Projektbeskrivelse for ph.d.-projektet:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse for ph.d.-projektet:"

Transkript

1 Projektbeskrivelse for ph.d.-projektet: Med henblik på at bidrage til fortsatte forbedringer af uddannelsernes samfundsmæssige og organisatoriske relevans og gyldighed ønskes en iagttagelse og vurdering af, hvordan professionshøjskolerne tilrettelægger og realiserer en praksisnær, skolastisk diplomuddannelse i ledelse, bl.a. med basis i en analyse af dimittendernes og modtagerorganisationernes oplevelse af den praktiske anvendelsesværdi af de tilegnede videnkompetencer Udarbejdet af Elvi Weinreich sygeplejerske, cand. mag voksenpædagogik, filosofi og videnskabsteori Delprojekt 4 1

2 Indhold 1. Baggrund og hensigt Krav og forventninger til fremtidens lederskab Uddannelse-, læring- og kundskabsparadigme Diplomuddannelsen i Ledelse tidligere analyser og evalueringer af diplomuddannelsen i ledelse Projektets problemstilling Grundlæggende forskningsspørgsmål Projektets metode og teoridesign Metode Synet på samfundet Diskursanalyse Det pædagogiske perspektiv Projektets empiri Projektorganisering Arbejdsplan Litteratur Appendiks...22 Appendiks Appendiks

3 1. Baggrund og hensigt 1.1. Krav og forventninger til fremtidens lederskab Antallet af ledere, der tager en diplomuddannelse i ledelse, er stigende 1, og der synes umiddelbart at være enighed hos ledere, modtagerorganisationer og Regering om, at en teoretisk lederuddannelse er nyttig og værdiskabende for både ledere og organisationer. Uddannelse er blevet et nøglebegreb i den politiske strategi. Det er en gennemgående fællesantagelse, at ændringer fra et industrisamfund til et videnssamfund,, for at sikre en fortsat samfundsøkonomisk vækst og implicit heri en fastholdelse af velfærdssamfundet, må indebære en styrkelse af lederes og medarbejderes viden, færdigheder og kompetencer. Det er på mange måder det vidende og det refleksive menneske, der satses på i det moderne samfund. (Dansk Industri 1997, Undervisningsministeriet 1997a, 1997b, Regeringen 2007) Siden moderniseringsprocessen i det offentlige tog fart i begyndelsen af 80 erne, har ledelse placeret sig stærkere og stærkere på den politiske dagsorden. Rennison (Wolfgang Rennison 2005) fremhæver i sin beskrivelse af ledelsesbegrebets historie i den offentlige sektor, at det i 80 erne først handlede om at sætte ledelsesbegrebet på dagsordenen. I 1990èrne blev det fremhævet, at ledelse skulle blive bedre. I begyndelse af det ny årtusind skal vi både have mere og bedre ledelse. Ledelse er på mange måder blevet tidens løsen og løsning. Så snart vi konfronteres med organisatoriske og samfundsmæssige problemer, påkaldes og iværksættes ledelse. Hvis indtjeningen er for lav eller organisationen for ineffektiv, så udskifter vi ledelsen eller optimerer den. Ledelse er således allestedsnærværende og altomfattende. Ledelse og lederskab er blevet en vigtig profession i velfærdssamfundet. (Raffnsøe 2005, Åkerstrøm 2008, Voxsted 2006.,Pedersen 2005, Brante 2005, Regeringen 2007) Forventningerne til ledelse vil formentlig hverken på kort eller lang sigt mindskes, for det danske samfund og dets virksomheder/institutioner står i disse år overfor store udfordringer som følge af de dramatiske markedsmæssige, sociale og teknologiske forandringer. Globaliseringens åbne konkurrencevilkår, den finansielle krise, vidensamfundets nye strukturer, den nye oplevelses- og iværksætterøkonomi, den multikulturelle værdiudvikling og arbejdsmarkedets tiltagende professionalisering er faktorer, der må forventes at stille kontinuerlige nye krav til styring, ledelse og lederskab. 1 Unic C. Feb. 2010; :214, :156, :177, :437, :398, :513, 3

4 Både private og offentlige organisationer skal leve op til samfundets og markedets sociale og politiske arbejdsbetingelser og markedsvilkår, det postindustrielle vidensamfund stiller nye krav til ledere på alle niveauer. Lederen forventes på det konkrete niveau i den konkrete kontekst at kunne håndtere de udfordringer, dilemmaer og valg, der opstår, når et emotionelt lederskab, hvor tillid og kontinuitet er væsentlige elementer, møder kravet om organisatorisk værdiskabelse gennem nye styringsopskrifter, forandringer og omlægninger. Lederens kompetence måles her på adfærden i den konkrete situation og i den konkrete kontekst. Lederen skal både kunne præstere og eksplicitere en refleksiv ledelse, en anden ordens ledelse, altså en kompetence til ledelse af ledelse, skabelse af ledelse og ikke mindst skabelse af egne ledelsesrum og præmisser. Lederen skal turde tage teten og blive diskursleder og skabe den meningsramme indenfor hvilken, der kan skabes kollektivt bindende beslutninger om kvaliteten af de ydelser, der skal leveres. ( Åkerstrøm Andersen 2008, Pedersen 2005, Pedersen & Greve & Højlund Red 2008, Regeringen 2007, Thygesen & Tangkjær2008, Røvik 2007, Wolfgang Rennison 2005, Melander 2008) Kravene og forventningerne til, at fremtidens ledere skal kunne håndtere fremtidens udfordringer, er mange. Spørgsmålet er så, hvordan lederne opnår disse kompetencer og i relation til dette projekts fokus bliver spørgsmålet, om de ønskede kompetencerne kan opnås gennem en skolastisk diplomuddannelse i ledelse Uddannelse-, læring- og kundskabsparadigme Den grundlæggende opfattelse, at viden, færdigheder og faglig kompetence bedst tilegnes gennem boglige studier og skolegang, har været (og er) dominerende i den uddannelsespolitiske tænkning. Der er i de senere år sket en øget akademisering i det danske uddannelsessystem herunder i professionsuddannelsernes grund-, efter - og videreuddannelser. Som en samlet betegnelse for denne grundopfattelse, tilhørende forudsætninger og afledte pædagogiske praksis kan anvendes udtrykket det skolastiske paradigme (Wackerhausen, 1999, 2008). Det skolastiske paradigme står dog ikke uimodsagt. Såvel diplomuddannelsen i ledelse som mange andre teoretiske uddannelser, udfordres hyppigt af det nonskolastiske paradigme, der i sin argumentation sætter spørgsmålstegn ved, om en teoretisk uddannelse kan levere den ønskede ydelse kompetente medarbejdere og ledere. Fortalerne for mesterlæren, godt nok i ny forklædning, anker det skolastiske paradigme, for at være for virkelighedsfjernt. I stedet fremhæves anvendelsen af det nonskolastiske paradigme, hvor den tavse kundskab, læring i den sociale praksis og praksisfællesskaber er foretrukne undervisningsmetoder (Wackerhausen 1999, Lave.J & Wenger 1991, Nielsen K & Kvale S 1999). 4

5 Denne paradigmernes kamp begynder så småt også at anes i de uddannelsespolitiske udmeldinger Således fremhæves det i den reviderede studieordning for diplomuddannelse i ledelse, at uddannelsen skal være praksisnær.. Uddannelsens praksisfokusering er central for de metoder og former, som uddannelsen baseres på, såvel i forhold til læring indenfor det teoretiske, praktiske som til det udviklende perspektiv i ledelse. Uddannelsen skal således både give teoretisk viden og skabe forbindelse mellem teori og praksis.. Der lægges vægt på at undervisningen er praksisrelateret. (Studieordningen for diplomuddannelsen i ledelse rev. juni 2009) Den øgede fokusering på en praksisnær uddannelse får flere spørgsmål til at dukke op, f.eks. spørgsmålet om hvilken grundlæggende forståelse af ledelse studieordningens tekst tager afsæt i. Ses ledelse alene som adfærd og performance eller skal ledelse også forstås som tænkning og refleksion? Svaret på dette spørgsmål har jo betydning for, hvilken praksis den studerende skal udfordres med under sit teoretiske studie. Skal der trænes i adfærdsfærdigheder eller tænkefærdigheder? Svaret på spørgsmålet kan måske læses i formål og mål for uddannelsen Formålet for diplomuddannelsen i ledelse beskrives i dag som følger: Formål : 1 Diplomuddannelsen i ledelse har til formål at kvalificere nuværende og kommende ledere til selvstændigt at kunne varetage ledelsesopgaver. Uddannelsen skal sætte deltagerne i stand til at vurdere, reflektere og anvende elementer, der indgår i ledelsesprocessen fra strategisk til operativt niveau Målet er, at de studerende efter endt uddannelse Har erhvervet en systematisk helhedsforståelse på tværs af organisatoriske og faglige grænser Kan analysere organisationens omgivelser Kan fortolke og udforme overordnede mål og strategier Selvstændigt kan udforme mål og helhedsplaner i eget ansvarsområde og kan have en dialog med beslutningstagere herom Selvstændigt kan lede og motivere medarbejderne Er bevidst om og kan medvirke til at skabe nødvendige vilkår for egen position, opgaver og handlemuligheder. ( studieordning for diplom i ledelse revideret juni 2009)) En umiddelbar tolkning af teksten kan føre hen til en forståelse af, at der er forventning om, at uddannelsen både har et dannelses- og en uddannelsesmæssigt fokus. Hvor et dannelsesmæssigt fokus knytter sig til at den kritisk tænkende, reflekterende og vurderende forholden sig til både sin egen, men også til den 5

6 institutionelle, organisatoriske ledelsesmæssige praksis. Hvorimod et uddannelsesmæssigt fokus retter sig mod at opnå viden og færdigheder, der gør lederen i stand til at sætte ledelsesmæssige diagnoser og foreslå metoder og værktøjer til intervention og styring. Output (dimittenderne) forventes således under deres studie både at få styrket deres tænkende og reflekterende kompetence, men også at få opøvet kompetence til at kunne handle kompetent. Det næste spørgsmål er så, hvordan uddannelsesinstitutionerne forstår og fortolker kompetent ledelse og som følge heraf tilrettelægger og realiserer en skolastisk undervisning, der er praksisrelateret og som har til formål både at styrke lederens refleksions- og handlekompetence. Umiddelbart kunne dette spørgsmål besvares enkelt ved at henvise til det stigende antal dimittender fra Professionshøjskolernes diplomuddannelser i ledelse (Fodnote 1, Uni-C), i det man kunne formode, at når antallet af dimittender stiger, så er det fordi at uddannelsesinstitutionen formår at uddanne ledere, der opleves kompetente i deres ledelsesmæssige praksis. Problemet er dog, at disse dimittender alene er blevet vurderet i den skolastiske kontekst, hvilket for den afsluttende eksamen betyder en positiv vurdering af den skriftlige opgave og det mundtlige forsvar Diplomuddannelsen i Ledelse 2 Udbyderne af diplomuddannelsen i ledelse arbejder indenfor studieordningens rammer, med hver sine pædagogiske metoder, studievejledninger og litteraturanvisninger. Diplomuddannelsen fremstår således både ens, men alligevel også forskellig på de forskellige professionshøjskoler. Der er mange interesser i spil, når et curriculum for diplomuddannelsen i ledelse skal realiseres. Denne mangfoldighed i interesser har medført, at der kontinuerligt foregår drøftelser på tværs af de offentlige modtagerorganisationer og det politiske niveau. Drøftelserne har medført en revidering af diplomuddannelsen i ledelse i 2009 (ændring af lovbekendtgørelse nr af 29. august 2007, som ændret ved lov nr. 187 af juni 2009)., ændringen har dog ikke medført en egentligt ændring i studieordningens tekst for afgangsmodulet, men som tidligere omtalt, er der sket en præcisering af at uddannelsen skal tilrettelægges praksisrelateret.( Studieordningen for diplomuddannelsen i ledelse rev. juni 2009) 2 Diplomuddannelsen i ledelse er en del af det kompetencegivende videreuddannelsessystem for voksne. Rammeloven for Bekendtgørelsen om diplomuddannelsen i ledelse er lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse for voksne (videreuddannelsessystemet) nr. 488 af 31 maj 2000( Studieordning for diplomuddannelsen i ledelse rev. 1.juni 2009) 6

7 Revideringen af diplomuddannelsen i ledelse, tog afsæt i et ønske om, at de offentlige ledelsesmæssige udfordringer i praksis skulle bringes mere i fokus. Reelt vides det dog ikke, i hvor høj grad praksis tidligere har været inddraget i uddannelsen. Ændringsforslaget tager nemlig ikke afsæt i en evaluering af den tidligere diplomuddannelse i ledelse tidligere analyser og evalueringer af diplomuddannelsen i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse har kun i meget begrænset omfang været evalueret, og de evalueringer, der foreligger, kan ikke give os nuancerede svar på, om der kan ses en sammenhæng mellem inddragelse af praksis i uddannelsen og oplevelsen af nytteeffekten såvel hos dimittenden som modtagerorganisationen. Evalueringerne giver heller ikke svar på, hvilken betydning dimittendens eget engagement, underviserens kompetencer og uddannelsesinstitutionens pædagogiske grundlag, herunder teori- praksisforholdet og undervisningsmiljø, har på den studerendes mulighed for at opnå det ønskede reflekterende kompetence niveau (Wahlgren 2009, Studieordningen diplom i ledelse rev. juni 2009) Tidligere evalueringer, hvoraf flere har et meget begrænset antal respondenter, viser at lederne i overvejende grad selv tager initiativ til lederuddannelsen at de efter uddannelsen oplever, at de har udviklet sig såvel på det personlige som det ledelsesmæssige område Svarene rummer dog ikke henvisninger til, hvad de konkret er blevet bedre til at håndtere i deres ledelsesmæssige praksis. Sidst men måske ikke mindst viser evalueringerne, at det er et meget begrænset antal af organisationer, som bevidst og konkret følger op og skaber rammer for, at den ny viden, lederne har opnået under deres studie, bliver overført fra læringssituationen til lederens praksis. Ingen af evalueringerne har beskæftiget sig med, hvad modtagerorganisationerne oplever, at de får ud af at sende deres ledere på lederuddannelse. Evalueringerne viser heller ikke, på hvilken måde uddannelsesinstitutionerne reelt arbejder med og har succes med deres tilrettelæggelse af uddannelserne (Ledernes Hovedorganisation 2004,2007, Det danske Ledelsesbarometer 2008, Danmarks Evalueringsinstitut EVA 2008). 7

8 Med den forståelse, at Diplomuddannelsen i ledelse anses som en væsentlig medvirkende faktor til at skabe værdi i det danske samfunds organisationer og institutioner, må det konstateres, at der for nuværende er en meget begrænset viden om, på hvilken måde uddannelsen skaber værdi og hvilke elementer, der enkeltvis og i samspil, skaber det bedste output altså kompetente ledere. 2. Projektets problemstilling Den værdiskabelse i praksis diplomuddannelsen har, må forventes at komme til udtryk ved, at dimittenden og modtagerorganisationer oplever, at de kompetencer, dimittenden har opnået under uddannelsen, er nyttige i den ledelsesmæssige praksis. Projektet vil på denne baggrund søge at identificere de kompetencer, som uddannelsesinstitutioner, modtagerorganisationer og dimittender (generelt) anser som værdiskabende for den ledelsesmæssig praksis. I forlængelse heraf hvilken sammenhæng der kan ses mellem interessenternes oplevelse af værdiskabende ledelsesmæssige kompetencer. Projektet hviler på den antagelse, at lederskab og dets faglige elementer er socialt og ideologisk skabt og herigennem en konsekvens af samfundets normer, sprog, menneskesyn, politiske strukturer etc. (Pedersen & Greve & Højlund Red. 2008, Pedersen 2003, Rennison 2003, Andersen Åkerstrøm 2008, Voxsted 2008). Det effektive og gode lederskab forventes således ikke at kunne defineres gennem en evidensbaseret forskning. Lederskabet er diskursiv skabt og lederskabets effekt og evidens er en trend, der skifter i tid og rum. På denne baggrund vil der i hele projektforløbet blive arbejdet kritisk reflekterende med konstruktionen af ledelsesbegrebet med det formål at indfange de forskellige opfattelser og forståelser af værdiskabende ledelse, der kommer til udtryk hos de forskellige interessenter til diplomuddannelsen i ledelse (Nørrklit & Kølsen 2008, Pason & Tilley, 1997, Dahler- Larsen & Krogstrup, Stacey 2009). Uagtet hvilke ledelsesmæssige kompetencer der ønskes opnået under uddannelsen, forudsætter det, at der sker en læring i studieforløbet. Gennem tiderne har den teoretiske uddannelseseffekt på en professionspraksis kontinuerligt været til debat såvel i medierne som indenfor forskningsmiljøet. Meget ofte har der været sat spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er muligt at kunne tilrettelægge en teoretisk lederuddannelse, der giver konkrete effekter i praksis. De kontinuerlige drøftelser, der har været mellem det politiske niveau og de offentlige modtager organisationer 8

9 om uddannelsens form og indhold og den øgede fokusering i studieordningen om praksis inddragelse i den teoretiske uddannelse, må formodes at være en konsekvens af denne ongoing lærings paradigmatiske diskussion. Spørgsmålet er således for det første, hvilken betydning den uddannelsespolitiske praksisdiskurs reelt har på tilrettelæggelsen og gennemførelsen af diplomuddannelsen i ledelse. For det andet om der kan identificeres sammenhæng mellem graden af praksis inddragelse i undervisningen og den oplevede værdiskabelse i praksis. Projektet tager afsæt i den antagelse, at der kan realiseres en læring i den teoretiske uddannelses kontekst, en læring der har positiv betydning for praksis. Praksis og teori anses ikke som identiske størrelser, men teoretisk viden forventes at kunne anvendes af dimittenden til at perspektivere og forstyrre selvfølgelighederne i den ledelsesmæssige praksis. Hele det skolastiske uddannelsessystemet er bygget op om den forestilling, at det man lærer et sted, kan anvendes i en anden progredierende sammenhæng (Illeris 2006, Wahlgren 2009). Det nonskolatiske paradigme adskiller sig markant fra denne forestilling ved at argumentere for, at det netop ikke er muligt at transportere viden som læring fra en teoretisk kontekst til en praksiskontekst. Læring, der forventes anvendt i praksis, må derfor ske i den givne praksis (Lave.J & Wenger 1991). Uddannelse er en kompleks affære, hvor mange faktorer enkeltvis og i samspil er med til at afgøre, på hvilken måde og i hvilken grad uddannelsen virker. (Weber1993) Dette projekt vil forsøge at gribe ind i denne kompleksitet, for at identificere nogle af de væsentligste faktorer der har indflydelse på, om og på hvilken måde der sker transfer fra den teoretiske uddannelse til den ledelsesmæssige praksis (Brookfields 1986, Mezirow 1990,1991, Wahlgren 2009). Som tidligere nævnt kan udannelsesinstitutionerne, indenfor studieordningens rammer, frit tilrettelægge og gennemføre deres diplomuddannelse i ledelse. Uddannelses- og undervisningsplanlægningen tager afsæt i Professionshøjskolernes voksendidaktiske overvejelser, som igen tager afsæt i en til flere pædagogiske teorier. Nogle professionshøjskoler har i tilbudsmaterialer ekspliciteret deres pædagogiske overvejelser, andre har ikke. Der er dog aldrig gennemført undersøgelser, der har afdækket, om skolernes programteorier relateret til teori praksis forholdet realiseres og fører til det ønskede resultat i praksis: reflekterende og kompetent handlende ledere (Dahler Larsen & Krogstrup.2006, Krogstrup 2006, Pason & Tilley 1997). Hensigten med projektet bliver således at identificere På hvilken måde diplomuddannelsen i ledelse tilrettelægges I hvilken grad dimittender og modtagerorganisationer oplever uddannelsen værdiskabende 9

10 Om der kan ses sammenhæng mellem tilrettelæggelsen af uddannelsen og oplevelsen af opnåelse af værdifulde ledelsesmæssige kompetencer (dimittenden, modtagerorganisationen) Den viden, projektet frembringer, skal lægge til grund for fornyede refleksive overvejelser over, hvordan lederuddannelser og andre professionsuddannelser skal (kan) tilrettelægges, så der skabes bedst mulig sammenhæng og værdiskabelse, mellem 1) det politiske ønske om at uddanne til vidensbaseret innovativ og udvikling, 2) modtagerorganisationens ønske om effektivisering og kvalitet i arbejdet og 3) dimittendernes ønske om personlig og professionel udvikling. 10

11 3. Grundlæggende forskningsspørgsmål Med baggrund i forskningsprojektets overordnede problemstilling kan jeg formulere følgende grundlæggende forskningsspørgsmål: På hvilken måde fortolker og realiserer uddannelsesinstitutionerne den uddannelsespolitiske praksisdiskurs i diplomuddannelsen i ledelse? Hvilke ledelsesmæssige kompetencer fremhæves som de mest værdifulde for dimittenden og modtager organisationen? På hvilken måde og i hvilken grad oplever dimittender og modtagerorganisationer, at diplomuddannelsen sætter sig spor og skaber værdi i den ledelsesmæssige praksis? På hvilken måde trænes evnen til refleksion og læring over egen praksis i studieforløbet, og hvilke muligheder og udfordringer skaber denne kompetence for dimittenden og modtagerorganisationen? Hvilke sammenhænge ses mellem uddannelsens rammer, indhold og læringsmiljø og dimittendens opnåede kompetence til refleksion og evne til at kunne overføre den opnåede teoretiske læring til egen ledelsesmæssige praksis (transfer)? Hvilke sammenhænge ses der mellem modtagerorganisationens læringsmiljø og dimittendens oplevelse af, at kunne anvende sine nyerhvervede kompetencer i deres ledelsesmæssige praksis 11

12 4. Projektets metode og teoridesign 4.1. Metode Da projektet har til hensigt at undersøge, hvordan diplomuddannelsen tilrettelægges samt den oplevede værdiskabelse for dimittend og modtagerorganisation, vil casestudiet blive anvendt som den primære metode (Maaløe 1996, Yin 1984 ). Case studiet har den fordel, at det metodisk bidrager til at kunne undersøge både tilrettelæggelsen af den skolastiske diplomuddannelse i ledelse og anvendelse af opnåede ledelseskompetencer i praksis i den kontekst, de praktiseres. Projektets overordnede videnskabsteoretiske perspektiv er konstruktivistisk. Den erkendelsesmæssige interesse er at skabe ny viden, der kan anvendes til en forøget selvrefleksion, kritisk vurdering og ansvarlig kreativitet. Det både i forhold til det uddannelsespolitiske område, det uddannelsesinstitutionelle område og i de virksomheder og organisationer der sender deres nuværende og kommende ledere på diplomuddannelsen i ledelse (Andersen 1999, Collin 2003, Dreyer Hansen & Sehested 2003). Som beskrevet er diplomuddannelsen i ledelse en kompleks størrelse. Da projektet i vid udstrækning ønsker at indfange denne kompleksitet, forudsætter det, at der arbejdes med et åbent analysedesign. Det giver mulighed for kontinuerligt at kunne identificere nye sammenhænge og samspil. I undersøgelserne vil der blive anvendt analysestrategier, der trækker på konstruktivistiske - og diskursteoretiske indsigter. Projektet tager afsæt i den forståelse, at hverken ledelse, viden, læring, refleksion eller praksisnær undervisning fremstår som entydige begreber. Den diskursive analysestrategi, jeg anvender, har ikke til formål at fastlåse begreberne. Derimod skal der skabes muligheder for at identificere de forskellige socialt konstruerede betydningssystemer der medvirker til at sætte rammerne for at uddannelsen skaber en succesfuld effekt. Det både på det uddannelsespolitiske, det institutionelle og det organisatoriske plan. De beskrivelser, projektet vil producere i relation til empiri, vil være styret af de teorier og analysestrategier, der konstrueres undervejs i projektet. Projektet afdækker således ikke sandheden, men skaber den. Analysestrategierne er alle strategier for iagttagelse af anden orden, dvs. strategier til iagttagelse af andre strategier. Den konstruerede sandhed, som projektet skaber, er begrænset af de konstruerede strategier, der vil blive anvendt til at iagttage, hvordan begreber om ledelse, praksis, teori, læring og uddannelse italesættes af studerende, ledere, chefer, organisationer og uddannelsesinstitutioner(andersen 1999). 12

13 4.2. Teori Synet på samfundet Projektet anskuer samfundet som udspaltet i en række funktionssystemer, der i betydelig grad må anses som autonome og selvrefererende. Konsekvensen heraf er, at de ikke er nemme at styre udefra eller oppefra (Sløk Camilla & Villadsen Kasper 2008). I denne forståelsesramme anses de parter, der påvirker uddannelsesprocessen, som rimelige autonome. Dvs. de har mulighed for at konstruere de rammer og det indhold, der skal resultere i reflekterende, kompetente ledere, ud fra egen fortolkning Diskursanalyse Projektet vil identificere de involverede parters forskellige praksisdiskurser og ledelsesdiskurser og i forlængelse heraf undersøge på hvilke måder og med hvilke implikationer, der sker koblinger mellem det politiske system, uddannelsesinstitutionen og modtagerorganisationens praksis- og ledelsesdiskurser. Yderligere søges afdækket dimittendens oplevede kompetence til at iværksætte disse koblinger(luhmann2006, Røvik 2007) Det pædagogiske perspektiv Projektets pædagogiske perspektiv retter sig mod undervisningens paradoks, nemlig om det overhovedet er muligt at overføre viden fra læringssituationen til praksis. Hele uddannelsessystemet bygger såvel i teori som i praksis på den forestilling, at det man lærer et sted kan anvendes i en anden progredierende sammenhæng. Transfer er således et centralt element i forståelsen af, hvordan uddannelsessystemet gradvis gør os klogere, dygtigere og ikke mindst bedre til at handle. Det viser sig dog ofte, at det ikke er uproblematisk at overføre viden fra uddannelse til arbejdsplads (Wahlgren 2009, Helms Jørgensen 2002, Qvortrup 2009, Rasmussen 2004). Stadigt indenfor det pædagogiske perspektiv vil den dannelsesmæssige dimension blive inddraget. Projektet tager afsæt i den transformative læringsteori, der fokuserer på opnåelse af kompetencen til kritisk refleksion og vurdering, relateret til egen ledelsesmæssige praksis. Den transformative læringsteori forudsætter en engageret involvering i en praktisk problemstilling og forventes at medføre ny forståelse både af sig selv, af forholdet til andre og til den måde, man hidtil har håndteret problemet på. Ved transformativ læring handler det således ikke kun om at finde nye løsninger på kendte problemer og modsætninger. Det handler om, at sætte fokus på selve den måde problemet forstås, samt de bagvedliggende antagelser eller årsager til at modsætninger kan opstå (Brookfields 1986, Mezirow 1990,1991, Wackerhausen 2008). Tranformationsbegrebet bliver anvendt til at analysere om uddannelsesinstitutionerne anvender problemstillinger fra praksis i undervisningen, 13

14 og om der i denne sammenhæng bevidst arbejdes med at træne den studerendes kritiske refleksion over egen praksis Det organisatoriske og ledelsesmæssige perspektiv. Projektets organisatoriske og ledelsesmæssige perspektiv vil sætte fokus på begrebet kompetencer, vel vidende, at dette begreb er flydende og svært at indfange. Det skal identificeres hvilke ledelsesmæssige kompetencer som uddannelsesinstitutioner, modtagerorganisationer og dimittender eksplicit fremhæver som værdiskabende for praksis. Følgende teoretikeres tilgang og beskrivelse af kompetencebegrebet forventes at indgå i dette arbejde. Oversættelseskompetencen, som den er beskrevet af Røvik (Røvik 2007). Bendixen og Hjorts såvel pædagogiske som professionsrelaterede forståelse af og beskrivelse af kompetencebegrebet (Bendixen 2007, Hjort 2005). Det Nationale kompetenceregnskab (Undervisningsministeriet 2005) samt Wulff R. Henrik & Gøtzche Peter og Juul Jensens beskrivelse af kompetence som kompetencen til at træffe faglige beslutninger(juul Jensen 1986, Wulff R. Henrik & Gøtzche Peter 1997 ) Projektets empiri Undersøgelsens empiri skal kunne indfange de involverede parters viden om, forståelse for og til tider handlinger relateret til følgende fænomener: praksis, ledelseskompetencer, viden, læring, transfer, transformativ læring. På denne baggrund skal empirien, hentes fra mange forskellige steder og områder 1) fra det uddannelsespolitiske område forventes empirien at kunne hentes fra dokumenter, bekendtgørelser, studieordning og reflekterede tekster, samt interview af udvalgte embedsmænd i ministeriet 2) fra professionshøjskolerne forventes empirien ligeledes at skulle hentes fra studievejledninger, interne evalueringer, reflekterende beskrivelser af uddannelsen samt interview af udvalgte personer fra ledelse og underviser området, 3) fra dimittenderne forventes empirien at kunne hentes ved interview. Samt generelle dimittend evalueringer. 4) Fra modtagerorganisationen forventes empirien at kunne hentes gennem interview med udvalgte chefer og medarbejdere i udvalgte modtagerorganisationer 14

15 5. Projektorganisering Projektet er et ud af 6 ph.d. - projekter under paraplyprojektet Styring gennem lederskab, Når politikerønsker, publikumoplevelser, administratorroller. Producentambitioner og professionskompetencer i samspil skal producere velfærd med værdi Paraplyprojekts projektklynge er forankret i et konsortium af forskere, ledere, rådgivere og formidlere med kerne i FORUM for fremtidens offentlige ledelse og styring og Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse Paraplyprojektets tværfaglige bredde og videnskabelige dybde sikres gennem et tæt samarbejde med en række danske forskningsmiljøer, der arbejder med offentlig ledelsesteori. Disse forskningsmiljøer er: Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, Institutter ved Aalborg Universitet, Institut for Erhvervsfaglige Studier ved Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og AKF. Dertil kommer etableringen af et internationalt akademisk panel, som skal følge og perspektivere projektets løbende forskningsprocesser med deltagelse af markante forskere i offentlig ledelse i USA, England, Sverige, Norge og Danmark. Forankret i og styret af programmets overordnede Følgende vejledere ønskes tilknyttet direkte til mit projekt: Lektor Carsten Ørts Hansen Professor Katrin Hjort ( professionsforskning, kompetencer) Jeg er desuden pt. ved at etablere kontakter om faglig sparring ved Centerleder For NCK Bjarne Wallgreen ( transfer) Professor Steen Wackerhausen (refleksion) Professor Uffe Juul Jensen (professions faglige beslutningsprocesser) 15

16 6. Arbejdsplan Projektet gennemføres som et ph.d. projekt. Projektet forventes iværksat pr. 1. maj 2010 Semester Tid Aktiviteter 1. maj - november 2010 Litteraturstudier /dokumentationsanalyser og eksplorative interview til indkredsning af projektets praksis-, viden-, lærings og kompetencebegreb 1. Paper med analyser og diskussion om ligheder og forskelle i forståelsen af praksisnærhed i en skolastisk uddannelse samt beskrivelse og argumentation for valg af projektets indledende begrebsforståelser. Deltagelse i forskerskolens og/ eller andre forskerskolers Ph.d. moduler 2. december - april 2010/2011 Udvælgelse af case / institutioner/organisationer Klasserum observationer - Målrettede, dybde interview med faglige ansvarlige og undervisere 2. Paper med analyse af interview med det formål at identificere og diskutere de faglig ansvarlige og undervisernes forståelse af, hvordan ledelse læres i en skolastisk uddannelse og hvilken betydning denne forståelse har for tilrettelæggelsen af undervisningen analyse af klasserums observationerne med det formål at identificere og diskutere observationerne af praksisinddragelse undervisningsmetode/underviserens engagement Deltagelse i forskerskolens og/ eller andre forskerskolers Ph.d. moduler 3. maj- november 2011 Udvælgelse af dimittender Kvalitative interview af dimittender fokuserede interview Fokusgruppeinterview 3. Paper med analyse af de kvalitative interview, med det formål at identificere og diskutere dimittendens oplevelse af erhvervede ledelsesmæssige kompetencer under studiet og deres relevans og værdi for egen ledelsesmæssige praksis, samt betydning af og mulighed for anvendelse af de erhvervede kompetencer såvel under som efter studiets ophør analyse af fokusgruppe interviewet med det formål at identificere og diskutere undervisningens tilrettelæggelse oplevede betydning for erhvervelse af relevante ledelseskompetencer 16

17 Semester Tid Aktiviteter 4. december- april 2011/2012 Kvalitative fokuserede interview med udvalgte personer i de udvalgte caseorganisationerne 4. Paper med analyse af de kvalitative interview, med det formål at identificere og diskutere caseorganisationens oplevelse af om dimittendens erhvervede ledelsesmæssige kompetencer anses som værdiskabende for organisationen og hvilke overvejelser organisationen har relateret til betydningen af eget læringsmiljø Deltagelse i forskerskolens og/ eller andre forskerskolers Ph.d. moduler 5. maj- november Måske udenlandske studier december- april Afsluttende skrivning

18 7. Litteratur Andersen Åkerstrøm Niels (1999) Diskursive analysestrategier, Nyt fra samfundsvidenskaberne Andersen Åkerstrøm Niels (2008): Velfærdsledelse: Diagnoser og udfordringer i Velfærdsledelse i den selvstyrende velfærdsstat Sløk Camilla og Villadsen Kaspar red. Hans Reitzels forlag Bendixen Carsten (2005) Evaluering og læring, Kroghs Forlag Bottrup Pernille (2003) Læringsrum I arbejdslivet-et kritisk blik på Den lærende Organisation. Forlaget Sociologi Bottrup Pernille og Helm Jørgensen Christian red. (2004) Læring I et spændingsfeltmellem uddannelse og arbejde. Roskilde Universitetsforlag Learning Lab Denmark Bottrup Pernille m.fl. (2008) Fra transfer til transformativ læring - dilemmaer i praksisnær kompetenceudvikling VIA Erhvervsuddannelserne Brandte Thomas (2005): Professionsidentitet i Forandring (2005) Rask Eriksen T & Jørgensen A. M. red. Akademisk forlag Brookfield,S (1986) Understanding and facilitating adult learning. Suffolk Open University Press Collin Finn (2003)Konstruktivisme Dansk industri (1997) Vidensamfundet- udfordringer for industrien og uddannelsessystemet, Dansk Industri, København Dreyer Hansen Allan & Sehested Karina (red.)2003 Konstruktive bidrag Helms Jørgensen Christian (2002) Uddannelsesplanlægning- samspil mellem uddannelse og arbejde Roskilde Universitetsforlag Hjort, Katrin (2005): Professionalisering af den offentlige sektor. Frederiksberg. Roskilde Universitetsforlag. Hjort Katrin(2006): Diskursen om kompetenceudvikling i Nordisk Pedagogik 4/2006. Universitetsforlaget Hjort, Katrin (2008): Demokratiseringen af den offentlige sektor Frederiksberg. Roskilde Universitetsforlag. 18

19 Krogstrup Hanne Katrine (2006) Evalueringsmodeller Academica Jensen Juul Uffe(1986) Sygdomsbegreber I praksis Munksgaard Lave, Jean & Wenger Etienne (1991). Situated learning:legitimate Peripheral Participation New York University Press Luhmann N. (2002, 2006): Samfundets uddannelsessystem. Hans Reitzels forlag Melander Preben. red.(2008) Det fortrængte offentlige lederskab. Jurist og Økonomiforbundets forlag Mezirow Jack. (1990): Fostering Critical Reflection in Adulthood. Jossey-Bass Publishers Mezirow Jack. (1991): Transformative dimensions of adult learning. Jossey-Bass Publishers Nielsen Klaus & Kvale Steinar (red) 1999 Mesterlære. Reitzel Nørreklit Hanne & Kølsen de Wit Camilla(2008)- Tænk før du måler-om at foretage et realitetstjek af kvalitetsreformens anbefalinger i Det fortrængte offentlige lederskab. Melander Preben(red.) Jurist og økonomiforbundets forlag Maaløe Erik (1999)Case-studier af og om mennesker i organisationer, Akademisk forlag Pawson R & N. Tilley (1979) Realistic Evaluation, Sage, UK Pedersen Dorthe (2004) Introduktion i Dorthe Pedersen(red.) Offentlig ledelse i management staten Forlaget Samfundslitteratur Pedersen Dorthe & Greve Carsten & Højlund Holger (2008) Genopfindelsen af den offentlige sektor Børsen offentlig Qvortrup Lars (2004) Det vidende samfund UP Raffnsøe Sverre (2005) Ledelse, styring og stat fra antikken til moderne tid i Dorthe Pedersen red. Offentlig ledelse i management staten 2005 Forlaget Samfundslitteratur Rasmussen Jens (2004) Undervisning i det refleksive moderne, Hans Reitzels forlag Regeringen (2007) Kvalitetsreformen Røvik Arne Kjell (2007) Trender og Translasjoner Ideer som former det 21.århundrets organisasjon. Universitetsforlaget 19

20 Thygesen Thyge Niels &Tangkjær Christian (2008) Ledelse af styringspresset: To normative nedslag i Velfærdsledelse Sløk Camilla& Villadsen Kasper (red) Velfærdsledelse, Hans Reitzels forlag Undervisningsministeriet,1997a National kompetenceudvikling:erhvervsudvikling gennem kvalifikationsudvikling,undervisningsministeriet, København Undervisningsministeriet,1997b Uddannelse og erhvervsliv, Undervisningsministeriet, København Voxsted Søren(2008) Den ny mellemleder Wackerhausen Steen (2008) Erfaringsrum, Handlingsbåren kundskab og refleksion i skriftserien Refleksion i praksis nr Institut for Filosofi og Ide`historie Aarhus Universitet Wackerhausen Steen (1999) Det skolastiske paradigme og mesterlære i Klaus Nielsen & Steinar Kvale (red) 1999 Mesterlære. Reitzel Walgreen Bjarne (juni 2009) Transfer mellem uddannelse og arbejde Nationalt center for NCK Kompetenceudvikling Walgreen Bjarne (august 2009) Transfer mellem uddannelse og arbejde, Nationalt center for NCK Kompetenceudvikling Weber Kirsten(1993) Det er ikke så enkelt med effekten i Evalueringsforskning mellem politik og videnskab Roskilde universitetsforlag Wolfgang Rennison Betina (2005) i Dorthe Pedersen(red.) Offentlig ledelse i management staten Forlaget Samfundslitteratur Wulff R. Henrik &Gøtzche Peter (1997) Rationel Klinik (evidensbaserede diagnostiske og terapeutiske beslutninger Munksgaard Yin R.(1984) Case study Research Desin and Methods Sage, calif Studieordningen for diplomuddannelsen i ledelse rev. 1 juni 2009 Evalueringsrapporter Lederuddannelse- Hvad er resultatet af god ledelse?...og af dårlig? (2004) Ledernes Hovedorganisation Værdi af Lederuddannelse 2.del (2007) Ledernes Hovedorganisation 20

21 Dansk Ledelse anno 2008, Det danske Ledelsesbarometer Diplomuddannelsen - Fleksibilitet og gennemsigtighed- evalueringsrapport. (2008) Danmarks Evalueringsinstitut Baggrund Litteratur Andersen Åkerstrøm Niels (1995) Selvskabt forvaltning. Forvaltningspolitikkens og centralforvaltningens udvikling i Danmark fra , Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Weick, K.E. (2000): Making Sense of the Organizations. London. Blackwell Publ. Argyris, Chris og Donald A. Schön (1996): Organizational Learning. Massachusetts. Addison-Wesley. Bruner, Jerome (1998): Uddannelseskulturen. København. Gyldendal. Bruner Jerome (1990,1999): Mening i handling. Århus Klim Czarnia Barbara (2005): En teori om organisering. Studentlitteratur Dean Mitchel (2006): Governmentality, magt og styring i det moderne samfund. Forlaget Sociologi Hjort, Katrin (1999): En hel anden virkelighed nye pædagogikker ved overgangen fra uddannelse til arbejde. Roskilde. RUC. Hjort, Katrin (2001): Moderniseringen i den offentlige sektor. Frederiksberg. Roskilde Universitetsforlag. Raffsøe Sverre m.fl. (2008)Foucault. Samfundslitteratur 21

22 8. Appendiks Appendiks 1 Appendiks 2 Figur 1. beskriver 1) Hvilke elementer der antages at have indflydelse på dannelse - og uddannelsesprocessen 2) Hvilke eksterne faktorer, der antages at påvirke de interne processer. 3) Hvilke af de eksterne faktorer, der vil blive anvendt som empiri ( markeret ved: der spørges til) Appendiks 3 Figur 2. beskriver 1) Hvorledes dimittendens / lederens kompetencer viser sig i den ledelsesmæssige praksis ( den faglige beslutningsproces og performance ) 2) Hvilke eksterne faktorer der antages at påvirke den interne ledelsesproces i modtagerorganisationen 3) Hvilke af de eksterne faktorer, der vil blive anvendt som empiri (markeret ved: Der spørges til) 22

23 Appendiks 2 23

24 Appendiks 3 24

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN

Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN Portfoliomodellen: - Læring mellem praksis og teori i diplomuddannelserne Af lektor Katrine Schumann og lektor Anni S. Pedersen, pædagoguddannelsen, UCN - Jeg forventer at få noget teori koblet på det,

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge

Vejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser

Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Pædagogisk diplomuddannelse i unge og voksnes læreprocesser Formålet med diplomuddannelsen i unge og voksnes læreprocesser er at give dig viden og kompetencer til at planlægge, udvikle og evaluere unge

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen

TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed. VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen TEMADAG At udforske og udvikle professionsfaglighed VIA, Onsdag den 23. november 2011 Maria Appel Nissen Hvad er jeres erfaring? Er det muligt at udvikle det professionelle sociale arbejde i hverdagen?

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion?

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? http://lederweb.dk/strategi/maling-og-evaluering/artikel/95302/evaluering-som-rituel-eller-kritisk-refleksion Måling og evaluering Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? En lederuddannelse på

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Er morgendagens offentlige ledere klædt på til at sætte

Er morgendagens offentlige ledere klædt på til at sætte 1 af 5 31-08-2011 15:17 www.lederne.dk Ledelseidag.dk nr. 7, august 2011 Indholdsfortegnelse Er morgendagens offentlige ledere klædt på til at sætte en innovativ dagsorden?... sådan spørger innovationsforsker

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Præsentation af DKL. Temamøde for Kost og Ernæringsforbundet d. 19. Og 22. maj 2008

Præsentation af DKL. Temamøde for Kost og Ernæringsforbundet d. 19. Og 22. maj 2008 Præsentation af DKL Temamøde for Kost og Ernæringsforbundet d. 19. Og 22. maj 2008 Overblik - Sammenhæng mellem diplom i Ledelse og DKL. Det er bare farven der har en anden lyd DKL: 1. Fag: Det personlige

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point)

Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Modul 6: Ledelse og Organisation 2: Organisation, styring og strategi (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart forår 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Læring i praksis vejen til bedre lederskab et nyt forskningsprojekt på CVL

Læring i praksis vejen til bedre lederskab et nyt forskningsprojekt på CVL Læring i praksis vejen til bedre lederskab et nyt forskningsprojekt på CVL af Poula Helth, september2012 Formål Projektet tager afsæt i virksomheders konkrete, livgivende lederskab. Projektets formål er

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau - og hvordan sættes de på spil i konstruktionen af de nye lederuddannelser Ledelsesudvikling som

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse

Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Fællesskaberen deltager, anviser og leder i fællesskabet og den fælles skabelse Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber et

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Studieordning for Diplomuddannelsen i ledelse

Studieordning for Diplomuddannelsen i ledelse rev. 1. juni 2009 Diplomuddannelsen i ledelse er en del af det kompetencegivende videreuddannelsessystem for voksne. Rammeloven for Bekendtgørelsen om diplomuddannelsen i ledelse er lov om erhvervsrettet

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015

kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Workshop 1 kl. 14.30-16.00 Torsdag d. 1. oktober 2015 Stella Mia Sieling-Monas, Ph.d.-stipendiat, Institut for Statskundskab, Aalborg universitet stms@dps.aau.dk Kontroverser i forskning i socialt arbejde

Læs mere

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014)

LOMA-Lokal mad et udviklings- og forskningsprojekt (2011-2014) UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT På vej mod en ny identitet professionsrelevant forskning med fokus på kvalitet og videncirkulation UC Sektorkonference 27. november 2014, VIA Århus. LOMA-Lokal mad et udviklings-

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)

Illeris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4) TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

Eud-elevernes perspektiv på god undervisning

Eud-elevernes perspektiv på god undervisning Eud-elevernes perspektiv på god undervisning Kvalitet i fremtidens erhvervsuddannelser og AMU Fællessalen på Christiansborg 31. Maj 2012 Ph.d.-stipendiat, Arnt Vestergaard Louw (arl@dpu.dk) Center for

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust

Læringsspillet. R bust. Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Læringsspillet R bust Ledelse af forandrings- og udviklings processer ved brug af Læringskonceptet robust Sikkerheds- og beredskabskultur er ikke kun inde i vores hoveder. Den består og skabes hele tiden

Læs mere

Planlægning af de sidste seks moduler på projektlederuddannelsen: den 02.2.2014

Planlægning af de sidste seks moduler på projektlederuddannelsen: den 02.2.2014 Planlægning af de sidste seks moduler på projektlederuddannelsen: den 02.2.2014 KFR ret til ændringer forbeholdes Nedenfor følger planen for de sidste mødegange på projektlederuddannelsen hold 1. Overordnet

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Diplomuddannelse i rådgivningslære. Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004

Diplomuddannelse i rådgivningslære. Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004 Diplomuddannelse i rådgivningslære Modul 1-8 Start: 12. 14. november 2003 Slut: 22. 23. november 2004 Diplomuddannelse i rådgivningslære Baggrund Spark døren op til rådgivningsrummet og bliv bevidst og

Læs mere

Afrapportering til FFD i forlængelse af uddannelsesorlov Vester Vedsted, den 13. januar 2012

Afrapportering til FFD i forlængelse af uddannelsesorlov Vester Vedsted, den 13. januar 2012 Diplom i ledelse Afrapporteringens struktur Først vil jeg overordnet beskrive mine aktiviteter i forbindelse med min orlov og det studiemiljø, jeg er indgået i. Derefter vil jeg give et kort resumé af

Læs mere

UniQ kompetenceudvikling Forår 2013

UniQ kompetenceudvikling Forår 2013 UniQ kompetenceudvikling Forår 2013 AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AU HERNING På vej mod kompetenceudvikling Forord Kære kommende studerende, Formålet med denne brochure er at give

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Beskrivelse af God klinisk undervisning

Beskrivelse af God klinisk undervisning Maj 2009 Beskrivelse af God klinisk undervisning Indledning God klinisk undervisning beskriver idealet for den gode kliniske undervisning, der kontinuerligt søges opnået på et aktuelt tidspunkt i en given

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategisk relationel ledelse, hold 4, København, 2015-2016 Strategisk relationel ledelse forandringsledelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger

Læs mere

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Af Gert Dremark, Jørgen Gjengedal Madsen, Carsten Hornstrup og Thomas Johansen Januar 2014 Vi giver i denne artikel et bud på, hvordan man som skoleledelse

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk

CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE. Diplom i ledelse. Diakoni og Ledelse. www.diakoni.dk CENTER FOR DIAKONI OG LEDELSE Diplom i ledelse Diakoni og Ledelse www.diakoni.dk Om uddannelsen Peter Fischer-Møller, Biskop over Roskilde Stift Jo mere komplekst et samfund bliver, jo vigtigere er det,

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis

Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis Et institutionsperspektiv på kvalitet i praksis NVL Kvalitetskonference d. 13. november 2008 Jørgen Thorslund Prorektor Disposition 1. UC Lillebælts opgaver og kvalitetsforpligtelse 2. Nogle megatrends

Læs mere