Den Sunde Bolig. Et redskab for bygherrer og rådgivere når ejendommen skal renoveres

Transkript

1 Den Sunde Bolig Et redskab for bygherrer og rådgivere når ejendommen skal renoveres

2 Den Sunde Bolig Den Sunde Bolig består af denne publikation og hjemmesiden som blandt andet indeholder en checkliste for inddragelse af sundhed i projekteringen.

3 Den Sunde Bolig Et redskab for bygherrer og rådgivere når ejendommen skal renoveres sbs rådgivning Wissenberg A/S

4 Den Sunde Bolig Indhold Udarbejdet af: sbs rådgivning ved Ole Erdmann, arkitekt maa i samarbejde med Wissenberg A/S, rådgivende ingeniører F.R.I ved Max Kjellerup, ingeniør, seniorkonsulent Følgegruppe: Henning Mørck, læge, Skandinavisk BioMedicinsk Institut Karen Kristiansen, arkitekt, Box 25 Arkitekter Lise Heiner Schmidt, socialantropolog, Socialministeriet Peter A. Nielsen, indeklimaforsker, tilknyttet Astma-Allergi Forbundet Tine Meisner, beboer, kommunikationsrådgiver Redaktion og layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Foto: Jens V. Nielsen, hvor andet ikke er angivet Foto forside øverst: Jørgen Jørgensen Produktion: Vilhelm Jensen og Partnere ISBN: Publikationen forhandles gennem Byggecentrum. Udarbejdet og udgivet med støtte fra Boligfagligt Center, Socialministeriet og Aase og Ejnar Danielsens Fond Sunde boliger giver sunde liv Sådan bruges publikation og checkliste Hovedbudskaber Sundheden ind i bygningsrenoveringen Godt lys Ingen støj Tilpas temperatur Frisk luft Ingen allergi Sunde materialer Litteratur og links

5 Sunde boliger giver sunde liv Den Sunde Bolig er et planlægnings- og projekteringsredskab, som skal hjælpe bygherrer og rådgivere med at indarbejde sundhedsaspektet, når en bolig eller bygning skal renoveres. Publikation og hjemmeside Den Sunde Bolig består af denne publikation og hjemmesiden som blandt andet indeholder en checkliste for inddragelse af sundhed i projekteringen. Formålet med publikationen er at indsamle, bearbejde og nyttiggøre den omfattende eksisterende viden og skabe et praktisk redskab til brug i de almindelige bygningsrenoveringer. mange forskellige områder. Der er mange paradokser og det kan ofte være svært at diagnostisere, om problemerne skyldes indeklimaet og bygningens fysik eller måske vores fødeindtagelse eller livsstil i øvrigt. At der er klare sammenhænge mellem sundhed og udformningen og indretningen af vores huse er imidlertid velbelyst. Viden, der kan bruges Der findes i dag en stor mængde viden om indeklima, sundhed, bygningsmaterialer, ventilation, støj osv. En simpel søgning på internettet på søgeordene sundhed og bygning giver således mere end henvisninger. Publikationen retter sig fortrinsvis mod renovering og byfornyelse af ældre etagebygninger, men mange problemer vil være parallelle for nybyggeri. Bygningsrenovering udgør imidlertid ca. halvdelen af de årlige investeringer i byggeriet, og er samtidig et område, hvor der med små investeringer kan opnås mærkbare sundhedsmæssige forbedringer. Fokus på sundheden Vi opholder os i det danske klima indendørs i 80% af døgnets timer. Antallet af bygningsmaterialer med ukendte sundhedsmæssige langtidseffekter er eksploderet, og husene bliver stadig tættere for at begrænse energiforbruget. Omkring 1,3 mio danskere lider i dag af astma eller allergi. Det er der mange årsager til, og en del af dem er knyttet til vores boliger og huse. Men der er langt fra den store mængde viden til den almindelige bygherre eller rådgiver. Informationerne er spredt over mange institutioner eller publikationer og har typisk en mere eller mindre utilgængelig teknisk karakter. Det er vores håb, at publikationen og den tilhørende hjemmeside med checklister kan blive et godt praktisk redskab, som kan bidrage til, at der i højere grad tænkes i menneskelig sundhed, når vi renoverer vores huse. sbs rådgivning og Wissenberg A/S 2006 Problemstillingen om en sund bolig er kompliceret og forudsætter en kombination af viden på

6 Sådan bruges publikation og checkliste Publikation Hjemmeside Til dialogen mellem bygherre og rådgiver: introducerende tekst anbefalinger til bygningsrenoveringen eksempler på renoveringsprojekter gode råd til den daglige drift Til rådgiverens projekteringsarbejde: checkliste til projekteringen opdateret litteraturoversigt Til dialogen mellem bygherre og rådgiver: gode råd til den daglige drift Publikation til bygherre og rådgiver Publikationen Den Sunde Bolig er et redskab til dialogen mellem bygherre og rådgiver, når en bygning skal renoveres. Publikationen indeholder grundlæggende information om sunde boliger og bygninger og er skrevet, så både den lille bygherre (f.eks bestyrelsen i andelsboligforeningen), den professionelle bygherre (boligselskabet eller administratoren) og den professionelle rådgiver kan have udbytte af den. Publikationen er først og fremmest beregnet til at kunne anvendes på de indledende møder, hvor renoveringen planlægges. I publikationen er valgt 6 indfaldsvinkler til sundheden i forbindelse med bygningsrenovering: Lys lyd temperatur luft allergi materialer. Der er lagt vægt på de almindeligst forekommende sundhedsproblemer, samt på de forhold, der lettest kan gøres noget ved. Forhold som f.eks statisk elektricitet eller ioniserende stråling er således ikke behandlet, idet deres betydning for ældre etagebebyggelser er marginal. Checkliste til den projekterende På hjemmesiden findes en checkliste, som kan indgå i rådgiverens almindelige projekteringsrutiner som f.eks kvalitetssikring og Miljørigtig Projektering. Checklisten kan samtidig fungere som en form for dokumentation overfor bygherren på, at rådgiveren har foretaget et sundhedsmæssigt check af den kommende bygningsrenovering.

7 Hovedbudskaber Publikationen belyser en række forhold i boligen, som alle har betydning for menneskelig sundhed og daglig velvære. Men nogle forhold er mere sundhedsskadelige end andre og bør prioriteres højt ved enhver bygningsrenovering. En sund bolig er først og fremmest: en tør bolig En stor del af sundhedsproblemerne i boligen er knyttet til fugt. Skimmelsvamp, vira og husstøvmider trives bedst i fugtigt miljø. Det er derfor helt afgørende, at bygningen er tæt, så vand ikke trænger ind, og at der er en god ventilation i hele boligen. Særlig vigtigt er det at holde soveværelset tørt vi kan også blive syge, mens vi sover. Hvad er sundhed Verdens Sundhedsorganisationen WHO definerede allerede i 1946 sundhedsbegrebet således: Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the abscence of disease or infirmity. Sundhed er en samlet tilstand af fysisk, mentalt og socialt velbehag og ikke alene fraværet af sygdom eller svækkelse. FUGT Boligen skal være tør STØJ Boligen skal være uden uønsket støj DAGSLYS Boligen skal have godt dagslys allergi og bakterier Boligen skal have brugsvand af god kvalitet materialer Renoveringen skal anvende materialer og konstruktioner, der holder længe en bolig uden uønsket støj Støj fra omgivelser eller naboer opleves af mange som det mest generende indeklimaproblem. Husk lydisoleringen ved renovering og sæt fokus på den daglige adfærd. Den gode bygningsrenovering skaber sundere boliger end før renoveringen. Men samtidig kan renoveringsprocessen i sig selv skabe sundhedsmæssige problemer, som det er vigtigt at være opmærksom på. en bolig med godt dagslys Lyset påvirker vores humør og vores generelle sundhedstilstand. Boligen skal disponeres, så dagslyset udnyttes optimalt, og der skal anvendes både vinduer og kunstig belysning, som giver en god lyskvalitet. og en bolig med rent brugsvand Stillestående vand er kilde til bakterieforurening. Bygningens vandinstallationer skal udformes, så risikoen for forurening begrænses mest muligt. En sund bygning har derfor også: lang levetid Nye byggematerialer indeholder skadelige stoffer, som afgasser i en periode efter at de er anvendt i boligen. Det gælder ikke mindst maling og overfladebeskyttelser. Jo bedre konstruktioner og materialer der anvendes, jo længere holdbarhed har renoveringen, og jo længere vil der så være til næste renovering, hvor der igen kan forekomme sundhedsskadelig afgasning.

8 Sundheden ind i bygningsrenoveringen God byggeskik giver tætte huse det første skridt mod en sund bolig uden fugtproblemer. Det starter med byggeprogrammet Det er i planlægningen af renoveringen og dermed i byggeprogrammet, at grundlaget lægges for en sund bolig med et godt indeklima. I forbindelse med byggeprogrammet skabes overblik over alle forhold, som kan påvirke indeklimaet. Påvirkninger fra såvel udendørs som indendørs arbejder, forhold i forbindelse med ibrugtagningsperioden og forhold, som vedrører den efterfølgende daglige drift. Indeklimaet i fokus Et dårligt indeklima kan resultere i en række sygdomme som astma, allergi og overfølsomhedsreaktioner, eller i bakterielle infektioner som f.eks legionærsyge. Sygdomssymptomerne er typisk slimhindegener i øjne, næse eller svælg, åndenød, hovedpine, tunghedsfornemmelse i hovedet, unaturlig træthed og problemer med tør og irriteret hud og en brændende fornemmelse i ansigtshuden. Tidligere var indeklimaproblemer koncentreret om forhold som utætte vinduer og yderdøre, kolde ydervægge, dårligt indregulerede varmeanlæg eller radiatorer uden automatisk regulering. I dag er disse problemer stort set løst dels gennem energibesparende foranstaltninger efter energikrisen i 1970 erne, dels i forbindelse med den senere byfornyelse. inde som ude er fyldt med allergifremkaldende og sundhedsskadelig partikelforurening. Hvad påvirker indeklimaet Indeklimaet i en bolig påvirkes for det første af boligens og bygningens indretning disponering af rum, konstruktioner, materialer osv. Det påvirkes også af muligheden for at kunne tilpasse bygning og installationer til forskellige menneskers forskellige aktiviteter og behov regulering af rumtemperatur, solafskærmning, mulighed for trækfri ventilation osv. Og endelig påvirkes det af den daglige brug af boligen udluftningsvaner, tøjtørringsvaner, rengøringsvaner osv. osv. En sund bolig med et godt indeklima tager højde for alle de forhold, der påvirker indeklimaet i boligen. Husk også selve byggeprocessen Større renoveringer og ombygninger medfører i sig selv mange støj- og støvgener. Ved større renoveringer inddrages gade- eller gårdrum i en karré til byggeplads ofte over flere år, hvis renoveringen f.eks gennemføres i etaper. Det er en stor belastning for de beboere, som ikke er genhuset andre steder under arbejderne. Men også ved mindre renoveringer og ombygninger er det vigtigt at tænke byggeprocessen igennem for at minimere generne. Foto: Karsten Pålsson I stedet er nye problemer kommet til. De stadig tættere huse har øget kravene til udluftningen, byggeindustrien introducerer hele tiden nye materialer, hvis sundhedsmæssige langtidsvirkninger er delvis ukendte, støjen fra trafik og omgivelser er mere belastende end tidligere, og luften såvel En godt planlagt byggeplads gavner ikke alene beboernes sundhed, men styrker også arbejdsmiljøet og effektiviteten. Check din byggesag før du bygger!

9 Menneskelig sundhed skal være en naturlig del af et samlet byggeprogram. I byggeprogrammet belyses alle renoveringsprojektets grundlæggende forudsætninger, herunder indeklimaet. funktionalitet drift og vedligehold byggeteknik Samlet byggeprogram økonomi arkitektur energi og ressourcer brugerforhold indeklima klimaskærm disponering Mange forskellige elementer lys og akustik Byggeprogram sundhed konstruktioner har betydning for et godt indeklima og en sund bolig. installationer byggeplads Valgene inden for de enkelte elementer har konsekvenser for materialer flere af de andre elementer. Almindelig tæt klimaskærm så fugt holdes ude god byggeskik konstruktioner og materialer med lang levetid, så der er lang tid mellem at afgasning fra materialer kan forekomme Sunde boliger handler både om almindelig god byggeskik og om særlige indeklimaovervejelser. Særlige godt lys indeklimaovervejelser ingen støj tilpas temperatur frisk luft undgå allergi sunde materialer

10 Godt lys Vi har brug for lys lys giver velvære Boligen skal disponeres, så lyset udnyttes bedst mulig Brug vinduer og belysning med god lyskvalitet Talrige undersøgelser har dokumenteret lysets betydning for vort velbefindende. Lyset påvirker vores psyke. Godt lys handler både om at disponere sin bolig for lyset og om kvaliteten i lyskilderne, hvad enten det er dagslys gennem vinduerne eller kunstlys i lysarmaturerne. Udover at dagslys giver velvære, kan en optimal dagslysudnyttelse spare meget energi i huset. Det har naturligvis størst betydning i de nederste boliger i en etageejendom, hvor der er mindst dagslys. En enkel måde at forøge lysindfaldet i boligen kan være at udskifte et vindue med en fransk altan. Denne mulighed bør altid ses i sammenhæng med bygningens samlede arkitektur. Glastilbygninger kan skabe mere lys og luft Godt lys kan også være intet lys. Det er vigtigt at kunne mørklægge soverum for at få det fulde udbytte af søvnperioden. Boligens disponering Den første forudsætning for godt dagslys i boligen er rummenes disponering og orientering i forhold til solen. Ved bygningsrenovering er husets orientering selvsagt givet. Men der kan alligevel gøres mange overvejelser om rummenes disponering. Blandt andet skal spiseplads, siddegruppe, TV og EDB-udstyr placeres hensigtsmæssigt, så udnyttelse af dagslyset tilgodeses. Dagslys og vinduer Vinduet skal sikre gode dagslysforhold uden samtidig at give ubehageligt indblik og uønsket solindfald. Vinduet har også andre væsentlige funktioner de energibesparende som er stærkt i fokus for at kunne opfylde kravene i det nye bygningsreglement. Vinduet bidrager således til bygningens opvarmning og sparer energi til kunstig belysning. Jo større glasdelen i vinduet er, jo mere lys kommer der ind i rummet. Vinduessprosser bør derfor være slanke, og vinduespartiet bør males i lyse farver for at kunne reflektere lyset bedst muligt. Den mest anvendte vinduestype i dagens boligbyggeri er en to-lags termorude med argon i mellemrummet og en lavemissionsbelægning på det inderste glas (energiglas). Dette vindue har med en målt U-værdi på 1,6 W/m 2 K en energibesparelse på 50% i forhold til en gammeldags termorude. Et problem ved en del energiruder er, at den energibesparende belægning farver lysindfaldet og forringer lyskvaliteten. Der kommer imidlertid hele tiden nye vinduesprodukter på markedet med forbedringer af energiforhold og dagslyskvalitet. Glastilbygninger Glaskarnapper og glastilbygninger kan være en måde at skaffe mere dagslys i boligen. Vær dog opmærksom på, at tilbygningen ikke samtidig forringer dagslysforholdene i de bagvedliggende rum. Karnapper og tilbygninger bør udføres med så smalle sprosser som muligt, og sprosser og overflader i det glasinddækkede rum bør holdes i lyse farver. Kunstlys Når dagslyset hører op, må der tændes for det elektriske lys. Glødepærer giver den bedste lyskvalitet, men er også mest energikrævende. Skal der spares på elektriciteten, har der hidtil været

11 Godt lys Husk i det daglige Placer siddegrupper og spiseplads, så dagslyset udnyttes optimalt. Anbring TV-skærm og computere, så generende refleksioner undgås. Placer belysningsarmaturer, så rummet kan zoneopdeles. Vælg kvalitetsbelysning med lavt energiforbrug. tre muligheder for valg af lysgiver: Sparepæren, kompaktlysstofrøret eller det gammeldags lysstofrør. Lyskvaliteten er ikke helt tilfredsstillende for disse lysgivere. Vi har det bedst, når vi udnytter lyset, både dagslys og kunstlys, optimalt i forhold til dagens gøremål. Der arbejdes intensivt på at udvikle nye typer af indendørs belysning med optimal farvegengivelse, lang levetid og lavt energiforbrug. De første lamper med hvide dioder eller LED (Light Emitting Diode) er udviklet, og når børnesygdommene er overstået, regner man med, at denne type lysgivere vil overtage 60% af markedet for indendørs belysning. Regler og normer Byggelovgivningen indeholder ingen specifikke normer for lysniveau og lyskvalitet i boliger.

12 Ingen støj Støj er uønsket lyd Støj udpeges af mange som det mest generende sundhedsproblem i boligen Der er gode teknikker til lydisolering af bygningen Nabostøj handler også om dårlig adfærd I det moderne hurtigkørende samfund er stilhed blevet en luksus og støj omvendt et stigende sundhedsproblem, som berører mange aspekter af dagligdagen også boligen. Støjbelastning kan medføre stress, højt blodtryk, besvær med søvn, træthed, hovedpine, trykken for ørene, let svimmelhed og koncentrationsbesvær. Gode boliger uden støj er både et spørgsmål om at undgå støj fra trafik og omgivelser samt fra naboer. Alle forbedringer tæller I ældre etageejendomme fra før 1900 og op til 1961, hvor det første bygningsreglement kom, klager mange over lydforholdene. Det nuværende bygningsreglement er opdelt i lydkrav for henholdsvis etageejendomme og for række- og enfamiliehuse. Paradoksalt nok indeholder småhusreglementet skrappere krav til lydforholdene end etagehusreglementet. Støjproblemer kan grundlæggende opdeles i: Støj fra trafik og udvendige omgivelser Nabostøj Støj fra trafik og udvendige omgivelser Udefra kommende støj er fortrinsvis støj fra motortrafik, men kan også være støj fra eksempelvis produktionsvirksomheder, udsugningsanlæg, en nærliggende legeplads eller bilhøjttalere. Ca. 28 % af alle danske boliger, svarende til boliger, ligger i områder, hvor trafikstøjen må betragtes som generende høj, og 10 % af alle danske boliger er decideret plaget af støjen fra trafikken. Bekæmpelse af støjproblemerne bør selvsagt begynde med støjkilden ved at reducere trafikken, og f.eks anvende støjdæmpende vejbelægning. Samtidig kan der sættes ind med lyddæmpende foranstaltninger i bygningen boliger i Danmark er plaget af generende trafikstøj. Man må som bygherre og beboer være klar over, at de eksisterende lydforhold i ældre ejendomme oftest er meget langt fra de krav, der stilles i nybyggeri, og at enhver forøgelse af lydisoleringen kan betragtes som en forbedring. Regler og normer Ifølge Bygningsreglementet skal luftlydsisolationen være større end 53 db og trinlydniveauet må ikke overstige 58 db. Ved støj fra veje og jernbaner over 55 db skal der lydisoleres, så støjniveauet indendørs ikke overstiger 30 db. Lydisolerende vinduer Hvis støjen udefra er uacceptabel, er det nærliggende at kigge på vindueskonstruktionen. Her er det vigtigste, at vinduet er tæt, og at der er mindst to lag glas med forskellig tykkelse i vinduet. Lydreduktionen kan yderligere forbedres ved: at have stor afstand mellem glaslagene at bruge forsatsvinduer i egen karm at tætne både den inderste og den yderste ramme (den yderste skal være mindst tæt) at placere vinduer i flugt med facaden. De tre sidste forhold har især betydning ved en lavfrekvent støj som trafikstøj. Den mest effektive støjløsning vil ofte kunne opnås med et traditionelt forsatsvindue, det vil sige forsatsvinduer monteret på en selvstændig forramme. 10

13 Ingen støj Projekt Grøn støj Et forsøgsprojekt i København, som blandt andet indeholder: Støjdæmpning, trækfri friskluftventilløsning, pollenfilter, friskluftindtag fra gårdrum og varmegenvinding. Projektet er et kreativt eksempel på, at det kan lade sig gøre at få frisk luft uden samtidig også at få mere støj i selv meget trafikerede omgivelser. Når der skal frisk luft i rummene mod gaden, åbnes et almindeligt vindue ud til en glasskakt, som gennem et kanalsystem forsynes med den renere luft fra bygningens gårdside. Se nærmere om projektet på 11

14 Ingen støj Elinstallationer skal udføres, så de ikke svækker lydisoleringen mellem lejlighederne. Støjdæmpet friskluftforsyning Der ligger et særligt problem i at tilføre frisk luft uden at øge støjgenerne. Bygningsreglementet kræver, at der skal monteres friskluftventiler i facaden eller vinduet minimum en ventil med et friareal på 30 cm 2 pr. opholdsrum. De traditionelle friskluftventiler i vinduesrammerne er imidlertid ikke tilstrækkelig lyddæmpende og i stedet bruges ofte lydisolerede murventiler. Både murventilens udvendige rist og den regulerbare indvendige ventil er synsmæssigt dominerende og kan skæmme en i øvrigt pæn facade eller væg. Friskluftindtaget kan alternativt ske bag radiatoren med en speciel lukket friskluftsventil, eller der kan udføres et ventilationsanlæg med mekanisk udsugning og indblæsning af forvarmet friskluft via en modstrømsvarmeveksler. Nabostøj Det skønnes, at godt 26 % af alle etageboliger i Danmark eller ca. 1 2 million beboere er ramt af nabostøj. I mange tilfælde fører problemer med nabostøj til voldsomme nabostridigheder, som kan ende med at den ene part må flytte fra sin lejlighed. Nabostøj hæmmer en naturlig livsudfoldelse, hvor selv børns leg inden for rimelighedens grænser kan genere naboen, som banker irriteret på loftet. Der er selvfølgelig beboere, som støjer uforholdsmæssig meget, men bygningernes dårlige lydisolering er samtidig markant. Hovedproblemet er trinstøj, som også i nybyggeriet er et stort problem. Nybyggeriet er imidlertid omfattet af bygningsreglementets minimumskrav. Ved bygningsrenovering er kravet alene, at de eksisterende lydforhold ikke må svækkes, og det er i mange tilfælde utilstrækkeligt til at leve op til beboernes ønsker. Renovering kan øge lydproblemerne I mange tilfælde kan støjproblemerne forværres efter en renovering. Med installering af centralvarme med stigstrenge ved facaderne forringes lydforholdene, da radiatorerne via stigstrengene transmitterer lyd fra et lejemål til et andet. Stilles et musikanlæg tæt på en sådan radiator, kan det give gener for over- eller underboen. De lette radiatorer, som fortrinsvis benyttes i byfornyelsen, vil alt andet lige transmittere mere lyd end tunge radiatorer. Men de tunge radiatorer er dyrere end de lette og fravælges derfor normalt. Lydforholdene kan også forringes ved, at elkabler og eldåser rilles ind i væggene mellem to lejemål og derved svækker lydisoleringen. Hvis eldåserne ikke er forskudt for hinanden, vil det give forstærkede lydproblemer. Lydisolering af etagedæk Vejen til lydmæssige forbedringer ligger først og fremmest i forbedring af etageadskillelserne. Foreløbige resultater af fuldskalaforsøg peger på, at det er muligt at forbedre lydforholdene i etagedækkene væsentligt. Et af problemerne ligger i at øge isoleringen mellem etagerne uden samtidig at reducere rumhøjden ved f.eks at hæve gulvhøjden. Et andet problem er, at en forbedret lydisolering ikke må gå ud over bygningens stabilitet. I ældre bygninger med træbjælkelag afhænger bygningens stabilitet blandt andet af, at gulvbrædderne er sømmet i bjælkelaget. Ved løsninger, hvor gulvbrædderne 12

15 Ingen støj Husk i det daglige Vis hensyn. Skru ned for lydstyrken i boligen og i bilen. Placer støjende faciliteter som et klaver eller et motionsapparat hensigtsmæssigt. Anbring vaskemaskiner i boligen, så svingninger i gulvet minimeres. Undlad urstyret tøjvask om natten af hensyn til naboerne. Reducer trinstøj ved at benytte fodtøj med bløde såler. ikke er sømmet i bjælkelaget, skal bygningens stabilitet sikres på anden måde, f.eks. ved at udskifte indskudsbrædderne til fastskruede krydsfinerplader. Fjernes indskuddet, må det erstattes af noget andet for ikke at forringe lydforholdene, eksempelvis 3 lag gips og 50 mm mineraluld. Lydproblemer i åben-plan boliger Mange vælger i dag at etablere åbne planløsninger med lydmæssig sammenhæng mellem f.eks stue og køkken. I en toværelses lejlighed indebærer det typisk, at væggen mellem soveværelse og køkken rives ned, og soveværelset etableres i den tidligere stue mod gaden. Ved en åben planløsning skal man være særlig opmærksom på støj fra køleskab, opvaskemaskine og andet køkkenudstyr, som kan være stærkt irriterende. Byfornyelse og nabostøj Eksempel på lydisolering af etagedæk uden at det går mærkbart ud over rumhøjden. Der lægges et nyt 30 mm trægulv på en ny strøkonstruktion udlagt på specielle bæreprofiler (hatteprofilbeslag). Ved at fjerne det oprindelige gulv inden lydisoleringen udføres, reduceres rumhøjden mindst mulig. I forslaget er gulvet kun hævet mm. Projekt og illustration: Dominia. Se nærmere om projektet på Placer ikke musikanlæg, specielt med tunge bashøjttalere, op ad vægge mod naboer. 13

16 Tilpas temperatur Tilpas temperatur kan være et individuelt spørgsmål Radiatorer skal placeres med omhu og anvendes korrekt i det daglige Glastilbygninger og store glasflader bør kunne temperaturreguleres. For meget varme kan også være et problem. Der skal være god cirkulationsmulighed for luften omkring radiatorer. Langt hovedparten af den danske boligmasse har i dag en tilstrækkelig varmeforsyning. Petroleumsovne og iskolde stuer hører fortiden til, og meget få fryser i dag i deres boliger. Men langt fra alle boliger har en optimal varmekomfort. En komfortabel temperatur er et individuelt spørgsmål og afhænger af personernes aktivitet og påklædning. Nogle trives med 18 o og andre med 23 o. Men ingen trives med trækgener eller decideret overophedning i varme perioder af året. Udfordringen ved renovering af etageejendomme er at skabe mulighed for en regulerbar rumtemperatur, som både kan tilpasses behovene i de enkelte rum og de forskellige årstider. Jævn fordeling af varmen En hensigtsmæssig opvarmning af boligen kræver et tilstrækkeligt antal radiatorer, korrekt dimensioneret i forhold til varmetabene i de enkelte rum. Imidlertid ses ofte en skæv varmefordeling i boligen som helhed, fordi der ikke kan skaffes den nødvendige plads til en radiator i eksempelvis køkken, entré eller badeværelse. Det kompenseres typisk ved at radiatorerne i opholdsrum overdimensioneres for også at kunne fordele varme til de underforsynede rum. Det giver dog ikke en optimal komfort med mulighed for at have en lavere rumtemperatur i soverum end i boligens øvrige opholdsrum. Placering af radiatorer Ved bygningsrenovering er der nogle begrænsninger i placering af installationerne, som ikke ses i nybyggeriet. Der skal findes både vandrette og lodrette føringsveje for rørene, og de ældre bygninger giver for eksempel sjældent mulighed for at indbygge gulvvarme eller varme i fodpaneler. Radiatorer bør som hovedregel altid placeres under vinduerne for at modvirke kuldenedfald fra vinduesfladen og for at kunne forvarme friskluften fra de friskluftsventiler, som typisk er placeret i vinduespartiet. Radiatorerne bør dække en så stor del af vinduespartiets bredde som muligt uden at begrænse luftbevægelsen (konvektionen) i og omkring radiatorerne. Radiatorens overkant bør være et stykke fra vindueskarmen (minimum 3 cm afstand) og afstanden fra gulv til underkant af radiator bør være minimum 12 cm, også af hensyn til rengøring. I køkkenet kan en nødløsning være at placere radiatoren over køkkendøren, ofte i form af en konvektor. Det er dog hverken en særlig varmeeffektiv eller smuk løsning. En effektiv radiator Radiatorstørrelsen er i de seneste år blevet forøget, fordi radiatorerne dimensioneres til lavtemperaturdrift. For at sikre en fornuftig energiøkonomi og komfort reguleres varmen fra radiatorerne gennem termostatventiler. Det er vigtigt, at radiatoren er fri af gardiner eller lignende, som kan hindre luftstrømmen omkring radiatoren og ventilens følerelement. For følerelementets placering henvises i øvrigt til fabrikantens anvisninger. Det er mest fornuftigt at holde fremløbstemperaturen til radiatorerne uændret om natten. De tunge bygningskonstruktioner lader sig vanskeligt genopvarme i morgentimerne og energibesparelsen ved natsænkning i ældre etageejendomme er derfor marginale, samtidig med at det giver komfortforringelser. 14

17 Tilpas temperatur Husk i det daglige Undgå at afskærme radiatoren så rumluften ikke frit kan passere radiator og termostatventilers følerelementer. Placér ikke radiatorens følerelement for tæt på varmeafgivende apparater som f.eks TV-apparater. Varme i glastilbygninger Glastilbygninger af forskellig art er i dag en udbredt løsning ved bygningsrenovering. En glastilbygning er et uopvarmet årtidsbestemt uderum med gode temperaturegenskaber i form af tilskud af passiv solvarme i kølige perioder. Tilbygningen kan dog påvirke de bagvedliggende rums indeklima uheldigt og skal derfor projekteres og anvendes med omtanke. Glastilbygninger skal altid projekteres med både solafskærmning og gode ventilationsmuligheder for at undgå kraftig overophedning i varme perioder. Udformningen bør også tage hensyn til, at der ikke skabes generende refleksioner fra håndlister mv. og der bør gennem afskærmning være mulighed for at undgå generende indblik. Mange renoveringer omfatter tilbygninger med store glasflader. Tilbygningerne bør udføres med gode muligheder for temperaturregulering for at undgå overophedning i varme perioder. Regler og normer Byggelovgivningen indeholder ingen specifikke normer for temperaturforhold i boliger. En vejledende standard vil være 21 o i opholdsrum og 18 o i soverum. 15

18 Frisk luft Fugten skal ud af boligen. Fugtige boliger er usunde boliger. Alle rum skal kunne ventileres effektivt, også om vinteren Den kolde tørre vinterluft er god til at komme af med husstøvmider Vær omhyggelig med projektering af ventilationsanlægget Frisk luft giver ikke alene velvære, det er en vigtig forudsætning for at undgå sundhedsproblemer i boligen. Hvis ventilationen i boligen er utilstrækkelig, bliver både luftfugtigheden og antallet af skadelige partikler i luften for høj. Begge dele kan være årsag til alvorlige problemer med allergi, overfølsomhed og forskellige luftvejssygdomme, som det er nærmere beskrevet i det efterfølgende afsnit om allergi. Ventilationsbehovet i en bolig afhænger af en række faktorer: Antallet af personer i husstanden, den daglige belastning fra tøjvask, badning og madlavning, afgasning fra byggematerialer og inventar, antallet af planter osv. En bygningsrenovering giver i sig selv et øget behov for ventilation. Det er således ikke ualmindeligt, at der i ibrugtagningsfasen efter en renovering kan være afgasning eller lugtgener, der strækker sig i måneder efter færdiggørelsen. I denne fase bør sikres et udvidet luftskifte, enten i form af naturlig eller mekanisk ventilation. Største problemer om vinteren I tætte boliger er de største ventilationsproblemer i vinterperioden, hvor vinduerne holdes lukket for at spare på varmen. De høje temperaturer om sommeren giver godt nok et stort behov for frisk luft, men da udeluften samtidig er relativ varm, løses problemet simpelt ved at åbne vinduerne og dermed øge luftskiftet. Regler og normer Ifølge Bygningsreglementet skal boliger ventileres med et luftskifte på 0,5 gange i timen luften i boligen skal med andre ord skiftes hver anden time. Der er særlige behov for udsugning af fugtig luft i køkkener og badeværelser. I køkkener regnes normalt med en udsugning på 72 m 3 /timen og i badeværelser på 54 m 3 /timen. I beboelsesrum skal der være en eller flere friskluftventiler med en samlet fri åbning på minimum 30 cm 2 pr. 25 m 2 gulvareal. I mere utætte boliger bevirker den såkaldte skorstenseffekt, at luftskiftet i boligerne ofte bliver for stort. Temperaturforskellen mellem den varme indetemperatur og den kolde udetemperatur skaber en skorstenseffekt i aftrækkene fra køkken og bad, og der udsuges for meget luft. Retningsgivende tilstræbes en relativ fugtighed i opholdsrum på ca. 50 % RF (50 % Relativ Fugtighed betyder, at luften har et vandindhold på halvdelen af den vandmængde, luften kan indeholde ved den pågældende rumtemperatur). En indikation på en for høj relativ fugtighed er, hvis der er kondens i den nederste del af vinduesglasset. Der kan også holdes øje med den relative fugtighed med et hygrometer. Om vinteren er det muligt at udnytte den tørre friskluft til at reducere luftfugtigheden i boligen. Ved at holde den relative luftfugtighed nede under 16