Risici ved ophævelsen af kvotebekendtgørelsen for NOx og SO2 for kraftværkerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risici ved ophævelsen af kvotebekendtgørelsen for NOx og SO2 for kraftværkerne"

Transkript

1 Risici ved ophævelsen af kvotebekendtgørelsen for NOx og SO2 for kraftværkerne Ole-Kenneth Nielsen og Malene Nielsen Aarhus Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 SUMMARY 9 1 INDLEDNING BAGGRUND Internationale forpligtelser UDLEDNING AF NO X RAPPORTENS STRUKTUR 14 2 ANLÆGSOVERSIGT MED SENESTE NO X OPGØRELSE 15 3 NUVÆRENDE OG FREMTIDIG REGULERING GÆLDENDE LOVGIVNING UDKAST TIL EU DIREKTIV OM INDUSTRIELLE EMISSIONER 19 4 BESKRIVELSE AF FORHOLD, DER KAN PÅVIRKE NO X -EMISSIONEN BRÆNDSELSOMLÆGNING PÅ AVEDØREVÆRKET OG SKÆRBÆKVÆRKET KULSTOFLAGRING (CARBON CAPTURE & STORAGE, CCS) ANVENDELSE AF HUSDYRGØDNING TIL ENERGIFORMÅL Biogasproduktion baseret på husdyrgødning Forbrænding af husdyrgødning FORGASNING MEDFORBRÆNDING AF AFFALD ØGET AFFALDSFORBRÆNDING FOSSILFRIT DANMARK 30 5 FREMSKRIVNING AF NO X EMISSIONEN BASISFREMSKRIVNING Brændselsforbrug Emissionsfaktorer NO x -emission EMISSIONSVURDERING AF FREMTIDIGE TENDENSER (WORST CASE) Brændselsomlægning på Avedøreværket og Skærbækværket Kulstoflagring (Carbon Capture & Storage, CCS) Biogasproduktion Forbrænding af husdyrgødning Forgasning Medforbrænding af affald Potentiale for øget affaldsforbrænding 41 6 SAMMENLIGNING AF FREMSKRIVNING MED DMU'S SENESTE FREMSKRIVNING FRA OKTOBER ANALYSE AF EMISSIONSFORHOLD EFTER KONKLUSION 47 3

4 9 REFERENCER 51 BILAG 1 53 BILAG 2 55 BILAG

5 Forord Denne rapport belyser de mulige konsekvenser ved ophævelse af Bekendtgørelse om begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker, nr. 885 af 18. december (Herefter kvotebekendtgørelsen). Det er foretaget en basisfremskrivning af NO x -emissionen frem til 2025 for de værker, der har været omfattet af kvotebekendtgørelsen. Derudover er effekten af en række mulige fremtidige udviklinger inddraget i vurderingen af den fremtidige NO x -emission. Projektet er udført af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet, Afdeling for Systemanalyse. Projektets styregruppe har bestået af: Ulrik Torp, formand, Miljøstyrelsen. Carsten Bøgsted Mathiesen, Miljøstyrelsen. Stine Justesen, Miljøstyrelsen. Ole-Kenneth Nielsen, projektleder, Danmarks Miljøundersøgelser. Malene Nielsen, Danmarks Miljøundersøgelser. Vibeke Vestergaard Nielsen fra Miljøstyrelsen har bistået med oplysninger om regelgrundlaget. I forbindelse med projektet blev der nedsat en følgegruppe bestående af medlemmerne af styregruppen og følgende eksperter: Stine Poulsen, Energistyrelsen. Sigurd L. Pedersen, Energistyrelsen. Marianne Munch Jensen, Affald Danmark. Jesper Koch, Dansk Energi. Frank A. Sørensen, DONG Energy. Henrik Lous, Vattenfall A/S. 5

6 6

7 Sammenfatning Denne rapport vurderer risici for en stigning i NO x -emissionen i forbindelse med ophævningen af Bekendtgørelse om begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker, nr. 885 af 18. december (Herefter kvotebekendtgørelsen). I rapporten er der både fokuseret på de hidtidigt omfattede værker, men der er også givet en vurdering af, hvorvidt nye brændsler og teknologier vil kunne påvirke NO x -emissionen. Der er foretaget en fremskrivning for de hidtidigt omfattede værker for årene 2010, 2015, 2020 og Der er indhentet oplysninger om rensningsteknologi og emissionsfaktorer fra de centrale operatører suppleret med afledte emissionsfaktorer fra DMU s emissionsdatabase for anlæg med lavere NO x - emissioner. Fremskrivningen viser, at NO x -emissionen forventes at falde gradvist over fremskrivningsperioden. Hovedresultaterne af fremskrivningen er vist i nedenstående tabel sammen med de historiske emissioner for de omfattede værker i 2007 og NO x emission Brændsel Ton Kul Træ Affald Halm Fuelolie Gasolie Naturgas Raffinaderigas Biogas Total NO x -emissionen fra de omfattede anlæg varierer meget fra år til år, som en følge af udenrigshandel med elektricitet. Der er dog et signifikant fald i emissionerne gennem fremskrivningsperioden. Den faldende emission skyldes et faldende brændselsforbrug på de omfattede værker. Der sker også i perioden et skift i brug af brændselstyper, hvor mængden af kul bliver reduceret - stiger forbruget af træ. Den fremskrevne NO x -emission for de omfattede værker er på niveau med den fremskrivning, der blev foretaget i Effekten af de ændringer, der er foretaget i energifremskrivningen siden, slår ikke igennem på NO x -emissionen, da der hovedsageligt er tale om skift fra fossile brændstoffer til biomasse, som har stor indvirkning på CO 2 -emissionen, men ikke i samme grad påvirker emissionen af NO x. Klimakommissionens anbefalinger indgår ikke i fremskrivningerne, da regeringens klimapolitik som opfølgning herpå endnu ikke foreligger. Et nyt EU-direktiv, som bl.a. skal afløse direktiver om affaldsforbrændingsanlæg og store fyringsanlæg er vedtaget i I direktivet er der nye grænseværdier for 7

8 NO x ved etablering af nye store fyringsanlæg, og skærpelser for eksisterede anlæg. Disse er vurderet i forhold til de eksisterende grænseværdier. For de værker der har højere emissionsfaktorer, er der anvendt grænseværdier som maksimalværdier fra direktivet i fremskrivningen for I forbindelse med fremtidige ændringer i teknologi og anvendte brændsler er den forventede effekt på NO x -emissionerne analyseret. Der er bl.a. fokuseret på følgende områder: Kulstoflagring (Carbon Capture & Storage, CCS) Anvendelse af husdyrgødning til energiformål Forgasning Ændret behandling af affald Litteraturen viser, at nogle af de nye brændsler, herunder husdyrgødning, har højere emissionsfaktorer end de brændsler, de må antages at substituere (f.eks. Jackson et al., 2009 og Lundgren & Pettersson, 2009). Som udgangspunkt er de pågældende aktiviteter omfattet af direktiverne om affaldsforbrænding og store fyr, og emissionsgrænseværdierne vil dermed være uændrede. Det skønnes derfor på kort sigt ikke at få nogen indflydelse på NO x -emissionen. Med hensyn til CCS har Vattenfall oplyst at planerne om implementering af CCS på Nordjyllandsværket er udskudt på ubestemt tid. CCS vurderes derfor ikke at kunne nå at påvirke NO x -emissionen indenfor den tidshorisont, der er vurderet i dette projekt. I forbindelse med brændselsomlægning på Avedøreværkets blok 2 har DONG Energy oplyst, at de forventer en øget emission omkring brændselsskiftet på t pr. år. Dette vil derfor øge den fremskrevne emission med denne mængde. Nogle af værkernes emissionsfaktorer ligger markant højere end de øvrige værker; de fleste af de blokke, der ligger højt i emissionsfaktorer forventes dog ikke at have meget drift blot nogle få år ude i fremtiden. DONG Energy offentliggjorde i slutningen af oktober 2009, at Asnæsværkets blok 5 og Studstrupværkets blok 4 vil blive taget ud af produktion d. 1. april 2010 på grund af faldende efterspørgsel på elektricitet. Dette betyder, at der må forventes en betydelig reduktion af NO x -emissionen fra 2010, såfremt den faldende efterspørgsel på elektricitet fortsætter. Der vil såfremt blokkene kun er i drift i en tredjedel af 2010 kunne forventes et fald i NO x -emissionen på ton. De to blokke vil efterfølgende kunne tages i brug, hvis der opstår en stigende efterspørgsel på elektricitet, således blev Studstrupværkets blok 4 startet i december 2010, pga. mangel på vandkraft i Norge. Samlet set er der ikke grund til at antage at NO x -emissionen vil stige på baggrund af de elementer, der er analyseret i denne rapport. Derimod vil der, såfremt lukningen af at Asnæsværkets blok 5 og Studstrupværkets blok 4 effektueres, kunne forventes et betydeligt fald i NO x -emissionen sammenlignet med fremskrivningen, der er udarbejdet i dette projekt. 8

9 Summary This report attempts to map the presumed risks of increasing NO x emissions in connection with the cancelation of the executive order Bekendtgørelse om begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker no. 885 December 18, Hereinafter called Kvotebekendtgørelsen. The report focuses on the power plants presently included but it also offers an estimate of whether new fuels and technologies could affect the NO x emission. A projection has been made for the presently affected power plants for the years 2010, 2015, 2020 and Information of cleaning technology and emission factors from the central power plants has been obtained as well as derived emission factors from the National Environmental Research Institute, Aarhus University s (NERI) emission database from the power plants with lower NO x emissions. The projection shows that the NO x emission is expected to decrease gradually during the projection period. The main results of the projection are shown in the table below together with the historic emissions from the included power plants in 2007 and NO x emission Fuels Tonnes Coal Wood Waste Straw Fuel oil Gas oil Natural gas Refinery gas Biogas Total The NO x emission from the affected power plants varies quite a lot from year to year as a result of export of electricity. However, the projection period shows a significant decrease of emissions. The decrease in the emission is caused by a decline in the fuel consumption on the affected plants. The period also shows a change in the type of fuel used with a reduction in the use of coal and an increase in the use of wood. The projected NO x emission from the affected power plants is at level with the projection made in The effect of the changes made in the energy projection since then is not showing an impact on the NO x emission as it mainly concerns a shift from fossil fuels toward biomass. This fuel shift has a large impact on the CO 2 emission but does not effect the NO x emission to the same degree. Negotiations of a new EU directive, which is to replace directives of waste incineration plants and large combustion plants, are taking place. The draft presents suggestions of new emission limit values. These are estimated in relation to existing emission limit values. For plants with higher emission factors, emission 9

10 limit values as maximum values from the draft directive have been used in the projection for The expected effect on NO x emissions has been analysed in connection with future changes in technology and used fuels. Focus has mainly been on the following areas: Carbon Capture & Storage (CCS) Use of animal manure for energy purposes Gasification Changed treatment of waste The literature shows that some of the new fuels have higher emission factors than the fuels they are presumed to replace (e.g. Jackson et al., 2009 and Lundgren & Pettersson, 2009). In general, the activities in question belong under the same executive orders and the emission limit values will thus remain unchanged. Consequently the estimates indicate that in the short term there will be no impact on the NO x emission. Regarding CCS Vattenfall has informed that the plans concerning implementation of CCS on Nordjyllandsværket has been postponed indefinitely. (Vattenfall, 2009) Therefore it has been estimated that CCS will not be able to impact the NO x emission within the time horizon assessed in this project. In connection with the fuel conversion in block 2 on Avedøreværket Dong Energy expects an increased emission in the period of time around the fuel change of about tonnes pr year. This will thus increase the projected emission by this amount. The emission factors from some of the power plants are markedly higher compared to the other plants; however, most of the blocks with a high emission factors are expected to be taken out of commission of have substantially lower operating time within a few years. In October 2009 Dong Energy made public that block 5 of Asnæsværket and block 4 of Studstrupværket will discontinue operating by April 1, 2010 due to declining demand for electricity. This means that a significant reduction of NO x emission from 2010 must be expected provided the declining demand on electricity continues. Provided that the blocks will only be operating one third of 2010 a decrease in the NO x emission of tonnes will be expected in Based on the elements analysed in this report there is no reason to assume that the NO x emission will increase. On the contrary, if the plans to close Asnæsværket s block 5 og Studstrupværket s block 4 are carried out, a significant decrease in the NO x emission will be expected compared to the projection elaborated in this project. 10

11 1 Indledning 1.1 Baggrund Med introduktion af NO x -afgiften blev det stillet i udsigt at ophæve kvotebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 885 af 18. december 1991 om begrænsning af udledning af svovldioxid og kvælstofoxider fra kraftværker), der sikrer en regulering af kraftværkernes samlede NO x -emissioner. Det skete med bekendtgørelse nr af 3. december Kvotebekendtgørelsen, nr. 885 af 18. december 1991, har været et væsentligt element i regulering af emissioner af SO 2 og NO x fra de danske kraftvarmeværker større end 25 MW el eller ca. 50 MW th indfyret effekt. I henhold til kvotebekendtgørelsen skal de værker, der er omfattet, hvert år have tildelt en bindende samlet kvote for emissionen af SO 2 og NO x for de kommende fire år og en foreløbig kvote for de efterfølgende fire år. De tildelte kvoter kan reguleres ved udveksling af elektricitet med nabolandene, således at kvoten ikke vil forhindre eksport/import af elektricitet ved f.eks. lav produktion på vandkraftværker i Sverige eller Norge. I 2008 blev der tildelt en samlet NO x -kvote på ton for 2009 med en fordeling på ton til DONG Energy, ton til Vattenfall og til øvrige værker. De værker der er omfattet af kvotebekendtgørelsen er opført i bilag 1. DONG og Vattenfall har 13 centrale værker og 8 decentrale værker. Derudover er der 10 kraftvarmeværker, hvor hovedparten er affaldsforbrændingsanlæg. Med virkning fra den 1. januar 2010 trådte NO x -afgiften i kraft. NO x afgiften er på 5 kr. pr. kg NO x. Det forventes, at NO x -afgiften vil bidrage med en reduktion på 5000 ton i Dette er ikke yderligere behandlet i denne rapport. Den øvrige regulering af emissionerne bortset fra NO x -afgiften - sker gennem miljøgodkendelser, hvor der stilles krav til udledningen af NO x i form af emissionsgrænseværdier angivet som NO x -koncentrationer i røggassen Internationale forpligtelser Danmarks har i EU s direktiv om nationale emissionslofter, 2001/81/EF, forpligtet sig til at reducere emissionen af NO x til ton fra og med Den samme forpligtelse er indeholdt i Gøteborg-protokollen under Geneve-konventionen om grænseoverskridende luftforurening. De seneste beregninger fra DMU fra oktober 2008, viser, at med anvendelse af beregningsmetoderne fra direktivets vedtagelse og under forudsætning af, at NO x -afgiften giver en reduktion på ca ton i 2010, så vil Danmark lige netop nå emissionsloftet på de ton i Enhver forøgelse af NO x -emissionen vil derfor kunne bringe emissionen over loftet i direktivet og protokollen. 11

12 1.2 Udledning af NO x Den dominerende kilde til den danske NO x -emission er forbrænding. Udviklingen i den samlede danske emission er vist i figur 1.1. Figur 1.1. Tidsserie for NO x -emissionen i Danmark, Total NOx emission, 1000 ton Transport El og varme produktion Ikke industriel forbrænding Fremstillingsvirksomhed & bygge/anlæg Off-shore Raffinaderier Øvrige sektorer Den samlede udledning af NO x er faldet markant med 43 % i perioden 1985 til I samme periode er emissionen fra kraftværker og fjernvarmeværker reduceret med 72 %. Den store reduktion skyldes installation af lav-no x -brændere og deno x -anlæg på el- og varmeproducerende anlæg. Den største kilde til NO x - emission er transportsektoren efterfulgt af andre mobile kilder og kraftværker og fjernvarmeværker. Kraftværkernes andel af den samlede NO x -emission er faldet fra 41 % i 1985 til 20 % i Transportsektoren bidrog i 2007 med 45 % af den samlede danske NO x -emission. Den dominerende kilde indenfor transportsektoren er vejtransport med mindre bidrag fra national søfart, jernbaner og civil luftfart. NO x -emissionen fra transportsektoren har været faldende siden starten af 1990 erne på grund af øget anvendelse af katalysatorer i biler. Den stadige fornyelse af bilparken samt fremtidige grænseværdier for nye køretøjer vil medføre et yderligere fald i NO x - emissionen fra transportsektoren. For ikke-industriel forbrænding i transportsektoren er emissionerne fra nationalt fiskeri og off-road køretøjer (entreprenør-, landbrugsmaskiner, m.m.) betydelige bidrag til den samlede danske NO x -emission. For stationære ikke-industrielle forbrændingsanlæg er de primære kilder forbrænding af gasolie, naturgas og træ i husholdninger. 12

13 Figur 1.2. Tidsserie for NO x -emissionen fra stationære kilder i Danmark, NOx emission, 1000 ton Total El og varme produktion Fremstillingsvirksomhed & bygge/anlæg Ikke industriel forbrænding Off-shore Raffinaderier Figur 1.2 viser NO x -emissionen for stationære kilder, dvs. eksklusiv transport og mobile kilder. Det ses tydeligt, at den store reduktion har fundet sted i forbindelse med el- og varmeproduktion. De fleste andre sektorer har været konstante eller stigende, hvilket har medført, at de øvrige sektorers relative betydning er forøget væsentligt. Dette er illustreret i figur 1.3. Figur 1.3. Fordeling af NO x -emissionen fra stationære kilder i Danmark, 1985 & Fremstillingsvirksomhed & Ikke industriel Ikke industriel forbrænding forbrænding bygge/anlæg 8% 14% 10% Off-shore 1% Raffinaderier 1% Fremstillingsvirksomhed & bygge/anlæg 18% Off-shore 11% El og varme produktion 54% El og varme produktion 80% Raffinaderier 3% Særligt off-shore-sektoren har øget sin andel af den samlede emission betydeligt fra 1 % i 1985 til 11 % i Dette skyldes dels faldet i den totale emission, men også at der har været en stor stigning i NO x -emissionen fra denne sektor, denne stigning skyldes den stigende produktion af olie og gas, emissionsfaktoren for offshore gasturbiner er fastholdt uændret i fremskrivningsperioden. NO x -emissionen fra off-shore-sektoren er knap seksdoblet siden Den eneste anden sektor hvor NO x -emissionen er steget siden 1985, er raffinaderier; her er emissionen dog kun steget med ca. 14 %. 13

14 1.3 Rapportens struktur Kapitel 2 giver en oversigt for de anlæg, der hidtil har været omfattet af kvotebekendtgørelsen, samt de enkelte anlægs NO x -emissioner i Kapitel 3 beskriver den nuværende og fremtidige regulering af NO x -emissionen fra energisektoren. Kapitel 4 beskriver enkeltvis de forhold der forventes at kunne påvirke NO x - emissionen i fremtiden. Kapitel 5 indeholder basisfremskrivningen af NO x -emissionen frem til 2025 baseret på Energistyrelsens fremskrivning af brændselsforbrug for punktkilder fra april De anvendte aktivitetsdata og emissionsfaktorer præsenteres. Derudover præsenteres en worst case-fremskrivning. Kapitel 6 sammenligner de to fremskrivninger i kapitel 5 med den seneste NO x - fremskrivning fra efteråret Kapitel 7 diskuterer de fremtidige reduktionspotentialer, og giver anbefalinger til fremtidigt udredningsarbejde. Kapitel 8 opsummerer det udførte arbejde og præsenterer konklusionerne fra projektet. 14

15 2 Anlægsoversigt med seneste NO x opgørelse Danske kraftvarmeværker større end 25 MW el svarende til ca. 50 MW th indfyret effekt, har været reguleret af kvotebekendtgørelsen, nr. 885 af 18. december Tabel 2.1 viser de omfattede anlæg med angivelse af primært brændsel. Der er tale om primært brændsel gennem hele tidsperioden, hvilket betyder, at en række af de værker der i dag primært er kulfyret, overgår til at anvende kul og biomasse i fremskrivningsårene. En detaljeret gengivelse på blokniveau kan ses i bilag 2. Tabel 2.1. Oversigt over anlæg omfattet af kvotebekendtgørelsen med angivelse af primære brændsler. Anlægsnavn Primært brændsel Amagerforbrænding Affald Amagerværket Kul/træ/halm Asnæsværket Kul/træ Avedøreværket Kul/træ/halm/naturgas DTU Naturgas Enstedværket Kul/træ/halm Esbjergværket Kul/træ Fynsværket Kul/halm H. C. Ørstedsværket Naturgas Helsingør Naturgas Herningværket Kul/træ/naturgas Hillerød Naturgas Hjørring Kraftvarmeværk Naturgas Horsens kraftvarmeværk Affald/naturgas Kyndbyværket Olie Masnedøværket Olie/halm Måbjergværket Affald/halm/træ/naturgas Nordjyllandsværket Kul Randersværket Kul/træ Silkeborg Kraftvarmeværk Naturgas Skærbækværket Naturgas Stignæsværket Kul Studstrupværket Kul/træ/halm Svanemølleværket Naturgas Sønderborg Kraftvarmeværk Affald/naturgas Vestforbrænding Affald Viborg Kraftvarmeværk Naturgas Østkraft Kul/træ Energistyrelsen antager i energifremskrivningen i 2009, at indfasningen af biomasse på de tidligere primært kulfyrede værker er mest betydelig i de senere fremskrivningsår 2020 og To værker, der er omfattet af kvotebekendtgørelsen er ikke inkluderet som punktkilder i Energistyrelsens fremskrivning. Det drejer sig om Maricogen (tidligere Dansk Salt) og Shell. De anvendte brændsler for de to værker er vist i tabel 2.2. Det forventes ikke, at der vil ske ændringer i de anvendte brændsler. 15

16 Tabel 2.2. Værker omfattet af kvotebekendtgørelsen, der ikke er inkluderet som punktkilder i energifremskrivningen. Anlægsnavn Brændsel Maricogen Naturgas Shell Raffinaderigas Den samlede NO x -emission fra energisektoren (inkl. raffinaderier ekskl. offshore) udgjorde i ton. Heraf udgør de værker, der er omfattet af kvotebekendtgørelsen, ton eller 75,6 %. Fordelingen af NO x -emissioner på værksniveau kan ses i tabel 2.3. Tabel 2.3. Historiske NO x emissioner for værker omfattet af kvotebekendtgø-relsen, 2007 og Anlægsnavn NO x -emission 2007, ton NO x emission 2008, ton Amagerforbrænding Amagerværket Asnæsværket Avedøreværket DTU Enstedværket Esbjergværket Fynsværket 1) H. C. Ørstedsværket Helsingør Herningværket Hillerød Hjørring Kraftvarmeværk 5 0,5 Horsens kraftvarmeværk Kyndbyværket Masnedøværket Måbjergværket Nordjyllandsværket Randersværket Silkeborg Kraftvarmeværk Skærbækværket Stignæsværket Studstrupværket Svanemølleværket Sønderborg Kraftvarmeværk Vestforbrændingen Viborg Kraftvarmeværk Østkraft Maricogen 56 3 Shell Total ) Der er installeret DeNO x i Af tabel 2.3 ses det, at langt størstedelen af NO x -emissionen kommer fra de centrale kraftværker ( og ton i henholdsvis 2007 og 2008), mens de decentrale kraftværker og de øvrige værker bidrager med mindre emissioner. Se bilag 1 for oversigt over anlæggene. 16

17 Effekten af installation af DeNO x -anlæg på Fynsværket og Studstrupværket ses tydeligt, da emissionen fra disse to værker alene er faldet med knap 7000 ton. Derudover har der været lavere brændselsforbrug på nogle af de centrale kraftværker i 2008 sammenlignet med En væsentlig faktor i den reduktion af NO x -emissionen, der har fundet sted gennem tidsserien, er installationen af NO x -rensning på de centrale kulfyrede kraftværker og på de store affaldsforbrændingsanlæg. Tabel 2.4 viser en oversigt over udbredelsen af NO x -rensning på blokniveau for de omfattede værker. Alle kedler anvender lav-no x -brændere. De anlægsbetegnelser, der er markeret med fed skrift, kommer først i drift i løbet af fremskrivningsperioden. Anlægsbetegnelserne er i henhold til Energistyrelsen fremskrivning. Energistyrelsen anfører for de samme anlægsbetegnelser, hvornår de forventes at udgå af driften. En tabel, der viser slutåret for de forskellige anlæg, kan ses i bilag 3. 17

18 Tabel 2.4. Oversigt over rensningsteknologier for værker omfattet af kvotebekendtgørelsen pr. 1/ NO x NO x Anlægsbetegnelse Anlægsnavn rensning Blok Anlægsnavn rensning AMF_KV Amagerforbrænding SNCR MKS_B4renoveret Studstrupværket SCR AMF_KV2 Amagerforbrænding SNCR MKS3 Studstrupværket SCR AMV1 Amagerværket SCR MKS4 Studstrupværket SCR AMV2Halm Amagerværket - MKS5 Studstrupværket - AMV3 Amagerværket SCR Måbjergværket Måbjergværket - AMV3renoveret Amagerværket SCR NEV_B2 Nordjyllandsværket SNOx ASV2 Asnæsværket - NEV_B3 Nordjyllandsværket SCR ASV5 Asnæsværket SCR NEVGT Nordjyllandsværket - ASV5renoveret Asnæsværket SCR RKE1 Randersværket - AVV1 Avedøreværket SCR RKE2 Randersværket - Silkeborg AVV2 1) Avedøreværket - (SCR) Silkeborg2 Kraftvarmeværk - Silkeborg DTU DTU - SilkeborgKV Kraftvarmeværk - ENV3 Enstedværket SCR (SNCR) SMV7damp Svanemølleværket - ENV3renoveret Enstedværket SCR STV2 Stignæsværket - FYV_B3 Fynsværket - SVS3 Skærbækværket - Sønderborg FYV_B7 Fynsværket SCR SønderborgKV Kraftvarmeværk - Sønderborg FYV8 Fynsværket - SønderborgKV2 Kraftvarmeværk - HCV7vand H. C. Ørstedsværket - VF_KV1 Vestforbrændingen SNCR HCV8 H. C. Ørstedsværket - VF_KV2 Vestforbrændingen SNCR Helsingør1 Helsingør - VF_KV3 Vestforbrændingen SNCR Viborg Helsingør2 Helsingør - Viborg2 Kraftvarmeværk - Viborg Hillerød1 Hillerød - ViborgKV Kraftvarmeværk - Hillerød2 Hillerød - VKE_B3 Esbjergværket SCR Hjørring Hjørring1 Kraftvarmeværk - VKE_B3renoveret Esbjergværket SCR Hjørring Hjørring2 Kraftvarmeværk - VKH Herningværket - Horsens HorsensKV kraftvarmeværk - VKH2 Herningværket - Horsens HorsensKV2 kraftvarmeværk - ØKR6 Østkraft - KYV22 Kyndbyværket - ØKR7 Østkraft - KYV41 Kyndbyværket - ØKRdiesel Østkraft - KYV51-52 Kyndbyværket - MAV12 Masnedøværket - Maricogen Maricogen - MAV13 Masnedøværket - Shell Shell - MAV31 Masnedøværket - MAV32 Masnedøværket - 1) Der er installeret SCR på hovedkedlen på AVV2. Der er ikke SCR på biomassekedlen. De anvendte NO x emissionsfaktorer i basisfremskrivningen er vist i kapitel 5. 18

19 3 Nuværende og fremtidig regulering 3.1 Gældende lovgivning De værker, der er omfattet af kvotebekendtgørelsen skal også miljøgodkendes efter EU s IPPC-direktiv, som er gennemført i dansk ret i godkendelsesbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr om godkendelse af listevirksomhed), som suppleres af EU-direktivet om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg og EU-direktivet om anlæg, der forbrænder affald. Det betyder bl.a., at anlæggene skal indrettes og drives på en sådan måde, at det sikres i det omfang forureningen ikke kan undgås, at der er anvendt bedste tilgængelige rensningsteknik (BAT). Det betyder i praksis, at de grænseværdier, der fremgår af sektordirektiverne for store fyringsanlæg og affaldsforbrændingsanlæg er maksimumgrænseværdier, der ikke må overskrides. Det betyder, at emissionsfaktorer vil ligge under disse grænseværdier. De gældende grænseværdier kan ses i tabel Udkast til EU direktiv om industrielle emissioner Fremtidig regulering af de værker der pt. er omfattet af kvotebekendtgørelsen er fastlagt i EU-direktivet om industrielle emissioner, som blev endelig vedtaget i EU-direktivet om industrielle emissioner sammenskriver IPPC-direktivet og seks sektordirektiver, og dele af direktiverne er blevet revideret. Af de seks sektordirektiver er det i denne sammenhæng Affaldsforbrændingsdirektivet (2000/76/EF) og Direktivet om store fyringsanlæg (2001/80/EF) der er relevante. EU-direktivet styrker anvendelsen af BAT-referencedokumenterne, idet der nu er vedtaget at udarbejde BAT-konklusioner, som skal bruges som reference ved fastsættelsen af godkendelsesvilkårene, således emissionsgrænseværdierne ikke overskrider de niveauer, der er forbundet med anvendelse af BAT, som beskrevet i dokumenterne. Hvis særlige forhold taler herfor, kan miljøgodkendelsen fastlægge højere emissionsgrænseværdier som dog altid skal ligge under maksimumgrænseværdierne i direktivets Bilag V (Store fyringsanlæg) og Bilag VI (Affaldsforbrænding og medforbrænding af affald). Senest fire år efter offentliggørelsen af afgørelser om BAT-konklusioner, sikrer myndighederne at alle godkendelsesvilkårene for de berørte anlæg revurderes og om nødvendigt ajourføres. Kapitel III i nyt direktiv omhandler store fyringsanlæg, dvs. over 50 MW 1. Emissionsgrænseværdierne er opdelt mellem godkendelser af nye og eksisterende anlæg. Fra den 7. januar 2013 skal nye store fyringsanlæg som minimum overholde grænseværdierne i bilag V i direktivet. Eksisterende store fyringsanlæg skal overholde grænseværdierne i bilag V fra 31. december Når to eller flere særskilte fyringsanlæg udledes gennem fælles skorsten, anses en sådan kombination af anlæg for at være et enkelt fyringsanlæg. 19

20 Der er specielle bestemmelser for anlæg med få årlige driftstimer, ligesom direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at gennemføre fem forskellige overgangsordninger, hvor den længste kan forløbe frem til 31. december Det er endnu ikke besluttet, og Danmark vil gøre brug af disse overgangsordninger. Overgangsordningernes effekt på NOx emissionerne beregnes ikke i dette projekt. Emissionsgrænseværdierne for nye store fyringsanlæg i direktivet er lavere end de nuværende, og for eksisterende anlæg skærpes grænseværdier for fyring med fast brændsel og flydende brændsel væsentligt. Flere danske anlæg overholder ikke de fremtidige emissionsgrænseværdier. Disse anlæg renoveres, benytter et meget begrænset antal timer pr. år eller tages helt ud af drift efter Kapitel IV omhandler affaldsforbrændingsanlæg og medforbrænding af affald. Anlæg der behandler farligt affald > 10 ton pr. dag til forbrænding/medforbrænding eller som har en kapacitet på over 3 ton pr. time (ufarligt affald) er inkluderet. Emissionsgrænseværdierne er opdelt i nye og gamle anlæg, hvor gamle anlæg har en miljøgodkendelse fra 2002 eller før. Emissionsgrænseværdierne er uændrede i forhold til de nuværende grænseværdier i Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald (Bekendtgørelse 162, 2003). For medforbrænding er der fastlagt en formel (blandingsregel) til fastlæggelse af emissionsgrænseværdien. Emissionsgrænseværdierne i EU-direktivet om industrielle emissioner er væsentligt lavere end de eksisterende grænser for både kul, olie og biomasse. Og det er væsentligt at bemærke, at gasturbineanlæg, som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november 2003 ikke tidligere har været omfattet af direktivet om store fyr, men skal fra 31. december 2015 omfattes af EU-kravene. Emissionsgrænseværdier er vist i tabel

21 Tabel 3.1. Oversigt over emissionsgrænseværdier fra nyt EU direktiv samt eksisterende bekendtgørelser. Brændsel og anlægstype Indfyret effekt, MW Enhed EU direktiv om industrielle emissioner Nye anlæg (Anlæg der indgiver en fuldstændig ansøgning efter 7. januar 2013) Eksisterende anlæg (Grænseværdi skal overholdes fra 31. december ) Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg Bestående 2) Nyt 2) Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald Kul mg/nm 3 ved 6 % O Kul mg/nm 3 ved 6 % O Kul >300 mg/nm 3 ved 6 % O /500 1) 200 Biomasse mg/nm 3 ved 6 % O Biomasse mg/nm 3 ved 6 % O Biomasse >300 mg/nm 3 ved 6 % O /500 1) 200 Flydende brændsel mg/nm 3 ved 3 % O Flydende brændsel mg/nm 3 ved 3 % O ) Flydende brændsel >300 mg/nm 3 ved 3 % O ) 450/400 1) 200 Flydende brændsel, gasturbiner >50 mg/nm 3 ved 3 % O Gasfyrede kedler >50 mg/nm 3 ved 3 % O / /100 Gasturbiner, naturgas >50 mg/nm 3 ved 15 % O ) 75 3) 6) 75 3) Gasturbiner, andre gasser >50 mg/nm 3 ved 15 % O ) 120 Gasmotorer >50 mg/nm 3 ved 15 % O Affald, anlæg i drift efter 2002 > 3 ton/time mg/nm 3 ved 11 % O Affald, ældre > 6 ton/time > 3 ton/time mg/nm 3 ved 11 % O Affald, ældre < 6 ton/time > 3 ton/time mg/nm 3 ved 11 % O ) Anlæg > 500 MW indfyret. 2) Ved nyt anlæg forstås anlæg for hvilke der er meddelt godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven i oktober 2003 eller senere. Ved bestående forstås anlæg hvortil godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven er givet i første instans før oktober ) 75 mg/nm 3 gælder for gasturbiner der anvendes i et kombineret kraftvarmesystem der har en samlet effektivitet på over 75 %. Som udgangspunkt er grænseværdien 50 mg/nm 3. 4) Under forudsætning af der ikke indføres overgangsordninger. 5) Emissionsgrænseværdien er på 450 mg/nm3 for fyring med destillations- og konversionsrester fra råolieraffinering til eget forbrug med en samlet nominel indfyret termisk effekt på højst 500 MW, og som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november ) Gælder også for gasturbiner, der ikke tidligere har været omfattet af direktivet om store fyringsanlæg, dvs. anlæg, som er godkendt før den 27. november 2002, eller hvis driftsledere havde indsendt en fuldstændig ansøgning om godkendelse før denne dato, forudsat at anlægget var sat i drift senest den 27. november

22 Ovenstående grænseværdier i mg pr. Nm 3 kan omsættes til g pr. GJ ved brug af nedenstående formel. EMF g / GJ EMF mg / nm3 k 21 O 2 fuel 21 Hvor EMF mg/nm3 er emissionsfaktoren i mg pr. m n 3, O 2 er den iltprocent som emissionsfaktoren i mg pr. m n 3 er anført ved, k fuel er en brændselsspecifik konstant i enheden 1000 m n 3 pr. GJ og EMF g/gj er emissionsfaktoren i g pr. GJ. Brændselskonstanten k fuel er vist i tabel 3.2. Det skal bemærkes, at beregninger med emissionsfaktorer beregnet på baggrund af grænseværdier er konservative, da grænseværdierne er værdier, der ikke må overskrides, hvorfor målte middelværdier på anlæg vil ligge under disse grænseværdier. Tabel 3.2. Brændselskontstanten k fuel. Brændsel 3 k fuel, 1000 m n Reference pr. GJ Affald 0,249 Beregning baseret på: 5500 m 3 n røggas (11 % O 2 ) pr. ton affald refererer til Illerup et al. (1999) 10,5 GJ pr. ton in 2006 refererer til Energistyrelsen (2009) k fuel = (((21-11) / 21) 5500) / ( ) = 0,249 Kul 0,248 Luftvejledningen Halm 0,260 Jakobsen (2003) 2) Træ 0,272 Jakobsen (2003) 3) Naturgas 0,240 Jørgensen 2009 Biogas 1) 0,254 Jørgensen 2009 Gasolie 0,247 Jørgensen 2009 Fuelolie 0,255 Jørgensen 2009 Forgasningsgas 0,283 Jørgensen ) Energivægtet middelværdi for forskellige typer biogas. 2) Baseret på et vandindhold på 45 % der ifølge Jakobsen (2003) er typisk for træ anvendt på kraftvarmeværker. 3) Baseret på et vandindhold på 15 %. 22

23 4 Beskrivelse af forhold, der kan påvirke NO x -emissionen En række nye initiativer i energisektoren vil på sigt kunne påvirke NO x - emissionerne fra sektoren. I de følgende kapitler vil de forskellige elementer blive beskrevet. Oplysninger om aktuelle planer er indhentet fra branchen, og den forventede indflydelse på NO x -emissionen bliver diskuteret. De emner der vil blive behandlet i dette kapitel er følgende: Brændselsomlægning på Avedøreværket og Skærbækværket. Kulstoflagring (Carbon Capture & Storage, CCS). Anvendelse af husdyrgødning til energiformål. Forgasning. Medforbrænding af affald. Øget affaldsforbrænding, herunder import af affald. Fossilfrit Danmark. 4.1 Brændselsomlægning på Avedøreværket og Skærbækværket Som led i den energiaftale, som regeringen indgik i februar 2008, blev der indgået en aftale med Dansk Folkeparti og Ny Alliance om at ophæve restriktionen mod at anvende kul på Avedøreværkets blok 2 og Skærbækværket. Forudsætningen for at værkerne kunne få frit brændselsvalg var, at brugen af biomasse samtidig blev øget med ton om året fra I forlængelse af denne aftale har DONG Energy søgt om tilladelse til at ombygge Avedøreværkets blok 2 til også at kunne fyre med kul, så blokken fremover kan fyre med kul, naturgas, olie, halm og træpiller. Energistyrelsen gav DONG Energy tilladelse til at ombygge Avedøreværkets blok 1 og 2 til et mere fleksibelt brændselsvalg. Som betingelse blev det krævet, at selskabet samtidig øger anvendelsen af biomasse med ton årligt. Hidtil har Avedøre 1 udelukkende været fyret med kul og olie, mens Avedøre 2 kan fyres med naturgas, olie, halm og træpiller. For at kunne leve op til aftalens krav om øget brug af biomasse, har DONG Energy søgt om tilladelse til at ombygge Avedøreværkets fossilt fyrede blok 1 til også at kunne fyre med biomasse i form af biopiller. Der er fremover krav om anvendelse af 22,7 PJ biomasse på DONG Energy s værker. I forbindelse med dette projekt har DONG Energy oplyst, at den ekstra biomasse forventes udnyttet ved ombygning af Avedøreværkets blok 1 til også at kunne anvende biomasse, samt ved eventuelt at medforbrænde biomasse på Skærbækværkets blok 3. Hvis der senere søges om tilladelse til kulfyring på Skærbækværket, vil tilladelsen være betinget af, at biomasseanvendelsen øges med yderligere ton. DONG Energy har oplyst, at der ikke er planer om at ansøge om ophævelse af kulrestriktionen for Skærbækværket, men at det i fremtiden kan tænkes, at der vil blive indfyret træpiller på Skærbækværket. Det er oplyst, at der i givet fald vil der blive installeret DeNO x på Skærbækværket. 23

24 I basisfremskrivningen for energiforbrug er der indregnet et kulforbrug på Avedøreværkets blok 2 fra 2010 og et forbrug af biomasse på Avedøreværkets blok 1 - ligeledes fra Det er antaget for alle år, at Skærbækværket er rent naturgasfyret. På Avedøreværket er der allerede installeret NO x -rensning (SCR) på blok 1 og på blok 2 er der installeret SCR på den del af anlægget der fyres med olie og træpiller. Der er ikke DeNO x -udstyr på den kedel, der brænder halm. DONG Energy har oplyst, at der i perioden med brændselsomlægningen vil kunne forventes en periode med højere NO x -emission. Stigningen i NO x -emission forventes at være på ca ton pr. år. I nedenstående tabel vises den historiske NO x -emission for Avedøreværket i 2007 og 2008 samt de estimerede fremskrevne emissioner for 2010, 2015, 2020 og Tabel 4.1. Historiske og fremskrevne NO x -emissioner for Avedøreværket NO x emission, ton Som det ses af tabel 4.1 er det et spring mellem 2008 og 2010 på ca. 220 ton. Derudover forventes der i perioden omkring brændselsomlægningen en øget emission på ton NO x. Tabel 4.2 viser den afledte emissionsfaktor for Avedøreværket for de samme år som for tabel 4.1. Tabel 4.2. Historiske og DONGs fremskrevne emissionsfaktorer for Avedøreværket NO x emissionsfaktor, g/gj Der er en betydelig forskel på de seneste to års afledte emissionsfaktor på henholdsvis 55 og 53 g pr. GJ og den resulterende emissionsfaktor i fremskrivningen på g pr. GJ. DONG Energy har oplyst, at den reducerede emissionsfaktor skyldes en optimering af driften, så der ikke kommer så mange lavlastsituationer samt at der opnås en bedre dosering af NH 3. Hvis den samlede emissionsfaktor i fremskrivningen i stedet var på niveau med de seneste historiske år, vil det medføre en ekstra NO x -emission på ton. 4.2 Kulstoflagring (Carbon Capture & Storage, CCS) CCS-teknologien er en mulighed for at udvinde og oplagre CO 2 direkte fra kraftværkerne. Det Internationale Energiagentur (IEA) anslår, at CCS-teknologi kunne reducere CO 2 -emissioner fra kraftværker med mere end 85 %. Processen med at udskille og isolere CO 2 fra røggassen er meget energikrævende og dermed behæftet med væsentlige ekstraomkostninger. Der har siden 1996 fundet CCS sted i Norge, hvor CO 2 er blevet pumpet ned i undergrunden ved Sleipner-gasfeltet i Nordsøen. Installation af CCS på et eksisterende kulkraftværk vil reducere eleffektiviteten med ca. 10 % point (svarende til ca %). Ved nybyggede værker forventes reduktionen at være i størrelsesordenen 6-8 % point (svarende til ca %). Dette vil betyde behov for yderligere elproduktion. Såfremt denne produceres ved 24

25 hjælp af øget brændselsforbrug vil NO x -emissionen som resultat stige tilsvarende med %. Lidt af NO x en vil i CCS-processen blive bundet til absorbenten, men det vurderes, at dette ikke vil påvirke den samlede NO x -emission betydeligt. Tabel 4.3 viser de forventede ændringer i emissioner ved installation af CCS på et kulfyret kraftværk. Det ses at CO 2 og SO 2 reduceres væsentligt, mens emissionerne af NO x og NH 3 stiger med henholdsvis 31 og 50 %. Hvis en del af den reducerede elproduktion produceres på basis af vedvarende energi, f.eks. vindkraft, vil stigningen i emissioner naturligvis være reduceret. Tabel 4.3. Forventede ændringer i emissionen fra et kulfyret kraftværk ved anvendelse af CCS. Reduktion, % CO 2 87 NO x -31 SO 2 50 NH 3-50 Kilde: IPCC I Danmark har Vattenfall haft planer om at installere CCS på Nordjyllandsværket med den hensigt at separationsanlægget på Nordjyllandsværket skulle rense CO 2 ud af røggassen efter forbrændingen af kul. Det er dog for nylig besluttet, at reducere antallet af demonstrationsprojekter, og derfor er projektet på Nordjyllandsværket udsat på ubestemt tid. Tabel 4.4 viser et tænkt eksempel med CCS installeret på Nordjyllandsværket, hvor installationen af CCS medfører en 31 % stigning i emissionen af NO x. Tabel 4.4. Fremskrivning for Nordjyllandsværkets NO x emission med og uden CCS, ton Basisfremskrivning Med CCS For Nordjyllandsværket ville en stigning i NO x -emissionen på 31 % svare til en ekstra emission på ca ton. Hvis målet var, at alle centrale kraftværker skulle udstyres med CCS ville det medføre en stigning i NO x -emissionen på ton, se tabel 4.5. Tabel 4.5. Fremskrivning af samlet NO x -emission fra alle centrale kraftværker hhv. med og uden CCS, ton Fremskrivning Med CCS Noget af den tabte elproduktion vil blive kompenseret af en større varmeproduktion. Det vil desuden ikke tænkes at være realistisk, at der installeres CCS på alle centrale anlæg, da der skal være meget høj drifttid på kraftværksblokkene for at CCS er rentabelt. På grund af de betydelige omkostninger forbundet med installeringen og driften af et CCS-anlæg vurderes det på nuværende tidspunkt som usandsynligt, at der vil blive taget CCS-teknologi i anvendelse på et dansk kraftværk inden 2025, som er den tidshorisont, der vurderes i dette projekt. Der er dog ingen tvivl om, at udbredt anvendelse af CCS vil påvirker emissionen af NO x og andre luftforureningskomponenter i negativ retning. 25

26 4.3 Anvendelse af husdyrgødning til energiformål For anvendelse af husdyrgødning til energiformål er der flere muligheder. Dels til produktion af biogas, som er en kendt teknologi, dels forbrænding af husdyrgødning, som endnu ikke anvendes i Danmark. De to emner vil blive beskrevet separat i de efterfølgende afsnit. Anvendelsen af biogas har hidtil fundet sted på anlæg, der er mindre end de anlæg, der har været omfattet af kvotebekendtgørelsen. Hvis forbrænding af husdyrgødning bliver udbredt vil det kunne finde sted på store anlæg, som vil kunne være over grænsen på 25 MW e Biogasproduktion baseret på husdyrgødning Produktion af biogas - på basis af husdyrgødning - er en velkendt teknologi, som er udbredt i Danmark. Den producerede mængde biogas bliver typisk anvendt som brændsel i motorer. Den samlede mængde biogas i 2008 var 2814 TJ, (Energistyrelsen, 2009a). Af denne mængde blev 12 TJ anvendt på centrale kraftvarmeværker og 1303 TJ på decentrale kraftvarmeværker. De decentrale anlæg, der anvender biogas, er dog typisk mindre gasmotoranlæg eller kedler, derfor har ingen af disse anlæg været omfattet af kvotebekendtgørelsen. Det samlede forbrug af biogas ventes at stige betragteligt i årene fremover, som vist i tabel 4.6. Stigningen fra 2010 til 2025 er på 6051 TJ eller 130 %. Tabel 4.6. Fremskrevet forbrug af biogas, TJ Forbrug af biogas Størstedelen af biogassen vil formentlig blive anvendt som brændsel i gasmotorer, som er reguleret af en bekendtgørelse 621 (Bekendtgørelse nr. 621 af 23. juni 2005 om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner). Der kan dog også blive tale om at indfase biogas i naturgasnettet. Der er ikke i dette projekt vurderet effekten af en eventuel ændring af naturgaskvaliteten. Dette gælder biogas men også i forbindelse med en fremtidig import af gas fra udlandet. En ændring mod en mere svingende naturgaskvalitet vil kunne medføre øget NO x -emission. NO x -grænseværdien for biogasmotorer, gældende fra 2013, er i Bekendtgørelse 621 fastlagt til 1000 mg pr. Nm 3 ved 5 % O 2, hvilket er markant højere end grænseværdien for naturgasfyrede motorer på 550 mg pr. Nm 3 ved 5 % O Forbrænding af husdyrgødning Ifølge EU s affaldsdirektiv og den danske affaldsbekendtgørelse er definitionen på affald: Ethvert stof og enhver genstand. som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med. Med udgangspunkt i affaldsdefinitionen har Miljøstyrelsen vurderet, at husdyrgødning, der forbrændes, defineres som affald, da indehaverens primære formål er at skille sig af med husdyrgødningen. Vurderingen omfatter som udgangspunkt også den fraseparerede fiberfraktion fra husdyrgødningen, og de piller, briketter eller tilsvarende, som kan produceres af husdyrgødningen og som efterfølgende forbrændes. Det er dog samtidig Miljøstyrelsens vurdering, at det kan være muligt, at oparbejde husdyrgødning til forbrænding i en sådan grad, at det ophører med at være affald. En sådan afklassificering skal være baseret på en vurdering fra miljømyndigheden, hvor der bl.a. tages hensyn til miljøforholdene ved forbrændingen. 26

27 Miljøstyrelsen har i samarbejde med interessenter på området igangsat flere projekter, der skal kortlægge miljøforholdene ved forbrænding af piller fremstillet af frasepareret fiberfraktion, og som kan bidrage til en afklaring af, om disse fiberpiller kan betragtes som ophørende med at være affald. Idet husdyrgødningen og piller, briketter mv., fortsat som udgangspunkt defineres som affald, skal et anlæg, der brænder disse fraktioner, som udgangspunkt miljøgodkendes efter affaldsforbrændingsbekendtgørelsens regler. Der har tidligere været udført kortlægningsarbejde omkring forbrænding af husdyrgødning til energiformål (FVM, 2005; FVM, 2006). Rapporterne har i vid udstrækning haft fokus på vandmiljø og drivhusgasemissioner, men konsekvenserne for luftforurening er også beskrevet. FVM (2005) konkluderer, at der er brug for målinger for at fastslå, hvorvidt, der vil være en forøget NO x -emission. Forsøg udført af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet med halm tilført gylle har ikke vist forhøjet NO x - emission. FVM (2005) henviser til Rambøll og PlanEnergi (2004). Rambøll og PlanEnergi (2004) citerer flere for, at der forventes øget NO x -emission sammenlignet med andre brændsler. Rapporten kvantificerer ikke den formodede højere NO x -emission. I 2006 blev der udført en supplerende analyse (FVM, 2006). Angående miljøkonsekvenser henvises der i rapporten til Schou et al. (2006). I rapporten af Schou et al. er der foretaget en scenarieanalyse for Vesthimmerland. Resultatet af analysen er en ekstra NO x -emission på ton, hvis halvdelen af husdyrgødningen fra slagtekyllinger og mink i Vesthimmerland går til forbrænding. Beregningen bygger på en antagelse om at 5-10 % af kvælstofindholdet i gødningen bliver omdannet til NO x ved forbrændingen. I England er der kraftværker i drift, som benytter fjerkrægødning som brændsel. De tre anlæg, der er i drift forbrænder ton gødning om året, hvilket svarer til ca. halvdelen af den mængde fjerkrægødning, der produceres i Danmark (FVM, 2006). England oplyser en NO x -emissionsfaktor for fjerkrægødning i 2007 på 1,093 kton pr. Mton (Jackson et al., 2009). Ved omregning med den oplyste brændværdi giver det en NO x -emissionsfaktor på 131 g pr. GJ. Denne faktor er lidt højere end grænseværdien i affaldsforbrændingsdirektivet. I FVM (2006) fremgår det, at de engelske anlæg er i gang med en renoveringsproces for at efterleve grænseværdierne. Et svensk projekt har udført målinger på et testanlæg for medforbrænding af hestegødning med træ. Der blev udført målinger under tre forskellige konditioner samt en reference måling med kun træ. Alle tre forsøg med en kombination af gødning og træ viste højere NO x -koncentrationer i røggassen end referenceforsøget. NO x -koncentrationer var mellem 73 og 147 % højere end i referencemålingen udført på træ (Lundgren & Pettersson, 2009). Et amerikansk forsøg med fjerkrægødning kommer til samme resultat. I det amerikanske forsøg er stigningen dog ikke så stor som i den svenske undersøgelse. Der ses dog stigninger i NO x -koncentrationen i røggassen på ca. 50 % (Zhu & Lee, 2004). 27

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

IDA National energiplan Elsystemer

IDA National energiplan Elsystemer IDA National energiplan Elsystemer 2. jan 29 Ingeniørhuset Kbh. Betina Knudsen, Vattenfall Nordic Agenda Vattenfalls klima målsætning Initiativer for at nå klima målsætning Største udfordringer 2 The Investment

Læs mere

Emissioner af SO 2 og NO x fra kraftværker

Emissioner af SO 2 og NO x fra kraftværker Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 56 2003 Emissioner af SO 2 og NO x fra kraftværker Jytte Boll Illerup og Henrik G. Bruun Danmarks Miljøundersøgelser Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

DGF Gastekniske dage 2008

DGF Gastekniske dage 2008 DGF Gastekniske dage 2008 EU-kommissionens forslag til et Industriemissionsdirektiv Oplægsholder Cand. scient. Vibeke Vestergaard Nielsen Miljøstyrelsens Erhvervsenhed Oplæggets udgangspunkt 1. Nyt IPPC-forslag

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

Direktiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen

Direktiv om mellemstore fyringsanlæg. Anne Jensen, Miljøstyrelsen Direktiv om mellemstore fyringsanlæg Anne Jensen, Miljøstyrelsen Hvor langt er MCP-direktivet i processen? 10. november 2015: Direktivet forventes behandlet i Rådet Ultimo november 2015: Direktivet forventes

Læs mere

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018 2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation

Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker. Grænseværdier og dokumentation DGCnotat Fjernvarmen Temanummer om emission 1/5 Emissionskrav til naturgasfyrede kraftvarmeværker Grænseværdier og dokumentation Jan K. Jensen (jkj@dgc.dk), Henrik Andersen (han@dgc.dk) og Jan de Wit (jdw@dgc.dk),

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014

Teknologiske udfordringer for større operatører. Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Teknologiske udfordringer for større operatører Peter Markussen, DONG Energy Thermal Power 30. januar 2014 Anvendelse af biomasse til energi er tæt integreret med de danske energiselskaber DONG Energy

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker

NOTAT. Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker NOTAT Projekt Energistyrelsen - Vurdering af restlevetider for centrale danske kraftværker Kunde Energistyrelsen Notat nr. 01 Dato 2014-01-10 Til Fra Kopi til Anders Højgaard Kristensen Jens Nansen Paulsen

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

TMC - Klima

TMC - Klima NOTAT TMC Klima 97218 CO 2regnskab 217 Ifølge HøjeTaastrup Kommunes KlimaKommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening skal der udarbejdes og offentliggøres et årligt regnskab over kommunens CO 2 udledning.

Læs mere

Aalborg Energie Technik a/s

Aalborg Energie Technik a/s Aalborg Energie Technik a/s Ingeniørvirksomhed med ca. 100 ansatte Leverer, servicerer og driver biomassefyrede kedelanlæg og kraft(varme)værker i størrelsesorden 25-170 MW t Størstedelen af projekterne

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg.

Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. BEK nr 808 af 25/09/2003 (Gældende) Lovgivning som forskriften vedrører LBK Nr. 753 af 25/08/2001 Senere ændringer

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Kalorievej Grenaa. Sendes pr. til

Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Kalorievej Grenaa. Sendes pr.  til Verdo Produktion A/S, Grenaa Kraftvarmeværk Kalorievej 13 8500 Grenaa Sendes pr. e-mail til alab@verdo.dk Virksomheder J.nr. MST-1270-00750 Ref. Ulsee/katam Den 10. september 2013 Afslag på ansøgning efter

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner j. nr. UDKAST 3. august 2012 Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner I medfør af 7, stk. 1, nr. 1, 7 a, stk. 1, 35, stk. 2, og 110, stk. 3,

Læs mere

NOx afgifter - og hvad så? s

NOx afgifter - og hvad så? s NOx afgifter - og hvad så? s Program Kort om Averhoff Energi Anlæg A/S Baggrund for NOx afgiften Hvad betyder NOx afgiften, de økonomiske realiteter Teknik til reduktion af NOx Averhoff Energi Anlæg A/S

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima

Påbud. Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense Kommune, Odense Slot, Nørregade 36-38, Postboks 740, 5000 Odense C Dalum kraftvarme A/S Billedskærervej 7 5230 Odense M By- og Kulturforvaltningen Erhverv og Bæredygtighed Industri og Klima Odense

Læs mere

BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg. www.energiogmiljo.dk

BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg. www.energiogmiljo.dk BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg 1 BAT og revurdering af miljøgodkendelser for biomasseanlæg Problemstillingen: Hvornår skal kommunen revidere en eksisterende miljøgodkendelse,

Læs mere

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen,

Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, DONG Energy Thermal Power, Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg Virksomheder J.nr. MST-1272-01625 Ref. Mschu/kabje Den 25. februar 2015 Sendt som digital post(cvr) og til Solveig Jørgensen, sofjo@dongenergy.dk

Læs mere

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato.

Påbuddet af den 24. november 2015 bortfalder hermed og erstattes af nærværende påbud, som skal efterkommes fra dags dato. I/S Vestforbrænding Ejby Mosevej 219 2600 Glostrup Virksomheder J.nr. MST-1271-00276 Ref. dossu/anbri Den 23. februar 2016 Sendt til: CVR-nr.: 10866111 og Kim Crillesen, kc@vestfor.dk Påbud om emissionsgrænseværdier

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider.

Folketinget - Skatteudvalget. L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider. J.nr. 2008-231-0015 Dato: 23. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 169 Forslag til lov om afgift af kvælstofoxider. Hermed sendes i 5 eksemplarer et ændringsforslag, som jeg ønsker at stille ved

Læs mere

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Konsekvenser af frit brændselsvalg

Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Røggasemissioner Regulering og måling

Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Røggasemissioner Regulering og måling Lars K. Gram FORCE Technology Senior projektleder Fagområdeansvarlig for emissionsområdet Leder af Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Læs mere

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY

GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY GRØN OMSTILLING I DONG ENERGY Havnekonferencen 2015 Niels Bojer Jørgensen Senior Manager Kraftværkslogistik, DONG Energy Thermal Power Agenda Den grønne omstilling i DONG Energy Biokonverteringer Håndtering

Læs mere

Fors Varme Roskilde A/S, Betonvej 12, 4000 Roskilde. Att.: Steffan Alexander Thule Madsen

Fors Varme Roskilde A/S, Betonvej 12, 4000 Roskilde. Att.: Steffan Alexander Thule Madsen Fors Varme Roskilde A/S Betonvej 12 Att.: Steffan Alexander Thule Madsen By, Kultur og Miljø Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 Tlf.: 46 31 30 00 www.roskilde.dk Dato 1. februar 2017 Påbud om nye vilkår om

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 584 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 584 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 584 Offentligt Virksomheder/Erhverv J.nr. 001-16476 Ref. MARIP/JOERN/BIHOL Den 24. april 2017 MFVM 264 SAMLENOTAT Kommissionens forslag til beslutning om konklusioner

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998

Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 Efterlevelse af krav i Bekendtgørelse 720 af 05/10/1998 "Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonoxid fra gasmotorer og gasturbiner" Projektrapport

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 19/3827 5762 V. Skerninge Udgivet september 2019 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2018

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Aftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af biovarme fra Avedøreværkets blok 2

Aftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af biovarme fra Avedøreværkets blok 2 Dato: 30. januar 2013 Sag: 12/16004 Varme Sagsbehandler: MEL/ Aftale om fordeling af afgiftsfordel ved levering af biovarme fra Avedøreværkets blok 2 Resumé 1. DONG Energy Thermal Power A/S (DONG Energy),

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Usikkerheder i forbindelse med fremskrivning af SO 2, NO x, NMVOC, NH 3 og partikler

Usikkerheder i forbindelse med fremskrivning af SO 2, NO x, NMVOC, NH 3 og partikler Institut for Miljøvidenskab Usikkerheder i forbindelse med fremskrivning af SO 2, NO x, NMVOC, NH 3 og partikler Ole-Kenneth Nielsen Academic Associate Direkte tlf.: 8715 8478 Fax: +45 8715 5010 E-mail:

Læs mere

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem Future Gas projektet Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem Biogas2020 Skandinaviens biogas konference - biogassen i en grøn omstilling af Lise Skovsgaard, lskn@dtu.dk Phd. student, FutureGas

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004

Nordvarmesymposium, Ålesund 2004 Den 15. juni 2004 Den 15. juni 2004 Status for varmeplanlægningen i Danmark F Flemming Andersen Teknisk direktør VEKS Overordnede energipolitiske målsm lsætninger Varmeforsyningsloven F 1973 92 % olieimport Mellemøstkrigen

Læs mere

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Emissioner fra skibstrafik i Danmark Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

DONG Energy Thermal Power A/S Kyndbyværket Kyndbyvej Jægerspris. Virksomheder J.nr. MST Ref. emibm/kabje Den 7.

DONG Energy Thermal Power A/S Kyndbyværket Kyndbyvej Jægerspris. Virksomheder J.nr. MST Ref. emibm/kabje Den 7. DONG Energy Thermal Power A/S Kyndbyværket Kyndbyvej 90 3630 Jægerspris Virksomheder J.nr. MST-1271-00473 Ref. emibm/kabje Den 7.juni 2017 Att: Kasper Justesen Påbud om vilkårsændringer vedr. egenkontrol

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Hvordan opnår forgasning en fremtid i Danmark?

Hvordan opnår forgasning en fremtid i Danmark? Hvordan opnår forgasning en fremtid i Danmark? Gastekniske Dage 2018 Niels Bjarne K. Rasmussen Dansk Gasteknisk Center nbr@dgc.dk Svar/konklusion Teknologisk udvikling af forgasning Rammebetingelser for

Læs mere

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET Basisoplysninger Tekniske Anlægsdata Asnæsvej 16 4400 Asnæs CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.749 er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Den grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet

Den grønne omstilling gassens rolle. Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Den grønne omstilling gassens rolle Poul Erik Morthorst, Professor i Energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet Ny IPCC Rapport i vinteren 2018-19 Temperaturen er steget 1 0 C det sidste århundrede

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET Basisoplysninger Enstedværket Flensborgvej 185 6200 Aabenraa CVR-nr.: 18.93.66.74 P-nr.: 1.002.980.617 Enstedværket er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk,

Læs mere

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013

NO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013 NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,

Læs mere

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre

Afgørelse om ikke-godkendelsespligt for forsøg med afbrænding af træpiller i blok 1 på Avedøreværket, Hammerholmen 50, Hvidovre Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Tlf. 72 54 65 00 Fax 99 99 99 99 CVR 29776946 EAN 5798000872110 post@ros.mim.dk www.ros.mim.dk DONG Energy A/S Teglholmen A.C. Meyers Vænge 9 2450 København

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Udfordringer ved BAT-konklusionerne med fokus på biomasse

Udfordringer ved BAT-konklusionerne med fokus på biomasse Præsenteret ved: Innovationsseminar vedr. BREF for store fyringsanlæg hos FORCE den 26. november 2015 af: Jørgen Nørklit Jensen DONG Energy Thermal Power Indledning Kviksølv for kulfyring NO x for biomasse-fyring

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2011 FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO2 UDLEDNING 2008-2010 FOR KOMMUNEN

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket.

Miljøstyrelsen har den 6. juni 2014 modtaget bemærkninger fra Skærbækværket. DONG Energy Kraftværksvej 3 7000 Fredericia Att: Steen Lyngvig Virksomheder J.nr. MST-1272-01480 Ref. Hecla/ripka Den 3. juli 2014 Påbud om emissionsgrænseværdier til luft og egenkontrol for Skærbækværket

Læs mere

Fjernvarmecentralen fremstiller og leverer hedtvand, der cirkulerer i lukket kredsløb mellem centralen og fjernvarmekunderne på Avedøre Holme.

Fjernvarmecentralen fremstiller og leverer hedtvand, der cirkulerer i lukket kredsløb mellem centralen og fjernvarmekunderne på Avedøre Holme. Hvidovre Kommune, Høvedstensvej 45, Fjernvarmecentralen Avedøre Holme Nordholmen 1 Hvidovre Kommune Høvedstensvej 45 Center for Plan og Miljø Miljø Miljømedarbejder: Charlotte von Hessberg DISPENSATION

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

U D K A S T 24. august 2017

U D K A S T 24. august 2017 U D K A S T 24. august 2017 X. supplement til Luftvejledningen (vejledning nr. 2 2001) Kapitel 6 om energianlæg Med dette supplement bortfalder kapitel 6 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 2001, Luftvejledningen,

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim

Embedsmandsrapporten og Klimaet. v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA. Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Embedsmandsrapporten og Klimaet v/henrik Wejdling & Annette Mejia Braunstein, DAKOFA Mødet 10.02.11 for DAKOFAs netværk vedr. Affald, Energi & Klim Ny affaldsreform Fase 2: Markedsudsættelse af forbrændingsegnet

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger

Læs mere