Tilsynsrapport for varslet tilsyn

Transkript

1 Århus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for varslet tilsyn Den 29. juli Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Boområdet, Socialpsykiatri Tilbudstype og form Boformer efter paragraf 83, 85, 107 og 108 i Lov om Social service og efter Lov om almene boliger. Adresse Nørre Allé 31, 8000 Århus C Telefonnummer adresse pbog@aarhus.dk Web adresse Lederens navn Preben Bøgelund Antal pladser 113 pladser fordelt på følgende boformer: Haslekollegiet 14 pladser Søndervangen 21 pladser Kragelund 18 pladser Korsagergården 14 pladser Windsor 15 pladser Tuesten Huse 17 pladser Atriumhuset 14 pladser Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn Tidspunkt for tilsynets start og afslutning Tilsynet fandt sted mandag den 31. maj 2010 kl , tirsdag den 1. juni 2010 kl , mandag den 7. juni 2010 kl , mandag den 14. juni 2010 kl og fredag den 18. juni 2010 kl Hvornår og hvordan er tilsynet varslet Tilsynet er efter forudgående telefonisk henvendelse varslet ved brev af 14. april Tidspunkterne for den enkelte besigtigelse er senere ændret efter tilbuddenes ønske. Beboerne og deres pårørende er efter den enkelte boforms praksis informeret om tilsynet, og deres mulighed for deltagelse, ved opslag, orientering på husmøde eller ved brev. Deltagere i tilsynet Ved tilsynsmødet deltager: Preben Bøgelund, centerleder Pia Gammelby, Kragelund Sune Kragelund, Kragelund

2 Christina Bertelsen, Haslekollegiet Bodil Svenstrup, Haslekollegiet Dorte Elleby, udviklingskonsulent Kell Pedersen, Windsor Mogens Møller Nielsen, Tuesten Huse Jane Christensen, Korsagergården Conny Lauritsen, Søndervangen Else Sørensen, Søndervangen Jens Bækdal, Søndervangen Lis Strandvad, Søndervangen Karen Thyrsting, Atriumhuset Lise Larsen, Atriumhuset 1 beboer 2 pårørende Ved besigtigelse deltager beboere, de stedlige ledere og medarbejdere. To pårørende havde valgt at modtage tilbuddet om en individuel samtale med de tilsynsførende. Samtalen foregik i tilbuddet. Fra Tilsynsenheden deltager Ib Rønn og Finn Katberg. Tilbuddets brugergruppe Målgrupperne er forskellige i de ovennævnte boformer og bofællesskab. Fælles for boformerne og bofællesskabet er, at tilbuddene henvender sig til personer med en sindslidelse, der har brug for at bo i et miljø med tæt kontakt til personalet. Nogle boformer har en yngre del af målgruppen, andre har sindslidende med et misbrug, og endnu andre henvender sig til sindslidende med et mere komplekst behov. Ved et enkelt tilbud har ca. 50 % af beboerne en behandlingsdom. Flere af tilbuddene har modtaget yngre beboere, og udfordringen ved at modtage denne gruppe er, at nogle af disse beboere har et meget aktivt misbrug. Materiale der har indgået i forberedelse Kopi af personalemøder fra den 16. marts 2010 og den 20. april 2010, Haslekollegiet Kopi af referater fra husmøder den 17. marts 2010 og den 21. april 2010, Haslekollegiet Kopi af 2 del-handleplaner, Haslekollegiet Udviklingsplan for Haslekollegiet fra maj 2010 til december 2011 Arbejdsgrundlaget for Ungetilbuddet Haslekollegiet Empowerment, recovery og inklusion Empowerment på Haslekollegiet Referat af brainstormpunkter sundhed og det gode liv, livskvalitet, uddannelse og arbejdsmarked, adgang til at benytte civilsamfundet, større eller bedre sammenhæng i de professionelles indsats, Haslekollegiet Kopi af 2 delhandleplaner, Atriumhuset Kopi af beboermøder den 18. marts 2010 og den 14. april 2010, Atriumhuset Kopi af referat fra personalemøder den 10. marts 2010 og den 7. april 2010, Atriumhuset Kopi af 2 del-handleplaner, Søndervangen 2

3 Referat fra personalemøde den 4. maj 2010, Søndervangen Kopi af referat fra beboermøde den 28. april 2010 og den 12. maj 2010, Søndervangen Medicinpolitik Bofællesskabet Søndervangen 90 Kopi af brev til beboere og pårørende vedrørende tilsyn, Kragelund Kopi af 2 del-handleplaner, Kragelund Kopi af oplæg til socialpsykiatrisk konference, Kragelund Kopi af referat fra medarbejdermøde den 17. marts 2010 og den 21. april 2010, Kragelund Kopi af referat fra fællesmøde den 17. marts 2010 og den 21. april 2010, Kragelund Kopi af referat fra husmøde den 3. maj 2010, Kragelund Endelig udgave af værdigrundlaget i Botilbuddet Kragelund Procedure ved dødsfald, Kragelund Voldspolitik for Botilbuddet Kragelund Procedure for særlige kritiske situationer, Kragelund Forslag til fællesmøder, Kragelund Kopi af 2 del-handleplaner, Windsor Kopi af referat fra husmøde den 12. maj 2010 og den 19. maj 2010, Windsor Kopi af brev til beboerne vedrørende tilsyn, Windsor Kopi af referat fra personalemøde den 10. april 2010 og den 10. maj 2010, Windsor Kopi af 2 del-handleplaner (Bosted), Korsagergården Kopi af referat fra fællesmøde den 9. marts 2010 og den 13. april 2010, Korsagergården Kopi af referat fra husmøde den 3. maj 2010 og den 10. maj 2010, Korsagergården Kopi af 2 del-handleplaner, Tuesten Huse Kopi af referat fra personalemøde den 20. april 2010 og den 18. maj 2010, Tuesten Huse Kopi af referat fra MED-udvalg den 23. november 2010, Center for Boområdet Oplysninger fra Tilbudsportalen Tilsynsrapporter fra tidligere tilsynsbesøg Opfølgning af det seneste tilsynsbesøg På hvilken måde har det været muligt at opleve tilbuddets sociale liv og samspil Under besigtigelsen af boformerne og bofællesskabet var det muligt for de tilsynsførende at opleve samspillet mellem brugere og medarbejdere. Som eksempel kan nævnes deltagelse i frokost med brugerne og samtaler med deltagelse af brugere og medarbejdere. Samtlige boformer og bofællesskabet er besigtiget. Har der i den forbindelse været kontakt og samtale med brugere I alle boformerne og i bofællesskabet var de tilsynsførende i en dialog med en eller flere beboere. Beboerne gav udtryk for deres oplevelse af tilbuddet, både indholdet i tilbuddet og medarbejdernes indsats. De tilsynsførende blev ved flere af tilbuddene, inviteret af beboerne, til at se deres bolig. Modtagere af denne rapport Tilsynsenheden fremsender rapporten til Centerleder Preben Bøgelund, der sikrer at rapporten bliver tilgængelig for brugere, pårørende og medarbejdere. De tilsynsførende vil foreslå, at 3

4 rapporten bliver genstand for en drøftelse på et MED-udvalgsmøde, personalemøder og på møde med brugerne. Tilsynsrapporten bliver tilsendt Direktør Erik Kaastrup-Hansen, Socialchef Steinar Eggen Kristensen, Chef for Socialpsykiatri og udsatte voksne Niels Schwartz og Sekretariatschef Ann- Britt Wetche til orientering. Samtidig bliver rapporten tilgængelig på Århus Kommunes hjemmeside. Den pædagogiske, omsorgsmæssige og plejemæssige praksis med tilbuddets brugere Mål for arbejdet Målet for arbejdet i alle boformerne og i bofællesskabet er i hovedtræk psykosocial rehabilitering. Beboerne skal så vidt det er muligt bibringes færdigheder, så de bliver i stand til at kunne klare sig. Metoderne til at opnå færdighederne er mange og forskellige. Som eksempler kan nævnes fra Tilbudsportalen empowerment, recovery, kognitiv basis, medicinsk og miljøterapeutisk, livshistoriefortælling og netværksarbejde. Det at kunne klare sig, er forskelligt fra boform til boform. Et sted arbejdes der på, at beboeren kommer videre og flytter ud fra boformen. Et andet sted er målet blot, at den pågældende beboer kommer til at fungere i et fællesskab i boformen, samt at en eventuel udflytning har lange udsigter. fælles ansvar visionen er, personorientering, personinvolvering, selvbestemmelse og potentiale for udvikling. Tilsynsenheden har modtaget materiale fra to tilbud, der har beskrevet hvorledes de ønsker at omsætte visionen og værdierne i handling. I det ene materiale er der fokus på arbejde, beskæftigelse og uddannelse som elementer i at kunne opfylde visionen. Det konkrete mål for opholdet for den enkelte beboer, aftales så vidt det er muligt med beboeren og nedskrives i den del-handleplan, som hver beboer har. Pædagogiske og omsorgsmæssige prioriteringer Alle medarbejderne i Boområdet har på nuværende tidspunkt deltaget i CARe-uddannelsen. Dermed har de recovery-orienteringen som fælles referenceramme for deres arbejde med beboerne. Fælles udgangspunkt for den indsats der ydes er beboernes ønsker, drømme og behov. Da målgrupperne og beboernes tilstand er meget forskellige, betyder det, at medarbejdernes indsats i de forskellige boformer og bofællesskabet er forskellige. Den strækker sig fra at skabe netværk og sammenhold, over til det, at beboerne kan skabe relationer til andre mennesker og til en støtte til at kunne være sammen med andre mennesker i en kortere periode. Flere af tilbuddene tilkendegiver på tilsynsmødet, at de stadig er i en proces med implementering af CARé. Der arbejdes på at omsætte Boområdets udviklingsplan til handling i de forskellige tilbud. Beboerne inddrages i arbejdet, men nogle af tilbuddene fortæller, at det er vanskeligt at få beboerne til at indgå og forholde sig til planen. Vanskeligheden består i, at få beboernes meninger og holdninger til udviklingsplanen frem. På Atriumhuset vil man forsøge at imødekomme vanskelighederne ved at arbejde med udviklingsplanen i en mindre gruppe, for der igennem at opnå større interesse for deltagelse fra beboerne. 4

5 Endelig er der kommet den dimension til, at arbejde, beskæftigelse og uddannelse for Haslekollegiet, vil være et fokus punkt i indsatsen for at bringe beboeren videre mod det at komme sig. Bofællesskabet Søndervangen er i en opbygningsfase. Det betyder, at meget af energien bruges til at etablere fællesskabet, skabe rutiner og stabilitet for beboerne. I opbygningsfasen har Søndervangen bevidst arbejdet med arbejdsmiljøet, for at skabe tryghed for medarbejderne og dermed også for beboerne. Arbejdet har resulteret i en folder med vigtige oplysninger til medarbejderne om APV, MUS, gennemgang af brandalameringssystemet, oplysninger om krisemappe og arbejdsmiljømappe. Tilsynsenheden har valgt at sætte fokus på, om tilbuddet yder den indsats som brugerne forventer. Boområdet arbejder med at beskrive den kerneydelse som beboerne kan forvente. Arbejdet med beskrivelsen foregår som et forsøgsprojekt på Kragelund og Haslekollegiet. Beskrivelsen vil tage afsæt i pædagogisk rehabilitering og den vil blive detaljeret, så det efterfølgende er muligt at hæfte en tidsfaktor på indsatsen. På tilsynsmødet giver de pårørende udtryk for, at det ikke er et ønske eller krav for dem, at beskrivelsen bliver detaljeret. Medarbejderne tilkendegiver, at de af og til er i et dilemma. De kan ikke komme af med den hjælp og støtte som de anser for nødvendig. De kan møde en lukket dør, en afvisning. De udøver efter eget udsagn en insisterende omsorg, men de er samtidig opmærksomme på, at den insisterende omsorg ikke bliver et overgreb. For medarbejderne er dialogen vigtig, når de praktiserer den insisterende omsorg. Dialogen skal bane vejen for at finde nye måder at nå beboeren på, og der skal skabes en kontekst, hvor vanskelige emner kan debatteres eller drøftes. Flere af boområdets beboere har somatiske lidelser, som fordrer en egentlig behandling. En behandling kræver oftest en lægelig ordination, og det er en udfordring at få beboerens accept til en konsultation og en iværksat behandling. Botilbuddene tilkendegiver, at kravet fra myndigheden ikke er særlig præcis. Det betyder, at botilbuddet skal være aktiv for at definere beboerens behov. Medarbejderne fortæller, at i arbejdet med at etablere en god kontakt til beboeren, er de pårørende et vigtigt og aktivt element. For at dette skal lykkedes, skal de pårørende altid føle sig velkommen i tilbuddet. På tilsynsmødet gav de pårørende udtryk for, at de må acceptere deres søn, datter eller hvem de har relation til, som de nu er. De må acceptere deres måde at indrette sig og at leve på, selv om det kan være vanskeligt. Den økonomiske trængte situation fylder meget i alle tilbuddene. Udfordringen for ledelse og medarbejdere er, hvorledes sikres den faglige prioritering og udvikling på trods af begrænsede økonomiske ressourcer. Der er et overordnet ledelsesmæssigt administrativt ønske om, at der er et større flow i boformerne. Medarbejderne oplever ikke, at der er overensstemmelse mellem et større flow og en besparelse. Det betyder altid, at man skal begynde forfra, og det kræver altid ekstra ressourcer. Samtidig med ønsket om større flow, oplever tilbuddene at der er tomme pladser, og kravet er at der er 100 % belægning. Medarbejderne tilkendegiver, at det er vanskeligt at leve op til en 5

6 målsætning der udelukkende har sit udspring i økonomitænkning. Beboerne i boformerne har alle en eller flere kontaktpersoner, med hvem de kan drøfte de problemstillinger de har. I enkelte boformer er beboerne og medarbejderne organiseret i teams. Det er oftest kontaktpersonerne der i et samarbejde med den enkelte beboer aftaler og udarbejder del-handleplanen. Planen revideres senest hvert ½ år. Principielt har beboerne mulighed for at henvende sig til alle medarbejdere, og ikke kun kontaktpersonen for at få drøftet en problemstilling eller opnå støtte. Under besigtigelsen og ved tilsynsmødet gav en beboer udtryk for, at han oplevede det at have to kontaktpersoner som meget givende, da det gav ham mulighed for at vælge hvilken person han vil tale med om et givet problem. På Atriumhuset er der stadig fokus på at falde på plads i Århus Kommune. Overgangen fra region til kommune har været en stor udfordring. Blandt andet har det været nødvendigt at skabe klarhed over, hvilken målgruppe Atriumhuset egentlig skal tage sig af. Ligeledes for at skabe sig et overblik over kommunens tilbud, bliver medarbejderne orienteret om dagtilbudsområdet af dettes leder. Atriumhuset er leverandør til VISO som kompetencepersoner på fagområdet. Til hovedsagelig at varetage denne opgave, har Atriumhuset frigjort en medarbejder. Tilbuddets pædagogiske, omsorgsmæssige og plejemæssige praksis Ved det senest tilsynsbesøg, anbefalende Tilsynsenheden boformen Tuesten Huse at vurdere hvorledes mål og indsats kunne fremgå af del-handleplanen. De to del-handleplaner som de Tilsynsenheden har modtaget er forskellige i indhold og ombygning. Den ene kort, mål er beskrevet og hvilke handlinger der er aftalt. Den anden er en beskrivelse af den pågældende beboers tilstand. Tilbuddet oplyser under besigtigelsen, at der igangsat en proces med deltagelse af boområdets udviklingskonsulent. Processen skal indebære, at del-handleplanerne bliver præget at recovery og care, og at delmålene bliver realistiske og operationelle, samt at de evalueres oftere end tidligere. De tilsynsførende har modtaget kopi af to del-handleplaner fra hver boform og bofællesskabet. Handleplanerne er forskellige i opbygning og indhold. Planerne bærer præg af, at det er beboernes ønsker og behov der tages udgangspunkt i, og der beskrives mål for den indsats der gives. Flere planer er konkrete og handlingsorienterede, fælles for planerne er dog, at de ikke beskriver en evaluering af den tidligere foretagne indsats, men evalueringen er mere et udtryk for status på den pågældende beboers aktuelle situation. Ved det seneste tilsynsbesøg i Boområdet, anbefalede Tilsynsenheden at man vurderede muligheden for at brugerne har let adgang til egne data i Bosted-systemet. Det er stadig ikke muligt for beboerne at have adgang til egne data i Bosted. Årsagen er Århus Kommunes krav til data-sikkerhed. På Windsor oplyser lederen, at beboerne er af den opfattelse, at det er vigtigt at have adgang til egne data, men ikke nødvendigvis at kunne skrive i egen journal. I forhold til tidligere er der en større udskiftning af beboere i boformerne. Det har for flere af boformerne betydet, at de har fået yngre beboere og nogle af disse har et aktivt misbrug. Som 6

7 eksempel kan nævnes, at Windsor har haft 5 indflytninger på en måned. Det har givet problemer i forhold til handel med stoffer og adfærden hos disse beboere overfor de øvrige. Tilsynsenheden anbefalede efter det seneste tilsynsbesøg Boområdet, at vurdere hvorledes Atriumhuset kunne støttes ledelsesmæssigt, så beboerne oplever kontinuitet og stabilitet. Under besigtigelsen talte de tilsynsførende med en beboer der udtryk tilfredshed med medarbejdernes indsats. Han oplyste at han havde stor gavn af samtaler med og støtten fra sin kontaktperson. De tilsynsførende observerede under besigtigelsen, at der var flere medarbejdere til stede i fællesarealet. Desuden var døren til personalekontoret åben og der var kun medarbejder på kontoret. Ved tidligere tilsynsbesøg var døren til kontoret lukket, og flere medarbejdere var optaget af administrativt arbejde. Som en konsekvens af den økonomiske situation, overvejes der flere forskellige tiltag. Blandt andet overvejes at undlade at besætte en vakant afdelingslederstilling. Der er etableret midlertidig stop for bevilling af kurser og uddannelser, samt et internt ansættelsesstop. Ligeledes afholdes der månedlige økonomimøder, hvor alle mulige initiativer til en forbedret samlet økonomi drøftes. Boområdet tilkendegiver, at på trods af besparelserne, er det muligt at fastholde et fagligt miljø i tilbuddene. Hverdagens aktiviteter, internt og eksternt Karakteristisk for områdets tilbud er, at der ikke er planlagt en række aktivitetstilbud til beboerne. De aktiviteter der måtte være, opstår ofte spontant ved en idé fra enten beboeren eller en medarbejder. For nogle boformer er virkeligheden den, at medarbejderen skal være parat, når beboeren endelig er motiveret for en aktivitet, og spontant arrangerer i forhold til hvad beboerens ønsker går på. En undtagelse er dog Tuesten Huse, hvor der hvert år arrangeres en ferietur. I år har der været to, henholdsvis til Harzen og Tyrkiet. Beboerne introduceres til ferieturen, som at den er obligatorisk. Det er Tuesten Huses erfaring, at beboere som egentlig ikke ønsker at deltage i turen, alligevel får et stort udbyttet og taler meget om turen efterfølgende. Ferieturen er obligatorisk af den årsag, at det skaber et fællesskab, med samtaler om fælles minder blandt beboere og medarbejdere resten af året. Alle beboere med undtagelse af en har deltaget i en af ferieturene. Den ene deltog ikke, da det ikke var muligt at opnå forsikring af den pågældende. De aktiviteter der opstår eller planlægges i de enkelte boformer er eksempelvis, cafébesøg, biograftur, motion og musik. På Haslekollegiet har den ene halvdel af beboerne valgt at have en aktivitetskasse, som dækker udgiften til forskellige aktiviteter, også selv om ikke alle beboere nødvendigvis deltager. I forbindelse med arbejdet med udviklingsplanen, har beboere og medarbejdere udtrykt et ønske om, at der skal ske nogen mere i weekenderne. Det vil derfor indgå som et punkt i udviklingsplanen for Haslekollegiet. 7

8 I Atriumhuset er der ophængt en tavle, som indeholder en aktivitetsplan. Her kan hver enkelt beboer følge med i hvornår den pågældende tilbydes en aktivitet. Flere beboere er tilknytete dagtilbud i Århus Kommune. Der tilbydes en årlig indenlands ferietur, hvor alle bebboere opfordres og motiveres til at deltage. Atriumhuset har plan om at tilbyde en ugentlig udflugt i sommerperioden. Et udflugtsudvalg bestående af 2 beboere og 3 medarbejdere står for at arrangere udflugterne. Sprogbrug og omgangsformer Medarbejderne ved flere boformer arbejder bevidst med at ændre de udtryk der anvendes i hverdagen, da de er af den opfattelse, at de har betydning for den indstillinger der er til beboerne. Som eksempel kan nævnes at medarbejderen ikke er på vagt, men på arbejde, og der tales ikke om en vagtplan, men en arbejdsplan. I dialogen med beboere, medarbejdere og ledere i de besigtigede boformer og bofællesskabet, samt under tilsynsmødet, oplevede de tilsynsførende en meget respektfuld tiltale og omtale af beboerne. Det er de tilsynsførendes indtryk, at medarbejderne yder en indsats for at skabe en god tone i boformerne og bofællesskabet, og at de griber korrigerende ind overfor uhensigtsmæssig sprogbrug. Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten De magtanvendelser der har været siden det seneste tilsynsbesøg, er foregået på 2 tilbud. Magtanvendelserne er alle vurderet som lovlige. I en af boformerne har der tidligere været et større antal magtanvendelser. Tilbuddet oplyser, at den pågældende beboer er flyttet, og derved ophørte magtanvnedelserne. Samarbejde med pårørende Udgangspunktet for samarbejdet med de pårørende er, at der skal være accept fra beboeren. Når beboeren udtrykker sig således, at du må tale med mine pårørende om alt, når jeg giver dig lov, så bliver det respekteret. Medarbejderne i Boområdet bliver ofte kontaktet af pårørende, der er bekymret for deres søn eller datter. Efter medarbejdernes opfattelse, er det vigtigt at bekymringen anerkendes, og at medarbejderne tager de pårørendes bekymring alvorlig. Samtidig forklarer medarbejderne de pårørende, under hvilke præmisser samarbejde skal fungerer og oplysning kan videregives. Pårørende har mange ønsker til hvad der skal ske med beboerne. Medarbejderne tilkendegiver, at det er et dilemma for dem at stå mellem hvad de pårørende ønsker, og hvad beboerne så egentlig vil være med til. Samtidig fortæller medarbejderne, at betragter dilemmaet som Det er hensigten at der skal udarbejdes en politik for samarbejdet med de pårørende. Politikken skal dækkes hele Boområdet. Under besigtigelsen af Bofællesskabet Søndervangen ønskede to pårørende en samtale med de tilsynsførende. De pårørende udtrykte et ønske om, at medarbejderne var mere aktive i deres motivation for rengøring og oprydning i deres søns bolig. Under samtalen opfattede de tilsynsførende det 8

9 således, at medarbejderne efter de pårørendes opfattelse ikke fandt rengøring som væsentlig og som noget der skulle prioriteres. De pårørende gav udtryk for, at medarbejderne måske havde brug for et kursus, så de kunne se vigtigheden af rengøring. I samtalen erkendte de pårørende, at deres søn var vanskelig at motivere til handlinger han ikke ønskede, samt at det var nødvendigt for ham at have tillid til de medarbejdere han skulle samarbejde med. De tilsynsførende orienterede de pårørende om, at medarbejderne på ingen måde måtte tvinge deres søn til handlinger han ikke ønskede, med mindre han var i en tilstand der påvirkede hans sundhed. Det var ikke tilfældet i denne situation. På tilsynsmødet udtrykker de pårørende en undren over, at Socialforvaltningen har valgt at samle brugere eller beboere med samme problemstilling samme sted. De finder det for eksempel problematisk, at 14 misbrugere bor sammen og at deres fællesskab er misbrug. Det medfører ofte konflikter, når beboerne skylder hinanden penge, og at de stærke udnytter de svage. Eksternt samarbejde Boformernes og bofællesskabets psykiatriske lægesamarbejde er i dag lagt ud i lokalpsykiatrien. Det betyder, at der i dag samarbejdes med de regionale dele af lokalpsykiatrien, hvor der en gang om måneden kommer en distriktssygeplejerske i botilbuddet, og har samtaler med udvalgte beboere og medarbejdere. Ved behov for en lægelig vurdering, aftales det med distriktssygeplejersken. Der er et samarbejde med kriminalforsorgen omkring de behandlingsdømte beboere. Desuden samarbejdes der i forskelligt omfang med den kommunale lokalpsykiatri, bostøtten, dagtilbud og sagsbehandlerne. Atriumhuset som er et bo- og behandlingstilbud, har ugentlige møder med en psykiater fra Team for Misbrugspsykiatri, Universitetshospitalet Risskov. I de boformer hvor målgruppen er yngre sindslidende samarbejdes der med OPUS i både voksen- og ungdomspsykiatri. Desuden samarbejdes med de ambulante klinikker på Psykiatrisk Hospital. Haslekollegiet samarbejder med de arbejdspladser og undervisningsinstitutioner som beboerne benytter. Der ud over har Windsor et samarbejde med Center for Spiseforstyrrelse, Kognitiv Terapicenter(Center for Kognitive Forstyrrelser) og OPUS. Boområdet deltager i driftsområdets officielle samarbejde med brugerorganisationerne som for eksempel SIND og DE9. Boformerne Kragelund og Korsagergården har et tæt samarbejde med nærmiljøet, hvilket eksempelvis kan være fælles Sct. Hans bål eller kulturarrangement. Klager over tilbuddet Tilsynsenheden har fået tilsendt kopi af en klage fra en beboer. Ved besigtigelsen blev tilsynsenheden yderligere gjort bekendt med en klage. Det er ved tilsynsbesøget ikke muligt at få et klart billede af, hvorledes Boområdet modtager en klage, behandler klagen og tilbagemelder til klageren. 9

10 På tilsynsmødet orienterer Boområdet om, at alle klager tages alvorligt. Centerlederen orienteres om klagen og i givne situationer behandler denne også klager. Den beboer der klager tilbydes en samtale. Hvis en beboer ytrer ønske om at klage, tilbydes denne hjælp til dette. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne I Boområdet er der udarbejdet en overordnet beskrivelse af eller politik for medicinhåndtering. Beskrivelsen skal danne grundlag for administrationen af beboernes medicin i den enkelte boform og bofællesskab. Under besigtigelsen og i tilsynsmødet oplyses de tilsynsførende om, at der er planlagt fælles undervisning for ansatte i medicinadministration. Ved besigtigelsen af Tuesten Huse observerede de tilsynsførende at der var enkelte doseringsæsker, hvor der ikke var påført cpr.nummer. Ifølge Sundhedsstyrelsen vejledning skal æskerne være påført navn og cpr.nummer. Praksis for rygning er forskellige fra boform til boform. På Windsor er der ikke etableret et rygelokale. Beboerne må ryge i deres egen bolig, ellers foregår rygning udendørs. Kragelund har rygeforbud på fællesarealerne, køkken/alrum og dagligstue. Atriumhuset angiver, at det er svært at fastholde de aftaler og regler der indgås. Beboerne i Boområdet har alle i mere eller mindre grad mulighed for at deltage i fællesspisning. Oftest vil det være den eller de personer der køber ind, der vælge menuen den pågældende dag. Personalet i de forskellige boformer påvirker beboerne til at spise en sund og varierende kost. Beboerrådet på Windsor har udarbejdet en kostpolitik som er gældende for fællesspisningen. Hvis den enkelte beboer har problemer eller ønsker vedrørende kost, drøftes det med teamet. Medarbejderne har mulighed for at trække på en diætist, når beboeren skal vejledes. Ved etablering af Bofællesskabet Søndervangen er der bevidst valgt at prioritere, at beboerne får en lødig kost. Derfor er der ansat en kostfaglig medarbejder der tilrettelægger, indkøber og tilbereder måltiderne. De beboere de tilsynsførende talte med under besigtigelsen tilkendegav, at de værdsatte kosten og den prioritering der er foretaget. De tilsynsførende kunne ved selvsyn konstatere, at den pågældende dags måltid indeholdt mange forskellige og lækre grøntsager. På Atriumhuset og Tuesten Huse har man ligeledes valgt at ansætte en person der tager sig af kosten til beboerne. I begge tilfælde er der ansat en kok. Brugerøkonomi Det beløb der månedlig indbetales til kosten på Atriumhuset og Tuesten Huse går over boformens almindelige drift. På Atriumhuset får de beboere der ikke har deltaget i flere måltider, efterfølgende refunderet et beløb svarende til det manglende antal måltider. Det er et bevidst valg, at beboerne som udgangspunkt skal deltage i spisning på stedet, og dernæst kan få tilbagebetalt et beløb hvis de ikke deltager. I andre boformer bliver kostkassen, hvorfra udgiften til indkøb af mad dækkes, administreret af beboerne slev. Skulle der være medarbejdere der deltager i administrationen, sker ind- og udbetalinger med faktura og to underskrifter. Medarbejdere i boformerne opfordrer beboerne til at oprette en bankkonto, så flest mulige økonomiske transaktioner sker via banken. 10

11 Brugerindflydelse Ved alle tilbuddene afholdes der møder mellem beboere og medarbejdere, hvor det er muligt for beboerne at fremkomme med ønsker og forslag til hvorledes driften af det enkelte tilbud skal være. Disse mødefora er forskellige fra tilbud til tilbud. Formen er afhængig af hvilke ressourcer beboerne har det pågældende sted. I Bofællesskabet Søndervangen kaldes mødet mellem beboere og ansatte for Talerørsmødet. Søndervangens medarbejdere drøfter hvorledes de kan sikre en ordentlig beboerindflydelse, så det ikke altid er de samme beboere der kommer til orde. Det er således en udfordring at medvirke til at de tavse beboere får indflydelse. En af de muligheder der arbejdes med er, at medarbejderne bringer de tavses meninger og holdninger frem. I forbindelse med etablering af bofællesskabet har beboerne haft stor indflydelse på indkøb af møbler til fællesarealerne. Lederen har fastslået overfor medarbejderne, at beboerne altid skal inddrages i beslutninger om indkøb. På Kragelund har beboerne haft indflydelse ved de afholdte husmøder. Husmøderne har haft deltagelse af beboere, et par medarbejdere og lederen. Møderne har været afholdt i forlængelse af personalemøderne. Det har været beboernes oplevelse, at de er kommet ind i midt i et møde. Derfor har medarbejdere og beboere besluttet, at der nu afholdes fællesmøder. Det betyder, at relevante emner drøftes i et fælles forum af ansatte og beboere, samt at det kun er personfølsomme emner der kun drøftes blandt ansatte. Erfaringen med fællesmøder er, at det giver en hurtigere beslutningsproces, da et emne ikke skal debatteres i forskellige fora. Ved det seneste tilsynsbesøg gav beboerne udtryk for, at der var alt for mange kurser og møder, som medarbejderne skulle deltage i. Nu gav beboerne udtryk for, at mængden af møder og kurser var aftaget, og at medarbejderne derfor var mere til stede. I dialogen med beboerne ved besigtigelsen, gav disse udtryk for, at de fandt det meget positivt at medarbejderne ved Kragelund udviste stor respekt for deres bolig. Medarbejderne kom kun i deres bolig hvis de blev budt indenfor eller hvis der opstod en situation hvor beboeren sundhed blev truet. I boformen Windsor er der etableret et beboerråd. Rådet mødes hver onsdag, hvor deltagerne er alle beboere og et par medarbejdere. Principielt kan alle emner vedrørende beboerne drøftes på rådets møder. På Windsor udarbejdes der et kontraktskema med nogle af beboerne. Det er oftest beboere med en selvskadende adfærd der udarbejdes et skema med. Skemaet indeholder en beskrivelse af de aftaler der er frivilligt er indgået med den pågældende beboer. Brugerindflydelse på Haslekollegiet foregår på flere forskellige niveauer. Først og fremmest, at gøre opmærksom på, hvilke rettigheder beboerne har. Handleplansområdet har beboeren som part stor indflydelse på. Dernæst har beboeren indflydelse i bogruppen og indflydelse på fælles beslutninger på husmøder som gældende for hele huset. Beboerne har blandt andet indflydelse på ansættelse af nye medarbejdere. Endelig gør medarbejderne opmærksom på vigtigheden af, at medarbejdere forholder sig kritisk til, hvorledes beboernes indflydelse kan stjæles. Det kan ske, når medarbejderne har taget en masse initiativer og selv synes de er så dygtige. Indflydelse handler om 11

12 medarbejdernes indstilling og den måde møderne foregår på, samt om den etik og holdning medarbejderne har. Disse faktorer har stor betydning for graden af brugerindflydelse. Under besigtigelsen på Haslekollegiet deltog 3 beboere i dialogen med leder og en medarbejder. De tilsynsførende fik under samtale den klare opfattelse ved beboernes udsagn, at den holdning som medarbejderne giver udtryk for også efterleves i praksis. Dialogen mellem ansatte og beboere fandt sted i en varm, nærværende tone fyldt med humor. Som en naturlig del af brugerindflydelsen ved boformerne og i bofællesskabet, tilbydes beboerne at lade sig repræsenterer i ansættelsesudvalget ved besættelse af ledige stillinger. Tilbuddets organisatoriske, fysiske og personalemæssige forhold og rammer Struktur Boformerne og bofællesskabet er organiseret i Boområdet for Socialpsykiatri. Lederne refererer til centerlederen for boområdet, som igen har reference til Chefen for Socialpsykiatri og udsatte voksne. Boområdet er organiseret med egen administration, bestående af økonomi, HR og faglig udvikling, samt servicegruppen. Den faglige sammensætning af medarbejdergruppen i boformerne og bofællesskabet er forskellig, men de fleste steder er følgende faggrupper repræsenteret pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, socialrådgivere og ergoterapeuter. På tilsynsmødet spurgte de tilsynsførende indtil, om det gav mening at være en organisation. Boområdets repræsentanter i tilsynsmødet gav flere eksempler på hvor det for dem gav mening. Sikkerhedsområdet var styrket. De enkelte sikkerhedsgrupper mødtes 4 gange årligt, for at grupperne indbyrdes kunne give hinanden sparring. Voldspolitikken blev blandt andet drøftet på disse møder, og hvilken erfaring det enkelte tilbud har i forhold til forebyggelse af volds- og trusselsepisoder. Ledelsessparring er der mulighed for i en større organisation. Ved at være en større eksempel herpå nævnes arbejdet med at indføre og implementere Bosted. Det har ligeledes været muligt at etablere en lederuddannelse for Boområdet, hvor det overordnede tema er ledelse i forandring. For at skabe økonomi i at afholde uddannelsen inviterer området andre ledere med. Ved at samle botilbuddene i en organisation kan der gives en bred vifte af tilbud til brugerne. Udfordringen er, at hvert tilbud skal kunne bevare sin egenart og kunne have et så stort råderum som muligt, og samtidig være en del af en større organisation. Et andet felt hvor det er en fordel at være et stor organisation er, når der skal udarbejdes politikker og retningslinjer. Det er så muligt at trække på den viden og de erfaringer der er i samtlige boområdets tilbud. Samarbejde og kommunikation Boområdet under Driftsområdet for Socialpsykiatri har sit eget MED-udvalg, hvor de enkelte boformer og bofællesskab er repræsenteret. 12

13 Lederne af boformerne og bofællesskabet afholder 2 månedlige møder. Et af disse møder har desuden deltagelse af driftsområdets ledelse. Alle medarbejdere i Boområdet har adgang til Århus Kommunes Intranet og mail- og kalendersystemet Notes. Information fra lederen og forvaltningen sendes via mail eller sker på medarbejdermøderne. I boformerne og bofællesskabet sker det lokale samarbejde mellem medarbejdere og ledelse ved personalemøder og andre interne møder. Det er forskelligt med hvilken hyppighed og med hvilket indhold, møderne afholdes i den enkelte boform. Fælles for disse møder er, at der skrives et referat. På Atriumhuset har der indtil nu været afholdt personalemøder hver 2. uge. Der har været forskellige meninger om mødernes kvalitet og møde frekvensen. Der vil fremover blive arbejdet med at øge udbyttet af møderne. Arbejdsplanlægning Ved de forskellige boformer er det oftest enten lederen og/eller en medarbejder der står for at udarbejde arbejdsplanen. Arbejdsplanen tilrettelægges ud fra en grundplan, der er af vekslende længde 4, 6 eller 8 uger. Anvendelsen af vikarer varierer fra boform til boform, og nogle steder er principperne for anvendelse af vikarer nedskrevet. Flere af boformer har en fast stab af vikarer som kan tilkaldes ved behov. På Korsagergården anvendes der en fast vikar om aftenen, når der afholdes personalemøde. arbejdstid. Det betyder, at de kan indrette deres arbejdstid efter de opgaver de har i forhold til den enkelte beboer. Begge steder gælder dog, at når medarbejderen ifølge arbejdsplanen skal udføre visse I Atriumhuset er der en procedure for tilkald af vikar. Når der er brug for vikardækning, skal der anvendes en vikar frem for en fastansat. Medarbejderdækningen om natten er forskellig fra boform til boform. På Korsagergården er der ikke personale om natten og på Haslekollegiet, Kragelund og Windsor er der en sovende medarbejder der kan kontaktes. På Atriumhuset er der to medarbejdere om natten, hvoraf den ene er sovende. Fysiske rammer Korsagergården er beliggende i et gammelt villakvarter, hvor Fælleshuset er indrettet i en tidligere præstegård. I stueplan forefindes en stor, velindrettet og velmøbleret fællesstue der er i forbindelse med et lige så stort køkken/spisestue. Fra køkken/spiseafdeling er der udgang til en have med borde og bænke. I stueetagen er der herudover to kontorer, et personale køkken/alrum samt et rum med to vaskemaskiner, hvor beboerne om nødvendigt kan få hjælp til at vaske tøj. Desuden er der et lokale indrettet med massagebriks. På 1. sal er der et stort mødelokale, samt et stort motionsrum med diverse motionsredskaber. 13

14 De 14 rækkehuslejligheder er individuelle boliger og ligger i en halvcirkel rundt om den fælles have. 2 af boligerne indeholder køkken med spiseplads og stue ud i et, samt en separat soveafdeling og bad/toilet. I de øvrige 12 er soveafdelingen indrettet som hems. Bofællesskabet Søndervang flyttede i nye lokaler i september Bofællesskabet har nu til huse i en renoveret bygning. Bygningen er beliggende i et område med andre institutioner og boligforeningsbebyggelse. Boligerne er store, lyse 2-rumsboliger, med bad og plads til tilberedning af mindre måltider. Bygningen der indeholder boligerne er i 3 etager. Der er elevator i bygningen. Bofællesskabet har et stort fælleslokale der indeholder køkken og spisestue. Der er en stor indelukket gårdhave mellem de to bygninger. Der ud over er der mødelokaler og opholdsrum som også kan benyttes af beboerne, samt personalekontorer. Bofællesskabet fremstår med et lyst velindrettet og indbydende fælleslokale og med tidssvarende og attraktive boliger. Under tilsynsmødet giver en pårørende udtryk for, at Søndervangens rammer har bevirket en positiv udvikling. Kragelund der har til huse i et tidligere, nu renoveret hotel, består af en to etagers bygning med 6 boliger på hver etage og 6 boliger i en overfor liggende bygning. Denne bygning er beliggende i administrationsbygningen. De fleste boliger er et rums, og ganske få har to rum. Beboerne har adgang til at benytte boformens vaskemaskiner. Udenomsarealerne er en hyggelig have med store træer og mange kroge med mulighed for samvær, samt store græsplæner grænsende på til nærliggende skole. Haslekollegiet består af 14 beboerboliger, fordelt på 2 etager. Boligen indeholder opholds- og soveværelse, et badeværelse og en meget lille entre. Der er fælles køkken og opholdsstue på hver etage. De beboere der deltog i besigtigelsen gav udtryk for, at de kunne ønske sig en større bolig. Der ud over er der personalefaciliteter, kontorer, mødelokale, vagtværelse, køkken. Beboerne har adgang til stor have, og der er udgang til altan på 1. etage. Boformen fremstår som vedligeholdt. Fællesrummene fremstår som hyggelige og af meget god standard. Windsor har til huse i et tidligere nu renoveret hotel. Boligerne er placeret på fire etager og fællesrummene er fordelt på etagerne. Der ingen elevator i bygningen og der er lange, smalle og mørke gange. Boligerne er 1-rums, med opholds/soverum, køkken og bad. Størrelserne på boligerne er varierende. I kælderen er der bl.a. vaskeri, som beboerne kan benytte. På 4. sal er der indrettet et større køkken/alrum med udgang til altan. Fra køkken/alrummet er der til den ene side udsigt over Århus Havn og til den anden side tagene i Århus midtby. Atriumhuset er beliggende i nordbyen i et område med uddannelsesinstitutioner. Huset indeholder 14 et-rumsboliger. Boligen indeholder sove/opholdsrum og bad. Boligerne er placeret rundt om fælleslokalet. Fælleslokalet er indrettet med 2 køkkener, hvoraf det ene er til beboernes eget brug, samt spiseplads. Der ud over har fælleslokale to afskærmede enheder, der gør det muligt at være til dels ugeneret ved ophold og samtaler. 14

15 I sidebygningen er personalekontorer, mødelokale, vagtværelse og medicinrum. Kælderen er indrettet med vaskerum, motionsrum og musiklokale. Tuesten Huse er placeret i Tilst i et område med socialt boligbyggeri. Boformen er indrettet med 17 bolig som rækkehuse. Nogle boliger har udgang til fælles gangarealer. Boligerne er 2-rumsbolig med soverum, opholdsstue med køkkenniche, bad og entre. I tilknytning til boligerne er der fælleslokale med køkken og spiseplads, samt opholdsstue til beboerne. Der ud over er der personalefaciliteter. Desuden er der en fællesbygning med mødelokale og motionsrum i kælderen. Sikkerhedsforhold I alle boformerne og bofællesskabet er der udarbejdet en beredskabs- og evakueringsplan. Der er ingen uopfyldte myndighedskrav. Arbejdsmiljø Boområdets ledelse ønsker at sikre en kontinuerlig og et ensartet grundlag for den enkelte boforms APV. Derfor har boområdet nu udarbejdet et fælles koncept for en APV. Boområdet har en tidsramme for udarbejdelsen af APV, så alle boformer har en AVP der ikke er ældre end 3 år. Medarbejderne på Tuesten Huse har efter en periode uden fast leder følt sig noget handlingslammet. Fra 1. juni 2010 er der ansat en leder for Tuesten Huse. Efter medarbejdernes opfattelse har det stor betydning, at der er kommet en ny leder, og at den pågældende hører til på Tuesten Huse og kan bruge sin energi og opmærksomhed der. Boområdet har et højt sygefravær. En væsentlig del af fraværet er langtidssygemeldte. Ledelsen har haft samtaler med de sygemeldte, og der er udarbejdet handleplaner for deres tilbagevenden til arbejdspladsen. Problemstillingen med det høje sygefravær har været drøftet i arbejdsmiljøudvalget og ledelsen har haft møde med Servicecentret Personale og Organisation. Det har resulteret i, at fraværet bliver analyseret for at se, om der er et mønster i sygefraværet. Et andet initiativ er, at Boområdet vil have fokus på de medarbejdere der er raske, for af den vej af kunne få viden om hvad der kan forebygge eller mindske antallet af sygemeldinger. Fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere På nuværende tidspunkt har Boområdet på grund af den økonomiske situation valgt at indføre et midlertidigt ansættelsesstop. Det er dog områdets opfattelse, at der ved stillingsopslag vil være et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøger. Samtidig tilkendegiver området, at kan være vanskeligt at tiltrække kvalificeret sundhedsfagligt personale, sosu-assistenter og sygeplejersker. Ligeledes er det en udfordring, at få kvalificerede ansøgere til ledige lederstillinger. Boområdet har en procedurer for nedsættelse af de lokale ansættelsesudvalg. Proceduren er drøftet og vedtaget i områdets MED-udvalg. For at give nye medarbejdere en god start, bliver den pågældende introduceret til jobbet gennem et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb. 15

16 I et forsøg på at fastholde og udvikle medarbejderne i jobbet, udvises der stor fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Medarbejderne har stor indflydelse på hvorledes arbejdsopgaverne løses, og medarbejdernes forskellighed anses for at være et aktiv. Andre muligheder for fastholdelse medarbejderne i området kunne være, at medarbejderne besøgte andre institutioner der har erfaring med for eksempel brugere med dobbelt diagnoser. En anden mulighed kunne være personalerokade eller bytte mellem eksempelvis social- og lokalpsykiatri. De sidst nævnte muligheder for fastholdelse, er idéer som Boområdet fremlægger på tilsynsmødet, og som ikke har været genstand for en dybere drøftelse. Personaleudvikling personaleuddannelse Alle medarbejderne i boformerne og bofællesskabet har deltaget i CARe-uddannelsen, og Recovery er således den fælles referenceramme for den indsats beboerne modtager. Haslekollegiet har i forbindelse med Recovery-indsatsen sat fokus på, hvordan kulturen i huset kan være med til at understøtte og inspirere til, at de unge beboere kommer i gang med beskæftigelse eller uddannelse som giver mening. Et af Tilsynsenhedens temaer er, den faglige udvikling, herunder i hvilket omfang og i hvilken form erfaringsopsamling finder sted og hvordan erfaring omsættes til læring. Boområdet nævner at den leder supervision der er iværksat er medvirkende til, at viden og erfaring indenfor området deles mellem tilbuddene. Det erkendes samtidig, at mulighederne for vidensdeling og erfaringsopsamling på medarbejderniveau på tværs af tilbuddene ikke er til stede i samme grad. En undtagelse er de medarbejdere der sidder som repræsentanter i MEDog sikkerhedsudvalg. Her sker der en erfaringsudveksling. På tilsynsmødet henviser medarbejdere til, at det tidligere var muligt for medarbejderne at afholde faggruppemøder i arbejdstiden, hvor der netop var plads til erfaringsudveksling. Ledelsen af Boområdet oplyste på tilsynsmødet, at der bliver arbejdet på at arrangere en temadag for medarbejderne i Boområdet. På tilsynsmødet gav en beboer udtryk for, at den pågældende var betænkelig ved en erfaringsudveksling mellem medarbejderne, også selvom den er anonym. Haslekollegiet har organiseret medarbejderne i to teams. Et af formålene med denne inddeling er, at de kan kigge hinanden over skulderen og derved lærer af hinden. Vidensopsamling kunne efter Boområdets opfattelse også ske ved, at der blev foretaget fokusinterviews med beboerne på tværs af området. Endelig påpeges mulighed for elektronisk vidensopsamling via Bosted. Som et led i erfaringsopsamling og læring har Windsor, i et samarbejde med Sekretariatet for Socialpsykiatri afviklet en audit over et antal kritiske hændelser. Auditten er udelukkende afholdt af interne medarbejdere og konsulenter. Ligeledes har Boområdet afholdt en audit efter to dødsfald i tilbuddene. Det har resulteret i retningslinjer for hele området ved dødsfald. For samtlige boformer og bofællesskabet gælder, at medarbejderne modtager supervision fra en ekstern supervisor. 16

17 På Windsor arbejdes der med kollegial supervision. Formålet er at styrke det faglige miljø og den kollegiale støtte. Boområdet ønsker af kendskabet til medicinhåndtering styrkes. Derfor er der udarbejdet fælles medicinprocedure og der vil blive afholdt fælles undervisning i medicinadministration for medarbejderne. Indholdet i undervisningen er blandt andet viden om rusmidler, virkningen og bivirkning af medicin, de pædagogiske tiltag ved medicinhåndtering (hvorledes omsættes CARe-principper og Recovery ved den medicinske behandling) og hvorledes indgår medarbejderne i medicinadministrationen, når behandlingen er et tilbud til beboeren og ikke et krav. Medarbejderne på Tuesten Huse har været på kursus i hvorledes de kan håndterer konflikter med beboerne. De har desuden arbejdet med, hvorledes deres interne kommunikation kan forbedres. Da Boområdet i Socialpsykiatrien er en større organisation, er der opmærksomhed på at de enkelte tilbud har særlige erfaringer. Derfor skal de erfaringer anvendes i organisationen, og det skal være naturligt at spørge ind i egne rækker først, når tilbuddene stilles overfor et problem eller en udfordring. Medarbejderne i Boområdet ønsker derved at bekæmpe Janteloven. Boområdets boformer og bofællesskabet er praktiksteder for uddannelsen af social- og sundhedsassistenter, pædagoger, sygeplejersker og ergoterapeuter. Øvrige emner tilbuddet ønsker fremført Flere af tilbuddene oplever, at nogle beboere i stigende grad får et egentlig somatisk plejebehov, hvor sindslidelsen eller misbruget ikke længere er det mest fremtrædende. Plejebehovet kan være vanskeligt at dække i Boområdets nuværende boformer. Der er meget få tilbud til disse beboere, og Boområdet anser det som et stigende problem, at der ikke i Århus Kommune er et reelt tilbud til denne brugergruppe. Udvikling af tilbuddet, tilsynets vurdering Igangværende eller planlagte udviklingstiltag Boområdet deltager i et projekt sammen med andre kommuner, som skal danne grundlag for en egentlig indberetning og registrering af utilsigtede hændelser inden for socialområdet. Udfordringen er ifølge projektdeltagerne, at få indkredset hvad en utilsigtet hændelse er, set i relation til det sociale område. I den pjece som Servicestyrelsen har udgivet i forbindelse med projektet er utilsigtede hændelser, en ikke tilstræbt begivenhed, der opstår i forbindelse med udførelsen og/eller tilrettelæggelsen af den kommunale indsats eller mangel på indsats, og som enten medfører eller kunne have haft skadevirkning for en eller flere borgere. Samlet vurdering af Boområdet Socialpsykiatri. Boområdet er en samlet organisatorisk enhed af boformer og et bofællesskab for sindslidende. Tilbuddene er døgntilbud hvoraf nogle har døgndækning. De forskellige boformer og 17

18 bofællesskabet dækker forskellige målgrupper af sindslidende, lige fra yngre sindslidende til den svært sindslidende med et stort misbrug eller en behandlingsdom. Tilsynsenheden har i 2010 fokus på om brugerne får den hjælp der kan forventes. Ved besigtigelsen af boformerne og bofællesskabet var de tilsynsførende i dialog med en eller flere beboere alle steder. De beboere som de tilsynsførende talte med gav alle udtryk for tilfredshed med tilbuddet, både indholdet i tilbuddet og medarbejdernes indsats. Tilsynsenheden tager de udsagn som beboerne fremførte under dialog som udtryk for, at de modtager den hjælp og støtte de forventer. På Kragelund gav beboerne udtryk for, at de nu oplevede at medarbejdernes ressourcer var mindre bundet til kurser og møder. Ved besigtigelsen af boformerne og i bofællesskabet får de tilsynsførende gennem samtaler med beboerne det klare indtryk, at beboerne har megen indflydelse på, hvorledes driften af det enkelte botilbud skal foregå. Det underbygges af de ændringer der sker, da der i stigende grad afholdes fællesmøder mellem beboere og ansatte. Tilsynsenhedens andet fokuspunkt i 2010 er den faglig udvikling, herunder i hvilket omfang og i hvilken form erfaringsopsamling finder sted og hvordan erfaring omsættes til læring. Boområdet har for at drage læring af kritiske og specielle situationer afholdt audit i to tilfælde. Ligeledes oplever Boområdet, at der kan drages læring gennem ledersupervision. ejderne i Boområdet med forslag til flere tiltag de kunne gøre for at opsamle viden og erfaringen. Ud fra det oplyste oplever de tilsynsførende, at Boområdet er opmærksomme på at drage læring, det gælder både konkrete handlinger på nuværende tidspunkt, samt nye idéer til hvorledes erfaring og viden kan opsamles. Ved boformerne Atriumhuset og Tuesten Huse, samt Bofællesskabet Søndervangen har tilbuddene valgt at prioritere kostområdet, hvilket har medført at der er ansat en kostfaglig medarbejder. Det er de tilsynsførendes indtryk, at beboerne her er sikret en ernæringsmæssig god daglig kost. De medarbejdere de tilsynsførende mødte under besigtigelsen og ved tilsynsmødet oplevedes som kompetente til og engagerede i deres arbejde. Oplevelsen bygger hovedsagelig på den måde og den indlevelse, hvorpå medarbejderne fortalte om deres arbejde med beboerne. Før og under tilsynsbesøget præsenteres de tilsynsførende for skriftlige klager fra beboere. Medarbejderne fortæller at klagerne tages alvorligt, og at klageren støttes i at klage, hvis det er nødvendigt. Det er dog ikke muligt for de tilsynsførende at få et klart billede af, hvorledes den systematiske behandling af klagen foregår. Under besigtigelsen på Tuesten Huse observerede de tilsynsførende, at enkelte doseringsæsker manglede cpr.nummer. Tilbuddet har kendskab til Sundhedsstyrelsens vejledning om medicinhåndtering, og det forventes derfor, at der bliver rettet op de manglende cpr.numre. 18

19 Ved det seneste tilsynsbesøg anbefalede de tilsynsførende, at Boområdet vurderede hvorledes Atriumhuset kunne støttes ledelsesmæssigt. Under besigtigelsen observerede de tilsynsførende, at der var større synlighed af medarbejderne og større nærvær af medarbejdere i fælleslokalet. Det tolkes af de tilsynsførende således, at der er større ledelsesmæssig bevågenhed på kontakten med beboerne. Denne tolkning underbygges af den samtale som de tilsynsførende havde med Atriumhusets leder under besigtigelsen. De tilsynsførende har ikke oplevet eller er præsenteret for forhold, der giver anledning til påbud eller henstillinger, men Tilsynsenheden har følgende anbefaling: at Boområdet vurdere hvorledes klager fremover kan behandles, så der opnås en systematik ved modtagelse og behandling af klagen, samt tilbagemelding til klageren. 19