Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider"

Transkript

1 R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober

2 1. Formål Formålet med notatet er at belyse forskellen mellem normal og faktisk arbejdstid for forskellige grupper på det danske arbejdsmarked i 2001 og 2008/09. Med udgivelsen af Har vi tid til velfærd i foråret 2012 (Bonke, 2012a) blev der således sat fokus på problemet med, at danskerne i den nævnte periode har formindsket den faktiske arbejdstid, mens den normale arbejdstid er steget. Med udsigt til et stigende behov for arbejdskraft på lidt længere sigt, som følge af ændringer i befolkningens demografiske sammensætning, jf. befolknings- og arbejdskraftsfremskrivningerne i Bonke (2012b) baseret på DREAM-prognoser, er der tale om en udvikling, som selvsagt ikke er forenelig med et fald i den faktiske arbejdstid. I stedet for at kigge på en forøgelse af de formelle arbejdstider, sådan som det ofte er gjort i den politiske debat, taler den stigende forskel mellem normal og faktisk arbejdstid således for, at fraværet fra arbejdspladserne forskellen mellem normal og faktisk arbejdstid også bør indgå i overvejelserne om en udvidelse af (den faktiske) arbejdstid. I det følgende ser vi først på udviklingen i faktisk arbejdstid over de seneste 45 år. Herefter belyser vi forskellene i normal og faktisk arbejdstid i perioden /09, og endelig undersøger vi forskellene mellem forskellige grupper, hvad angår forskellen mellem normal og faktisk arbejdstid hvor mange arbejder faktisk mere og hvor mange mindre, end hvad der kan betegnes som normal arbejdstid? 2. Definitioner og data Når vi bruger begrebet normal arbejdstid bygger det på et spørgsmål stillet til et repræsentativt udvalg af beskæftigede danskere i både såkaldte tidsanvendelsesundersøgelser (se Bonke, 2012a, kapitel 4) og i Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelser (Danmarks Statistik, 2012). Der bliver således begge steder spurgt til antallet af timer, som de pågældende personer normalt arbejder om ugen såvel i hovedbeskæftigelsen som i en evt. bibeskæftigelse. I arbejdskraftundersøgelsen refereres til en bestemt (reference-)uge, mens dette ikke er tilfældet i tidsanvendelsesundersøgelserne. I arbejdskraftundersøgelserne bliver der tillige spurgt om, hvor mange timer de pågældende faktisk arbejdede i (reference-)ugen, mens deltagerne i tidsanvendelsesundersøgelserne bliver bedt om at udfylde såkaldte døgnrytmeoplysninger for to døgn. Det fremgår heraf hvor lang tid, der samlet er blevet arbejdet, hvilket ganges op til et samlet antal timer for en 2

3 uge der vægtes for hverdags- og weekenddags-oplysninger. Sidstnævnte metode har vist sig meget pålidelig (Bonke, 2005), og det anses da også for at være muligt at sammenligne de to slags oplysninger for længere perioder. Det viser sig endvidere, at for perioden /09 er udviklingen i faktisk arbejdstid stort set identiske, når de to metoder anvendes, mens udviklingen i den normale arbejdstid udviser mindre forskelle. I det følgende bruges udelukkende oplysninger fra tidsanvendelsesundersøgelser. Hvis deltagerne her oplyser, at deres normale arbejdstid er mindst 1 time, indgår de i undersøgelsen, mens den faktiske arbejdstid både kan være større eller mindre end den normale arbejdstid, tillige med at den også kan være 0, nemlig hvis den pågældende ikke har været på arbejde hverken på hverdagen eller weekenddagen, som der foreligger oplysninger for. Hvorvidt den normale arbejdstid også indeholder frokostpauser vides ikke, men det antages, at dette ikke er tilfældet, ligesom det gælder for den faktiske arbejdstid, hvor muligheden for at angive spisning som aktivitet foreligger. Antallet af personer, som indgår i denne undersøgelse fremgår af tabellerne og de kilder, som der refereres til. Med hensyn til repræsentativiteten i forhold til den beskæftigede del af den danske befolkning, skal det nævnes, at der er foretaget en vægtning (Danmarks Statistik, 2010), således at dette hensyn er tilgodeset. 3. Udviklingen i normal og faktisk arbejdstid Figur 1 viser et markant fald i den faktiske arbejdstid over de seneste 45 år. Fra en gns. ugentlig arbejdstid på over 43 timer er denne faldet til 33 ½ i dag eller med, hvad der svarer til knap 2 timer om ugen for hvert tiår. Hvis vi beregner udviklingen i arbejdstid for alle årige beskæftigede og ikke-beskæftigede har der ligeledes været tale om et fald svarende til 1 time og 6 min. for hvert tiår. Forskellen på knap en time er udtryk for en stigning i andelen af årige, som i dag er beskæftigede sammenlignet med for 45 år siden, se Bonke & Jensen (2012), hvilket dog ikke ændrer på, at det samlede arbejdsudbud altså har været faldende og dermed bidraget til at øge behovet for at se på mulige udvidelser af den faktiske arbejdstid. Alene fra 2001 til 2008/09 var faldet i beskæftigedes faktiske arbejdstid således på 1 time og 20 min., mens den normale arbejdstid i samme periode steg med 1 time og 36 min. (figur 2). 3

4 Timer pr. uge Figur 1 Udviklingen i faktisk arbejdstid for beskæftigede , ,68 36, ,65 33, Oplysninger fra tidsanvendelsesundersøgelser 1964, 1975, 1987, 2001 og Kilde: Bonke & Jensen (2012) og Rockwool Fondens Forskningsenhed Figur 2 Normal og faktisk arbejdstid 2001 og 2008/ ,7 34,49 39, /09 Normal arbejdstid Faktisk arbejdstid 33,19 Kilde: Bonke (2012) og Rockwool Fondens Forskningsenhed 4

5 4. Forskel mellem normal og faktisk arbejdstid for grupper af beskæftigede Som det fremgår af tabel 1 varierer den normale arbejdstid mellem forskellige grupper af beskæftigede, idet vi her har valgt at kigge på mænd og kvinder, privat- og offentlig beskæftigede og selvstændige, og personer uden hhv. med førskole eller skolebørn, som yngste barn. Mænd oplyser at have en normal ugentlig arbejdstid på 40,8 timer om ugen mod kvinders 35,7 timer i 2008/09, mens de tilsvarende normale arbejdstider var 39,9 og 35,4 i Især for kvinder er afvigelsen mellem normal og faktisk arbejdstid betydelig med 6,5 timer i 2008/09 og 5,1 time i For mænd var der dog også en stor forskel i 2008/09, nemlig på 4,2 timer mod kun 1,5 timer i Det betyder, at kvinder faktisk arbejder pct. mindre end den normale arbejdstid angiver, hvorimod afvigelsen for mænd er mellem 4 og 10 pct. Tabel 1 Normal arbejdstid og forskel mellem normal og faktisk arbejdstid i 2001 og 2008/09, fordelt på køn, arbejdssted og børn. Normal arbejdstid / /2008 Forskel Pct. ift. Normal Forskel Pct. ift. Antal normalfaktisk normal arbejdstid normal- normal arbejdstid faktisk arbejdstid Gns. timer/uge Pct. Gns. timer/uge Pct. Alle 37,7 3,2 8,5 38,5 5,3 13,7 1208/2887 Mænd 39,9 1,5 3,8 40,8 4,2 10,3 573/1486 Kvinder 35,4 5,1 14,3 35,7 6,5 18,3 635/1401 Privat 37,0 1,4 3,9 38,6 4,0 10,4 657/1573 Offentlig 36,3 5,7 15,6 36,3 6,9 19,0 465/1085 Selvstændig 50,3 4,0 8,0 45,2 6,8 14,9 86/289 Ingen børn 37,7 2,8 7,4 38,3 4,6 12,1 790/1590 Yngste barn 0-6 år 37,6 5,2 13,7 38,6 6,5 16,8 211/535 Yngste barn 7-17 år 37,7 2,7 7,3 38,9 5,7 14,7 207/762 Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Når det gælder normal arbejdstid, er der betydelige forskelle mellem selvstændige og lønmodtagere beskæftiget i privat eller offentlig virksomhed. Selvstændiges normale arbejdstid 5

6 var således på 50,3 timer om ugen i 2001 og 45,2 timer i 2008/09. For privatansatte lønmodtagere var den ugentlige, normale arbejdstid på 37 og 38,6 timer i de to år mod 36,3 timer i begge år for lønmodtagere i den offentlige sektor. Forskellen mellem normal og faktisk arbejdstid er imidlertid betydelig større mellem privat og offentlig ansatte, idet den for privat ansatte var på 1,4 timer i 2001 og 4,0 timer i 2008/09 mod 5,7 og 6,9 timer for offentlig ansatte. Også for selvstændige var forskellen mellem normal og faktisk arbejdstid stor med 4,0 og 6, 8 timer i de to år. Som procent af den normale arbejdstid er det dog offentlig ansatte, der arbejder mindst, i forhold til hvad den normale arbejdstid angiver. I 2001 var forskellen således på 15,6 pct. mod 19 pct. i 2008/09. Tabel 1 viser også, at der ikke er nogen nævneværdige forskelle i den normale arbejdstid, hvad enten man har førskole- eller skolebørn, eller man ikke har hjemmeboende børn. I alle tilfælde var arbejdstiden knap 38 timer om ugen i 2001 og mellem 38 og 39 timer i 2008/09. Forskellen mellem normal og faktisk arbejdstid var derimod betydelig større i 2001, når man havde førskolebørn, nemlig på 5,2 timer om ugen mod 2,7-2,8 timer, hvis man ikke havde børn eller havde skolebørn. I 2008/09 var forskellen lidt større, nemlig på 6,5 timer om ugen, hvis man havde før skolebørn, og 5,7 hhv. 4,6 timer, hvis man havde skolebørn eller ingen børn boende hjemme. Tabel 2 Forskel mellem normal og faktisk arbejdstid i 2001 og 2008/09, ukontrolleret og kontrolleret for forskellige forhold /09 Forskel normal-faktisk arbejdstid (timer/uge) Forskel normal-faktisk arbejdstid (timer/uge) Ukontrolleret Kontrolleret 1 Ukontrolleret Kontrolleret 1 t-værdi t-værdi t-værdi t-værdi Mænd Kvinder 3,547*** (3,83) 4,724*** (4,57) 2,329** (3,13) 3,300*** (3,93) Privat Offentlig 4,224*** (4,32) 4,110*** (3,84) 2,888*** (3,58) 2,058* (2,36) Selvstændig 2,594 (1,42) -8,771* (-2,15) 2,555* (2,00) -5,935+ (-1,81) Ingen børn Yngste 0-6 år 2,36+ (1,89) 2,598+ (1,81) 1,872+ (1,94) 1,667 (1,4) Yngste 7-17 år -0,0644 (-0,05) -0,0717 (-0,05) 1,05 (1,16) 0,415 (0,41) +,*,**,*** signifikant forskel ift. mænd, privat ansatte hhv. ingen børn på 0,1, 0,05, 0,01, 0,001-niveau. 1 Udover køn, arbejdssted og børn kontrolleres der også for alder, civilstand, uddannelse og normal arbejdstid Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed 6

7 For at give et indtryk af hvor store afvigelser, der er i forskellene mellem normale og faktiske arbejdstider mellem kvinder og mænd, privat ansatte, offentlig ansatte og selvstændige, og mellem personer uden børn hhv. personer med førskole og skolebørn, har vi angivet dem som såkaldt ukontrollerede forskelle i tabel 2. Det fremgår heraf, at forskellen mellem mænd og kvinder er blevet mindre fra 2001 til 2008/09, idet forskellen var på 3,5 og 2,3 time om ugen i de to år. Hvis vi forudsætter, at mænd og kvinder i lige stort omfang var beskæftigede i den private eller den offentlige sektor, eller arbejdede som selvstændige, i lige stort omfang havde børn vi har også enlige med i undersøgelsen og havde den samme normale arbejdstid altså lignede hinanden på disse punkter er der også ligesom når vi ikke korrigerer for disse forhold tale om en aftagende forskel mellem mænd og kvinder, når det gælder forskellen mellem normal og faktisk arbejdstid. Forskellen mellem mænd og kvinders normale og faktiske arbejdstider var imidlertid væsentlig større i begge år, nemlig på 4,7 time i 2001 og 3,3 time i 2008/09. Forklaringen på dette er, at kvinder arbejder færre timer end mænd jo flere timer, desto større forskel mellem normal og faktisk arbejdstid, se Bonke (2012a) hvilket mere end opvejer, at kvinder i større omfang end mænd arbejder indenfor den offentlige sektor, hvor der forekommer en større forskel mellem normal og faktisk arbejdstid end indenfor den private sektor. Ser vi tilsvarende på personer beskæftigede som lønmodtagere i den private eller den offentlige sektor, eller som er selvstændige erhvervsdrivende, skilte de offentlig ansatte sig ud i 2001 ved at have en større forskel end privat ansatte og selvstændige (tabel 2). Der var derimod ingen (signifikant) forskel mellem privat ansatte og selvstændige, når det handler om normal kontra faktisk arbejdstid. I 2008/09 var der imidlertid forskel mellem selvstændige og privat ansatte, ligesom mellem privat og offentlig ansatte, og oven i købet i lige stort omfang. Forskellen mellem privat og offentligt ansatte var dog blevet mindre i løbet af perioden, idet den svarede til 4,2 time i 2001 og 2,9 time i 2008/09. Sammenlignet med privat ansatte er offentligt ansattes forskel mellem normal og faktisk arbejdstid nogenlunde den samme, selvom vi tager hensyn til, at der er flere kvinder i den offentlige end i den private sektor, at uddannelsesniveauerne og arbejdstiderne mv. varierer mellem de to sektorer. Den større forskel mellem normal og faktisk arbejdstid mellem offentlige og privat ansatte kan altså ikke alene tilskrives, at der bl.a. er flere kvinder det første end det andet sted. 7

8 Når det gælder selvstændige, har det betydning for forskellen mellem normal og faktisk arbejdstid at tage hensyn til forskelle i køn, civilstand, antal børn, uddannelse og arbejdstid. I så fald er der tale om en negativ forskel i forhold til privat ansatte, hvilket betyder, at selvstændige har en faktisk arbejdstid, der er større end deres normale arbejdstid, når det som her for dem og alle andre i undersøgelsen bygger på egne oplysninger. Som forventeligt er der en større forskel mellem normal og faktisk arbejdstid, når man har førskolebørn, hvilket gælder både umiddelbart, og når vi korrigerer for køn, civilstand, ansættelsessted, uddannelse og normal arbejdstid i I 2008/09 er der imidlertid ingen forskelle, når vi foretager en sådan korrektion, og samtidig er den umiddelbare forskel også mindre end i Der er med andre ord tale om, at der ikke længere er nogen forskel mellem førskolebørns forældre og ikke-forældres normale og faktiske arbejdstid, når de ligner hinanden på nævnte forhold. For forældre til skolebørn og ikke-forældre er der ingen forskelle i hverken 2001 og 2008/09, hvad enten vi laver denne kontrol eller ej. 5. Hvor mange arbejder faktisk mere og hvor mange faktisk mindre end deres normale arbejdstid? Som det er fremgået, er der for alle grupper tale om, at den gennemsnitlige faktiske arbejdstid er kortere end den gennemsnitlige normale arbejdstid. Forskellen kan hænge sammen med både sygdom, afspadsering, sent fremmøde og/eller tidlig gåen hjem o. lign. Det udelukker ikke, at der for nogle er tale om en længere faktisk arbejdstid end den normale, fordi der har været overarbejde eller andet, der den pågældende uge har forøget arbejdstiden. I tabel 3 er der for de ovenfor nævnte grupper af beskæftigede set på andelen, hvis faktiske arbejdstid er kortere, svarer til (+,- 1 time), eller er længere end den normale arbejdstid. Vi ser for det første, at i 2001 var andelen med kortere faktisk arbejdstid end den normale (forskel>1) større end andelen med en længere faktisk arbejdstid end den normale 48,6 og 42,1 pct. og at det kun gælder for 9,4 pct., at der ikke er nogen nævneværdig forskel mellem faktisk og normal arbejdstid. I 2008/09 er der stort ikke nogen forskelle mellem de to gruppers størrelse, og andelen med den samme normale og faktiske arbejdstid er stort set den samme som i Vi ser også, at dem, der så at sige overvurderer deres arbejdstid den normale er længere end den faktiske gør dette med 14,9 timer om ugen i 2001 og 22,2 timer i 2008/09 mod -9,3 og - 10,2 timer i de to år for dem, der undervurderer deres arbejdstid den faktiske er længere end den normale arbejdstid. 8

9 Tabel 3 Fordelingen af forskelle mellem normal og faktisk arbejdstid og 2008/ Forskel mellem normal og faktisk arbejdstid Hvor meget der under-/overvurderes Forskel < -1 time -1<=Forskel<=1 Forskel>1 Forskel < -1 time Forskel>1 Pct. Timer Alle 42,1 9,4 48,6-9,3 14,9 Mænd 46,3 9,1 44,6-9,8 13,8 Kvinder 38,3 9,6 52,1-8,8 15,9 Privat 47,4 11,1 41,5-9,1 13,9 Offentlig 35,9 7,5 56,6-9,3 16,3 Selvstændig 34,9 5,8 59,3-12,8 13,6 Ingen børn 42,5 8,7 48,8-9,2 13,8 0-6 år 37,0 10,9 52,1-9,7 17, år 45,9 10,1 44,0-9,5 16,4 2008/2009 Forskel mellem normal og faktisk arbejdstid Hvor meget der over-/undervurderes Forskel < -1 time -1<=Forskel<=1 Forskel>1 Forskel < -1 time Forskel>1 Pct. Timer Alle 45,9 8,4 45,7-10,2 22,2 Mænd 49,0 7,4 43,6-10,7 22,1 Kvinder 42,7 9,4 47,9-9,5 22,2 Privat 51,5 8,4 40,1-9,9 22,7 Offentlig 39,8 9,2 51,0-10,0 21,4 Selvstændig 39,7 4,9 55,4-12,8 22,2 Ingen børn 49,2 7,8 43,0-10,4 22,3 0-6 år 38,5 9,7 51,8-10,1 21, år 44,3 8,5 47,2-9,9 22,3 Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Blandt kvinder er der i 2001 flere, der har en normal arbejdstid, som er længere end den normale 52,1 mod 38,3 pct. hvorimod der stort set er lige mange mænd, der hhv. overvurderer og undervurderer deres faktiske arbejdstid. Det viser sig også, at overvurderingen er større blandt kvinder end blandt mænd 15,9 mod 13,8 timer og at tilsvarende færre kvinder end mænd har en faktisk arbejdstid, der er længere end den normale arbejdstid 8,8 9

10 mod 9,8 timer. I 2008/09 var forskellen mellem kvinder, som over- hhv. undervurderede deres arbejdstid blevet mindre 47,9 mod 42,7 pct. mens der ikke var den store forskel for mænds vedkommende med 43,6, der overvurderede, og 49 pct., der undervurderede deres arbejdstid. For både kvinder og mænd er overvurderingen udtrykt i antal arbejdstimer væsentlig større end undervurderingen 22 timer mod 10 timer om ugen. Når det gælder arbejdsstedet, er det især privat ansatte, der undervurderer deres arbejdstid 51,5 overfor 40 pct. blandt offentligt ansatte og selvstændige i 2008/09. Omvendt er det selvstændige, der i størst omfang overvurderer deres arbejdstid, efterfulgt af offentligt ansatte og privat ansatte, med sidstnævnte som dem der i færrest tilfælde foretager en overvurdering af deres arbejdstid. I 2001 var billedet stort set det samme. Forskellen mellem de to år kan først og fremmest tilskrives en større overvurdering i 2008/09 end i For både privat og offentlig ansatte og selvstændige, der overvurdere deres arbejdstid, var der således tale om timer i 2008/09 mod 14 timer for privat ansatte og selvstændige og 16,3 timer for offentlig ansatte i Endelig ser vi, at godt halvdelen (51,8 pct.) af forældre til førskolebørn overvurderer deres arbejdstid mod 38,5 pct., som undervurderer den, mens de tilsvarende tal for forældre til skolebørn er 43 og 49,2 pct. og for forældre uden børn 47,2 og 44,3 pct. Der er imidlertid ingen forskel i overvurderingens størrelse for nævnte grupper og heller ikke for, hvor meget der undervurderes, givet man gør det. 5. Sammenfatning For at kunne vurdere muligheden for at øge arbejdsudbuddet fremover er det af betydning at kende det nuværende arbejdsomfang i befolkningen, og hvordan det har udviklet sig over de seneste årtier. Det er således fremgået, at arbejdsomfanget både for hele befolkningen og for beskæftigede alene er faldet siden midten af 1960 erne, mens den normale arbejdstid, som vi har tal for, er steget i løbet af de seneste 10 år. Denne forskel i udviklingen i faktisk og normal arbejdstid kan tilskrives en række forhold såsom sygdom, afspadsering, feriedage, sene mødetider og tidlige gå-hjem-tider, hvilket alt sammen er forhold, som det kan have interesse at belyse nærmere for at kunne forøge den faktiske arbejdstid fremover. Det viser sig, at der især for kvinder og ansatte i den offentlige sektor er forskel på normal og faktisk arbejdstid, idet dog også denne forskel er blevet udbredt blandt selvstændig erhvervsdrivende i 2008/09. Samtidig er den normale arbejdstid for forældre til førskolebørn 10

11 også væsentlig større end den faktiske arbejdstid sammenlignet med for forældre til skolebørn og voksne uden hjemmeboende børn. Her er forskellene imidlertid blevet mindre fra 2001 til 2008/09. Når vi tager hensyn til, at kvinder og mænd ikke har samme uddannelse, arbejder forskellige steder og har forskellige normale arbejdstider, finder vi større forskelle mellem mænd og kvinder, når det gælder forholdet mellem normal og faktisk arbejdstid. Dette kan tilskrives, at især lange normale arbejdstider, som kvinder på denne måde også tillægges, og som er forbundet med en betydelig forskel mellem normal og faktisk arbejdstid, nu også påvirker kvinders overvurdering af deres arbejdstid. Det at kvinder i samme omfang som mænd er offentlig ansatte, når vi kontrollerer for dette forhold, og offentligt ansatte mere end privat ansatte overvurderer deres arbejdstid, kan altså ikke opveje virkningen af længden på den normale arbejdstid. Endelig har vi set, at forskellen mellem normal og faktisk arbejdstid er større for offentlig ansatte end for privat ansatte, men at denne forskel er blevet mindre i perioden /09. Dette gælder også, selvom vi tager hensyn til, at der er flere kvinder end mænd og at arbejdstiden er lidt kortere i den offentlige end i den private sektor. Referencer Bonke, J. (2005). Paid Work and Unpaid Work: Diary Information versus Questionnaire Information. Social Indicator Research, Vol. 70, pp Bonke, J. (2012a). Har vi tid til velfærd om danskernes brug af deres tid ude og hjemme. Rockwool Fondens Forskningsenhed og Gyldendal. Bonke, J. (2012b). Hvad sker der med tiden i fremtidens velfærdssamfund? Oplæg til Bornholmermøde juni Rockwool Fondens Forskningsenhed. Bonke, J. & Jensen, B. (2012). Paid and unpaid work in Denmark: towards gender equity. København. Danmarks Statistik (2010). Estimation og vægtning af Rockwool Fondens undersøgelse af danskernes tidsforbrug. Notat. København. 11

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005

Notat. Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-2005 R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Forældres og det offentliges udgifter på børn 1995-25 Af Jens Bonke Oktober 29 1 Formål Formålet med notatet er at belyse udviklingen i

Læs mere

Er fritiden forsvundet?

Er fritiden forsvundet? Jens Bonke Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Rockwool Fondens Forskningsenhed Syddansk Universitetsforlag Er fritiden forsvundet? 45 års udvikling i danskernes fritid Udgivet

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Mænd og kvinders arbejdstid

Mænd og kvinders arbejdstid Mænd og kvinders arbejdstid AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL RESUME Øget arbejdsudbud øger velstanden og forbedre holdbarheden

Læs mere

3. Sammenhæng i den travle hverdag

3. Sammenhæng i den travle hverdag 3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme

Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme Jens Bonke Har vi tid til velfærd? om danskernes brug af deres tid ude og hjemme med bidrag af Bent Jensen GYLDENDAL Har vi tid til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7

Indholdsfortegnelse. Hovedresultater Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet... 7 Indholdsfortegnelse Hovedresultater... 2 Balance mellem arbejde og privatliv... 3 Balance og fleksibilitet... 7 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 9 1 Hovedresultater Knap hver tiende

Læs mere

Børns tidsanvendelse. Jens Bonke

Børns tidsanvendelse. Jens Bonke Børns tidsanvendelse Jens Bonke November 2000 1 2 Børns tidsanvendelse Jens Bonke Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser og forarbejder til artikler

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indholdsfortegnelse Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 7 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser,

Læs mere

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

Indhold. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... Indhold Balance mellem arbejde og privatliv... 2 Balance og fleksibilitet... 6 Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden... 8 1 Balance mellem arbejde og privatliv Undersøgelsen viser, at 60 pct.

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008

FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 FraværsStatistik dokumentation 12. september 2008 Formål Kun det uregelmæssige fravær belyses Formålet med FraværsStatistikken er at belyse mønstre i fraværets sammensætning og udvikling indenfor DA-området.

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet

Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet marts 2016 Nyt fra rff TISFORBRUG OG ARBEJSTIMER Knap hver femte dansker bruger mindre end en halv time dagligt på spisning, som hovedaktivitet Andel, der spiser forskellige måltider som hovedaktivitet

Læs mere

INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND

INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSENREGION NORDJYLLAND Juni 29 INDVANDRERES OG EFTERKOMME- RES BESKÆFTIGELSE I NORDJYL- LAND SAMMENFATNING Stor stigning (34,6%) i fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Virksomhedspraktik til flygtninge

Virksomhedspraktik til flygtninge Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens

Læs mere

Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte

Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte 3. oktober 2014 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn Offentligt ansatte har langt mere betalt fravær og frihed end privatansatte I Danmark er arbejdstiden 37 timer for en fuldtidsansat. Det gælder, uanset om

Læs mere

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder

Læs mere

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre

Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Nyt fra Juni 2012 Vi synes, at vi arbejder mere, men faktisk arbejder vi mindre Hvor meget arbejder den danske befolkning FIGUR 1 egentlig? Det viser en ny analyse af, hvordan danskerne bruger deres tid.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Arbejdspapir 34. Arbejdstid. Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? Jens Bonke

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Arbejdspapir 34. Arbejdstid. Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? Jens Bonke Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 34 Arbejdstid Hvorfor er der forskel på faktisk og normal arbejdstid? Jens Bonke Syddansk Universitetsforlag Odense 2014 Arbejdstid Hvorfor er der forskel

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.

6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer. 22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt læger Mobning køn Mobning aldersfordelt... 5 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt læger... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet af ledere

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2011

OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2011 OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2011 7. juni 2013 OVERENSKOMSTSTATISTIK I PRÆSTERET TID 2011 ER UDKOMMET OG KAN SES PÅ KRL S HJEMMESIDE, KRL.DK INDHOLD Overordnet om tallene Løn og fravær, KL Køn

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive

Læs mere

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper A NALYSE Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse hvor stor en del af de almen praktiserende

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Arbejdsmarkedsrapport. Januar 2009

Arbejdsmarkedsrapport. Januar 2009 Arbejdsmarkedsrapport Januar 29 Forord Danmark står bedre rustet end de fleste til den nuværende konjunkturnedgang. En af forklaringerne er, at vi på det private arbejdsmarked konsekvent arbejder for

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Work-life balance Lederne Februar 2015

Work-life balance   Lederne Februar 2015 Work-life balance Lederne Februar 15 Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet om respondenterne har en god balance mellem arbejdsliv og privatliv om de overvejer at skifte job for at få en bedre balance

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at: Faktaark: Vilkår Undersøgelsen viser at: Den ugentlige arbejdstid ved job i udlandet er gennemsnitligt 47 timer Mere end 3 ud af 4 djøfere ansat i udlandet angiver, at aftenarbejde er en del af arbejdet

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Antal visiterede timer og visiterede borgere

Antal visiterede timer og visiterede borgere SOCIAL OG SUNDHED Dato: 28. april 214 Udviklingen af visiterede ydelser indenfor personlig og praktisk hjælp Dette notat giver et overblik over udviklingen i ydelser i hjemmeplejen. Indledningsvist præsenteres

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

Søvn ægteskab, indkomst og helbred

Søvn ægteskab, indkomst og helbred Søvn ægteskab, indkomst og helbred Jens Bonke Søvn ægteskab, indkomst og helbred English Summary Med bidrag af Morten Møller GYLDENDAL Søvn ægteskab, indkomst og helbred Copyright 2011 by the Rockwool

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere