UDDANNELSE MAGASIN FOR OFFENTLIG OG PRIVAT LEDELSE I VIDENSSAMFUNDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDDANNELSE MAGASIN FOR OFFENTLIG OG PRIVAT LEDELSE I VIDENSSAMFUNDET"

Transkript

1 UDDANNELSE MAGASIN FOR OFFENTLIG OG PRIVAT LEDELSE I VIDENSSAMFUNDET Nr. 2 Maj årgang ISSN Nr LÆS INDE I BLADET Lederuddannelser der virker i virkeligheden Super Sygehuse i EU Som en af landets mest erfarne og største udbydere af lederuddannelser til mellemledere i det offentlige har vi belæg for, at vores uddannelser er et godt valg og virker i praksis. Nye muligheder for lederuddannelse er nu en realitet Træf et godt valg - for din egen og din organisations fremtid! KLEO står nu stærkere end nogensinde som en aktiv del af Professionshøjskolen UCC. Diplomuddannelse i Ledelse Nu med mulighed for en international profil. Kontakt os for en helhedsløsning målrettet din organisations udfordringer. Tag en forsker med på råd Professionsinstitut KLEO Ledelse og organisationsudvikling t: e: w: Vejen til virksomhedens vækst går gennem HR

2 Det enkle liv fransk landidyl i smukke omgivelser Se UDDANNELSE 6. årgang ISSN Nr Nr. 3 September 2008 Læs Ledelse & Uddannelse direkte på nettet MAGASIN FOR OFFENTLIG OG PRIVAT LEDELSE I VIDENSSAMFUNDET Vi udvikler menneskelige ressourcer NU HAR DU MULIGHED FOR at læse hele magasinet i en LivePaper udgave på magasinets hjemmeside SOM ANNONCØR KAN DU linke direkte fra din annonce i magasinet til egen hjemmeside via LivePaper udgaven. Processer og systemer Ring på for yderligere information. Rådgivning og coaching Strategisk kompetenceudvikling Medarbejderudvikling LÆS INDE I BLADET Vi skal have flere forskere

3 Ansvarshavende redaktør: John Vabø, cand. polit. INDHOLD 2/09 Fagredaktion: Professor Ole Fogh Kirkeby Centerleder, cand.scient.adm. Michael Karvø Organisationskonsulent, cand. psych. Claus Dahl Dir. Cand.comm. Andreas Bering Professor Peter Munk Christiansen Programdirektør Kristoffer Brix Bertelsen Associate Professor, Jeanette Lemmergaard Centerleder, cand. pæd. et art, Peter Ulholm Direktør Liselotte Krøyer Annoncer: Niels Rudolfsen Tlf.: Abonnement: 4 udgaver (incl. moms) kr. 180,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: SCANPUBLISHER Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf.: Fax: ISSN Nr Vi skal styrke innovation i den offentlige sektor AF: VIDENSKABSMINISTER, HELGE SANDER 4 Diplomuddannelse i i ledelse AF: REKTOR, SØREN VANG RASMUSSEN 5 Leg dig klog AF: KONSULENT BIRGITTE LENSTRUP 8 Nye muligheder for lederuddannelse er nu en realitet AF: BENT HANSEN, FORMAND FOR DANSKE REGIONER 10 Nallerne væk al magt til medarbejderne AF: LEDELSESKONSULENT, JENS LARSEN 14 Tag en forsker med på råd AF: ANJA KJÆRGAARD 16 Ledelse for ledere AF: CAND. SCIENT. BIRGER PEDERSEN 20 Gør gode ledere endnu bedre AF: STUDIELEDER, JESPER KREUTZMAN 22 Førstehjælp til finanskrisen AF: MADS JACOBSEN, KOMMUNIKATIONSCHEF 24 Vejen til virksomhedens vækst går gennem HR AF: KARIN NØRGAARD, JOURNALIST 26 Administration: Katja Neergaard Layout: Jørgen Karup, Grafiker Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S LEDELSE & UDDANNELSE 2 3

4 AF VIDENSKABSMINISTER HELGE SANDER FOTO: HANS JUHL VI SKAL STYRKE INNOVATION I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Vores evne til løbende at udvikle, producere og markedsføre nye varer og ydelser er afgørende for Danmarks konkurrencekraft. Overalt i samfundet skal vi være innovative og omsætte nytænkning til værdi. Det gælder i virksomhederne og i den offentlige sektor. Det er regeringens mål, at danske virksomheder og offentlige institutioner skal være blandt de mest innovative i verden. Det lyder ambitiøst. Og det er det også. Men regeringen har gjort sit hjemmearbejde. Vi er godt på vej med at realisere målet gennem såvel globaliseringsstrategien, universitetsreformen og fusionerne, kvalitetsreformen og nu den nye skattereform, der sænker skatten markant på den sidst tjente krone. Innovation i den offentlige sektor er vigtig for at skabe større effektivitet, ressourcebesparelser og serviceforbedring for borgerne og virksomhederne. Og samtidig kan der, når innovationsprojekterne giver mulighed for det, i et samarbejde med private partnere skabes nye forretningsmuligheder for danske virksomheder i den skarpe, internationale konkurrence. Dermed er der god synergi mellem kvalitetsreformen i den offentlige sektor og globaliseringsstrategien, som skal styrke Danmarks konkurrenceevne. Det er klart, at finanskrisen har skabt usikkerhed og nervøsitet. Krisen har forplantet sig både til den private og offentlige sektor. Men efter mange års sund og ansvarlig økonomisk politik, høj beskæftigelse og en stabil dansk krone er vi bedre rustet til at møde udfordringerne, end så mange andre lande. Når jeg møder kollegaer fra andre lande, får vi også ros for den måde, som vi har grebet tingene an på. Særlig interesse har globaliseringsarbejdet med at styrke forskning, uddannelse og innovation samt vores reformer på universitetsområdet. INNOVATION I DET OFFENTLIGE Vi har også fået sat innovation i den offentlige sektor på dagsordenen. Den offentlige sektor er en væsentlig del af vores samfundsøkonomi. Derfor er det vigtigt, at vi aktivt inddrager den offentlige sektor i innovationspolitikken. Innovation i den offentlige sektor er fremover en afgørende faktor i at møde de udfordringer, som globaliseringen og den demografiske udvikling stiller os over for samtidig med, at vi gerne vil opretholde et højt offentligt serviceniveau til borgerne og virksomhederne. Videnskabsministeriet støtter derfor i dag en lang række forskellige innovationsprojekter, hvor offentlige institutioner samarbejder med private virksomheder og videninstitutioner. For eksempel støtter vi innovationskonsortiet IntelliCare, som skal finde brugbare og personrelaterede løsninger på plejeproblemer. Studier af aktivitetsmønstre og behov hos de ældre og plejepersonalet og udvikling og afprøvning af intelligent teknologi skal styrke dansk forskning, og samtidig blive en løftestang for eksport af samlede integrerede velfærdssystemer. Kommuner, virksomheder, interesseorganisationer og videninstitutioner samarbejder i projektet til gavn for dem alle. Anstrengelserne for bedre at forstå og fremme offentlig innovation hæmmes imidlertid af manglende forståelse for, hvad innovation i den offentlige sektor er, og hvordan det måles. Vi mangler simpelthen data. Der eksisterer kun begrænset, systematisk målbar viden om de offentlige institutioners innovationskraft, og om hvordan vi skal fremme mere offentlig innovation. Undersøgelser viser også, at de bedste offentlige institutioner er fuldt på højde med de bedste private virksomheder, når det kommer til innovation. Men hvordan står det egentlig til med niveauet generelt i den offentlige sektor? Det ved vi endnu ikke. Derfor har jeg taget initiativ til, at vi får viden om, hvordan det står til med innovationskraften i den danske offentlige sektor, hvordan det udvikler sig over tid, og hvor innovativ den danske offentlige sektor er sammenlignet med andre lande. NORDISK PROJEKT MED OECD-POTENTIALE Vi har igangsat et stort fælles, nordisk forsknings- og udviklingsprojekt med at udvikle nye redskaber, så vi kan måle innovation i de offentlige sektorer og sammenligne på tværs af landegrænserne. Projektet skal udvikle retningslinjer for dataindsamling og måleværktøjer for offentlig innovation. Selvom projektet i første omgang gennemføres med innovationsministerierne og de statistikansvarlige i de andre nordiske lande, er det ambitionen, at resultatet skal bruges som ny international standard. Vi arbejder derfor tæt sammen med OECD, Eurostat og nøgleaktører i andre lande for på sigt at kunne løfte projektet og resultaterne videre op i EU- og OECD-regi. Projektet kan få en væsentlig betydning for udviklingen af den offentlige sektor. Vi inddrager naturligvis i Videnskabsministeriet relevante brugere fra den offentlige sektor og interesseorganisationer i projektet. Innovation i den offentlige sektor bør ikke være undtagelsen. Men et naturligt led i den daglige opgavevaretagelse og kvalitetssikring af vores velfærdssamfund.

5 DIPLOMUDDANNELSE I LEDELSE / DIPLOMA OF LEADERSHIP AF SØREN VANG RASMUSSEN, REKTOR UNIVERSITY COLLEGE SYD Søren Vang Rasmussen, rektor University College Syd UC Syd udbyder diplomuddannelsen i ledelse, der henvender sig til alle nuværende og kommende ledere såvel privat som offentligt ansatte. Diplomuddannelsen i ledelse er en uddannelse på bachelorniveau, der erstatter alle lederuddannelser på dette niveau. Den kvalificerer dig til at vurdere, reflektere og anvende elementer, der indgår i ledelsesprocessen fra strategisk til operativt niveau. Du trænes i evnen til at lede i praksis på en effektiv og professionel måde Uddannelsen er den første af sin art, der forsøger at forstå ledelse som et fag, en disciplin man uddannes i med fokus på en række generelle forhold på tværs af brancher og sektorer. Kravene til ledelse i det moderne samfund er mangfoldige og komplekse. Det er en ledelsesopgave at kunne begribe og forstå en lang række sammenhænge og hensyn for derved at kunne identificere egne handlemuligheder og ikke mindst efterfølgende at handle! Diplomuddannelsen i ledelse er en lederuddannelse med fokus på din personlige udvikling som leder. Uddannelsen er procesorienteret med fokus på lederrollen, organisationsudvikling og udvikling af din personlige ledelsesstil. Undervisningen er praksisorienteret og fokuserer på koblingen mellem ledelsesteori og dine daglige udfordringer. Dine erfaringer inddrages i undervisningen, hvor du skal reflektere over din egen organisation og demonstrere, hvordan teorien i praksis kan anvendes til at lede og motivere medarbejdere. Uddannelsen består af obligatoriske og valgfrie moduler samt en afgangsopgave. De obligatoriske moduler har et generelt sigte på leadership, og valgfagene samt afgangsopgaven giver dig mulighed for at specialisere dig i en bestemt funktion, profession eller branche. Du kan tage hele uddannelsen eller enkeltmoduler. UC SYD HAR GODE ERFARINGER MED REKVIREREDE FORLØB Det er både det private og det offentlige, der henvender sig for at få rekvirerede forløb, så uddannelsen giver mening for organisation og forståelse hos rekvirentens ledelse. Af rekvirenter kan nævnes Vejen Kommune, Sønderborg Kommune, Aabenraa Kommune, Middelfart Kommune, Region Syddanmark, Skjern Bank, Dansk Landbrugsrådgivning, De frie Børnehaver og Menighedernes Børnehaver. I de rekvirerede forløb har vi ofte samarbejde med andre, for at tilføre uddannelsen en større alsidighed. Af samarbejdspartnere kan nævnes andre professionshøjskoler, IBC, COK, EA Vest og Attractor. HVAD FÅR DEN ENKELTE LEDER UD AF AT TAGE EN DIPLOMUDDANNELSE I LEDELSE? Det har vi fået svar på fra nogle ledere. Her er et par af svarene. Tidligere lå hovedvægten af min ledelse i det, der kaldes management. Igennem diplomuddannelsen har jeg fået udviklet mine personlige kompetencer, så jeg i min lederrolle udøver meget mere lederskab. Jeg har fået indsigt i en del teorier, som jeg gennem egen refleksion kan omsætte til noget brugbart i min ledelsespraksis. Organisationskult ur og kompetenceudvikling er blot et par af de mange spændende emner, der tages op under studiet. Det har givet en væsentlig ny viden, som bruges i mit daglige arbejde, bl.a. omkring udvikling og forandringer i organisationen. Poul Kjærulff, Produktionschef, DK international food I 2005 var vi en del afdelingssygeplejersker på SVS Esbjerg, der blev pålagt at tage uddannelsen af vores ledelse, og det var ikke uden protester fra vores side. Vi havde mange års erfaring som afdelingssygeplejersker og kunne bestemt ikke se, at en lederuddannelse ville være relevant for os. Hvad kunne vi bruge det til, som forskellige teoretikere bød ind med? Vi havde gode og velfungerende afdelinger. I dag må jeg erkende, at jeg har fået mange værktøjer, jeg kan bruge fremadrettet i mit job som leder. Jeg kan se, at jeg fortrinsvis har beskæftiget mig med ledelse, og fundet ud af betydningen af at jeg fremadrettet skal have plads til at videreudvikle mit lederskab. Flere teoretikere har sammen med de kompetente undervisere inspireret mig til min egen udvikling inden for ledelse. Ledelse er blevet et fag og noget jeg ikke kan undvære. Hele undervisningsforløbet og opgaveskrivningen tager udgangspunkt i vores hverdag, og det er meget inspirerende, at høre hvad andre ledere både indenfor det offentlige og det private oplever og mener. Annette Olesen, Afdelingssygeplejerske, SVS Esbjerg Uddannelsen kan tages som heltids-, deltids- og netstudie. Er du blevet interesseret i diplomuddannelsen i ledelse så klik ind på www. ucsyd.dk LEDELSE & UDDANNELSE 2 5

6 SUPER SYGEHUSE I EU AF SOFIE CARSTEN NIELSEN, SPIDSKANDIDAT TIL EUROPA-PARLAMENTET FOR RADIKALE VENSTRE Skal EU virkelig blande sig i vores sundhed? Ja, det mener jeg faktisk. På en lang række områder giver det mening, at de europæiske lande samarbejder om at forbedre folkesundheden. Det gælder i forhold til at varsle hinanden om epidemier, udveksle organer til transplantation på tværs af grænserne og i forhold til at patienterne frit kan vælge behandling i EU og få udgifterne refunderet hjemme. Men det er ikke tilstrækkeligt, at de nationale sundhedsvæsener samarbejder lidt hist og pist. Hvis vi skal imødekomme udfordringerne på sundhedsområdet med en aldrende befolkning og flere krav i takt med nye behandlingsmetoder, så er vi i EU nødt til at tænke langsigtet og visionært på sundhedsområdet. Europa består af en masse små nationalstater, der med små sygehuse prøver at bekæmpe sygdomme, som kun få kender, men som tilsammen rammer mange. Det kan borgerne ikke være tjent med. Vi skal have et europæisk sundhedsvæsen, der tager hånd om de farligste og vanskeligste sygdomme. Et sundhedsvæsen, der tackler sygdomme på rette niveau: En brækket arm på nærmeste lokale skadestue. En kræftsvulst på det regionale hospital i EU, der er bedst til netop det. Og en blødersygdom på et EU super sygehus. 10 SUPER SYGEHUSE Jeg foreslår, at vi i EU-regi opretter 10 super sygehuse, der fokuserer på forsk-

7 ning og udvikling af nye behandlingsmetoder for sjældne sygdomme og højtspecialiseret behandling. Fordelen ved europæiske super sygehuse er, at man kan samle den sparsomme ekspertise, der findes på særlige områder. Mange diagnoser har læger på de nationale hospitaler ikke erfaring med og ved ikke, hvordan de skal behandle. Det koster liv. På EU super sygehusene kan man samle eksperterne og dermed optimere behandling og forskning og helbrede en mange europæere. Ved at samle forskning og behandling på særlige områder vil man opnå et nødvendigt supplement til den nationale indsats. Forskningen i sjældne diagnoser bringer resultater, der kan bruges ved behandling af helt almindelige sygdomme som kræft. Derfor giver super hospitalerne en merværdi, der rækker langt ud over de mennesker, man kan behandle på hospitalerne. Hospitalerne skal være for alle europæere. Men de skal i første omgang være særligt rettet mod personer med sjældne og særligt vanskelige lidelser. De 10 super sygehuse skal placeres centralt i Europa og tæt ved de store internationale lufthavne, så det er nemt at komme dertil for flest mulige europæere. Det vil sige i byer som Hamborg, Frankfurt, Paris, Bruxelles, Prag, Wien, Budapest, Milano, Barcelona og London. NYE MEDIKAMENTER Vi skal også intensivere samarbejdet omkring lægemidler. Både generelt, hvor jeg mener man skal samle godkendelsen et sted nemlig i EU s lægemiddelagentur EMEA frem for som nu, hvor godkendelse er delt mellem de nationale myndigheder og EMEA. Men også specifikt i forhold til de sjældne sygdomme. Medicinalindustrien har ikke kommerciel interesse i at udvikle medicin til så få, derfor skal EU bidrage med en forskningsindsats, der kan bruges til at udvikle nye medikamenter. Super sygehusene egner sig ikke til kroniske patienter. Men disse patienter skal ikke af den grund gå glip af de fordele, EU s indblanding i sundhed vil give. Der ligger nemlig et kæmpe potentiale i såkaldt e-sundhed og telemedicin. Altså at man udnytter informations og kommunikationsteknologi i sundhedsvæsenet. Fx ved at levere fjernbistand fra eksperterne på et stort centraleuropæisk hospital til mindre steder i yderkantsområder. Eller ved at kroniske patienter selv kan foretage prøver hjemme, som de så sender til analyse hos de førende behandlere rundt om i Europa. Man kan også udnytte overskud af fx radiologer i et land til at behandle data fra patienter i et andet land. Det kræver alt sammen fælles standarder og formater, og det skal EU sørge for gennem fælles retningslinier og gennem projekter, der udvikler teknologien og anvendelsen af den. Både mit forslag om super sygehuse og patientrettighedsdirektivet, der lader patienter vælge behandling på det europæiske sygehus, hvor behandlingen er bedst eller ventetiden kortest, er med til at bidrage til en udvikling mod specialisering, arbejdsdeling og større enheder med mere ekspertise. Det er en udvikling, vi ser i øjeblikket på nationalt niveau, men jeg mener vi på sigt også vi se den på europæisk simpelthen fordi det er det, der giver borgerne den mest optimale behandling. Samtidig er det den måde, vi bedst kan udnytte lægernes kompetencer og sundhedsvæsenernes knappe ressourcer. Og det er det, der gør at vi kan behandle flere bedre. LEDELSE DER VIRKER LEDELSE DER UDFORDRER Udfordringen Viden Offentlige lederuddannelser skal ske På Danmarks Forvaltningshøjskole arbejdspladsnært og have effekt for og i Center for Ledelse og Styring har både leder og organisation. vi et bredt udbud af uddannelser og kurser der tager fat om nutidens og Samskabende innovation i samarbejde mellem borger, professionel fremtidens udfordringer. og politiker er en forudsætning for Vi gør brug af den nyeste viden og udviklingen af velfærdsydelserne innovative arbejdsformer, og vi samarbejder med ledernes hjemmeorganisation om at udvikle ledelse og Nye vilkår for ledelse nødvendiggør nye former for lederudannelse og ledere der gør en forskel. lederudvikling. Se alle vores tilbud på Kontakt os Udviklingen af velfærdsydelserne sker gennem viden der virker og viden der udfordrer. Vi udbyder diplomuddannelsen i ledelse, KIOL, Statens FørlederUddannelse og en lang række kurser om ledelse. Vil du vide mere kan du se på vores hjemmeside eller du kan kontakte chefkonsulent Tue Sanderhage på eller DANMARKS FORVALTNINGSHØJSKOLE LEDELSE & UDDANNELSE 2 7

8 LEG DIG KLOG Af Konsulent Birgitte Lenstrup Det jeg hører, glemmer jeg. Det jeg ser, husker jeg. Det jeg gør, forstår jeg. Gammelt kinesisk ordsprog OM JESPER MATHISEN Jesper er uddannet HD(O) og Kaospilot. Han har været i Mannaz siden 1. august 2008, men har før arbejdet i 4 år som chefkonsulent i KL med fokus på bl.a. Lean, ledernetværk, projektledelse og uddannelse af interne konsulenter som proceskonsulenter. Jesper har stor undervisningserfaring fra åbne såvel som skræddersyede undervisningsforløb og udviklingsprocesser. Han brænder for den gode undervisning med effekt for deltageren LEG DIG KLOG Hvad bliver resultatet, hvis man sætter en direktion til at visualisere en fælles vision ud fra en række tilfældige materialer som pap, grankogler, ispinde, stof og legeklodser? En mere nuanceret, kreativ dialog, som indeholder mere end ord, siger chefkonsulent Jesper Mathisen, fordi noget du selv har bygget, siger langt mere end ord. Desuden er processen i at formulere visionen langt hurtigere, fordi man undgår mundhuggeri, som måske snarere handler om indbyrdes magtkampe end om valg af ord. FLERE SANSER I BRUG Chefkonsulent Jesper Mathisen har en baggrund som Kaospilot og har i adskillige år brugt leg i sin undervisning. For at opnå den optimale læringssituation er der nogle faktorer, der skal være på plads. Fagligheden skal være i orden, men det er langt fra nok. Selv den mest vidende underviser kan tale sine elever i søvn, hvis han er kedelig nok. Derfor er det lige så vigtigt, at undervisningen er engagerende, varieret og virkelighedsnær for at skabe reel læring og effekt. Det er her, de lidt mere utraditionelle læringsmetoder kommer til deres ret, siger han. Vi ved eksempelvis, at man gennem øvelser kan lege sig frem til en klar forståelse for noget meget komplekst. I tilfældet med visionsprocessen for direktionen betyder skabelsesprocessen, at der sker en kobling mellem højre og venstre hjernehalvdel, som sætter nye tanker i gang. Generelt er det sådan, at når man bruger flere sanser, fx i fysiske øvelser, så er der flere sanser om at huske. Vi ved også, at hvis deltagerne ikke bliver aktiverede - enten via spørgsmål eller øvelser - så bliver de passive, og så lærer de simpelthen mindre effektivt. Det jeg gør, forstår jeg Et gammelt kinesisk ordsprog lyder sådan: Det jeg hører, glemmer jeg. Det jeg ser, husker jeg. Det jeg gør, forstår jeg. Det er helt på linje med Jesper Mathisens opfattelse af læring. Jeg mener klart, at vi husker bedre, når vi gør tingene kropsligt. Det er sådan set en oldgammel metode. Vi bruger den bare i en moderne setting, som vi prøver at bygge ind i et læringsforløb. Fx lader vi (efter lidt planlægningstid) deltagerne på projektlederkurser gå rundt i grupper med bind for øjnene og finde puslebrikker hængt op på træer i en park med 50 meter mellem hvert træ for til sidst at samle dem. Dette giver bl.a. deltagerne en klar forståelse af, hvor vigtigt det er at have klare milepæle for ikke at miste motivation og pejling. Hvis du har bind for øjnene og mangler milepæle, er det nemt at fare vildt på 50 meter præcis som i et projekt, hvor man kan skyde langt ved siden af målet, hvis der ikke løbende samles op ved milepæle. Denne øvelse giver deltagerne en klar fælles referenceramme at tale ud fra, når de sidenhen skal diskutere og takle dilemmaer inden for emnet. Fysiske øvelser er ofte så effektive, at Jesper Mathisen regelmæssigt møder mennesker, som husker netop disse øvelser, og især pointerne, flere år efter at de har lavet dem. Ingen kobling - ingen læring Det kan virke meget nemt set udefra, men Serious Play får kun en værdi, hvis underviseren formår for at koble aktiviteten til en læring, som kan overføres til deltagernes udfordringer i hverdagen. Mange laver øvelser og lege udelukkende for at få lidt frisk luft og sjov. Serious Play kan meget mere end det, hvis

9 legen er struktureret, bliver samlet op og koblet til hverdagen. Det giver ikke effektiv kompetenceudvikling at hive andre konsulenter ind til at lege lidt med deltagerne, ud over at de selvfølgelig får et energiboost og et godt grin. Det er nødvendigt at holde fast i, at det er den strukturerede refleksion og kobling til hverdagens udfordringer, der giver læring. IKKE KUN FOR BØRNEHAVEPÆDAGOGER At lege sig klog fungerer dog ikke altid, som man forventer. En gruppe akademikere kan fx sagtens få mere ud af at lege end børnehavepædagogerne. Jesper Mathiesen fortæller: Jeg underviste en gruppe af højtuddannede, offentligt ansatte akademikere fra et ministerium. Det var tydeligt, de ikke gad noget fjol og lal. Der skulle opnås resultater. Min første indskydelse var at fylde dem med teori og fakta og iscenesætte akademiske diskussioner, men det ville være at give dem mere af det, de allerede havde. En af deres største udfordringer var, at de brugte alt for langt tid på møder, fordi alle diskuterede metoder og argumenterede mod hinandens forslag, frem for at løse opgaven. Denne situation skulle ikke genskabes i undervisningssituationen, og derfor besluttede jeg mig i stedet for at udfordre dem med leg, sjov og øvelser. De var naturligvis skeptiske i starten, men det viste sig efter et par øvelser, at det lige var det, de trængte til. Det løste op for en dialog mellem dem, som var konstruktiv og de opnåede derfor de resultater, de søgte. Men det kræver selvfølgelig også, at man tør noget som underviser. Hvis en kursusdeltager er forberedt på at være kreativ og blive udfordret, så kommer de lidt utraditionelle læringsmetoder heller ikke som en overraskelse, men ifølge Jesper Mathisen er det en forudsætning at afstemme forventningerne. En kursusdeltager bør vide, hvad vedkommende kan forvente sig af undervisningen. Hvis jeg beder dem om at være modige, så er det med den indstilling, de møder op, og det er et vigtigt udgangspunkt. Herefter er det din opgave som underviser at styre forventningerne og guide deltagerne i den rigtige retning. Skik følge eller land fly Der er ikke alle lande, hvor kulturen egner sig til anvendelsen af utraditionelle læringsmetoder. Frankrig og til dels Tyskland er gode eksempler. Her bruger man mere kæft, trit og retning, og afstanden er stor selv til de nærmeste ledere. Derfor vil det være for grænseoverskridende at lave sjove øvelser med hinanden. Rejser du derimod til Grønland, kan du lige så godt pakke hele PowerPoint-præsentationen sammen, for her er det kun den gode historiefortæller, der kan trænge igennem. Andre steder, som fx i Afrika, kan man nærmest ikke lære noget uden at bruge hele kroppen. Der er store kulturelle forskelle på dette felt. Danskerne er gode til at lege sig kloge I Danmark har vi en flad organisationsstruktur, og vi er antiautoritære. Det mener Jesper Mathisen er en fordel, når der anvendes leg i undervisningen. I Danmark er der en voksende forståelse for, at læring ligesom alle andre felter må udvikle sig i takt med samfundet. Det mener jeg i det lange løb bliver en stor fordel for alle danskere fra folkeskole til efteruddannelse. Vi kommer til at lege os kloge. Du kan læse mere om læring og kompetenceudvikling på OM FORFATTEREN Birgitte Lenstrup er kommunikationskonsulent i Mannaz A/S, hvor hun siden 2003 har arbejdet med kommunikation og markedsføring. I december 2008 overtog hun ansvaret for Mannaz nyhedsmails som skrivende redaktør. Drømmer du om at blive en leder, der kan tåle tæsk, modstand og arbejdspres uden at miste arbejdsglæden. Læs mere på LEDELSE & UDDANNELSE 2 9

10 AF BENT HANSEN, FORMAND FOR DANSKE REGIONER NYE MULIGHEDER FOR LEDERUDDANNELSE ER NU EN REALITET. Vi offentlige arbejdsgivere i regioner, kommuner og stat har som led i trepartsaftalen udviklet en ny lederuddannelse målrettet offentlige ledere. Det er Den Offentlige Lederuddannelse, som er på diplomniveau og som ledere har mulighed for at begynde på til september Den Offentlige Lederuddannelsen bliver styrket både i bredden og i dybden. Der bliver flere valgmuligheder og kvaliteten af disse valgmuligheder bliver styrket. Lederne kommer til at opleve, at paletten af tilbud er både bedre og større end før. CERTIFICERING AF LEDERUDDANNELSER Fra efteråret 2009 bliver det ligeledes meget nemmere for arbejdergivere og ledere at få de mange forskellige lederuddannelser til at spille sammen. Vi i Danske Regioner, KL og Finansministeriet har sammen med Undervisningsministeriet etableret en uafhængig certificeringsordning, så både private og offentlige udbydere får mulighed for at udbyde Den Offentlig Lederuddannelse på diplom niveau. Certificeringen sikrer, at uddannelsesmodulerne aktivt er rettet mod at udvikle lederkompetencer i nært samspil med lederens egne ledelsesudfordringer, at uddannelsen er på diplomniveau og at der er fuld merit mellem Den Offentlige Lederuddannelse og det almindelige uddannelsessystem. Fra efteråret 2009 bliver det derfor muligt for ledere i regioner, kommuner og stat at tage lederuddannelse på professionshøjskolerne, i egen organisation, hos private udbydere eller i kombinationer heraf med sikkerhed for at modulerne har diplomniveau og kan meriteres ind i den eksisterende diplomuddannelse i ledelse. OFFENTLIGE LEDERJOB GØR EN FORSKEL Offentlige ledere spiller en helt afgørende rolle for, at grundlæggende samfundsmæssige institutioner som sygehuse, skoler, børnehaver, plejehjem, politi, veje og trafik fungerer og at den offentlige sektors tilbud til borgerne udvikles. Med tanke på betydningen af de opgaver, lederne løser, er der ingen tvivl om, at det er et meget meningsfuldt job at være leder i den offentlige sektor. Nok et af de mest meningsfulde job, man kan forestille sig. Men det er også et krævende job. Det er et job, som kræver, at lederne konstant er villige til at lære nyt og opsøge ny viden. Det er nødvendigt for at kunne følge med i det tempo, som den offentlige sektor i disse år udvikler sig i. Et krævende job, hvor man er sikker på at gøre en forskel. OFFENTLIG LEDERUDDANNELSE GØR EN FORSKEL Vi offentlige arbejdsgivere har længe ønsket en lederuddannelse, som også gør en forskel i hverdagen. En forskel for den enkelte leder og for arbejdspladsen. Det har vi også fået med den nye lederuddannelse. Indholdsmæssigt er Den Offentlige Lederuddannelse målrettet de offentlige lederes opgaver, og det er i endnu højere grad end tidligere blevet muligt at kombinere læringen på arbejdspladsen

11 med uddannelse. Det er noget vi har erfaring med fra blandt andet regionerne, og som vi ved har en effekt. FLERE FÅR LEDERUDDANNELSE Med trepartsaftalen fra 2007 mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO, AC og FTF fik mange ledere i det offentlige også en ret til lederuddannelse på diplomniveau, og frem til 2011 er der samlet i den offentlige sektor afsat over 200 mio. kr., således at rigtig mange ledere kan komme i gang med uddannelsen. OGSÅ EN NY FLEKSIBLE MASTERUDDANNELSE I OFFENTLIG LEDELSE I trepartsaftalen sikrede vi også et nyt tilbud om en masteruddannelse i offentlig ledelse, som er mere fleksibel og mere rettet mod den offentlige sektor, end de eksisterende lederuddannelsestilbud på masterniveau. Der er afsat i alt 75 mio. kr. til initiativet, og når uddannelsen åbner 1. september 2009, forventes det, at der oprettes ca. 400 nye studiepladser. Den nye masteruddannelse udbydes af et østkonsortium med Copenhagen Business School, Københavns Universitet og i samarbejde med Aalborg Universitet og et vestkonsortium med Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Tilbuddet om lederuddannelse til de offentlige ledere bliver dermed kraftigt forbedret på flere niveauer. Der bliver nu meget mere fleksibilitet, bedre sammenhæng og sikkerhed for indhold og kvalitet. SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ORGANISATIONEN Men god ledelse følger naturligvis ikke uden videre af, at mulighederne for kompetenceudvikling bliver forbedret. De enkelte organisationer, som sender lederne på lederudviklingsforløb, skal være sig bevidste om, hvad der skal komme ud af forløbet. Hvordan lederens nye kompetencer bedst kan bringes i spil i den daglige ledelse. Og den enkelte leder skal bruge de nye tilbud aktivt til at blive en endnu bedre leder. Vi vil med de nye tilbud gerne række hånden ud til lederne i den offentlige sektor, for at vi sammen kan sikre at ledelse på alle niveauer i den offentlige sektor bliver mærkbart styrket i de kommende år. Nu skal vi så have yderligere gang i lederuddannelsesaktiviteterne. MASTER I LEDELSE AF BYGGERI For dig, der går op i udvikling og forandring.. Læs mere på Eller skriv til lektor Kristian Kristiansen Nyt hold starter til september. LEDELSE & UDDANNELSE 2 11

12 LEDELSE AF FORSKELLE AF SIF RISHØJ / ACT2LEARN Det er når forskelle mødes, at synergi opstår. Men i hverdagen er det ofte langt lettere at lege med dem man ligner end at bevæge sig ind i potentielle konflikter. Ledelse af forskelle handler om at sørge for at forskellige kompetencer reelt set møder hinanden og at mødet foregår i mellemrummet mellem enighed og konflikt. Steen Bonde Mange møder rundt omkring på virksomhederne foregår i et magtrum. Hvem er den stærkeste, den klogeste, den modigste, den snedigste eller den smukkeste? Vi er dybest set dyr, der kæmper om territorium, anerkendelse, magt og ledelse. Ofte kæmper vi om, hvem der kan se verden rigtigst. Ethvert menneske ser i virkeligheden på verden ud fra sine erfaringer, relationer og personlighedsstrukturer. Vi lægger dermed mærke til nogle ting, mens vi overser andre og ubevidst vælger vi at se den verden, der bekræfter vores forestillinger. Vores personlige univers bliver til universet. Og det er herfra vi starter magtkampene og konflikterne: Hvem kan overbevise de andre om, at han eller hun ligger inden med svaret, sandheden eller den optimale løsning?, fortæller Sif Rishøj, Partner hos konsulentfirmaet act2learn. Vi skal kunne se de muligheder, der ligger i forskellene og være villig til at sætte os selv i spil sammen med mennesker vi ikke umiddelbart føler os tætte på Vi er imidlertid ofte slet ikke opmærksomme på, at vi ser på verden forskelligt og at vi har forskellige kompetencer i forhold til at håndtere den. Vi irriteres i stedet for over kollegaernes forskellige reaktionsmåder, forståelser og arbejdsmetoder. Og når irritationen får lov til at vokse, så bliver den ofte til en eskalerende konflikt. I hverdagens møder bliver mødet mellem forskellige kompetencer dermed ofte til en kamp, hvor udfaldet er overgivelse, voksende konflikt eller flugt. Men modsat hvad de fleste tror, så er det bedste udfald på en uenighed ikke umiddelbart, at man bliver enige. Det er langt mere frugtbart at turde erkende og fastholde forskellene. AT MÆRKE HINANDEN Den virkelige synergi mellem kompetencer opstår, når man tør gå så tæt på hinanden, at man på en og samme tid kan mærke hinanden og alligevel har en afstand. Man skal være villig til at sætte sig selv i spil ved at tydeliggøre, hvad det er man ser og hvad man kan bidrage med fra ens personlige oplevelse af det man står overfor. Når de forskellige perspektiver er på bordet, bliver det muligt at finde en løsning, der kombinerer det bedste fra de verdener, der møder hinanden. Sådan en proces forudsætter, at vi kan anerkende de mennesker, der ikke ligner os selv og måske endda er meget forskellige fra vores idealer om den gode kollega. Vi skal kunne se de muligheder, der ligger i forskellene og være villig til at sætte os selv i spil sammen med mennesker vi ikke umiddelbart føler os tætte på., uddyber Sif Rishøj og fortsætter: Det er en proces, der kræver en indsats og en vilje fra lederens side. Det er sjældent, at medarbejderne selv finder det morsomt at stå tæt på de kollegaerne, der er for forskellige. Derfor skal lederen være med til at skabe de rum, der kan få forskellighederne til at blive til synergier. Vedkommende skal turde italesætte forskellene i hverdagen på en anerkendende måde og være med til at sætte medarbejderne i stand til at løse begyndende konflikter konstruktivt GRUPPEPROFILEN FRA PEOPLETOOLS VAR EN ØJENÅBNER I serviceteamet i post-divisionen hos

13 Lyngsoe Systems A/S i Aars har afdelingsleder Steen Bonde gennem det seneste år arbejdet intensivt med at skabe synergi ud af forskellene blandt medarbejderne. Inden processen gik i gang var det tydeligt, at medarbejderne havde så forskellige personlige kompetencer, at det var en nødvendig opgave at arbejde aktivt på at få dem til at fungere frugtbart sammen. I et serviceteam som vores har vi brug for forskellige kompetencer. Vi har brug for de kreative og de systematiske ligesom vi har brug for de målrettede og de sociale. Men vi kan ikke bruge dem til noget hver for sig. Vi arbejder ofte tæt sammen om opgaverne og derfor skal kompetencerne kunne komme i spil sammen, hvis vi skal lykkes, fortæller afdelingsleder Steen Bonde. Det var en øjenåbner at se sin egen profil og opleve den i spil i forhold til kollegaerne For at få et værktøj til at begynde at tale om forskellene, så valgte Steen Bonde, at alle medarbejderne i teamet skulle gennemføre en personprofil fra PeopleTools og at de skulle have en efterfølgende personlig kompetencesamtale med Sif Rishøj fra act2learn. Samtalerne blev brugt til at styrke medarbejdernes bevidsthed om egne kompetenceområder og præferencer i arbejdet. Dermed fik medarbejderne også et billede af, hvor de havde huller, hvor andre med fordel kunne bidrage med deres kompetencer. Efter samtalen blev der gennemført en fælles udviklingsdag, hvor medarbejderne så på deres egen profil i forhold til kollegaernes og opbyggede en vision for samarbejdet i teamet. Det var en øjenåbner at se sin egen profil og opleve den i spil i forhold til kollegaerne. Pludseligt blev dynamikkerne i gruppen tydelige og vi fik et redskab til at tale om forskellene på. Det betød, at jeg efterfølgende kunne arbejde med forskellene på vores fælles møder og i samtaler med den enkelte medarbejder. Vi får i dag taget konflikterne i opløbet, fordi jeg får lov til at åbne op for, at de sammen skal finde en løsning. fortsætter Steen Bonde. PeopleTools har udviklet en række profi ler til at belyse kompetencer og udviklingsområder såvel individuelt som i grupper. Profi lerne anvendes i en række forskellige sammenhænge, herunder lederudvikling, rekruttering, teamudvikling, samarbejdsudvikling og konfl ikthåndtering. Profi lerne gennemføres enten af PeopleTools eller af certifi cerede konsulenter. Sif Rishøj er partner og udviklingskonsulent i ledelseshuset act2learn. Hun arbejder med at udvikle ledere og medarbejdere gennem fælles procesforløb, individuelle udviklingssamtaler og personprofi ler. Hun er bl.a. internationalt certifi ceret coach hos CTI og ICF samt certifi ceret i profi lværktøjerne hos PeopleTools. Act2learn er et ledelseshus, der udbyder såvel kompetencegivende lederuddannelse og åbne kursusforløb som udviklingsprocesser tilrettelagt for den enkelte virksomhed. LEDELSE & UDDANNELSE 2 13

14 AF JENS LARSEN, LEDELSESKONSULENT I COPENHAGEN COACHING CENTER NALLERNE VÆK AL MAGT TIL MEDARBEJDERNE Brugerdreven medarbejderudvikling skaber større arbejdsglæde og gode ambassadører, der kan brande deres arbejdsplads. Slagelse Kommune er beviset. Hvorfor skal medarbejderne bestemme? Det er selvfølgelig et spørgsmål man må stille sig selv, inden man kaster sig ud i et projekt, som giver magten tilbage til Lise, Jytte, Bente, Allan, Gitte, Lars og de andre medarbejdere på arbejdspladsen. En af grundene til at lade medarbejderne bestemme og udvikle deres egen arbejdsplads er at skabe større arbejdsglæde og mere motivation og i sidste ende evne at tiltrække og fastholde medarbejderne. Idéen er meget enkel: Har du selv bestemt, hvordan dit arbejdsliv skal se ud, føler du også et større ejerskab og ansvar for at det lykkedes ikke kun for dig selv, men også for andre. I SLAGELSE GØR DE DET Et rigtig godt eksempel på brugerdreven medarbejderudvikling er Ældreområdet i Slagelse Kommune, hvor man for et par år siden nedsatte en tænketank, som bestod af 19 social- og sundhedsassistenter. Idéen blev skabt i forlængelse af strejken blandt offentlige ansatte i I stedet for mere i løn afsatte man 3 millioner til projektet årligt frem til I tænketanken udviklede pigerne en række idéer, som siden kom i høringer og blev videreudviklet i arbejdsgrupper. Blandt de initiativerne som er blevet konkretiseret er bl.a. et intern vikarbureau, hvor man netop er ved at ansætte 35 medarbejdere og endnu flere projekter følger efter i den kommende tid. Projektet har for længst givet genlyd rundt omkring i landet, hvor tænketankspigerne blandt andet har fortalt om det på KL s landsmøde. MICK ØGENDAHL OG LEDERNE SKAL TILPASSE SIG De konkrete idéer er en blanding af konkrete og håndfaste projekter og mere bløde værdimæssige tiltag som eksempelvis mere nærværende ledelse. Sideløbende med social- og sundhedsassistenternes arbejde er lederne på plejecentrene og i hjemmeplejen blevet uddannet til at håndtere den brugerdreven medarbejderudvikling. Social- og sundhedsassistenterne havde bl.a. også besluttet at idéerne og projektet skulle markeres med et stor kickstart-arrangement, hvor alle medarbejdere inden for ældreområdet var inviteret, fik god mad og underholdning af bl.a. komikeren Mick Øgendahl (De blå mænd), Ejnar Iversen (Peter Larsen) og Søs Fenger Band. En dag, hvor der skulle drages omsorg for dem, som drager omsorg for andre. HVAD ER BRUGERDREVEN MEDARBEJDERUDVIKLING? Inden man som leder kaster sig ud i brugerdreven medarbejderudvikling er der nogle ting man bør overveje blandt andet, hvad det er. Umiddelbart er der ingen klar definition, men grundprincippet er, at lederne trækker sig i baggrunden og lader medarbejderne komme med bud på, hvad der skal til for, at de kan cykel smilene på arbejde om morgen, have en følelse af at deres arbejde giver mening og give dem lyst til at fortælle venner og bekendte om, hvor stolte de er af deres arbejde. Af lederen kræver det altså åbenhed og en tillid til at medarbejderne er de bedste til at løse den opgave. Og ikke mindst kræver det en evne af lederene til at holde nallerne for sig selv og holde ord. Det handler om troværdighed. HVAD ER EN TÆNKETANK? Tænketanksbegrebet kender vi fra det politiske liv, hvor meningsdannere har mulighed for at brainstorme og idéudvikle inden for et bestemt interesserefelt. En tænketank er altså et luk-

15 ket forum, en koloni eller en lejr, hvor medlemmerne af tænketanken frit kan udvikle idéer. For at få det bedste ud af processen er det vigtigt at have en facillicator, der kan skabe de optimale rammer for deltagerne og med nænsom hånd kører processen og få gruppen til at arbejde på den bedst mulige måde. I Slagelse gjorde man det, at man over 3 gange samlede de 19 social- og sundhedsassistenter med nogle månedernes mellemrum. Der var fast konsulent på, som sparrede med dem og gjorde processen hyggelig og rar for dem, så de virkelig følte at deres arbejde var vigtigt. Konsulenten har været gennemgående på hele projektet og har også støttet og trænet pigerne i at formidle deres resultater til politikere, kollegaer og ledere. INGENIØR OG GEORGE GEARLØS For at processen skal lykkedes kræver det en overordnet tovholder eller en projektleder, som kan føre projektet til dørs, men erfaringer fra Slagelse siger, at tovholderen skal evne mere end den traditionelle projektleder. Der er i høj grad brug for en tovholder der kan tænke kreativt og komme med idéer undervejs. Det gælder både i forbindelse med det som opstår i processen, men i høj grad også, hvis medarbejdernes idéer skal forankres. En projektplan er selvfølgelig en god idé, men er den for stram kan den ende med at kvæle projektet. I processer med brugerdreven medarbejderudvikling er det altid vigtigt at huske at det er mennesker man arbejder med og at vigtig del af det er at anerkende deres behov, udsving og ønsker. Så det handler om at finde en middelvej. Tovholderen skal være en blanding af en ingeniør og George Gearløs. HVORDAN TACKLER MAN MODSTANDEN FRA ANDRE? Alle projekter møder modstand. Det er et grundvilkår. Det er som et eventyr eller en Agent 007 film, der altid nogle drager, der skal nedkæmpes, nogle skaldede mænd med tyrenakker, som skal have en los i skridtet og nogle divaer, der skal charmeres og smigres for at få dem over på ens side. I brugerdreven medarbejderudvikling kan modstanden både komme fra dem, som er en del af eksempelvis en tænketank. Det kan være i form af skeptisk og negative ytringer. Ledelsen har sikkert en skjult dagsorden med det her. eller Det bliver sikkert heller ikke til noget. I resten af organisationen kan modstanden også gå på at man ikke bliver informeret nok. I stedet for at tage kampen og argumentere og retfærdiggøre sig selv er det vigtigste våben at lytte, lytte, lytte og atter lytte. I stedet at komme med svar skal man spørge: Hvad synes du vi kan gøre bedre?, Hvis det var dig, der skulle gøre noget, hvad så?. På den måde er ens tilgang til modstanden også i en brugerdreven ånd. Hjælp os så vi sammen kan blive bedre. Jens Larsen har skrevet en bog om brugerdreven medarbejderudvikling i inden for ældreområdet i Slagelse Kommune. Artiklen er inspireret af Sune Thor Olsen, som er projektleder på Tænketanksprojektet i Slagelse. Mere information: Jens Larsen: copenhagencoaching.dk Læs mere på eller ring LEDELSE & UDDANNELSE 2 15

16 TAG EN FORSKER MED PÅ RÅD AF ANJA KJÆRGAARD I 2006 blev AU OutReach ved Aarhus Universitet etableret. Baggrunden for etableringen af AU OutReach var et ønske om at bringe humanistisk forskning og erhvervslivet tættere sammen. Men hvordan bygger man bro imellem dem? AU OUTREACH blev etableret ved Aarhus Universitet i 2006 bygger bro mellem humanistisk forskning og erhvervslivets udfordringer gennem tre kerneydelser de tre kerneydelser er: 1. etablering af forskningssamarbejde, 2. formidling af forskningsbaseret rådgivning og 3. afholdelse af kompetencegivende kurser et forskningssamarbejde strækker sig over et halvt til år til tre år og giver offentlige og private På den ene side står offentlige og private virksomheder og efterspørger humanistisk viden inden for forskellige områder som branding, ledelse, sundhed og kommunikation. Og på den anden side står over 350 forskere og undervisere fra Aarhus Universitet med forskningsbaseret viden inden for en lang række områder, som erhvervslivet efterspørger. Midt imellem de to verdener står AU OutReach som brobygger. Vi tilbyder erhvervslivet adgang til den viden, forskerne ligger inde med gennem et målrettet samarbejde med forskere og undervisere fra Aarhus Universitet, der er specialiseret inden for deres felt og dermed kan bringe ny viden ind i virksomheden, fortæller daglig leder af AU OutReach Lars Frølund. Han er selv uddannet cand.mag. i filosofi og dansk fra Aarhus Universitet og er sammen med Det Humanistiske Fakultet ophavsmand til ideen om og realiseringen af AU OutReach. Som brobygger mellem humanistisk forskning og erhvervslivet tilbyder vi tre forskellige ydelser. En af vores ydelser er etablering af forskningssamarbejde mellem virksomheder og forskere. Et forskningsforløb strækker sig over et halvt år til tre år og etableres efter afstemning af forventninger og indkredsning af det område, virksomheden ønsker ny viden indenfor. Derudover afholder vi kompetencegivende kurser inden for blandt andet innovation og kreativitet, medier, kommunikation og kultur, pædagogik og læring, personlig udvikling, branding og en lang række andre områder. Og endelig formidler vi forskningsbaseret rådgivning som det sidste ben, fortæller Lars Frølund. TIL GENSIDIG GAVN Målet med de samarbejder, AU OutReach etablerer, er ifølge Lars Frølund at skabe nytænkning i virksomhederne, men der er også et andet vigtigt forhold, der gør sig gældende: Vi arbejder ud fra den tankegang, at skal der viden ud, skal der også viden ind. Det betyder, at begge parter skal have gavn af samarbejdet. Virksomhederne skal have deres forventninger til udbyttet indfriet. Samtidig skal samarbejdet med virksomhederne også give forskerne noget, de kan bruge i deres forskning og uddannelse. For os handler det ikke om fra forskning til faktura, men om fra forskning til forandring og fra forskning til publicering, siger Lars Frølund. De virksomheder, som AU OutReach etablerer samarbejde med, er derfor kendetegnet ved, at de forstår, hvordan de som virksomhed kan være med til at skabe nye forskningsresultater. Det er virksomheder, der ifølge Lars Frølund ikke blot er forandringsparate, men også forundringsparate. De er klar til at flytte sig og er velvillige over for sammen med forskere at reflektere over grundlæggende problemstillinger som fx Hvad er et godt arbejdsliv? Hvordan er kulturen i vores virksomhed? FILOSOFFER I PENSIONSSELSKAB En af de virksomheder, der har taget

17 imod tilbuddet om at få humanistisk viden inden for dørene, er pensionsselskabet PenSam. De inviterede to filosoffer ind i domicilet i Farum. Formålet med samarbejdet var at få et blik udefra på kulturen i PenSam. Vi valgte at indlede et forskningssamarbejde som en del af et længere forløb, hvor vi internt hos PenSam har haft fokus på kulturen i vores virksomhed i forbindelse med en større omstillingsproces. Vi ville gerne have synliggjort, hvad der hæmmer, og hvad der fremmer udviklingen i vores organisation, men for at nå dertil blev vi nødt til at kende os selv og vores udgangspunkt for at komme videre i vores forandringsproces, fortæller områdedirektør i Pen- Sam Klaus Kvorning Hansen. De to forskere, lektor Anne Marie Pahuus og ph.d.-studerende Katrine Krause-Jensen gennemførte 28 interviews og pegede i en efterfølgende rapport på forskellige indsatsområder, som PenSam kunne arbejde videre med. Et særligt fokusområde, som forskerne pegede på, var tillid som en af de væsentligste faktorer i virksomhedens kultur. Tillid har vist sig at være mindst lige så vigtig inde i virksomhedens kultur som ude blandt de mange kunder, pensionsselskabet har. Vores forskningsmæssige udgangspunkt var, at tillid er mere end en følelse. Det har vi fået bekræftet, men vi har også måttet konstatere, at tillid kun kan overleve i en kultur, hvor virksomhedsledere tør stole på deres egne fornemmelser, og medarbejderne føler sig inddraget i ledelsens refleksioner om virksomhedens fremtid, fortæller filosof Anne Maria Pahuus. Vi har blandt andet fået øjnene op for den vanskelig målbare tillids betydning for vellykkede forandringsprocesser i organisationer og arbejder nu videre med at udvikle vores organisation i en endnu bedre retning, fortæller Klaus Kvorning Hansen. NYT SYN PÅ LEDELSE OG HUMANIORA Ligeså utraditionelt det var at invitere filosoffer inden for i et pensionsselskab. Ligeså utraditionelt karakteriserer Lars Frølund også et samarbejde, AU Daglig leder af AU OutReach, Lars Frølund, etablerer samarbejde mellem forskere på Aarhus Universitet og erhvervsledere fra offentlige og private virksomheder. OutReach indledte mellem ledere i det offentlige og det private erhvervsliv. På kurset Kommunikation, autoritet og værdier i ledelse mødes ledere fra Danske Bank, Siemens, Århus Kommune, Beskæftigelsesministeriet og Økonomiog Erhvervsministeriet med en filosof og retoriker for at blive udfordret i deres måde at være ledere på, fortæller Lars Frølund. Opgaven bestod i at lave et forløb, der bandt ledelse, værdier og kommunikation sammen. Målet med kurset var, at deltagerne bagefter skulle være i stand til at forholde sig aktivt og reflekterende til de særlige kommunikative muligheder og forpligtelser, rollen som leder medfører. Dertil blev der introduceret en række redskaber, som deltagerne efterfølgende kunne anvende i en daglig praksis. Selv om der var deltagere, der var betænkelige ved, om de humanistiske forskerne nu også kunne tale deres sprog, så var skepsissen ikke stor efter endt forløb. Jeg blev væsentlig mere bevidst om min måde at kommunikere på over for såvel chefgruppen som medarbejdere. Der var en sund blanding af ledere fra det private og det offentlige arbejdsmarked og det var sjovt at opleve, hvordan en række ledelsesmæssige udfordringer mindede om hinanden, fortæller Erik Frisgaard, leder af Århus Kommunes Center for Økonomi og Personale. Sådan er der ifølge Lars Frølund flere sidegevinster ved at bryde barrierer ned mellem erhvervsliv og forskning. Selv om forskning og erhvervsliv måske tidligere har stået stejlt over for hinanden, så oplever vi, at der er et stort behov for den viden, vi kan tilbyde. Vi oplever stor velvilje fra virksomheder, der ønsker at udfordre vanetænkningen og i stedet indlede samarbejde med forskere frem for konsulenter for at få et kritisk modspil og ny forskningsbaseret viden inden for et givent område. siger Lars Frølund. LEDELSE & UDDANNELSE 2 17

18 Af beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Inger Støjberg (V) REGERINGEN HANDLER - OG HANDLER ANSVARLIGT Mere fleksible regler for arbejdsfordeling. Flere penge i varslingspuljen. Hurtigere hjælp, når virksomhederne varsler fyringer. Øget overvågning af arbejdsmarkedet. Det er indholdet af fire initiativer, som regeringen søsatte i marts måned for at hjælpe dem, der er truet af ledighed. Initiativerne falder på et tørt sted. Vi hører dagligt om nedskæringer, virksomhedslukninger og fyringer. Mange familier ser bekymret på fremtiden. Derfor er regeringens vigtigste målsætning at bekæmpe den stigende ledighed. Men så længe krisen er global og rammer den danske eksport, vil vi opleve stigende ledighed også i Danmark. Der findes ikke den vækstpakke eller offentlige udgift, som får tyskerne, svenskerne og amerikanerne til at købe flere danske varer. Derfor kan ingen politiker sikre, at Danmark går fri af krisen. At påstå andet er at lyve borgerne op i ansigtet. BEDRE OG MÅLRETTET AKTIVERING Men regeringen kan gøre sit til at begrænse skaderne. Kodeordene er fastholdelse og en hurtig indsats. Indsatsen skal hjælpe ledige over i områder, hvor der stadig er gode jobmuligheder de områder findes faktisk. Derfor har regeringen indgået en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale om at forbedre og målrette aktiveringen. Når der bliver færre ledige job at søge og flere ledige om buddet, må vi indstille sigtet noget bedre. Aftalen er baseret på forslag udarbejdet af LO og DA og fokuserer på at give ledige hurtig hjælp til at komme ind på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Vi åbner bl.a. for, at ufaglærte kan uddanne sig til social- og sundhedshjælpere. GANG I ØKONOMIEN Derudover har regeringen lanceret en lang række tiltag. Vi har ført en fornuftig og ansvarlig politik i de gode tider, så vi har råd til at sætte skub i økonomien og dermed også beskæftigelsen. Regeringens samlede skattepolitik betyder f.eks., at en faglært arbejder-familie i dag sparer godt kroner om året i forhold til, da regeringen trådte til. Til næste år slår forårspakken igennem, så vi letter skatten på den sidst tjente krone med 7,5 procent. Det er en historisk stor lettelse. Derudover har vi sikret hjælpepakker til erhvervslivet og bankerne, og vi fremrykker en række trafikinvesteringer. Vi giver borgerne tilskud til renoveringer, og vi giver kommunerne mulighed for at lave investeringer for to milliarder kroner i år. Endelig giver vi mulighed for at få udbetalt den særlige pensionsopsparing (SP). Tilsammen styrker det købekraften, stimulerer økonomien og øger beskæftigelsen. Effekten ser vi først for alvor i de kommende måneder, men allerede nu er der lyspunkter at spore. En analyse fra Dansk Erhverv viste i slutningen af april, at de medlemsvirksomheder i gennemsnit venter en lille stigning på omkring 1 procent i beskæftigelsen i de følgende tre måneder. Virksomhederne kan mærke på ordrebøgerne, at det ikke længere går så stærkt ned ad bakke, og at nedgangen måske endda flader ud. Derfor har virksomhederne mod på at hyre folk igen. Dertil kommer, at vi takket være den ansvarlige kurs fortsat har en række handlemuligheder regeringen er klar til at gribe ind igen. DE UNGE ER HÅRDT RAMT Endnu et tiltag er allerede sat i gang. Det er en særlig indsats over for unge ledige, som er hårdt ramt af krisen. Under de gode tider tog mange unge job som ufaglært, men de job er der nu færre af. Nu står de unge tilbage uden uddannelse, og uden uddannelse har de svært ved at få og fastholde fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor skal vi først og fremmest have de unge ind i det ordinære uddannelsessystem. Og dem, der allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse, ja de skal hjælpes i job. Derfor har vi indgået en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og De Radikale om at forenkle ungereglerne. Det betyder bl.a., at jobcentrene nu kan sætte tidligere ind med samtaler og aktive tilbud, og at de friere kan vælge mellem de forskellige tilbud som f.eks. aktivering, uddannelse eller job med løntilskud. Men vi skal videre end det. Derfor har vi i Beskæftigelsesministeriet netop sat gang i en større analyse af indsatsen for de unge. På baggrund af den analyse vil jeg allerede til efteråret komme med forslag, der kan bidrage til at få flere unge i job eller uddannelse. Kort sagt: Regeringen handler, og vi handler ansvarligt. Vi skal gøre de rigtige ting på det rigtige tidspunkt ellers gør vi ondt værre. Hvis vi handler i panik, står vi til sidst uden handlemuligheder og penge, mens ledigheden fortsætter med at stige. Modsætningen er den ansvarlige kurs. Den er ikke altid populær eller spektakulær men den er rigtig.

19 AKADEMI Ledere der lykkes Hvorfor Med de stadig større krav der stilles til god ledelse i en global verden, forventes det, at man som leder forstår nødvendigheden af fornyelse. Som leder skal du være i stand til at understøtte forretningsstrategien med en HRstrategi, og ikke mindst skal du som leder kunne udvikle virksomhedens ansatte til dygtige, kreative og selvstændige medarbejdere. Denne uddannelse kvalifcerer dig som fremtidens leder og udbygger dine personlige og ledelsesmæssige kompetencer. Derfor! Uddannelsens opbygning 1 undervisningsdag hver anden uge. 4 sammenhængende moduler. Hvert modul afsluttes med eksamen. I alt et 2 årigt deltidsstudie. Udbyttet Kunne anvende relevante ledelsesværktøjer. Gennemføre ansvarsbevidst og medarbejderinvolverende ledelse ud fra virksomhedens strategi. Deltage i strategisk arbejde, fortolke overordnede mål og tilrettelægge strategiske forretningsprocesser i eget ansvarsområde. Afdække og udvikle egne og medarbejderes kvalifkationer og udviklingspotentiale. Forstå nødvendigheden af egen personlige udvikling. Planlægge og implementere forandringsprocesser via sparring med andre ledere. Næste hold starter uge 36. Vil du vide mere? Se vor hjemmeside eller kontakt Ulla Dyremose på mail eller tlf Lederuddannelsen er adgangsgivende til videreuddannelse på diplomniveau. LEDELSESAKADEMIET LedelsesAkademiet. Vejlebrovej Ishøj. tlf: fax: Uddannelsen udbydes af Københavns Erhvervsakademi i samarbejde med CPH WEST Ledelsesakademiet. LEDELSE & UDDANNELSE 2 19

20 LEDELSE FOR LEDERE AF JOURNALIST, CAND. SCIENT. BIRGER PEDERSEN LedelsesAkademiet i Ishøj giver dig med den 2-årige uddannelse Ledelse for ledere mulighed for at blive en endnu bedre leder. Nye hold starter 1. september Henrik Kofoed-Hansen Går du med en drøm om at blive en endnu bedre leder end du er i dag, har LedelsesAkademiet i Ishøj et tilbud, som du ikke bør sige nej til. Uddannelsesinstitutionen på Vejlebrovej har nemlig gennem de seneste år med stor succes afviklet kurset Ledelse for ledere med fuldbookede hold, hvor deltagerne efter gennemførelse af det 2- årige uddannelsesforløb alle er kommet ud ikke blot med endnu flere relevante ledelsesværktøjer, men også med større selvindsigt end tilfældet var, inden de besluttede sig for at melde sig til kurset. Og hvorfor så kaste sig ud i et to-årigt undervisningsforløb, hvor du hver fjortende dag sidder på skolebænken fra kl , inden du går til afsluttende eksamen? Ganske enkelt fordi man med de stadig større krav, som der stilles til god ledelse i en global verden, forventer, at man som leder forstår nødvendigheden af hele tiden at forny sig, siger Henrik Kofoed-Hansen, som er hovedunderviser på denne uddannelse. Som moderne leder skal du i dag være i stand til at understøtte virksomhedens forretningsstrategi med en HR-strategi, og ikke mindst skal du som leder også kunne udvikle de ansatte til dygtige, kreative og selvstændige medarbejdere. Og netop denne uddannelse kvalificerer dig som fremtidens leder ved at udbygge både dine personlige og ledelsesmæssige kompetencer, fastslår han. Uddannelsens mål er således at styrke deltagernes reelle ledelseskompetence samt at give dem et personligt udviklingsforløb. MÅLGRUPPEN Forudsætningen for at deltage er, at du allerede er leder med personaleansvar enten i den private eller i den offentlige sektor. Målgruppen er således ledere på mellemlederniveau, eksempelvis kontorchefer, afdelingschefer, projektledere, koordinatorer, ledere i sundhedssektoren og ledere på skoler og i kommunale institutioner. Har du desuden en gymnasial baggrund kombineret med enten en faglig

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

NÅR HR SKABER BUNDLINJE

NÅR HR SKABER BUNDLINJE NÅR HR SKABER BUNDLINJE Mennesker & forretning Netværks- og kompetenceudviklingsforløb for HR chefer og erfarne HR-konsulenter HR spiller en central rolle i opnåelsen af de nordjyske virksomheders forretningsmæssige

Læs mere

PG MPG MPG MPG MPG MPG

PG MPG MPG MPG MPG MPG M M P P P M M Master of Public overnance den fleksible offentlige lederuddannelse WWW..AAU.DK P VI HAR FÅET LEDELSE PÅ DASORDNEN P P Min stedfortræder, Rasmus Kaag, har afsluttet en -uddannelse med et

Læs mere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere

III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere 84 III. Ledelsesreform kompetente, professionelle og synlige ledere God eller dårlig ledelse er helt afgørende for, om en offentlig arbejdsplads fungerer og for, om borgerne får god service. De offentlige

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

P r o j e k t V æ k s t g e n n e m. viden og innovation. o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r

P r o j e k t V æ k s t g e n n e m. viden og innovation. o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r P r o j e k t V æ k s t g e n n e m viden og innovation o m v æ k s t i m i n d r e v i r k s o m h e d e r B a g g r u n d e n : Baggrunden for projektet er en idékonkurrence, som Vejle Amts Regionale

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Systemisk leder- og konsulentuddannelse

Systemisk leder- og konsulentuddannelse Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1 FKB-Kredsmøde Katastrofe- og Side 1 Agenda Hvad er status på Katastrofe og og hvor langt er vi nået? Uddannelsessystemet Forskellige typer af efteruddannelsesmuligheder Side 2 Uddannelsens forløb Side

Læs mere

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG

SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG SKAB (ENDNU BEDRE) RESULTATER I EN TRAVL HVERDAG Overblik - tydelighed - begejstring TÆND DIT LEDERLYS kobler ledelsesredskaber og løsninger på dine konkrete udfordringer som leder gennem læring, rådgivning

Læs mere

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune

Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederakademi 2006-2008 i Gentofte Kommune Lederudviklingsproces i samarbejde med Kirsten Meldgaard & Gunvor Hallas Side 1 Om Lederakademiet! Gentofte Kommune har over tre år gennemført et individuelt tilpasset

Læs mere

Strategi, vækst og lederskab

Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Strategi, vækst og lederskab Virkelighedsnær sparring på dit lederskab og fokus på strategisk ledelse Selv de dygtigste ledere kan blive bedre Trænger du til ny inspiration

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

VL89 Executives Changing the Game

VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game VL89 Executives Changing the Game Opgradér til Leadership 2.0, den nye virkelighed "What got you here, won t get you there" Hvad er din virksomheds eksistensberettigelse

Læs mere

Bliv en bedre leder uddan dig efter behov

Bliv en bedre leder uddan dig efter behov Bliv en bedre leder uddan dig efter behov WWW.OFFENTLIGLEDERUDDANNELSE.DK Tag del i DOL og få papir på professionel ledelse! God ledelse i den offentlige sektor er til gavn for både borgere, medarbejdere

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen

Det gode samarbejde. Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Det gode samarbejde Et udviklingsprojekt til optimering af samarbejdskulturen Indledning Intet godt resultat på en dansk arbejdsplads

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE Styrk dine personlige og faglige ledelseskompetencer med Ledernes Diplomuddannelse. En målrettet og fleksibel uddannelse, der kan forenes med karriere

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis?

Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Lederuddannelse på diplomniveau - Hvilken betydning har uddannelsen for ledelsespraksis? Oplæg på VEU-konferencen 2011 i workshoppen Uddannelse af ledere 29. november 2011 Ved evalueringskonsulenterne

Læs mere

Strategi, lederskab. executive lederudviklingsprogram for den erfarne leder

Strategi, lederskab. executive lederudviklingsprogram for den erfarne leder Strategi, vækstog lederskab executive lederudviklingsprogram for den erfarne leder bedre Skab resultater Strategi, vækst og lederskab Programmet er et helhedsorienteret og ambitiøst lederudviklingsforløb,

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept. Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen

ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen ORGANISATORISK ROBUSTHED Et nyt værktøj til topledelsen Når organisationer oplever store forandringsprocesser i forbindelse med nye strategier, fusioner eller hurtig vækst opstår der ofte et gab mellem

Læs mere

Præsentation af DKL. Temamøde for Kost og Ernæringsforbundet d. 19. Og 22. maj 2008

Præsentation af DKL. Temamøde for Kost og Ernæringsforbundet d. 19. Og 22. maj 2008 Præsentation af DKL Temamøde for Kost og Ernæringsforbundet d. 19. Og 22. maj 2008 Overblik - Sammenhæng mellem diplom i Ledelse og DKL. Det er bare farven der har en anden lyd DKL: 1. Fag: Det personlige

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Mannaz Lederuddannelse med netværk

Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Mannaz Lederuddannelse med netværk Handlingsbaseret ledelse Få et godt overblik, effektive metoder og konkrete ledelsesværktøjer This player requires a modern web browser

Læs mere

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse

NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse NGO-Konsulent Formidling Ledelse af frivillige Konfliktløsning Håndtering af partnerskaber Mødeledelse Facilitering Flow og fremdrift af arbejdsprocesser NGO ere er medlems- og frivillighedsbaserede vidensorganisationer,

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion?

Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? http://lederweb.dk/strategi/maling-og-evaluering/artikel/95302/evaluering-som-rituel-eller-kritisk-refleksion Måling og evaluering Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? En lederuddannelse på

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

refleks 2015 Uddannelsesweekend

refleks 2015 Uddannelsesweekend refleks 2015 Uddannelsesweekend En weekend med fem vinkler på ledelse af frivillige i DUFs medlemsorganisationer. Lørdag den 12. september til søndag den 13. september 2015 i Haslev. refleks2015 velkommen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Apotekerne vil drive en virksomhed med visionær ledelse og veluddannede medarbejdere og løbende vedligeholde de relevante kompetencer.

Apotekerne vil drive en virksomhed med visionær ledelse og veluddannede medarbejdere og løbende vedligeholde de relevante kompetencer. Danmarks Apotekerforenings Ledelsesudviklingsprogram for apotekere Tilmeldingsfrist 30. oktober Programmet består af disse elementer: Ledermåling Læs mere Individuel coaching Læs mere Grundmodul 2 dage

Læs mere

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau

Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau Hvilke mulighedsbetingelser konstitueres der for konstruktionen af de nye lederuddannelser på diplomniveau - og hvordan sættes de på spil i konstruktionen af de nye lederuddannelser Ledelsesudvikling som

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Bueskyttens læring til lederne

Bueskyttens læring til lederne 1 Bueskyttens læring til lederne Vi sad 3500 ledere nede i konferencesalen, da han pludselig dukkede op på scenen foran os med en stor konkurrencebue. Han lagde en pil på, trak linen og pilen baglæns alt

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Projektledelse - og ledelse af mennesker

Projektledelse - og ledelse af mennesker Projektledelse - og ledelse af mennesker Udvikling/ Mennesker/ Resultater Projekter er en arbejdsform, der kan fremme innovation, udvikling, samarbejde og helhedsorienterede løsninger. Arbejdsformer og

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland. Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen

Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland. Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen Vækst via Ledelse et ledelsesudviklingsprogram til ledere i Region Sjælland Projektleder: Karsten Andersen Projektkonsulent: Søren Duckert Hansen Baggrund for Vækst via Ledelse Vækst via Ledelse Et nationalt

Læs mere

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu.

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: 8716 1380 E: studvej@dpu. BACHELORUDDANNELSEN I UDDANNELSESVIDENSKAB 2012 De første 180 studerende startede på Bacheloruddannelsen i Uddannelsesvidenskab i 2010. KONTAKT Studiecenter ARTS Emdrup Tuborgvej 164, 2400 København NV

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15

DIF LEDERAKADEMI En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 En uddannelse for administrative, sportslige og politiske ledere i DIF s specialforbund 2014-15 FOR ADMINISTRATIVE, SPORTSLIGE OG POLITISKE LEDERE I DIF S SPECIALFORBUND BLIV EN ENDNU BEDRE LEDER Strategisk

Læs mere

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS

RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 12.05.2014 LEDELSE WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK RELATIONEL KOORDINATION I PRAKSIS Offentlige institutioner oplever i disse år et stigende

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere