Gader og mennesker i København - 5 historiske byvandringer - Ved arkæolog Hanne Fabricius Byvandringerne varer ca. 1½ time i alt uden pause.

Transkript

1 Gader og mennesker i København - 5 historiske byvandringer - Ved arkæolog Hanne Fabricius Byvandringerne varer ca. 1½ time i alt uden pause. Der tages dog forbehold for ændringer i programmet, hvis vi lige pludselig støder ind i en ny udgravning eller noget andet spændende. Tidspunkter: Se Folkeuniversitetets hjemmeside, deres brev til Jer, eller på min Kalender under Kontakt: hanne@tyra.dk Glemte Gyder Artikel i: Skalk 2007 nr. 6. Side Et utal af smalle stræder, gyder og smågange skar sig gennem byen på kryds og tværs indtil Københavns første store brand i De fleste er i dag forsvundet, men et svagt ekko af dem kan opfanges i skriftlige kilder som jordebøger, skøder og mandtalslister. Her omtales navne som Klokkerhøjen, Det lille Fiskerstræde, Endeløsstræde, Anders Sværfejers Gang, Hundehuset, Jochum Trompeters Gang, Niels Islændinges Gang og mange flere. Efter branden benyttede man lejligheden til at omlægge byens gamle gadenet radikalt især i kvarteret mellem Gammeltorv og den nuværende Rådhusplads, hvor ilden var opstået. Man sløjfede størstedelen af de gamle gader, hvoraf mange havde middelalderlige rødder. Rækker af nye huse blev anlagt oven på de gamle trafikårer, og Frederiksberggade (Strøgets nederste del) blev anlagt med udgangspunkt i Gammeltorv. Andre steder i byen rettede man blot de bugtede gader ud, mens andre blev udvidet til næsten dobbelt bredde. Omtrent resten af de områder, der slap for ilden, forsvandt mere eller mindre ved byens næste storbrand På de ældste kort over København fra 1600-årene ses byens gadenet kun i hovedtræk. Alle gader og stræder er tegnet lige brede, mens de små gange og gyder mellem de større gader slet ikke er taget med. Første gang, de københavnske gadenavne ses placeret på et kort, er på Resens eleverede kort over København fra Men også dette kort er i nogen grad misvisende, idet byens gader og stræder er gengivet i næsten samme bredde, og mange smågyder ikke er vist. Da der imidlertid ikke findes noget bedre, er man nødt til at bruge dette kort som udgangspunkt til at illustrere datidens gadenet. Mellem havnen, som lå ved den nuværende Gammel Strand, og de bagvedliggende gader var der sikkert adskillige små gange eller slipper, som man kender det fra Stockholm og Lübeck den dag i dag. Gennem dem kunne varerne fra skibene hurtigt transporteres videre til købmændenes magasiner eller til den lange torvegade, der løb parallelt med byens havn. I 1300-årene omtales denne gade som Tyskemannegade. Selv om slipperne måske nok havde navne, satte de ikke altid spor i kilderne og er derfor svære at placere. 1

2 For eksempel beordrede Christian 4. i 1645 Hans Mandixen i Snaregade til at sætte en port op i hver sin ende af den gang, der løb ved siden af hans gård og ned til stranden. Påbuddet skyldtes, at forbipasserende smed affald i den, og det er ikke den eneste gang sådan en beslutning omtales. Et levn er dog tilbage: Den gamle Nissegang, der forbandt det nuværende Gammel Strand 34 med Læderstræde 5, blev nedlagt i 1767, da husene blev revet ned, men gennemgangen er stadig bevaret som brandvej. I sidste halvdel af 1100-årene blev der opført en kirke uden for den første, voldomkransede, ældste by. Først efter 1304 omtales kirken som Sankt Clemens kirke, efter de søfarendes helgen. Efter den fik Store og Lille Sankt Clemens Stræde deres navne, og skønt kirken blev nedlagt ved Reformationen, fortsatte gaderne med at eksistere frem til En række smågyder og gårde, som kilderne nævner fra slutningen af 1500-årene og frem, kan som nævnt sjældent placeres. Ofte var det lukkede gårde med rækker af småhuse omkring en stor gårdsplads, hvortil man kom ind ad en port eller en lille gang fra gaden. Eller det kunne være trange gange, der endte blindt. Blandt disse kan nævnes Smekkenborg, Perlegården, Daniel Bundtmagers Gård og Pølsegården. Det er ikke svært at forestille sig den råben, skrigen og sladren, der dagen lang gav genlyd i disse gårde. Konstrueret kort over København i middelalderen Kortet viser de forandringer og bygninger, som København fik i løbet af hele middelalderen. Gadenettet er baseret på de ældste kort fra 1600-årene. Derfor skal det tages med forbehold, da man ikke kender middelalderens gadenet fra andre kort. Kun de større gadestrøg er tegnet, idet mange af gyderne og gangene ikke kan placeres. Holmene er kun løseligt markeret, da man er usikker på den præcise placering af flere af dem. Mellem Vestervold og Gammeltorv ses byens ældste befæstning fra første halvdel af Den omgav et areal på ca. 2,4 ha. og blev nedlagt lige omkring I 1200-årene blev den afløst af en langt større befæstning på ca. 70 ha., der eksisterede helt frem til Langs befæstningen ses de tre byporte, der lå ud for Vestergade, Nørregade og Østergade. De senmiddelalderlige tårne er markeret med det år, hvor de første gang er nævnt i de skriftlige kilder. Flere af dem kendes kun fra de skriftlige kilder og er aldrig blevet påvist arkæologisk. Man kender de fleste af de gejstlige institutioners beliggenhed. Men Sankt Gertruds Kapel fra senest 1440'erne er aldrig blevet lokaliseret, ligesom Gråbrødre Klosters fulde udstrækning heller ikke kendes. (Kilde: Hanne Fabricius Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København bind 1) 2

3 1. Byvandring Søfolk, handel og byens havn Foto: Gammel Strand ca Vi mødes på Kongens Nytorv og vandrer langs med den middelalderlige strandlinje gennem Vingårdsstræde til nr. 6, hvor vi ser Københavns ældste stenhus fra ca Vi hører om de spændende kalkmalerier og om Kong Hans, der dyrkede vindruer i haven. Herfra går vi ned på Nikolaj Plads og Kirke, drejer om ad Lille Kirkestræde til Amagertorv og slutter på Højbro Plads. Undervejs hører vi om 1200-tals-bebyggelsen, om byens gamle færgeleje for enden af Store Færgestræde, om broen til bispeborgen på Slotsholmen og selvfølgelig om Kong Christian 4.s bøsseskytte Jon Olafsson, som vil være vores tro følgesvend på næsten alle byvandringerne. Mødested: Kongens Nytorv foran Magasins hovedindgang. Slutsted : Højbro Plads Stop 1. Kgs. Nytorv foran Magasins indgang Stop 2. Vingårdsstræde 6: Kong Hans Vingård Stop 3. Nikolaj Plads ved tårnet Stop 4. Lille Kirkestræde 6 Stop 5. Amagertorv / Højbro Plads. Foto th.: Smedens Gang ca. 1900: en blindgyde, der udgik fra Vingårdsstræde 10 Udsnit af van Wijcks stik 1611 (udgave 1619): Gammel Strand og Højbro-området fra Resen Gammel Strand Højbro Højbrostræde Store Færgestræde Sankt Klare Kirke Kalkmaleri i Kong Hans Salen fra årene. Foto: Fabricius Rekonstruktion af Vingården i 1400-årene. / Hanne Fabricius & Lykke Ingeborg Mitchell 2009 fra skolebogen: København. Byen bag voldene. Historien gennem 1000 år. Alinea

4 2. Byvandring Skipperboderne og orlogsværftet på Bremerholm Mødested: Nikolaj Plads foran tårnet Slutsted : Charlottenborg ved den gamle botaniske have Vi mødes på Nikolaj Plads og hører om området syd for kirken, hvor øen Bremerholm lå. Først i slutningen af 1500-tallet blev Bremerholm landfast med København. Herude lå skibsværftet Bremerholm fra omkring 1500 med den danske orlogsflåde, fra 1560 Admiralgården og fra 1614 Skipperboderne. Vi besøger på Bremerholms gamle ankersmedje fra 1563, der senere blev omdannet til Holmens Kirke, og ser resterne af den lange gule reberbane og Sejlhuset - begge fra sidste halvdel af 1500-tallet - bag Charlottenborg. Vi slutter ved den gamle botaniske have fra Resten af den lange, gule reberbane fra Foto: Fabricius Stop 1. Nikolaj Plads Stop 2. Dybensgade Stop 3. Holmens Kirke Stop 4. Heibergsgade 9 Stop 5. Charlottenborg TV. Den Botaniske Have. Foto: Fabricius TH. Thorvaldsen i den gamle botaniske have bag Charlottenborg Bremerholm 1757 med den lange Reberbane og Sejlhuset ved Charlottenborg. Holmens Kanal løb på indersiden af Gjethuset. Nyhavn ses yderst til højre. Bremerholm. Kort, der viser skibsværftet lige før det blev sløjfet i Bremerholm på van Wijcks stik 1611 Bremerholm på Allards prospekt i 1620 erne Den nordlige indsejling til Københavns Havn ved Højbroen og Københavns Slot i 1400-årene. Tegning Johannes Bojesen fra børnebogen: København Byen bag voldene. Alinea

5 3. Byvandring Fra Sankt Nikolaj Kirke til middelalderens Østervold Kongens boder fra 1520-erne i Lille Kongensgade var de første tjenesteboliger i København. De sidste fire blev desværre revet ned af Magasin i erne. Mødested: Nikolaj Plads foran tårnet Slutsted : Omkring Gothersgade Stop 1. Nikolaj Plads Stop 2. Nikolaj Plads ved Lille Kongensgade Stop 3. Østergade ved "Integade" Stop 4. Pistolstræde Stop 5. Grønnegade hjørnet af Ny Østergade (ved den nedlagte Peder Madsens Gang) Stop 6. Ny Østergade til Gothersgade 41. Vi mødes på Nikolaj Plads og hører om Kongens Boder, der blev opført i 1520-erne til dem, der var i kongens tjeneste, og om Christian 4.s Skipperboder, der i 1614 blev opført til Holmens faste stok og brændte under den store brand i Vi ser på huse med "mange vinduer", og går rundt om Strøget og ned gennem Pistolstræde, som er den eneste af de gamle 1600-tals gyder, der endnu eksisterer. Her finder vi en skjult svalegang, og fortsætter ud i den nedlagte Peder Madsens Gang til Grønnegade, der i middelalderen førte ud til de kålhaverne langs med Østervold. I Ny Østergade går vi igennem en gammel gård ud til Gothersgade, som ligger oven på den middelalderlige Østervold og grav, der blev sløjfet i Arkitekten H.H. Engquists tegning af hvordan husene i Helsingørsgade så ud fra midten af 1600-tallet og frem til de blev revet ned i 1950 erne. På samme måde voksede mange af de københavnske huse fra enetages boderækker til de nuværende fleretages husrækker. Huset i Pistolstræde nedenunder viser tydeligt, at der er bygget en etage på det oprindelig toetages hus. Indgangen i Østergade til Peder Madsens Gang i 1870 lige før gangen blev sløjfet i 1873 Pistolstræde er den eneste af byens gamle gyder, der stadig eksisterer. Foto: Fabricius tals gårde i Østergade: Efterslægtens gård i nr. 54 blev revet ned for at bygge Illum i 1915, og nr. 15 fik en ekstra etage i 1918 og eksisterer stadig i meget ombyget form. Bordel 1899 i den nedlagte Didrik Badskjærs Gang, der var én af byens rå værtshus- og bordelgader ligesom bl.a. Peder Madsens Gang, Holmensgade, Gåsegade, Magstræde, Laksegade, Helsingørsgade, Borgergade & Adelgade. 5

6 4. Byvandring Fra Børsen til Wildersgade på Christianshavn Foto ca af de nedrevne 1600-tals huse i Brogade 1-3 Allerede i middelalderen omtales Revshalen og Grønnegård Havn. I 1618 grundlagde Christian 4. en bydel på de små holme, der efterhånden blev fyldt op til dét Christianshavn, som vi kender i dag. Vi mødes foran Børsen og hører om dæmningen under Børsen, Børsgraven, husrækken De Syv Søstre og Knippelsbro. På Christianshavn går vi gennem Strandgade og ud i Wildersgade. Vi kikker på gamle bygninger, baggårde og en overdækket svalegang. Undervejs fortælles om de private 1600-tals havne, husene, hvem der boede her og meget mere. Vi satser på mange åbne porte, så vi kan komme ind i de smukke bindingsværksgårde og gå igennem fra Strandgade til Wildersgade Mødested: Børsens indgang ved rampen Slutsted : Kanalen Stop 1. Børsen Stop 2. Strandgade ved Henning Larsens bue Stop 3. Strandgade over for nr Stop 4. Strandgade 30 Stop 5. Sankt Annæ Gade / Wildersgade Stop 6. Wildersgade: Brænderigården Stop 7. Kanalen Strandgade 6 rummer i dag Dansk Forfatterforenings lokaler. Sidehuset omtales i 1699 i én etage. Foto: Fabricius Strandgade 32-26: Arkitekt Engquist tegning af hvordan husrækken i Strandgade oprindelig så ud i 1600-tallet. De vælske gavle blev senere barberet af. Renæssancegård på hjørnet af Strandgade og Torvegade fra midten af Den har fået sat en ekstra etage på i 1700-årene. Foto: Hanne Fabricius Baghus og have i Strandgade 28. Foto: Fabricius Strandgade & svale inde bag nr. 30. Maleren Hammershøj boede i nr. 30. Fotos: Fabricius

7 5. Byvandring Vesterbro: Fra Halmtorv mod Halmtorvet Havneknejpe ved Gasværkshavnen ca Vi mødes på Rådhuspladsen, hvor Vesterport stod indtil 1857, og byens gamle halmtorv lå fra 1700-årene og indtil Vi hører om de første Vesterbroere, om Vesterport, der indtil 1857 stod midt på Rådhuspladsen, om slagterne på Trommesalen, der var byens kvægtorv fra , om banegårdene og værtshusene. Ved Viktoriagade drejer vi ned ad Abel Cathrines Gade og følger Kong Christian den 4. s Retrenchement fra 1620 erne hen til Abel Cathrine Stiftelsen, der blev grundlagt i 1670-erne af Abel Cathrine i Dronningens Tværgade. Mødested: Rådhuspladsen foran Rådhuset Slutsted : Abel Cathrine Stiftelsen Stop 1. Rådhuspladsen foran Rådhuset Stop 2. Axeltorv Stop 3. Trommesalen Stop 4. Vesterbrogade Stop 5. Viktoriagade ved Hjertet Stop 6. Abel Cathrines Gade: Stiftelsen Københavns 1. Hovedbanegård Trommesalen 1868 med den 2. hovedbanegård bagved. Vesterbrogade ved Rosenåen ca Stenosgade, Viktoriagade og Abel Cathrines Gade ligger oven på "Den stinkende Rosenå." Reberbanerne Retrenchementet Pesthuset Udsnit af Sterms kort over Vesterbro fra Bebyggelsen er koncentreret omkring Vesterbrogade. Man ser resterne af Christian 4.s fæstningsanlæg Retrenchementet med Rosenåen og bastionerne. Strandlinjen løb omtrent langs med nuværende Halmtorvet og Sønder Boulevard. 7

8 Absalon fædrelandets fader. Red. Frank Birkebæk, Tom Christensen, Inge Skovgaard-Petersen. Roskilde Barfod, Jørgen H Flådens fødsel. København. Marinhistorisk Selskabs skrift nr. 22. København. Bill, J., M. Gøthche, H.M. Myrhøj Nordeuropas største skibsfund. Ni skibe fra vikingetid og middelalder under museumsøen i Roskilde. Nationalmuseets Arbejdsmark Christophersen, A Fra Villa Hafn til Portus Mercatorum. Københavns oppkomst og eldste utvikling. Historiske Meddelelser om København 1986, Danmarks Kirker. København, bd. 6. Forsvundne kirker i København. København Engqvist, H. H Borgelige bygningstyper. I: København fra Bispetid til Borgertid. Byplanmæssig udvikling til København Engqvist, H. H Borgehuse i København. København Før og Nu bind 1. København Engqvist, H.H Kong Hans' Vingaard. En Københavnsk gaards historie gennem syv hundrede aar. Kbh. Engqvist, H. H Københavnske borgerhuse HMK København Fabricius, H Development of Town and Harbour in medieval Copenhagen. I: Maritime Topography and the Medieval Town. Publications from the National Museum, Studies in Archaeology and History Vol. 3, Copenhagen Fabricius, H Københavns topografiske udvikling indtil Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie København. Fabricius, H Gader og mennesker i middelalderen og renæssancens København. Inden for middelaldervolden. København. Fabricius, H Gader og mennesker i middelalderen og renæssancens København Slotsholmen, Bremerholm og Ny-københavn. København. Fabricius, H København. Byen bag voldene. Historien gennem 1000 år. Skolebog fra 12 år. København. Fabricius, H Istedgade. Porten til Istedgade. København. Gamrath, H København som Danmarks hovedstad. HMK 2011, København. Gabrielsen. K At dekonstruere Ramsing. Historiske Meddelelser om København Københavns arkæologi København Guide til Københavns befæstning. 900 års befæstningshistorie. Red. P. Thorning Christensen. København Hertz, J Absalons borg ved Havn. I: Absalon fædrelandets fader. Red. Frank Birkebæk, Tom Christensen, Inge Skovgaard-Petersen. Roskilde Historiske Meddelelser om København Københavns arkæologi. HMK = Historiske Meddelelser om København diverse årgange. Se: Hvidt, K., S. Ellehøj & O. Norn (ed) Christiansborg Slot. København. Jensen, C.A Vestervold i Vartovs Gaard. En Udgravningsberetning. HMK Rk. Bd. I, Hft. 1-2, Københavns anden Vesterport. Fundamenter under Rådhuspladsen. HMK Rk. Bd. II, Hft. 4, København fra Bispetid til Borgertid. Byplanmæssig udvikling til København København FØR OG NU. Bd. I-VI. Red. S. Aakjær, M. Lebech & O. Norn. Under medvirken af C. A. Jensen. København København før og nu - og aldrig. Bd Red. B. Bramsen. København Lemée, C The Renaissance Shipwrecks from Christianshavn. An archaeological and architectural study of large cargo vessels in Danish waters, Ships and Boats of the North 6. Roskilde, Liebgott, N.K Dansk middelalderarkæologi. København. Olafsson: Islænderen Jon Olafssons oplevelser som bøsseskytte under Christian IV. Nedskrevet af ham selv. I: Memoirer og Breve København. Ramsing, H.U Københavns Historie og Topografi i Middelalderen. København. (Læses meget kritisk.) Roesdahl, E Stranden ved Løngangsstræde. Historiske Meddelelser om København 1971, Rosenkjær, H.N Fra det underjordiske København. Samfundet 31/ Fra det underjordiske København. Geologiske og historiske Undersøgelser. København Fra det underjordiske København. Bidrag til Byens Historie HMK Rk. Bd. II, Hft. 1. Skaarup, B Møllerende eller voldgrav. Hikuin 14. Højbjerg. Smith, C.M Borg- og Borgbro. Nationalmuseets Arbejdsmark 1937: København. Wiene, I Kiøbenhavns Folk plages tit af skidne Gader. HMK 2013, København. 8

9 Ønsker I yderligere litteratur, kan I downloade litteraturlisterne til bind 1 og 2 af Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København på under bøgerne. Hanne Fabricius: Bornholms Middelaldercenter: Det kongelige Bibliotek: har lagt fotografier, stik, kort fra København på nettet under billeder Kobberstik fra Resen Atlas Danicus Kraks vejvisere, Københavns Vejvisere - gadefortegnelse til 1900: Middelalderlandsbyen: Ordbog over det danske sprog dansk i perioden Ordbog til det ældre danske sprog ( ): Selskabet for Københavns Historie. - Medlemmer får årbogen gratis samt tilbud om ca. 8 gratis foredrag og byvandringer om året. Skriftlige kilder og bøger til Københavns historie: Fantastisk hjemmeside. Kort fra ca Det ældste kendte kort over København er et anonymt, håndtegnet kort, der dateres til , idet Boldhuset fra 1597 over for slottet er med, mens Proviantgården på Slotsholmen fra 1602 ikke er. Kortet er ikke en korrekt gengivelse af byen, da gadenettet flere steder er tegnet helt skævt. Især gaderne i Vester Kvarter er forvredne, ligesom stykket fra Nørreport mod Østervold er gengivet med en knold, der aldrig har eksisteret her. Kortet viser København med byens middelalderlige fæstningsanlæg, lige før Christian 4. iværksatte den store befæstningsombygning fra Bag slottet ses første etape af Tøjhushavnen på Slotsholmen påbegyndt i De senmiddelalderlige fæstningstårne er markeret med små cirkler rundt om i befæstningen. Der er elleve tårne i alt inklusiv tårnene ved byportene og Vandmølletårnet ved havnen. Øen Bremerholm er blevet landfast med byen, og byens gejstlige institutioner og flere verdslige bygninger er markeret. (KBs Kortsamling og Hanne Fabricius 2006 & Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København) 9

10 Braun og Hogenberg 1587 København set fra Valby Bakke med Sankt Jørgensgården og et af byens rettersteder i forgrunden. Det høje spir sidder på Frue Kirke. Til højre ses Københavns Slot. København set fra Amager. Skibene ligger i Grønnegård Havn, og man se Københavns Slot, det høje spir på Frue Kirke, Ankersmedjen på Bremerholm Senere Holmens Kirke og nogle tårn på Østervold. Børnebog i serien Tidsdetektiverne. Under skrivning Børnebog. Kan bl.a. købes af Hanne: 190,- kr. rne.dk Børnebog. Købes på bl.a. Saxo.com o.a. e- boghandlere. Kan også købes af Hanne: 210,- kr. Desværre udsolgt fra Forlaget Udsolgt fra Forlaget. Men kan købes af Hanne: 175,- kr. Købes på Nationalmuseet og Københavns Museum Bogen om Istedgade historie: Istedgade Porten til Vesterbro Udkom 1. februar 2013 på Sohn Forlag. Læs mere på 10