Den offensive omstilling med afslutning

Transkript

1 2014 Uno Apold DBU A-opgave, vejleder: Flemming Lindquist Den offensive omstilling med afslutning

2 2 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Emnebegrundelse og hypotese 3 Problemformulering 3 Metode 4 Analysemetode 4 Læsevejledning 5 Interview 5 Definition/afgrænsning 6 Indhold 7 Tilgang, teori og litteratur 7 Undersøgelse 8 Kampiagttagelse 8 Sammenfatning 8 Resultater 8 Analyse og fortolkning 9 Diskussion 10 Argumentation for anbefalinger om træning i den offensive omstilling 11 Konklusion 16 Metodekritik 17 Perspektivering 17 Litteraturliste 18 Bilag 19 Interview 19 Kamp registreringer 22 Analyse ark 35 Artikel Politiken 42 VM Evaluering DBU trænerlounge september Kamp registreringer FCN 45 Fortest for metode til registreringer: Aab-Randers, søndag d. 20/ USB-nøgle: FCK-FCN 2-1(26/7-14), FCN-EFB 3-2 (3/8-14), FCN-FCV 3-2 (18/7-14), Aab-FCN 1-2 (9/8-14)

3 Indledning 3 Emnebegrundelse og hypotese Min trænerkarriere startede som forældretræner i Hvidovre I.F. for u 6 drenge og u 9 piger i 2006 og seks år frem. Efter sommerferien i 2014 valgte jeg at gå ud af min komfort zone, som det næste step i min trænerudvikling, ved at sige ja til at være medtræner for Skjold, som ligger i Københavnsserien. Det er meget vigtigt for mig at være i udvikling, og jeg vurderede, at det taktiske og fysiske element på hel bane skulle udbygges. Skønt mine intentioner i starten af min trænerkarriere var de bedste og byggede på egne erfaringer fra min egen fodboldkarriere(ungdomsspiller i HIF på højeste niveau og Danmarksserie som senior), måtte jeg erkende, at der for mig var store udfordringer i at videregive min viden på den rigtige måde. Det er ikke for sjov skyld, at undervisere på alle niveauer skal igennem et længere forløb i formidling. En anden ting jeg opdagede var, at der er stor forskel på at være igangsætter og træner. I de første 3-4 år af min tid som træner, var jeg en fantastisk igangsætter, altså den, der sørgede for, at alle spillere var aktive i træningen. Selvfølgelig skal det med i betragtning, at jeg mange gange var alene med spillere, hvilket ikke er optimalt, idet det er svært at have overblik over at give individuel feedback. En god træner i min verden er en, som fordyber sig i detaljen og formår at arbejde systematisk med den enkelte spillers fodboldudvikling både teknisk, taktisk, fysisk og mentalt. Her kommer den rette kompetence via uddannelse ind i billedet. De sidste to år har jeg haft de bedste U 14 drenge i HIF, hvilket har stillet store krav til mig som træner om at arbejde fagligt rigtigt med de rette fokusområder i forhold til spillernes optimale udvikling. Min trænerudvikling fra 2006 til 2014 kan meget kort beskrives: Fra forældretræner til A-træner. Den årgang jeg har haft de to sidste år bestod af teknisk dygtige fodboldspillere, som i mange kampe var dominerende i boldbesiddelse, men desværre manglede kynisme i forhold til den effektive afslutning. En episode der naglede sig ind i min bevidsthed, var en kamp mod Skjold i efteråret Skjold havde tre chancer i kampen, som vi dominerede fuldstændigt. Vi havde oceaner af chancer, men formåede ikke at score. De scorede to mål, og vandt 2-0. Det var en meget effektiv omstilling de præsterede med konsekvent afslutning, der kynisk udnyttede vores fejl. Jeg har i mange år været fascineret af de fodboldhold, der via omstilling(de/vi) er meget direkte i forhold til konsekvent afslutning. Steven Gerrard fra Liverpool er en af mine favoritspillere. Han formår, på effektiv måde, at bruge en omstilling med direkte fremadrettet spil, og dermed udnytte modstandernes ubalance til en målfarlig aflevering(det klassiske kontraangreb). Dortmund er et hold, som kollektivt spiller på den direkte omstilling (det kollektive kontra angreb) og har haft stort held med at straffe modstandernes fejl. Store internationale hold som Bayern Mùnchen, Chelsea og Real Madrid har også stor succes med i omstilling de/vi. De formår at omsætte det direkte spil til konsekvent afslutning(det avancerede kontraspil, højt og enkeltmands-kontra). Disse kyniske og effektive omstillinger har inspireret mig til at udforske emnet med henblik på at få mit eget hold til at blive mere direkte og konsekvent efter omstilling og dermed udnytte modstandernes ubalance til at blive mere målfarlige. I min tilgang til opgaven har jeg nedenstående hypotese: Jeg tror, at de fleste offensive omstillinger (De/Vi) med afslutning sker centralt på modstanders banehalvdel fordi: Muligheder for fremadrettede afleveringer er størst centralt. Der er kortest vej til mål. Der er muligheder for, at flest spillere kan deltage i omstillingen. For at undersøge min hypotese har jeg opstillet min problemformulering, som skal danne grundlag for min opgave med den offensive omstilling (De/Vi). Problemformulering Hvor på banen sker de fleste offensive omstillinger med afslutning, og hvordan kan de udnyttes bedst muligt? Underspørgsmål: I hvilket område er måleffektiviteten højest i forhold til afslutninger? På hvilken banehalvdel er der flest offensive omstillinger med afslutning? På hvilken banehalvdel er den højeste mål effektivitet? Kan vi gøre noget for at blive bedre til at udnytte den offensive omstilling, og i så fald hvad?

4 4 Metode Analysemetode Jeg har valgt at analysere 25 kampe, omstilling (De/vi) med afslutning. Det er ikke afgørende, hvilket spilsystem holdene bruger, da det er spillestilen, der er afgørende for, hvordan holdene forholder sig til omstillingen. Jeg har valgt at analysere 16 kampe fra VM i Brasilien i min opgave. Jeg har også valgt en kamp fra Premiere League, syv kampe fra den danske Superliga og en kamp fra den danske 1.division. De fem af kampene fra den Superligaen er med F.C. Nordsjælland, som jeg har en teori om, forholder sig til omstilling i spillestilen. For at kunne lave registreringer og statistik med henblik på at besvare den problemformulering og de spørgsmål jeg har stillet, har jeg opdelt banen i fire zoner, som er illustreret ovenfor. Jeg har valgt følgende model for at kunne overskue omstillingerne til min statistik: Zone et er centralt på modstandernes banehalvdel med udgangspunkt i straffesparksfeltets bredde på 40 m. Zone tre er centralt på vores banehalvdel med en bredde på 40 m. Siderne på modstanders banehalvdel har zone to og vores bane zone fire. Internationale banemål i bredde er mellem 64 og 75 m.(farum Park er 68 meter i bredde). Min begrundelse for, at siderum sættes under samme kategori på hver banehalvdel er, at det ikke skal ikke være afgørende for, om holdene har en meget effektiv højre- eller venstre kantspiller eller back.

5 5 Læsevejledning Jeg har valgt at følge VM kampene fra Brasilien, for at se, hvilke tendenser der er her og nu i den offensive omstilling med afslutning. Kampen fra Premiere League er kampen, som gjorde Manchester City til engelske mestre. Kampene fra den danske Superliga er fortrinsvis med FCN, som jeg har fulgt, fordi de spiller med den offensive omstilling som angrebsvåben. Kampen fra 1. division er taget med, fordi jeg scoutede HB Køge for trænerteamet i Hvidovre I.F. (Hvidovre I.F. vandt kampen mod HB Køge med 1-0). Interview Jeg har interviewet Mark Strudal(MS), som er 46 år, angrebs- og assistenttræner i F.C. Nordsjælland. MS har selv skrevet A-opgaven: Etableret angrebsspil- The Winning Formula, 2003 og P-opgaven: Etableret angrebsspil-possesion or not, MS har en lang karriere bag sig som professionel fodboldspiller i Danmark, Tyskland, Schweiz og Grækenland. Det blev til 9 A- landskampe og tre mål for Danmark. Jeg havde selv fornøjelsen af at spille med MS i Hvidovre I.F. i 1986 på vores ynglingehold(u19). Jeg har valgt at bruge MS, fordi jeg vil betegne ham som en af de dygtigste og mest kompetente angrebstrænere i Danmark med en god og solid DBU træneruddannelse bag sig. MS blev interviewet efter mine analyser af kampene med FCN. Under sammenfatning af analyseresultaterne og i min konklusion vil jeg anvende MS s tilgang, viden og argumentation. De opstillede spørgsmål til kompetencetræner: -Hvad er din fodboldmæssige baggrund? -Hvad er din tilgang og motivation til at være angrebstræner? -Har du nogensinde som spiller tænkt: Det må kunne gøres bedre indlæringsmæssigt? -Hvor systematisk arbejder i med omstilling (de/vi)? -Hvor meget tid bruger i på træning i den offensive omstilling? -Hvor vil i gerne optimalt samle bolden op til jeres omstilling? Hvor er i stærkest? -Hvor mange spillere skal deltage i omstillingen? -Søger i spillere med kompetence i omstillinger? Hurtighed/vendinger/ lange afleveringer, etc? -Går i på kompromis med tid indtil det rigtige antal spillere er med? -Hvilken praktisk øvelse kan du give eksempel på? -Udvikler i selv og raffinerer øvelserne? -Hvordan og hvor meget evaluerer i efter en kamp?

6 6 Definition/afgrænsning For at sikre, at analysen er holdbar i forhold til mine intentioner vil jeg opstille følgende definitioner: I DBU er omstillinger defineret på følgende måde: I spillestilsbolden er omstillinger de handlinger, som spillere/holdet foretager sig i forbindelse med at bolden skifter fra de til vi eller vi til de. Omstillingsspillet findes ikke i DBU spillestilsbold. Omstillinger er korte momenter i spillet, som hurtigt afløses af længere sekvenser i form af opbygningsspil, afslutningsspil, forsvarsspil eller erobringsspil. De offensive omstillinger er udtryk for den situation, at modstanderne er i boldbesiddelse og mister kontrollen på bolden, således at vi kan erobre og enten gå i opbygnings- eller afslutningsspil. For at kunne lave en præcis og ensartet registrering, har jeg valgt at afgrænse omstilling og afslutning til at omfatte følgende: Ift. omstilling: Når en modstander rører bolden ophører omstilling med afslutning, og en ny omstilling begynder, medmindre det er afslutning mod mål. Ift. afslutning: Afslutning med kropsdel, som er tilladt i.h.t. fodboldloven mod modstanderens mål. Straffespark medtages, hvis det er en del af omstilling med afslutning, som bremses. Afslutning mod mål som rammer modspiller medtages. For at kunne registrere den offensive omstilling med afslutning, har jeg udviklet følgende metode med henblik på at sætte mine observationer i system, så jeg kan danne mig et statistisk overblik: Tiden måles: Registreringen starter efter erobring til afslutning inden 13 sekunder. Inden for denne tidsramme kan jeg forsvare, at der tales om afslutningsspillet, fordi dribling er et vigtigt redskab efter omstilling, som tager mere tid. (Se begrundelse under næste punkt. Berøringer) Berøringer: Registreringen tæller antal berøringer indtil afslutningen. I en prøvetest, som jeg lavede i kampen mellem Aab og Randers søndag d. 20.april 2014, observerede jeg afleveringer contra driblinger, og deres medvirken til den offensive omstilling. Jeg så her et eksempel på en fremadrettet speeddribling med ni berøringer inden aflevering, det medførte mange deltagende spillere og dermed flere muligheder for afslutning. Aktionen tog 12 sekunder, 12 berøringer og gav et mål. (Bilag side 46) Observationer foretages indenfor ordinær spilletid 90 minutter, med tillægstid. Forlænget spilletid er ikke medtaget.

7 Indhold 7 Tilgang, teori og litteratur Min hensigt med denne opgave er bl.a. at få be- eller afkræftet spørgsmål omkring den offensive omstilling, som jeg kan optimere i forhold til mit holds spillestil. Inspiration til praktiske træningsøvelser i omstilling De/Vi er hentet fra bogen: Den spanske måde, af GUTI, Aldersrelateret træning 2, og ungdomstræning DBUudgivelser. Sidstnævnte bog er udviklet til trænere, som arbejder med de bedste ungdomsspillere i alderen år. Det er væsentligt at få beskrevet de fire typer af offensive omstillinger, også kaldet kontraangreb, der er defineret i : Aldersrelateret træning 2. Målrettet træning af eliteungdomsspillere, DBU, idet disse danner grundlaget for viden om, hvad det er for en type omstilling vi benytter afhængigt af, hvor på banen vi går i omstilling fra. -Omstillinger beskrives fra side De offensive omstillinger er et udtryk for den situation, at modstanderne er i boldbesiddelse og mister kontrollen på bolden, således at vi kan erobre og enten gå i opbygningsspil eller i afslutningsspil. Ofte vil vi her kunne udnytte modstandernes dårlige defensive organisering og gå direkte i afslutningsspil for at komme til scoring. Fra offensive omstillinger til afslutninger-kontraangreb: De offensive omstillinger vil, hvis vi ønsker at være effektive og målfarlige, i praksis ofte gå direkte over i afslutningsspillet, d.v.s. kontraangrebet. I det følgende behandler vi kontraangreb som en fase i spillet og ikke en spillestil. I denne fase af spillet forsøger vi at være mest mulig direkte, og det er helt centralt, at spillerne har evnen til at vurdere de rum, der opstår foran med henblik på at udnytte de muligheder for offensive omstillinger, der går direkte i afslutningsspillet. I denne fase er den helt afgørende parameter fart- at spillerne evner at holde høj fart både med og uden bold. Uden fart ingen succes i omstillinger. Høj fart betyder ofte begrænset tid til forsvarerne- og begrænset tid, betyder større chance for angriberne til at udnytte rummene. I det følgende har vi beskrevet fire typer offensive omstillinger(kontraangreb) som bud på nogle af de mest effektfulde, når vi betragter fodbold på højeste niveau. 1/ Klassisk kontraangreb- spil i bagrummet. Fokus i det klassiske kontraangreb er ofte at udnytte modstandernes numeriske og/eller positionelle ubalance, der opstår ved at modstanderne har været i opbygnings- eller afslutningsspillet og ikke nået at omstille optimalt. 2/ Kollektivt kontraangreb. Direkte pasningsspil. I denne type omstilling er et afgørende succesparameter, at der er fart i medspillerne og fart i bolden, hvilket vil sige pasningsspil i højt tempo. Et særligt moment er, at boldholder skal holde fart med bold. Ofte vil variationen af det kollektive pres være, at der spilles dybt på spids og spidsen spiller i støtte til en anden bølge, der i høj fart angriber både bredt og dybt. 3/ Avancerede kontraangreb- højt genpres. Vigtige momenter i denne type kontraspil- presspil-er, at spillerne mentalt har mod til at presse højt med hele holdetog troen på, at det ikke bliver med for høj defensiv risiko. Desuden er det vigtigt med spillere, der er dygtige 1v1 defensivt, og som presspillere og støttespillere. Der skal være kompakt organisation og fokus på bolden. 4/ Enkeltmands kontraangreb-individuelle gennembrud. En individuel aktion er oftest en hurtig angriber, der stjæler bolde, og løber direkte med bolden mod mål og afslutter. Her vil angriberen som regel komme i en 1v1 situation eller eventuelt i en 1v2 situation.

8 8 Undersøgelse På baggrund af min undersøgelse af 25 kampe, interview med kompetencetræner Mark Strudal fra FCN samt artikel i Politiken fra tirsdag d. 22. juli 2014 under overskriften: Nørderi: Solomål og hjørnespark gjorde VM særligt- Sporten side 13, skrevet af Jakob Espersen, vil jeg undersøge, hvor på banen de fleste offensive omstillinger kommer fra, og hvor effektiviteten er størst i forhold til udnyttelse af afslutninger til mål. Kampiagttagelse Skemaer over 25 kampe og registreringer er vedlagt som bilag side Sammenfatning Resultater Samling af observationer giver følgende billede på den offensive omstilling med afslutning. Se figuren herunder. Samlet er der 141 offensive omstillinger med afslutning som giver 33 mål, svarende til en gennemsnitsudnyttelse på 23 %. 4,3 afslutninger pr. mål. De 141 offensive omstillinger med afslutning fordeles på følgende måde i fire zoner: 85 omstillinger fra zone 1,svarende til 60%. 16 omstillinger fra zone 2, svarende til 11%. 32 omstillinger fra zone 3, svarende til 23%, og 8 omstillinger fra zone 4, svarende til 6 %. Zone 1: Af de 85 offensive omstillinger med afslutning fra denne zone blev der scoret 15 mål, svarende til en udnyttelse på 18%. Dvs. der skulle bruges 5,7 afslutninger pr. mål. Zone 2: Af de 16 offensive omstillinger med afslutning blev der scoret 5 mål, svarende til en udnyttelse på 31%. Dvs. at der skulle bruges 3,2 afslutninger pr. mål. Zone 3: Af de 32 offensive omstillinger med afslutning blev der scoret 10 mål, svarende til en udnyttelse på 31%. Dvs. at der skulle bruges 3,2 afslutninger pr. mål.

9 Zone 4: Af de 8 offensive omstillinger med afslutning blev der scoret 3 mål, svarende til en udnyttelse på 38 %. Dvs. at der skulle bruges 2,7 afslutninger pr. mål. 9 De 141 offensive omstillinger med afslutning fordeles på følgende måde på 2 banehalvdele: 101 omstillinger fra zone et og to(deres banehalvdel) svarende til 71%. 40 omstillinger fra zone 3 og 4(vores banehalvdel) svarende til 29%. Zone 1 og 2: Af de 101 offensive omstillinger med afslutning blev der scoret 20 mål, svarende til en udnyttelse på 20 %. Dvs. at der skulle bruges 5 Afslutninger pr. mål. Zone 3 og 4: Af de 40 offensive omstillinger med afslutning blev der scoret 13 mål, svarende til en udnyttelse på 32,5 %. Dvs. at der skulle bruges 3 afslutninger pr. mål. Analyse og fortolkning I min problemstilling ville jeg bl.a. undersøge, hvor på banen de fleste offensive omstillinger med afslutning kom fra. En tydelig tendens jeg har observeret på mine registreringer er, at der er flest omstillinger med afslutning fra zone et. Af de 141 offensive omstillinger fra min optælling foregik de 85 fra zone et, dvs. 60 %. En anden tendens jeg vil uddrage er effektiviteten som udgør mål i forhold til afslutninger. Fra zone fire er udnyttelsesgraden på 38 %, dvs. 2,7 afslutninger pr. mål. I zone et skal der bruges 5,7 afslutninger pr. mål. I min problemformulerings underspørgsmål undersøger jeg på hvilken banehalvdel de fleste offensive omstillinger med afslutning kommer fra, og resultatet var, at 71 % kommer fra modstanders banehalvdel. Udnyttelsesgraden er 20 %. Dvs.. fem afslutninger pr. mål. Fra egen banehalvdel kommer 29 % af omstillingerne. Udnyttelsesgraden er 32,5 %. Dvs. tre afslutninger pr. mål. I artiklen fra Politiken af Jakob Espersen (JE), skrevet efter VM i Brasilien, underbygges tendensen om måleffektiviteten af den offensive omstilling i følgende citat: Nørderi: Solomål og hjørnespark gjorde VM særligt. Mange mål blev sat ind, når spillere gik solo og afsluttede efter bolderobring (bilag side 42). JE fortsætter Cirka en sjettedel af scoringerne ved VM faldt efter, at målscoreren selv erobrede bolden og efterfølgende afsluttede. Det var typisk angribere, der stod bag scoringerne, som faldt efter, at de erobrede bolden tæt på straffesparksfeltets front og fulgte op med en hurtig afslutning (Politiken, bilag side 42). Jeg har valgt at fremhæve de fem målscorere fra VM i Brasilien, som er: James Rodriguez, Columbia (6mål), Thomas Mùller, Tyskland (5 mål), Neymar, Brasilien (4 mål), Robin van Persie, Holland (4 mål) og Messi, Argentina (4 mål). Heraf uddrager jeg, at den individuelle egenskab hos de største angribere kan gøre forskellen, når enkeltmands kontra praktiseres og suppleres med den kollektive- og avancerede kontra. Der er en klar og overvejende mulighed for at kigge på potentialet netop her. I mit interview med MS, blev det meget klart for mig, at FCN efter trænerskiftet til Òlafur Kristjànsson(ÒK), bevidst arbejder med den offensive omstilling. Dette understreges i denne udtalelse af MS: Det interessante for os lige nu efter ÒK s ankomst som cheftræner i FCN er, at have fokus på vores presspil og høje erobringer med kortere vej til målet.. I mine analyser af fem kampe med FCN er der samme tendens med flest omstillinger fra zone et, 52 % der gør sig gældende. Også hos FCN er mål effektiviteten højest i zone fire, 100 %. (Bilag side 45). MS underbygger denne tendens med høj mål effektivitet fra zone fire i interviewet: Det er udnyttelse af vores spilleres kompetence, der afgør, hvor vi samler boldene op. De typer vi har nu er farlige og hurtige i omstilling. Vi kan spille bolden i rummet til dem. Hvis vi erobrer lavt eller omkring midt er der plads i bagrum,

10 10 som de kan udnytte til afslutning. Tag Uffe Bech. Han har sprinter både lavt og højt på banen. Hvis du tager Josh, så ligger han højere med sine erobringer, end Uffe. Vi iscenesætter spillerne efter deres kompetencer. Det er altså afgørende for et hold som FCN, at spillerne har kompetencer som fx Uffe Bech som ifølge M.S. har speed og udholdenhed i forhold til at kunne udnytte den offensive omstilling med stor arbejdsradius. FCN er bedst til at udnytte deres omstillinger fra zone fire til mål. I kampen mod Esbjerg observerede jeg, at Ticinovic erobrer lavt(fra zone fire efter 74.minut), overdrager bolden til Uffe Bech, som spiller dybt til Nordstrand. Nordstrand som spiller på tværs til Joshua John, der scorer. Modstandernes ubalance straffes med dyb stikning og hidsige løb for boldholder(klassisk kontra og kollektiv kontra), hvilken udmøntes i mål.med baggrund i disse tendenser, vil jeg som træner selvfølgelig arbejde med den offensive omstilling fra egen banehalvdel, da antal afslutninger her er tre pr. mål, hvilket er meget effektivt. Når FCN vælger at have fokus på presspil og høje erobringer med kortere vej til mål, er det selvfølgelig fordi der ligger et potentiale netop her, og spillertyperne er der til at dyrke dette. Det giver god mening. MS: Vi går i afslutning efter hvor på på banen vi erobrer. Eks. Med høj erobring mod Aab. (Efter 56 minutter, zone to)nord presser til boldtab og Josh bryder, går i enkeltmands kontra og scorer. Hvis du kigger på omstillingen går Uffe med. Vi vil gerne fylde feltet op med angriberne. Resten af holdet skal skubbe med op og lukke områderne,så vi kan samle returboldene op. Det kræver en super organisering. Hele holdet skal bevæge sig i forhold til omstillingen. En eller to spillere skaber omstillingen, men hele holdet bevæger sig i forhold til situationen. Jo flere der deltager i omstillingen, jo større er sandsynligheden for at score. Det er ikke et krav, at der skal være fem med i omstillingen. Det er ikke sikkert vi kan nå det. En tredje ting jeg vil forholde mig til under min analyse af den offensive omstilling er, hvilket område holdet vælger at gå i afslutning fra. Når mål effektiviteten lykkes bedre fra zone tre og fire end fra zone et og to, hænger det sammen med, at modstanderne har blottet deres organisation mere, og er mere sårbare for tempofyldte løb bagom eller imellem forsvarsspillere. Hvis vi fra zone et laver en omstilling mod en forholdsvis kompakt organisation, skal holdet træffe en vigtig beslutning om, hvor der er mest plads til afslutning. Holdet skal træffe en beslutning om, hvor vidt vi skal gå i enkeltmandskontra eller om vi med tempo i bold skal flytte den til et mere åbent område, før der afsluttes. Her er udfordringen, at modstanders ubalance er lille, så de hurtigt kan genetablere balancen. Derfor er det meget vigtigt, at der er hurtige fremadrettede aktioner direkte på modstander med og uden bold. I denne fremadrettede aktion skal spillerne kunne se det bedste rum, og udnytte selv den mindste plads til gennembrud. På træningsbanen skal der trænes i, hvor afslutning foretages og hvordan det udføres. Diskussion Der er mange holdninger til, hvordan fodbold skal tænkes og udvikles. Det er fx afgørende, om en træner i sine taktiske overvejelser har et defensivt - eller offensivt udgangspunkt. Jeg vil derfor fremhæve Karsten Stiig Nielsen (KSN), som i sin A opgave fra 2013 Det effektive erobringsspil i 4-4-2, har et defensivt udgangspunkt i modsætning til min indgangsvinkel, som har et offensivt udgangspunkt. KSN skriver i sin opgave, at det stod klart for ham efter at have interviewet træneren fra Viborg(Søren Frederiksen) og træneren fra FC Vestsjælland(Michael Hansen), at det defensive udgangspunkt var højprioriteret for disse hold. I hans afsnits emnebegrundelse side to, fremgår det tydeligt, at erobringen skal foregå der, hvor vi er mindst sårbare. Jeg har udfordret denne påstand ved at vende situationen om. Hvor skal vi erobre bolden, for at være mest farlige overfor vores modstandere? I min analyse har jeg påvist klare tendenser som jeg vil opdele i to kategorier. Signifikant flest offensive omstillinger fra zone et og størst mål effektivitet fra zone fire. Udelukker den ene tendens den anden? Det mener jeg ikke, at den behøver. I mit interview med MS fremgår det tydeligt, at FCN arbejder målrettet med den offensive omstilling efter hvilke typer af spillere, der er på holdet og hvilken modstander der står på den anden banehalvdel. Derfor er det er vigtigt at arbejde med den offensive omstilling fra alle zoner på banen afhængigt af hvilke spilletyper, der er til rådighed, samt hvilken modstander man møder. På baggrund af mine analyser vurderer jeg, at der er stort potentiale i at raffinere den offensive omstilling med afslutning fra zone et. Dette understreges i følgende citatet fra artikel i Politiken Mange mål blev sat ind, når spillere gik solo og afsluttede efter bolderobring. Med disse konklusioner, er det oplagt at undersøge, om man med mere målrettet træning

11 11 fra zone et kan hæve mål effektiviteten. Peter Rudbæk har i DBU- trænerlounge fra september 2014 opsummeret VM evalueringen fra landstrænere og Technical Direktors (bilag side 43). Gèrard Houllier(GM), som var leder af den tekniske komite, og som observerede VM 2014 udledte klare tendenser fra VM i følgende citat, som underbygger min påstand om at forbedre mål effektiviteten fra modstandernes banehalvdel. GM: De fleste hold spiller for at vinde. De spiller ikke for at tabe. At score er vigtigere end blot forsvare. Der tages risici. Man tør miste lidt af systemet uden at miste balance(restforsvar). Der spilles med højt tempo og intensitet. The Magic Moment, Offensive omstillinger udgører 25% af alle mål. Evnen til at drive bolden er vigtig. Mange hold praktiserer Defend to Attack- man forbereder sig hele tiden på at kunne angribe. Spillere i 2014 har en fantastisk teknik, der kan udføres i højt tempo. De er i følelsesmæssig kontrol. De bedste har en fantastisk acceleration (Messi, Roben, Ronaldo)- og så er de kontrolleret aggressive. Er holdet afhængig af de absolutte enere, som artiklen i Politiken og tendenser fra VM 2014 antyder? Kan den avancerede kontra med holdets samlede høje pres leve på den kollektive indsats? Jeg mener, at begge dele er af stor betydning for holdets succes. Det er min klare opfattelse efter at have arbejdet med den offensive omstilling med afslutning, at holdet skal arbejde sammen som en samlet enhed, og enerne skal træde i karakter og gøre forskellen, når chancen byder sig. Messi, Roben, Neymar og Ronaldo er glimrende eksempler på, hvor meget holdet er afhængig af, at disse enere udfordrer på egen hånd. Det var fx tydeligt at se, at det Brasilianske landshold mistede sin farlighed fuldstændig, da Neymar blev skadet under VM i Argumentation for anbefalinger om træning i den offensive omstilling Den avancerede kontra Mads Krogsgaard(MK) har i sin A-opgave skrevet om det høje aggressive pres i 4-3-3/ fra I konklusionen skriver han: Pointen er, at der på forhånd udarbejdes en strategi for det høje pres. Hvor længe holdet vælger at blive i pres, afhænger af kampens rytme. Træneren må hele tiden forholde sig til momentum. Dvs. modstanderens aktioner, signaler fra egne spillere, stillingen, træthed, vejret, om kampen skal køres hjem. Her er det klart at på topniveau skal spillerne magte at skifte preslinje undervejs. På de bedste hold er det spillerne selv, der mærker efter og vurderer om der er behov for at gå højt, middel eller lavt på modstanderen. Det er altså ifølge MK afgørende for den effektive omstilling, at vi er bevidste om, hvor vi vil erobre bolden fra. Presset kan altså variere afhængigt af modstander, og hvor holdet lægger sit pres. Jeg er af den opfattelse, at hvis den avancerede kontra skal fungere, skal alle på holdet være indforstået i at deltage. Det er enten eller. Pres kan ikke gøres halvhjertet. Et eksempel fra den danske liga er Michael Schæfer, som var midtbanespiller for Lyngby i 80 erne, der dirigerede prestidspunkterne for sine holdkammerater. Jeg vil komme med et eksempel på, hvordan et hold kan få bolden styret ind i zone et,

12 12 Eksempel på træningsøvelse i avanceret kontra. Fokus: Få bolden ind til offensiv omstilling fra zone et. Instruktionsmomenter: Åbn spilområde til deres back. Omring og luk spilmuligheder ned undtagen til deres centrale spiller. Når bolden slippes fra back går to spillere på bold. Offensiv omstilling starter. hvorfra den offensive omstilling skal starte. Enkeltmands kontra Kan vi som trænere blive bedre til at træne de individuelle kompetencer i det direkte duelspil? Kan vi og vores spillere ved at kigge på Messi og Ronaldo, få inspiration til at blive bedre? Der er gratis råd og vejledning i at studere de tekniske detaljer som Messi og Ronaldo udfører i højt tempo og på højt niveau. På seniorplan har jeg den opfattelse, at der trænes for lidt i 1:1 offensive aktioner. Jens Risager(JR) har i et interview, som jeg læste for nogle år siden fortalt, at Brøndby i 1991/92 under Morten Olsen, trænede meget i det direkte duelspil. JR blev sat over for Erik Rasmussen, og det huskede han ikke som specielt morsomt. Jeg ved godt, at tanken med dette for JR nok mere var med fokus på 1:1 defensiv. Men fokus kan her også holdes offensivt. Min tanke er, at jo mere duelspil 1v1 offensiv der trænes, jo bedre bliver den enkelte spiller til at turde udfordringen. Jan Michaelsen(JM) har skrevet sin A-opgave om 1:1 offensiv, individuelle og relationelle færdigheder fra Det er essentielt for at lykkes i en 1:1, at kunne kombinere en forflytning af bold med et temposkift og/eller hurtighed. Succesraten ligger på 80 % for denne færdighed. Specielt temposkiftet er virkelig effektivt og udgør nøglen til at kunne vinde 1v1 duellerne. Enkeltmands Kontra er altså et effektfuldt redskab til at straffe modstandernes ubalance. I forhold til min analyse beskrives det store potentiale med 60 % offensive omstillinger fra zone et. Hvad er udfaldet af afgørelsen om, hvornår vi går 1:1 offensiv og, hvornår vi spiller på løbene omkring bolden? Min definition i forhold til at træffe et valg er følgende: Hvis spiller med bold kun har en modspiller foran sig, skal der udfordres direkte. Niels Frederiksen(NF) konkluderer i sin P-opgave, at offensive omstillinger skal trænes i overtal og ligetal og måske i begrænset undertal.

13 13 Eksempler på træningsøvelser i enkeltmandskontra: Direkte duelspil 1:1 offensiv retvendt. Fokus: Gå forbi din direkte modstander og kom til afslutning. Instruktionsmomenter: Orientering. Hold fremdrift med bold i dit tempo. Finte. Fang modstander på det tunge ben. Temposkift. Gå igennem port. Konsekvent afslutning. 1:1 offensiv med rygvendt pres. Fokus: Gå forbi din direkte modstander og kom til afslutning. Instruktionsmomenter: Orientering. Mulighed for at blive retvendt? Lavt tyngdepunkt. Skærm bolden af. Sidevendt modtagelse. Finte. Temposkift.

14 14 Kollektiv Kontra NF konkluderer i sin P-opgave om Super-omstillingen: Super-omstillingen opnås altså ved at erobre bolden højt i en situation med neutral/positiv I-RK(antallet af modspillere bagved bolden og antallet af medspillere foran bolden i erobringsøjeblikket og udviklingen i dette forhold til aktionen afsluttes- den Relative Konfiguration)og foretage minimum èt løb forbi boldholder- så er der 84 % sandsynlighed for at score. Det mest afgørende element for omstillingens succes viste sig dog at være antallet af bagfrakommende løb, som overhalede boldholderens. Christian Nielsen(CN) konkluderer i sin P-opgave, Forward passes til afslutning, 2013, Timing er vigtigere end antal løb mod modstanderens bagkæde. Tit er et eller to løb nok til at skabe en chance. På baggrund af disse konklusioner vurderer jeg, at hvis der er to modstandere i form af pres og støttespiller foran boldholder, skal der udfordres, men kun for at tiltrække modstandere til bolden, så andre områder åbnes til afslutning. Det er i den forbindelse vigtigt, at løbene i disse områder opretholdes med stor aggressivitet. (På billedet herunder er et eksempel på spilvending). Overtalsspil 3 vs 2. Fokus: Udnyt overtal til konsekvent afslutning. Træningsøvelse i kombination med enkeltmandskontra og kollektiv kontra foran mål. Instruktionsmomenter. Boldholder søger direkte duel. Bagfrakommende løb omkring boldholder. Timing i aflevering eller udfordring 1v1 offensiv. Pasning på fod. Konsekvent afslutning.

15 15 Fokus efter emnevalg. Træningsøvelse i klassisk-, enkeltmands, kollektiv- og avanceret kontra. 8v4. Spillere i overtal kører possesion med 1 berøring. De fire spillere får ved erobring lov til at vælge hvilket mål afslutningen foregår i. Klassisk kontra Eksempel på træningsøvelse i at få hele holdet til at bevæge sig efter omstillingen.(ms) Øvelse beskrevet af MS, Spillet er omstilling 9 vs 6 med possesion. De 9 spillere kører bolden rundt og skal have 10 pasninger for at få et point. Hvis de 6 spillere erobrer, skal bolden bringes til modsatte banehalvdel ved en aflevering. De offensive løb belønnes og mål gives ved denne omstilling. Vi spiller på løb. Hvis de ikke scorer eller spiller på løb, går de i possesion, og spillet vendes. Vi er rolige med bolden i possesion. Vi erobrer og spiller på omstilling i dybdespillet.. Her kan vi arbejde med den kollektive-, den klassiske- og den avancerede kontra. Et vigtigt parameter når vi som trænere arbejder med den klassiske- og kollektive kontra er at vi bør indrette vores aktion efter modstandernes positionering. Den taktiske overvejelse, som jeg mener er vigtig at træne med spillerne, er hvor og hvordan i forhold til situationen. Hvilket valg træffer holdet i forhold til beslutningen om den offensive omstilling med afslutning? NF konkluderer i sin P-opgave: Den effektive offensive omstilling, 2013, at vi tænker fremad, løber fremad og spiller fremad. Der skal ved offensiv omstilling fart i bold og fart i løb omkring bold for at få succes.

16 16 Konklusion I min problemformulering ønskede jeg at finde frem til det område på banen med flest offensive omstillinger med afslutning med henblik på at optimere muligheden for scoring. Min hypotese om, at de fleste offensive omstillinger foregik centralt på modstanders banehalvdel holdt stik. At 60 % af alle omstillinger kom fra zone et, var en markant overraskelse. 71 % af alle offensive omstillinger fra min analyse foregår fra modstanders banehalvdel. På denne baggrund er jeg overbevist om, at der er helt åbenbare fordele ved at lave den offensive omstilling fra modstanders banehalvdel. På professionelt niveau bør spillere kunne praktisere den meget konditionskrævende disciplin i at gennemføre højt pres igennem en hel kamp. I Københavnsserien, hvor jeg har erfaring som seniortræner, spiller konditionen derimod en meget vigtig rolle for succesfuld udførsel, derfor er det nødvendigt at sørge for, at spillerne disponerer deres fysiske formåen. Med fire træningspas om ugen i Skjold er det meget tydeligt, at spillerne nyder gavn af konditionelt overtag specielt i de sidste minutter i kampen. Her kan der sættes ekstra fysisk tryk på, og muligheden for nemme mål kan opstå. Derfor er min konklusion, at vi ved at arbejde endnu mere med den offensive omstilling til træning fra modstanders banehalvdel, vil komme til flere afslutninger og dermed score flere mål. En anden ting, der overraskede mig i min analyse var, at mål effektiviteten var højere fra zone fire. 38 % svarende til 2,7 afslutninger pr. mål. Zone tre og fire giver en mål effektivitet på 32,5 % mod 20 % fra zone et og to. I interviewet med MS blev det understreget, at med de rette spillere med stor arbejdsradius (ex. Uffe Bech), er der god ide i at erobre lavt(zone fire) og udnytte de hurtige stejle bolde i omstillingen. Altså er timing meget afgørende for succesfuld udnyttelse. Ofte er et eller to løb nok til at skabe en chance, som CN skriver i sin konklusion. Derfor kan denne form for omstilling anvendes taktisk, hvis holdet er kommet foran, og tillader modstander at komme længere frem. Ved at arbejde intensivt og målrettet med den avancerede kontra med fokus på erobring på modstanders banehalvdel og specielt i zone et, er der belæg for at konkludere, at der er stort potentiale i at træne enkeltmands kontra (direkte duelspil med fart i bold) og kollektiv kontra (fart i løb omkring bold) med afslutning. Min vurdering på baggrund af analysen samt det bagrundsstof, som jeg har anvendt i min opgave er, at der skal trænes i hvor og hvordan den bedste mulighed for afslutning kan foregå. Det kræver mod og vilje at turde udfordre offensivt. Alle på holdet skal være klar på, hvordan hver enkelt spiller forholder sig i erobringsfasen og når den offensive omstilling starter. Timing og orientering er vigtige nøgleord i at se hvor og hvordan vi går i afslutning med høj fart. Tiden er en vigtig faktor. Jo længere tid vi er om at finde ud af hvor, jo større er chancen for at modstanderne kommer i balance. Vi kan blive bedre til at træne iscenesættelsen af afslutning ved at involvere spillerne i definitionen af hvor og hvordan. Vi kan træne 1:1 offensive aktioner for at boldholder altid tør udfordre sin direkte modstander. Vi kan træne de bagfrakommende og hidsige løb forbi boldholder som giver muligheder for at komme i overtal. Possesionspil i små rum, - tempofyldte accelerationer i felt og masser af konsekvente afslutninger foran mål både stående, med kort aftræk og i løb skal der arbejdes meget mere med i den daglige træning. Disse træningsøvelser illustreres i opgaven.

17 17 Metodekritik Mine indsamlede data er hovedsageligt taget fra VM kampe i Brasilien, hvor resultatet fra kamp til kamp var vigtigt for det enkelte hold. Jeg er klar over at udfald i kampene, kan have indvirkning på mit fokus med den offensive omstilling. Eks. Med Italien- Uruguay(0-1), 24/6-14, hvor jeg havde fokus på Uruguay. Italien får udvisning efter 60 minutter og bliver herefter mere kompakte. Et andet eksempel er Columbia-Grækenland(3-0), 14/6-14. Columbia, som jeg havde fokus på, kommer hurtigt foran og kampens intensitet falder for deres vedkommende. Her er der kun to offensive omstillinger med afslutning i hele kampen. Turneringskampene i ligaerne er i nogle tilfælde ikke præget af kortsigtede resultater, så spillestilen på den lange bane kan fastholdes i højere grad end til cup-kampene. Konklusionerne i denne opgave er beregnet til seniorfodbold. Min præference er Københavnsserien, da det er her jeg har erfaring med min trænergerning. Perspektivering Hvordan har jeg tænkt mig at benytte den viden, som jeg har indsamlet, og hvilke indtryk står jeg med efter denne opgave? Evnen til at score mål efter en offensiv omstilling fra zone et er en særlig udfordring, da modstanderholdets ubalance er forholdsvis lille, og derfor kræver hurtig opfattelse og beslutning om, hvilket rum der afsluttes fra. Jeg mener efter lang tid med fokus på den offensive omstilling, at der på ungdoms- og seniorplan bør arbejdes mere med den individuelle tekniske styrke. Spillestilen i fremtiden på hold, der bevidst har strategi med offensiv omstilling, kræver spillertyper, der kan begå sig i små rum, er accelerationsstærke og har blik for at være på forkant med situationen. Fodboldintelligente medspillere kan hjælpe boldholder med aggressive løb forbi bold og dermed gøre cocktailen med enkeltmandskontra og den kollektive kontra sprængfarlig. Tendenserne i nutidens fodbold viser, at holdets enere kan gøre en markant forskel. Et godt eksempel er Christiano Ronaldo, der i kvalifikationskampen for Portugal mod Danmark, oktober 2014, scorede i overtid. Enerne besidder evnen til på egen hånd at spille i små rum, og meget vigtig pointe, at turde udfordre offensivt på den direkte modstander. Jeg kan godt undre mig over, at vi mangler den markante ener i Danmark, som kan begå sig på højeste internationale niveau. Hvordan får vi flere af dem? Jeg vil gerne efterlyse noget mere mod fra trænerne om, at give spillerne mere frie offensive tøjler. Lad spillerne udfordre den direkte modstander i kamp, og giv plads til at det måske ikke lykkes hver gang. Den 1:1 offensive aktion skal trænes igen og igen. Jeg har selv positive forventninger til de kommende generationer, som popper op på ungdomslandsholdene og er frugten af det store talentarbejde, som DBU har lavet gennem mange år. I forhold til mit eget virke som træner, vil jeg fremadrettet anvende de vurderinger og konklusioner jeg er kommet frem til undervejs i opgaven ift. den offensive omstilling med afslutning, og helt konkret bl.a. anvende de træningseksempler, som er beskrevet i afsnittet: Argumentation for anbefalinger om træning i den offensive omstilling

18 18 Litteraturliste DBU Talentmanual. DBU Aldersrelateret træning 2. DBU Ungdomstræning. DBU Den Røde Tråd. Ove Christensen, Hans Brun Larsen, Blokforsvar, Nils Frederiksen P-opgave, Den effektive offensive omstilling, Karsten Stiig Nielsen A-opgave, Det effektive erobringsspil i 4-4-2, Jan Michaelsen A-opgave, 1v1 offensiv. Individuelle og relationelle færdigheder, Christian Nielsen P-opgave, Forward Passes til Afslutning, Mads Krogsgaard A-opgave, Det høje aggressive pres i 4-3-3/ , Jesus Enrique Gutièrrez Mayor(GUTI): Boldbesiddelse- Den spanske måde.

19 Bilag 19 Interview Mark Strudal,FCN, mandag d. 24/8-14 kl Hvad er din fodboldmæssige uddannelsesbaggrund? Jeg har taget de kurser der er indenfor DBU. I 2003 blev jeg A-licens træner. I 2006 startede jeg på P-licensen som jeg afsluttede i Har også taget målmandskurset. Min trænergerning startede i Køge, som cheftræner for U 19 og talentchef. I 2006 kom jeg til Nordsjælland hvor jeg var U 19 cheftræner og talentchef for senere at blive angrebstræner og assistenttræner for superligaholdet med fokus på afslutninger. Er også angrebstræner for ungdomsholdene. -Hvad er din tilgang og motivation til at være angrebstræner? Jeg er selvfølgelig inspireret af at være angrebstræner qua min karriere som aktiv spiller. Har spillet fodbold fra jeg var fem til tredive år. Professionel i tolv år hvor jeg bl.a. optrådte som angriber på landsholdet og i 3 udenlandske klubber i Schweiz, Tyskland og Grækenland. Det er den naturlige interesse som startede som hobby og sidenhen arbejde. Erfaringen har jeg taget med ind i trænergerningen kombineret med min anden uddannelse som lærer. Det vigtige for mig er det pædagogiske og psykologiske aspekt som jeg bruger til at formidle mine budskaber. Jeg kommenterer i tv på Bundesligaen og holder meget øje med både national og international fodbold, hvor jeg lader mig inspirere. -Har du nogensinde som spiller tænkt: Det må kunne gøres bedre i forhold til min træningsindlæring? Hvis man havde haft en angrebstræner som kunne coache og vejlede bedre, kunne man have sparet mange timer med forkert træning. Jeg kunne have barberet mange spildte timer af og komme hurtigere ind til den kvalitative kerne. I dag er hverdagen meget struktureret og gennemplanlagt for de unge mennesker. Der er flere verdener til forskel fra dengang og til i dag. En ung spiller i dag i FCN træner hver dag. Der er for angriberne en angrebstræner med specifikke målsætningsplaner. En fysisk træner, der kommer med fedtprocenter, vejning, højintense løb, sprinter, aquility og løbeteknik. Cheftræner med taktiske overvejelser der skal indarbejdes. En kost- og ernæringsvejleder, der vejleder i kost og sovevaner. Landstrænere, som også er med ind over. På mange plan er det en meget kontrolleret og målrettet hverdag end dengang vi trænede 2-3 gange om ugen på Hvidovre s U19 hold i Der kan ikke rykkes mange millimeter i fritiden, hvor vi dengang legede mere sporadisk. Nogle har i dag også karrierevejledere. Det er små virksomheder hver især. -Hvor systematisk arbejder i med omstilling De/Vi? Vi træner i alle spillets facetter. Det interessante for os lige nu er, efter Òlafur Kristjànsson s ankomst som cheftræner i FCN, at have fokus på vores presspil og høje erobringer med kortere vej til målet. -Det vil sige den avancerede omstilling, hvor i forbereder jer på hvor i erobrer bolden og går i afslutning? Ja, netop. Vi har altid haft omstillingen med i vores spillestil. Men med Òlafur har vi arbejdet specielt meget med pres, genpres og den offensive omstilling. Det er

20 20 indarbejdet i min afslutningstræning. I dag f.eks. skal jeg arbejde med nogle offensive aktioner i form af friløbere, fordi vi kommer i flere situationer hvor vi erobrer højt og er alene med keeperen. Kl til arbejder jeg med henholdsvis U 15, U 17 og U 19 hvor vi også har fokus på friløberen. -Vil du høre noget sjovt? Jeg har delt min bane op i fire zoner, og lavet analyse af 25 kampe med offensiv omstilling med afslutning. 60 % af de offensive omstillinger med afslutning er startet i zone et. Hvor høj udnyttelse tror du der er i omsætning til mål? Jeg tror den er god. Ud af 85 offensive omstillinger bliver der scoret 15 mål. D.v.s. udnyttelsesgrad på 18 %. 5,6 afslutninger pr. mål. Det synes du er dårligt? Et eller andet sted må det være noget der kan arbejdes med at blive skarpere på i dette område. Ja jeg var lidt overrasket over resultatet. Du skal sætte det i relief til generel udnyttelse af chancer. I vores mesterskabssæson lå vi på en udnyttelse på 7 afslutninger pr. mål. Det er højt, og kendetegner et tophold i superligaen. Et middelhold ligger på 10 afslutninger pr. mål og et bundhold på +10 afslutninger pr. mål. Derfor er det med forbehold. Jeg har bare lavet en analyse på specifikt den offensive omstilling med afslutning hvor mål er succeskriteriet. Vi har lavet vores egen succeskriterie på en 100% chance, med fri afslutning i felt.. Det er rigtigt fint, hvis du kommer fri til afslutning i felt,scorer på 1 ud af 2 afslutninger. Det er godt nationalt. Internationalt er det mål på 2 ud af 3 tilsvarende afslutninger. I øjeblikket er vi på en høj rating i forhold til chancer på ca. 7 afslutninger pr. mål, hvilket svarer til vores mesterskabssæson. I de 5 kampe jeg har analyseret med jer ligger i på 6,25 afslutninger pr. mål på modstandernes banehalvdel. På egen bane ligger i på 2 afslutninger pr. mål. Det er det næste jeg vil behandle. Ved at erobre bolden på egen bane, hvor modstanderne er i større ubalance er jeres scoringsniveau også bedre. På deres bane er modstanderne mere kompakte, og når at komme på plads. Det jeg vil undersøge er når vi er foran mål, hvorfor er vi så ikke mere effektive? Hvis det er sådan det er? -Hvor meget tid bruger i på træning i omstilling (i procent)? Nej vi kan ikke gøre det op i %. Det er en klar bestanddel af vores spillestil. I perioder er det efter hvilke hold vi møder. Det er meget taktisk baseret ud fra modstander. Vores fokus har været på pres og omstilling efter at den nye træner er kommet. Vi træner alle facetter. Spillerne er fuldstændig klar på hvad deres rolle er i omstillingen. Hvad vi har fokus på. Nogle erobrer, nogle kommer på løb, boldføreren der skal spille rigtigt på løb og restforsvar, som positionerer sig korrekt. Vi skal også være klar på de/vi/de så vi kan forstyrre og vinde tid til vi er på plads. -Hvor vil i gerne optimalt samle bolden op til jeres omstilling? Hvor er i stærkest? Det er udnyttelse af vores spilleres kompetence. De typer vi har nu er farlige og hurtige i omstilling. Vi kan spille bolden i rummet til dem. Hvis vi erobrer lavt eller omkring midt er der plads i bagrum, som de kan udnytte til afslutning. Tag Uffe Bech. Han ligger på over 30 sprinter i en kamp, hvilket er Bundesliga niveau. Vi kortlægger hvor mange højintensive løb og sprinter han har i en kamp, og hvor. Højintensive løb er hos os defineret som km/t, mens sprinter er over 24 km/t. Han har sprinter både lavt og højt på banen. Hvis du tager Josh så ligger han højere med sine erobringer, end Uffe. Vi iscenesætter spillerne efter deres kompetencer. Mod Esbjerg erobrer Uffe lavt, spiller dybt til Nord og på tværs til Josh.

21 Der kommer Josh aldrig ned og erobrer. Han gør det færdigt. -Hvor mange spillere skal deltage i omstillingen? Det kan vi ikke sige. Det er efter hvor vi erobrer. Eks. Med høj erobring mod Aab. Nord erobrer og Josh scorer. Hvis du kigger på omstillingen går Uffe med. Vi vil gerne fylde feltet op med angriberne. Resten af holdet skal skubbe med op og lukke områderne så vi kan samle returboldene op. Det kræver en super organisering. Hele holdet skal bevæge sig i forhold til omstillingen. En eller to spillere skaber omstillingen, men hele holdet bevæger sig i forhold til situationen. Jo flere der deltager i omstillingen, jo større er sandsynligheden for at score. Det er ikke et krav at der skal være fem med i omstillingen. Det er ikke sikkert vi kan nå det. 21 -Søger i spillere med kompetence i omstillinger? Hurtighed/vendinger/ lange afleveringer, etc? På den måde vi gerne vil spille er det hurtige spillere. Vores presspil er vigtigt for os, de skal kunne presse og være hurtige. De skal kunne arbejde stenhårdt og være første forsvarere. Typerne er svære at finde. Uffe Bech er hurtig og han kan løbe langt på literen. Den kombination er unik. -Går i på kompromis med tid indtil det rigtige antal spillere er med? Overhovedet ikke. Vi tager gennembrudsmuligheden hvis den er der og bryder vi igennem. Mange har sagt at vi spiller med for mange pasninger. Det er noget vrøvl. Vi venter til den rigtige mulighed. Nogle gange ser spilleren ikke åbningen, og vi må bevare tålmodigheden og holde den i egne rækker. Andre gange er spilleren for utålmodig og tror han ser en åbning der er lukket. Vi vil gerne have tålmodighed og sikkerhed på bolden. Vi kan både forsvare og angribe med bolden. Vi skal ikke have 38 pasninger før en afslutning. Vi bryder igennem når muligheden er der. Vi vil have intelligente spillere, der ser den rigtige mulighed. Mod Viborg scorer vi på opgivningssparket med 3-4 berøringer. Det at være i boldbesiddelse er også fysisk nedbrydning af modstanderen, hvor vi venter på at de er trætte, som vi kan udnytte til gennembrud. -Hvilken praktisk øvelse kan du give eksempel på? Jeg kan vise dig en vi selv bruger. -Udvikler i selv og raffinerer øvelserne? Ja vi udvikler og tilpasser, og søger selvfølgelig inspiration. Spillet er omstilling 9 vs 6 med possesion. De 9 spillere kører bolden rundt og skal have 10 pasninger for at få et point. Hvis de 6 erobrer skal bolden bringes til modsatte banehalvdel ved en aflevering. De offensive løb belønnes og mål gives ved denne omstilling. Vi spiller på løb. Hvis de ikke scorer eller spiller på løb går de i possesion, og spillet vendes. Vi er rolige på bolden i possesion. Vi erobrer og spiller på omstilling i dybdespillet. Her kan vi arbejde med den kollektive-, den klassiske- og den avancerede omstilling. -Hvordan og hvor meget evaluerer i efter en kamp? Vi bruger rigtig meget tid. Derfor er vi så mange trænere heroppe. Jeg evaluerer med alle angriberne efter kampen. De får en status på alt efter kampen. Der er også et CV for spilleren over sæsonen, antal afslutninger, højre, venstre ben, indenfor eller udenfor rammen, sprinter, højintense løb,pasninger fremadrettede, bagudrettede, antal minutter på banen, rundskæv, o.s.v. Det er en udviklingsplan, så alle er klar på hvor deres udvikling skal være. Vi kan motivere spillerne på mange områder. En spiller kan måske i en periode hænge lidt i afslutningsdelen som han skal forbedre sig på. Måske et spark som han ikke er så god til, som vi træner. Vi træner også et spark han er god til. Han er måske i en PRE fase hvor han er meget bevidst om hvad han skal forbedre sig på men det sidder ikke helt i skabet. Der mangler gentagelser. Så kan han måske have rykket sig på den fysiske del hvor hans fedtprocent er blevet bedre, har tabt sig og er blevet hurtigere. Han får lidt succesrater ind her. Måske har han udviklet sig taktisk så cheftræneren er meget tilfreds med ham. Det gør at de hele tiden er motiverede men også klar i bøtten på hvad der skal forbedres. De står på tæer hele tiden. Vi bombarderer ikke med oplysninger, men tager de vigtige ting ud som vi synes han skal rykke på. Eks. Hvis han har haft 20 afslutninger hvoraf halvdelen er uden for rammen, må vi kigge på det spark han bruger og forbedrer det.