store har være på kursus - læs mere her... FDF SÆSLV Kalender 25.-27. januar: Væbner- og seniorvæbnerweekend

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Baggrund Dokumentet er resultatet af Hovedbestyrelsens debatmøder og diskussioner efter Fremtidsforums rapport, der kom i november

Læs mere

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer

Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Kredsens udviklingsplan Del 2. Strategi og manøvrer Af: Morten Dalgaard Forretten: Forretten handler om at inddele visionen fra modul 1 eller hvis kredsen har én fra et helt andet sted. Find temaerne visionen

Læs mere

FDF Dronninglund har valgt at følge de vejledenderetningslinier for brug af sociale medier.

FDF Dronninglund har valgt at følge de vejledenderetningslinier for brug af sociale medier. På ganske kort tid er teknologi, der for blot få år siden virkede avanceret, blevet hvermandseje, og både voksne og børn kan med en smartphone tilgå hele verden. For FDF giver det mulighed for at lave

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

VIBORG STIFTS MEDIEDAG

VIBORG STIFTS MEDIEDAG VIBORG STIFTS MEDIEDAG KIRKEN I TV... KIRKEN I TALE... KIRKEN I TEKST... KIRKEN PÅ TRYK... KIRKEN PÅ VIDEO... KIRKEN I BILLEDET... KIRKEN PÅ NETTET... KiRKEN PÅ TWITTER... KIRKEN PÅ PLAKATEN... KIRKEN

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

Sæsonstart 2007. 2 Markedsføring

Sæsonstart 2007. 2 Markedsføring Sæsonstart 2007 2 Markedsføring Sæsonstart 2007 Vi står overfor en ny sæson i FDF, og den nye sæson skal sættes i gang med et brag både for nuværende og kommende medlemmer. Sæsonstarten er mere end blot

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE?

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? Hvis du gerne vil deltage i kirkens sociale fællesskab, er der gode muligheder for at blive frivillig i Karlslunde Kirke. GRUNDLAGET FOR FRIVILLIGT ARBEJDE I KARLSLUNDE

Læs mere

Den Frie Tænkebox April Juni 2015

Den Frie Tænkebox April Juni 2015 Den Frie Tænkebox April Juni 2015 I dette nummer: Lederen Pusling Tumling Sæsonafslutning Sommerlejr Billeder fra Kredsweekenden Pilt Væbner og seniorvæbner Senior Generalforsamling Kontaktoplysninger

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job

Kompetenceguiden. Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Sådan bruger du din foreningserfaring, når du søger uddannelse og job Kompetenceguiden Dansk Ungdoms Fællesråd, december 2002 Tekst: Arbejdsgruppe: Connie Yilmaz Jantzen Line Thaudahl

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014

Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014 Deltagerbrev for Sommerlejr på Sletten 2014 Dette lille hæfte indeholder alle de informationer, der er nødvendige for forberedelserne til at tage på sommerlejr. Skulle der stadig være nogle spørgsmål i

Læs mere

Plads til mange stemmer

Plads til mange stemmer Plads til mange stemmer en medlemsprofil i FDF v. Rie Skårhøj og Dorte Kappelgaard, 2009 Center for Ungdomsstudier Indholdsfortegnelse Indledning 2 Et overblik over undersøgelsen 2 Hvem er med i undersøgelsen?

Læs mere

Flere hænder - ja tak!

Flere hænder - ja tak! Flere hænder - ja tak! Lederrekruttering FDF er et godt og attraktivt tilbud til børn og unge. En del af det tilbud er de mange engagerede ledere, der gør FDF til et vedkommende fællesskab baseret på

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11

Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015. Skrøbelige lerkrukker. Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Prædiken tl konfrmaton Bededag den 1. maj 2015 Skrøbelige lerkrukker Salmer: 754 260 192 // 369 752 v.4-5 11 Læsninger: Rom. 12,9-17, 2. Kor. 4,6-7 og Luk. 18,9-14 Kære konfrmander. Det er i dag jeres

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Nyhedsbrev FDF SÆRSLEV. Denne gang kan du læse om lederne planer for det nye år! Læs om juleweekenden s. 10. December - Januar - Februar 2012

Nyhedsbrev FDF SÆRSLEV. Denne gang kan du læse om lederne planer for det nye år! Læs om juleweekenden s. 10. December - Januar - Februar 2012 yhedsbrev December - Januar - Februar 2012 Denne gang kan du læse om lederne planer for det nye år! Læs om juleweekenden s. 10 FDF SÆSLV Indhold FDF-Info Side 3 yt fra Kredslederen Side 4 yt fra Bestyrelsen

Læs mere

Alle brander sig om de vil eller ej du kan lige så godt sætte det i system.

Alle brander sig om de vil eller ej du kan lige så godt sætte det i system. Alle brander sig om de vil eller ej du kan lige så godt sætte det i system. Black Network hjælper virksomheder og organisationer med at blive bedre til at brande sig selv. Vi har udviklet en praktisk og

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis

Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis Visionsmøde 2011 Stjernen Tennis Bestyrelsen ønsker DIN feedback til klubben. I år vil der ikke være et traditionelt møde. Du kan give din feedback på e-mail: formand@stjernen-tennis.dk, som en kommentar

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere