Det tager ca. 1 ½ - 2 timer at gennemgå materialet inklusiv quizzer og eksklusiv gruppeøvelserne.

Transkript

1 E-læringsforløb om menneskerettigheder i skolen for lærer og pædagogstuderende Underviservejledning Forløb 2: Menneskerettigheder i et moderne samfund Følgende er en vejledning til undervisere, der ønsker at anvende e-læringsmaterialet Menneskerettigheder i et moderne samfund. Materialet er målrettet lærer- og pædagogstuderende. Forløbet Menneskerettigheder i et moderne samfund er andet forløb i en række på fire. De tre andre forløb omhandler Introduktion til menneskerettigheder, Undervisning i Menneskerettigheder og Menneskerettigheder i en pædagogisk praksis. Vejledningen indeholder en oversigt over; 1. materialets anvendelse 2. de videns- og færdighedsmål, som forløbet berører 3. forløbets kapitler, herunder centrale temaer, begreber og modeller 4. øvelser 5. quizzer, inklusiv svar 6. referencer og ressourcer forløbet henviser til 1. Materialets anvendelse Materialet er udviklet som blended learning-materiale, hvor de studerende forbereder quizzer og øvelser inden undervisning, og sammen med underviser arbejder med indholdet i undervisningen. Materialet er en interaktiv, digital grundbog, hvor undervisere kan vælge at anvende hele materialet eller udvalgte dele. Det er muligt at navigere frit igennem hele materialet. Der skal angives et svar i quizzerne, men efter to forsøg kommer man automatisk videre, selv om der er angivet et forkert svar. Det er muligt at springe hele quizzen over ved at klikke videre i menuen. Det tager ca. 1 ½ - 2 timer at gennemgå materialet inklusiv quizzer og eksklusiv gruppeøvelserne. 2. Videns- og færdighedsmål Materialet er udviklet med udgangspunkt i et modulbeskrivelse for et specialiseringsmodul i læreruddannelsen. Du kan finde modulbeskrivelsen som bilag. 1

2 Vidensmål Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og rapporteringscyklus i FN-systemet på særligt børne- og uddannelsesområdet. Menneskerettighedernes status i Danmark og samspillet mellem det danske demokratiske system og internationale organisationer som EU, Europarådet og FN på menneskerettighedsområdet. Ligebehandlingsprincippet og dansk ligebehandlingslovgivning i medfør af international ligebehandlings- og ikke diskriminationslovgivning Viden om konventioner og rammer for undervisning i menneskerettigheder Færdighedsmål Analysere specifikke problemstillinger i skolen i lyset af internationale anbefalinger til Danmark på børne- og uddannelsesområdet. Formidle viden tilpasset alder og fag, om menneskerettighedernes baggrund, status og samspil med et moderne demokratisk samfund. Genkende og agere i forhold til oplevelser af ulighed og diskrimination blandt elever og lærere Agere som menneskerettighedskonsulent på skolerne, herunder, bidrage til udvikling af nye tilgange til menneskerettighedsdidaktik 3. Kaptitler; temaer, begreber og modeller Forløbet er bygget op omkring følgende fire kapitler, som indeholder øvelser og quizzer. Danmarks menneskeretlige forpligtelser Kapitlet introducerer til de grundlæggende menneskeretlige forpligtelser Danmark har nationalt, regionalt og internationalt; Grundloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EU s charter om grundlæggende rettigheder og FN s ni kernekonventioner. Materialet gennemgår kort, hvilken bindende status de forskellige menneskeretlige aftaler har, og hvilken betydning det har, hvorvidt aftalerne er skrevet ind i den danske lovgivning, herunder beskrives Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Kapitlet uddyber, hvornår aftaler er bindende internationale love, og hvornår de er politiske hensigtserklæringer, hhv. hard law og soft law. 2

3 To danske cases fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol præsenteres, hhv. Jon-sagen, der under overskriften Er børn også mennesker? beskriver sagen om den 12-årige Jon, der tilbage i 1983 bliver indlagt på psykiatrisk afdeling mod hans vilje af hans mor. Sagen starter en diskussion om, hvorvidt børn der ikke er myndige skal høres i sager. I dag er praksis på området ændret, så børn har flere rettigheder. Den anden sag Grønjakke-sagen, handler om, hvorvidt journalisten kan stilles til ansvar for at viderebringe racistiske kommentarer og budskaber. På baggrund af sagen blev medieansvarsloven ændret, så journalister i dag ikke kan stilles til ansvar for andres udtalelser. Jens Olaf Jersilds indslag med Grønjakkerne fra TV-Avisen er inkluderet i materialet. Kapitlet beskriver visuelt processen for, hvordan stater forpligter sig til internationale aftaler; fra en konvention vedtages til den underskrives, ratificeres og indarbejdes af stater. Derefter præsenterer materialet, hvordan menneskerettighederne overvåges gennem komitéer, klageprocedurer, FN s Menneskerettighedsråd, særlige procedurer og UPR (staters eksamen i menneskerettigheder). To typer af menneskerettigheder I kapitlet gennemgås sondringen mellem hhv. borgerlige og politiske rettigheder og økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. De borgerlige og politiske rettigheder præsenteres gennem en kort video, der giver eksempler på en række borgerlig og politiske rettigheder og forklarer om staternes ansvar i relation til denne type af rettigheder. Efterfølgende giver materialet en introduktion til, hvad der karakteriserer de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. De studerende kan klikke gennem fem eksempler på denne type rettigheder, og se hvordan de er beskrevet i de internationale aftaler, herunder retten til at arbejde, retten til social tryghed, mad og sundhed, retten til uddannelse, retten til at deltage i kulturlivet. Menneskeretlige principper Kapitler introducerer til grundlæggende menneskeretlige principper; ikke-diskrimination og ligebehandling, der skal sikre at alle har adgang til at nyde og udøve basale rettigheder. Legalitet og proportionalitet nævnes kort som centrale principper; det er muligt at foretage indgreb i individers rettigheder, men det skal være lovlige og forholdsmæssige. Retten til et liv uden diskrimination står i talrige internationale aftaler. Det betyder, at ingen må behandles dårligere på grund af ens køn, national eller etnisk oprindelse, handicap, race, religion, politisk overbevisning mv. Forbud mod diskrimination udspringer af tanken om menneskers ligeværdighed. 3

4 Materialet introducerer til forskellen mellem diskrimination, forskelsbehandling og diskrimination; Diskrimination kan beskrives som ulovlig forskelsbehandling, og der kan være tale om lovlig forskelsbehandling, hvis vi sagligt kan begrunde formålet. Begreber fra den danske lovgivning om direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane og instruktion til diskrimination præsenteres med udgangspunkt i cases og eksempler fra eller inspireret af afgørelser i ligebehandlingsnævnet. Beskyttelse af menneskerettigheder Kapitlet behandler de institutioner og mekanismer, som er med til at beskytte menneskerettighederne i Danmark. I en quiz bliver de studerende bedt om at koble udvalgte rettigheder med institutioner og mekanismer, eksempelvis retten til uddannelse med et tilgængeligt skole- og uddannelsessystem (se indhold under quiz). Materialet lægger efterfølgende op til en øvelse, hvor de studerende selv skal overveje, hvilke systemer der kan være med til at sikre børns rettigheder (se indhold under øvelser). I et visuelt diagram præsenteres institutioner som Institut for Menneskerettigheder, Ombudsmanden og NGO er og deres rolle og ansvar i relation til at beskytte og fremme menneskerettighederne. Derudover fremhæver materialet at uddannelse og demokratiske processer som høringer og borgerinddragelse som centrale mekanismer for at sikre en god beskyttelse. 4. Øvelser Der findes fire øvelser i forløbet. Øvelserne er formuleret på måder, hvor de studerende skal reflektere over og diskutere med deres medstuderende; i studiegrupper eller på holdet. Øvelsens nummer henviser til nummeret i materialets menu, hvor du kan finde øvelsen. Alle øvelser kan hentes som pdf, hvor man kan skrive noter direkte i og gemme på sin egen computer. Øvelserne kan også anvendes som handout i undervisningen. I det følgende er de fire øvelser vist. Du kan finde alle øvelserne som handout på Institut for Menneskerettigheders læringsportal De fire øvelser er: 4.6 Afgørelsernes betydning 5.4 Rettighederne og dit arbejde i grundskolen 6.2 Ret til et liv uden diskrimination 7.2 Hvordan beskyttes børns rettigheder? 4

5 4.6 Afgørelsernes betydning 5.4 Rettighederne og dit arbejde i grundskolen 5

6 6.2 Ret til et liv uden diskrimination 7.2 Hvordan beskyttes børns rettigheder? 6

7 7

8 5. Quizzer Der findes fem quizzer i forløbet. Det er muligt at komme videre i en quiz efter 2. svarforsøg, selv om man svarer forkert. Quizzens nummer henviser til nummeret i materialet menu, hvor du kan finde quizzen. 4.3 Dokumenter om rettigheder, børn og uddannelse 6.6 Direkte eller indirekte forskelsbehandling? 7.1 Hvordan beskyttes menneskerettighederne 7.5 Hvem arbejder for børns rettigheder? 8 Opsummerende quiz 4.3 Dokumenter om rettigheder, børn og uddannelse 8

9 6.6 Direkte eller indirekte forskelsbehandling? 9

10 10

11 11

12 7.1 Hvordan beskyttes menneskerettighederne? 12

13 7.5 Hvem arbejder for børns rettigheder? 13

14 8. Opsummerende quiz 14

15 15

16 16

17 17

18 6. Referencer og ressourcer Referencer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (2011); Case Of Lautsi and Others v. Italy Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (2015); Factsheet Religious symbols and clothing Faye, A. (2007); Menneskerettigheder og professionsetik i Mach-Zagal, R. & Nørh, K. (red.) Etiske dilemmaer i pædagogiske arbejde. København: Hans Reitzels Forlag. Hansen, Lene & Goldsmith, Ditte (2007); Danmark på Anklagebænken. Institut for Menneskerettigheder. Institut for Menneskerettigheder (2015); Gennemførelse af Menneskeretten status Institut for Menneskerettigheder (2015); Introduktion til Menneskeretten status Ligebehandlingsnævnet (2010); Afgørelse på klage vedr. forskelsbehandling på baggrund af etnicitet i forbindelse kursusdeltagelse Ligebehandlingsnævnet (2010); Afgørelse på klage vedr. forskelsbehandling på baggrund af etnicitet ved skolehenvisning Ligebehandlingsnævnet (2012); Afgørelse på klage vedr. forskelsbehandling på baggrund af seksuel orientering ved jobsamtale Zarrehparvar, Mandana m.fl. (red.) (2005); Ligebehandling status og fremtidsperspektiver. Institut for Menneskerettigheder Ressourcer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention EU s charter om grundlæggende rettigheder FN s kernekonventioner og tillægsprotokoller, Danmark har underskrevet og ratificeret FN s konventioner FN s konvention om civile og politiske rettigheder Grundloven 18

19 7. Kolofon Udviklet af Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med lektorer fra UCC, UCSJ, Metropol og UC SYD. Forfatter: Kristina Helland Strandby Redaktør: Cecilia Decara Research og produktionsassistent: Louise Gregersen Digital rådgiver: Jonas Hall-Nørregaard Arbejdsgruppe: Lakshmi Sigurdsson, lektor UCC; Simon Renault, lektor UCSJ; Gry Eliassen, lektor Metropol; Hans Krab Koed, lektor UC SYD; Kristina Helland Strandby, Projektleder Institut for Menneskerettigheder; Cecilia Decara, Teamleder Institut for Menneskerettigheder. Foto: Colourbox Grafisk design: Sune Kjertsner Sørensen 2016 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution 19

20 8. Bilag - Modulbeskrivelse Følgende modulbeskrivelse er udviklet af en arbejdsgruppe bestående af lektorer fra hhv. Metropol, UCC, UCSJ og UCSYD og Institut for Menneskerettigheder. Modulet er udviklet som et specialiseringsmodul på 10 ECTS point til læreruddannelsen. De formulerede mål ligger til grund for det udviklede e-læringsmateriale. Tværmodul i læreruddannelsen Undervisning i menneskerettigheder Modultype, omfang og sprog Tværfagligt specialiseringsmodul på 10 ECTS point. Modulsproget er dansk (evt. engelsk). Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at styrke de studerendes kompetencer i at undervise i menneskerettigheder ud fra viden om menneskerettighedernes baggrund, samspil med og status i et moderne demokratisk samfund. Endvidere er formålet at de studerende reflekterer over hvordan menneskerettighederne kan være med til besvare særlige problemstillinger i det pædagogiske arbejde og i forhold til folkeskolens formålsparagraf. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på national og international forsknings og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab i en menneskerettighedskontekst. Herunder, overvejelser vedrørende hvordan menneskeretsforståelse kan være med til at besvare særlige problemstillinger i det pædagogiske arbejde og i forhold til folkeskolens formålsparagraf. Modulet kvalificerer/ godkendes til kompetencemålsprøve i følgende fag: Pædagogik og lærerfaglighed KLM Kristendomskundskab/religion Samfundsfag Forudsætninger for at læse modulet Ingen. Vidensmål: Den studerende har viden om viden om konventioner og rammer for undervisning i menneskerettigheder, Færdighedsmål: Den studerende kan agere som menneskerettighedskonsulent på skolerne, herunder, bidrage til udvikling af nye 20

21 tilgange til menneskerettighedsdidaktik, pædagogiske tilgange, undervisningsmaterialer og øvelser der fremmer en menneskerettighedsbaseret tilgang til undervisning i menneskerettigheder, den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og rapporteringscyklus i FN-systemet på særligt børneog uddannelsesområdet, planlægge og videreudvikle interaktive, participatoriske læringsforløb der handler om menneskerettigheder tilpasset alder, læringsmål og trin og som respekterer de deltagendes rettigheder, analysere specifikke problemstillinger i skolen i lyset af internationale anbefalinger til Danmark på børne- og uddannelsesområdet, menneskerettighedernes status i Danmark og samspillet mellem det danske demokratiske system og internationale organisationer som EU, Europarådet og FN på menneskerettighedsområdet, ligebehandlingsprincippet og dansk ligebehandlingslovgivning i medfør af international ligebehandlings- og ikke diskriminationslovgivning, menneskerettighedernes historie og værdigrundlag, religion og menneskerettigheder i en skolekontekst, pædagogiske tilgange der tager udgangspunkt i at skabe lige muligheder for alle under hensyntagen til de i menneskeretten beskyttede diskriminationsgrunde, lærens rolle i forhold til respekt for elevernes grundlæggende menneskerettigheder, herunder FN s børnekonvention og centrale principper vedrørende ligeværd (artikel 2), barnets tarv (artikel 3), liv og udvikling (artikel 6) og medbestemmelse (artikel 12), centrale menneskerettigheder for udsatte børn i skole- og familiesammenhænge. formidle viden tilpasset alder og fag, om menneskerettighedernes baggrund, status og samspil med et moderne demokratisk samfund, genkende og agere i forhold til oplevelser af ulighed og diskrimination blandt elever og lærere, karakterisere forholdet mellem folkeskolens formålsparagraf og menneskerettighederne afveje og håndtere etiske og menneskeretlige dilemmaer mellem religion og skole, kan undervise på måder der fremmer et fordomsfrit og inkluderende læringsmiljø uanset etnicitet, religion eller tro, alder, handicap, seksuel orientering eller kønsidentitet sociale baggrund eller andet, karakterisere og diskutere lærerens rolle i forhold til at respektere og fremme børns rettigheder i skolen, i fritiden og i familien, formulere indberetninger til social myndigheder i et passende sprog og med respekt for menneskerettighederne. 21