Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE. September 1997

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1½-ÅRIG SIDEFAGSUDDANNELSE I KUNSTHISTORIE September 1997 Senest revideret juli 2005

2 Sidefagsuddannelse i kunsthistorie ved Aarhus Universitet. Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Sidefagsuddannelsen i Kunsthistorie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Kunsthistorie, Studienævnet for Kunsthistorie. 2. Uddannelsen introducerer til de kunsthistoriske forskningsområder med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer inden for fagets grundlæggende metoder, med henblik på at opnå faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. 3. Studiet af det kunsthistoriske stofområde orienteres ud fra analytiske, historiske, æstetiske samt pædagogisk-didaktiske synsvinkler. Uddannelsen kvalifi-cerer de studerende i metoder, kundskaber og færdigheder inden for kunsthistoriske forskningsområder. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Sidefagsuddannelsen i kunsthistorie, der for studerende med humanistisk grundfag er normeret til 1½ årsværk, er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet. For studerende med grundfagsstudier inden for et ikke-humanistisk fag, som er omfattet af Kompetencebekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 243 om undervisningskompetence i gymnasiet, på studenterkursus og ved kursus til højere forberedelseseksamen af 22. april 1998), er uddannelsen forlænget med ½ år. Se regler herom kapitel 8. Til opnåelse af undervisningskompetence i gymnasieskolen/hf kræves, at kandi-daten gennemgår fagligt supplering i sidefagsuddannelsen. Se regler herom i kapitel 9. Optagelse på faglig supplering er betinget af optagelse på pædagogikum (jvf. Bekendtgørelse nr. 242 om den pædagogiske uddannelse til lærer i gymnasiet, på studenterkursus og på kursus til højere forberedelseseksamen af 22. april 1998). Sidefagsuddannelsens 1. år kan indgå i en bacheloruddannelse med henblik på at afslutte det sidste 1/2 år (1 år) af sidefagsuddannelsen på kandidatniveau, eller sidefagsuddannelsen kan i sin helhed indgå i en kandidatuddannelse, under forudsætning af at den studerende har bestået en etfaglig bacheloruddannelse i et andet fag (jvf. studieordning for grundfagets kandidatuddannelse, kapitel 2). Således aflægges der ialt 3 1/2 årsværk i et andet fag og 1 1/2 årsværk (2 årsværk) i sidefaget. 5. Forudsætning for optagelse på sidefaguddannelsen i kunsthistorie er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag, som er omfattet af Kompetencebekendtgørelsen (jvf. 4).

3 Kapitel 3: Almene Eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Kunsthistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (13skalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. Prøver, der ikke udtrykkeligt er angivet som frie, er bundne. 11. Følgende prøveformer er mulige: Individuel prøve, gruppeprøve, som højst kan omfatte 3 deltagere, hvor hver enkelt deltagers præstation skal kunne bedømmes individuelt. Der må dog være op til 5 deltagere i gruppeprøven i Humanistisk videnskabsteori. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. Godskrivning kan højst ske i et samlet omfang svarende til 20 point. 14. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Samlet bevis for en humanistisk uddannelse, der er gennemført ved flere institutioner, udstedes af den institution, hvor den sidste del af uddannelsen er gennemført. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum).

4 Stk. 2. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. 17. Studienævnet for Kunsthistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Undervisningsformer 18. Undervisningsudbuddet er til hver en tid afhængigt af de til rådighed stående økonomiske midler. Der vil i undervisningen blive holdt forelæsninger, mundtlige og skriftlige oplæg af såvel underviser som studerende samt foregå fælles diskussioner. Yderligere kan der i tilknytning til enkelte undervisningsforløb udbydes øvelsestimer ved hjælpelærere. Derudover foregår der selvstudium under lærervejledning. Kapitel 5: Særlige studieforudsætninger 19. Det forventes, at den studerende har tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne læse den relevante faglitteratur. Fagets forskningstradition gør gode læsefærdigheder i engelsk og tysk meget nødvendige. Kun en mindre del af fagets videnskabelige litteratur findes på dansk. Kapitel 6: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 20. Uddannelsen består af følgende prøver: Prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalplan Visuel analyse og prod. int. 10 best/ikke best. 1. sem. Billedanalyse og 2-dim. prod. int skalaen 2. sem. Kunsthistoriske perioder ekst skalaen 2. sem. Museologi og formidling ekst skalaen 2. sem. Rumanalyse og 3-dim. prod. ekst skalaen 3. sem. Temastudium int skalaen 3. sem. 21. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge, dog således at prøverne i Visuel analyse og produktion ( 24), Billedanalyse og 2-dimensional produktion ( 27) og Rumanalyse og 3- dimensional produktion ( 30) skal aflægges i denne rækkefølge, ligesom det anbefales, at prøverne i Kunsthistoriske perioder ( 25) og Temastudium ( 31) aflægges i denne rækkefølge. Studerende, der påbegynder sidefagsuddannelsen på bachelorniveau, kan på bacheloruddannelsen kun aflægge de prøver, som er angivet på normalstudieplanens 1. år.

5 Kapitel 7: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 22. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem eksamensfordringerne (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 1. Semester 23. Undervisningen Visuel analyse og produktion, Kunsthistoriske perioder. 24. Visuel analyse og produktion Undervisningen har introducerende karakter. Der undervises i lige dele billedkunst og arkitektur. Der lægges vægt på at opøve primære beskrivelses- og analysefærdigheder inden for begge områder samt på at give et primært overblik over kunstens historie. I de praktiske discipliner indøves ligeledes grundlæggende færdigheder. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået elementær færdighed i visuel analyse og produktion samt fortrolighed med de væsentligste kunsthistoriske stilarter. Det visuelle materiale skal være udarbejdet i forbindelse med et af studienævnet godkendt undervisningsforløb. En forudsætning for indstilling til prøven er, at de som pensum angivne opgaver inden for den praktiske visuelle produktion er tilfredsstillende løst. Evaluering af denne produktion foretages løbende af underviseren. Produktionen medbringes således ikke til prøven. Eksaminationen finder herudover sted som beskrivelse og analyse i tilknytning til det stof, der er gennemgået i undervisningen. Forberedelsestid: Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Der gives ikke forberedelsestid. Der eksamineres i 30 min. inkl. censur. Intern censur med bedømmelsen bestået/ikke best. 10 point. 25. Kunsthistoriske perioder I de to kunsthistoriske perioder på 1. og 2. semester gives der et bredt og grundigt kendskab til to længere tidsforløb i den europæiske kunsthistorie, idet samtlige kunstarter i perioden inddrages, og nationale forskelligheder betones. Der redegøres for de forskellige sammenhænge, kunsten indgår i og kan studeres i. Målet er at skabe overblik og lægge en

6 solid basis for de følgende temastudier. Af de to perioder skal én ligge før 1800, én skal ligge efter Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået fortrolighed med kunsten i de to perioder samt har overblik og kan analysere og diskutere væsentlige enkeltværker. Yderligere skal eksaminanden være fortrolig med de metodiske problemer, der er forbundet med at studere større sammenhængende forløb i kunsthistorien. Der opgives et forud godkendt pensum (vejledende omfang 1000 sider for hver periode) i de to perioder (før og efter 1800). Der eksamineres kun i den ene periode. Eksaminanden får valgmulighed mellem tre opgaveformuleringer. Opgaven må maksimalt omfatte 10 sider. Prøven er individuel bunden skriftlig. Varighed for besvarelsen: 1 uge. Ekstern censur med bedømmelse efter 13-skalaen. 25 point. 2. Semester 26. Undervisningen Billedanalyse og 2-dimensional produktion, Kunsthistoriske perioder, Museologi og formidling. 27. Billedanalyse og 2-dimensional produktion Undervisningen bygger videre på det billedanalytiske arbejde i Visuel analyse og produktion ( 24), idet der specielt fokuseres på de teoretiske problemer, billedanalysen rejser. Væsentlige analysemetoder og kunstteorier præsenteres og behandles. På det praktiske plan udbygges produktionen inden for fortrinsvis området 2-dimensional formning. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået fortrolighed med det billedanalytiske arbejde, dels på det teoretiske plan gennem indsigt i væsentlige analysemetoder og kunstteorier, dels på det praktiske plan. Det skal godtgøres, at eksaminanden er i stand til at diskutere de selvstændigt frembragte formningsprodukters indhold og udtryksform. Disse produkter skal være udarbejdet i forbindelse med et af studienævnet godkendt undervisningsforløb. Eksaminationen er en integreret prøve i det historisk-teoretiske pensum og i den praktiske produktion. Der lægges i bedømmelsen lige vægt på det teoretisk-historisk og det kreative praktiske aspekt. 10 dage før eksamen afleverer gruppen en skriftlig kollektiv

7 problemformulering, der maksimalt må omfatte 1,5 side pr. eksaminand. Eksamen indledes med en mundtlig diskussion af problemformuleringen á 5 min. pr. eksaminand. Gruppens medlemmer eksamineres herefter individuelt (vejledende omfang 20 min.). Under den individuelle eksamination præsenterer den studerende sin praksisproduktion og en selvstændigt udarbejdet billedanalyse af et værk, der forholder sig til gruppens fælles problemstilling. Der stilles spørgsmål i det samlede pensum for at kontrollere den studerendes brede orientering. Forberedelsestid: Prøven er mundtlig. Prøven aflægges som en gruppeeksamen (max. 3 personer), men med individuel bedømmelse. Der er ingen forberedelsestid. Der eksamineres i 25 min. pr. eksaminand. Intern censur med bedømmelse efter 13-skalaen. 10 point. 28. Museologi og formidling Der undervises i de vigtigste teorier og arbejdsmetoder inden for museologi og kunstformidling, idet områderne kan vægtes enten enkeltvis eller som helhed. Begge områder skal tilgodeses. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden kan foretage en systematisering og en præsentation af et materiale inden for museologi og/eller formidling med tilknytning til det kunsthistoriske fagområde. Prøven består i løsning og dokumentation af et konkret formidlingsprojekt, en ledsagende skriftlig kommentar og en mundtlig diskussion af projektet. Projektet skal være udarbejdet i forbindelse med et integreret praktisk og teoretisk undervisningsforløb, der er godkendt af studienævnet. Den skriftlige kommentar, der maksimalt må omfatte 5 sider med 2 sider ekstra for hver eksaminand ud over én, skal indleveres 10 dage inden prøvens afholdelse. Forberedelsestid: Prøven er mundtlig. Prøven kan aflægges enten som individuelprøve eller som gruppeprøve. Der gives ikke forberedelsestid. Der eksamineres i 45 min. inkl. censur med 10 min. ekstra for hver eksaminand ud over én. Ekstern censur med bedømmelse efter 13-skalaen.

8 3. Semester 29. Undervisningen Rumanalyse og 3-dimensional produktion, Temastudium. 30. Rumanalyse og 3-dimensional produktion Undervisningen bygger videre på det analytiske arbejde i Visuel analyse og produktion ( 24) og på det billedanalytiske arbejde i Billedanalyse og 2-dimensional produktion ( 27), idet der specielt fokuseres på de teoretiske problemer, som skulptur- og arkitekturanalysen rejser. Væsentlige analysemetoder og kunstteorier præsenteres og behandles. På det praktiske plan udbygges produktionen fortrinsvis inden for området 3-dimensional formning. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået fortrolighed med rumanalytiske problemer, dels på det teoretiske plan gennem indsigt i væsentlige analysemetoder og kunstteorier, dels på det praktiske plan. Eksaminanden skal kunne anskueliggøre en given problemstilling ud fra et konkret analysemateriale. Den praktiske produktion skal være udarbejdet i forbindelse med et af studienævnet godkendt undervisningsforløb. Eksaminationen finder sted i det historisk-teoretiske pensum og i den praktiske produktion, idet der tages udgangspunkt i en arbejdsrapport, der maksimalt må omfatte 10 sider. Arbejdsrapporten skal indleveres 10 dage inden prøvens afholdelse. I bedømmelsen lægges der lige vægt på det teoretisk-historiske og det praktisk-kreative aspekt. Forberedelsestid: Hjælpemidler: Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Der gives 15 min. forberedelsestid. Der bruges ikke hjælpemidler under forberedelsen. Der eksamineres i 45 min. inkl. censur. Ekstern censur med bedømmelse efter 13-skalaen. 10 point. 31. Temastudium Disciplinen temastudium, der består af to temastudier, er en videreudbygning af periodeundervisningen på 1. og 2. semester. Ved et temastudium forstås en undersøgelse af et nøjere afgrænset område eller en afgrænset problemstilling. Generelt kan siges, at medens perioderne arbejder "i bredden", arbejder temastudierne "i dybden". Følgende spredningskrav gælder for de 2 temastudier: ét skal vægte perioden før 1800; ét skal vægte perioden efter 1800; ét skal i det væsentlige omhandle billedkunst, ét skal i det væsentlige omhandle arkitektur; ét skal primært omhandle dansk kunst, ét skal primært omhandle europæisk kunst (eller kunst inden for den europæiske kulturkreds).

9 Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået kendskab til væsentlige tendenser og problemstillinger inden for de valgte temaer. Prøven er en skriftlig hjemmeopgave, der maksimalt må omfatte 10 sider. Der opgives et godkendt pensum for hvert af de to temaer. Der eksamineres i det ene tema, således at valget af tema foretages af eksamensplanlæggeren, medens der gives eksaminanden valgmulighed mellem tre opgaveformuleringer. Varighed for besvarelsen: Prøven er individuel. 14 dage. Intern censur med bedømmelse efter 13-skalaen. 20 point. Kapitel 8: 2-årig sidefagsuddannelse. 32. Studerende med grundfagsstudier inden for et ikke-humanistisk fag skal ud over de ovennævnte prøver (jvf. 20) bestå en prøve i Humanistisk videnskabsteori ( 33), der er identisk med prøven af dette navn i Bacheloruddannelsen i Kunst-historie, samt en prøve i Frit temastudium ( 34). Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge, dog således at prøverne i Visuel analyse og produktion ( 24), Billedanalyse og 2-dimensional produktion ( 27) og Rum-analyse og 3- dimensional produktion ( 30) skal aflægges i denne rækkefølge, ligesom det anbefales, at prøverne i Kunsthistoriske perioder ( 25) og Temastudium ( 31) skal aflægges i denne rækkefølge. Prøven i Humanistisk videnskabsteori ( 33) skal være bestået senest ved udgangen af 2. semester. Det anbefales generelt at placere det samlede antal prøver efter nedenstående rækkefølge: Prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalplan Visuel analyse og prod. int. 10 best/ikke best. 1. sem. Billedanalyse og 2-dim. prod. ekst skalaen 2. sem. Kunsthistoriske perioder ekst skalaen 2. sem. Humanistisk videnskabsteori int. 15 best/ikke best. 2. sem. Rumanalyse og 3-dim. prod. ekst skalaen 3. sem. Temastudium int skalaen 3. sem. Museologi og formidling ekst. 15 best./ikke best. 4. sem. Frit temastudium ekst skalaen 4. sem.

10 Studerende, der påbegynder sidefagsuddannelsen på bachelorniveau, kan på bacheloruddannelsen kun aflægge de prøver, som er angivet på normalstudieplanens 1. år. Bemærk: For 25 (Kunsthistoriske perioder) gælder disciplinbeskrivelse og eksamensfordringer som beskrevet ovenfor. Eksamensbestemmelserne ændres ved den 2-årige sidefagsuddannelse således, at prøven bedømmes med ekstern censur. 33. Humanistisk videnskabsteori Kurset afvikles af Det Humanistiske Fakultets Studieudvalg og strækker sig over to semestre. Det består af en fælleshumanistisk indføring i videnskabsteoretiske problemstillinger, der så vidt muligt fagrelateres. Der lægges særlig vægt på behandlingen af de videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger, som spiller en central rolle i den videnskabelige debat omkring det enkelte fags historie, indhold, metoder og udviklingstendenser. Den studerende skal kunne demonstrere oversigtligt kendskab til væsentlige fælleshumanistiske problemstillinger af filosofisk, idehistorisk, teoretisk og videnskabeligmetodologisk art, herunder også til humanioras historiske og aktuelle status som lærdomsvidenskabs- og kulturinstitution, samt til dets relation til social- og naturvidenskaberne. Prøven kan aflægges på tre måder: A: Under forudsætning af aktiv regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen som en fri hjemmeopgave, der maksimalt må omfatte 10 sider pr. eksaminand. Individuel prøve eller gruppeprøve med individuel bedømmelse, hvori højst 5 studerende kan deltage. Intern censur med bedømmelsen bestået/ikke bestået. B: Som en bunden hjemmeopgave, der maksimalt må omfatte 10 sider. På baggrund af det i kurset gennemgåede pensum stilles mindst 4 og højst 6 spørgsmål. Individuel, bunden prøve. 14 dage. Intern censur med bedømmelsen bestået/ikke bestået.

11 C: Som en mundtlig prøve, på baggrund af et af faglæreren godkendt pensum, vejledende omfang 500 sider. Forberedelsestid: Individuel, bunden prøve. 30 minutter inkl. censur. 30 minutter. Intern censur med bedømmelsen bestået/ikke bestået. 34. Frit temastudium. Ved et frit temastudium forstås en undersøgelse af et nøjere afgrænset område eller en afgrænset problemstilling. Område eller problemstilling kan vælges frit inden for fagets almindeligt accepterede faggrænser. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået et væsentligt kendskab til det valgte faglige felt. Prøven er en fri skriftlig hjemmopgave, der maksimalt må omfatte 10 sider. Prøven er individuel. Ekstern censur med bedømmelse efter 13-skalaen. Kapitel 9: Faglig supplering. 35. Den faglige supplering omfatter undervisning og eksamination i to temastudier. Et tema vælges inden for dansk kunst ( 36), et vælges inden for europæisk kunst ( 37). I den faglige supplering tilstræbes det at udbygge og nuancere den studerendes faglige viden såvel i bredden som i dybden. Der arbejdes med problemstillinger af videnskabelig karakter. I studiet kan anlægges såvel overordnet historiske som metodisk-kritiske synsvinkler. 36. Temastudium inden for dansk kunst Stk. 1 Disciplinbeskrivelse: Se 35. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået færdighed i at løse problemstillinger af selvstændig karakter inden for et begrænset område af dansk kunst.

12 Prøven kan aflægges på to måder: A: Forberedelsestid: Hjælpemidler: B. Prøven er mundtlig. Prøven er individuel. Der gives 15 minutters forberedelse. Der bruges ikke hjælpemidler under forberedel sen. Der eksamineres i 45 min. inkl. censur. Ekstern censur med bedømmelse efter 13-skalaen. Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave, der maksimalt må omfatte 20 sider. Ekstern censur med bedømmelse efter 13-skalaen. 37. Temastudium inden for europæisk kunst Se 35. Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden har opnået færdighed i at løse problemstillinger af selvstændig karakter inden for et begrænset område af europæisk kunst. Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave, der maksimalt må omfatte 20 sider. Prøven er individuel. Ekstern censur med bedømmelse efter 13-skalaen. Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 38. Sidefagsordningen træder i kraft Studerende, der har påbegyndt sidefagsstudiet inden , kan overføres til denne studieordning, således at de enkelte prøver meritoverføres som følger: Sidefagsuddannelsen af 1994 Sidefagsuddannelsen af Visuel analyse og produktion. 24 Visuel analyse og produktion. 6 Billedanalyse og 2-dimensional. 27 Billedanalyse og 2-dimensional.

13 7 Rumanalyse og 3-dimensional. 30 Rumanalyse og 3-dimensional. 12 Kunstpædagogik og formidling 28 Museologi og formidling. 40. Ordningen for Faglig supplering træder i kraft GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD APRIL IKRAFTTRÆDEN 1. SEPTEMBER Ændring af 16, 25, stk. 3 og 27 stk. 3 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar 2004 Ændring af 20, 25, stk. 3 og 27, stk. 3 godkendt af Dekanen marts Ikrafttræden 1. april Ændring af 16, tilføjelse af 16 stk. 2 godkendt af Dekanen juli Ikrafttræden 1. august 2005.