Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner. Sociale kompetencer. ½ - 2 år

Transkript

1 1 Hermed evaluering af lærerplaner for børnehaven Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Troldhøj Antal børn: (tema skrives med fed) Personlig udvikling kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle (med fed) erfaringer skal den læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? pkt. 1 resultater forventede I? forventes gennemført? punkt 3 aktiviteter er Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side ½ - 2 år 3-6 år Barnet skal tro på egne føle selvværd og selvtillid. Barnet skal kunne udtrykke sig i fællesskab med børn og voksne, og hermed bidrage til/udøve indflydelse på beslutninger i gruppen. Barnet skal udvikle koncentrationsevne og opleve glæden ved at kunne fordybe sig. Barnet skal have bevidsthed om egne følelser og besidde evnen til at give udtryk for dem. Vi støtter barnet i at fortælle om oplevelser foran en gruppe. Barnet skal opleve, at det bliver lyttet til af børn og voksne, og oplever sig selv som en værdigfuld del af fællesskabet. Vi stiller krav til barnet (f.eks. oprydning og påklædning). Vi værdsætter og anerkender barnet som det er. Vi tager på ture ud af huset, hvor barnet tilegner sig nye kan afprøve sine egne grænser. Vi spiller spil, læser bøger, tegner/maler og sørger for at gøre det færdigt vi er begyndt på. Vi hjælper barnet med at vælge og beslutte, hvem det vil lege med og hvad der skal leges. Vi har haft stort fokus på hvordan vi bedst muligt har kunnet optimere dagligdagen, således, at vi kunne styrke barnets personlige kompetencer. Vi kom frem til bl.a., at vi ville indføre "Dagens hjælper", hvor børnene skiftevis fik ansvaret for at dække bord, sige "vær's go'" og til sidst at feje og rydde op. Vi havde fokus på vores samlinger, og benyttede bl.a. en "råbe op -bog" og en "fortællerskammel". Før vi spiste brugte vi også en bog, hvor vi i fællesskab skrev ned hvad vi havde lavet i dag. Vi sørgede for, at alle blev hørt, og at minde forældrene om at læse i bogen, så de og deres barn kunne snakke om dagens forløb. Vi var på biblioteket, hvor hvert barn fik lov til at låne deres helt egen bog. Dem læste vi så sammen, både i små grupper og til samling. Vi havde malerprojekt hvor børnene fik rig mulighed til både kreativ udfoldelse og fordybelse, bl.a. ved hjælp af klassisk musik. Hvert barn malede et maleri og fik derefter lov til at vise det frem til en fernisering på

2 2 tegn er der set på at faktiske resultater er mål blevet opfyldt? årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? n læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende stuen, hvor alle forældrene var inviteret. I denne periode startede vi vores skolegruppe op. Vi mødtes hver tirsdag og lærte nye spil, lavede førskoleopgaver, var kreative og legede lege. Udover at vores samling er blevet mere rolig, har initiativet omkring "Dagens hjælper" også givet hvert barn ansvarsfølelse. Der var kun et par enkelte børn der meldte fra til denne rolle. De glædede de sig til opgaven og spurgte: "Hvornår skal jeg være dagens hjælper?". Det at have en "råbe op -bog", har gjort, at børnene er mere bevidste og opmærksomme på hinanden, og om nogle holder fri. Før i tiden kunne der godt være nogle børn, som glemte nogle af deres kammerater på stuen, men "råbe op - bogen" har givet en større forståelse af fællesskabet. Fortællerskamlen gav ikke kun børnene mulighed for at fortælle DERES historie, men lærte også de andre børn, at det er vigtigt at respektere den der taler, og ikke afbryde. Der var spredt interesse omkring barnets egen bog, men hovedparten af børnene brugte meget deres bøger. Især storegruppen sad ofte og nød deres "Ben Ten"-bøger. Vi gjorde også meget ud af, at det var vigtigt, at spørge om man måtte låne en andens bog først, inden man tog den. Dette overholdt børnene forbløffende godt. Flere gange sad børnene i grupper og læste sammen i hinandens bøger. Ligeledes viste de stolt deres bogvalg frem til deres forældre. Malerprojektet var en stor succes! Ikke nok med, at børnene nød processen og roen, så fik de også malet nogle meget smukke billeder. Vi sørgede for at dele børnene op i grupper, så de fik mulighed for fordybelse, og satte klassisk musik på. Det gav en dejlig rolig stemning. Børnene spurgte ofte: "Hvornår skal vi male igen?", eller "Hvornår skal de udstilles?". Til selve ferniseringen var vi meget positivt overraskede over at se, at børnene ikke kun viste forældrene deres eget billede, men også viste deres kammeraters billeder frem. Malerierne blev malet med fjer, og i starten var børnene meget skeptiske overfor dette mærkelige "penselvalg", men efter noget tid spurgte de: "Hvad skal vi male med i dag!?"...de havde fået udvidet deres horisont. Et barn i storegruppen, som var meget genert, havde i starten svært ved bare at spørge om hjælp til at tegne en regnbue, men med tiden turde han alligevel at spørge, og til sidst tegnede han en helt selv. Det føler vi i aller højeste grad er tegn på læring og tegn på større tro på sig selv. Vi føler at vores mål blev opfyldt. Vi har brugt disse to måneder til at optimere vores dagligdag, og det har virket rigtigt godt for os. Vi har været gode til at bevare vores fokus. Den måde vi har inddelt månederne på, således at vi har to måneder af gangen med et specifikt læreplanstema i fokus, har hjulpet os til at holde vores øjne på målet og reflektere over vores arbejde.

3 3 arbejde? erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? n evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4. Vi har taget billeder Vi skrev nogle mere specifikke mål op inden de to måneder begyndte og evaluerede i slutningen, for at se hvad vi havde nået og hvilke tegn på læring vi havde set. Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Troldhøj Antal børn: 40 (tema skrives med fed) Personlig udvikling kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle (med fed) erfaringer skal den læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? pkt. 1 resultater forventede I? forventes gennemført? punkt 3 ½ - 2 år 3-6 år Vi arbejder med børnenes indbyrdes relationer, så de bliver bevidste om hvad der opleves som drilleri og hvad det betyder for den der oplever at blive drillet. Børneinterview omkring drilleri, at være en god kammerat mm. rollespil, bruge materialet "Fri for mobberi", samarbejdslege, læse bøger om venskaber og stimulere barnets empati ved at sætte ord på situationer.

4 4 aktiviteter er Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side tegn er der set på at faktiske resultater er mål blevet opfyldt? årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? n læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende arbejde? erfaringer kan være Lavet aldersopdelte aktiviteter. Brugt situationsbilleder som eksempler, så børnene selv kunne finde en løsning på forskellige konflikter Vi har lært børnene, at bruge Bamseven som redskab til at trøste deres kammerater. Lavet fælles skulder/ryg massage (personer der rør hinanden, driller mindre hinanden) Læst bøger om venskaber, og brugt indholdet til efterfølgende dialog. Leget samarbejdslege, som at gribe og kaste eller ballondans. Vi brugte samling til at tale om det at vente til det er ens tur, til at turde tale foran andre og til at lytte når andre taler. Lavet en fællessang som det at være en god ven. Børnene bruger meget Bamseven, hvis en af deres kammerater græder... de er mere opmærksomme på hinanden. Børnene kan i større grad selv trøste og har mindre brug for voksenhjælp. Vi har helt klart set en udvikling når børnene skal snakke udfra en situation på vores "samtalebilleder". I staten så de mest hvor mange børn der var på billedet og hvad de legede, men med tiden kunne de nemmere se konfligten og give ideer til hvem og hvordan man kunne løse dem. Vi havde i blandt piger i storegruppen en del problemer med udelukkelse og drilleri, så vi lavede en fokuseret indsats på disse børn. Efter at have arbejdet med mobbekufferten et par måneder er problemet næsten ikke eksisterende. Vi har haft gode erfaringer med aldersopdelte samlinger, da det på den ene side giver de store mulighed for en mere uddybende dialog, og det på den anden side hjælper de mindre børn med at komme til orde. Efter vores samlinger med fokus på hvornår man snakker, har vi især ved spisning oplevet en forbedring. Børnene snakker ikke i munden på hinanden på samme måde, og venter i stedet i højere grad på at det bliver deres tur. Vi oplever ofte, at børnene på eget initiativ synger vores "venskabssang". Vi har valgt ikke at lave børneinterviews, da vi så tydeligt har, kunne se en udvikling i vores samlinger. "Fri for mobberi" viste meget hurtig en positiv udvikling. Ellers mener vi i højeste grad, at vores mål er blevet opfyldt. Vi har arbejdet målrettet, samt haft et godt materiale (fri for mobberi). Vi føler, at vores forløb og indsats i forhold til de sociale kompetencer er forløbet stort set gnidningsfrit. Børnene har lært en masse. Derfor er den største læring for os i dette tilfælde nok, at vi skal fortsætte som vi gør, og på samme måde være målrettede, samarbejdende og engagerede.

5 5 anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? n evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4. Siden begge stuer har kørt "Fri for mobberi", har vi haft meget gavn af hinanden som sparringspartnere. Vi har løbende fået inspiration fra hinanden. I sagen med pigegruppen har vi brugt tid på vores p-møder til både at planlægge og evaluere i fællesskab. Vi har snakket sammen til stuemøder og løbende på stuen om processen. Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Troldhøj Antal børn: 40 (tema skrives med fed) Personlig udvikling kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle (med fed) erfaringer skal den læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? pkt. 1 resultater forventede I? forventes gennemført? punkt 3 aktiviteter er ½ - 2 år 3-6 år Børnene skal udvikle deres sprog så de kan gøre sig forståelig og give udtryk for ønsker og behov. Personalet er tydelig og sætter ord på alt i dagligdagen. Personalet skal lytte til barnet og lade det tale færdigt. Digte historier, skrive dem ned og læse dem. Dialogisk oplæsning i mindre grupper. Biblioteksbesøg, så børnenes nysgerrighed og interesse for bøger og hvad de kan bruges til udvikles Vi har brugt rim og remser. Vi har lavet rytmik på stuen og i hallen. Deltaget i Bog grand prix (initiativ fra biblioteket).

6 6 Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side tegn er der set på at faktiske resultater er mål blevet opfyldt? årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? n læring har refleksion over forløbet resulteret i Holder samling hver dag, børnene råber op"(de andre børns navne), tæller hvor mange børn der er kommet og vi regner ud hvor mange der mangler. Det barn der råber op vælger en sang fra sangmappen. Alle børn kan på skift fortælle om en oplevelse til samling, mens de andre børn lytter. Vi taler om ugedag, måned, vejr og påklædning. Spiser i mindre grupper (efter alder), så der er tid til fordybende samtaler og f. eks at gætte gåder. Der sidder en voksen ved hver gruppe. Vi læser historier daglig i større eller mindre grupper. Digte vores egne historier sammen med børnene. Hvert barn har en kinabog hvor vi og forældrene sætter billeder i. Vi kigger i disse bøger med børnene og børnene fortæller om billederne. Efter sommerferien har forældrene sat billeder i fra børnenes sommerferie. Børnene fortæller på skift til samling om deres ferie ved hjælp af billederne. Taler om farver i hverdagen. Eks. alle dem med røde strømper må gå ud og vaske hænder. Eller vis mig noget herinde som er blåt. Når vi maler, taler vi om farver og hvordan de kan blandes til nye farver, Børnene bruger spontant de sange, rim og remser vi har brugt. Børnene går fra at kunne tælle til f. eks fem, til at kunne tælle til 20. Børnene kommenterer på vejret og vejrfænomener. Børnene digter selv fantasihistiorier. Både konkrete historier og i deres rollelege. Børnene spørger "hvornår er det min tur til at fortælle om min kinabog". De andre børn sidder og lytter til barnets fortælling om ferien og kommer med kommentarer til det barn der fortæller. Børnene begynder at have bøger med hjemmefra, som de gerne vil have læst op. I løbet af forløbet med farver har vi kunne se, at flere børn reagerer "korrekt" på f. eks situationen: "dem med X farve strømper må gå ud og vaske hænder". Vi har meget fokus på sprog og oplever der er en tydelig udvikling i børnenes sproglige udvikling. Nogle gange ville vi gerne kunne arbejde endnu mere i mindre grupper for at have mulighed for fordybende og mere forpligtende samtaler. Vi oplever sprogstimuleringen i størst udvikling, når strukturen i hverdagen er på plads. Der skal være genkendelige rutiner. Planlægning, arbejdsfordeling og organisering blandt de voksne skal være i top. Vi oplever tid og "hænder" faktoren som en afgørende rolle for om målene bliver opfyldt. Det er så vigtigt at kunne dele børnene op i mindre grupper, for at alle bliver hørt. Det er ikke muligt, når vi er alene på stuen. Overskud, nærvær og energi fra de voksne, er en afgørende faktor for børnenes interesse. De dage hvor alt det faste personale ikke er tilstede, er det tydeligt at der er mindre tid til sprogstimulerende arbejde. De personaler der er på stuen bruger tid på at tørre rumper, løse konflikter, sovebørn, og lign. Dette er dage hvor der er mindre personale på grund af læreplans evalueringer, sprogscreeninger, diverse team møder, møder om børn med forældre eller andre samarbejdspartnere, arbejde med APV osv. Det har været rart at have sprog som fokusområdet over et helt år og ikke kun som særligt fokus i to måneder. Det har givet os mulighed for at følge den udvikling børnene gennemgår.

7 7 og hvordan kan denne læring anvendes det kommende arbejde? erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? n evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Vi har i år ikke så mange børn der har brug for taleundervisning. Vi oplever at børnene, når de kigger i deres kinabøger, fortæller og genfortæller historier. Vi oplever børn bede om at låne vores råbe-opbog og derefter selv lege samling. Vi oplever at have mange sprogligt insisterende børn. Vi oplever at færre børn har brug for at bruge fysisk kommunikation, i stedet bruger de sproget. Vi oplever børnene er blevet bedre til at forklare hvad der er sket i en konflikt vi som voksne ikke har set. Derved kan vi bedre gå ind og guide dem til en løsning Refererer til læreplan punkt 4. Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Troldhøj Antal børn: (tema skrives med fed) Personlig udvikling kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle (med fed) erfaringer skal den ½ - 2 år 3-6 år Børnene skal udvikles grov motorisk, og forstå/ opleve hvilke muligheder/ grænser der er for kroppen Børnene skal opleve glæden ved at bruge kroppen.

8 8 læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? pkt. 1 resultater forventede I? forventes gennemført? punkt 3 aktiviteter er Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side tegn er der set på at faktiske resultater er Vi leger leg hvor det fysisike/motoriske er det primære i aktiviteten. vi bruger hallen. Personalet er rollemodeller og igangsætter lege og aktiviteter både ude og inde Vi går ture. Vi arrangerer børne OL Vi laver en forhindringsbane i fællesrummet I uge 9, uge 10 og uge15 afholdt vi emneuger for henholdsvis de mellemste, de ældste og de yngste børn i børnehaven. Fredag i uge 15 mundede disse emneuger ud i et fælles børne OL. Ugerne gav børnene mulighed for at bruge deres krop, styrke deres koordination og balance, samt få pulsen ekstra i vejret. Blandt andet ved forhindringsbaner, boldkast, sjipning. regellege (eks. kyllingemor og ståtrold) Mellemgruppen og lillegruppen havde hver sin emneuge. Begge grupper var i hallen hvor der blev løbet om kap og spillet bold. De lavede forhindringsbaner i alrummet hvor de kravlede under, over og igennem. De voksne talte med børnene om "mærk du er forpustet" " se du sveder" " mærk dit hjerte banker hurtigt" Storegruppen havde også emneuge. Her blev der øvet kaste/ gribe og ramme i kasser med bolde. Der blev øvet sjipning og lavet forhindringsbanen, samt leget kyllingemor og ståtrold. Fokus blev dog hurtigt de stores samarbejde og at kunne tåle at tabe frem for fokus på kroppen. Alle tre grupper sluttede af med en fælles OL-dag på legepladsen, hvor der var discipliner som lagde op til, at børnene skulle bruge de færdigheder de havde øvet i emneugerne. Børnene var delt op i seks hold på kryds og tværs af alder. De tre hold der fik flest point fik henholdsvis guld-, sølv-, og bronzemedaljer. Alle børn fik et diplom med hjem. Vi har oplevet børn selv lave forhindringsbaner ud af mælkekasser, dæk og brædder på legepladsen, samt børn som efterfølgende er kommet og har spurgt de voksne om vi ikke skal lege kyllingemor. Vi oplever børn der kommer og fortæller, "jeg er forpustet nu, mærk mit hjerte banker." De store børn viste hensyn til de mindre på OL-dagen. De viste en større forståelse for, at det var holdet der skulle klare sig godt, og ikke bare det enkelte barn. Det var stadig rigtigt svært at være et af de hold der ikke fik medalje, men det ødelagde ikke hele dagen. I dagene efter talte alle børn meget om hvem der fik medalje og hvem der ikke fik og nogle af børnene øvede sig, så de kunne klare sig bedre næste gang. Mange forældre har givet udtryk for at deres børn talte meget om forløbet derhjemme. Vi oplever at vores mål er nået, samt at vi har været gode til også at følge

9 9 mål blevet opfyldt? børnene. årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? n læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende arbejde? erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? n evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4. Vi har været gode til at følge børnene. Eks. at tage det seriøst at de største børn havde så svært ved at tabe. De kunne i starten slet ikke koncentrere sig om at kaste/gribe en bold to børn i mellem, fordi de hele tiden skændtes om hvem der kastede dårligt/greb dårligt. Efterhånden som de lærte at samarbejde og fokusere, kunne de bedre koncentrere sig om den egentlige opgave. Det har været vigtigt, at vi turde give slip på den egentlige målsætning, for at arbejde med børnene der hvor de var. Det gjorde, at vi senere kunne komme tilbage og arbejde med vores egentlige mål. Vi har taget billeder af processen. Vi har brugt forældrenes tilbagemeldinger til at evaluere over forløbet. Hvad har deres børn givet udtryk for derhjemme? Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Troldhøj Antal børn: 36 (2 stuer) (tema skrives med fed) Personlig udvikling kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle

10 10 (med fed) erfaringer skal den læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? pkt. 1 resultater forventede I? forventes gennemført? punkt 3 aktiviteter er Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side tegn er der set på at faktiske resultater er ½ - 2 år 3-6 år Børnene skal have kendskab til de børn der er på bondegården. Børnene skal have kendskab til hvor maden kommer fra. Vi vil: Låne bøger om bondegården og dens dyr. Så korn i plantekasser. Lægge kartofler. Tage på udflugt til en bondegård. Besøge en slagter Hakke kød og laver frikadeller Vi har lavet vores egen bondegård, af mælkekartoner, hø, lim og maling. Dertil hørte vores egne hjemmelavede dyr af trylledej, som vi også selv malede. Vi hakkede selv kød til frikadeller og tilberedte dem. Vi snakkede om hvad der skulle i, og hvor ingredienserne kom fra. Frikadeller er en kæmpe sammenblanding af næsten alt fra en bondegård, lige fra havregryn og hvedemel til æg, smør og mælk. Vi brugte vores glasskabe i fællesrummet til udstilling og bondegården. Her kunne man se alt det en bondegård har at tilbyde, lige fra dyr til afgrøder. Vi lagde kartofler, såede radisser og krydderurter. Vi var på bondegårdstur. Vi sang sange om bondegården, som f.eks.: "Bondemanden, han har altid travlt" og "Jens Hansen har en bondegård". Vi har læst bøger om bondegården. Vi bagte franskbrød og rugbrød. Børnene har igennem hele forløbet virket interesserede og engagerede. Især i middagsstunden kom der mange guldkorn, som f.eks.: En pige kommer hen til en pædagog og siger helt uden nogen opfordring om sin rullepølse "Det er gris jeg spiser". Generelt har der været meget snak om hvad vi spiser og hvor det kommer fra. Koens mælk er ikke kun noget vi drikker, men også noget vi spiser igennem ost og yoghurt. Ligeledes har der ofte stået både børn og forældre og kigget/snakket om de billeder og eksempler på mad vi har i glasskabet i fællesrummet. Da vi bagte forskellige slags brød på stuen, fik børnene lov til at se, røre og lugte til de forskellige slags mel (rug og hvede), og senere på dagen kunne de så smage forskellen i smag og struktur. Vi lavede en planche og børnene har flere gange kigget på billederne og snakket om korn. En medhjælper kommer på et tidspunkt ud i cykelskuret, og ser en pige slappe af i en trillebør, med en T-shirt under sig. Medhjælperen kigger sig

11 11 mål blevet opfyldt? årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? n læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende arbejde? erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? n evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? omkring, men kan ikke se nogen børn som mangler deres tøj, derfor spørger hun pigen: "Hvor kommer den T-shirt fra?"...hvortil pigen svarer: "Den kommer da fra fåret!". Det havde hun aldrig sagt for to måneder siden. Børnene har været meget glade for at synge bondegårdssange og gør det stadig. Børnene kigger også tit på de krydderurter som vi sammen har plantet, og som stadig står i vores vindueskarm. De er begyndt at nippe lidt persille i ny og næ, og vi lader dem gøre det. De siger tit "mmmh...det smager godt". Vi har ændret på vores mål senere i processen. Nogle af de mål vi havde sat os, følte vi ikke vi ville gennemføre. Til gengæld har vi tilføjet nye mål undervejs. Vi mente ikke at vores børnegruppe ville have gavn af at opleve et slagteri. Det lød godt i teorien, men ved nærmere eftertanke valgte vi det fra. Ligeledes var det ikke muligt at plante korn, da vi ikke havde de fornødne ressourcer. Det har hjulpet os meget, at vores læreplan for disse måneder, har været mere konkrete og vores mål mere præcise. Sidste gang vi evaluerede "Natur" havde vi skudt med spredehagl og havde været alt for diffuse i vores mål. Denne gang var vores læreplan perfekt balanceret med en tilpas mængde fokus og en tilpas mænge mulighed for fordybelse og kreativitet. Vi har snakket sammen til stuemøder og løbende på stuen om processen. Vi har lyttet til og observeret børnene. Vi taget billeder og lavet plancher. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til læreplan punkt 4. Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

12 12 Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Troldhøj Antal børn: (tema skrives med fed) Personlig udvikling kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle (med fed) erfaringer skal den læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? pkt. 1 resultater forventede I? forventes gennemført? punkt 3 aktiviteter er Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side ½ - 2 år 3-6 år Børnene skal stifte bekendtskab med kunst som udtryksform og selv skabe skulpturer. Vi forventer at udvide og bevidstgøre børnenes oplevelser af form og materiale. Låner bøger på biblioteket om emnet. Tager på udflugter til f.eks. kunstmuseum. Vi arbejder med ler, trylledej m.m. og laver skulpturer. Storbørnsgruppen: Udflugt til Louisiana, med bl.a. besøg på børnekunstbibliotek og skitsetegninger af specifikke figurer. Fremstilling af egen figur i ståltråd og ostevoks -gengivelse af hvad vi havde set på Louisiana. Snak om form og materialer. Skitsetegninger af egen figur. Evalueringssnak med børnene, om hvad der havde optaget børnene i ugens løb. Mellembørnsgruppen: Børnene brugte deres egne kroppe til at lave skulpturer. Her var der fokus på hvad børnene hver især forestillede. Børnene skulle klippe fisk af karton og lave stjerner af trylledej, der senere skulle males. Børnene lavede en skulptur af en træstub hvorpå malede trylledejsstjerner og kartonfisk blev påmonteret. Børnene lavede "skraldeskulpturer" af f.eks. æggebakker, o.lign. emballage fra husholdningen. Derefter fremviste de deres værker og fortalte om hvad de havde lavet. tegn er der Lillegruppebørnene: Denne gruppe måtte udsætte deres forløb. Storbørnsgruppen:

13 13 set på at faktiske resultater er mål blevet opfyldt? årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? n læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende arbejde? erfaringer kan være anvendelige ved lignende initiativer i lignende kontekst? n evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Stor udvikling af formforståelse, der blev afspejlet i de skitser børnene tegnede først på uge og ligeledes sidst på ugen. De fleste af børnene havde fået styr på proportionerne sidst i forløbet.. Mellembørnsgruppen: Da børnene skulle fremstille trylledejsstjerner udviklede processen sig til, at der også blev fremstillet krokodiller og franskbrød -stor fantasi. Børnene snakkede meget om, at de havde været statuer, da de f.eks. spiste frokost. Børnene har reageret på at vi rent faktisk også har statuer stående uden for børnehaven -vores trolde. Børnene er blevet klogere på forskellige former og materialer. At ostevoks ikke kun kan bruges til ost og at "affald" også kan bruges til sjove figurer og skulpturer. At Lillegruppebørnene ikke kunne gennemføre deres emneuge, skyldtes at personalet var hindret p.g.a. høringssvar til kommunen, TR-møder og sygdom. Storebørnsgruppen: Børnene var meget optaget af at være på museet og dét at komme på busturen. I bussen til museet, havde vi sørget for at børnene kom til at sidde sammen med nogle, der kunne blive kommmende venner. Der opstod gode relationer på busturen. Vi brugte en del tid på at snakke om hvad et museum er og hvordan man opfører sig på et museum, dét var godt prioriteret. Vi havde få børn igang ad gangen, da vi skulle tegne og modellere. Dét gav anledning til dybere snakke om formerne og materialet, således at vi kunne koncentrere os meget. Mellemgruppebørnene:. Vejret og personalemangel gjorde, at vi måtte være omstillingsparate. Vi måtte udnytte de indsamlede materialer til skrammelskulpturer, som lillegruppen skulle have brugt. Dette lykkedes også flot. Er der opsamlet løbende dokumentation og af hvem? Har der været en løbende vurdering, intern supervision, erfaringsudveksling på tværs eller lign. Refererer til

14 14 læreplan punkt 4. Evaluering af vuggestuens lærerplan 2010 Institutionens navn: Antal børn: 12 Personlig (Gør det tema der udvikling skrives om fed) Børnehuset Troldhøj kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle erfaringer skal læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? forventes gennemført aktiviteter er tegn er der set på at faktiske resultater er mål blevet opfyldt? ½ - 2 år Børnene skal udvikle selvhjulpenhed i spisesitutationen. Børnene skal opleve glæden ved at kunne selv, det styrker deres selvværd, deres nysgerrighed omkring maden øges, når de kan selv. De største børn har været med til at sætte service på deres eget bord. Se ydereligere forklaringer punkt 6. Vi valgte at fokusere på børnenes selvhjulpenhed i forbindelse med af og påklædning. Vi benytter os af alle de situationer der er i løbet af dagen f.eks. ud at lege, skifte ble, tøj af og på inden sovetid, hvor det enkelte barn kan opøve kropsbevidsthed, hvilke beklædningsdele der hører til hvor på kroppen og til hvilken årstid samt grov og fin motoriske færdigheder i af og påklædningen. Vi kan se at børnene er meget glade for at kunne selv. Nogle af børnene afviser vores hjælp, de selv vil. Vi ser nogle af børnene er så selvhjulpne, at de faktisk har overskud til at hjælpe andre. Enkelte af børnene tager egenhændigt overtøj af og på. De resterende børn guider vi mundtligt og hjælper med lynlåse, vanter og lign. Vores mål er opfyldt, vi ser at børnene har lyst og vilje til selv aktivt at deltage i af og på klædning. Børnene er bevidste om, hvor beklædningsstykkerne hører til på kroppen.

15 15 Institutionens navn: Børnehuset Troldhøj Antal børn:12 (tema skrives med fed) kompeten cer Spro g (med fed) erfaringer skal den læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? forventes gennemført? punkt 3 aktiviteter er Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side tegn er der set på at faktiske resultater er mål blevet opfyldt? årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Personli g udviklin g Krop og bevægel se Natur Kulturelle udtryksform er 1/2-2 år 3-6 år Børnene skal lære at bidrage til, og indgå i fællesskabet, ved at kunne sige til og fra. Børnene skal lære at være opmærksomme og lyttende til verbal og nonverbal kommunikation. Personalet møder børnene anerkendende og sætter ord og handling på al interaktion. Personalet er opmærksomme på de signaler børnene sender til både børn og voksne. Personalet deltager aktivt i leg. Aktiviteterne i fokus områderne, sprog og krop/bevægelse, har vi lavet i mindre, aldersopdelte grupper, der tydeligt har haft stor indflydelse på deres indbyrdes relationer. Vi har gjort meget brug af dukkekøkkenet hvor børnene lærer at dele dukker/tøj og lave mad til, og servere for hinanden. Ved sang lærer de at vælge en sang og vente på at de andre vælger. I af og påklædning vil en gruppe af børnene gerne hjælpe de andre. Ved rytmik, vaske hænder inden frokost og selve frokosten lærer de at vente på tur. Ved bordfordelingen til frokost har vi lavet en gruppe på 4 af de største børn, for at styrke deres indbyrdes relationer, og at de derved bliver en god spejlingsgruppe for de mindre børn. Vi oplever at de fleste af børnene er gode til at vente på tur. De fleste af børnene er blevet gode til at lytte til hinanden. Vi kan se at en stor del af børnene søger hinanden i de grupper vi har lavet målrettet aktiviteter i. Vi er nået et godt stykke, og vi ser en løbende og fortsat positiv udvikling. Personalet er konstant tilstede og støtter relationerne. Specielt i rollelegen, skal den startes op af personalet, der kan trække sig lidt undervejs, men ikke helt forlade legen. Det er vigtigt at vi som personale er tydelige rollemodeller i vores relationer.

16 16 n læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende arbejde? n evalueringsproce s har der været i dagtilbudet? Det er vigtigt at personalets interaktion med de andre børn er respektfuld og anerkendende, igen som rollemodel. Vi kan se en tydelig reaktion med usikkerhed, hvis vi mangler personale eller det ikke er det faste personale der er omkring børnene. Det er meget vigtigt at have en tydelig, velfunderet og alderssvarende gruppe af større børn, som de mindste kan spejle sig i. At vi åbner og lukker institutionen fælles med børnehaven, giver vuggestuebørnene en mulighed for spejling af de store børn. Det er en løbende proces at følge det enkelte barns udviklingslinje. Det er vigtigt at personalet har den samme holdning i tilgangen til børnene, vi superviserer hinanden konstant. Institutionens navn: Børnehuset Troldhøj Antal børn: 12 (tema skrives med fed) Personlig udvikling kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle ½ - 2 år erfaringer skal den læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? forventes gennemført? aktiviteter er Børnene får en forståelse af - og bruger sproget, overfor både børn og voksne. Personalet sætter ord på alt. Vi synger, læser, leger og samtaler i både store og små grupper. Vi holder samling efter frokost hver dag med sang og afslappende musik. Vi henviser til krop og bevægelse, da det er en vigtig faktor i sprogudviklingen. Vi opfordrer forældrene til at læse og synge med børnene, og sætte ord på aktiviteter og handlinger. Vi bruger babytegn og mundstimulering. Vi har brugt samme aldersopdelte grupper til mundstimulering, som vi var i, til "krop og bevægelse". Her pustede og sugede vi i sugerør, pustede fjer og bolde, slikkede smørechokolade af munden og kiggede i spejle for at se vores ansigtsgrimasser. Vi fik kontrol over tungen,

17 17 tegn er der set på at faktiske resultater er mål blevet opfyldt? årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? n læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende arbejde? n evalueringsproces har der været i dagtilbudet? ved f.eks. at stikke tungen op i ganen og ud i kinderne osv. Vi har været meget opmærksomme på, at børnene taler uden at have sut i munden. Vi har introduceret babytegn, især for de mindste på stuen. Vi bruger meget de samme sange, så børnene kan genkende dem og huske og synge teksten. Hvert barn for desuden lov til at vælge en sang til samling, som vi kan synge sammen. Til sidst i samlingen hører vi afslappende musik, så kroppen kan få ro. Vi opdagede at et par af vores meget veltalende børn, ikke havde nogen fornemmelse for deres tunge. Nogle af børnenes sproglige mangler blev meget tydelige for os i forløbet, både mht. udtale og sprogforståelse. Vi ser en tydelig sammenhæng sproglig og kropslig formåen. Vi har efterfølgende set en tydelig sproglig udvikling hos en stor del af børnene. Ved brugen af børnetegn, oplever vi børnene mindre frustrerede og deres umiddelbare glæde ved at blive forstået. Vi har set et tydeligt løft i børnegruppen, som er fortsat. Vi bruger de beskrevne aktiviteter hver dag, dog med undtagelse af mundstimuleringen, der er en fast ugentlig aktivitet. Ved at dele os op i små grupper, kan mundstimuleringsaktiviteten gennemføres på trods af personalemangel. Det er en stor værdi, at børnene kan gøre sig forståelige ved hjælp af babytegnene. At vi synger meget, og har lavet mundstimulering, har øget børnenes lyst til at deltage i sang. Børnene har fået god sprogforståelse i helt almindelige dagligdagsting. Vi har haft et godt samarbejde med forældrene, til de børn, der havde brug for en særlig indsats. Det er nødvendigt, at vi hele tiden har fokus på det enkelte barns udviklingstrin. Vi har løbende opdateret hinanden på det enkelte barns formåen i forløbet. Vi vurderer børnene løbende og laver justeringer i indsatsen. Institutionens navn: Børnehuset Troldhøj Antal børn:12 (tema skrives med fed) Personli g udviklin g kompetenc er Spro g Krop og bevæge lse Natur Kulturelle 1/2-2 år 3-6 år

18 18 (med fed) erfaringer skal den læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? forventes gennemført? aktiviteter er Anfør de mest betydningsfulde aktiviteter Skriv max ½ side tegn er der set på at faktiske resultater er mål blevet opfyldt? årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? n læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende arbejde? n evalueringsproces har der været i dagtilbudet? Børnene får udviklet deres sansemotorik. Vi laver små motorik/rytmik hold. Vi laver rytmikforløb hvor sang, musik og bevægelse indgår. Vi bruger forskellige redskaber til at stimulere deres sansemotorik. Vi lavede aldersopdelte rytmikhold (2 hold). Vi brugte gynge, trampolin og pilatesbold, for at stimulere vestibulersansen. Vi brugte " trædesten " og puder for at stimulere følesans og koordinering. Rullebræt og puder for at stimulere krydsbevægelsen. Vi legede med en kartoffelmel/vand blanding og fingermaling for at stimulere følesansen. Vi brugte sandkassekant og stole til balancegang. Mange af børnene lærte at hoppe eller fik fornemmelsen for hoppebevægelsen i kroppen. Vi ser en øget kropsbevidsthed i forsøget på at gå balance. Vi ser en sammenhæng mellem stimuleringen af vestibulærsansen og den sproglige udvikling. Vi ser en udvikling i modighed/udfordring hos en del af børnene. Vi har fået opfyldt vores mål og nogen af børnene har glædeligt overrasket os i deres udvikling under forløbet. Det er nødvendigt med en struktureret planlægning af forløbet, bla. har vi fast haft rytmik på skemaet en gang om ugen. Opdelingen i de små gr. har betydet at vi på trods af evt. personale mangel har kunnet fuldføre programmet. Vi har sammensat et bredt fast program uden afvigelser. Vi kan se værdien af små gr., så ingen børn bliver overset. De små aldersopdelte gr. skaber bedre relationer børnene imellem. På trods af det faste program har det været nødvendigt evaluere ud fra det enkelte barns udvikling og derudfra lave små ændringer eller særlige indsatse. Vi har haft et godt samarbejde med forældrene til de børn der havde behov for en særlig indsats. Vi har løbende vurderet børnenes læringsprocesser og udviklingslinier. Vi har erfaringsudvekslet og superviseret hinanden efter endt forløb. Institutionens navn: Børnehuset Troldhøj Antal børn: 12

19 19 (Gør det tema der skrives om fed) Personlig udvikling kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle ½ - 2 år erfaringer skal læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? forventes gennemført aktiviteter er tegn er der set på at faktiske resultater er mål blevet opfyldt? årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller hindret? Børnene skal opleve at naturen ændre sig. Børnene skal opleve at naturen alt efter årstiden kan bruges på forskellige måde. At forskellige aktiviteter, hører de forskellige årstider til. Børnene skal få en forståelse for omverdenen, og at den ændre sig. Forskellig årstid, er forskellige aktiviteter og påklædning. Børnene er ude og lege på legepladsen på alle tider af året. I den mest varme og solrige del af sommeren leger børnene med vand, og de mindste og mest solfølsomme har oplevet at vi i perioder er nødt til at begrænse deres ude tilgang. Når vinteren er koldest kommer børnene ud, også selvom de mindste kun kan være ude i min. De helt små kan ikke være ude på vores legeplads når der er højt med sne. Vi går nogle faste ruter i nærmiljøet hvor vi på gåture snakker om ændringerne i naturen, f.eks. blomster, træer får blade. Vi spiser mad på plænen om sommeren, samler kastanjer og blade, smager på æbler, oplever der er sne og glat på stien. Der er is på søen, vi fodre ænder hele året. Vi har samlet blade og presset dem, de blev dekoreret og hængt op. De indsamlede kastanjer blev bl.a. brugt i legekøkkenet. Vi har været på snegletur i regnvejr hvor vi fandt forskellige smådyr. Børnene beder selv om at komme ud og lege, de største af børnene spørger om vi ikke kan komme ud og gå tur. Børnene bemærker når det regner og sner. De bemærker fugle på himlen og deres sang. De siger: nogen slukkede lyset når en sky går for solen. Vi ser at børnene er mere bevidste om at få og beholde vanterne på, når de har oplevet at få sne på hænderne. I den varme periode oplever vi at børnene bevidst trækker ind når de syntes der bliver for varmt på legepladsen. Alle børnene er meget glade for at være ude, og de ældste af vores børn spørger til naturen, blæst, kulde, varme, blomster, dyr osv. Personalet er glade for at være ude og er altid påklædt efter årstiden. Forældrene efterkommer vores ønsker til det enkelte barns påklædning. Vi forsøger at efterkomme barnets/børnenes ønsker om at lege på den lille eller store legeplads, gå ture, fodre ænder. Specielt i vuggestue fylder sandkasseleg meget, og der er vi meget tilstede i selve legen, og sørger for at udbuddet af sandlegetøj er mangfoldigt.

20 20 n læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pæd. arbejde? n evalueringsproces har der været i dagtilbuddet? Vi ser at det er meget vigtigt at vi som personale er parate og glade for at bevæge os ude i al slags vejr. Det er vigtigt at vi har for øje, at det enkelte barn får nogle erfaringer med vejret f.eks. sne- ingen vanter- kolde hænder. Det er godt at lave små årstidsbestemte oplevelses forløb med børnene, f. eks sommer-varme- vand/ regnvejr-snegle-regnorme/efterår-bladekastanjer. Vi inspirerer hinanden til små forløb, afpasset børnegruppen og det enkelte barn. I dagligdagen prioriter vi at lege ude dagligt. Vi superviserer og deler viden dagligt. Institutionens navn: Børnehuset Troldhøj Antal børn: 12 Personlig (Gør det tema der skrives om udvikling kompetencer fed) Sprog Krop og bevægelse Natur Kulturelle erfaringer skal læringsproces give børnene mulighed for at tilegne sig? forventes gennemført aktiviteter er blevet udført? tegn er der set på at faktiske resultater er mål blevet opfyldt? årsager kan forklare om mål er blevet opfyldt eller ½ - 2 år Børnene får kendskab til og oplever glæden ved at deltage i musisk udfoldelse Vi bruger musik til at understøtte sindsstemninger. Vi synger, bruger rim og remser dagligt. Vi bruger musik forløb og afslapning. Hver dag efter frokost og toiletbesøg, synger vi sange det enkelte barn selv vælger. Derefter lægger alle børnene sig på et tæppe/ madras og hører nogle godnatsange inden alle lægges ud og sove. Vi synger og leger sangleg spontant næsten dagligt. Børnene starter og deltager i efterfrokostforløbet, uden opfordring. Alle børnene deltager ved sang og sanglege. De fleste af vores børn opfordrer personalet til sang/sanglege og musik. De store børn beder selv om sangbøgerne og synger de sange de har lært. De største af børnene starter samling hvor de tiltrækker en del andre børn. Gennem den daglige brug af sang, rim og remser ser vi en sproglig udvikling hos det enkelte barn. Forældrene spørger til hvilke sange vi synger til de fagter deres børn viser dem hjemme. Vi er meget glade og stolte over at børnene er så aktivt deltagende og opfordrer til musisk aktivitet. Vi er som personale meget vedholdende i at indfører faste rutiner omkring efter frokostforløbet. Vi er fysisk og mimisk meget

21 21 hindret? n læring har refleksion over forløbet resulteret i og hvordan kan denne læring anvendes det kommende pæd. arbejde? n evalueringsproces har der været i dagtilbudet? deltagende. Det er vigtigt at få de store børn til at deltage aktivt som en god rollemodel for de mindre børn. Der kan være en fin balancegang mellem at holde fokus på de børn der gerne vil deltage og samtidig forsøge at få andre til at deltage/ ikke forstyrre. Vi har sang og musik som et fokusområde dagligt hele året, da vi tydeligt ser at det enkelte barns sprog og rytmeforståelse udvikler sig. Vi mener ikke vi kan nøjes med at have fokus på dette område i nogle få måneder, vi bruger det meget bevidst hele året. Vi skal i det kommende år bruge rim og remser mere, samt bøger da børnene bruger billederne understøttende. Vi ser på børnegruppen og det enkelte barn og justere udbud og sværhedsgrad af de sange og sanglege vi bruger. Vi superviserer og videns deler daglige indbyrdes.