MASKIN OG PRODUKTION 3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE 2-ÅRIG CIVILINGENIØRUDDANNELSE 3½-ÅRIG DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE

Transkript

1 MASKIN OG PRODUKTION 3-ÅRIG BACHELORUDDANNELSE 2-ÅRIG CIVILINGENIØRUDDANNELSE 3½-ÅRIG DIPLOMINGENIØRUDDANNELSE

2 VIL DU VÆRE EN VIGTIG BRIK I DEN INDUSTRIELLE OG TEKNOLOGISKE UDVIKLING? VIL DU HAVE EN UDDANNELSE, HVOR DER ER BUD EFTER DIG - IKKE KUN I FREMTIDEN, MEN OGSÅ NU? Med en bacheloruddannelse i Maskin og Produktion bliver du i stand til på kreativ vis at konstruere, fremstille og styre maskiner og produktionssystemer. Du lærer at løse industrielle problemstillinger og at bruge avancerede, computerbaserede beregningsværktøjer og metoder. Du får tæt kontakt til erhvervslivet gennem projektarbejdet, hvor du finder løsninger på virksomhedernes udfordringer. UDDANNELSEN GIVER DIG KOMPETENCER INDEN FOR: Konstruktion og produktdesign Materialer og fremstillingsprocesser Styring og automatisering Studiet er meget mere alsidigt, end jeg troede, da jeg valgte det. Det spænder mellem småt elektronisk udstyr og store robotter, mellem gevindet på en skrue til vindmøllevinger og tandhjul på adskillige meter i radius, samt mellem udformningen af plastdel til en hel produktionslinje til mange millioner. Det, der for alvor gør studiet interessant, er, at man på en eller anden måde kommer igennem alle disse emner i løbet af bacheloruddannelsen. Jonas H. Sjølund, civilingeniør, Design af Mekaniske Systemer

3 STUDIETS OPBYGNING BACHELORUDDANNELSEN På bacheloruddannelsen i Maskin og Produktion får du grundlæggende viden om konstruktion og produktdesign, materialer og fremstillingsprocesser, styring og automatisering samt produktion og produktionssystemer. Alle projekterne tager udgangspunkt i problemstillinger fra det virkelige liv og er tilrettelagt sådan, at du hele tiden udfordres til at tænke både kreativt og systematisk og teoretisk og praktisk. Uddannelsen varer 3 år og afsluttes med et bachelorprojekt. CIVILINGENIØRUDDANNELSEN Civilingeniøruddannelsen er en 2-årig kandidatuddannelse, som du bygger ovenpå din bacheloruddannelse. Det er muligt at vælge mellem 4 forskellige civilingeniøruddannelser: Design af Mekaniske Systemer Elektro-mekanisk Systemdesign Materialeteknologi Virksomhedsteknologi Samarbejdet med industrien i forbindelse med projektarbejdet intensiveres i takt med, at din viden og erfaring vokser. Uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt, som kan strække sig over et eller to semestre. Mange afgangsprojekter udarbejdes i samarbejde med danske eller internationale virksomheder. DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN Hvis du vælger at læse til diplomingeniør, følger du bacheloruddannelsens 1. til 5. semester. Uddannelsens semester, der er det afsluttende år på diplomingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af kurser, et praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt. Til og med 5. semester er det muligt at skifte mellem bachelor- og diplomingeniøruddannelsen. Uddannelsen varer 3 ½ år. 3

4 BACHELORUDDANNELSEN I MASKIN OG PRODUKTION Bacheloruddannelsen i Maskin og Produktion dækker over en bred vifte af fagdiscipliner: fysik, matematik, materialer, mekanik, elektroteknik, produktion, styring og regulering. Du trænes i at løse industrielle problemstillinger og lærer at anvende avancerede, computerbaserede beregningsværktøjer og eksperimentelle metoder. Uddannelsen giver dig en solid faglig viden kombineret med sociale kompetencer og gode samarbejdsevner, og efter endt bacheloruddannelse har du alle de grundlæggende færdigheder, der kræves af en moderne maskin- og produktionsingeniør. 1. SEMESTER Du vil formentlig opleve, at studiestarten er noget hektisk ny bolig, nye omgivelser og mange nye mennesker. Det tages der hånd om i opstartsprojektet. Efter 4 uger har du fået mange nye venner, og I kan sammen udforske Aalborgs mange tilbud. På første semester lærer du at arbejde i et team og at planlægge et projekt. I projektet kan du fx designe en stødzone til AAUs Formel SAE racerbil. I kurserne får du bl.a. viden om, hvordan forskellige materialer påvirkes af temperatur og tryk, samt om matematik og fysik. 3. SEMESTER På 3. semester arbejder du med konstruktion og design af produkter. I kurserne lærer du, hvordan ting fremstilles, hvilke materialer der benyttes, hvilke maskiner der bruges, og hvordan du styrer produktionen. Et projekteksempel er modellering af en plastsprøjtestøbning af fx en legoklods. 4. SEMESTER 4. semester omhandler produktdesign og produktionssystemer. I kurserne får du indblik i, hvordan du sikrer, at en maskine er stærk, hurtig og præcis uden at blive for dyr. Denne viden kan du bruge i projektet til fx at designe en bådkran. 5. SEMESTER 5. semester omhandler styring og regulering af maskiner og processer. På dette semester lærer du at modellere, styre og teste et system. Et projekteksempel er hydraulisk styring af en gravemaskine. 6. SEMESTER På dette semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor du kan fordybe dig i et eller flere fagområder. Et projekteksempel er programmering af en robot, så den kan spille wii-tennis eller være en fleksibel hjælp i en produktion. 2. SEMESTER På 2. semester lærer du, udover den nødvendige matematik og fysik, grundlæggende ingeniørdiscipliner som materialestyrke og stivhed. Derudover lærer du at bruge et professionelt 3D-program i projektet, hvilket du kan bruge til fx designe en hybridraketmotor eller en cykel til et barn med spastisk lammelse. DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I MASKINTEKNIK Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik følger bacheloruddannelsens semester. Uddannelsens semester, der er det afsluttende år på diplomingeniøruddannelsen, foregår som en kombination af kurser, et praktikophold i en virksomhed og et afgangsprojekt. Langt de fleste vælger at skrive deres afgangsprojekt i samarbejde med deres praktikvirksomhed. Eksempler på afgangsprojekter er: Redesign af rendegraver Berøringsfri sæbedispenser 4

5 Jeg valgte at læse 3. semester på min kandidatuddannelse på Delft University of Technology i Holland. Her havde jeg muligheden for at vælge en række kurser, som ikke er tilgængelige på AAU, ligesom jeg oplevede et anderledes studiemiljø. Gennem mit ophold på TU Delft fik jeg opbygget gode venskaber blandt mine medstuderende og har fået et stort udbytte både fagligt, kulturelt og personligt. Studieopholdet i udlandet har givet min uddannelse en international dimension, og har givet mig de nødvendige værktøjer til en karriere i en globaliseret verden. Søren Randrup Henrichsen, civilingeniør, Design af Mekaniske Systemer, ph.d. studerende 5

6 CIVILINGENIØRUDDANNELSEN I DESIGN AF MEKANISKE SYSTEMER (ENGELSKSPROGET) Drømmer du om at arbejde med udvikling og design af konkurrencedygtige industriprodukter? Civilingeniører i Design af Mekaniske Systemer er involveret i udviklingen og fremstillingen af en stor del af de produkter, vi anvender i vores hverdag. Enten gennem direkte deltagelse i selve design- og udviklingsprocessen eller gennem udvikling af produktionsudstyret der anvendes under fremstillingen af produktet. Den øgede globale konkurrence stiller stadigt større krav til produkternes effektivitet og funktionalitet, og der er derfor hårdt brug for ingeniører, der kan udvikle avancerede og konkurrencedygtige mekaniske systemer, maskiner og andre produkter. Som civilingeniør i Design af Mekaniske Systemer er du klædt godt på til at klare disse udfordringer. 2. SEMESTER På 2. semester skal du løse en reel produktudviklingsopgave, hvor alle discipliner inddrages. Du skal designe en dynamisk belastet, vægtkritisk, lastbærende konstruktion eller et sammensat mekanisk system, hvor du tager hensyn til form, funktion, stivhed, styrke, levetid, pris, kundekrav og selvfølgelig vægt. I projektet kan du fx arbejde med design og dimensionering af sikkerhedszonen i en Le Mans racer eller med dynamisk simulering af hjulophæng til universitetets formula SAE racer. Hjulophænget modelleres i en computermodel, så de dynamiske belastninger kan beregnes, og køredynamikken vurderes. Analyserne bruges til at designe hjulophænget, så racerbilen kører bedst muligt, og sådan, at de dele, der indgår i hjulophænget, kan holde til påvirkningerne under et racerløb. Uddannelsen giver dig kompetencer inden for: Materialers opførsel under mekanisk belastning Numerisk modellering og optimering Kompositmaterialer og kompositkonstruktioners mekanik Konstruktion af mekaniske systemer UNICORNRACEENGINEERING.DK 1. SEMESTER På 1. semester lærer du, hvordan en belastning forplanter sig i en konstruktion, og hvordan du analytisk, numerisk og eksperimentelt kan bestemme spændingernes fordeling i konstruktionen. Du får styr på alle de grundlæggende fagdiscipliner og får perspektiveret indholdet fra de tidligere semestre. Projektet har et fast tema: Analyse af et simpelt konstruktionselements opførsel under statisk belastning. 3. SEMESTER Projektet på 3. semester tager udgangspunkt i en konkret industriel udfordring. Med kompositter, keramer, metaller og grundigt kendskab til opførslen af materialer under belastning skal du gennemføre et industrielt udviklingsarbejde. Du kan også vælge at tilbringe semestret på et universitet i udlandet eller tage på virksomhedsophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Jeg blev færdig som civilingeniør i Design af Mekaniske Systemer fra Aalborg Universitet i Siden da har jeg været ansat som erhvervs ph.d. hos Liftra i Aalborg, der udvikler specialiseret løfte-og transportudstyr til vindmølleindustrien. En stor del af projekterne hos Liftra omhandler udvikling af prototyper, hvilket forudsætter gode kreative og tekniske færdigheder. Et typisk projekt hos Liftra starter med en konceptgenereringsfase og ender med et sæt produktionstegninger eller med test af en prototype. I mit daglige arbejde anvender jeg min uddannelse fra Aalborg Universitet i forbindelse med strukturelle beregninger og mekanisk design. Rasmus Mørk, civilingeniør, Design af Mekaniske Systemer, erhvervs ph.d. 4. SEMESTER På 4. semester udarbejder du dit kandidatspeciale. I specialet skal du løse et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder spændende. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder meget om den, du møder i industrien. Specialet har karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også være en forlængelse af projektet på 3. semester. JOB OG KARRIERE Som civilingeniør i Design af Mekaniske Systemer bliver du typisk ansat i en industri-, forsknings- eller rådgivningsvirksomhed, hvor du deltager i den tekniske udvikling og forskning, samt forestår teknisk ledelse af udviklingsprojekter. Du kommer på den måde til at tage ansvar for teknologiske fremskridt. 6

7 CIVILINGENIØRUDDANNELSEN I ELEKTRO-MEKANISK SYSTEMDESIGN (ENGELSKSPROGET) På civilingeniøruddannelsen i Elektro-mekanisk Systemdesign handler det om at tilføre intelligens til mekaniske systemer. Dansk industri er i dag helt afhængig af sin evne til at lave intelligente systemer, hvor der tidligt i designfasen er taget højde for både det mekaniske, det elektriske og det styringstekniske. Det kræver ingeniører, som har en meget stor faglig bredde, som de er i stand til at udnytte kreativt i problembaseret projektarbejde. Elektro-mekanisk Systemdesign bygger videre på din bacheloruddannelse. Dine kreative og tekniske færdigheder vil blive styrket med fokus på styring/regulering og optimering af industrielle produkter og systemer. Som civilingeniør i Elektro-mekanisk Systemdesign har du kompetencer inden for følgende områder: Modeldannelse, simulering og regulering af komplekse sammensatte produkter og systemer Optimering af eksisterende produkter og systemer Konstruktion af nye og innovative produkter og systemer Elektro-mekanisk Systemdesign er bindeleddet mellem den klassiske maskiningeniøruddannelse og andre nærtliggende fagområder såsom matematisk at beskrive et systems bevægende opførsel og at designe en automatisk styring til det. Uddannelsen har lært mig at favne bredt og at kæde sammen, sådan at jeg har fået en god faglig forståelse for, hvordan et avanceret produkt kan designes fra start til slut. Jeg kan derfor indgå i flere led i produktudvikling eller produktanalyse end en klassisk maskiningeniør og samtidig tale med om alle deres begreber. Det er en fornøjelse at kunne forstå og sammenkoble matematiske beskrivelser af produkter med automatisk styring af dem. Det giver et overblik og mulighed for at være bindeled mellem flere gode fagområder. Tobias Skouboe, civilingeniør, Elektro-mekanisk Systemdesign 1. SEMESTER Hvordan styrer man et hydraulisk system, så det bevæger sig hurtigt og præcist? Og hvad betyder det for styringen, hvis den mekaniske konstruktion ikke er konstrueret med henblik på at undgå vibrationer? Dette er fx problemstillingerne på 1. semester, hvor fokus er rettet mod styre- og reguleringsteorien, og på hvordan man designer og implementerer en reguleringsalgoritme til en servomekanisme. 2. SEMESTER Hvordan virker en elektrisk motor? Og hvordan kan man regulere omdrejningstallet på denne? På 2. semester koncentrerer projektet sig om et transmissionssystem, hvori der indgår en elektrisk motor - fx til fremdriften af elektriske køretøjer. 3. SEMESTER På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et virksomhedsophold, hvor du kan specialisere dig inden for et specifikt fagområde. Du kan også vælge at tage et semester på et universitet i udlandet. JOB OG KARRIERE Som civilingeniør i Elektro-mekanisk Systemdesign åbnes der op for en meget bred vifte af jobmuligheder. Det kan være i energi- og vindmølleindustrien, hvor du deltager i den tekniske udvikling og forskning eller forestår teknisk ledelse af udviklingsprojekter. Mindre virksomheder har ofte brug for ingeniører med en bred faglig profil, og her vil du typisk fungere som projektleder eller central projektmedarbejder. Der er også mulighed for at fungere som ekspert inden for et af uddannelsens fagområder. Her vil du typisk have brugt 3. og 4. semester på at specialisere dig. 4. SEMESTER På 4. semester udarbejder du dit kandidatspeciale. I specialet skal du løse et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder spændende. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder meget om den, du møder i industrien. Specialet har karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også være en forlængelse af projektet på 3. semester.

8 CIVILINGENIØRUDDANNELSEN I MATERIALETEKNOLOGI (ENGELSKSPROGET) I vores højteknologiske samfund er der stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der er afgørende for et produkts ydeevne. Vil du gøre en forskel og udvikle fremtidens materialer til eksempelvis rumfart, boring efter olie eller medicinsk anvendelse, så er civilingeniøruddannelsen i Materialeteknologi noget for dig. 2. SEMESTER På 2. semester kommer du til at arbejde med polymerer og kompositter. I kurserne lærer du om polymerkemi, modellering af materialeopførsel og om polymerer og deres sammensætning. I projektarbejdet integreres kursernes indhold, og du kan fx beskæftige dig med undersøgelse af et kompositmateriales egenskaber. 3. SEMESTER På civilingeniøruddannelsen i Materialeteknologi opnår du et dybtgående kendskab til forskellige ingeniørmaterialer såsom plast, kompositmaterialer, keramiske materialer og legeringer (fx bronze, messing og stål). Samtidig opnår du en solid kompetenceprofil inden for områder, der omhandler materialeopførsel. Uddannelsen giver dig en videnskabelig forståelse for de problemstillinger, som produktionsvirksomheder og lignende møder i forbindelse med fremstilling og anvendelse af materialer, og du bliver i stand til at omsætte denne viden i professionel praksis. Projektarbejdet udføres som regel i tæt samarbejde med højteknologiske virksomheder. På civilingeniøruddannelsen i Materialeteknologi lærer du at: Udvælge de rigtige materialer til det rigtige produkt Udvikle materialer Undersøge materialer 1. SEMESTER På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et virksomhedsophold, hvor du kan specialisere dig inden for et specifikt fagområde. Du kan også vælge at tage et semester på et universitet i udlandet. 4. SEMESTER På 4. semester udarbejder du dit kandidatspeciale. I specialet skal du løse et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder spændende. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder meget om den, du møder i industrien. Specialet har karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også være en forlængelse af projektet på 3. semester. JOB OG KARRIERE Som civilingeniør i Materialeteknologi kan du varetage funktioner som udviklings -og produktionsingeniør, specialist, projektleder, produktionseller udviklingschef, hvor et indgående kendskab til materialers egenskaber, fremstillings- og bearbejdningsmetoder udgør en central del af dit ansvarsområde. Du kan finde ansættelse i danske og internationale industrielle produktionsvirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder, certificeringsselskaber og hos forskningsinstitutioner. 1. semester handler om metaller og legeringer. Du kommer bl.a. til at følge kurser inden for kontinuummekanik, brudmekanik og udmattelse. I projektarbejdet arbejder du videre med disse temaer, og du kan fx vælge at beskæftige dig med havarianalyse af mekaniske komponenter eller metallurgiske konsekvenser af svejsning. For vores vedkommende vil vi kunne bruge de færdiguddannede kandidater i en række specialistfunktioner. Sagen er, at materialeteknologi er fundament for så meget andet, uanset om du arbejder med vindmøller eller personal care produkter. Derfor er det nyttigt med en uddannelse, der netop fokuserer på dette område. Administrerende direktør Mikael Staal Axelsen, Fibertex Personal Care, Aalborg 8

9 CIVILINGENIØRUDDANNELSEN I VIRKSOMHEDSTEKNOLOGI (ENGELSKSPROGET) Drømmer du om at designe, udvikle og realisere nye produkter, procesteknologier og produktionssystemer, der kan styrke produktionsvirksomheders konkurrenceevne? Så er en civilingeniøruddannelse i Virksomhedsteknologi noget for dig! Uddannelsen er multidisciplinær og gør brug af viden inden for mekanik, matematik, fysik og kemi. Du kommer omkring områder som udvikling og optimering af produkter og produktionsudstyr, og du får mulighed for at specialisere dig inden for områder som fx: Produkt- og procesudvikling Materiale- og procesteknologi Styring og robotteknologi Derudover lærer du metoder og værktøjer, der hjælper dig med at få overblik over komplekse problemstillinger i forhold til en produktion eller et produkts livscyklus. Et område, som du kan komme til at arbejde med på Virksomhedsteknolog, er robotteknologi. Her kan du fx arbejde med robotten Lille Hjælper, som er en autonom robot, som selv kan navigere rundt uden menneskelig indgriben. Andre områder er udvikling af fremtidens processer, fx intelligent styring af pladeformgivning eller optimering af laserskæring og svejsning. På Virksomhedsteknologi har jeg arbejdet med så forskellige områder som sprøjtestøbning af træpolymerkompositter, analyse og udvikling af fejlrapporteringsprocedurer på en produktionsvirksomhed, udvikling af en bevægelig robot og brugen af spritnye teknologier inden for robotstyring. Dette er Virksomhedsteknologis styrke: Selvom jeg har fokuseret på robotstyring og automation i mit speciale, har jeg fået en bred viden om forskellige produktionsprocesser og planlægning. Derfor kan jeg bidrage på forskellige niveauer i en produktionsvirksomhed uden at være bundet af en enkelt specialisering inden for dette område. Mikkel Rath Pedersen, civilingeniør, Virksomhedsteknologi, ph.d. studerende 4. SEMESTER 1. SEMESTER På 1. semester udvælges et produktionsafsnit i en fremstillingsvirksomhed med henblik på en analyse af proces- og produktionstekniske forhold. Analysen kan baseres på kendte kvalitetsproblemer og/ eller mål om produktivitetsforbedringer. På baggrund af analysen kortlægges væsentlige årsags-/virkningssammenhænge i forhold til udstyr, tolerancer, fleksibilitet, arbejdsmiljø, organisation og økonomi, og du skal som studerende udarbejde forslag til kvalitets- og produktivitetsforbedringer. 2. SEMESTER På 4. semester udarbejder du dit kandidatspeciale. I specialet skal du løse et industrielt problem gennem selvstændigt arbejde. Her er det muligt at specialisere sig inden for netop det område, du finder spændende. Grupperne er små (1-3 personer), og situationen minder meget om den, du møder i industrien. Specialet har karakter af industrielt udviklingsarbejde, videreudvikling eller egentlig forskning. Det kan også være en forlængelse af projektet på 3. semester. På 2. semester tager dit projekt udgangspunkt i et konkret produktionsproblem, som analyseres med henblik på en effektivisering, optimering eller anvendelse af ny teknologi. Analysen skal give et detaljeret billede af de teknologiske og informationsteknologiske forhold. Der fokuseres typisk på planlægning og vurdering af rutiner og procedurer og tilhørende styresystemer i forbindelse med produktudvikling. 3. SEMESTER På 3. semester har du mulighed for at få industriel erfaring gennem et virksomhedsophold og specialisere dig inden for et specifikt fagområde. Du kan også vælge at tage et semester på et universitet i udlandet. JOB OG KARRIERE Som civilingeniør i Virksomhedsteknologi bliver du typisk ansat i en virksomhed, hvor du deltager i den produktionstekniske udvikling og forskning samt forestår teknisk ledelse af udviklingsprojekter. Du kommer på den måde til at bidrage til teknologiske fremskridt. Gennem uddannelsen omhandler dine projekter virkelige problemstillinger fra brancher som bilindustrien, landbrug, medicinalindustrien, fødevareforarbejdning, energiproduktion, sportudstyr og legetøj, og du har derfor kompetencer til at varetage en meget bred vifte af ansvarsområder. 9

10 PROBLEMBASERET LÆRING OG TEAMWORK Aalborg Universitet er verdenskendt for sin unikke problembaserede undervisningsform, som også præger projektarbejdet. Det er en arbejdsform, der er værdsat af såvel erhvervslivet som de studerende. Det problemorienterede projektarbejde dækker over en studieform, hvor du som studerende i stor udstrækning selv er med til at definere de problemstillinger, du vil undersøge. Du får med andre ord ikke serveret en færdig problemstilling, men du skal selv definere den opgave, som du synes, er interessant at løse. Helt frie hænder har du dog ikke. På hvert semester er der en given, men ofte bred temaramme, der skal sikre, at du som studerende opnår de nødvendige kompetencer. DIN UNDERVISER FORSKER På Aalborg Universitet drives der forskningsbaseret undervisning. Det betyder, at dine undervisere forsker inden for samme fagområde, som de underviser i. Du får derfor tilgang til den nyeste viden og engagerede undervisere, der brænder for det, de underviser i. Undervisningsmaterialet er derfor ikke kun hentet fra bøger men kan fx også være aktuelle artikler fra tidsskrifter. TEAMWORK De studerende arbejder i forbindelse med projektarbejdet i grupper. Det giver bl.a. mulighed for gennem samarbejde og arbejdsdeling at udforske større og mere komplekse problemstillinger, end du ville kunne klare alene. Desuden har gruppearbejdet en social funktion, som gør, at du hurtigt lærer dine medstuderende at kende og føler dig hjemme på universitetet. Det vil ind imellem kræve en ekstra indsats at arbejde i en gruppe, fx når du skal overbevise dine medstuderende om, at din idé er den rigtige, eller når I skal indgå et kompromis. Men gennem disse erfaringer får du oparbejdet en vigtig kompetence i teamwork, som både du og din kommende arbejdsplads vil få stor glæde af. SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET Aalborg Universitet har tradition for, at de studerende samarbejder med private virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse med projektskrivningen. Du får dermed mulighed for at høste erhvervserfaringer og arbejde med problemer fra den virkelige verden, allerede inden du har færdiggjort dit studium. Aalborg Universitet har gennem mange år opbygget et tæt samarbejde med industrien, der betyder, at projekter ofte skrives for og i samarbejde med virksomheder. 10

11 AT LÆSE I AALBORG 10 % af befolkningen i Aalborg er studerende, og det sætter sit præg på byen. Byen har en bred vifte af caféer, og der er et bredt spektrum af kulturelle tilbud. Klassiske og eksperimenterende teatre, hvor du virkelig kommer tæt på, og alternative biografer er blot nogle af byens mange kulturelle tilbud. Derudover er Aalborg en af Danmarks mest markante sportsbyer, både for tilskuere og udøvere. Aalborg har Danmarks bedste studenterhus! Lidt af en påstand, men ikke desto mindre er der meget, der tyder på, at det er sandt. Med en beliggenhed i centrum af Aalborg, en café med højt til loftet og med et væld af koncerter med store navne er Studenterhuset det perfekte sted, når studierne skal glemmes for en stund. GARANTI FOR TAG OVER HOVEDET Boligsituationen i Aalborg er bedre end i andre store universitetsbyer. Både hvad angår udbuddet af ledige lejligheder, kollegieværelser og ikke mindst prisen. AKU-Aalborg (Anvisning af Kollegie- og Ungdomsboliger i Aalborg) administrerer mere end 4000 kollegie- og ungdomsboliger i Aalborg. De kan hjælpe dig med at finde en bolig. Aalborg Kommune har desuden en Tag-over-hovedet - garanti. Det betyder, at hvis du ikke selv, som ny studerende, kan finde en bolig til studiestart, så sørger Aalborg Kommune for en bolig til dig. KONTAKT AKU-AALBORG aku-aalborg.dk Kayerødsgade 39, 4. sal 9000 Aalborg aku@aalborg.dk Tlf

12 MASKIN OG PRODUKTION SES.AAU.DK OPTAGELSE ADGANGSKRAV TIL BACHELORUDDANNELSEN I MASKIN OG PRODUKTION ADGANGSKURSUS Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og Kemi C ADGANGSKRAV TIL DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I MASKINTEKNIK Bestået adgangsgivende eksamen (stx, eux, hf, hhx, htx, adgangskursus eller tilsvarende) Matematik A Fysik B og Kemi C eller Fysik B og Bioteknologi A eller Geovidenskab A og kemi C ADGANGSKRAV TIL CIVILINGENIØRUDDANNELSERNE Engelsk B Relevant bachelor- eller diplomingeniøruddannelse som fx maskin og produktion eller industri og produktion Mangler du en adgangsgivende eksamen, eller har du ikke i forvejen det rette niveau i et bestemt fag? Aalborg Universitet kan hjælpe dig. På AAUs Adgangskursus kan du på bare 1 år eller 1 ½ år få en adgangseksamen til en ingeniøruddannelse. Har du allerede en studenter-, htx-, hhx-, hf- eller GIF-eksamen, der ikke opfylder de specifikke adgangskrav og/eller eventuelle karakterkrav, som kræves til din foretrukne ingeniøruddannelse, kan du følge matematik, fysik, kemi, dansk og/eller engelsk som Enkeltfagskursus. Ønsker du hurtigt at opnormere dine fagniveauer, kan du følge vores Turbokurser i matematik, fysik, og kemi som afholdes om sommeren. KONTAKT Studiets egne vejledere Studiets egne studievejledere kan vejlede om indholdet i uddannelserne, studiemiljø, eksamensregler, dispensationer mv. mp.sg@ses.aau.dk Den centrale Studievejledning Den centrale Studievejledning kan give dig et overblik over mulighederne på Aalborg Universitet, og besvarer spørgsmål om blandt andet SU, studieform, dispensation, optagelsesregler og bolig. Tlf studievejledning@aau.dk Vil du vide mere? SES.AAU.DK STUDIEGUIDE.AAU.DK