ENERGI 3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE 2-ÅRIG CIVILINGENIØRUDDANNELSE 3½-ÅRIG DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE

Transkript

1 ENERGI 3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE 2-ÅRIG CIVILINGENIØRUDDANNELSE 3½-ÅRIG DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE

2 FLYT VERDEN FRA FOSSIL TIL FREMTID Energiuddannelsen handler om at værne om miljø og klima - om at fremtidssikre verden. Som studerende på Energi kan du være med til at opdage og definere fremtidens energikilder. Du kan være med til at holde samfundet kørende, flyvende og i bevægelse, og være med til at løse fundamentale problemstillinger, der påvirker mennesker på tværs af landegrænser og kontinenter. På uddannelserne i Energi går du i dybden med forskellige områder inden for fx nye energiproduktionssystemer og anvendelse og effektivisering af energi. Du lærer om energiplanlægning og energiøkonomi. Med denne viden bliver du i stand til at forstå de energiprocesser, der ligger til grund for produktion, fordeling og forbrug af energi. Som energiingeniør kan du finde beskæftigelse i alle former for virksomheder og erhverv i Danmark og i udlandet, der vedrører energi lige fra planlægning til produktion og forbrug. Det kan eksempelvis være inden for projektering, udvikling og ledelse. Danmark har som det første land i verden udfærdiget en plan for, hvordan energiforsyningen skal gøres fossilfri inden år Førend denne plan bliver vedtaget og ført ud i livet, kan du være færdig som energiingeniør, og du kan være med til intet mindre end at revolutionere den danske energiforsyning eller være hjernen, der hjælper omverdenen på vej. Disse udfordringer er enestående for energiuddannelsen! Som energiingeniør skal du være innovativ ingen ved præcis, hvad fremtidens biler kører på, måske gør du? Claus Uhrenholdt Jensen Studerende på Energi

3 STUDIETS OPBYGNING BACHELORUDDANNELSEN En bacheloruddannelse er et sammenhængende uddannelsesforløb på 3 år, som giver dig en bachelorgrad. Med en bachelor kan du læse videre på en kandidatuddannelse og derved få en kandidatgrad. KANDIDATUDDANNELSEN En kandidatuddannelse er en toårig overbygning på en bacheloruddannelse. Den afsluttes med et speciale og giver dig en kandidatgrad efter bestået eksamen. En kandidatuddannelse i Energiteknik giver titlen civilingeniør i Energiteknik (cand. polyt.) DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN En diplomingeniøruddannelse varer 3½ år. De første fem semestre af uddannelsen foregår på universitetet som en kombination af kurser og projektarbejde, mens 6. og 7. semester, der er det afsluttende år på diplomingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af kurser, et praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt. Med en diplomingeniøruddannelse kan du vælge enten at søge ud på arbejdsmarkedet eller læse videre på en kandidatuddannelse og derved få en kandidatgrad. Det, der i høj grad tiltaler mig, er at opleve, hvordan det teoretiske, man lærer igennem forelæsningerne, anvendes i praksis. Der er desuden mange muligheder for at skrive projekt i samarbejde med virksomheder, hvilket jeg har fundet meget udbytterigt. Projektet fordrer samtidig et stort sammenhold i gruppen, og man kommer til at lære sine gruppemedlemmer rigtigt godt at kende. Samtidig byder projektarbejdet også på mange udfordringer både fagligt og i forhold til at samarbejde i en gruppe, men også i forhold til at kunne arbejde selvstændigt og selv tage initiativ med hensyn til projektet begge dele har jeg lært utroligt meget af igennem mine studier. Kristine Husballe Munk Studerende på Energi TÆT KONTAKT TIL ERHVERVSLIVET På både bachelor-, kandidat- og diplomingeniøruddannelsen er der en god kontakt til virksomhederne inden for det energitekniske område, og mange af projekterne bliver udarbejdet i samarbejde med virksomhederne. BACHELOR 3 ÅR KANDIDAT 2 ÅR DIPLOMINGENIØR 3½ ÅR 3

4 BACHELORUDDANNELSEN I ENERGI På bacheloruddannelsen i Energi får du en grundlæggende viden inden for termisk og elektrisk energiteknik og mekatronisk reguleringsteknik. Du bliver i stand til at forstå de forskellige energitekniske processer, der ligger til grund for produktion, distribution og forbrug af energi, og du får et godt indblik i de udfordringer, som fremtidens energisystemer står overfor. Du kommer til at gå i dybden med forskellige områder, fx nye energiproduktionssystemer og anvendelse og effektivisering af energi. På 5. og 6. semester undervises der på engelsk, og der er på disse semestre mange internationale studerende. Ud over et højt fagligt niveau opbygger du derfor også en stærk international profil inden for fagområdet. 1. SEMESTER På det første semester lærer du om, hvordan energisystemet ser ud og hvilke forventninger, vi har til fremtidens energisystem. De problemstillinger, som du kommer til at arbejde med på dette semester, er små kontra store produktionsenheder, hvordan man kan matche last og produktion fx ved anvendelse af energilagre, og hvordan der kan laves intelligente elektriske net, der styrer forbruget efter eksempelvis elprisen. 4. SEMESTER På 4. semester er der fokus på modellering og regulering. Du arbejder med en termomekanisk eller en elektrisk maskine, der skal reguleres med hensyn til energiomsætningen. I laboratoriet laver du undersøgelser på hele systemet eller på dele af det. Du kan fx arbejde med modellering og regulering af et servosystem, karakterisering og styring af varmtvandsforsyningen til et hus eller med simulering og styring af en forbrændingsmotor. 5. SEMESTER Fra 5. semester skal du vælge imellem tre forskellige specialiseringer: Elektrisk Energiteknik, hvor du arbejder med effektelektroniske apparater og deres styringer baseret på mikrodatamater. Termisk Energiteknik, som handler om design af et termomekanisk energisystem. Mekatronisk Reguleringsteknik, som giver dig en forståelse for, hvordan mekatroniske systemer modeldannes og styres vha. computere. Semesteret byder på kurser inden for energisystemer, lineær algebra og problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund. 2. SEMESTER På 2. semester arbejder du med udvikling af produkter: Hvordan kan vi konstruere en komponent eller en maskine, så den både kan afsættes på markedet, løse et problem, tilgodese et behov eller forbedre et livsvilkår? Og kan vi lave den på en måde, så vi opnår en bedre energieffektivitet? For at klæde dig på til at arbejde med disse problemstillinger følger du i løbet af semesteret grundlæggende teoretiske kurser inden for energiområdet, bl.a. grundlæggende mekanik og termodynamik og calculus. 3. SEMESTER På alle specialiseringerne foregår undervisningen på engelsk, og der anvendes derfor også fortrinsvist engelsksproget litteratur på 5. og 6. semester. Ligesom de foregående semestre byder 5. semester, uanset valg af specialisering, på både projektarbejde, laboratoriearbejde og kurser inden for det valgte fagområde. 6. SEMESTER På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt inden for din valgte specialisering, hvor du fordyber dig i et udvalgt område. Elektrisk Energiteknik tager udgangspunkt i en elektrisk maskine, som er tilsluttet et elektrisk net. Maskinen kan enten producere eller optage energi. Studerende har fx undersøgt spændingskvaliteten i distributionsnettet ved tilslutning af vindmøller. Termisk Energiteknik har fokus på opbygningen af flowmaskiner og andre komponenter, som anvendes i termiske energisystemer. Studerende har arbejdet med fx design af vindturbine som vertikal akse. Mekatronisk Reguleringsteknik tager udgangspunkt i design af mekatroniske komponenter eller systemer. Studerende arbejder fx med udvikling af servo subwoofer. Dette semester tager udgangspunkt i et system, hvor energi skal konverteres fra en form til en anden. Det kan være et elektroteknisk, et fluidmekanisk eller et termisk system. Det vigtigste på dette semester er at lære den grundlæggende teori om denne form for energisystemer og om konverteringen mellem forskellige energiformer. Samtidig lærer du nogle af de beregnings- og modelleringsmetoder, der kan anvendes på simple systemer af denne art. Du afprøver din teori ved praktiske forsøg i laboratoriet. Du følger også en række kurser på 6. semester, som alle understøtter udarbejdelsen af dit bachelorprojekt. 4

5 DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I BÆREDYGTIG ENERGITEKNIK Diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik følger bacheloruddannelsen i Energis første fem semestre. Uddannelsens 6. og 7. semester, der er det afsluttende år på diplomingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af kurser, et praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt. Du følger således de samme kurser som bachelorerne på 6. semester, hvorefter du starter i praktik. Gennem praktikopholdet får du mulighed for at arbejde praktisk med de færdigheder, som du har erhvervet dig gennem din uddannelse. Du lærer om arbejdsgangen og arbejdsopgaverne i en virksomhed og bliver på den måde klædt på til din karriere på arbejdsmarkedet. Praktikopholdet afsluttes med en praktikrapport. Praktikopholdet dækker således halvdelen af 6. semester og halvdelen af 7. semester. I løbet af den sidste halvdel af 7. semester udarbejder du dit afgangsprojekt. Beslutningen om at studere Energi var affødt af hele debatten om klimaet, men her to år efter, ved jeg, at Energi er meget mere end drivhusgasser. Det er alt fra teoretiske beregninger på varmepumper til bygninger til test af køretøjer nede i laboratoriet. Studiet er en blanding af teoretisk viden og efterprøvningen af denne viden i praksis. Dette gør, at man får lavet mange sjove ting. Jeg har blandt andet lavet en fjernbetjening, hvis energikilde var en solcelle og ikke et batteri. Katrine Arnoldsen Juhl Studerende på Energi Langt de fleste vælger at skrive deres afgangsprojekt i samarbejde med den virksomhed, hvor de har været i praktik. Eksempler på afgangsprojekter er: Udnyttelse af røggaskondensering med varmepumper Undersøgelse af elektriske felter omkring strømskinnerne for at nedsætte risiko for overslag i Valhal UPS Beskyttelse af højspændingslinjer Analyse af Delta SD4 og trykopbygninger i Novo Nordisk A/S produktionslinje Diplomingeniøruddannelsen i Bæredygtig Energiteknik er også adgangsgivende til civilingeniøruddannelsen i Energy Engineering (Energiteknik). 5

6 CIVILINGENIØRUDDANNELSEN I ENERGY ENGINEERING (ENERGITEKNIK) Civilingeniøruddannelsen i Energy Engineering (Energiteknik) udbydes med følgende specialiseringer: Fuel Cells and Hydrogen Technology (Brændselsceller og Brintteknologi) Power Electronics and Drives (Effektelektronik og Elektriske Drivsystemer) Electrical Power Systems and High Voltage Engineering (Elektriske Anlæg og Højspændingsteknik) Mechatronic Control Engineering (Mekatronisk Reguleringsteknik) Thermal Energy and Process Engineering (Termisk Energi og Procesteknik) Wind Power Systems (Vindmølleteknologi) LÆS MERE OM DE FORSKELLIGE SPECIALISERINGER PÅ SIDE 7-12 Uanset hvilken specialisering, du vælger, kommer du i projekterne til at gå i dybden med komplekse, ofte tværfaglige problemstillinger. Projektarbejdet udføres som oftest i tæt samarbejde med højteknologiske virksomheder. På kandidatuddannelsens 3. semester kan du også vælge mellem et virksomhedsophold i enten Danmark eller udlandet eller et studieophold, hvor du tager semesteret på et dansk eller udenlandsk universitet. KANDIDATSPECIALET På 4. semester udarbejdes kandidatspecialet. Kandidatspecialet skal omhandle løsning af et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder spændende og gerne vil arbejde videre med. Grupperne er små (1-3 personer), og arbejdssituationen minder meget om den, som man har i industrien. Afgangsprojektet kan have karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også omfatte helt nye emner eller være en forlængelse af projektet på 3. semester. 6

7 FUEL CELLS AND HYDROGEN TECHNOLOGY (BRÆNDSELSCELLER OG BRINTTEKNOLOGI) Brintteknologi bliver meget væsentlig i den fremtidige energisektor inden for energiforsyningssystemer, men også i transportsektoren samt til energilagring. På civilingeniørspecialiseringen i Fuel Cells and Hydrogen Technology får du en dybdegående forståelse for brændselscellesystemer og brintproduktion og -opbevaring. Specialiseringen er multidisciplinær og integrerer generelle ingeniørdiscipliner som termiske systemer, fluid dynamik, reguleringsteknik og elektrisk energiteknik. Specialiseringen har fokus på energisystemer baseret på brint- og brændselscellesystemer, og du lærer om produktion af brint, anvendelse af brint i brændselsceller og samspillet med andre energisystemer. På specialiseringen kommer du til at arbejde med spørgsmål som: Skal fremtidens biler være baseret på brintfremdriftssystemer? Hvordan udvikles de mest energioptimale brint- og brændselscellesystemer? Kan vi erstatte vores nuværende olieforsyningsinfrastruktur med en brintforsyningsinfrastruktur? Hvordan kan brint- og brændselscellebaserede systemer indgå i og stabilisere en fremtidig energiforsyning baseret på vedvarende energikilder? Hvilke brændselscelletyper er mest velegnede til de forskellige anvendelsesområder? Du får en solid baggrund inden for modellering og optimering af de termiske, elektriske og kemiske delsystemer, og du vil bl.a. kunne få ansættelse i flere større danske virksomheder, som udvikler og anvender brintteknologi i produkter allerede i dag. 7

8 POWER ELECTRONICS AND DRIVES (EFFEKTELEKTRONIK OG ELEKTRISKE DRIVSYSTEMER) På civilingeniørspecialiseringen i Power Electronics and Drives bliver du klædt på til at arbejde med effektelektroniske konvertere, elektriske maskiner og reguleringsteknik. Du får indgående indsigt i modeldannelse, analyse, syntese og udvikling af effektelektroniske og elektriske drivsystemer og dybdegående viden om, hvordan de effektelektroniske systemer interagerer med eksternt tilsluttede komponenter og systemer. Du kommer til at beskæftige dig med spørgsmål som: Hvordan udformes og styres den mest effektive konverter til et solcellesystem? Skal fremtidens elbiler drives ved permanent magnetmotorer eller asynkronmotorer? Hvordan udformes en effektforsyning til en satellit? Med hvilken type generator og konverter opnås der højest effektivitet? Hvordan kan drivsystemet i en produktionsproces påvirke kvaliteten af en produktion? Specialiseringen fokuserer primært på effektelektroniske konvertere og drivsystemer og giver dig mulighed for fordybelse i fagområder såsom generatorer, effektelektronik, reguleringsteknik, integration af drivsystemer i transport- og industriapplikationer og effektelektroniske enheder til fx forsyninger af apparater eller omformning af energien fra solceller m.m. Med en specialisering i Power Electronics and Drives kan du finde ansættelse i virksomheder, hvor elektrisk energi omformes til mekanisk energi og omvendt, eller hvor effektelektronik anvendes til styring, omformning og energioptimering. 8

9 ELECTRICAL POWER SYSTEMS AND HIGH VOLTAGE ENGINEERING (ELEKTRISKE ANLÆG OG HØJSPÆNDINGSTEKNIK) På civilingeniørspecialiseringen i Electrical Power Systems and High Voltage Engineering kommer du til at arbejde med fremtidens elforsyning og strukturen for det fremtidige elsystem. Du kommer til at beskæftige dig med spørgsmål som: Skal hele højspændingsnettet i Danmark kabellægges, og hvordan kan dette i så fald gøres? Hvordan ser fremtidens distributionsnet ud med decentrale forsyninger, og hvilken regulering skal der til? Skal vi have et elforbrug hos den private forbruger med tidsafhængige priser, så kunden regulerer sit forbrug i henhold hertil? Skal fremtidens distributionsnet kunne køre i ø-drift (afkoblet transmissionsnettet)? Hvordan styres balancen mellem produktion og forbrug i fremtidens elnet, som forsynes med vedvarende energikilder med fluktuerende produktion? På specialiseringen behandles emner som højspændingsteknik, netplanlægning, simuleringsmodeller til analyse af stationære og transiente forhold, kompenseringssystemer, anvendelse af avancerede styrings- og overvågningsstrategier, stabilitetsforhold, pålidelighed, spændingskvalitet og relæbeskyttelse. Som ingeniørstuderende på Aalborg Universitet består min hverdag af en kombination af projektarbejde og indlæring gennem forelæsning i teoretiske fag, som man kender det fra de forberedende uddannelser. I studieprojekterne, som fylder mest på studiet, anvender vi teorien, som vi lærer, sideløbende, og vi arbejder med aktuelle problemstillinger, hvilket motiverer indlæringen. Jeg er vild med idéen om gruppebaseret projektarbejde, hvor flere kan drage nytte af den enkeltes kompetencer og på den måde hver især stå stærkere. Desuden udvikles den enkeltes faglige såvel som sociale kompetencer, når der eksempelvis fremlægges nytilegnet viden for andre. Jeg er overbevist, når jeg hører virksomheder sige, at Aalborg-modellen er et kvalitetsstempel på ingeniørens CV. Claus Uhrenholdt Jensen Studerende på Energi 9

10 MECHATRONIC CONTROL ENGINEERING (MEKATRONISK REGULERINGSTEKNIK) Denne civilingeniørspecialisering kombinerer mekanik, elektroteknik, styring og computerteknologi. Specialiseringen i Mechatronic Control Engineering dækker således de fundamentale, videnskabelige principper og teknologier, som anvendes til moderne, computerstyrede maskiner og processer. I de fleste moderne energisystemer indgår der en stor del styring og regulering for at få systemerne til at køre optimalt. Specialiseringen giver dig en solid multidisciplinær profil, som gør dig i stand til at analysere, modellere, designe og regulere alle typer af energisystemer og avancerede mekatroniske (elektromekaniske) produkter. Specialiseringen er bred, men du kan eksempelvis komme til at arbejde med områder som: Design og regulering af systemer til vindmøller Udvikling og regulering af systemer til bølgeenergianlæg Udvikling af nye mekatroniske produkter og systemer, fx robotter og segways Avanceret regulering af alle typer energisystemer 10

11 THERMAL ENERGY AND PROCESS ENGINEERING (TERMISK ENERGI OG PROCESTEKNIK) På denne civilingeniørspecialisering er der fokus på termiske energiteknikker og -systemer. Du lærer om avancerede aspekter inden for energisystemmodellering, varme- og massetransport, regulering og eksperimentelt arbejde med fokus på forskellige komponenter og energisystemer. Du beskæftiger dig med de avancerede processer og systemer, der i fremtiden skal medvirke til at sikre tilgængelighed af energi fra vedvarende kilder som sol, vind, biomasse og biobrændstoffer. Du kan arbejde med emner som fx: Effektive metoder til produktion af biobrændstoffer og -materialer Udvikling af energieffektive processer til produktion af el og varme Energy harvesting systemer, der udnytter termisk eller mekanisk energi til at drive fx sensorer og overvågningssystemer Design af små, effektive vertikalakslede vindmøller til opstilling i bynært miljø Udvikling af effektive metoder til energilagring og -udnyttelse i forbindelse med person- og godstransport Udvikling af modeller til simulering af vind over komplekse landskaber som fx skove til vurdering af energipotentiale for vindmøller Design af kredsprocesser til udnyttelse af koncentreret solenergi til produktion af elektricitet m.m. På specialiseringen lærer du desuden om emner som systemdesign og -optimering, termiske og kemiske processer, aerodynamik og computational fluid dynamics. 11

12 WIND POWER SYSTEMS (VINDMØLLETEKNOLOGI) Denne civilingeniørspecialisering fokuserer primært på de elektriske forhold i vindmøllesystemerne. Du får specialiseret viden inden for generatorer, effektelektronik, reguleringsteknik, elektriske anlæg og integration af vindmøller i elnettet. På specialiseringen arbejder du med spørgsmål som: Hvordan sikres stabiliteten i elnettet ved stor vindmølleintegration? Skal fremtidens havvindmølleparker tilsluttes via DC eller AC forbindelser? Med hvilken type generator opnås der højest effektivitet? Hvordan kan en vindmølle lynbeskyttes? Hvordan kan der laves et mikro elnet med vindmølle, energilager og belastninger? Med en specialisering i Wind Power Systems er der gode ansættelsesmuligheder i vindmøllebranchen. AALBORG UNIVERSITET SES.AAU.DK 12

13 UDLANDS- OG VIRKSOMHEDSOPHOLD CIVILINGENIØRUDDANNELSEN På kandidatuddannelsens 3. semester har du en række forskellige muligheder. Du kan vælge imellem: Et virksomhedsophold, hvor du tager del i virksomhedens dagligdag. I løbet af opholdet udarbejder du et projekt, som tager udgangspunkt i en eller flere de arbejdsopgaver, som du tager del i. Virksomhedsopholdet kan være i en virksomhed i enten Danmark eller udlandet. Et studieophold, hvor du tager et semester på et dansk eller udenlandsk universitet. Et projektarbejde, som udarbejdes på Aalborg Universitet, og som enten strækker sig over et eller to semestre (langt afgangsprojekt). Aalborg Universitet har samarbejdsaftaler med universiteter over hele verden, ligesom fagmiljøet bag uddannelserne også har en lang række internationale kontakter i forbindelse med virksomhedsaftaler. 13

14 JOB OG KARRIERE Som færdiguddannet energiingeniør kan du finde arbejde inden for områder med projektering, udvikling og rådgivning i danske eller udenlandske virksomheder og offentlige institutioner. Eksempler på typer af virksomheder og erhverv, der ansætter energiingeniører er: Energiforsyningsselskaber Vindmølleindustrien Maskin- og procesindustrien Elektronikindustrien Rådgivende virksomheder Tidligere studerende arbejder i dag bl.a. med integration af og styringer til vindmøller, brændselscellesystemer, effektelektroniske apparater, kabellægning af højspændingsnettet, biobrændsler, hydrauliske bølgeenergisystemer, energioptimering af apparater og systemer og fremtidens bolig. ENERGITEKNIK PÅ GRUNDFOS Grundfos indtager en førende position på det globale pumpemarked og sætter dagsordenen inden for energieffektive pumpe- og motorløsninger. Det er en essentiel del af Grundfos værdigrundlag at bidrage aktivt til løsning af klimaudfordringerne, og udvikling af højteknologiske produkter og systemer er blandt midlerne til at nå vore målsætninger. Det seneste eksempel herpå er vores A-mærkede cirkulationspumpe Alpha2 der er udnævnt til verdens mest energieffektive cirkulationspumpe. Dette er bl.a. opnået ved anvendelse af den mest moderne energiteknik inden for motordesign og avanceret frekvensomformerteknologi udviklet af et tværfagligt team af ingeniører, der tør dele visionen om at være verdens bedste på deres felt. For at kunne fortsætte udviklingen af produkter, der gør en forskel, har Grundfos brug for ingeniører, der ikke blot besidder en dyb, faglig viden inden for det energitekniske område, men som samtidig kan indgå i tværfaglige projekter med kolleger fra hele verden. Henrik Ørskov Pedersen Manager of Technology Development, Grundfos 14

15 PROBLEMBASERET LÆRING OG TEAMWORK Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede undervisningsform, som præger projektarbejdet. Det er en arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende. Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de problemstillinger, som du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du synes er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at du som studerende opnår de nødvendige kompetencer. TEAMWORK du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som både du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af. SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende samarbejder med private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse med projektskrivningen. Du får dermed mulighed for at høste erhvervserfaringer og arbejde med problemer fra den virkelige verden allerede inden du har færdiggjort dit studium. Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives for og i samarbejde med virksomheder. De fleste studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som er med til, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på universitetet. Det vil indimellem kræve en ekstra indsats at arbejde i en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse erfaringer får DIN UNDERVISER FORSKER På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor adgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger, men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter. AT LÆSE I AALBORG 10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg på byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum af kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks mest markante sportsbyer, både for tilskuere og udøvere. har desuden en Tag-over-hovedet - garanti. Det betyder, at hvis du ikke selv, som ny studerende, kan finde en bolig til studiestart, så sørger Aalborg Kommune for en midlertidig bolig til dig. KONTAKT AKU-AALBORG Aalborg har Danmarks bedste studenterhus - lidt af en påstand, men ikke desto mindre er der meget, der tyder på, at det er sandt. Med en beliggenhed i centrum af Aalborg, en café med højt til loftet og med et væld af koncerter med store navne er Studenterhuset det perfekte sted, når studierne skal glemmes for en stund. aku-aalborg.dk Fyrkildevej 7, Aalborg Øst Mail: aku@aalborg.dk Tlf BO GODT I AALBORG Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store universitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige lejligheder, kollegieværelser og ikke mindst prisen. AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg) administrerer mere end 4000 kollegie- og ungdomsboliger i Aalborg. De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg Kommune 15

16 ENERGI SES.AAU.DK OPTAGELSE ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSEN ADGANGSKURSUS Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) Dansk A Engelsk B Matematik A Samt ét af følgende sæt krav: 1. Fysik B og Kemi C 2. Fysik B og Bioteknologi A 3. Geovidenskab A og Kemi C ADGANGSKRAV TIL DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det rette niveau i et bestemt fag? Aalborg Universitet kan hjælpe dig. På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1½ år få en adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi, dansk og/eller engelsk som enkeltfagskursus. Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores turbokurser i matematik, fysik, og kemi, som afholdes om sommeren. Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus) eller tilsvarende Matematik A Fysik B eller Geovidenskab A Kemi C eller Bioteknologi A ADGANGSKRAV TIL KANDIDATUDDANNELSEN Energi (bachelor) Bæredygtig Energiteknik (diplomingeniør) Studerende med en sammenlignelig uddannelsesbaggrund kan optages efter individuel vurdering. KONTAKT Den centrale Studievejledning Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne på Aalborg Universitet og besvare spørgsmål om blandt andet SU, studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig. Telefon: studievejledning@aau.dk Studiets egne vejledere Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i uddannelserne, studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv. energy.sg@ses.aau.dk Der er desuden krav om engelskkundskaber svarende til mindst B-niveau. Vil du vide mere? FLYTVERDEN.DK/UDDANNELSE/ENERGI