Forside til projektrapport 1. semester, BP1:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forside til projektrapport 1. semester, BP1:"

Transkript

1 Forside til projektrapport 1. semester, BP1: År: 2013 Semester: 1. semester Hus: 22 Dansk projekttitel: Control Orders vs. Menneskerettigheder Engelsk projekttitel: Control Orders vs. Human Rights Projektvejleder: Mathilde Dissing Christensen Gruppenr: 4 Studerende (fulde navn og studienr.): Emilie Caroline Horváth Broberg Louise Skovgaard Boutrup Jonas Hemming Espersen Rasmus Hvitfeldt Raben Casper Rosenbeck Joensen Zishan Ali Casper Raagaard Der skal angives, hvor mange anslag, der er i opgaven. Bilag indgår ikke i omfangsbestemmelserne og tæller derfor ikke med i antallet af anslag. Antal anslag: Ved to til tre medlemmer i gruppen er omfangskravet 30 til 50 normalsider, svarende til til anslag. Ved fire til fem medlemmer i gruppen er omfangskravet 40 til 60 normalsider, svarende til til anslag. Ved seks til syv medlemmer i gruppen er omfangskravet 50 til 70 normalsider, svarende til til anslag. Ved otte medlemmer i gruppen er omfangskravet 60 til 80 normalsider, svarende til til anslag. Bilag indgår ikke i side- og anslagsomfanget. Afviger projektrapporten fra overstående side- og anslagsomfang afvises den fra bedømmelsen, hvilket betyder, at de(n) studerende ikke kan deltage i prøven, og at der er anvendt et eksamensforsøg.

2 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt Hustema Forord Storbritanniens terrorhistorik Europarådets respons til Storbritanniens stramme terrorpolitik Motivationsfaktor Afgrænsning Indledning Problemformulering Problemstillinger: Begrebsafklaring Menneskerettigheder Terrorisme Erklæring Konvention Mellemstatslige organisationer NGO Metode Fagvalg Projektdesign Kildekritik Teori Kvalitativ metode Kvantitativ metode Statistik

3 5.8 Kritisk vurdering af valget statistik Hvordan har Storbritannien mulighed for at gå udenom artikel 5 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og underlægge personer control orders? Europarådet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Storbritanniens terrorlovgivninger fra Terrorism Act The Anti-terrorism, Crime and Security Act Prevention of Terrorism Act Terrorism Act Counter-Terrorism act Terrorism Prevention and Investigation Measures Act Control orders Control orders procedurer Non-derogating control orders Derogating control orders Artikel 5 og Artikel Artikel Brug af artikel Hvilke internationale aktører påvirker afgørelser i control orders sager? Hvilken betydning har det at Storbritannien er medlem af Europarådet, i forhold til sager omhandlende control orders? Mahmoud Abu Rideh Processen i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Brud på artikel 5 af Storbritannien 2009, -10, -11 og

4 Hvordan påvirker en NGO, som Amnesty International, control orders sager i Storbritannien? Amnesty international Roland Robertsons teori Konklusion Perspektivering Konsekvensen af Storbritanniens fravær i Europarådet? USA s påvirkning på terrorlovgivningen i Storbritannien Formalia Kilder Internetsider Staff Profiles Powerpoints Bøger Figurer

5 1. PROBLEMFELT 1.1 HUSTEMA I dette afsnit vil vi fortælle lidt om vores hustema, globalisering. Vi vil derfor også forklare, hvordan globalisering passer sammen med vores valgte problemformulering. Globalisering er bl.a. opstået som følge af, teknologiens stigende udvikling rundt omkring i verdenen. Teknologien har gjort det nemmere at rejse og kommunikere med andre, på tværs af landene. Dette har medført at vores kommunikationsmuligheder er blevet ubegrænsede, i den forstand at, man nu har mulighed for at kommunikere med folk, som sidder på den anden side af jorden, og alligevel vil de modtage din sms, dit opkald eller din mail, som var de blot i nabobyen. Globaliseringen har også medført en stigende handel landene imellem, da tilgængeligheden er blevet større, for de forskellige ting på markedet. Globalisering ses altså på flere områder, bl.a. grundet den store tilgang til ny teknologi, igennem det sidste århundrede og frem til nu 1. Andrew Heywood beskriver i sin bog Politics, at globalisering er et indviklet net af forbundne lande 2. Med dette mener Heywood at vi i højere grad er afhængige af beslutninger, som bliver truffet i lande, der geografisk ligger langt fra vores eget land. Han pointerer derfor at grænserne mellem byerne i de forskellige lande, mister relevans i globaliseringens lys. Han mener dermed ikke at det vi kender som det lokale og det nationale, er underordnet i forhold til det globale. Han mener tværtimod at disse tre fungerer i et godt samspil, angående politiske processer og begivenheder, og dermed er det lokale, det nationale og det globale samfund i konstant interaktion 1. Globalisering passer også godt til vores emne, da Europarådet er et eksempel på, at lande i stigende grad indgår i internationalt samarbejde, hvilket kan være en konsekvens af globalisering. Det er her vi har vores hovedfokus. 1 Globalisering. Udgivet af https://intranet.cs.aau.dk/. Internetadresse: https://intranet.cs.aau.dk/fileadmin/user_upload/education/f09/bait4_isb9.pdf - Besøgt d (Internet) 2 Globalization. Heywood, Andrew: I: Politics. 4. udg. Palgrave Macmillan, side 142 5

6 2. FORORD 2.1 STORBRITANNIENS TERRORHISTORIK Da vi i vores projekt har taget udgangspunkt i Storbritannien, vil vi derfor her forklare lidt om Storbritanniens terrorhistorik. Vi vil komme ind på de konflikter Storbritannien har haft gennem en længere årrække, og kritikken hertil. Således kommer vi ind på nogle af de ændringer, der er sket i Storbritannien i kampen mod terror. I hovedtræk har problemet været at en organisation som IRA (Irish Republican Army) 3, udførte terroraktioner mod Storbritannien. Derfor kan vi se at der allerede dengang, forekom terroraktioner. Storbritannien er flere ganget blevet kritiseret, for deres måde at håndtere konflikterne med Nordirland på. De er bl.a. blevet beskyldt for at regeringen burde have behandlet sagerne politisk, frem for gennem juridiske foranstaltninger, hvilket ville kunne have resulteret i tilbagetrækning eller forhandlinger. Der har også har været interne problemer om, hvorvidt at foranstaltningerne gik for langt, og var i strid med demokratiet og retsstaten 4, ifølge Susan Breau, der er professor i jura ved University of Reading. Men da Storbritannien har afveget fra, nogle af den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikler, har de ikke kunnet blive dømt, da de har gjort brug af artikel 15, der gør at de kan handle udenom konventionen, såfremt indenrigsministeren vurderer at, den nationale sikkerhed er i fare 5. 3 IRA var en republikansk paramilitær organisation, der ønskede at genforene Nordirland med resten af Irland Irish Republican Army (IRA). Udgivet af Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 4 Anti-Terrorism Law and Human Rights in the United Kingdom post September 11. Udgivet af Internetadresse: - Besøgt d (Internet) s Anti-Terrorism Law and Human Rights in the United Kingdom post September 11. Udgivet af Internetadresse: - Besøgt d (Internet) s. 1 6

7 2.2 EUROPARÅDETS RESPONS TIL STORBRITANNIENS STRAMME TERRORPOLITIK Storbritannien har modtaget flere henvendelser, fra organisationer som bl.a. Europarådet, omkring vigtigheden af ikke at gå på kompromis med menneskerettighederne i kampen mod at bekæmpe terror. Fx skriver tidligere generalsekretær for Europarådet, Walter Schwimmer 6 at alle juridiske foranstaltninger mod terrorisme bør være proportional og afbalanceret, og at vi ikke bør falde i den fælde, som terrorismen udgør for demokratiet og retsstaten, og at kampen mod terror har til formål at beskytte grundlæggende menneskerettigheder og demokrati, ikke underminere dem 7. I en ekstraordinær erklæring fra bl.a. Europarådet opfordrede de Storbritannien til "At afstå fra overdrevne trin, der ville overtræde grundlæggende frihedsrettigheder og underminere legitime uenigheder. De advarede også imod brugen af undtagelser, og gjorde opmærksom på at undtagelser kun burde bruges i et begrænset omfang samtidig med at de burde skabe en rimelig balance mellem legitime sikkerhedsproblemer og de grundlæggende frihedsrettigheder 8. Da Storbritannien var det eneste land, der var fravigende fra EMD, derfor kunne denne erklæring var tiltænkt dem. 6 Anti-Terrorism Law and Human Rights in the United Kingdom post September 11. Udgivet af Internetadresse: - Besøgt d (Internet) s Anti-Terrorism Law and Human Rights in the United Kingdom post September 11. Udgivet af Internetadresse: - Besøgt d (Internet) s Anti-Terrorism Law and Human Rights in the United Kingdom post September 11. Udgivet af Internetadresse: - Besøgt d (Internet) s. 6. 7

8 Dette kan medvirke til, at Storbritanniens regering også kommer til, at stå alene i kampen mod terror. Det kommer til at virke i modstrid i forhold til den opmærksomhed, som resten af Europa giver til menneskerettigheder i forhold til bekæmpelse af terror ifølge Susan Breau MOTIVATIONSFAKTOR I dette afsnit vil vi fortælle om vores motivation for vores projekt, hvorfor vi lige præcis har valgt at skrive om dette, og hvorfor vi synes det er interessant. Vores motivation for dette emne var at se på, hvorledes globaliseringen har medført, at internationale aktører, kan påvirke et politisk system. Da vi ved, hvor stor en betydning globaliseringen har haft for os selv, fandt vi det interessant at undersøge hvad globaliseringen egentlig har medført, i forhold til menneskerettigheder. Grunden til at, vi fandt menneskerettigheder interessant at arbejde med, var at det, lige såvel som globalisering, er noget der er aktuelt for os selv, da disse er universelle. Vi ville derfor gerne undersøge hvilke typer aktører, der kan have indflydelse på et lands politik, men også hvor meget indflydelse disse aktører kan have. I vores projekt ville vi gerne arbejde med Storbritannien, da vi alle fandt landet interessant, fordi Storbritannien har en stram terrorlovgivning, hvilket uddybes senere i projektet. Således ville vi også gerne have noget med terrorisme ind, uden at det skulle være vores hovedfokus. Derfor mente vi alle sammen, at det ville være spændende at se på, hvordan Storbritanniens terrorpolitik kan blive påvirket af disse aktører. Vores motivation ligger altså også i at se på, hvad man som land og aktør gør for at forhindre terrorisme, og om man i kampen mod terrorisme får overskredet nogle erklæringer, konventioner eller love. 9 Anti-Terrorism Law and Human Rights in the United Kingdom post September 11. Udgivet af Internetadresse: - Besøgt d (Internet) s. 7 8

9 2.4 AFGRÆNSNING Til at starte med var vores emne effekten af terror i forhold til vores hustema globalisering. Derfor har vi under vores projektforløb, været inde over forskellige internationale aktører, der beskæftiger sig med menneskerettigheder. Vi startede med at have fokus på EU, da det er et vigtigt organ når vi taler om international politik. Dog valgte vi ikke at inddrage EU i vores projekt, da vi valgte at tage fokus i EMRK, og fandt derfor ikke EU relevant, da det er Europarådets medlemslande, der har vedtaget denne konvention. Vi ønskede også at inddrage en organisation, der beskæftigede sig med menneskerettigheder. Her var vi både inde over Human Rights Watch og Amnesty International. Vi besluttede os for kun at gå i dybden med én organisation, og da Amnesty International var den største af disse, valgte vi den. Derfor afgrænsede vi også vores projekt til at omhandle, indflydelsen som internationale aktører har haft på Storbritannien, og deres overholdelse af EMRK. 3. INDLEDNING D. 11. september 2001, blev USA ramt af et terrorangreb. 4 civile fly blev kapret af Al-Qaida, hvor to af disse fløj ind i World Trade Center i New i York, et tredje i Pentagon og det sidste styrtede ned i Pennsylvania. 10 Dette har resulteret i en lang række skærpninger, på globalt plan. Sikkerhedsforanstaltninger er blevet forstærket, og overvågning er blevet implementeret rundt omkring i verden, heriblandt i Storbritannien september. Udgivet af Gyldendal. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 11 How 9/11 Has Changed the World, Stanford Oberservers Comment. Udgivet af Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 9

10 At Storbritanniens stramme terrorlovgivninger og dertilhørende indførsel af control orders, som er beskrevet i de efterfølgende afsnit, udelukkende skyldes angrebet på World Trade Center i USA, kan dog ikke konkluderes. Allerede i starten af 1970 erne, var terroraktioner, og i forlængelse af dette, terrorlovgivning, en realitet i Storbritannien. The Angry Brigade var en gruppe anarkister, der mellem , førte en terrorkampagne, hvor de bl.a. lavede 25 bombeattentater 12. I forbindelse med dette, oprettede det britiske politi i 1971, det første såkaldte Bomb Squad. Dette bombehold var oprindeligt oprettet til bekæmpelsen af organisationen the Angry Brigade men da denne blev opløst, fortsatte IRA bombningerne mod det britiske herredømme, helt frem til 2001, hvor det sidste registrerede IRA angreb, fandt sted i Birmingham 13. Det er derfor nødvendigt at se på Storbritanniens terrorlovgivning, i et historisk perspektiv. I Storbritannien har man indført masseovervågning af samfundet, som et led i beskyttelsen mod terrortruslen 14. Der er blevet sat overvågningssystemer op de fleste steder, så landet kan kontrollere den britiske befolkning, og på den måde mindske risikoen for nye angreb 15. Men selvom Storbritannien, bl.a. på baggrund af deres lange terrorhistorik, samt 9/11 angrebet, prøvede at holde truslen væk, blev de alligevel ramt af terror d. 7. juli De oplevede et angreb, der var rettet mod Londons kollektive trafiksystem. Her sprang 4 selvmordsbomber, den ene af de 4 i en dobbeltdækkerbus, og de resterende 3 i undergrundsbanen Angry Brigade. Udgivet af Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 13 Dictionary of terrorism. Udgivet af John Richard Thackrah. Internetadresse: SlUvbCJaaN4wSDoYDQAQ&ved=0CHEQ6AEwCQ#v=onepage&q=angry%20brigade%20bomb%20squad&f=false - Besøgt d (Internet) 14 Surveillance and counter terrorism. Udgivet af Home Office UK Government. Internetadresse: https://www.gov.uk/surveillance-and-counter-terrorism - Besøgt d (Internet) 15 Surveillance in society. Udgivet af Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 16 Ahmed, Nafeez Mosaddeq: The London bombings, an independent inquiry. Side udg. Gerald Duckworth & co. Ltd., (Bog) 10

11 I alt omkom 56 personer, hvoraf de 52 var civile og de sidste 4 var terroristerne. Over 700 blev skadet under dette angreb. 17. Storbritannien har siden årtusindeskiftet, flere gange ændret deres terrorlovgivning, hen mod en strammere terrorpolitik, heriblandt med indførelsen af control orders, da Prevention of Terrorism Act blev vedtaget i Disse restriktioner betød at, regeringen havde et præventivt værktøj, i kampen mod terror 19. Vi vil se på hvordan terrorlovgivningerne er blevet ændret, fra 2000 og frem til Her kommer vi ind på, hvorvidt control orders har været menneskerettighedskrænkende, i forhold til EMRK, som Storbritannien, i kraft af deres medlemskab af Europarådet, er pålagt at skulle overholde. Vi har valgt, at kigge på Storbritanniens terrorlovgivninger helt tilbage fra 2000, da den stramme terrorpolitik de har ført, har været en tendens, der endte med indførelsen control orders. Det er også interessant, at undersøge hvordan det kan lade sig gøre at Storbritannien kan bruge disse control orders. Dette vil vi prøve at forklare ud fra EMRK s artikel 15, der gør det muligt for Storbritannien at, gå imod dele af konventionen. Denne diskussion kommer vi også ind på, senere i projektet. I forlængelse af dette, vil vi anvende den realistiske og idealistiske opfattelse af det internationale system, til at forklare hvorfor et internationalt organ som EMD, kan påvirke afgørelser i control orders sager. Dette vil vi gøre ved at belyse sagen om Mahmoud Abu Rideh, der var underlagt control orders, og fik en dom omstødt af EMD i Vi vil undersøge hele processen fra EMD modtager en klage, til at der bliver truffet en afgørelse i sagen. Her kommer vi også ind på statistik omkring sager under artikel 5, der er blevet omstødt. 17 Ahmed, Nafeez Mosaddeq: The London bombings, an independent inquiry. Side udg. Gerald Duckworth & co. Ltd., (Bog) 18 An overview of anti-terror laws. Udgivet af Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 19 An overview of anti-terror laws. Udgivet af FindLawUK. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 11

12 Endvidere vil vi undersøge om, Amnesty International også har mulighed for at påvirke afgørelser i control orders sager, og hvilke midler en NGO som dem anvender. Her vil vi igen inddrage sagen om Mahmoud Abu Rideh, hvor vi bl.a. vil benytte os af Roland Robertsons globaliseringsteori, og ved hjælp af denne afdække hvordan en organisation som Amnesty International, har opnået en så stor global opbakning, at det har været muligt for dem at, påvirke Storbritanniens afgørelser i control orders sager. Vi er kommet frem til en problemformulering, og dertilhørende problemstillinger samt underspørgsmål som skal hjælpe til at besvare projektet. 3. PROBLEMFORMULERING Hvilken indflydelse har internationale organer som Amnesty International og den Europæiske menneskerettighedsdomstol haft, på Storbritanniens overholdelse af artikel 5, med fokus på control orders? 3.1 PROBLEMSTILLINGER: 1. Hvordan har Storbritannien mulighed for at gå udenom artikel 5 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og underlægge personer control orders? 2. Hvilken mulighed har den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, for at påvirke afgørelser omhandlende brud på artikel 5, og hvilke midler bruger Amnesty International for at få indflydelse på control order sager? 4. BEGREBSAFKLARING I begrebsafklaringen vil vi redegøre for begreber, der er relevante i forhold til vores projekt. Den vil fungere som en ledetråd, for hvad vi har lagt i de forskellige ord og udtryk, og på den måde gøre det nemmere for læseren at, forstå hvorfor vi har valgt at inddrage disse begreber. Vi vil forklare begreberne menneskerettigheder og terrorisme, da disse kan tolkes og opfattes, på mange forskellige måder. 12

13 Begreberne erklæring, konvention, NGO, mellemstatslige organisationer og interdependens, bliver uddybet da de er centrale elementer i vores projekt, og derfor mener vi det er vigtig at, læseren opnår en forståelse for disse begreber før man læser projektet. 4.1 MENNESKERETTIGHEDER Menneskerettigheder er et begreb der er blevet brugt flittigt gennem tiden, især i landes formulering af generelle rettigheder. Menneskerettighederne er universelle, og bygger på grundlaget om at der er visse rettigheder, der er gældende for alle, uanset køn, seksualitet, nationalitet, etnicitet, kultur eller religiøsitet 20. Menneskerettigheder er blevet defineret som love, i form af fx traktater og konventioner. Disse fastsætter forpligtelser for nationer, om at handle i henhold til disse, samt tage afstand til menneskerettighedskrænkende aktivitet. Derfor er formålet med traktater og konventionerne, at sørge for at beskytte menneskerettighederne, og dermed også de grundlæggende frihedsrettigheder, både for enkeltpersoner og grupper. Menneskerettigheder er ikke kun rettigheder, men også forpligtelser for medlemslandene, der påtager sig at skulle beskytte disse. Derfor ligger det også implicit at der skal være en positiv fremgang, som er med til at fremme menneskerettighederne 21. FN holdte d. 10. december 1948 en generalforsamling, hvor de vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, der indeholder 30 artikler, der dækker borgerlige, sociale, politiske, sociale og kulturelle rettigheder. Denne erklæring er den mest kendte, og også den mest udbredte Freeman, Michael: Human rights. Side udg. Polity press, (Bog) 21 What are human rights?. Udgivet af Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 22 eskerettigheder 13

14 Selvom menneskerettighederne er universelle, er det op til landene selv at sørge for at de bliver overholdt, dette kan bl.a. ske gennem kontrolordninger og domstolsprøvelser, så som EMRK, der er en konvention der sørger for, at medlemslandene overholder de universelle menneskerettigheder. Hvis kontrolorganerne ikke fremstår som uafhængige og upartiske, kan dette komme på prøvelse for et internationalt forum, så som EMD. NGO er har også mulighed for at klage, hvis de mener der er sket et brud på menneskerettighederne 23. Derfor er det heller ikke muligt for lande at til - eller fravælge bestemte rettigheder. Dette blev vedtaget på Verdenskonferencen om Menneskerettigheder der blev afholdt i Wien i TERRORISME Betydningen af selve ordet terror, stammer fra det latinske ord terrere, og betyder at sprede rædsel. Det kan diskuteres hvornår terrorisme som et historisk fænomen opstod. Allerede zeloter, et jødisk radikalt parti, der bekæmpede den romerske besættelsesmagt, kan defineres som værende en terroristgruppe, da de forsøgte at opnå deres mål via mordkampagner. I forlængelse af dette, har statsterrorisme også spillet en stor rolle i form af bl.a. nazisterne under anden verdenskrig og DDR under den kolde krig. Siden årtusindeskiftet har det dog især været den religiøse terrorisme der har været hovedfokus, netop fordi at den islamiske terrorisme har markeret sig med omfattende terrorkampagner, rettet mod det sekulariserede vesten, blandt andet under terrorangrebet i New York den 11. september Det kan pointeres at terrorisme altid kan anskues subjektivt. Lande har igennem historien anvendt terrorismebegrebet, til at stemple sine politiske modstandere, og fjender af det pågældende land, for dermed at legitimere bekæmpelse af disse grupper Menneskerettigheder. Udgivet af Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 24 Freeman, Michael: Human rights. Side udg. Polity press, (Bog) 25 Hansen, Birthe: Terrorisme. Side udg. lindhardt og ringhof, (Bog) 26 Kessing, Peter Vedel: Terrorbekæmpelse og menneskeret, side

15 Om der er tale om terrorister eller frihedskæmpere, vil derfor afhænge af fra hvilken side man anskuer dette fra, samt hvem der historisk set, har haft det politiske overtag. I den første del af britiske Terrorism Act 2000, kommer en beskrivelse af hvad betegnelsen på terrorisme er, ifølge lovgivningen. En handling kan betegnes som terrorisme hvis: A) Handlingen eller truslen omhandler alvorlig vold mod en person eller ejendom, at sætte andre menneskers liv i fare, skabe en stor risiko for andres helbred eller tryghed og/eller er designet for at forstyrre eller ødelægge et elektronisk system. B) Handlingen eller truslen er begået for at påvirke regeringen, eller at skræmme civilbefolkningen, eller en del af civilbefolkningen. C) Handlingen eller trusselen er begået for at fremme en politisk, ideologisk eller religiøs sag ERKLÆRING En erklæring er et dokument, der omhandler aftaler mellem lande. Tanken er at, erklæringen er en rettesnor, men ikke juridisk bindende. I forbindelse med vores emne, er det væsentligt at nævne FN s Verdenserklæring om Menneskerettighederne. Selvom erklæringen ikke er juridisk bindende, er den det mest udbredte og anerkendte menneskerettighedsdokument. Den danner et solidt grundlag for medlemslandende, og har været udgangspunkt for vigtige konventioner, både inden og uden for FN, her i blandt Europarådet der vedtog EMRK i KONVENTION En konvention er en bindende aftale. Da konventionen er juridisk bindende mellem de lande der har underskrevet den, er den derfor også mere gyldig end en erklæring. Når en konvention er blevet vedtaget, skaber den internationale normer og standarder. 27 Kessing, Peter Vedel: Terrorbekæmpelse og menneskeret, side 53, linje 1-2 nedefra, og side 54, linje Menneskerettighetene. Udgivet af Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 15

16 Dog adskiller en konvention sig fra en lovgivning, ved at en konvention ikke er vedtaget af regeringen. Det kan dog godt hænde at en konvention kan være så banebrydende, at man anser det for at være en nødvendighed, at gøre denne til en decideret lov, herefter kan medlemslandene ratificere konventionen, og derefter opretholde den MELLEMSTATSLIGE ORGANISATIONER I bogen Politics, af Andrew Heywood, er mellemstatslige organisationer beskrevet som en institution med formelle procedurer og med tre eller flere medlemslande. 30 Et eksempel på sådan en organisation er Europarådet. Baggrunden for en international organisation, er øget global styring, da alle er forenede under et fælles politisk styre. 31 Dette er blevet mere aktuelt med den øgede globalisering, og kan forklares ud fra interdependensteorien, som vi vil uddybe senere. 4.6 NGO En NGO er en forkortelse for Non-govermental organization, eller som det hedder på dansk; en ikke-statslig organisation. En NGO er en privat organisation, der ikke bliver påvirket af nogen form for regering eller politisk interesse. Deres økonomi er tit baseret på medlemskontingenter og private donationer, og de tager derfor ikke hensyn til økonomiske interesser, når de tager sine standpunkter. NGO er er oftest også aktive i internationale politiske anliggender, og kan også indgå i forlig med internationale aktører, heriblandt organer som Europarådet, fordi de har mulighed for at indgive mellemstatslige klager. Dette kommer vi videre ind på senere i projektet, og er ikke relevant at uddybe i begrebsafklaringen. 29 A Human Rights Glossary. Udgivet af Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 30 Heywood, Andrew: Politics. Side udg. Palgrave foundations, (Bog) 31 Heywood, Andrew: Politics. Side udg. Palgrave foundations, (Bog) 16

17 En NGO er lavet for at fremme delte værdier, idealer eller principper. Herunder kommer fx Amnesty International, som vi har valgt at have fokus på i projektet, da de har opnået stor legitimitet internationalt. De arbejder for at fremme menneskerettighederne. 32 Efter almindelig forståelse vil en NGO være betegnelsen på alle organisationer, som ikke er kontrolleret af en stat. I internationale sammenhænge vil betegnelsen NGO betyde at, organisationen har officiel status i FN, og kan sende sine delegater til forskellige konferencer Her fungerer de tit som rådgivende organer. 33 Selvom NGO er som pointeret ovenfor, ikke er profitbaserede og ikke statslige organisationer, er en direkte accepteret definition svær at nå til enighed om. Ikke desto mindre er der visse fundamentale kriterier der skal være gældende, for at en organisation kan betegnes som en NGO. Først og fremmest skal en NGO netop være uafhængig af direkte kontrol fra enhver regering, og yderligere kan en NGO ikke blive konstitueret som et politisk parti. Endvidere er det som nævnt ovenfor, en organisation som ikke har maksimering af profit som deres mål, samt en legitim, og dermed accepteret organisation, som anvender ikke voldelige midler i forsøget på at opnå deres mål Heywood, Andrew: Politics. Side udg. Palgrave foundations, (Bog) 33 NGO. Udgivet af Store norske leksikon. Internetadresse: - Besøgt d (Internet) 34 Willetts, Peter: What is a Non-Governmental Organization?. I: Ihrnetwork.org. s Internetadresse: Besøgt d (Artikel) 17

18 5. METODE Formålet med dette kapitel er at, vi vil vise hvilke metoder vi har brugt, for at kunne besvare vores problemformulering og problemstillinger. Vi vil indlede med at forklare, hvilket fag vi har benyttet os af. Efterfølgende vil vi forklare nærmere om projektdesignet.vi vil også være kildekritiske overfor vores valg af empiri. Med dette menes der at, vi vil gå lidt mere i detaljer, samt begrunde vores valg af struktur gennem hele projektet. Hermed vil vi også forklare og argumentere for, vores brug af den kvantitative metode, og også være kritisk over for valget af empiri. 5.1 FAGVALG Først og fremmest har vi benyttet os af politologi, til at udforme vores projekt. Politologien er vores fokusområde, i og med at vi arbejder med lovgivninger på internationalt plan, og derfor ikke har fokus på det sociologiske aspekt i hverken samfundet, eller hos individet. 18

19 5.2 PROJEKTDESIGN Vi vil i vores projektdesign give en illustration over, hvordan vi vil besvare vores problemformulering, og hvilke midler vi har gjort brug af. Problemformulering Hvordan har internationale organer som Amnesty International og den Europæiske menneskerettighedsdomstol mulighed for at påvirke, Storbritanniens overholdelse af artikel 5, med henblik på control orders? Redegørelse Her vil vi redegøre for Europarådet, og nogle af de funktioner de, samt en gennemgang af artikel 5 og 15. Derefter vil vi gennemgå de britiske terrorlovginger fra , med fokus på control orders. Til sidst vil vi redegøre for Amnesty International, og hvilken funktion de har som NGO. Dette giver læseren en baggrund for at kunne forstå resten af projektet. Analyse og diskussion - Europarådet Her vil vi komme nærmere ind på hvilken betydning det har at Storbritannien er medlem af Europarådet, og dermed underlagt EMRK. Vi vil tage fat på en specifik case med Mahmoud Abu Ridhe, der er underlagt control orders, og får en dom omstødt. Teknisk gennemførelse I denne fase vil vi bruge interdependensteorien, til at forklare hvorfor Storbritannien ikke melder sig ud af Europarådet, når de mister noget af deres suverænitet, ved at EMD kan gå ind om omstøde deres domme. Samtidig inddrager vi også den realismen som en mulig forklaring på hvorfor Storbritannien vælger at begå brud på EMRK. Desuden vil vi indrage statistik fra , der omhandler antallet af domme, Storbritannien har fået omstødt, i henhold til artikel 5. Analyse og diskussion - Amnesty International Her kigger vi på hvilke midler en NGO som Amnesty International bruger, til at påvirke control order sager. Vi vil igen tage fat i sagen om Mahmoud Abu Rideh, hvor de via brev opfordrede den britiske regering til at ophæve disse control orders. Teknisk gennemførelse For at forklare hvordan en NGO som Amnesty International opnår stor global tilslutning, og dermed får en større indflydelse, vil vi bruge Ronald Robertsens globaliseringsteori. 19

20 5.3 KILDEKRITIK Det er vigtigt at være skeptisk overfor de kilder man anvender. En avis kan eksempelvis have en vis agenda, eller være præget af et tidligere, eller stadigt eksisterende politisk tilhørsforhold, og derfor skriver ud fra deres egne holdninger, i deres artikler. For at undgå at skrive ukorrekte informationer, er det vigtigt at forsøge at finde så akademisk viden som muligt, samt sørge for at have en kritisk tilgang, til den viden man opnår, i fx en artikel eller rapport, for netop at kunne danne sige et objektivt overblik, så projektet ikke er skrevet på baggrund af fejlagtige informationer. Det er vigtigt at stille følgende hv spørgsmål til vores kilder; hvem er afsenderen, hvem er modtageren og hvor troværdig er kilden. Vi vil nu indlede med at være kritisk, overfor nogle af kilder vi har valgt at benytte os af, i vores projekt. Den første kilde vi vil se på er Kilden er en britisk nyhedsavis, og derfor må det også være klart, at deres modtagere er borgere i, eller folk med interesse for Storbritannien. Denne kilde er ikke nødvendigvis 100 % objektiv, da den kan have et politisk standpunkt, der kan være enten venligtsindet eller fjendtligstilet overfor landets terrorlovgivning. Vi har desværre ikke kunne finde informationer, vedrørende The Guardians standpunkt i denne sag. Derfor skal man være lidt skeptisk overfor avisartikler, da faren for at de ikke forholder sig objektivt til emnet, er større end hos mere troværdige kilder, som fx, der er en hjemmeside fra den britiske regering, som ikke kommer med deres egen mening i sagen. I de avisartikler vi har benyttet os af, hvor vi har citeret vores kilder, har vi sørget for at være opmærksomme, på at disse udtalelser stammer fra troværdige kilder, med en relevant baggrund for netop vores projekt Denne hjemmeside har vi brugt til vores beskrivelse af terrorlovgivningerne. Grunden til dette er at, vi får informationerne direkte fra kilden, da det er den officielle side for Storbritanniens lovgivninger, og derfor er der heller ikke fejlagtige informationer, da kilden er fuldt ud valid. 20

Forside til projektrapport 1. semester, BP1:

Forside til projektrapport 1. semester, BP1: Forside til projektrapport 1. semester, BP1: År: 2013 Semester: 1. semester Hus: 22 Dansk projekttitel: Control Orders vs. Menneskerettigheder Engelsk projekttitel: Control Orders vs. Human Rights Projektvejleder:

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

BILAG 1 STUDIEFORLØBSBESKRIVELSE

BILAG 1 STUDIEFORLØBSBESKRIVELSE BILAG 1 STUDIEFORLØBSBESKRIVELSE LÆRING OG REFLEKSION Dette bilag beskriver processen vi har været igennem ved, at lave et første semesters projekt på Roskilde universitet. Vi belyser de udfordringer der

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL FOMUSOH IVO FEH, CAMEROUN 1) Hvorfor sidder Ivo i fængsel? 2) Hvad stod der i sms en? 3) Hvem er Boko Haram? 4) Hvorfor mener myndighederne, at Ivo og hans venner er en trussel mod

Læs mere

Grundlæggende rettigheder i EU

Grundlæggende rettigheder i EU Grundlæggende rettigheder i EU A5-0064/2000 Europa-Parlamentets beslutning om udarbejdelse af et charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder (C5-0058/1999-1999/2064(COS)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr.

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme (CETS nr. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.6.2015 COM(2015) 292 final 2015/0131 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Europarådets konvention om forebyggelse

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE?

HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? 54 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 6: HVORDAN KAN MAN UNDGÅ, AT UNGE BEGYNDER AT RYGE? forebyggelse og kampagner www.op-i-røg.dk 55 Kapitel 6: Indhold Kapitlet giver et overblik

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2014 COM(2014) 290 final 2014/0151 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ÅRSBERETNING FOR 2004 Resumé Årsberetningen for 2004 dækker den første periode med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) som en ny uafhængig

Læs mere

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT.

PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. PÅ VEJ FRA RETSSTAT TIL POLITISTAT. Da USA s præsident Buch i 2001 erklærede krig mod terror forandrede det verden. Dog ikke til det bedre. Det myldrede frem med navne på personer og organisationer, som

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark.

Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 6 1 M A

Læs mere

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen

DSDW, Jobindsats og Refusionsløsningen Bilag 16 CSR Indhold 1. Indledning... 3 2. Internationalt anerkendte principper... 3 3. Materielle krav til Leverandøren... 4 3.1 Menneskerettigheder... 4 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 4 3.3 Miljø...

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014.

Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Vedtægter for foreningen af fransktalende ingeniører og videnskabsfolk (IESF). Ændret som følge af generalforsamlingen den 27. marts 2014. Foreningen af ingeniører og videnskabsfolk kaldes nedenfor enten

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap

Forslag til folketingsbeslutning om fremme, beskyttelse og overvågning af gennemførelsen af FN s konvention om rettigheder for personer med handicap 2010/1 BSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-6306 Fremsat den 4. november 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag

Læs mere

Tilgængelig på: /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf.

Tilgængelig på:  /udgivelser/status/ /databeskyttelse_delrapport_2016.pdf. Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. Niels Dam Dengsøe Petersen ndp@jm.dk og jm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 25.11.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0653/2005 af Marion Locker, tysk statsborger, for den østrigske dyrevelfærdsorganisation, om ændringer

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14.

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål K og L fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 14. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 260 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 10. januar 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: Ane Røddik

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2004)26 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI S GENERELLE HENSTILLING NR. 8 SAMTIDIG BEKÆMPELSE AF RACISME OG TERRORISME VEDTAGET D. 17. MARTS 2004

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0352 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.7.2015 COM(2015) 352 final 2015/0154 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Bilag 9 - Samfundsansvar

Bilag 9 - Samfundsansvar Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.8.2012 COM(2012) 430 final 2012/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om fastlæggelse af EU's holdning med henblik på revisionen af det internationale telekommunikationsreglement

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende:

Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Valgfri protokol til konventionen om rettigheder for personer med handicap De i denne protokol deltagende stater er blevet enige om følgende: Artikel 1 1. En i protokollen deltagende stat (deltagerstat)

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att. og

Forsvarsministeriet Holmens Kanal København K Danmark. Att.  og Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 1060 København K Danmark Att. fmn@fmn.dk, ser@fmn.dk og hrs@fmn.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 A N P E @ H U M A

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 6. juni 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Kultur,

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 215 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Orientering om behandlingen

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N

H Ø R I N G S S V A R V E D R. Æ N D R I N G A F S T R A F F E L O V E N Justitsministeriet strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 0 3 M O B I L 3 2 6 9 8 8 0 3 C BA@HUMANR I G H T

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl

Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 C D E @ H U

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne:

Diskussion af, hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med problemstillingerne: Titel: Fagkombination: Problemformulering: Problemstillinger: Terrorens kemi Kemi og samfundsfag. I dag kan internationale terrorister med lethed fremstille billige kemiske bomber, såkaldte fattigmandsbomber,

Læs mere

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser

EF-Domstolens generaladvokat præciserer hvordan EU kan vedtage strafferetlige bestemmelser Europaudvalget EU-note - E 71 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 19. juli 2007 EU-konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Code of Conduct for leverandører

Code of Conduct for leverandører April 2011 Code of Conduct for leverandører Group_Su ppliercodeofconduct_april2011_dk.doc INDLEDNING Etiske overvejelser har altid været en integreret del af vores forretningspraksis. Derfor har vi formuleret

Læs mere

2.1 Fakta om rettigheder

2.1 Fakta om rettigheder 2.1 Fakta om rettigheder Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDTALELSE. Udvalget for Andragender 2002/2139(INI) 16. september fra Udvalget for Andragender

EUROPA-PARLAMENTET UDTALELSE. Udvalget for Andragender 2002/2139(INI) 16. september fra Udvalget for Andragender EUROPA-PARLAMENTET 1999 Udvalget for Andragender 2004 2002/2139(INI) 16. september 2002 UDTALELSE fra Udvalget for Andragender til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om virkningen af Den Europæiske

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra:

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43. FØLGESKRIVELSE fra: RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 12. marts 2014 (OR. en) 7632/14 ADD 1 JAI 159 POLGEN 37 FREMP 43 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 11. marts 2014 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt

Retsudvalget L 192 Bilag 6 Offentligt Retsudvalget 2016-17 L 192 Bilag 6 Offentligt I det følgende redegøres der for forslagets forhold til grundlovens 73 om ekspropriation (pkt. 2.1), EMRK artikel 6 om retten til en retfærdig rettergang (pkt.

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002)

SLUTAKT. (Bruxelles, den 8. oktober 2002) SLUTAKT FOR DEN DIPLOMATISKE KONFERENCE OM PROTOKOLLEN OM DET EUROPÆISKE FÆLLESSKABS TILTRÆDELSE AF DEN INTERNATIONALE EUROCONTROL KONVENTION AF 13. DECEMBER 1960 VEDRØRENDE SAMARBEJDE OM LUFTFARTENS SIKKERHED

Læs mere

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer:

Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Europæisk Økonomi og Politik BA-ling.merc. Praktiske informationer: Peter Nedergaard International Center for Business and Politics, CBS pne.cbp@cbs.dk Email blot, hvis der er spørgsmål, kommentarer, kritik

Læs mere

Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer

Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Anbefalinger fra tværministeriel arbejdsgruppe om udvisning af udenlandske rockere og bandemedlemmer Som opfølgning på

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning

Forslag til folketingsbeslutning Fremsat den {FREMSAT} af social -, børne og integrationsminister Annette Vilhelmsen Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den valgfri protokol af 13. december 2006 til konventionen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.1.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0006/2009 af Jean Marie Taga Fosso, fransk statsborger, om den forskelsbehandling på grundlag af

Læs mere

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov

Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov P7_TA(2011)0315 Ændret ungarsk forfatning Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2011 om den ændrede ungarske grundlov Europa-Parlamentet, - der henviser til artikel 2, 3, 4, 6 og 7 i traktaten om Den

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(98)29 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 3: BEKÆMPELSE AF RACISME OG INTOLERANCE OVER FOR SIGØJNERE/ROMANI VEDTAGET

Læs mere

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten

Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten P5_TA(2004)0139 Bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten Europa-Parlamentets beslutning om meddelelse fra Kommissionen om bedre kontrol med gennemførelsen af fællesskabsretten (KOM(2002) 725

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

NYTTEINDSATS I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV

NYTTEINDSATS I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV NYTTEINDSATS I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV 21. SOCIALRETLIGE KONFERENCE 13.- 14. SEPTEMBER 2017 HOTEL NYBORG STRAND JESPER LINDHOLM, LEKTOR, PH.D. JURIDISK INSTITUT AAU JL@LAW.AAU.DK TAK FOR INVITATIONEN!

Læs mere

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder:

Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder: Årsplan i samfundsfag i 8. klasse KKF, skoleåret 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1)

Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (* 1) Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse af konvention om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 358 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. juli 2005 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3061/1-0009 Dok.: CDH40325

Læs mere

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 9.2.2015 B8-0123/2015 } B8-0133/2015 } RC1 FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4 til erstatning af beslutningsforslag fremsat

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att. og

Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade København K Danmark. Att.  og Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark Att. asj@uim.dk, mum@uim.dk og uim@uim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder 25. juni 2001 UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til Udvalget om Udenrigsanliggender, Menneskerettigheder,

Læs mere

Børnevenlig retspleje

Børnevenlig retspleje Børnevenlig retspleje Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard Børnevenlig retspleje. Børns menneskerettigheder i retsplejen Marianne Nørregaard 1. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. februar 2008 (OR. en) 16771/07 Interinstitutionel sag: 2001/0270 (CNS) DROIPEN 127 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS RAMMEAFGØRELSE om bekæmpelse

Læs mere

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE

RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE RET TIL AT VÆRE FORÆLDRE PROJEKTBESKRIVELSE Forfattere: 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere