Nummer 1 Februar 2013 ADHD-foreningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nummer 1 Februar 2013 ADHD-foreningen"

Transkript

1 Nummer 1 Februar 2013 ADHD-foreningen Nyt hus til handicap- foreningerne Side 4 og 5 Mød Barkley på konferencen Side 13 Nyt om flexjobordningen Side 17 Resocialisering Side 28-29

2 Nummer 1 Februar 2013 ADHD-foreningen Nyt hus til Side 4 og 5 Mød Barkley på konferencen Side 13 Nyt om flexjobordningen Side 17 Resocialisering Side Alle gør det godt - hvis de kan! Jette Myglegaard, formand UDGIVET AF ADHD-foreningen Pakhusgården Odense C Tlf.: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Mads Peder Nordbo Redaktionen modtager gerne artikler til bladet på mail: Artiklerne i bladet står for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendt materiale og til at publicere det på ADHD-foreningens hjemmeside: www. adhd.dk TRYK Glumsø Bogtrykkeri A/S ISSN Oplag: 8300 DEADLINE for blad nr. 2/ januar Udkommer april. Forsidefoto: Fra indvielsen af Handicaporganisationernes Hus handicapforeningerne ANNONCETEGNING Dansk Blad Service ApS Vestergade 11 A, Postboks 16, 5540 Ullerslev, tlf kl og hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet Har du prøvet at stå foran et kamera? Måske fordi du skulle have taget pasbillede eller var midt i en speciel begivenhed, der skulle foreviges? Har du spillet fodbold og været den, der skulle skyde straffe? Eller måske været den, der forsøgte at forhindre, at der blev mål? Har du renskrevet en opgave dagen før, den skulle afleveres? Eller lovet at være den, der ville sørge for, at der blev låst op til et møde i børnehaven? Har du skrællet kartofler og har du tømt opvaskemaskinen? Har du lyttet til en ven, der havde noget vigtigt på hjerte eller som barn malet en fin tegning til din mor? Har du strøget en skjorte eller købt en gave til din søster? Jeg er sikker på, at du har gjort dit allerbedste for at se pæn ud på billedet, og at du lagde alle dine kræfter i at score målet eller redde straffesparket. Du har helt sikkert også gjort dig meget umage for at undgå stavefejl i opgaven, og du har været taget af sted til børnehaven i så god tid, at du var sikker på, at mødelokalet blev låst op, før de andre kom. Hvis en af dine venner har haft noget vigtigt på hjerte, har du givet dig tid til at lytte med interesse og måske endda givet et par ord tilbage. Som barn holdt du på samme måde tungen helt lige i munden, udsøgte dig de fineste farver og afleverede kort efter med stolthed kunstværket til din mor eller far. For sådan er vi mennesker helt naturligt indrettet. Vi gør det godt, hvis vi kan. Vi vrænger ikke ansigt til kameraet, vi skyder ikke bolden bagud, når vi skal ramme målet, vi vender ikke ryggen til og er ligeglade, hvis vi er målmænd, vi afleverer ikke bare en opgave uden at se efter, om det hele er stavet rigtigt, vi går ikke lige en tur med hunden, når vi egentlig skulle køre til mødet og låse op, vi skræller ikke kartoflerne halvt, vi smider ikke porcelænet på gulvet, eller bestikket i tilfældige rum i skuffen. Vi sidder I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Dronningen åbnede vores hus...4 Inklusionsproblemet i skolerne skal løses nu...6 Brikkerne er faldet på plads i Pias liv...8 Et blik fremad mod konferencen Vild & Stille, alle er gode til moget...15 Ny lovgivning vedr. fleksjob...17 Direktørens klumme...19 ikke og sover eller taler om os selv, når en ven har brug for, at vi lytter, og som barn satte vi ikke bare tilfældige streger på papiret for at glæde vores mor, vi tegnede det bedste, vi kunne. Alle gør det godt - hvis de kan! Vi vil alle sammen gerne være dygtige og gøre det så godt som muligt. Det vil børn, unge og voksne med ADHD også. Mennesker med ADHD er jo ikke udstyret med en anderledes tilgang til livet. De vil også gerne gøre det godt. De ønsker ikke at fremstå uduelige ved bevidst at komme for sent, at komme i tanke om noget vigtigt, de bliver nødt til at sige lige nu, selvom det afbryder andre, når de taler. De ønsker ikke at blive udelukket fra fællesskabet, fordi de ikke kunne vente til det blev deres tur og kom til at ødelægge legen. Hvis de kunne gøre det godt, ville de gøre det. Alt andet giver simpelthen ikke mening. Alle gør det godt - hvis de kan! Vi vil alle sammen gerne være dygtige og gøre det så godt som muligt. Det vil børn, unge og voksne med ADHD også. Mennesker med ADHD er jo ikke udstyret med en anderledes tilgang til livet. De vil også gerne gøre det godt, Vi skal huske dette, så vi på alle niveauer og i alle situationer kan blive bedre til at se, at hvis et medmenneske ikke gør det godt, er det nok fordi, der kommer noget i vejen, og hvad kan vi så gøre for at hjælpe? Desværre er det en udbredt opfattelse, at når det kommer til kognitive vanskeligheder, så har det med viljen og ikke med evnerne at gøre. Husk, at tænke over det, når du møder det igen. Rigtig godt forår snart Netværket i spil...21 Selvindsigt har givet mig mulighed...22 ADHD betyder også muligheder...26 Nyligt løsladt med ADHD - er der en plan?...28 Unge pårørende skal oprustes...31 Lokalafdelinger...33 ADHD-foreningen...45

3 4 Dronningen åbnede vores hus Af Danske Handicaporganisationer Det var en stor dag for hele handicapsagen, da Handicaporganisationernes Hus i dag havde officiel åbning med masser af prominente gæster. I det store atrium stod stolene tæt, og gæsterne var i det pæne tøj og på plads, da dørene klokken 12 gled op, og Dronningen skred ind. Det var signalet til, at festlighederne i anledningen af den officielle åbning af Handicaporganisationernes Hus begyndte. - Det er tilladt at juble og fejre sine succeser, hvis man når de mål, som man sætter sig, og det er ikke mindst tilladt at være stolt på egne og andres vegne, når man har skabt noget unikt, sagde Stig Langvad og understregede over for de 150 gæster der var samlet i husets midte og de mange andre, der var placeret rundt om andre steder i huset, at det nye byggeri ud over at være en flot ramme også er verdens mest tilgængelige kontorbyggeri. -Og jeg ved, at jeg kan udtale mig på alles vegne og sige, at vi er meget glade for vores nye hus, fortsatte Stig Langvad. Dagens mest prominente gæst, HKH Dronning Margrethe sluttede talerrækken og stod for den officielle åbning af Handicaporganisationernes hus i dag - den klokken 12.. Dronningen roste huset og det store arbejde, der er lagt i innovative og smukke detaljer, der til sammen gør, at huset er banebrydende inden for tilgængelighed. Inden Stig Langvad og HKH Dronning Margrethe havde de involverede fonde, Høje- Taastrups borgmester og Social.- og Integrationsminister Karen Hækkerup i rosende ord omtalt byggeprocessen og - selvfølgelig- det flotte færdige resultat. Fakta: Innovative løsninger og velkendte tiltag går op i en højere enhed i Handicaporganisationernes Hus i Høje-Taastrup, der fremstår som et helt igennem unikt byggeri. Huset er en realisering af en historisk beslutning, som har ført visionen om en fuldstændig tilgængelig kontorarbejdsplads ud i livet. Formand for DH Stig Langvad, der er paraplyorganisation for handicaporganisationerne, fortæller om huset: - Når vi på onsdag slår dørene op til det nye fælles domicil, har vi samtidig skabt et byggeri, der vil danne skole for et komplet fokus på tilgængelighed i moderne kontorbyggeri uden, at det gør byggeriet dyrere, og uden at gå på kompromis med dansk tradition for flot og funktionelt design. En del af visionen bag huset er, at det skal inspirere til et markant løft i tilgængeligt byggeri, så alle med handicap får langt lettere adgang til at færdes uhindret og deltage aktivt i arbejds- og samfundslivet. Byggeriets aktører har fået nye kompetencer til at bygge for alle, og det kan give større konkurrenceevne, når der skal bydes på byggerier nationalt som globalt. Samtidig betyder det meget for synlighed, effektivitet og gennemslagskraft, når 17 handicaporganisationer og seks beslægtede organisationer samles under samme tag: - Handicaporganisationerne vil, både hver for sig og samlet, opnå en langt stærkere stemme i offentligheden og hos medlemmerne. Handicapsagen opnår langt større offentlig synlighed og gennemslagskraft

4 5 med en ny fælles platform og mere effektiv ressourceudnyttelse bl.a. til gavn for det lokale sociale arbejde, siger Stig Langvad, og fortsætter: - Alene muligheden for at henvise til Handicaporganisationernes Hus vil blive en løftestang for hver enkelt person med handicap, der lokalt argumenterer for bedre tilgængelighed i hverdagen. Bidragsydere Projektet er gennemført med betydelig og afgørende støtte fra: Den A.P. Møllerske Støttefond, Realdania og VILLUM FONDEN. Derudover har Augustinus Fonden, Bevica Fonden og Vanførefonden bidraget økonomisk til projektets udvikling og gennemførelse.

5 6 Inklusionsproblemet i skolerne skal Forældrene er bekymrede over, hvordan børn med særlige behov skal inkluderes i den almindelige folkeskole. DHs formand Stig Langvad har skrevet nedenstående indlæg på nyhedswebsitet altinget.dk Forældre er bekymrede over, at flere børn med særlige behov skal inkluderes i almenskolen. Det har vi hørt før, og det blev igen påvist. Denne gang i Danmarks Lærerforenings (DLF) undersøgelse blandt forældre til børn i folkeskolen. Går der et barn med særlige behov i klassen, svarer to tredjedele af forældrene, at de oplever, at der er for lidt støtte til barnet med særlige behov. Og halvdelen af alle forældrene ser det som en af folkeskolens største udfordringer. Af Stig Langvad Lærerne er også bekymrede for udviklingen mod en øget inklusion. De giver udtryk for, at de ikke er klædt godt nok på til opgaven, og at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til at løfte opgaven. Bekymringerne udspringer af en blanding af viden, erfaringer og forestillinger om det, der skal ske, og er et klart udtryk for, at der mange steder ikke tages godt nok hånd om inklusionsopgaven. Det er et reelt problem, der skal tages alvorligt, hvis ikke vi skal risikere at tabe inklusionen på gulvet. Forældre til børn med handicap er også bekymrede Jeg forstår godt de mange forældre, der i DLF s undersøgelse giver udtryk for deres bekymringer. Jeg hører tilsvarende bekymringer fra forældrene i Danske Handicaporganisationers medlemsorganisationer altså fra forældrene til de børn, der nu i stigende grad skal inkluderes i almenundervisningen frem for at gå i specialiserede tilbud. Forældrene er bekymrede for, om deres børn nu skal rives ud af det specialiserede tilbud, som de er endelig er faldet til ro i og trives i, efter år med mistrivsel og nederlag på den lokale folkeskole. Nu spørger deres forældre bekymret, om det betyder, at de nu skal tilbage til den folkeskole, de forlod? Og de er bekymrede for, om deres børn fremover i almenskolen vil få den støtte og hjælp, som de har behov for, om de vil blive udfordret på det rette faglige niveau, om de bliver overset af læreren i en klasse med 25 andre elever, og om de vil blive mødt i øjenhøjde af de nye klassekammerater, eller om de vil blive mobbet og frosset ude af klassens sociale fællesskab. Forældrenes bekymringer er udtryk for, at alt for mange kommuner ikke er kommet godt nok fra start og ikke har fået løftet inklusionsopgaven tilfredsstillende. Havde de det, er jeg overbevist om, at de hurtigt havde manet forældrenes bekymringer i jorden, og at DLF s undersøgelse så havde set helt anderledes ud. Inklusion tager tid Inklusion er en langvarig proces. Det udsagn hører jeg ofte. Desværre ofte som argument for, at tingene ikke fungerer og at skolen og undervisningen endnu ikke er lykkedes med at inkludere børn med særlige behov, og underforstået hvis vi bare væbner os med tålmodighed, så skal det nok blive godt en gang i fremtiden. Men det er ikke godt nok. Hvis skolen ikke satser massivt på at skabe en succes på inklusionsområdet her og nu, svigter vi de børn, der har særlige behov, og det fører til nye nederlag for børnene. Samtidigt må det ikke tages for givet, at de bekymrede forældre, der er blevet spurgt i DLF s undersøgelse ikke bare vil sætte sig med hænderne i skødet og vente på den dag, inklusionen pludselig virker. De gør kort proces og stemmer med fødderne. Så hvis skolen ikke er god nok, vil mange finde et privat alternativ til den lokale folkeskole. Det er kun en uge siden, en undersøgelse viste, at flere højtuddannede flytter deres børn over på privatskoler. Det gør ikke kommunernes inklusionsopgave lettere i fremtiden. Inklusion handler blandt andet om, at undervisningen skal tilrettelægges, så alle børn kan deltage og får et fagligt udbytte. For mange skoler vil det kræve nytænkning af den måde, man tilrettelægger timerne på, når der i klassen fremover også vil være et stærkt ordblindt barn, et barn med ADHD og et barn med en diagnose inden for autismespektret.

6 7 løses nu! Jeg kan godt forstå, at man ikke kan skabe en fuldt ud inkluderende grundskole på alle klassetrin fra det ene skoleår til det næste. Derfor ser jeg også inklusion som en langvarig proces. Men det er ikke ensbetydende med, at vi skal acceptere, at skolen skal være dårlig indtil den dag om ti år, hvor vi har opnået fuld inklusion. Det handler om, hvordan man vælger at gribe opgaven an. Inklusion fra neden I DH mener vi, at inklusionen langsomt skal realiseres hen over en tiårig periode, så de børn, der fra dette skoleår og de kommende år begynder i 0. klasse i langt højere grad bliver fastholdt i almenundervisningen i stedet for at være i specialiserede tilbud. På den måde kan man arbejde massivt og målrettet med at implementere inklusion fra neden i et tempo, hvor lærere, forældre og ikke mindst elever har en chance for at følge med og for at opleve en succes med en styrket inklusion. År efter år vil inklusionen i et naturligt tempo følge med op i de større klassetrin og det vil langsomt blive normen, at der i klasserne er elever med særlige behov. Og i 2022 vil der være kommet mange flere elever med særlige behov på alle klassetrin, sammenlignet med i dag. Uden at det er blevet et spørgsmål om børn, der bliver flyttet fra specialiserede tilbud over i almenundervisningen. Stadig behov for specialiserede tilbud Når vi taler om inklusion af børn med handicap, er det vigtigt for mig at fremhæve de børn, der fremover fortsat vil være i specialiserede tilbud, fordi de har så særlige behov, at de ikke umiddelbart kan understøttes i almenskolen. Samtidigt med at vi er optagede af, om der er ressourcer til de elever, der skal inkluderes i almenskolen, skal vi altså også sikre, at vi ikke dræner de specialiserede skoler for viden, ressourcer og kvalitet. Vi skal blive bedre til at tænke på en styrket inklusion for denne gruppe børn, som kan Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer. foregå gennem tvillingeskoler med fælles timer i for eksempel kreative fag på tværs af de almene og de specialiserede klasser eller etablering af venskabsklasser på tværs af specialskoler og almenskoler. Det vil være til gavn og glæde for alle børn. Inklusion er en god investering Der er ingen tvivl om, at det for kommunerne vil være en god investering at satse på inklusion. Også selvom det koster penge her og nu. På sigt skal gevinsten nok komme i form af lavere udgifter til den specialiserede undervisning. For ikke at nævne en større mangfoldighed, forståelse for hinandens forskelligheder og alle de andre positive sidegevinster ved styrket inklusion. Børn har brug for at opleve mangfoldighed og tolerance, hvis de skal lære at respektere forskelligheder. Derfor er mødet mellem børn med og uden et handicap afgørende for at sikre respekten for hinanden som unge, voksne og ældre. Min opfordring til kommunerne er derfor, at I skal tage forældrenes bekymringer alvorligt og tage ansvar for, at inklusionsopgaven bliver løst på en ordentlig måde, så vi i fællesskab får skabt en succes. Det skylder vi vores børn.

7 8 Brikkerne er faldet på plads i Pias liv En ADHD-diagnose og efterfølgende medicinsk og terapeutisk behandling har givet Pia Munk Jensen ny ro og selvindsigt. I dag har den uddannede sygeplejerske og mor til tre skabt sig et liv, som harmonerer med hendes livsvilkår. Af Lotte Edberg Loveless, journalist Foto af Helene Bagger Jeg har altid følt mig forkert. I mange år troede jeg, at det var, fordi jeg var adoptivbarn. Jeg hørte ikke til nogen steder, selvom jeg har fået masser af kærlighed fra mine adoptivforældre, fortæller 43-årige Pia Munk Jensen. Mod forventning faldt brikkerne ikke på plads, da hun for 16 år siden opsøgte sin biologiske mor, og indtil sidste år oplevede Pia Munk Jensen sit liv som svært og kaotisk. Jeg har levet et dobbeltliv. Mit selvværd har altid været lavt. Men udadtil var jeg glad og sjov. Jeg var den, der hørte og så alt og sørgede for, at alle omkring mig havde det godt. Jeg havde meget svært ved at sige fra. Gennem hele mit liv har jeg brugt rigtig meget energi på at opretholde facaden. Derhjemme eksploderede hun ofte og gav et voldsomt temperament frit løb over for sine tre drenge tvillingerne på atten år og efternøleren Peter på otte. Pia Munk Jensen hadede sig selv, spiste konstant og blev tykkere og tykkere. Hun var rastløs og flyvsk, glemsom og ked af det. Det indre kaos udmøntede sig i et stort behov for kontrol, der blandt andet gjorde, at hun tog over i alle pauser for at kunne styre samtalen. Folk syntes helt klart, jeg var for meget. Jeg snakkede hele tiden og sprang fra det ene til det andet. Men jeg var også sjov tænkte lynhurtigt og var rap i replikken. Det var nødvendigt, for hvem gider snakke med én, der både er fed og sur? Fantastisk indsparker Pia Munk Jensen er uddannet sygeplejerske og arbejdede i mange år med genoptræning af patienter over 65 år. En overgang var hun gruppeleder i hjemmeplejen, men det gik slet ikke. Jeg arbejder godt under pres, er impulsiv og en rigtig god indsparker. Men jeg er elendig til at følge ting til dørs. Som sygeplejerske fik jeg stor ros fra brugere og kolleger, men jeg duer ikke som leder, fordi jeg ikke forstår at uddelegere opgaver. Organisering er i det hele taget ikke hendes stærke side. Jeg kan for eksempel ikke gennemføre en hovedrengøring. Jeg fortaber mig i alt muligt undervejs, taber tråden og får ikke lavet noget som helst, selvom jeg hele tiden er i gang. Og skal jeg i Brugsen og hente tre ting, glemmer jeg som regel den ene. For at skabe struktur skriver Pia Munk Jensen lange tjeklister og har små huskesedler til at ligge alle vegne. Også kalenderen er i flittig brug. Anderledes dreng Kort efter, at Pia Munk Jensen får sønnen Peter, registrerer hun, at han er anderledes. Da han var et halvt år, vidste jeg, at et eller andet ikke var, som det skulle være. Da han var et år, var jeg bange. Og da han blev halvandet, var jeg rædselsslagen. Der var noget helt galt, fortæller hun. Alligevel afslår hun i første omgang en psykiatrisk udredning af ham.

8 9 Tænk, hvis de sagde, jeg var en dårlig mor og fjernede ham, siger Pia Munk Jensen, der følte sig utilstrækkelig som mor. På jobbet og ude i byen formår hun at tøjle temperamentet. Men når det hele tårner sig op sidst på dagen derhjemme, eksploderer hun og råber og skriger af sønnerne. Men aldrig over for manden. Jeg var bange for, at han forlod mig, hvis han så, hvor vred jeg kunne blive. Og selvom jeg hidsede mig op over for drengene, var jeg også en rigtig curling-mor for at bevise, at jeg var god nok. Situationen med Peter bliver så vanskelig, at Pia Munk Jensen efter nogen tid accepterer en psykiatrisk udredning af ham, og sønnen får samtidig plads i en specialinstitution. Stik mod forventning bliver det en meget positiv oplevelse. Vi mødte et fantastisk, støttende system, som udover at hjælpe Peter også gjorde alt for at opbygge mit selvværd som mor. Efter en lang udredning kommer den endelige diagnose, da Peter er knap fire år: Han lider af infantil autisme, har ADHD i svær grad og er mentalt retarderet. Jeg var lettet. Havde de sagt, at han var normal, kunne jeg ikke være hans mor længere. For så var det jo mig, der gjorde noget helt forkert, siger hun. Vendepunktet I sensommeren 2011 får Peter en ny psykiater. En time inde i den første samtale spørger psykiateren Pia Munk Jensen: Hvorfor tror du, Peter har ADHD? Jeg blev rød i hovedet og spurgte, om han mente, det kom fra mig. Han forklarede, at arveligheden er meget høj, så det var en mulighed, og at jeg måske også kunne have gavn af en medicinering. Han sagde det på en måde, der ikke levnede tvivl om, at han mente det vejledende og omsorgsfuldt, husker Pia Munk Jensen. I de følgende måneder bobler den mulige diagnose i hendes baghoved, og en dag beslutter hun, at det var værd at prøve. Allerede første gang jeg tog pillerne, kunne jeg mærke forskellen. Jeg oplevede en ny ro indeni, fik overblik og kunne styre mit temperament, fortæller Pia Munk Jensen. Hun opsøger viden om ADHD. Blandt andet på en hjemmeside, hvor voksne deler deres erfaringer fra et liv med ADHD. Det er en voldsom oplevelse og en stor øjenåbner at læse. Alle symptomer matcher det kaotiske liv, hun oplever. Der er andre, der har det ligesom hende. Et halvt år efter samtalen med sønnens psykiater, bliver hun udredt og får diagnosen bekræftet. Barsk omgang Sin overvægt fik Pia Munk Jensen tæmmet for to år siden med en gastrisk bypass. I dag har hun tabt 37 kilo. Arbejdsmæssigt har hun omskolet sig til fodplejer og åbnet egen klinik derhjemme, hvilket giver fleksibilitet i forhold til Peter. Du kan ikke arbejde som sygeplejerske i skiftende vagter, når du har et handicappet barn. På trods af at min afdeling gjorde alt, hvad den kunne for at tilpasse sig mine behov, endte jeg med at blive sygemeldt på grund af stress. Jeg er meget glad for klinikken og mit liv som selvstændig. Jeg kan godt lide at involvere mig i andre mennesker, og du kommer meget tæt på folk, når du har fingrene i deres fødder. Pia Munk Jensen har været sammen med sin mand i 21 år. Jeg har altid fyldt meget og været dominerende i vores forhold. Det må have været svært for ham, at først Peter og siden jeg fik en diagnose, men det har også givet ham en ny forståelse, siger hun.

9 11 Udover at rumme hende har hendes mand også støttet hende til at afgrænse og stå ved sig selv. For eksempel da hun tidligere i år ville have en skytsengel tatoveret på sin skulder. Jeg ved, han hader tatoveringer, men ringede og fortalte ham det, lige før jeg skulle til tatovøren. Først var jeg tæt på at droppe det, fordi han ikke ville tage stilling. Men så sagde han: Jeg kan ikke lide dem. Men det er kun dig, der kan afgøre, om det betyder noget for dig. Det blev en slags manifest for mig: Jeg traf et selvstændigt valg og gennemførte noget, jeg havde lyst til tog en beslutning og rummede den. Tatoveringen er blevet en slags synligt bevis på, at jeg ikke længere bare pleaser andre. Jeg behøver ikke andres accept, men ægte samtaler og følelsen af magi, når man er på bølgelængde, kan jeg ikke leve uden. Konference om piger og kvinder med ADHD Socialstyrelsen og ADHD-foreningen afholder torsdag 7. februar 2013 en konference om piger og kvinder med ADHD på Herlev Hospital. Svenny Kopp og Kirsten Callesen er oplægsholdere. Læs mere på dk/handicap/adhd Stille veninder Lige siden barndommen har Pia Munk Jensen valgt stille piger som veninder. Det var altid mig, der bestemte, hvad vi skulle lege. Jeg styrede og dominerede. I skolen hadede jeg gruppearbejde. Det forvirrede mig. Jeg har det bedst med hurtige beslutninger og kontrol. Men jo mere travlt du har med styre andre, jo mere bevæger du dig væk fra dig selv. ADHD-diagnosen kom ikke helt bag på hendes tætte veninde. Efter jeg var begyndt i behandling, sagde hun: Jeg kan godt mærke, at du hviler mere i dig selv og har det godt, men nej, hvor jeg savner den der power, du havde før, fortæller Pia Munk Jensen. Nogen stille og kedelig person bliver hun nu aldrig. Ordene kommer i en lind strøm, selvom de ifølge hende selv tidligere skulle ganges med ti. Hun har rigtig meget på hjerte, er engageret, glad og rap i replikken. Forskellen i dag er, at når jeg viser en glad facade, så er jeg glad, siger hun. Ny selvindsigt Pia Munk Jensen har fået en ny overbærenhed og forståelse for sig selv. Blandt andet støttet af samtalerne med en erfaren psykiater. Han hjælper mig med at forklare det, jeg oplever indeni. Det er den indsigt, der for alvor gør en forskel. Medicin må aldrig stå alene i ADHD-behandling, siger hun. For første gang i mit liv tør jeg tænke pænt om mig selv. Medicinen giver ro i hovedet. Før havde jeg altid en sitrende fornemmelse indeni, men i dag kan jeg tænke klart. Det betyder også noget, at jeg har tabt mig ikke på grund af folks reaktioner, men fordi jeg selv føler mig fri og normal i forhold min krop. Før spiste jeg bare, hvis jeg havde det dårligt. Det kan jeg ikke nu og er i stedet nødt til at konfrontere problemerne. Pia Munk Jensen har altid haft svært ved at sidde stille og skal helst have gang i noget hele tiden. Spørger jeg min mand, om vi skal drikke en kop kaffe, er han god til at sige, at så skal jeg også blive siddende, til kaffen er drukket. Og det prøver jeg så på. Før havde jeg aldrig ro. Det betyder noget, at han beder mig om det. Dagens første dosis medicin tager hun en time, før hun står op. Uden den farer jeg rundt som en flue i en flaske. Og når medicinens virkning begynder at tage af ud på aftenen, skal hun tit kæmpe for ikke at koge over i kontakten til Peter. Det kræver opbydelse af alle mine kræfter og lykkes heller ikke altid. Men falder jeg i, kan jeg tilgive mig selv, og det er en stor ting i forhold til tidligere. Det betyder meget at vide, at jeg faktisk ikke kan gøre for det, og at jeg gør, hvad der står i min magt. I dag kan hun også godt klare, når folk ikke kan rumme hende. Jeg tager det ikke længere personligt, hvis nogen får et træt glimt i øjet under min talestrøm. Jeg ser mig selv som en velfungerende mor, har succes med min lille klinik, og min familie accepterer mig som den, jeg er. Jeg betragter Peter som mit livs gave. Uden ham havde jeg aldrig fået den selvindsigt, jeg har i dag. Jeg har en intelligent og glad dreng, der har brug for en skemalagt hverdag, og det har hans mor også. Jeg accepterer mig selv på godt og ondt. Mit liv og min indre glæde er mit ansvar, siger Pia Munk Jensen. ADHD i et socialt perspektiv De forventninger og krav, der knytter sig til forskellige sociale relationer og sammenhænge, har stor betydning for, hvilke konsekvenser ADHD kan have både for det enkelte menneske og for omgivelserne. Hent pjecen på: www. socialstyrelsen.dk/udgivelser

10 13 Et blik fremad mod ADHD-konferencen 2013 den september Vi er for længst gået i gang med planlægningen af årets konference og er glade for, at vi allerede nu kan præsentere en af verdens mest anerkendte eksperter på programmet som hovedtaler. Det drejer sig om Russell A. Barkley fra USA. Mange af jer genkender navnet og ved hvad Barkley står for, men for de af jer som ikke gør, er her en kort præsentation af hans omfattende arbejde med ADHD. Russell A. Barkley Barkley er en internationalt anerkendt ekspert i ADHD hos både børn og voksne. Han har specialiseret sig i ADHD gennem mere end 35 år og arbejder for tiden som klinisk professor i psykiatri og pædiatri ved det medicinske universitet i South Carolina, USA. Barkley, der nu er pensionist, startede sin akademiske karriere tilbage i begyndelsen af 1970 erne og har siden fokuseret på psykiatriske adfærdsforstyrrelser i begyndelsen primært hos børn, men siden også hos unge og voksne. Han gjorde sig bemærket allerede tilbage i 1977, da han i forbindelse med sin Ph.d. i klinisk psykologi modtog en ærespris for en afhandling om sin forskning i effekten af medicin på børn med ADHD. Derefter fulgte en lang række af undervisnings-, forsknings- og ledelsesstillinger ved forskellige universiteter i USA. Midt i 1980 erne opnåede han titel af professor i psykiatri og neurologi. Barkley er certificeret indenfor tre områder: klinisk psykologi, klinisk børne- og voksen psykologi samt klinisk neuropsykologi. Han er klinisk forsker, underviser og praktiserende læge, han har forfattet, medforfattet og redigeret 21 bøger og kliniske manualer, hvoraf flere er oversat til dansk. Han har publiceret over 250 videnskabelige artikler og bogkapitler samt stiftet The ADHD Report, et professionelt nyhedsbrev om ADHD. Han har skabt flere prisvindende undervisningsfilm og har siddet i redaktionen for 11 videnskabelige elige tidsskrifter. Derudover har han gennem nem årene haft flere internationale tillidshverv og har afholdt mere end 700 workshops, offentlige taler og videnskabelige elige præsentationer I hele verden. Han har optrådt i talløse tv-programmer, hvor han har diskuteret emner vedrørende ADHD både i USA og internationalt. tionalt. Han har desuden assisteret flere e store se og aviser med indlæg vedrørende bladhu- ADHD. I de seneste år har Barkley i særlig grad fokuseret på eksekutive funktioner og har udviklet en af de førende teorier om deres rolle i forhold til ADHD. Han behandler eksekutive funktioner ikke bare som kognitiv kapacitet, men også som en væsentlig faktor i forhold til det generelle sociale funktionsniveau i hverdagen med de krav den enkelte møder i forhold til kunne omstille sig, være selvhjulpen og kunne indgå i samarbejdsrelationer. Dette har betydning for både udredning, nosticering og behandling af diag- ADHD. Det er blandt andet viden om dette område, han vil præsentere for os til september. Vi glæder os meget et til at høre Barkleys hovedoplæg forhåbentlig sammen med mange af jer. Så sæt allerede nu kryds i kalenderen ved den september og følg med på vores hjemmeside, når vi indenfor de næste uger annoncerer hele konferenceprogrammet og åbner for tilmelding.

11 15 Vild & Stille kampagnen Alle er gode til noget bliver sendt ud til alle landets skoler i det helt tidlige forår. Du vil kunne finde flere oplysninger på når kampagnen sættes i gang. Vild & Stille, alle er gode til noget! I år vil alle børn fra 0. til 2. klasse i de danske skoler modtage et eksemplar af den lille bog Alle er gode til noget. Bogen tager på en legende let måde fat i det at blive holdt uden for og finde vej ind i fællesskabet igen, og vi håber meget, at den ville være et både sjovt og godt redskab for skolerne i arbejdet med inklusion af alle i klasserne. Bogens forfatter, Renée Helmig Toft Simonsen, giver dette års Vild & Stille-kampagne følgende ord med på vejen: Mennesker har alle dage været forskellige. Nogle af os er lange og tynde, andre er små og trinde. Der er dem med fart på og dem der bedst kan lide når det hele går lidt langsomt. Der findes mennesker, der ikke siger særlig meget, og så er der os, der helst snakker hele tiden. Prøv og hør her, der er ikke nogen typer, der er bedre end andre - Vi skal være her alle sammen. Mangfoldighed er en gave. Bogen bliver udgivet af ADHD-foreningen med det mål at bidrage med nyt materiale, der kan være til gavn for både det enkelte barn og den samlede skoleklasse. Samtidig har vi haft i tankerne, at det skulle være ganske gratis for skolerne og let at gå til. Resultatet blev Alle er gode til noget, som forhåbentligt kan bruges til, at sætte fokus på relationerne børnene imellem. Vild & Stille Alle er gode til noget er en del af kampagneserien Vild & Stille. Formålet med Vild & Stille er at skabe rum til at tale om forskellighed i klassen. Tidligere har ADHD-foreningen haft stor succes med indskolingskampagnerne Vild & Stille 1 og Vild & Stille 2, der begge gav klasserne et stærkt redskab til at sætte fokus på det at fungere i fællesskabet i skolesystemet. Samtidig blev der skabt opmærksomhed på det at have uro og koncentrationsbesvær samt de udfordringer dette giver både i skolen og i fritiden. Forhåbningen bag Vild & Stille 3, Alle er gode til noget, er, at børn, lærere og forældre bliver stærkere til at håndtere forskellighed og give plads til varierende evner, så vi netop kan give små sejre til alle børn i både skolen og hjemmet. Bogen handler i sig selv ikke om ADHD, og det er bestemt heller ikke alle vilde børn, der har ADHD, men vi har alle sammen godt af at lære, at der skal være plads til alle, og derfor har denne bog og Vild & Stille relevans for hele klassen. Klassekonkurrence Når den enkelte klasse deltager i Vild & Stille, kan de samtidig helt let og gratis deltage i en konkurrence, hvor de blandt andet kan vinde et sjovt besøg af Sebastian Klein eller en tur for hele klassen i Givskud ZOO. For at deltage skal klassen besvare et par spørgsmål på kampagnens hjemmeside, hvor de forholder sig til tankerne bag bogen om at der skal være plads til alle. Med stor hilsen, ADHD-foreningen. Bogen udgives dels for egne midler og dels med støtte fra Edith & Godtfred Kirk Chri- stiansen Fond.

12 17 Ny lovgivning vedr. fleksjob pr. 1. jan Af Kirsten Nørgaard, socialrådgiver i ADHD-foreningen Der er kommet nye regler for fleksjob pr 1. januar 2013, som medfører store ændringer på området. For at kunne få et fleksjob skal din arbejdsevne være varigt nedsat, og alle muligheder for omplacering og genoptræning skal være undersøgt. Fleksjob kan oprettes både hos private og offentlige arbejdsgivere (stat, region og kommune). Du kan efter de nye regler også få et tilbud om fleksjob, hvis du aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, og der samtidig er udsigt til, at din arbejdsevne kan forbedres inden for en rimelig periode. Der vil i sådanne tilfælde kunne etableres fleksjob på meget få timer om ugen. Det er kommunens Jobcenter, der træffer afgørelse om ret til fleksjob, efter at din sag har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam. Midlertidige fleksjob Det første fleksjob bevilges uanset din alder for en periode på 5 år. Er du under 40 år, kan du kun få bevilget et fleksjob for 5 år ad gangen. Efter udløbet af den femårige periode tager Jobcenteret stilling til, om du fortsat er berettiget til et nyt midlertidigt fleksjob. Er du over 40 år, og opfylder du fortsat betingelserne for fleksjob, så vil du nu efter det første fleksjob kunne blive bevilget et fast fleksjob. Fastholdelsesfleksjob Som betingelse for at blive ansat i fleksjob på din hidtidige arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob) skal du have haft 12 måneders forudgående ansættelse på særlige vilkår på arbejdspladsen. Arbejdsvilkår Arbejdet tilrettelægges efter dit behov for at blive skånet. Arbejdstempoet bliver tilpasset, så du får de pauser, du har behov for. Typisk nedsættes den daglige arbejdstid. Arbejdsvilkårene fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer. Din arbejdsgiver får refunderet eventuelle sygedagpenge fra første fraværsdag. Løn Som udgangspunkt skal fleksjob tilbydes på fuld tid, men du kan ønske nedsat tid. Arbejdsgiveren betaler efter de nye regler kun løn for det arbejde, du udfører, og du modtager derudover et fleksløntilskud fra kommunen. Jobcenteret skal ved etableringen af et konkret fleksjob komme med en vurdering af din arbejdsevne og oplyse, hvor mange timer, du vurderes at kunne arbejde. Selvstændige Der er indført en ny tilskudsordning for selvstændigt erhvervsdrivende, der ligner reglerne for fleksjob, men som ikke længere betegnes som fleksjob. Der er sket en lempelse af visitationskravet, idet det kun er en betingelse, at arbejdsevnen er nedsat i forhold til arbejdet i virksomheden. Tilskuddet bevilges for 5 år ad gangen og er maksimalt kr. pr. år. Tilskuddet nedsættes på baggrund af årsindtægten i virksomheden og eventuel anden arbejdsindkomst. Ledighedsydelse Du kan søge om ledighedsydelse (arbejdsløshedsunderstøttelsefor fleksjobbere), hvis du er visiteret til et fleksjob men ikke har et job. Udbetalingen forudsætter i øvrigt, at du opfylder en række betingelser bl.a., at du ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob. Du skal desuden være til rådighed for tilbud om fleksjob mv. Hvad får du i ledighedsydelse? Ledighedsydelsen er på forskelligt niveau afhængigt af hvilken ydelse, du var berettiget til på tidspunktet for visitationen til fleksjob. Du vil enten få fra 89% af højeste dagpengebeløb eller et beløb, der svarer til kontanthjælpssatsen for henholdsvis forsørgere og ikke-forsørgere. Fleksydelse Du kan få fleksydelse (efterløn for fleksjobbere), hvis du: har nået fleksydelsesalderen, som i dag er 60 år, alderen bliver gradvist forhøjet til 64 år fra 2017 til 2023 er vurderet egnet til et fleksjob og har været det i mere end tre måneder betaler fleksydelsesbidrag har betalt fleksydelses- eller efterlønsbidrag i sammenlagt mindst 25 år inden for de seneste 30 år. har fået indberettet værdien af din pensionsformue bor i Danmark eller i et andet EØS-land, dvs. EU, Island, Liechtenstein og Norge. Overgangsregler Var du ansat i fleksjob, eller var du som selvstændig bevilget fleksjob inden d. 1. januar 2013, fortsætter du efter de tidligere regler. Det betyder, at du som ansat fortsætter på de hidtidige ansættelsesvilkår, og at din arbejdsgivers tilskud beregnes efter de hidtidige regler. Hvis du påbegynder et nyt fleksjob, bliver du omfattet af de nye regler. Der vil ikke være tale om et nyt fleksjob, hvis det alene er skånebehovet eller timetallet, der bliver ændret.

13 19 Direktørens klumme Kære medlemmer Direktør Camilla Louise Lydiksen Der er så meget at sige. Der er så meget, der allerede er sagt. Og som en dygtig medarbejder gjorde mig opmærksom på, så er der så meget, der er behov for at sige igen. Hendes ord var noget i stil med: Lad året 2013 blive året, hvor vi ikke lader os trætte ved nødvendigheden af at gentage os selv, ved at gentage, hvad der skal til for et bedre liv med ADHD. Udtalelsen blev fra min side først mødt med nogen skepsis. Skal vi bruge energi på at gentage os selv? Gentage, vores mål, vores ønsker, vores krav og ikke mindst vores behov? For vil det overhovedet gøre en forskel for vores indsats og resultater for bedre vilkår for mennesker med ADHD? Ja, det vil det, og der er behov for, at vi står sammen og utrætteligt kæmper for vores fælles sag og gentager det, vi ved, der er det rigtige, og det, vi ved, der er behov for. Søren Kierkegaard skrev i 1843 følgende om det med at gentage: Mens håbet retter sig mod en ukendt fremtid, og erindringen griber bagud efter en tabt fortid, udgør gentagelsen menneskets mulighed for at blive og forblive nærværende i det nærværende. Der er behov for, at vi gentager os selv for at være nærværende, både overfor os selv og andre. Og der er behov for, at vi gentager os selv for at vores sag bliver nærværende. At vi igen og igen råber op om de behov, mennesker med ADHD har for at blive en del af samfundet på lige fod med alle andre. Ja, det kan lyde helt skævt, at der skulle være behov for at blive ved med at råbe op og gentage os selv, da vi i det forgange år er blevet tudet ørerne fulde med, at der har været for meget fokus på ADHD, at dette indirekte har forårsaget et boom i diagnosticeringen, og at ADHD er blevet en modediagnose. Men det er jo netop derfor, at vi skal råbe op, for det er nogle underlige budskaber. At moden til foråret bliver sart grøn, kan jeg forholde mig til, men at ADHD skulle være på mode er simpelthen en gang usagligt sludder. Der er da ingen, der ser på deres bedste ven, som har levet et svært liv med utallige nederlag og stor mangel på støtte, og lige tænker wauw, den diagnose kunne jeg også godt tænke mig. Et mindre sagligt medie bringer dette perspektiv endnu videre ved at skrive: Mere end en million danskere er i behandling med ADHD-medicin, kolesterolmedicin eller lykkepiller. Ja sådan en overskrift tiltrækker da læsere og giver os et klart billede af, at ADHD er stort. Lad mig lige sige, at i Danmark er der mennesker på ADHD-medicin. Hold det lige op imod de der er på kolesterolsænkende medicin og de , der anvender antidepressive lægemidler. Det er direkte dårlig journalistik at definere en sammenhæng, som bestemt ikke er der, men hvor ADHD bringes i spil, fordi det er interessant og kan trække læsere og fordi det er en mode-diagnose. Sådanne overskrifter forklarer da også, hvorfor det 7. mest søgte Hvad er på google i året 2012 var Hvad er ADHD? Så selv om 2012 havde stort fokus på ADHD, så er der åbenbart stadig et stort behov for at gentage, hvad ADHD er, hvordan det skal behandles og hvordan vi skal hjælpe mennesker med ADHD med at mestre livet. Lad os ikke svækkes af blandt andet mediernes gentagende forsøg på at smide etiketten overbehandling på ADHD-området, når vi ved, at der på næsten alle områder er tale om underbehandling. I 2013 vil vi ikke lade skæve udtalelser om ADHD stå ubesvarede hen, og vi skal gøre ADHD-sagen allestedsnærværende igennem utrættelige gentagelser af, hvad vi ved, der skal til.

14 21 Netværket i spil Er du mellem 15 og 25 år, bosat i Region Syddanmark eller Region Midtjylland, og har du brug for hjælp til at løse et problem? Af Tine Hedegaard og Susanne Ploug-Sørensen ADHD-foreningen søger nu deltagere til udviklingsprojektet, Netværket i spil. Vi har brug for unge/unge voksne, der har lyst til at prøve noget nyt. Vi får rigtig mange henvendelser om unge og unge voksne, som kæmper med små og store problemstillinger i forhold til uddannelse, job, livsstil og meget andet. Har du også noget, som du kæmper med? Det kan f.eks. være, at du gerne vil flytte hjemmefra, har svært ved at passe skole eller job, eller måske har du mange konflikter med familie, venner eller kolleger. Eller det kan være noget helt andet. Måske føler du, at du står meget alene med dine problemer og er kørt lidt træt. Med projektet Netværket i spil ønsker vi at hjælpe med at aktivere dit netværk, så de kommer i spil og hjælper med at finde løsninger. Derfor har vi i samarbejde med Fonden Vita udviklet den kendte familierådslagning til en netværksrådslagning for unge/unge voksne med ADHD. Projektet støttes af Det Obelske Familiefond. Nu tænker du måske, at du ikke har noget netværk, som kan aktiveres. Men netværk kan være mange ting. Det kan være familie og venner, det kan være naboer, fodboldtrænere eller måske den lokale kioskejer. Det kan også være mennesker, som du af en eller anden grund har mistet kontakten til, men som stadig spiller en rolle i dit liv (eller måske kan komme til det). Vi hjælper dig med at finde dit netværk, hvad enten det er stort eller lille. Så synes du, at dette lyder spændende, er du mellem 15 og 25 år, bosat i Region Syddanmark eller Region Midtjylland, og har du brug for hjælp til at løse et problem; så er du måske en af dem, vi har brug for. Læs også mere om projektet og om netværksrådslagning på Sådan gør du: Du ringer til ADHD-foreningens sekretariat på telefon Evt. hjælper forældre eller andre med opkaldet, men det er vigtigt, at du er med på ideen, da det er dig, som det handler om. Her tager vi så en snak om den problemstilling, som du gerne vil have dit netværk til at hjælpe med og finder i fællesskab ud af, om netværksrådslagning vil kunne bruges. Hvis vi vurderer, at det vil være gavnligt at prøve netværksrådslagning, sker der i korte træk følgende: En projektmedarbejder fra ADHD-foreningens sekretariat kommer på besøg hjemme hos dig. Dine forældre må meget gerne deltage også. Hvis du er under 18, skal forældre eller evt. værge være til stede. Her taler vi det hele igennem og formulerer mere præcist, hvad netværket skal inviteres til at hjælpe med. Så kommer en såkaldt samordner fra Fonden Vita på besøg. I fællesskab finder I frem UDFORDRINGER MED ADHD LØSES I FÆLLESSKAB til dit netværk. Derefter vil samordneren kontakte alle i netværket og arrangere selve rådslagningen. Så mødes alle til rådslagning. Vi hjælper med at starte mødet op, men forlader lokalet under selve rådslagningen. Det er op til netværket på egen hånd at finde frem til løsninger. Aftaler skrives ned med ansvarlige for at handle og følge op. Det hele tager ca. 3 timer inkl. pauser og middag. Så går alle hver til sit og sætter de ting i gang, de som har forpligtet sig til på rådslagningsmødet. Efter lidt tid mødes I igen og samler op på, hvad der er sket siden sidst. Måske er der noget, der skal justeres, eller måske skal der noget helt andet til. Så går alle igen hver til sit og sætter de ting i gang, de som har forpligtet sig til. Endnu et opfølgningsmøde afholdes, hvor man samler op på det hele.

15 22 Selvindsigt har givet mig mulighed for at handle! 27-årige Sara fortæller her om at leve med en stille ADHD også kaldet ADD. Af Helle Gammelgaard Kristensen Saras historie er på mange måder et typisk eksempel på ADD. Man kunne tro, at ADD er en pigernes ADHD, men der er lige så mange drenge med ADD som piger. Sara har gået på holdet Ungeliv med ADHD på CSV-Odense, hvor jeg og en kollega underviser unge med ADHD/ADD med henblik på at give dem selvindsigt og strategier til kompensation for de vanskeligheder, de har. Med baggrund som både speciallærer og seksualvejleder, har jeg lavet dette interview med Sara om det ungdomsliv, hun lever og har levet, og de problemer, hun har i kraft af sin ADD. Først da hun som 25-årig fik en dyb depression, fik hun diagnosen og hjælp. Indtil da var hendes liv kaotisk, uden selvindsigt, uden støtte og med en lang række af afbrudte uddannelses- og arbejdsforløb. For Sara blev seksualiteten omdrejningspunktet for afsøgning af identitet og selvværd, grænser og værdier. Sara og jeg håber, at denne artikel kan være med til at sætte fokus på mennesker med ADD og de vanskeligheder, der er forbundet med denne form for ADHD. Vi mener, at det kan være med til at forebygge en rækkenederlag, uheldige eksperimenter og dårlige erfaringer. Hvordan oplever du, det er at leve med ADD? Jeg har jo ikke prøvet andet, men jeg har svært ved at komme i gang og er meget inaktiv. Sådan har det altid været. Med medicin kan jeg bedre fastholde det, jeg er i gang med. Men det er stadig svært at komme i gang meget svært. Det er svært at tage initiativ og få lavet en plan for dagen eller for praktiske opgaver. Jeg går i stå og laver ikke noget. Alting hober sig op. Min lejlighed bliver enormt rodet. Alle ting har sin plads, men jeg får det bare ikke lagt der, hvor det hører til. Det er svært at komme ud ad døren til tiden eller komme af sted i det hele taget. Jeg har altid været den stille pige. Jeg sidder og siger ingenting. Jeg har ikke noget at sige! Jeg tør faktisk godt sige noget, men jeg skal bruge så meget energi på at forstå en situation og de andre i rummet, at jeg ikke har kræfter til at være aktiv også. Jeg bliver hurtigt distraheret og mister fokus. Det er meget svært at sortere indtryk. Jeg lægger mærke til det hele. Det er bare så overvældende. Jeg kan godt læse korte tekster ugeblade og lignende. Men jeg kan ikke læse en avis og har svært ved at se en film. Jeg skal virkelig føle, at det er spændende, og jeg skal helst se det alene, så jeg ikke bliver afledt og forstyrret. Det hjalp at få en diagnose, og jeg ville ønske, at jeg havde fået den noget før. At der var nogen, der havde set det og handlet på det. Jeg har været startet på mange uddannelser. Jeg kan godt forstå ting og sammenhænge, men bliver hele tiden revet ud af konteksten og mister tråden. Jeg har måttet stoppe, fordi jeg faldt fra mentalt. Jeg kan bare ikke blive i det. Det endte så med, at jeg fik en dyb depression. Jeg havde det virkelig dårligt. Men så fik jeg endelig hjælp. Jeg havde jo haft det dårligt i mange år. Jeg har gået til behandling hos 2 psykologer og en psykiater. Jeg begyndte at få antidepressiv medicin - og det får jeg endnu. Samtidig får jeg medicin for min ADD. Jeg er ked af, at der skulle gå så mange år, før jeg fik at vide, at jeg havde ADD, og før jeg fik hjælp. Det har haft store omkostninger for mig. Der var en lærer i folkeskolen, der snakkede med mine forældre. Hun prøvede at gøre noget, men jeg kunne ikke beskrive, hvordan jeg havde det, kunne ikke se klart og slet ikke handle. Det kunne mine forældre heller ikke. Så skete der ikke mere. Hvordan har du haft det med venner og veninder? Jeg startede meget, meget sent med overhovedet at have kontakt med andre unge også af det modsatte køn. Indtil jeg var ca. 18 år, var jeg altid hjemme. Jeg havde ingen venner og sad bare hjemme med mine forældre. Jeg var fuldstændig isoleret og ventede på, at de andre kom til mig. Når de ikke gjorde det, troede jeg, at det var fordi, at de ikke ville være sammen med mig. Det strejfede mig aldrig, at jeg skulle gøre noget selv. Jeg var år, da jeg begyndte at få veninder og tage i byen. Jeg havde i lang tid set andre have kærester, og det kunne jeg også godt tænke mig. Det skete bare ikke for mig, og jeg forstod faktisk ikke hvorfor. Det var problemet, for jeg gjorde jo ikke andet end at forvente, at noget skulle ske! Jeg snakkede ikke med mine veninder om det. De skulle ikke vide, at jeg var anderledes og mærkelig. For at virke normal, lod jeg som om, jeg havde haft kærester tidligere. Hvordan har du så haft det med kærester? Da jeg havde fået veninder, begyndte jeg at møde en hel masse forskellige fyre i byen. Det hele skete meget hurtigt. Pludselig var der bare mange, der var interesseret i mig og gav komplimenter. Jeg følte, at jeg skulle indhente en hel masse, så jo flere jeg flirtede og snakkede med, jo bedre var det. Det var som om, at jeg nu skulle kompensere for den tid, hvor det ikke havde fungeret overhovedet. Jeg skrev og mødtes med nogle fyre uden, at der skete andet. Jeg var 19 og havde stadig ikke engang kysset nogen. Men så kyssede

16 23 Jeg fik 2 kønssygdomme og 2 kirurgiske aborter i den periode. Men hverken min læge eller personalet på sygehuset spurgte om noget. Jeg var jo ikke helt ung, så de mente vel ikke, at det var nødvendigt, at tale med mig om det. jeg med en, og det var helt vildt mærkeligt. Jeg blev skræmt og holdt pause, fordi jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere det. Efter det gik det helt vildt hurtigt. Jeg var så sammen med en rigtigt gik i seng med ham, eller prøvede på det. Det var også meget skræmmende. Efter anden gang med en ny en begyndte det at eskalere. Jeg gik meget i byen og mødte hele tiden nye. Jeg havde ikke lært det der med grænser, og jeg kunne ikke mærke mig selv. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere det, fordi jeg har været så enormt meget alene. Det var bare fedt, fordi jeg fik så meget opmærksomhed. Så jo flere jeg var sammen med, jo federe var det. Det varen kæmpe bekræftelse efter alle de år, hvor jeg havde tænkt, at der var noget galt med mig, og der ikke var nogen, der ville have noget med mig at gøre. Lige pludselig var det det eneste, jeg kunne tænke på. Yes nu har jeg været sammen med en igen. Det var ikke fordi, jeg nød det, det var bare fedt at være sammen med mange. Jeg flirtede og snakkede med mindst 5 fyre ad gangen. Jeg gik ikke i seng med dem alle sammen. Jeg synes bare, at det var fedt, at der var mange der var interesseret i mig. Her bagefter kan jeg godt se, at jeg ikke var i kontakt med mine følelser. Jeg følte ikke rigtigt, at jeg var til stede. Jeg fattede ikke, at det også kunne være noget dårligt for mig. Det var først, da jeg begyndte at snakke åbent om det, og blev mødt med negativitet, at jeg blev opmærksom på, at det åbenbart ikke var godt. Hvordan lærte du, hvad der var godt for dig? Der gik meget lang tid. Det kom hen ad vejen. Jeg har haft en rigtig kæreste over længere tid. Vi har stadigvæk kontakt. Han har betydet noget. Efter jeg mødte ham, har mit syn på det hele ændret sig drastisk. Han er en meget markant personlighed - meget dominerende siger sin mening. Han var meget kritisk i forhold til mig, og det var det, der gjorde, at jeg indså mange ting. Han sagde tingene direkte. Også om mit liv før. Han lagde ikke skjul på, hvad han synes om det. Han sagde, at den måde, jeg havde levet på, var meget grænseoverskridende. Han har givet mig meget selvindsigt. Nu kunne jeg aldrig nogen sinde drømme om at være sammen med en, jeg ikke har følelser for. Aldrig nogen sinde. Kan du være koncentreret og til stede, når du er sammen med en kæreste? Jeg har bemærket, at når jeg tager min medicin, er jeg mere til stede og nyder det mere. Også i det tætte og i seksualiteten. Man kan godt blive distraheret, så man ikke er nærværende, men forsvinder lidt ud af situationen. Jeg bliver hurtigt distraheret, hvis jeg ligger dårligt, er sulten eller noget andet. Så er det det eneste, jeg kan tænke på. Når jeg har lyst til at kramme hele tiden, så er jeg meget styret af det, i stedet for at tænke, om det er noget, han har lyst til lige nu. Jeg kan ikke sådan helt forstå ham. Jeg er mere styret af det, jeg selv har lyst til. Hvad betyder seksualiteten for dig nu, hvor du er blevet mere bevidst om dig selv og dine grænser. I forhold til mig selv er jeg blevet klar over, at det ikke er den seksuelle tilfredsstillelse, der er vigtigst. Det er mere nærheden, jeg savner, når jeg ikke er i forhold. Man bliver glad og tryg, når det seksuelle fungerer. Tæthed og kropslighed er vigtigt. Det er vigtigt at føle sig elsket. Det betyder mere end selve den seksuelle tilfredsstillelse. At holde om og blive holdt om tæthed med en anden. Før jeg mødte min kæreste, havde jeg en periode, hvor jeg mærkede en tomhed. Jeg begyndte at sove med min bamse der kunne jeg godt mærke, at jeg savnede det rigtig meget. Det havde jeg ikke tænkt over før. Det handler nok igen om, hvor jeg selv var i mit liv, at jeg var åben overfor det. Hvad har hjulpet dig i din personlige udvikling? Det hjalp at få en diagnose, og jeg ville ønske, at jeg havde fået den noget før. At der var nogen, der havde set det og handlet på det. Det er så vigtigt, at man får viden om ADHD. Mange - også jeg - har utrolig svært ved at se på sig selv. Man er bare i det og tænker sig ikke om - men handler ureflekteret. På kurset Ungeliv med ADHD på CSV lærte jeg en masse. Både gennem undervisningen og ved at møde andre med lignende problemstillinger. Så kunne jeg pludselig se mig selv og fik mulighed for at stoppe op og tænke mig om. Jeg er blevet mere bevidst nu. Jeg kan se mine problemfelter, når jeg står i dem, og så har jeg pludselig mulighed for at handle på dem. Det har været et vendepunkt. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kunne se, hvad jeg gjorde ved mig selv, da jeg havde mange partnere. Jeg var så desperat efter at få anerkendelse og være i et socialt liv, at jeg bare kastede mig ud i det, uden at sætte grænser. Jeg var helt høj af det. Men jeg endte jo med at få en dyb depression, som jeg stadig arbejder med. Først bagefter kunne jeg se, at det slet ikke var godt for mig. At det var ekstremt grænseløst. Jeg fik 2 kønssygdomme og 2 kirurgiske aborter i den periode. Men hverken min læge eller personalet på sygehuset spurgte om noget. Jeg var jo ikke helt ung, så de mente vel ikke, at det var nødvendigt, at tale med mig om det. Det har virkelig været hårdt. Jeg kunne bare ikke se realiterne. Jeg stoppede ikke og tænkte - jeg handlede bare - hurtigt. Nu har jeg erkendt, at jeg kun har mig selv til at passe på mig. Med jeg har lært, at jeg kan faktisk godt passe på mig selv. Jeg tænker, før jeg taler, jeg kan godt aflæse andre, og jeg er meget forsigtig, tilbageholdende og eftertænksom. Jeg er ikke impulsiv. Jeg har bare ikke kunnet sætte tingene sammen og handle derefter. Jeg har skullet lære at se mig selv udefra. Speciallærer Helle Gammelgaard Kristensen har undervist Sara på kurset Ungeliv med ADHD på CSV-Odense. Her mødes unge med ADHD mellem 18 og 30 år til ugentlige lektioner, der skal give dem redskaber til at takle deres ADHD. På holdene møder hun flere unge med ADD, som oplever at blive overset og derfor ikke får den rette hjælp til at tackle deres vanskeligheder.

17 24 Rådgivning I 4. kvartal har der i alt været 407 telefoniske henvendelser Henvendelser socialrådgiver sorteret efter emne Støtteforanstaltning 11% Vedr. Uddannelse 9% Andet 2% Ankevejledning 3% Bostøtte 7% Unge år 4% Børn år 0% Skole / PPR 7% Samarbejde med Kommunen 9% Forældre til voksne børn 8% Råd og vejledning vedr. ADHD 17% Pension / Fleksjob 2% Familierådgivning 8% Medicin 6% Forældre til børn år 16% Job / Aktivering 11% Merudgifter / tabt arbejdsfortj. 6% Konflikthåndtering 2% Henvendelser socialrådgiver sorteret efter målgruppe Ægtefæller 4% Merudgifter / tabt arbejdsfortj. 6% Andre pårørenden 9% Fagfolk 11% Forældre til børn 0-12 år 17% Forældre til børn år 16% Af Kirsten Nørgaard, socialrådgiver i ADHD-foreningen I sept startede ADHD-foreningens rådgivning. Rådgivningen har åbent for henvendelser telefonisk eller på mail. Rådgivningen er flittigt blevet brugt. Det er hovedsagelig forældre, der ringer eller skriver omkring forskellige problemstillinger i forbindelse med deres børn. Der er også flere voksne, som har fået diagnosticeret ADHD, der har behov for råd og vejledning. Ægtefæller til partner med ADHD og andre familiemedlemmer/ pårørende kontakter også rådgivningen, og fagpersoner ( psykologer, psykiater, læger, pædagoger m.fl. gør brug af rådgivningen. Der er her lavet en statistik over samtlige henvendelser i rådgivningens 4 første måneder. Vi har forsøgt at opdele henvendelsernes problemstillinger i hovedemne. Dette velvidende, at der har været drøftet flere af problemstillingerne i samme henvendelse. På statistikken her ved siden af vises kategorien af brugere. Forældrehenvendelserne er opdelt i børnenes alder og de øvrige henvendelser blot vist i procent i det samlede billede. Behovet for rådgivningsfunktionen er tydelig. Der er rigtig mange forældre og børn/ unge og voksne, som har ADHD problematikken tæt inde på livet, og som står med store udfordringer i livet. Der er ingen tvivl om, at der ydes en kæmpe indsat i alle familierne med børn med ADHD. Forældrene er meget oplyste omkring deres barns ADHD, og de har god fornemmelse af deres barns støtte-og behandlingsbehov. Der er tale om forældre, der mobilisere mængder af ressourcer til brug i deres familieliv for at skabe de bedste

18 25 Rådgivning i ADHD-foreningen rammer for deres børn. Det er imponerende at høre om, hvor kreative og brugbare tiltag, som sættes i værk ude i familierne. Typisk har forældrene mange samarbejdspartnere omkring deres børn. Det kræver overblik og vedholdenhed at holde styr på samtlige fagfolk. Det er ikke sjældent, at jeg hører, at det er forældrene, som er koordinatorer i dette samarbejde. Ved siden af et fuldtidsarbejde og andre børn i familien ja, så kan forældre til børn med ADHD let komme på overarbejde. Der er mange henvendelser fra frustrerede forældre, der oplever, at kommunerne er pålagt at spare og viser mere mådeholdenhed og giver flere afslag. Der bliver anket langt flere afgørelser, og der opstår let misforståelser og dårligt samarbejde med kommunen. Og her falder kæden af for forældrene. Der er flere af henvendelserne til rådgivningen, hvor frustrationen over samarbejdet med kommunen fylder meget. Det er så tydeligt, at forældrenes ressourcer ikke også rækker til at skulle bruges til at overbevise de nødvendige samarbejdspartnere om rigtigheden i deres børns særlige behov. De har rigeligt med at klare hverdagens udfordringer samtidig med en konstant bekymring for deres barns trivsel. Mange af forældrenes henvendelser omhandler også hele inklusionsdelen i skolerne. Det er meget forskelligt rundt i landet, hvorledes skolerne forvalter inklusionsopgaven. I rådgivningen hører jeg mest om de steder, hvor det ikke lykkedes. Problemer og bekymringer bliver ikke mindre for forældrene, når deres børn bliver unge og voksne. Rigtig mange forældre kontakter rådgivningen, fordi de mangler råd og vejledning til at støtte deres store børn bedst muligt. Det er igen mange af de samme problemstillinger, som er aktuelle. Der er rigtig mange spørgsmål om flg. støttemuligheder i forbindelse med uddannelser mentorordninger bostøtte revalidering fleksjob praktikordninger. Der er også mange henvendelser fra forældre til de unge og voksne børn, som er dybt fortvivlet og bekymret for deres barn, som ikke trives. Der er generelt tale om mistrivsel, som typisk har sammenhænge med ADHD symptomerne. Det kan omhandle flg. ledighed og mange afbrudte ansættelsesforhold brud i uddannelsesforløb inaktivitet ligger på sofaen hele dagen gæld kriminalitet misbrugsproblemer andre psykiatriske lidelser. Forældrene har selvsagt et stort ønske om at hjælpe deres barn ud af en ellers fastlåst situation. Typisk har de kæmpet med disse forskellige problemstilingen i flere år, og har også på forskellig vis forsøgt igen og igen at hjælpe deres barn videre. Det er slidsomt for forældrene, og adskillige gange ses det, at relationen mellem forældre og barn lider alvorlig belastninger eller i værste fald bliver afbrudt. Der er også unge med AHDH, som selv kontakter rådgivningen. Det er igen meget varieret, hvad de ønsker råd og vejledning omkring. Der er flere spørgsmål omkring studiestøtte, og der spørgsmål vedr. ydelser fra det offentlige. Det være sig medicintilskud, boligstøtte, tilskud til psykologsamtaler m.m. I de senere år er flere voksne blevet diagnosticeret med ADHD. Når de kontakter rådgivningen, fortæller mange, at det har givet god mening at få diagnosen. De har tidligere haft mange nederlag, lidt af stress, angst og depression og flere har (eller har haft) misbrugsproblemer. Spørgsmålene til mig er typisk i forhold til lovgivningen omkring støttemuligheder. Navnligt ønskes oplysninger om tilbud i forhold til job og beskæftigelse. Ægtefæller og kærester henvender sig også i forhold til oplysning om forskellige støttemuligheder. De vil også gerne rådes og vejledes i, hvordan de bedst muligt kan støtte deres kære. Der er stor interesse i at støtte mennesker med ADHD. Mange pårørende kontakter rådgivningen for dels at få mere oplysning om ADHD og dels i et ønske om at blive guidet til at støtte et barn, en ung eller en voksen til at få den bedst mulige støtte. Også fagfolk henvender sig med konkrete spørgsmål som led i deres kontakt til mennesker med ADHD. Som ansat i rådgivningen må jeg konkluderer, at funktionen har sin berettigelse. Der kæmpes på alle fronter i familier, som er berørte af ADHD. Jeg vil gerne anerkende alle jer, der har henvendt jer i rådgivningen. Det viser, at trods store belastninger og mange opgaver, så mobiliseres der fortsat ressourcer til at søge nye veje til at komme videre i tilværelsen.

19 26 ADHD betyder også muligheder Kari Birkeland er psykolog og underviser pædagoger i arbejdet med at få pædagoger til at se muligheder frem for problemer i børn og unge med ADHD. Af Niels Svanborg Pædagoger og behandlere skal lære at se flere muligheder og flytte fokus fra problemerne med børn og unge, der har fået stillet diagnosen ADHD. Det er alt for let at komme til at se ADHD-symptomerne som barnets personlighed. Derfor kan behandlerens eller pædagogens relationer til ADHD-ramte i sig selv skabe større problemer end selve diagnosen. Det oplever psykolog Kari Birkeland, der underviser pædagoger i at arbejde med ADHD-ramte. Du kan ikke med det samme ændre den unge, men du kan ændre dig selv. Ved at vende blikket indad og have mere fokus på egne reaktioner og de relationer, du som pædagog skaber til unge eller børn med ADHD, kan du skabe fantastiske resultater. Fokus på relationerne kan skabe vedvarende ændringer, som er anerledes end den symptombehandlende medicin, siger Kari Birkeland, der til daglig arbejder som psykolog på Skovhus Privathospital, der er psykiatrisk hospital. På Skovhus Privathospital arbejder hun bl.a. som konsulent på Granhøjen, der er et af landets største botilbud for unge og voksne. Her møder hun ofte unge med ADHD, der er stærkt præget af den kontakt, de lige fra barndommen har haft med deres forældre, pædagoger og behandlere. Mange opfatter flere af de unge - som har fået stillet en ADHD diagnose - som et resultat af forstyrrede tilknytningsrelationer, hvor de som børn ikke i tilstrækkelig grad har lært bl.a. at regulere deres følelser. Det betyder, at man risikerer kun at behandle symptomerne og at forstærke, at der er noget galt med den unge, fordi man overser graden af relationernes behandlende betydning for udvikling og trivsel. Derfor skal vi som pædagoger og behandlere være bedre til at sætte os ind i den unges følelsesregister, situation og intentioner for at møde dem med forståelse frem for at tage det som en personlig kritik, når den unge pludselig er voldsom, grov eller ikke viser et passende initiativ, siger Kari Birkeland. De gør deres bedste Kari Birkeland har været psykolog i flere behandlingsforløb, hvor en ung beboer er blevet trappet ned i medicin efter et behandlingsforløb, hvor der bl.a. arbejdes med fokus på at skabe trygge, rummende og anerkende relationer med den unge. Når en ung med en ADHD-diagnose ti gange om dagen sætter sig imod og f.eks. siger din fede so til dig, så er det nemt at komme til at reagere vredt. Hvis det dækker over, at den unge i det meste af døgnet har kæmpet for at leve op til lidt for store krav, så går vi galt i byen, når vi reagerer på vreden og det, de unge siger, siger Kari Birkeland. Pædagogen eller behandleren skal, ifølge Kari Birkeland, se på barnets eller den unges intention forud for handlingen og ikke på den handling og resultatet, det ender med i sig selv. Vi er nødt til at tro på, at barnet eller den unge med ADHD gør sit bedste. Fra barnsben har de lidt mange og store nederlag, og netop nederlag er også for mennesker med ADHD diagnosen ekstra svære at klare uden, at følelser af forkerthed, ensomhed og udstødelse tager over. Så når pædagogens relationer skaber nederlagsfølelse hos barnet, bliver

20 27 symptomer kun værre. Og hvis det betyder, at nogle børn får mere og mere medicin, bliver det jo en ond cirkel, siger Kari Birkeland og fortsætter: Når vreden tager over kommer konsekvenspædagogik nemt på banen. Problemet er bare, at der er tre tider i spil, nemlig fortid, nutid og fremtid. Det kræver gode færdigheder for at kunne forstå denne kobling, og når man ikke kan det, hører man typisk det sidste, hvis du ikke gør, så sker der, som en trussel, og det skaber ofte frustration, forklarer Kari Birkeland. Skil symptomer fra mennesket Arbejdet med børn og unge med ADHD er udfordrende og samtidig ifølge Kari et område, hvor man som professionel virkelig kan gøre en forskel. Som pædagog eller behandler er kvaliteten af kontakten, din indstilling og handlinger helt afgørende for, at de unge få nye billeder af sig selv og lære nye handlingsmuligheder. På Granhøjen har vi gode erfaringer med, at vi som behandlere kontinuerligt holder fast i vedkommendes intentioner og muligheder og støtter dem med at skille dem fra ADHD ens symptombillede siger Kari. Hun nævner desuden gode erfaringer med at sætte ord og navn på problemerne. I stedet for, at den unge selv tænker, jeg er vred, så kan sproget frigøre problemet fra personen ved at opfatte det som vreden rammer mig. Mennesker med en ADHD-diagnose - hvad end det er et børn, unge eller voksne - skal mærke og vide, at han eller hun ikke som person er diagnosens symptomer, men at sygdommen har nogle symptomer, der rammer og kan stå i vejen for dem i forhold til at lykkes med det, de ønsker. Når man kan skille ADHD ens symptomer fra de unge, er det også indimellem lykkes at kunne se og bruge symptombilledet som muligheder, siger Kari, der vil have flere pædagoger og behandlere til at se flere ressourcer fremfor problemer hos børnene. Der er i øjeblikket stor fokus på at få alle børn inkluderet i folkeskolen. Når det er tilfældet kan det give god mening også her at betragte børnenes muligheder individuelt. Tænk om flere kunne få øje på de gaver, der ligger i mange af de børn, der lige nu bliver betragtet som problembørn i skolen som fx børn, der har en ADHD-diagnose. At de ikke bare er overaktive, men også energiske, ikke kun er utålmodige, men også nysgerrige, og at de ikke kun er impulsive, men også idérige og kreative og siger fra i forhold til uretfærdigheder, siger Kari Birkeland. Camp for unge voksne Har du lyst til at møde andre med ADHD, blive lidt klogere på din egen ADHD og få en ordentlig én på opleveren ude i naturen? I Pinsen 2013 afholder ADHD-foreningen en Camp ved Skanderborg Vandrehjem. Vi har en teltplads, dygtige undervisere og fede udeaktiviteter til dig. Er du mellem 18 og 25 år og har lyst til at vide mere, så gå ind på vores hjemmeside og tjek PinseCampen ud på: Vær opmærksom på evt. narkotest ADHD-foreningen vil gerne gøre opmærksom på, at noget ADHD medicin vil være positive for en narkotest. Der kan f.eks. ved politiets regelmæssige tjek af kørekort eller i øvrigt, hvor der er mistanke om kørsel i påvirket tilstand, blive afkrævet en alkohol- og narkotest. Alle centralstimulerende midler såsom concerta, ritalin, equasym og medikinet vil være positive for en narkotest. Strattera er ikke. Der kan også på diskoteker ved særlig mistanke om påvirkning af euforiserende stoffer afkræves narkotest. Det er værd at være forberedt på ovenstående. For at have gyldig dokumentation for sit medicinordination kan man bede sin praktiserende læge om at lave et lille kort med diagnose og behandling. Kortet kan lamineres og have størrelse som et dankort. Dette vil være brugbart til formålet.

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Renée Helmig Toft Simonsen. Alle er gode til noget. Udgivet af ADHD-foreningen

Renée Helmig Toft Simonsen. Alle er gode til noget. Udgivet af ADHD-foreningen Renée Helmig Toft Simonsen Alle er gode til noget Udgivet af ADHD-foreningen I dag skal vi male et billede af os selv, siger Lene. Kasper styrter af sted. I farten støder han ind i Sille. Spasser, udbryder

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

En dag er der ingenting tilbage

En dag er der ingenting tilbage For et halvt år siden fik Helle Johansen at vide, at hun lider af demenssygdommen Alzheimers. Den har ændret hende for altid, og hun kæmper stadig med at forene sig med tanken om, at sygdommen er uhelbredelig.

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem?

I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Bilag J Transskribering af interview med Nanna I: Jeg vil gerne starte med at høre, hvor lang tid du har været medlem? Nanna: Jeg har medlem her i næsten 2 år. I: Så næsten siden det startede? Nanna: Ja,

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Et afgørende valg året 2007

Et afgørende valg året 2007 Et afgørende valg året 2007 Det er gået fint. Du havde otte flotte æg. Vi har befrugtet dem med din mands sæd, og de har alle delt sig. Tre af dem har delt sig i fire. Du kan få sat to af de æg op i dag.

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION *****

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Smilets land. Skrevet og udgivet af: Nicoline Steffens på Smashwords. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Kort besked fra forfatteren. Dette er den første bog eller Short story så jeg håber, at du vil bære

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere